UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 64
Offentligt

Samlenotat

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. december 2016

S.4: Dagsordenspunkt 8

Reform af det fælles europæiske asylsystem

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning

om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne (omarbejdning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold:

Forslag

til

Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse

af minimumsstandarder for modtagelse af asylan-

søgere i medlemsstaterne

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om fastsættelse af standarder

for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som personer med international beskyt-

telse, for en ensartet status for flygtninge eller for

personer, der er berettiget til subsidiær beskyttel-

se, og for indholdet af en sådan beskyttelse og om

ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25.

november 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-

tus som fastboende udlænding

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om en fælles procedure for in-

ternational beskyttelse i EU og om ophævelse af

direktiv 2013/32/EU

KOM(2016) 467 endelig

e) Genbosætningsramme: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om indførelse

af en EU-genbosætningsramme

KOM(2016) 468 final

= Fremskridtsrapport

Side

1/26

24. november 2016

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

f) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om oprettelse af "Eurodac" til

sammenligning af fingeraftryk med henblik på en

effektiv anvendelse af [forordning (EU) Nr.

604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedu-

rer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne], identificering af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs person med

ulovligt ophold og om medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheders og Europols adgang

til at indgive anmodning om sammenligning med

Eurodac-oplysninger med henblik på retshån-

dhævelse (omarbejdning)

KOM(2016) 272 endelig

g) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om Den Europæiske Unions

Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU)

nr. 439/2010

KOM(2016) 271 endelig

= Fremskridtsrapport

S.17: Dagsordenspunkt 9

Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relateret

til grænseforvaltning

Ind- og udrejsesystemet (EES)

i) Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejse-

system til registrering af ind- og udrejseoplysninger

om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Euro-

pæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, samt af-

slag på indrejse og fastsættelse af betingelserne for

adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på

retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF)

nr. 767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011 (Før-

ste læsning)

ii) Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og ud-

rejsesystemet (Første læsning)

KOM(2016) 194 endelig (Oprettelse af et ind- og ud-

rejsesystemet)

Side

2/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

KOM(2016) 196 endelig (Ændring af Schengen-

grænsekodeks)

= Fremskridtsrapport

S.23: Dagsordenspunkt 10

Migration

KOM dokument foreligger ikke

= Implementering

Side

3/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dagsordenpunkt 8. Reform af det fælles europæiske asylsystem

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvil-

ken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøg-

ning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omar-

bejdning)

KOM(2016) 470 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse

af asylansøgere i medlemsstaterne

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tred-

jelandsstatsborgere eller statsløse som personer med internatio-

nal beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for per-

soner, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet

af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres

status som fastboende udlænding

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU

og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

KOM(2016) 467 endelig

e) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet s for-

ordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme

KOM(2016) 468 endelig

= Fremskridtsrapport

f) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk

med henblik på en effektiv anvendelse af [forordning (EU) Nr.

604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne],

Side

4/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs per-

son med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmod-

ning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik

på retshåndhævelse (omarbejdning)

KOM(2016) 272 endelig

g) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 439/2010

KOM(2016) 271 endelig

= Fremskridtsrapport

Revideret notat – Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lov-

pakker om reform af det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke

indeholder forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen samt et forslag til forordning om Den Europæiske Unions

Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en asylprocedurefor-

ordning og en kvalifikationsforordning, en omarbejdning af modtagelsesdi-

rektivet samt et forslag til forordning om indførelse af en EU-

genbosætningsramme. Med forslaget til omarbejdning af Dublin-

forordningen præciseres reglerne for fastlæggelse af den ansvarlige med-

lemsstat til behandling af en asylansøgning indgivet i EU, og der indføres

en obligatorisk omfordelingsmekanisme. Forslaget til omarbejdning af Eu-

rodac-forordningen vil bl.a. indebære, at anvendelsesområdet for Eurodac-

systemet udvides med henblik på identifikation og tilbagesendelse af tredje-

landsstatsborgere og statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er

indrejst ulovligt og opholder sig ulovligt i EU. Samtidig udvides kategorier-

ne af data, som opbevares.

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedta-

gelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-

som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-

forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstats-

ligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen

om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel

3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens

artikel 3, stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.

Side

5/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Formålet med forslaget om indførelse af en EU-genbosætningsramme er at

etablere en EU-ramme med fælles procedurer for genbosætning af tredje-

landsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international be-

skyttelse. De øvrige forslag skal i det væsentlige sikre en øget harmonise-

ring af standarder for asylproceduren, modtagelsesforhold og tildeling af

beskyttelse med henblik på at forebygge sekundære bevægelser inden for

EU. Samtlige forslag er omfattet af det danske retsforbehold. Forslagene til

omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil derfor

ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke er bin-

dende for og finder ikke anvendelse i Danmark. I henhold til Danmarks pa-

rallelaftale har Danmark mulighed for at tilslutte sig forslagene på mellem-

statsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver

meddelelse til Kommissionen om, at man vil gennemføre indholdet af æn-

dringerne i national lovgivning. De øvrige forslag vil ikke have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig Dublin-

og Eurodac-forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen. Gen-

nemførelsen af Eurodac-forordningen forventes herudover at være forbun-

det med væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet tilpasning af nationa-

