UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fod-lænke og særlig adgang til varetægtsfængsling), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 9
Offentligt

Udkast til forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

og straffeloven

(Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, her-

under indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke

og særlig adgang til varetægtsfængsling)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som se-

nest ændret ved § 10 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-

dringer:

§ 34 a

ophæves.

Efter § 35 indsættes:

»35

En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mis-

tanke om, at udlændingen gentagne gange har overtrådt pålæg, der er

meddelt udlændingen efter § 34, stk. 4, § 34, stk. 5, § 42 a, stk. 8, 1. pkt.,

eller § 42 a, stk. 10.

Stk. 2.

Retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling og foran-

staltninger, der træder i stedet herfor, finder i øvrigt anvendelse.

§ 35 b.

Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling efter § 35

a til stede, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, bestemmelse om

anbringelse af udlændingen uden for varetægtsfængsel på bopælen i ind-

kvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, medmindre sær-

lige forhold taler herimod.

Stk. 2

Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter efter

forhandling med justitsministeren nærmere regler om varetægtsfængslin-

gens iværksættelse og gennemførelse, samt anvendelse af elektronisk

overvågning, herunder karakteren af elektronisk kontrol mv.«

§ 42 a

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

Side 1 af 172

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fod-lænke og særlig adgang til varetægtsfængsling), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

»Stk.

10.

Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige grunde

taler derimod, at en udlænding, som er pålagt at tage ophold på et bestemt

indkvarteringssted, jf. stk. 8, 1. pkt., skal give underretning til indkvarte-

ringsoperatøren, hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00

har til hensigt at opholde sig uden for indkvarteringsstedet.«

Stk. 10-11 bliver herefter stk. 11-12.

§ 42 a, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »jf. stk. 3,« til:

»jf. stk. 3, jf. dog stk. 13«.

§ 42 a, stk. 10, nr. 3,

der bliver stk. 11, nr. 3, udgår »eller stk. 8, 1.

pkt.«

§ 42 a, stk. 10, nr. 4,

der bliver stk. 11, nr. 4, ændres »§ 34« til: »§ 34,

stk. 1-3 og stk. 6,«.

§ 42 a

indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12, som nyt stykke:

»Stk. 13.

Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler

derimod, bestemme, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller

§ 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som

ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på

en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men

som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der er udvist

ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter §

35, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den

pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er

en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt

grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7,

og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er

indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri be-

spisningsordning, såfremt

1) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring med Ud-

lændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,

2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for per-

soner, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for

udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på

indkvarteringsstedet,

Side 2 af 172

3) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse

om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens

nærmere bestemmelse, jf. stk. 8, 1. pkt.,

4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om, at ud-

lændingen skal give møde hos politiet på nærmere angivne tids-

punkter, jf. § 34, stk. 4 og 5,

5) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse

om, at udlændingen skal give underretning til indkvarteringsopera-

tøren, hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 har

til hensigt at opholde sig uden for indkvarteringsstedet,

6) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opga-

ver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk.

2, 1. pkt., eller

7) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, ud-

rejsekontrol eller udsendelse.«

Stk. 12-15 bliver herefter stk. 13-16.

§ 42 a, stk. 12,

der bliver stk. 14, ændres »stk. 10 eller 11« til: »11, 12

eller 13«.

§ 42 a, stk. 14,

der bliver stk. 16, ændres »stk. 10 og 11,« til: »stk. 11,

12 og 13,«.

10.

§ 46 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt.,«: »§

42 a, stk. 10,«.

11.

§ 48, stk. 1, 5. pkt.,

ændres »jf. dog 7. og 8. pkt.« til: »jf. dog 7. og 8.

pkt. og stk. 2.«

12.

§ 48

indsættes som stk. 2:

»Politidirektørernes afgørelser efter § 34 kan påklages til Rigspolitichefen.

Rigspolitichefens afgørelse efter § 34 i 1. instans kan påklages til udlæn-

dinge-, integrations- og boligministeren. Rigspolitichefens afgørelser i

klagesager over afgørelser truffet efter § 34 af politidirektørerne kan ikke

påklages til udlændinge-, integrations- og boligministeren.«

13.

§ 60, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 34,« til: »§ 34, stk. 1-3 og stk. 6,«,

»stk. 8, 1. og« udgår, og »stk. 9, 3. pkt.« ændres til: »stk. 8, 3. pkt.«

Side 3 af 172

14.

§ 60

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Overtrædelse af de i medfør af § 34, stk. 4 og 5, og § 42 a, stk.

8, 1. pkt., og stk. 10, givne pålæg, straffes med fængsel indtil 1 år og 6

måneder«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

15.

Efter § 62 indsættes:

Løsladelse med henblik på straksudsendelse

»62 a. Kriminalforsorgen kan efter indstilling fra politiet bestemme, at

en udlænding, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af udlændinge-

lovens § 34, stk. 4 eller 5, eller § 42 a, stk. 8, 1. pkt. eller stk. 10, skal løs-

lades med henblik på at blive udsendt straks, uanset at straffen ikke er helt

eller delvist fuldbyrdet.

Stk. 2.

Kriminalforsorgen træffer afgørelse om, at straffuldbyrdelsen

skal genoptages, hvis udlændingen på ny opholder sig her i landet inden

for 5 år efter udsendelsens gennemførelse.

Stk. 3.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærme-

re regler om straksudsendelse efter stk. 1 og om genoptagelse af strafafso-

ning efter stk. 2.«

§2

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11.

november 2015, som ændret ved lov nr. 169 af 27. februar 2016 og § 1 i

lov nr. 641 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

Efter § 8 indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

For dømte, der efter reglerne i kapitel 13 b er meddelt tilladelse

til strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv over-

vågning og kontrol, og hvor fuldbyrdelsen ikke allerede er iværksat,

iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den

pågældende herom.«

§ 20, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på

Side 4 af 172

1) den dømtes bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter reg-

lerne i §§ 78 a-78 f eller

2) den dømtes bopæl i indkvarteringsstedet under intensiv overvåg-

ning og kontrol efter reglerne i §§ 78 g-78 l.«

§ 46

indsættes som

stk. 5 og 6:

»Stk. 5.

Udgang kan, medmindre helt særlige omstændigheder undta-

gelsesvist taler herfor, endvidere ikke finde sted i en periode på 3 måneder,

hvis

1) den dømte ikke samtykker i at ville overholde de vilkår, der finder

anvendelse under strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet

under intensiv overvågning og kontrol, jf. § 78 h, stk. 1, nr. 1,

2) den dømte ikke medvirker til en undersøgelse af den dømtes per-

sonlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, eller

3) en afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet

under intensiv overvågning og kontrol er tilbagekaldt efter § 78 k,

stk. 2.

Stk. 6.

Perioden på 3 måneder efter stk. 5, nr. 1 og 2, regnes fra fuldbyr-

delsens iværksættelse. Er fuldbyrdelsen iværksat, og meddeler den dømte

på dette tidspunkt, at denne ikke vil medvirke til en undersøgelse af den

dømtes personlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, skal perioden på 3 måneder

regnes fra tidspunktet for meddelelsens afgivelse. Perioden på 3 måneder

efter stk. 5, nr. 3, regnes fra tidspunktet for overførsel til fængsel eller ar-

resthus.«

Efter § 78 f indsættes som kapitel 13 b:

»Kapitel 13 b. Fuldbyrdelse af straf på bopælen i indkvarteringsstedet un-

der intensiv overvågning og kontrol

Anvendelsesområde

§ 78 g. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, bestemmer, at en

udlænding, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af udlændingelo-

vens § 34, stk. 4 eller 5, eller § 42 a, stk. 8, 1. pkt. eller § 42 a, stk. 10, ef-

ter bestemmelserne i dette kapitel skal udstå en del af straffen under inten-

siv overvågning og kontrol på bopælen i det indkvarteringssted, hvor ud-

lændingen er pålagt at tage ophold, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1.

pkt., jf. dog § 78 h.

Side 5 af 172

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge-,

integrations- og boligministeren regler om den administrative behandling

af sager om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv

overvågning og kontrol og om varigheden af den del af straffen, der skal

udstås på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og

kontrol.

Betingelser for afgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen

§ 78 h. Strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol

efter § 78 g skal ikke indgå i straffuldbyrdelsen, hvis

1) den dømte giver samtykke til at overholde de vilkår, der finder an-

vendelse under strafudståelsen, jf. § 78 i, eller

2) denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke fin-

des hensigtsmæssig.

Stk. 2.

Kriminalforsorgen kan til brug for afgørelsen af, om den dømte

opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, foretage en nærmere undersøgelse af

den dømtes personlige forhold, såfremt forholdene taler væsentligt herfor.

Hvis kriminalforsorgen finder det fornødent, kan denne i forbindelse med

undersøgelsens foretagelse bestemme, at den dømte skal aflægge udån-

dings- og urinprøver.

Stk. 3.

Hvis den dømte ikke medvirker til den i stk. 2 nævnte undersø-

gelse, kan strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv

overvågning og kontrol ikke indgå i straffuldbyrdelsen.

Vilkår

§ 78 i. Afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet un-

der intensiv overvågning og kontrol meddeles på vilkår af, at den dømte i

fuldbyrdelsesperioden

1) ikke begår strafbart forhold,

2) kun forlader bopælen inden for de af kriminalforsorgsområdet fast-

satte tidsrum,

3) kun forlader bopælen for at deltage i aktiviteter, som kriminalfor-

sorgsområdet har godkendt,

4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der

er forbudt efter den almindelige lovgivning,

5) udfører aktiviteter efter kriminalforsorgens nærmere beslutning og

ikke helt eller delvis udebliver fra udførelsen af aktiviteterne,

Side 6 af 172

6) undergiver sig kriminalforsorgsområdets tilsyn og kontrol, herun-

der elektronisk kontrol m.v., og overholder de forskrifter, som kri-

minalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet, og

7) holder kriminalforsorgsområdet underrettet om forhold af betyd-

ning for straffuldbyrdelsen på bopælen og møder op hos kriminal-

forsorgsområdet efter dennes nærmere bestemmelse.

Stk. 2.

Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigts-

mæssige.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge-,

integrations- og boligministeren regler om de tidsrum, hvor den dømte kan

forlade bopælen, om indholdet af de aktiviteter, som den dømte i fuldbyr-

delsesperioden skal udføre, og om adgang til forsørgelse og sundhedsmæs-

sige ydelser.

Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.

§ 78 j. Under fuldbyrdelsen fører kriminalforsorgsområdet tilsyn med den

dømte, herunder med overholdelsen af de i § 78 i nævnte vilkår. Inden

fuldbyrdelsen iværksættes, skal kriminalforsorgsområdet vejlede den døm-

te om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen fast-

satte vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelser.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge-,

integrations- og boligministeren regler om tilsynets gennemførelse, herun-

der om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvåg-

ning, kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge-,

integrations- og boligministeren nærmere regler om anvendelse af elektro-

nisk overvågning, herunder karakteren af elektronisk kontrol.

Tilbagekaldelse af afgørelse om strafudståelse på bopælen

§ 78 k. En afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet

under intensiv overvågning og kontrol kan tilbagekaldes af justitsministe-

ren eller den, der bemyndiges dertil, hvis

1) den dømte anmoder herom,

2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart

forhold, eller

3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller un-

der denne frihedsberøves af anden grund end til fuldbyrdelse af den

fængselsstraf, beslutningen vedrører.

Side 7 af 172

Stk. 2.

En afgørelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte under

fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de i § 78 i, stk. 1, nr. 1-7, nævnte

vilkår. Det samme gælder, hvis den dømte overtræder et vilkår fastsat i

medfør af § 78 i, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med

den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.

Stk. 3.

Den dømte underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af af-

gørelsen.

§ 78 l. Tilbagekaldes en beslutning om strafudståelse i indkvarteringsstedet

under intensiv overvågning og kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse,

skal den dømte overføres til fængsel eller arresthus til afsoning af reststraf-

fen.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at den dømte midlerti-

digt skal overføres til fængsel eller arresthus, mens spørgsmålet om tilba-

gekaldelse behandles.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge-,

integrations- og boligministeren nærmere regler om overførsel af dømte til

fængsel eller arresthus.«

I § 106, stk. 2, indsættes efter »kontrol,«: »jf. kapitel 13 a, eller som har

udstået straf på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning

og kontrol, jf. kapitel 13 b«.

§3

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, foretages føl-

gende ændring:

§ 124, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.: »Det gælder dog ikke den, der er

varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35 eller er frihedsberøvet efter

udlændingelovens § 36.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 35 b i udlændingeloven, som affattet ved denne lov § 1, nr. 2,

træder i kraft 1. juni 2017.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7, finder anvendelse på udbetaling af grundydelse og for-

sørgertillæg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændingelo-

vens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter lovens ikrafttræ-

Side 8 af 172

den, og på udbetaling af tillægsydelse fra første hele periode på 14 dage,

der ligger til grund for beregning af tillægsydelsen, og som følger efter

lovens ikrafttræden.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold til-

siger.

Stk. 3.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 9 af 172

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ........................................................................................ 13

1.1. Lovforslagets baggrund og formål ................................................. 13

1.2. Lovforslagets indhold ..................................................................... 14

1.3. Lovforslagets målgruppe og baggrund ........................................... 17

2. Underretningspligt .......................................................................... 21

2.1. Gældende ret .................................................................................. 21

2.2. Ministeriets overvejelser ................................................................ 21

2.3. Den foreslåede ordning .................................................................. 22

3. Strafskærpelse ................................................................................. 24

3.1. Gældende ret .................................................................................. 24

3.2. Ministeriets overvejelser ................................................................ 27

3.3. Den foreslåede ordning .................................................................. 28

4. Fastmontering af fodlænke som en del af straffen ....................... 30

4.1. Gældende ret .................................................................................. 30

4.1.1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf .............................................. 30

4.1.2. Anvendelse af elektronisk fodlænke efter

straffuldbyrdelsesloven ..................................................................... 30

4.1.3. Anvendelse af elektronisk fodlænke efter udlændingeloven ..

………………………………………………………………………36

4.2. Ministeriets overvejelser ................................................................ 37

4.3. Den foreslåede ordning .................................................................. 40

4.3.1. Ordningens anvendelsesområde og personkreds................. 40

4.3.2. Betingelser for afgørelse om strafudståelse på bopælen ..... 41

4.3.3. Egnethedsundersøgelse ....................................................... 44

4.3.4. Vilkår for straffuldbyrdelsen på bopælen i

indkvarteringsstedet .......................................................................... 45

4.3.5. Iværksættelse af straffuldbyrdelsen ..................................... 47

4.3.6. Udlændingens bopæl og muligheder for at forlade denne .. 51

4.3.7. Adgang til aktivering, forsørgelse og sundhedsmæssige

ydelser under afsoning i fodlænke .................................................... 53

4.3.8. Tilsyn og kontrol med straffuldbyrdelsen på bopælen ........ 57

4.3.9. Tilbagekaldelse af afgørelse om afsoning i fodlænke ......... 59

4.3.10.

Strafafbrydelse og prøveløsladelse .................................. 60

4.3.11.

Erstatning ......................................................................... 60

5. Udgangskarantæne.......................................................................... 61

5.1. Gældende ret .................................................................................. 61

Side 10 af 172

5.2. Ministeriets overvejelser ................................................................ 64

5.3. Den foreslåede ordning .................................................................. 65

6. Varetægtsfængsling ......................................................................... 66

6.1. Gældende ret .................................................................................. 66

6.1.1. Varetægtsfængsling efter retsplejeloven ............................. 66

6.1.2. Varetægtsfængsling efter udlændingeloven ........................ 67

6.2. Ministeriets overvejelser ................................................................ 68

6.3. Den foreslåede ordning .................................................................. 69

7. Varetægtsfængsling i fodlænke ...................................................... 72

7.1. Gældende ret .................................................................................. 72

7.2. Ministeriets overvejelser ................................................................ 73

7.3. Den foreslåede ordning .................................................................. 74

8. Løsladelse med henblik på straksudsendelse ................................ 80

8.1. Gældende ret .................................................................................. 80

8.1.1. Indledning................................................................................ 80

8.1.2. Prøveløsladelse ........................................................................ 80

8.1.3. Strafafbrydelse ........................................................................ 82

8.2. Ministeriets overvejelser ................................................................ 83

8.3. Den foreslåede ordning .................................................................. 84

9. Flugt under afsoning i fodlænke, fra varetægtsfængsling og fra

varetægtsfængsling i fodlænke. .............................................................. 87

9.1. Gældende ret .................................................................................. 87

9.2. Ministeriets overvejelser ................................................................ 89

9.3. Den foreslåede ordning .................................................................. 92

10. Skærpede økonomiske konsekvenser ......................................... 92

10.1. Gældende ret ................................................................................ 92

10.1.1.

Forsørgelsespligten og udbetaling af grund- og

tillægsydelse ...................................................................................... 92

10.2. Ministeriets overvejelser .............................................................. 96

10.3. Den foreslåede ordning ................................................................ 97

11. Overflytning af klageadgang ....................................................... 99

11.1. Gældende ret ................................................................................ 99

11.2. Ministeriets overvejelser ............................................................ 101

11.3. Den foreslåede ordning .............................................................. 102

12. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser............... 103

12.1. Underretningspligten .................................................................. 103

13. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ..

…………………………………………………………………………..104

14. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv. ...................................................................................................... 104

Side 11 af 172

15. Administrative konsekvenser for borgerne ............................. 105

16. Miljømæssige konsekvenser ...................................................... 105

17. Forholdet til EU-retten .............................................................. 105

18. Hørte myndigheder og organisationer mv. .............................. 105

19. Sammenfattende skema ............................................................. 105

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ...................... 107

Side 12 af 172

Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

Regeringen har den 15. juni 2016 indgået en aftale med Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om

strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste opholder sig uønsket her i

landet. Der er tale om udlændinge, som har begået grove forbrydelser eller

lignende, og som derfor er udelukket fra opholdstilladelse eller er udvist af

landet. De pågældende udlændinge skal udsendes, så snart muligheden

herfor opstår. De danske myndigheder har på den baggrunden en interesse

i løbende at føre kontrol med og have kendskab til de pågældendes op-

holdssted, og de pågældende udlændinge er derfor pålagt opholds- og mel-

depligt.

Som led i regeringens politik på udlændingeområdet er kontrollen med

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste ved at blive styrket.

Fremover vil de pågældende udlændinge skulle opholde sig på Udrejse-

center Kærshoved, hvor der etableres elektronisk adgangskontrol. Regler-

ne om g meldepligt for kriminelle udviste er endvidere blevet skærpet.

Erfaringerne med kontrollen med udlændinge på tålt ophold har imidlertid

vist, at der er mange i denne gruppe, der ikke overholder deres opholds- og

meldepligt. Samtidig har kontrollen med kriminelle udviste, som er ved at

blive styrket, vist, at mange kriminelle udviste ikke har overholdt deres

opholds- og meldepligt.

Med aftalen er parterne blevet enige om at indføre en række stramninger

for at sikre en styrket kontrol med og en bedre overholdelse af opholds- og

meldepligten. Som det fremgår af aftalen, er aftaleparterne enige om, at

der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og krimi-

nelle udviste, og at det skal have hårdere konsekvenser, hvis udlændingene

ikke overholder deres opholds- og meldepligt.

Formålet med dette lovforslag er at gennemføre de dele af aftalen, som

kræver lovgivning. Dette drejer sig om indførelsen af en underretnings-

pligt, hvorefter udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste skal give

underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis de har til hensigt at tage

Side 13 af 172

ophold uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6,

strafskærpelser for overtrædelser af opholds- og meldepligten, mulighed

for afsoning i fodlænke i indkvarteringsstedet, indførelsen af en særlig

adgang til varetægtsfængsling ved gentagne overtrædelser af opholds- og

meldepligten og skærpede økonomiske konsekvenser. Som led i gennem-

førelsen af aftalen indeholder lovforslaget endvidere bl.a. forslag om ind-

førelse af udgangskarantæne og mulighed for løsladelse med henblik på

straksudsendelse.

Herudover foreslås det at overføre kompetencen i klagesager om pålæg af

meldepligt og andre kontrolforanstaltninger efter udlændingelovens § 34,

således at politidirektørens afgørelser fremover kan påklages til Rigspoliti-

chefen i stedet for til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Aftalen indeholder – udover en række initiativer, som skal gennemføres

ved en lovændring – nogle initiativer, som kan gennemføres administra-

tivt. Det er fundet hensigtsmæssigt kort at redegøre for indholdet af disse,

jf. nedenfor pkt. 1.2.

Aftalen er tilgængelig på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets

hjemmeside, www.uibm.dk.

1.2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget udgør den lovgivningsmæssige udmøntning af den politiske

aftale om strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og krimi-

nelle udviste. Lovforslaget indeholder forslag til ændring af udlændingelo-

ven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

En ny underretningspligt, hvorefter udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste på forhånd skal give underretning til indkvarte-

ringsoperatøren, hvis de ikke har til hensigt at opholde sig på ind-

kvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 06.00.

Strafferammen for overtrædelse af opholds- og meldepligt for ud-

lændinge på tålt ophold og kriminelle udviste hæves til 1 år og 6

måneder, og strafniveauet skærpes markant. Fremover vil straffen

som udgangspunkt blive fastsat skematisk.

Side 14 af 172

I den forbindelse gives der mulighed for at træffe afgørelse af løs-

ladelse med henblik på straksudsendelse, såfremt der under afso-

ning af straf for overtrædelse af opholds-, melde- og underret-

ningspligten opstår mulighed for udsendelse af den pågældende ud-

lænding.

En ny ordning for fuldbyrdelse af straf for overtrædelse af opholds-

og meldepligten og den foreslåede underretningspligt. Straffen vil

således fremover – udover en periode, der afsones i et fængsel –

som udgangspunkt komme til at omfatte en periode, hvor straffen

udstås i indkvarteringsstedet ved brug af fodlænke.

Indførelse af en udgangskarantæne over for udlændinge, der ikke

samarbejder om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet og

i stedet afsoner hele straffen i fængsel eller overføres til afsoning i

fængsel.

En særlig hjemmel til varetægtsfængsling efter udlændingeloven,

således at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste kan va-

retægtsfængsles ved gentagne overtrædelser af opholds-, melde- og

underretningspligt. Varetægtsfængsling efter den særlige hjemmel i

udlændingeloven vil fremover kunne ske i surrogat ved brug af

fodlænke, således at den pågældende kan varetægtsfængsles i ind-

kvarteringsstedet.

Den gældende ordning om ophør eller nedsættelse af økonomiske

ydelser ved overtrædelse af opholds- eller meldepligt skærpes, så-

ledes at Udlændingestyrelsen fremover som udgangspunkt skal

træffe afgørelse om, at der ikke udbetales ydelser, hvis en udlæn-

ding på tålt ophold eller en kriminel udvist ikke overholder sine

forpligtelser.

Den skærpede ordning om ophør eller nedsættelse af økonomiske

ydelser ved overtrædelse af opholds- eller meldepligt, som følger af

aftalen, kommer også til at omfatte manglende overholdelse af en

række andre forpligtelser og uønsket negativ adfærd.

Side 15 af 172

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der afsoner straf i

indkvarteringsstedet i fodlænke, kan straffes, såfremt de flygter fra

denne afsoning.

Adgang til at straffe udlændinge på tålt ophold og kriminelle udvi-

ste, der flygter fra varetægtsfængsling, herunder varetægtsfængs-

ling i fodlænke i indkvarteringsstedet.

Overflytning af kompetencen i klagesager om pålæg af meldepligt

og andre kontrolforanstaltninger efter udlændingelovens § 34, såle-

des at politidirektørens afgørelser fremover kan påklages til Rigs-

politichefen i stedet for til udlændinge-, integrations- og boligmini-

steren.

Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste indeholder herudover en række initiativer, som kan

gennemføres administrativt. Det drejer sig bl.a. om følgende:

Strafforfølgning for overtrædelse af opholds-, meldepligt- og den

foreslåede underretningspligt skal gennemføres hurtigt og effektivt,

og straffuldbyrdelse skal iværksættes hurtigt. Dette skal sikre, at en

udlænding, der ikke overholder sine forpligtelser, med det samme

kan mærke en konsekvens heraf. En hurtig og effektiv strafforfølg-

ning udmøntes ved en øget fokus på sagerne i anklagemyndighe-

den. Hurtig straffuldbyrdelse gennemføres administrativt ved en

ændring af bekendtgørelse nr. 1101 af 10. august 2016, hvorefter

fuldbyrdelse af en idømt straf skal påbegyndes senest 30 dage efter

datoen for den idømte dom.

Tidspunktet for den løbende revurdering af proportionaliteten af

opholds- og meldepligten justeres. Der ændres ved hyppigheden af

revurderingen, således at Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet

fremover i de første fem år efter en afgørelse om opholds- eller

meldepligt skal foretage én årlig revurdering af, om påbuddene kan

opretholdes, medmindre forholdene tilsiger noget andet. Efter de

første fem år vil der skulle foretages halvårlige revurderinger. For

udlændinge, der alene er idømt kortere straffe (fængselsstraf under

1�½ år), fastholdes den gældende ordning, således at der sker en

halvårlig revurdering. For udlændinge, som er udelukket fra op-

holdstilladelse af andre grunde end kriminalitet her i landet, påtæn-

Side 16 af 172

kes ordningen anvendt således, at Udlændingestyrelsen og Rigspo-

litiet ved afgørelsen af den enkelte sag skal tage stilling til, om der

skal foretages en revurdering hver 6. måned eller én gang årligt.

Dette vil dreje sig om f.eks. udlændinge, som er krigsforbrydere,

eller som er dømt for kriminalitet i udlandet. Udlændinge-, Integra-

tions- og Boligministeriet vil anmode Rigspolitichefen om at foran-

stalte dette punkt i aftalen gennemført.

Meldepligten afvikles fremover i et tidsrum mellem kl. 9.00 og

15.00. Fremover vil der være et væsentligt større antal udlændinge

(op mod 600 mod ca. 50 i dag), der skal melde sig til politiet på

Udrejsecenter Kærshovedgård, idet meldepligt også skal gennem-

føres for afviste asylansøgere. Dette vil medføre administrative og

praktiske vanskeligheder for politiet i forbindelse med afviklingen

af meldepligt. Politiet vil dog fortsat have adgang til at pålægge ud-

lændingene at møde på et bestemt tidspunkt, hvis der er behov her-

for. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil anmode

Rigspolitichefen om at foranstalte dette punkt i aftalen gennemført.

1.3. Lovforslagets målgruppe og baggrund

Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge på tålt ophold. Der er her

tale om udlændinge, der isoleret set opfylder betingelserne for at blive

meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), men som har

begået forbrydelser mv. af en sådan grovhed eller som anses for at være en

fare for statens sikkerhed, og de er derfor udelukket fra at opnå asyl efter

flygtningekonventionens og udlændingelovens udelukkelsesgrunde, jf.

herved udlændingelovens § 10.

Udlændinge på tålt ophold er uønskede i Danmark og skal udsendes, så

snart muligheden herfor opstår.

Når de pågældende opholder sig her i landet, skyldes det, at de danske

asylmyndigheder (Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet) har vurde-

ret, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf,

tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

De pågældende udlændinge kan derfor ikke udsendes til hjemlandet eller

til et land, hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et

sådant land, på grund af forbuddet mod refoulement i udlændingelovens §

31.

Side 17 af 172

De pågældende udlændinge er på den baggrund henvist til at opholde sig

her i landet på tålt ophold.

Der befandt sig pr. 1. oktober 2016 i alt 70 udlændinge på tålt ophold. An-

tallet af udlændinge på tålt ophold har over tid løbende ændret sig. I en

periode fra omkring 2008 har antallet af udlændinge på tålt ophold været

stigende, men siden omkring 2013 har antallet ligget mere stabilt på om-

kring 60-70 personer.

Der befinder sig endvidere i Danmark et antal udlændinge, der er udvist

ved dom på grund af kriminalitet efter reglerne i udlændingelovens § 22-

24, og som har afsonet deres straf. Efter udlændingeloven medfører en

afgørelse om udvisning, at den pågældende udlændings eventuelle visum

eller opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på

ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud).

Udlændinge, der er udvist ved dom, og som har afsonet den idømte straf,

skal således som udgangspunkt udrejse af landet, og sker dette ikke frivil-

ligt, vil politiet drage omsorg for udrejsen.

For denne gruppe af personer er der ikke som følge af refoulementsfor-

buddet i udlændingelovens § 31 noget til hinder for tvangsmæssig udsen-

delse af landet. Påberåber en udlænding, der er udvist på grund kriminali-

tet, at den pågældende ikke kan udsendes af landet på grund af refoule-

mentsforbuddet, vil den pågældende blive vejledt om muligheden for at

ansøge om asyl.

Der er også her tale om udlændinge, der er uønskede i Danmark.

Udlændinge udvist ved dom kan varetægtsfængsles efter udlændingelo-

vens § 35, stk. 1, nr. 1, når der er bestemte grunde til at anse varetægts-

fængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse, indtil

bestemmelsen om udvisning kan fuldbyrdes. Der kan endvidere ske fri-

hedsberøvelse efter udlændingelovens § 36, såfremt de i § 34 nævnte for-

anstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning,

for udvisning efter § 25, nr. 2, §§ 25 a, 25 b og 25 c eller for udsendelse af

en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 i øvrigt ikke har ret

til at opholde sig i landet.

Side 18 af 172

Der opholder sig imidlertid en gruppe udviste udlændinge, som har afsonet

deres dom, men som ikke er frihedsberøvet. Når de pågældende udlændin-

ge fortsat opholder sig her i landet og ikke er frihedsberøvet, skyldes det,

at udsendelsen ikke umiddelbart kan gennemføres, fordi hjemlandet eller

udlændingen ikke ønsker at samarbejde herom.

Der befandt sig pr. 1. oktober 2016 i alt 120 udviste udlændinge, som har

afsonet deres straf, men som ikke kan varetægtsfængsles efter udlændinge-

lovens § 35 eller er frihedsberøvet efter § 36. Denne gruppe af personer

betegnes herefter som kriminelle udviste.

Udlændingestyrelsen skal som udgangspunkt pålægge udlændinge på tålt

ophold og kriminelle udviste at tage ophold i et bestemt indkvarterings-

sted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt.

Opholdspligten indebærer, at udlændingen skal bo på indkvarteringsstedet

og som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet hver nat. Udlæn-

dingen er imidlertid ikke frihedsberøvet. Den pågældende vil derfor også i

aften- eller nattetimerne kunne opholde sig og færdes uden for indkvarte-

ringsstedet, f.eks. for at besøge venner, bekendte eller lignende uden at

skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt. Afgørende er, at udlændingen

vender tilbage til indkvarteringsstedet og har indkvarteringsstedet som sit

reelle opholdssted, dvs. det sted, hvor vedkommende overnatter.

