UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 57
Offentligt

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Analyse af danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl.

November 2016

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Indhold

Sammenfatning og forslag

103

109

117

2 Virksomhedsforlagt og -organiseret

danskundervisning

3 Effektiv tilrettelæggelse med fokus på

progression

Kortlægning af takster og omkostninger

5 Produktivitets- og effektiviserings-

analyse

6 Konkurrenceudsættelse af

danskopgaven

7 Finansiering af danskuddannelse til

voksne udlændinge

Realisering af forslag og potentialer

Bilag 1

10 Bilag 2

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Analyse af danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Indledning

Undervisning i dansk må ikke stå i vejen for, at flygtninge og familiesam-

menførte udlændinge kommer i beskæftigelse og virksomhedsrettet indsats.

Regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter har derfor i forbindelse med to-

og trepartsaftalerne om arbejdsmarkedsintegration aftalt, at danskunder-

visningen skal moderniseres, og at der skal gennemføres en analyse af,

hvordan undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt omkring beskæftigelse

og virksomhedsrettede indsatser og i højere grad have et beskæftigelses-

rettet indhold. Denne analyse kommer med forslag til, hvordan dette i høje-

re grad kan sikres, ligesom analysen viser, at danskundervisningen kan

tilrettelægges mere effektivt.

En styregruppe med repræsentanter fra Udlændinge-, Integrations- og Bo-

ligministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og KL har haft

ansvar for analysens konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse.

Analysen er gennemført af Deloitte og er baseret på kvantitative og kvalita-

tive data indhentet fra registre, spørgeskemaundersøgelser blandt kommu-

ner og sprogcentre samt interviews med sprogcentre, kommuner og virk-

somheder. Analysen er gennemført med fokus på 1) danskundervisning på

virksomhederne, 2) en effektiv tilrettelæggelse med beskæftigelsesfokus

samt 3) effektiviseringspotentialer.

Analysen viser:

•

At virksomhederne ønsker indflydelse og vil gerne samarbejde om

danskundervisningen, men undervisningen behøver ikke nødven-

digvis foregå på arbejdspladsen.

•

At færre lektioner vil øge fleksibiliteten og effektiviteten i undervis-

ningen, uden at det ændrer undervisningens kvalitet.

•

At en ændret tilrettelæggelse af danskundervisningen vil styrke det

beskæftigelsesrettede fokus og spille bedre sammen med den virk-

somhedsrettede indsats.

•

At der samlet kan realiseres et effektiviseringspotentiale i sektoren

på knap 15-30 procent af de offentlige udgifter til danskuddannelse

bl.a. ved øget konkurrenceudsættelse, tilpasning af den økonomiske

styring af sektoren og omstrukturering af undervisningen.

Rapporten består indledningsvis af et resume af analysens hovedresultater

og forslag. I kapitel 2 analyseres virksomhedsforlagt og virksomhedsorgani-

seret danskundervisning. Kapitel 3 handler om effektiv tilrettelæggelse af

undervisningen med fokus på progression. I kapitel 4 belyses takster, om-

kostninger og indtægter. I kapitel 5 foretages en produktivitets- og effekti-

viseringsanalyse, mens konkurrenceudsættelse behandles i kapitel 6. Kapi-

tel 7 vedrører finansiering, og i kapitel 8 er realisering af forslag og potenti-

aler beskrevet. I bilag 1 er samtlige forslag samlet, og bilag 2 indeholder

beskrivelse af metode og frafaldsanalyser.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

1 Sammenfatning og

forslag

Danskuddannelse for voksne udlændinge omfatter tilbud om undervisning

for en bred målgruppe. Udover flygtninge og familiesammenførte, der som

led i integrationsprogrammet skal følge danskundervisningen, står sprog-

centrene også for undervisning af udenlandske arbejdstagere, EU-borgere,

studerende og forskere samt andre udlændinge, der frivilligt følger under-

visningen.

Formålet med danskuddannelserne, som det fremgår af lovgivningen, er, at

voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger

opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur og sam-

fundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere

på lige fod med samfundets øvrige borgere.

Siden 2007 er antallet af kursister på danskuddannelserne mere end for-

doblet. I 2015 modtog 76.000 kursister danskuddannelse for udlændinge på

sprogcentrene.

Figur 1. Antal kursister opdelt på år, 2004-2015

75.926

66.331

16.094

59.619

42.202

47.008

51.592 53.950

1.302 6.393

48.935 46.173

23.360

38.253 36.429

34.671 33.312 35.947

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Danskuddannelse

Overlappende kursister

Arbejdsmarkedsrettet dansk

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase.

Note: Overlappende kursister er kursister, der har deltaget i både arbejdsmarkeds-

rettet danskundervisning og ordinær danskuddannelse i 2015.

Stigningen i antallet af kursister er ligeledes afspejlet i, at det offentliges

udgifter til danskuddannelse er steget fra cirka 1,2 mia. kr. i 2012 til for-

ventede 1,8 mia. kr. i 2016 svarende til en stigning på cirka 48 procent.

Udviklingen i udgifterne kan primært henføres til danskundervisning til

flygtninge og familiesammenførte.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 2. Udvikling i offentlige udgifter til danskuddannelse, 2012-2016

Kilde: Udgifterne for 2014 og 2015 er opgjort på baggrund af de kommunale regn-

skabstal fra Danmarks Statistik (regk53). Kilde til regnskabstal for 2012 og 2013 er

Undervisningsministeriets svar på folketingspørgsmål 112, 24. november 2014. Årsa-

gen til anvendelse af anden kilde for 2012 og 2013 er kontoomlægninger for kommu-

nale regnskabstal for 2012 og 2013.

Antallet af flygtninge og familiesammenførte udlændinge er steget, og der

er fortsat en overledighed i denne gruppe. Samtidig er det centralt i både

to- og trepartsaftalerne, at integration på arbejdsmarkedet er afgørende for

integrationen i det danske samfund, og at danskuddannelse således skal

kunne understøtte en bedre integration på arbejdspladserne.

Dette skaber et afsæt for at analysere, om der i praksis er barrierer for

flygtninges og familiesammenførtes beskæftigelse eller deltagelse i virk-

somhedsrettede tilbud i den måde, som danskundervisningen er tilrettelagt

på, og om indholdet i undervisningen i tilstrækkelig grad understøtter del-

tagelse på arbejdsmarkedet. Dette omfatter analyse af muligheder for yder-

ligere at fremme virksomhedsorganiseret danskundervisning og generelt en

mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen i forhold til virksomheds-

rettede tilbud og ordinær beskæftigelse – uanset om undervisningen fore-

går på virksomheden eller i sprogcentret.

Samtidig med behovet for at analysere, om danskundervisningen ud fra et

fagligt og tilrettelæggelsesmæssigt perspektiv kan gøres mere arbejdsmar-

keds- og beskæftigelsesrettet, viser en benchmarkanalyse fra KORA

kommunernes udgifter til danskuddannelse til voksne udlændinge, at der er

et væsentligt effektiviseringspotentiale, der kan realiseres uden at påvirke

sprogcentrenes faglige resultater. Det fremgår af benchmarkanalysen, at

der er markante takstforskelle i sektoren og at ”sprogcentrene

kunne have

sparet i omegnen af 20 procent (af taxameterindtægten) og have leveret

resultater på samme niveau”.

Dette skaber et afsæt for at analysere, om

det stigende udgiftspres kan håndteres ved effektivisering af sprogcentre-

nes drift, og hvilke virkemidler staten og kommunerne kan anvende for at

nedbringe udgiftsniveauet og samtidig sikre en relevant danskuddannelse

med et fortsat højt fagligt niveau.

Formålet med denne analyse er således todelt i forhold til at:

KORA, Benchmarking og effektivitet af danskuddannelse for udlændinge (2016).

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

1. Opstille forslag til, hvilke ændringer der er nødvendige, for at

danskuddannelsen til voksne udlændinge i højere grad kan foregå

på virksomhederne, blive mere virksomheds- og beskæftigelsesret-

tet og ikke stå i vejen for, at flygtninge og familiesammenførte

kommer hurtigst muligt i job.

2. Anvise, hvordan sprogcentrene kan effektivisere opgavevaretagel-

sen, og hvilke løftestænger kommunerne og staten kan anvende for

at imødegå det stigende udgiftspres, som over de seneste år – og

forventelig også de kommende år – er skabt af flere flygtninge og

familiesammenførte med behov for danskuddannelse.

1.1

Resumé af analysens resultater og forslag

På baggrund af analysens samlede resultater er der opstillet en række for-

slag, der kan fremme en fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af danskun-

dervisningen med et øget beskæftigelsesrettet fokus. Analysen viser, at

forslag, der sigter mod at øge det beskæftigelsesrettede fokus og en mere

fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, også i betydelig grad har en

positiv effektiviseringseffekt.

Analysen peger samlet på især fire hovedområder med muligheder for for-

bedring:

•

Virksomhederne ønsker indflydelse og vil gerne samarbejde om

danskundervisningen, men undervisningen behøver ikke nødven-

digvis foregå på arbejdspladsen.

•

Færre lektioner vil øge fleksibiliteten og effektiviteten i undervisnin-

gen, uden at det ændrer undervisningens kvalitet.

•

Ændret tilrettelæggelse af danskundervisningen vil styrke det be-

skæftigelsesrettede fokus og spille bedre sammen med den virk-

somhedsrettede indsats.

•

Der kan samlet realiseres et effektiviseringspotentiale i sektoren på

knap 15-30 procent af de offentlige udgifter til danskuddannelse

bl.a. ved øget konkurrenceudsættelse, tilpasning af den økonomiske

styring af sektoren og omstrukturering af undervisningen.

Analysens hovedresultater og forslag indenfor de fire hovedområder er

sammenfattet i det følgende.

1.1.1

Virksomhederne ønsker indflydelse og vil gerne samar-

bejde om danskundervisningen, men undervisningen be-

høver ikke nødvendigvis foregå på arbejdspladsen

Danskundervisning på virksomhederne er en måde at etablere et tættere

samspil mellem danskundervisningen og integrations- og beskæftigelses-

indsatsen. Der skelnes mellem virksomhedsforlagt undervisning, hvor

sprogcentret står for danskundervisningen, der fysisk foregår på en virk-

somhed, og virksomhedsorganiseret danskundervisning, hvor virksomheden

etablerer og afvikler danskundervisningen på virksomheden.

I dag har to ud af tre sprogcentre kursister, der undervises på en virksom-

hed. Men på langt de fleste sprogcentre vedrører den virksomhedsforlagte

undervisning kun et lille antal kursister.

Danskundervisning på virksomhederne har således generelt et begrænset

omfang, når det ses i forhold til den samlede kursistgruppe. Sprogcentrene

vurderer samlet set, at 5 procent af kursisterne modtager undervisning på

en virksomhed.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 3. Sprogcentrenes angivelse af, hvor stor en andel af deres kursister der

aktuelt undervises på en virksomhed opdelt på alle sprogcentrene

Procent

Sprogcentre

Andel kursister der modtager undervisning på en virksomhed

Gennemsnit

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Note: Forskellen på tværs af sprogcentrene på andelen af kursister, der modtager

undervisning på en virksomhed, skal ses i lyset af, at kursistsammensætningen på

tværs af sprogcentrene er forskellig. Nogle sprogcentre har primært kursister i be-

skæftigelse, mens andre sprogcentre primært har kursister under integrationspro-

grammet. Et enkelt sprogcenter har oplyst, at 100 procent af dets kursister modtager

undervisning på virksomheder. Denne observation er udeladt af figuren, da udbyde-

ren alene underviser en bestemt afgrænset kursistgruppe, der befinder sig på samme

virksomhed.

At omfanget samlet set er begrænset skyldes primært, at virksomhedernes

efterspørgsel hidtil har været begrænset. En af de væsentligste forklaringer

på dette er, at antallet af kursister på den enkelte virksomhed ofte er for

lavt og spredningen i de sproglige kompetencer for stort, til at virksom-

hedsforlagt undervisning er fagligt og økonomisk relevant.

Virksomhederne er i høj grad optaget af, at undervisningen kan tilrettelæg-

ges fleksibelt i forhold til kursistens arbejdstid, at virksomheden involveres i

planlægningen af undervisningsforløbene, og at virksomheden får mulighed

for at påvirke indholdet i undervisningen. Virksomhederne er derimod i

mindre grad optaget af, om undervisningen fysisk foregår på virksomheden

eller i sprogcentret.

Hvis en virksomhed i dag selv ønsker at etablere og organisere danskun-

dervisningen fremfor den virksomhedsforlagte model, hvor sprogcentret

varetager danskuddannelsen på virksomheden, kan det lade sig gøre inden-

for de nuværende lovgivningsmæssige rammer. Det kræver dog, at virk-

somheden lever op til en række krav, der i omfang og indhold i store træk

svarer til kravene til et sprogcenter. Dette medvirker til at gøre egentlig

virksomhedsorganiseret danskundervisning uattraktivt for virksomhederne.

Selvom efterspørgslen efter virksomhedsforlagt danskundervisning og i

særlig grad virksomhedsorganiseret danskundervisning er begrænset i dag,

kan de nye mål og krav i to- og trepartsaftalerne om en betydelig stigning i

den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats for flygtninge og familie-

sammenførte fremadrettet kunne øge behovet for at flytte undervisningen

ud på virksomhederne.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

På den baggrund vurderer Deloitte, at følgende forslag kan understøtte

samarbejdet mellem virksomheder, sprogcentre og kommuner, herunder

forbedre mulighederne for at flytte undervisningen ud på virksomhederne.

Forslag, der styrker samarbejdet om danskundervisningen og for-

bedrer mulighederne for at flytte undervisningen ud på virksomhe-

derne

1. Styrket information til virksomhederne om muligheder og gevinster ved

samarbejde om danskundervisningen, herunder virksomhedsforlagt under-

visning, og herunder formidling af praktisk information om den kommunale

service og ordninger, der giver virksomhederne mulighed for at understøt-

te en hurtigere sproglig indlæring på arbejdspladsen

2. Etablering af praktikernetværk for kommunale integrationsmedarbejdere

og virksomhedskonsulenter, der kan styrke og professionalisere den kom-

munale varetagelse af virksomhedssamarbejdet og samspillet mellem

danskundervisningen og integrations- og beskæftigelsesindsatsen.

Begrundelse for forslaget

Analysen viser, at virksomhederne lægger vægt

på samarbejde om danskundervisningen. Forsla-

get er et håndtag til at understøtte samarbejdet

mellem sprogcentre, kommuner og virksomhe-

der.

Som ovenfor.

3. Indførsel af en forsøgsordning for virksomhedsorganiseret undervisning,

Som ovenfor.

hvor der stilles færre krav til virksomheder, der selv vil organisere dansk-

undervisning. Forsøgsordningen vil særligt/primært være relevant for store

virksomheder.

4. Fokus på undervisning i mundtlige færdigheder på begyndermodulerne

(modul 1 og modul 2). Dette kan bidrage til, at udlændinge hurtigere kan

fungere i arbejdssammenhænge, ligesom det er med til at sikre, at kursi-

ster, der hurtigt får mundtlige færdigheder, for eksempel som følge af at

være på en arbejdsplads, ikke fastholdes på tidlige moduler, fordi de ikke

kan bestå den skriftlige del af modultesten.

Interview med kommuner og sprogcentre viser,

at en af gevinsterne ved virksomhedsforlagt

danskundervisning er, at den mundtlige indlæring

går hurtigere. Forslaget understøtter progression

for kursister i virksomhedsforlagt danskundervis-

ning.

Forslagene er uddybende beskrevet i kapitel 2.

Færre lektioner vil øge fleksibiliteten og effektiviteten i

undervisningen

Der er behov for at sikre, at den konkrete tilrettelæggelse og omfanget af

undervisningen muliggør et effektivt samspil. Den væsentligste barriere for

en fleksibel og effektiv tilrettelæggelse er, at det hidtidige undervisnings-

omfang i de tilbudte danskuddannelser har været for stort.

Kursisterne under integrationsprogrammet har generelt været tilbudt for

mange ugentlige undervisningstimer i forhold til det sproglige udbytte. Ana-

lysen viser, at der ikke er sammenhæng mellem, hvor mange timer om

ugen den enkelte modtager, og hvor lang tid det tager at bestå et modul.

Det tyder på, at flere ugentlige timer ikke giver en hurtigere progression,

men danskundervisningstilbud med mange ugentlige timer medfører der-

imod, at kursisten samlet set bruger flere timer på en danskuddannelse.

1.1.2

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 4. Sammenhæng mellem, hvor lang tid det tager at bestå et modul (målt i

dage) og antal lektioner per uge (gennemsnit) for I1-, I2- og A-kursister (2015)

Antal dage til at bestå et modul

(gennemsnit)

160

140

120

100

10 11 13 14 15 17 18 20

DU2

DU3

Antal lektioner per uge (gennemsnit)

DU1

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen. N: 23.596 gennemførte moduler i 2015.

Note: I opgørelsen bruges faktiske moduler per dag. Det vil sige, at fravær er fra-

trukket antal tilbudte lektioner. At gennemføre et modul defineres som, at man enten

har afsluttet modulprøven eller studieprøven ved modul 1.6, 2.6, 3.5 eller 3.6. Der

ses udelukkende på gennemførte moduler, og moduler med en varighed på under 14

dage eller over 500 dage er frasorteret. I figuren vises en tendens, hvor der bruges

det vægtede gennemsnit omkring et punkt.

Fra de kvalitative interview fremgår det, at med det tidligere krav om et 37-

timers integrationsprogram har der hidtil været en tendens til at fylde inte-

grationsprogrammet op med danskundervisning. Det kan bl.a. skyldes at

der tidligere i integrationsloven har været stillet krav til de ugentlige timetal

i danskundervisningen (op til 18 timer om ugen). Der er således historisk

også fra lovgivers side en tradition for, at danskundervisningen skal have et

vist og ofte betydeligt omfang. Dette har påvirket og påvirker fortsat tilret-

telæggelsen. Dataindsamlingen i kommunerne understøtter dette og viser,

at det fortsat er en udbredt tilrettelæggelsesform, at kursisten modtager

undervisning i tre dage om ugen (typisk 18 lektioner) og beskæftigelsesind-

sats de resterende to dage. Dette mindsker fleksibiliteten i forhold til tilret-

telæggelse af en virksomhedsrettet indsats og er samtidig drivende for et

højt lektionsomfang per modul. Denne tilrettelæggelsesform er særligt ud-

bredt i forhold til kursister omfattet af integrationsprogrammet.

Fra 1. juli 2016 er reglerne for integrationsprogrammet og kravet om 37

timers aktivering ændret, så der fremover i stedet stilles krav til, hvor hur-

tigt og hvor meget flygtninge skal være i virksomhedsrettede tilbud. Dette

gør det også nødvendigt at revurdere tilrettelæggelsen af danskuddannel-

sen, herunder det tilbudte antal lektioner på danskuddannelserne.

Dette harmonerer med ambitionerne i den indgåede trepartsaftale om øget

fokus på virksomhedsrettede tilbud tidligt i integrationsprogrammet, idet en

reduktion af undervisningsomfanget vil øge fleksibiliteten i forhold til tilret-

telæggelsen af danskundervisningen og derigennem medvirke til, at dansk-

undervisning ikke er en barriere for, at flygtninge og familiesammenførte

kan være i beskæftigelse og virksomhedsrettet indsats.

Analysen viser endvidere, at andre forhold vedrørende den nuværende til-

rettelæggelse af danskundervisningen, herunder for eksempel sprogcentre-

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

nes undervisningstidspunkter, ikke i væsentlig grad udgør en barriere i for-

hold til forløb med virksomhedsrettet indsats. Øvrige barrierer for en effek-

tiv og fleksibel tilrettelæggelse af parallelle danskundervisnings- og virk-

somhedsrettede forløb vil i meget vidt omfang blive reduceret med et skift

til færre undervisningstimer og mere virksomhedsrettet indsats.

På den baggrund vurderer Deloitte, at følgende forslag kan understøtte en

mere effektiv og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen.

Forslag, der begrænser undervisningsomfang og styrker en mere ef-

fektiv og fleksibel tilrettelæggelse

5. Indførsel af en øvre grænse for, hvor mange ugentlige lektioner en kur-

sist må tilbydes. Deloitte foreslår, at grænsen sættes ved 12 ugentlige

lektioner. Grænsen skal sikre, at undervisningsomfanget nedbringes. Det

ugentlige antal lektioner fastsættes i danskuddannelsesloven, og rådig-

hedsbeløbet for de kommunale udgifter justeres herefter.

6. Indførsel af en klippekortmodel, der giver kursisten ret til en vis periode

med gratis danskuddannelse. Klippekortet giver kursisten et incitament til

at gennemføre danskuddannelsen indenfor en afgrænset periode. Dette

vil skabe fokus hos kursisten selv på at begrænse den kalendertid, det

tager at bestå et modul, og giver kursisten et incitament til at begrænse

fravær fra undervisningen.

Begrundelse for forslaget

Analysen viser, at flere ugentlige timer ikke fører

til, at kursisterne består modulerne hurtigere, og

analysen indikerer, at kursisterne historisk er

blevet tilbudt for mange timer.

Analysen viser, at flere ugentlige timer ikke fører

til, at kursisterne består modulerne hurtigere.

Med forslaget får den enkelte kursist tilskyndelse

til at deltage i undervisningen, reducere fravær

og begrænse den tid, det tager at bestå et mo-

dul.

Forslagene er uddybende beskrevet i kapitel 3.1.

Mere beskæftigelsesrettet danskundervisning og bedre

samspil med den virksomhedsrettede indsats

Analysen viser, at virksomhederne i tråd med intentionerne i to- og tre-

partsaftalerne ønsker, at danskundervisningen i højere grad tager udgangs-

punkt i og kan relateres til konkrete arbejdssituationer.

I forhold til at opnå et øget beskæftigelsesrettet indhold i undervisningen,

der understøtter den virksomhedsrettede indsats, viser analysen, at der

primært er to forhold, der i dag ikke trækker undervisningen i en tilstræk-

kelig beskæftigelsesorienteret retning:

•

For det første er der i forhold til undervisningsmål en klar opdeling

mellem ordinær danskuddannelse og den arbejdsmarkedsrettede

danskundervisning. I praksis deltager kursisterne dog ofte på sam-

me hold og modtager derfor den samme type undervisning. Efter-

som kursister på de ordinære danskuddannelser skal bestå modul-

test med mere alment indhold, vurderer Deloitte, at dette i høj grad

i dag præger undervisningen for alle grupper.

Da undervisningen i høj grad tilrettelægges efter indholdet i modul-

testmaterialet, der omfatter mange emner med begrænset beskæf-

tigelsesfokus, er det med til at begrænse det beskæftigelsesrettede

fokus i undervisningen.

1.1.3

•

For at styrke beskæftigelsesfokus i undervisningen og sikre et bedre sam-

spil til beskæftigelsesindsatsen vurderer Deloitte, at der derfor er brug for

at samtænke undervisningsmål og organiseringen på tværs af uddannelser-

ne. Undervisningen kan derfor åbnes for, at der kan etableres hold på tværs

af uddannelserne. Det vil øge sprogcentrenes mulighed for en mere fleksi-

bel tilrettelæggelse af undervisningen, hvilket gavner kursisterne i forhold

til adgang til undervisning på de tidspunkter, der passer bedst, og adgang

til hold, hvor det faglige niveau passer bedst. Allerede i dag foretages der

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

samlæsning mellem kursister på ordinær danskuddannelse og kursister på

ordinær danskuddannelse.

Dernæst peger resultaterne på, at der er et potentiale i forhold til at styrke

sprogcentrenes beskæftigelsesfokus i danskundervisningen ved dels at sik-

re, at indholdet og emnerne i modultestene understøtter beskæftigelsesfo-

kus, dels at give adgang til at anvende en mere alsidig underviserkreds, der

kan medvirke til at gøre undervisningen mere rettet mod job og arbejds-

markedet.

På den baggrund vurderer Deloitte, at følgende forslag kan styrke et mere

beskæftigelsesrettet undervisningsindhold, der giver mulighed for et bedre

samspil i forhold til beskæftigelsesindsatsen.

Forslag, der styrker et mere beskæftigelsesrettet under-

visningsindhold

7. Indførsel af fælles undervisningsmål med et styrket beskæf-

tigelsesrettet fokus på den første del af uddannelsen. De

fælles undervisningsmål betyder, at alle kursister – uanset

henvisningsårsag – undervises efter samme mål.

8. I forlængelse af fælles undervisningsmål sammentænkes

organiseringen af den første del af uddannelsen, så ar-

bejdsmarkedsrettet danskundervisning bortfalder, mens de

tre danskuddannelser fastholdes.

Opdatering og tilpasning af modultestmaterialet, så det i

højere grad får et beskæftigelsesrettet fokus. Dette vil

medvirke til at styrke det beskæftigelsesrettede fokus i un-

dervisningen.

Begrundelse for forslaget

Af to- og trepartsaftalerne fremgår det, at danskunder-

visningen skal have et styrket beskæftigelsesfokus.

Forslaget er en løftestang til at få en mere beskæftigel-

sesrettet undervisning for alle.

Forslaget understøtter, at alle udlændinge fra starten

får et beskæftigelsesrettet danskundervisningstilbud.

Analysen viser, at undervisningen i høj grad tilrette-

lægges efter indholdet i modultestene. Hvis modultest-

materialet – som forslaget indebærer – får et mere be-

skæftigelsesrettet fokus, vil danskundervisningen også

få et styrket beskæftigelsesrettet fokus.

Analysen viser, at kursister på arbejdsmarkedsrettet

dansk i dag i vid udstrækning deltager på DU-hold. Der

er også eksempler på kursister, der deltager på samme

hold på tværs af de tre danskuddannelser. Ved at give

mulighed for, at sprogcentrene kan etablere hold på

tværs af danskuddannelserne – som forslaget indebæ-

rer – styrkes udbydernes fleksibilitet i tilrettelæggelsen.

Analysen viser, at der ikke er en klar sammenhæng

mellem undervisernes overbygningsuddannelse, og

hvor hurtigt kursisterne er til at bestå modulerne. Ved

at fjerne kravet om den sproglige overbygning styrkes

udbydernes fleksibilitet i tilrettelæggelsen.

10. Med henblik på at styrke en fleksibel tilrettelæggelse fore-

slås det, at der gives adgang til, at der kan etableres hold

på tværs af alle uddannelser. Sprogcentrene vil frit kunne

sammensætte hold, og den opdelte takstfinansiering vil gi-

ve sprogcentrene et incitament til at placere den enkelte på

det hold, der forventelig giver den bedste progression.

11. Med henblik på at styrke en fleksibel tilrettelæggelse fore-

slås det, at kravet til undervisernes sproglige overbygning

bortfalder. Det vil give udbyderne adgang til at anvende en

mere alsidig underviserkreds, for eksempel undervisere

med særlige pædagogiske kompetencer.

Forslagene er uddybende beskrevet i kapitel 3.2.

1.1.4

Der kan samlet realiseres et effektiviseringspotentiale i

sektoren på cirka 15-30 procent af de offentlige udgifter

til danskuddannelse bl.a. ved øget konkurrenceudsættelse

og tilpasning af den økonomiske styring af sektoren

Der er meget store forskelle på de takster kommunerne forhandler med

sprogcentrene. De sprogcentre, der har de højeste takster, er 2-3 gange

dyrere end de billigste sprogcentre. Der er samtidig ikke indikationer på, at

takstforskellene skyldes strukturelle forhold såsom centrenes størrelse,

geografisk placering, tyngden af kursister mv. Det understøttes af resulta-

terne i KORAs benchmarkanalyse.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 5. Takstforskelle ved gennemførelse af alle seks moduler på henholdsvis

DU1, DU2 og DU3, 2015-takster opgjort i kr., 2015-pl

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentrene gennemført i juni-juli 2016.

Takstforskellene skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der på tværs

af sprogcentrene er markante produktivitetsforskelle, der indebærer, at

nogle sprogcentre anvender seks gange så mange ressourcer på at opnå, at

en kursist består et modul, sammenlignet med de mest produktive sprog-

centre.

Figur 6. Udgifter anvendt per bestået kursist opdelt på sprogcentre, kr. per kursist

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentrene gennemført i juni-juli 2016.

Ved analyse af sprogcentrenes tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen er

således identificeret et effektiviseringspotentiale på i størrelsesordenen

220- 460 mio. kr.

For kommunerne er en vej til realisering af potentialet en øget og mere

effektiv konkurrenceudsættelse. Konkurrenceudsættelse giver således mu-

lighed for både lavere takster og fortsat høje faglige resultater.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 6. Gennemsnitligt fald i sprogcentrenes takstniveau fra 2008 til 2016 op-

delt på leverandørtype, kr. per forløb, 2016-pl

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Note: 2016-takstniveauer angivet med fuldt udfyldte søjler. 2008-takstniveauer er

angivet med skygge over hver af de udfyldte søjler.

For staten indebærer realisering af potentialet etablering af styrkede inci-

tamenter for kommunerne. Dette skal ses i sammenhæng med, at refusi-

onslofterne med det nuværende niveau ikke fungerer som et effektivt sty-

ringsredskab i forhold til at styrke kommunernes incitament til at realisere

effektiviseringer. Endvidere kan staten reducere udgiftsniveauet til AD-

kursister svarende til det faktiske niveau.

Figur 7. Kommunernes udnyttelsesgrad af refusionsloftet under integrationspro-

grammet

Realisering af potentialet forudsætter således handling på flere niveauer:

•

For staten vil regulering og øgede økonomiske incitamenter overfor

kommunerne medvirke til realisering af effektiviseringspotentialerne.

For kommunerne vil øget og effektiv konkurrenceudsættelse kunne

bidrage til at styrke sprogcentrenes incitamenter til at effektivisere drif-

ten og levere faglige resultater.

Fuld realisering af potentialet på sprogcentrene vil indebære harmonise-

ring af holdstørrelser, reduktioner i antallet af lektioner per kursist, til-

•

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

pasning af omkostninger pr. undervisningstime, en øget andel af under-

visertid anvendt på undervisning og mere effektiv lokaleudnyttelse.

Implementering af forslag og potentialer vurderes at kunne gennemføres,

så de har fuld effekt indenfor en femårig implementeringshorisont.

Forslag, der bl.a. understøtter effektivisering i

sektoren

12. Egenbetaling for udenlandske studerende og au

pair-personer.

Begrundelse for forslaget

Forslaget kan reducere udgifterne til danskuddannelse til voksne

udlændinge.

13. Introduktion af egenbetaling for modul 6 på DU3. Modul 6 på DU3 fungerer som forberedelse til studieprøven, her-

under mulighed for optagelse på universitetsuddannelse. Det

danskniveau, der skal til for at bestå studieprøven, er højt set i

forhold til, hvad der kræves for at kunne fungere på en arbejds-

plads og komme i beskæftigelse.

14. Øget, bedre og mere systematisk konkurrenceud- Analyse af konkurrenceudsættelse i kommunerne viser, at kom-

sættelse eller tvungen konkurrenceudsættelse.

muner, der konkurrenceudsætter, opnår takster, der i gennemsnit

er 10-15 procent lavere end kommuner, der ikke konkurrenceud-

sætter, og at de lavere takster ikke indebærer lavere gennemfø-

relsesprocenter.

