Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 5
Offentligt
1671365_0001.png
Europaudvalget
KO M M ENT E R ET D AG SO RD E N
EU - K O N S UL E NT EN
Mødedato:
Fredag den 7. oktober 2016
Den 4. oktober 2016
INTERN NOTE
Thomas Tolstrup Jensen
Lotte Rickers Olesen (3330)
Morten Knudsen (3695)
Christine Sidenius (3356)
Denne note indeholder kommentarer til følgende
dagsordenspunkter:
3.
A
)
B
)
C
)
D
)
E
)
F
)
4.
R
EFORM AF DET FÆLLES EUROPÆISKE ASYLSYSTEM
........................................................... 2
D
UBLIN
: .................................................................................................................. 3
M
ODTAGELSESFORHOLD
............................................................................................ 6
K
VALIFIKATION
......................................................................................................... 6
P
ROCEDURE
: ............................................................................................................ 6
E
URODAC
: ............................................................................................................... 8
EASO: ................................................................................................................. 10
F
ORSLAG TIL
E
UROPA
-P
ARLAMENTETS OG
R
ÅDETS FORORDNING OM INDFØRELSE AF EN
EU
GENBOSÆTNINGSRAMME
- KOM (2016) 0468 ................................................................... 11
5. I
NFORMATIONSTEKNOLOGI
(IT)
FORANSTALTNINGER RELATERET TIL GRÆNSEFORVALTNING
- . 13
A
)
S
YSTEMATISK TJEK VED YDRE GRÆNSER
........................................................................ 13
B
)
I
ND
-
OG UDREJSESYSTEMET
(EES) .............................................................................. 15
6. M
IGRATION
KOM(2016)166
OG
KOM(2016)634 ................................................... 19
7. D
EN EUROPÆISKE GRÆNSE
-
OG KYSTVAGT
: I
MPLEMENTERING
- KOM(2015) 671 .............. 21
8. I
NFORMATIONSTEKNOLOGI
(IT)
FORANSTALTNINGER RELATERET TIL GRÆNSEFORVALTNING
... 22
C
)
UDVIKLING AF
S
CHENGEN
I
NFORMATIONSSYSTEMET
(SIS) ................................................... 22
D
) EU-
SYSTEM VEDRØRENDE REJSEINFORMATION OG REJSETILLADELSE
(ETIAS) .......................... 22
E
) H
ØJNIVEAU EKSPERT GRUPPE
(HLEG)
OM INFORMATIONSSYSTEMER OG INTEROPERABILITET
..... 22
RÅDSMØDE (BESKÆFTIGELSE, SOCIALPOLITIK, SUNDHED OG
FORBRUGERBESKYTTELSE – BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALDELEN) DEN 13. OKTOBER
2016 ......................................................................................................................... 24
7. U
DKAST TIL RÅDSKONKLUSIONER OM
”R
APPORT FRA DEN
E
UROPÆISKE
R
EVISIONSRET VEDR
.
EU’
S POLITISKE INITIATIVER OG FINANSIEL STØTTE TIL INTEGRATION AF ROMAER
”. ....................... 32
FF= Forventet forhandlingsoplæg
1
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0002.png
Rådsmøde (retlige og indre anliggender)
Punkt 1-2 hører under Justitsministeriet
Punkt 3-8 hører under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren forventes at forelægge samtlige
punkter.
Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse
– beskæftigelses- og socialdelen)
Punkt 7 hører under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Beskæftigelsesministeren forventes at forelægge samtlige punkter.
R
ÅDSMØDE
(
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
)
DEN
13.-14.
OKTOBER
2016
3.
Reform af det fælles europæiske asylsystem
2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0003.png
Indledning til de følgende 6 punkter på dagsordenen:
Overordnet set har Det Europæiske Råd i løbet af 2016, vedtaget to større
planer for en reform af det fælleseuropæiske asylsystem. De følgende seks
sager på dagsordenen udgør lovgivningsforslagene i de to pakker fremsat af
Kommissionen. Første del omhandler punkt a, e og f) en reform af Dublin-
forordningen, EURODAC-forordningen og forordningen om Asylstøttekontoret.
De tre punkter vil blive behandlet særskilt.
