UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 67
Offentligt

LOVSEKRETARIATET

NOTAT

OM ETNISK LIGEBEHANDLING OG OPDELING AF ELEVER

Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

(baggrundsmateriale til BUU alm. del, 2016-17, samrådsspørgsmål

O og P)

1. Baggrund

Der har i løbet af september måned 2016 været debat i danske medier om,

hvorvidt det er hensigtsmæssigt og lovligt at inddele elever i gymnasieklasser

efter elevernes etniske oprindelse. Debatten opstod som følge af en nyhed

om, at Langkaer Gymnasium havde foretaget en sådan inddeling.

Som opfølgning på sagen har Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

kaldt ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V),

og udlændinge-, integrations- og boligministeren, Inger Støjberg (V), i samråd

om opdeling af elever i klasser på baggrund af etnicitet. Samrådet finder sted

tirsdag den 6. december 2016 kl. 14.00.

Dette notat er efter aftale med spørger, Annette Lind (S), udarbejdet som

baggrundmateriale til samrådet. Notatet indeholder et overblik over sagen

vedrørende Langkaer Gymnasiums klassedannelse samt relevante regler

vedrørende etnisk ligebehandling i dansk ret, EU-retten og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Notatet indeholder ikke en udtømmende

juridisk gennemgang af relevant lovgivning og praksis, men har til formål at

give et hurtigt juridisk overblik.

25. november 2016

Ref.: 16-000339-47

Kontakt

Martin Ryding Rosenkilde

Specialkonsulent

Dir. tlf.

+45 3337 3129

[email protected]

2. Sammenfatning

Afsnit 3 beskriver medieomtalen vedrørende Langkaer Gymnasiums inddeling

af elever.

I afsnit 4 beskrives det videre forløb i sagen. Regeringen ønsker at fastlægge

nye principper for elevfordeling på gymnasiale uddannelser, og Institut for

Menneskerettigheder har meddelt, at instituttet vil indbringe sagen for

Ligebehandlingsnævnet.

Afsnit 5 indeholder en kortfattet gennemgang af reglerne om ligebehandling i

lov om etnisk ligebehandling, EU’s Racedirektiv og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Hvis elever fordeles efter deres etniske

1/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

oprindelse, vil der være tale om direkte forskelsbehandling, som vil være

ulovlig. Hvis elever fordeles efter neutrale kriterier, som i praksis medfører, at

elever inddeles efter etnisk oprindelse, kan der være tale om indirekte

forskelsbehandling, som kan retfærdiggøres, hvis fordelingen er objektivt

begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde formålet er

hensigtsmæssige og nødvendige. For eksempel kan der under visse

betingelser ske en bevidst spredning af tosprogede elever med særligt behov

for undervisning i dansk.

Afsnit 6 indeholder en kortfattet gennemgang af en række relevante sager fra

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling vedrørende fordeling af elever med

anden etnisk oprindelse end dansk.

3. Kort om sagen vedrørende Langkaer Gymnasiums

klassedannelse

3.1. DR’s nyhed den 7. september

Danmarks Radio (DR) offentliggjorde en artikel den 7. september 2016 om, at

Langkaer Gymnasium ved Aarhus har inddelt elever på grundforløbet i

klasser efter elevernes etnicitet. Gymnasiet har gjort dette i et forsøg på at

fastholde etnisk danske elever, da andelen af tosprogede elever gennem de

senere år er steget fra 29 procent for 10 år siden til 74 procent i år. Gymnasiet

har fire 1. g klasser, som udelukkende består af tosprogede elever, og tre

klasser, hvor der er både etnisk danske elever og tosprogede elever.

