UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 6
Offentligt

Samlenotat

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 13.-14. oktober 2016

4: Dagsordenspunkt 3

Reform af det fælles europæiske asylsystem

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning

om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne (omarbejdning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold:

Forslag

til

Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse

af minimumsstandarder for modtagelse af asylan-

søgere i medlemsstaterne

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om fastsættelse af standarder

for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som personer med international beskyt-

telse, for en ensartet status for flygtninge eller for

personer, der er berettiget til subsidiær beskyttel-

se, og for indholdet af en sådan beskyttelse og om

ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25.

november 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-

tus som fastboende udlænding

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om en fælles procedure for in-

ternational beskyttelse i EU og om ophævelse af

direktiv 2013/32/EU

KOM(2016) 467 endelig

= Fremskridtsrapport

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om oprettelse af "Eurodac" til

sammenligning af fingeraftryk med henblik på en

effektiv anvendelse af [forordning (EU) Nr.

604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedu-

Side

1/43

28. september 2016

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

rer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne], identificering af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs person med

ulovligt ophold og om medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheders og Europols adgang

til at indgive anmodning om sammenligning med

Eurodac-oplysninger med henblik på retshån-

dhævelse (omarbejdning)

KOM(2016) 272 endelig

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om Den Europæiske Unions

Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU)

nr. 439/2010

KOM(2016) 271 endelig

= Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

16: Dagsordenspunkt 4

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om indførelse af en EU-genbosætningsramme

KOM(2016) 468 final

= Politisk drøftelse

22: Dagsordenpunkt 5

Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relateret

til grænseforvaltning

a) Systematisk tjek ved ydre grænser

- Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

562/2006 for så vidt angår styrkelse af kontrollen i re-

levante databaser ved de ydre grænser (Første gen-

nemlæsning)

b) Ind- og udrejsesystemet (EES)

i) Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejse-

system til registrering af ind- og udrejseoplysninger

om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Euro-

pæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, samt af-

slag på indrejse og fastsættelse af betingelserne for

adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på

retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF)

nr. 767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011 (Før-

ste gennemlæsning)

Side

2/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

ii) Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og ud-

rejsesystemet (første gennemlæsning)

KOM(2015) 670 endelig (Ændring af Schengen-

grænsekodeks artikel 8)

KOM(2016) 194 endelig (Oprettelse af et ind- og ud-

rejsesystemet)

KOM(2016) 196 endelig (Ændring af Schengen-

grænsekodeks)

= Fremskridtsrapport

31: Dagsordenspunkt 6

Migration

KOM dokument foreligger ikke

= Implementering

35: Dagsordenspunkt 7

Den europæiske grænse-og kystvagt: Implementering

KOM(2015) 671 endelig

= Fremskridtsrapport

39: Dagsordenspunkt 8

Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relateret

til grænseforvaltning

c) udvikling af Schengen Informationssystemet (SIS)

d) EU-system vedrørende rejseinformation og rejse-

tilladelse (ETIAS)

e) Højniveau ekspert gruppe (HLEG) om informati-

onssystemer og interoperabilitet

KOM-dokument foreligger ikke.

= Fremskridtsrapport

Side

3/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Dagsordenpunkt 3. Reform af det fælles europæiske asylsystem

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvil-

ken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøg-

ning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omar-

bejdning)

KOM(2016) 470 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse

af asylansøgere i medlemsstaterne

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tred-

jelandsstatsborgere eller statsløse som personer med internatio-

nal beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for per-

soner, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet

af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres

status som fastboende udlænding

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU

og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

KOM(2016) 467 endelig

Fremskridtsrapport

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk

med henblik på en effektiv anvendelse af [forordning (EU) Nr.

604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne],

identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs per-

son med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmod-

ning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik

på retshåndhævelse (omarbejdning)

KOM(2016) 272 endelig

Side

4/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 439/2010

KOM(2016) 271 endelig

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lov-

pakker om reform af det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke

indeholder forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen samt et forslag til forordning om Den Europæiske Unions

Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en asylprocedurefor-

ordning og en kvalifikationsforordning samt omarbejdning af modtagelses-

direktivet. Med forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen præcise-

res reglerne for fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behandling

af en asylansøgning indgivet i EU, og der indføres en obligatorisk omforde-

lingsmekanisme. Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen vil

bl.a. indebære, at anvendelsesområdet for Eurodac-systemet udvides med

henblik på identifikation og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og

statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt og op-

holder sig ulovligt i EU. Samtidig udvides kategorierne af data, som opbe-

vares. De øvrige forslag skal i det væsentlige sikre en øget harmonisering af

standarder for asylproceduren, modtagelsesforhold og tildeling af beskyttel-

se med henblik på at forebygge sekundære bevægelser inden for EU. Samt-

lige forslag er omfattet af det danske retsforbehold. Forslagene til omar-

bejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil derfor ikke

have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke er bindende

for og finder ikke anvendelse i Danmark. I henhold til Danmarks parallelaf-

tale har Danmark mulighed for at tilslutte sig forslaget på mellemstatsligt

grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse

til Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne

i national ret. De øvrige forslag vil ikke have lovgivningsmæssige konse-

Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedta-

gelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-

som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-

forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstats-

ligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen

om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel

3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens

artikel 3, stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.

Side

5/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

kvenser. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig Dublin- og Eurodac-forslaget,

vil Danmark skulle bidrage til finansieringen. Gennemførelsen af ændringer

af Eurodac-forordningen forventes herudover at være forbundet med væ-

sentlige statsfinansielle konsekvenser, idet tilpasning af nationale it-

systemer vurderes nødvendig. For de øvrige forslag giver sagen ikke anled-

ning til at redegøre for de økonomiske konsekvenser. Fra dansk side arbej-

des for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i det

nuværende Dublin-system uden at blive omfattet af en tvungen omforde-

lingsordning. Danmark står samtidig fast på, at asyl- og indvandringspoli-

tikken fastlægges i Danmark. Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umid-

delbart positivt indstillet, men lægger vægt på, at forslagets fordele står mål

med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer. For så vidt an-

går de øvrige forslag, er regeringen generelt positivt indstillet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik

på en reform af det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag

til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et

forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur.

Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016, inde-

holder forslag til en asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning

samt en omarbejdning af modtagelsesdirektivet. Pakken omfatter endvidere

et forslag til en forordning om en fælles ramme for genbosætning, der er

beskrevet i særskilt notat.

Begge lovpakker fremsættes som led i udmøntningen af Kommissionens

meddelelse af 6. april 2016 om reform af det fælles europæiske asylsystem.

Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen vil adressere de betydelige

strukturelle svagheder og mangler i udformningen og gennemførelsen af den

europæiske asyl- og migrationspolitik og udarbejde værktøjer, der giver

bedre mulighed for at forvalte migrationsstrømme på mellemlang og lang

sigt.

Det fælles europæiske asylsystem består af en retlig ramme, der dækker alle

aspekter af asylproceduren, og et asylstøttekontor (EASO) til støtte for gen-

nemførelsen af den retlige ramme og fremme af det praktiske samarbejde

mellem medlemsstaterne.

Dublin-forordningen har til formål at fastsætte kriterier og procedurer til

afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-

terne. Kan det ikke på grundlag af Dublin-forordningen afgøres, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er det den

første medlemsstat, som asylansøgningen indgives til, der er ansvarlig for

behandlingen.

Side

6/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Eurodac-forordningen indeholder regler om optagelse af fingeraftryk med

henblik på fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at be-

handle en asylansøgning, der er indgivet i EU. Forordningens primære for-

mål er at tjene til gennemførelsen af Dublin-forordningen.

EASO yder teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne med henblik

på udmøntning af det fælles europæiske asylsystem og fremme det praktiske

samarbejde.

Asylprocedure-, modtagelses- og kvalifikationsdirektivet indeholder stan-

darder for bl.a. procedure for behandling af asylansøgninger, kriterier for

tildeling af beskyttelse og beskyttelsesniveau samt modtagelsesforhold.

Med forslaget til en omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres reg-

lerne for fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behandling af en

asylansøgning indgivet i EU. Endvidere foreslås det, at der indføres en obli-

gatorisk omfordelingsmekanisme. Forslaget til omarbejdning af Eurodac-

forordningen vil indebære, at anvendelsesområdet for Eurodac-systemet

udvides med henblik på identifikation og tilbagesendelse af tredjelands-

statsborgere og statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst

ulovligt og opholder sig ulovligt i EU. Samtidig udvides kategorierne af

data, som opbevares i Eurodac-systemet. De øvrige forslag skal i det væ-

sentlige sikre øget harmonisering af standarder for asylprocedure, modtagel-

se og tildeling af beskyttelse med henblik på at forebygge sekundære bevæ-

gelser inden for EU.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e), om kriterier og

procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel

i artikel 79, stk. 2, litra c), om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, arti-

kel 87, stk. 2, om indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af

relevante retshåndhævelsesformål samt 88, stk. 2, om Europols arbejdsom-

råder og opgaver.

Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning

via en mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed

for at tilslutte sig ændringer til forordningerne på mellemstatsligt grundlag,

hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Europa-

Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet i national ret. Det

bemærkes, at de bestemmelser af den gældende Eurodac-forordning, som

vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger

Side

7/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

med henblik på retshåndhævelse, kræver en supplerende parallelaftale for

Danmark, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til

den oprindelige Eurodac-forordning. Forhandlingerne herom pågår.

Forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.

Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 78, stk. 2, litra d).

Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 78, stk. 2, litra a) og b).

Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel

i TEUF artikel 78, stk. 2, litra f).

Danmark deltager ikke i asylprocedureforordningen, modtagelsesdirektivet

og kvalifikationsforordningen grundet retsforbeholdet.

Forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur er også

omfattet af retsforbeholdet. Danmark har hidtil bidraget til det praktiske

samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet i regi af EASO. Som i

den nuværende forordning fremgår det således af forslaget, at asylagenturet

fremmer det operationelle samarbejde med Danmark, og at en dansk repræ-

sentant inviteres til at deltage på alle bestyrelsens møder, dog uden stemme-

ret.

3. Formål og indhold

De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.

Forslag til omarbejdning af Dublin forordningen:

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen har overordnet til formål

at præcisere reglerne med henblik på effektivt at afgøre, hvilken medlems-

stat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning. Endvidere foreslås

det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk omforde-

lingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig ansvars-

deling mellem medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke misbrug af

systemet og modvirke sekundære bevægelse. Disse formål er delvist under-

støttet gennem ændringer i de øvrige forordninger og direktiver, som gen-

nemgås nedenfor.

Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive

deres ansøgning i den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser

eller i den medlemsstat, hvor den pågældende måtte have lovligt ophold.

Formålet er bl.a. at gøre det lettere at afgøre, hvilken medlemsstat der skal

behandle ansøgningen.

Side

8/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriteri-

erne for vurderingen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylan-

søgning, skal den først kontrollere, om ansøgningen skal afvises med hen-

visning til, at ansøgeren kommer fra et første asylland eller et sikkert tredje-

land. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for at be-

handle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.

Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren

kommer fra et sikkert oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikker-

hedsrisiko. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat også ansvarlig

for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal behandles efter en

fremskyndet procedure.

Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøg-

ning, herunder foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning

eller behandling i en fremskyndet procedure, skal anses for at være ansvar-

lig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger fra den pågældende

ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt medlemssta-

ten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, nemlig at kun én

medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det

understøtter, at kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en asylansøgning, kun kan anvendes én gang.

Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som

aktiveres automatisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt

stort antal af asylansøgere, som den er ansvarlig for at behandle efter regler-

ne i Dublin-forordningen. Fordelingsmekanismen vil ifølge forslaget inde-

bære, at hvis en medlemsstats andel af det samlede antal ansøgninger om

international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt fordelings-

nøgle med 150 pct., vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlems-

stater.

Fordelingsnøglen baseres på medlemsstaternes befolkningsstørrelse (vægt-

ning: 50 pct.) og bruttonationalprodukt (vægtning: 50 pct.), som opgøres på

baggrund af tal fra Eurostat. Det Europæiske Asylagentur vil blive ansvarlig

for etablering af og justeringer til fordelingsnøglen.

Omfordelingsmekanismen ophører, når den pågældende medlemsstats andel

af de samlede asylansøgninger i EU igen ligger under 150 pct. af landets

andel under fordelingsnøglen.

Med henblik på at forebygge sekundære bevægelse skal forslaget sikre, at

en ansøgeren lader sig registrere og samarbejder med medlemsstaternes

myndigheder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til

modtagelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebe-

handling af asylansøgningen.

Side

9/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at

medtage ansøgerens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev

skabt, efter at ansøgeren forlod sit oprindelsesland, men inden den pågæl-

dende ankom til medlemsstatens område.

Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet:

Det primære formål med forslaget til en omarbejdning af modtagelsesdirek-

tivet er at sikre yderligere harmonisering af modtagelsesforholdene for asyl-

ansøgere i EU og mindske incitamenterne til sekundære bevægelse.

I den forbindelse foreslås bl.a. en præcisering af reglerne for begrænsninger

i bevægelsesfriheden og strenge følger for ikke at efterkomme disse be-

grænsninger med henblik på at sikre en mere effektiv overvågning af ansø-

gernes færden. Der foretages en yderligere harmonisering af mulighederne

for at boligplacere ansøgere, pålægge dem meldepligt, ligesom de materielle

modtagelsesforhold tilpasses for at skabe mere forudsigelighed. Der foreslås

regler om, at visse ydelser alene ydes i form af naturalier, hvor en ansøger

ikke overholder sine forpligtelser f.eks. til at forblive på den ansvarlige

medlemsstats område.

Forslag til kvalifikationsforordning:

Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet

er overordnet at sikre yderligere harmonisering af de fælles kriterier for an-

erkendelse af ansøgere om international beskyttelse. Herved ønsker Kom-

missionen at sikre større konvergens i asylafgørelserne i EU, hvilket bl.a.

skal adressere forskellen i anerkendelsesprocenter. Formålet er tillige at

modvirke sekundære bevægelser ved at præcisere, at en person med interna-

tional beskyttelse har forpligtelse til at opholde sig i den medlemsstat, der

har givet beskyttelsesstatus.

Det foreslås bl.a., at der indføres ufravigelige regler, for så vidt angår ansø-

gerens pligt til at underbygge sin ansøgning, samt i forhold til vurderingen

af alternativer til national beskyttelse og begrundelserne for ophør af status,

hvis personen med international beskyttelse udgør en fare for sikkerheden i

medlemsstaten eller er blevet dømt for en særlig grov forbrydelse.

Forslag til asylprocedureforordning:

Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning Formålet

med forslaget er at sikre en højere grad af harmonisering for fælles procedu-

re for international beskyttelse, som skal mindske incitamenterne til asyl-

shopping og sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne.

Det foreslås bl.a., at der indføres enklere og kortere procedurer. Det

foreslås, at der indføres korte frister for indgivelse af en ansøgning og for

afslutning af behandlingen af ansøgningerne.

Side

10/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Ansøgeren skal samarbejde med den relevante medlemsstats myndigheder. I

den forbindelse vil behandlingen af ansøgninger blive gjort betinget af, at

der indgives en ansøgning, af optagelse af fingeraftryk, afgivelse af de op-

lysninger, der er nødvendige for behandlingen af ansøgningen, samt at den

pågældende er til stede og opholder sig i den ansvarlige medlemsstat. Hvis

en eller flere af disse forpligtelser ikke opfyldes, kan det føre til, at ansøg-

ningen afslås og betragtes som frafaldet i henhold til proceduren for stiltien-

de tilbagetrukne ansøgninger.

Det bemærkes, at forslaget ligeledes medfører en øget harmonisering for så

vidt angår regler om sikre lande.

Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen:

Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte

den praktiske gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-

forordningen. Det er endvidere formålet at styrke identifikationen af tredje-

landsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, som er

indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan hjælpe

medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en tredje-

landsstatsborger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således frem-

adrettet kunne tjene et bredere indvandringsformål. I dag foretages ingen

sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger, der er optaget af mi-

granter ved de ydre grænser, og fingeraftryksoplysninger, der er optaget af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Sammenligninger mellem fin-

geraftryksoplysninger fra irregulære migranter og asylansøgere holdes kun

op mod asyloplysninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase.

Med forslaget bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data

om tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke søger asyl,

men som er indrejst ulovligt eller opholder sig ulovligt i EU. Formålet er at

bidrage til kontrollen af ulovlig migration og sekundære bevægelser inden

for EU og sikre identifikationen af tredjelandsstatsborgere uden lovligt op-

hold med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe med-

lemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.

Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere per-

sonoplysninger i Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne,

såsom navn, fødselsdato, nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter

samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden af data i systemet vil medlemssta-

ternes myndigheder lettere kunne identificere en tredjelandsstatsborger uden

lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om oplysninger

fra en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.

Medlemsstaterne kan indføre sanktioner i overensstemmelse med national

ret over for de personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller

som ikke efterlever proceduren for optagelse af fingeraftryk. Det præciseres,

at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af mindreårige fra seksårsal-

Side

11/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

deren skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet speci-

fikt hertil.

Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år.

Formålet er bl.a. at styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt

fra deres familie, da forslaget giver en medlemsstat mulighed for at spore

familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat, hvis en sammenlig-

ning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den pågælden-

de anden medlemsstat.

Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur:

Formålet med forslaget er at styrke EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt

udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det

fælles europæiske asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.

En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere

medlemsstaternes gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herun-

der særligt asylproceduren, Dublin-systemet, anerkendelsesprocenter og

arten og kvaliteten af den tildelte internationale beskyttelse.

Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og tek-

nisk bistand til medlemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at

stille ekspertise til rådighed i form af asylstøttehold med henblik på identifi-

kation og registrering af tredjelandsstatsborgere, asylsagsbehandling, råd-

givning og koordination af medlemsstatens etablering eller tilvejebringelse

af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agentu-

rets egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse

har udstationeret til agenturet. Bistanden omfatter også muligheden for, at

agenturet efter anmodning eller på eget initiativ indsætter eksperter fra en

asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne i tilfælde, hvor

en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholds-

mæssigt stort pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsæt-

telse, foreslås det, at asylindsatspuljen skal bestå af en reserve på mindst

500 eksperter fra medlemsstaterne.

I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan

agenturet – uden anmodning fra medlemsstaterne - tilrettelægge og koordi-

nere operationelle og tekniske foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i denne

situation ikke anmoder agenturet om operationel og teknisk bistand eller

ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand eller ikke træffer hen-

sigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efter-

kommer Kommissionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og

derved gør asyl- eller modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det

fælles europæiske asylsystems funktion, kan Kommissionen vedtage en af-

gørelse i form af en gennemførelsesretsakt og udpege en eller flere foran-

staltninger, som agenturet skal gennemføre for at støtte den pågældende

medlemsstat

Side

12/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da de nævnte rets-

akter omhandler en udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun

kan gennemføres på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven

(Tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublinforordningen på mellem-

statsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006 en parallelaftale

med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater

samt Norge og Island den 1. april 2006.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af

26. december 2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den

reviderede Dublinforordning af 26. juni 2013).

Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575

af 15. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af

den reviderede Eurodac-forordning).

Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om

videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen,

Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

De øvrige forslag giver det ikke anledning til at redegøre for gældende

dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordning vil ikke i sig selv

have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende

for eller finder anvendelse i Danmark.

Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen, som Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i med-

før af parallelaftaler, vil Danmark imidlertid skulle meddele Kommissionen,

hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringen i dansk ret.

En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-

forordningen kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive

Side

13/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

analyseret yderligere, når man er kommet nærmere en vedtagelse af retsak-

ten.

De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget

indebærer en udgift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca.

13,6 mia. kr., i perioden 2017-2020. Det dækker overførselsomkostninger-

ne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er blevet iværksat til gavn for

en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for registrering og

automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den

nødvendige modtagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og drifts-

udgifter, navnlig i de medlemsstater, der hidtil kun har måttet klare et be-

grænset antal asylansøgere.

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold.

Derfor bidrager Danmark ikke til finansieringen af forslaget.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage

til finansieringen. Danmark betaler 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en

statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i perioden 2017-2020.

For så vidt angår Eurodac-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget

kræver en teknisk ændring af Eurodacs centrale system for at give mulighed

for at lagre og foretage sammenligninger af alle tre kategorier af oplysnin-

ger. Yderligere funktioner som lagring af personoplysninger sammen med et

ansigtsbillede kræver flere ændringer af det centrale system.

Kommissionen angiver, at forslaget indebærer en udgift på EU’s budget på

ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020. Dette omfatter udgifter til det cen-

trale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De

omfatter også it-relaterede tjenester, software og hardware og vil dække

opgradering og tilpasning, således at der kan søges på alle kategorier af op-

lysninger til både asyl- og indvandringsformål. De afspejler også udgifter til

det ekstra personale, som EU’s it-agentur, eu-LISA, får brug for samt andre

administrative omkostninger.

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangs-

punktet ikke til finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig

forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen. Danmark betaler ca.

2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på 4,5 mio. kr.

I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides

med det fremsatte forslag, forventes det at blive nødvendigt med tilpasnin-

ger af nationale it-systemer. Der vil blive iværksat et arbejde med henblik på

en endelig vurdering af de økonomiske konsekvenser, herunder et foreløbigt

Side

14/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

skøn over danske udgifter til udvikling af de nationale systemer, evt. indkøb

af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-systemet. Niveauet for

de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.

For de øvrige forslag giver sagen ikke anledning til at redegøre for de øko-

nomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslagene forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den 28. september 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Dan-

marks deltagelse i det nuværende Dublin-system uden at blive omfattet af en

tvungen omfordelingsordning. Danmark står samtidig fast på, at asyl- og

indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.

Fsva, Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Rege-

ringen lægger vægt på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes

udgifter til tilpasning af it-systemer.

For så vidt angår de øvrige forslag, er regeringen generelt positivt indstillet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene til omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-

forordningen samt forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asyl-

agentur, som er indeholdt i den første lovpakke, har senest været forelagt for

Folketingets Europaudvalg på mødet den 3. juni 2016 til orientering forud

for rådsmødet (Retlige og Indre Anliggender) den 9.-10. juni 2016.

De øvrige forslag i den anden lovpakke har ikke været forelagt Europaud-

valget.

Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om

Den Europæiske Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og

nærhedsnotater vedrørende forslag til omarbejdning af Eurodac-

forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den 26. og 27.

september 2016.

Side

15/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Dagsordenpunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om indførelse af en EU-genbosætningsramme

COM(2016) 468 final

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag om indførelse af en EU-

genbosætningsramme. Formålet med forslaget er at etablere en EU-ramme

med fælles procedurer for genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse personer med behov for international beskyttelse. Efter forslaget

bemyndiges Rådet til at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der fast-

sætter det maksimale samlede antal personer, der skal genbosættes i EU, og

det antal personer, som hver medlemsstat skal genbosætte ud af det samlede

antal samt de overordnede geografiske prioriteter. Inden for Rådets over-

ordnede årlige ramme bemyndiges Kommissionen til efterfølgende at udar-

bejde en eller flere målrettede EU-genbosætningsordninger. Forslaget er

omfattet af retsforbeholdet. Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes hverken at have statsfinansielle,

samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Danmark deltager ikke i

et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af retsforbeholdet. Under

drøftelserne vil Danmark notere sig Kommissionens forslag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved COM(2016) 468 af 13. juli 2016 fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en EU-

genbosætningsramme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 516/2014.

Forslaget er fremsat i forlængelse af den frivillige genbosætningsordning –

som der blev opnået enighed om på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 20. juli 2015 – for ca. 22.000 personer med et klart behov for internati-

onal beskyttelse samt Kommissionens henstilling af 15. december 2015 om

en frivillig ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager. Sidst-

nævnte indgår i gennemførelsen af EU-Tyrkiet erklæringen af 18. marts

2016.

Forslaget indgår endvidere som en del af Kommissionens anden lovpakke til

reform af det fælles europæiske asylsystem, som blev fremlagt den 13. juli

2016 og bl.a. indeholder forslag til revision af asylprocedure-, modtagelses-

og kvalifikationsdirektivet.

Kommissionens første asylpakke blev fremsat den 4. maj 2016 og indehol-

der forslag til revision af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen og

forordningen om Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO).

Side

16/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Begge lovpakker fremsættes som led i udmøntningen af Kommissionens

meddelelse af 6. april 2016 om reform af det fælles europæiske asylsystem.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, artikel 78,

stk. 2, litra d)

(fælles procedurer)

og g)

(partnerskab og samarbejde med

tredjelande)

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal.

Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,

der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Dan-

mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold, og er således ikke binden-

de for eller finder anvendelse i Danmark.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fæl-

les procedurer for, hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning

af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for internatio-

nal beskyttelse.

Genbosætningsforslaget er en integreret del af en større EU-målsætning om

at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de personer, som har brug for det,

samtidig med at anvendelsen af de irregulære og farlige ruter, som benyttes

af personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning skal således

tilbydes som et legalt alternativ til menneskesmugling, således at smugler-

netværk ikke kan tjene på at smugle migranter med behov for international

beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten at udvise solidaritet med de

lande i nærområderne, som huser et stort antal personer med behov for in-

ternational beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset på disse lande.

De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) anslår, at

antallet af mennesker med behov for genbosætning i 2017 vil overstige ca.

1,2 mio. på verdensplan, mens der i 2015 på verdensplan kun blev genbosat

ca. 80 000 personer.

Kommissionen vurderer, at forslaget vil stille EU i en stærkere position i

forhold til at nå sine politiske mål på genbosætningsområdet, da det vil gøre

EU i stand til at tale med én stemme i internationale fora og give et samlet

tilsagn om at bidrage til globale genbosætningsinitiativer.

Ifølge forslaget bemyndiges Rådet til ved en gennemførelsesretsakt (efter

forslag fra Kommissionen) at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der

fastsætter det maksimale samlede antal personer, der skal genbosættes i EU,

Side

17/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

og det antal personer, som hver medlemsstat skal genbosætte ud af det sam-

lede antal. Den årlige plan skal endvidere indeholde de overordnede geogra-

fiske prioriteter.

For hver genbosat person vil de medlemsstater, som deltager i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om

oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, i henhold til dette

forslag være berettiget til 10.000 EUR fra Unionens budget.

Ved fastsættelse af de geografiske prioriteter, skal der tages højde for antal-

let af personer med behov for international beskyttelse, som er fordrevet til

eller i et tredjeland, komplementaritet med anden finansiel eller teknisk bi-

stand, som EU yder til relevante tredjelande, EU’s overordnede forbindelser

med det tredjeland eller de tredjelande, hvorfra genbosætning skal finde sted

samt det pågældende tredjelands reelle samarbejde med EU på migrations-

og asylområdet, herunder navnlig det pågældende tredjelands indsats for at

undgå irregulær sekundær bevægelse til EU samt det pågældende tredje-

lands samarbejde i forhold til tilbagetagelse.