Det vil som hidtil bero på en konkret vurdering, om en udlænding har haft

ophold uden for indkvarteringsstedet i et sådant omfang, at udlændingen

har overtrådt sin opholdspligt.

En udlænding på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold, kan få tilladelse

til at overnatte uden for indkvarteringsstedet i en vis periode, hvis der er

særlig begrundelse herfor. Det kan f.eks. være, at udlændingen er blevet

indlagt på hospital, at der er alvorlig sygdom i udlændingens nærmeste

familie, eller at udlændingen skal aflægge besøg hos nærmeste familie

eller venner.

Det samme gælder for de kriminelle udviste, der er pålagt opholdspligt.

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste har tidligere skullet tage

ophold på Center Sandholm. Udlændinge-, integrations- og boligministe-

ren har imidlertid i december 2015 besluttet, at bl.a. udlændinge på tålt

Side 19 af 172

ophold og kriminelle udviste, der ikke er frihedsberøvet, skal tage ophold

på Udrejsecenter Kærshovedgård, hvor der er etableret en række sikker-

hedsforanstaltninger, der bl.a. omfatter indhegning, sektionering og elek-

tronisk adgangskontrol, og hvor kriminalforsorgen er indkvarteringsopera-

tør. Der er endvidere politi til stede på udrejsecentret døgnet rundt.

Udlændingestyrelsen vil kunne undlade at træffe afgørelse om, at en ud-

lænding på tålt ophold og en kriminel udvist skal tage ophold i Udrejse-

center Kærshovedgård, hvis en opholdspligt er uproportional i forhold til

Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis særlige grunde taler her-

for. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis den pågældende udlænding

på grund af sygdom har behov for særlig pleje, som ikke kan tilgodeses på

eller i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård. Der er tale om en

skønsmæssig adgang for Udlændingestyrelsen til at undlade at træffe en

sådan afgørelse. Udlændingestyrelsen vil derfor i hvert enkelt tilfælde

skulle vurdere, om særlige grunde taler imod at henvise den pågældende til

at tage ophold i Udrejsecenter Kærshovedgård.

Udlændingestyrelsen skal alene undlade at træffe afgørelse om, at en ud-

lænding på tålt ophold og en kriminel udvist skal tage ophold i Udrejse-

center Kærshovedgård, hvis det i det konkrete tilfælde findes at være helt

ubetænkeligt.

Efter udlændingelovens § 34, stk. 4, bestemmer politiet, medmindre særli-

ge grunde taler derimod, at en udlænding på tålt ophold skal give møde

hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at

sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.

Efter udlændingelovens § 34, stk. 5, bestemmer politiet, medmindre særli-

ge grund taler herimod, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom

efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal give mø-

de hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en

effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.

Aktuelt pålægges meldepligt efter § 34, stk. 4, af Rigspolitiet, mens mel-

depligt efter § 34, stk. 5, pålægges af Nordsjællands Politi.

Det følger af forarbejderne til lov nr. 1397 af 27. december 2008 om æn-

dring af udlændingeloven, at det forudsættes, at politiet som udgangspunkt

pålægger de udlændinge på tålt ophold, som er pålagt opholdspligt, daglig

Side 20 af 172

meldepligt hos politiet i centret. Politiet vil kun kunne undlade at pålægge

meldepligt dagligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks

internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger andre særlige grunde,

f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde kan meldepligt pålægges efter politiets

nærmere bestemmelse, herunder med længere mellemrum, jf. Folketingsti-

dende 2008-09, A, L 1397 som fremsat, s. 1931.

Det forudsættes i forarbejderne til lov nr. 1273 af 20. november 2015, at

kriminelle udviste skal pålægges meldepligt tre gange om ugen, jf. Folke-

tingstidende 2015-16, A, L 1273 som fremsat.

Formålet med opholds- og meldepligten er at sikre myndighederne et lø-

bende kendskab til de pågældendes opholdssted, så der kan ske udsendel-

se, når muligheden herfor opstår.

Rigspolitiets påbud om meldepligt kan påklages til udlændinge-, integrati-

ons- og boligministeren, jf. udlændingelovens § 48, 5. pkt. Klagen har ikke

opsættende virkning, jf. § 48, 6. pkt.

Der er i øvrigt almindelig adgang til domstolsprøvelse, jf. grundlovens §

63.

Underretningspligt

2.1. Gældende ret

Som det fremgår af afsnit 1.3, indebærer et pålæg om opholdspligt, at ud-

lændingen skal bo på indkvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte

på indkvarteringsstedet hver nat.

Udlændingen er dog ikke frihedsberøvet, og den pågældende udlænding

vil kunne forlade indkvarteringsstedet uden at orientere myndighederne

herom. Der gælder således ikke i dag regler om, at en udlænding skal un-

derrette myndighederne, hvis udlændingen ikke opholder sig i indkvarte-

ringsstedet i aften- og nattetimerne.

2.2. Ministeriets overvejelser

Det må konstateres, at mange udlændinge opholder sig uden for centret i et

sådant omfang, at der er tale om en overtrædelse af opholdspligten. Efter

Side 21 af 172

regeringens opfattelse er der derfor behov for at forebygge overtrædelser

og tydeliggøre opholdspligten over for den enkelte udlænding.

Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste

indebærer, at der skal indføres en underretningspligt.

Aftalen indebærer således, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt skal

pålægge udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste at give underret-

ning til indkvarteringsoperatøren (kriminalforsorgen), hvis de har til hen-

sigt at tage ophold uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl.

23.00 og kl. 6.00 om morgenen.

Efter regeringens opfattelse kan en sådan underretningspligt være med til

at sikre en bedre overholdelse af og kontrol med opholdspligten. Underret-

ningspligten vil således udgøre en påmindelse til udlændingen om, at den

enkelte skal bo på indkvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte på

centret hver nat. Dette kan medvirke til, at udlændingen i højere grad

overholder opholdspligten.

Underretningspligten vil også gøre det muligt for Udlændingestyrelsen og

indkvarteringsoperatøren (kriminalforsorgen) – i tilfælde hvor der konkret

skønnes at være anledning hertil – at gøre den enkelte udlænding opmærk-

som på, at ophold uden for indkvarteringsstedet kan udgøre en overtrædel-

se af opholdspligten, og at dette kan have strafferetlige konsekvenser.

Udlændingestyrelsen vil desuden gennem underretningspligten kunne få

supplerende oplysninger til brug for vurderingen af, om en udlænding

overholder sin opholdspligt. Underretningspligten kan på den måde være

med til at styrke kontrollen med, om udlændinge på tålt ophold og krimi-

nelle udviste overholder deres opholdspligt. Underretningspligten vil såle-

des bl.a. kunne give Udlændingestyrelsen oplysninger om, hvor længe den

pågældende person kan forventes at tage ophold uden for indkvarterings-

stedet.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at det i udlændingeloven fastsættes, at ud-

lændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der er pålagt opholdspligt,

skal underrette indkvarteringsoperatøren, hvis de har til hensigt at tage

ophold uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl.

6.00 om morgenen.

Side 22 af 172

Den foreslåede underretningspligt har karakter af en ny, selvstændig for-

pligtelse, således at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste ud-

over opholds- og meldepligt kan pålægges en underretningspligt.

En udlænding, der er pålagt opholds-, melde- og underretningspligt, vil

således fremover have pligt til at opfylde alle tre forpligtelser, og der skal

– ved manglende overholdelse – foretages en selvstændig vurdering af, om

udlændingen har overholdt hver enkelt af sine forpligtelser.

Det vil være tilstrækkeligt, at udlændingen meddeler, at denne har til hen-

sigt at opholde sig uden for indkvarteringsstedet. Der er ikke tale om, at

myndighederne – i forbindelse med at underretningen modtages – skal

give tilladelse til, at udlændingen forlader eller udebliver fra indkvarte-

ringsstedet. Den enkelte udlænding kan som hidtil forlade eller udeblive

fra indkvarteringsstedet, og der er fortsat ikke tale om, at udlændingen er

frihedsberøvet.

Der følger endvidere ikke af underretningspligten noget krav om, at ud-

lændingen over for indkvarteringsoperatøren skal oplyse, hvor udlændin-

gen i stedet agter at opholde sig, eller nærmere skal oplyse om baggrunden

for, at udlændingen opholder sig uden for indkvarteringsstedet.

Underretningspligten kan alene påbydes udlændinge, der er pålagt op-

holdspligt. Underretningspligten er på denne måde knyttet til opholdsplig-

ten og skal sikre en bedre overholdelse af denne forpligtelse. Ophæves

opholdspligten, vil underretningspligten også skulle ophæves.

Som anført udgør underretningspligten dog en selvstændig forpligtelse.

Heri ligger for det første, at en udlænding, der giver underretning om, at

denne ikke vil opholde sig på indkvarteringsstedet, ikke hermed kan und-

drage sig sin opholdspligt. Der kan således være tale om en overtrædelse

af opholdspligten, uanset at udlændingen har meddelt, at udlændingen ikke

agter at opholder sig i indkvarteringsstedet den pågældende nat.

For det andet vil det forhold, at udlændingen har overtrådt underretnings-

pligten og opholdt sig uden for indkvarteringsstedet uden at have orienteret

herom, ikke nødvendigvis indebære, at den pågældende har overtrådt op-

holdspligten.

Side 23 af 172

Tilladelse til – uanset en pålagt opholdspligt – af særlige grunde at over-

natte uden for indkvarteringsstedet vil som hidtil skulle meddeles af Ud-

lændingestyrelsen og efter anmodning herom fra udlændingen. Opfyldelse

af underretningspligten kan ikke træde i stedet herfor. Tilladelse vil endvi-

dere som hidtil alene skulle gives af Udlændingestyrelsen, hvis der en sær-

lig begrundelse herfor.

Har Udlændingestyrelsen meddelt udlændingen tilladelse til ophold uden

for indkvarteringsstedet i forbindelse med f.eks. familiebesøg, vil under-

retningspligten ikke finde anvendelse i den periode, som tilladelsen omfat-

ter. På tidspunktet, hvor tilladelsen udløber, vil underretningspligten på ny

gælde for den enkelte udlænding.

For at sikre, at den enkelte udlænding opfylder sin underretningspligt, så-

ledes at Udlændingestyrelsen løbende får oplysninger til brug for styrel-

sens kontrol med overholdelse af opholdspligten, foreslås det, at overtræ-

delse af underretningspligten straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-

der, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 60, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 14.

Strafskærpelse

3.1. Gældende ret

Udlændingelovens kapitel 9 indeholder regler om straf for overtrædelse af

bestemmelserne i udlændingeloven.

Det følger af udlændingelovens § 60, stk. 1, at overtrædelse af de i medfør

af bl.a. § 34 (meldepligt) og § 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., (opholdspligt) giv-

ne pålæg straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder, fæng-

sel indtil 1 år.

Bestemmelsen i § 60, stk. 1, indebærer, at en udlænding på tålt ophold

eller en kriminel udvist, der ikke overholder et pålæg om meldepligt efter

§ 34, stk. 4 og 5, eller som ikke overholder pålæg om opholdspligt efter §

42 a, stk. 8, 1. pkt., kan straffes.

Ved lov nr. 1397 af 27. december 2008 om ændring af udlændingeloven

(Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med

Side 24 af 172

overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted

samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt

eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted) blev

strafferammen hævet fra 4 måneder til 1 år, jf. Folketingstidende 2008-09,

A, L 1397 som fremsat, s. 1925.

Det er forudsat i bestemmelsens forarbejder, at den skærpede strafferamme

alene skal finde anvendelse i sager, hvor udlændinge på tålt ophold ikke

overholder en pålagt meldepligt, jf. udlændingelovens § 34, stk. 4, eller

hvor disse udlændinge ikke overholder et påbud om at tage ophold i Center

Sandholm, jf. § 42 a, stk. 8. For så vidt angår overtrædelse af de øvrige

bestemmelser, der er nævnt i § 60, stk. 1, er det forudsat, at den hidtidige

strafferamme på fængsel indtil 4 måneder i tilfælde, hvor der foreligger

skærpende omstændigheder, fortsat finder anvendelse, jf. Folketingstiden-

de 2008-09, A, L 1397 som fremsat, s. 1933.

Overtrædelse af opholdspligt og meldepligt for en udlænding på tålt op-

hold vil således kunne straffes med bøde eller under skærpende omstæn-

digheder med fængsel indtil 1 år. Er der tale om en kriminel udvist kan

overtrædelse straffes med bøde eller, under skærpende omstændigheder,

med fængsel indtil 4 måneder.

Der har indtil nu været rejst et mindre antal straffesager for overtrædelse af

opholds- og meldepligt for udlændinge på tålt ophold. Der har løbende

været ført kontrol med de kriminelle udvistes overholdelse af meldeplig-

ten, men manglende overholdelse har ikke ført til anmeldelse for overtræ-

delse af udlændingelovens § 60, stk. 1. Siden lov nr. 1273 af 20. november

2015 er kontrollen med kriminelle udviste imidlertid blevet skærpet, såle-

des at der fremover også vil blive ført kontrol med denne gruppes overhol-

delse af deres forpligtelser.

På baggrund af oplysninger fra Nordsjællands Politi viser en gennemgang

af domspraksis i perioden fra den 14. december 2009 til den 31. august

2016, at domstolene har truffet afgørelse i 53 sager. 16 af disse sager er

afgjort med ubetinget fængselsstraf på mellem 7 og 40 dages fængsel.

Heraf verserer 2 sager ved landsretten, og 1 sag skal prøves ved Højesteret.

2 sager er afgjort med betinget fængselsstraf. De øvrige sager er alle af-

gjort med enten advarsel eller bøde med undtagelse af en sag, hvor der

skete strafbortfald med henvisning til straffelovens § 83, og 3 sager hvor

der under henvisning til straffelovens § 89 ikke er udmålt en tillægsstraf.

Side 25 af 172

Som eksempler fra praksis kan nævnes følgende:

Østre Landsrets utrykte dom af 1. december 2011, hvor en udlæn-

ding blev idømt en bøde på 1.500 kr. for 8 overtrædelser af sin

meldepligt.

U.2016.2089Ø, hvor Østre Landsret idømte en udlænding på tålt

ophold 10 dages fængsel for 373 overtrædelser af meldepligten i

perioden fra den 8. april 2012 og til den 14. juli 2015 og for i peri-

oden fra den 7. september 2014 til den 30. april 2015 at have over-

trådt opholdspligten i knap 4 måneder.

Hillerød Rets utrykte dom af 7. marts 2012, hvor en udlænding på

tålt ophold blev idømt 30 dages fængsel for 690 overtrædelser af

meldepligten i perioden fra den 20. november 2009 til den 12. ok-

tober 2011 og for i perioden fra den 20. november 2009 til den 12.

oktober 2011 at have overtrådt opholdspligten i samtlige dage.

Østre Landsrets utrykte dom af 13. marts 2015, hvor landsretten

idømte en udlænding på tålt ophold 40 dages fængsel for 987 over-

trædelser af meldepligten i perioden fra den 28. august 2010 til den

31. december 2014 og for i perioden fra den 27. januar 2011 til den

31. august 2014 at have overtrådt opholdspligten i ca. 1 år og 6

måneder.

Østre Landsrets utrykte dom af 10. maj 2016, hvor landsretten

idømte en udlænding på tålt ophold 40 dages fængsel for 1.135

overtrædelser af meldepligten i perioden fra den 8. februar 2010 til

den 31. december 2014 og for i perioden fra den 21. januar 2011 til

den 21. februar 2013 at have overtrådt opholdspligten i knap halv-

anden måned.

Hillerød Rets utrykte dom af 31. maj 2016, hvor en udlænding på

tålt ophold, som én gang tidligere var dømt for overtrædelse af sin

opholds- og meldepligt, blev idømt 14 dages fængsel for 212 over-

trædelser af meldepligten i perioden fra den 1. januar 2015 til den

31. juli 2015 og for i samme periode at have overtrådt opholdsplig-

ten i 212 dage.

Side 26 af 172

Hillerød Rets utrykte dom af 7. marts 2016, hvor en udlænding på

tålt ophold, som én gang tidligere var dømt for overtrædelse af sin

opholds- og meldepligt, blev idømt 30 dages fængsel for 306 over-

trædelser af meldepligten i perioden fra den 1. februar 2015 til den

3. december 2015 og for i samme periode at have overtrådt op-

holdspligten i 306 dage.

Hillerød Rets utrykte dom af 31. marts 2016, hvor en udlænding på

tålt ophold, som én gang tidligere var dømt for overtrædelse af sin

meldepligt, blev idømt 30 dages fængsel for 532 overtrædelser af

meldepligten i perioden fra den 24. februar 2012 til den 25. decem-

ber 2015.

Straffastsættelsen i disse sager beror ligesom i andre straffesager på dom-

stolenes konkrete vurdering af forholdets karakter og grovhed sammen-

holdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder oplysninger om den

tiltaltes personlige forhold.

Det forhold, at en udlænding tidligere er dømt for overtrædelse af opholds-

og meldepligten, kan efter den almindelige bestemmelse i straffelovens §

81 indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse i gen-

tagelsestilfælde.

3.2. Ministeriets overvejelser

Gennemgangen af retspraksis viser, at overtrædelser af opholds- og mel-

depligten i dag straffes med advarsel, bøde eller en kortere ubetinget fæng-

selsstraf på op til 40 dage. En udlænding, der har overtrådt sine forpligtel-

ser op til 100 gange, vil således som udgangspunkt alene blive meddelt en

advarsel eller idømt en bødestraf. Selv i meget grove tilfælde af overtræ-

delser af opholds- og meldepligten idømmes alene fængsel i op til 40 dage.

Regeringen ønsker at sikre, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle

udviste, der ikke overholder de pålagte forpligtelser, idømmes væsentligt

hårdere straffe.

Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste

indebærer på den baggrund, at strafferammen for over-

trædelse af opholds- og meldepligt skal skærpes til 1 år og 6 måneder, og

Side 27 af 172

at strafniveauet skal forhøjes, således at der fremover bliver idømt længere

fængselsstraffe.

En skærpet strafferamme og et forhøjet strafudmålingsniveau skal bidrage

til at forhindre nye overtrædelser af forpligtelserne. Det er i den forbindel-

se også vigtigt at sikre, at straffen for overtrædelse af opholds- og melde-

pligten afspejler forholdets grovhed. En effektiv håndhævelse er bl.a. af-

hængig af udlændingenes opfattelse af konsekvensen af at blive straffet for

en overtrædelse. Det er vurderingen, at sanktioner, der udstedes i forbin-

delse med overtrædelser af lovgivningens bestemmelser, ikke bør være så

beskedne, at de mere kan opfattes som en formalitet end som en misbilli-

gelse, og dermed ikke har den ønskede præventive virkning.

Den skærpede strafferamme og det forhøjede strafudmålingsniveau skal

omfatte såvel udlændinge på tålt ophold som kriminelle udviste, således at

overtrædelser af de pålagte kontrolforanstaltninger fremover straffes på

samme niveau. For begge persongrupper gælder således, at de opholder sig

uønsket her i landet, og begge persongrupper pålægges som udgangspunkt

opholdspligt i Udrejsecenter Kærshovedgård og meldepligt til politiet.

Den skærpede strafferamme og det forhøjede strafudmålingsniveau skal

også omfatte overtrædelser af underretningspligten, som foreslås indført

med dette lovforslag, jf. herom nærmere lovforslagets afsnit 2 og lov-

forslagets § 1, nr. 3.

Det følger således af

Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge

på tålt ophold og kriminelle udviste,

at overtrædelse af den foreslåede un-

derretningspligt skal kunne straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at strafferammen for overtrædelser af op-

holds-, melde- og den foreslåede underretningspligt i udlændingelovens §

60, fastsættes til 1 år og 6 måneders fængsel.

Den foreslåede strafferamme vil omfatte såvel udlændinge på tålt ophold

som kriminelle udviste.

Det foreslås i den forbindelse, at der indsættes et nyt stykke i § 60, således

at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der overtræder deres

Side 28 af 172

opholds-, melde- eller underretningspligt, straffes efter det foreslåede stk.

Der lægges endvidere op til, at der skal ske en betydelig forhøjelse af

strafudmålingsniveauet for overtrædelse af opholds-, melde- og underret-

ningspligt i udlændingelovens § 60, stk. 2, i forhold til det gældende straf-

niveau.

Det betyder eksempelvis, at udgangspunktet for strafudmålingen for over-

trædelse for henholdsvis 151-500 og 501-1.000 overtrædelser i første-

gangstilfælde vil være 40 og 50 dages fængsel. Det betyder også, at der i

andengangstilfælde eksempelvis vil være tale om en fængselstraf i 3 og 4

måneder for henholdsvis 151-500 og 501-1.000 overtrædelser, ligesom der

i femtegangstilfælde vil være tale om fængselsstraf i henholdsvis 7 og 8

måneder for det samme antal overtrædelser.

Med forslaget forudsættes det, at staffen for overtrædelse af den foreslåede

§ 60, stk. 2, fremover som udgangspunkt fastsættes efter et skematisk fast-

lagt strafniveau, hvor antallet af overtrædelser som udgangspunkt vil være

afgørende for den konkret udmålte straf, jf. bilag 1.

Det skal i den forbindelse anses som en skærpende omstændighed i for-

bindelse med strafudmålingen for en overtrædelse af opholds-, melde- og

den foreslåede underretningspligt, hvis udlændingen tidligere har været

dømt for overtrædelse af de nævnte forpligtelser. Den nærmere strafskær-

pelse i gentagelsestilfælde forudsættes ligeledes fastsat efter det skematisk

fastlagte strafniveau, hvoraf også fremgår, hvilke skærpelser af straf der

som udgangspunkt skal idømmes i gentagelsestilfælde.

Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det

angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 14 (ændring af udlændingelovens §

60), og bemærkningerne hertil.

Side 29 af 172

Fastmontering af fodlænke som en del af straffen

4.1. Gældende ret

4.1.1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf

Fængselsstraf fuldbyrdes efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015 som ændret ved lov nr. 641

af 8. juni 2016.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1, fuldbyrdes fængselsstraf som

hovedregel i fængsel eller arresthus. Straffen vil normalt blive fuldbyrdet i

fængsel, jf. § 21, stk. 1. Kortvarig frihedsstraf kan dog i medfør af lovens §

21, stk. 2, fuldbyrdes i arresthus, i det omfang det er nødvendigt af hensyn

til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner.

Endvidere kan frihedsstraf i medfør af lovens § 21, stk. 3, fuldbyrdes i

arresthus i en række nærmere opregnede tilfælde, hvor særlige oplysninger

om den dømte taler for det.

Frihedsstraf, der fuldbyrdes i et fængsel, udstås normalt i et åbent fængsel,

jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf kan

dog ske i et lukket fængsel i en række nærmere opregnede tilfælde, hvor

særlige oplysninger om den dømte eller karakteren af den pådømte krimi-

nalitet taler for det, jf. lovens § 22, stk. 2-6.

Fængselsstraf kan i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensi-

oner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen efter reglerne i straf-

fuldbyrdelseslovens § 78, jf. § 20, stk. 2. Efter § 78, stk. 1, kan der ske

anbringelses på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, f.eks.

hvis den dømte har behov for særlig behandling eller pleje. Herudover

følger det af § 78, stk. 2, at dømte, der er under 18 år, som udgangspunkt

anbringes på hospital, i familiepleje eller i egnet hjem eller institution.

Fængselsstraf kan endvidere i særlige tilfælde fuldbyrdes på den dømtes

bopæl under intensiv overvågning og kontrol (afsoning i elektronisk fod-

lænke), jf. straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a (§§ 78 a-78 f).

4.1.2. Anvendelse af elektronisk fodlænke efter straffuldbyrdelsesloven

Reglerne om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning

blev indført ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 om ændring af lov om fuld-

Side 30 af 172

byrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke«

indsatte m.v.).

Reglerne har navnlig til formål at sikre, at den dømte kan bevare kontakten

til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet mv. under afsoningen, idet

dette kan forbedre den pågældendes muligheder for på længere sigt at opnå

en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed mere generelt modvir-

ke tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv). Ordningen varetager dermed et

generelt resocialiserende hensyn og skal støtte de dømte i deres bestræbel-

ser på at bevare og styrke deres tilknytning til det almindelige samfund.

Afgørelse om afsoning i fodlænke træffes af kriminalforsorgen (kriminal-

forsorgsområderne).

Adgangen til strafudståelse på bopælen omfatter personer, der er idømt

fængselsstraf på indtil seks måneder, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 a,

stk. 1. Ordningen finder anvendelse uanset forseelsens art, dog således, at

idømt fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om

våben og eksplosivstoffer som udgangspunkt ikke er omfattet, jf. § 78 a,

stk. 2.

Strafudståelse på bopælen er betinget af, at den dømte selv ansøger herom,

jf. § 78 a, stk. 1. Ordningen bygger således på et frivillighedsprincip.

For at kunne blive meddelt tilladelse til afsoning i fodlænke skal den døm-

te opfylde en række betingelser.

Tilladelse til afsoning i fodlænke kan således meddeles, hvis den dømtes

boligforhold og beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller

lignende er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemfø-

res under intensiv overvågning og kontrol, jf. straffuldbyrdelseslovens §

78 b, stk. 1, nr. 1 og 2.

Beskæftigelseskravet er bl.a. begrundet i resocialiseringshensyn og i hen-

synet til, at den dømte ikke i fuldbyrdelsesperioden isoleres på bopælen.

En person, der er arbejdsløs, vil således som udgangspunkt ikke kunne

meddeles tilladelse til afsoning i fodlænke. Andre personer uden beskæfti-

gelse, f.eks. folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere,

Side 31 af 172

vil kunne anses for at opfylde beskæftigelseskravet ved deltagelse i dag-

centeraktiviteter, programvirksomhed i kriminalforsorgens regi eller lig-

nende.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 367 af 24. maj 2005, hvorved fod-

lænkeordningen blev indført, at den dømtes arbejde, uddannelse eller lig-

nende som udgangspunkt bør have et tidsmæssigt omfang af minimum 20

timer og maksimalt 37 timer ugentlig. I tilfælde, hvor den pågældende er

uden beskæftigelse, kan beskæftigelseskravet anses for opfyldt, uanset at

den pågældendes beskæftigelsesaktivitet(er) udgør mindre end 20 timer

ugentlig, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, A, L 367 som fremsat,

s. 459.

Det er endvidere en betingelse, at den dømte, når denne tidligere har ud-

stået en straf i fodlænke, ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen af

den straf, som nu ønskes afsonet i fodlænke, er idømt højere straf end bø-

de, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 3.

Herudover er det efter § 78 b, stk. 1, nr. 4, en betingelse, at personer, der

har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtyk-

ke til, at straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl.

Kriminalforsorgen foretager til brug for afgørelsen af, om den dømte op-

fylder betingelserne, en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige

forhold, herunder vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold

samt fysiske og psykiske tilstand (egnethedsundersøgelse). Finder krimi-

nalforsorgen det fornødent, kan denne i forbindelse med undersøgelsens

foretagelse bestemme, at den dømte skal aflægge udåndingsprøver og

urinprøver, jf. § 78 b, stk. 3.

Hvis den dømte ikke medvirker til denne undersøgelse, kan tilladelse til

strafudståelse på bopælen ikke meddeles, jf. § 78 b, stk. 4.

I visse tilfælde kan der gøre sig særlige konkrete forhold gældende, som

medfører, at der ikke bør gives tilladelse til strafudståelse på bopælen,

uanset at den dømte opfylder de almindelige betingelser, der er nævnt

ovenfor, jf. § 78 b, stk. 2.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes således meddelt, hvis sær-

egne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette. Der sigtes

Side 32 af 172

her til tilfælde, hvor den idømte kriminalitet er af en sådan karakter, at

afsoning af dommen i fodlænke vil være uforeneligt med hensynet til rets-

håndhævelsen.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes endvidere meddelt, hvis

denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes hen-

sigtsmæssig, herunder hvis der er grund til at antage, at den dømte ikke vil

overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen.

Under straffuldbyrdelsen skal den dømte overholde en række obligatoriske

vilkår, jf. § 78 c.

Vilkårene er fastsat bl.a. med henblik på at sikre, at den dømtes bevægel-

sesfrihed i fuldbyrdelsesperioden indskrænkes i stort set samme omfang

som ved strafafsoning i fængsel.

Den dømte må bl.a. ikke begå strafbart forhold, forlade sin bopæl uden for

de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum eller indtage alkohol, euforise-

rende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lov-

givning. Den dømte skal endvidere undergive sig kriminalforsorgens tilsyn

og kontrol, herunder elektronisk kontrol mv.

Det er ligeledes et lovfæstet vilkår, at den dømte efter tilsynsmyndighe-

dens nærmere bestemmelse skal deltage i et program, der har til formål at

forbedre den pågældendes muligheder for fremover at leve en kriminali-

tetsfri tilværelse.

I medfør af § 78 c, stk. 2, kan der endvidere fastsættes andre vilkår, der

findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte underkaster sig

en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

Under fuldbyrdelsesforløbet har den dømte adgang til at forlade bopælen i

et vist omfang.

Adgangen til at forlade bopælen omfatter dels en adgang til at forlade bo-

pælen med henblik på at deltage i beskæftigelse (arbejde, uddannelse eller

lignende), dels en adgang til at forlade bopælen med henblik på at deltage i

programvirksomhed, behandling eller kontrol.

Side 33 af 172

Endvidere kan den dømte forlade boligen med henblik på at foretage per-

sonlige ærinder mv. (op til 4 timer muligt) og med henblik på at deltage i

særlige aktiviteter af resocialiserende karakter (op til 4 timer ugentligt).

Resocialiserende aktiviteter kan omfatte deltagelse i religiøse handlinger

(gudstjenester, fredagsbøn mv.), visse aktiviteter med egne børn (som

f.eks. at deltage i skole/hjem-samtaler, følge børnene til bibliotek, børne-

fødselsdage mv.) eller fortsat deltagelse i sports- eller fritidsaktiviteter

eller lignende med et resocialiserende formål.

Derudover vil den dømte kunne forlade bopælen på dage, hvor den pågæl-

dende efter aktivitetsskemaet ikke i øvrigt har aktiviteter uden for sin bo-

pæl. Dette kan i den første måned af afsoningen ske i 2 timer dagligt, i den

2. måned af afsoningen i 3 timer dagligt, i den 3. og 4. måned af afsonin-

gen i 6 timer dagligt og i den 5. og 6. måned af afsoningen i 8 timer dag-

ligt. Har den dømte flere end 2 aktivitetsfrie dage på en uge, kan den på-

gældende på de øvrige aktivitetsfrie dage opholde sig uden for bopælen i 2

timer.

Omfanget af udlændingens adgang til at forlade boligen fastsættes i et så-

kaldt aktivitetsskema.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kon-

trol kan tilbagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,

jf. § 78 e, stk. 1.

Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis den dømte anmoder herom, jf. bestem-

melsens stk. 1, nr. 1.

