Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 84
Offentligt
Desiderata i dansk islamforskning
”Reformer islamforskningen” lød en kronik, jeg skrev til Information i 2006
(Magaard 2006a)
samme år, som det første nummer af
Tidsskrift for Islamforskning
(TIFO) udkom. I dag, ti år efter,
vil jeg stadig opfordre til at gentænke flere af de grundlæggende antagelser, som en stor del af den
danske islamforskning baserer sig på. Mit empiriske grundlag udgøres af samtlige numre af TIFO
fra 2006 til 2015. Som det pointeres i videnskabssociologien, er et tidsskrift aldrig bare en spejling
af ny viden, men i høj grad også en spejling af nogle sociale strukturer og hierarkier (Bird 2010).
Dermed bliver det en spejling af, hvad man i disse sociale strukturer og hierarkier anser for ikke
bare videnskabeligt, men også socialt ønskeligt at fokusere på. I forhold til TIFO kan man spørge,
om der i de første ti år af manuskriptets levetid har manifesteret sig teoretiske grundlæggende
antagelser, som der er konsensus omkring, eller som i hvert fald ikke er blevet tilstrækkeligt
udfordret, og som med fordel kunne nytænkes?
Research on Islam repositioned?
I 2008 udgiver TIFO et temanummer med titlen
Research on Islam Repositioned
New Agendas in
the study of Islam and Muslims in a politicised research field.
Temanummeret udspringer af
redaktørernes ønske om at reagere på den (negative) opmærksomhed, islamforskningen har
tiltrukket sig op gennem 2000’erne.
Ifølge redaktørerne anklages islamforskere uretmæssigt for at
”disregard potential links between radicalisation, Islam and terrorism.”
(Schmidt et al. 2008: 3).
Andre bidragydere klager over,
at ”policy and popular discourse” associerer islam med ”danger,
threat, and risk”, at islamisk fundamentalisme i den offentlige debat beskrives som en “totalitarian
ideology with fascist-like
features”.
(Jacobsen 2008: 28) og at medier og politikere stiller spørgsmål
som ”is Islam detrimental to women’s rights, human rights, democratic values?
Is Islam a violent
religion?”
(Schmidt 2008a: 22). Disse kritiske spørgsmål til islamforskningen kunne have været et
oplagt udgangspunkt for at gentænke islamforskningens grundlæggende antagelser. Men de fleste
bidrag handler mere om at forsvare, hvorfor man fortsætter med at tænke i de samme baner som før.
En bidragyder satser endda på, at de ubehagelige spørgsmål snart driver over:
The present political climate around Islam will one day, by the very nature of
meteorology, recede, blow over—or, more likely, drift over to occupy the sky over
another cluster of public ‘problems.’
(Mandaville 2008: 9)
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
Som den eneste bidragyder opfordrer Thomas Hoffmann til ikke at undgå, men tværtimod at
adressere de pinefulde spørgsmål (Hoffman 2008). Denne opfordring er dog sjældent blevet taget
op i de følgende numre af TIFO.
Divergerende positioners epistemologiske værdi
I ovennævnte temanummer
Research on Islam Repositioned
New Agendas in the study of Islam
and Muslims in a politicised research field
bliver der sat ord på nogle penible spørgsmål rettet mod
islamforskningen (altså hvorvidt nogle versioner af islam kan udfordre pluralisme, liberal tolerance,
kvinderettigheder, menneskerettigheder, demokratiske værdier, samt hvorvidt islamismen kan
relateres til totalitarisme og sikkerhedstrusler). Men man inviterer ikke de forskere ind, som på
”Repositioning”-temanummerets
redigeringstidspunkt havde adresseret disse spørgsmål. Blot tre
eksempler fra en dansk kontekst: lektor i Mellemøststudier Lars Erslev Andersen skriver allerede i
2002, at salafismen giver
”ideologisk grundlag for væbnet kamp (…) og terrorisme” (Andersen;
Aagaard 2002:
62), og at dens ”tolkninger af islams fjender og jihad” er ”omfattende
spredning af et
politisk militant budskab.” (ibid.:64).
Professor i statskundskab Mehdi Mozaffari argumenterer for,
at islamismen kan ses som en pendant til de europæiske totalitarismer (Mozaffari 2007a; 2007b), og
undertegnede havde allerede før 2008 behandlet spørgsmål omkring kvinderettigheder (Magaard
2006b), og menneskerettigheder (Magaard 2007b), samt gjort rede for fjendebilleder og
voldsforestillinger i islamiske helligtekster, med et oplæg til at diskutere, hvorvidt disse
operationaliseres af islamistiske bevægelser (Magaard 2007a).
Bidragsyderne til
Research on Islam Repositioned
forholder sig dog ikke til disse eller lignende
studier, hvorved læseren ikke bliver præsenteret for en forskningsmæssig behandling af ovennævnte
spørgsmål. Fra et videnskabssociologisk synspunkt kan man argumentere, at redaktørerne hermed
forpasser en chance for at udvikle deres eget forskningsfelt. Divergerende synspunkter har jo en
epistemologisk værdi i kraft af den diskussion, de naturligt vil skabe, ligesom dissidente positioner
ofte besidder specifikke data eller indsigt, som går tabt i den konsensus, der udelukker divergerende
vinklinger (Solomon 2006). Forhåbentlig vil man i fremtiden i højere grad end tidligere lade
divergerende synspunkter komme til udtryk i Tidsskrift for Islamforskning, så alle får mulighed for
at skærpe, finpudse og nuancere egne argumenter gennem den kontradiktoriske debat.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
Hvad er formålet med islamforskning?
