Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Spørgsmål 1045
Offentligt
1780612_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
15. august 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 1045
Under 1. behandlingen af B 38 den 7. februar 2017 udtalte ministeren i et svar
til hr. Christian Langballe, at ” Jeg kan med sindsro sige, at jeg tror, at vi har
været ude i alle hjørner i den her forbindelse. Det har vi selvfølgelig, fordi jeg
også selv, og det har jeg også ofte gjort opmærksom på, er stærkt kritisk på
det her felt og ønsker en meget restriktiv linje. Det er selvfølgelig også derfor,
at der blev lagt en meget, meget restriktiv linje. Det har jeg så fået et – hvad
hedder sådan noget? – hak i tuden eller klip i øret for i går [dvs. den 6. februar
2017] af Ombudsmanden, og det må jeg så leve med.” Under samrådet den
1. juni 2017 udtalte ministeren imidlertid følgende i et svar til Hr. Martin Hen-
riksen ”for det første, så kan jeg sige, at der blev ikke rettet ind først, da om-
budsmanden kom. Altså vi har jo… det er jo hele tiden blevet administreret ef-
ter gældende lovgivning og det er også dét, ombudsmanden konkluderer.” Og
igen i et svar til hr. Dan Jørgensen ”Altså, for det første så vil jeg bare lige si-
ge, at vi har jo ikke rettet ind efter ombudsmanden, fordi der er hele tiden ble-
vet administreret lovligt, og det er jo det, der sådan set er sagens kerne”. Vil
ministeren oplyse, om det er ministerens udtalelse fra Folketingets talerstol
den 7. februar 2017 eller ministerens udtalelse til Folketinget under samrådet
den 1. juni 2017, der er sandheden?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten
Nielsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Mat-
tias Tesfaye (S).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgerne på [email protected], So-
[email protected], [email protected], Johanne.Schmidt-Niel-
[email protected], [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
1/1