Ifølge forslaget vil der blive nedsat et genbosætningsudvalg under ledelse af

Kommissionen, som skal udstikke de politiske retningslinjer for gennemfø-

relsen af EU-genbosætningsrammen. Udvalget vil bl.a. bestå af repræsen-

tanter for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående

repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemssta-

terne.

Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges Kommissionen til

efterfølgende at udarbejde en eller flere målrettede EU-

genbosætningsordninger.

Forslaget om indførelse af en EU-genbosætningsramme fastsætter bl.a. ud-

vælgelseskriterier, regler for udelukkelse samt procedurer for gennemførsel

af selve genbosætningen.

For så vidt angår udvælgelseskriterier gives der mulighed for genbosætning

af følgende tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer:



personer, der er blevet fordrevet til et andet land eller internt i deres

eget land på grund af en velbegrundet frygt for forfølgelse grund af

race, religion, nationalitet, politisk overbevisning eller tilhørsforhold

til en bestemt social gruppe;

personer, der er udsat for en reel risiko for at lide alvorlig overlast;

personer, der hører ind under mindst én af følgende kategorier af

sårbare personer – udsatte kvinder og piger, udsatte børn og unge –

herunder uledsagede børn, personer, der har været udsat for vold

og/eller tortur, herunder på grund af deres køn, personer med behov

for medicinsk behandling eller med handicap, personer med juridi-

Side

18/43



UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016



ske og/eller fysiske beskyttelsesbehov og personer, som socioøko-

nomisk set er sårbare; og

personer, der er familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere eller

statsløse personer eller unionsborgere med lovligt ophold i en med-

lemsstat, herunder navnlig ægtefælle eller partner, mindreårige børn,

forældre/værger og søskende.

For så vidt angår udelukkelse foreslås det bl.a., at følgende personer ude-

lukkes:



personer, der har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbry-

delse, en forbrydelse mod menneskeheden eller anden alvorlig kri-

minalitet;

personer, der udgør en fare for samfundet, den offentlige orden, sik-

kerheden, folkesundheden eller de internationale forbindelser for den

medlemsstat, der behandler sagen om genbosætning;

personer, der er indberettet i Schengeninformationssystemet (SIS)

eller i en medlemsstats nationale database med henblik på nægtelse

af indrejse; og

personer, som inden for de seneste fem år forud for genbosætningen

har opholdt sig ulovligt i EU, er indrejst ulovligt i EU, eller som har

forsøgt at indrejse ulovligt i EU.

For så vidt angår selve genbosætningsproceduren fremgår det af forslaget, at

medlemsstaterne udvælger de personer, som de agter at lade være omfattet

af genbosætningsproceduren, efter henvisning fra UNHCR, EASO eller an-

dre relevante internationale organisationer. Efter henvisningen skal med-

lemsstaterne vurdere, om disse personer opfylder forslagets udvælgelseskri-

terier, og om de er omfattet af forslagets udelukkelsesgrunde.

I tilfælde af en positiv afgørelse skal medlemsstaterne give de personer, der

genbosættes, flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus.

Når der er truffet en positiv afgørelse, skal medlemsstaterne tilbyde at træffe

alle nødvendige foranstaltninger for de udvalgte personers afrejse, samt til-

byde et oplysningsprogram forud for afrejsen med henblik på at sikre en

hurtig, gnidningsløs og effektiv integration i værtssamfundet.

Det bemærkes, at forslaget indeholder en fremskyndet procedure, som byg-

ger på den fremgangsmåde, der er aftalt i de operative standardprocedurer

for gennemførelsen af genbosætningsordningen med Tyrkiet, som fremgår

af EU's og Tyrkiets erklæring af 18. marts 2016. Den fremskyndede proce-

dure anvendes, hvis der er særlige humanitære grunde eller hastende juridi-

ske eller fysiske beskyttelseshensyn, som kræver, at tredjelandsstatsborgere

eller statsløse personer hurtigt genbosættes til EU.

Side

19/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Det bemærkes afslutningsvis, at forslaget indeholder nogle konsekvensret-

telser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 om

oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, hovedsageligt med

henblik på at tilbyde medlemsstaterne en økonomisk kompensation på EUR

10.000 pr. person, de genbosætter under EU’s fælles genbosætningsramme,

forudsat at pågældende medlemsstat deltager i asyl-, migrations- og integra-

tionsfonde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om Europa-

Parlamentets holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives op-

hold til flygtninge, der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller

lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen

af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en tilbagevenden til hjemlandet

risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages

at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af

udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som

asylansøgere (§ 8, stk. 3).

Antallet af kvoteflygtninge fastsættes årligt af Folketinget på finansloven og

har siden 1989 udgjort ca. 500 årligt.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren bestemmer den overordnede

fordeling af genbosætningskvoten på baggrund af en indstilling fra Udlæn-

dingestyrelsen. Udlændingestyrelsens indstilling foretages almindeligvis på

baggrund af UNHCR’s årlige prioriteter på området og i tæt dialog med

UNHCR.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold.

Forslaget vil således ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser,

og ændringerne er ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Økonomiske og andre konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser, da forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Side

20/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af

retsforbeholdet. Under drøftelserne vil Danmark notere sig Kommissionens

forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

21/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Dagsordenspunkt 5: Informationsteknologi (IT) foranstaltninger rela-

teret til grænseforvaltning

Systematisk tjek ved ydre grænser

- Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 562/2006 for så vidt angår styrkelse af kontrollen i relevante da-

tabaser ved de ydre grænser

(Første gennemlæsning)

Ind- og udrejsesystemet (EES)

i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettel-

se af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplys-

ninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske

Unions medlemsstaters ydre grænser, samt afslag på indrejse og fast-

sættelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med

henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF)

nr. 767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011

(Første gennem-

læsning)

ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og

udrejsesystemet

(første gennemlæsning)

KOM(2015) 670 endelig (Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8)

KOM(2016) 194 endelig (Oprettelse af et ind- og udrejsesystemet)

KOM(2016) 196 endelig (Ændring af Schengen-grænsekodeks)

Nyt notat. Der er sendt grund- og nærhedsnotater for punkt a og b hhv. den

16. februar 2016 og den 2. juni 2016.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

1. Resumé

Vedrørende punkt a): Kommissionens ”Grænsepakke” af 15. december

2015 indeholder bl.a. et forslag om ændring af Schengen-grænsekodeks med

henblik på at indføre systematisk kontrol af personer med ret til fri bevæge-

lighed og af tredjelandsstatsborgere i forbindelse med udrejse. Forslaget er

omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schen-

gen-reglerne. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget vurderes

ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil få statsfinan-

sielle konsekvenser. Regeringen forholder sig positivt til forslaget som vil

Forslagene til forordninger er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstalt-

ningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningerne imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagel-

sen af forordningerne afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningerne i dansk ret, jf.

protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

22/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

styrke kontrollen på de ydre grænser i tråd med rådskonklusionerne fra 9.

og 20. november 2015.

Vedrørende punkt b): Som led i styrkelsen af de ydre grænser fremsatte

Kommissionen endvidere en revideret udgave af den såkaldte ”Smart Bor-

ders-pakke” den 6. april 2016, der indeholder et revideret forslag til opret-

telse af et ind- og udrejsesystem samt et forslag til ændring af Schengen-

grænsekodeks som følge af oprettelse af et ind- og udrejsesystem. Mulighe-

derne for at bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt ophold efter lovlig

indrejse forbedres samtidig med, at det ved hjælp af automatiserede proce-

durer gøres lettere for tredjelandsstatsborgere at ind- og udrejse. Ifølge

forslaget skal retshåndhævende myndigheder kunne tilgå ind- og udrejsesy-

stemet med henblik på forebyggelse, påvisning og efterforskning af terror-

handlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. De foreslåede ændrin-

ger af Schengen-grænsekodeks betyder bl.a., at manuel stempling af rejse-

dokumenter afskaffes, og at tredjelandsstatsborgere får adgang til selvbe-

tjeningssystemer og e-gates. Det bliver dermed muligt at automatisere og

effektivisere bestemte faser af kontrolproceduren. Forslagene i Smart Bor-

ders-pakken er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en ud-

bygning af Schengen-reglerne. Dele af forslaget om oprettelse af ind- og

udrejsesystemet er fremsat med hjemmel i bestemmelserne om politisamar-

bejdet. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslagene vurderes at have

lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget om et ind- og udrejsesystem

vurderes at ville få betydelige statsfinansielle konsekvenser. Regeringen

forholder sig positivt til forslagene, idet det umiddelbart vurderes, at forsla-

gene kan bidrage til at styrke grænsekontrollen ved de ydre grænser, uden

at ind- og udrejsesystemet for rejsende besværliggøres unødigt. Regeringen

lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet med forslaget om et

ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sammenhæng mellem for-

slagets merværdi og omkostningsniveau.