15. Taksten for arbejdsmarkedsrettet dansk tilpasses Sprogcentrenes gennemsnitlige takst per fremmødt lektion er i

i udfasningsperioden til sprogcentrenes gennem- dag cirka 25 procent højere end centrenes gennemsnitlige om-

snitlige omkostningsniveau for en AD-lektion.

kostninger. Dette provenu tilfalder i dag sprogcentrene. Med hen-

blik på at sikre sammenhæng mellem takst og omkostningsniveau

foreslås det, at takstniveauet reduceres.

16. Det kommunale rådighedsbeløb for integrations-

programmet og introduktionsforløbet justeres, så

lofterne tilpasses til kommunernes gennemsnitlige

omkostningsniveau efter implementering af effek-

tiviseringer.

Rådighedslofterne har i dag et niveau, der indebærer, at de ikke

fungerer som en effektiv styringsmekanisme overfor kommuner-

ne, herunder i forhold til løbende at realisere effektiviseringer på

tværs af danskuddannelserne.

Forslagene og de bagvedliggende analyser er nærmere uddybet i kapitel 5,

6 og 7.

1.2

Forslag

På tværs af de gennemførte analyser af danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge er identificeret konkrete forslag med henblik på at opnå øget progres-

sion, herunder at flygtninge og familiesammenførte kan komme hurtigst

muligt i arbejde.

Endvidere er anvist løftestænger til effektivisering af sprogcentrenes drift,

øget konkurrenceudsættelse i kommunerne og styrkede incitamenter til

effektivisering i sektoren. Oversigt over forslagene og kvalitative og øko-

nomiske gevinster fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over forslag, de kvalitative gevinster herved og de økonomiske

konsekvenser ved forslaget

Forslag

Virksomhedsforlagt og -organiseret dansk-

undervisning

Information til store virksomheder, der oplyser

Forbedrede muligheder for øget virksomhedsfor-

om samarbejde og muligheder for tilrettelæggelse lagt undervisning gennem øget viden.

af danskundervisningen på virksomhederne,

herunder brug af sprogmentor.

Etablering af praktikernetværk, der kan styrke og

inspirere kommunerne i samarbejdet med sprog-

skoler og virksomheder.

Styrkelse af den kommunale opgavevaretagelse.

Mere effektiv danskundervisning.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus i uddannelsen.

Kvalitative gevinster

Økonomiske

konsekvenser

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Forslag

Styrkede muligheder for virksomhedsorganiseret

danskundervisning – en model, der begrænser

kravene til virksomhederne i forhold til selv at

organisere danskundervisning.

Fremrykning af de mundtlige færdigheder til

starten af uddannelsen, så kursister, der for

eksempel i forbindelse med virksomhedspraktik

hurtigere tilegner sig mundtlige færdigheder, ikke

fastholdes på de første moduler.

Kvalitative gevinster

Forbedrede muligheder for øget virksomhedsor-

ganiseret undervisning gennem forenkling af

kravene.

Mere fleksibel tilrettelæggelse.

Mere effektiv danskundervisning.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus i uddannelsen

Økonomiske

konsekvenser

Effektiv tilrettelæggelse med fokus på pro-

gression

Begrænsning af det ugentlige antal undervis-

ningslektioner og tilpasning af rådighedsbeløbet.

Mere fleksibel tilrettelæggelse.

Mere effektiv danskundervisning.

Styrket økonomisk incitament for kommunerne

ved reduktion af rådighedsloftet.

Mere effektiv danskundervisning.

Styrket incitament for den enkelte til at begrænse

den tid, det tager at gennemføre uddannelsen.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus tidligt i uddan-

nelsen.

Tættere kobling med danskundervisning og virk-

somhedsrettet indsats og beskæftigelse.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus tidligt i uddan-

nelsen.

Tættere kobling med danskundervisning og virk-

somhedsrettet indsats og beskæftigelse.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus i uddannelsen.

Tættere kobling med danskundervisning og virk-

somhedsrettet indsats og beskæftigelse.

Mere fleksibel tilrettelæggelse.

Mere effektiv danskundervisning.

Mere fleksibel tilrettelæggelse.

Mere effektiv danskundervisning.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus i uddannelsen.

123 mio. kr.

Et klippekort til danskuddannelse, der afgrænser

den enkeltes adgang til gratis undervisning.

Fælles undervisningsmål med et styrket beskæf-

tigelsesfokus for alle kursister i starten af dansk-

uddannelsen.

En fælles organisering af de tre danskuddannelser

og arbejdsmarkedsrettet dansk på de to første

moduler. Det betyder bortfald af arbejdsmarkeds-

rettet danskundervisning.

Et mere beskæftigelsesrettet fokus i indholdet i

modultestmaterialet.

Adgang til at etablere hold på tværs af alle tre

danskuddannelser.

Mere fleksibel brug af underviserkompetencer –

bortfald af krav om tillægsuddannelse.

***

67 mio. kr.

10.

86 mio. kr.

11.

55 mio. kr.

Tilpasning af kursistgruppe

12.

Egenbetaling for udenlandske studerende og au

pair-personer.

Au pair-personer og udenlandske studerende vil

ikke længere have ret til offentligt finansieret

danskuddannelse, hvilket forventes at nedbringe

omkostningerne.

[31] mio. kr.

13.

Egenbetaling for modul 6 på DU3.

7 mio. kr.

Øget konkurrenceudsættelse

14.

Aftale om eller tvungen konkurrenceudsættelse.

60 mio. kr.

Ændret finansiering

15.

16.

Tilpasning af takst for arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning til omkostningsniveauet.

Reduktion i rådighedslofter.

67 mio. kr.

150 – 390 mio. kr.

Nettopotentiale ved implementering af alle forslag

Samlet omkostningsbase for danskuddannelse til voksne udlændinge

220 – 460 mio. kr.

1.523 mio. kr.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

* I det omfang udgifter til forslaget ikke kan afholdes indenfor nuværende ramme, vil forslaget

medføre merudgifter. Der henvises til afsnit 2.1.4 for vurdering af de økonomiske konsekvenser.

** Med nuværende takstniveauer indebærer forslaget en meromkostning per kursist på 9 pro-

cent. Ved reduceret takstniveau for AD som beregnet i forslag 15 indebærer forslaget en mindre

omkostning på 11 procent per kursist.

*** Der henvises til afsnit 3.1.5 for vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget.

I kapitel 8 er realisering af ovenstående forslag og implementeringshorisont

uddybende beskrevet.

Der henvises desuden til bilag 1, der indeholder en nærmere beskrivelse af

hvert enkelt forslag, herunder i forhold til formål med forslaget, begrundel-

se for forslaget, beskrivelse af forslaget, faglige og økonomiske konsekven-

ser.

1.3

Datagrundlag

Analysens resultater er baseret på en kombination af registerdata fra Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase

og data fra DREAM-registret, spørgeskemaundersøgelser blandt alle landets

kommuner og sprogcentre samt interview med en bred kreds af sprogcen-

tre, kommuner og virksomheder. Datakilder, indsamlingsmetode og resulta-

ter af gennemførte frafaldsanalyser er uddybet i bilag 2.

1.4

Analysens temaer og læsevejledning

Analysen er opdelt i en række temaer. Temaerne knytter sig til tre overord-

nede emner: danskundervisning på virksomhederne, effektiv tilrettelæggel-

se med beskæftigelsesfokus samt effektiviseringspotentialer.

Analysens indhold er struktureret efter disse temaer.

Figur 7. Temaer og emner i analysen

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2 Virksomhedsforlagt

og -organiseret

danskundervisning

Danskundervisning, der fysisk foregår på virk-

somhederne, har i dag et begrænset omfang. En

væsentlig forklaring er, at virksomhederne i

mindre grad er optaget af, hvor undervisningen

foregår – i stedet ønsker virksomhederne indfly-

delse på tilrettelæggelsen og selve indholdet i

undervisningen.

I to- og trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration fra 2016 er parterne

enige om, at danskundervisningen i højere grad skal tilrettelægges fleksi-

belt, så undervisningen ikke står i vejen for, men understøtter en virksom-

hedsrettet indsats og ordinær beskæftigelse. I dette kapitel analyseres virk-

somhedsforlagt og virksomhedsorganiseret danskundervisning.

2.1

Virksomhedsforlagt danskundervisning

Når danskundervisningen er virksomhedsforlagt, varetages selve undervis-

ningen af et sprogcenter, og undervisningen foregår fysisk på en virksom-

hed. De interviewede kommuner og sprogcentre peger på flere formål med

at forlægge undervisningen til virksomheden:

•

At understøtte, at kursisterne hurtigere opnår de

sproglige fær-

digheder,

der er relevante i forhold til at varetage et job eller være

i en virksomhedsrettet indsats. Her peger flere sprogcentre på, at

det typisk drejer sig om, at det er den mundtlige sprogindlæring,

der går hurtigere, hvilket nogle steder understøttes af en sprog-

mentor, der er ansat på virksomheden.

•

At sikre

bedre samspil

mellem sprogundervisningen og den kom-

munale integrations- og beskæftigelsesindsats. En kommune uddy-

ber, at det drejer sig om, at undervisningen i højere grad skal hand-

le om den dagligdag, som kursisterne har på arbejdspladsen.

•

At understøtte en

hurtigere integration

på arbejdspladsen og

skabe et netværk mellem kursister på samme arbejdsplads.

2.1.1

Omfang og samarbejde

Selvom både kommuner og sprogcentre ser en række fordele ved virksom-

hedsforlagt undervisning, er omfanget af virksomhedsforlagt danskunder-

visning i dag begrænset, og samarbejdet mellem sprogcentre, kommuner

og virksomheder har karakter af at være organiseret som projektforløb.

På baggrund af sprogcentrenes oplysninger vurderes samarbejdet om virk-

somhedsforlagt undervisning aktuelt at involvere omkring 100-150 virk-

somheder og cirka 60 procent af sprogcentrene.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Samarbejdet om virksomhedsforlagt danskundervisning skønnes at omfatte

4-7 procent af kursisterne svarende til 1.800-3.100 kursister på landsplan.

Omfanget af kursister varierer på tværs af sprogcentrene – enkelte sprog-

centre underviser op til 30 procent af deres kursister på virksomhederne.

Figur 8. Sprogcentrenes angivelse af, hvor stor en andel af deres kursister der

aktuelt modtager undervisningen på en virksomhed opdelt på alle sprogcentrene

Procent

Sprogcentre

Andel kursister der modtager undervisning på en virksomhed

Gennemsnit

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Note: Forskellen på tværs af sprogcentrene på andelen af kursister, der modtager

undervisning på en virksomhed, skal ses i lyset af, at kursistsammensætningen på

tværs af sprogcentrene er forskellig. Nogle sprogcentre har primært kursister i be-

skæftigelse, mens andre sprogcentre primært har kursister under integrationspro-

grammet. Et enkelt sprogcenter har oplyst, at 100 procent af deres kursister modta-

ger undervisning på virksomheder. Denne observation er udeladt af figuren, da ud-

byderen alene underviser en bestemt afgrænset kursistgruppe, der befinder sig på

samme virksomhed.

Interview med sprogcentre og kommuner viser, at virksomhedsforlagt

danskundervisning har karakter af afgrænsede projektforløb, der aftales og

etableres fra gang til gang i et samarbejde mellem jobcentret, sprogcentret

og virksomheden. Projektforløbene igangsættes på virksomheden, når der

kan samles en gruppe kursister, der kan udgøre et hold af tilstrækkelig

størrelse (typisk 12-15 kursister).

Det er typisk kommunerne, der er initiativtagere til at igangsætte virksom-

hedsforlagt danskundervisning, og virksomhedsforlagt undervisning er også

mest udbredt blandt de kommunale sprogcentre, jf. figur 9.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 9. Andel sprogcentre, der leverer virksomhedsforlagt danskundervisning

opdelt på udbydertyper

100%

80%

60%

40%

20%

Kommunalt

Privat

Selvejende

Uddannelses-

institution

79%

60%

56%

Gns.

33%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

2.1.2

Barrierer for virksomhedsforlagt danskundervisning

Ifølge sprogcentrene er de tre vigtigste forklaringer på, at virksomhedsfor-

lagt undervisning ikke har et større omfang, jf. figur 10 nedenfor, at:

1. Holdene på virksomhederne bliver for små, til at det er økonomisk

rentabelt at gennemføre undervisningen.

2. Virksomhederne efterspørger ikke virksomhedsforlagt undervisning.

3. Der opstår for store faglige og sproglige niveauforskelle, hvis kursi-

sterne i samme virksomhed placeres på samme hold (uhomogene

hold).

Figur 10. Sprogcentrenes vurdering af barrierer for virksomhedsforlagt dansk-

undervisning

Holdene er for små, til at det er økonomisk

rentabelt

Der er ikke tilstrækkelig efterspørgsel fra

virksomheder

Det faglige niveau på tværs af kursister er

for uhomogent til at danne et hold

Der er ikke tilstrækkelig finansiering

Det medfører forøgede udgifter for

sprogcentret

Der er ikke tilstrækkelig efterspørgsel fra

kursister

Der er for stor geografisk afstand mellem

virksomheder og sprogcenter

Det kræver ekstra administration

Det kræver, at sprogcentret ansætter flere

undervisere

Der mangler relevant

undervisningsmateriale

Det er besværligt at tilrettelægge et

virksomhedsforlagt undervisningsforløb

81%

71%

69%

64%

53%

38%

21%

12%

20%

40%

60%

80%

100%

I høj eller meget høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Note: Procenten angiver, hvor stor en andel af sprogcentrene der har angivet, at

ovenstående forhold i høj eller meget høj grad udgør en barriere for virksomhedsfor-

lagt danskundervisning.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Der ligger således nogle centrale barrierer på sprogcentersiden, der handler

om at sikre en tilstrækkelig volumen i undervisningen, der giver både ren-

tabel og fagligt relevant undervisning. Både sprogcentre og kommuner på-

peger i interviewene, at virksomhedsforlagt undervisning derfor i praksis

primært er gennemførbar i store virksomheder, hvor der er kursister nok til

at danne hold. Samtidig er det væsentligt, at kursisterne til en vis grad har

et fælles fagligt udgangspunkt, som undervisningen kan tage afsæt i.

Den anden centrale barriere fra sprogcentersiden handler om forskelle i

kursisternes sproglige færdigheder. Af interviewene fremgår det, at halvde-

len af de 16 sprogcentre vurderer, at sproglig forskellighed blandt deltager-

ne på holdene står i vejen for at øge omfanget af virksomhedsforlagt un-

dervisning. Selvom uhomogene hold betragtes som en barriere, er der ek-

sempler på, at forskellige sproglige niveauer blandt kursisterne kan bruges

positivt. Et konkret eksempel på et forløb med virksomhedsforlagt dansk-

undervisning, hvor der er opnået positive effekter for en relativt uhomogen

kursistgruppe, er samarbejdet mellem Gentofte Kommune, Sprogcenter

Hellerup og IKEA.

Forskelligheder kan bruges positivt

Projektet består af en kombination af praktikforløb og danskundervisning, der

begge dele foregår i IKEA Gentofte. Projektet er tilrettelagt som et fuldtidspro-

jekt med 14 lektioners danskundervisning og 23 timers praktik om ugen, der

kan være fordelt over alle ugens dage, inklusive morgen-, aften- og weekendar-

bejde.

Den overordnede målsætning med projektet er at klæde praktikanterne på til at

varetage et arbejde i Danmark. Selve undervisningen foregår enten om formid-

dagen eller om eftermiddagen og tager afsæt i IKEA-relaterede emner fra prak-

tikanternes hverdag.

Holdet består af 13 praktikanter, der ved projektopstart som minimum havde et

basisdansk på 1.3, 2.2 eller 3.1. De kommer fra en række forskellige lande og

brancher. Særligt for projektet er, at deltagernes sprogniveau varierer meget.

De foreløbige konklusioner er, at den differentierede holdsammensætning inde-

bærer en række fordele, og at praktikanterne på baggrund af deres divergeren-

de erfaringsgrundlag, sprogniveau og samfundsforståelse bidrager til forståelser

og oversættelser på kryds og tværs. Erfaringen er, at der sker en væsentlig kol-

lektiv stilladsering blandt deltagerne på holdet i forhold til eksempelvis begrebs-

afklaring og forståelsesafklaring, og at projektet bidrager til både praktikanter-

nes personlige og sproglige udvikling.

2.1.3

Begrænset efterspørgsel fra virksomhederne

Barriererne på sprogcentersiden suppleres af en begrænset efterspørgsel

fra virksomhedernes side efter virksomhedsforlagt undervisning. 31 procent

af sprogcentrene og 62 procent af kommunerne vurderer, at de indenfor det

seneste år er blevet kontaktet af virksomheder angående mulighed for virk-

somhedsforlagt danskundervisning, jf. Figur 11. I alt dækker dette over, at

cirka 210 virksomheder i løbet af det seneste år har rettet henvendelse til

en kommune eller et sprogcenter vedrørende virksomhedsforlagt danskun-

dervisning.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 11. Antal henvendelser indenfor det seneste år fra virksomheder, der er

interesseret i virksomhedsforlagt danskundervisning til voksne udlændinge

Sprogcentre

31%

66%

Kommuner

20%

62%

40%

60%

35%

80%

100%

Ved ikke

Modtaget henvendelse

Ikke modtaget henvendelse

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner og sprogcentre gennemført i

juni-august 2016.

Set i lyset af, at landets jobcentre årlig er i kontakt med cirka 175.000 virk-

somheder, indikerer det en lav grad af efterspørgsel fra virksomhederne.

Den begrænsede efterspørgsel fra virksomhedernes side forklares af de

interviewede virksomheder med, at der er interesse for at indgå i samar-

bejde om danskundervisningen, men at lokationen for undervisningen er

sekundær.

Virksomhederne peger i stedet på, at det i højere grad er vigtigt:

•

At undervisningen kan tilrettelægges

fleksibelt.

Fleksibiliteten går

på, at undervisningen skal kunne tilrettelægges hensigtsmæssigt i

forhold til kursistens arbejdstider. Virksomhederne nævner, at der

for eksempel kan være brug for, at undervisningen tilrettelægges

om formiddagen, efter normal arbejdstid/lukketid eller forskudt fra

uge til uge, hvis der er tale om, at de ansatte har skiftende arbejds-

tider. Virksomhederne nævner også, at det er relevant, at omfanget

af undervisningen tilrettelægges, så det tager hensyn til virksomhe-

dens behov og kursistens formåen. Derfor ønsker virksomhederne

at blive inddraget i forhold til at koordinere og planlægge undervis-

ningsforløbet.

•

At virksomhederne kan

påvirke indholdet

i undervisningen. Virk-

somhederne ønsker indflydelse på indholdet, så undervisningen får

et erhvervsrelevant indhold og målrettes de sproglige behov, deres

medarbejdere har. Virksomheder og sprogcentre nævner, at det

helt konkret kan dreje sig om at inddrage tekstmateriale, skilte, ar-

bejdsredskaber, sprogbrug i eksempelvis kantinen mv. i selve un-

dervisningen, men at det også kan dreje sig om, at medarbejdere

fra virksomheden bidrager med oplæg i forbindelse med undervis-

ningen eller varetager en rolle som sprogmentor, der understøtter

brugen af sproget i dagligdagen i arbejdstiden.

Et konkret eksempel på anvendelsen af sprogmentorer er projekt Dansk+,

der er iværksat i et samarbejde mellem KL, LO, DA og ti kommunale sam-

arbejder mellem jobcentre og sprogudbydere.

Brug af sprogmakkere i projekt Dansk+

Projekt Dansk+ har til formål at forbedre indvandreres danskkundskaber ved

at give dem mulighed for at lære dansk på arbejdspladsen gennem en

sprogmakker.

Sprogmakkeren samarbejder med sprogunderviseren om at sikre, at det

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Brug af sprogmakkere i projekt Dansk+

bliver muligt at træne det danske sprog i løbet af arbejdsdagen. Den udvalg-

te sprogmakker er en medarbejder på arbejdspladsen, der modtager én dags

undervisning i at være sprogmakker for den konkrete indvandrer.

Seks af de interviewede kommuner er involveret i projektet. Kommunernes

foreløbige erfaringer peger på, at ordningen understøtter kursistens sproglige

progression, herunder i forhold til udviklingen af både fagsprog og hverdags-

dansk. En kommune nævner desuden, at kursisten opnår større indsigt i

virksomhedens uformelle arbejdspladskultur.

Interviewene med sprogcentre, kommuner og virksomheder uddyber endvi-

dere, at det ofte kan være en barriere for virksomhedsforlagt danskunder-

visning, at de fysiske rammer og faciliteter på virksomhederne ikke er eg-

net til undervisning. Endvidere vil det i nogle brancher, fx rengøring, hvor

virksomhedens medarbejdere arbejder på flere fysiske lokationer, i mindre

grad være relevant at tilrettelægge virksomhedsforlagt danskundervisning,

da kursisterne lige så nemt kan transportere sig til et sprogcenter som til en

samlet lokation i virksomheden.

2.1.4

Forslag og konsekvenser

Samlet set viser analysen, at både sprogcentre, virksomheder og kommu-

ner vurderer, at under de rette omstændigheder kan der være et sprogligt

og beskæftigelsesrettet potentiale i at placere danskundervisningen på virk-

somhederne, men det kræver, både at der kan oprettes tilstrækkelig store

hold med et vist fælles fagligt afsæt, og at rammerne for at gennemføre

undervisningen er til stede. Deloitte vurderer derfor, at virksomhedsforlagt

undervisning primært er relevant for store virksomheder, hvor der kan mo-

biliseres et tilstrækkeligt antal kursister og anvendes relevante undervis-

ningsfaciliteter. Eftersom virksomhedsforlagt undervisning alene er relevant

for en mindre kreds af virksomheder, vil samarbejdet og etableringen fort-

sat skulle håndteres fra gang til gang, så det bedst imødekommer virksom-

hedernes og kursisternes behov.

Flere af de interviewede kommuner og sprogcentre peger på, at et af de

sproglige potentialer, der er ved at forlægge undervisningen til virksomhe-

den, er, at det understøtter, at kursisterne hurtigere opnår de

sproglige

færdigheder,

der er relevante i forhold til at varetage et job eller være i en

virksomhedsrettet indsats. Her peger flere sprogcentre på, at det typisk

drejer sig om, at det er den mundtlige sprogindlæring, der går hurtigere,

hvilket nogle steder understøttes af en sprogmentor, der er ansat på virk-

somheden.

Dernæst viser analysen, at det vigtigste for virksomhederne

ikke

er, om

undervisningen fysisk foregår på virksomheden. Det er i højere grad vigtigt,

at undervisningen foregår på passende tidspunkter og med et for virksom-

heden relevant indhold. Et samarbejde med virksomhederne skal derfor i

mindre grad fokusere på undervisningens fysiske placering og i højere grad

handle om, hvornår på dagen eller ugen undervisningen gennemføres, hvor

mange lektioner der undervises i om ugen, om indholdet i undervisningen

er relateret til virksomheden, og om hvordan undervisningen og den sprog-

lige indlæring kan understøttes og følges op på arbejdspladsen, for eksem-

pel ved brug af en sprogmentor.

Idet både to- og trepartsaftalerne og de nye regler for indholdet i integrati-

onsprogrammet, hvor der stilles krav om minimum 15 timers ugentlig virk-

somhedsrettet indsats for jobparate udlændinge, vil medvirke til, at jobcen-

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

trenes samarbejde med virksomhederne om integrationsindsatsen forøges,

og flere kursister fremover vil befinde sig på virksomhederne, vil betydnin-

gen af et velfungerende samarbejde mellem virksomheder, sprogcentre og

kommuner blive endnu større fremover.

Deloitte vurderer yderligere, at ændringen af danskuddannelsesloven, hvor

både arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og ordinær danskuddannelse

kan udbydes på tværs af kommunegrænser uden godkendelse fra den sted-

lige kommunalbestyrelse, hvis undervisningen placeres på en virksomhed

eller en uddannelsesinstitution, og undervisningen alene er for udlændinge

med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen (det vil sige

ansatte og studerende), giver bedre rammer for at tilrettelægge undervis-

ningen på virksomhederne.

Ønsker man yderligere at fremme mulighederne for virksomhedsforlagt

undervisning og understøtte bedre vilkår for samarbejde på tværs af aktø-

rerne, foreslår Deloitte følgende.

Tabel 2. Forslag 1

Nr. 1

Formål

Information om samarbejde og tilrettelæggelse af danskundervisningen

på virksomhederne

Formålet med forslaget er at formidle viden til større virksomheder om, hvordan

samarbejdet om danskundervisning mellem kommunen, sprogcentret og virksom-

heden kan foregå, og hvilke muligheder der er for at tilrettelægge virksomhedsfor-

lagt undervisning.

Analysen viser, at virksomhederne lægger vægt på samarbejde om danskunder-

visningen. Forslaget er et håndtag til at understøtte samarbejdet mellem sprog-

centre, kommuner og virksomheder.

Det foreslås, at der udarbejdes et centralt udviklet informationsmateriale, som

kommunerne kan anvende til at sikre, at virksomhederne informeres om, hvilke

muligheder og gevinster der er ved at samarbejde om danskundervisningen og

integrationsindsatsen.

Informationsmaterialet skal give virksomhederne faktuel viden om danskunder-

visningen, hvordan samarbejdet kan foregå, hvad virksomheden selv kan gøre,

hvornår virksomhedsforlagt danskundervisning er en god ide, og hvordan under-

visningen kan tilrettelægges og understøtte den virksomhedsrettede indsats, og

hvilke gevinster der er for både virksomhed og medarbejdere. Informationsmate-

riale kan indeholde eksempler på, hvordan den sproglige indlæring kan understøt-

tes i hverdagen på virksomheden, for eksempel ved brug af sprogmento-

rer/sprogmakkere og kollektiv stilladsering.

Det er vigtigt, at informationsmaterialet indeholder kommunallokale informationer,

fx kontaktperson mv., som virksomhederne kan henvende sig direkte til.

Faglige

Forslaget medfører ikke direkte faglige konsekvenser for den enkelte kursist.

konsekvenser

Forslaget forventes indirekte at understøtte et mere erhvervsrettet indhold i un-

dervisningen til gavn for kursisterne og et udbygget virksomhedssamarbejde om

danskundervisningen mellem kommuner, sprogcentre og virksomhederne.

Økonomiske

I det omfang udarbejdelse af informationsmateriale vedrørende danskuddannelse

konsekvenser

er del af Udlændinge-, Integrations og Boligministeriets almindelige virksomhed,

indebærer forslaget ikke budgeteffekter. Det skønnes dog, at der skal afsættes en

ramme (1,0-1,5 mio. kr.) til udvikling og formidling af materialet.

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

Tabel 3. Forslag 2

Nr. 2

Formål

Etablering af tværkommunale netværk

Formålet med forslaget er at understøtte en øget deling af viden og erfaring til

fælles inspiration mellem kommuner om god praksis i forhold til tilrettelæggelse af

virksomhedsforlagt undervisning og generelt bedre samspil mellem integrations-

indsatsen og danskundervisningen.

Analysen viser, at virksomhederne lægger vægt på samarbejde om dansk-

undervisningen. Forslaget er et håndtag til at understøtte et mere professionalise-

ret samarbejde mellem sprogcentre, kommuner og virksomheder, hvor kommu-

Begrundelse

for forslaget

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Nr. 2

Etablering af tværkommunale netværk

nerne er driver og initiativtager.

Beskrivelse

Det foreslås, at der etableres et tværkommunalt netværk, fx i regionalt regi, hvor

kommunale praktikere kan mødes og drøfte og dele erfaring og viden om virk-

somhedsforlagt undervisning, samarbejdet med virksomhederne og sprogcentre-

ne om parallelle forløb mv.

Netværkene skal give de enkelte kommunale medarbejdere et fagligt sparring-

miljø, som kan være svært at skabe i kommuner, hvor danskundervisnings-

området ikke fylder meget og måske kun er placeret ved én medarbejder. Den

faglige sparring på tværs af kommunerne kan understøtte et øget fokus på at

udvikle virksomhedssamarbejdet i den enkelte kommune på danskundervisnings-

området.

De tværkommunale netværk kan indlejres og drives i regi af eksisterende net-

værk, der for eksempel allerede drives i regi af KL eller arbejdsmarkeds-

kontorerne i SIRI.

Faglige

Forslaget medfører ikke direkte faglige konsekvenser for den enkelte kursist.

konsekvenser

Forslaget forventes indirekte at understøtte kommunernes varetagelse af dansk-

undervisningsområdet og bidrage til at udvide virksomhedssamarbejdet om

danskundervisningen mellem kommuner, sprogcentre og virksomhederne.

Økonomiske

I det omfang netværkene kan drives indenfor KL’s eller Udlændinge-, Integrati-

konsekvenser

ons- og Boligministeriets almindelige virksomhed, indebærer forslaget ikke mer-

udgifter.

Tabel 4. Forslag 3

Nr. 3

Formål

Begrundelse

for forslaget

Fremrykning af de mundtlige færdigheder

Formålet med forslaget er at sikre, at kursister hurtigt bliver i stand til at være på

en arbejdsplads.

Interview med kommuner og sprogcentre viser, at en af gevinsterne ved virk-

somhedsforlagt danskundervisning er, at den mundtlige indlæring går hurtigere.

Forslaget understøtter progression for kursister i virksomhedsforlagt danskun-

dervisning.

Det foreslås, at undervisningen i de mundtlige færdigheder opprioriteres i starten

af uddannelsen – det kan være i forbindelse med de to første moduler – mens de

skriftlige færdigheder udskydes til senere moduler.

Det foreslås, at man på de to første moduler har fokus på de mundtlige færdig-

heder, så kursisterne hurtigt får færdigheder, der gør dem i stand til at være på

en arbejdsplads. Samtidig fastholdes en kursist, der hurtigt har opnået gode

mundtlige sprogfærdigheder, ikke på et tidligt modul alene af den årsag, at de

skriftlige færdigheder ikke er fulgt med endnu.

Dette forslag vil være i tråd med senere forslag om et fælles undervisningsmål

med styrket beskæftigelsesfokus, jf. kapitel 3.

Forslaget omfatter alle målgrupper.

Beskrivelse

Faglige

Forslaget understøtter, at kursister hurtigere bliver i stand til at bruge mundtligt

konsekvenser

dansk og dermed at være og begå sig på en arbejdsplads.

Forslaget betyder, at visse skriftlige færdigheder, der i dag testes på modul 1 og

2, skydes til senere moduler. Det vil sige, at indholdet i modultestene skal tilpas-

ses efter det fremrykkede fokus på mundtlige færdigheder.

Økonomiske

Omlægning af undervisning, der set for hele danskuddannelsen ikke indebærer

konsekvenser

ændringer i antallet af lektioner.