le it-systemer vurderes nødvendig. For de øvrige forslag giver sagen ikke

anledning til at redegøre for de økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i

det nuværende Dublin-system uden at blive omfattet af en tvungen omforde-

lingsordning. Danmark står samtidig fast på, at asyl- og indvandringspoli-

tikken fastlægges i Danmark. Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umid-

delbart positivt indstillet, men lægger vægt på, at forslagets fordele står mål

med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer. Danmark delta-

ger ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af retsforbehol-

det. Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet, ligesom en ny

kvalifikationsforordning og en ny asylprocedureforordning heller ikke vil

være bindende for Danmark på grund retsforbeholdet. Under drøftelserne

vil Danmark notere sig Kommissionens forslag. Forslagene vurderes at

overholde nærhedsprincippet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik

på en reform af det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag

til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et

forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur.

Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016, inde-

holder forslag til en asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning

samt en omarbejdning af modtagelsesdirektivet. Pakken omfatter endvidere

et forslag til en forordning om en fælles ramme for genbosætning.

Begge lovpakker fremsættes som led i udmøntningen af Kommissionens

meddelelse af 6. april 2016 om reform af det fælles europæiske asylsystem.

Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen vil adressere de betydelige

Side

6/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

strukturelle svagheder og mangler i udformningen og gennemførelsen af den

europæiske asyl- og migrationspolitik og udarbejde værktøjer, der giver

bedre mulighed for at forvalte migrationsstrømme på mellemlang og lang

sigt.

Det fælles europæiske asylsystem består af en retlig ramme, der dækker alle

aspekter af asylproceduren, og et asylstøttekontor (EASO) til støtte for gen-

nemførelsen af den retlige ramme og fremme af det praktiske samarbejde

mellem medlemsstaterne.

Dublin-forordningen har til formål at fastsætte kriterier og procedurer til

afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-

terne. Kan det ikke på grundlag af Dublin-forordningen afgøres, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er det den

første medlemsstat, som asylansøgningen indgives til, der er ansvarlig for

behandlingen.

Eurodac-forordningen indeholder regler om optagelse af fingeraftryk med

henblik på fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at be-

handle en asylansøgning, der er indgivet i EU. Forordningens primære for-

mål er at tjene til gennemførelsen af Dublin-forordningen.

EASO yder teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne med henblik

på udmøntning af det fælles europæiske asylsystem og fremme af det prakti-

ske samarbejde.

Forslaget om indførelse af en EU-genbosætningsramme er fremsat i forlæn-

gelse af den frivillige genbosætningsordning – der blev opnået enighed om

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. juli 2015 – for ca.

22.000 personer med et klart behov for international beskyttelse samt Kom-

missionens henstilling af 15. december 2015 om en frivillig ordning med

Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager. Sidstnævnte indgår i gennemfø-

relsen af EU-Tyrkiet erklæringen af 18. marts 2016.

Asylprocedure-, modtagelses- og kvalifikationsdirektivet indeholder stan-

darder for bl.a. procedure for behandling af asylansøgninger, kriterier for

tildeling af beskyttelse og beskyttelsesniveau samt modtagelsesforhold.

Med forslaget til en omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres reg-

lerne for fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behandling af en

asylansøgning indgivet i EU. Endvidere foreslås det, at der indføres en obli-

gatorisk omfordelingsmekanisme. Forslaget til omarbejdning af Eurodac-

forordningen vil indebære, at anvendelsesområdet for Eurodac-systemet

udvides med henblik på identifikation og tilbagesendelse af tredjelands-

statsborgere og statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst

ulovligt og opholder sig ulovligt i EU. Samtidig udvides kategorierne af

Side

7/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

data, som opbevares i Eurodac-systemet. De øvrige forslag skal i det væ-

sentlige sikre øget harmonisering af standarder for asylprocedure, modtagel-

se og tildeling af beskyttelse med henblik på at forebygge sekundære bevæ-

gelser inden for EU.

Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e), om kriterier og

procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel

i artikel 79, stk. 2, litra c), om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, arti-

kel 87, stk. 2, om indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af

relevante retshåndhævelsesformål samt 88, stk. 2, om Europols arbejdsom-

råder og opgaver.

Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning

via en mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed

for at tilslutte sig ændringer til forordningerne på mellemstatsligt grundlag,

hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Europa-

Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet i national ret. Det

bemærkes, at de bestemmelser af den gældende Eurodac-forordning, som

vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger

med henblik på retshåndhævelse, kræver en supplerende parallelaftale for

Danmark, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til

den oprindelige Eurodac-forordning. Forhandlingerne herom pågår.

Forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.

Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 78, stk. 2, litra d).

Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 78, stk. 2, litra a) og b).

Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel

i TEUF artikel 78, stk. 2, litra f).

Forslaget til forordning om en EU-genbosætningsramme er fremsat med

hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra d).

Side

8/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danmark deltager ikke i asylprocedureforordningen, modtagelsesdirektivet,

kvalifikationsforordningen

forordningen

EU-

genbosætningsramme

grundet retsforbeholdet.

Forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur er også

omfattet af retsforbeholdet. Danmark har hidtil bidraget til det praktiske

samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet i regi af EASO. Som i

den nuværende forordning fremgår det således af forslaget, at asylagenturet

fremmer det operationelle samarbejde med Danmark, og at en dansk repræ-

sentant inviteres til at deltage på alle bestyrelsens møder, dog uden stemme-

ret.

3. Formål og indhold

De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.

Forslag til omarbejdning af Dublin forordningen:

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen har overordnet til formål

at præcisere reglerne med henblik på effektivt at afgøre, hvilken medlems-

stat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning. Endvidere foreslås

det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk omforde-

lingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig ansvars-

deling mellem medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke misbrug af

systemet og modvirke sekundære bevægelse. Disse formål er delvist under-

støttet gennem ændringer i de øvrige forordninger og direktiver, som gen-

nemgås nedenfor.

Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive

deres ansøgning i den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser

eller i den medlemsstat, hvor den pågældende måtte have lovligt ophold.

Formålet er bl.a. at gøre det lettere at afgøre, hvilken medlemsstat der skal

behandle ansøgningen.

Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriteri-

erne for vurderingen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylan-

søgning, skal den først kontrollere, om ansøgningen skal afvises med hen-

visning til, at ansøgeren kommer fra et første asylland eller et sikkert tredje-

land. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for at be-

handle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.

Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren

kommer fra et sikkert oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikker-

hedsrisiko. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat også ansvarlig

for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal behandles efter en

fremskyndet procedure.

Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøg-

ning, herunder foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning

Side

9/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

eller behandling i en fremskyndet procedure, skal anses for at være ansvar-

lig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger fra den pågældende

ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt medlemssta-

ten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet,

hvorefter

kun én

medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det

understøtter, at kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en asylansøgning, kun kan anvendes én gang.

Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som

aktiveres automatisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt

stort antal af asylansøgere, som den er ansvarlig for at behandle efter regler-

ne i Dublin-forordningen. Fordelingsmekanismen vil ifølge forslaget inde-

bære, at hvis en medlemsstats andel af det samlede antal ansøgninger om

international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt fordelings-

nøgle med 150 pct., vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlems-

stater.

Med henblik på at forebygge sekundære bevægelse skal forslaget sikre, at

en ansøger lader sig registrere og samarbejder med medlemsstaternes myn-

digheder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til

modtagelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebe-

handling af asylansøgningen.

Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at

medtage ansøgerens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev

skabt, efter at ansøgeren forlod sit oprindelsesland, men inden den pågæl-

dende ankom til medlemsstatens område.

Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen:

Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte

den praktiske gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-

forordningen. Det er endvidere formålet at styrke identifikationen af tredje-

landsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, som er

indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan hjælpe

medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en tredje-

landsstatsborger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således frem-

adrettet kunne tjene et bredere indvandringsformål. I dag foretages ingen

sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger, der er optaget af mi-

granter ved de ydre grænser, og fingeraftryksoplysninger, der er optaget af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Sammenligninger mellem fin-

geraftryksoplysninger fra irregulære migranter og asylansøgere holdes kun

op mod asyloplysninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase.

Med forslaget bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data

om tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke søger asyl,

men som er indrejst ulovligt eller opholder sig ulovligt i EU. Formålet er at

bidrage til kontrollen af ulovlig migration og sekundære bevægelser inden

Side

10/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

for EU og sikre identifikationen af tredjelandsstatsborgere uden lovligt op-

hold med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe med-

lemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.

Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere per-

sonoplysninger i Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne,

såsom navn, fødselsdato, nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter

samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden af data i systemet vil medlemssta-

ternes myndigheder lettere kunne identificere en tredjelandsstatsborger uden

lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om oplysninger

fra en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.

Medlemsstaterne

skal

indføre sanktioner i overensstemmelse med national

ret over for de personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller

som ikke efterlever proceduren for optagelse af fingeraftryk. Det præciseres,

at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af mindreårige fra seksårsal-

deren skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet speci-

fikt hertil.

Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år.

Formålet er bl.a. at styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt

fra deres familie, da forslaget giver en medlemsstat mulighed for at spore

familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat, hvis en sammenlig-

ning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den pågælden-

de anden medlemsstat.

Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur:

Formålet med forslaget er at styrke EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt

udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det

fælles europæiske asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.

En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere

medlemsstaternes gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herun-

der særligt asylproceduren, Dublin-systemet, anerkendelsesprocenter og

arten og kvaliteten af den tildelte internationale beskyttelse.

Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og tek-

nisk bistand til medlemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at

stille ekspertise til rådighed i form af asylstøttehold med henblik på identifi-

kation og registrering af tredjelandsstatsborgere, asylsagsbehandling, råd-

givning og koordination af medlemsstatens etablering eller tilvejebringelse

af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agentu-

rets egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse

har udstationeret til agenturet. Bistanden omfatter også muligheden for, at

agenturet efter anmodning eller på eget initiativ indsætter eksperter fra en

asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne i tilfælde, hvor

en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholds-

Side

11/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

mæssigt stort pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsæt-

telse, foreslås det, at asylindsatspuljen skal bestå af en reserve på mindst

500 eksperter fra medlemsstaterne.