Indledningsvis kan det være nyttigt at overveje, hvad forskningens formål skal være. Nogle TIFO-
forfattere formulerer meget eksplicit deres forsknings formål: én fremhæver
”the
need to counter
negative stereotypes of Muslims and Islam” (Jacobsen 2008: 29), mens en anden ønsker at
”nuancere
det stærkt negative billede, som i den politiske og offentlige debat ofte tegnes af
muslimer og muslimske minoriteter” (Jeldtoft 2008: 59).
Ønsket om at konstruere et mere positivt billede af muslimer ses af og til i samspil med
konstruktionen af et negativt billede af ikke-muslimer, hvad enten det er mellemøstlige kristne
(Jørgensen 2015), danske institutioner som fængsler (Olsen 2008), skoler (Gillam 2008; Pedersen
2014) eller statslige myndigheder (Lindekilde 2010). Samtidig adresserer TIFO kun meget
marginalt offentlighedens interesse i, hvorvidt nogle versioner af islam rent faktisk kan udfordre
pluralisme, liberal tolerance, kvinderettigheder, menneskerettigheder, demokratiske værdier og
sikkerhed. Men medieopmærksomheden omkring islam og islamforskning bliver ikke nødvendigvis
mindre af, at man minimerer disse spørgsmål. Mandavilles forudsigelse om, at offentlighedens
opmærksomhed ville drive over som en sky på himlen, er da heller ikke gået i opfyldelse.
Dette kan muligvis hænge sammen med, hvordan nogle muslimer har valgt at agere i det
europæiske samfund. Antallet af udførte samt afværgede jihadistiske terrorangreb i Europa er steget
markant (European Police Office 2016: 22-33); jødehadet er kommet til udtryk gennem mord på
jøder, alene fordi de er jøder (se nedenstående); satirikere giver udtryk for, at de ikke længere tør
gøre grin med islam (Andersson 2015); den økonomiske integration af borgere med mellemøstlig
oprindelse halter (Danmarks Statistik 2015), medierne afslører ulovligheder og
kvindeundertrykkelse i europæiske moskeer, (Braagaard 2016; Channel 4 2007; Channel 4 2008;
SVT 2012), og 37,8 % af danske muslimer ville foretrække, at dansk lov var helt eller delvis baseret
på sharia (Johansen & Vibjerg 2015), etc..
Men at læse samtlige numre af Tidsskrift for Islamforskning giver en kuriøs fornemmelse af at skue
ind i et univers, hvor ovennævnte sociologiske udvikling aldrig rigtig har fundet sted. Hænger dette
mon sammen med ønsket om at modgå negative billeder af islam/muslimer? Hvorvidt risikerer
man, at dette formål kommer til at stå i vejen for en forskningsmæssig behandling af væsentlige
samfundsmæssige spørgsmål? Hvilke teoretiske rammer kan med fordel fornyes, hvis man vil
gentænke islamforskningens formål?
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
Socialkonstruktivismen i essentialismens tjeneste?
En af en grundlæggende antagelser, som slår
igennem i de fleste TIFO-artikler, og som på intet tidspunkt udfordres, udgøres af den
socialkonstruktivistiske tilgang. For eksempel når muslimsk identitet præsenteres som en social
konstruktion. Det er alle identiteter vel i en vis udstrækning, men i islamforskningskontekst kobles
denne overbevisning ofte sammen med en manglende nysgerrighed overfor islamiske doktriners
mulige betydning for den enkelte muslims valg.
Enkelte bidrag til TIFO udgør undtagelser fra den tendens, såsom Anne Sofie Roalds anmeldelse af
Tina Gudrun Jensen & Kate Østergaards bog om konvertitter,
Nye Muslimer i Danmark. Møder og
omvendelser.
Roald kritiserer, at forfatterne ikke forbinder konvertitternes udtalelser til
”de mønstre
eller færdige fortællinger”, som de forskellige islamiske bevægelser i Danmark
tilbyder sine
tilhængere (Roald, 2008), og som giver ekko i konvertitternes fortællinger. Måske skyldes dette, at
Jensen og Østergaard ikke har interesseret sig for
disse ”mønstre og færdige fortællinger”, og derfor
ikke har kunnet identificeret dem i deres datamateriale? Det spørgsmål kan kun forfatterne selv
svare på. Men som læser kan man konstatere, at de ikke har interesseret sig for at etablere
koblingen.
Koblingen fra det enkelte individs holdninger og handlinger, over islamiske bevægelsers ”færdige
fortællinger”,
ned til de islamiske kanoniske tekster som Koranen, Hadith og Sirat kan naturligvis
være kompleks. Men det ændrer ikke ved, at man især i de mere ortodokse miljøer, kan observere
ubrudte linjer fra teksterne, gennem religiøse autoriteter og videre til
”slutbrugeren”, som
antropologen og sociologen møder i sine undersøgelser. I den forbindelse har jeg tidligere
advokeret for, at man inddrager ovennævnte islamiske tekster som del af en multi-kausalistisk
analyse (Magaard 2007a). Det betyder ikke, at man går ud fra, at alle muslimer fjernstyres af
Koranen, men det betyder, som flere af mine publikationer påviser (Magaard 2009a; Magaard
2011), at de islamiske teksters budskab faktisk kan spille en rolle for nogle muslimers holdninger
og handlinger, og at de dermed har sociale, økonomiske, kulturelle og retslige konsekvenser.