Bedre rammer for virksomhedsorganiseret danskundervis-

ning

Af trepartsaftalen om integration fremgår det, at større virksomheder, der

ansætter flygtninge og familiesammenførte, skal have mulighed for selv at

organisere og etablere danskundervisning til voksne udlændinge på ar-

bejdspladsen. Pengene til danskundervisningen skal samtidig følge den en-

kelte flygtning.

Hvis en virksomhed i dag ønsker det, kan virksomheden som udgangspunkt

udbyde og etablere danskundervisning på lige vilkår med de øvrige udbyde-

2.2

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

re, men det kræver, at virksomheden opfylder den række af krav, der stilles

til andre private

udbydere af danskundervisning. Disse krav er beskrevet i

bilag 2 og fremgår af lovbekendtgørelse LBK nr. 772 af 10/06/2015 § 10,

stk. 2.

Selv om muligheden er til stede, foregår virksomhedsorganiseret danskun-

dervisning ikke i dag. Ingen af de virksomheder, kommuner eller sprogcen-

tre, som Deloitte i denne analyse har været i kontakt med, kan henvise til

eller har kendskab til, at virksomhedsorganiseret danskundervisning foregår

i praksis. Det tætteste eksempel på virksomhedsorganiseret danskunder-

visning er Arriva, der ejer sprog- og uddannelsescentret UCplus. UCplus

leverer danskundervisning efter gældende vilkår og har et branchespecifikt

fokus, hvor de uddanner buschauffører, taxichauffører, lastbilchauffører,

handicapchauffører, personale til person- og godstog og sprogkursister. Der

er således som sådan ikke tale om virksomhedsorganiseret danskundervis-

ning, men mere en virksomhedsejet uddannelsesinstitution, der er udbyder

af danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven, og som har ind-

gået en driftsaftale. UCplus udbyder også danskundervisning til egne ansat-

te, men i en selvstændig virksomhed.

Ingen af sprogcentrene og kun 10 procent af kommunerne oplyser at være

blevet kontaktet i løbet af det seneste år af virksomheder vedrørende mu-

lighed for virksomhedsorganiseret danskundervisning.

Figur 12. Antal henvendelser indenfor det seneste år til kommuner fra virksom-

heder angående virksomhedsorganiseret danskundervisning til voksne udlæn-

dinge

Sprogcentre

100%

Kommuner

10%

20%

40%

81%

60%

80%

100%

Ved ikke

Modtaget henvendelse

Ikke modtaget henvendelse

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner og sprogcentre gennemført i

juni-august 2016.

Heller ingen af de interviewede virksomheder overvejer selv at organisere

danskundervisning. Virksomhederne fremhæver blandt andet, at en af be-

grundelserne er, at de ikke ser danskundervisning som en forretningsmæs-

sig kerneopgave og derfor ikke ønsker at gå ind i dette.

2.2.1

Forslag og konsekvenser

Som det fremgår, er interessen for virksomhedsorganiseret undervisning

indenfor rammerne af de gældende regler begrænset. Hvis man alligevel

ønsker at fremme virksomhedsorganiseret undervisning kan det overvejes

at etablere en mere simpel model, hvor kravene til virksomhederne be-

grænses betydeligt, og pengene samtidig følger den enkelte flygtning.

Andre private udbydere (og andre offentlige uddannelsesinstitutioner) adskiller sig

fra private og kommunale sprogcentre ved kun at være forpligtet til at udbyde ar-

bejdsmarkedsrettet danskundervisning, en af de tre danskuddannelser eller enkelte

moduler.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

I oversigten nedenfor ses, hvilke krav der i forhold til de nuværende private

og kommunale udbydere, jf. bilag 2, ikke vil gælde for de virksomheder,

der selv vil organisere danskuddannelse.

Tabel 5. Oversigt over de nuværende regler og deres relevans i modellen

Krav i gældende regler

Driftsaftale

Relevans af krav i modellen

Der skal indgås en driftsaftale mellem virksom-

heden og en eller flere kommuner. Der indgås

endvidere en aftale om hver enkelt kursist.

Der stilles ikke krav til undervisers faglige kva-

lifikationer.

Der fastsættes nye mål for undervisningen i

undervisningsbekendtgørelsen.

Optag af nye kursister aftales mellem kommu-

ne og virksomhed.

Der stilles ikke krav til virksomheden om opta-

gelse af selvforsørgende.

Der stilles ikke krav til virksomheden i forhold

til indplacering.

Der stilles ikke krav til, at virksomheden yder

vejledning af kursisterne.

Der stilles ikke krav til, at virksomheden fore-

tager indberetning af data. Kommunen kan dog

stille krav herom i driftsaftalen.

Der stilles ikke krav til, at virksomheden sikrer,

at der kan etableres kursistråd.

Regler, der svarer til finansiering vedrørende

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, fin-

der anvendelse i modellen.

Der stilles ikke krav til, at virksomheden afvik-

ler test eller prøver.

Undervisers faglige kvalifikationer

Undervisningsbekendtgørelsen

Løbende optag

Selvforsørgende (frit valg)

Indplacering

Vejledning af kursister

Indberetning af data

Etablering af kursistråd

Takstfinansiering af undervisningen

Test og prøveafholdelse

Note: Der henvises til bilag 2 for uddybende beskrivelse af reglerne.

I tabellen nedenfor er en forsimplet model for virksomhedsorganiseret

danskundervisning beskrevet. Modellen giver virksomhederne mulighed for

på en lettere måde at organiseres danskundervisning for kursister omfattet

af integrationsprogrammet.

Tabel 6. En model for virksomhedsorganiseret danskundervisning

Nr. 4

Formål

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

Styrkede muligheder for virksomhedsorganiseret danskunder-

visning

Formålet med modellen er at give virksomhederne bedre og enklere

rammer for selv at organisere danskundervisning.

Det er del af analysens opdrag, at der skal opstilles en model for virk-

somhedsorganiseret danskundervisning. Forslaget imødekommer dette

krav.

Målgruppen

for modellen er flygtninge og familiesammenførte (omfattet

af integrationsprogrammet), der er tilknyttet en virksomhed.

Undervisningsmålet

er, at kursisten lærer tilstrækkeligt dansk til at

være i stand til at varetage konkrete og relevante jobfunktioner i den

virksomhed, hvor kursisten er i virksomhedsrettet indsats. Samtidig skal

undervisningen sikre, at kursistens hidtil opnåede danskkundskaber

vedligeholdes og udvikles.

Prøver og test:

Mens kursisten deltager i virksomhedsorganiseret

dansk, sættes kursistens ordinære danskuddannelse i bero. Kursisten

kan dog, hvis vedkommende ønsker det, blive indstillet til modultest og

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Nr. 4

Styrkede muligheder for virksomhedsorganiseret danskunder-

visning

tilmelde sig prøver på lige vilkår med selvstuderende på sprogcentret –

dog vil kommunen ikke kunne opkræve prøvegebyr ved de afsluttende

prøver. Når den virksomhedsrettede indsats er gennemført, vil kursisten

kunne vende tilbage til sit ordinære uddannelsesforløb som led i inte-

grationsprogrammet eller den ordinære adgang til danskuddannelserne.

Kravene til virksomheder,

der ønsker at indgå samarbejde om

jobdansk, er væsentlig forenklede i forhold til i dag. Det vil sige, at kra-

vene til udbyderne jævnfør danskuddannelsesloven ikke gælder, og

undervisningen skal ikke leve op til den gældende bekendtgørelse.

Virksomheden skal dog indgå en aftale med kommunen om de enkelte

forløb, så det fremgår, hvilke personer virksomheden giver danskunder-

visning, og hvornår forløbet løber til og fra. Det vil være relevant, at der

udarbejdes en standardaftaleskabelon, som disse forløbsaftaler mellem

kommunen og virksomheden kan tage afsæt i.

Valgfrihed:

Alle kursister – uanset henvisningsårsag – kan frit vælge,

om de vil deltage i danskundervisning på virksomheden eller i sprog-

centret.

Uddannelsesretten:

Eftersom kursisterne frit kan vælge, om de vil tage

imod virksomhedsorganiseret danskundervisning eller undervisning i et

sprogcenter, påvirker virksomhedsorganiseret danskundervisning ikke

den enkeltes uddannelsesret. Kursisten vil maksimalt kunne modtage

250 timer.

Finansieringen

foregår efter timetakst, og taksten udbetales direkte til

virksomhederne. Finansieringsmodellen og opbygningen af undervis-

ningsforløbet med fem forløb a 50 timer med en øvre grænse på 250

timer per kursist er den samme, som kendes fra arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning.

Faglige

Modellen forventes at forbedre vilkårene for virksomheder, der vil orga-

konsekvenser

nisere danskundervisning. Modellen forventes at understøtte den virk-

somhedsrettede indsats.

Økonomiske

Modellen kan medføre øgede administrative omkostninger i forhold til

konsekvenser

administration af aftalerne mellem kommunen og virksomheden og i

forhold til udbetaling i forbindelse med finansiering.

Et forløb på 250 skemalagte timer til samme takst som arbejdsmarkeds-

rettet dansk vil med nuværende takster koste cirka 25.000 kr. Et tilsva-

rende forløb på DU1 eller DU2 vil i gennemsnit koste cirka 23.000 kr.

(svarende til en gennemsnitlig pris per skemalagt time for DU1 og DU2

på 92 kr.). Forslaget om jobdansk udgør derfor en finansieringsmæssig

meromkostning på cirka 9 procent per kursist, der tilbydes et jobdansk-

forløb. Dette undervurderer dog den reelle forskel, da der ikke tages

højde for justerede undervisningsmål, der ikke er målrettet mod pro-

gression på DU-uddannelser.

Hvis taksterne for arbejdsmarkedsrettet dansk tilpasses til det faktiske

omkostningsniveau, kan taksterne jævnfør afsnit 7 nedreguleres med

18 procent. I dette tilfælde vil et jobdanskforløb på 250 timer koste cirka

20.500 kr. Hvis taksterne for arbejdsmarkedsrettet dansk nedjusteres,

vil forslaget om jobdansk derfor udgøre en finansieringsmæssig min-

dreomkostning på cirka 11 procent. Dette overvurderer dog den reelle

mindreomkostning, da der ikke tages højde for justerede under-

visningsmål, jf. ovenfor.

Den samlede økonomiske effekt afhænger af, hvor mange kursister der

tilbydes sådanne forløb, og om takstniveauet reguleres.

For alle typer kursister gøres deltagelse i virksomhedsorganiseret danskun-

dervisning valgfrit. Hvis kursister omfattet af integrationsprogrammet helle-

re vil deltage i undervisning på sprogskolen, står det den enkelte frit for.

Valgfriheden for kursisterne vil give virksomhederne et incitament til at

levere en attraktiv undervisning, så kursisterne vælger denne.

Modellen tager endvidere udgangspunkt i de forudsætninger, der fremgår af

trepartsaftalens punkt 13-17. Punkterne er følgende:

•

Kommunerne har ansvaret for danskundervisningen. Det betyder,

at kommunerne også i forbindelse med virksomhedsorganiseret

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

•

danskundervisning har ansvar for at tilbyde udlændinge danskun-

dervisning og indgå driftsaftaler og pligt til at føre et økonomisk,

administrativt og pædagogisk tilsyn.

Undervisningen skal understøtte de grundlæggende sproglige krav i

job, muliggøre varetagelsen af flere jobfunktioner og sikre en tileg-

nelse af sproglige kompetencer, der giver grundlag for at deltage

bredt i det danske samfund. Det betyder, at danskundervisningen

både skal være beskæftigelsesrettet og have et alment indhold.

Pengene til danskundervisningen skal følge den enkelte udlænding.

Det betyder, at virksomhederne skal finansieres direkte.

Undervisningen skal sigte mod modultest og de afsluttende dansk-

prøver.

Der skal sikres større progression og tilstræbes mindre fravær.

Opmærksomhedspunkter ved modellen

I forhold til de opstillede forudsætninger, jf. trepartsaftalen, pkt. 13-17, er

der følgende opmærksomhedspunkter ved modellen:

•

Ad. Kommunen har ansvaret for danskundervisningen

Kommunen har ansvaret for danskundervisningen. Derfor indgås

der en aftale mellem virksomheden og kommunen. Det er kommu-

nens ansvar at føre tilsyn med forløbet. Eftersom der ikke er de

samme undervisningsmål og krav til virksomhederne som til andre

udbydere, vil det være relevant, at kommunen indgår en driftsaftale

med virksomheden, hvor generelle krav, herunder for eksempel

kvalitetskrav, fastsættes. I det omfang en virksomheds undervis-

ning går på tværs af kommunegrænser, skal der tages stilling til,

hvilken kommune der har tilsynsansvaret, og hvordan det rent

praktisk kan håndteres.

•

Ad. Undervisningen skal understøtte de grundlæggende sproglige

krav i job, muliggøre varetagelsen af flere jobfunktioner og sikre en

tilegnelse af sproglige kompetencer, der giver grundlag for at delta-

ge bredt i det danske samfund

I modellen lægges der op til undervisningsmål, der er primært job-

rettede og sekundært alment rettede.

Ad. Pengene til danskundervisningen skal følge den enkelte udlæn-

ding.

I modellen følger pengene den enkelte udlænding på samme måde

som ved arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og vil derfor

kræve samme administration.

Ad. Undervisningen skal sigte mod sprogtest og de afsluttende

danskprøver

Ifølge modellen har kursisten adgang til at tage modultest og afslut-

tende danskprøver på samme vilkår som selvstuderende – dog skal

kommunalbestyrelsen ikke kunne beslutte at opkræve prøvegebyr

for disse kursister. Dermed sigtes der mod modultest og afsluttende

danskprøver, men det er i højere grad kursisten end udbyderen af

danskundervisningen (det vil sige virksomheden), der skal sikre

denne fremdrift.

Ad. Der skal sikres større progression og tilstræbes mindre fravær

I og med at undervisningen foregår på virksomheden, hvor den en-

kelte har mulighed for at bruge tillærte sproglige kompetencer, un-

derstøtter modellen progression. Ligeledes understøtter modellen

mindre fravær, idet deltagelse i undervisningen gøres lettere for

•

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

kursisterne, da de ikke skal transportere sig andre steder hen

før/efter arbejdet for at deltage i undervisningen. Det vil dog være

relevant, at kommunen i aftalen med virksomheden stiller krav til

resultatskabelse, progression og fravær.

Med henblik på at sikre, at der kan skabes undervisningshold af en rimelig

størrelse, og at kommunernes tilsynsforpligtelse får et rimeligt omfang,

foreslås det, at kommunerne kan stille krav til, at virksomhederne som

minimum skal kunne levere 20 kursistforløb a 250 timers varighed i løbet af

et år. De 20 kursistforløb skal være kursister, der er ansat på den pågæl-

dende virksomhed.

Modellen kan iværksættes som forsøgsordning.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

3 Effektiv tilrettelæg-

gelse med fokus på

progression

En effektiv tilrettelæggelse af danskundervisning

med beskæftigelsesfokus betyder for det første,

at omfanget af de tilbudte timer skal tilpasses

kursisternes behov. Analysen peger på, at om-

fanget af timer, kursisterne modtager, er for

højt. Samtidig peger analysen på, at en ændring

af modultest, undervisningsmål og adgang til

brug af kompetencer kan forbedre mulighederne

for, at danskuddannelsen får øget beskæftigel-

sesfokus.

I dette kapitel ses der på både en effektiv tilrettelæggelse og muligheder

for at sikre et øget beskæftigelsesfokus i undervisningen.

3.1

Effektiv tilrettelæggelse i samspil med beskæftigelsesind-

satsen

En effektiv tilrettelæggelse af danskundervisningen skal sikre, at kursister-

ne får tilstrækkelig undervisning til at kunne bestå danskprøverne på den

kortest mulige tid og med brug af færrest mulige undervisningslektioner.

Samtidig skal en effektiv tilrettelæggelse sikre, at dette kan foregå parallelt

med integrationen på arbejdsmarkedet gennem ordinær beskæftigelse,

virksomhedsrettet indsats eller øvrig beskæftigelsesindsats.

3.1.1

Samspil mellem danskundervisning og arbejdsmarkeds-

integration

I 2015 var der i alt omkring 48.000 kursister i parallelle forløb

. Antallet af

kursister i parallelle forløb svarer til omkring 64 procent af den samlede

kursistgruppe

og fordeler sig med:

•

Cirka 27.700 i ordinær beskæftigelse

•

Cirka 2.500 i virksomhedsrettet indsats

•

Cirka 18.000 i vejledning og opkvalificering.

Antal parallelle forløb er opgjort som antallet af kursister, der i mere end halvdelen

af den tid, de har været kursister i 2015, var i henholdsvis beskæftigelse, virksom-

hedsrettet indsats eller vejledning og opkvalificering. Af de godt 48.000 kursister var

knap 23.000 I-kursister, mens 22.000 var S-kursister.

De resterende kursister havde en anden primær beskæftigelsesstatus såsom stude-

rende eller selvforsørgende.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 13. Antal kursister i henholdsvis virksomhedsrettet indsats, vejledning og

opkvalificering og beskæftigelse opdelt på kursisttype (2015)

Vejledning og opkvalificering

14.300

2.300

18.000

Virksomhedsrettet indsats

2.500

12.200

10.000

13.100

20.000

Ordinær beskæftigelse

27.700

30.000

I-kursister

S-kursister

Andre inkl. kurister i arbejdsmarkedsrettet dansk

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen og DREAM.

Der er således kun et begrænset samspil mellem virksomheder og sprog-

centre omkring den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, der omfat-

ter kursister omfattet af integrationsprogrammet.

Samlet set fylder de beskæftigede kursister mest på arbejdsmarkedsrettet

dansk og DU3. Størstedelen af kursisterne på DU1 og DU2 er i vejledning

og opkvalificering, mens omfanget af kursister i en virksomhedsrettet ind-

sats kun fylder en lille andel, jf. figur 14 nedenfor.

Figur 14. Andel kursister, der er i henholdsvis virksomhedsrettet indsats, vejled-

ning og opkvalificering og beskæftigelse opdelt på type af uddannelse (2015)

Andel kursister i andet forløb

67%

56%

38%

32%

43%

14%

DU2

DU3

0% 2%

Beskæftigelse

DU1

Virksomhedsrettet indsats

Vejledning og opkvalificering

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen og DREAM. N: 71.387 unikke kursister.

Note: I opgørelsen indgår kursister, der har modtaget undervisning på en DU-

uddannelse/arbejdsmarkedsrettet dansk i et givet år og har haft virksomhedsrettet

indsats/vejledning og opkvalificering eller beskæftigelse i mere end 50 procent af

månederne, de har modtaget undervisning. I opgørelsen indgår kun kursister, der

eksisterer i DREAM-databasen.

Størstedelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet er i forløb

med vejledning og opkvalificering. Der kan for eksempel være tale om kor-

tere vejlednings- og kursusforløb, særligt tilrettelagte forløb og uddannel-

sesforløb kombineret med danskuddannelse.

På tværs af de tre uddannelser er det stort set kun kursister omfattet af

integrationsprogrammet, der er i parallelle forløb med virksomhedsrettet

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

indsats, mens de selvforsørgende primært er i parallelle forløb med beskæf-

tigelse.

Figur 15. Andel kursister i henholdsvis virksomhedsrettet indsats, vejledning og

opkvalificering og beskæftigelse opdelt på henvisningskategorier (2015)

74%

62%

Andel kursister

45%

63%

50%

42%

20%

13%

S-kursister

I-kursister

10% 11%

S-kursister

I-kursister

DU1

Virksomhedsrettet indsats

DU2

Vejledning og opkvalificering

DU3

Beskæftigelse

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen og DREAM. N: 49.854 unikke kursister.

Note: I opgørelsen indgår kursister, der har modtaget undervisning på en DU-

uddannelse i et givet år og har haft virksomhedsrettet indsats/vejledning og opkvali-

ficering eller beskæftigelse i mere end 50 procent af månederne, de har modtaget

undervisning. I opgørelsen indgår kun kursister, der eksisterer i DREAM-databasen.

De nye integrationsregler, der trådte i kraft 1. oktober 2016, betyder, at

integrationsprogrammet tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsret-

tet indsats suppleret med danskuddannelse. Det vil forventelig medføre, at

omfanget af kursister omfattet af integrationsprogrammet fremover i højere

grad vil være i parallelle forløb med virksomhedsrettet beskæftigelsesind-

sats fremfor vejledning og opkvalificeringsforløb.

Barrierer for parallelle forløb med virksomhedsrettet ind-

sats og beskæftigelse

Af interviewene med sprogcentrene fremgår det, at især i forhold til kursi-

ster omfattet af integrationsprogrammet og andre offentligt forsørgede kur-

sister tilrettelægges undervisningen efter en relativt fast model, hvor kursi-

sten deltager i undervisning tre dage om ugen og er i anden indsats de

resterende to dage om ugen. Denne tilrettelæggelsesform opleves af sprog-

centrene som afgørende for, hvor meget den virksomhedsrettede indsats

kan fylde. Den faste form med tre dages undervisning vil derfor også være

en barriere i forhold til fleksibelt at kunne tilrettelægge parallelle forløb med

virksomhedsrettet indsats.

Som det er fremgået af kapitel 2, er det afgørende for virksomhederne, at

undervisningen tilrettelægges fleksibelt og i indhold og omfang tilpasses

virksomhedernes og kursisternes arbejdsopgaver og arbejdstid.

Stort set alle de interviewede virksomheder oplyste, at de i dag bliver mødt

med denne fleksibilitet fra sprogcentrenes side, og ifølge kommunerne er

forhold som tidspunktet for undervisningen, transport eller den samlede

arbejdsbyrde i mindre grad barrierer for de parallelle forløb, jf. figur 16.

3.1.2

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 16. Kommunernes vurdering af barrierer for parallelle forløb

Aftenundervisning er svært at deltage i

for bestemte typer af kursister, fx enlige

forsøgere

18%

21%

18%

40%

36%

Transport til/fra undervisning

Tidspunktet for undervisningen ligger fast

og tager ikke højde for kursister, der har

skiftende arbejdstider

Den samlede arbejdsbyrde bliver for stor,

til at kursisten kan koncentrere sig om

danskundervisningen

Tidspunktet for undervisningen falder

sammen med de tidspunkter, hvor

kursisten er på arbejde eller deltager i

virksomhedsrettet indsats

Virksomhederne ønsker ikke, at

undervisningen foregår på virksomheden

10%

15%

17%

15%

Virksomhedsrettet indsats

10%

20%

30%

40%

50%

Ordinær beskæftigelse

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner gennemført i juni-august 2016.

Note: Procenten angiver, hvor stor en andel af kommunerne der har angivet, at

ovenstående forhold i høj eller meget høj grad udgør en barriere for parallelle forløb

med virksomhedsrettet indsats og ordinær beskæftigelse.

Eneste opmærksomhedspunkt er, at der kan være brug for ekstra fleksibel

tilrettelæggelse i forhold til bestemte typer kursister, der kan have svært

ved at deltage i undervisning på bestemte tidspunkter, for eksempel aften-

undervisning for enlige forsørgere. Dette gælder, uanset om der er tale om

beskæftigede kursister eller kursister i virksomhedsrettet indsats.

Eftersom analysen peger på, at den væsentligste barriere for yderligere

parallelle forløb er den relativt faste tilrettelæggelsesmodel, hvor kursisten

deltager i undervisning tre dage om ugen og er i anden indsats de resteren-

de to dage om ugen, er det centralt at se nærmere på den nuværende til-

rettelæggelse af varighed, omfang og intensitet i de parallelle forløb med

danskundervisning og beskæftigelsesindsats.

3.1.3

Varighed og omfang af undervisningen i parallelle forløb

I 2015 brugte kursister på DU1 cirka fem måneder på at gennemføre et

modul, uanset om kursisten parallelt med undervisningen var i beskæftigel-

se, virksomhedsrettet indsats eller vejledning og opkvalificering. For kursi-

ster på DU2 og især DU3 er der derimod en tendens til, at kursister i be-

skæftigelse bruger lidt længere kalendertid per modul end kursister i virk-

somhedsrettet indsats eller vejledning og opkvalificering, jf. figur 17.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 17. Gennemsnitlig varighed af et modul målt i dage opdelt på danskud-

dannelser, beskæftigelsesstatus og kursisttyper (2015)

199

Antal dage

159 156

149

159

150

145 149

129

151

133

130

141 149

117

165

139

128

I-kursister

S-kursister

I-kursister

S-kursister

I-kursister

S-kursister

DU1

Virksomhedsrettet indsats

DU2

Vejledning og opkvalificering

DU3

Beskæftigelse

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen og DREAM. N: 32.761 gennemførte moduler i

2015. Bemærk, at opgørelsen af virksomhedsrettet indsats for S-kurister samlet set

alene er baseret på 249 kursister på tværs af de tre uddannelser.

Note: Opgørelsen viser, hvor mange dage en kursist i gennemsnit bruger på at gen-

nemføre et modul på den givne danskuddannelse. At gennemføre et modul defineres

som, at man har afsluttet enten modulprøven eller studieprøven ved modul 1.6, 2.6,

3.5 eller 3.6. Det skal bemærkes, at totalerne er udregnet over hele gruppen, så det

er vægtet i forhold til antallet.

Selvom kursister i beskæftigelse og til dels kursister i virksomhedsrettede

tilbud bruger lidt længere kalendertid på at bestå et modul, bruger de om-

vendt markant færre undervisningslektioner på at bestå et modul, uanset

hvilken type danskuddannelse de deltager i. I gennemsnit anvender de be-

skæftigede på tværs af danskuddannelser 35-50 procent færre undervis-

ningslektioner end de øvrige kursisttyper, jf. Figur 18.

Figur 18. Antal faktiske undervisningslektioner, kursister med forskellig beskæf-

tigelsesstatus i gennemsnit har modtaget for at gennemføre et modul, opdelt på

uddannelse og kursisttyper (2015)

Antal faktiske lektioner

195

190

168

140 137

175

174

146

111 106

168

156

152

104 108

I-kursister

S-kursister

I-kursister

S-kursister

I-kursister

S-kursister

DU1

Virksomhedsrettet indsats

DU2

Vejledning og opkvalificering

DU3

Beskæftigelse

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen og DREAM. N: 32.761 gennemførte moduler i

2015. Bemærk, at opgørelsen af virksomhedsrettet indsats for S-kurister samlet set

alene er baseret på 249 kursister på tværs af de tre uddannelser.

Note: Opgørelsen viser, hvor mange undervisningslektioner man i gennemsnit har

deltaget i ved gennemførelse af hvert modul. Det vil sige, at fravær er fratrukket

antal tilbudte lektioner. At gennemføre et modul defineres som, at man har afsluttet

enten modulprøven eller studieprøven ved modul 1.6, 2.6, 3.5 eller 3.6. Der ses

udelukkende på gennemførte moduler. Det skal bemærkes, at totalerne er udregnet

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

over hele gruppen, så det er vægtet i forhold til antallet. Data er fra 2015 (databe-

stilling 26, timefanen).

Ses alene på antallet af undervisningslektioner per modul, jf. figuren oven-

for, er der samlet set ikke den samme synergi mellem danskundervisningen

og den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, hvor forskellen mellem

kursister i virksomhedstilbud og kursister i vejledning/opkvalificering er

marginal.

Det kan dog konstateres, at antallet af modtagne lektioner for at bestå et

modul falder, i takt med at en kursist parallelt bruger mere tid i en virk-

somhedsrettet indsats, jf. figur 19.

Figur 19. Antal undervisningstimer, kursister gennemsnitlig har modtaget ved

gennemførelse af et modul på den givne uddannelse, opdelt på andelen af tid

kursisten har været i virksomhedsrettet indsats (2015)

Antal faktiske lektioner

297

258

219

201

215

199

206

186

171

157

1-19 %

20-39 %

40-59 %

60-79 %

80-100 %

Andel tid i virksomhedsrettet indsats

DU1

DU2

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen og DREAM. N: 3.929 kursister, der har modtaget

virksomhedsrettet indsats i 2015.

Note: Opgørelsen viser, hvor mange undervisningslektioner man i gennemsnit har

deltaget i ved gennemførelse af hvert modul. Det vil sige, at fravær er fratrukket

antal tilbudte lektioner. At gennemføre et modul defineres som, at man har afsluttet

enten modulprøven eller studieprøven ved modul 1.6 og 2.6. Der ses udelukkende på

gennemførte moduler og på kursister, der er henvist som I1- eller A-kursister. Det

skal bemærkes, at totalerne er udregnet over hele gruppen, så det er vægtet i for-

hold til antallet.

Det sandsynliggør, at det ikke er mange ugentlige undervisningslektioner,

der sikrer en effektiv progression.

3.1.4

Effektiv tilrettelæggelse af intensiteten i undervisningen

Analysen viser, at der ikke er sammenhæng mellem intensiteten i danskun-

dervisningen og den gennemsnitlige kalendertid, det tager at gennemføre et

modul, jf. figur 17 nedenfor. Det vil sige, at kursister, der modtager mange

ugentlige undervisningslektioner, generelt ikke gennemfører modulerne

hurtigere. Kun en meget lille gruppe af samtlige DU3-kursister ser ud til at

være i stand til at få udbytte af en høj ugentlig intensitet i danskundervis-

ningen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 20. Sammenhæng mellem, hvor lang tid det tager at bestå et modul (målt

i dage) og antal lektioner per uge (gennemsnit) for I1-, I2- og A-kursister

(2015)

Antal dage til at bestå et modul

(gennemsnit

160

140

120

100

10 11 13 14 15 17 18 20

DU2

DU3

Antal lektioner per uge (gennemsnit)

DU1

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen. N: 23.596 gennemførte moduler i 2015.

Note: I opgørelsen bruges faktiske moduler per dag. Det vil sige, at fravær er fra-

trukket antal tilbudte lektioner. At gennemføre et modul defineres som, at man har

afsluttet enten modulprøven eller studieprøven ved modul 1.6, 2.6, 3.5 eller 3.6. Der

ses udelukkende på gennemførte moduler, og moduler med en varighed på under 14

dage eller over 500 dage er frasorteret. I figuren vises en tendens, hvor der bruges

det vægtede gennemsnit omkring et punkt.

Analysen viser også, at der er en stor spredning i den gennemsnitlige ka-

lendertid for, hvor lang tid det tager at gennemføre et modul. Der er samti-

dig også kun en svagt faldende sammenhæng mellem spredningen i varig-

heden og intensiteten. Den faldende tendens er mest tydelig ved en lav

timeintensitet, men stort set lineær jo højere timeintensiteten er. Dette er

yderligere med til at understrege, at det ikke tyder på, at flere lektioner om

ugen fører til, at kursisten er hurtigere til at gennemføre et modul. Det ty-

der på, at der kan være brug for at sætte en grænse for, hvor lang tid det

må tage at gennemføre et modul.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 21. Sammenhæng mellem varighed af et modul og gennemsnitligt antal

lektioner per dag

Antal dage til at bestå et modul

(gennemsnit

120

100

10 11 13 14 15 17 18 20

Antal lektioner per uge (gennemsnit)

DU1

DU2

DU3

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen. N: 23.596 gennemførte moduler i 2015.

Note: Opfatter

I1-, I2- og A-kursister.