Anden del omhandler punkt b, c og d) en omarbejdning af tre direktiver til
forordninger, vedrørende henholdsvis modtagelse af asylansøgere, procedurer
for sagsbehandlingen og kriterierne for kvalifikation til international beskyttelse.
De tre punkter bliver behandlet under et.
I udgangspunktet er alle sagerne omfattet af det danske retsforbehold, men den
første del af reformen omhandler forordninger, hvor Danmark har parallelaftaler
eller hvor Danmark ikke deltager. Den anden del deltager Danmark slet ikke i.
a)
Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller
en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) - KOM (2016) 0470
Hvad handler sagen om?
Dublin-forordningen skal revideres for enklere og mere effektivt at kunne
udpege den medlemsstat, der er ansvarlig for ansøgninger om international
beskyttelse. Forslaget introducerer en korrigerende mekanisme, også kaldet en
solidaritetsmekanisme, der skal muliggøre en omfordeling, så de lande, der
modtager ekstra mange flygtninge, skal afhjælpes af lande, der modtager færre
flygtninge. Endelig skal forslaget forhindre, at flygtninge efter at være ankommet
til EU bevæger sig rundt i EU, ved at pålægge flygtninge juridiske forpligtelser i
ansøgningsfasen knyttet til det land, hvor deres ansøgning behandles.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Det slovakiske rådsformandsskab ønsker at præsentere en fremskridtsrapport
og foreslår efterfølgende en politisk drøftelse.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen blev seneste behandlet i Europaudvalget den 3. juni 2016
(referat)
Hvad betyder det for danske interesser?
Da Danmark har været omfattet af Dublinforordningen gennem en parallelaftale,
vil en ændring af forordningen få konsekvenser for mulig dansk deltagelse i
samarbejdet. Forslaget til Dublin-forordningen vil ikke i sig selv have
lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller
finder anvendelse i Danmark.
3
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0004.png
Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen, som Danmark har
tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftaler, vil Danmark
imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at
gennemføre indholdet af ændringen i dansk ret. Se uddybende
EU-note
om de
særlige forhold der gør sig gældende for Danmark.
Sagens substans
Dublin-forordningen har fra sin oprindelige vedtagelse i 1990 bygget på en
række grundlæggende principper:
Ensartet registrering af asylansøgere ved første ankomstland
Klare riterier for tilbagesendelse til første ankomstland
Klare kriterier for juridisk sikkerhed, herunder appelmuligheder for den
enkelte flygtning, herunder i relation til respekt for familieliv
En solidarisk ansvars- og byrdefordeling af flygtninge mellem landene
Et fælleseuropæisk asylsystem som sikre ensartet behandling i
asylsystemet
En særlig beskyttelse af uledsagede børn.
Med det seneste udkast til reform af Dublin-forordningen ændres der ikke
grundlæggende på disse principper. Men i erkendelse af at
flygtningesituationen i de sidste 5 år, har resulteret i at Dublinsystemet er brudt
delvist sammen, har Kommissionen stillet en række forslag, der radikalt ændrer
på forordningen, for at sikre at de førnævnte principper effektiv gennemføres og
respekteres.
I centrum står forslaget om en korrigerende mekanisme, der skal afhjælpe
medlemslande, der oplever en uforholdsmæssig stor tilstrømning af flygtninge.
Den korrigerende omfordelingsmekanisme består af følgende elementer:
Et automatiseret system til overvågning af antallet af asylansøgere der
ankommer, og hvor mange personer der effektivt genbosættes i de
enkelte medlemslande
En referencenøgle der afgør hvornår et medlemsland er under
uforholdsmæssig stort pres af tilstrømning af flygtninge
En solidaritetsmekanisme der adresserer og korrigere det
uforholdsmæssigt store pres på det eller de berørte medlemslande
Et system der betyder at medlemslande der i følge den korrigerende
mekanisme ikke ønsker at modtage asylansøgere fra andre
medlemslande, pålægges en økonomisk kompensationsafgift
Økonomisk vurderer Kommissionen at forslaget kræver finansiering for ca. 13
milliarder kroner for perioden 2017-2020, hvilket der vurderes at være rum for
inden for den eksisterende flerårige finansielle ramme.
4
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0005.png
Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til
finansieringen. Danmark betaler 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig
udgift på ca. 273 mio. kr. i perioden 2017-2020. Dette vil blive analyseret
yderligere, når man er nærmere en vedtagelse af retsakten.