I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan

agenturet – uden anmodning fra medlemsstaterne - tilrettelægge og koordi-

nere operationelle og tekniske foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i denne

situation ikke anmoder agenturet om operationel og teknisk bistand eller

ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand eller ikke træffer hen-

sigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efter-

kommer Kommissionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og

derved gør asyl- eller modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det

fælles europæiske asylsystems funktion, kan

Rådet efter forslag fra Kom-

missionen

vedtage en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt og udpe-

ge en eller flere foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre for at støtte

den pågældende medlemsstat.

Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet:

Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelses-

forholdene i EU bl.a. for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres

sekundære bevægelser. Det skal bl.a. ske ved at medlemsstaterne får bedre

muligheder for at boligplacere asylansøgere og pålægge dem meldepligt.

Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling

af en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres

klarere regler for, i hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold

kan begrænses. Endvidere foreslås det, at asylansøgere – med undtagelse af

dem, hvis ansøgning sandsynligvis vil blive afvist – hurtigt får adgang til

arbejdsmarkedet for derved at reducere ansøgernes afhængighed og forbed-

re mulighederne for senere at blive integreret.

Forslag til kvalifikationsforordning:

Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning.

Formålet

med forslaget er at harmonisere behandlingen af asylansøgninger på tværs

af medlemsstaterne. Med forslaget præciseres en række kriterier for aner-

kendelse af ansøgere. Endvidere præciseres reglerne om rettigheder i rela-

tion til bl.a. bopæl, ophold og integration samt forpligtelser for personer

med international beskyttelse. Desuden forpligtes medlemsstater til at iagt-

tage analyser og vejledninger fra Den Europæiske Unions Asylagentur ved-

rørende oprindelseslande med henblik på at øge konvergens af asylafgørel-

ser i hele EU. Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til i høje-

re grad at foretage løbende statusvurderinger af personer med international

beskyttelse, således at der udelukkende ydes beskyttelse, så længe beskyttel-

sesbehovet består. Herudover indeholder forslaget bestemmelser med hen-

blik på at fremme integration af personer med international beskyttelse,

herunder gennem muligheden for at gøre adgangen til visse typer social

bistand, der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med

subsidiær beskyttelsesstatus betinget af deres effektive deltagelse i integra-

Side

12/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

tionsforanstaltninger. Endelig tager forslaget sigte på at mindske sekundære

bevægelser af personer, der har opnået international beskyttelse.

Forslag til asylprocedureforordning:

Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning

Formålet

med forslaget er at indføre en ensartet procedure for international beskyt-

telse, som er effektiv, retfærdig og afbalanceret. Forslaget indebærer bl.a.

en forenkling af reglerne, hvilket skal bidrage til at fjerne incitamenterne

for asylansøgere til asylshopping og sekundære bevægelser mellem med-

lemsstaterne. Det gøres tydeligt, at en asylansøger har pligt til at forblive i

den medlemsstat, der behandler ansøgningen, og til at samarbejde med

myndighederne. Fristerne harmoniseres og forkortes i forhold til de nugæl-

dende regler, og det vil blive gjort obligatorisk for myndighederne at benyt-

te en fremskyndet procedure for visse typer af ansøgninger f.eks. ansøgnin-

ger, der er åbenbart grundløse, og ansøgninger, som har karakter af åben-

lyst misbrug, såsom ansøgninger med vildledende eller inkonsekvente op-

lysninger, eller ansøgninger, som har til formål at forsinke eller hindre ud-

sendelse. Endvidere præciseres ansøgernes rettigheder og pligter. Ansøgere

har ret til en personlig samtale med henblik på afklaring af, hvorvidt ansøg-

ningen opfylder betingelserne for at blive behandlet, ligesom ansøgere til-

bydes gratis juridisk bistand og repræsentation i løbet af alle faser af pro-

ceduren, medmindre ansøger selv råder over tilstrækkelige midler, eller

ansøgningen anses for at være udsigtsløs. Herudover fastsættes særlige ret-

tigheder for uledsagede mindreårige børn og andre ansøgere med særlige

behov. For uledsagede mindreårige gælder bl.a, at de hurtigt skal tildeles

en værge.

Forslag til genbosætning:

Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fæl-

les procedurer for, hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning

af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for internati-

onal beskyttelse. Genbosætningsforslaget er en integreret del af en større

EU-målsætning om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de personer, som

har brug for det, samtidig med at anvendelsen af de irregulære og farlige

ruter, som benyttes af personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosæt-

ning skal således tilbydes som et legalt alternativ til menneskesmugling,

således at smuglernetværk ikke kan tjene på at smugle migranter med behov

for international beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten at udvise

solidaritet med de lande i nærområderne, som huser et stort antal personer

med behov for international beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset

på disse lande. I henhold til forslaget bemyndiges Rådet til at udarbejde en

årlig EU-genbosætningsplan, der fastsætter det maksimale, samlede antal

personer, der skal genbosættes i EU, og det antal personer, som hver med-

lemsstat skal genbosætte ud af det samlede antal samt de overordnede geo-

grafiske prioriteter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndi-

ges Kommissionen til efterfølgende at udarbejde en eller flere målrettede

EU-genbosætningsordninger.

