Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Folketingets Ombudsmand
24. august 2017
Udvalget udbeder sig ombudsmandens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 1093
Under besvarelsen af samrådsspørgsmål AT og AU (UUI alm. del) den 1. juni
2017 udtalte udlændinge- og integrationsministeren flere gange, at
ministerens pressemeddelelse af 10. februar 2016 reddede fire piger fra at
leve sammen med mænd, de ikke ønskede at leve sammen med (udskrift af
samrådet findes som bilag 206, UUI alm. del). Ifølge artiklen ”Dokument
gennemhuller Støjbergs forklaring om de fire piger” (Information, 22. juni
2017) har ministeren henvist til Ombudsmandens endelige redegørelse om
”Adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere”
som belæg for, at de fire piger blev reddet. Kan Ombudsmanden be- eller
afkræfte, at der i redegørelsen findes et sådant belæg?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S),
Josephine Fock (ALT).
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
1/1