Kilde:

www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/gymnasium-inddeler-elever-

efter-etnicitet

3.2. Uddybning fra Langkaer Gymnasium

Rektor på Langkaer Gymnasium, Yago Bundgaard, uddybede, hvordan

eleverne inddeles, i et interview med DR Nyheder. Han forklarede, at

gymnasiet forsøgte at skabe i det mindste tre klasser, hvor der er en lige

balance mellem tosprogede og etnisk danske elever, da en reel integration

forudsætter, at der er tilstrækkeligt mange elever fra begge grupper i en

klasse. Inddelingen var ifølge rektoren kulturel og ikke faglig, da eleverne har

valgt fag og studieretning, før de blev inddelt i klasserne. Ved inddelingen

forsøgte gymnasiet også at sikre, at der er en rimelig fordeling mellem drenge

og piger og unge fra oplandet og fra byen. Rektoren udtalte, at han anså det

for bedst at være i en blandet klasse, da der i disse klasser foregår en kulturel

udveksling mellem eleverne.

Yago Bundgaard forklarede, at eleverne blev opdelt i tosprogede elever og

etnisk danske elever ved hjælp af navnelister. Gruppen af etnisk danske

elever består af elever med danskklingende navne og elever med navne, som

indikerer en vestlig baggrund, for eksempel spansk eller islandsk. Gruppen af

2/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

tosprogede elever består af elever, hvis navn indikerer en ikke-vestlig

baggrund. Sorteringen efter navn skyldes, at gymnasiet ikke er i besiddelse af

mere nuanceret data om den enkelte elev.

Kilde:

www.dr.dk/nyheder/indland/rektor-paa-langkaer-gymnasium-vi-opdeler-

eleverne-ud-fra-deres-navne

3.3. Gymnasiets redegørelse

Langkaer Gymnasium sendte efter anmodning en redegørelse for

klassedannelsen på grundforløbet til undervisningsministeren den 14.

september 2016. Heraf fremgår det, at grundforløbsklasserne er dannet på

baggrund af elevernes forhåndstilkendegivelse af studieretning samt faglige

og pædagogiske hensyn. Gymnasiet har etableret tre naturvidenskabelige, tre

samfundsvidenskabelige og en sproglig/musisk grundforløbsklasse. Af de syv

klasser er der fire klasser, hvor alle eleverne har en ”flerkulturel baggrund”, og

tre klasser, hvor halvdelen af eleverne har en ”flerkulturel baggrund” og

halvdelen har en ”dansk kulturel baggrund”. De pædagogiske hensyn har

blandt andet til formål at sikre elevernes trivsel, da det er gymnasiets erfaring,

at det er svært for elever at opnå tryghed i en klasse, når der kun er få elever

med samme kulturelle baggrund.

Kilde:

www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/generel/Redegørelseyago.pdf

www.dr.dk/nyheder/indland/langkaer-rektor-i-forsvar-klasseopdeling-nu-

ogsaa-med-faglige-argumenter

3.4. Undervisningsministerens vurdering

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby udtalte den 14. september 2016 til

DR Nyheder, at Undervisningsministeriet havde modtaget en skriftlig

redegørelse fra Langkaer Gymnasium, og at ministeriet vurderede, at

gymnasiet umiddelbart havde gode pædagogiske begrundelser for at lave den

klassedeling, de har valgt, og at inddelingen var i overensstemmelse med

gældende regler. Ministeren fremhævede, at elever ikke må opdeles

udelukkende på baggrund af etnicitet, altså eksempelvis hårfarve eller

hudfarve, og at gymnasiets redegørelse viser, at dette heller ikke er foregået

på gymnasiet.

Kilde:

www.dr.dk/nyheder/indland/undervisningsminister-man-maa-ikke-

udelukkende-fordele-eleverne-paa-baggrund-af

4. Det videre forløb i sagen

4.1. Samrådsspørgsmål

Børne- og Undervisningsudvalget har stillet følgende samrådsspørgsmål til

ministeren for børn, undervisning og ligestilling:

3/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

BUU alm. del, 2016-17, samrådsspørgsmål O, 17. oktober 2016

Er det ministerens vurdering, at det er i strid med lovgivningen at opdele

elever i skoleklasser på baggrund af etnicitet, og mener regeringen, at en

opdeling i skoleklasser på baggrund af etnicitet kan være nødvendig for, at

skoler og gymnasier m.v. kan håndtere et højt antal elever med anden etnisk

baggrund? Og hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sker elevflugt fra skoler

og gymnasier m.v., hvor antallet af elever med anden etnisk baggrund er

højt?