At man undersøger disse konsekvenser (samt deres eventuelle kobling til bestemte islamiske
bevægelser og bestemte tekstpassager) behøver ikke at betyde, at man skal give slip på den
socialkonstruktivistiske ramme. Man skal bare inddrage i sin analyse, at andre kan vælge en
essentialistisk brug af Koranen og andre kanoniske tekster. Kender man ikke disse tekster, kan man
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
ikke identificere, hvor de influerer på bestemte respondenters holdninger og handlinger, lige som
man i øvrigt heller ikke kan bidrage til at give liberale muslimer redskaberne til at dekonstruere-
rekonstruere de religiøse referencer. Ignorerer man teksterne i socialkonstruktivismens navn,
risikerer man altså at bidrage til at stadfæste en essentialistisk religionsforståelse i visse miljøer,
hvilket jeg vil give eksempler på nedenstående.
Socialkonstruktivismens utilsigtede konsekvenser for kvinderettigheder
Her vil jeg prøve at fokusere på et af
de før nævnte ”penible”
spørgsmål, nemlig hvorvidt nogle
versioner af islam rent faktisk kan udfordre kvinderetslige principper. Dette emne behandles kun
forholdsvis marginalt i TIFO (Karman 2010; Roald 2014). Men spørgsmålet er, om man i fremtiden
bør give spørgsmålet mere bevågenhed? Det ville også forhindre, at man bliver
’rendt over ende’ af
medierne, som det skete, da TV2 dokumentarserien
Moskeerne bag sløret
afslørede krænkelser af
kvinders rettigheder i otte danske moskeer
heriblandt flere mainstream moskeer. Som den
efterfølgende offentlige debat viste, kom afsløringerne som en overraskelse for store dele af
befolkningen og politikerstanden. Kom de som en overraskelse for danske islamforskere? Hvis nej:
Hvorfor har man så ikke udbredt kendskabet til forholdene? Hvis ja: hvilke spørgsmål er det, man
ikke har fået stillet i tide, så man kunne have været på forkant med det, dokumentaren viste?
For eksempel har en af TIFO’s
tidligere
redaktører, Brian Arly Jacobsen, udtalt at man i
Stormoskeen i København i høj grad
er ”tilhængere
af demokrati i Danmark og
menneskerettigheder.”
(Theut 2014) Dette
står dog i skærende kontrast til TV2’s afsløring af, at
man samme sted fraråder en voldsramt kvinde at gå til politiet, også hvis hendes mand bliver ved
med at slå hende, og
understreger overfor hende, at hendes mand ”selvfølgelig” har ret til at tage en
kone nummer to, selv om hun ikke kan acceptere det. Tilhængere af menneskerettigheder? Hvordan
kan
en af TIFO’s tidligere
redaktører tage så meget fejl?
Kan det være, at en tilgang præget af socialkonstruktivismen leder forskerens opmærksomhed væk
fra doktrinære spørgsmål, som hermed aldrig bliver afdækket? Som Brian Arly Jacobsen skriver i
introduktionen til TIFO-temanummeret
” Islam & institutioner”:
Temanummerets
titel antyder, at det er ’islam’ som en entitet, der påvirker den
institutionelle praksis inden for et bestemt område. Det er naturligvis ikke tilfældet, og
om der overhovedet findes en samlet betegnelse
som ’islam’, der ensidigt
kan udgøre
det ideologiske grundlag for en institution er tvivlsomt (Jacobsen 2008:3)
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
Ved at positionere sig således, får man måske ikke spurgt tilstrækkeligt ind til, hvorvidt for
eksempel islamisk familieret i nogle sammenhænge kunne påvirke institutionel praksis. Kan det
eventuelt hænge sammen med, at det i den sociale struktur, TIFO afspejler, er helt gængs at opfatte
shari’a som en ”ramme,
inden for hvilken der er rig mulighed for fortolkninger og modsatrettede
positioner” (Lassen, 2007: 1)?
Hvad end bevæggrunden måtte være, er resultatet, at Arly Jacobsen kommer til at forbigå, at der på
nogle områder, som for eksempel kvinderettigheder, faktisk er ret udbredt konsensus blandt de
lærde, på tværs af islamiske bevægelser, og at den konsensus baserer sig på doktriner udledt af
Koranen og hadith (Magaard 2011: 183). Det kan være med til at forklare, hvorfor
kvinden i TV2’s
dokumentar får nærmest enslydende råd i otte ellers meget forskellige moskeer. Som en
repræsentant for Minhaj-ul-Qur’an
understreger
i min moské-undersøgelse fra 2011:
Vi skal være obs på hvor grænserne går, hvor der er rum for fortolkning og hvor der
ikke er rum for fortolkning. Det er jo hele tiden noget, vi prøver at give til de unge
her. Koranen og Hadith er vores Grundlov i Islam. Reglen er, at hvis du læser en
sætning i Koranen, så er det den konkrete betydning først, ikke den metaforiske. Det
er det samme, Danmark har lige lavet en Udlændingelov, hvis jeg går ind og siger
’det her kan også læses metaforisk’ –
det dutter ikke. Vi holder os til lovtekstens
bogstavelige betydning.
(…)
Men der, hvor der er rum for fortolkning, der er det
meget åbent, der er der selvfølgelig mulighed for at nogen går den her vej, andre den
her vej.
(Magaard 2011: 82).