I opgørelsen bruges faktiske moduler per

dag. Det vil sige, at fravær er fratrukket antal tilbudte lektioner. At gennemføre et

modul defineres som, at man har afsluttet enten modulprøven eller studieprøven ved

modul 1.6, 2.6, 3.5 eller 3.6. Der ses udelukkende på gennemførte moduler, og mo-

duler med en varighed på under 14 dage eller over 500 dage er frasorteret. I figuren

vises en tendens, hvor der bruges det vægtede gennemsnit omkring et punkt. Der er

tale om en syv-dagsuge.

Ses der samtidig på betydningen af det ugentlige omfang af danskundervis-

ningen i forhold til, hvor mange timer det tager at bestå et modul, er det

tydeligt, at den ugentlige intensitet i danskundervisningen målt i antallet af

ugentlige lektioner er en helt afgørende driver for, hvor mange timer der

skal til for at bestå et modul, jf. figur 22.

Figur 22. Sammenhæng mellem antal lektioner for at bestå et modul og gen-

nemsnitligt antal lektioner per dag. I1-, I2- og A-kursister (2015)

Antal faktiske lektioner i alt

500

450

400

350

300

250

200

150

100

10 11 13 14 15 17 18 20

Antal lektioner per uge (gennemsnit)

DU1

DU2

DU3

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen. N: 23.596 gennemførte moduler i 2015.

Note: I opgørelsen bruges faktiske moduler per dag. Det vil sige, at fravær er fra-

trukket antal tilbudte lektioner. At gennemføre et modul defineres som, at man har

afsluttet enten modulprøven eller studieprøven ved modul 1.6, 2.6, 3.5 eller 3.6. Der

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

ses udelukkende på gennemførte moduler, og moduler med en varighed på under 14

dage eller over 500 dage er frasorteret. I figuren vises en tendens, hvor der bruges

det vægtede gennemsnit omkring et punkt.

Af interviewene med både sprogcentre og kommuner fremgår det, at for de

offentligt forsørgede er det meget udbredt at tilrettelægge de parallelle

forløb efter en tre-to-model, hvor kursisten modtager undervisning i tre

dage om ugen (18 timer) og beskæftigelsesindsats (virksomhedsindsats

eller vejledning/opkvalificering) i to dage. Interviewene viser også, at nogle

steder følges tre-to-modellen også for kursister i virksomhedsrettet indsats,

mens det andre steder er tilrettelagt mere fleksibelt.

Resultaterne indikerer dermed, at omfanget af lektioner er bestemt af en

fast tilrettelæggelsesmodel fremfor kursistens behov. Modellen er således

med til at drive antallet af lektioner per bestået modul i vejret, da den un-

derstøtter et relativt højt ugentligt timetal for danskundervisningen.

Samlet set peger resultaterne således på, at der er ingen eller kun en me-

get lav marginal effekt af at øge det ugentlige lektionstal, hvilket tyder på,

at flere undervisningslektioner ikke nødvendigvis giver en bedre læring.

Særligt for de beskæftigede og for kursister i virksomhedsrettede tilbud

gælder det, at det ugentlige undervisningstimetal bør begrænses. Men også

for kursister i vejledning/opkvalificering bør brugen af tilrettelæggelsesmo-

deller med høje ugentlige timetal begrænses, som for eksempel 3-2-

modellen.

Deloitte vurderer, at danskuddannelsen i for stort omfang har været an-

vendt til at udfylde de hidtidige krav til ugentligt timetal i integrationspro-

grammet. Fra 1. juli 2016 er reglerne for integrationsprogrammet og kravet

om 37 timers aktivering ændret, så der fremover i stedet stilles krav til,

hvor mange timer flygtninge skal være i virksomhedsrettede tilbud. Dette

gør det også nødvendigt at revurdere tilrettelæggelsen af danskuddannel-

sen.

3.1.5

Forslag og konsekvenser

For at undersøge, hvor effektivt danskundervisningen tilrettelægges, er der

foretaget en analyse af samspillet mellem beskæftigelsesindsatsen og

danskundervisningen. Analysen viser, at kursister i beskæftigelse bruger

færre lektioner til at bestå en modul end andre kursister – dette gælder for

både I- og S-kursister.

For kursister, der skal integreres på arbejdsmarkedet, er det således vig-

tigt, at undervisningen foregår, samtidig med at de enten er i beskæftigelse

eller i virksomhedsrettet indsats.

Derudover tyder analysen på, at progression – målt som det antal timer,

der skal til for at bestå et modul – er uafhængigt af, hvor mange ugentlige

lektioner der tilbydes. Samtidig viser de kvalitative data, at der historisk har

været en tendens til at tilbyde et højt antal ugentlige lektioner. På den bag-

grund vurderer Deloitte, at omfanget af lektioner, der tilbydes, begrænses.

På den baggrund har Deloitte opstillet to forslag, der er rettet mod både

kommunerne, sprogcentrene og den enkelte kursist i forhold til at opnå en

mere effektiv undervisning. Deloitte foreslår følgende:

1. At der indføres en regel om begrænsning af det ugentlige lektions-

tal, og rådighedsbeløbet justeres herefter.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2. At der indføres en klippekortsmodel, der afgrænser selvforsørgedes

ret til gratis uddannelse. For personer på ydelse indgår danskud-

dannelse som aktivt tilbud og er her en uddannelsespligt

De to forslag er beskrevet nedenfor.

Tabel 7. Forslag 5

Nr. 5

Formål

Begrænsning af det ugentlige antal undervisningslektioner

Formålet med forslaget er at understøtte en mere effektiv undervisning, hvor

kommuner og sprogcentre ikke tilbyder kursisterne flere timer, end de har gavn

af.

Analysen viser, at flere ugentlige timer ikke fører til, at kursisterne består mo-

dulerne hurtigere, og analysen indikerer, at kursisterne historisk er blevet til-

budt for mange timer. Forslaget understøtter, at kursisterne tilbydes færre

timer.

Det foreslås, at der i danskuddannelsesloven fastsættes en maksimumgrænse

for omfanget af ugentlige lektioner, som kommunen må tilbyde den enkelte

udlænding. Deloitte vurderer, at et loft for et ugentligt antal lektioner ikke over-

stiger 12 lektioner, hvilket svarer til det nuværende gennemsnitlige niveau for

kursister omfattet af integrationsprogrammet og A-kursister.

Endvidere viser de kvalitative data, at der er gjort erfaringer med nedsættelse

fra 18 til 12 ugentlige lektioner uden tab af progression.

Det foreslås samtidig, at det fastsatte rådighedsbeløb for de kommunale udgif-

ter til danskuddannelse justeres, så det afspejler den fastsatte maksimum-

grænse for et ugentligt lektionsomfang. Det vil give kommunerne et økonomisk

incitament til at begrænse det ugentlige lektionstal.

Faglige

Forslaget vurderes at have følgende faglige konsekvenser:

konsekvenser

Forslaget vil medvirke til, at den enkelte ikke får flere timer, end den enkelte

har brug for.

Økonomiske

Hvis loftet for det ugentlige antal lektioner fastsættes til 12 lektioner, vil de

konsekvenser

kursister, der i dag modtager mere end 12 lektioner per uge, få reduceret an-

tallet af modtagne undervisningslektioner. Dette antal timer udgør i 2015 i gen-

nemsnit cirka 10 procent af den samlede undervisningsaktivitet på DU1, DU2

of DU3. De offentlige udgifter til DU1, DU2 og DU3 udgjorde i 2015 1.216 mio.

kr. Det økonomiske potentiale ved at begrænse det ugentlige antal undervis-

ningslektioner til 12 lektioner er således 123 mio. kr. i 2015. Det vil være en

forudsætning for realiseringen af potentialet, at reduktionen i det ugentlige

lektionstal afspejles i reducerede modultakster.

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

Tabel 8. Forslag 6

Nr. 6

Formål

Et klippekort til danskuddannelse

Formålet med forslaget er at understøtte en mere effektiv undervisning, hvor

den enkelte har fokus på den kalendertid, det tager at gennemføre uddannel-

sen, og på at begrænse sit eget fravær.

Analysen viser, at flere ugentlige timer ikke fører til, at kursisterne består mo-

dulerne hurtigere. Forslaget understøtter, at den enkelte kursist får et incita-

ment til at begrænse den tid, det tager at bestå et modul.

Alle udlændinge tildeles et varighedsklippekort, der giver ret til gratis danskun-

dervisning. Antallet af klip afhænger af, om kursisten er berettiget til arbejds-

markedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse. Kursister omfattet af

integrationsprogrammet tildeles et klippekort, der afspejler antallet af moduler

på danskuddannelse. Kursister, der er berettiget til arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning, får et klippekort, der i omfang afspejler forløbene. Kursi-

ster, der overgår fra arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til ordinær

danskuddannelse, får et klippekort, der svarer det antal moduler, de skal gen-

nemføre på uddannelsen.

Ved påbegyndelse af et modul foretages et klip, og så har vedkommende en

vis periode til at gennemføre modulet (maksimum otte måneder per klip). De

otte måneder svarer afrundet til den gennemsnitlige kalendertid, det tager at

gennemføre et modul plus standardafvigelsen.

Hvis der går mere end otte måneder, inden modultest er bestået, udløser det

et nyt klip, og det vil sige, at konsekvensen ved manglende aktivitet/stort fra-

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Nr. 6

Et klippekort til danskuddannelse

vær betales af udlændingen selv i form af ikke at have nok klip til en fuld

danskuddannelse.

Klippekortet forventes at give den enkelte incitament til hurtigere at gennemfø-

re moduler og kan bidrage til at mindske fravær.

Det vil være relevant at afklare muligheder for en digitalisering af klippekortet

med henblik på begrænsning af administration i forbindelse med klippekortet.

Faglige

Forslaget vil medvirke til at ansvarliggøre den enkelte i forhold til progression.

konsekvenser

Økonomiske

Forslaget vil alt andet lige i et vist omfang medføre øgede udgifter til admini-

konsekvenser

stration af klippekortet, men hvis muligheden for forlængelse af uddannelses-

retten for eksempel på grund af barsel samtidig afskaffes (fordi kursisten med

et klippekort blot kan holde en pause), forventes det at betyde afbureaukratise-

ring og færre administrative udgifter i kommuner og på sprogcentre.

Ligeledes vil en fuld digitalisering af klippekortet føre til afbureaukratisering og

reduktion af de administrative opgaver. Digitalisering vil endvidere medføre

udviklingsomkostninger til kortlægning, udvikling og implementering af den

digitale løsning.

Potentialet vil først have effekt på lang sigt og afhænger af den adfærds-

regulerende effekt, der ikke kan beregnes med udgangspunkt i eksisterende

data, fordi indfasningen af den femårige uddannelsesret endnu ikke er fuldt ud

indfaset.

3.2

Danskundervisning med et styrket beskæftigelsesfokus

En af intentionerne i to- og trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration

er, at indholdet i danskundervisningen i højere grad skal have et beskæfti-

gelsesfokus, så danskundervisningen understøtter den virksomhedsrettede

indsats.

Med henblik på at afdække behov og muligheder for at styrke beskæftigel-

sesfokus i danskundervisningen ses der på den nuværende tilrettelæggelse

og barrierer for et øget beskæftigelsesrettet indhold i undervisningen.

3.2.1

Undervisningsmål og holdsammensætning

Spørger man sprogcentrene om, hvad det vigtigste mål med undervisningen

er, peger størstedelen på, at det vigtigste er dansksproglige kompetencer

fremfor kvalificering til beskæftigelse, jf. figur 23.

Dette gælder både for de ordinære danskuddannelser og for arbejdsmar-

kedsrettet danskundervisning.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 23. Sprogcentrenes prioritering af formålene for AD og DU 1, DU2 og DU3

100%

80%

60%

40%

20%

DU 1

DU 2

DU 3

DU 1

DU 2

DU 3

Prioritet 1

Prioritet 2

At gøre kursisterne bekendet med danske kultur- og samfundsforhold

At kvalificere kursisterne til fortsat uddannelse

At klæde kursisterne på til medborgerskab

At kvalificere kursisterne til beskæftigelse

At give kursisterne dansksproglige kompetencer

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i april 2016.

Selvom der i dag er væsentlig forskel på målet med undervisningen på de

ordinære danskuddannelser og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning,

kan det konstateres, at der i praksis ikke er væsentlig forskel i fokus mel-

lem de ordinære danskuddannelser og arbejdsmarkedsrettet danskunder-

visning. Samtidig oplyser ni ud af ti sprogcentre (91 procent), at kursister i

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning deltager på hold, hvor der også er

kursister fra ordinær danskuddannelse. Samlet set udgør kursisterne i ar-

bejdsmarkedsrettet danskundervisning omkring en tredjedel af kursister på

de ordinære danskuddannelser 2 og 3.

Tabel 9. Andel kursister fra arbejdsmarkedsrettet dansk, der deltager i de ordi-

nære danskuddannelser, opdelt på de tre typer uddannelse

DU1

Andel AD-kursister på DU-hold

3 procent

DU2

26 procent

DU3

30 procent

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i april 2016.

Ovenstående resultater om fokus i undervisningen og holdsammensætnin-

gen indikerer, at selvom der indholdsmæssigt er en klar opdeling mellem

ordinær danskuddannelse og den arbejdsmarkedsrettede danskundervis-

ning, er der i praksis ikke forskel på den undervisning, som kursister i ar-

bejdsmarkedsrettet danskundervisning og kursister på de ordinære dansk-

uddannelser modtager.

Denne konklusion bekræftes af de interviewede sprogcentre, hvor flere

peger på, at kursister på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning følger og

får samme undervisning som de øvrige kursister

, og at baggrunden er, at

Også kursister på tværs af moduler og de tre danskuddannelser deltager på samme

hold og modtager fælles undervisning. Tre af de interviewede sprogcentre tilkendegi-

ver tydeligt, at dette sker, og oplyser, at baggrunden er at opnå tilstrækkelig store

hold. Et sprogcenter oplyser for eksempel at have tilrettelagt undervisningen, så der

er etableret et særligt hold bestående af 37 kursister fra forskellige uddannelser og

moduler. Dette hold er opdelt i tre mindre grupper opdelt på begynder, mellem og

øvede hold. Begynderholdet tildeles to undervisere, mens de øvrige har én undervi-

ser.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

fælles hold giver bedre mulighed for niveauinddeling, og for at kursister

mere fleksibelt kan deltage i undervisningen på tidspunkter, der passer

dem.

Derfor kan der med fordel i forbindelse med en styrkelse af det beskæftigel-

sesrettede fokus i undervisningen indgå en samtænkning af ordinær dansk-

uddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

3.2.2

Emner i modultest

Undervisningen på de ordinære danskuddannelser tilrettelægges efter må-

lene og kravene i danskuddannelsesbekendtgørelsen, og kursisterne modul-

testes i forhold til, om de niveaumæssigt har opnået tilstrækkelige færdig-

heder til at kunne fortsætte på det næste modul.

Derfor er der enighed blandt sprogcentrene om, at modultestene har et

centralt fokus i undervisningen. Både en række af de interviewede kommu-

ner og størstedelen af de interviewede sprogcentre uddyber, at indholdet i

undervisningen afspejler indholdet i modultestene, fordi det, at kursisterne

består modulerne, har økonomisk betydning for sprogcentrene.

Sprogcentrene peger samtidig på, at skal beskæftigelsesfokus i undervis-

ningen øges i forhold til i dag, vil det være afgørende at ændre på indholdet

i modultestmaterialet. I dag fylder emner som kultur, fritid og hverdag en

væsentlig større del i testene end emner om job og arbejdsmarkedet. Der-

med betyder det også, at disse mere generelle emner fylder tilsvarende i

undervisningen. 12 af de 17 interviewede sprogcentre påpeger konkret, at

indholdet og selve vægtningen af emnerne i de nuværende modultest udgør

en barriere for, at undervisningen får et forøget fokus på job og arbejds-

markedet.

Da modultestene er centrale for undervisningens indhold, vil det derfor væ-

re vigtigt, at indholdet og emnerne i disse understøtter beskæftigelsesfo-

kus, hvilket vurderes at kræve tilpasning af det nuværende testmateriale.

3.2.3

Underviserkompetencer

Blandt de interviewede sprogcentre er der tre, der peger på, at det nuvæ-

rende krav til undervisernes kvalifikationer, hvor underviserne indenfor tre

år skal have gennemført – eller være optaget på – uddannelsen til undervi-

ser i dansk som andetsprog, ikke er fremmende for, at undervisningen får

et mere beskæftigelsesrettet fokus.

De tre sprogcentre peger på, at det vil være en fordel at kunne supplere

underviserkompetencerne med andre og mere alsidige kompetencer. Blandt

de alsidige kompetencer nævnes for eksempel undervisere med konkret

erfaring i forhold til at undervise i et specifik brancherettet eller fagligt ind-

hold og med it-færdigheder eller særlige pædagogiske kompetencer.

Ses der på, om der i dag er sammenhæng mellem kursisternes progression

og omfanget af undervisere, der har gennemført den toårige uddannelse i

dansk som andetsprog, viser det sig, at der ikke kan findes en signifikant

sammenhæng mellem en høj andel af uddannede lærere og færre timer per

modul for hverken DU1, DU2 eller DU3, jf. figur 24.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 24. Antal faktiske lektioner for at bestå et modul opdelt på uddannelser i

forhold til, hvor stor en andel af underviserne der har gennemført uddannelser-

ne i dansk som andetsprog

350

Antal faktiske lektioenr

300

250

200

150

100

20%

40%

60%

80%

100%

Andel undervisere, der har gennemført

uddannelsen i dansk som andetsprog

DU1

DU2

DU3

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen og spørgeskemaundersøgelse blandt sprog-

centre gennemført i juni-juli 2016.

Note: Sammenhængen for både DU1, DU2 og DU3 er ikke signifikante.

Den manglende sammenhæng mellem progression og underviserkompeten-

cer tyder på, at overbygningsuddannelsen ikke i sig selv er afgørende for en

effektiv undervisning, og risikoen for et kvalitetstab målt på indlæringsha-

stighed i forhold til modultest ved at fjerne kravet til undervisernes kvalifi-

kationer vurderes derfor som begrænset.

3.2.4

Forslag og konsekvenser

Analysen viser, at selvom der i forhold til undervisningsmål er en klar opde-

ling mellem ordinær danskuddannelse og den arbejdsmarkedsrettede

danskundervisning, deltager kursisterne ofte på samme hold og modtager

derfor den samme type undervisning. Da undervisningen i høj grad tilrette-

lægges efter indholdet i modultestmaterialet, der omfatter mange emner,

der ikke har et beskæftigelsesfokus, er dette med til at begrænset det be-

skæftigelsesrettede fokus i undervisningen.

For at sikre en generel styrkelse af beskæftigelsesfokus i undervisningen vil

der derfor være brug for at samtænke undervisningsmål på tværs af ud-

dannelserne. Deloitte vurderer samtidig, at det vil være en fordel, at der i

forbindelse med samtænkningen af undervisningen åbnes for, at der kan

etableres hold på tværs af uddannelser, i det omfang dette giver pædago-

gisk mening. Det vil øge sprogcentrenes mulighed for en mere fleksibel

tilrettelæggelse af undervisningen, hvilket gavner kursisterne i forhold til

adgang til undervisning på de tidspunkter, der passer bedst, og adgang til

hold, hvor det faglige niveau passer bedst.

Dernæst peger resultaterne på, at der er potentiale i forhold til at styrke

sprogcentrenes beskæftigelsesfokus i danskundervisningen ved dels at sik-

re, at indholdet og emnerne i modultestene understøtter beskæftigelsesfo-

kus, dels at give adgang til at anvende en mere alsidig underviserkreds,

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

hvilket kan medvirke til at gøre undervisningen rettet mod job og arbejds-

markedet.

På den baggrund foreslår Deloitte følgende:

1. At beskæftigelsesfokus i undervisningen styrkes via fælles under-

visningsmål for alle.

2. At der foretages en fælles organisering af de tre danskuddannelser

og arbejdsmarkedsrettet dansk på de to første moduler.

3. At modultestene får et mere beskæftigelsesrettet fokus.

4. At sprogcentrene får adgang til at etablere hold på tværs.

5. At sprogcentrene får mere fleksibel adgang til brug af underviser-

kompetencer.

Det fem forslag er beskrevet nedenfor.

Tabel 10. Forslag 7

Nr. 7

Formål

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

Et styrket beskæftigelsesfokus med fælles mål for alle

Formålet med forslaget er at sikre, at alle kursister fra starten modtager

danskundervisning, der handler om job og arbejdsmarkedet.

Af to- og trepartsaftalerne fremgår det, at danskundervisningen skal have et

styrket beskæftigelsesfokus. Forslaget er en løftestang til tidligt i uddannelsen

at få en mere beskæftigelsesrettet undervisning for alle.

Det foreslås, at der foretages en samtænkning af ordinær danskuddannelse og

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, så undervisningsmålene for alle

kursister bliver de samme. De fælles undervisningsmål gælder de to første

moduler og kræver ændringer af mål og krav til undervisningen i danskuddan-

nelsesbekendtgørelsen og ændring af formål.

Forslaget omfatter alle målgrupper.

Undervisningsmålet skal formuleres, så det tydeligt fremgår, at det primære er

at kvalificere kursisten til at komme i eller være i beskæftigelse og dermed

begå sig i hverdagen.

Et fælles undervisningsmål tidligt i uddannelsen, der har entydigt fokus på

beskæftigelse, understøtter et bedre samspil med beskæftigelsesindsatsen.

I forlængelse af fælles mål med styrket beskæftigelsesfokus kan det være

relevant at tilrettelægge en fælles finansieringsmodel.

Faglige

Forslaget vurderes at have følgende faglige konsekvenser:

konsekvenser

•

Forslaget betyder, at kursister på ordinær danskuddannelse og arbejdsmar-

kedsrettet danskundervisning undervises efter samme mål.

•

Forslaget betyder, at undervisning i andre emner begrænses og udskydes til

senere i uddannelsen

Økonomiske

En samordning af de mål, der undervises efter på ordinær danskuddannelse

konsekvenser

og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, vil kunne fordre en samordning af

organiseringen og dermed finansieringen, se forslag 8.

Tabel 11. Forslag 8

Nr. 8

Formål

Fælles organisering af danskuddannelserne på de to første moduler

Formålet med forslaget er at sikre en forenklet organisering, der giver mulig-

hed for fleksibel tilrettelæggelse, hvor alle kursister fra starten modtager

danskundervisning, der handler om job og arbejdsmarkedet.

Dette forslag skal ses i forlængelse af forrige forslag og understøtter, at alle

udlændinge fra starten får et beskæftigelsesrettet danskundervisningstilbud.

I forlængelse af forslag 7 foreslås det, at de tre ordinære danskuddannelser og

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning organiseres under ét på de to første

moduler. Det betyder, at det alle kursister vil modtage samme beskæftigelses-

rettede undervisning i starten af uddannelsen, og det vil være op til det enkelte

sprogcenter at etablere meningsfyldte niveauinddelte hold.

Deloitte vurderer, at de opdelte modultakster vil sikre, at kursisterne placeres

på de hold, hvor de forventes at lære mest.

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Nr. 8

Fælles organisering af danskuddannelserne på de to første moduler

Den organisatoriske sammenlægning betyder, at arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning bortfalder.

Forslaget kræver lovændring og ændring af uddannelsesbekendtgørelsen og

omfatter alle målgrupper.

I forlængelse af fælles organisering vil timetakstfinansieringsmodellen bortfal-

de.

Faglige

Forslaget vurderes at have følgende faglige konsekvenser:

konsekvenser

•

Forslaget betyder, at kursister på ordinær danskuddannelse og arbejdsmar-

kedsrettet danskundervisning undervises på samme hold.

•

Forslaget betyder, at undervisning i andre emner begrænses og udskydes til

senere i uddannelsen.

Økonomiske

En samordning af organiseringen af ordinær danskuddannelse og arbejds-

konsekvenser

markedsrettet danskundervisning vil kunne fordre en samordning af finansie-

ringsmodellen for de to uddannelsestyper. Hvis finansieringsmodellen for ar-

bejdsmarkedsrettet danskundervisning omlægges til en modultakstfinansiering

efter samme principper som ordinær danskuddannelse, vil dette kunne frisæt-

te prisdannelsen for undervisning af kursister på arbejdsmarkedsrettet dansk.

Jævnfør afsnit 5 udgør dette et bruttopotentiale på 67 mio. kr.

Tabel 12. Forslag 9

Nr. 9

Formål

Begrundelse

for forslaget

Et mere beskæftigelsesrettet fokus i modultest

Formålet med forslaget er at sikre, at undervisningen i højere grad kommer til

at handle om job og arbejdsmarkedet.

Analysen viser, at undervisningen i høj grad tilrettelægges efter indholdet i

modultestene. Hvis modultestmaterialet – som forslaget indebærer – får et

mere beskæftigelsesrettet fokus, vil danskundervisningen også få et styrket

beskæftigelsesrettet fokus.

Det foreslås, at emnerne i det centralt udarbejdede modultestmateriale, der

anvendes på de ordinære danskuddannelser, opdateres og ændres, så teste-

ne får et mere beskæftigelsesrettet indhold.

Forslaget understøtter forslaget om fælles undervisningsmål med et styrket

beskæftigelsesfokus.

Faglige

Forslaget vurderes at have følgende faglige konsekvenser:

konsekvenser

•

Forslaget vil medvirke til, at kursisterne får mere undervisning, der i højere

grad handler om job og arbejdsmarkedet.

Økonomiske

I det omfang, udarbejdelse af testmateriale er del af Udlændinge-, Integrations-

konsekvenser

og Boligministeriets almindelige virksomhed, indebærer forslaget ikke merud-

gifter.

Beskrivelse

Tabel 13. Forslag 10

Nr. 10

Formål

Adgang til at etablere hold på tværs

Formålet med forslaget er at understøtte, at sprogcentrene får mulighed for en

fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, der giver kursisterne adgang til

undervisning på passende hold og på passende tidspunkter.

Analysen viser, at kursister på arbejdsmarkedsrettet dansk i dag i vid udstræk-

ning deltager på DU-hold. Der er også eksempler på kursister, der deltager på

samme hold på tværs af de tre danskuddannelser. Ved at give mulighed for at

sprogcentrene kan etablere hold på tværs af danskuddannelserne – som for-

slaget indebærer – styrkes udbydernes fleksibilitet i tilrettelæggelsen.

Det foreslås, at der gives mulighed for, at sprogcentrene kan etablere hold og

undervise kursister på tværs af moduler og danskuddannelser, i det omfang

det giver pædagogisk mening.

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

Faglige

Forslaget vurderes at have følgende faglige konsekvenser:

konsekvenser

•

Forslaget vil medvirke til, at kursister får adgang til flere hold, der passer i

forhold til undervisningstidspunktet og det faglige niveau.

Økonomiske

Adgang til at etablere hold på tværs af moduler og danskuddannelser vil give

konsekvenser

sprogcentrene mulighed for at etablere større og dermed økonomisk mere

rentable undervisningshold. Hvis det kan bidrage til at løfte den gennemsnitlige

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Nr. 10

Adgang til at etablere hold på tværs

holdstørrelse til det gennemsnitlige niveau for DU2- og DU3-hold (14,8 kursi-

ster per hold), svarer det til et økonomisk effektiviseringspotentiale på

86 mio. kr.

Tabel 14. Forslag 11

Nr. 11

Formål

Mere fleksibel adgang til brug af underviserkompetencer

Formålet med forslaget er at understøtte, at sprogcentrene får mulighed for en

fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og kan bruge forskellige typer un-

derviserkompetencer.

Analysen viser, at der ikke er klar sammenhæng mellem undervisernes over-

bygningsuddannelse, og hvor hurtigt kursisterne er til at bestå modulerne. Ved

at fjerne kravet om den sproglige overbygning styrkes udbydernes fleksibilitet i

tilrettelæggelsen.

Det foreslås, at kravet om tillægsuddannelsen/DAV-uddannelsen afskaffes, så

det lægges over til sprogcentret selv at vælge undervisere, der kan sikre til-

strækkelig progression for kursisterne.

Det vil give sprogcentret mulighed for at tilrettelægge undervisningen med en

bredere og mere alsidig underviserkreds, der for eksempel har særlige er-

hvervsfaglige eller pædagogiske kompetencer.

Faglige

Forslaget vil medvirke til, at sprogcentrene kan tilrettelægge undervisningen

konsekvenser

mere fleksibelt, hvor sprogcentrene målrettet kan inddrage de konkrete kompe-

tencer, som de ønsker, for eksempel undervisere med særlige pædagogiske

kompetencer eller viden om særlige integrationsudfordringer på arbejdsmarke-

det eller viden om konkrete erhverv.

Økonomiske

Adgang til mere fleksibel brug af underviserkompetencer vil kunne bidrage til

konsekvenser

en harmonisering af omkostninger pr. undervisningstime på tværs af sprogcen-

tre. En harmonisering repræsenterer et økonomisk effektiviseringspotentiale

på 55 mio. kr.

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

4 Kortlægning af

takster og omkost-

ninger

Udgifterne til danskuddannelse til voksne ud-

lændinge er vokset med godt 50 procent siden

2012. Taksterne i sektoren er faldet med cirka

20-30 procent i gennemsnit siden 2010, men

der er fortsat stor variation i taksterne på tværs

af sektoren. Størstedelen af ressourceforbruget i

sektoren vedrører undervisning, der dermed

spiller en central rolle i centrenes produktivitet.

De forrige kapitler har fokuseret på muligheder for at styrke danskuddan-

nelsernes indhold og tilrettelæggelse og for at opnå et mere beskæftigelses-

rettet fokus.

I de følgende kapitler fokuseres på mulighederne for at realisere effektivise-

ringer i sektoren, der kan bidrage til et lavere udgiftsniveau. Dette skal

blandt andet ses i sammenhæng med resultaterne af KORAs benchmark-

analyse af sprogcentrenes effektivitet, der peger på, at sprogcentrene kan

levere den samme kvalitet med et cirka 20 procent lavere indtægtsniveau.

I dette kapitel kortlægges indledningsvis de offentlige udgifter til danskun-

dervisningen og udviklingen og variationen i sprogcentrenes takster. Efter-

følgende analyseres sammensætningen af sprogcentrenes omkostninger.

Formålet med kapitlet er at etablere et afsæt for analyser af mulighederne

for at identificere konkrete løftestænger for effektivisering af sprogcentre-

nes opgavevaretagelse, der kan bidrage til at indfri det identificerede poten-

tiale i KORAs benchmarkanalyse og understøtte forslagene i kapitel 2 og 3

og pege på yderligere effektiviseringsmuligheder.

Udvikling i offentlige udgifter til og takster for danskuddan-

nelse

Det offentliges udgifter til danskuddannelse er steget fra cirka 1,2 mia. kr. i

2012 til 1,8 mia. kr. i 2016 svarende til en stigning på cirka 48 procent, jf.

figur 25. Udviklingen kan primært henføres til antallet af flygtninge og fami-

liesammenførte udlændinge, der isoleret set er steget med cirka 135 pro-

cent i perioden 2014-2016.