Kilde:

www.ft.dk/samling/20151/almdel/BUU/samspm/BK/index.htm

Børne- og Undervisningsudvalget har stillet følgende samrådsspørgsmål til

udlændinge-, integrations- og boligministeren:

BUU alm. del, 2016-17, samrådsspørgsmål P, 17. oktober 2016

Er det integrationsministerens vurdering, at det fremmer integrationen at

opdele elever i skoleklasser på baggrund af etnicitet, og hvilke initiativer vil

regeringen iværksætte for at skabe den bedst mulige integration i

boligområder med en høj andel af personer med anden etnisk baggrund?

Kilde:

www.ft.dk/samling/20151/almdel/BUU/samspm/BL/index.htm

4.2. Nye principper for elevfordeling

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har udtalt, at regeringen ønsker at

fastlægge nye principper for elevfordeling ved optagelse på de gymnasiale

uddannelser. Principperne skal vedtages med inddragelse af

gymnasieforligskredsen, og de skal kunne træde i kraft fra næste skoleår, jf.

svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål 365 (Alm. del), 16.

september 2016. Dette skal medvirke til at forhindre ”ghettogymnasier” ved at

give de enkelte gymnasiale fordelingsudvalg mulighed for at tage hensyn til

konkrete behov, for eksempel diversitet i elevsammensætningen ift.

sproglig/kulturel baggrund, understøtte særlige indsatsområder på skolen,

land-/by-problematikker m.v.

Kilde:

www.ft.dk/samling/20151/almdel/buu/spm/365/svar/1343179/1665380/index.h

www.altinget.dk/artikel/nye-regler-skal-forhindre-ghettogymnasier

4.3. Ligebehandlingsnævnet skal behandle sagen

Institut for Menneskerettigheder har udtalt, at det vil være diskrimination på

baggrund af etnisk oprindelse, at opdele elever efter etnicitet. Institut for

Menneskerettigheder har derfor oplyst, at instituttet vil indbringe sagen for

Ligebehandlingsnævnet, som kan behandle klager over diskrimination.

4/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

Institut for Menneskerettigheder kan indbringe sager af principiel karakter eller

sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet, jf. lov nr.

1570 af 15. december 2015 om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Kilde:

http://menneskeret.dk/nyheder/ligeret-aabenlyst-ulovligt-opdele-

gymnasieklasser-etnicitet

http://menneskeret.dk/nyheder/spoergsmaal-etnisk-opdelte-klasser-afgoeres-

ligebehandlingsnaevnet

5. Relevant lovgivning vedrørende ligebehandling

Nedenfor følger en kortfattet beskrivelse af gældende regler om diskrimination

på grund af race eller etnisk oprindelse.

Dansk ret, EU-retten og menneskeretten indeholder alle forbud mod

diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse. Det er blandt andet

reguleret følgende steder, som uddybes nedenfor:



EU’s racedirektiv (Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000)



Lov om etnisk ligebehandling, som gennemfører dele af racedirektivet



Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

(forskelsbehandlingsloven), som gennemfører dele af racedirektivet



Artikel 14 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Lov om etnisk ligebehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed og

herunder også uddannelse. Loven finder dog ikke anvendelse på områder,

der er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Forskelsbehandlingsloven

gælder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, og

omfatter adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig

videreuddannelse og omskoling.

Forbud mod diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse findes

også i EU’s charter om grundlæggende rettigheder og række FN-

konventioner, for eksempel FN’s konvention om borgerlige og politiske

rettigheder og FN’s racediskriminationskonvention, som ikke gennemgås i

dette notat.

I afsnit 5.1. beskrives direkte og indirekte forskelsbehandling.

I afsnit 5.2. beskrives det, hvornår forskelsbehandling kan retfærdiggøres.