Set på den måde er det altså ikke
forkert at sige, at shari’a kan give ”rig
mulighed for fortolkninger
og modsatrettede positioner”
hvis man husker at tilføje, at denne fleksibilitet kun gælder forhold,
der ikke nævnes i Koranen og hadith. Denne pointe er væsentlig i forhold til kvinderettigheder, da
Koranen og hadith her giver en del konkrete anvisninger. I samtlige moskeer, jeg besøgte, mødte
jeg da også konsensus omkring,
at ”kvindens stilling som defineret af shari’a [med afsæt i Koranen
og hadith] er bedre for kvinden end ligestilling mellem kønnene, som dette begreb fortolkes i dansk
lovgivning”.
(Magaard 2011:183).
Det betyder naturligvis ikke, at alle muslimer i Danmark ønsker at ligge under for en bogstavtro
brug af Koranen. Men, som det fremgår af min undersøgelse
At være muslimsk kvinde i Danmark,
kan man ikke afvise, at den islamiske retstradition har indflydelse langt ud over de personer, som
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
færdes i moskemiljøet. Selv blandt de veluddannede og fagligt dygtige piger, som udgjorde
hovedgrundlaget af undersøgelsen, var det kun ganske få, som klart afviste, at Koranens bud skulle
stå over deres rettigheder og ligestilling i ægteskabet. (Magaard 2009a: 207). Som det fremgår af
undersøgelsen, har respekten for islamiske dogmer i nogle muslimske miljøer konkrete, negative
konsekvenser for både integrationen på arbejdsmarkedet og den enkelte kvindes mulighed for at
nyde godt af de friheder og rettigheder, hun har ifølge dansk lovgivning. De kvinder, som ønskede
at nyde godt af disse friheder og rettigheder, kæmpede ofte en ensom kamp. (Magaard 2009a).
Man risikerer altså som forsker at komme til at tage parti i en intern, muslimsk kulturkamp, hvis
man lægger vægt på at fremføre et socialkonstruktivistisk syn på islam, og samtidig glemmer at
afdække, hvor der blandt islamiske lærde hersker et essentialistisk syn på og brug af islamisk
lovgivning. Brian Arly Jacobsens fejlvurdering af Stormoskeen er et konkret eksempel på, hvordan
socialkonstruktivisme paradoksalt nok kan favorisere aktører med et essentialistisk religionssyn.
Den minoritetsteoretiske tilgangs blinde vinkler
Udover den socialkonstruktivistiske framing præges mange af TIFO-artiklerne af
minoritetsteoretiske rammer. Der foreligger sågar et temanummer med navnet ”Islam og
minoriteter”,
hvor man læser udsagn som ”At muslimer i Europa er en minoritet, er en
commonsense betragtning”
(Galal et al., 2010: 3). Men
når noget er blevet så commonsense, at
ingen sætter spørgsmålstegn ved det, er det måske netop tid at finde de kritiske briller frem?
Man kunne bl.a. starte med at spørge, hvordan personer med muslimsk baggrund opfatter sig selv?
Hvor mange af dem definerer sig selv som ”minoritet”, hvis de ikke har fået lagt ordet i munden? I
min undersøgelse
At være muslimsk kvinde i Danmark,
(Magaard 2009a), baseret på eksplorative,
dybdegående interviews, som udforskede respondenternes livsverden og selvopfattelse, deltog 37
kvinder med muslimsk baggrund. Ud af disse 37 brugte kun 3 begrebet ”minoritet” om sig selv eller
deres trosfæller. Det var karakteristisk nok tre ressourcepersoner, som dagligt var i kontakt med
danske miljøer, hvor minoritets-majoritetstankegangen står stærkt. I øvrigt var de 37 respondenter
så forskellige i deres overbevisninger, fra al-Qaeda-tilhængeren til ateisten, at det nærmest ville
være symbolsk vold at mase dem ned i samme ’minoritetsboks’.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
I min undersøgelse
Religiøs fritidsundervisning for børn og unge blandt muslimske trossamfund
i
Danmark
(Magaard 2011) deltog 50 muslimske respondenter fra moske-miljøet. Ikke én af dem
brugte udtrykket ”minoritet” om sig selv. Nogle definerede sig som ”danskere”, nogle så sig selv
som del af det globale muslimske fællesskab, eller specifikke, internationale muslimske
fællesskaber som shi’a eller hebashi. Dette er helt i tråd
med Andreas Lysholt Mathiasens
konstatering i en af de eneste artikler i TIFO, som ikke hviler på minoritetsteoretiske
grundlæggende antagelser: han bruger ordet ”diaspora”, da det i hans datagrundlag ikke er
muslimernes egenskab af social eller religiøs
minoritet, der fremhæves, ”men netop deres relation
til andre muslimer over hele
verden”. (Mathiasen
2012: 98) Dette perspektiv fortjener at blive
udforsket videre, som alternativ til minoritetsteoretiske rammer.
Alternativer til den minoritetsteoretiske tankegang
I flere af mine egne publikationer har jeg fremlagt, hvordan minoritets/ majoritets-tankegangen kan
presse individerne ind i kollektive tilhørsforhold, de ikke nødvendigvis ønsker eller selv har valgt,
hvorved man favoriserer de mest konservative strømninger i de muslimske miljøer (Magaard 2007c;
Magaard 2009a; 2009b). I forsøget på at udvikle alternativer til den minoritetsteoretiske tankegang,
har jeg i mine sociologiske undersøgelser eksperimenteret med nye vinklinger, bl.a. med afsæt i
sociologen Francois Dubets netværksteori. Rent metodisk har jeg støttet mig til Peter Dahler
Larsens mætningsmetode, hvor man kortlægger de variationer af holdninger, der findes indenfor en
given respondentgruppe (Magaard 2009a:15; Magaard 2011:16).