Tilladelsen kan også tilbagekaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens

iværksættelse har begået strafbart forhold, eller hvis den dømte på tids-

punktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves

af anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen vedrø-

rer, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Opfylder den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller

under denne ikke længere de i § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser

vedrørende bolig, beskæftigelse og tidligere straffe, kan tilladelse tilbage-

kaldes, jf. stk. 1, nr. 2.

Side 34 af 172

En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte under fuldbyr-

delsen overtræder et eller flere af de i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår,

jf. stk. 2. Det samme gælder, hvis den dømte overtræder et vilkår fastsat i

medfør af § 78 c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol

med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.

Den dømte underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af tilladelsen.

Efter § 106, stk. 2, har en dømt, der har udstået straf på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol, ret til erstatning efter reglerne i retspleje-

lovens § 1018 a, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang tid.

Der er tale om en obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.

Efter § 107 kan en dømt, der under fuldbyrdelse af straf mv. har været ud-

sat for andre uforskyldte indgreb end de i § 106 nævnte, endvidere tillæg-

ges erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a.

En tilladelse til strafudståelse på bopælen vil omfatte hele straffeperioden.

Der er som udgangspunkt ikke efter reglerne i lovens kapitel 13 a adgang

til, at den dømte efter at have påbegyndt afsoning i fængsel meddeles tilla-

delse til afsoning i fodlænke af den resterende strafperiode frem til løsla-

delsen.

Der er dog indført mulighed for i særlige tilfælde at overføre en person fra

en afsoningsinstitution til fortsat afsoning i fodlænke, som ikke har ansøgt

om afsoning i fodlænke, og som har påbegyndt afsoning af straf. Det gæl-

der i tilfælde, hvor ganske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-, ud-

dannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter eller særligt tungtvejen-

de hensyn til den dømtes resocialisering taler for fodlænkeafsoning, og der

i øvrigt er andre hindringer for fodlænkeafsoning end den manglende retti-

dige ansøgning.

For navnlig langtidsdømte er der dog i straffuldbyrdelseslovens § 48, stk.

2, nr. 3, indført en særlig ordning, hvorefter der kan gives tilladelse til, at

den dømte i perioden op til løsladelse udstationeres i eget hjem med fod-

lænke. Formålet med denne ordning er at lette overgangen til en tilværelse

i frihed ved at tillade den dømte at opholde sig eget hjem i perioden op til

løsladelsen.

Side 35 af 172

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste vil som altovervejende

hovedregel ikke opfylde betingelserne for strafudståelse på bopælen, idet

de som udgangspunkt ikke opfylder de eksisterende betingelser om at have

en egnet bolig eller beskæftigelse. Den gældende fodlænkeordning giver

derfor som altovervejende hovedregel ikke denne gruppe af personer mu-

lighed for strafudståelse i fodlænke.

4.1.3. Anvendelse af elektronisk fodlænke efter udlændingeloven

Der er i udlændingelovens § 34 a etableret en særlig ordning, hvorefter

elektronisk fodlænke kan anvendes som en administrativ foranstaltning

over for udlændinge på tålt ophold, der gentagne gange er dømt for over-

trædelse af opholdspligten.

Udlændingestyrelsen skal således beslutte, at en udlænding, hvis opholds-

tilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller

§ 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlæn-

ding som har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7

eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og

som gentagne gange er straffet for manglende overholdelse af et opholds-

påbud, jf. § 42 a, stk. 8, jf. § 60, stk. 1, som en foranstaltning til at styrke

kontrollen med overholdelsen af opholdspåbuddet, jf. § 42 a, stk. 9, i en

periode på 1 måned skal registreres ved ind- og udgang af indkvarterings-

stedet ved en elektronisk sender, som monteres på udlændingens person.

Bestemmelsen indebærer, at en udlænding på tålt ophold, der fire gange er

dømt for manglende overholdelse af opholdspligten, i en periode på 1 må-

ned får påmonteret en elektronisk sender (en elektronisk fodlænke). Fod-

lænken, der er forbundet til en modtager i indkvarteringsstedet, registrerer,

om udlændingen opholder sig inden for et afgrænset område, indkvarte-

ringsstedet.

Formålet hermed er dels rent fysisk at gøre udlændingen mere opmærksom

på opholdspligten, dels at udgøre en markering af, at gentagne domme for

overtrædelse af opholdspligten har konsekvenser.

Det skal bemærkes, at fodlænken som administrativ foranstaltning efter

den gældende ordning endnu ikke har fundet anvendelse i praksis, idet der

endnu ikke er nogen udlændinge, der fire gange er dømt for manglende

overholdelse af opholdspligten.

Side 36 af 172

4.2. Ministeriets overvejelser

En udlænding, der idømmes straf for overtrædelse af opholds- og melde-

pligten og den foreslåede underretningspligt, vil efter de gældende regler

som altovervejende hovedregel skulle afsone hele straffen i fængsel eller

arresthus.

Den gældende fodlænkeordning giver ikke denne gruppe af personer mu-

lighed for at afsone i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet, herunder

mulighed for at afsone en del af straffen i fodlænke på bopælen.

Først på løsladelsestidspunktet vil den enkelte udlænding derfor skulle

tage ophold i indkvarteringsstedet. Dette kan vanskeliggøre overgangen fra

afsoning i fængsel til ophold i indkvarteringsstedet. Er der f.eks. tale om

en udlænding, der på løsladelsestidspunktet fortsat mangler en forståelse

for kontrolforpligtelsernes indhold og karakter, vil det kunne betyde, at

den pågældende vil undlade at tage ophold i indkvarteringsstedet og på ny

vil misligholde sine forpligtelser efter udlændingeloven. Dette er naturlig-

vis ikke ønskeligt. Der kan derfor være grund til, at den enkelte udlænding

allerede under afsoningen gradvist tilpasser og vænner sig til forholdene i

indkvarteringsstedet.

Det følger i den forbindelse af

Aftalen om en strengere kontrol over for

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste,

at straffen for overtrædel-

se af opholds- og meldepligten og den foreslåede underretningspligt – for-

uden en periode, der afsones i et fængsel eller arresthus – fremover som

udgangspunkt skal omfatte en periode, hvor straffen afsones på bopælen i

indkvarteringsstedet ved brug af elektronisk fodlænke.

Efter aftalen skal der således indføres en ordning, hvor udlændingen som

udgangspunkt først skal i fængsel og dernæst skal føres tilbage til indkvar-

teringsstedet og have påmonteret en fodlænke, hvorefter den resterende del

af straffen afsones i indkvarteringsstedet. I førstegangstilfælde, hvor der

idømmes en fængselsstraf i op til 20 dage, kan hele straffen afsones i fod-

lænke, hvis særlige forhold taler herfor.

Aftalen indebærer desuden, at såfremt den dømte ikke samtykker i at ville

overholde vilkårene, eller der er grund til at antage, at den dømte ikke vil

Side 37 af 172

overholde vilkårene for afsoning i fodlænke, vil hele afsoningen i stedet

skulle foregå i et fængsel.

Ordningen vil endvidere udgøre en markering over for den enkelte udlæn-

ding af, at indkvarteringsstedet skal være den pågældendes opholdssted, og

at påbuddet om opholdspligt og meldepligt opfyldes i indkvarteringsstedet.

Den aftalte ordning for fuldbyrdelse af straf for overtrædelse af de udlæn-

dingeretlige kontrolforpligtelser, der følger af aftalen, indebærer, at straf-

fuldbyrdelsen fremover som udgangspunkt kommer til at omfatte to for-

skellige afsoningsformer (afsoning i fængsel og afsoning i fodlænke).

Der vil her være tale om en ny måde at fuldbyrde straf på. Dette skal ses i

lyset af, at der er tale om en helt særlig og afgrænset persongruppe.

Efter regeringens opfattelse bør ordningen udmøntes på den måde, at det er

domstolene, der udmåler en ubetinget fængselsstraf, hvorefter kriminalfor-

sorgen træffer afgørelse om, at en del af straffen skal fuldbyrdes i fængsel

eller arresthus, og at en anden del skal fuldbyrdes i indkvarteringsstedet

ved brug af fodlænke.

Det vil svare til de almindelige principper for idømmelse og fuldbyrdelse

af straf.

Kriminalforsorgen skal således træffe afgørelse om afsoning af den del af

straffen, der skal udstås i fængsel. Det skal ske efter reglerne i straffuld-

byrdelsesloven. Kriminalforsorgen vil i den forbindelse bl.a. træffe afgø-

relse om anbringelse i fængsel eller arresthus, om anbringelse i åbent eller

lukket fængsel og om valg af afsoningsinstitution.

Kriminalforsorgen skal endvidere træffe afgørelse om afsoning af den del

af straffen, der skal udstås i fodlænke på bopælen.

Som der er redegjort for ovenfor, indeholder straffuldbyrdelsesloven i dag

regler om strafudståelse i fodlænke på bopælen.

Efter regeringens opfattelse bør den fodlænkeordning, der nu påtænkes

indført, så vidt muligt lægge sig op ad den gældende – almindelige – ord-

ning for strafudståelse på bopælen. Der bør som udgangspunkt anvendes

samme elektroniske fodlænketeknik, og ordningen skal bygge på samme

Side 38 af 172

grundlæggende princip, hvorefter den dømte under afsoningen vil være

indskrænket i sin bevægelsesfrihed og således kun i begrænset omfang vil

kunne forlade bopælen.

På nogle punkter er der dog efter regeringens opfattelse behov for at juste-

re ordningen for strafudståelse på bopælen.

Det skyldes, at målgruppen for og formålet med den fodlænkeordning, der

nu påtænkes indført, adskiller sig fra målgruppen og formålet med den

gældende fodlænkeordning.

Som det fremgår af pkt. 4.1.2., varetager den gældende fodlænkeordning et

mere generelt resocialiserende hensyn og omfatter dømte, der har adgang

til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, og som skal støttes i deres

bestræbelser på at bevare og styrke deres tilknytning til det almindelige

samfund.

Den foreslåede ordning omfatter udlændinge, som er udvist eller udelukket

fra opholdstilladelse på grund af kriminalitet eller lignende, og som skal

udsendes af landet, så snart muligheden herfor opstår. De pågældende ud-

lændinge befinder sig således i en anden situation end de personer, som

den almindelige fodlænkeordning omfatter. De pågældende udlændinge

har – så længe der ikke kan ske frihedsberøvelse med henblik på udsendel-

se – pligt til at tage ophold i et udrejsecenter, hvor de vil være undergivet

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. De vil endvidere alene have mu-

lighed for at deltage i aktivering og uddannelse efter udlændingelovens

regler.

Regeringen har ikke noget ønske om at hjælpe denne gruppe af personer til

at blive en del af det danske samfundsliv. Der er her tale om udlændinge,

der skal udrejse af landet, så snart det er muligt, og hvor der ikke er behov

for resocialiserende indsats. Det er derimod afgørende at sikre, at der føres

en tæt kontrol med de pågældende. Det sker gennem påbud om opholds-,

melde- og underretningspligt, og den forslåede straffeordning skal være

med til at understøtte dette formål.

På den baggrund er der efter regeringens opfattelse behov for at indføre en

særskilt ordning for afsoning i fodlænke for udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste, der er idømt straf for overtrædelser af de pålagte kon-

trolforpligtelser.

Side 39 af 172

Da der er tale om en særskilt ordning for afsoning i fodlænke, som på nog-

le punkter vil adskille sig fra den gældende adgang til afsoning på bopælen

efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a, foreslås ordningen reguleret i et

selvstændigt kapitel i straffuldbyrdelsesloven, jf. forslaget til et nyt kapitel

13 b i straffuldbyrdelsesloven.

Der foretages ikke med lovforslaget ændringer i den almindelige ordning i

straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a om afsoning i fodlænke på bopælen.

Den særlige ordning i udlændingeloven for anvendelse af elektronisk fod-

lænke foreslås samtidig ophævet.

4.3. Den foreslåede ordning

4.3.1. Ordningens anvendelsesområde og personkreds

Som det fremgår af pkt. 4.1.2. ovenfor, omfatter den almindelige ordning

for afsoning i fodlænke efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a perso-

ner, der er idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder. Ordningen finder som

hovedregel anvendelse uanset forseelsens art.

Den foreslåede ordning for afsoning i fodlænke foreslås at finde anvendel-

se over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der er idømt

ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af udlændingelovens regler om

opholds-, melde- eller underretningspligt.

Fængselsstraffens varighed er som udgangspunkt uden betydning for,

hvorvidt straffuldbyrdelsen skal omfatte afsoning i fodlænke, dog således

at kortere straffe som udgangspunkt ikke skal afsones i fodlænke.

Ordningen vil ikke finde anvendelse, hvis udlændingen under samme straf-

fesag er idømt ubetinget fængselsstraf for at have overtrådt både udlæn-

dingeloven og anden lovgivning (straffeloven eller særlovgivningen). Det

samme er tilfældet, hvis den dømte enten før eller efter en dom for over-

trædelse af udlændingeloven er idømt fængselsstraf for overtrædelse af

anden lovgivning, og denne fængselsstraf endnu ikke er afsonet. Er den

pågældende dømt for overtrædelse af andre straffebestemmelser i udlæn-

dingeloven end bestemmelserne om straf for overtrædelse af opholds-

Side 40 af 172

melde- eller underretningspligten, vil ordningen heller ikke finde anven-

delse.

I sådanne tilfælde, hvor der er tale om idømt straf for flere forskellige for-

hold, vil hele straffen skulle fuldbyrdes efter straffuldbyrdelseslovens al-

mindelige regler.

Den ordning, der nu foreslås indført, omfatter således en snævrere person-

kreds og har et mere begrænset anvendelsesområde end den gældende ord-

ning.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.

4.3.2. Betingelser for afgørelse om strafudståelse på bopælen

4.3.2.1. Krav om samtykke fra den dømte

Den almindelige fodlænkeordning er baseret på frivillighed og forudsætter,

at den idømte søger om tilladelse til afsoning på bopælen.

Den foreslåede ordning indebærer, at kriminalforsorgen som udgangspunkt

skal træffe afgørelse om, at en del af straffen skal udstås i fodlænke på

bopælen i indkvarteringsstedet.

Den enkelte afsoner skal ikke først ansøge herom, og det er ikke en forud-

sætning, at den pågældende selv ønsker, at straffen afsones i fodlænke

frem for i fængsel. Det forhold, at den enkelte udlænding måtte foretrække

at afsone i fængsel frem for i fodlænke, vil derfor som udgangspunkt ikke

betyde, at den pågældende skal afsone hele straffen i fængsel.

Det foreslås dog, at afsoning i fodlænke betinges af, at den dømte giver

samtykke til at ville overholde de vilkår for afsoning i fodlænke, der fore-

slås at skulle finde anvendelse under straffuldbyrdelsen, og som har til

formål at sikre, at den dømtes bevægelsesfrihed mv. i fuldbyrdelsesperio-

den indskrænkes i stort set samme omfang som ved strafafsoning i fæng-

sel, jf. nærmere nedenfor afsnit 4.3.4.

Står det allerede på tidspunktet, hvor kriminalforsorgen skal træffe afgø-

relse om afsoning i fodlænke, klart, at den pågældende ikke agter at over-

holde de vilkår, der skal finde anvendelse under afsoningsforløbet, vil der

ikke være grundlag for at lade den pågældende udstå straffen på bopælen.

Side 41 af 172

Det gælder f.eks., hvis den dømte meddeler, at denne ikke agter at blive på

indkvarteringsstedet i overensstemmelse med vilkårene herom. Det må i så

fald lægges til grund, at den dømte ikke ønsker at tilpasse sig forholdene

under afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet.

Den dømte udlænding vil derfor efter forslaget skulle give samtykke til at

ville overholde de vilkår, der skal finde anvendelse under strafudståelse i

fodlænke, jf. den foreslåede bestemmelse til § 78 h, stk. 1, nr. 1.

Udlændingens samtykke vil kunne indhentes skriftligt eller mundtligt. Den

enkelte udlænding kan i den forbindelse tilkendegive, om denne kan ac-

ceptere vilkårene, eller om udlændingen afviser at overholde vilkårene.

Såfremt den pågældende udlænding udtrykkeligt nægter at give samtykke,

vil afsoning i fodlænke ikke kunne indgå i straffuldbyrdelsen.

Hele straffen skal i så fald i stedet afsones i fængsel efter straffuldbyrdel-

seslovens regler herom.

Et manglende samtykke foreslås herudover at skulle have konsekvenser

for den enkelte, idet dette må anses som et udtryk for, at udlændingen ikke

vil samarbejde om straffuldbyrdelsen. Et manglende samtykke foreslås

derfor at skulle have betydning for adgangen til udgang under afsoning i

fængsel, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 3 og se nærmere herom pkt. 5.

4.3.2.2. Vurdering af den dømtes forhold

Efter forslaget skal afsoning i fodlænke ikke indgå i straffuldbyrdelsen,

hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes

hensigtsmæssig, jf. den foreslåede § 78 h, stk. 1, nr. 2.

Afsoning i fodlænke skal således ikke indgå som led i straffuldbyrdelsen,

hvis der konkret er grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de

vilkår, der gælder for fuldbyrdelse på bopælen, eller hvis udlændingen på

grund af massivt misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer mv. må

antages at være ude af stand til at overholde de vilkår, der gælder for den-

ne afsoningsform.

Der kan herudover gøre sig helt særlige konkrete forhold gældende, som

medfører, at afsoning i fodlænke ikke skal indgå som en del af straffuld-

Side 42 af 172

byrdelsen. Det kan f.eks. være tidligere straffe for anden form for krimina-

litet.

Også selvom en udlænding meddeler at ville acceptere vilkårene for denne

afsoningsform, skal kriminalforsorgen således foretage en selvstændig

vurdering af den dømtes forhold med henblik på at vurdere, om fuldbyr-

delsesformen ikke findes hensigtsmæssig.

Betingelsen svarer til, hvad der som udgangspunkt gælder for adgang til

afsoning i fodlænke efter den almindelige ordning. Det forudsættes dog, at

det alene er i tilfælde, hvor den dømtes forhold taler væsentligt imod afso-

ning i fodlænke i indkvarteringsstedet, at denne fuldbyrdelsesform ikke

skal finde anvendelse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.

Det bemærkes, at nogle af de betingelser, som gælder for afsoning i fod-

lænke efter den gældende ordning, ikke skal finde anvendelse efter den

foreslåede ordning.

Det gælder betingelsen vedrørende den dømtes bolig- og beskæftigelses-

forhold.

Strafudståelse på bopælen efter den foreslåede ordning indebærer, at straf-

fen skal udstås på bopælen i indkvarteringsstedet, og at udlændingen skal

udføre aktiviteter, som bestemmes af kriminalforsorgen under afsonings-

forløbet, jf. nærmere herom nedenfor pkt. 4.3.7. Oplysninger vedrørende

bolig- og beskæftigelsesforhold for udlændinge på tålt ophold og kriminel-

le udviste vil dermed allerede være kriminalforsorgen bekendt, og det vil

kunne lægges til grund, at boligforholdene og den dømtes beskæftigelses-

forhold er af en sådan karakter, at straffuldbyrdelsen kan finde sted på bo-

pælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol.

Det samme gælder betingelsen om indhentelse af accept fra personer, der

har samme bopæl som den dømte.

Det forudsættes i den forbindelse, at den enkelte udlænding afsoner i et

enkeltværelse, og at der derfor ikke opstår spørgsmål om indhentelse af

accept fra personer, der har samme bopæl som den dømte. Det bemærkes,

Side 43 af 172

at der endvidere ikke vil være behov for at indhente samtykke fra udlæn-

dinge, der har værelse i samme bygning som den dømte.

Endelig foreslås der ikke fastsat et retshåndhævelsesforbehold. Retshån-

dhævelsesforbeholdet efter den gældende ordning tager sigte på at afvise

fodlænkeafsoning i helt enkeltstående tilfælde, hvor den dømte kriminali-

tet er af en sådan karakter, at afsoning i fodlænke vil være uforeneligt med

hensynet til retshåndhævelsen, selvom den idømte fængselsstraf ikke over-

stiger 6 måneder.

Efter den foreslåede ordning skal afsoning i fodlænke indgå som et fast

element i udståelse af straf for overtrædelse af reglerne om opholds-, mel-

de- og underretningspligt. Det gælder også i tilfælde, hvor der er tale om

meget grove overtrædelser. Der er på den baggrund ikke behov for at give

mulighed for at afvise fodlænkeordning ud fra et hensyn til retshåndhævel-

sen.

4.3.3. Egnethedsundersøgelse

Efter den almindelige fodlænkeordning er det en forudsætning, at krimi-

nalforsorgen foretager en egnethedsundersøgelse med henblik på at under-

søge, om den dømtes forhold gør den pågældende uegnet til afsoning i

fodlænke.

Efter den foreslåede ordning vil det klare udgangspunkt være, at udlæn-

dinge, der er blevet pålagt opholdspligt, også vil kunne afsone straf på det

sted, hvor den pågældende er pålagt opholdspligt. Der vil derfor som det

klare udgangspunkt ikke skulle foretages en vurdering af, hvorvidt den

dømtes forhold gør afsoning i fodlænke i indkvarteringsstedet uhensigts-

mæssig.

Det foreslås dog, at kriminalforsorgen kan foretage en nærmere undersø-

gelse af den dømtes forhold (en egnethedsundersøgelse), såfremt forholde-

ne væsentligt taler herfor.

Den foreslåede bestemmelse giver kriminalforsorgen mulighed for i helt

særlige tilfælde at beslutte, at der skal gennemføres en egnethedsundersø-

gelse.

Side 44 af 172

Beslutter kriminalforsorgen, at der skal gennemføres en egnethedsunder-

søgelse, og afviser udlændingen at deltage heri, vil der ikke kunne træffes

afgørelse om afsoning i fodlænke, og hele den idømte fængselsstraf skal i

stedet afsones i fængsel, jf. den foreslåede § 78 h, stk. 3.

En afvisning af at deltage i en egnethedsundersøgelse foreslås – i lighed

med en manglende accept af vilkårene for fodlænkeafsoning – at skulle

have konsekvenser for den enkelte dømte under afsoningen i fængsel.

En udlænding, der afviser at deltage i undersøgelsen, ønsker dermed ikke

at samarbejde om straffuldbyrdelsen. En afvisning foreslås derfor at skulle

have betydning for adgangen til udgang under afsoning i fængsel, jf. nær-

mere lovforslagets § 2, nr. 3 og afsnit 5.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og den foreslåede bestemmelse i §

78 h, stk. 2.

4.3.4. Vilkår for straffuldbyrdelsen på bopælen i indkvarteringsstedet

Som anført har afsoning i fodlænke en frihedsberøvende karakter.

Afsoning i fodlænke foreslås derfor – i lighed med den gældende fodlæn-

keordning i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a – indrettet på en sådan

måde, at den dømtes bevægelsesfrihed i fuldbyrdelsesperioden indskræn-

kes i stort set samme omfang som ved strafafsoning i fængsel.

Bl.a. med henblik herpå foreslås det, at der fastsættes en række vilkår for

straffuldbyrdelse på bopælen.

De vilkår, der foreslås at skulle fastsættes over for udlændinge, der afsoner

i fodlænke, svarer til de vilkår, der som udgangspunkt kan fastsættes over

for dømte, der afsoner i fodlænke efter den almindelige ordning i straf-

fuldbyrdelsesloven.

Det foreslås således, at det fastsættes som et fast vilkår, at den dømte ikke i

fuldbyrdelsesperioden begår strafbart forhold, jf. den foreslåede bestem-

melse i § 78 i, stk. 1, nr. 1. Der er her tale om et helt grundlæggende vilkår

for afsoning i fodlænke og dermed uden for fængsel, og strafbare forhold

under afsoningen skal som altovervejende hovedregel have konsekvenser

for muligheden for afsoning i fodlænke.

Side 45 af 172

Det foreslås endvidere som et fast vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperi-

oden kun forlader opholdsstedet inden for de af kriminalforsorgsområdet

fastsatte tidsrum, jf. den foreslåede § 78 i, stk. 1, nr. 2. Også her er der tale

om et helt grundlæggende vilkår, der har til formål at sikre, at den dømtes

bevægelsesfrihed indskrænkes. Spørgsmålet om, i hvilket omfang krimi-

nalforsorgsområdet skal give den enkelte mulighed for at forlade opholds-

stedet, er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 4.3.6.

Efter forslaget er det desuden et vilkår, at den dømte udfører aktiviteter

efter kriminalforsorgens nærmere beslutning og ikke helt eller delvis ude-

bliver fra de aktiviteter, som den pågældende tilbydes. Der henvises til

afsnit 4.3.7., der indeholder en nærmere beskrivelse af den dømtes delta-

gelse i aktiviteter under afsoningen i fodlænke.

Herudover foreslås der fastsat en række yderligere vilkår for afsoning i

fodlænke. Det foreslås således fastsat som et vilkår, at den dømte i fuld-

byrdelsesperioden ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre

stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, at den dømte del-

tager i et program efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der

har til formål at forbedre den dømtes muligheder for fremover at opfylde

sine forpligtelser efter udlændingeloven og i øvrigt leve en kriminalitetsfri

tilværelse, og at den dømte i fuldbyrdelsesperioden undergiver sig krimi-

nalforsorgsområdets tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v.,

samt overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gen-

nemførelsen af tilsynet med den dømte.

Herudover kan kriminalforsorgsområdet efter forslaget fastsætte andre

vilkår, som kriminalforsorgsområdet måtte finde hensigtsmæssige, herun-

der vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, eller at den pågældende

underkaster sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer.

Som anført svarer de foreslåede vilkår som udgangspunkt til de vilkår, der

gælder for strafudståelse på bopælen efter den almindelige ordning.

Efter den almindelige fodlænkeordning vil den dømte modtage tilbud om

programvirksomhed. En meget væsentlig forudsætning for kravet om del-

tagelse i programvirksomhed er det resocialiserende sigte med fodlænke-

ordningen. Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste skal udsendes

Side 46 af 172

af landet, så snart dette er muligt, og der er derfor ikke sådanne resocialise-

rende hensyn at tage til denne gruppe.

Det foreslås på den baggrund, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle

udviste ikke skal have tilbud om programvirksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 78 i, stk. 1.

4.3.5. Iværksættelse af straffuldbyrdelsen

4.3.5.1. Kompetence til at træffe afgørelse

Kompetencen til at træffe afgørelse om fuldbyrdelse af straf for overtræ-

delse udlændingelovens regler om opholds-, melde- og underretningspligt

vil blive henlagt til kriminalforsorgsområderne under kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgsområdet vil skulle træffe afgørelse om anbringelse for

den del af straffen, der skal afsones i fængsel. Afgørelse herom træffes

efter straffuldbyrdelseslovens almindelige regler herom, jf. reglerne i straf-

fuldbyrdelseslovens kapitel 7.

Kriminalforsorgsområdet vil endvidere skulle træffe afgørelse om afsoning

i fodlænke efter den foreslåede ordning.

Det forudsættes, at kriminalforsorgsområdet som udgangspunkt træffer én

samlet afgørelse, der både omfatter anbringelse i fængsel og afsoning i

fodlænke. Straffuldbyrdelsen kan ikke opdeles i to perioder. Det gælder

også, selvom straffen omfatter to forskellige afsoningsformer. Der er tale

om en samlet straf, der skal fuldbyrdes i et sammenhængende forløb. Det

forudsættes derfor også, at kriminalforsorgen overfører den dømte fra

fængsel til afsoning i fodlænke i indkvarteringsstedet, straks når den peri-

ode, der skal udstås i fængsel, udløber.

Den foreslåede kompetenceordning svarer til, hvad der i øvrigt gælder

efter straffuldbyrdelsesloven, hvor kriminalforsorgsområderne – med und-

tagelse af afgørelse om anbringelse af livstidsdømte og personer i forva-

ring – har kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse i fængsel og

om strafudståelse på bopælen efter den gældende ordning.

Der henvises til lovforslagets § 78 j.

Side 47 af 172

4.3.5.2. Adgang til at klage over afgørelser vedrørende afsoning i fodlæn-

Afgørelse om afsoning i fodlænke skal træffes efter regler, der foreslås

indsat i straffuldbyrdelsesloven.

Spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte udlænding kan klage over kriminal-

forsorgsområdets afgørelse, foreslås derfor at følge de almindelige regler

herom i straffuldbyrdelseslovgivningen.

En afgørelse om tilbagekaldelse vil således kunne påklages til Direktoratet

for Kriminalforsorgen. Øvrige afgørelser vedrørende afsoning i fodlænke

vil ikke kunne påklages.

Der vil i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 3, blive fastsat

nærmere regler om adgangen til at indgive klage over kriminalforsorgsom-

rådets afgørelse i overensstemmelse med ovenstående.

4.3.5.3. Varigheden af den periode, der skal afsones i fodlænke

Kriminalforsorgen vil ved afgørelse om straffuldbyrdelse af straf for over-

trædelse af de udlændingeretlige kontrolforpligtelser skulle træffe beslut-

ning om varigheden af den strafperiode, der skal afsones i fængsel, og va-

righeden af den periode, der skal afsones i fodlænke.

Bilag 2 indeholder i skematisk form en oversigt over fordelingen af fri-

hedsstraffen mellem afsoning i fængsel og afsoning i fodlænke. Som det

fremgår, foreslås det at den periode, hvor der skal afsones i fængsel, og

den periode, hvor der skal afsones i fodlænke, som hovedregel fordeles

således, at under halvdelen af den af domstolene udmålte straf afsones i et

fængsel, mens den resterende del afsones i fodlænke.

Fordelingen mellem fængselsstraf og fodlænke, der er indeholdt i skemaet

i bilag 2, er fastsat præcist i det antal dage, der skal afsones i fængsel, og

det antal dage, der skal afsones i fodlænke.

I praksis vil der dog kunne forekomme tilfælde, hvor der kan ske mindre

ændringer i den anførte fordeling af straffen mellem fængsel og fodlænke.

Side 48 af 172

Det kan skyldes, at overførsel fra fængsel til fodlænke af helt praktiske

grunde (som f.eks. lænkepåsætning eller transport) ikke kan ske præcist på

den forudsatte dag, men må rykkes et mindre antal dage.

Reglerne om beregning af straffetiden i straffuldbyrdelseslovgivningen

kan endvidere indebære, at det faktiske antal dage, en dømt skal afsone, i

mindre omfang kan adskille sig fra det antal dage, der er forudsat i skema-

et. Det gælder i de tilfælde, hvor udlændingen er idømt en straf fastsat i

måneder (f.eks. 4 måneders fængsel). En fængselstraf udmålt i måneder

skal regnes i måneder og ikke i dage, og det præcise antal dage, som en

sådan straf omfatter, vil derfor dels bero på, hvornår straffuldbyrdelsen

iværksættes, dels bero på antallet af dage i de måneder, hvori der afsones.

