Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
16. marts 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 586
Det fremgår af den tyske forbundsregerings svar af 2. december 2016 på
forespørgslen (”Kleine Anfrage”) fra partiet Bündnis 90/Die Grünen om
”Grænsemanagement og den udviklingspolitiske dimension af den tyske og
europæiske migrationsagenda”, side 23, svar på spørgsmål 35 (http://
dipbt.bundestag.de/doc/btd/18/105/1810556.pdf), at EU på svartidspunktet
forhandlede med Algeriet, Hviderusland, Kina, Marokko, Nigeria, Tunesien og
Jordan om tilbagetagelsesaftaler vedrørende afviste asylansøgere og andre,
der ikke har opholdsret i EU. Ministeren bedes oplyse, om der siden er indgå-
et sådanne aftaler mellem EU og et eller flere af de pågældende lande eller
andre lande, og om Danmark i givet fald er omfattet af disse aftaler. Endvide-
re bedes ministeren oplyse, om der er indgået bilaterale tilbagetagelsesaftaler
mellem Danmark og et eller flere af de pågældende lande, om der forhandles
herom, eller om ministeren forventer, at der i tilknytning til eller i forlængelse
af aftaler mellem EU og de pågældende tredjelande forventes indledt forhand-
linger mellem Danmark og de pågældende lande om tilbagetagelse. Endelig
ønskes oplyst, om der i praksis aktuelt er vanskeligheder med fra Danmark at
udsende statsborgere fra de syv nævnte lande til deres hjemlande.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Johanne.Schmidt-Niel-
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
1/1