Side

13/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. De nævnte retsak-

ter omhandler en udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun

kan gennemføres på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven

(Tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublinforordningen på mellem-

statsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006 en parallelaftale

med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater

samt Norge og Island den 1. april 2006.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af

26. december 2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den

reviderede Dublinforordning af 26. juni 2013).

Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives op-

hold til flygtninge, der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller

lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen

af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en tilbagevenden til hjemlandet

risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må anta-

ges at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en

af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som

asylansøgere (§ 8, stk. 3).

Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575

af 15. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af

den reviderede Eurodac-forordning).

Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om

videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen,

Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

De øvrige forslag giver det ikke anledning til at redegøre for gældende

dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordning vil ikke i sig selv

have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende

for eller finder anvendelse i Danmark.

Side

14/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen, som Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i med-

før af parallelaftaler, vil Danmark imidlertid skulle meddele Kommissionen,

hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringen i dansk ret.

En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-

forordningen kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive

analyseret yderligere, når man er kommet nærmere en vedtagelse af retsak-

ten.

De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget

indebærer en udgift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca.

13,6 mia. kr., i perioden 2017-2020. Det dækker overførselsomkostninger-

ne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er blevet iværksat til gavn for

en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for registrering og

automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den

nødvendige modtagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og drifts-

udgifter, navnlig i de medlemsstater, der hidtil kun har måttet klare et be-

grænset antal asylansøgere.

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold.

Derfor bidrager Danmark ikke til finansieringen af forslaget.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage

til finansieringen. Danmark betaler 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en

statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i perioden 2017-2020. Dette vil blive ana-

lyseret yderligere, når man er nærmere en vedtagelse af retsakten.

For så vidt angår Eurodac-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget

kræver en teknisk ændring af Eurodacs centrale system for at give mulighed

for at lagre og foretage sammenligninger af alle tre kategorier af oplysnin-

ger. Yderligere funktioner som lagring af personoplysninger sammen med et

ansigtsbillede kræver flere ændringer af det centrale system.

Kommissionen angiver, at forslaget indebærer en udgift på EU’s budget på

ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020. Dette omfatter udgifter til det cen-

trale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De

omfatter også it-relaterede tjenester, software og hardware og vil dække

opgradering og tilpasning, således at der kan søges på alle kategorier af op-

lysninger til både asyl- og indvandringsformål. De afspejler også udgifter til

det ekstra personale, som EU’s it-agentur, eu-LISA, får brug for samt andre

administrative omkostninger.

Side

15/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangs-

punktet ikke til finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig

forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen. Danmark betaler ca.

2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på 4,5 mio. kr.

I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides

med det fremsatte forslag, forventes det at blive nødvendigt med tilpasnin-

ger af nationale it-systemer. Der vil blive iværksat et arbejde med henblik på

en endelig vurdering af de økonomiske konsekvenser, herunder et foreløbigt

skøn over danske udgifter til udvikling af de nationale systemer, evt. indkøb

af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-systemet. Niveauet for

de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.

For de øvrige forslag giver sagen ikke anledning til at redegøre for de øko-

nomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslagene forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde til orientering den 28. november 2016.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde den 28. september 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Dan-

marks deltagelse i det nuværende Dublin-system uden at blive omfattet af en

tvungen omfordelingsordning. Danmark står samtidig fast på, at asyl- og

indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.

Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Rege-

ringen lægger vægt på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes

udgifter til tilpasning af it-systemer.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæ-

iske Unions Asylagentur.

Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund

af retsforbeholdet. Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirekti-

vet, ligesom en ny kvalifikationsforordning og en ny asylprocedureforord-

Side

16/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

ning heller ikke vil være bindende for Danmark på grund retsforbeholdet.

Under drøftelserne vil Danmark notere sig Kommissionens forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene til omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-

forordningen samt forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asyl-

agentur, som er indeholdt i den første lovpakke, har senest været forelagt for

Folketingets Europaudvalg på mødet den 3. juni 2016 til orientering.

De øvrige forslag i den anden lovpakke har den 6.oktober 2016 været fore-

lagt Europaudvalget.

Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om

Den Europæiske Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og

nærhedsnotater vedrørende forslag til omarbejdning af Eurodac-

forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den 26. og 27.

september 2016.

Grund- og nærhedsnotatet om forslaget om indførelse af

EU’s genbosætningsramme blev fremsendt den 7.oktober 2016. Grund- og

nærhedsnotatet om omarbejdning af modtagelsesdirektivet blev fremsendt

den 1. november 2016.