I afsnit 5.3. beskrives nogle undtagelser i ligebehandlingslovgivningen, blandt

andet såkaldte ”specifikke foranstaltninger”, også kaldet positiv

særbehandling, som i princippet er diskrimination, men som kan

retfærdiggøres, hvis de har til formål at rette op på en allerede eksisterende

ulighed.

5/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

5.1. Hvad er diskrimination og forskelsbehandling?

Diskrimination er ulovlig forskelsbehandling eller forskelsbehandling, som ikke

kan retfærdiggøres. I lov om etnisk ligebehandling, forskelsbehandlingsloven

og EU’s racedirektiv skelnes der mellem direkte og indirekte

forskelsbehandling:

Direkte forskelsbehandling betyder, at en person behandles ringere, end en

anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation på

grund af personens race eller etniske oprindelse.

Indirekte forskelsbehandling betyder, at en tilsyneladende neutral regel,

bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af en bestemt race eller

etnisk oprindelse ringere end andre personer.

Der kan godt være tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, selvom

den person, der forskelsbehandler, ikke havde noget ønske om at

forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. forarbejderne til

lovforslag L 155, 2002-03 til lov om etnisk ligebehandling.

EMRK skelner ikke mellem direkte og indirekte forskelsbehandling, men Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol anvender en lignende opdeling i sin

praksis vedrørende EMRK artikel 14.

5.2. Kan forskelsbehandling retfærdiggøres?

Ifølge lov om etnisk ligebehandling, forskelsbehandlingsloven og EU’s

racedirektiv, kan direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk

oprindelse ikke retfærdiggøres, og der vil derfor altid være tale om

diskrimination (se dog afsnit 5.3. om undtagelser i

ligebehandlingslovgivningen).

Indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse kan

retfærdiggøres, hvis det er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne

til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Efter den Europæiske Menneskerettighedsdomstolspraksis kan både direkte

og indirekte forskelsbehandling retfærdiggøres, hvis der er foreligger en

objektiv og rimelig begrundelse. I praksis kræver Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol imidlertid meget tungtvejende grunde for at

retfærdiggøre direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk

oprindelse. Domstolen har for eksempel udtalt, at forskelsbehandling, som

udelukkende eller i overvejende grad er baseret på en persons etniske

oprindelse kan ikke retfærdiggøres objektivt i et nutidigt samfund, som er

bygget på principper om pluralisme og respekt for forskellige kulturer, jf.

domstolens afgørelse nr. 57325/00, D.H. og andre mod Tjekkiet af 13.

november 2007.

6/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

Ifølge Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling vil der være tale om direkte

forskelsbehandling, hvis elever placeres i særlige klasser alene på baggrund

af etnisk oprindelse, og dette kan ikke begrundes med varetagelsen af saglige

hensyn, jf. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling sag nr. 780.3 af 30.

november 2006 som omtales yderlige under afsnit 6.1.

Det kan resultere i indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk

oprindelse, hvis elever placeres i særlige klasser, som fordeles efter sproglige

eller pædagogiske kriterier, og fordelingen i praksis medfører, at elever

grupperes efter etnisk oprindelse. Dette vil være i overensstemmelse med lov

om etnisk ligebehandling, hvis fordelingskriterierne er objektivt begrundet i et

sagligt formål, og midlet (placeringen) til at opfylde det er hensigtsmæssigt og

nødvendigt. I modsat fald vil det udgøre indirekte forskelsbehandling i strid

med lov om etnisk ligebehandling, jf. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

sag nr. 780.3 af 30. november 2006.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling har udtalt, at det kan være i

overensstemmelse med lov om etnisk ligebehandling at sprogscreene

tosprogede elever med henblik på at sprede elever med behov for særlig

undervisning i dansk. Komitéen lagde vægt på, at sprogscreeningen og

skoleplaceringen skete uden hensyn til elevens etniske oprindelse eller navn,

og at screeningen varetog hensynet til elevernes sproglige udvikling, jf.

komitéens afgørelse nr. 780.26 af 19. september 2006 som omtales yderlige

under afsnit 6.1.

