Beretning af almen art - 2016-17 nr. 2

2016-17
Alm.del Beretning 2
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2016-17

Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december 2016

Beretning

en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri

[af Simon Kollerup (S), Ib Poulsen (DF), Andreas Steenberg (RV) og Trine Torp (SF)]

Indledning

Fiskerisektoren skaber vækst og arbejdspladser i Dan-

mark og udgør et væsentligt bidrag til eksporten. Samtidig

er fiskerierhvervet medvirkende til at sikre, at der fortsat er

liv i kystsamfundene. De seneste år er der sket en koncentra-

tion af fiskeriaktiviteterne i de større havne, mens en større

og større andel af kvoter, tonnage og kilowatt er fordelt på

få, større fiskeaktører. Kvotekonger køber op, og kystfiske-

riet udhules. Samtidig ser vi et fiskeri, hvor gennemsnitsal-

deren for fiskerne går op, og hvor de unge har svært ved at

træde ind. Endelig har fiskeriet mere ustabile finansierings-

muligheder end f.eks. landbruget og andre erhverv. Samtidig

udløber kystfiskerordningen ved årsskiftet 2016/17, og kyst-

fiskerne kender ikke deres situation derefter.

Disse udfordringer understreger, at der er behov for

handling.

Af »Aftale om Fødevare- og landbrugspakke« fremgår

det, at aftaleparterne i foråret 2016 ville gennemføre et ser-

vicetjek af fiskeriområdet.

Regeringen har på trods af lange tilløb endnu ikke for-

mået at skabe et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT, RV og

SF) svarende til et flertal i Folketinget bag et servicetjek af

fiskerisektoren. Det finder dette flertal i udvalget meget util-

fredsstillende og mener, at erhvervet har behov for afklaring

og ro om fremtiden. Derfor pålægger dette flertal i udvalget

regeringen inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik

og de gældende miljøkrav at gennemføre en vækst- og ud-

viklingspakke for dansk fiskeri under følgende fem over-

skrifter:

– Styrkelse og udvikling af det danske kystfiskeri.

– Bæredygtigt fiskeri.

– Den nye generation af fiskere og deres uddannelse.

– Forbedret råvaregrundlag, bedre kvoteudnyttelse og ind-

sats mod kvotekonger.

– Finansieringsforhold og afsætning.

Aftalens indhold

Styrkelse og udvikling af det danske kystfiskeri

1. Revision af kystfiskerordningen

a. Den åbne kystfiskerordning fortsætter med de nuvæ-

rende kriterier i en 3-årig periode.

b. Der etableres en frivillig beskyttet del af kystfiskerord-

ningen fra den 1. januar 2017, som skal sikre kystfiske-

riets kvoter mod udhuling, og hvor fiskerne i den be-

skyttede ordning låser fartøjets kvoteandele, bruttoton-

nage og kilowatt i denne ordning og dermed udeluk-

kende kan overdrage og udleje til andre fartøjer inden

for den beskyttede ordning.

c. Alle fartøjer, som lever op til de øvrige krav i kystfi-

skerordningen, dog alene indtil 15 m fartøjslængde,

kan indtræde i den beskyttede kystfiskerordning.

d. Miljø- og Fødevareministeriet pålægges at åbne for til-

melding til den frivillige beskyttede ordning fra beret-

ningens vedtagelse. Tilmeldinger er bindende efter den

1. januar 2017, og fiskere kan fortsat tilmelde sig deref-

ter. Det betyder, at kvoteandele, bruttotons og kilowatt

ikke kan udgå af ordningen. Det vil dog være muligt at

købe nye kvoteandele, bruttotons og kilowatt ind i den

beskyttede ordning.

e. Som belønning garanteres hver fisker, som vælger at

indtræde i den beskyttede ordning, et årligt tillæg på

+75 pct. ud over det grundlæggende kystfiskertillæg.