Side

17/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dagsordenspunkt 9. Ind- og udrejsesystem (EES)

Ind- og udrejsesystemet (EES)

i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om op-

rettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og ud-

rejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den

Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, samt afslag

på indrejse og fastsættelse af betingelserne for adgang til ind- og

udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse og om ændring

af forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning (EU)

nr. 1077/2011 (Første gennemlæsning)

ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår anvendel-

sen af ind- og udrejsesystemet (Første gennemlæsning)

KOM(2016) 194 endelig (Oprettelse af et ind- og udrejsesystemet)

KOM(2016) 196 endelig (Ændring af Schengen-grænsekodeks)

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

1. Resumé

Som led i styrkelsen af de ydre grænser fremsatte Kommissionen en revide-

ret udgave af den såkaldte ”Smart Borders-pakke” den 6. april 2016, der

indeholder et revideret forslag til oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt

et forslag til ændring af Schengen-grænsekodeks som følge af oprettelse af

et ind- og udrejsesystem. Mulighederne for at bekæmpe ulovlig indvandring

og ulovligt ophold efter lovlig indrejse forbedres samtidig med, at det ved

hjælp af automatiserede procedurer gøres lettere for tredjelandsstatsborge-

re at ind- og udrejse. Ifølge forslaget skal retshåndhævende myndigheder

kunne tilgå ind- og udrejsesystemet med henblik på forebyggelse, påvisning

og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlin-

ger. De foreslåede ændringer af Schengen-grænsekodeks betyder bl.a., at

manuel stempling af rejsedokumenter afskaffes, og at tredjelandsstatsborge-

re får adgang til selvbetjeningssystemer og e-gates. Det bliver dermed mu-

ligt at automatisere og effektivisere bestemte faser af kontrolproceduren.

Forslagene i Smart Borders-pakken er omfattet af retsforbeholdet, idet der

dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Dele af forslaget om

oprettelse af ind- og udrejsesystemet er fremsat med hjemmel i bestemmel-

Forslagene til forordninger er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstalt-

ningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningerne imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagel-

sen af forordningerne afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningerne i dansk ret, jf.

protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

18/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

serne om politisamarbejdet. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forsla-

gene vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget om et

ind- og udrejsesystem vurderes at ville få betydelige statsfinansielle konse-

kvenser. Regeringen forholder sig positivt til forslagene, idet det umiddel-

bart vurderes, at forslagene kan bidrage til at styrke grænsekontrollen ved

de ydre grænser, uden at ind- og udrejse for den rejsende besværliggøres

unødigt. Regeringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet

med forslaget om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sam-

menhæng mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau.

2. Baggrund

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem

(herefter ’EES-systemet’) til registrering af ind- og udrejseoplysninger om

tredjelandsstatsborgere, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser

samt afslag på indrejse og fastsættelse af betingelserne for adgang til EES

med henblik på retshåndhævelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b og d, om

henholdsvis personkontrol ved de ydre grænser og udvikling af et integreret

system for forvaltning af de ydre grænser, TEUF artikel 87, stk. 2, litra a,

om indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante

oplysninger i forbindelse med politisamarbejdet, samt TEUF artikel 88, stk.

2, litra a, om Europols opgaver i relation til indsamling, opbevaring, be-

handling, analyse og udveksling af oplysninger.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 forslag til ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) 399/2016 (Schengen-

grænsekodeks).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b, om per-

sonkontrol ved de ydre grænser.

3. Formål og indhold

Smart Borders-pakken

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 en revideret udgave af den så-

kaldte ”Smart Borders-pakke”. Pakken omfatter et revideret forslag til en

forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt et forslag

til ændring af Schengen-grænsekodeks.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Formålet med forslaget om et ind- og udrejsesystem er at effektivisere og

øge kvaliteten af forvaltningen af Schengen-områdets ydre grænser. Mulig-

hederne for at bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt ophold efter lovlig

indrejse forbedres samtidig med, at det ved hjælp af automatiserede proce-

Side

19/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

durer gøres lettere for tredjelandsstatsborgere at ind- og udrejse. Desuden

styrkes sikkerheden i forbindelse med identifikation af falske rejsedokumen-

ter bl.a. ved hjælp af anvendelse og registrering af biometriske data.

Med forslaget oprettes et ind- og udrejsesystem til digital registrering og

lagring af oplysninger om, hvor og hvornår tredjelandsstatsborgere er ind-

og udrejst i forbindelse med kortvarige ophold i en medlemsstat. Ind- og

udrejsesystemet skal endvidere kunne tilgås af nationale myndigheder og

Europol med henblik på at forebygge, påvise og efterforske terrorhandlinger

og andre alvorlige strafbare handlinger, såfremt de fastsatte kriterier herfor

er opfyldt. Blandt kriterierne kan nævnes: Der skal være tale om en specifik

sag, og der skal være en formodning om, at et opslag i EES vil bidrage væ-

sentligt i efterforskningsarbejdet.

Ind- og udrejsesystemet finder som udgangspunkt anvendelse på alle tredje-

landsstatsborgere, der passerer de ydre grænser med henblik på kortvarige

ophold i Schengen-området. I systemet registreres således statsborgere fra

såvel visumfri som visumpligtige tredjelande.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Formålet med forslaget er navnlig, at den obligatoriske manuelle stempling

af rejsedokumenter afskaffes. Dette sker for at imødekomme den teknologi-

ske udvikling og dermed mulighederne for at kunne foretage en mere sikker

kontrol af tredjelandsstatsborgere ved ind- og udrejse, herunder særligt en

automatisk udregning af den rejsendes lovlige ophold, samt registrering af

alfanumeriske og biometriske data i ind- og udrejsesystemet. De nye tiltag,

som forslaget indeholder, åbner mulighed for at give tredjelandsstatsborgere

adgang til selvbetjeningssystemer og e-gates samt at gøre det muligt at au-

tomatisere bestemte faser af kontrolproceduren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det forven-

tes, at Europa-Parlamentets LIBE-udvalg vil vedtage sin betænkning

ultimo

2016.