Den i skemaet fastsatte fordeling af straffen mellem afsoning i fængsel og

fodlænke har således karakter af et udgangspunkt for kriminalforsorgen

beslutning om fordelingen af straffen mellem afsoning i fængsel og afso-

ning. Det forudsættes dog, at kriminalforsorgen i videst muligt omfang

følger fordelingen af straffen, som fastsat i skemaet.

For kortere frihedsstraffe på op til 20 dages fængsel foreslås det, at straffen

alene afsones i fængsel.

Administrative og mere praktiske hensyn taler i sådanne tilfælde, hvor der

er tale om kortere fængselsstraffe, for, at straffuldbyrdelsen ikke skal om-

fatte to forskellige afsoningsformer, hvorved den enkelte under stafudstå-

elsen vil skulle overføres fra fængsel eller arresthus til indkvarteringsstedet

og dermed skulle undergives en ny afsoningsform i en forholdsvis kort

periode.

Forslaget om, at kortere frihedsstraffe alene afsones i fængsel, omfatter

såvel kortere frihedsstraffe i førstegangstilfælde som kortere straffe i gen-

tagelsestilfælde.

Særligt for så vidt angår førstegangstilfælde, hvor der idømmes fængsels-

straf på op til 20 dage, foreslås det dog, at hele straffen kan afsones i fod-

lænke, hvis særlige forhold taler herfor. Det kan navnlig være tilfældet,

hvis særlige personlige forhold taler herfor. Der kan f.eks. være tale om en

person, der ikke – foruden den kriminalitet, der danner grundlag for, at den

pågældende er henvist til tålt ophold eller er udvist – har begået anden

form for kriminalitet, end overtrædelse af opholds-, melde- og underret-

Side 49 af 172

ningspligten. I et sådant tilfælde kan kriminalforsorgen træffe afgørelse

om, at hele straffen skal afsones i fodlænke, såfremt de øvrige betingelser

herfor er opfyldt.

Regler om den nærmere fordeling af straffen og om afsoning af kortere

straffe vil blive fastsat af justitsministeren efter forhandling med udlæn-

dinge-, integrations- og boligministeren efter den foreslåede bestemmelse i

§ 78 g, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.

4.3.5.4. Valg af afsoningsinstitution og overførsel

Som anført vil kriminalforsorgen skulle træffe afgørelse om fuldbyrdelse

af den del af straffen, der skal udstås i fængsel, efter de almindelige regler

i straffuldbyrdelsesloven herom.

Som der er redegjort for i afsnit 4.1.1, vil fuldbyrdelse normalt ske i åbent

fængsel, jf. straffuldbyrdelseslovens § 20, og som udgangspunkt vil ud-

lændinge, der idømmes straf for overtrædelse af opholds-, melde- og den

foreslåede underretningspligt, afsone i åbent fængsel.

Fuldbyrdelse af straf kan dog i visse tilfælde ske i lukket fængsel. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvis der er en begrundet antagelse om, at der er risiko

for undvigelse, eller hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge

overgreb på medindsatte, personalet eller andre i institutionen, jf. straf-

fuldbyrdelseslovens § 22.

Træffer kriminalforsorgen afgørelse om, at straffen skal fuldbyrdes i et

lukket fængsel, vil denne afgørelse ikke blot omfatte den del, der skal af-

sones i fængsel, men også omfatte den del af straffen, der ellers skulle af-

sones i fodlænke. Hele straffen vil i så fald som udgangspunkt skulle afso-

nes i et lukket fængsel.

Den pågældende vil dog kunne blive overført fra lukket til åbent fængsel,

hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. straffuldbyrdelseslovens §

24, og såfremt overførslen sker i den periode af fuldbyrdelsesforløbet, hvor

den pågældende ellers ville have afsonet i fængsel. Endvidere vil den på-

gældende kunne blive overført til fortsat afsoning i fodlænke, såfremt

Side 50 af 172

overførsel skal ske i den periode, hvor den pågældende normalt ville være

blevet overført til afsoning i fodlænke.

Det bemærkes, at det forhold, at den dømte udlænding gentagne gange har

overtrådt og er dømt for overtrædelse af de udlændingeretlige kontrolfor-

pligtelser, ikke i sig selv vil tale for, at den dømte skal afsone i lukket

fængsel. Den foreslåede ordning bygger således på den forudsætning, at

den dømte i gentagelsestilfælde vil kunne afsone i fodlænke og dermed

som udgangspunkt vil afsone den del af straffen, der skal afsones i fæng-

sel, i et åbent fængsel.

4.3.6. Udlændingens bopæl og muligheder for at forlade denne

Efter den gældende almindelige ordning for fodlænkeafsoning kan en

dømt udstå straffen på bopælen, dvs. det sted, hvor den dømte bor.

For en udlænding, der er pålagt opholdspligt i et bestemt indkvarterings-

sted, vil indkvarteringsstedet være udlændingens bopæl, og den foreslåede

ordning indebærer derfor, at udlændingen kan udstå straffen på bopælen i

indkvarteringsstedet.

Udlændingens bopæl vil omfatte det værelse, som udlændingen har fået

anvist eller får anvist. Udlændingens bopæl vil endvidere omfatte fælles

sanitære faciliteter, i det omfang sådanne ikke er etableret i direkte tilknyt-

ning til værelset. Er der i den bygning, hvor udlændingens værelse ligger,

et fælles tv- og aktivitetsrum eller lignende, vil dette også henregnes som

en del af en udlændingens bopæl. Også udendørsarealer, som ligger i

umiddelbar tilknytning til bygningen, vil være omfattet.

Kriminalforsorgen vil i forbindelse med strafudståelsens iværksættelse

nærmere anvise det område, som udgør udlændingens bopæl, således at

den pågældende har en klar forståelse af, hvor han eller hun har pligt til at

opholde sig.

Udlændingen har ikke krav på at afsone i det værelse, som udlændingen

tidligere måtte have fået anvist.

Efter den almindelige adgang til afsoning i fodlænke har en dømt adgang

til at forlade boligen i et vist omfang, jf. herom afsnit 4.1.2. ovenfor.

Side 51 af 172

Det foreslås, at udlændinge, der afsoner i fodlænke efter den foreslåede

ordning, i samme omfang skal have adgang til at forlade bopælen.

Det indebærer, at udlændingen kan forlade bopælen med henblik på at

deltage i aktivering under afsoningen, herunder uddannelse, behandling

eller kontrol.

Herudover kan den dømte forlade bopælen med henblik på at foretage per-

sonlige ærinder mv. (op til 4 timer muligt) og med henblik på at deltage i

aktiviteter af generel resocialiserende karakter (op til 4 timer ugentligt).

Derudover vil den enkelte kunne forlade bopælen på dage, hvor den på-

gældende efter aktivitetsskemaet ikke i øvrigt har aktiviteter uden for sin

bopæl, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 4.3.8. Dette kan i den første

måned af afsoningen ske i 2 timer dagligt og vil herefter gradvist øges.

Omfanget af udlændingens adgang til at forlade boligen vil blive fastsat

som et vilkår i et såkaldt aktivitetsskema.

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste vil som hovedregel op-

holde sig på et indkvarteringssted, hvor der er etableret fælles bespisnings-

ordning (cafeteria). Den enkelte udlænding vil derfor skulle forlade bopæ-

len i forbindelse med morgenmad, frokost og aftensmad.

Det foreslås på den baggrund, at den enkelte udlænding – foruden den ad-

gang til at forlade bopælen, der følger af det ovenstående, og som svarer

til, hvad der følger af den almindelige fodlænkeordning – gives adgang til

at forlade bopælen af højst 1 times varighed i forbindelse med hvert mål-

tid. Det forudsættes, at udlændingen i den forbindelse alene kan tage op-

hold i det cafeteria mv., hvor disse måltider serveres.

I fuldbyrdelsesperioden vil kriminalforsorgsområdet – svarende til den

almindelige ordning – endvidere kunne meddele den dømte tilladelse til at

opholde sig uden for bopælen i en række sammenhængende timer, således

at den pågældende f.eks. kan tilbringe en hel dag i en weekend uden for

bopælen eller i øvrigt fejre højtider uden for eget hjem, jf. § 8, stk. 5, i

bekendtgørelse nr. 353 af 12. april 2016 om fuldbyrdelse af straf på bopæ-

len under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudstå-

else på bopælen).

Side 52 af 172

Det bemærkes, at udlændingen endvidere vil have mulighed for at modta-

ge besøg i det omfang, at dette er inden for rammerne af indkvarterings-

stedet regler herom.

Det foreslås, at de nærmere regler om adgangen til at forlade bopælen fast-

sættes administrativt.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og den foreslåede bestemmelse i §

78 i, stk. 1, nr. 3 (om vilkår om alene at forlade bopælen inden for de af

kriminalforsorgsområdet fastsatte tidsrum), og § 78 i, stk. 3 (om bemyndi-

gelse til at fastsætte nærmere regler).

4.3.7. Adgang til aktivering, forsørgelse og sundhedsmæssige ydelser

under afsoning i fodlænke

4.3.7.1. Adgang til aktivering

Efter den almindelige ordning for fodlænkeafsoning er det en betingelse, at

den dømte har beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller lignende.

Betingelsen er begrundet i et resocialiseringshensyn og indebærer, at straf-

afsonere, der på tidspunktet for straffuldbyrdelsens iværksættelse er i ar-

bejde, vil kunne bevare ansættelsen, ligesom strafafsonere, der er i uddan-

nelse, kan få adgang til at fortsætte studierne. Beskæftigelsesbetingelsen er

endvidere begrundet i hensynet til, at den dømte ikke bliver isoleret på sin

bopæl.

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er pålagt at tage ophold i

et indkvarteringssted, hvor de vil være underlagt Udlændingestyrelsens

forsørgelse og vil modtage tilbud om aktivering og uddannelse efter ud-

lændingelovens regler.

De nærmere regler om, hvilke aktiviteter en udlænding skal tilbydes, er

fastsat i udlændingelovens §§ 42 c-42 f og i bekendtgørelse nr. 497 af 3.

maj 2010 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. med

senere ændringer.

Aktiviteterne omfatter udførelse af driftsopgaver i indkvarteringsstedet og

deltagelse i aktivering og undervisning.

Side 53 af 172

Reglerne indebærer, at asylansøgere tilbydes forskellige former for aktive-

ring under deres ophold i et asylcenter.

Det nærmere indhold og omfang af den tilbudte aktivering beror i et vist

omfang på asylsagens status. Der skelnes således mellem asylansøgere, der

befinder sig i fase 1 (den såkaldte Dublinfase, hvor der tages stilling til,

om asylsagen kan behandles her i landet eller i et andet land), asylansøgere

i fase 2 (hvor det er besluttet, at asylansøgningen skal behandles her i lan-

det) og asylansøgere i fase 3 (den såkaldte udsendelsesfase, der indtræder,

hvis udlændingen har fået endeligt afslag på opholdstilladelse).

Endvidere skelnes der mellem afviste asylansøgere, der medvirker til deres

udrejse, og afviste asylansøgere, der ikke medvirker til deres udsendelse,

idet den førstnævnte gruppe belønnes med mere vidtgående tilbud, der skal

hjælpe dem til en ordentlig tilbagevenden til hjemlandet.

Kriminelle udlændinge i udsendelsesposition vil være omfattet af samme

regler som afviste asylansøgere, og aktiveringstilbuddene vil afhænge af,

om de kriminelle udviste medvirker til udsendelsen.

Udlændinge på tålt ophold vil være omfattet af reglerne om aktivering af

afviste asylansøgere, der medvirker til udsendelse.

Det foreslås, at udlændingen i den periode, hvor den pågældende afsoner i

fodlænke i indkvarteringsstedet, skal deltage i aktiviteter, der tilbydes af

indkvarteringsoperatøren.

Det foreslås endvidere, at de aktiviteter, der skal tilbydes en udlænding,

der afsoner i fodlænke, som udgangspunkt skal svare til de aktiviteter i

form af aktivering og undervisning, der efter udlændingeloven normalt

tilbydes udlændinge, der opholder sig i et indkvarteringssted. Udlændinge

på tålt ophold og kriminelle udviste vil således under afsoning få tilbud om

de samme aktiviteter, som de ville have fået som led i deres almindelige

ophold i indkvarteringsstedet.

Forholdene under afsoning i fodlænke vil dermed – for så vidt angår delta-

gelse i aktiviteter – som udgangspunkt svare til forholdene under ophold

som led i opholdspligten og vil dermed bidrage til at øge udlændingens

forståelse for og kendskab til opholdspligtens indhold og karakter. Delta-

gelse i aktivering og undervisning vil endvidere medvirke til at skabe en

Side 54 af 172

aktiv og meningsfuld hverdag for den enkelte udlænding under afsoningen

og – svarende til den almindelige fodlænkeordning – sikre, at den dømte

ikke bliver isoleret på sin bopæl.

Ordningen påtænkes udmøntet således, at kriminalforsorgen i forbindelse

med, at der træffes afgørelse om afsoning i fodlænke, vil skulle fastsætte

omfanget og karakteren af de aktiviteter, som udlændingen skal deltage i

som vilkår for afsoning i fodlænke. I praksis vil indkvarteringsoperatøren,

der normalt står for tilbud om aktivering og undervisning, afgive en ind-

stilling om omfang og karakter af aktiviteterne, hvorefter kriminalforsor-

gen (som straffuldbyrdende myndighed) vil træffe endelig beslutning her-

om, jf. den foreslåede bestemmelse i § 78 i, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets §

2, nr. 4. det bemærkes, at kriminalforsorgen i dag varetager opgaven som

indkvarteringsoperatør, og at der således i dag vil være tale om, at den del

af kriminalforsorgen, der varetager indkvarteringsopgaven, vil skulle afgi-

ve indstillingen til den straffuldbyrdende myndighed under kriminalfor-

sorgen, dvs. kriminalforsorgsområdet.

Der er pligt til at deltage i aktiviteter. Deltagelse i aktiviteterne vil således

indgå som et vilkår for afsoning i fodlænke. Hvis den dømte ikke deltager,

kan dette indebære, at beslutningen om afsoning i fodlænke tilbagekaldes,

og at reststraffen skal afsones i fængsel, jf. den foreslåede bestemmelse i §

78 i, stk. 1, nr. 5.

De nærmere regler om deltagelse i aktiviteter og forsørgelse under fuld-

byrdelsesforløbet foreslås fastsat administrativt af justitsministeren efter

forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren. Reglerne

vil blive fastsat i overensstemmelse med det oven for anførte og vil inde-

holde en nærmere regulering af bl.a. aktiviteternes indhold, det tidsmæssi-

ge omfang af aktiviteterne mv. og adgang til udbetaling af ydelser.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og den foreslåede bestemmelse i §

78 i.

4.3.7.2. Adgang til forsørgelse og sundhedsmæssige ydelser

Der er ikke i dag regler i straffuldbyrdelsesloven, der nærmere regulerer

forsørgelse af personer, der udstår straf på bopælen. Normalt vil der ikke

opstå spørgsmål om hjælp til forsørgelse, adgang til lægebehandling og

anden sundhedsmæssig bistand i den periode, hvor en dømt udstår straf på

Side 55 af 172

bopælen, idet den pågældende vil være selvforsørgende (gennem indtægter

fra arbejde eller uddannelsesstøtte mv.) og i øvrigt vil have samme adgang

til lægebehandling og sundhedsmæssige ydelser som før straffuldbyrdel-

sens iværksættelse.

Det foreslås, at en udlænding, der afsoner straf på bopælen i indkvarte-

ringsstedet under intensiv overvågning og kontrol efter den foreslåede

ordning, i denne periode skal være omfattet af Udlændingestyrelsens for-

sørgelse. I praksis vil det være indkvarteringsoperatøren, der forestår udbe-

taling af ydelser.

Det foreslås endvidere, at en udlænding under afsoning i fodlænke modta-

ger samme forsørgelse, som denne kan modtage under ophold på indkvar-

teringsstedet efter udlændingelovens regler.

Reglerne om forsørgelse og sundhedsmæssig bistand af udlændinge, der er

omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, er fastsat i udlændin-

gelovens § 42 a og § 42 b.

Reglerne om forsørgelse indebærer, at en udlænding, som er indkvarteret

på et asylcenter uden bespisningsordning, kan modtage en grundydelse (et

kontantbeløb til dækning af kost) og en tillægsydelse (et kontantbeløb til

dækning af udgifter til tøj og småfornødenheder). Til udlændinge, der har

børn, udbetales endvidere et forsørgertillæg (et kontantbeløb til dækning af

kost samt tøj og småfornødenheder til børn).

Er den pågældende udlænding indkvarteret på et asylcenter med en veder-

lagsfri bespisningsordning (cafeteria), vil den pågældende ikke modtage en

grundydelse, men alene have mulighed for at modtage en tillægsydelse,

såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Forsørgertillægget vil også blive

nedsat.

Reglerne i udlændingeloven om adgang til sundhedsmæssig bistand inde-

bærer, at den enkelte har adgang til nødvendige sundhedsmæssige ydelser.

En udlænding, der afsoner efter den her foreslåede ordning, vil under afso-

ningsperioden være omfattet af den vederlagsfri bespisningsordning i ind-

kvarteringsstedet, og udlændingen vil derfor alene, hvis denne opfylder

sine forpligtelser, modtage en kontant ydelse i form af tillægsydelsen.

Side 56 af 172

De nærmere regler om forsørgelse under fuldbyrdelsesforløbet og adgang

til nødvendige sundhedsmæssige ydelser foreslås fastsat administrativt af

justitsministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og bo-

ligministeren. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med det oven-

for anførte og vil indeholde en nærmere regulering af bl.a. adgang til udbe-

taling af ydelser.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og den foreslåede bestemmelse i §

78 i, stk. 1, nr. 5 (om vilkår om at deltage i aktiviteter efter kriminalforsor-

gens nærmere beslutning), og § 78 i, stk. 3 (om bemyndigelse til at fastsæt-

te nærmere regler).

4.3.8. Tilsyn og kontrol med straffuldbyrdelsen på bopælen

Det foreslås, at kriminalforsorgen fører tilsyn med den dømte i den perio-

de, hvor udlændingen afsoner i fodlænke, herunder fører tilsyn med, om

den dømte overholder de fastsatte vilkår for strafudståelse i fodlænke.

Tilsynet vil blive gennemført af kriminalforsorgsområdet.

Kriminalforsorgen skal, inden fuldbyrdelsen iværksættes, vejlede den

dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen

fastsatte vilkår indebærer, herunder om afgrænsningen af den pågældendes

bolig i indkvarteringsstedet og om virkninger af vilkårsovertrædelser.

Formålet med tilsynet er at udøve kontrol med, at den dømte overholder

vilkårene for straffuldbyrdelse på bopælen, og at forbedre den pågælden-

des muligheder for fremover at overholde de pålagte kontrolforpligtelser

og i øvrige leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Kontrollen med den dømtes overholdelse af vilkåret om at opholde sig på

bopælen i de tidsrum, hvor den pågældende har pligt hertil, vil foregå døg-

net rundt og bl.a. finde sted elektronisk. Ved afsoning i fodlænke efter den

foreslåede ordning vil der i den forbindelse blive anvendt samme elektro-

niske overvågningsteknik som ved afsoning i fodlænke efter de gældende

regler i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Teknikken med den elektro-

niske overvågning vil derfor komme til at bestå af tre enheder: En batteri-

drevet sender, som den dømte skal bære i hele fuldbyrdelsesperioden

(elektronisk fodlænke), en modtager med indbygget modem, der tilsluttes

elforsyningen i den dømtes bolig, samt en centralcomputer placeret i en

Side 57 af 172

døgnbemandet overvågningscentral hos Direktoratet for Kriminalforsor-

gen.

Senderen monteres om den dømtes ankel i forbindelse med fuldbyrdelsens

iværksættelse. Senderen vil kontinuerligt afgive kodede signaler, som kan

opfanges af den modtager, der forud for fuldbyrdelsens iværksættelse er

blevet installeret på den dømtes bopæl.

I modtageren vil den dømtes aktivitetsskema, som tilsynsmyndigheden

(kriminalforsorgsområdet) forud for fuldbyrdelsens iværksættelse har ud-

arbejdet i samarbejde med den dømte, være indkodet. Er den dømte ikke i

de tidsrum, hvor den pågældende har pligt til at opholde sig på sin bopæl,

inden for modtagerens rækkevidde, dvs. inden for en afstand af typisk 25-

40 meter fra modtageren, vil der straks gå en alarm til centralcomputeren.

Tilsvarende vil der gå en alarm til centralcomputeren, hvis den dømte for-

søger at fjerne eller manipulere med enten senderen eller modtageren.

I centralcomputeren registreres samtlige indgående alarmer fra modtagerne

placeret i de dømtes hjem. Overvågningscentralens medarbejdere vil ved

modtagelse af en alarm underrette kriminalforsorgsområdet, der fører til-

syn med den dømte, således at tilsynsmyndigheden kan tage kontakt til den

dømte med henblik på indgriben over for eventuelle vilkårsovertrædelser.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 78 j, stk. 2, kan justitsministeren fast-

sætte regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets iværksæt-

telse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagel-

se af udåndingsprøver og urinprøver m.v.

Den elektroniske fodlænketeknik, der påtænkes anvendt, vil registrere, om

den pågældende befinder sig inden for modtagerens rækkevidde. Opholder

den pågældende sig uden for dette område, vil det ikke længere kunne re-

gistreres, hvor den pågældende opholder sig.

Det bemærkes, at

Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på

tålt ophold og kriminelle udviste

indebærer, at der skal indføres hjemmel

til fastmontering af GPS-fodlænke, når dette er teknisk muligt.

Der anvendes i dag ikke elektroniske fodlænke, der løbende registrerer,

hvor den pågældende aktuelt befinder sig, ved brug af GPS (Global Positi-

oning System).

Side 58 af 172

Teknologien på området har udviklet sig væsentligt i de senere år, men der

vurderes fortsat at være en række udfordringer med teknologien i forhold

til dækningsgrad, batterilevetid, samt sårbarhed overfor scrambling af sig-

nalet. Det er på den baggrund på nuværende tidspunkt ikke muligt at an-

vende GPS fodlænke til at understøtte det formål, som er beskrevet i lov-

forslaget.

Det foreslås på den baggrund, at der i stk. 3 indføres hjemmel til, at

justitsministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og bo-

ligministeren administrativt kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af

elektronisk overvågning, herunder karakteren af den elektroniske kontrol.

Bemyndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om fast-

montering af GPS-fodlænke, når dette er teknisk muligt.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og den foreslåede bestemmelse i §

78 j, stk. 3.

4.3.9. Tilbagekaldelse af afgørelse om afsoning i fodlænke

Det foreslås, at en afgørelse om strafudståelse på bopælen i fodlænke skal

kunne tilbagekaldes.

Afgørelse om tilbagekaldelse skal træffes hurtigst muligt efter det tids-

punkt, hvor kriminalforsorgsområdet bliver opmærksom på det forhold,

der medfører, at der skal ske tilbagekaldelse.

Tilbagekaldelse vil kunne ske, hvis den dømte ikke længere opfylder be-

tingelserne, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 78 k. Tilbagekaldel-

se vil endvidere kunne ske, hvis den dømte har overtrådt vilkårene, jf. her-

ved den foreslåede bestemmelse i § 78 i. Herudover vil tilbagekaldelse

kunne ske, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået

strafbart forhold, dog således at der efter omstændighederne kan ses bort

fra strafbare forhold af mere bagatelagtig karakter. Endelig vil der kunne

ske tilbagekaldelse, såfremt den pågældende anmoder herom.

Den foreslåede adgang til tilbagekaldelse svarer til adgangen til tilbage-

kaldelse efter den gældende ordning for fodlænkeafsoning.

Side 59 af 172

Tilbagekaldes en afgørelse om afsoning i fodlænke, skal den dømte, hvis

straffuldbyrdelsen på bopælen er iværksat på det tidspunkt, hvor afgørel-

sen tilbagekaldes, overføres til afsoning af den resterende del af straffen i

umiddelbar forbindelse med, at den pågældende underrettes om afgørelsen.

Er straffuldbyrdelsen endnu ikke iværksat, skal den dømte indsættes til

afsoning i fængsel eller arresthus snarest muligt.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og til den foreslåede bestemmelse i

§ 78 k.

4.3.10. Strafafbrydelse og prøveløsladelse

Efter den almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 76 kan straffuld-

byrdelse afbrydes midlertidigt efter tilladelse fra justitsministeren eller

den, der bemyndiges dertil, hvis ganske særlige omstændigheder af f.eks.

arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter taler imod

en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen, fare for misbrug ikke

antages at foreligge, og hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod

strafafbrydelse. Det foreslås, at denne bestemmelse skal finde tilsvarende

anvendelse på dømte, der udstår fængselsstraf på bopælen i indkvarte-

ringsstedet efter den foreslåede ordning.

Det foreslås endvidere, at der indføres hjemmel til at afbryde en straffuld-

byrdelse, hvis der under fuldbyrdelsen opstår mulighed for at udsende den

pågældende, jf., nedenfor afsnit 8.

For udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste vil det i praksis navn-

lig være omstændigheder af familie- eller helbredsmæssig karakter, der vil

kunne medføre, at straffen afbrydes.

Tilsvarende vil straffelovens almindelige regler om prøveløsladelse finde

anvendelse, hvorfor der som udgangspunkt kan ske prøveløsladelse, når

2/3 af den samlede straf er afsonet.

4.3.11. Erstatning

En dømt, der udstår straf på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv

overvågning og kontrol, vil uforskyldt kunne komme til at udstå friheds-

straf i for lang tid, f.eks. i tilfælde, hvor kriminalforsorgen har foretaget en

fejlagtig straffetidsberegning.

Side 60 af 172

Det foreslås, at dømte, der har udstået straf på bopælen i indkvarterings-

stedet med elektronisk fodlænke, skal være berettiget til erstatning på ob-

jektivt grundlag i tilfælde af, at den pågældende uforskyldt har udstået

straf i for lang tid, jf. den foreslåede ændring af

§ 106, stk. 2,

i straffuld-

byrdelsesloven.

Den foreslåede adgang til erstatning vil svare til den adgang til erstatning,

der gælder for en dømt, der har udstået straf på bopælen efter de alminde-

lige regler herom.

Der er endvidere mulighed for efter straffuldbyrdelseslovens § 107 at til-

lægge erstatning på objektivt grundlag i anledning af andre uforskyldte

indgreb under fuldbyrdelsen af straf m.v. end de i § 106 nævnte. Denne

bestemmelse vil ligeledes finde anvendelse på dømte, der udstår straf på

bopælen i indkvarteringsstedet.

Det bemærkes, at en udlænding, der overføres fra afsoning i fængsel til

fodlænkeafsoning på et senere tidspunkt, end hvad der følger af bilag 2,

ikke vil være berettiget til erstatning for den senere overførsel. Der kan

således være praktiske hensyn, der medfører, at den pågældende ikke vil

kunne overføres på den dag, hvor den pågældende efter bilag 2, alminde-

ligvis vil blive overført fra afsoning i fængsel til afsoning i fodlænke i ind-

kvarteringsstedet. Praktiske hensyn kan således både retfærdiggøre, at ud-

lændingen overflyttes på et tidligere eller et senere tidspunkt. Der vil her

ikke være tale om, at den pågældende har udstået frihedsstraf i for lang tid.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5 og til den foreslåede ændring af §

106, stk. 2.

Udgangskarantæne

5.1. Gældende ret

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 3, at fuldbyrdelse af straf skal ske

med fornøden hensyntagen såvel til straffens gennemførelse som til beho-

vet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri til-

værelse.

En gradvis forøgelse af frihedsgraderne under straffuldbyrdelsen betragtes

som et almindeligt led i resocialiseringen, idet den dømte derved kan væn-

Side 61 af 172

ne sig til en tilværelse i frihed uden kriminalitet. I overensstemmelse her-

med findes der i straffuldbyrdelseslovens §§ 46-50 en række bestemmelser

om udgang, dvs. tilladt fravær fra institutionen.

Det følger af § 46, stk. 1, at en indsat, hvis hensynet til retshåndhævelsen

ikke taler derimod, kan få tilladelse til udgang, når udgangsformålet er

rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlings-

mæssige, familiemæssige eller andre personlige hensyn, og der ikke er

bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgangen

vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på an-

den måde misbruge udgangstilladelsen.

I § 46, stk. 2, er opregnet en række momenter, som skal tillægges særlig

vægt ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen, her-

under oplysninger om strafbart forhold begået under strafudståelsen.

Efter § 46, stk. 4, der blev indført ved lov nr. 641 af 8. juni 2016 om æn-

dring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven

(Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), kan udgang ikke

finde sted, hvis den dømte inden for de seneste 3 måneder er ikendt disci-

plinærstraf for overtrædelse af § 36, stk. 4 (forbud mod mobiltelefoner mv.

i fængsel), eller regler fastsat i medfør heraf. Dog kan der undtagelsesvis

gives tilladelse til udgang, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor.

§ 50 indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte regler

om tilladelse til udgang. Der kan bl.a. fastsættes regler om de tidsmæssige

betingelser for udgang og om udgangskarantæne som følge af misbrug af

en udgangstilladelse eller fare for sådant misbrug. Sådanne regler er aktu-

elt fastsat i bekendtgørelse nr. 1034 af 23. juni 2016 om udgang til indsat-

te, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutio-

ner (udgangsbekendtgørelsen).

Det fremgår af bekendtgørelsens afsnit II om udgangsformer, at indsatte

kan få tilladelse til udgang til særlige formål, udgang med henblik på be-

søg hos bestemte personer mv., udgang i form af frigang, udgang i form af

udstationering til pension mv. eller udstationering til egen bopæl med fod-

lænke samt udgang til udflugter mv.

Udgangsbekendtgørelsens kapitel 8 (§§ 31-34) indeholder regler om ud-

gang til særlige formål.

Side 62 af 172

Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, at indsatte kan få ud-

gang med henblik på 1) at besøge en nærtstående person, som er alvorligt

syg, 2) at være til stede ved en nærtstående persons begravelse, 3) at møde

i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende

myndighed finder det påkrævet, eller 4) lægeundersøgelse, lægebehandling

eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i instituti-

onen.

Efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, kan indsatte, der udstår fæng-

selsstraf i 30 dage eller derover, endvidere få udgang med henblik på 1) at

besøge nærtstående personer ved vigtige familiebegivenheder, 2) at vare-

tage personlige interesser, når særlige omstændigheder taler derfor, 3) at

indgå ægteskab, 4) kontakt med tilsynsmyndigheden for at planlægge for-

løbet af tilsynsperioden, 5) fremskaffelse af ophold og arbejde eller andet

underhold i forbindelse med løsladelsen, eller 6) at foretage indkøb eller

lignende, der er påkrævet med henblik på løsladelsen.

Der gælder ikke noget krav om, at den enkelte skal have afsonet en be-

stemt periode, før der gives tilladelse til udgang til særlige formål.

