Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 61
Offentligt
1692236_0001.png
29.september 2016
Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
v. Camilla M. Kronborg - SIRI
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0002.png
Definitioner
"Ære...det er svært at forklare. Det er der bare. Den skal man passe på.
sådan er det bare"
(Gymnasiepige på Dialogkorpsbesøg)
Æresrelaterede konflikter:
"Konflikter, der opstår i
familier
og hvor konflikten skyldes en opfattelse af, at
familiens æren er krænket.
Æren er knyttet til en opfattelse af familien som en
samlet enhed,
hvor den
enkeltes handlinger påvirker hele familiens ære,
hvis der handles i strid
med normer for god opførsel.
Æreskodekset gælder kun i nogle familier og er ikke knyttet til bestemte
religioner eller kulturer”
(Vejledning nr.3 til Serviceloven)
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0003.png
Ӯre
handler om, hvilken
uddannelse og job man
har”
”Alt hvad jeg gør, har
med min families ære at
gøre”
”En mands ære er i en
kvindes skridt”
Ӯre handler om at leve
op til religiøse værdier
og principper”
”Ære handler om at være
en ”god” pige”
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0004.png
To æresbegreber
Den ”generelle” ære:
• Status, prestige,
uddannelse
• Respekt i lokalsamfundet
• Familiens omdømme
Den ”seksuelle” ære:
• Opretholdelse af
kønsroller/normer vedr.
kvindens ærbarhed
• Kvindens mødom – SOCIAL
som faktisk
• Mandens evne til at ”passe
på” kvindens seksualitet
Æren kommer under pres når:
Familiens status/omdømme anfægtes
Pigens ”ærbarhed” social
Hierarki/autoritet ikke respekteres
som faktisk er på spil
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0005.png
Definitioner 2
Negativ social kontrol:
Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter handler om
handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i
væsentlig grad hæmmer
eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og
rettigheder.
Det kan f.eks. være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil,
fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at
bestemme over egen krop. Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af
f.eks. manglende frihed og ligestilling samt deltagelse i skole- og
fritidsaktiviteter.
Den negative sociale kontrol kan også have sit udspring i
ungegrupperinger
hvor formålet er, at opretholde en bestemt religiøs eller
etnisk minoritetskultur blandt de unge selv.
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0006.png
Hvem kan være involveret i konflikten?
Forældre/Voksne:
Etnisk og/eller religiøs minoritetsbaggrund
Udøver - Offer
Børn
Unge kvinder og mænd over og under 18år:
• Etnisk og/eller religiøs minoritetsbaggrund
• Etniske danske unge (ofte kærester til unge der kommer fra et stærkt
kontrolleret miljø)
• Negativ social kontrol i ungegrupperinger
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0007.png
Differentiering af problematikker
• Æresrelaterede konflikter
• Negativ social kontrol
• religiøs Social kontrol
• æresrelateret social kontrol
• Radikalisering
• Parallelsamfund
Forvirring og berøringsangst/rådvildhed blandt fagfolk
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0008.png
Negativ social kontrol
Ungdomskultur
(sladder, rygter, mobning)
Forebyggende/
Æresrelateret/Religiøs
Negativ social kontrol
(sladder, pres)
Indgribende
Æresrelaterede
konflikter
(tvang,vold,trusler)
Akut
§§
(Serviceloven, udl.loven, fraværsbestemmelsen, straffeloven mv.)
Indsatser:
Holdningsbearbejdning,
information om rettigheder,
og hjælpemuligheder
Rådgivning, risikovurdering
information om rettigheder,
støtte og hjælpemuligheder
Rådgivning, anbringelse,
risikovurdering, exit, støtte
Mægling
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0009.png
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0010.png
Hvilken viden har vi?
• Nyt felt - er stadig ved at defineres som forsknings og praksisfelt
• Domineret af praksisbaseret viden (få men meget vidende fageksperter)
• Sparsom forskning i en dansk kontekst
• Mangler viden om årsager og sammenhænge, herunder betydning af
faktorer som migration, social og økonomisk status mv.
• Mangler beskrivelser af praksis, herunder anvendte metoder i dag (SIRI)
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0011.png
Hvad ved vi om omfang?
242 henvendelser til RED safehouse
816 henvendelser fra unge til Etnisk ung i 2015 (mere end 1200 samlet set)
884 henvendelser fra 197 personer til Etnisk Konsulent team i 2015
140 sager hos Rigspolitiet i 2015
38 sager om ufrivilligt udenlandsophold i Udenrigsministeriet (pr. 1.6. 2016)
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0012.png
Hvad ved vi om omfang -
fortsat
”Ung i 2011”
•
Langt de fleste unge oplever ikke begrænsninger i deres hverdag
• 25% var bange for at familien vælger en ægtefælle mod deres vilje
• Pigerne på næsten alle områder var mere kontrollerede end drengene
”Nydanske LGBT personers levevilkår” (2015) :
- 33pct. Nydanske LGBT personer har overvejet selvmord indenfor det
seneste år. Det tilsvarende tal for etnisk danske LGBT personer er 19pct.
- 13pct. Af nydanske respondenter har oplevet (æresrelateret) vold fra
familien mod 1pct. Af de etnisk danske LGBT personer
Integrationsbarometer (2012-2014)
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0013.png
Hvad kan udfordre et æresbegreb og være
årsag til ÆK?
Seksualitet:
•
•
•
•
•
•
•
Samvær med det andet køn = anfægtelse af den
reelle og sociale mødom
Seksuelle relationer inden ægteskab
Vælge ægtefælle udenfor "gruppen"
Flytte hjemmefra
Skilsmisse
Voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb
Homoseksualitet
I
offentlighedens
lys:
• At stå offentligt frem om familiekonflikter
• Kontakte myndigheder
• Sætte sig op imod sine forældre
• Andres anfægtelse af ære gennem sladder
eller rygter
"
Afvigelser
":
•
•
•
Blive for dansk i beklædning og handling
Alkohol eller andet misbrug (kriminalitet)
"Forkert" uddannelsesvalg
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0014.png
Typer af konflikter
• Negativ Social kontrol
• Tvangsægteskab
• Pres/tvang i forbindelse med uddannelse
• Religiøs vielse uden borgerlig gyldighed
• Genopdragelsesrejser/ufrivillige udenlandsophold
• Kvindelig omskæring (FGM/C)
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0015.png
Strategier til at genoprette æren
•
Sladder
•
Negativ social kontrol (indskrænkning af
handlerum, overvågning af mobil, pc,
færden, omgangskreds)
•
Trusler og pres (psykisk og fysisk)
•
Skyldfølelse (indre og ydre konflikt)
•
"Halal-kærester" /nikah (religiøs islamisk
vielse)
•
Tvangsægteskaber
•
Genopdragelsesrejse
•
Dumping
•
Dødstrusler
•
Tvungen selvmord - "Altanpigerne"
•
Æresdrab
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Materiale anvendt ved mødet d.29.09.2016 om æresrelaterede konflikter og radikalisering
1692236_0016.png
Behov fremadrettet
•
•
•
Mere viden - anvendelsesorienteret forskning og metodeudvikling
Koordineret indsats med fokus på sikkerhed evt. efter svensk forbillede
Opgør med berøringsangst blandt fagpersoner via fokus på eksisterende redskaber og
interkulturel kompetence (som led i uddannelserne)
Fagpersoner skal også rustes til at kunne understøtte "de små oprør"
•
•
•
Kommunerne skal holdes op på at de skal være opmærksomme på dette
Civilsamfundet inddrages
bredere kreds af aktører
Forældre og familierettede indsatser med fokus på
•
•
forebyggelse via tydelige
krav
og følge op med
støtte
f.eks. i form af
forældreprogrammer
Mægling og familiebehandling i sager hvor der er en åben konflikt