Dette valg af teori og metode viste sig at give udslag i andre resultater end dem, der hidtil havde
været gængse i islamforskningen
såsom afdækningen af den dobbeltrolle, som nogle respondenter
spillede. Flere af de respondenter, som i interviewene klagede over det danske samfunds manglede
respekt for islam, blev selv af andre respondenter udpeget som nogen, der udøvede social kontrol og
religiøs mobning overfor mere liberalt indstillede muslimer. At man kræver mere respekt for islam
behøver altså ikke at betyde, at man selv respekterer dem, der vælger at praktisere islam mindre
ortodokst
ofte tværtimod. Men hverken den dobbeltrolle, eller de modsatrettede positioner blandt
de muslimske respondenter, ville man have fået øje på, hvis man med et minoritetsteoretisk
udgangspunkt havde anskuet de muslimske piger som én gruppe, og antaget at stigmatisering og
mangel på respekt kun kunne komme udefra. Det er tankevækkende, at lige præcis det religiøse
miljø i Gellerup-parken, som i en TIFO-artikel præsenteres som offer for det danske samfunds
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
stigmatisering (Lindekilde 2010) af nogle af mine respondenter blev udpeget som et intolerant
miljø, der selv stigmatiserede mindre praktiserende trosfæller og udøvede social kontrol af især
unge kvinder. I samtaler med islamforskere har jeg af og til mødt den holdning, at det var bedre at
fortie den slags end at risikere at give skyts til Dansk Folkeparti
men dermed politiserer man jo
emnet, og underlægger det holdninger og formodninger, som kan stå i vejen for saglige
undersøgelser. Fra et etisk synspunkt kan det kritiseres, at man risikerer at lede opmærksomheden
bort fra religiøst-sociale mekanismer, som i sidste ende kan sætte nogle borgeres mest basale,
fysiske sikkerhed på spil. Det gælder ikke kun de muslimske kvinder, som sidder på sikrede
krisecentre rundt om i Danmark, men også andre udsatte grupper, som det fremgår af nedenstående.
Er minoritetsteorierne medskyldige i mord?
Som del af den minoritetsteoretiske framing fokuserer flere artikler i TIFO på magt-og
anerkendelsesproblematikker og fremhæver nogle muslimers følelse af at blive miskendt i det
danske samfund (se for eksempel Galal et al. 2010). Til gengæld viger TIFO-forfatterne konsekvent
tilbage fra at fokusere på eksempler, hvor muslimer har svært ved at anerkende ikke-muslimer, eller
decideret spreder had mod dem. Religiøst begrundet kristenhad er et eksempel. En enkel artikel
herom kunne for eksempel have gjort TIFO-temanummeret
Negotiations of Muslim-Christian
relations
mere velafbalanceret. Her vil jeg dog fokusere på et fænomen, som er mere entydigt, og
som jeg vurderer som værende mere udbredt i muslimske miljøer end had mod kristne, nemlig
jødehadet. Dette emne har hidtil været fuldstændigt uberørt i TIFO-regi. Der er ellers grund nok til
at beskæftige sig med det. Allerede i 2002 advarede en fransk politolog indtrængende om det
jødehad, som bredte sig i islamiske miljøer i Frankrig (Taguieff 2002). En rapport fra European
Monitoring Centre on Racism and Xenophobia konstaterer i 2003
”serious
increase in acts of
antisemitism in some parts of Europe”
(European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia
2003: 3). Det konstateres, at der i lande som Frankrig og Danmark er sket et skifte i den typiske
gerningsmandsprofil, fra højreekstremister til unge muslimske mænd. (European Monitoring Centre
on Racism and Xenophobia 2003: 3)
Et TIFO-studie med fokus på Nørrebro påkalder sig opmærksomhed i denne sammenhæng (Hussain
2014). Her konkluderes,
at “Contrary to media images of Nørrebro
(..) residents felt themselves
secure and safe in their neighbourhoods”.
(Hussain 2014: 130) Det fremgår ikke, om jøder har
medvirket i undersøgelsen. For kan jøder føle
sig ” secure and safe”
på Nørrebro? I den seneste
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
rapport fra Mosaisk Trossamfunds Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske
Hændelser berettes om overfald, chikane og trusler mod jøder i Danmark, og det påpeges, at der
særligt er problemer på Nørrebro (Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske
Hændelser) Denne situation kulminerede med Omar el-Husseins mord på Dan Uzan i februar 2015,
lige efter terrorangrebet på Krudttønden. At 600-700 lokale muslimer mødte op til begravelsen af
Omar el-Hussein, rejser spørgsmålet, hvorvidt man i el-Husseins lokale miljø på Nørrebro bifalder
eller i hvert fald ikke fordømmer drab af jøder. (Ritzau 2015).
I min moske-undersøgelse fra 2011 giver en elev et eksempel på, hvor moderat hendes Koranskole-
lærer er: når hun hører andre i sin omgangskreds sige
’vi hader jøderne, vi må gerne slå dem ihjel’,
så lærer han hende, at man kun skal hade jøderne, ikke slå dem ihjel. (Magaard 2011: 170) At
valget står mellem at bifalde drab på jøder eller
’kun’
at hade dem, mere end antyder et alvorligt
samfundsmæssigt og sikkerhedsmæssigt problem. Men den eneste TIFO-reference til jødehad er et
studie i, hvorvidt danskeres nutidige kritiske holdninger overfor muslimer kan sammenlignes med
jødehadet i 1930’erne.