2. Baggrund

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Kommissionen fremsatte den 15. december 2015 et forslag om ændring af

forordning (EF) nr. 562/2006(Schengen-grænsekodeks) med henblik på en

styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b, om personkontrol ved de ydre

grænser.

Forslaget er bl.a. en reaktion på den øgede terrortrussel i Europa, som bl.a.

er aktualiseret ved angrebene i Paris, København og Bruxelles, og tager sig-

te på at forebygge potentielle trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed.

Endvidere skal forslaget ses på baggrund af, at personer med ret til fri be-

vægelighed er rejst til Syrien og Irak for at støtte terrorgrupper og i nogle

tilfælde er vendt tilbage og har deltaget i terrorhandlinger i Europa. Med

Side

23/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

forslaget udbredes kontrollen til at omfatte alle personer, der har ret til fri

bevægelighed.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem

(herefter ’EES-systemet’) til registrering af ind- og udrejseoplysninger om

tredjelandsstatsborgere, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser

samt afslag på indrejse og fastsættelse af betingelserne for adgang til EES

med henblik på retshåndhævelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b og d, om

henholdsvis personkontrol ved de ydre grænser og udvikling af et integreret

system for forvaltning af de ydre grænser, TEUF artikel 87, stk. 2, litra a,

om indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante

oplysninger i forbindelse med politisamarbejdet, samt TEUF artikel 88, stk.

2, litra a, om Europols opgaver i relation til indsamling, opbevaring, be-

handling, analyse og udveksling af oplysninger.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 forslag til ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) 399/2016 (Schengen-

grænsekodeks).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b, om per-

sonkontrol ved de ydre grænser.

3. Formål og indhold

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Formålet med forslaget er at øge sikkerheden i Schengen-området. Med-

lemsstaterne forpligtes til ved de ydre grænser at foretage systematisk kon-

trol af personer med ret til fri bevægelighed ved ind- og udrejse. Der skal

foretages check i relevante databaser med henblik på at vurdere, om perso-

nen udgør en trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Såfremt

den systematiske kontrol påvirker trafikken ved de ydre grænser uforholds-

mæssigt, kan en undtagelse bringes i anvendelse således, at der i stedet fore-

tages en ikke-systematisk, målrettet kontrol. Det er en betingelse, at en risi-

kovurdering viser, at dette ikke medfører en risiko for den indre sikkerhed

og den offentlige orden. Denne undtagelsesmulighed er, for så vidt angår

luftgrænser, dog tidsbegrænset til seks måneder fra vedtagelsen, hvorefter

systematisk kontrol ved luftgrænserne er obligatorisk.

Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at foretage systematisk kontrol af

tredjelandsstatsborgere i forbindelse med deres udrejse. Hidtil er der alene

foretaget systematisk kontrol af tredjelandsstatsborgere ved indrejse.

Der blev i Rådet opnået politisk enighed om forslaget den 25. februar 2016.

Trilogforhandlingerne, der blev indledt i juli 2016, pågår. Det forventes, at

Side

24/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

der opnås enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet med udgangen af

oktober 2016, hvorefter ændringen kan træde i kraft.

Smart Borders-pakken

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 en revideret udgave af den så-

kaldte ”Smart Borders-pakke”. Pakken omfatter et revideret forslag til en

forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt et forslag

til ændring af Schengen-grænsekodeks.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Formålet med forslaget om et ind- og udrejsesystem er at effektivisere og

øge kvaliteten af forvaltningen af Schengen-områdets ydre grænser. Mulig-

hederne for at bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt ophold efter lovlig

indrejse forbedres samtidig med, at det ved hjælp af automatiserede proce-

durer gøres lettere for tredjelandsstatsborgere at ind- og udrejse. Desuden

styrkes sikkerheden i forbindelse med identifikation af falske rejsedokumen-

ter bl.a. ved hjælp af anvendelse og registrering af biometriske data.

Med forslaget oprettes et ind- og udrejsesystem til digital registrering og

lagring af oplysninger om, hvor og hvornår tredjelandsstatsborgere er ind-

og udrejst i forbindelse med kortvarige ophold i en medlemsstat. Ind- og

udrejsesystemet skal endvidere kunne tilgås af nationale myndigheder og

Europol med henblik på at forebygge, påvise og efterforske terrorhandlinger

og andre alvorlige strafbare handlinger, såfremt de fastsatte kriterier herfor

er opfyldt. Blandt kriterierne kan nævnes: Der skal være tale om en specifik

sag, og der skal være en formodning om, at et opslag i EES vil bidrage væ-

sentligt i efterforskningsarbejdet.

Ind- og udrejsesystemet finder som udgangspunkt anvendelse på alle tredje-

landsstatsborgere, der passerer de ydre grænser med henblik på kortvarige

ophold i Schengen-området. I systemet registreres således statsborgere fra

såvel visumfri som visumpligtige tredjelande.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Formålet med forslaget er navnlig, at den obligatoriske manuelle stempling

af rejsedokumenter afskaffes. Dette sker for at imødekomme den teknologi-

ske udvikling og dermed mulighederne for at kunne foretage en mere sikker

kontrol af tredjelandsstatsborgere ved ind- og udrejse, herunder særligt en

automatisk udregning af den rejsendes lovlige ophold, samt registrering af

alfanumeriske og biometriske data i ind- og udrejsesystemet. De nye tiltag,

som forslaget indeholder, åbner mulighed for at give tredjelandsstatsborgere

adgang til selvbetjeningssystemer og e-gates samt at gøre det muligt at au-

tomatisere bestemte faser af kontrolproceduren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Side

25/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Europa-Parlamentets LIBE-udvalg vedtog sin betænkning den 21. juni

2016. Af betænkningen kan fremhæves følgende ændringsforslag som vil

blive genstand for drøftelser under de igangværende trilogforhandlinger.

Europa-Parlamentet ønsker, at undtagelsen fra at gennemføre systematisk

kontrol skal finde anvendelse på alle ydre grænser på samme betingelser,

når der er et uforholdsmæssigt pres på en bestemt grænse og en risikoanaly-

se viser, at der ikke er en øget risiko forbundet med kun at foretage en risi-

kobaseret kontrol. Rådets kompromis, hvorefter luftgrænser kun skal kunne

undtages i en seks-måneders periode fra vedtagelsen, ønsker Europa-

Parlamentet således at gøre tidsubegrænset i lighed med, hvad der forslås at

gælde for sø- og landegrænser.

Desuden ønsker Europa-Parlamentet, at der tilføjes et ”for eksempel” i rela-

tion til undtagelsesmulighederne, således at man også kan undtage i andre

tilfælde end i de to tilfælde, der er nævnt ovenfor.

Ydermere ønsker Europa-Parlamentet, at man i forbindelse med kontrollen

kun foretager tjek i Schengen-informationssystemet (SIS) og ikke i andre

relevante databaser som f.eks. Interpols databaser og nationale databaser.

Trilogforhandlingerne blev indledt den 13. juli 2016. Der er fortsat ikke

opnået enighed om forslaget.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det forven-

tes, at Europa-Parlamentets LIBE-udvalg vil vedtage sin betænkning i okto-

ber 2016.

5. Nærhedsprincippet

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at formålet med ændringen af

forordningen er at sikre en systematisk kontrol af personer ved de ydre

grænser. Målet er således at indføre fælles regler for omfanget og typen af

den ydre grænsekontrol, og dette mål kan ikke nås i tilstrækkeligt grad af

medlemsstaterne alene, men derimod bedre nås på EU-plan.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet bl.a. at der er behov for at

oprette et system med harmoniserede regler om registrering af oplysninger

om afslag på indrejse, grænsepassager og lovlige korttidsophold for hele

Schengen-området. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad nås af med-

lemsstaterne.

Side

26/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Kommissionen anfører desuden, at det er nødvendigt, at retshåndhævende

myndigheder kan få adgang til data i ind- og udrejsesystemet med henblik

på at bekæmpe terrorisme og andre alvorlige forbrydelser og for at sikre et

højt niveau af intern sikkerhed. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad

nås af medlemsstaterne, idet det kun er Kommissionen, der kan fremsætte

forslag om en sådan ændring.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at forslagets formål ikke i

tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne alene, idet det kun er EU, der

kan ændre en eksisterende EU-retsakt.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Udlændingelovens kapitel 7 indeholder regler om kontrollen med udlændin-

ges indrejse, ophold og udrejse mv. For så vidt angår paskontrol ved den

ydre grænse, følger det af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejse-

kontrol på de ydre grænser skal finde sted i medfør af Schengen-

grænsekodeksens artikel 6 og 7.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Udover udlændingelovens § 38, stk. 1, jf. ovenfor, kan nævnes, at det følger

af udlændingelovens § 38, stk. 7, at politiet kan foretage stempling af en

udlændings pas eller rejselegitimation ved ind- og udrejse eller ved afvis-

ning eller udvisning. Endvidere fremgår det, at Justitsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimati-

on.