Udgangsbekendtgørelsens kapitel 9 (§§ 35-43) indeholder regler om ud-

gang med henblik på besøg hos bestemte personer mv. Det følger af ud-

gangsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, at indsatte kan få udgang for at besøge

bestemte nærtstående personer, medmindre besøget ikke findes formåls-

tjenligt.

Endvidere kan der efter § 35, stk. 2, gives tilladelse til besøg hos andre

bestemte personer end nærtstående, hvis ganske særlige forhold i det en-

kelte tilfælde taler derfor, og det i øvrigt findes formålstjenligt.

Udgangsbekendtgørelsens §§ 36 og 37 fastlægger en række tidsmæssige

betingelser for, at der kan gives udgang med henblik på besøg hos bestem-

te personer. De nærmere betingelser varierer afhængig af bl.a. straffens

længde og afsoningsinstitutionens art. For indsatte i åbne institutioner gæl-

der, at der første gang kan gives udgang efter 30 dages ophold i institutio-

nen.

Side 63 af 172

Udgangsbekendtgørelsen indeholder herudover regler om andre former for

udgang. Det drejer sig om frigang, udstationering til pension mv., udstati-

onering til egen bopæl med fodlænke og udflugter mv.

Efter udgangsbekendtgørelsens § 79 kan indsatte i lukkede institutioner,

der har tilladelse til uledsaget udgang, lejlighedsvis gives kortvarig udgang

med henblik på deltagelse i nærmere opregnede aktiviteter, herunder over-

værelse af gudstjeneste eller koncerter.

5.2. Ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning for fuldbyrdelse af straf efter udlændingelovens §

60, stk. 2, for overtrædelse af opholds-, melde- eller underretningspligt

bygger på den forudsætning, at strafudståelse på bopælen som udgangs-

punkt skal indgå som et fast element i straffuldbyrdelsen, jf. hermed lov-

forslagets afsnit 4.

Som det fremgår, stilles der derfor ikke krav om, at den pågældende selv

ønsker at afsone en del af straffen på bopælen i indkvarteringsstedet. Det

er imidlertid et krav, at den dømte accepterer at ville overholde de vilkår,

der skal finde anvendelse under strafudståelse i fodlænke. Såfremt den

pågældende udlænding nægter at samtykke, vil afsoning i fodlænke ikke

kunne indgå i straffuldbyrdelsen.

Tilsvarende gælder, hvis den dømte ikke medvirker til en undersøgelse af

den dømtes personlige forhold, jf. den foreslåede bestemmelse i § 78 h,

stk. 2.

Hele straffen skal i stedet afsones i fængsel efter straffuldbyrdelseslovens

regler herom. Tilsvarende gælder hvis den pågældende er påbegyndt afso-

ning i fodlænke og ikke overholder vilkårene for fodlænkeafsoningen. I så

fald skal afsoning i fodlænke afbrydes, og udlændingen skal overføres til

afsoning i fængsel.

Det gælder også, hvis en afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvar-

teringsstedet under intensiv overvågning og kontrol er tilbagekaldt efter §

78 k, stk. 2.

Regeringen finder, at det skal have konsekvenser, såfremt udlændingen

ikke vil samarbejde om afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarterings-

Side 64 af 172

stedet. En udlænding, der afviser at samarbejde om afsoning i fodlænke på

bopælen i indkvarteringsstedet, ønsker ikke at samarbejde om straffuld-

byrdelsen. Den enkelte udlænding, der afviser afsoning i fodlænke, tilken-

degiver dermed, at den pågældende ikke ønsker at tage ophold i det ind-

kvarteringssted, hvor den pågældende i øvrigt har pligt til at tage ophold.

Dette er naturligvis ikke acceptabelt. Det manglende samarbejde om straf-

fuldbyrdelsen foreslås derfor at skulle have betydning for forholdene under

afsoning i fængsel.

Regeringen finder, at det manglende samarbejde om straffuldbyrdelsen bør

medføre, at den dømte som udgangspunkt får udgangskarantæne i en peri-

ode. Kun hvis helt særlige omstændigheder undtagelsesvis taler for det,

skal der være adgang til at tillade udgang.

5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der som straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 5, indsættes en

ny bestemmelse, hvorefter udgang, medmindre helt særlige omstændighe-

der undtagelsesvist taler herfor, ikke kan finde sted i en periode på 3 må-

neder, hvis den dømte ikke accepterer de vilkår, der finder anvendelse un-

der strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv over-

vågning og kontrol, jf. § 78 h, stk. 1, nr. 1, hvis den dømte ikke medvirker

til en undersøgelse af den dømtes personlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, eller

hvis en afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet un-

der intensiv overvågning og kontrol er tilbagekaldt efter § 78 k, stk. 2, og

dermed på grund af udlændingens forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den dømte i en periode på 3

måneder vil være afskåret fra at få udgang. Det betyder, at der under de

angivne betingelser ikke vil kunne træffes afgørelse om at tillade udgang,

og at en tidligere truffet afgørelse om udgang ikke vil kunne effektueres.

Hvis der allerede er meddelt tilladelse til udgang, vil udgangstilladelsen

således bortfalde. I så fald må der – hvis betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt – gives en ny udgangstilladelse, når de 3 måneder er udløbet.

I praksis kan der imidlertid forekomme situationer, hvor en udgangskaran-

tæne vil være så indgribende for den dømte, at der efter ministeriets opfat-

telse bør være mulighed for at tillade udgang, inden de 3 måneder er udlø-

bet.

Side 65 af 172

Kriminalforsorgen vil derfor – ligesom ved de gældende regler i straffuld-

byrdelseslovens § 46, stk. 4 – undtagelsesvist kunne give tilladelse til ud-

gang, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor. Dette gælder navnlig i

tilfælde, hvor der er spørgsmål om udgang til et særligt formål som nævnt i

udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

formålet med udgangen er at deltage i en nærtstående persons begravelse

eller lignende.

Derimod vil kravet om helt særlige omstændigheder normalt ikke kunne

anses for opfyldt, hvis der ønskes udgang med henblik på varetagelse af

personlige interesser.

Varetægtsfængsling

6.1. Gældende ret

6.1.1. Varetægtsfængsling efter retsplejeloven

Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet varetægtsfængsles, når der

er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertræ-

delse, som er undergivet offentlig påtale, og lovovertrædelsen efter loven

kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Det kræves endvi-

dere, at der er bestemte grunde til at antage, at der er fare for, at den sigte-

de enten vil unddrage sig retsforfølgningen eller fuldbyrdelsen (nr. 1), eller

på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af samme beskaffenhed (nr. 2), eller

vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller

advare eller påvirke andre (nr. 3).

Endvidere kan der efter bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 2, ske

varetægtsfængsling, når hensynet til retshåndhævelsen kræver det, såfremt

der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at vedkommende har be-

gået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller

derover (nr. 1) eller har gjort sig skyldig i overtrædelse af en række nær-

mere angivne straffelovsbestemmelser (f.eks. §§ 244-246 om vold), så-

fremt lovovertrædelsen kan ventes at medføre en ubetinget dom på fængsel

i mindst 60 dage (nr. 2).

Det følger endvidere af retsplejelovens § 762, stk. 3, at varetægtsfængsling

ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf

af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i

Side 66 af 172

misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens

betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.

Denne proportionalitetsafvejning indebærer bl.a., at det ved afgørelsen om

fortsat varetægtsfængsling må indgå, hvor længe den pågældende allerede

har været varetægtsfængslet, idet varetægtsperioden ikke må oversigte

varigheden af den forventede fængselsstraf.

Det er retten, der træffer afgørelse om varetægtsfængsling, mens kriminal-

forsorgen varetager den centrale gennemførelse af varetægtsopholdet.

Forholdene under varetægtsfængslingen reguleres af retsplejeloven og de

forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, herunder varetægtsbekendtgørel-

sen.

6.1.2. Varetægtsfængsling efter udlændingeloven

Efter udlændingelovens § 35 kan en udlænding varetægtsfængsles, når der

er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sik-

re udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, ind-

til en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes, og når udlæn-

dingen ikke har fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke om,

at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning

efter §§ 22-24, eller når udlændingen er indrejst i strid med et indrejsefor-

bud.

Bestemmelsen i § 35 har til formål at sikre, at der kan ske varetægtsfængs-

ling, uanset at betingelserne efter retsplejelovens § 762 ikke er opfyldt.

Udlændingelovens § 36 omhandler administrativ frihedsberøvelse af ud-

lændinge. Efter bestemmelsen skal politiet så vidt muligt træffe afgørelse

om frihedsberøvelse af en udlænding, såfremt de i § 34 nævnte foranstalt-

ninger, herunder deponering af pas, sikkerhedsstillelse eller meldepligt hos

politiet på nærmere angivne tidspunkter, ikke er tilstrækkelige til at sikre

muligheden for afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel af en

udlænding eller for udsendelse af en udlænding, der i øvrigt ikke har ret til

at opholde sig her i landet. Herudover er der efter § 36 i en række situatio-

ner hjemmel til at frihedsberøve en udlænding, der ikke i tilstrækkelig grad

medvirker til udlændingemyndighedernes eller politiets sagsbehandling.

Side 67 af 172

6.2. Ministeriets overvejelser

Overtrædelse af opholds- og meldepligten kan i dag straffes med fængsel

indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1. Der er således ikke i dag efter

retsplejeloven eller udlændingeloven adgang til at varetægtsfængsle en

udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist, der overtræder opholds-

og meldepligten. Dette gælder, uanset at der måtte være tale om grove

overtrædelser af kontrolforpligtelserne.

Som anført under afsnit 3.2, foreslås det som led i udmøntningen af aftalen

om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle

udviste,

at strafferammen for overtrædelse af opholds-, melde- og den fo-

reslåede underretningspligt hæves til 1 år og 6 måneder.

Den foreslåede forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af de udlæn-

dingeretlige kontrolforpligtelser indebærer samtidig, at retsplejelovens

almindelige regler om varetægtsfængsling fremover finder anvendelse.

Der vil således fremover være mulighed for at varetægtsfængsle en udlæn-

ding efter retsplejelovens § 762, stk. 1, hvis udlændingen overtræder sin

opholds-, melde- eller den foreslåede underretningspligt, og betingelserne

for varetægtsfængsling efter retsplejelovens kapitel 70 i øvrigt er opfyldt.

I sager om overtrædelse af opholds-, melde- eller underretningspligten vil

retsplejelovens indikationskrav, dvs. kravet til indgrebets betydning for

efterforskningen, formentlig ikke være opfyldt i en række tilfælde. Der vil

således være en række sager, hvor der ikke vil være fare for, at udlændin-

gen forsøger at unddrage sig retsforfølgningen. Herudover vil der være en

række sager, hvor der ikke er kollusionsfare, da der i de fleste sager pri-

mært vil være tale om tekniske beviser. Det vil endvidere ikke kunne ude-

lukkes, at der vil være en række sager, hvor kravet til gentagelsesfare ikke

er opfyldt. Der vil derfor være et antal sager, hvor de gældende regler i

retsplejeloven om varetægtsfængsling ikke vil kunne finde anvendelse.

Med henblik på at sikre, at der kan ske varetægtsfængsling også, hvor rets-

plejelovens betingelser ikke er opfyldt, indebærer

aftalen om en strengere

kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste,

at der

indføres en særlig hjemmel til varetægtsfængsling efter udlændingeloven,

således at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste kan varetægts-

Side 68 af 172

fængsles ved grovere overtrædelser af opholds-, melde- eller underret-

ningspligten.

Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at indføre en særlig

fængslingsbestemmelse i udlændingeloven til sikring af tilstedeværelsen af

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, som overtræder deres

kontrolforpligtelser under straffesagen og en eventuel appel.

Ved at indføre en særlig fængslingsbestemmelse i udlændingeloven bliver

udlændingen på et tidligere tidspunkt stillet for en dommer og forhindres i

at begå fortsat kriminalitet. Varetægtsfængslingen har således til formål at

sikre, at der hurtigt gribes ind, hvis en udlænding på grov vis ikke over-

holder sin opholds-, melde- eller underretningspligt.

6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvor-

ved der indføres hjemmel til, at der kan ske varetægtsfængsling af udlæn-

dinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der gentagne gange har over-

trådt deres opholds-, melde- eller den foreslåede underretningspligt.

Det foreslås, at der gælder samme mistankekrav, som der kræves til at

træffe bestemmelse om varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk.

1. Det foreslås således, at der stilles krav om, at der er en begrundet mis-

tanke om, at en sigtet har begået gentagne overtrædelser af udlændingelo-

vens § 34, stk. 4 eller 5 (meldepligt), eller § 42 a, stk. 8, 1 pkt. (opholds-

pligt) eller stk. 10 (underretningspligt).

Varetægtsfængsling efter den foreslåede bestemmelse vil kunne ske, hvis

der er tale om gentagne overtrædelser af opholds-, melde- eller underret-

ningspligten. Gentagne overtrædelser kan eksempelvis foreligge i et tilfæl-

de, hvor en udlænding ikke tidligere har overtrådt sin opholds-, melde-

eller underretningspligt, såfremt den pågældende i en periode på 4 måne-

der har overtrådt sine forpligtelser i et væsentligt omfang. Er der tale om,

at den pågældende tidligere har været dømt for overtrædelse af kontrolfor-

pligtelserne, vil gentagne overtrædelse kunne foreligge allerede efter 2

måneder, hvis den pågældende i denne periode har overtrådt sine forplig-

telser i et væsentligt omfang.

Side 69 af 172

Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt række af overtrædelser,

men det forudsættes, at den pågældende udlænding inden for den pågæl-

dende periode i væsentligt omfang har misligholdt sine forpligtelser. En

væsentlig misligholdelse kan f.eks. foreligge i et 1. gangstilfælde, hvis der

samlet er begrundet mistanke om mindst 150 overtrædelser inden for en

periode på 4 måneder. I 2. gangstilfælde og derudover kan der være tale

om en væsentlig misligholdelse, hvis der samlet er begrundet mistanke om

50 overtrædelser inden for en 2 måneders periode. Det vil altid bero på en

konkret vurdering.

Det forhold, at en udlænding inden for perioden i et mindre omfang har

overholdt sine forpligtelser, vil således efter forslaget være uden betyd-

ning, såfremt perioden som helhed har været præget af manglende over-

holdelse.

Efter den foreslåede ordning er det heller ikke en betingelse, at udlændin-

gen har misligholdt alle tre forpligtelser i perioden, når blot det samlede

antal overtrædelser inden for periode mindst udgør det ovenfor anførte.

Det er som udgangspunkt tilstrækkeligt, at der foreligger en væsentlig

overtrædelse af én af forpligtelserne.

Den foreslåede bestemmelse er tænkt som en særlig adgang til varetægts-

fængsling, som supplerer de gældende regler i retsplejeloven. Det forud-

sættes at bestemmelsen i praksis som udgangspunkt vil skulle gå forud for

varetægtsfængsling efter retsplejelovens regler. Dette indebærer, at ankla-

gemyndigheden vil skulle nedlægge principal påstand om varetægtsfængs-

ling efter udlændingeloven, subsidiært efter retsplejelovens almindelige

regler i kapitel 70.

I det omfang § 35 a ikke finder anvendelse, vil der dog fortsat kunne ske

varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1 og 2, ligesom der

også vil kunne ske varetægtsfængsling efter § 35 i udlændingeloven eller

frihedsberøvelse efter § 36 i udlændingeloven, hvis betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt.

På samme måde, som ved varetægtsfængsling efter udlændingelovens §

35, foreslås det at retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling og

foranstaltninger, der træder i stedet herfor, i øvrigt finder anvendelse ved

varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 a.

Side 70 af 172

Det indebærer, at bestemmelserne om varetægtsfængsling i retsplejelovens

kapitel 70 finder anvendelser.

Det indebærer endvidere, at også de relevante bestemmelser i retsplejelo-

vens øvrige kapitler, herunder bestemmelserne i kapitel 62 og 63 om ret-

tens stedlige og saglige kompetence, bestemmelsen i § 731, stk. 1, litra a,

om advokatbeskikkelse og bestemmelserne i kapitel 85 om kæremål, fin-

der anvendelse.

Henvisningen til retsplejelovens bestemmelser om foranstaltninger, der

træder i stedet for varetægtsfængsling medfører, at retsplejelovens § 765

om såkaldte varetægtssurrogater på tilsvarende vis finder anvendelse.

Der vil således kunne træffes afgørelse om varetægtsfængsling i surrogat –

eksempelvis ved at den sigtede skal undergive sig psykiatrisk behandling

eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignen-

de, om fornødent på hospital eller særlig institution – efter retsplejelovens

§ 765, stk. 2, hvilket vil sige uden for arresthus og ved brug af andre kon-

trolforanstaltninger.

Varetægtsfængsling vil altid skulle ske efter en konkret og individuel vur-

dering af den pågældendes forhold. En udlænding vil alene kunne vare-

tægtsfængsles, efter at udlændingen af anklagemyndigheden har været

fremstillet for retten med henblik på stillingtagen til varetægtsfængsling.

Det er således retten, der træffer bestemmelse om varetægtsfængsling.

I praksis vil anklagemyndigheden typisk fremlægge oplysninger fra an-

meldelser fra Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet om udlændingens

manglende overholdelse af opholds-, melde- eller underretningspligt. Dette

kan f.eks. bestå i dokumentation af oplysninger fra den elektroniske ad-

gangskontrol i indkvarteringsstedet eller andre oplysninger, der måtte dan-

ne grundlag for anmeldelsen.

Domstolene vil i forbindelse med vurderingen af sagen skulle tage stilling

til, om varetægtsfængslingen udgør et proportionalt indgreb i forhold til

den forvoldte forstyrrelse af den sigtedes forhold, sagens betydning og den

retsfølge, som kan ventes, hvis den sigtede findes skyldig.

Side 71 af 172

Varigheden af varetægtsfængslingen vil skulle fradrages i den periode,

som udlændingen skal afsone efter idømmelse af en eventuel fængsels-

straf.

Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvis udlændingen tillige har

overtrådt anden lovgivning (straffeloven eller særlovgivning), og denne

overtrædelse indgår i fængslingsgrundlaget. I sådanne tilfælde vil der alene

kunne ske varetægtsfængsling, hvis betingelserne for varetægtsfængsling

efter retsplejelovens almindelige regler er opfyldt.

Varetægtsfængsling i fodlænke

7.1. Gældende ret

Det følger af retsplejelovens § 770, stk. 2, 1 pkt., at varetægtsarrestanter

anbringes i varetægtsfængsel (arresthus), så vidt muligt på det sted, hvor

straffesagen behandles. Det følger videre af varetægtsbekendtgørelsens §

10, at anbringelse i varetægtsfængsel kan ske et andet sted end der, hvor

straffesagen behandles, hvis det begæres af politiet af hensyn til efter-

forskningen eller er påkrævet af pladsmæssige eller sikkerhedsmæssige

grunde eller af andre særlige omstændigheder.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 765, stk. 1, at retten med samtyk-

ke fra den sigtede kan træffe bestemmelse om varetægtsfængsling i surro-

gat, hvis betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling er til stede, og

hvis varetægtsfængslingens øjemed kan opnås ved mindre indgribende

foranstaltninger. § 765, stk. 2, indeholder en liste med eksempler på de

foranstaltninger, retten kan bestemme, den sigtede skal undergives. Retten

kan i den forbindelse bl.a. bestemme, at den sigtede skal tage ophold i eget

hjem eller institution. Opregningen over mulige surrogatforanstaltninger i

retsplejelovens § 765, stk. 2, er ikke udtømmende.

En varetægtsarrestant kan endvidere efter retsplejelovens § 777 anbringes i

en anstalt for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i hos-

pital mv., jf. straffelovens §§ 68 og 69, hvis den pågældende selv, ankla-

gemyndigheden og institutionens ledelse samtykker heri.

Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed gør det

påkrævet, kan retten undtagelsesvis godkende en anbringelse uden arre-

stantens samtykke, jf. retsplejelovens § 777, 2. pkt. En anbringelse i med-

Side 72 af 172

før af retsplejelovens § 777 kan således komme på tale, hvor der i forbin-

delse med eller under en varetægtsfængsling fremkommer oplysninger om,

at sigtede er psykisk syg eller mentalt retarderet og derfor bør opholde sig

på psykiatrisk afdeling, institution for personer med vidtgående psykiske

handicap eller anden egnet institution i stedet for arresthus.

Endelig kan varetægtsarrestanter i medfør af retsplejelovens § 770, stk. 2,

af helbredsmæssige grunde anbringes i eller over føres til hospitaler, her-

under psykiatriske afdelinger, uden for Kriminalforsorgen. En anbringelse

i medfør af retsplejelovens § 770, stk. 2, er en lægelig beslutning og sker

således uden rettens medvirken.

7.2. Ministeriets overvejelser

En udlænding, som varetægtsfængsles, vil efter de gældende regler som

udgangspunkt blive fængslet i et arresthus.

Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste

indebærer, at varetægtsfængsling efter den særlige

hjemmel i udlændingeloven kan ske i surrogat ved brug af fodlænke, såle-

des at den pågældende kan varetægtsfængsles på bopælen i indkvarterings-

stedet.

Efter aftalen skal der således indføres en ordning, hvor udlændingen som

udgangspunkt skal varetægtsfængsles på bopælen i indkvarteringsstedet

under brug af fodlænke. Aftalen indebærer desuden, at såfremt den sigtede

ikke samtykker, eller der er grund til at antage, at den sigtede ikke vil

overholde vilkårene for varetægtsfængsling afsoning i fodlænke, vil hele

varetægtsfængslingen i stedet skulle foregå i et arresthus.

En varetægtsfængsling i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet vil

indebære, at den pågældende udlænding under varetægten opholder sig på

det indkvarteringssted, hvor udlændingen ellers har pligt til at opholde sig

efter reglerne i udlændingeloven. Dette vil kunne medvirke til at forebygge

nye overtrædelser af kontrolforanstaltningerne.

På den baggrund foreslår regeringen, at der indføres en ny form for vare-

tægtsfængsling i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet.

Side 73 af 172

Den foreslåede ordning har karakter af en varetægtsfængsling i surrogat.

Adgangen til varetægtsfængsling i surrogat efter retsplejelovens § 765 er

ikke udtømmende. Da der er tale om en helt ny ordning, som alene retter

sig mod udlændinge, som overtræder deres kontrolforanstaltninger, er det

dog skønnet mest hensigtsmæssigt at foretage en særskilt regulering af

ordningen i udlændingeloven.

7.3. Den foreslåede ordning

7.3.1. Adgang til varetægtsfængsling i fodlænke

Det foreslås at der indføres en ny bestemmelse i § 35 b, hvorefter vare-

tægtsfængsling efter den foreslåede bestemmelse i § 35 a i udlændingelo-

ven vil kunne ske på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv over-

vågning og kontrol (varetægtsfængsling i fodlænke).

Ordningen foreslås udmøntet således, at det henhører under retten at træffe

bestemmelse om anbringelse af udlændingen uden for varetægtsfængsel på

bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol.

Dette svarer til ordningen i retsplejelovens § 765, hvorefter retten kan be-

stemme, at sigtede skal varetægtsfængsles i surrogat.

Varetægtsfængsling i indkvarteringsstedet foreslås – ligesom den alminde-

lige adgang til surrogatvaretægtsfængsling efter retsplejelovens § 765 – at

kræve den varetægtsfængsledes forudgående samtykke. Det er således en

forudsætning for anvendelsen af denne form for varetægtsfængsling, at den

pågældende udlænding samtykker heri.

Såfremt udlændingen ikke vil meddele sit samtykke til varetægtsfængsling

på bopælen i indkvarteringsstedet, vil varetægtsfængslingen i stedet skulle

ske i arresthus efter retsplejeloven regler herom.

Hvis den pågældende udlænding giver sit samtykke, skal retten som ud-

gangspunkt træffe bestemmelse om varetægtsfængsling i fodlænke på bo-

pælen i indkvarteringsstedet, medmindre særlige forhold taler derimod.

I visse tilfælde kan der således gøre sig særlige konkrete forhold gældende,

som medfører, at varetægtsfængsling i fodlænke på bopælen i indkvarte-

ringsstedet ikke bør finde sted.

Side 74 af 172

Det forudsættes således, at retten ikke skal træffe bestemmelse om vare-

tægtsfængsling i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet, hvis der

konkret er grund til at antage, at udlændingen ikke kan tilpasse sig forhol-

dene under varetægtsfængslingen i indkvarteringsstedet, herunder hvis der

er formodning for, at den pågældende vil unddrage sig varetægtsfængslin-

gen.

Såfremt den pågældende tidligere er undveget fra varetægtsfængsling eller

afsoning i indkvarteringsstedet, kan dette således tale imod varetægts-

fængsling i indkvarteringsstedet.

Har udlændingen tidligere udvist voldelig eller truende adfærd over for

personer, der udfører opgaver med driften af indkvarteringsstedet, eller

over for personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, kan

dette også tale imod varetægtsfængsling i centret, hvis der har været tale

om en meget grov adfærd. Der kan her være tale om en voldelig eller tru-

ende adfærd under en tidligere varetægtsfængsling eller under tidligere

ophold på indkvarteringsstedet.

Såfremt retten finder, at særlige forhold taler imod, at der skal ske vare-

tægtsfængsling i indkvarteringsstedet, vil der i stedet skulle ske varetægts-

fængsling i arresthus efter § 35 a, stk. 1.

Er grundlaget for varetægtsfængsling opfyldt, vil udlændingen herefter

kunne varetægtsfængsles i fodlænke på udlændingens bopæl i indkvarte-

ringsstedet.

Det forudsættes, at udlændingens bopæl – i lighed med den foreslåede

ordning for afsoning i fodlænke – vil komme til at omfatte det værelse,

som udlændingen har fået anvist eller får anvist. Udlændingens bopæl vil

endvidere omfatte fælles sanitære faciliteter, i det omfang sådanne ikke er

etableret i direkte tilknytning til værelset. Er der i den bygning, hvor ud-

lændingens værelse ligger, et fælles tv- og aktivitetsrum eller lignende, vil

dette også henregnes som en del af en udlændingens bopæl. Også uden-

dørsarealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til bygningen, vil være

omfattet.

Kriminalforsorgen vil i forbindelse med varetægtsfængslingens iværksæt-

telse nærmere anvise det område, som udgør udlændingens bopæl, således

Side 75 af 172

at den pågældende har en klar forståelse af, hvor han eller hun har pligt til

at opholde sig.

Det bemærkes, at udlændingen ikke har krav på at være varetægtsfængslet

i det værelse, som udlændingen tidligere måtte have fået anvist. Har ud-

lændingen f.eks. i en længere periode opholdt sig uden for indkvarterings-

stedet, kan værelset være anvendt til andre formål.

Det forudsættes dog, at den enkelte udlænding skal varetægtsfængsles i et

enkeltværelse.

7.3.2. Den nærmere udmøntning af ordningen

Det foreslås, at den nærmere udmøntning af ordningen fastsættes admini-

strativt af udlændinge-, integrations- og boligministeren i samarbejde med

justitsministeren, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 35 b, stk. 2.

Varetægtsfængsling i surrogat på bopælen i indkvarteringsstedet forudsæt-

tes indrettet således, at den fængslede udlændings bevægelsesfrihed i

fængslingsperioden stort set indskrænkes i samme omfang som ved fængs-

ling i varetægtsfængsel.

Der foreslås derfor – i lighed med reglerne om afsoning i fodlænke – fast-

sat en række vilkår for varetægtsfængslingen.

Der vil i den forbindelse blive fastsat vilkår, der som udgangspunkt vil

svare til de vilkår, der foreslås at gælde under afsoning i fodlænke, jf.

nærmere afsnit 4.3.4.

Det vil blive fastsat som et vilkår, at den fængslede ikke begår strafbart

forhold, og at den fængslede i varetægtsperioden kun forlader sin bopæl

inden for de af kriminalforsorgsområdet fastsatte tidsrum. Det vil endvide-

re blive fastsat som et vilkår, at den fængslede alene forlader bopælen med

henblik på at deltage i de aktiviteter, der tilbydes den pågældende under

fængslingen.

Herudover vil der blive fastsat vilkår om, at udlændingen under varetægts-

fængslingen ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer,

der er forbudt efter den almindelige lovgivning, og at udlændingen under

varetægtsfængslingen undergiver sig kriminalforsorgsområdets tilsyn og

Side 76 af 172

kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., samt overholder de forskrifter,

som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet.

Der vil endvidere administrativt blive fastsat regler om tilsyn og kontrol

med den fængslede i varetægtsperioden.

Tilsyn og kontrol påtænkes udmøntet således, at kriminalforsorgen fører

tilsyn med udlændingen i den periode, hvor udlændingen er varetægts-

fængslet i fodlænke, herunder fører tilsyn med, om udlændingen opholder

sig på sin bopæl. Tilsynet vil blive gennemført af kriminalforsorgsområ-

det.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at kriminalforsorgsområdet, in-

den varetægtsfængslingen iværksættes, skal vejlede den varetægtsfængsle-

de om de rettigheder og pligter, som tilsynet indebærer, herunder om af-

grænsningen af den pågældendes bolig i indkvarteringsstedet.

Formålet med tilsynet er at udøve kontrol med, at den varetægtsfængslede

overholder vilkårene for varetægtsfængslingen på bopælen i indkvarte-

ringsstedet.

Kontrollen med udlændingens overholdelse af vilkåret om at opholde sig

på bopælen i de tidsrum, hvor den pågældende har pligt hertil, vil blive

tilrettelagt svarende til kontrollen med afsoning i fodlænke efter den fore-

slåede ordning og svarende til fodlænke efter den gældende ordning i straf-

fuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Kontrollen vil derfor foregå døgnet rundt

og finde sted elektronisk og fysisk. Ved varetægtsfængsling i fodlænke

efter den foreslåede ordning vil der i den forbindelse blive anvendt samme

elektroniske overvågningsteknik som ved afsoning i fodlænke.

Herudover vil der blive fastsat regler om tilsynets gennemførelse, herunder

om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning,

kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.

Såfremt kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med udlændingen viser, at

udlændingen ikke overholder de fastsatte vilkår, herunder eksempelvis

indtager alkohol under varetægtsfængslingen, skal dette forhold meldes til

politiet, der kan skride til anholdelse, hvorefter anklagemyndigheden vur-

derer, om der skal rejses sag ved domstolene med påstand om overførsel til

arresthus.

Side 77 af 172

Det vil herefter være retten, der tager stilling til, om vilkårsovertrædelsen

har en sådan karakter, at det skal medføre, at udlændingen skal overføres

til arresthus.

Det er med lovforslaget forudsat, at varetægtsfængsling i indkvarterings-

stedet ved brug af fodlænke skal udgøre en indskrænkning i den pågæl-

dendes bevægelsesfrihed i stort set samme omfang som ved varetægts-

fængsling i arresthus.