(Døving 2010) Det er som udgangspunkt fint at få effektueret en sådan
kortlægning, men det giver et uheldigt bias, at man ikke i samme omgang fik belyst spørgsmålet om
jødehad i nutidige muslimske miljøer. Tilbage i 2003 opfordrede EUMC-rapporten til
new coalitions between politicians, intellectuals, journalists, teachers and many others
in order to overcome hate, discrimination and exclusion. Antisemitism can and must
be fought jointly to make sure that it never again gains a foothold in Europe.
(European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia 2003: 4)
Siden er det kun gået i den forkerte retning. Modsat
EUMC’s hensigtserklæring har jødehadet
vokset sig stærkere, så det i Danmark til sidst er endt med, at en Dan Uzan blev myrdet, alene fordi
han er jøde. I en europæisk kontekst er dette ikke enestående, som terrorangrebet på det jødiske
museum i Bruxelles i 2014 bevidner. Det samme gælder torturdrabet på den franske jøde Ilan
Halimi i 2006, eller Mohamed Merahs terrorangreb på den jødiske skole i Toulouse i 2012, eller
terrorangrebet på Hyper Cacher-supermarkedet i Paris i 2015. I alle disse tilfælde er jøder blevet
myrdet, alene fordi de er jøder. Det er ikke sket i Europa, siden nazismen herskede. Denne situation
er ikke jo opstået ud af det blå, som EU-rapporten og Taguieffs forskning bevidner.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
Men har sociale strukturer og hierarkier i de europæiske islamforskermiljøer forhindret, at man
behandlede problemstillingen i tide? Har nogle bestemte teoretiske rammer skabt et tunnelsyn, som
har gjort, at islamforskningen har forpasset chancen for at bidrage til at dekonstruere jødehadet, før
det kammede over i mord? Har islamforskningen altså svigtet ved ikke, som EUMC opfordrede til i
2003, at samarbejde med politikere og medier om at bekæmpe jødehadet i muslimske miljøer? Har
viljen til at fortælle de positive historier taget så meget over, at man mister sin evne til at tænke
kritisk? Det er selvfølgelig helt legitimt at beskrive situationer på Nørrebro, hvor sameksistensen
fungerer, men det skaber et uheldigt bias, hvis man samtidig vender det blinde øje til reelle
problematikker samme sted, såsom jødehadet, og dette hads konkrete konsekvenser for jøders
sikkerhed. Har minoritetsteorierne stået i vejen for den erkendelse, fordi muslimer så pludselig ikke
mere anskues som passive objekter for majoritetens dominans, men som aktive subjekter, som også
selv kan udøve magt og endda slå ihjel i en ideologis navn?
Forhåbentlig vil islamforskningen i fremtiden være mere på forkant med, hvad der foregår i visse
islamiske miljøer, for ikke at give offentligheden det indtryk, at islamforskerne enten tilbageholder
væsentlige oplysninger, eller ikke ved, hvad der foregår i de miljøer, de burde være nærmest til at
kende. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle islamforskere skal beskæftige sig med fænomener som
jødehad, men bare at det i et forum som TIFO kunne være godt at inddrage emnet, gerne fra flere
vinkler– både af den deskriptive og den normative art.
Kan vi gøre noget anderledes?
Det er selvfølgelig altid risikofyldt som forsker at bevæge sig ud i normative anbefalinger, men her
et forsøg blandt mange mulige: I tråd med min overbevisning om, at muslimer lige som alle andre
er fuldt ud i stand til at tage personligt ansvar og reflektere over deres standpunkter og historiske
arv, foreslog jeg i min kronik fra 2006 det samme som jeg ville foreslå i dag: at man i skolerne
behandler både kristent og muslimsk jødehad og udøver
parallel
religionskritik af såvel islam som kristendom (…) da fjendtlighed overfor
jøder er direkte begrundet i de religiøse helligtekster. Undlader man at etablere
paralleller som de ovennævnte, straffer man ikke kun de jøder, som i Europa er ofre
for muslimsk intimidering og vold, men også muslimerne selv. (Magaard 2006a).
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
Min pointe er, at man fastholder muslimer på et infantilt niveau, hvis man ikke forventer samme
evne til selvkritisk og religionskritisk refleksion hos muslimer, som man forventer hos alle andre.
I den forbindelse nytter det ikke, at man i socialkonstruktivismens navn viger tilbage fra at røre ved
de islamiske tekster. Disse tekster indeholder et arsenal af jødefjendtlige udsagn og fortællinger om,
hvordan Muhammad fordrev eller myrdede de jøder, som ikke ville underkaste sig. (Magaard
2006b). Disse fortællinger genfindes i noget af det undervisningsmateriale, der bruges i islamiske
miljøer i Danmark i dag. (Magaard, 2011: 172) Pointen er her ikke at sige, at disse tekster er hele
forklaringen på jødehadet, men at situationen er alvorlig nok til, at vi bør vende alle sten. Hvis
islamistisk ideologi og kanoniske tekster spiller bare en lille rolle i udbredelsen af jødehadet, må de
nødvendigvis underkastes et kritisk blik. Man kan ikke dekonstruere noget, man ikke ved, hvad er,
og så længe man ikke går til det tekstuelle korpus med dette kritiske blik, vil en essentialistisk
læsning af samme korpus kunne brede sig uhindret.