For en fyldestgørende gennemgang af forslaget henvises til regeringens
grund-
og nærhedsnotatnotat.
Høringssvar:
Der foreligger ikke høringssvar fra dansk side, men den europæiske
tilsynsførende for databeskyttelse har afgivet en rapport, der udtrykker generel
kritik af flere punkter i forslaget. Rapporten kan læses
her.
Europaparlamentet:
I forbindelse med præsentationen af Dublin-forordningen i Europaparlamentets
borgerrettighedsudvalg den 16. juni 2016, blev der fra flere politiske grupper
udtrykt bekymring over, at det nye forslag indeholder elementer, der hvis de
vedtages, kan være i strid med FN flygtningekonventionen og den europæiske
menneskerettighedskonvention, det drejede sig bl.a. om forslag der reducere
adgangen til:
Retten til familieliv
Beskyttelse af uledsagede børn
Parlamentets ordfører udtrykte sig dog positivt over for andre elementer i
forslaget, og en generel vilje fra Parlamentets side til at arbejde på at få
vedtaget forslaget.
Andre EU-landes holdninger
Præsentationen af Kommissionens forslag til reform af Dublin-forordningen fik
en noget blandt modtagelse i medlemslandene. På den ene side, har de lande,
der har oplevet meget stor tilstrømning af flygtninge, været overvejende positive
over for forslaget, herunder Tyskland og Sverige. Samtidig har eksempelvis
Grækenland og Italien udtalt at der var tale om ”for lidt og for sent”.
Omvendt har adskillige lande, herunder VISEGRAD-landene, Polen, Tjekkiet,
Slovakiet og Ungarn forholdt sig kritiske, både over for den foreslåede
omfordelingsmekanisme og over for den foreslåede kompensationsafgift. De
har dog ikke udtrykt modstand mod ideen om en reform af Dublinsystemet
Ingen lande har inden for den givne tidsfrist indgivet begrundet udtalelse.
Regeringens holdning
Fra regeringens side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder
Danmarks deltagelse i det nuværende Dublin-system uden at blive omfattet af
en tvungen omfordelingsordning. Den danske regering står samtidig fast på, at
asyl- og indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.
Forslag til spørgsmål
5
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0006.png
Kan ministeren uddybe regeringens holdning til de nye elementer i
forslaget om automatisk registrering af antallet af modtagne
asylansøgere og genbosatte flygtninge?
Kan ministeren uddybe regeringens holdning til forslaget om en
økonomisk kompensationsydelse for lande, der ikke ønsker at modtage
flygtninge fra den korrigerende omfordelingsmekanisme?
Kan ministeren uddybe, hvilke konsekvenser det vil have for
tilstrømningen af flygtninge til Danmark, hvis Danmark ikke i fremtiden
vil være omfattet af Dublinforordningen
Punkterne b-d behandles under et:
b)
Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i
medlemsstaterne - KOM (2016) 0465
Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere
eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet
status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær
beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af
Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om
tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding - KOM (2016)
0466
Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af
direktiv 2013/32/EU - KOM (2016) 0467
Hvad handler sagen om?
Som led i den overordnede plan om en reform af det fælleseuropæiske
asylsystem, har Kommissionen fremsat forslag til 3 forordninger, der skal
erstatte eksisterende direktiver på området for modtagelse, procedurer og
kvalifikation af personer, der søger asyl.
De tre forordningsforslag handler samlet set om 3 forhold:
Yderligere harmonisering af EU’s asylsystem.
At skabe et ensartet, robust og konsekvent asylsystem, der betyder at
asylansøgere modtager den samme behandling uanset hvilket
medlemsland de ankommer til, og at sagsbehandlingen bliver så
effektiv som muligt
Betinge adgang til asylproceduren af, at ansøgeren bliver registreret og
opholder sig i det medlemsland, der behandler ansøgningen og stiller
alle oplysninger til rådighed for myndighederne
c)
d)
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Det slovakiske rådsformandsskabet præsenterer en fremskridtsrapport
6
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0007.png
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Forslagene har ikke tidligere været behandlet i Europaudvalget
Hvad betyder det for danske interesser?