5.3. Undtagelser i ligebehandlingslovgivningen

Lov om etnisk ligebehandling giver mulighed for vedtage ”specifikke

foranstaltninger” for at sikre fuld etnisk ligestilling i praksis, jf. lovens § 4. Der

er her tale om foranstaltninger, som i princippet vil indebære en overtrædelse

af diskriminationsforbuddet, men som reelt har til formål at forebygge eller

afhjælpe eksisterende uligheder knyttet til race eller etnisk oprindelse.

Specifikke foranstaltninger kaldes også positiv særbehandling og er altså en

undtagelse fra forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af race

eller etnisk oprindelse, for eksempel hvis en person gives en fortrinsstilling

direkte på grund af sin race eller etniske oprindelse.

Specifikke foranstaltninger kan omfatte mange forskellige initiativer, for

eksempel økonomisk støtte, fortrinsstilling eller foranstaltninger, der har til

formål at fremme etniske minoriteters adgang til uddannelser, hvor de er

underrepræsenteret, jf. forarbejderne til lovforslag L 155, 2002-03 til lov om

etnisk ligebehandling. Specifikke foranstaltninger kan iværksættes af alle, der

er omfattet af lov om etnisk ligebehandling.

7/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

Specifikke foranstaltninger skal betragtes som en undtagelse til princippet om

ligebehandling, og de må ikke medføre, at der gives en automatisk

fortrinsstilling til visse personer. Der skal altid foretages en objektiv vurdering,

hvor der tages hensyn til alle saglige kriterier, og foranstaltningen skal være

proportional, jf. forarbejderne til lovforslag L 155, 2002-03 til lov om etnisk

ligebehandling. Specifikke foranstaltninger må desuden kun opretholdes, indtil

formålet med dem er opfyldt, jf. § 4, stk. 2 i lov om etnisk ligebehandling.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling har udtalt, at der i visse situationer

kan lægges vægt på en elevs etniske oprindelse, når det vurderes, om eleven

skal placeres i en særlig klasse for elever med højt fravær og lavere fagligt

niveau. Det skal imidlertid i den konkrete situation være relevant at inddrage

elevens etniske oprindelse, og ordningen skal være frivillig og et gode for

eleven, jf. komitéens sag nr. 780.10 af 5. december 2005, som også uddybes

nedenfor under afsnit 6.1.

Forskelsbehandlingslovens bestemmelser om forskelsbehandling kan fraviges

af de enkelte ministre, hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse og

uddannelser er af afgørende betydning, at udøveren er af en bestemt race

eller etnisk oprindelse, og fravigelsen står i rimeligt forhold til den pågældende

erhvervsaktivitet. Ministeren skal på forhånd indhente en udtalelse fra

beskæftigelsesministeren.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at

diskriminationsforbuddet i EMRK ikke forbyder en stat at forskelsbehandle

med det formål at afhjælpe eksisterende faktiske uligheder mellem grupper. I

visse tilfælde kan en stats undladelse af at tage initiativ til at rette op på

eksisterende uligheder i sig selv medføre en krænkelse af EMRK, jf. for

eksempel domstolens afgørelse nr. 57325/00, D.H. og andre mod Tjekkiet af

13. november 2007, præmis 175.

6. Retspraksis vedrørende opdeling af skoleklasser

I dette afsnit gennemgås en række sager fra Klagekomitéen for Etnisk

Ligebehandling. Klagekomitéen var en administrativ klageinstans under

Institut for Menneskerettigheder, som behandlede klager vedrørende lov om

etnisk ligebehandling fra 2003 til 2009. Klagekomitéen kunne henstille til, at

en klager blev meddelt fri proces, hvis komitéen fandt, at der var handlet i

strid med lov om etnisk ligebehandling. I 2009 blev klagekomitéens opgaver

overtaget af Ligebehandlingsnævnet.