Afsluttende bemærkninger
Der hviler i disse år et særligt ansvar på islamforskningen. Den offentlige interesse for
islamforskningen skyldes jo blandt andet, at vi i dag overværer konflikter af ganske alvorlig
karakter, hvor islam af gerningsmændene udpeges som deres primære motivationsfaktor. Det er
forståeligt, at man som islamforsker kan have et ønske om at opveje dette konfliktbillede med
positive historier om islam. Men samtidig bør det ønske aldrig stå i vejen for, at man stiller nogle af
de svære spørgsmål: om nogle versioner af islam udfordrer pluralisme, liberal tolerance,
kvinderettigheder, menneskerettigheder, demokratiske værdier, samt hvorvidt islamismen kan
relateres til totalitarisme og sikkerhedstrusler. Disse emner har kun været meget marginalt berørt i
Tidsskrift for Islamforskning indtil nu. At adressere spørgsmålene ville kunne skabe et meget mere
dynamisk rum i tidsskriftet, da inddragelsen af divergerende vinklinger netop ville opmuntre alle til
at skærpe, finpudse og nuancere egne argumenter gennem den kontradiktoriske debat.
Litteraturliste
Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser, 2015,
Rapport om
antisemitiske hændelser i Danmark 2014,
Mosaisk Trossamfunds Sikkerhedsorganisation
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
1705859_0013.png
Andersen, Lars Erslev; Aagaard, Jan, 2002:
Den afghanske forbindelse. Afghanistanveteraner,
al-Qaida-netværk og den globale terrorisme,
Mellemfolkeligt Samvirke
Andersson, Mikkel, 2015, Ytringsfriheden er altså knægtet, hr. Lidegaard, in:
Politiken,
11.
januar 2015 http://politiken.dk/debat/profiler/mikkelandersson/ECE2507070/ytringsfriheden-er-
altsaa-knaegtet-hr-lidegaard/
Bird, Alexander,
2010, “Social knowing: the social sense of ‘scientific knowledge’”
Philosophical Perspectives, 24, Epistemology
Braagaard, Natali 2016, ”Moskeerne bag sløret: Få overblikket over TV 2's afsløringer” 03.
mar. 2016 http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-03-03-moskeerne-bag-sloeret-faa-overblikket-
over-tv-2s-afsloeringer
Channel 4, 2007,
Dispatches. Undercover Mosque
https://www.youtube.com/watch?v=kJk_AiK-4No
Channel 4, 2008. Dispatches.
Undercover Mosque: The Return
https://www.youtube.com/watch?v=njRKaX0ORuI
Danmarks Statistik, 2015,
Indvandrere i Danmark 2015,
Danmarks Statistik
Døving, Cora Alexa, 2010, ”Anti-Semitism
and Islamophobia: A Comparison of Imposed
Group Identities“,Tidsskrift
for Islamforskning. Islam og minoriteter. Vol. 4, issue 2
European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia, 2003,
Manifestations of Antisemitism
in the EU 2002-2003,
European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia
European Police Office, 2016, European Union Terrorism Situation and Trend Report (TE-
SAT) 2016, European Police Office
Galal, Lise; Hocke, Monique; Khawaja, Iram, 2010, ”Introduktion: Muslim og minoritet”, In:
Tidsskrift for Islamforskning. Islam og minoriteter. Vol. 4, issue 2
Gilliam, Laura, 2008, Svinekød, shorts og ballade. Børns forståelse af den danske og den
muslimske identitet i skolen, in: Tidsskrift for Islamforskning. Islam & uddannelse, Vol. 3,
issue 3
Hoffmann, Thomas, 2008, “Concordia Discors or Teach the Conflict. Reflections on the
Validity and Heuristics of Scholarly Conflict”, in:
Tidsskrift for Islamforskning
Vol. 3, Issue 2
Hussain, Mustafa, 2014, “Muslims in Copenhagen: Social Cohesion or a Parallel
Society?
Results from an Empirical Survey 2008–09”,
in:
Tidsskrift for Islamforskning.
‘Public Islam’
and the Nordic Welfare State: Changing Realities? Volume 8, Issue 1
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
1705859_0014.png
Jacobsen, Brian Arly, 2008 ” Introduktion. Islam & institutioner”, Tidsskrift for
Islamforskning.Islam & institutioner, Vol. 3, issue 1
Jacobsen, Christine, 2008, “Theory and Politics in Research on Muslim immigrants in Norway”,
in
Tidsskrift for Islamforskning
Vol. 3, Issue 2
Jeldtoft, Nadia, 2008, ”Andre muslimske identiteter: et studie af ikke-organiserede
muslimske
minoriteter i Danmark.” in:
Tidsskrift for Islamforskning. Islam & Institutioner,
Vol. 3, Issue 1
Johansen, Martin; Vibjerg, Thomas, 2015,
4 af 10 muslimer i Danmark: Lovgivningen skal
bygge på Koranen,
in: Jyllands-Posten 18.10.2015 http://www.jyllands-
posten.dk/protected/premium/indland/ECE8125408/4-af-10-muslimer-i-Danmark-
Lovgivningen-skal-bygge-p%C3%A5-Koranen/
Jørgensen, Anne Rosenlund, 2015 “Reframing Interfaith Boundary Crossing and Maintenance:
Middle Eastern Christians’ Narratives on Intimacy with Muslims”
in:
Tidsskrift for
Islamforskning. Negotiations of Muslim-Christian relations,
Vol. 9, Issue 2
Karman, Karen-Lise Johansen,
2010, ”Fatwaer og forandringer: Islamisk lovpraksis i Vesten”,
in:
Tidsskrift for Islamforskning.
Sharî’a i praksis: fatwa, forbrug og feminisme. Vol. 4, issue 1
Lindekilde, Lasse, 2010, ” Forebyggelse af radikalisering, miskendelse og muslimsk
minoritetsidentitet”, in:
Tidsskrift for Islamforskning. Islam og minoriteter,
Vol. 4, issue 2
Magaard, Tina,
2006a: “Reformér
islamforskningen.”,
in:
Information,
29. november 2006
Magaard, Tina, 2006b: ”Tariq
Ramadans reform. Euro-islam eller Euro-islamisme?.