4.1

KORA (2016): Benchmarking og effektivitet af danskuddannelse for udlændinge.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 25. Udvikling i offentlige udgifter til danskuddannelse, 2012-2016

Kilde: Udgifterne for 2014 og 2015 er opgjort på baggrund af de kommunale regn-

skabstal fra Danmarks Statistik (regk53). Kilde til regnskabstal for 2012 og 2013 er

Undervisningsministeriets svar på folketingspørgsmål 112, 24. november 2014. Årsa-

gen til anvendelse af anden kilde for 2012 og 2013 er kontoomlægninger for kommu-

nale regnskabstal for 2012 og 2013.

Væksten i de offentlige udgifter til danskuddannelse er sket, samtidig med

at der er sket et fald på cirka 20-30 procent i sprogcentrenes afregnings-

takster på de forskellige danskuddannelser. Faldet i modultaksterne skal ses

i sammenhæng med, at de på finansloven opførte vejledende modultakster

for danskuddannelse blev afskaffet i januar 2010. Der har således været et

væsentligt fald i taksterne siden afskaffelsen af modultaksterne.

Figur 26. Udvikling i sprogcentrenes gennemsnitlige takstniveau opdelt på ud-

dannelse, 2008-2016

Kilde:

KORA (2016) og spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre og kommuner

gennemført i juni-august 2016.

Som følge af faldet i modultaksterne er der stor variation i sprogcentrenes

modultakster, jf. figur 27. Variationen kan som nævnt ikke forklares med

udgangspunkt i sprogcentrenes faglige resultater, jf. KORAs benchmark-

analyse.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 27. Takstforskelle ved gennemførelse af alle seks moduler på henholdsvis

DU1, DU2 og DU3, 2015-takster, 2015-pl

+144%

239.622

183.516

+207%

168.564

108.843

54.900

+251%

130.509

89.766

37.200

98.100

DU1

Lavest

DU2

Gennemsnit

Højest

DU3

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre og kommuner gennemført i

juni-august 2016.

Sammenholdt med resultaterne fra KORA-benchmarkanalysen indikerer de

fortsatte markante takstforskelle i sektoren, at der fortsat er potentiale for

at reducere de dyreste kommuners udgiftsniveau til danskuddannelse til

voksne udlændinge betragteligt.

4.1.1

Fordeling af takstreduktioner i sektoren

På tværs af sektoren er der forskelle med hensyn til, hvilke udbydertyper

der har realiseret de største takstreduktioner. Særligt de private udbydere

har haft takstreduktioner

, der er større end gennemsnittet for hele sekto-

ren, mens de selvejende institutioner og undervisningsinstitutioner har haft

takstreduktioner omtrent svarende til eller lidt større end gennemsnittet.

De kommunale udbydere har generelt haft takstfald, der er lavere end gen-

nemsnittet for hele sektoren. Dette har resulteret i, at de kommunale

sprogcentre er gået fra at have takster omtrent svarende til takstniveauet

blandt de øvrige udbydertyper til at have et markant højere takstniveau end

de øvrige udbydertyper.

De private udbydere er A2B, Lærdansk og UCplus. Hertil kommer et AOF-center,

der er udbyder på et enkelt privat sprogcenter.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 28. Gennemsnitligt fald i sprogcentrenes takstniveau opdelt på leverandør-

type, kr. per forløb, 2016-pl

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

DU1

Alle leverandører

Private leverandører

Undervisningsinstitutioner

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Note: 2016-takstniveauer angivet med fuldt udfyldte søjler. 2008-takstniveauer er

angivet med skygge over hver af de udfyldte søjler.

DU2

DU3

Kommunale leverandører

Selvejende leverandører

Idet de største takstfald er sket blandt udbydertyper, der primært tildeles

danskuddannelsesopgaven gennem udbud, må det forventes, at konkurren-

ceudsættelse er en af de væsentligste årsager til det reducerede takstni-

veau.

4.1.2

Sammenhæng mellem takstniveau og kursistgruppe

På tværs af kommunerne varierer antallet af kursister, som den enkelte

kommune henviser til danskundervisning. Med dette udgangspunkt kan det

forventes, at kommuner, der henviser relativt mange kursister til ét sprog-

center, giver centret bedre muligheder for at opnå stordriftseffekter, hvilket

efterfølgende afspejles i et lavere takstniveau for kommunen.

Analyseres forskelle i takstniveauer på tværs af DU1-DU3 set i forhold til

antallet af kursister, kommunerne henviser årligt, er der imidlertid ingen

tydelige indikationer på, at kommuner, der henviser flere kursister til én

udbyder af danskuddannelse, opnår lavere takster, jf. figur 29.

Sammenhængen mellem takstniveau og konkurrenceudsættelse analyseres nærme-

re i kapitel 5.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 29. Gennemsnitlige takstniveauer og årligt antal henviste kursister, kr. per

modul, 2016-pl

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

Der er endvidere ikke indikationer på, at takstniveauerne varierer nævne-

værdigt på tværs af by-, land- og yderkommuner. Bykommunerne har en

anelse højere takster for DU1 og DU2 sammenlignet med de øvrige kom-

muner, jf. figur 30.

Figur 30. Gennemsnitlige takstniveauer opdelt på kommunetype, kr. per modul,

2016-pl

33.636

29.664

28.680

29.157

19.361

15.104

17.372

14.738

17.530

15.048

17.332

15.597

Bykommune

Mellemkommune

DU1

DU2

Landkommune

DU3

Yderkommune

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Kategorisering af kommunetyper følger Danmark Statistik.

Ved analyse af sprogcentrenes takstniveauer er der således ikke indikatio-

ner på, at kommunernes forsyningspligt overfor voksne udlændinge ud-

giftsmæssigt stiller kommuner med få voksne udlændinge relativt dårligere

end de øvrige kommuner set i forhold til udgifter til danskundervisning.

4.2

Omkostninger

I 2015 udgjorde de samlede offentlige udgifter til danskuddannelse 1.523

mio. kr.

Sprogcentrenes samlede omkostninger udgjorde imidlertid 1.371

Kommunale regnskabstal for 2015 baseret på dst.dk.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

mio. kr. svarende til, at sprogcentrene samlet set opnåede et overskud på

cirka 152 mio. kr. eller cirka 10 procent af de offentlige udgifter, jf. figur

31. Overskuddet skal ses i sammenhæng med, at sprogcentrenes takster

aftales med kommunerne, hvorfor der for det enkelte sprogcenter ikke be-

høver være en direkte sammenhæng mellem indtægter og omkostninger.

Cirka 75 procent af sprogcentrenes samlede udgifter vedrører løn, mens

øvrige driftsudgifter udgør cirka 15 procent og huslejeudgifter cirka 10 pro-

cent.

Af de samlede lønudgifter på cirka 1,0 mia. kr. udgør cirka 80 procent løn til

undervisere, 13 procent løn til administrative medarbejdere og 7 procent

lederløn.

Figur 31. Offentlige udgifter til voksne udlændinge i 2015, mio. kr., 2015-pl

1.523

152

1.371

158

209

1.004

127

808

Samlede

offentlige

udgifter

Profit

Om-

Husleje

kostninger

Øvrige

Løn

Ledere

Adm. Undervisere

med-

arbejdere

Kilde: Samlede offentlige udgifter baseret på kommunale regnskabstal for 2015 fra

Danmarks Statistik. Omkostningsnedbrydning baseret på spørgeskemaundersøgelse

og interview blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

4.2.1

Lønudgifter og personaleforbrug

Sprogcentrenes lønudgifter på cirka 1 mia. kr. anvendes på de knap 2.100

årsværk på sprogcentrene, der beskæftiger sig med dansk til voksne ud-

lændinge. Herudover har sprogcentrene cirka 264 årsværk, der beskæftiger

sig med andre aktiviteter. Centrenes samlede årsværksforbrug udgør såle-

des cirka 2.362 årsværk, jf. figur 32.

Ud af de cirka 2.100 årsværk, der beskæftiger sig med dansk til voksne

udlændinge, udgør undervisere 1.715 årsværk (81 procent), administrative

medarbejdere 255 årsværk (12 procent) og ledere 128 årsværk (7 pro-

cent). Underviserne er således langt den største personalegruppe.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 32. Fordeling af årsværksforbrug på medarbejderkategorier, årsværk

(2015)

2.362

264

2.099

128

255

1.715

Sprogcentre

i alt

Ikke dansk

til voksne

udlændinge

Dansk til voksne

udlændinge

Ledere

Adm. med-

arbejdere

Undervisere

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og interview blandt sprogcentre gennemført i juni-

august 2016.

Størstedelen af underviserårsværkene er ansat i kommunerne, på selvejen-

de institutioner eller hos private leverandører, jf. figur 33.

Det er generelt tendensen, at andelen af administrative medarbejdere på de

kommunale sprogcentre er en anelse lavere end hos de øvrige leverandør-

typer, mens andelen af ledere udgør en relativt lille del af personalegruppen

på uddannelsesinstitutionerne. De private og selvejende sprogcentre har en

anelse større andel administrative medarbejde, hvilket kan hænge sammen

med, at de ikke i samme omfang kan trække på fælles administration.

Figur 33. Personalekategorier opdelt på leverandørtype, årsværk

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

593

490

558

Kommunalt

Undervisere dansk

Privat

Selvejende

Uddannelses-

institution

Ledere

Administrative medarbejdere

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og interview blandt sprogcentre gennemført i juni-

august 2016.

Sprogcentrenes udgifter til de forskellige personalegrupper varierer på

tværs af udbydertype.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

På tværs af sprogcentrene udgør omkostningerne til et underviserårsværk

således cirka 480.000 kr., et administrativt årsværk cirka 400.000 kr. og et

lederårsværk cirka 650.000 kr.

På tværs af udbydertyperne har de private sprogcentre gennemsnitlig væ-

sentlig lavere årsværksomkostninger for undervisere og ledere, men højere

omkostninger for administrative medarbejdere.

De kommunale sprogcentre er den eneste leverandørtype, der har gennem-

snitlige årsværksomkostninger, der ligger over gennemsnittet for alle per-

sonalekategorier.

Figur 34. Gennemsnitlige årsværksomkostninger opdelt på udbydertype og per-

sonalekategori, kr. per årsværk, 2015-pl

800.000

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

Undervisere dansk

Gennemsnit

Kommunalt

Administrative

medarbejdere

Privat

Selvejende

Ledere

Uddannelses-

institution

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og interview blandt sprogcentre gennemført i juni-

august 2016.

Set i sammenhæng med, at udgifterne til undervisere udgør en central ud-

giftspost for sprogcentrene, fremstår sprogcentrenes evne til at få det bed-

ste resultat for antallet af tilgængelige lærertimer centralt for sprogcentre-

nes produktivitet.

4.2.2

Fordeling af driftsomkostninger

Sprogcentrenes driftsomkostninger kan fordeles på øvrige omkostninger og

huslejeudgifter, der udgør henholdsvis cirka 17 og 11 procent af de samlede

udgifter på cirka 365 mio. kr., jf. figur 35.

De øvrige driftsomkostninger kan fordeles på tre relativt lige store udgifts-

kategorier, herunder øvrige driftsomkostninger vedrørende administration,

undervisning og en række driftsomkostninger, som sprogcentrene ikke har

været i stand til at allokere.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 35. Fordeling af driftsomkostninger, mio. kr., 2015-pl

367

158

209

Driftsomkostninger

(ekskl. Løn)

Husleje

Øvrige

Administration

driftsomkostninger

Undervisning

Ikke henførbar

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og interview blandt sprogcentre gennemført i juni-

august 2016.

4.2.3

Omkostninger per produceret kursisttime

På tværs af sprogcentrene er der stor variation i sprogcentrenes omkost-

ninger per modtaget kursistlektion. Det er generelt tendensen, at private

sprogcentre opnår et lavere udgiftsniveau per leveret kursistlektion sam-

menlignet med kommunale og selvejende sprogcentre, jf. figur 36.

Indenfor de enkelte grupper af udbydertype er der imidlertid også væsentli-

ge udsving i omkostningerne per leveret kursisttime, hvilket indikerer, at

det ikke kun er specifikke udbydertype, der kan effektivisere tilrettelæggel-

sen af danskundervisningen.

Figur 36. Udgifter per leveret kursistlektion opdelt på leverandørtype, kr., 2015

250

200

150

100

Private udbydere

Kommunale

udbydere

Selvejende Udd.inst.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

Der er ikke indikationer på, at variationen i centrenes udgifter per modtaget

kursisttime kan henføres til forskelle i kursistsammensætningen på tværs af

centrene. I figur 37 er sprogcentre inddelt i fire grupper, hvor gruppe 1

består af de 25 procent af sprogcentrene, der har de laveste udgifter per

kursisttime, og gruppe 4 består af de 25 procent af sprogcentrene, der har

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

de højeste udgifter. Det fremgår af figuren, at gruppe 1 bestående af

sprogcentrene med de laveste udgifter per kursisttime ikke har en kursist-

sammensætning, der er nævneværdig forskellig fra gruppe 4.

Figur 37. Gennemsnitlig kursistsammensætning på sprogcentre opdelt på sprog-

centre grupperet efter udgifter per kursisttime, procent

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

Sammenholdes ovenstående konklusion med analyserne af sprogcentrenes

takster, hvoraf det fremgår, at sprogcentrenes faglige resultater, antal hen-

viste kursister og kommunens status som for eksempel by- eller landkom-

mune ikke er afgørende for sprogcentrenes takstniveau, er der ikke tegn

på, at det er strukturelle variable, der forklarer sprogcentrenes omkost-

ningsniveau.

Denne konklusion er i overensstemmelse med resultaterne i KORAs benchmark-

rapport (KORA (2014): Benchmarking af danskuddannelserne), hvoraf det fremgår,

at kursistsammensætningen ikke kan forklare forskelle i centrenes effektivitet.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

5 Produktivitets- og

effektiviserings-

analyse

På tværs af sprogcentrene varierer udgifterne

per leveret kursisttime markant. Analyse af pro-

duktivitet og omkostningsdrivere peger på væ-

sentlige effektiviseringsmuligheder i sektoren.

Med udgangspunkt i kapitel 4 gennemføres i dette kapitel analyser af

sprogcentrenes produktivitet og effektivitet konkretiseret ved, hvad det

koster få én kursist til at gennemføre et modul.

Formålet med kapitlet er indledningsvist at analysere variationen i sprog-

centrenes produktivitet set i forhold til sprogcentrenes omkostninger med

henblik på at afdække sammenhængen mellem centrale omkostningsdrive-

re og centrenes produktivitet. Efterfølgende analyseres omkostningsdriver-

ne enkeltvist med henblik på at identificere løftestænger for effektivisering

af sprogcentrenes opgavevaretagelse.

Hvor KORA-rapportens fokus er på sammenhængen mellem sprogcentrenes

takster

og faglige resultater med henblik på at afdække, om kommunerne

generelt kan få mere for pengene, er fokus i dette kapitel på sprogcentre-

nes omkostninger og muligheder for at effektivisere sprogcentrenes interne

drift. Formålet er at afdække, hvordan potentialet i KORA-rapporten i prak-

sis kan realiseres i sprogcentrene.

Analysen peger på seks løftestænger, der kan bidrage til at nedbringe

sprogcentrenes driftsudgifter. Herudover peges på muligheder for generelt

at sænke kommunernes udgifter ved tilpasning af kursistgruppen. Løfte-

stængerne er:

•

Harmonisering af holdstørrelser

Reduktion i antallet af kursisttimer

Omkostninger pr. undervisningstime

Øget undervisningstid for undervisere

Optimeret arealudnyttelse

Reduktion i kursistgruppen.

Løftestængerne er samtidig centrale for implementering af flere af forslage-

ne i kapitel 2 og 3, herunder vedrørende antallet af ugentlige kursistlektio-

ner og bedre kapacitetsudnyttelse ved anvendelse af fælles uddannelses-

mål. Flere af løftestængerne understøtter således direkte forslagene i kapi-

tel 2 og 3, hvilket indebærer, at de bidrager til, at danskuddannelserne i

Svarende til sprogcentrenes indtægter.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

højere grad understøtter, at flygtninge og udlændinge kommer i beskæfti-

gelse, samtidig med øget effektivitet i sprogcentrene.

I det følgende analyseres indledningsvist sprogcentrenes produktivitet i

forhold til de to centrale produktivitetsfaktorer. Dernæst analyseres med

udgangspunkt i seks omkostningsdrivere, hvilke løftestænger kommunerne

kan anvende for at indfri potentialerne. Kapitlet afsluttes med en vurdering

af sprogcentrenes mulighed for at udvide kapaciteten og en beregning af

merkapaciteten, hvis løftestængerne anvendes til at udvide sprogcentrenes

kapacitet i stedet for at reducere omkostningsniveauet.

5.1

Analyse af sprogcentrenes produktivitet

Sprogcentrenes produktivitet kan måles ved at opgøre centrenes omkost-

ninger forbundet med at få én kursist til at gennemføre et modul. Anvender

et center relativt færre omkostninger på at få én kursist til at gennemføre

et modul sammenlignet med de øvrige centre, må dette center alt andet

lige have en højere produktivitet. Med dette udgangspunkt er centrenes

produktivitet drevet af to centrale faktorer:

1. Effektivitet i undervisningen målt som antal underviserlektioner, som

sprogcentret leverer per kursist ved bestået modultest.

2. Lønudgifter set i forhold til antal undervisertimer.

5.1.1

Effektivitet i undervisningen

Sprogcentrenes effektivitet i undervisningen afhænger generelt af, hvor

mange lektioner den enkelte kursist skal modtage for at gennemføre et

modul, og efterfølgende af, hvor mange kursister den enkelte underviser

kan undervise på samme tid.

Har et sprogcenter tilrettelagt undervisningen, så centret i gennemsnit an-

vender færre kursistlektioner på at opnå, at en kursist gennemfører et mo-

dul, og har centret samtidig undervisere, der kan undervise flere kursister

på samme tid sammenlignet med de øvrige centre, vil centret have en høje-

re effektivitet i undervisningen.

På tværs af sprogcentrene er der stor variation i det antal underviserlektio-

ner, centrene anvender per kursist, der gennemfører et modul, jf. figur 38.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 38. Underviserlektioner per bestået kursist

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

Note: Sprogcentrenes timeforbrug på at opnå én kursist, der gennemfører, er bereg-

net med udgangspunkt i timetallet per kursist og kursisternes gennemførelsesprocen-

ter opdelt efter uddannelse. Dette tal er efterfølgende korrigeret for sprogcentrenes

gennemsnitlige holdstørrelse med henblik på at opgøre, hvor mange undervisnings-

lektioner et sprogcenter anvender på hver kursist, der består.

Fokuseres der på effektiviteten i undervisningen på tværs af leverandørty-

per, er det tendensen, at private udbydere gennemsnitligt anvender en

anelse færre underviserlektioner per kursist, der gennemfører et modul,

sammenlignet med de øvrige udbydertyper, jf. figur 39.

Figur 39. Underviserlektioner per kursist, der gennemfører et modul, per leve-

randørtype

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

5.1.2

Lønomkostninger set i forhold til antal kursistlektioner

Sprogcentrenes ressourceforbrug på levering af en kursistlektion består

primært af undervisertid, herunder udgifter til undervisere. Kan et sprog-

center opnå flere underviserlektioner med et uændret udgiftsniveau, vil

centret øge produktiviteten.

På tværs af sprogcentrene er der stor variation når lønudgifterne sættes i

forhold til antal undervisertimer, jf. figur 40.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 40. Lønudgifter per underviserlektion opdelt på sprogcentre, kr.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Det er tendensen, at de private udbydere opnår et lavere udgiftsniveau

sammenlignet med de øvrige udbydertyper, jf. figur 41.

Figur 41. Lønudgifter per underviserlektion opdelt på leverandørtyper, kr.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

5.1.3

Samlet produktivitet

Sprogcentrenes samlede produktivitet kan analyseres ved at sammenholde

de enkelte centres effektivitet i undervisningen og lønudgifter set i forhold

til underviserlektioner.

Variationen i de to centrale faktorer er afspejlet i nedenstående oversigt

over sprogcentrenes samlede produktivitet. Sprogcentrenes lønudgifter

forbundet med én kursists gennemførelse af et modul varierer med over

400 procent fra det mest produktive sprogcenter til gennemsnittet og knap

50 procent fra gennemsnittet til det mindst effektive sprogcenter, jf. figur

42.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 42. Udgifter anvendt per bestået kursist opdelt på sprogcentre, kr. per kursist

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

Variationen kan blandt andet henføres til forskelle på tværs af de fire udby-

dertyper, hvor særligt private udbydere fremstår som havende en særlig

høj produktivitet, hvilket skal ses i sammenhæng med, at denne udbyder-

typer fremstår produktiv på begge de underliggende produktivitetsfaktorer,

jf. figur 43.

Figur 43. Udgifter anvendt per bestået kursist opdelt på leverandørtyper, kr. per

kursist

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

5.1.4

Potentiale ved øget produktivitet

Med udgangspunkt i produktivitetsforskellene på tværs af sprogcentrene

kan der foretages en beregning af effektiviseringspotentialet ved, at alle

sprogcentre opnår en produktivitet svarende til gennemsnittet for de 25

procent mest produktive sprogcentre, jf. tabel 15. Potentialet udgør knap

17 procent af de samlede offentlige udgifter til danskuddannelse.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Tabel 15. Potentiale ved øget produktivitet i sektoren

Løftestang

Effektiviseringspotentiale ved øget produktivitet

Potentiale, mio. kr.

265

Potentialet er robust overfor kursistsammensætningen på de enkelte sprog-

centre, idet der ikke er indikationer på, at forholdet mellem S- og I-

kursister har konsekvenser for sprogcentrenes udgiftsniveau, jf. figuren

nedenfor

Figur 44. Gennemsnitlige udgifter anvendt per bestået kursist efter andel af

S-kursister

I det følgende analyseres det med udgangspunkt i de to centrale produktivi-

tetsfaktorer, hvilke omkostningsdrivere med afgørende betydning for sprog-

centrenes driftsomkostninger der kan justeres med henblik på at indfri po-

tentialet ved øget produktivitet.

5.2

Løftestænger for realisering af potentiale

Fire centrale omkostningsdrivere er afgørende for sprogcentrenes produkti-

vitet på de to centrale produktivitetsfaktorer, jf. tabel 16.

Tabel 16. Sammenhæng mellem centrale produktivitetsfaktorer og omkost-

ningsdrivere

Produktivitets-

faktorer

Omkostnings-

drivere

Effektivitet i undervisning

•

Holdstørrelse

Lektioner per kursist

Underviserudgifter per indi-

viduel kursisttime

•

Undervisernes lønniveau

Andel af tid, lærere anvender

på undervisning

Hertil kommer to øvrige omkostningsdrivere, der ikke kan henføres direkte

til sprogcentrenes udgifter forbundet med at producere en bestået kursist,

men som bidrager til centrenes samlede udgiftsniveau, herunder:

•

Antal kursister, sprogcentret skal undervise.

Sprogcentrenes lokaleudnyttelse.

I det følgende analyseres det, hvordan sprogcentrene har tilrettelagt opga-

veløsningen i forhold til disse omkostningsdrivere med henblik på at identi-

ficere, hvilke løftestænger der kan bidrage til at effektivisere sprogcentre-

nes drift.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

5.2.1

Harmonisering af holdstørrelser

For sprogcentrene bidrager holdstørrelserne til centrenes effektivitet i un-

dervisningen. Jo flere kursister én underviser kan undervise på samme tid,

uden at det påvirker kursisternes gennemførelsesprocent negativt, jo færre

undervisere skal sprogcentret anvende.

Sprogcentrenes gennemsnitlige holdstørrelse varierer på tværs af uddan-

nelsestype, idet der kan være behov for mere eller mindre direkte interakti-

on mellem underviser og kursist alt afhængigt af kursistens danskfaglige

niveau. På DU1, hvor kursisterne har det laveste danskfaglige niveau, udgør

den gennemsnitlige holdstørrelse således 12 kursister, mens den for de

øvrige uddannelsestyper udgør cirka 15 kursister. Sprogcentrene differen-

tierer således ikke i samme grad på holdstørrelser mellem DU2, DU3 og AD.

Fokuseres der på sprogcentrenes holdstørrelser indenfor samme uddannel-

sestype, er der imidlertid også stor variation på tværs af centrene, jf. figur

45.

Figur 45. Sprogcentrenes holdstørrelser opdelt på uddannelser

Holdstørrelse for DU1 opdelt på sprogcentre

Holdstørrelse for DU2 opdelt på sprogcentre

Holdstørrelse for DU3 opdelt på sprogcentre

Holdstørrelse for AD opdelt på sprogcentre

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

At holdstørrelserne i høj grad overlapper på tværs af uddannelsestyperne

skal blandt andet ses i sammenhæng med, at for eksempel AD-kursister i

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

praksis i vidt omfang samplaceres med kursister på modul 1 og 2 på DU2

og DU3. Figur 46 peger imidlertid i retning af, at der er potentiale for opti-

mering af holdstørrelserne.

Dette skal ses i sammenhæng med, at sprogcentrene som led i analysen er

blevet spurgt til niveauet for maksimale holdstørrelser. For de sprogcentre,

der har svaret, er der oplyst en gennemsnitlig maksimal holdstørrelse på

cirka 20 kursister. Uanset uddannelse er der således en væsentlig afvigelse

fra sprogcentrenes nuværende gennemsnitlige holdstørrelser til det maksi-

male niveau.

Figur 46. Gennemsnitlige og maksimale holdstørrelser opdelt på sprogcentre

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

På tværs af udbydertyper er der ikke væsentlig variation i de gennemsnitli-

ge anvendte holdstørrelser, jf. figur 47. Øgede holdstørrelser kan således

anvendes som løftestang for lavere omkostninger uanset udbydertype.

Figur 47. Gennemsnitlige holdstørrelser opdelt på leverandørtyper

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Med henblik på at illustrere effekten af øgede holdstørrelser på sprogcen-

trenes omkostninger er der foretaget en beregning af potentialet ved at

hæve sprogcentrenes holdstørrelser til medianen for alle sprogcentre og

ved at hæve holdstørrelserne til 25-percentilen for de sprogcentre, der har

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

de største holdstørrelser, jf. tabel 17. Potentialet er alene beregnet på bag-

grund af sprogcentrenes lønomkostninger til undervisere.

Tabel 17. Potentiale i harmonisering af den gennemsnitlige holdstørrelse

Løftestang

Harmonisering til median

Harmonisering til 25 percentil

Potentiale, mio. kr.

121

Potentialeberegningen illustrerer, at der ved en harmonisering af holdstør-

relserne kan opnås et potentiale på 6-15 procent af de samlede lønudgifter.

Det viser, at holdstørrelse er en central omkostningsdriver.

Løftestangen skal ses i sammenhæng med forslaget om etablering af bedre

muligheder for at etablere hold på tværs af alle typer uddannelser, der kan

understøtte sprogcentrenes mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse

af undervisningen.

5.2.2

Reduktion i antallet af lektioner per kursist

Af kapitel 3 fremgik det, at øgede lektionstal per kursist ikke indebærer en

hurtigere gennemførelsestid for kursisterne, herunder at reduktion i antallet

af lektioner, kursisten tildeles ugentligt, øger kursistens mulighed for at

varetage et job, uden at det påvirker kursistens faglige udbytte af danskun-

dervisningen.

Antallet af kursistlektioner, det enkelte sprogcenter skal levere, er imidlertid

også dimensionerende for antallet af underviserårsværk, som sprogcentret

skal have ansat for at kunne levere det pågældende antal kursisttimer.

Øger sprogcentret det antal lektioner, centrets kursister anvender på at

bestå et modul, kan dette indebære, at centret skal ansætte nye undervise-

re. Omvendt kan reduktioner i antallet af påkrævede kursistlektioner inde-

bære, at antallet af undervisere kan reduceres.

På tværs af sprogcentrene er der betydelig variation i det antal lektioner, en

kursist anvender på at bestå en danskuddannelse, jf. figur 48.

Figur 48. Antal lektioner til bestået uddannelse opdelt på sprogcentre

Lektioner til bestået uddannelse – DU1

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lektioner til bestået uddannelse – DU2

Lektioner til bestået uddannelse – DU3

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

Det fremgår af figur 48, at kursister i gennemsnit anvender cirka 1.179

lektioner på at bestå DU1, 883 lektioner på at bestå DU2 og 646 lektioner

på at bestå DU3. Indenfor de enkelte uddannelser er der imidlertid stor

variation i, hvor mange lektioner kursisterne anvender på at bestå en ud-

dannelse, alt afhængigt af hvilket sprogcenter kursisten har gået på.

På DU1 anvender de sprogcentre, der anvender flest lektioner per kursist,

cirka 153 procent flere lektioner per kursist sammenlignet med de sprog-

centre, der anvender færrest. For DU2 og DU3 er forskellen henholdsvis

208 procent og 223 procent.

De store udsving i antallet af lektioner per kursist skal ses i sammenhæng

med, at flere kommuner som tidligere nævnt har haft det som praksis at

fastsætte en minimumsgrænse for antallet af ugentlige lektioner per kur-

sist, sprogcentret skal levere, for eksempel 18 timer per uge.

Reduktion i det antal timer, sprogcentrene anvender på at undervise kursi-

ster, kan således bidrage til, at kursisterne får bedre mulighed for at tage et

job, og til at effektivisere sprogcentrenes interne opgavevaretagelse.

Med henblik på at illustrere potentialet ved at nedjustere timetallet per kur-

sist på sprogcentrene er der foretaget en beregning af potentialet ved at

sænke sprogcentrenes maksimale timetal til medianen for samtlige sprog-

centre og til 25-percentilen for de sprogcentre, der har det laveste timetal,

jf. tabel 18.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Tabel 18. Potentiale i harmonisering af det gennemsnitlige antal kursisttimer til

gennemført danskuddannelse

Løftestang

Harmonisering til median

Harmonisering til 25-percentil

Potentiale, mio. kr.

Potentialeberegningen illustrerer, at der ved en harmonisering af holdstør-

relserne kan opnås et potentiale på 5-10 procent af de samlede lønudgifter.

Denne omkostningsdriver påvirker ikke i samme omfang sprogcentrenes

omkostningsniveau som lønudgifter, undervisningsprocent og holdstørrelse.

5.2.3

Undervisernes lønniveau

Undervisere udgør langt den største personalegruppe for sprogcentrene, og

undervisernes lønniveau er derfor afgørende for sprogcentrenes omkostnin-

ger.

På tværs af sprogcentrene er der stor variation i de gennemsnitlige lønud-

gifter per underviserårsværk, jf. figur 49.