Ifølge udlændingelovens § 39, stk. 3, skal pas eller rejselegitimation forevi-

ses for paskontrollen ved ind- og udrejse af Schengen-området.

Optagelse af biometriske oplysninger

Udlændingelovens §§ 40 a og 40 b indeholder bestemmelser om i hvilke

nærmere definerede tilfælde, der kan optages fingeraftryk og personfotogra-

fi af udlændinge, til hvilke formål disse oplysninger må anvendes, og hvor-

dan de skal opbevares.

Herudover følger det af udlændingelovens § 2 a, stk. 5, at Justitsministeren

kan fastsætte regler om optagelse af fingeraftryk af en udlænding, der søger

visum til Danmark

Videregivelse af oplysninger

Side

27/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Udlændingelovens kapitel 8 a, indeholder oplysninger om videregivelse af

oplysninger i medfør af reglerne i Dublin-forordningen, Schengen-

konventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Persondataloven

De grundlæggende principper i persondatalovens § 5 om behandling af op-

lysninger, lovens kapitel 4 om behandlingsreglerne samt lovens afsnit III om

de registreredes rettigheder finder anvendelse i det omfang, de ikke er fra-

veget ved udlændingelovens regler.

7. Konsekvenser

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Det er vurderingen, at den foreslåede ændring ikke vil have lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Det er den foreløbige vurdering, at forslagene vil have visse lovgivnings-

mæssige konsekvenser, hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget. På det

foreliggende grundlag er det vurderingen, at der kan være behov for æn-

dring af udlændingeloven, herunder særligt regler om ind- og udrejsekontrol

på de ydre grænser og om optagelse, anvendelse, opbevaring og videregi-

velse af biometriske oplysninger.

Økonomiske konsekvenser

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Det er Kommissionens vurdering, at ændringerne ikke har økonomiske kon-

sekvenser for EU-budgettet.

Forslaget må forventes at medføre et øget ressourceforbrug i de danske luft-

havne i form af personale og/eller opstilling af ekstra automatisk kontrolud-

styr. Det kan derfor forventes, at forslaget, såfremt det vedtages i sin nuvæ-

rende form, vil være forbundet med statsfinansielle konsekvenser. Der fore-

ligger endnu ikke oplysninger om omfanget af de statsfinansielle konse-

kvenser.

Den foreslåede indførelse af obligatoriske tjek af validitet af lagringsmediet

i rejsedokumenter vil ikke kunne udføres på nuværende tidspunkt i Dan-

mark. Danmark er ikke i besiddelse af det tekniske udstyr til at udføre et

sådant tjek. Der foreligger endnu ikke oplysninger om størrelsesordenen af

de udgifter, der for Danmark vil være forbundet med denne opgave.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen angiver, at de samlede udgifter til de dele af ind- og udrejse-

systemet som dækkes over EU’s budget beløber sig til 480 mio. euro, hvoraf

Danmarks andel udgør ca. 9,2 mio. euro. Hertil kommer udgifter på natio-

nalt niveau i forbindelse med indkøb, installation og vedligeholdelse af ud-

Side

28/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

styr på de ydre grænser samt udgifter til personale og anden drift. Det skøn-

nes således, at forslaget vil medføre betydelige statsfinansielle konsekven-

ser. De statsfinansielle konsekvenser vil bl.a. afhænge af, i hvilket omfang

udstyr skal placeres på alle officielle grænseovergangssteder.

Der vil blive iværksat et arbejde med at foretage en endelig vurdering af de

statsfinansielle konsekvenser af forslaget. Der vil i den forbindelse skulle

udarbejdes et foreløbigt skøn over de danske udgifter ved udvikling af de

nationale dele af de foreslåede systemer, indkøb af udstyr og efterfølgende

driftsomkostninger.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Forslaget skønnes at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Dan-

mark og EU generelt, da formålet med ændringen er at gøre det nemmere at

kontrollere ulovlig indvandring samt bedre at kunne kontrollere personer,

som er under mistanke for at støtte terrororganisationer og for at deltage i

terrorhandlinger.

Forslaget skønnes endvidere at have erhvervsmæssige konsekvenser, da

forslaget kan indebære udgifter til facilitering af den øgede grænsekontrol i

havne og lufthavne. Det er endnu ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang

og på hvilke grænseovergange der er behov for facilitetsændringer.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 28. september 2016.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den 12. februar 2016.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 28. september 2016.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den 8. april 2016.

Side

29/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Der blev opnået politisk enighed i Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 25. februar 2016.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Der forventes foreløbig politisk enighed i løbet af oktober 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om systematisk

kontrol. Regeringen støtter den version af forslaget, der er opnået enighed

om i Rådet (retlige og indre anliggender) og vil fortsætte forhandlingerne

med Europa-Parlamentet på samme grundlag som forhandlingerne, der fandt

sted i Rådet.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan styrke græn-

sekontrollen, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres unødigt.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet med

forslaget om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sammen-

hæng mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik

på forhandlingsmandat den 23. februar 2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 16. februar 2016.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 15. april

2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 2. juni 2016.

Side

30/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Dagsordenspunkt 6: Migration

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

Rådet (retlige indre anliggender) forventes at følge op på EU-Tyrkiet erklæ-

ringen fra den 18. marts 2016 samt udviklingen angående det centrale Mid-

delhav. Formandsskabet har på nuværende tidspunkt ikke orienteret om det

nærmere indhold af dette dagsordenpunkt. Sagen rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke i sig selv anledning til at

redegøre for lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra

dansk side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan begrænse tilstrøm-

ningen af migranter og flygtninge, herunder ved effektiv implementering af

indgåede aftaler.

2. Baggrund

Det forventes, at der vil blive fulgt op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den

18. marts 2016 og udviklingen angående det centrale Middelhav. Formand-

skabet har endnu ikke orienteret om det nærmere indhold af dette dagsor-

denspunkt.

3. Formål og indhold

På mødet den 18. marts 2016 mellem EU’s stats- og regeringschefer og

Tyrkiet blev der vedtaget en erklæring, som bygger på EU-Tyrkiet hand-

lingsplanen af 29. november 2015. Ifølge erklæringen skal alle nye irregu-

lære migranter, som ankommer fra Tyrkiet til de græske øer fra og med den

20. marts 2016, tilbageføres til Tyrkiet. EU vil for hver syrer, der tilbagefø-

res til Tyrkiet, genbosætte én syrisk flygtning, der opholder sig i Tyrkiet.

Genbosætning fra Tyrkiet skal ske inden for rammerne af eksisterende til-

sagn fra medlemsstaterne. Erklæringen indeholder ligeledes tekst om frem-

skyndelse af visumliberalisering for Tyrkiet samt mulighed for supplerende

finansiering på 3 mia. euro til flygtninge i Tyrkiet, når de 3 mia. euro under

EU-Tyrkiet handlingsplanen er distribueret.

Den

15. juni 2016

udsendte Kommissionen sin

seneste

statusrapport på im-

plementering af EU-Tyrkiet erklæringen

(

COM(2016)

349

final).

Den næste

rapport forventes i løbet af september 2016.

Styrkelsen af grænsekontrollen mellem Makedonien og Grækenland i løbet

af februar og marts måned såvel som vedtagelsen af EU-Tyrkiet-

erklæringen den 18. marts 2016 har bevirket, at antallet af ulovlige grænse-

krydsninger fra Tyrkiet til Grækenland er faldet markant sammenlignet med

2015 (omkring 90 %). Der er registreret en mindre stigning i tallene efter

kupforsøget i Tyrkiet den 15. juli 2016. Antal ankomster er således steget

fra 2030 i juli 2016 til 3430 i august 2016. Dette er et fald på 97 % i forhold

til august 2015.

Side

31/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Kun et meget begrænset antal irregulære migranter er på nuværende tids-

punkt sendt tilbage til Tyrkiet.

Kommissionen har oplyst, at der i perioden

fra den 4. april til den 20. september 2016 er tilbagesendt 502 irregulære

migranter, heraf 46 syrere.

Tilbageførslerne omhandler personer, som ikke

har søgt asyl i Grækenland.

De nye græske appelkomitéer begyndte deres arbejde i slutningen af juli

2016. I september 2016 stadfæstede en af de nye appelkomiteer for første

gang en afvisning af en asylansøgning fra en syrer.

Som det fremgår af EU-Tyrkiet-erklæringen af 18. marts 2016 vil alle mi-

granter skulle behandles i overensstemmelse med relevante internationale

standarder og med respekt for princippet om non-refoulement. Herudover

fremgår det af EU-Tyrkiet-erklæringen, at migranter, der ankommer på de

græske øer, vil blive behørigt registreret, og at enhver asylansøgning vil

blive behandlet individuelt i overensstemmelse med EU’s asylproceduredi-

rektiv.