Udlændingen vil af den grund som udgangspunkt kun have adgang til at

opholde sig på sin bopæl under varetægtsfængslingen.

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste vil som hovedregel op-

holde sig på et indkvarteringssted, hvor der er etableret fælles bespisnings-

ordning (cafeteria). Den enkelte udlænding vil derfor skulle forlade bopæ-

len i forbindelse med morgenmad, frokost og aftensmad.

Der vil på den baggrund blive fastsat regler om, at udlændingen gives ad-

gang til at forlade bopælen af højst 1 times varighed i forbindelse med

hvert måltid. Det forudsættes, at udlændingen i den forbindelse alene kan

tage ophold i det cafeteria mv., hvor disse måltider serveres.

Derudover vil der blive fastsat regler om, at udlændingen dagligt vil kunne

tilbringe mindst to timer i fri luft uden for bopælen. Udlændingen kan del-

tage i fritidsaktiviteter med de andre beboere. Udlændingen kan i denne

periode bevæge sig frit inden for indkvarteringsstedets område. Udlændin-

gen må derimod ikke forlade indkvarteringsstedets område.

Herudover vil udlændingen kunne forlade bopælen med henblik på at fore-

tage personlige ærinder mv (op til 3 timer ugentligt). Der vil her være tale

om en uledsaget udgang.

Omfanget af udlændingens adgang til at forlade boligen vil blive fastsat i

et såkaldt aktivitetsskema.

Det forudsættes, at der endvidere i særlige tilfælde vil være adgang til led-

saget udgang efter retsplejelovens § 771, stk. 2.

Det foreslås, at udlændingen i den periode, hvor den pågældende er vare-

tægtsfængslet i fodlænke i indkvarteringsstedet, skal have tilbud om delta-

gelse i aktiviteter, der tilbydes af kriminalforsorgen.

Side 78 af 172

Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om aktiviteterne indhold

og varigheden af de tilbudte aktiviteter mv.

De aktiviteter, der skal tilbydes en udlænding, der er varetægtsfængslet i

fodlænke i indkvarteringsstedet, påtænkes som udgangspunkt at skulle

svare til de aktiviteter, der normalt tilbydes udlændinge, der opholder sig i

indkvarteringsstedet. Det omfatter udførelse af driftsopgaver i indkvarte-

ringsstedet og deltagelse i aktivering og undervisning.

Det konkrete omfang og det nærmere indhold af aktiviteterne fastlægges af

kriminalforsorgen (kriminalforsorgsområdet).

Kriminalforsorgen skal i videst muligt omfang tage hensyn til udlændin-

gens kompetencer. Det nærmere omfang og indhold vil endvidere blive

fastlagt under hensyn til de praktiske muligheder for at tilbyde aktiviteter,

herunder under hensyn til den tidsmæssige varighed af varetægtsfængslin-

gen. Det bemærkes i den forbindelse, at en aktivitet, der er påbegyndt un-

der varetægtsfængslingen, vil kunne fortsættes under eventuel afsoning i

udrejsecentret, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

Tilbuddet om aktiviteter har karakter af en aktivitetsret. Udlændingen er

således ikke forpligtet til at deltage i aktiviteter mv. Såfremt udlændingen

vælger ikke at deltage i aktiviteter, skal udlændingen i den periode, hvor

udlændingen ellers ville have deltaget i aktiviteter, opholde sig på bopæ-

len.

Omfanget af udlændingens adgang til at forlade boligen i forbindelse med

aktiviteter fastsættes i aktivitetsskemaet.

Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om forsørgelse under vare-

tægtsfængslingen. Det foreslås i den forbindelse, at udlændingen under

varetægtsfængslingen modtager samme forsørgelse som under ophold i

indkvarteringsstedet på grundlag af opholdspligt efter udlændingelovens

regler.

En udlænding, der er varetægtsfængslet i indkvarteringsstedet, vil i perio-

den være omfattet af den vederlagsfri bespisningsordning i indkvarterings-

stedet. Udlændingen vil endvidere, hvis denne opfylder sine forpligtelser,

Side 79 af 172

modtage en kontant ydelse i form af tillægsydelsen, jf. § 42 b, stk. 8, 1.

pkt.

Løsladelse med henblik på straksudsendelse

8.1. Gældende ret

8.1.1. Indledning

En udlænding, der afsoner straf for overtrædelse af opholds-, melde- og

den foreslåede underretningspligt, vil under strafafsoningen være omfattet

af reglerne om prøveløsladelse og strafafbrydelse.

8.1.2. Prøveløsladelse

Reglerne om prøveløsladelse er fastsat i straffelovens kapitel 6 om straffe-

ne.

Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den, der be-

myndiges dertil, om den dømte skal løslades på prøve, når to tredjedele af

straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøveløsladelse efter denne

bestemmelse forudsætter alene, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsla-

delsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og ar-

bejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville over-

holde de vilkår, der i medfør af § 39, stk. 2, fastsættes for løsladelsen, jf.

§ 38, stk. 4.

Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske tidligere, når

særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen

af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af

justitsministeren eller den, som med hensyn til bestemte grupper af sager

bemyndiges dertil. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, er det en

betingelse for prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffetiden,

at »særlige

omstændigheder«

taler herfor. Bestemmelsen anvendes bl.a. i

forbindelse med prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden af uden-

landske strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen.

Straffelovens bestemmelser om prøveløsladelse suppleres af en række ad-

ministrative forskrifter, som findes i bekendtgørelse nr. 354 af 12. april

2016 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendt-

Side 80 af 172

gørelsen) og vejledning nr. 9476 af 31. maj 2016 om løsladelse af dømte,

der udstår fængselsstraf (løsladelsesvejledningen).

I løsladelsesvejledningen er der fastsat nærmere retningslinjer for prøve-

løsladelse af udenlandske indsatte, der skal udvises. Heraf fremgår, at ud-

lændinge, der er udvist, løslades på prøve, når 1/2, dog mindst 2 måneder,

af straffen, er udstået, såfremt de er udvist med et tidsbegrænset indrejse-

forbud eller er udvist med indrejseforbud gældende for bestandig. Det er

dog en forudsætning, at den indsatte i øvrigt vil kunne løslades på prøve i

henhold til straffelovens § 38, stk. 1. Det er endvidere en forudsætning for

prøveløsladelsens iværksættelse, at den pågældendes udvisning umiddel-

bart kan gennemføres. En retlig hindring for at gennemføre udvisningen

kan f.eks. foreligge, hvis den indsatte har indgivet ansøgning om opholds-

tilladelse i Danmark, og den indsatte efter udlændingeloven har ret til at

opholde sig her i landet, mens ansøgningen om opholdstilladelse behand-

les. Foreligger den retlige hindring for at gennemføre udvisningen fortsat,

når den indsatte har udstået 2/3 af straffetiden, men er betingelserne for

løsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, til stede, vil prøveløsladelse efter

denne bestemmelse kunne ske på dette tidspunkt.

Det fremgår endvidere af løsladelsesvejledningen, at prøveløsladelse af

udenlandske indsatte, som skal udvises med indrejseforbud, kan ske mod

udlændingens eget ønske efter udståelse af 1/2 af straffetiden, forudsat at

prøveløsladelsen ikke skønnes utilrådelig, og at udvisningen kan effektue-

res umiddelbart efter prøveløsladelsen. I situationer, hvor den udenlandske

indsatte ikke ønsker sig prøveløsladt efter udståelse af 1/2 af straffetiden,

men hvor prøveløsladelse ikke skønnes utilrådelig, og udvisningen kan

effektueres umiddelbart efter prøveløsladelsen, afgør kriminalforsorgsom-

rådet, hvorvidt den indsatte skal løslades på prøve i henhold til straffelo-

vens § 38, stk. 2.

Det er som hovedregel kriminalforsorgsområdet, som træffer afgørelse om

prøveløsladelse af udenlandske indsatte efter udståelse af 1/2 af straffeti-

den, jf. bekendtgørelsens § 25.

Afgørelsen om prøveløsladelse træffes i øvrigt ud fra en samlet afvejning

af alle omstændigheder, som taler enten for eller imod prøveløsladelse.

Efter straffelovens § 39, stk. 1, 1. pkt., skal prøveløsladelse efter § 38,

stk. 1 og 2, som

fast vilkår

betinges af, at den pågældende ikke i prøveti-

Side 81 af 172

den begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den

resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på

indtil 5 år.

Der kan herudover fastsættes

tillægsvilkår

i form af tilsyn og særvilkår, jf.

§ 39, stk. 2.

Bestemmelserne om prøveløsladelse indebærer, at en kriminel udvist kan

prøveløslades på halv tid efter straffelovens § 38, stk. 2, såfremt betingel-

serne herfor i øvrigt er opfyldt, herunder navnlig, at udvisningen kan gen-

nemføres umiddelbart efter prøveløsladelsen.

En udlænding på tålt ophold vil derimod som udgangspunkt ikke kunne

prøveløslades på halv tid. Vurderes det, at forholdene i hjemlandet er æn-

dret på en sådan måde, at der kan ske udsendelse af en udlænding på tålt

ophold, og vurderes det, at udvisningen kan gennemføres, vil der kunne

ske prøveløsladelse efter § 38, stk. 2.

8.1.3. Strafafbrydelse

Straffuldbyrdelsesloven indeholder i kapitel 12 nærmere regler om strafaf-

brydelse.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis den dømte udebliver,

undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig straffuldbyrdelsen, eller

hvis den dømte anholdes eller varetægtsfængsles i mindst 24 timer, jf. §

75.

Efter bestemmelsen i § 76 kan justitsministeren eller den, der bemyndiges

dertil, tillade, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes i en række

nærmere bestemte situationer. Det gælder, når ganske særlige omstændig-

heder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karak-

ter taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen. Det er end-

videre en betingelse, at der ikke antages at foreligge fare for misbrug, og at

hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.

Tilladelse til strafafbrydelse betinges af, at den pågældende ikke begår

strafbart forhold. Tilladelse kan endvidere betinges af, at den pågældende i

øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af krimi-

nalforsorgen.

Side 82 af 172

Straffuldbyrdelsen genoptages, når den indsatte på ny giver møde, pågri-

bes med henblik på fortsat straffuldbyrdelse, eller når kriminalforsorgen

giver meddelelse herom til den pågældende, jf. straffuldbyrdelseslovens §

77.

De gældende regler i straffuldbyrdelsesloven giver ikke mulighed for at

tillade, at straffen for overtrædelse af opholds- eller meldepligt eller den

foreslåede underretningspligt midlertidigt afbrydes, når der er opstået mu-

lighed for at udsende en udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist.

8.2. Ministeriets overvejelser

En udlænding, der opholder sig her i landet på tålt ophold eller som krimi-

nel udvist, skal udsendes af landet, så snart muligheden her for opstår.

Det forhold, at en udlænding måtte blive idømt straf for overtrædelse af

opholds-, melde- eller underretningspligten ændrer efter regeringens opfat-

telse ikke herved. Myndighederne skal derfor efter regeringens opfattelse

fortsætte bestræbelserne på at få den pågældende udsendt, også selv om

den pågældende afsoner straf for overtrædelse af de udlændingeretlige

kontrolforpligtelser.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen fortsat vil skulle vurdere, om for-

holdene i hjemlandet er ændret på en sådan måde, at der kan ske udsendel-

se af en udlænding på tålt ophold, jf. udlændingelovens § 49 a. Udlændin-

gemyndighederne og politiet vil endvidere fortsat skulle arbejde på at få

udsendt en udlænding, der opholder sig som kriminel udvist, uanset at den

pågældende afsoner straf for overtrædelse af opholds-, melde- og den fore-

slåede underretningspligt.

Der vil derfor kunne opstå situationer, hvor der under afsoning af en idømt

fængselsstraf for overtrædelse af opholds- og meldepligten og den foreslå-

ede underretningspligt opstår mulighed for at gennemføre en udsendelse af

en udlænding, der opholder sig her i landet på tålt ophold eller som krimi-

nel udvist.

Afsoning af en idømt straf for overtrædelse af opholds-, melde- eller un-

derretningsforpligtelsen skal ikke hindre, at en udsendelse kan gennemfø-

res, såfremt der inden eller under afsoningen opstår mulighed herfor.

Side 83 af 172

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at der bør kunne ske ud-

sendelse af den pågældende udlænding, også selv om straffen for overtræ-

delse af opholds- og meldepligt og den foreslåede underretningspligt end-

nu ikke er afsonet. Hensynet til at udsende udlændingen af landet vejer

således efter regeringens opfattelse tungere end hensynet til at afsone straf

for overtrædelse af de udlændingeretlige forpligtelser, der netop er fastsat

med henblik på at sikre, at myndighederne har kendskab til den pågælden-

des opholdssted, således at der kan ske udsendelse.

Reglerne om prøveløsladelse vil imidlertid først give adgang til prøveløs-

ladelse, når halvdelen af straffen er afsonet, mens reglerne i straffuldbyr-

delsesloven ikke giver mulighed for at tillade, at straffen midlertidigt af-

brydes, når der er opstået mulighed for at udsende en udlænding på tålt

ophold eller en kriminel udvist.

Efter regeringens opfattelse er der derfor behov for i videre omfang at give

mulighed for at løslade en udlænding på tålt ophold eller en kriminel ud-

vist, med henblik på straks at kunne udsende den pågældende, når mulig-

hederne herfor opstår, og uanset at hele eller dele af straffen endnu ikke er

afsonet.

8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kriminalforsorgen efter indstilling fra politiet kan bestem-

me, at en udlænding, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af udlæn-

dingelovens § 34, stk. 4 eller 5, eller § 42 a, stk. 8 eller 10, dvs. opholds-,

melde- og underretningspligten, skal løslades med henblik på at blive ud-

sendt straks, uanset at straffen ikke er helt eller delvist afsonet.

Den foreslåede ordning giver således mulighed for, at kriminalforsorgen

kan bestemme, at en udlænding skal løslades med henblik på straks at bli-

ve udsendt af Danmark (løsladelse med henblik på straksudsendelse).

Løsladelse med henblik på straksudsendelse indebærer, at udlændingen

ikke – helt eller delvist – skal afsone fængselsstraf for overtrædelse af op-

holds-, meldepligten og underretningspligten.

Det er en forudsætning for, at kriminalforsorgen kan bestemme, at der skal

ske løsladelse med henblik på straksudsendelse, at der er opstået mulighed

Side 84 af 172

for at gennemføre en faktisk udsendelse af udlændingen, og det er en for-

udsætning for løsladelse, at udsendelsen rent faktisk gennemføres.

Hvis det viser sig, at udsendelsen ikke kan gennemføres, vil den pågæl-

dende udlænding således ikke være at anse som løsladt og vil umiddelbart

kunne tilbageføres til fortsat afsoning i overensstemmelsen med den idøm-

te straf.

Det er politiet, der har kendskab til, hvorvidt det kan forventes, at en ud-

lænding faktisk kan udsendes. Det foreslås derfor, at der indføres en ord-

ning, hvorefter politiet indstiller til kriminalforsorgen, at den pågældende

skal løslades med henblik på straksudsendelse, hvis muligheden for udsen-

delse opstår.

Politiet vil i indstillingen nærmere kunne redegøre for de forhold, der har

betydning for udsendelsen.

Som anført vil det være kriminalforsorgen, som bestemmer, at der skal ske

løsladelse med henblik på straksudsendelse. Det vil imidlertid være oplys-

ningerne fra politiet, som vil skulle danne grundlag for kriminalforsorgens

beslutning i de pågældende sager.

Det afgørende for, om kriminalforsorgen vil skulle bestemme, at der skal

ske løsladelse med henblik på straksudsendelse, er alene, om der reelt er

udsigt til udsendelse af den pågældende udlænding. Kriminalforsorgen vil

derfor ikke skulle foretage en prøvelse eller vurdering af politiets oplys-

ninger.

Det forudsættes således med lovforslaget, at politiets oplysninger lægges

uprøvet til grund af kriminalforsorgen ved beslutning om løsladelse med

henblik på straksudsendelse.

Det bemærkes, at der ikke efter den foreslåede bestemmelse kan træffes

beslutning om løsladelse med henblik på straksudsendelse i tilfælde, hvor

udlændingen afsoner fængselsstraf for overtrædelse af anden lovgivning.

Hvis en udlænding således afsoner f.eks. en dom for overtrædelse af op-

holdspligt samt vold, vil der ikke kunne ske løsladelse med henblik på

straksudsendelse.

Side 85 af 172

Straffuldbyrdelsen vil skulle genoptages, hvis udlændingen på ny måtte

indrejse i landet inden for 5 år efter gennemførelse af udsendelse. De

nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt.

Den foreslåede bestemmelse om løsladelse ved straksudsendelse vil kunne

finde anvendelse fra tidspunktet for endelig dom og frem til løsladelse

efter udståelse af straf.

Den foreslåede ordning vil træde i stedet for de almindelige regler om prø-

veløsladelse efter straffelovens kapitel 6 i de tilfælde, hvor løsladelse sker

med henblik på udsendelse. Er der ikke mulighed for udsendelse, og er

betingelserne for anvendelse af den foreslåede bestemmelse derfor ikke

opfyldt, vil der fortsat kunne ske prøveløsladelse efter reglerne i straffelo-

ven, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

I det tilfælde, hvor den pågældende udlænding alene er sigtet eller tiltalt,

forudsættes det, at anklagemyndigheden vil kunne opgive påtalen eller

frafalde tiltalen efter reglerne i retsplejelovens §§ 721 og 722.

Kriminalforsorgens beslutning om løsladelse med henblik på straksudsen-

delse vil ikke være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det bemærkes i den forbindelse, at udsendelse af udlændinge, der ikke har

ret til at opholde sig her i landet, har karakter af faktisk forvaltningsvirk-

somhed. En udsendelse, der gennemføres af politiet, indebærer således, at

en afgørelse, der er truffet af udlændingemyndighederne eller af en dom-

stol, effektueres i praksis. Der træffes således ikke en selvstændig afgørel-

se om udsendelse af en udlænding.

Kriminalforsorgens beslutning om løsladelse med henblik på straksudsen-

delse skal betragtes som en administrativ beslutning, der indgår som en

integreret del af politiets faktiske gennemførelse af en afgørelse om udsen-

delse, der tidligere er truffet af udlændingemyndighederne eller af domsto-

lene. Kriminalforsorgens beslutning om løsladelse med henblik på straks-

udsendelse skal således ikke betragtes som en afgørelse i forvaltningslo-

vens forstand, men om faktisk forvaltningsvirksomhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at heller ikke politiets indstilling til kri-

minalforsorgen om løsladelse med henblik på straksudsendelse har karak-

ter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Side 86 af 172

Efter den foreslåede ordning vil straffuldbyrdelsen skulle genoptages, hvis

udlændingen efter udsendelsen – uanset et eventuelt indrejseforbud – på ny

måtte indrejse i landet inden for 5 år efter gennemførelse af udsendelse.

Beslutning om genoptagelse af straffuldbyrdelse vil skulle træffes af kri-

minalforsorgen efter indstilling fra politiet, og vil skulle betragtes som en

afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Afgørelsen vil normalt blive truffet på baggrund af oplysninger fra Udlæn-

dingestyrelsen eller politiet, der er blevet opmærksom på, at udlændingen

på ny opholder sig her i landet.

Det vil administrativt blive fastsat, at kriminalforsorgsområdets afgørelse

om genoptagelse af straffuldbyrdelsen kan påklages til Direktoratet for

Kriminalforsorgen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede bestemmelse til

§ 62 a i udlændingeloven.

Flugt under afsoning i fodlænke, fra varetægtsfængsling og fra

varetægtsfængsling i fodlænke.

9.1. Gældende ret

Det fremgår af straffelovens § 124, stk. 1, at den, der flygter som fængslet

eller anholdt, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor en anholdt eller en fængslet »flyg-

ter«. Heri ligger, at den anholdte eller den fængslede aktivt unddrager sig

den frihedsberøvelse, som den pågældende i anledning af en mistanke om

et strafbart forhold eller fuldbyrdelsen af en fængselsstraf er underlagt.

Bestemmelsen i § 124, stk. 1, omfatter for det første personer, der afsoner

fængselsstraf. Det drejer sig om indsatte i arresthuse og fængsler, herunder

indsatte i såvel åbne som lukkede fængsler.

Efter § 124, stk. 5, gælder bestemmelsen i stk. 1 også personer, der afsoner

straf uden for arresthus eller fængsel. Det drejer sig bl.a. om personer, der i

forbindelse med fuldbyrdelse af straf uden for arresthuse og fængsler er

Side 87 af 172

frihedsberøvet på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, jf. §

124, stk. 5, nr. 4.

En person, der afsoner i fodlænke på sin bopæl, og som flygter herfra, vil

således kunne straffes herfor efter straffelovens § 124, stk. 5, nr. 4, jf. stk.

Bestemmelsen i § 124, stk. 5, nr. 4, blev indført ved lov nr. 628 af 12. juni

2013 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov

om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og

fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbe-

tjent m.v.).

Bestemmelsen i § 124, stk. 1, omfatter for det andet personer, der er vare-

tægtsfængslet i arresthus.

En person, som er varetægtsfængslet i arresthus, kan derfor straffes, så-

fremt den pågældende flygter under varetægtsfængslingen.

Det er efter bestemmelsens ordlyd som udgangspunkt uden betydning, om

afgørelsen om varetægtsfængslingen er truffet efter retsplejelovens regler

eller efter regler i særlovgivningen om adgang til varetægtsfængsling.

I forarbejderne til bestemmelsen i § 124 er det dog forudsat, at straffelo-

vens § 124 ikke finder anvendelse i det tilfælde, hvor en udlænding er va-

retægtsfængslet efter udlændingelovens § 35. Tilsvarende gælder en ud-

lænding, der er administrativt frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36.

Det følger således af forarbejderne til § 124, jf. Folketingstidende 2001-

2002, tillæg A, side 3321, at den foreslåede bestemmelse ikke omfatter

udlændinge, som er varetægtsfængslet eller frihedsberøvet efter de særlige

regler i udlændingeloven. Baggrunden herfor er, at varetægtsfængslingen

eller frihedsberøvelsen i en række af disse tilfælde sker med henblik på i

givet fald hurtigt og effektivt at kunne udsende vedkommende af landet.

Det ville derfor i de pågældende tilfælde ikke være i overensstemmelse

med formålet med udlændingelovens regler om varetægtsfængsling eller

frihedsberøvelse, hvis der over for vedkommende udlænding – som efter

flugt eventuelt på ny pågribes her i landet – skulle rejses straffesag i an-

ledning af flugten med henblik på efterfølgende fuldbyrdelse af den idømte

straf, inden udsendelse af landet herefter kunne gennemføres.

Side 88 af 172

Efter § 124, stk. 5, gælder bestemmelsen i stk. 1 også varetægtsarrestanter,

der i stedet for varetægtsfængsel i arresthus er surrogatanbragt, eller som

er anbragt i fuldbyrdelsesanstalt mv. frem for arresthus.

Det drejer sig nærmere bestemt om personer, som i medfør af retsplejelo-

vens § 765, stk. 2, nr. 3, efter rettens bestemmelse i stedet for varetægts-

fængsling har ophold i egnet hjem eller institution, eller som i medfør af

retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 4, skal undergive sig psykiatrisk behand-

ling eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller

lignende, om fornødent på hospital eller særlig institution (surrogatan-

bragt), og personer, som i medfør af retsplejelovens § 777 er anbragt i an-

stalt for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i hospital

mv. (anbragt i fuldbyrdelsesanstalt mv.).

9.2. Ministeriets overvejelser

Med lovforslaget indføres der en særlig adgang til varetægtsfængsling i

udlændingeloven.

Varetægtsfængsling efter den foreslåede bestemmelse i § 35 a kan ske dels

i arresthus, dels ske i fodlænke. Varetægtsfængsling efter den foreslåede

bestemmelse vil endvidere kunne ske i varetægtssurrogat efter retsplejelo-

vens regler, jf. herved retsplejelovens § 765.

Det er regeringens opfattelse, at bestemmelsen i straffelovens § 124 også

bør omfatte udlændinge, der varetægtsfængsles efter den særlige adgang i

udlændingeloven, der foreslås indført med dette lovforslag. Det gælder,

uanset om den pågældende er varetægtsfængslet i arresthus, i fodlænke

eller i surrogat. I alle tilfælde har fængslingen karakter af en frihedsberø-

velse, og flugt herfra bør kunne straffes.

Som det er anført under afsnit 9.1, er det forudsat i forarbejderne til § 124,

at bestemmelsen ikke omfatter tilfælde, hvor en udlænding er varetægts-

fængslet eller frihedsberøvet efter udlændingelovens eksisterende regler og

undviger herfra. Som anført skal det ses i sammenhæng med, at varetægts-

fængslingen eller frihedsberøvelsen i en række af disse tilfælde sker med

henblik på effektuering af udsendelse, og at det i de pågældende tilfælde

ikke vil være i overensstemmelse med dette formål, hvis der over for ved-

kommende udlænding – som efter eventuel flugt på ny pågribes her i lan-

Side 89 af 172

det – skulle rejses straffesag i anledning af flugten med henblik på fuld-

byrdelse af den idømte straf, inden udsendelse af landet herefter kunne

gennemføres.

En adgang til at straffe udlændinge, der flygter fra varetægtsfængsling

efter den nu foreslåede adgang i udlændingeloven, vurderes derfor at for-

udsætte en ændring af straffeloven, således at det klart fremgår, at det ale-

ne er flugt fra varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 og friheds-

berøvelse efter udlændingelovens § 36, som ikke vil kunne straffes efter

straffelovens § 124.

Det bemærkes i den forbindelse, at den særlige adgang til varetægtsfængs-

ling, der foreslås indført i udlændingelovens § 35 a, adskiller sig fra den

adgang til varetægtsfængsling, der følger af udlændingelovens § 35. Den

foreslåede særlige adgang til varetægtsfængsling er tænkt som et supple-

ment til retsplejelovens regler om varetægtsfængsling og har til formål at

imødegå, at den pågældende udlænding begår flere overtrædelser af de

pålagte kontrolforanstaltninger. Den særlige adgang til varetægtsfængsling

varetager et strafferetligt hensyn.

Adgangen til varetægtsfængsel efter den gældende bestemmelse i udlæn-

dingelovens § 35 har derimod navnlig til formål at sikre, at udlændinge

udvist ved dom kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at

anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstede-

værelse, indtil bestemmelsen om udvisning kan fuldbyrdes. Bestemmelsen

i § 35 varetager dermed et hensyn til at sikre gennemførelse af en udvis-

ning og dermed et udlændingeretligt hensyn.

Med henblik på at tydeliggøre, at det således alene er flugt fra varetægts-

fængsling efter udlændingelovens § 35 og frihedsberøvelse efter udlæn-

dingelovens § 36, som ikke vil kunne straffes efter straffelovens § 124, bør

straffelovens § 124, stk. 1, ændres, således at det heraf fremgår, at flugt for

varetægtsfængsling efter den foreslåede bestemmelse i § 35 a derimod er

omfattet af strafansvaret.

Der foretages ikke i øvrigt ændringer i anvendelsesområdet af bestemmel-

sen i straffelovens § 124.

Bestemmelsen i straffelovens § 124 vil som anført omfatte udlændinge,

der varetægtsfængsles efter den særlige adgang i udlændingeloven, der

Side 90 af 172

foreslås indført med dette lovforslag. En udlænding, der er varetægts-

fængslet i arresthus efter den foreslåede § 35 a i udlændingeloven, og som

flygter herfra, vil kunne straffes efter straffelovens § 124, stk. 1. En ud-

lænding, der efter udlændingelovens § 35 a er varetægtsfængslet i fodlæn-

ke eller i et andet surrogat, f.eks. en psykiatrisk institution, og som flygter

herfra, vil kunne straffes efter straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2.

Bestemmelsen vil endvidere omfatte flugt fra afsoning i fodlænke på bo-

pælen i indkvarteringsstedet efter den ordning, som foreslås indført med

dette lovforslag. En udlænding, der flygter fra afsoning i fodlænke efter

den foreslåede ordning, vil derfor kunne straffes på samme måde som en

person, der flygter fra afsoning i fodlænke efter den gældende ordning.

Den ordning for afsoning i fodlænke, der foreslås indført, er en afsonings-

form på linje med bl.a. afsoning i fodlænke efter straffuldbyrdelseslovens

kapitel 13 a. Strafudståelse på bopælen efter den foreslåede ordning har

karakter af frihedsberøvelse, og den, der undviger herfra, vil kunne straffes

efter straffelovens § 124, stk. 5, nr. 4.

En udlænding, der er varetægtsfængslet i fodlænke på bopælen i indkvarte-

ringsstedet efter § 35 a, eller som afsoner straf i fodlænke på bopælen i

indkvarteringsstedet efter reglerne i det foreslåede kapitel 13 b i straffuld-

byrdelsesloven, må anses for flygtet, hvis den pågældende forlader sin

bopæl uden for de af tilsynsmyndigheden (kriminalforsorgsområdet) fast-

satte tidsrum og dermed unddrager sig frihedsberøvelsen.

Dette svarer til, hvad der gælder for personer, der udstår straf på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapi-

tel 13 a.

En udlænding, der er varetægtsfængslet eller afsoner på bopælen i indkvar-

teringsstedet med elektronisk fodlænke, og som har forladt sin bopæl in-

den for det i et aktivitetsskema fastsatte tidspunkt, men ikke vender tilbage

til sin bopæl på det tidspunkt, hvor vedkommende efter aktivitetsskemaet

har pligt dertil, anses derimod ikke for flygtet med den følge, at vedkom-

mende kan straffes efter straffelovens § 124. Dette svarer også til, hvad der

gælder for en indsat, der udebliver fra fængslet efter uledsaget udgang, og

for en dømt, der udestår straf på bopælen efter straffuldbyrdelseslovens

kapitel 13 a.

Side 91 af 172

For en udlænding, der afsoner straf i fodlænke, vil der i et sådant tilfælde

imidlertid foreligge en vilkårsovertrædelse, der vil medføre, at afgørelsen

om strafudståelse i fodlænke kan tilbagekaldes, jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 78 k, stk. 2. Den dømte vil i så fald skulle afsone den resterende del af

straffen i fængsel eller arresthus. Kriminalforsorgsområdet vil skulle træffe

afgørelse herom.

For en udlænding, der er varetægtsfængslet i fodlænke, skal kriminalfor-

sorgsområdet melde vilkårsovertrædelsen til politiet, hvorefter anklage-

myndigheden kan rejse sag ved domstolene med påstand om overførsel til

arresthus.

9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at straffelovens § 124, stk. 1, præciseres, således at det klart

fremgår, at flugt fra varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 og

fra frihedsberøvelse efter § 36 ikke er omfattet af strafansvaret i bestem-

melsen.

Flugt fra varetægtsfængsling efter den foreslåede bestemmelse i § 35 a i

udlændingeloven vil derimod være omfattet af strafansvaret i straffelovens

§ 124.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.