Figur 49. Lønudgifter per underviserårsværk, kr. per årsværk, 2015-pl

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Det er endvidere tendensen, at de sprogcentre, der har de laveste omkost-

ninger per modtaget kursisttime, har lavere gennemsnitlige årsværksom-

kostninger per underviser sammenlignet med de sprogcentre, der ligger

under gennemsnittet, jf. figur 50.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 50. Gennemsnitlige lønudgifter for undervisere og sprogcentrenes effekti-

vitet, kr., 2015-pl

497.012

501.870

522.754

545.821

0-15

15-50

50-85

85-100

Laveste omkostninger per modtaget kursistlektion, percentiler

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

Variationen i udgifterne per leveret kursistlektion kan henføres til udbyder-

typen, idet private leverandører gennemsnitligt opnår lavere lønudgifter per

leveret kursistlektion sammenlignet med de øvrige leverandører, jf. figur

51. Uddannelsesinstitutioner har derimod det højeste udgiftsniveau per

leveret kursisttime.

Figur 51. Gennemsnitlige lønudgifter per leveret kursistlektion efter udbyder-

type, kr. per lektion, 2015-pl

160

140

120

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

Konsekvenserne af forskellene i lønniveauet på tværs af sprogcentrene kan

illustreres ved at beregne effekten af en tilpasning af lønniveauet svarende

til medianen for samtlige sprogcentre eller til 25-percentilen for de mest

effektive sprogcentre.

Tabel 19. Effekt af variation af lønudgifter til undervisere

Tilpasning

Tilpasning til 25 procent-percentilen

Effekt, mio. kr.

Beregningen illustrerer, at forskelle i lønudgifter på tværs af sprogcentre

har væsentlige konsekvenser for sprogcentrenes lønniveau, herunder at

tilpasning af lønniveauet repræsenterer en effekt svarende til 11 procent af

de samlede lønudgifter til undervisere.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

5.2.4

Øget undervisningstid for undervisere

Undervisere anvender overordnet set deres arbejdstid på undervisning,

forberedelse, modultest, afsluttende prøver og øvrige aktiviteter. Sidst-

nævnte dækker over administrative opgaver, uddannelse og øvrige ikke

direkte undervisningsrelaterede opgaver.

Forholdet mellem undervisernes tidsanvendelse er centralt for det omkost-

ningsniveau, der er forbundet med at levere kursistlektioner. Jo flere lektio-

ner hver underviser i et sprogcenter kan levere til kursisterne, jo færre un-

dervisere skal sprogcentret samlet anvende til at undervise kursisterne.

På tværs af sektoren er der stor forskel i andelen af undervisernes tid, der

anvendes på undervisning, idet denne varierer med cirka 50 procent, jf.

figur 52.

Figur 52. Undervisningsprocent efter percentil

15 percentil

Undervisning

16-50

Forberedelse

Modultest

51-84

Afsluttende prøver

85-100

Øvrige opgaver

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

De sprogcentre, der har den højeste undervisningsprocent (25-percentilen),

har mindre undervisertid anvendt på øvrige opgaver og modultest, så un-

derviserne alene anvender tid på undervisning, forberedelse og afsluttende

prøver.

Det fremgår endvidere af figur 52, at underviserne i de sprogcen-

tre, der har den højeste undervisningsprocent, anvender mindre tid på for-

beredelse sammenlignet med de øvrige sprogcentre.

Én af årsagerne, til at nogle sprogcentre har en højere tidsanvendelse på

øvrige opgaver, er blandt andet, at det i disse centre er praksis, at undervi-

sere, der ikke har taget uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog

for voksne udlændinge,

kan gennemføre uddannelsen i arbejdstiden.

I forbindelse med de kvalitative interview er det afdækket, at flere sprogcentre får

administrativt personale i stedet for undervisere til at håndtere modultest.

Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne udlændinge er en

uddannelse, som alle undervisere på sprogcentre ifølge bekendtgørelse om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl. er pålagt at gennemføre senest tre år efter

ansættelse som underviser.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Endvidere er der på tværs af sprogcentre forskel på, hvor stor en andel af

undervisernes tid der anvendes på test og prøver. I forbindelse med de

kvalitative interview er det således afdækket, at nogle sprogcentre anven-

der administrative medarbejdere til at rette test med henblik på at øge un-

dervisernes undervisningsandel. Sprogcentrene har endvidere peget på, at

en digitalisering af prøver og test kan bidrage til at nedbringe ressourcefor-

bruget på disse opgaver væsentligt.

På tværs af hele sektoren ligger den gennemsnitlige undervisningsandel på

50 procent. Gennemsnittet er dog især trukket op af en række private

sprogcentre, der opnår undervisningsprocenter på 60-67 procent.

Figur 53. Variation i undervisningsprocent på tværs af sprogcentre, procent

Gennemsnit

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

De økonomiske konsekvenser ved den betydelige variation i undervisnings-

procent er illustreret i nedenstående tabel, hvor potentialet ved harmonise-

ring af undervisningsprocenten er beregnet for henholdsvis harmonisering

til medianen og for harmonisering til 25-percentilen for det sprogcentre

med den højeste undervisningsprocent. Som det fremgår, er det økonomi-

ske potentiale ved en harmonisering på 16-120 mio. kr. alt afhængigt af

ambitionsniveauet.

Endvidere er der foretaget en beregning af potentialet ved at digitalisere

prøver og test, så undervisernes tidsforbrug på denne opgave frigøres til

undervisning. Denne løftestang skal ses i sammenhæng med forslaget om

at revidere modultest med henblik på at disse får et mere beskæftigelses-

rettet fokus. Forslagene kan således implementeres parallelt.

Tabel 20. Potentiale i harmonisering af undervisningsprocenten

Løftestang

Harmonisering til median

Harmonisering til 25-percentil

Digitalisering af prøver og test

Potentiale, mio. kr.

120

6 – 12

Potentialeberegningen illustrerer, at der ved en harmonisering af undervis-

ningsprocenten kan opnås et potentiale på 2-15 procent af de samlede løn-

udgifter. Det viser, at undervisningsprocenten er en central omkostnings-

driver.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

5.2.5

Lokaleudnyttelse

Sprogcentrene anvender i alt cirka 157 mio. kr. til husleje for et areal sva-

rende til 148.310 m

. Heraf anvendes cirka 76 procent til undervisning, 12

procent til administration og 12 procent til øvrige aktiviteter,

jf. figur 54.

Figur 54. Sprogcentrenes arealanvendelse, m

148.310

18.272

17.403

112.635

Total

Øvrige

Administration

Undervisning

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Fokuseres der på sprogcentrenes brug af undervisningslokaler, er der stor

variation i, hvor mange kvadratmeter de enkelte sprogcentre afsætter per

kursist, jf. figur 55.

Figur 55. Antal kursister per m

opdelt på sprogcentre, m

per kursist

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Gennemsnit

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

Opdeles gruppen af sprogcentre i kvartiler, efter hvor mange m

sprogcen-

trene anvender per kursist, fremgår det, at der umiddelbart er en sammen-

hæng mellem, hvor mange kursister sprogcentrene har, og hvor få kva-

dratmeter de anvender per kursist, jf. figur 56.

Kategorien øvrige dækker over lokaler, der ikke entydigt kan henføres til undervis-

ning eller administration, men er også udtryk for, at flere sprogcentre varetager

øvrige opgaver end danskundervisning til voksne udlændinge.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 56. Fordeling af kursistgrupper og gennemsnitligt antal kursister per kvar-

til for udnyttelse af undervisningslokaler, kursister per m

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og danskuddannelsesdatabasen.

Det fremgår endvidere af figur 56, at de sprogcentre, der underviser fær-

rest kursister per m

, har en højere andel DU1-kursister, der trækker rela-

tivt flere timer per kursist, og en lavere andel AD-kursister og DU3-

kursister, der trækker relativt færre timer per kursist.

Med udgangspunkt i variationen i kvadratmeterudnyttelsen indenfor grup-

perne kan beregnes et potentiale ved at harmonisere udnyttelsesgraden

målt som antal kursistlektioner per m

til undervisning indenfor de fire

grupper. En harmonisering til medianen indenfor grupperne repræsenterer

et økonomisk potentiale på 17 mio. kr., mens en harmonisering til niveauet

for de 25 procent mest effektive sprogcentre repræsenterer et økonomisk

potentiale på 35 mio. kr.

Tabel 21. Potentiale i harmonisering af arealudnyttelse (antal lektioner per m

)

Løftestang

Harmonisering til median

Harmonisering til 25-percentil

Potentiale, mio. kr.

5.2.6

Fokusering af kursistgruppen

Analyserne vedrørende holdstørrelse, antallet af kursistlektioner, undervis-

ningsprocent og lokaleforbrug har fokuseret på muligheder for at effektivi-

sere sprogcentrenes drift.

En central omkostningsdriver for sprogcentrene, som centrene ikke umid-

delbart selv kan påvirke, er antallet af henviste kursister, sprogcentrene

skal undervise. Som udgangspunktet underviser sprogcentrene en meget

bred kursistgruppe – fra flygtninge, der ikke har gået i skole før, til stude-

rende på universiteter. På tværs af kursistgruppen er der selvsagt stor vari-

ation i kursisternes uddannelsesniveau og forsørgelsesgrundlag.

Sprogcentrenes kursistsammensætning består af cirka 36 procent AD-

kursister og 64 procent DU-kursister, jf. figur 57. AD-kursisterne består

primært af tidligere DU3-kursister, hvilket vil sige kursister med et relativt

højt uddannelsesniveau, for eksempel udenlandske studerende.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 57. Antal kursister på sprogcentre opdelt på uddannelser

82.319

29.753

52.566

4.416

16.138

6.150

21.762

4.100

Danskundervisning AD

til voksne

udlændinge

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

Set i sammenhæng med at det samlede antal kursister på danskuddannel-

serne til voksne udlændinge er steget betragteligt de seneste år og potenti-

elt kan stige yderligere i de kommende år, kan det overvejes at reducere

kursistgruppen med henblik på at bremse udgiftsvæksten. Tilpasning af

kursistgruppen kan ske ved at fratage udvalgte kursistgrupper, der for ek-

sempel allerede er selvforsørgende, retten til danskundervisning eller ved at

etablere egenfinansiering for udvalgte dele af uddannelsen.

Konkret kan kursistgruppen for eksempel tilpasses ved at indføre egenbeta-

ling fra udenlandske studerende og au pair-personer. Endvidere kan kursi-

ster egenfinansiere modul 6 på DU3, der går forud for gennemførelse af

studieprøven.

Nr. 12

Formål

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

Egenbetaling for udenlandske studerende og au pair-personer

Formålet med forslaget er at reducere udgifterne til danskuddannelse gennem

egenbetaling og reduktion i kursistgruppen

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at udgifterne til danskuddannelse til

voksne udlændinge er steget med cirka 400 mio. kr. fra 2012 til 2015.

Det foreslås, at indføre egenbetaling fra au pair-personer og udenlandske ar-

bejdstagere.

Forslaget kan indfases over en periode, så udenlandske studerende og au pair-

personer, der allerede er i landet og modtager danskuddannelse, ikke fratages

retten.

Faglige

Au pair-personer og udenlandske studerende vil ikke længere have ret til offentligt

konsekvenser

finansieret danskuddannelse, hvilket forventes at nedbringe omkostningerne. Au

pair-personer og udenlandske studerende vil dog fortsat kunne egenfinansiere

danskuddannelse.

Økonomiske

Forslaget indebærer et provenu på 24 mio. kr.

konsekvenser

Nr. 13

Formål

Begrundelse

for forslaget

Egenfinansiering af modul 6 på DU3

Formålet med forslaget er at reducere udgifterne til danskuddannelse ved at ind-

føre egenfinansiering for modul 6 på DU3.

Modul 6 på DU3 fungerer som forberedelse til studieprøven, herunder mulighed

for optagelse på universitetsuddannelse. Det danskniveau, der skal til for at bestå

studieprøven, er højt, set i forhold til hvad der kræves for at kunne fungere på en

arbejdsplads og komme i beskæftigelse.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Nr. 13

Beskrivelse

Egenfinansiering af modul 6 på DU3

Forslaget indebærer, at sprogcentrene fremadrettet selv kan vælge, om de vil

udbyde modul 6 på DU3, herunder helt selv kan prisfastsætte modulet på mar-

kedsvilkår.

Faglige

Egenfinansiering forventes at medføre, at færre kursister gennemfører modul 6 på

konsekvenser

DU3 som forberedelse til studieprøven. Kursister, for hvem målet er at komme ind

på en universitetsuddannelse, vurderes dog fortsat motiverede til at tage faget på

lige fod med kursister, der for eksempel tager TOEFL-test, GRE-test mv. i forbin-

delse med optagelse på udenlandske universiteter.

Økonomiske

Forslaget indebærer et provenu på 7 mio. kr.

konsekvenser

Potentialet ved at gennemføre de to forslag, der samlet set vil reducere

kursistgruppen med cirka 8 procent, fremgår af tabel 22.

Tabel 22. Potentiale i egenbetaling for udvalgte kursistgrupper

Løftestang

Egenbetaling for udenlandske studerende og au pair-personer

Egenbetaling for DU3 modul 6

Potentiale, mio. kr.

Note: Der udarbejdes ikke på nuværende tidspunkt konkrete statistikker for udviklin-

gen i antallet af udenlandske studerende og au pair-personer, der modtager dansk-

uddannelse til voksne udlændinge. Det samme gælder for det antal lektioner, som

disse kursistgrupper modtager. Senest er der i forbindelse med indbudgetteringen af

lov nr. 1610 af 26.12.2013 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love udarbejdet et skøn for bestan-

den af udenlandske studerende og au pair-personer. Bestanden af udenlandske stu-

derende og au pair-personer blev i denne forbindelse skønnet til at udgøre cirka

3.550 helårspersoner årligt i perioden 2015-2017. AD-kursister modtog i gennemsnit

cirka 106 timer dansk i 2015, svarende til en afregningspris per helårsperson på cirka

10.600 kr. De offentlige udgifter til studerende og au pair-personer kan på den bag-

grund opgøres til cirka 38 mio. kr. For så vidt angår modul 6 på DU3, var der i 2015

cirka 585 opstartede forløb og 306 gennemførte forløb på tværs af alle sprogcentre.

Med udgangspunkt i sprogcentrenes gennemsnitlige modultakst for modul 6 på DU3

kan de offentlige udgifter til modulet opgøres til cirka 7 mio. kr.

Potentialet ved implementering af begge forslag vil samlet set reducere de

offentlige udgifter til danskundervisning med cirka 3 procent, hvoraf forsla-

get om egenbetaling for udenlandske studerende og au pair-personer udgør

langt størstedelen af den samlede reduktion.

5.2.7

Overblik over potentialer

Potentialet ved anvendelse af løftestængerne er opsummeret i Tabel 23.

Tabel 23. Overblik over løftestænger

Løftestang

Omkostningsbase

Tilpasning af holdstørrelser

Reduktion i antallet af lektioner

Øget undervisningsprocent

Bedre arealudnyttelse

Potentiale (mio. kr.)

1.523

44 – 121

41 – 85

16 – 120

17 – 35

Værtsfamilien for au pair-personer betaler et engangsbeløb på 5.070 kr. (2016-

niveau) til Styrelsen for International Rekruttering og Integration til inddækning af

statens udgifter til danskundervisning.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Potentialerne vedrørende tilpasning af holdstørrelser, reduktion i antallet af

lektioner, tilpasning af lønudgifter, øget undervisningsprocent og bedre

arealudnyttelse vedrører alle primært effektivisering af sprogcentrenes in-

terne drift. Realisering af disse potentialer afhænger af kommunerne, der

som opdragsgiver fastsætter rammerne for sprogcentrenes drift. Realisering

af potentialerne afhænger endvidere af staten, der kan justere kommuner-

nes muligheder for og incitamenter til at indfri potentialerne i sprogcentre-

ne.

Potentialet ved implementering af forslagene vedrørende reduktion i kur-

sistgruppen fremgår af Tabel 24.

Tabel 24. Overblik over forslag

Forslag

Omkostningsbase

Egenbetaling for udenlandske studerende og au pair-personer

Egenbetaling af modul 6 på DU3

Potentiale (mio. kr.)

1.523

Potentialerne vedrørende fokusering af kursistgruppen forudsætter regel-

ændringer. Indfrielse af disse potentialer afhænger således af, at der im-

plementeres de nødvendige regelændringer fra statens side.

I kapitel 6 om konkurrenceudsættelse analyseres det, hvordan kommuner-

ne varetager opgaven som opdragsgiver, samt hvilke muligheder der er for

at forbedre kommunernes tilgang med henblik på at indfri i potentialerne.

I kapitel 7 om finansiering af danskuddannelse til voksne udlændinge analy-

seres det, hvordan staten kan styrke kommunernes incitamenter til at indfri

potentialerne.

Forud for disse analyser foretages en vurdering af sektorens samlede kapa-

citet med henblik på at vurdere, om kapaciteten er tilstrækkelig til at hånd-

tere et øget antal kursister, herunder i hvilket omfang kapaciteten øges,

hvis løftestænger anvendes til at øge kapaciteten med det samme udgifts-

niveau.

5.3

Sektorens samlede kapacitet

Sprogcentrene er vant til at håndtere udsving i antallet af henviste kursister

og har i vidt omfang dimensioneret centrene i forhold til forventninger om

et øget antal flygtninge.

5.3.1

Skalerbar kapacitet

Det antal kursister, kommunerne henviser til danskuddannelse, varierer

over året. Indenfor samme år kan antallet af henviste kursister variere med

knap 40 procent, jf. figur 58.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 58. Antal henviste kursister per kvartal, 2004-2015

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen og egne beregninger.

For at håndtere disse udsving skal sprogcentrene have en skalerbar kapaci-

tet, der kan op- og neddimensioneres i takt med udviklingen i antal henvi-

ste kursister. I løbet af 2015 og 2016 har en lang række sprogcentre udvi-

det kapaciteten med henblik på at kunne håndtere flere kursister som følge

af det øgede antal flygtninge. Godt 80 procent af sprogcentrene mener, at

de kan optage yderligere kursister med den nuværende dimensionering, jf.

figur 59.

Figur 59. Sprogcentrenes mulighed for at optage flere kursister med eksisteren-

de dimensionering

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

I forhold til underviserkapaciteten finder 43 procent, at de ikke har rekrut-

teringsproblemer, 48 procent at de til tider har rekrutteringsproblemer, og

kun 10 procent har konstante rekrutteringsproblemer.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 60. Sprogcentrenes vurdering af deres rekrutteringsudfordringer

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Sprogcentrenes håndtering af kapacitetsudsving er endvidere afdækket i

forbindelse med kvalitative interview. En central pointe fra denne afdæk-

ning er, at sprogcentrene primært lejer bygninger og lokaler. I tilfælde af et

øget antal kursister lejer centrene nye lokaler med relativt kortsigtede kon-

trakter. Centrene binder således ikke væsentlig kapital i bygningskapacite-

ten, hvilket gør det lettere at skalere centrets størrelse i overensstemmelse

med udviklingen i antallet af henviste kursister. Sprogcentrene har endvide-

re tilkendegivet, at de generelt ikke oplever udfordringer i forhold til at ud-

vide underviserstanden.

5.3.2

Ikke-realiseret merkapacitet

Løftestængerne i afsnit 5.3 kan ved fastholdelse af sprogcentrenes nuvæ-

rende dimensionering anvendes til at udvide centrenes kapacitet. Med hen-

blik på at illustrere, hvor mange flere kursister sektoren vil kunne håndtere

ved fastholdelse af centrenes dimensionering og implementering af løfte-

stængerne, er der foretaget en beregning, hvor effektiviseringspotentialet

er omregnet til et øget kursistantal, jf. tabel 25.

Tabel 25. Øget kursistantal ved implementering af løftestænger og fastholdelse

af nuværende dimensionering

Kursister

Øget kapacitet på tværs af sprogcentre

11.000 - 23.000

Set i forhold til antallet af kursister i 2015 vil sektoren med fastholdelse af

dimensioneringen og implementering af løftestængerne kunne håndtere en

udvidelse på 15-23 procent.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

6 Konkurrence-

udsættelse af

danskopgaven

Halvdelen af kommunerne konkurrenceudsætter

ikke danskuddannelsesopgaven. De kommuner,

der konkurrenceudsætter, opnår lavere takster

end kommuner, der ikke gør, og der må forven-

tes et væsentligt potentiale ved øget konkurren-

ceudsættelse. Effektiv konkurrenceudsættelse

kan bidrage til at indfri potentialet.

Af produktivitets- og effektivitetsanalysen fremgår et betragteligt potentiale

ved effektivisering af sprogcentrenes interne drift. Potentialet afspejler, at

sprogcentrene vil kunne opnå de samme gennemførelsesprocenter med et

væsentligt lavere udgiftsniveau. Kommunerne er opdragsgivere for sprog-

centrene og fastsætter således rammerne for sprogcentrenes interne drift.

I dette kapitel analyseres kommunernes anvendelse af udbud og effekterne

af konkurrenceudsættelse på kommunernes takstniveauer. Analysen viser,

at kommunerne ved øget konkurrenceudsættelse kan realiseres et effektivi-

seringspotentiale svarende til 60 mio. kr., jf. tabel 26.

Tabel 26. Økonomisk potentiale ved øget konkurrenceudsættelse

Løftestang

Potentiale ved øget konkurrenceudsættelse

Potentiale, mio. kr.

Kilde: Potentialet er beregnet ved at lade de kommuner, der ikke konkurrenceudsæt-

ter, overgå til gennemsnitstakster for de kommuner, der konkurrenceudsætter.

Kommunerne vil herudover med tiden have mulighed for at opnå yderligere potentia-

ler ved gentagen konkurrenceudsættelse.

Afslutningsvis præsenteres syv forhold, som kommunerne kan adressere

med henblik på at sikre effektiv konkurrenceudsættelse:

Samarbejde om konkurrenceudsættelse

Markedsdialog

Lokal konkurrence

Løbende dialog med leverandør

Fokuserede kontraktmål

Øgede incitamenter i afregningsmodeller

Videndeling om takstniveauer.

Udover at understøtte lavere takster kan flere af disse forhold også anven-

des til øget indblik på tværs af kommunerne om mulighederne for forbedre

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

undervisningens indhold og tilrettelæggelse på sprogcentrene set i forhold

til at få kursisterne i beskæftigelse.

6.1

Konkurrenceudsættelse i kommunerne

Overordnet set er godt halvdelen af de nuværende kontrakter med sprog-

centre indgået efter udbud, jf. figur 61.

Figur 61. Andel af aftaler indgået efter udbud

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Blandt de kommuner, det har konkurrenceudsat danskuddannelsesopgaven,

er offentligt udbud den mest anvendte udbudsform efterfulgt af indhentning

af tilbud via annoncering, jf. figur 62.

Figur 62. Anvendte udbudsformer i kommunerne

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner gennemført i juni-august 2016.

Der findes forskellige udbydere på markedet, herunder private leverandø-

rer, selvejende institutioner og uddannelsesinstitutioner. Private leverandø-

rer og kommunerne står for størstedelen af den samlede markedsandel, jf.

tabel 27.

Tabel 27. Antal sprogcentre, omkostninger og kursister opdelt på udbydere

Enhed

Antal udbydere

Antal kursister

Omkostninger (mio. kr.)

Kommunale

21.601

Private

34.321

Selvejende

26.398

Udd.-institution

2.566

482

461

501

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016,

danskuddannelsesdatabasen og egne beregninger.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det er generelt tendensen, at størstedelen af de private udbydere varetager

danskuddannelsesopgaven i kommuner, der har sendt opgaven i udbud,

mens kommunale sprogcentre primært varetager opgaver i kommuner, der

ikke har haft danskopgaven i udbud.

Figur 63. Leverandørtype opdelt på aftaleformer (udbud/ikke udbud)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

De primære årsager til, at de kommuner, der har afholdt udbud, vælger at

sende opgaven i udbud, er, at de forventer at få en økonomisk gevinst,

men også et kvalitetsløft i opgaveløsningen, jf. figur 64.

Figur 64. Begrundelse for at udbyde danskopgaven, procent af kommuner, der

har svaret

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner gennemført i juni-august 2016.

Blandt de kommuner, der ikke har konkurrenceudsat danskuddannelsesop-

gaven, peger forklaringerne i flere retninger, jf. figur 65. De tre hyppigst

angivne årsager er dog, at kommunen ikke forventer en økonomisk gevinst,

at der ikke er nok udbydere på markedet, eller at kommunen ikke forventer

at kunne opretholde kvaliteten.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 65. Begrundelse for ikke at udbyde danskopgaven, procent af kommuner,

der har svaret

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner gennemført i juni-august 2016.

Set i forhold til kommunernes generelle tendens til konkurrenceudsættelse

er der ikke nogen tydelig indikation på, at konkurrenceudsættelse af dansk-

uddannelsesopgaven hænger sammen med, om kommunen konkurrence-

udsætter andre opgaver, jf. figur 66. Der er således ikke tydelige indikatio-

ner på, at valget om konkurrenceudsættelse af danskuddannelsesopgaven

er drevet af lokalpolitiske holdninger til konkurrenceudsættelse.

Figur 66. IKU efter om kommunen har indgået kontrakt efter udbud

6.2

Effekter af konkurrenceudsættelse

Overordnet set opnår kommunerne tre effekter af konkurrenceudsættelse:

1. Et lavere prisniveau, fordi de anvender private udbydere, der har lavere

takster.

2. Skærpet priskonkurrence, der bidrager til at sikre lavere takster.

3. Kvalitet i danskuddannelserne.

I det følgende analyseres det, hvordan de to effekter påvirker takstniveau-

erne.

6.2.1

Lavere takstniveau

De kommuner, der har indgået kontrakt med en leverandør efter udbud

opnår generelt et takstniveau, der er cirka 10-15 procent lavere end kom-

muner, der ikke har indgået kontrakt efter udbud, jf. figur 67.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 67. Gennemsnitlige takster i 2016 for henholdsvis udbudte og ikke-

udbudte aftaler

13%

32.419

28.154

14%

10%

19.013

16.407

15.443

13.902

DU1

DU2

Danskuddannelse ikke udbudt

DU3

Danskuddannelse udbudt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre og kommuner gennemført i

juni-august 2016.

En forklaring på denne tendens er, at de sprogcentre, der har indgået kon-

trakt efter udbud, har højere effektivitet end de øvrige sprogcentre, jf. figur

68.

Figur 68. Gennemsnitlige omkostninger per kursistlektion, kr.

+30%

136

105

Gennemsnitlige omkostninger

per kursistlektion

Danskuddannelse ikke udbudt

Danskuddannelse udbudt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre og kommuner gennemført i

juni-august 2016.

Forskellene i takster og omkostninger kan primært henføres til, at private

leverandører har et lavere takst- og omkostningsniveau, og at andelen af

private leverandører er størst for denne gruppe af kommuner.

For kommunerne er udbud således en central vej til at realisere de produk-

tivitetsgevinster, der er opnået blandt private leverandører, herunder lavere

takster.

6.2.2

Skærpet priskonkurrence

Det er kun cirka 25 procent af alle kommuner, der har konkurrenceudsat

danskuddannelsesopgaven mere end én gang, jf. figur 69.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 69. Procentdel kommuner, der har konkurrenceudsat danskopgaven mere

end én gang

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner gennemført i juni-august 2016.

For den fjerdedel af kommunerne, der har konkurrenceudsat danskuddan-

nelsesopgaven mere end én gang, er det generelt tendensen, at disse opnår

et lavere takstniveau sammenlignet med de øvrige kommuner, jf. figur 70.

Løbende genudbud kan således bidrage til skærpet konkurrence på pris set i

forhold til kommuner, der beholder samme udbyder eller løser opgaven

selv.

Figur 70. Takstniveau for kommuner, der har udbudt/ikke udbudt danskuddan-

nelse, kr. per kursist

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre og kommuner gennemført i

juni-august 2016.

6.2.3

Konsekvenser for kursisternes gennemførelsesprocent

Fokuseres der på kursisternes gennemførelsesprocenter, består en lige så

stor andel af kursisterne modultestene i kommuner, hvor danskuddannel-

sesopgaven har været sendt i udbud, som i de øvrige kommuner, jf. figur

71.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 71. Andel kursister, der gennemfører modul, procent

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre og kommuner gennemført i

juni-august 2016 og danskuddannelsesdatabasen.

Det er derfor ikke indikationer på, at konkurrenceudsættelse af danskud-

dannelsesopgaven påvirker kursistens mulighed for at bestå i negativ ret-

ning.

6.2.4

Potentiale ved konkurrenceudsættelse

Samlet set peger analysen af konkurrenceudsættelse af danskuddannelses-

opgaven på, at kommunerne generelt opnår positive økonomiske såvel som

faglige effekter af konkurrenceudsættelse, blandt andet som følge af den

øgede produktivitet i sprogcentre, der er i konkurrence om danskuddannel-

sesopgaven. Øget konkurrenceudsættelse kan derfor være en løftestang for

indfrielse af effektiviseringspotentialet i sektoren.

Konkurrenceudsættelse kan i vidt omfang bidrage til at indfri det økonomi-

ske potentiale i sektoren, idet det økonomiske potentiale for kommuner, der

ikke konkurrenceudsætter, ved at overgå til gennemsnitstakster for de

kommuner, der konkurrenceudsætter, udgør cirka 60 mio. kr., jf. tabel 28.

Tabel 28. Potentiale ved øget konkurrenceudsættelse

Nr. 14

Formål

Øget konkurrenceudsættelse

Formålet med forslaget er at realisere økonomiske såvel som kvalitative gevinster

på danskuddannelserne for voksne udlændinge igennem konkurrenceudsættelse,

for eksempel ved at staten indgår aftale med kommunerne om øget konkurrence-

udsættelse eller obligatorisk konkurrenceudsættelse.

Analyse af konkurrenceudsættelse i kommunerne viser, at kommuner, der kon-

kurrenceudsætter, opnår takster, der i gennemsnit er 10-15 procent lavere end

kommuner, der ikke konkurrenceudsætter, og at de lavere takster ikke indebærer

lavere gennemførelsesprocenter.

Kommunerne binder sig til et mål for øget eller obligatorisk konkurrenceudsættel-

se, for eksempel i en kommuneaftale.

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

Faglige

Forslaget forventes ikke at indebære negative konsekvenser for kursisternes

konsekvenser

gennemførelsesprocenter.

Økonomiske

Det økonomiske potentiale ved, at de kommuner, der ikke konkurrenceudsætter,

konsekvenser

overgår til gennemsnitstakster for de kommuner, der konkurrenceudsætter, udgør

cirka 60 mio. kr. Udeover dette potentiale vil kommunerne endvidere over tid have

mulighed for at opnå yderligere potentialer ved gentagen konkurrenceudsættelse.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

6.3

Effektiv konkurrenceudsættelse

Som led i de kvalitative interview er der foretaget en afdækning af de for-

dele og ulemper, kommunerne har erfaret i forbindelse med konkurrence-

udsættelse. Afdækningen peger på syv centrale faktorer, der er afgørende

for, om kommunerne opnår succes i forbindelse med konkurrenceudsættel-

se, jf. tabel 29.

Tabel 29. Syv løftestænger for effektiv konkurrenceudsættelse

Løftestang

Beskrivelse

Samarbejde om konkur- Kommuner indgår samarbejde om udbud med henblik på

renceudsættelse

at overkomme ressourcetung konkurrenceudsættelse og

sikre et tilstrækkeligt antal kursister til, at sprogcentre

kan presses ned i pris.