Hidtidige redskabsbetingede tillæg bortfalder.

f. De fiskere, som forbliver i den åbne ordning, kan væl-

ge at fiske de ekstramængder, der svarer til det generel-

le kystfiskertillæg.

g. Nye fiskere, som lever op til kriterierne for den beskyt-

tede del af kystfiskerordningen (bl.a. for fartøjer op til

15 m), men som i dag ikke er en del af kystfiskerord-

ningen, kan indtræde i den 3-årige periode som beskyt-

AX019359

Beretning af almen art - 2016-17 nr. 2

tede kystfiskere med en belønning på 75-procentstil-

læg.

h. Kystfiskerordningens beskyttede segment tildeles eks-

tra kvoteandele på særlig torsk og tunge og i mindre

omfang rødspætter svarende til en værdi på i alt 40

mio. kr. i en særlig flidspræmie. Tilførslen af de ekstra

mængder fisk til den beskyttede del af kystfiskerord-

ningen gennemføres ved en ændring af reguleringsbe-

kendtgørelsen til ikrafttræden den 1. januar 2017.

i. Flertallet er enige om, at flidspræmien fordeles, så

kystfiskere, som fisker med skånsomme redskaber og

har en høj kvoteudnyttelse, i særlig grad tilgodeses. Det

gøres, ved at 80 pct. af præmien målrettes fartøjer un-

der 12 m, mens de resterende 20 pct. målrettes fartøjer

på 12-15 m.

j. Flidspræmien fordeles efter de tildelte +75 pct. for at

træde ind i den beskyttede ordning.

k. Eventuelle ikkefordelte kvoteandele fra flidspræmien i

den beskyttede ordning kan i det enkelte år anvendes af

den øvrige kystfiskerordning og herefter det samlede

FKA-segment.

l. Efter 3 år afgør partierne bag den nye kystfiskerord-

ning, hvad der skal ske med kystfiskerordningen, her-

under den åbne del.

m. Partierne bag den nye kystfiskerordning er på denne

baggrund enige om, at der ikke ses behov for yderligere

politisk besluttede kvotetildelinger til kystfiskerordnin-

gen.

For både den åbne og den beskyttede del af kystfisker-

ordningen gælder det, at

– 80 pct. af fangstrejserne skal være under 2 døgn og

– 70 pct. af årsmængden på de tilmeldte kvoter/arter skal

være opfisket for at kunne modtage kystfiskertillæg det

efterfølgende år, idet der dog skal være mulighed for at

dispensere i tilfælde af f.eks. sygdom, reparationer m.v.

2. Nye arter i kystfiskerordningen

For at udvide kystfiskeriet introduceres der følgende nye

arter i den samlede kystfiskerordning: brisling, jomfruhum-

mer, mørksej, pighvar og sild. Flertallet bag beretningen er

enige om at sikre kvoteudnyttelsen for disse nye arter i kyst-

fiskeriet ved en model, hvor arter kan opfiskes, selv om der

ikke måtte være eksisterende kvoteandele af de samme arter

på fartøjer i ordningen, f.eks. ved at de kan fiskes på rations-

basis af fiskere i den beskyttede del af kystfiskeriet, bruges

som generationsskiftearter til nye kystfiskere, subsidiært til-

deles i den åbne ordning osv.

3. Støtte til mindre aktive fartøjer (MAF-segmentet)

De mindre aktive fartøjer (MAF) er en vigtig del af livet i

de mindre havne og på landingspladserne langs kysterne.

For at fremme MAF-segmentets bidrag til livet disse steder

vil disse fartøjer få forøget deres fiskerikvoter med en værdi

af i alt 4 mio. kr.

4. Fremme af kommunal fiskeripolitik

I forbindelse med kommende forhandlingerne om den

næste programperiode (2018-2020) for Det Europæiske

Hav- og Fiskeriprogram (EHFF) ønsker flertallet bag denne

beretning at give landets kommuner bedre mulighed for at

investere i fiskerierhvervets udvikling langs kysterne og i de

mindre havne. Derfor ønsker aftaleparterne, at der inden for

rammerne af EHFF prioriteres midler til en pulje til hel eller

delvis finansiering af kommunernes udmøntning af deres lo-

kale fiskeripolitik med det formål at udvikle de små kystfi-

skersamfund, kystfiskeriet og den deraf afledte turisme.

