2016-17
Alm.del Beretning 1
Offentligt
1686120_0001.png
Beretning nr.
1
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Kulturudvalget den 9. november 2016
Beretning
om
utilsigtet virkning af lov om mediestøtte
Folketingets Kulturudvalg er blevet gjort opmærksom på,
at Flensborg Avis er blevet pålagt at tilbagebetale den udbe-
talte mediestøtte for 2015 på i alt 3,7 mio. kr., hvilket stiller
avisen i en alvorlig situation, hvor ca. 10 pct. af den samlede
omsætning i budgettet for 2016 vil skulle tilbagebetales.
Medienævnet har begrundet tilbagebetalingskravet med, at
den offentlige støtte i 2015 udgjorde 56,2 pct. af Flensborg
Avis AG’s samlede drift, fraregnet mediestøtte, og at avisen
derfor er omfattet af mediestøttelovens § 2, hvorefter der ik-
ke kan ydes tilskud til nyhedsmedier, der ejes helt eller del-
vis af offentlige institutioner eller af offentligt finansierede
selskaber el.lign. Et selskab betragtes i den sammenhæng
som offentligt finansieret, såfremt den offentlige støtte –
herunder licensmidler – udgør 50 pct. eller mere af den sam-
lede drift.
Udvalget bemærker, at det ikke har været hensigten med
reglerne at afskære medier i grænselandet, som f.eks. Flens-
borg Avis, fra at modtage mediestøtte, da disse medier er
med til at opfylde mediestøttelovens formål om at fremme et
alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæs-
sig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det dan-
ske demokrati og den demokratiske debat i Danmark.
Bl.a. Sydslesvigudvalget har i lyset af tilbagebetalings-
kravet tidligere opfordret til, at mediestøtteloven ændres, så-
ledes at det sikres, at Flensborg Avis kan modtage medie-
støtte fremover.
På denne baggrund har kulturministeren på et samråd den
26. oktober 2016 over for udvalget bekræftet, at det er rege-
ringens hensigt i det lovforslag om ændring af mediestøtte-
loven, som i henhold til lovprogrammet forventes fremsat i
foråret 2017, at præcisere lovens § 2, således at bestemmel-
sen – som det hele tiden har været hensigten, jf. ovenfor –
ikke skal gælde for medier i grænselandet, som henvender
sig til nationale mindretal. Det er hensigten, at lovændringen
skal træde i kraft den 1. juli 2017.
Der er i udvalget fuld tilslutning til at gennemføre en så-
dan præcisering i loven, således at det sikres, at bl.a. Flens-
borg Avis ikke udelukkes fra at modtage mediestøtte frem-
over på grund af sine finansieringsforhold.
P.u.v.
Orla Hav
formand
AX019182