Markedsdialog

Kommuner opnår bedre forståelse af priser på markedet,

og udbydere får bedre fornemmelse af, hvor de potentielt

kan byde. Intensiverer konkurrence mellem sprogcentre.

Kommuner opnår tydelig fornemmelse af forholdet mel-

lem kvalitet og pris og intensiveret konkurrence mellem

sprogcentre.

Understøtter effektivt samarbejde mellem kommune og

sprogcenter.

Lokal konkurrence

Løbende dialog med

leverandør

Fokuserede kontraktmål Giver kommuner mulighed for løbende i dialog med

sprogcentre at tilpasse tilrettelæggelsen af opgavevare-

tagelsen med henblik på at understøtte effektivt ressour-

ceforbrug.

Øgede incitamenter i

afregningsmodeller

Anvendelse af incitamentsstyrende afregningsmodeller

kan bidrage til mere effektiv opgavevaretagelse i sprog-

centre og til lavere takster.

Videndeling om takstni- Offentliggørelse af sprogcentrenes takstniveauer med

veauer

henblik på at skabe gennemsigtighed om prisniveauet på

tværs af sektoren.

6.3.1

Samarbejde om konkurrenceudsættelse

Både små og store kommuner, der har afholdt udbud, finder det admini-

strativt tungt og ressourcekrævende at forberede og gennemføre udbud af

danskopgaven. Konkret indebærer dette, at mange kommuner genforhand-

ler kontrakter med den samme leverandør med henblik på at kunne øge

frekvensen for afholdelse af udbud fra for eksempel 3-4 år til 5-6 år.

For mindre kommuner kan de administrative byrder endvidere afholde

kommuner fra at gennemføre udbud. Cirka 16 procent af kommunerne har

imidlertid etableret et samarbejde om konkurrenceudsættelse, hvor udbud-

det ofte gennemføres af en større kommune med finansiering og bidrag til

kravspecificering fra de små kommuner, jf. figur 72.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 72. Kommunalt samarbejde om udbud

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner gennemført i juni-august 2016.

I forhold til at sikre konkurrence på markedet for udbyderne af danskud-

dannelse til voksne udlændinge skaber øget konkurrenceudsættelse alt

andet lige bedre forudsætninger for, at flere leverandører kan konkurrere

om opgaven. Blandt de modeller, kommunerne anvender til at overkomme

de administrative byrder ved konkurrenceudsættelse, fremstår mere sam-

arbejde om konkurrenceudsættelse derfor som en model, der bør anvendes

bredere i sektoren.

6.3.2

Markedsdialog

Flere kommuner, der afholder udbud eller løbende genforhandler kontrakter

med de samme leverandører, anvender en bred markedsdialog forud for

konkurrenceudsættelse eller genforhandling til at få et bedre indtryk af

prisniveauer i markedet, og hvilken kvalitet de enkelte udbydere leverer.

Af de kommuner, der afholder udbud, har flere påpeget, at en bred mar-

kedsdialog skaber bevidsthed hos udbyderne om mulighederne i markedet,

herunder at de potentielt kan vinde opgaver på områder, som udbyderne

ikke selv har overvejet.

For kommuner, der ikke selv varetager danskuddannelsesopgaven, kan en

bred markedsdialog således fungere som løftestang for at skærpe konkur-

rencen og sikre lavere priser – uanset om opgaven sendes i udbud eller

genforhandles.

6.3.3

Lokal konkurrence

De selvforsørgende kursister kan i princippet frit vælge, hvilket sprogcenter

de ønsker at modtage undervisning på. Det er imidlertid primært i tætbefol-

kede områder, hvor de geografiske afstande er små, at kursister udnytter

denne mulighed. I langt de fleste tilfælde modtager kursisterne undervis-

ning på det sprogcenter, kommunen henviser til.

Det er derfor også praksis, at kommuner i udbudsmaterialet angiver, hvor

mange kursister de skønsmæssigt forventer at henvise til samme sprogcen-

ter, så centret har en forståelse af kursistantallet og kan fastsætte sine

takster herefter.

I en enkelt større kommune har man imidlertid afveget fra dette princip og

valgt at indgå aftale med flere udbydere, så 80 procent af kursisterne hen-

vises til én udbyder, mens 20 procent henvises til en anden udbyder. Kom-

munen har valgt denne model for at etablere intern konkurrence mellem

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

centrene, men samtidig for at få et bedre grundlag for løbende at kunne

vurdere sammenhængen mellem pris og kvalitet hos de to udbydere. Sidst-

nævnte er særligt interessant for kommunen, idet der er takstforskelle mel-

lem de to udbydere.

Etablering af intern konkurrence med flere leverandører kan således anven-

des som løftestang til at øge konkurrencen yderligere og få en bedre for-

nemmelse af, hvad leverandørerne leverer i forhold til taksterne.

For kommuner, der henviser få kursister, kan det isoleret set være svært at

anvende denne løftestang, idet det ikke vil være attraktivt for to leverandø-

rer at deles om den begrænsede kursistgruppe. Denne barriere kan imidler-

tid overkommes ved at indgå i et samarbejde med andre kommuner om

konkurrenceudsættelse, jf. afsnittet ovenfor.

6.3.4

Løbende dialog med leverandør

Alle kommuner, Deloitte har været i dialog med, har oplyst, at en løbende

og uformel dialog med udbyderen sikrer bedre samarbejde og resultater.

Den løbende dialog kan for eksempel vedrøre sprogcentrets fokus ved æn-

dringer i sammensætningen af kursistgruppen og det løbende samarbejde

med jobcentret og kommunens socialrådgivere.

Med henblik på at formalisere denne dialog holder de fleste kommuner

ugentlige eller månedsvise møder med udbyderen med henblik på løbende

at kunne forventningsafstemme og håndtere pludseligt opståede udfordrin-

ger.

Kommunerne har peget på, at den løbende dialog er en forudsætning for, at

sprogcentrene kan fungere effektivt.

6.3.5

Fokuserede kontraktmål

Konkurrenceudsættelse begrænser alt andet lige kommunens indflydelse på

tilrettelæggelsen af den daglige opgavevaretagelse på sprogcentret. Løser

kommunen selv sprogcenteropgaven, har kommunen større fleksibilitet i

forhold til på ethvert givet tidpunkt at kunne tilpasse sprogcentrets mål og

tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen.

Dette hænger sammen med, at kommuner, der indgår kontrakt med en

udbyder efter afholdelse af udbud, binder leverandøren på en række mål og

krav, der gælder for kontraktperioden, hvilket begrænser kommunens mu-

lighed for løbende at justere centrets fokus og tilrettelæggelsen af opgave-

varetagelsen.

Knap 70 procent af kommunerne har således i udbudsmaterialet fastsat mål

for det antal ugentlige lektioner, kursisterne skal undervises i, hvilket ind-

går i sprogcentrenes beregning af de takster, der skal indgå i tilbuddet på

opgaven, jf. figur 73. Særligt på DU-uddannelserne kan denne praksis blive

udgiftsdrivende for kommunen, idet den ikke tager højde for, at sprogcen-

tret ved en anderledes tilrettelæggelse af kursisternes undervisning poten-

tielt kunne få kursisten til at bestå modulerne ved anvendelse af færre ti-

mer og dermed også til en lavere pris.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 73. Indhold i kommunale kontrakter med sprogcentre, procent

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner gennemført i juni-august 2016.

De kommuner, der har fastsat mere overordnede og outputorienterede mål

for sprogcentret, for eksempel mål for gennemførelsesprocent eller kursi-

sternes gennemførelsestider, har generelt bedre mulighed for at indgå i

dialog med sprogcentret om løbende justering af tilrettelæggelsen af opga-

vevaretagelsen.

En fokusering af kommunernes mål for jobcentrene kan således fungere

som løftestang for etablering af mere fleksibilitet i kontrakterne og dermed

understøtte, at centrenes ressourceforbrug ikke anvendes på aktiviteter,

der ikke skaber værdi for kommunen.

6.3.6

Øgede incitamenter i afregningsmodeller

Stort set alle kommuner anvender en takstfinansieringsmodel, hvor sprog-

centret modtager 50 procent af taksten, når kursisten indskrives, og ydere-

ligere 50 procent, når kursisten har gennemført modulet.

Med henblik på at øge sprogcentrets incitament til at hæve gennemførel-

sesprocenten har få kommuner indført en kursistbonus, hvor hver bestået

kursist udløser en ekstrabetaling i form af en bonus for sprogcentret eller

anden form for resultataflønning, jf. figur 73. Det er disse kommuners erfa-

ring, at dette har bidraget til at øge gennemførelsesprocenten.

Dette initiativ understøtter den vedtagne fremtidige takstfinansiering af

danskuddannelserne, der følger en model, hvor 30 procent af taksten udbe-

tales ved indskrivning og de resterende 70 procent ved bestået modul.

I afdækningen af kommunernes udbudspraksis har Deloitte generelt identi-

ficeret meget få variationer af den gængse afregningsmodel. For eksempel

er der ingen kommuner, der anvender en afregningsmodel, hvor priserne i

sprogcentret aftager i forhold til mængden af kursister, der henvises til

sprogcentret, med henblik på at give sprogcentrene et incitament til at rea-

lisere stordriftsfordele.

6.3.7

Videndeling om takstniveauer

Endelig har flere kommuner peget på, at øget gennemsigtighed i forhold til

sprogcentrenes takstniveauer, gennemførelsesprocenter og kursisternes

resultater vil kunne bidrage til at give en bedre forståelse af produktiviteten

i de sprogcentre, kommunen anvender.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Med henblik på at understøtte videndeling på tværs af kommunerne kan det

overvejes at offentliggøre disse nøgletal, så den enkelte kommune løbende

kan forholde sig til prisniveauet og kvaliteten i det eller de sprogcentre,

kommunen anvender.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

7 Finansiering af

danskuddannelse til

voksne udlændinge

Kommunernes rådighedsbeløb under refusions-

lofterne for integrationsprogrammet og introduk-

tionsforløbet har et niveau, der indebærer, at

lofterne reelt ikke fungerer som styringsmeka-

nisme i forhold til kommunernes udgiftsniveau.

Den nuværende finansieringsmodel indebærer

tilmed et unødigt højt takstniveau for AD-

kursister.

Staten har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af finansieringsmo-

dellen for danskuddannelserne, herunder anvendelsen af start- og sluttak-

ster, timetakst, refusionsmodellen for kommunernes udgifter og budgetga-

rantien for kommunernes samlede udgifter.

I dette kapitel analyseres finansieringsmodellen for danskuddannelserne

med henblik på at belyse, hvordan ændringer i finansieringsmodellen kan

bidrage til at styrke kommunernes incitamenter til at indfri det identificere-

de effektiviseringspotentiale. Analysen viser, at staten kan iværksætte en

række tiltag med henblik på at styrke kommunernes incitamenter, jf. tabel

26.

Tabel 26. Tiltag med henblik på at indfri effektiviseringspotentialer

Tiltag

Tilpasning af takst for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til

omkostningsniveauet

Reduktion i rådighedslofter

Potentiale, mio. kr.

I det følgende gives først en introduktion til finansieringsmodellerne for

danskuddannelserne, hvorefter forskellige justeringer analyseres.

7.1

Finansieringsmodel for danskuddannelserne

Ordinær danskuddannelse finansieres via modultakster, der aftales mellem

kommune og udbyder. Der fastlægges en modultakst for hvert modul på de

ordinære danskuddannelser. Fra og med 1. juli 2016 opdeles modultaktsen

i en starttakst, der udgør 30 procent af den samlede modultakst, og en

sluttakst, der udgør 70 procent af den samlede modultakst. Forslaget for-

ventes imidlertid først at have fuld effekt i 2020, idet kommunerne typisk

indgår aftaler med sprogcentrene for en periode på op til fire år. Før 1. juli

2016 udgjorde start- og sluttaksterne hver 50 procent af den samlede mo-

dultakst.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

I henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. udbetales

starttaksten af den henvisende myndighed, når undervisningen i modulet

påbegyndes, mens sluttaksten betales, når målene for gennemførelse af

modulet er opnået, det vil sige, når kursisten har bestået den pågældende

modultest. Sluttaksten betales af den aktuelle bopælskommune på tids-

punktet for beståelse af modultest.

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning finansieres i modsætning til ordi-

nær danskundervisning ved en fast timetakst, der udbetales i rater efter 50

tilbudte lektioner. I henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge m.fl. udbetales taksten for det første undervisningsforløb, når kursi-

sten henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, mens de efter-

følgende undervisningsforløb udbetales ratevis, når udbyderen oplyser

kommunen om, at kursisten har påbegyndt et nyt undervisningsforløb. Den

afsluttende rate udbetales dog først, når kursisten har afsluttet det sidste

uddannelsesforløb, det vil sige har været berettiget til i alt 250 lektioner.

Timetaksten for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er centralt fastsat

i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og for-

handles således ikke mellem kommune og udbyder.

Staten finansierer kommunernes udgifter til danskuddannelse efter lov om

danskuddannelse til voksne udlændige m.fl., og udgifterne er omfattet af

budgetgarantien. Der ydes 50 procent refusion af kommunernes udgifter til

danskuddannelse og danskundervisning indenfor et driftsloft.

7.2

Sammenhæng mellem finansieringsmodel og sprogcentre-

nes opgavetilrettelæggelse

På trods af den finansieringsmæssige afgrænsning af ordinær danskuddan-

nelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning foregår den konkrete

undervisning af DU-kursister og AD-kursister som tidligere nævnt i udbredt

grad på de samme undervisningshold. Langt hovedparten af sprogcentrene

(95 procent) angiver således, at sprogcentrets AD-kursister deltager på

hold, hvor der også deltager ordinære DU-kursister.

Dette er særligt udbredt på DU2 og DU3, hvor der er et større overlap mel-

lem AD-kursisternes og DU-kursisternes kompetenceniveau. For disse to

uddannelser gælder det, at 26-30 procent af sprogcentrenes kursister på

DU2- og DU3-hold udgøres af AD-kursister.

Taksten ligger i 2016 på 100,45 kr. (2016 p/l).

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 74. Hvor stor en andel af kursisterne udgør AD-kursister på sprogcentre-

nes ordinære DU-hold (gennemsnit for sprogcentre)?

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016.

Finansieringsmodellen for danskuddannelse til voksne udlændinge har såle-

des begrænset betydning for sprogcentrenes holdsammensætning, og AD-

kursister modtager i høj grad danskundervisning sammen med DU-

kursister.

7.2.1

Konsekvenser af nuværende finansieringsmodel

Den nuværende finansieringsmodel for danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge har den konsekvens, at kommunerne betaler forskellige enhedspriser

per modtaget kursistlektion, afhængigt af hvilken danskuddannelse og hvil-

ket modul kursisten deltager på.

Figur 75. Gennemsnitlige kommunale udgifter per modtaget kursistlektion op-

delt på uddannelsestyper, kr. per time

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og egne beregninger.

For DU2 betaler kommunerne i gennemsnit 117 kr. for hver lektion, som

kursisterne modtager, mens enhedsprisen i gennemsnit er 138 kr. for DU1

og DU3. For AD-kursister er den gennemsnitlige pris 143 kr. per lektion,

kursisterne modtager.

Enhedspriserne er for DU1-3 udregnet med udgangspunkt i det gennemsnitlige

takstniveau for den enkelte uddannelse og det gennemsnitlige antal fremmødte lekti-

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Kommunerne betaler i gennemsnit cirka 23 procent mere per lektion, som

en AD-kursist modtager, end per lektion, en DU2-kursist modtager. Sam-

menholdt med at AD-kursister som nævnt i kapitel 3 og beskrevet yderlige-

re i forslag 8 i høj grad bliver undervist på de samme hold som DU2- og

DU3-kursister og dermed modtager den samme undervisning som disse

kursister, betaler kommunerne reelt en betydelig merpris for undervisnin-

gen af AD-kursister.

Indenfor rammerne af den nuværende finansieringsmodel har kommunerne

ikke mulighed for at forhandle afregningsprisen for AD-kursister med hen-

blik på at udligne denne forskel.

7.2.2

Meromkostninger ved AD-lektioner

På tværs af sprogcentrene kan cirka 18 procent af omkostningerne til gen-

nemførelse af danskundervisning af voksne udlændinge henføres til under-

visning af AD-kursister. Driftsomkostningerne per fremmødt kursistlektion

for AD-kursister kan dermed opgøres til cirka 116 kr.

Som det fremgår af nedenstående figur, er sprogcentrenes gennemsnitlige

indtægter per fremmødt kursistlektion for AD-kursister 24 procent højere

end de gennemsnitlige omkostninger.

Figur 76. Gennemsnitlige takstindtægter og omkostninger per fremmødt lektion

for AD-kursister

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sprogcentre gennemført i juni-august 2016

og egne beregninger.

oner, en kursist modtager per modul. Der er i beregningen taget højde for, at der

kun udbetales starttakst og ikke sluttakst for de kursister, der ikke gennemfører et

modul. For AD-kursister er enhedsprisen per fremmødt kursistlektion beregnet ved at

korrigere den lovregulerede takst med forventet fravær for AD-kursister. Denne kor-

rektion tager højde for, at kommunen betaler for de lektioner, som AD-kursisten er

berettiget til, og dermed også for de lektioner, hvor kursister ikke er mødt frem. Der

foreligger ikke præcise opgørelser over AD-kursisters fravær, og fraværet er derfor

estimeret med udgangspunkt i den gennemsnitlige fraværsprocent for DU1-3. Fra-

værsprocenten er estimeret til 30 procent.

Jf. ovenstående note omregnes der fra skemalagte lektioner til fremmødte lektio-

ner med en estimeret fraværsprocent på 30 procent for AD-kursister. Hermed bereg-

nes de faktiske omkostninger per fremmødt time og ikke per planlagt time. Omreg-

ningen afspejler, at de faktiske omkostninger per modtaget kursisttime overstiger

timetaksten. Idet sprogcentrene modtager betaling per planlagt kursisttime, er AD-

undervisningen ikke underfinansieret.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det økonomiske effektiviseringspotentiale, der er repræsenteret ved for-

skellen mellem enhedsomkostninger og takstniveau per fremmødt time, kan

realiseres ad to forskellige veje.

Potentialet kan realiseres ved at tilpasse den lovregulerede AD-takst til det

faktiske omkostningsniveau. Enhedsprisen for fremmødte AD-lektioner skal

reduceres med 18 procent for at balancere enhedsomkostningerne. En så-

dan reduktion svarer til, at den lovregulerede takst nedsættes til 82 kr. per

lektion.

En reduktion i taksten for arbejdsmarkedsrettet dansk reducerer de samle-

de udgifter til denne kursistgruppe med 18 procent, svarende til et økono-

misk besparelsespotentiale på i alt 67 mio. kr. (2015).

Tabel 30. Potentialer ved ændret finansiering

Nr. 15

Formål

Tilpasning af takst for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til omkost-

ningsniveauet

Formålet med forslaget er at reducere det offentliges udgifter til arbejdsmarkeds-

rettet dansk ved at tilpasse taksten til sprogcentrenes gennemsnitlige omkost-

ningsniveau for en AD-lektion.

Sprogcentrenes gennemsnitlige takst per fremmødt lektion er i dag cirka 25 pro-

cent højere end centrenes gennemsnitlige omkostninger. Dette provenu tilfalder i

dag sprogcentrene. Med henblik på at sikre sammenhæng mellem takst og om-

kostningsniveau foreslås det, at taksniveauet reduceres.

Justering af taksten for arbejdsmarkedsrettet dansk kan indbudgetteres på æn-

dringsforslag i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2017, med

henblik på at taksten for AD kan nedjusteres fra 1. januar 2017.

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

Faglige

Forslaget vurderes ikke at indebære negative faglige konsekvenser.

konsekvenser

Økonomiske

Det økonomiske potentiale ved en tilpasning af taksten for arbejdsmarkedsrettet

konsekvenser

dansk til sprogcentrenes gennemsnitlige omkostninger forbundet med at levere

en kursistlektion udgør 67 mio. kr.

Ovenstående potentiale kan endvidere realiseres ved at omlægge timetak-

sten til modulfinansiering.

Omlægning af timetakst for arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning til modultakstfinansiering

Et alternativ til at nedregulere taksten for arbejdsmarkedsrettet danskun-

dervisning er at omlægge arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til en

finansieringsmodel baseret på en modultakst efter samme principper som

for ordinær danskuddannelse.

Herved harmoniseres finansieringsmodellen

på tværs af danskuddannelserne.

På de ordinære danskuddannelser har der tidligere været centralt fastsatte

vejledende modultakster, der var retningsgivende for prissætningen i sekto-

ren. Ophævelsen af de centralt fastsatte takstniveauer frisatte prisdannel-

sen og bidrog til at realisere et betydeligt effektiviseringspotentiale i takst-

niveauerne for de ordinære danskuddannelser, jf. kapitel 4.

Ved at ophæve den centralt fastsatte takst for arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning vil kommunerne få mulighed for frit at forhandle prisniveauet

7.2.3

Baseret på kommunernes faktiske udgifter til arbejdsmarkedsrettet dansk i 2015

på i alt 370 mio. kr. (dst.dk).

En omlægning af finansieringsmodellen for arbejdsmarkedsrettet dansk vil ikke

som udgangspunkt ændre ved målgruppen eller ved målgruppens ret til undervis-

ning.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

for denne kursistgruppe. Det må forventes at bidrage til, at prisniveauet for

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning over tid vil tilnærme sig det fakti-

ske omkostningsniveau som følge af priskonkurrence, og at kommunerne

derigennem kan realisere dele af ovenstående økonomiske effektiviserings-

potentiale.

Omlægges finansieringen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til en

modultakstfinansiering, vil kommunerne skulle gå i dialog med udbydere

om fastsættelse af afregningsprisen for en AD-kursist. Som udgangspunkt

vil AD-kursister fortsat være berettiget til 250 lektioners danskundervis-

ning, men den enkelte kursist modtager i realiteten betydeligt mindre, hvil-

ket vil kunne indregnes i taksniveauet.

I 2015 blev AD-kursister i gennemsnit tildelt 160 lektioners danskundervis-

ning.

Dette svarer til, at AD-kursister i gennemsnit havde 112 fremmødte

lektioner.

Med en enhedsomkostning på cirka 116 kr. per fremmødt kur-

sistlektion, jf. ovenfor, svarer dette til et gennemsnitligt omkostningsniveau

på cirka 13.000 kr. per AD-forløb.

7.3

Statslig refusion af kommunernes udgifter til danskunder-

visning af voksne udlændinge

De kommunale udgifter til danskundervisning af voksne udlændinge er om-

fattet af budgetgarantien, og der ydes 50 procent statsrefusion af kommu-

nernes udgifter til danskundervisningen indenfor et driftsloft. Dette driftsloft

er fastlagt for henholdsvis kursister under integrationsprogrammet, der er

omfattet af integrationslovens kapitel 4, og kursister under introduktions-

forløb, der er omfattet af integrationslovens kapitel 4a, eller som modtager

danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning indgår ikke under rådighedslofterne. Driftslofterne om-

fatter udgifter til andre integrationsaktiviteter end blot danskundervisning.

I 2015 udgør rådighedsbeløbet under integrationsprogrammet 74.095 kr.

per helårsperson. Opgørelser viser, at i 2015 udnyttede blot fem kommuner

rådighedsloftet under integrationsprogrammet fuldt ud, og i gennemsnit

udnytter kommunerne blot 67 procent af det samlede rådighedsloft under

integrationsprogrammet.

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

Jf. ovenstående note omregnes der fra skemalagte lektioner til fremmødte lektio-

ner med en estimeret fraværsprocent på 30 procent for AD-kursister.

Baseret på data udleveret og godkendt af UIBM.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 77. Kommunernes udnyttelsesgrad af refusionsloftet under integrations-

programmet

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Kommuner

Udnyttet udgiftsloft

100 %

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data udleveret og godkendt af UIBM.

Tilsvarende billede tegner sig for udnyttelse af refusionsloftet under intro-

duktionsforløb, hvor blot to kommuner i 2015 udnyttede refusionsloftet

fuldt ud. I 2015 udnyttede kommunerne i gennemsnit 45 procent af refusi-

onsloftet under introduktionsforløbet.

Figur 78. Kommunernes udnyttelsesgrad af refusionsloftet under introduktions-

forløb

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Kommuner

Udnyttet udgiftsloft

100 %

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data udleveret og godkendt af UIBM.

Ovenstående analyser viser, at kommunerne i gennemsnit kan øge udgifts-

niveauet med 85 procent uden at overskride de nuværende refusionslofter.

Dermed bliver det tydeligt, at de nuværende refusionslofter ikke giver

kommunerne incitament til at reducere omkostningerne til danskundervis-

ning af voksne udlændinge og dermed ikke fungerer som effektiv styrings-

mekanisme i forhold til kommunernes udgifter til danskundervisning af

voksne udlændinge.

Hvis refusionslofterne i 2015 skulle have været tilpasset kommunernes fak-

tisk afholdte udgifter, skulle rådighedsbeløbet per helårsperson have været

fastsat til 47.225 kr. for integrationsprogrammet og 18.988 kr. for introduk-

Baseret på data udleveret og godkendt af UIBM.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

tionsforløbet.

Dette niveau ville dog overordnet set tillade kommunerne at

afholde de samlede faktiske udgifter under rådighedslofterne og vil derfor

kun i begrænset omfang give kommunerne incitament til at realisere de

effektiviseringspotentialer, der er identificeret i sektoren.

De akkumulerede effektiviseringspotentialer, der er identificeret i de forrige

analyser, udgør cirka 220-460 mio. kr. (henholdsvis lavt og højt estimat).

Hvis dette effektiviseringspotentiale fordeles med udgangspunkt i kommu-

nernes faktiske udgifter til danskundervisning for voksne udlændinge, kan

effektiviseringspotentialer på i alt 109-235 mio. kr. henføres til de kursister,

der hører under integrationsprogrammet, og 56-121 mio. kr. kan henføres

til de kursister, der hører under introduktionsforløbet.

De resterende ef-

fektiviseringspotentialer kan henføres til arbejdsmarkedsrettet danskunder-

visning, der ikke er omfattet af refusionslofterne.

Hvis refusionslofterne reduceres med disse effektiviseringspotentialer, styr-

kes kommunernes incitament til at realisere de identificerede økonomiske

potentialer. Dette vil kræve, at rådighedsbeløbet per helårsperson reduce-

res med yderligere 4.523-9.721 kr. for integrationsprogrammet og 2.728-

5.862 for introduktionsforløbet.

Figur 79. Korrektion af rådighedsbeløb for 2015 – integrationsprogram

74.095

26.870

4.523 - 9.721

37.504 - 42.702

Rådighedsbeløb 2015

Tilpasning til faktisk

omkostningsniveau 2015

Effektiviseringseffekt

Korrigeret

rådighedsbeløb

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data udleveret og godkendt af UIBM.

Baseret på data udleveret og godkendt af UIBM.

Baseret på udtræk fra dst.dk.

For integrationsprogrammet er effektiviseringspotentialet 109-235 mio. kr., og

antallet af helårspersoner i 2015 var 24.123. For introduktionsforløbet er effektivise-

ringspotentialet 56-121 mio. kr., og antallet af helårspersoner var 20.676 i 2015.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 80. Korrektion af rådighedsbeløb for 2015 – introduktionsforløb

50.750

31.762

2.728 – 5.862

13.126 - 16.260

Rådighedsbeløb 2015

Tilpasning til faktisk

omkostningsniveau 2015

Effektiviseringseffekt

Korrigeret

rådighedsbeløb

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data udleveret og godkendt af UIBM.

Et rådighedsbeløb per helårsperson, der tager højde for de effektiviserings-

potentialer, der er identificeret, vil udgøre 37.504-42.702 kr. for kursister

under integrationsprogrammet og 13.126-16.260 for kursister under intro-

duktionsforløbet.

De korrigerede rådighedsbeløb, der er illustreret i ovenstående figurer, er

således udtryk for et rådighedsbeløb per helårsperson, der vil give kommu-

nerne et økonomisk incitament til at realisere de effektiviseringspotentialer,

der er identificeret i danskuddannelsessektoren. Der tages i disse korrektio-

ner dog ikke højde for, om omkostningsniveauet for de øvrige integrations-

aktiviteter, der også er dækket af refusionslofterne, er fastsat korrekt.

Hvis det korrigerede rådighedsbeløb for personer under integrationspro-

grammet havde været anvendt i 2015, ville 60-75 procent af kommunerne

ikke kunne have afholdt deres samlede udgifter indenfor refusionsloftet.

Figur 81. Kommunale udgifters andel af et reduceret refusionsloft for integrati-

onsprogrammet, 2015

400

350

300

250

200

150

100

Kommuner

Højt estimat for effektiviseringspotentiale

Lavt estimat for effektiviseringspotentiale

100 %

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data udleveret og godkendt af UIBM.

Tilsvarende ville 73-88 procent af kommunerne ikke kunne have afholdt

deres udgifter til personer under introduktionsforløbet, hvis det korrigerede

rådighedsbeløb havde været anvendt i 2015.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Figur 82. Kommunale udgifters andel af et reduceret refusionsloft for introdukti-

onsforløbet, 2015

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Kommuner

Højt estimat for effektiviseringspotentiale

Lavt estimat for effektiviseringspotentiale

100 %

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data udleveret og godkendt af UIBM.

Disse kommuner vil dog have mulighed for at nedbringe udgifterne ved at

effektivisere tilrettelæggelsen af danskuddannelserne.

Med udgangspunkt i ovenstående analyse er der opstillet et forslag til re-

duktion af rådighedslofterne.

Nr. 16

Formål

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

Reduktion i rådighedslofter

Formålet med forslaget er at styrke kommunernes incitament til at realisere poten-

tialerne ved effektivisering af danskuddannelserne.

Rådighedslofterne har i dag et niveau, der indebærer, at de ikke fungerer som

effektiv styringsmekanisme overfor kommunerne, herunder i forhold til løbende at

realisere effektiviseringer på tværs af danskuddannelserne.

Der indføres korrigerede rådighedsbeløb for integrationsprogrammet og introduk-

tionsforløbet, så lofterne tilpasses kommunernes gennemsnitlige omkostningsni-

veau efter implementering af effektiviseringer.

Faglige

Forslaget vurderes ikke at indebære negative konsekvenser for kursisternes gen-

konsekvenser

nemførelsesprocenter.

Økonomiske

Det økonomiske potentiale ved tilpasning af rådighedsbeløbet til det faktiske om-

konsekvenser

kostningsniveau efter implementering af effektiviseringer udgør 150-390 mio. kr.

7.3.1

Korrektion af refusionsprocenten for kommunale udgifter

under integrationsprogrammet og introduktionsforløbet

Et alternativ– eller supplement – til at regulere rådighedsbeløbene for hel-

årspersoner under integrationsprogrammet og introduktionsforløbet, og

derigennem kommunernes rådighedslofter, er at regulere refusionsprocen-

ten for kommunale udgifter under refusionslofterne.