10. Skærpede økonomiske konsekvenser

10.1. Gældende ret

10.1.1. Forsørgelsespligten og udbetaling af grund- og tillægsydelse

Udlændingelovens § 42 a indeholder bl.a. regler om Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt over for udlændinge, der opholder sig her i landet som

asylansøgere, og over for udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig

her i landet.

Efter § 42 a, stk. 1, 1. pkt., får en udlænding, der opholder sig her i landet

og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, udgifterne til

underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændin-

gestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlæn-

Side 92 af 172

dingen udrejser eller udsendes, jf. dog bestemmelsens stk. 3 og 4 og § 43,

stk. 1. Af forarbejderne til § 42 a, stk. 1, fremgår, at bestemmelsen ligele-

des omfatter udlændinge på tålt ophold, jf. Folketingstidende 2002-2003,

tillæg A, L 292 som fremsat, bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4, side 3967.

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, får en udlænding, der ikke er omfat-

tet af § 42 a, stk. 1, eller § 43, stk. 1, og som efter reglerne i kapitel 1 og 3-

5 ikke har ret til at opholde sig her i landet, udgifterne til underhold og

nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen,

hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog

stk. 3 og 4. Bestemmelsen omfatter bl.a. udlændinge, som er udvist ved

dom, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, men hvor udvisningen efter afslut-

ningen af strafafsoningen ikke er effektueret.

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er således omfattet af

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.

Udlændingelovens § 42 a, stk. 3, indeholder en række betingelser for at

være omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Efter bestemmel-

sen er det bl.a. en betingelse, at udlændingens opholdssted er kendt, jf. stk.

3, nr. 3. Kendes udlændingens opholdssted ikke, eller opholder en udlæn-

ding sig uden for centeret uden tilladelse, udbetales der ikke ydelser.

Udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt,

får i henhold til § 42 b, stk. 1, udbetalt en grundydelse på 49,32 kr. (2016-

beløb), medmindre den pågældende er indkvarteret på et indkvarterings-

sted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.

Grundydelsen er et kontantbeløb til dækning af udgifter til kost. Grund-

ydelsen udgør pr. dag 49,32 kr. for enlige og 39,05 kr. for udlændinge, der

her i landet lever i ægteskab eller samlivsforhold (2016-beløb).

En udlænding over 18 år, der får udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk.

1 eller 2, får endvidere som udgangspunkt udbetalt en tillægsydelse, jf. §

42 b, stk. 8.

Tillægsydelsen er et kontantbeløb til dækning af udgifter til tøj og småfor-

nødenheder (lommepenge). Tillægsydelsen udgør på 28,78 kr. pr. dag for

en udlænding, der har en asylsag under behandling (fase 2), eller som er i

Side 93 af 172

udsendelsesposition (fase 3), mens tillægsydelsen for udlændinge, der be-

finder sig i den indledende fase, den såkaldte Dublinfase (fase 1), pr. dag

udgør 8,23 kr. (alle beløb 2016-niveau).

Tillægsydelsen udbetales uafhængigt af, om udlændingen er indkvarteret

på et indkvarteringssted med selvhushold eller vederlagsfri bespisnings-

ordning, men er betinget af, at udlændingen har opfyldt sin kontrakt med

indkvarteringsoperatøren om undervisning om aktivering.

Til udlændinge, der har forsørgelsespligt over for børn under 18 år, udbe-

tales endvidere et forsørgertillæg pr. barn, jf. nærmere udlændingelovens §

42 b, stk. 3-7. Der kan højst udbetales fire forsørgertillæg. For de to første

børn udbetales et almindeligt forsørgertillæg, og for de to næste børn udbe-

tales et nedsat forsørgertillæg.

Forsørgertillægget udgør pr. dag 78,09 kr. for udlændinge, der modtager

grundydelse, og 28,78 kr. for en udlænding, der ikke modtager grundydel-

se (2016-niveau). For en udlænding, der befinder sig i den indledende fase

(fase 1), udgør forsørgertillægget henholdsvis 57,55 kr. og 8,23 kr.

Forsørgertillægget udbetales dels til dækning af udgifter til barnets kost

(svarende til grundydelsen til voksne), dels til dækning af udgifter til bar-

nets tøj og småfornødenheder (svarende til tillægsydelsen til voksne).

Nedsat forsørgertillæg udgør 41,11 kr. (2016-niveau) pr. barn. Nedsat for-

sørgertillæg udbetales til dækning af udgifter til barnets kost. Nedsat for-

sørgertillæg udbetales ikke til udlændinge, der er indkvarteret på et ind-

kvarteringssted med vederlagsfri bespisningsordning.

Der er i udlændingelovens § 42 a, stk. 10 og 11, fastsat nærmere betingel-

ser for udbetaling af kontante ydelser.

Det følger således af § 42 a, stk. 10, at Udlændingestyrelsen kan bestem-

me, at en udlænding ikke får udbetalt kontante ydelser, når den pågælden-

de er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en veder-

lagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grund-

ydelse, forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, når den pågældende er

indkvarteret på et indkvarteringssted uden en vederlagsfri bespisningsord-

ning, hvis udlændingen ikke overholder en række nærmere angivne for-

pligtelser mv. eller har en voldelig eller truende adfærd mv.

Side 94 af 172

Efter bestemmelsen i § 42 a, stk. 10, kan det således have økonomiske

konsekvenser, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhø-

ring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvis udlændingen har udvist

voldelig eller truende adfærd over for personale og beboere på indkvarte-

ringsstedet, eller hvis udlændingen ikke efterkommer pålæg om opholds-

pligt. Det kan endvidere have økonomiske konsekvenser, hvis udlændin-

gen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt foran-

staltning, hvis udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige

opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, eller hvis ud-

lændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekon-

trol eller udsendelse.

Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at disse

forhold skal have konsekvenser for udbetaling af økonomiske ydelser.

En udlænding, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er

vederlagsfri bespisningsordning, vil i så fald ikke få udbetalt kontante

ydelser. Er udlændingen indkvarteret på et indkvarteringssted uden en så-

dan bespisningsordning, vil udlændingen alene få udbetalt ydelser til dæk-

ning af kost (dvs. grundydelse samt – hvis udlændingen har børn – den del

af forsørgertillægget, der angår dækning af udgifter til kost og eventuelt

nedsat forsørgertillæg).

Der følger ikke af bestemmelsen, at styrelsen skal træffe en sådan afgørel-

se.

Det følger endvidere af § 42 a, stk. 11, at Udlændingestyrelsen skal be-

stemme, at en udlænding ikke får udbetalt kontante ydelser eller alene får

udbetalt ydelser til dækning af kost bl.a., hvis udlændingen ikke medvirker

til asylsagens behandling eller – hvis politiet drager omsorg for udlændin-

gens udrejse – til udrejsen.

Efter udlændingelovens 42 b, stk. 11, 2. pkt., skal indkvarteringsoperatø-

ren træffe afgørelse om, at der ikke skal udbetales tillægsydelse, hvis ud-

lændingen ikke overholder sin indkvarteringskontrakt, jf. § 42 c. Kontrak-

ten indeholder bl.a. vilkår om, hvilke nødvendige opgaver i forbindelse

med driften af indkvarteringsstedet som udlændingen har pligt til at med-

virke til udførelsen af, hvilken aktivering eller undervisning den pågæl-

dende udlænding skal deltage i mv.

Side 95 af 172

10.2. Ministeriets overvejelser

Som det fremgår, kan Udlændingestyrelsen i dag træffe afgørelse om, at

tillægsydelsen ikke skal udbetales ved manglende overholdelse af opholds-

og meldepligten.

Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste

indebærer, at den gældende ordning for økonomiske

konsekvenser ved overtrædelse af opholds- og meldepligten skærpes, såle-

des at Udlændingestyrelsen fremover skal træffe afgørelse om, at tillægs-

ydelsen ikke udbetales.

Formålet med at skærpe de økonomiske sanktioner er at sikre en bedre

overholdelse af opholds- og meldepligten. Med skærpelsen sendes efter

regeringens opfattelse et klart signal til den enkelte udlænding om, at

manglende overholdelse ikke accepteres. Dette vil endvidere være med til

at forebygge fremtidige overtrædelser af opholds- og meldepligt.

Den foreslåede skærpelse bør efter regeringens opfattelse også omfatte

underretningspligten, der foreslås indført med dette lovforslag. Underret-

ningspligten er knyttet til opholdspligten, og manglende overholdelse af

forpligtelserne bør sanktioneres efter samme principper.

Regeringen finder endvidere, at skærpelsen også bør omfatte de øvrige

sanktionsgrunde, der følger af § 42 a, stk. 10. Det drejer sig om sanktione-

ring, såfremt udlændingen udebliver fra en afhøring hos politiet eller Ud-

lændingestyrelsen, udviser voldelig eller truende adfærd, ikke udfører

nødvendige opgaver, eller såfremt udlændingen er efterlyst af politiet.

Den skærpede ordning vil navnlig kunne have konsekvenser for udlændin-

ge på tålt ophold. Udvisningsdømte udlændinge vil derimod som altover-

vejende hovedregel været afskåret fra at modtage tillægsydelse allerede,

fordi de ikke medvirker til udrejsen, jf. udlændingelovens § 42 a. Der vil

derfor som udgangspunkt ikke opstå spørgsmål om økonomiske konse-

kvenser som følge af manglende overholdelse af opholds-, melde- og un-

derretningspligten for denne gruppe af udlændinge.

Side 96 af 172

10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne i udlændingeloven om nedsættelse af økonomiske

ydelser ændres således, at manglende overholdelse af de forpligtelser mv.,

der følger af § 42 a, stk. 10, fremover som det klare udgangspunkt skal

have økonomiske konsekvenser for udlændinge på tålt ophold og kriminel-

le udviste.

Det foreslås endvidere, at den skærpede ordning også omfatter den fore-

slåede underretningspligt.

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste vil som det klare ud-

gangspunkt være pålagt opholdspligt i et udrejsecenter, hvor der er en ve-

derlagsfri bespisningsordning, og hvor udlændingen derfor modtager mad i

indkvarteringsstedets cafeteria. Det indebærer, at den pågældende udlæn-

ding ikke modtager ydelser til dækning af kost, men alene vil kunne mod-

tage en tillægsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Forslaget indebærer, at udbetaling af ydelser ophører, hvis den pågældende

er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespis-

ningsordning, såfremt udlændingen ikke overholder de forpligtelser, der er

omfattet af § 42 a, stk. 10. I praksis vil det indebære, at en udlænding ikke

får udbetalt tillægsydelse og – hvis udlændingen har børn – ikke får udbe-

talt forsørgertillæg.

Forslaget indebærer endvidere, at udbetaling af ydelser nedsættes, hvis

udlændingen undtagelsesvist er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor

der ikke er en vederlagsfri bespisningsordning. I praksis indebærer dette, at

den pågældende alene vil få udbetalt ydelser til dækning af kost (dvs.

grundydelse samt – hvis udlændingen har børn – den del af forsørgertil-

lægget, der angår dækning af udgifter til kost og eventuelt nedsat forsør-

gertillæg).

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste, der som alt overvejende består af enlige personer.

Den foreslåede ordning indebærer, at Udlændingestyrelsen skal træffe af-

gørelse om ophør af tillægsydelsen, hvis udlændingen ikke overholder sin

de forpligtelser, der følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 10,

Side 97 af 172

hvortil kommer manglende overholdelse af den foreslåede underretnings-

pligt.

Bestemmelsen forudsættes administreret således, at det – når der skal træf-

fes afgørelse om ophør eller nedsættelse af kontante ydelser – er konstate-

ret, at udlændingen ikke har overholdt en eller flere af forpligtelserne, og

at der ikke er undskyldelige årsager bag f.eks. en manglende overholdelse

af opholdspligten.

Herudover følger det af den foreslåede bestemmelse, at Udlændingestyrel-

sen ikke skal træffe afgørelse om ophør eller nedsættelse af kontante ydel-

ser, hvis ”særlige grunde taler derimod”. Der kan således forekomme sær-

lige tilfælde, hvor udlændingens personlige forhold gør det urimeligt at

fratage den pågældende de økonomiske ydelser. Heri ligger, at Udlændin-

gestyrelsen efter en konkret vurdering ikke skal træffe afgørelse om ophør

af kontante ydelser, hvis dette efter udlændingens personlige og familie-

mæssige forhold vil virke særligt belastende for udlændingen, f.eks. hvis

udlændingen er alvorligt svækket som følge af en livstruende sygdom.

Bestemmelsen vil navnlig have betydning for spørgsmålet om overtrædel-

se af de øvrige forpligtelser, der følger af den foreslåede bestemmelse.

Har Udlændingestyrelsen eller indkvarteringsoperatøren truffet afgørelse

om ophør af ydelser på grund af andre forhold, vil der i praksis ikke være

behov for også at tage stilling til, om en manglende overholdelse af for-

pligtelserne skal have konsekvenser for udbetaling af tillægsydelse til ud-

lændingen, idet den pågældendes ydelse allerede er ophørt.

Det er ikke en forudsætning efter den foreslåede bestemmelse, at den på-

gældende udlænding er indkvarteret i et udrejsecenter. Er der undtagelses-

vis tale om, at den pågældende er indkvarteret i et andet indkvarterings-

sted, vil bestemmelsen også finde anvendelse.

Som anført vil den skærpede ordning navnlig kunne have konsekvenser for

udlændinge på tålt ophold, mens udvisningsdømte udlændinge som alt-

overvejende hovedregel vil været afskåret fra at modtage tillægsydelse

allerede, fordi de ikke medvirker til udrejsen, jf. udlændingelovens § 42 a,

stk. 11, nr. 2. Er der imidlertid tale om, at den udvisningsdømte udlænding

medvirker til udrejsen, og er udlændingen pålagt meldepligt, vil bestem-

melsen også omfatte manglende overholdelse af en sådan meldepligt.

Side 98 af 172

11. Overflytning af klageadgang

11.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 34, stk. 1, kan politiet, indtil der er truffet afgø-

relse om, hvorvidt en udlænding uden lovligt ophold skal afvises, udvises,

overføres eller udsendes, iværksætte en række foranstaltninger med hen-

blik på at sikre udlændingens tilstedeværelse. Politiet kan efter bestemmel-

sen træffe afgørelse om, at udlændingen i sådanne tilfælde skal deponere

sit pas, anden rejselegitimation og billet hos politiet, stille en af politiet

fastsat sikkerhed, tage ophold efter politiets nærmere bestemmelse (op-

holdspligt) og pålægges meldepligt.

Efter udlændingelovens § 34, stk. 6, kan politiet anvende samme foran-

staltninger, som nævnt i stk. 1, når det må anses for nødvendigt for at sikre

tilstedeværelsen af en udlænding, der er i transit i en dansk lufthavn med

henblik på udsendelse.

Det er en betingelse for anvendelse af foranstaltningerne i § 34, stk. 1 og 6,

at de må anses for nødvendige for at sikre udlændingens tilstedeværelse.

Efter udlændingelovens § 34, stk. 2, kan politiet, hvis det skønnes hen-

sigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til

sagens behandling eller udrejsen, bestemme, at en udlænding skal give

møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter (meldepligt), såfremt

udlændingen er omfattet af en af bestemmelserne i § 34, stk. 2, nr. 1-4.

Meldepligt kan f.eks. pålægges, hvis en udlænding har indgivet ansøgning

om asyl i Danmark og ikke medvirker til sagens oplysning (nr. 1,) eller

hvis en udlænding uden rimelig grund efter tilsigelse udebliver fra en afhø-

ring ved Udlændingestyrelsen eller politiet (nr. 2.). Det vil være tilstrække-

ligt for at fastsætte meldepligt, at dette skønnes hensigtsmæssigt. Hensig-

ten med bestemmelsen er at give mulighed for en systematisk anvendelse

af meldepligten (om fornødent dagligt).

Efter udlændingelovens § 34, stk. 3, bestemmer politiet, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt for at sikre en udlændings tilstedeværelse eller medvirken

til udrejsen, at udlændingen skal give møde hos politiet på nærmere angiv-

ne tidspunkter. Meldepligten pålægges som udgangspunkt tre gange om

ugen og kan om fornødent pålægges dagligt.

Side 99 af 172

Bestemmelsen i § 34, stk. 3, omfatter navnlig afviste asylansøgere.

Efter udlændingelovens § 34, stk. 4, bestemmer politiet, medmindre særli-

ge grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7

eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men

som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der har fået

afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller

2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos poli-

tiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at

politiet har kendskab til udlændingens opholdssted. Meldepligten pålægges

som udgangspunkt dagligt.

Bestemmelsen i § 34, stk. 4, omfatter udlændinge på tålt ophold.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 34, stk. 5, at politiet medmin-

dre særlige grunde taler derimod bestemmer, at en udlænding, der er udvist

ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter §

35, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med hen-

blik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.

Bestemmelsen i § 34, stk. 5, omfatter udlændinge, der er udvist ved dom

på grund af kriminalitet. Efter bestemmelsen er det muligt at pålægge kri-

minelle udviste systematisk meldepligt med henblik på at sikre en effektiv

fuldbyrdelse af udvisningen. Meldepligten pålægges som udgangspunkt tre

gange om ugen og kan om fornødent pålægges dagligt.

Det fremgår af § 48, 2. pkt., at afgørelser efter § 34 kan træffes af Rigspo-

litichefen eller politidirektøren.

Det henhører under Rigspolitiet at beslutte, hvorledes kompetencen til at

træffe afgørelse efter § 34 mest hensigtsmæssig fordeles mellem Rigspoli-

tiet og politikredsene. Der følger ikke af forarbejderne til § 34 og § 48 no-

gen nærmere angivne forudsætninger for fordelingen af opgaver mellem

Rigspolitichefen (Rigspolitiet) og politidirektøren (politikredsene).

Tidligere har det henhørt under politikredsene at træffe afgørelse om an-

vendelse af foranstaltninger efter § 34, stk. 1 og 6, samt til dels § 34, stk. 2

(manglende medvirken til sagens behandling i Udlændingestyrelsen), mens

Rigspolitiet har truffet afgørelse om pålæg om meldepligt efter § 34, stk. 3,

4 og 5, samt til dels § 34 stk. 2 (manglende medvirken til udrejsen).

Side 100 af 172

Som led i en reorganisering af politiets varetagelse af opgaver på udlæn-

dingeområdet er kompetencen til at træffe afgørelser efter udlændingelo-

vens § 34, stk. 2, 3 og 5, blevet overført fra Rigspolitiet til Nordsjællands

Politi. Det forventes endvidere, at sager om kompetencen til at træffe afgø-

relse om meldepligt efter § 34, stk. 4, (over for udlændinge på tålt ophold)

på sigt vil blive overført til Nordsjællands Politi. Der er i forbindelse med

reorganisationen etableret et center, Udlændingecenter Nordsjælland, un-

der Nordsjællands Politi med ansvar for spørgsmål vedrørende bl.a. ud-

sendelse af udlændinge og anvendelse af udlændingeretlige foranstaltnin-

ger efter § 34. Centret har bl.a. til formål at sikre en kompetencemæssig

styrkelse af Nordsjællands Politis varetagelse af opgaver på udsendelses-

området, herunder sikre, at Rigspolitiets sagkundskab på området viderefø-

res. Bl.a. på den baggrund samles opgaverne i en politikreds.

Der foretages ikke i forbindelse med reorganiseringen ændringer i forde-

lingen af opgaver efter § 34, stk. 1, og 6, som således fortsat vil ligge hos

de enkelte politikredse.

Klager over afgørelser truffet efter § 34 kan påklages til Udlændinge-, In-

tegrations- og Boligministeriet, jf. § 48, stk. 2, 5. pkt. Der er herudover en

almindelig adgang til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63.

11.2. Ministeriets overvejelser

Som det fremgår, kan politiets afgørelser efter udlændingelovens § 34 om

anvendelse af foranstaltninger over for udlændinge i dag påklages til Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriet. I praksis påklages navnlig

rigspolitiets afgørelser om pålæg af meldepligt efter § 34, stk. 4, til udlæn-

dinge på tålt ophold. Herudover påklages i mindre omfang pålæg om for-

anstaltninger efter de øvrige bestemmelser i § 34.

Det henhører som nævnt under Rigspolitiet at beslutte, hvordan kompeten-

cen til at træffe afgørelse efter § 34 mest hensigtsmæssig fordeles mellem

Rigspolitiet og politikredsene.

Politikredsene træffer i dag afgørelse i sager efter udlændingelovens § 36,

stk. 1 og 2, samt til dels § 34, stk. 2 (manglende medvirken til sagens be-

handling i Udlændingestyrelsen).

Side 101 af 172

Som led i den reorganisering i politiet, der er ved at blive gennemført, er

kompetencen til at træffe afgørelse i sager om meldepligt ved manglende

medvirken til udrejsen (§ 34, stk. 2), klager over meldepligt for afviste

asylansøgere mv. (§ 34, stk. 3) og kriminelle udviste (§ 34, stk. 5) for ny-

ligt overført til Nordsjællands politi.

Sager om meldepligt for udlændinge på tålt ophold (§ 34, stk. 4) behandles

i dag af Rigspolitiet. Som nævnt er det dog forventningen, at disse sager

ligeledes bliver flyttet til Nordsjællands politi.

Da Rigspolitiet er overordnet myndighed for politikredsene, og besidder en

betydelig sagkundskab på området, og da spørgsmålet om, hvorvidt en

foranstaltning er proportional i høj grad også beror på en politifaglig vur-

dering, finder regeringen, at kompetencen til at behandle klager efter § 34

over foranstaltninger truffet af politidirektøren i første instans bør overflyt-

tes fra udlændinge-, integrations- og boligministeren til Rigspolitichefen.

De sager, hvor rigspolitiet træffer afgørelse i første instans, vil fortsat kun-

ne påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser om meldepligt og opholdspligt vil

kunne indbringes for domstolene efter grundlovens § 63.

11.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kompetencen til at behandle klager over politidirektørens

afgørelser efter § 34 overflyttes fra Udlændinge-, Integrations- og Bolig-

ministeriet til Rigspolitichefen.

Forslaget ændrer ikke ved, at det henhører under Rigspolitiet at beslutte,

hvorledes kompetencen til at træffe afgørelse efter § 34 mest hensigtsmæs-

sig fordeles mellem Rigspolitiet og politikredsene.

I det omfang, Rigspolitiet behandlerafgørelser efter § 34 i første instans,

vil der fortsat være klageadgang til Udlændinge-, Integrations- og Bolig-

ministeriet.

Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet efter § 34

af politidirektørerne kan ikke påklages til udlændinge-, integrations- og

boligministeren.

Side 102 af 172

Rigspolitiets og politikredsenes afgørelser truffet i medfør af udlændinge-

lovens § 34 vil – som hidtil – kunne indbringes for domstolene efter

grundlovens § 63.

12. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

12.1. Underretningspligten

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)

artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Det

følger endvidere af artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK, at en-

hver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden for dette skal have

ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 10, skal

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, som er pålagt at tage op-

hold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, 1. pkt., give underretning

til indkvarteringsoperatøren, hvis de agter at tage ophold uden for indkvar-

teringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00.

Der foreligger ministeriet bekendt ikke praksis fra Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol vedrørende en ordning svarende til den foreslåede.

Det forhold, at en udlænding på tålt ophold og en kriminel udvist skal ori-

entere indkvarteringsoperatøren (kriminalforsorgen) om, at den pågælden-

de har til hensigt ikke at opholde sig på indkvarteringsstedet, må imidlertid

antages at udgøre et indgreb, der er omfattet af EMRK artikel 8.

Den foreslåede underretningspligt må efter omstændighederne antages

ligeledes at udgøre et indgreb i de omfattede personers ret til at færdes frit

og til frit at vælge deres opholdssted efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægspro-

tokol til EMRK.

De nævnte indgreb vil være forenelige med EMRK, hvis de varetager et

anerkendelsesværdigt formål, er forskrevet ved lov og opfylder proportio-

nalitetskravet, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, og artikel 2, stk. 3, i 4. tillægs-

protokol til EMRK.

Side 103 af 172

Underretningspligten har til formål at sikre en bedre overholdelse af og

styrke kontrollen med opholdspligten. Indgrebet forfølger derfor hensynet

til at forebygge nye overtrædelser af opholdspligten og dermed forebygge

forbrydelse.

Underretningspligten må endvidere som udgangspunkt anses for at udgøre

et proportionalt indgreb.

Det må således konstateres, at der løbende sker overtrædelser af opholds-

pligten, og at der derfor er et væsentligt behov for at sikre bedre overhol-

delse af og styrke kontrollen med opholdspligten. Underretningspligten må

i den forbindelse antages alene at udgøre et indgreb af beskeden intensitet.

Der er således ikke tale om, at udlændingene skal oplyse baggrunden for,

at de agter ikke at opholde sig på indkvarteringsstedet, eller oplyse, hvor

de agter at tage ophold.

Underretningspligten er ikke absolut, idet der skal gøres undtagelse herfra,

hvis der er særlige grunde.

Særlige grunde kan f.eks. foreligge i tilfælde, hvor en udlænding har efter-

levet myndighedernes påbud om opholds-, melde- og underretningspligt i

en længere periode. Hvis forholdene i øvrigt taler herfor skal Udlændinge-

styrelsen i et sådan tilfælde træffe beslutning om ophævelse af underret-

ningspligten.

Reglerne om opholds-, melde- og underretningspligt skal i øvrigt admini-

streres i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, jf.

Højesterets dom af 1. juni 2012 (Ufr.2012.2874 H). Det indebærer bl.a., at

Udlændingestyrelsen løbende skal vurdere, om påbud om opholds-, melde-

og underretningspligt er i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser.

Det er på denne baggrund Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets

opfattelse, at underretningspligten ikke er mere indgribende end nødven-

digt og derfor er i overensstemmelse med EMRK.

13. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

14. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv.

Side 104 af 172

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

15. Administrative konsekvenser for borgerne

16. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

17. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

18. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været sendt

til høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedste-

forældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Central organisationernes

Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Fængselsforbund, Dansk PEN, Dansk So-

cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Den Danske-Helsinki-Komité for Menne-

skerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Etiske Råd, DIGNITY

– Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Finanstilsynet, Flygtningenæv-

net, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og øko-

nomichefer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Færøernes Landsstyre,

HK Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,

Kriminalforsorgens Lokale Præsteforening, Kriminalforsorgsforeningen,

Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen Adopti-

on og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen

KRIM, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Offerråd-

givningerne i Danmark, PRO-Vest, Politidirektørforeningen, Politiforbun-

det i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Red

Side 105 af 172

Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter,

SOS mod Racisme, Sø- og Handelsretten, UNHCR Regional Representati-

on for Nothern Europe, Ægteskab uden grænser.

19. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Negative konsekven-

Mindreudgifter

ser/Merudgifter

Økonomiske

konsekven-

ser for stat,

kommuner

og regioner

Administra-

tive konse-

kvenser for

stat, kom-

muner

regioner

Økonomiske

Ingen

konsekven-

ser for er-

hvervslivet

Administra-

Ingen

tive konse-

kvenser for

erhvervsli-

vet

Miljømæs-

Ingen

sige konse-

kvenser

Administra-

Ingen

tive konse-

kvenser for

borgerne

Forholdet til

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

EU-retten

Side 106 af 172

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Side 107 af 172

Efter den gældende bestemmelse i 34 a kan Udlændingestyrelsen beslutte,

at en udlænding på tålt ophold, som gentagne gange er straffet for mang-

lende overholdelse af et opholdspåbud, jf. § 42 a, stk. 8, jf. § 60, stk. 1,

som en foranstaltning til at styrke kontrollen med overholdelsen af op-

holdspåbuddet, jf. § 42 a, stk. 9, i en periode på 1 måned, skal registreres

ved ind- og udgang af indkvarteringsstedet ved en elektronisk sender, som

monteres på udlændingens person.

Bestemmelsen omhandler alene udlændinge på tålt ophold, hvorimod kri-

minelle udviste ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

Bestemmelsen har ikke været anvendt i praksis.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4, at indføre en ny ordning, hvorefter

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, som overtræder deres

opholds-, melde- eller underretningspligt fremover som udgangspunkt skal

afsone en del af straffen i fodlænke i indkvarteringsstedet.

Som følge heraf foreslås det at ophæve den eksisterende ordning i

§ 34 a,

hvorefter fodlænke kan påmonteres som en administrativ udlændingeretlig

foranstaltning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.3. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Til 35 a

Forslaget indebærer, at der i udlændingeloven indføres en særlig adgang til

at varetægtsfængsle en udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist,

der overtræder sin opholds-, melde- eller den foreslåede underretnings-

pligt.

Det foreslås således i

stk. 1,

at en udlænding kan varetægtsfængsles, når

der er begrundet mistanke om, at udlændingen gentagne gange har over-

trådt pålæg, der er meddelt udlændingen efter § 34, stk. 4, § 34, stk. 5, § 42

a, stk. 8, 1. pkt., eller § 42 a, stk. 10. Der er tale om en helt særlig vare-

tægtshjemmel, der kun finder anvendelse ved overtrædelse af opholds-,

Side 108 af 172

melde- og underretningspligt for udlændinge på tålt ophold og kriminelle

udviste.

Det foreslås, at der stilles krav om, at der er en begrundet mistanke om, at

en sigtet har begået gentagne overtrædelser af udlændingelovens § 34, stk.

4 eller 5 (meldepligt), eller § 42 a, stk. 8, 1. pkt. (opholdspligt) eller den

foreslåede § 42 a, stk. 10 (underretningspligt). Mistankekravet svarer til,

hvad der kræves for at træffe bestemmelse om varetægtsfængsling efter

retsplejelovens § 762, stk. 1.

Gentagne overtrædelser af opholds-, melde- eller underretningspligten kan

eksempelvis foreligge, når en udlænding, der ikke tidligere er dømt for

overtrædelse af kontrolforpligtelserne i en periode på 4 måneder har over-

trådt sine forpligtelser i et væsentligt omfang. Er der tale om, at den på-

gældende tidligere har været dømt for overtrædelse af kontrolforpligtelser-

ne, vil der allerede efter 2 måneders væsentlige overtrædelser kunne ske

fængsling.

Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt række af overtrædelser,

men det må dog forudsættes, at den pågældende udlænding inden for den

pågældende periode i væsentligt omfang har misligholdt sine forpligtelser.

En væsentlig misligholdelse kan f.eks. foreligge i et 1. gangstilfælde, hvis

der samlet er begrundet mistanke om mindst 150 overtrædelser inden for

en periode på 4 måneder. I 2. gangstilfælde og derudover kan der være tale

om en væsentlig misligholdelse, hvis der samlet er begrundet mistanke om

50 overtrædelser inden for en 2 måneders periode. Det vil altid bero på en

konkret vurdering.

Det forhold, at en udlænding inden for perioden i et mindre omfang har

overholdt sine forpligtelser, vil således være uden betydning, såfremt peri-

oden som helhed har været præget af manglende overholdelse.