” In:
Kritik,
No. 180
Magaard, Tina, 2007a: ”Fjendebilleder
og voldsforestillinger i islamiske grundtekster”,
in:.
Mehdi Mozaffari; Hans-Jørgen Schanz; Mikkel Thorup (ed.):
Totalitarisme: venskab og
fjendskab
Århus Universitetsforlag: 213-238.
Magaard, Tina,
2007b: ”Gudløse
i den islamiske verden”,
in: Malene Busk; Morten Warming
(ed.):
Gudløs! Moderne religionskritik.
ed. /. 2007.
Magaard, Tina,
2007c: ”Multikulturalisme
og sekularisme”,
in:
Kvan,
nr. 79: 66-73
Magaard, Tina, 2009a:
At være muslimsk kvinde i Danmark.
Rapport udarbejdet for
Ligestillingsafdelingen under Velfærdsministeriet
Magaard, Tina,
2009b: ”Multikulturalisme
og sekularisme: To vinkler på
terrorforebyggelse og integration”,
in: Tonny Brems Knudsen; Jørgen Dige Pedersen; Georg
Sørensen (ed.)
Danmark og de fremmede: Om mødet med den arabisk-muslimske verden,
Academica: 95-120.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
1705859_0015.png
Magaard, Tina, 2011:
Religiøs fritidsundervisning for børn og unge blandt muslimske
trossamfund i Danmark.
Rapport udarbejdet for Integrationsministeriet.
Mandaville, Peter,
2008, “Introduction: Secular criticism and the politics of studying Islam”, in
Tidsskrift for Islamforskning
Vol. 3, Issue 2
Mathiasen, Andreas Lysholt, 2012, ”Ummaen, ungdommen og fordringen om enhed og reform:
En analyse af den arabiske fredagskhutba i Det Islamiske Trossamfund”,
Tidsskrift for
Islamforskning. Muslimer i transnationalitet. Vol 6, issue 1
Mozaffari, Mehdi, 2007a
”Islamisme og totalitarisme”, in:
Kritik,
nr. 180
Mozaffari, Mehdi, 2007b ”What
is Islamism? History and definition of a concept“
in:
Totalitarian Movements and Political Religions,
Vol. 8, No. 1, p. 17-33
Olsen, Jon Alix, 2008, ” Konvertering til islam i danske fængsler –
vejen ud af kriminalitet eller
ind i radikalisering?”
in:
Tidsskrift for Islamforskning. Islam & Institutioner,
Vol. 3, Issue 1
Pedersen, Marianne Holm, 2014, ”Den private religion: Fortolkninger af muslimske børns
religiøse tilhørsforhold i en dansk folkeskole”, in:
Tidsskrift for Islamforskning. Muslimske børn
i den ’sekulære’ danske folkeskole,
Vol. 8, issue 2
Ritzau, 2015, 2600-700 mødte op til Omar Ebdel Hamid El-Husseins
begravelse”,
DR Nyheder
http://www.dr.dk/nyheder/indland/600-700-moedte-op-til-omar-ebdel-hamid-el-husseins-
begravelse, 20.februar 2015
Roald, Anne Sofie, 2008, Tina Gudrun Jensen & Kate Østergaard: Nye Muslimer i Danmark.
Møder og omvendelser. Forlaget Univers, Højbjerg, 2007. 232 sider in Tidsskrift for
Islamforskning. Islam & institutioner. Vol. 3, issue 1
Roald, Anne Sofie, 2014 “The Discourse of Multiculturalism: An Obstacle to Cultural
Change?”
in: Tidsskrift for Islamforskning.
‘Public Islam’ and the Nordic Welfare State:
Changing Realities? 2014 Volume 8, Issue 1
Schmidt, Garbi, 2008a, “From Granting the Right (?!) Answers to Posing Odd Questions:
Perspectives on Studying and Presenting Muslim Minorities in a Politicized, Western
Context”,
in:
Tidsskrift for Islamforskning
Vol. 3, Issue 2
Schmidt, Garbi et al., 2008, “Research on Islam Repositioned –
New Agendas in the study of
Islam and Muslims in a politicised research field”, in Tidsskrift for Islamforskning
Vol. 3, Issue
2
Solomon,
Miriam, 2006, “Groupthink versus The Wisdom of Crowds: The Social Epistemology
of Deliberation and Dissent”, in:
The Southern Journal of Philosophy
Vol. 44, Nr. S1: 28–42
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet har, i forlængelse af høringen i Folketinget d. 20. april 2016 om radikalisering i moskeer og i tilknytning til spørgsmål om islamforskningens afdækning af radikalisering i bestemte muslimske miljøer, fremsendt artiklen Desiderata i dansk islamforskning. Artiklen Desiderata i dansk islamforskning er netop udkommet i Tidsskrift for Islamforskning.
1705859_0016.png
SVT, 2012,
Uppdrag Granskning. Bakom fasaden i svenska moskéer
https://www.youtube.com/watch?v=f7Y_xfeTIVs&feature=youtu.be
Taguieff, Pierre, 2002,
La Nouvelle judéophobie,
Mille et une Nuits
Theut, Nanna Lodberg, 2014, ”Forsker:
Problematisk at politikere ikke bakker op om
stormoske”,
DR Nyheder,
16. jun. 2014
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/forsker-problematisk-politikere-ikke-
bakker-op-om-stormoske