5. Nærhedsprincippet

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet bl.a. at der er behov for at

oprette et system med harmoniserede regler om registrering af oplysninger

om afslag på indrejse, grænsepassager og lovlige korttidsophold for hele

Schengen-området. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad nås af med-

lemsstaterne.

Kommissionen anfører desuden, at det er nødvendigt, at retshåndhævende

myndigheder kan få adgang til data i ind- og udrejsesystemet med henblik

Side

20/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

på at bekæmpe terrorisme og andre alvorlige forbrydelser og for at sikre et

højt niveau af intern sikkerhed. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad

nås af medlemsstaterne, idet det kun er Kommissionen, der kan fremsætte

forslag om en sådan ændring.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at forslagets formål ikke i

tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne alene, idet det kun er EU, der

kan ændre en eksisterende EU-retsakt.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Udlændingeloven

Udlændingelovens kapitel 7 indeholder regler om kontrollen med udlændin-

ges indrejse, ophold og udrejse m.v.

Paskontrol ved den ydre grænse

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol på de

ydre grænser skal finde sted i medfør af Schengen-grænsekodeks artikel 6

og 7.

Efter udlændingelovens § 38, stk. 7, kan politiet foretage stempling af en

udlændings pas eller rejselegitimation ved ind- og udrejse eller ved afvis-

ning eller udvisning. Endvidere fremgår det, at Justitsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimati-

on.

Ifølge udlændingelovens § 39, stk. 3, skal pas eller rejselegitimation forevi-

ses for paskontrollen ved ind- og udrejse af Schengen-området.

Optagelse af biometriske oplysninger

Udlændingelovens §§ 40 a og 40 b indeholder bestemmelser om i hvilke

nærmere definerede tilfælde, der kan optages fingeraftryk og personfotogra-

fi af udlændinge, til hvilke formål disse oplysninger må anvendes, og hvor-

dan de skal opbevares.

Herudover følger det af udlændingelovens § 2 a, stk. 5, at Justitsministeren

kan fastsætte regler om optagelse af fingeraftryk af en udlænding, der søger

visum til Danmark

Videregivelse af oplysninger

Side

21/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændingelovens kapitel 8 a, indeholder oplysninger om videregivelse af

oplysninger i medfør af reglerne i Dublin-forordningen, Schengen-

konventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Persondataloven

De grundlæggende principper i persondatalovens § 5 om behandling af op-

lysninger, lovens kapitel 4 om behandlingsreglerne samt lovens afsnit III om

de registreredes rettigheder finder anvendelse i det omfang, de ikke er fra-

veget ved udlændingelovens regler.

7. Konsekvenser

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Det er den foreløbige vurdering, at forslagene vil have visse lovgivnings-

mæssige konsekvenser, hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget. På det

foreliggende grundlag er det vurderingen, at der kan være behov for æn-

dring af udlændingeloven, herunder særligt regler om ind- og udrejsekontrol

på de ydre grænser og om optagelse, anvendelse, opbevaring og videregi-

velse af biometriske oplysninger.

Økonomiske konsekvenser

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen angiver, at de samlede udgifter til de dele af ind- og udrejse-

systemet som dækkes over EU’s budget beløber sig til 480 mio. euro, hvoraf

Danmarks andel udgør ca. 9,2 mio. euro. Hertil kommer udgifter på natio-

nalt niveau i forbindelse med indkøb, installation og vedligeholdelse af ud-

styr på de ydre grænser samt udgifter til personale og anden drift. Det skøn-

nes således, at forslaget vil medføre betydelige statsfinansielle konsekven-

ser. De statsfinansielle konsekvenser vil bl.a. afhænge af, i hvilket omfang

udstyr skal placeres på alle officielle grænseovergangssteder.

Der vil blive iværksat et arbejde med at foretage en endelig vurdering af de

statsfinansielle konsekvenser af forslaget. Der vil i den forbindelse skulle

udarbejdes et foreløbigt skøn over de danske udgifter ved udvikling af de

nationale dele af de foreslåede systemer, indkøb af udstyr og efterfølgende

driftsomkostninger.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 28. november 2016.

Side

22/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den

28. september 2016

og 8. april 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan styrke græn-

sekontrollen, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres unødigt.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet med

forslaget om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sammen-

hæng mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau.

. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 2. de-

cember 2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 2. juni 2016.

Side

23/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dagsordenspunkt 10. Migration

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

Rådet (retlige indre anliggender) forventes at følge op på EU-Tyrkiet erklæ-

ringen fra den 18. marts 2016 samt udviklingen angående det centrale Mid-

delhav. Formandsskabet har på nuværende tidspunkt ikke orienteret om det

nærmere indhold af dette dagsordenpunkt. Sagen rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke i sig selv anledning til at

redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra

dansk side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan begrænse tilstrøm-

ningen af migranter og flygtninge, herunder ved effektiv implementering af

indgåede aftaler.