Derudover afsættes fra 2017 en marginal kvoteandel til far-

tøjer, fortrinsvis foreningsfartøjer, som skal bidrage til at ud-

brede fiskeriet på landingspladserne rundtomkring i Dan-

mark og kendskabet hertil. Kvotemarginalen tildeles ud af

kvotetildelingen til kystfiskerordningen.

5. Sikring af fremtidens kystfiskeri

Der nedsættes en bredt funderet arbejdsgruppe, der i lø-

bet af 2017 skal komme med anbefalinger til, hvordan kyst-

fiskeriet fremtidssikres.

Bæredygtigt fiskeri

6. Overholdelse af forbud mod udsmid (discard)

Forbuddet mod udsmid af fisk er en hjørnesten i en bære-

dygtig fiskeripolitik og et væsentligt element for at fremtids-

sikre råvaregrundlaget. For at sikre, at udsmid af fisk ophø-

rer, skærpes kontrollen med forbuddet mod udsmid.

7. Frit redskabsvalg for fuldt dokumenteret fiskeri

Der oprettes en forsøgsordning, hvor fiskere tilbydes frit

redskabsvalg, mod at de fisker fuldt dokumenteret.

8. Fremme af bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri

Fremtidens kystfiskerordning udformes sådan, at den un-

derstøtter det bæredygtige og skånsomme fiskeri. Partierne

bag beretningen ønsker at arbejde for en mærkningsordning

for skånsomt fangede fisk. Dette vil indgå i arbejdsgruppens

kommissorium, jf. pkt. 5, og arbejdsgruppen skal tilveje-

bringe et konkret beslutningsgrundlag om en mærkningsord-

ning for skånsomt fangede fisk.

Den nye generation af fiskere og deres uddannelse

9. Støtte til uddannelsesskib i Thyborøn

For at forbedre uddannelsesmuligheder stilles fiskekvoter

fra Fiskerifonden til rådighed for et uddannelsesskib i Thy-

borøn.

10. Fiskeriuddannelsen som fordelsuddannelse

For at skabe flere praktikpladser i fiskeriet igangsættes en

undersøgelse af, hvordan fiskeriuddannelsen kan optages på

listen over fordelsuddannelser, som blev aftalt i regi af tre-

partsaftalen.

11. Generationsskifteordning

For at fremme mulighederne for generationsskifte afsæt-

tes en pulje på 10 mio. kr. til at hjælpe nye fiskere med at

etablere sig. Generationsskiftet finansieres af staten via

ubrugte midler på Miljø- og Fødevareministeriets område.

Flertallet bag beretningen er efter vedtagelsen af beretnin-

Beretning af almen art - 2016-17 nr. 2

gen enige om at stemme for aktstykke 22 om tilskud til yng-

re fiskeres køb af fartøjer i regi af Fiskeafgiftsfonden.

12. Ekstratildeling af kvoter

Den eksisterende ekstratildeling af kvoter til nyetablerede

(lånefiskordningen) udvides.

13. Sikring af ledig flådekapacitet til yngre fiskere

For at understøtte overførsel af ledig flådekapacitet til

yngre fiskere indføres et registreringskrav for ejerskab, her-

under omsætning af kapacitet, ligesom der skal oprettes en

kapacitetsfond med henblik på aktivering af ledig kapacitet

til yngre fiskere. I den forbindelse genindføres en 5-årsfor-

ældelsesfrist for disponibel kapacitet. 9 måneder efter indfø-

relse af registreringskravet evaluerer partierne bag beretnin-

gen og regeringen kravet og processen for indførelsen heraf.