Klagekomitéen har i flere sager udtalt sig om direkte og indirekte

diskrimination i forbindelse med oprettelse af skoleklasser, jf. sagerne 780.3,

730.7 og 780.10 nedenfor. Klagekomitéen har også udtalt sig om

tvangsspredning af tosprogede elever på baggrund af sprogtest, jf. bl.a.

sagen 780.26.

8/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

6.1. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling sag nr. 780.3

Klagekomitéens sag nr. 780.3 vedrørte klassedannelsen i Vejle og

Albertslund kommune. Vejle Kommune havde oprettet en skoleklasse alene

for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Albertslund Kommune

placerede elever i særlige klasser på baggrund af en sprogtest. Da

Undervisningsministeriet i begge sager havde fundet, at klassedannelsen var

sket i strid med folkeskoleloven, foretog Klagekomitéen for Etnisk

Ligebehandling sig ikke yderligere i de konkrete sager.

Klagekomitéen udtalte sig imidlertid generelt om lov om etnisk ligebehandling

i forhold til fordeling af klasser. Komitéen udtalte, at det vil være direkte

forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, hvis elever

placeres i særlige klasser alene på baggrund af elevens etniske oprindelse.

Dette vil være i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, og en sådan

placering kan ikke begrundes i varetagelsen af saglige hensyn.

Det kan resultere i indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk

oprindelse, hvis elever placeres i særlige klasser, som fordeles efter sproglige

eller pædagogiske kriterier. Dette vil være i overensstemmelse med lov om

etnisk ligebehandling, hvis fordelingskriterierne er objektivt begrundet i et

sagligt formål, og midlet (placeringen) til at opfylde det er hensigtsmæssigt og

nødvendigt. I modsat fald vil det udgøre indirekte forskelsbehandling i strid

med lov om etnisk ligebehandling.

Klagekomitéens afgørelse 780.3 af 30. november 2006 er tilgængelig her:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170127

6.2. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling sag nr. 730.7

I klagekomitéens sag nr. 730.7 fandt komitéen, at Helsingør Kommune havde

udsat en elev med roma baggrund for direkte forskelsbehandling på grund af

etnisk oprindelse ved at have placeret eleven i en særlig klasse for elever

med højt fravær, hvor der alene var placeret elever med roma baggrund.

Klagekomitéen fandt, at uanset om eleven blev placeret i klassen på grund af

faglige problemer m.v., blev hun primært placeret i klassen, fordi hun var en

elev med roma baggrund, der led af sådanne problemer. Komitéen fandt, at

der var en formodning for, at Helsingør Kommune ikke ville have placeret en

etnisk dansk elev i fraværsklassen under samme omstændigheder.

Det fremgår af komitéens afgørelse, at hvis en elev placeres i en særlig

klasse på grund af elevens etniske oprindelse, vil der foreligge direkte

forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvilket vil være i strid med

lov om etnisk ligebehandling. Det kan endvidere være udtryk for indirekte

forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis en elev placeres i en

særlig klasse på baggrund af eksempelvis højt fravær, og hvis et sådan

9/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

kriterium efter omstændighederne hovedsageligt vedrører elever med en

bestemt etnisk oprindelse. Indirekte forskelsbehandling kan retfærdiggøres,

hvis forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et sagligt formål, og

midlerne til at opfylde formålet er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis ikke

dette er opfyldt, vil forskelsbehandlingen være i strid med lov om etnisk

ligebehandling.

Klagekomitéens afgørelse 730.7 af 5. december 2005 er tilgængelig her:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170138

6.3. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling sag nr. 780.10

I klagekomitéens sag 780.10 tog Klagekomitéen af egen drift generelt stilling

til Helsingør kommunes oprettelse af særlige klasser for elever med højt

fravær, hvori der alene var placeret elever med roma baggrund. Komitéen

fandt, at der var tale om indirekte diskrimination på grund af race eller etnisk

oprindelse.

