Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
15. august 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 1050
Ministeren siger i sin samrådstale den 1. juni 2017, at ”I mit svar af 9. marts
2016 på spørgsmål 302 stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget rede-
gør jeg først for den generelle indkvarteringsordning. Herefter fremgår det af
svaret, at Udlændingestyrelsen var i færd med, og nu citerer jeg, ”at omsætte
min generelle instruks i retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager”.
At der skulle udsendes retningslinjer for anvendelse i de konkrete sager af-
spejler, at den generelle instruks ikke var udtømmende. Jeg skal være den
første til at sige, at det kunne have været formuleret klarere”. Er det korrekt
forstået, at svaret på spørgsmål UUI 302 af 9. marts 2016 ikke er fyldestgø-
rende og juridisk udtømmende? I så fald hvorfor er svaret ikke det, og hvor-
dan ville en fyldestgørende besvarelse have set ud?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten
Nielsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Mat-
tias Tesfaye (S).
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
1/1