14. Vækst via uddannelse i forarbejdningsindustrien

Forarbejdningsindustrien rummer potentiale for yderlige-

re vækst og flere arbejdspladser. Teknologisk udvikling i

forarbejdningsleddet i fiskerisektoren kan fremme produkti-

vitet og kvalitet og dermed skabe grundlag for vækst i hele

værdikæden. Et vigtigt led i dette er, at implementering og

betjening af ny teknologi kræver opkvalificering af persona-

le. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe med deltagelse fra

forarbejdningsindustrien, der skal undersøge, hvordan det er

muligt at akkreditere fødevarevirksomheder inden for fiske-

riområdet, så dele af en relevant uddannelse kan gennemfø-

res på virksomhederne.

15. Mere solidarisk betaling til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

For at sikre en mere retfærdig fordeling af de økonomi-

ske udgifter for fiskerne til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd juste-

res den økonomiske model, så det i højere grad er de brede-

ste skuldre, som bærer de tungeste byrder.

Forbedret råvaregrundlag, bedre kvoteudnyttelse og

indsats mod kvotekonger

16. Tættere samarbejde mellem myndigheder, erhvervet,

forarbejdningsindustrien og universiteter

Der etableres et forum, hvor erhvervet, forarbejdningsin-

dustrien, forskningsinstitutioner og Miljø- og Fødevaremini-

steriet kan drøfte retningen for den fremtidige forskning, der

skal ligge til grund for den videnskabelige rådgivning og

sikre et stabilt råvaregrundlag.

17. Indsats mod kvotekonger

For at sikre, at fiskekvoterne ikke, som der på nuværende

tidspunkt ses eksempler på, koncentreres på for få hænder i

fiskeriet, pålægger flertallet regeringen af fremsætte en æn-

dring af fiskeriloven, hvorved

a) der indføres en regel om, at der i erhvervsfiskerselska-

ber fastsættes krav om oplysning om ejerkredsen for

den sidste tredjedel af selskaber,

b) der fastsættes regler om, at man ikke må have bestem-

mende indflydelse ud over koncentrationsloftet på den

enkelte art, og

det præciseres, at man ikke kan indleje fiskekvoter ud

over koncentrationsloftet.

Der gennemføres en undersøgelse, der skal belyse, hvor

mange fiskere der på nuværende tidspunkt ikke overholder

koncentrationsreglerne efter ovennævnte justeringer af fi-

skeriloven, og hvordan dette problem skal håndteres for at

sikre overholdelse af koncentrationsreglerne.

Regeringen opfordres til at følge udviklingen i kvotekon-

centrationer, og partierne bag beretningen indkaldes allerede

efter 6 måneder til opfølgning på emnet.

18. Udlejegrænse ændres fra 100 pct. til 75 pct. i

kvotepuljerne

Danske fiskere skal være dem med gummistøvlerne på.

Derfor skal det gøres mere attraktivt for fiskerne selv at eje

og fiske egne kvoter. For at forhindre en udvikling i retning

af, at der kan ske opkøb af fiskerettigheder med henblik på

udlejning, indføres der regler om, at der i kvotepuljerne

højst kan udlejes kvoter svarende til 75 pct. af værdien af

samtlige de kvoter, som et fartøj råder over. Der er i dag ik-

ke loft over mængden, der kan udlejes i en pulje.

19. Undersøgelse af mulighed for at sikre bedre

kvoteudnyttelse.

Regeringen opfordres til at undersøge kvoteudnyttelsen i

fiskeriet med henblik på at identificere tiltag, som kan øge

kvoteudnyttelsen og dermed skabe flere arbejdspladser i fi-

skeriet og på land. Konklusionerne drøftes af partierne bag

beretningen i løbet af 2017.