2. Baggrund

Det forventes, at der vil blive fulgt op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den

18. marts 2016 og udviklingen angående det centrale Middelhav. Formand-

skabet har endnu ikke orienteret om det nærmere indhold af dette dagsor-

denspunkt.

3. Formål og indhold

På mødet den 18. marts 2016 mellem EU’s stats- og regeringschefer og

Tyrkiet blev der vedtaget en erklæring, som bygger på EU-Tyrkiet hand-

lingsplanen af 29. november 2015. Ifølge erklæringen skal alle nye irregu-

lære migranter, som ankommer fra Tyrkiet til de græske øer fra og med den

20. marts 2016, tilbageføres til Tyrkiet. EU vil for hver syrer, der tilbagefø-

res til Tyrkiet, genbosætte én syrisk flygtning, der opholder sig i Tyrkiet.

Genbosætning fra Tyrkiet skal ske inden for rammerne af eksisterende til-

sagn fra medlemsstaterne. Erklæringen indeholder ligeledes tekst om frem-

skyndelse af visumliberalisering for Tyrkiet samt mulighed for supplerende

finansiering på 3 mia. euro til flygtninge i Tyrkiet, når de 3 mia. euro under

EU-Tyrkiet handlingsplanen er distribueret.

Den 28. september 2016 udsendte Kommissionen sin seneste statusrapport

på implementering af EU-Tyrkiet erklæringen

(

COM(2016) 634 final). Den

næste rapport forventes i løbet af december 2016.

Styrkelsen af grænsekontrollen mellem Makedonien og Grækenland i løbet

af februar og marts måned såvel som vedtagelsen af EU-Tyrkiet-

erklæringen den 18. marts 2016 har bevirket, at antallet af ulovlige grænse-

krydsninger fra Tyrkiet til Grækenland er faldet markant sammenlignet med

2015 (omkring 90 %).

I oktober 2015 ankom omkring 200.000 irregulære

migranter til de græske øer fra Tyrkiet. I oktober 2016 var det tal på om-

kring 3.500.

Side

24/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommissionen har oplyst, at der i perioden fra den 4. april 2016 til den 16.

november 2016 er sendt 721 migranter retur til Tyrkiet i medfør af EU-

Tyrkiet erklæringen af 18. marts 2016, herunder 85 syrere. Der er i alle

tilfælde dog alene tale om personer, der ikke har søgt asyl i Grækenland,

eller som frivilligt har frafaldet ansøgning.

Foreløbigt er der ikke udsigt til, at syriske asylansøgere kan tilbagesendes,

da de stadfæstede sager ved de græske appelkomiteer indbringes for dom-

stolene med opsættende virkning.

Endelig bemærkes, at antallet

af genbosatte syrere fra Tyrkiet til Tyskland,

Sverige, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Finland, Spanien, Luxem-

bourg, Litauen, Portugal, Estland og Letland pr. 18. november 2016 var på

2351.

Som det fremgår af EU-Tyrkiet-erklæringen af 18. marts 2016 vil alle mi-

granter skulle behandles i overensstemmelse med relevante internationale

standarder og med respekt for princippet om non-refoulement. Herudover

fremgår det af EU-Tyrkiet-erklæringen, at migranter, der ankommer på de

græske øer, vil blive behørigt registreret, og at enhver asylansøgning vil

blive behandlet individuelt i overensstemmelse med EU’s asylproceduredi-

rektiv.

På den centrale Middelhavsrute er ankomsterne i 2016 ifølge de italienske

myndigheder cirka 17 % højere end i 2015. Der er 168.544 ankomne i Itali-

en pr. 21. november 2016.

Der er fortsat langt overvejende tale om migran-

ter fra lande i Vest- og Østafrika. Ifølge Frontex ankommer langt størstede-

len af migranterne via Libyen, mens en mindre andel ankommer fra Egypten

og Algeriet.

Den centrale Middelhavsrute har været præget af mange drukneulykker i

forhold til ruten mellem Tyrkiet og Grækenland.

Ifølge IOM er 4.164 perso-

ner pr. 21. november druknet på ruten i 2016.

Det er væsentligt flere end i

samme periode i 2015. Som reaktion på migrationskrisen er en række opera-

tioner iværksat i det centrale Middelhav, herunder på EU-niveau (EUNAV-

FOR MED Operation Sophia og Frontex-operationen Triton) samt unilatera-

le italienske operationer og NGO-operationer.

Der forventes at være fokus på tiltag, der kan bidrage til at sikre håndterin-

gen af den nuværende situation på ruten over det centrale Middelhav til Ita-

lien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Side

25/26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016, fra udlændinge- og integrationsministeren

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Allerede igangsatte og kommende initiativer på migrations- og flygtninge-

området kan have statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

budget.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde

den 28. november 2016.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den

28. september 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og

flygtningesituation kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende

lovgivning og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-

Tyrkiet handlingsplanen og EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af fuldt

operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraf-

tryksoptag af alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.

Herudover støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af

personer uden lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Regeringen vil generelt være positivt stemt overfor tiltag, der kan bidrage til

at styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets

normale funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør

anvendes fuldt ud. Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre

grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne,

og som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed

for at gøre det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6.oktober

2016.

Side

26/26