Det er som udgangspunkt heller ikke en betingelse, at udlændingen har

misligholdt alle tre forpligtelser i perioden, når blot der samlet er tale om

en væsentlig overtrædelse inden for perioden. Det er som udgangspunkt

tilstrækkeligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af én af forplig-

telserne.

Den pågældende vil alene kunne varetægtsfængsles, efter at udlændingen

af anklagemyndigheden har været fremstillet for retten med henblik på

Side 109 af 172

stillingtagen til varetægtsfængsling. Det er således retten, der træffer be-

stemmelse om varetægtsfængsling.

I praksis vil anklagemyndigheden typisk fremlægge oplysninger fra an-

meldelser fra Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet om udlændingens

manglende overholdelse af opholds-, melde- eller underretningspligt. Dette

kan f.eks. bestå i dokumentation af oplysninger fra den elektroniske ad-

gangskontrol i indkvarteringsstedet eller andre oplysninger, der måtte dan-

ne grundlag for anmeldelsen.

Domstolene vil i forbindelse med vurderingen af sagen skulle tage stilling

til, om varetægtsfængslingen udgør et proportionalt indgreb i forhold til

den forvoldte forstyrrelse af den sigtede forhold, sagens betydning og den

retsfølge, som kan ventes, hvis den sigtede findes skyldig.

Det foreslås i § 35 a,

stk. 2,

at retsplejelovens bestemmelser om varetægts-

fængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, i øvrigt finder

anvendelse ved varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 a.

Henvisningen til retsplejelovens regler i den foreslåede bestemmelse om-

fatter ikke blot bestemmelserne om varetægtsfængsling i retsplejelovens

kapitel 70, men også de relevante bestemmelser i retsplejelovens øvrige

kapitler, herunder bestemmelserne i kapitel 62 og 63 om rettens stedlige og

saglige kompetence, bestemmelsen i § 731, stk. 1, litra a, om advokatbe-

skikkelse, og bestemmelserne i kapitel 85 om kæremål.

Retsplejelovens bestemmelse i § 762, stk. 3, hvorefter varetægtsfængsling

ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf

af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i

misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens

betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig, vil

endvidere finde anvendelse. Der vil således efter den foreslåede bestem-

melse i udlændingelovens § 35 a ikke kunne ske varetægtsfængsling, så-

fremt varetægtsfængslingen ikke kan anses for proportional i forhold til

den lovovertrædelse, som udlændingen er mistænkt for at have begået.

Henvisningen omfatter endvidere retsplejelovens bestemmelser om foran-

staltninger, der fastsættes i medfør af retsplejelovens § 765 til at træde i

stedet for varetægtsfængsling. Der vil således kunne træffes afgørelse om

Side 110 af 172

varetægtsfængsling i surrogat – eksempelvis ved at den sigtede skal under-

give sig psykiatrisk behandling på et hospital eller lignende.

Den foreslåede angivelse i § 35 a, stk. 23, af, at retsplejelovens regler i

øvrigt finder anvendelse, er endvidere foretaget for herved at markere, at

udlændingelovens § 35 a er et supplement til retsplejelovens bestemmelser

om varetægtsfængsling, og at retsplejelovens regler derfor ikke finder an-

vendelse, i det omfang betingelserne i udlændingelovens § 35 a er opfyldt.

Dette indebærer, at anklagemyndigheden skal nedlægge principal påstand

om varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 a. I det omfang § 35 a

ikke finder anvendelse, vil der dog, hvis betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt, kunne ske varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1

og 2, samt udlændingelovens §§ 35 og 36.

Til § 35 b

Det foreslås i § 35 b,

stk. 1,

at der indføres en særlig hjemmel til at vare-

tægtsfængsling kan ske på bopælen i indkvarteringsstedet ved brug af fod-

lænke. Hvis betingelserne efter § 35 a, stk. 1 er opfyldt, træffer retten såle-

des, hvis sigtede samtykker heri, bestemmelse om anbringelse af udlæn-

dingen uden for varetægtsfængsel på bopælen i indkvarteringsstedet under

intensiv overvågning og kontrol, medmindre særlige forhold taler herimod.

Den foreslåede ordning har karakter af varetægtsfængsling i surrogat og

svarer til ordningen i retsplejelovens § 765, hvorefter retten under nærmere

betingelser kan bestemme, at en sigtet skal varetægtsfængsles i surrogat.

Der er imidlertid tale om en ny form for surrogatvaretægtsfængsling, hvor

den pågældende skal opholde sig på sin bopæl i indkvarteringsstedet under

intensiv overvågning og kontrol (fodlænke).

Med lovforslaget lægges der op til, at retten som udgangspunkt træffer

bestemmelse om varetægtsfængsling på bopælen i indkvarteringsstedet.

Der er dog en forudsætning, at den pågældende udlænding samtykker heri.

Såfremt udlændingen ikke vil meddele sit samtykke, vil udlændingen i

stedet skulle varetægtsfængsles i et arresthus. Samtykke kan gives skrift-

ligt eller mundtligt over for dommeren i retten.

Side 111 af 172

Hvis udlændingen giver samtykke, foreslås det, at retten træffer bestem-

melse om varetægtsfængsling i fodlænke på bopælen i indkvarteringsste-

det, medmindre særlige forhold taler derimod.

Særlige forhold, som taler imod varetægtsfængsling i fodlænke på bopælen

i indkvarteringsstedet foreligger, hvis der er en konkret er grund til at an-

tage, at udlændingen ikke kan tilpasse sig forholdene under varetægts-

fængslingen i indkvarteringsstedet, herunder hvis der er formodning for, at

den pågældende vil unddrage sig varetægtsfængslingen.

Såfremt den pågældende tidligere er undveget fra varetægtsfængsling eller

afsoning i indkvarteringsstedet, kan dette ligeledes udgøre særlige grunde,

der taler imod varetægtsfængsling i indkvarteringsstedet.

Der kan endvidere foreligge særlige forhold, hvis udlændingen tidligere

har udvist voldelig eller generende adfærd over for andre beboere på ind-

kvarteringsstedet.

Ved udlændingens bopæl i indkvarteringsstedet forstås det værelse, som

udlændingen har fået eller får anvist. Udlændingens bopæl vil endvidere

omfatte fælles sanitære faciliteter, i det omfang sådanne ikke er etableret i

direkte tilknytning til værelset. Er der i den bygning, hvor udlændingens

værelse ligger, et fælles tv- og aktivitetsrum eller lignende, vil dette også

henregnes som en del af en udlændingens bopæl. Udlændingen vil endvi-

dere have mulighed for at gå udenfor og opholde sig i umiddelbar tilknyt-

ning til den bygning, hvor udlændingens værelse er.

Udlændingen vil have adgang til at forlade bopælen af højst 1 times varig-

hed i forbindelse med hvert måltid. Det forudsættes, at udlændingen i den

forbindelse alene kan tage ophold i det cafeteria mv., hvor disse måltider

serveres.

Det forudsættes, at Kriminalforsorgen i forbindelse med varetægtsfængs-

lingens iværksættelse nærmere anviser det område, som udgør udlændin-

gens bopæl, således at den pågældende har en klar forståelse af, hvor han

eller hun har pligt til at opholde sig.

Det foreslås, at varetægtsfængslingen sker i fodlænke. Det foreslås i den

forbindelse, at der som udgangspunkt vil blive anvendt samme elektroni-

ske overvågningsteknik som ved afsoning i fodlænke efter de gældende

Side 112 af 172

regler i straffuldbyrdelseslovens kapital 13 a og efter den foreslåede ad-

gang til afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet.

Det foreslås i medfør af

stk. 2,

at der indføres en bemyndigelse til, at ud-

lændinge-, integrations- og boligministeren efter forhandling med justits-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om varetægtsfængslingens iværk-

sættelse og gennemførelse, samt anvendelse af elektronisk overvågning,

herunder karakteren af elektronisk kontrol mv.

Det foreslås således, at den nærmere udmøntning af forholdene under va-

retægtsfængslingen, herunder ordningen med varetægtsfængsling i fod-

lænke på bopælen i indkvarteringsstedet foretages i en bekendtgørelse. Der

vil i den forbindelse blive fastsat regler om forholdene under varetægts-

fængslingen, herunder regler om udlændingens rettigheder og pligter under

varetægtsfængslingen, kontakt til samfundet mv. Der vil herudover blive

fastsat regler om, hvilke vilkår, der gælder under varetægtsfængslingen og

konsekvenser ved manglende overholdelse af vilkårene, ligesom der vil

blive fastsat regler om tilsynet og kontrollen med udlændingen under vare-

tægtsfængslingen.

Ordningen foreslås udmøntet, så det er kriminalforsorgen, der står for va-

retagelsen og gennemførelsen af varetægtsopholdet på bopælen i indkvar-

teringsstedet. Det vil ligeledes være kriminalforsorgen, der fører tilsyn

med udlændingen i den periode, hvor udlændingen er varetægtsfængslet i

fodlænke, herunder fører tilsyn med, om udlændingen opholder sig på sin

bopæl i indkvarteringsstedet.

Det bemærkes i den forbindelse, at udlændingen ikke vil være underlagt

opholds-, melde- og underretningspligt under varetægtsfængslingen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 6 og 7.

Til nr. 3

Der gælder i dag ikke regler om, at en udlænding, som er pålagt opholds-

pligt i et bestemt indkvarteringssted, skal underrette myndighederne, hvis

udlændingen ikke opholder sig i indkvarteringsstedet i aften- og natteti-

merne.

Side 113 af 172

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 42 a, stk. 10,

bestemmer Udlændin-

gestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding,

som er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted efter § 42 a,

stk. 8, 1. pkt., skal give underretning til indkvarteringsoperatøren (krimi-

nalforsorgen), hvis udlændingen har til hensigt at tage ophold uden for

indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres en underretnings-

pligt for udlændinge, der er pålagt opholdspligt, og indebærer, at udlæn-

dingen skal give underretning, hvis udlændingen har til hensigt at opholde

sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00.

Den foreslåede bestemmelse omfatter udlændinge på tålt ophold og krimi-

nelle udviste, der er pålagt opholdspligt, jf. herved at udlændingen skal

være pålagt opholdspligt efter ”§

42 a, stk. 8, 1. pkt.”

Afviste asylansøgere

og andre udlændinge uden lovligt ophold i øvrigt, der pålægges opholds-

pligt, vil derimod ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse og vil

derfor ikke kunne pålægges underretningspligt, uanset at de er pålagt op-

holdspligt.

Med et ”bestemt

indkvarteringssted”

menes det sted, hvor udlændingen får

påbud om at tage ophold. Det vil for udlændinge på tålt ophold og krimi-

nelle udviste som den overvejende hovedregel være Udrejsecenter Kærs-

hovedgård. Bestemmelsen omfatter dog også udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste, der undtagelsesvis er meddelt opholdspligt i et andet

indkvarteringssted. Det afgørende er, at udlændingen er pålagt opholds-

pligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt.

Udlændingen skal give underretning, hvis udlændingen ”har

til hensigt”

tage ophold uden for indkvarteringsstedet.

Heri ligger, at udlændingen skal give underretning, inden udlændingen

forlader indkvarteringsstedet, eller, hvis udlændingen allerede opholder sig

uden for indkvarteringsstedet, inden kl. 23. Hvis en udlænding f.eks. forla-

der indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00, skal ud-

lændingen give meddelelse herom, inden eller i forbindelse med at ind-

kvarteringsstedet forlades. Hvis en udlænding f.eks. opholder sig uden for

indkvarteringsstedet kl. 22.00 og først forventer at vende tilbage efter kl.

23.00, skal den pågældende have givet meddelelse herom inden kl. 23.00.

Side 114 af 172

Giver en udlænding, der opholder sig uden for indkvarteringsstedet, først

underretning efter kl. 23, anses underretningspligten ikke for at være op-

fyldt. Giver den pågældende meddelelse f.eks. kl. 23.05, vil der være tale

om en overtrædelse af underretningspligten. Hvis en udlænding har forladt

indkvarteringsstedet inden kl. 23.00, vil bestemmelsen således være fuld-

byrdet, hvis der ikke er givet underretning herom inden dette tidspunkt.

Forlader udlændingen indkvarteringsstedet mellem kl. 23.00 og 06.00

uden at give underretning herom, vil der ligeledes være tale om en over-

trædelse af underretningspligten. Bestemmelsen er således i denne situati-

on fuldbyrdet på det tidspunkt, hvor den pågældende forlader indkvarte-

ringsstedet uden at underrette herom.

Det påhviler den enkelte udlænding at give meddelelse til myndighederne

på en sådan måde, at det står klart, at der er tale om en underretning om, at

udlændingen har til hensigt at tage ophold uden for indkvarteringsstedet i

tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00. Udlændingen kan, inden eller i for-

bindelse med at en udlænding forlader indkvarteringsstedet, f.eks. give

meddelelse til vagten, som herefter vil notere dette. Opholder en udlæn-

ding sig uden for indkvarteringsstedet, vil udlændingen kunne ringe til

indkvarteringsstedet og til indkvarteringsoperatøren (kriminalforsorgen)

underrette om, at den pågældende ikke vil komme tilbage til indkvarte-

ringsstedet inden kl. 23.00.

En underretning skal meddeleles personligt af den pågældende. En person

kan således ikke give underretning på vegne af en anden.

Underretningspligten har alene til formål at sikre, at myndighederne får

oplysninger om, at en udlænding ikke agter at opholde sig på indkvarte-

ringsstedet.

Indkvarteringsoperatøren skal ikke – i forbindelse med at underretningen

modtages – give tilladelse til, at udlændingen udebliver fra indkvarterings-

stedet. Tilladelse til ophold uden for indkvarteringsstedet vil som hidtil

efter ansøgning skulle gives af Udlændingestyrelsen, hvis der en særlig

begrundelse herfor. Har Udlændingestyrelsen meddelt udlændingen tilla-

delse til ophold uden for indkvarteringsstedet, vil underretningspligten

ikke finde anvendelse i den periode, som tilladelsen omfatter. På tidpunk-

tet, hvor tilladelsen udløber, vil underretningspligten på ny gælde for den

enkelte udlænding.

Side 115 af 172

Det er endvidere ikke et krav, at udlændingen over for indkvarteringsope-

ratøren oplyser, hvor udlændingen i stedet agter at opholde sig, eller nær-

mere oplyser om baggrunden for, at udlændingen tager ophold uden for

indkvarteringsstedet.

Såfremt en udlænding forlader indkvarteringsstedet uden at give underret-

ning herom, men efterfølgende meddeles tilladelse til opholdet uden for

indkvarteringsstedet, vil der ikke være tale om en overtrædelse af under-

retningspligten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen bliver akut

syg og derfor må indlægges på hospital.

Ophæves opholdspligten, vil underretningspligten også blive ophævet.

En underretning kan alene omfatte den førstkommende nat, hvor udlæn-

dingen agter at opholde sig uden for indkvarteringsstedet, eller alene det

tidsrum i løbet af natten, hvor udlændingen agter at opholde sig uden for

indkvarteringsstedet. En udlænding kan således ikke ved at oplyse, at ud-

lændingen agter at opholde sig uden indkvarteringscentret i en længere

periode, der omfatter flere dage, dermed opfylde sin underretningspligt for

perioden efter den første nat.

For at opfylde underretningspligten skal udlændingen således orientere

indkvarteringsoperatøren, hver gang udlændingen ikke opholder sig på

indkvarteringsstedet inden for det anførte tidsrum. Er der tale om, at ud-

lændingen flere gange i løbet af en nat færdes ud og ind af indkvarterings-

stedet, vil det dog være tilstrækkeligt, at udlændingen, inden første gang

indkvarteringsstedet forlades, har orienteret herom.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingestyrelsen skal træffe

afgørelse om påbud om underretningspligt,

medmindre særlige grunde

taler derimod.

Udlændingestyrelsen vil derfor alene kunne undlade at træffe afgørelse om

underretningspligt, hvis særlige grunde taler derimod. Dette omfatter navn-

lig tilfælde, hvor det i det konkrete tilfælde må anses at være helt ubetæn-

keligt at undlade at træffe afgørelse om underretningspligt, f.eks. fordi

udlændingen gennem en længere periode har overholdt alle forpligtelser,

og der derfor ikke er helt samme behov for at opretholde en underretnings-

pligt. Det vil også være tilfældet, hvis det vil være uforeneligt med Dan-

Side 116 af 172

marks internationale forpligtelser at pålægge en udlænding at give under-

retning til indkvarteringsoperatøren, jf. herved de almindelige bemærknin-

ger, afsnit 11.1. Hvis f.eks. en udlænding har efterlevet myndighedernes

påbud om opholds- og melde- og underretningspligt i en sådan periode, jf.

Højesterets dom af 1. juni 2012 (Ufr.2012.2874 H), at opretholdelse heraf i

det konkrete tilfælde må anses for et indgreb i den pågældendes bevægel-

sesfrihed i strid med f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons artikel 2 i 4. tillægsprotokol, vil sådanne kontrolforanstaltninger ikke

kunne pålægges.

Det forudsættes, at indkvarteringsoperatøren (kriminalforsorgen) giver

meddelelse om overtrædelse af underretningspligten til Udlændingestyrel-

sen.

Den nærmere tilrettelæggelse af, hvordan underretningspligten afvikles i

praksis, overlades til kriminalforsorgen i samarbejde med Udlændingesty-

relsen.

Lovforslaget ændrer ikke reglerne om opholdspligt.

Der foreslås desuden ikke ændringer i Udlændingestyrelsens praksis for,

hvornår en udlænding skal gives tilladelse til at tage kortere ophold uden

for indkvarteringsstedet, f.eks. til weekendophold hos de pågældendes

familier.

Det foreslås, at overtrædelse af underretningspligten straffes med bøde

eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år og 6 måne-

der, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 60, stk. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 14.

Da underretningspligten foreslås indført med henblik på at sikre en bedre

overholdelse af opholdspligten, og da der ikke er adgang til at påklage en

afgørelse om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, foreslås det,

at påbud om underretningspligt heller ikke er undergivet klageadgang, jf.

udlændingelovens § 46 a, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.

Til nr. 4

Side 117 af 172

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at der foreslås at ind-

sætte et nyt stykke 13 i udlændingelovens § 42 a.

Fratagelse af økonomiske ydelser i forhold til udlændinge på tålt ophold

og kriminelle udviste vil herefter fremover være reguleret af den foreslåe-

de bestemmelse i stk. 13.

Der henvises i øvrigt til afsnit 10 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at der foreslås at ind-

sætte et nyt stykke 13 i udlændingelovens § 42 a.

Fratagelse af økonomiske ydelser i forhold til udlændinge på tålt ophold

og kriminelle udviste vil herefter fremover være reguleret af den foreslåe-

de bestemmelse i stk. 13.

Der henvises i øvrigt til afsnit 10 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at der foreslås at ind-

sætte et nyt stykke 13 i udlændingelovens § 42 a.

Fratagelse af økonomiske ydelser i forhold til udlændinge på tålt ophold

og kriminelle udviste vil herefter fremover være reguleret af den foreslåe-

de bestemmelse i stk. 13.

Der henvises i øvrigt til afsnit 10 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 7

Side 118 af 172

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 42 a, stk. 13,

skal Udlændingestyrel-

sen bestemme, at en udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist ikke

får udbetalt kontante ydelser, når den pågældende er indkvarteret på et

indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at

udlændingen alene får udbetalt grundydelse, forsørgertillæg, og nedsat

forsørgertillæg, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarterings-

sted uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt udlændingen er om-

fattet af de i bestemmelsens nr. 1-7 nævnte grunde til ophør eller nedsæt-

telse af udbetalte ydelser.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste.

De grunde til ophør eller nedsættelse af udbetaling af økonomiske ydelser,

som fremgår af den foreslåede bestemmelses nr. 1-7, svarer som udgangs-

punkt til de grunde, der følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk.

10, nr. 1-6.

Dog gælder det derudover, at også overtrædelse af underretningspligten

kan føre til ophør eller nedsættelse af ydelserne. Denne ophørsgrund findes

ikke i den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 10, idet underretningsplig-

ten først indføres med dette lovforslag, og idet det alene er udlændinge på

tålt ophold og kriminelle udviste, som kan blive underlagt en underret-

ningspligt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingestyrelsen som ud-

gangspunkt skal bestemme, at udbetaling af økonomiske ydelser skal op-

høre eller nedsættes.

Udlændingestyrelsen skal efter

nr. 1

træffe sådan bestemmelse, hvis ud-

lændingen er indkaldt til en afhøring hos Udlændingestyrelsen eller politi-

et, som vedkommende udebliver fra. Det kan f.eks. være en afhøring af

udlændingen med henblik på at fastlægge mulighederne for udsendelse.

Det er forudsætning, at der er tale om en afhøring, som skal afholdes som

led i varetagelsen af opgaver efter udlændingeloven. En afhøring, der ind-

kaldes af politiet f.eks. som led i politimæssig efterforskning, vil derimod

ikke være omfattet af bestemmelsen.

Udlændingestyrelsen skal efter

nr. 2

træffe en sådan bestemmelse, hvis

udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer,

Side 119 af 172

der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge,

eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet.

Det er ingen betingelse, at der samtidig er indgivet anmeldelse om eller

rejst sigtelse for strafbart forhold.

Bestemmelsens nr. 3, 4 og 5 omfatter manglende overholdelse af de ud-

lændingeretlige kontrolforpligtelser, som kan pålægges udlændinge på tålt

ophold og kriminelle udviste.

Udlændingestyrelsen skal således efter

nr. 3

bestemme, at udbetaling af

ydelser skal ophører eller nedsættes, hvis udlændingen ikke efterkommer

styrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlæn-

dingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 8, 1. pkt (opholdspligt).

Udlændingestyrelsen skal endvidere efter

nr. 4

træffe en sådan afgørelse,

hvis udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om, at udlæn-

dingen skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, jf. §

34, stk. 4 og 5 (meldepligt).

Endvidere skal Udlændingestyrelsen efter

nr. 5

træffe en sådan afgørelse,

hvis udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse

om, at udlændingen skal give underretning til indkvarteringsoperatøren,

hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 har til hensigt at

opholde sig uden for indkvarteringsstedet.

Spørgsmålet om, hvilken dag en overtrædelse af underretningspligten skal

henregnes til, vil bero på en vurdering af, hvornår udlændingen senest

skulle have underrettet indkvarteringsoperatøren om, at udlændingen ikke

ville være til stede i indkvarteringsstedet. Til brug for denne vurdering kan

indgå oplysninger fra den elektroniske adgangskontrol. Er der f.eks. tale

om, at udlændingen har forladt indkvarteringsstedet kl. 01.30, vil udlæn-

dingen senest på dette tidspunkt skulle have underrettet indkvarteringsope-

ratøren herom.

Efter de foreslåede bestemmelser om manglende overholdelse af de ud-

lændingeretlige kontrolforpligtelser er det ikke et krav, at den enkelte ud-

lænding har overtrådt alle tre forpligtelser på en enkelt dag. Det er til-

strækkeligt for, at det skal have økonomiske konsekvenser, at udlændingen

har overtrådt en enkelt af de nævnte forpligtelser. Udlændingestyrelsen vil

som hidtil skulle træffe afgørelse om ophør af ydelserne indtil Udlændin-

Side 120 af 172

gestyrelsen vurderer, at udlændingen opfylder sine forpligtelser i et sådant

omfang, at der er grundlag for at genoptage udbetalingen.

Udlændingestyrelsen vil efter

nr. 6

skulle træffe sådan bestemmelse, hvis

en udlænding tilsidesætter et pålæg om at udføre de i § 42 d, stk. 1, nævnte

nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet. Det

vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt, at udlændingen alene del-

vist tilsidesætter sine forpligtelser.

Udlændingestyrelsen vil efter

nr. 7

kunne træffe sådan bestemmelse, hvis

politiet har sat spærrekort på en udlænding i Det Centrale Kriminalregister,

fordi udlændingen ikke træffes ved forkyndelse af en afgørelse eller ved

udrejsekontrollen dagen efter udrejsefristens udløb, eller fordi en udlæn-

ding på tålt ophold eller kriminel udvist ikke opholder sig på det asylcen-

ter, hvor vedkommende er indkvarteret. Udlændingestyrelsens afgørelse

vil i den forbindelse blive sendt til politiet, som forkynder afgørelsen for

den pågældende udlænding, hvis politiet er eller måtte blive bekendt med

udlændingens opholdssted.

Udlændingestyrelsen kan, selv om udlændingen er omfattet af § 42 a, stk.

13, nr. 1-7, efter en konkret vurdering undlade at træffe sådan bestemmel-

se, hvis udlændingens manglende medvirken er bagatelagtig eller undskyl-

delig, eller hvis inddragelse af ydelserne efter udlændingens personlige og

familiemæssige forhold vil virke særlig belastende for udlændingen, f.eks.

hvis udlændingen har børn i den undervisningspligtige alder, eller hvis

udlændingen er alvorligt syg.

I tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om ikke at dæk-

ke udlændingens udgifter til underhold, vil udlændingen ikke kunne opnå

støtte til dækning af de pågældende udgifter i medfør af anden lovgivning,

herunder efter sociallovgivningens bestemmelser.

Udlændingestyrelsens afgørelser om ikke at dække udlændingens udgifter

til underhold vil kunne indbringes for udlændinge-, integrations- og bo-

ligministeren, jf. den gældende § 46 a.

Tillægsydelsen bagudbetales som hidtil hver 14. dag.

Spørgsmålet om beregning af tillægsydelsen videreføres uændret.

Side 121 af 172

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 10 i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 8

Der er tale om en ændring som følge af de foreslåede bestemmelser i ud-

lændingelovens § 42 a, stk. 10 og 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 7.

Ændringen indebærer, at Udlændingestyrelsen til brug for en afgørelse

efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 13, uden

udlændingens samtykke kan indhente oplysninger om udlændingens hel-

bredsforhold hos indkvarteringsoperatøren.

Til nr. 9

Der er tale om en ændring som følge af de foreslåede bestemmelser i ud-

lændingelovens § 42 a, stk. 10 og 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 7.

Ændringen indebærer, at også udlændinge, der er omfattet af den foreslåe-

de bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 13, kan få forsørgertillæg.

Til nr. 10

Det foreslås at ændre

§ 46 a, stk. 1, 1. pkt.,

at der ikke vil være klagead-

gang til udlændinge-, integrations- og boligministeren i sager, hvor en ud-

lænding pålægges underretningspligt.

Dette skyldes, at underretningspligten er en forpligtelse, som skal sikre en

bedre overholdelse af opholdspligten, og da der ikke er adgang til at klage

i sager om påbud om opholdspligt, skønnes der heller ikke behov for at

have klageadgang i sager om påbud om underretningspligt.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i § 1, nr. 12,

foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 48 om kompetencen i sager om klager

over foranstaltninger truffet efter § 34.

Til nr. 12

Side 122 af 172

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 2

i § 48, hvorefter klager over poli-

tidirektørens afgørelser efter § 34 kan påklages til Rigspolitichefen, mens

Rigspolitichefens afgørelser efter § 34 kan påklages til udlændinge-, inte-

grations- og boligministeren.

Den foreslåede stk. 2 indebærer endvidere, at Rigspolitichefens afgørelser

i klagesager over afgørelser truffet efter § 34 af politidirektørerne ikke kan

påklages til udlændinge-, integrations- og boligministeren, idet sagen alle-

rede vil være behandlet i 2 instanser.

Politidirektøren behandler i dag sager om foranstaltninger efter § 34, stk.

1-3, § 34, stk. 5 og 6. Rigspolitiet træffer i dag afgørelse i sager om mel-

depligt for udlændinge på tålt, jf. § 34, stk. 4. Det forventes, at afgørelses-

kompetencen i sager efter § 34, stk. 4, på sigt udlægges til Nordsjællands

Politi.

Afgørelserne har hidtil kunne påklages til Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet. Det foreslås imidlertid, at kompetencen til at behandle

klager over politidirektørens afgørelser overføres til Rigspolitiet, som er

overordnet myndighed for politikredsene.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 11.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 60, stk. 1,

1. pkt., at overtrædelse af de i medfør af § 34, § 42 a, stk. 7, 3. pkt., § 42 a,

stk. 8, 1. og 2. pkt., eller § 42 d, stk. 2, 2. pkt., givne pålæg, § 39, stk. 1 og

3, § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2 og 4, og § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og stk.

9, 3. pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladel-

se efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder

med fængsel indtil 1 år.

Ved lov nr. 1397 af 27. december 2008 blev strafferammen i udlændinge-

lovens § 60, stk. 1, 1. pkt., hævet fra 4 måneder, således at straffen, i til-

fælde hvor der foreligger skærpende omstændigheder, kan udgøre fængsel

indtil 1 år.

Det fremgår af de specielle bemærkninger hertil, jf. lovens § 1, nr. 7, at det

forudsættes, at den skærpede strafferamme alene finder anvendelse i sager,

hvor udlændinge på tålt ophold ikke overholder en pålagt meldepligt, jf.

Side 123 af 172

udlændingelovens § 34, stk. 3 (nu § 34, stk. 4), eller hvor disse udlændinge

ikke overholder et påbud om at tage ophold i Center Sandholm, jf. § 42 a,

stk. 8, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 1397 som fremsat, s. 1933.

Det fremgår videre, at for så vidt angår overtrædelse af de øvrige bestem-

melser, som er nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 1, forudsættes det, at

den hidtidige strafferamme på fængsel indtil 4 måneder, i tilfælde hvor der

foreligger skærpende omstændigheder, fortsat finder anvendelse.

Med den foreslåede ændring, ændres ”§ 34” til: ”§ 34, stk. 1-3 og stk. 6,”,

ligesom overtrædelse af § 42 a, stk. 8, 1. pkt., udgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 14, hvorefter det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 60,

stk. 2, hvorved overtrædelse af opholds-, meldepligt eller underretnings-

pligt fremover vil blive reguleret selvstændigt i stk. 2.

Der foretages endvidere en rettelse som følge af lov nr. 102 af 3. februar

2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familie-

sammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse

af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om

inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.).

Ved denne lovændring blev udlændingelovens § 42 a, stk. 8, ophævet, men

der blev ikke konsekvensrettet i § 60, stk. 1, 1. pkt. vedrørende § 42 a, stk.

8, 3. pkt. Bestemmelsen ændres således nu til § 42 a, stk. 8, 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.

Til nr. 14

Efter udlændingelovens § 60, stk. 1, straffes overtrædelse af opholds- eller

meldepligten med bøde eller underskærpende omstændigheder med fæng-

sel indtil 1 år.

Ved lov nr. 1397 af 27. december 2008 blev strafferammen i udlændinge-

lovens § 60, stk. 1, 1. pkt., hævet fra 4 måneder, således at straffen, i til-

fælde hvor der foreligger skærpende omstændigheder, kan udgøre fængsel

indtil 1 år.

Side 124 af 172