20. Åbning af brislingekassen

Brislingekassen forhindrer danske fiskere i at tilrettelæg-

ge et optimalt fiskeri. »Kassen« fremgår af en EU-forord-

ning om tekniske bevarelsesforanstaltninger og betyder, at

der i området ikke må fiskes brisling i perioden fra den 1.

juli til den 31. oktober af hensyn til ungsild. Nye undersø-

gelser viser, at forekomsten af sildebifangster i brislingefi-

skeriet ikke er større i »kassen« end uden for »kassen«. På

denne baggrund og som en del af den samlede Vækst- og

Udviklingspakke for dansk fiskeri støtter partierne bag den-

ne beretning den delegerede retsakt om fravigelse af bestem-

melse om område i Nordsøen lukket for fiskeri efter brisling

(brislingekassen) med det formål at gøre det muligt at tilret-

telægge et mere optimalt fiskeri.

21. Fremme af fiskeri efter nye arter samt muslinger og

østers

Der skal tilvejebringes et fagligt grundlag for at vurdere

muligheden for at fremme fiskeri efter blåmuslinger i nye

områder og fiskeri efter østers. Derudover skal tilvejebrin-

ges ny viden om fiskebestandenes udbredelse og anvendel-

sesmuligheder med fokus på to-tre arter, der udvælges i

samarbejde med fiskerierhvervet. Eventuelle ændringer af

regelsæt for at fremme fiskerier efter nye arter udarbejdes li-

geledes i samarbejde med erhvervet.

Beretning af almen art - 2016-17 nr. 2

Finansieringsforhold og afsætning

22. Forlænget opsigelsesvarsel på FKA-aftalen

Finansieringsmulighederne for fiskeriet er anderledes end

f.eks. for landbruget. For at forbedre finansieringsmulighe-

derne er flertallet enige om at forlænge opsigelsesvarslet på

FKA-aftalen fra 8 år i dag til 16 år.

23. Udvidelse af fartøjsordningen med 7 mio. kr.

Flertallet bag beretningen er enige om at afsætte 7 mio.

kr. ekstra til fartøjsordningen i 2017 gennem ubrugte og op-

sparede midler på det Europæiske Hav- og Fiskeriudvik-

lingsprogram.

24. Forhandlinger om EHFF-programmet

Fiskeriudviklingsprogrammet (EHFF) udgør en væsentlig

finansiering af tiltag inden for fiskeriområdet. Flertallet bag

beretningen udmønter sammen med regeringen midlerne i

næste programperiode for EHFF (2018-2020), hvor temaet

om finansiering i erhvervet, herunder f.eks. via Vækstfon-

den, vil indgå.

25. Styrket eksportindsats

Partierne bag denne beretning deltager sammen med re-

geringen i udarbejdelsen af en ny samlet eksportstrategi for

Miljø- og Fødevareministeriet for at skabe forbedrede eks-

portmuligheder for fiskerierhvervet og forarbejdningsindu-

strien.

Supplerende politiske bemærkninger til aftalens indhold

Enhedslisten og Alternativet

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget

har ikke deltaget i forhandlingerne om aftalen, men tilslutter

sig aftalen, således som den fremgår af nærværende beret-

ning. EL og ALT vil gerne supplere med følgende bemærk-

ninger:

EL og ALT er overordnet meget tilfredse med aftalen,

der ligger til grund for beretningen, idet den på fornuftig vis

søger at løse det helt overordnede problem for kystfiskeriet i

dag, nemlig at kvoterne forsvinder ud af kystfiskeriet for at

samle sig på store fartøjer, og idet aftalen overordnet set vil

bidrage til, at dansk fiskeri trækkes i en mere bæredygtig

retning. Af positive elementer vil EL og ALT særlig frem-

hæve, at kystfiskeriet med aftalen nu tildeles en større andel

af kvoterne, og at der indføres en mærkningsordning for fisk

fanget ved skånsomt fiskeri.

EL og ALT ville dog, hvis vi havde haft mulighed for at

påvirke forhandlingerne om aftalen, have haft større fokus

på at tilgodese havmiljøet med aftalen.