Helsingør Kommune havde placeret elever med højt fravær i særlige klasser,

og dette havde i praksis medført, at kun elever med roma baggrund blev

placeret i den sidste tilbageværende fraværsklasse. Klagekomitéen fandt

derfor, at der var tale om indirekte forskelsbehandling, som krævede, at

placeringen var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlet

(placeringen) til at opfylde det var hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Klagekomitéen fandt, at der var et objektivt begrundet og sagligt formål om at

nedbringe de pågældende elevers fravær og at afhjælpe elevernes deraf

følgende lavere faglige niveau ved hjælp af særlig undervisning. Kommunen

havde imidlertid ikke begrundet, at et sådant skridt var hensigtsmæssigt og

nødvendigt, og kommunen ønskede ikke at bidrage yderligere til sagens

oplysning. Komitéen fandt derfor, at etableringen af en særlig klasse var

uhensigtsmæssig og unødvendig samt et uforholdsmæssigt indgribende

middel til at nedbringe fraværet. Klagekomitéen konkluderede, at der var tale

om ulovlig indirekte forskelsbehandling i strid med lov om etnisk

ligebehandling.

Klagekomitéen udtalte sig også om muligheden for at vedtage specifikke

foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til

race eller etnisk oprindelse. En kommune kan vedtage specifikke

foranstaltninger i overensstemmelse med lov om etnisk ligebehandling, hvis

den ønsker at tilgodese en elev, der for eksempel har et særligt behov for at

få nedbragt sit fravær og forbedret sit deraf afledte lavere faglige niveau. Der

kan lægges vægt på elevens etniske oprindelse, når det vurderes, om en elev

kan placeres i en bestemt klasse, men ordningen skal være et gode for

eleven, og den skal være frivillig. Desuden skal den etniske oprindelse

konkret være et relevant kriterium i forhold til det behov, der ønskes

tilgodeset.

10/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever

Klagekomitéens afgørelse 780.10 af 5. december 2005 er tilgængelig her:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170145

6.4. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling sag nr. 780.26

Klagekomitéen fandt, at Århus Kommunes ordning om tvangsspredning af

tosprogede børn ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Sagen vedrørte Århus Kommunes beslutning om at tvangssprede 114

kommende tosprogede børnehaveklassebørn. Århus Kommune vurderede

alle tosprogede elevers sproglige behov for at identificere elever med et ikke

uvæsentligt behov for sprogstøtte. Kommunen tilstræbte, at der på en skole

ikke var mere end 20% tosprogede elever med behov for undervisning i

dansk. Århus kommune anvendte folkeskolelovens definition af tosprogede

børn, som er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først lærer

dansk ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens

undervisning.

Klagekomitéen fandt, at kommunens fordelingsordning ikke var i strid med lov

om etnisk ligebehandling. Ordningen udgjorde ikke direkte

forskelsbehandling, da sprogscreeningen og skoleplaceringen skete uden

hensyn til elevens etniske oprindelse. Ordningen kunne være udtryk for

indirekte forskelsbehandling, men komitéen fandt, at dette kunne

retfærdiggøres. Det var et sagligt formål at tage hensyn til elevens sproglige

udvikling, og det var et proportionalt middel til at opnå dette formål, at elever

blev placeret på grundlag af en individuel vurdering af behovet for sproglig

udvikling af danskkundskaber.

Klagekomitéens udtalte desuden, at det ikke var i strid med lov om etnisk

ligebehandling at indføre en maksimumskvote for antallet af tosprogede

elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i hver skole.

Klagekomitéen fremhævede dog også, at der ikke må lægges vægt på

elevers navne eller etniske oprindelse i forbindelse med identifikationen af de

tosprogede elever. Der må alene lægges vægt på, hvorvidt eleven er

tosproget, for eksempel hvilke sprog der tales i hjemmet.

Klagekomitéens afgørelse 780.26 af 19. september 2006 er tilgængelig her:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170175

7. Kilder



Lov om etnisk ligebehandling er tilgængelig her:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141404

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er tilgængelig her:

www.echr.coe.int/Documents/Convention_DAN.pdf



11/12

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Notat om etnisk ligebehandling og opdeling af elever



Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk

oprindelse er tilgængelig her:

http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32000L0043&from=en

12/12