Hvis refusionsprocenten reduceres, vil det have den effekt, at alle kommu-

ner, uanset om deres udgifter ligger under eller over refusionsloftet, vil få

refunderet en lavere andel af de afholdte udgifter til danskuddannelse til

voksne udlændinge.

Ved at reducere refusionsprocenten får kommunerne et økonomisk incita-

ment til at reducere deres omkostninger til danskuddannelse og derigen-

nem bidrage til at realisere det identificere effektiviseringspotentiale.

100

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

I 2015 fik kommunerne i alt refunderet 553 mio. kr. under refusionsloftet

for integrationsprogrammet og 194 mio. kr. under refusionsloftet for intro-

duktionsforløbet.

Som beskrevet ovenfor, er der identificeret effektivise-

ringspotentialer i danskundervisningssektoren på cirka 220-460 mio. kr.

(2015), hvoraf 109-235 mio. kr. kan henføres til de kursister, der hører

under integrationsprogrammet, og 56-121 mio. kr. kan henføres til de kur-

sister, der hører under introduktionsforløbet.

Hvis det samlede refusionsbeløb reduceres med et beløb svarende til effek-

tiviseringspotentialerne, vil det svare til, at det samlede korrigerede refusi-

onsbeløb for integrationsprogrammet skal reduceres til 318-444 mio. kr.

(2015), mens refusionsbeløbet for introduktionsforløbet skal reduceres til

73-138 mio. kr. Dette svarer til en effektiv refusionsprocent for udgifter

afholdt under integrationsprogrammet på 28-39 procent og for udgifter

afholdt under introduktionsforløbet på 19-35 procent.

Konsekvenserne for de offentlige udgifter af at regulere i

refusionslofter og refusionsprocent

Som det fremgår ovenfor, kan en korrektion af refusionslofterne og/eller af

refusionsprocenten give kommunerne et økonomisk incitament til at bidrage

til realiseringen af de effektiviseringspotentialer, der er identificeret i dansk-

undervisningssektoren. Såvel en nedsættelse af refusionslofterne som af

refusionsprocenten vil have den konsekvens, at den enkelte kommune vil få

refunderet en mindre andel af de samlede udgifter til danskundervisning af

voksne udlændinge, og vil dermed give kommunen et øget incitament til at

nedbringe disse omkostninger.

Udgifterne til danskuddannelse til voksne udlændinge er dog omfattet af

budgetgarantien, hvilket betyder, at staten refunderer 100 procent af de

kommunale udgifter på området, enten via direkte refusion til den enkelte

kommune eller via budgetgarantien, der udmøntes via bloktilskuddet.

En reduktion i refusionsloftet og/eller i refusionsprocenten vil derfor udeluk-

kende føre til lavere offentlige udgifter, hvis den lavere statsrefusion til den

enkelte kommune har en adfærdsmæssig effekt. Dette kunne for eksempel

være, at kommunerne forhandler lavere priser med udbydere eller iværk-

sætter tiltag til at reducere aktivitetsniveauet. Hvis ikke dette er tilfældet,

vil effekten udelukkende være en kommunal omfordeling fra direkte refusi-

on til den enkelte kommune til indirekte refusion via bloktilskuddet.

Nedsættes rådighedsbeløbet per helårsperson, vil det give et økonomisk

incitament til de kommuner, der har et gennemsnitligt udgiftsniveau per

helårsperson, der er højere end rådighedsbeløbet. Omvendt vil der ikke

være en incitamentseffekt for de kommuner, der har et gennemsnitligt ud-

giftsniveau, der er lavere end rådighedsbeløbene. Kommuner, der har lave

enhedsomkostninger til danskuddannelse af voksne udlændinge, for ek-

sempel som følge af, at de har effektiviseret på området, vil således ikke

blive berørt at et lavere rådighedsloft, mens de kommuner, der endnu ikke

har nedbragt deres enhedsomkostninger, vil få et incitament til at effektivi-

sere. Samtidig vil en korrektion af rådighedsbeløbet og dermed fastlæggel-

sen af et effektivt refusionsloft sende et centralt politisk signal til kommu-

nerne om, hvad der anerkendes som et acceptabelt udgiftsniveau.

En reduktion i refusionsprocenten vil derimod give et universelt incitament

til at nedbringe udgifterne til danskuddannelse af voksne udlændinge på

7.3.2

Baseret på data udleveret og godkendt af UIBM.

101

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

tværs af kommunerne. En reduktion i refusionsprocenten vil ramme alle

kommuner, uanset om kommunernes udgifter ligger over eller under refusi-

onslofterne. Dermed vil de kommuner, der allerede har effektiviseret og

realiseret lave enhedsomkostninger, have det samme incitament til at opnå

yderligere effektiviseringer som de kommuner, der har høje enhedsomkost-

ninger.

Ingen statslig refusion af kommunale udgifter til S-

kursister

De kommunale udgifter til S-kursister udgør cirka 26 procent af de samlede

kommunale udgifter til danskuddannelse af voksne udlændinge, svarende til

cirka 414 mio. kr. (2015).

En ændring i den statslige refusion for denne

kursistgruppe vil derfor have en stor betydning for den samlede refusion,

som kommunerne modtager fra staten.

Hvis den statslige refusion af kommunale udgifter til S-kursister fjernes, vil

det give kommunerne et stærkt økonomisk incitament til at reducere udgif-

terne til denne gruppe. Dette kan kommunerne opnå ved for eksempel at

gå i dialog med udbydere om afregningspriserne for denne gruppe eller ved

at iværksætte tiltag, der kan reducere aktivitetsniveauet. I den forbindelse

er det væsentligt at bemærke, at S-kursister er berettiget til danskunder-

visning, men at det er et frivilligt tilbud for denne kursistgruppe.

Kommunerne modtog i 2015 i alt 194 mio. kr. i statslig refusion for perso-

ner under integrationsforløb, svarende til 26 procent af den samlede refusi-

on, som kommunerne modtog for personer under henholdsvis integrations-

programmet og introduktionsforløbet.

Konsekvensen for de offentlige udgifter af at fjerne refusionen på de kom-

munale udgifter til S-kursister afhænger dog af, i hvilket omfang kommu-

nerne ændrer adfærd overfor denne kursistgruppe, jf. ovenstående kapitel.

7.3.3

Baseret på de kommunale regnskabstal, jf. dst.dk.

102

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

8 Realisering af for-

slag og potentialer

På tværs af de forudgående analyser af danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge er der identificeret konkrete forslag med henblik på at opnå øget pro-

gression, herunder at flygtninge og familiesammenførte udlændinge kan

komme hurtigt i arbejde.

Endvidere er der anvist løftestænger til effektivisering af sprogcentrenes

drift, øget konkurrenceudsættelse i kommunerne og styrkede incitamenter

til effektivisering i sektoren. Oversigt over forslagene og kvalitative og øko-

nomiske gevinster fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 31. Forslag/løftestænger og potentialer

Forslag

Virksomhedsforlagt og -organiseret dansk-

undervisning

Information til store virksomheder, der oplyser

Forbedrede muligheder for øget virksomhedsfor-

om samarbejde og muligheder for tilrettelæggelse lagt undervisning gennem øget viden.

af danskundervisningen på virksomhederne,

herunder brug af sprogmentor.

Etablering af praktikernetværk, der kan styrke og

inspirere kommunerne i samarbejdet med sprog-

skoler og virksomheder.

Fremrykning af de mundtlige færdigheder til

starten af uddannelsen, så kurister, der for ek-

sempel i forbindelse med virksomhedspraktik

hurtigere tilegner sig mundtlige færdigheder, ikke

fastholdes på de første moduler.

Styrkede muligheder for virksomhedsorganiseret

danskundervisning – en model, der begrænser

kravene til virksomhederne i forhold til selv at

organisere danskundervisning.

Styrkelse af den kommunale opgavevaretagelse.

Mere effektiv danskundervisning.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus i uddannelsen.

Mere fleksibel tilrettelæggelse.

Mere effektiv danskundervisning.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus i uddannelsen.

Kvalitative gevinster

Økonomiske

konsekvenser

Forbedrede muligheder for øget virksomhedsor-

ganiseret undervisning gennem forenkling af

kravene.

Effektiv tilrettelæggelse med fokus på pro-

gression

Begrænsning af det ugentlige antal undervis-

ningslektioner og tilpasning af rådighedsbeløbet.

Mere fleksibel tilrettelæggelse.

Mere effektiv danskundervisning.

Styrket økonomisk incitament for kommunerne

ved reduktion af rådighedsloftet.

Mere effektiv danskundervisning.

Styrket incitament for den enkelte til at begrænse

den tid, det tager at gennemføre uddannelsen.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus tidligt i uddan-

nelsen.

Tættere kobling med danskundervisning og virk-

somhedsrettet indsats og beskæftigelse.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus tidligt i uddan-

nelsen.

Tættere kobling med danskundervisning og virk-

somhedsrettet indsats og beskæftigelse.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus i uddannelsen.

Tættere kobling med danskundervisning og virk-

somhedsrettet indsats og beskæftigelse.

123 mio. kr.

Et klippekort til danskuddannelse, der afgrænser

den enkeltes adgang til gratis undervisning.

Fælles undervisningsmål med et styrket beskæf-

tigelsesfokus for alle kursister i starten af dansk-

uddannelsen.

En fælles organisering af de tre danskuddannelser

og arbejdsmarkedsrettet dansk på de to første

moduler. Det betyder bortfald af arbejdsmarkeds-

rettet danskundervisning.

Et mere beskæftigelsesrettet fokus i indholdet i

modultestmaterialet.

***

67 mio. kr.

103

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Forslag

10.

Adgang til at etablere hold på tværs af alle tre

danskuddannelser.

Mere fleksibel brug af underviserkompetencer –

bortfald af krav om tillægsuddannelse.

Kvalitative gevinster

Mere fleksibel tilrettelæggelse.

Mere effektiv danskundervisning.

Mere fleksibel tilrettelæggelse.

Mere effektiv danskundervisning.

Styrket beskæftigelsesrettet fokus i uddannelsen.

Økonomiske

konsekvenser

86 mio. kr.

11.

55 mio. kr.

Tilpasning af kursistgruppe

12.

Egenbetaling for udenlandske studerende og au

pair-personer.

Au pair-personer og udenlandske studerende vil

ikke længere have ret til offentligt finansieret

danskuddannelse, hvilket forventes at nedbringe

omkostningerne.

[31] mio. kr.

13.

Egenbetaling for modul 6 på DU3.

7 mio. kr.

Øget konkurrenceudsættelse

14.

Aftale om eller tvungen konkurrenceudsættelse.

60 mio. kr.

Ændret finansiering

15.

16.

Tilpasning af takst for arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning til omkostningsniveauet.

Reduktion i rådighedslofter.

67 mio. kr.

150 – 390 mio. kr.

Samlet omkostningsbase for danskuddannelse til voksne udlændinge

Nettopotentiale ved implementering af alle forslag

1.523 mio. kr.

220 – 460 mio. kr.

* I det omfang udgifter til forslaget ikke kan afholdes indenfor nuværende ramme, vil forslaget medføre merudgifter. Der

henvises til afsnit 2.1.4 for vurdering af de økonomiske konsekvenser.

** Med nuværende takstniveauer indebærer forslaget en meromkostning per kursist på 9 procent. Ved reduceret takstniveau

for AD som beregnet i forslag 15 indebærer forslaget en mindreomkostning på 11 procent per kursist.

*** Der henvises til afsnit 3.1.5 for vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget.

8.1

Realisering af forslag og potentialer

De nuværende regler og finansieringsmodellen for danskuddannelserne

indebærer, at realisering af forslagene og potentialerne kræver handling på

statsligt niveau, i kommunerne og i sprogcentrene. I det følgende præsen-

teres de handlemuligheder, de enkelte aktører har for at øge progressionen

og effektiviteten i sektoren.

8.1.1

Statslige initiativer til indfrielse af potentialer

Ved ændringer af regler vedrørende tilrettelæggelse af danskuddannelserne

til voksne udlændinge og tilpasninger i finansieringsmodellen for sektoren

kan staten skabe rammer for øget progression for kursisterne og styrkede

incitamenter for kommunerne til realisering af effektiviseringsgevinsterne.

Initiativerne indebærer primært et øget beskæftigelsesrettet fokus i under-

visning og test, mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen omkring

beskæftigelse og aktiveringsindsatser for kursisterne og øget fleksibilitet for

sprogcentrene. Hertil kommer reduktion af rådighedsloftet og omlægning af

finansieringen for AD med henblik på at øge kommunernes fokus på udgif-

terne til danskundervisning og inciment til at indfri effektiviseringspotentia-

lerne.

104

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Af tabel 28 fremgår de initiativer, som staten vil skulle implementere for at

opnå disse forbedringer.

Tabel 28. Statslige initiativer til forbedring af danskuddannelserne

Initiativer med kvalita-

tive effekter

Klippekort til danskuddan-

nelse

Fremrykning af de mundtli-

ge færdigheder

Mere beskæftigelsesrettet

fokus i modultest

Initiativer med kvalita-

tive og økonomiske

effekter

Styrkede muligheder for

virksomhedsorganiseret

danskundervisning

Initiativer med økono-

miske effekter

Reduktion i rådighedsloft

Begrænsning af det ugentli- Omlægning af AD-

ge antal undervisningslekti- finansiering til modultakst

oner

Styrket beskæftigelsesfokus Egenbetaling for udvalgte

med fælles mål for alle

kursistgrupper

Adgang til at etablere hold

på tværs

Mere fleksibel brug af un-

derviserkompetencer

Digitalisering af test og

prøver

Kommunale initiativer til indfrielse af forslag og potentia-

ler

Kommunerne har fortsat ansvaret for danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge og hermed for at sætte rammerne for sprogcentrenes varetagelse af

danskundervisningen i den enkelte kommune.

Ved ændringer af regulering og finansieringsmodellen for danskuddannel-

serne har kommunerne ansvaret for gennem driftsaftaler med sprogcentre-

ne at understøtte, at hensigten med de ændringer, der er foretaget fra

statslig side, implementeres i sprogcentrene.

Konklusionen fra analysen af kommunernes konkurrenceudsættelse påpe-

ger, at øget og mere effektiv konkurrenceudsættelse i kommunerne skaber

gode forudsætninger for at indfri forslagene og potentialerne. Kommuner-

nes primære opgave med at opnå forbedringer i sektoren vil således være

at sikre øget og mere effektiv konkurrenceudsættelse på tværs af kommu-

nerne, jf. tabel 29.

Tabel 29. Kommunale initiativer til forbedring af danskuddannelserne

Initiativer med

kvalitative effekter

Initiativer med kvalitative

og økonomiske effekter

•

Øget konkurrenceudsættelse

•

Effektiv konkurrenceudsættel-

•

Understøttelse af lokal kon-

kurrence

•

Løbende dialog med leveran-

dør

•

Fokuserede kontraktmål

•

Øgede incitamenter i afreg-

ningsmodeller

8.1.2

Initiativer med

økonomiske effekter

•

Samarbejde om konkur-

renceudsættelse

•

Markedsdialog

•

Videndeling om takstni-

veauer

105

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Initiativer til indfrielse af forslag og potentialer i sprog-

centrenes drift

Hvor det er kommunernes opgave gennem driftsaftaler at fastsætte ram-

mer for sprogcentrene, der understøtter, at forslag og potentialer imple-

menteres, har sprogcentrene ansvaret for den konkrete udmøntning i

sprogcentrenes drift. Det er sprogcentrene, der konkret skal udmønte, at

undervisningen tilrettelægges mere fleksibelt i forhold til kursisternes be-

skæftigelse og aktiveringsindsatser, at underviserne opnår øget undervis-

ningstid, at kursisterne modtager færre lektioner, at arealudnyttelsen opti-

meres, at holdstørrelserne øges mv.

De tiltag, sprogcentrene skal implementere for at forbedre danskuddannel-

serne, fremgår af tabel 30.

Tabel 30. Initiativer til forbedring af danskuddannelserne i sprogcentrene

Initiativer med

kvalitative effekter

Initiativer med kvalitative Initiativer med

og økonomiske effekter

økonomiske effekter

Harmonisering af holdstørrel-

ser

Reduktion i antal kursisttimer

Øget undervisningsprocent

for undervisere

Optimeret arealudnyttelse

8.1.3

8.1.4

Implementeringshorisont

Fuld implementering af forslag og potentialer vil strække sig over en 4-5-

årig tidshorisont, da kommunernes driftsaftaler med sprogcentrene typisk

gælder for en 4-5-årig periode.

I det følgende gennemgås implementeringshorisonten for forslagene. Der er

generelt anvendt den forudsætning, at en eventuel ændring af danskud-

dannelsesloven kan træde i kraft 1. januar 2018.

Forslag med kort implementeringshorisont

Fire forslag vil kunne implementeres og have fuld effekt indenfor en kort

tidshorisont efter ikrafttrædelse af eventuelle lovændringer:

1. Tilpasning af takst for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til om-

kostningsniveau:

Tilpasning af taksten for arbejdsmarkedsrettet dansk

forudsætter lovændring.

2. Et styrket beskæftigelsesfokus med fælles mål for alle:

Indebærer æn-

dringer i lov om danskuddannelse.

3. Fremrykning af mundtlige færdigheder:

Forslaget indebærer formule-

ring af og kommunikation om justerede mål for modultest. Forslaget

kan imidlertid udmøntes ved bekendtgørelse.

4. Adgang til at etablere hold på tværs:

Forslaget indebærer ændringer i

lov om danskuddannelse. Herefter vil sprogcentrene imidlertid have

mulighed for øjeblikkeligt at justere holdsammensætninger.

Forslag med mellemlang implementeringshorisont

12 forslag og potentialer kræver ændringer i lovgivning eller bekendtgørel-

ser eller ændringer i kommunale driftsaftaler og kontrakter med sprogcen-

trene, der indebærer en implementeringshorisont på 2-4 år:

1. Styrkede muligheder for virksomhedsorganiseret danskundervisning:

Forslaget indebærer ændringer i lov om danskuddannelse. Herefter vil

der skulle udarbejdes en model for delaftaler med virksomheder og

iværksættes en implementeringsindsats i kommunerne

106

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2. Begrænsning af det ugentlige antal kursistlektioner:

Forslaget indebæ-

rer ændringer i lov om danskuddannelse. Herefter vil en række kom-

muner skulle indgå nye driftsaftaler med sprogcentre. Kommunernes

driftsaftaler med sprogcentrene løber typisk over en 3-4-årig periode.

3. Et klippekort til danskuddannelse:

Forslaget indebærer ændringer i lov

om danskuddannelse. Herefter vil der skulle udarbejdes en konkret mo-

del for klippekortet, der kan udmøntes ved bekendtgørelse, og eventu-

elt et it-system til administration og styring af klippekortsystemet.

4. Et mere beskæftigelsesrettet fokus i modultest:

Forslaget indebærer en

bekendtgørelsesændring. Herefter vil samtlige modultest skulle tilpas-

ses, og sprogcentre skal informeres om ændrede undervisningsmål.

5. Harmonisering af holdstørrelser:

Forudsætningen for implementering af

forslaget er, at kommunerne indarbejder krav til holdstørrelser i drifts-

aftaler med sprogcentrene. Kommunernes driftsaftaler med sprogcen-

trene løber typisk over en 3-4-årig periode.

6. Reduktion i antal kursisttimer:

Forudsætter formentlig, at der indsættes

en ny bestemmelse i danskuddannelsesloven. Forudsætningen for im-

plementering af forslaget er, at kommunerne indarbejder krav om re-

duktion i antallet af kursisttimer i driftsaftaler med sprogcentrene.

Kommunernes driftsaftaler og kontrakter med sprogcentrene løber ty-

pisk over en 3-4-årig periode.

7. Tilpasning af lønudgifter til undervisere:

Realisering af forslaget kan

primært ske ved øget konkurrence mellem sprogcentrene, herunder

øget konkurrenceudsættelse på tværs af kommunerne. Kommunernes

driftsaftaler og kontrakter med sprogcentrene løber typisk over en 3-4-

årig periode.

8. Øget undervisningsprocent:

Forudsætningen for implementering af for-

slaget er, at kommunerne indarbejder krav om undervisningsprocenter i

driftsaftaler med sprogcentrene. Kommunernes driftsaftaler med sprog-

centrene løber typisk over en 3-4-årig periode.

9. Digitalisering af test og prøver:

Forslaget forudsætter gennemførelse af

foranalyse og udarbejdelse af konkret businesscase for prøvesystem.

Herefter skal der afsættes tid til udvikling, idriftsættelse og implemen-

tering. Det er Deloittes vurdering, at forslaget vil kunne implementeres

indenfor en tidshorisont på 2-3 år.

10. Optimeret arealudnyttelse:

Realisering af forslaget kan primært ske ved

øget konkurrence mellem sprogcentrene, herunder øget konkurrence-

udsættelse på tværs af kommunerne. Kommunernes driftsaftaler med

sprogcentrene løber typisk over en 3-4-årig periode.

11. Øget konkurrenceudsættelse:

Kommuner, der ikke har konkurrenceud-

sat danskuddannelsesopgaven, vil kunne forberede og gennemføre ud-

bud og have en ny kontrakt på plads indenfor et år. Takstreduktionen

vil således allerede kunne forventes indenfor en 2-årig periode.

12. Reduktion i rådighedsloft:

Rådighedsloftet fremgår af finansloven og

kræver lovændring. Set i sammenhæng med, at kommunernes mulig-

hed for at reducere takstniveauer (og hermed udgifterne) afhænger af

kommunernes driftsaftaler og kontrakter med sprogcentrene, vurderes

reduktionen at skulle indfases over en 4-årig periode.

Forslag med lang implementeringshorisont

Tre forslag indebærer en implementeringshorisont på fem år eller mere:

Fokusering af kursistgruppen:

Forslaget indebærer ændringer i lov om

danskuddannelse. Det forudsættes, at kursister, der allerede modtager

danskuddannelse, ikke omfattes af loven, så loven kun gælder for ny-

ankommne kursister. De kursister, der allerede modtager danskuddan-

nelse, har ret til danskuddannelse i fem år, hvorfor forslaget først vil

107

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

være fuldt indfaset over en 5-årig periode efter ikrafttrædelse af even-

tuelle lovændringer.

Mere fleksibel brug af underviserkompetencer:

Forslaget indebærer

bekendtgørelsesændringer. Det antages, at sprogcentrene primært vil

gøre brug af de nye muligheder ved nyansættelser, herunder at imple-

menteringshorisonten afhænger af personaleomsætningen på sprogcen-

trene. Forslaget forventes derfor at have en relativt lang tidshorisont.

3. Ingen statslig refusion for S-kursister:

Forslaget indebærer ændringer i

lov om danskuddannelse. S-kursister vil dog fortsat have ret til dansk-

uddannelse. Indfasningstaksten vil således afhænge af, i hvilket omfang

kommunerne ændrer adfærd overfor denne kursistgruppe. Forslaget

forventes derfor at indebære en relativt lang implementeringshorisont.

108

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

9 Bilag 1

I dette bilag er alle de fremsatte forslag opstillet og beskrevet.

Tabel 32. Forslag 1

Nr. 1

Formål

Information om samarbejde og tilrettelæggelse af danskundervisningen

på virksomhederne

Formålet med forslaget er at formidle viden til større virksomheder om, hvordan

samarbejdet om danskundervisning mellem kommunen, sprogcentret og virksom-

heden kan foregå, og hvilke muligheder der er for at tilrettelægge virksomhedsfor-

lagt undervisning.

Begrundelse

Analysen viser, at virksomhederne lægger vægt på samarbejde om danskunder-

for forslaget

visningen. Forslaget er et håndtag til at understøtte samarbejdet mellem sprog-

centre, kommuner og virksomheder.

Beskrivelse

Det foreslås, at der udarbejdes et centralt udviklet informationsmateriale, som

kommunerne kan anvende til at sikre, at virksomhederne informeres om, hvilke

muligheder og gevinster der er ved at samarbejde om danskundervisningen og

integrationsindsatsen.

Informationsmaterialet skal give virksomhederne faktuel viden om danskunder-

visningen, hvordan samarbejdet kan foregå, hvad virksomheden selv kan gøre,

hvornår virksomhedsforlagt danskundervisning er en god ide, og hvordan under-

visningen kan tilrettelægges og understøtte den virksomhedsrettede indsats, og

hvilke gevinster der er for både virksomhed og medarbejdere. Informationsmate-

riale kan indeholde eksempler på, hvordan den sproglige indlæring kan understøt-

tes i hverdagen på virksomheden, for eksempel ved brug af sprogmento-

rer/sprogmakkere og kollektiv stilladsering.

Det er vigtigt, at informationsmaterialet indeholder kommunallokale informationer,

fx kontaktperson mv., som virksomhederne kan henvende sig direkte til.

Faglige

Forslaget medfører ikke direkte faglige konsekvenser for den enkelte kursist.

konsekvenser

Forslaget forventes indirekte at understøtte et mere erhvervsrettet indhold i un-

dervisningen til gavn for kursisterne og et udbygget virksomhedssamarbejde om

danskundervisningen mellem kommuner, sprogcentre og virksomhederne.

Økonomiske

I det omfang udarbejdelse af informationsmateriale vedrørende danskuddannelse

konsekvenser

er del af Udlændinge-, Integrations og Boligministeriets almindelige virksomhed,

indebærer forslaget ikke budgeteffekter. Det skønnes dog, at der skal afsættes en

ramme (1,0-1,5 mio. kr.) til udvikling og formidling af materialet.

Tabel 33. Forslag 2

Nr. 2

Formål

Etablering af tværkommunale netværk

Formålet med forslaget er at understøtte en øget deling af viden og erfaring til

fælles inspiration mellem kommuner om god praksis i forhold til tilrettelæggelse af

virksomhedsforlagt undervisning og generelt bedre samspil mellem integrations-

indsatsen og danskundervisningen.

Begrundelse

Analysen viser, at virksomhederne lægger vægt på samarbejde om dansk-

for forslaget

undervisningen. Forslaget er et håndtag til at understøtte et mere professionalise-

ret samarbejde mellem sprogcentre, kommuner og virksomheder, hvor kommu-

nerne er driver og initiativtager.

Beskrivelse

Det foreslås, at der etableres et tværkommunalt netværk, fx i regionalt regi, hvor

kommunale praktikere kan mødes og drøfte og dele erfaring og viden om virk-

somhedsforlagt undervisning, samarbejdet med virksomhederne og sprogcentre-

ne om parallelle forløb mv.

Netværkene skal give de enkelte kommunale medarbejdere et fagligt sparring-

miljø, som kan være svært at skabe i kommuner, hvor danskundervisnings-

området ikke fylder meget og måske kun er placeret ved én medarbejder. Den

faglige sparring på tværs af kommunerne kan understøtte et øget fokus på at

udvikle virksomhedssamarbejdet i den enkelte kommune på danskundervisnings-

området.

De tværkommunale netværk kan indlejres og drives i regi af eksisterende net-

værk, der for eksempel allerede drives i regi af KL eller arbejdsmarkeds-

109

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Nr. 2

Etablering af tværkommunale netværk

kontorerne i SIRI.

Faglige

Forslaget medfører ikke direkte faglige konsekvenser for den enkelte kursist.

konsekvenser

Forslaget forventes indirekte at understøtte kommunernes varetagelse af dansk-

undervisningsområdet og bidrage til at udvide virksomhedssamarbejdet om

danskundervisningen mellem kommuner, sprogcentre og virksomhederne.

Økonomiske

I det omfang netværkene kan drives indenfor KL’s eller Udlændinge-, Integrati-

konsekvenser

ons- og Boligministeriets almindelige virksomhed, indebærer forslaget ikke mer-

udgifter.

Tabel 34. Forslag 3

Nr. 3

Formål

Begrundelse

for forslaget

Fremrykning af de mundtlige færdigheder

Formålet med forslaget er at sikre, at kursister hurtigt bliver i stand til at være på

en arbejdsplads.

Interview med kommuner og sprogcentre viser, at en af gevinsterne ved virk-

somhedsforlagt danskundervisning er, at den mundtlige indlæring går hurtigere.

Forslaget understøtter progression for kursister i virksomhedsforlagt danskun-

dervisning.

Det foreslås, at undervisningen i de mundtlige færdigheder opprioriteres i starten

af uddannelsen – det kan være i forbindelse med de to første moduler – mens de

skriftlige færdigheder udskydes til senere moduler.

Det foreslås, at man på de to første moduler har fokus på de mundtlige færdig-

heder, så kursisterne hurtigt får færdigheder, der gør dem i stand til at være på

en arbejdsplads. Samtidig fastholdes en kursist, der hurtigt har opnået gode

mundtlige sprogfærdigheder, ikke på et tidligt modul alene af den årsag, at de

skriftlige færdigheder ikke er fulgt med endnu.

Dette forslag vil være i tråd med senere forslag om et fælles undervisningsmål

med styrket beskæftigelsesfokus, jf. kapitel 3.

Forslaget omfatter alle målgrupper.

Beskrivelse

Faglige

Forslaget understøtter, at kursister hurtigere bliver i stand til at bruge mundtligt

konsekvenser

dansk og dermed at være og begå sig på en arbejdsplads.

Forslaget betyder, at visse skriftlige færdigheder, der i dag testes på modul 1 og

2, skydes til senere moduler. Det vil sige, at indholdet i modultestene skal tilpas-

ses efter det fremrykkede fokus på mundtlige færdigheder.

Økonomiske

Omlægning af undervisning, der set for hele danskuddannelsen ikke indebærer

konsekvenser

ændringer i antallet af lektioner.

Tabel 35. En model til virksomhedsorganiseret danskundervisning

Nr. 4

Formål

Begrundelse

for forslaget

Beskrivelse

Styrkede muligheder for virksomhedsorganiseret danskunder-

visning

Formålet med modellen er at give virksomhederne bedre og enklere

rammer for selv at organisere danskundervisning.

Det er del af analysens opdrag, at der skal opstilles en model for virk-

somhedsorganiseret danskundervisning. Forslaget imødekommer dette

krav.

Målgruppen

for modellen er flygtninge og familiesammenførte (omfattet

af integrationsprogrammet), der er tilknyttet en virksomhed.

Undervisningsmålet

er, at kursisten lærer tilstrækkeligt dansk til at

være i stand til at varetage konkrete og relevante jobfunktioner i den

virksomhed, hvor kursisten er i virksomhedsrettet indsats. Samtidig skal

undervisningen sikre, at kursistens hidtil opnåede danskkundskaber

vedligeholdes og udvikles.

Prøver og test:

Mens kursisten deltager i virksomhedsorganiseret

dansk, sættes kursistens ordinære danskuddannelse i bero. Kursisten

kan dog, hvis vedkommende ønsker det, blive indstillet til modultest og

tilmelde sig prøver på lige vilkår med selvstuderende på sprogcentret –

dog vil kommunen ikke kunne opkræve prøvegebyr ved de afsluttende

prøver. Når den virksomhedsrettede indsats er gennemført, vil kursisten

kunne vende tilbage til sit ordinære uddannelsesforløb som led i inte-

grationsprogrammet eller den ordinære adgang til danskuddannelserne.

110

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Orientering af analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, november 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren