UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orienterende notat om deltagelse i den mundtlige forhandling og afgivelse af mundtligt indlæg i den forbindelse i EU-Domstolens præjudicielle sag C-184/16, Petrea, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 80
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge-, Integrations-

og Boligudvalg om deltagelse i den mundtlige forhandling i den præjudicielle sag

ved EU-Domstolen C-184/16, Petrea

12. december 2016

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

1. Indledning

En græsk ret, Dioikitiko Protodikeio Thessalonikis, har anmodet EU-Domstolen om

en præjudiciel afgørelse om fortolkningen af bl.a. artikel 6, stk. 1, i direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i med-

lemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(udsendelsesdirektivet), som nærmere bestemt vedrører medlemsstaternes afgø-

relser om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, og artikel 30, stk. 1, i direk-

tiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes

og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet), som fastsæt-

ter krav til måden, hvorpå visse udvisningsafgørelser efter direktivet skal medde-

les de berørte personer.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Den rumænske statsborger Petrea blev i 2011 dømt i Grækenland for medvirken

til tyveri. I forlængelse heraf traf de græske udlændingemyndigheder en afgørelse

om at sende Petrea tilbage til sit hjemland, idet han blev anset for at udgøre en

trussel mod den offentlige orden og sikkerhed. Petrea fik ligeledes et indrejsefor-

bud.

Mens indrejseforbuddet var gældende, indrejste Petrea i 2013 igen i Grækenland

og fik bevis for registrering som unionsborger. Opholdsbeviset blev ophævet, da

de kompetente myndigheder blev bekendt med hans straffedom. Ifølge afgørel-

sen om ophævelse af opholdsbeviset skulle Petrea af hensyn til den offentlige

orden og sikkerhed tilbagesendes til Rumænien. Petrea indgav en administrativ

klage, hvori han anførte, at den oprindelige afgørelse om tilbagesendelse ikke var

blevet meddelt ham på et sprog, som han forstod, og at han efter dommen ikke

havde begået nye overtrædelser, hvorfor han ikke udgjorde en trussel mod den

offentlige orden og sikkerhed. Den administrative klage blev forkastet med den

begrundelse, at han udgjorde en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed,

Sagsbehandler

Charlotte Berendtsen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61983478

[email protected]

2016 - 14691

167202

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orienterende notat om deltagelse i den mundtlige forhandling og afgivelse af mundtligt indlæg i den forbindelse i EU-Domstolens præjudicielle sag C-184/16, Petrea, fra udlændinge- og integrationsministeren

bl.a. fordi han havde overtrådt indrejseforbuddet. Petrea anlagde derefter sagen

mod de græske udlændingemyndigheder og gør bl.a. gældende, at den oprindeli-

ge tilbagesendelses afgørelse, herunder indrejseforbuddet, aldrig blev meddelt

ham på et sprog, som han forstår.

Den græske ret har forelagt EU-Domstolen følgende fem spørgsmål, hvoraf det

andet, tredje og femte efter Domstolens anmodning til sagens parter vil være i

fokus under den mundtlige forhandling:

”1.

Skal artikel 27 og 32 i direktiv 2004/38/EF, sammenholdt med artikel 45

TEUF og 49 TEUF samt i lyset af medlemsstaternes procesautonomi,

princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet

om god forvaltningsskik, fortolkes således, at de pålægger eller giver

mulighed for – at ophæve et bevis for registrering som unionsborger, der

tidligere er blevet udstedt i henhold til artikel 8, stk. 1, i præsidentdekret

nr. 106/2007 til en statsborger i en anden medlemsstat, og at træffe en

foranstaltning om tilbagesendelse af den pågældende fra

værtsmedlemsstatens område, såfremt denne borger, selv om den

pågældende er opført på den nationale liste over uønskede udlændinge

og er genstand for et indrejseforbud af hensyn til den offentlige orden og

sikkerhed, atter er indrejst i den pågældende medlemsstat og her har

startet en virksomhed uden at indgive en ansøgning om ophævelse af

indrejseforbuddet efter proceduren i artikel 32 i direktiv 2004/38, idet

sidstnævnte forbud (indrejseforbuddet) udgør et selvstændigt hensyn til

den offentlige orden, som begrunder en ophævelse af beviset for regi-

strering af en statsborger i en medlemsstat?

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, kan den

omhandlede situation da sidestilles med et ulovligt ophold for

unionsborgeren på værtsmedlemsstatens område, således at det organ,

der har kompetence til at ophæve beviset for registrering som unionsbor-

ger, kan træffe afgørelse om tilbagesendelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i

direktiv 2008/115/EF, og dette selv om registreringsbeviset ikke, som der

generelt er enighed om, udgør et grundlag for lovligt ophold i landet, og

det personelle anvendelsesområde for direktiv 2008/115 alene omfatter

tredjelandsstatsborgere?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, kan ophævelsen af

hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed af beviset for registrering

af en statsborger i en anden medlemsstat, hvilket ikke udgør et grundlag

for lovligt ophold i landet, og vedtagelsen af en foranstaltning om

tilbagesendelse af den pågældende – der træffes på samme tid af de

kompetente nationale myndigheder under udøvelse af værtsmedlemssta-

tens procesautonomi – da ifølge en korrekt fortolkning af lovgivningen

opfattes som en samlet administrativ foranstaltning om administrativ ud-

sendelse i medfør af artikel 27 og 28 i direktiv 2004/38, som kan gøres til

genstand for en domstolsprøvelse på de betingelser, der er fastsat i de

sidstnævnte bestemmelser, som fastlægger en enkelt metode for den

eventuelt nødvendige administrative udsendelse af unionsborgere fra

Side

2/4

værtsmedlemsstatens område?

Hvad enten det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende eller

benægtende, er en national retspraksis, hvorefter de administrative

myndigheder, og derfor også de pågældende kompetente retter, i forbin-

delse med en ophævelse af et bevis for registrering som unionsborger el-

ler i forbindelse med en vedtagelse af en foranstaltning om udsendelse

fra værtsmedlemsstatens område, fordi statsborgeren i en anden med-

lemsstat er genstand for et indrejseforbud i den (først)nævnte medlems-

stat, ikke må undersøge, hvorvidt de processuelle garantier i artikel 30 og

31 i direktiv 2004/38 blev overholdt, da afgørelsen om indrejseforbuddet

blev truffet, da i strid med effektivitetsprincippet?

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, har

medlemsstatens kompetente administrative myndigheder i henhold til ar-

tikel 32 i direktiv 2004/38 da pligt til under alle omstændigheder at med-

dele den pågældende statsborger i en anden medlemsstat afgørelsen om

udsendelse på et sprog, som den pågældende forstår, således at den på-

gældende effektivt kan udøve sine processuelle rettigheder på grundlag

af de ovennævnte bestemmelser i direktivet, selv om den pågældende ik-

ke har indgivet en anmodning herom?”

3. Udlændinge- og Integrationsministeriets interesse i den præjudicielle sag

Udlændinge-og Integrationsministeriets interesse angår det andet og femte præ-

judicielle spørgsmål.

Med det andet præjudicielle spørgsmål søges det afklaret, om den myndighed,

der har kompetence til at ophæve beviset for registrering som unionsborger, kan

træffe afgørelse om udsendelse i medfør af udsendelsesdirektivets artikel 6, stk.

1. Det følger af denne bestemmelse, at medlemsstaterne skal træffe afgørelse om

tilbagesendelse vedrørende enhver tredjelandsstatsborger, som opholder sig

ulovligt på deres område.

Det fremgår af udsendelsesdirektivets artikel 2, stk. 1, at direktivet finder anven-

delse på tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på en medlemsstats områ-

de. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at direktivet ikke finder anvendelse på

personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten som fast-

sat i artikel 2, nr. 5, i Schengengrænsekodeksen, hvilket bl.a. omfatter unionsbor-

gere.

Omdrejningspunktet for det femte præjudicielle spørgsmål er, om det følger af

opholdsdirektivets artikel 30, stk. 1 (den forelæggende ret henviser fejlagtigt til

opholdsdirektivets artikel 32), at afgørelser om udsendelse skal affattes på et

sprog, som den pågældende unionsborger forstår.

Den danske regering vil på den baggrund deltage i den mundtlige forhandling og

afgive indlæg i sagen. I den forbindelse er det regeringens vurdering, at der i rela-

Side

3/4

tion til det andet spørgsmål skal argumenteres for, at udsendelsesdirektivet ikke

finder anvendelse på unionsborgere, jf. direktivets artikel 2, stk. 3.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der i relation til det

femte spørgsmål i overensstemmelse med dansk praksis skal argumenteres for, at

en medlemsstat ikke at har pligt til – heller ikke efter anmodning - at meddele

afgørelser om udvisning på et sprog, som den pågældende forstår. Dette under

forudsætning af at pligten til at sikre, at udvisningsafgørelser meddeles på en må-

de, hvorved personen forstår afgørelsens hovedindhold og virkning, iagttages af

medlemsstaten.

I praksis affatter Statsforvaltningen og Udlændingestyrelsen afgørelser efter EU-

opholdsbekendtgørelsen, der gennemfører opholdsdirektivet i dansk ret, på

dansk. Dog kan afgørelserne, hvor det skønnes nødvendigt, indeholde et engelsk

resume af hovedpunkterne.

Dette er altid tilfældet for udvisningsafgørelser, her-

under en deri indeholdt udrejsefrist. Derudover oplyses der om mulighed for både

telefonisk og

ved personligt fremmøde at få formidlet afgørelsen.

Side

4/4