EL og ALT havde gerne set, at aftalen havde løst de væ-

sentlige problemer for det danske havmiljø, der forårsages

af bundtrawlfiskeriet i de danske farvande, som EL og ALT

forholder sig kritiske til. Det er således bekymrende, at der i

aftalen gøres op med den nuværende praksis i den eksister-

ende kysfiskerordning, som løber ud i slutningen af 2016,

hvor der gives 50 pct. større tildeling af ekstra mængder fisk

til de redskaber, som vurderes at tilhøre den mest skånsom-

me kategori som f.eks. garn (http://fiskerforum.dk/pdf/kyst-

fiskerordning.pdf), og hvor der således er et incitament til

ikke at ødelægge havbunden. Med den nye aftale vil man i

stedet udelukkende belønne fiskere, der benytter mindre far-

tøjer, og faktisk potentielt også eksludere større fartøjer

(over 15 m), der bruger skånsomme redskaber som f.eks.

garn. Den nye aftale vil naturvis fremme kystfiskeriet og

være et forsøg på at gøre op med kvotekonger og deres

kæmpetrawlere, men det vil ikke være en garant for et bedre

havmiljø, da aftalen kan betyde, at mindre fartøjer vælger at

bruge skadeligt bundtrawl fremfor naturskånsomt garn eller

tejner. Aftalen sondrer således ikke mellem trawlfiskeri og

skånsomt fiskeri, når der uddeles kvoter både via den ekstra

tildeling i kystfiskerordningen, den lukkede ordning eller

flidspuljen. Dette mener EL og ALT er en alvorlig mangel.

EL og ALT havde gerne set, at man med aftalen havde ind-

ført en definition af kystfiskerordningen, som udelukkende

benytter skånsomme fiskeredskaber.

EL og ALT finder det uhensigtsmæssigt, at fiskeriforvalt-

ningen er baseret på omsættelige kvoter, det vil sige at

dansk fiskeri forvaltes med privatejede kvoter. Partierne ser

derfor med bekymring på, at opsigelsesvarslet sættes op til

16 år i stedet for de nuværende 8 år. Endvidere synes det uk-

lart, om det nye opsigelsesvarsel gælder for både IOK og

FKA eller kun for FKA, hvilket med fordel kunne præcise-

res.

EL og ALT finder det positivt, at der skal indføres en

mærkningsordning for fisk fanget med skånsomme fiskered-

skaber, men vi savner, at der indikeres en finansiering og

tidsramme for mærkningsordningen og ikke mindst, at man

får en klar og stærk definition af skånsom fangst, da dette er

afgørende for, om ordningen vil have reel betydning for

havmiljøet.

EL og ALT ser frem til det kommende arbejde med at

fremme og sikre det skånsomme fiskeri både i regi af kystfi-

skerordningen, en mærkningsordning og andre politiske til-

tag, der skal styrke det skånsomme fiskeri og dermed bære-

dygtigheden af det danske fiskeri, idet EL og ALT mener, at

aftalen kan styrkes på disse områder.

Mindretalsudtalelse

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) henviser til, at der

i efteråret 2016 har været gennemført forhandlinger om et

servicetjek af fiskeriområdet. Under det intensive forhand-

lingsforløb har man været vidt omkring i dansk og europæ-

isk fiskeripolitik, og det er vores opfattelse, at vi i slutningen

af november var tæt på at lande en aftale. V, LA og KF no-

terer sig, at et flertal uden om regeringen med en beretning

nu ønsker at gennemføre en aftale, som i det store hele sva-

rer til det, der blev forhandlet. Mindretallet finder det bekla-

geligt, at flertallet bag beretningen ikke har været villige til

at indgå i en afklarende drøftelse af de enkelte uklarheder,

der er i flertallets beretning, hvormed man potentielt havde

kunnet sikre en bred aftale til gavn for den langsigtede ud-

vikling og planlægning i dansk fiskeri. Det til trods er det

V�½s, LA�½s og KF�½s forventning, at ministeren nu vil påbe-

gynde implementeringen af indsatserne i beretningen.

Beretning af almen art - 2016-17 nr. 2

P.u.v.

Pia Adelsteen

formand