Den 3. april 2016 vedtog Grækenland en retsakt, som giver mulighed for at

anvende asylproceduredirektivets regler om første asylland og sikkert tred-

jeland samt sikre anvendelsen af effektive procedurer til behandling af an-

søgningerne om asyl, inklusiv appel. Ligeledes har Tyrkiet den 6. april 2016

vedtaget en retsakt, som specificerer, at syrere kan anmode om og tildeles

midlertidig beskyttelse, hvilket dækker både registrerede og ikke-

registrerede syrere i Tyrkiet. I et brev til Kommissionen af 12. april 2016

har Tyrkiet bekræftet, at alle syrere, som tilbageføres under erklæringen, vil

blive tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

Fsva. operationelle foranstaltninger, er hotspotsne blevet omdannet med

henblik på at fremme hurtig tilbageførsel til Tyrkiet, herunder ved inddra-

gelse af hjemsendelses- og asylmedarbejdere på hotspotsne. På trods af fal-

det i antallet af ankomster ses dog et betydeligt pres på modtagelseskapaci-

teterne på de græske øer.

De græske myndigheder planlægger at lette pres-

set ved at flytte sårbare grupper til fastlandet

Presset på modtagelseskapaci-

teterne sker som konsekvens af, at de irregulære migranter nu er begyndt at

ansøge om asyl i Grækenland i kombination med, at der endnu ikke er sket

tilbageførsel af irregulære migranter, der har søgt om asyl.

Med henblik på at støtte de græske myndigheder har EASO og Frontex den

19. marts 2016 anmodet medlemsstaterne om nationale eksperter. Frontex

har anmodet om 1.500 grænseeksperter til at bistå med tilførsel af migranter

samt 50 tilbageførelses- og hjemsendelseseksperter. EASO har anmodet om

472 asylsagsbehandlere og 400 tolke.

Ifølge Kommissionen mangler der

eksperter fra medlemslandene for at imødekomme anmodningerne fra EASO

og Frontex.

Side

32/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

På baggrund af anmodninger af 19. marts 2016 fra EASO og Frontex har

Danmark stillet 11 asylsagseksperter og 5 grænseeksperter til rådighed for

asylsagsbehandlingen og tilbageførsel til Tyrkiet.

Udlændingestyrelsen be-

sluttede i juni 2016 at trække de danske asylsagseksperter hjem grundet

sikkerhedssituation i lejren på Lesbos.

Ifølge Kommissionens statusrapport af 15. juni 2016 var der til Grækenland

udsendt 43 tolke, 47 asyleksperter og 51 eskorterende betjente. Antallet af

udsendte eksperter fastsættes af EASO og Frontex i samråd med Kommissi-

onen og de græske myndigheder og afhænger af de identificerede operatio-

nelle behov.

Endvidere

har

25 tyrkiske forbindelsesofficerer

været

udstationeret til de

græske hotspots og 5 forbindelsesofficerer

har været

udstationeret til an-

komststederne i Tyrkiet.

Efter kupforsøget i Tyrkiet i juli 2016, blev de tyr-

kiske forbindelsesofficerer trukket tilbage, og de er endnu ikke vendt tilbage

til Grækenland med henblik på at facilitere tilbagesendelser.

En styringskomité bestående af Kommissionen, Grækenland, EASO, Fron-

tex, Europol, formandskabet, Frankrig, Storbritannien og Tyskland fører

tilsyn med implementering af erklæringen ift. tilbageførsel og genbosætning

samt adresserer flaskehalsproblemer.

Endelig bemærkes, at antallet

af genbosatte syrere fra Tyrkiet til Tyskland,

Sverige, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Finland, Spanien, Luxem-

bourg, Litauen, Portugal, Estland og Letland, pr. 20. september 2016 var på

1614.

På den centrale Middelhavsrute er ankomsterne ifølge Frontex stort set

uændrede i antal fra sidste år; 128.792 ankomne i Italien pr. 18. september.

Tallene svinger fra uge til uge, bl.a. pga. vejrforholdene. Der er fortsat

langt overvejende tale om migranter fra lande i Vest- og Østafrika. Ifølge

Frontex ankommer langt størstedelen af migranterne via Libyen, mens en

mindre om end stigende andel ankommer fra Egypten og Algeriet.

Den centrale Middelhavsrute har været præget af mange drukneulykker i

forhold til ruten mellem Tyrkiet og Grækenland. Ifølge IOM er 2.765 perso-

ner pr. 20. september druknet på ruten i 2016. Det er væsentligt flere end i

samme periode i 2015. Som reaktion på migrationskrisen er en række ope-

rationer iværksat i det centrale Middelhav, herunder på EU-niveau (EU-

NAVFOR MED Operation Sophia og Frontex-operationen Triton) samt

unilaterale italienske operationer og NGO-operationer.

Der forventes at være fokus på tiltag, der kan bidrage til at sikre håndterin-

gen af den nuværende situation på ruten over det centrale Middelhav til Ita-

lien.

Side

33/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Allerede igangsatte og kommende initiativer på migrations- og flygtninge-

området kan have statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

budget.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 28. september 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være generel støtte til en mere effektiv im-

plementering af eksisterende og nye tiltag med henblik på at dæmpe migra-

tionspresset på EU, herunder gennem en styrkelse af kontrollen på de ydre

grænser.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og

flygtningesituation kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende

lovgivning og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-

Tyrkiet handlingsplanen og EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af fuldt

operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraf-

tryksoptag af alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.

Herudover støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af

personer uden lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Regeringen vil generelt være positivt stemt overfor tiltag, der kan bidrage til

at styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets

normale funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør

anvendes fuldt ud. Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre

grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne,

og som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed

for at gøre det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2016

forud for rådsmødet (Retlige og Indre Anliggender) den 9.-10. juni 2016.

Side

34/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Side

35/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Dagsordenspunkt 7: Den Europæiske grænse- og kystvagt

KOM(2015) 671 endelig

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

1. Resumé

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt blev vedtaget den 14. sep-

tember 2016. På rådsmødet forventes en redegørelse for gennemførelsen af

forordningen. Forordningen har til formål at sikre en integreret grænsefor-

valtning af EU’s ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen

og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU samtidig med, at den frie be-

vægelighed for personer opretholdes. Med forordningen får Frontex nye

kompetencer, herunder navnlig med henblik på udsendelse af europæiske

grænse- og kystvagthold til en medlemsstats ydre grænser, indsættelse af

forbindelsesofficerer, udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og udsendelse

af tredjelandsstatsborgere uden ret til ophold. Forordningen om en europæ-

isk grænse- og kystvagt er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale

om en udbygning af Schengen-reglerne. Nærhedsprincippet vurderes over-

holdt. Forordningen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forordnin-

gen vil få mindre statsfinansielle konsekvenser. Forordningen træder i kraft

den 6. oktober 2016. Forberedelse af implementeringsarbejdet er påbe-

gyndt. Regeringen støtter, at den europæiske grænse- og kystvagt bliver

operationel hurtigst muligt.

2. Baggrund

Forslaget om den europæiske grænse- og kystvagt blev vedtaget den 14.

september 2016. Forordningen træder i kraft den 6. oktober 2016. Der er på

mødet lagt op til en fremskridtsrapport i relation til implementeringen af

forordningen.

3. Formål og indhold

Med forordningen oprettes en europæisk grænse- og kystvagt med henblik

på at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning ved de ydre grænser.

Den europæiske grænse- og kystvagt gennemfører den integrerede europæi-

ske grænseforvaltning som et fælles ansvar mellem agenturet ”Det Europæi-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæ-

iske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 Rådets

forordning (EF) nr. 2007/2004, og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1)

fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissa-

bon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være binden-

de for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af

Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse

om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

36/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

ske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning” (en videreudvikling af Fron-

tex) og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning.

Agenturet får en række udvidede kompetencer og beføjelser, navnlig udvi-

dede kompetencer med henblik på udsendelse af europæiske grænse- og

kystvagthold til en medlemsstats ydre grænser, indsættelse af forbindelses-

officerer, udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og udsendelse af tredje-

landsstatsborgere. I særlige situationer kan Rådet på forslag fra Kommissio-

nen ved en gennemførelsesretsakt fastsætte, hvilke foranstaltninger agentu-

ret skal træffe i relation til en medlemsstat og pålægge medlemsstaten at

efterkomme denne retsakt. Hvis den pågældende medlemsstat ikke overhol-

der Rådets afgørelse inden for 30 dage og ikke samarbejder med agenturet,

kan dette danne grundlag for at indføre midlertidig grænsekontrol ved de

indre grænser. Indførelse af midlertidig grænsekontrol vil ske efter henstil-

ling fra Rådet.

Forordningen træder i kraft den 6. oktober 2016. Forberedelse af imple-

menteringsarbejdet er påbegyndt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at i et område uden indre

grænser påvirker irregulær migration via en medlemsstats ydre grænser alle

de andre medlemsstater. Det er kun muligt at opretholde et område uden

indre grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt. Da kontrollen med

EU's ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i overensstemmel-

se med høje og ensartede EU-standarder, kan forordningens mål ikke i til-

strækkelig grad nås af medlemsstaterne. De kan lettere nås på EU-plan, og

EU kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærheds-

princippet, jf. TEUF artikel 5.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har angivet, at den fælles grænse- og kystvagt vil koste 1,2

mia. euro i årerne 2017-2020. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-

budgettet. Den danske finansieringsandel udgør således ca. 180 mio. kr.

over fire år. Kommissionen anfører, at forordningen kræver aktivering af de

Side

37/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

særlige fleksibilitetsinstrumenter eller revision af EU-budgettets flerårige

finansielle rammer.

Det følger af forordningen, at der skal ansættes op mod 1.000 ekstra medar-

bejdere i agenturet frem til 2020.

Det fremgår endvidere af forordningen, at agenturet dækker omkostninger

afholdt af medlemsstaterne i forbindelse med, at de stiller grænsevagter til

rådighed til udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold, herunder

reserven til hurtige interventioner. Det drejer sig om rejseomkostninger,

udgifter til vaccinationer, særlige forsikringsbehov, sundhedsydelser, dag-

penge, herunder indkvarteringsomkostninger, og omkostninger vedrørende

teknisk udstyr.

Det fremgår endelig, at agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det

tekniske udstyr, der indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr,

som den pågældende medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Ind-

sættelse af teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af

teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 75 % af de berettigede

udgifter under hensyntagen til den specifikke situation, som de medlemssta-

ter, der indsætter sådant teknisk udstyr, står i. Herudover er der enighed om,

at teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk

udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 100 % af de berettigede ud-

gifter.

Forordningen vil kunne have økonomiske konsekvenser for de myndighe-

der, der udfører opgaver relateret til grænsekontrol, herunder i forbindelse

med indgåelse af bilaterale aftaler mellem agenturet og Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forordningen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 28. september 2016.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den 25. maj 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningen træder i kraft den 6. oktober 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har tilkendegivet sin støtte til forslaget i forbindelse med den

endelige vedtagelse i Rådet den 14. september 2016. Regeringen støtter

endvidere, at den europæiske grænse- og kystvagt bliver operationel hurtigst

muligt.

Side

38/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Den efterfølgende fastlæggelse af finansieringen finder sted i en separat

proces i form af et finansieringsforslag fra Kommissionen. Regeringen vil i

den forbindelse, som vanligt, lægge afgørende vægt på overholdelse af EU’s

udgiftslofter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. juni

2016 forud for rådsmødet (Retlige og Indre Anliggender) den 9.-10. juni

2016.

Det bemærkes, at sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 19. april 2016 forud for rådsmødet (Retlige og Indre

Anliggender) den 21. april 2016.

Der blev oversendt grund-og nærhedsnotat den 16. februar 2016.

Side

39/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Dagsordenspunkt 8: Informationsteknologi (IT) foranstaltninger rela-

teret til grænseforvaltning

Udvikling af Schengen Informationssystemet (SIS)

EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETI-

AS)

Højniveau ekspert gruppe (HLEG) om informationssystemer og

interoperabilitet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggende) den 13.-14. oktober 2016 for-

ventes en status fra formandsskabet vedr. kommende tiltag inden for områ-

det informationsteknologi i relation til en styrkelse af grænseforvaltning på

de ydre grænser, øget informationsudveksling og effektiv anvendelse af in-

formationssystemer. Fra dansk side er man overordnet positiv overfor nye

tiltag til styrkelse af EU’s ydre grænser, øget informationsudveksling og

effektivisering af grænsekontrollen.

2. Baggrund

Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et eks-

traordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november 2015.

På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet bl.a. rådskonklusioner om

styrkelse af grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser, øget informationsud-

veksling og mere effektiv anvendelse af forskellige informationssystemer,

herunder gennem interoperabilitet.

Siden er behovet for en stærk ydre grænsekontrol og øget informationsud-

veksling løbende blevet drøftet på RIA-rådsmøder. Det slovakiske formand-

skab forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. ok-

tober 2016 at følge op på det seneste års arbejde på området og præsentere

formandskabets planer for området.

Drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i det nederlandske formands-

skabs køreplan for informationsudveksling og -forvaltning. Køreplanen er

tænkt som et dynamisk dokument, der skal udvikles i takt med, at tiltagene i

køreplanen udformes og realiseres. Køreplanen indeholder initiativer, der

eksempelvis omfatter en udvikling af SIS og undersøgelse af behovet for

oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS). Derudover er der nedsat en højniveaugruppe, som skal se på in-

Side

40/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

formationssystemer og interoperabilitet, herunder muligheden for bedre an-

vendelse af eksisterende systemer samt mulige behov for udvikling af nye

systemer.

3. Formål og indhold

Udviklingen af Schengen Informationssystemet (SIS)

Kommissionen har i sin meddelelse af 20. april 2016 om gennemførelse af

den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane

vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion tilkendegivet, at Kommissio-

nen vil fremlægge et forslag til revision af retsgrundlaget for Schengen In-

formationssystemet (SIS) inden udgangen af 2016. Det nærmere indhold af

Kommissionens forslag kendes ikke på nuværende tidspunkt, men det ven-

tes, at revisionen vil medføre, at retsgrundlaget for SIS gøres fuldt ud over-

statsligt, samt at forslaget vil tage højde for resultaterne af Kommissionens

igangværende evaluering og tekniske undersøgelse af SIS.

Et europæisk system for rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)

Af Kommissionens meddelelse af 6. april 2016 om stærkere og mere intelli-

gente informationssystemer for grænser og sikkerhed fremgik, at det var

planen at fremsætte forslag om et europæisk system vedrørende rejseinfor-

mation og rejsetilladelse (ETIAS). Kommissionen henviser til, at der er lig-

nende systemer i USA (ESTA), Australien og Canada.

I sin tale om Unionens tilstand af 14. september 2016 udtalte Kommissio-

nens formand, at der inden udgangen af 2016 vil blive fremsat et forslag om

et ETIAS. Kommissionen har efterfølgende tilkendegivet, at man vil frem-

sætte forslaget i november 2016.

Iflg. Kommissionen er formålet med det kommende forslag at indføre et

system for kontrol og forhåndsgodkendelse inden afrejse til Schengen-

området for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten. Formå-

lene med systemet er angivet som øget kontrol med indvandringen, bedre

mulighed for vurdering af sikkerhedsrisiko, effektivisering af grænsekon-

trollen og bedre forhold for de rejsende.

Baggrunden for forslaget er, at et stort og voksende antal tredjelandsstats-

borgere er fritaget for visumpligten. Det vurderes, at der pt. er 1,4 mia. tred-

jelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, og at der er forventning

om, at flere tredjelande vil blive omfattet af aftaler om visumfritagelse.

Kommissionen ønsker derfor med det kommende forslag at etablere et sy-

stem til at afgøre, om visumfri rejsende tredjelandsstatsborgere skal have

tilladelse til at påbegynde en rejse til Schengen-området, inden de f.eks. går

ombord på det fly eller skib for at indrejse i Schengen. Kommissionen un-

derstreger, at godkendelse i systemet ikke er en godkendelse til at indrejse i

Schengen. Den afgørelse træffes i alle tilfælde først på grænsen ved selve

indrejsen.

Side

41/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

Af foreløbige oplysninger om et ETIAS fremgår, at ansøgninger som hoved-

regel vil blive behandlet i en automatiseret sagsbehandlingsproces på cen-

tralt EU-niveau samt i tvivlstilfælde i en centraliseret manuel proces eller i

en manuel proces i en medlemsstat.

Højniveauekspertgruppe om informationssystemer og interoperabilitet

(HLEG)

Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe bestående af en række EU-

agenturer og repræsentanter fra medlemsstaterne på højt niveau (HLEG).

Gruppens formål er at klarlægge situationen omkring EU’s forskellige in-

formationssystemer. HLEG-processen omfatter udover selve højniveau-

gruppen tre undergrupper om hhv. bedre brug og forbedring af eksisterende

it-systemer, udvikling af nye systemer samt interoperabilitet (integration)

mellem eksisterende og/eller nye it-systemer. Undergrupperne består af re-

præsentanter fra EU’s agenturer, Kommissionen og eksperter fra et repræ-

sentativt udsnit af medlemsstaterne. Der er således ikke deltagelse af alle

medlemsstater i alle undergrupper. Danmark deltager i gruppen vedrørende

udvikling af nye systemer.

Det er planlagt, at HLEG-gruppen skal fungere frem til juni 2017, hvor den

blandt andet skal leverer bidrag til en rapport fra Kommissionen til Europa-

Parlamentet og Rådet indeholdende anbefalinger indenfor de tre områder,

som undergrupperne har behandlet. Rapporten forventes præsenteret i juni

2017.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Side

42/43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Samlenotat med henblik på forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. oktober 2016

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den 27. september 2016.-

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig behovet for en styrkelse af

EU’s ydre grænser og for øget informationsudveksling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmødedrøftelser om EU’s indre sikkerhed – herunder informationsud-

veksling og EU’s ydre grænser – er løbende blevet forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

Side

43/43