Alle tre forslag er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark vil derfor
ikke være omfattet af de nye forordninger og har som sådan ingen betydning for
danske interesser
Sagens substans
Forslag til forordning om Modtagelsesstandarder:
Det primære formål med forslaget til en omarbejdning af modtagelsesdirektivet
er at sikre yderligere harmonisering af modtagelsesforholdene for asylansøgere
i EU og mindske incitamenterne til sekundære bevægelse.
I den forbindelse foreslås bl.a. en præcisering af reglerne for begrænsninger i
bevægelsesfriheden og strenge følger for ikke at efterkomme disse
begrænsninger med henblik på at sikre en mere effektiv overvågning af
ansøgernes færden. Der foretages en yderligere harmonisering af
mulighederne for at boligplacere ansøgere, pålægge dem meldepligt, ligesom
de materielle modtagelsesforhold tilpasses for at skabe mere forudsigelighed.
Der foreslås regler om, at visse ydelser alene ydes i form af naturalier, hvor en
ansøger ikke overholder sine forpligtelser f.eks. til at forblive på den ansvarlige
medlemsstats område.
Forslag til kvalifikationsforordning:
Formålet er overordnet at sikre yderligere harmonisering af de fælles kriterier
for anerkendelse af ansøgere om international beskyttelse. Herved ønsker
Kommissionen at sikre større konvergens i asylafgørelserne i EU, hvilket bl.a.
skal adressere forskellen i anerkendelsesprocenter. Formålet er tillige at
modvirke sekundære bevægelser ved at præcisere, at en person med
international beskyttelse har forpligtelse til at opholde sig i den medlemsstat,
der har givet beskyttelsesstatus.
Det foreslås bl.a., at der indføres ufravigelige regler, for så vidt angår
ansøgerens pligt til at underbygge sin ansøgning, samt i forhold til vurderingen
af alternativer til national beskyttelse og begrundelserne for ophør af status,
hvis personen med international beskyttelse udgør en fare for sikkerheden i
medlemsstaten eller er blevet dømt for en særlig grov forbrydelse.
Forslag til asylprocedureforordning:
Formålet med forslaget er at sikre en højere grad af harmonisering, som skal
mindske incitamenterne til asylshopping og sekundære bevægelser mellem
medlemsstaterne.
7
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0008.png
Det foreslås bl.a., at der indføres enklere og kortere procedurer. Det foreslås, at
der indføres korte frister for indgivelse af en ansøgning og for afslutning af
behandlingen af ansøgningerne.
Ansøgeren skal samarbejde med den relevante medlemsstats myndigheder. I
den forbindelse vil behandlingen af ansøgninger blive gjort betinget af, at der
indgives en ansøgning, af optagelse af fingeraftryk, afgivelse af de oplysninger,
der er nødvendige for behandlingen af ansøgningen, samt at den pågældende
er til stede og opholder sig i den ansvarlige medlemsstat. Hvis en eller flere af
disse forpligtelser ikke opfyldes, kan det føre til, at ansøgningen afslås og
betragtes som frafaldet i henhold til proceduren for stiltiende tilbagetrukne
ansøgninger.
Det bemærkes, at forslaget ligeledes medfører en øget harmonisering for så
vidt angår regler om sikre lande.
Regeringens holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslagene.
Forslag til spørgsmål
Kan ministeren uddybe, hvorfor regeringen generelt er positivt indstillet
over for de tre forslag?
Mener ministeren, at en vedtagelse af forslagene vil have en positivt
effekt på den generelle flygtninge situation i EU?
Hvad er regerings holdning til, at en ændring af proceduredirektivet,
bl.a. vil betyde en anerkendelse af en EU-liste over sikre tredjelande?
e)
Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på
en effektiv anvendelse af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse,
der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af
medlemsstaterne], identificering af en tredjelandsstatsborger eller en
statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive
anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på
retshåndhævelse (omarbejdning) - KOM (2016) 0272
Hvad handler sagen om?
EURODAC forordningen fastsætter rammer for indsamling og bearbejdning af
fingeraftryk fra asylansøgere og migranter, der opholder sig ulovligt i EU eller er
indrejst ulovligt i EU. Forslaget har til hensigt at underbygge den praktiske
gennemførelse af ændringerne i Dublin-forordningen.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
8
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0009.png
Det slovakiske rådsformandsskab forventer at fremlægge en fremskridtsrapport
og ønsker en efterfølgende politisk drøftelse.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Forslaget har senest været behandlet i Europaudvalget den 3. juni 2016
(referat)
Hvad betyder det for danske interesser?
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark kan derfor når
forslaget er vedtaget, ifølge den eksisterende parallelaftale, beslutte om vi vil
være omfattet af forordningen på mellemstatsligt niveau.
Da det nye forslag til forordning, vil udvide kategorierne af data til indsamling og
opbevaring, vil forslaget umiddelbart have betydning for Danmark, da det vil
være nødvendigt med tilpasning af de nationale it-systemer. Konsekvenserne,
herunder de lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser, er endnu ikke
afklaret, og afventer regeringens vurdering af resultatet af forhandlingerne.
Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark dog skulle bidrage til
finansieringen. Danmark betaler 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig
udgift på ca. 4,5 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Sagens substans
Forslaget har til hensigt at understøtte den praktiske gennemførelse af forslaget
om omarbejdningen af Dublin-forordningen. Dels ved at sikre en mere effektiv
registrering af alle tredjelandsborgere der søger asyl, og dels ved at
medlemslandene får direkte adgang til at sammenligne disse data, med data
indsamlet i forbindelse tredjelandsborgere der er indrejst ulovligt eller opholder
sig ulovligt i EU.
Mere specifikt indeholder forslaget bl.a. følgende ændringer:
Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte identifikation og
tilbagesendelse af tredjelandsborgere, som ikke søger asyl, men som
opholder sig ulovligt i EU. Dermed kommer Eurodac til at dække et
brede formål.
Forrang for Dublin-proceduren - et hit i Eurodac, vil betyde at Dublin-
proceduren vil træde i kraft, frem for en direkte tilbagesendelses-
procedure, hvis personen har søgt asyl i EU
Forpligtelse til at optage fingeraftryk, og som noget nyt også
ansigtsbillede, af alle personkategorier omfattet af forordningen
Lagring af personoplysninger – kategorien af oplysninger der lagres
udvides betydeligt
Biometriske identifikatorer - med ændringerne skal medlemslandene
lagre både fingreaftryk og ansigtsbillede
Nedsættelse af aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk – alderen
nedsættes fra 14 til 6 år.
9
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0010.png
Optagelse og videregivelse af fingeraftryk – tilladelse til at medlemmer
af det europæiske grænse og kystvagthold og medlemslandenes
asyleksperter kan optage og videregive fingeraftryk
For et gennemgang af forslaget henvises til
grund- og nærhedsnotatet
Høringssvar
Der foreligger ikke høringssvar fra dansk side, men den europæiske
tilsynsførende for databeskyttelse har afgivet en rapport, der udtrykker generel
kritik af flere punkter i forslaget. Rapporten kan læses
her.
Regeringens holdning
Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og i særdeleshed
for initiativer, som kan styrke tilbagesendelse af migranter uden krav på
beskyttelse.
Forslag til spørgsmål
Kan ministeren uddybe regeringens generelle holdning til betydningen
af dansk deltagelse i Eurodac-forordningen?
Kan ministeren uddybe regeringens holdning til forslaget om, at alderen
for optagelse af fingeraftryk nedsættes fra 14 til 6 år?
Hvad er ministerens holdning til udvidelsen af forslagets
ansvarsområde til også at omfatte tredjelandsborgere med ulovligt
ophold og ulovlig indrejse?
f)
EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.
439/2010 - KOM (2016) 0271
Hvad handler sagen om?
Forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur har til formål at
styrke det nuværende asylstøttekontors rolle og udvikle det til et fuldt udbygget
agentur og ekspertisecenter, som fremmer det fælleseuropæiske asylsystem.
Forslaget skal ses som en integreret del af den overordnede reform af det
europæiske asylsystem.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
På rådsmødet vil det slovakiske rådsformandsskab præsentere en
fremskridtsrapport og lægge op til en politisk drøftelse.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Forslaget er senest behandlet i Europaudvalget den 3. juni 2016
(referat)
10
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0011.png
Hvad betyder det for danske interesser?
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark deltager derfor
ikke i vedtagelsen af forslaget, og det finder ikke anvendelse i Danmark
Sagens substans
Formålet med forslaget er at styrke EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt
udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det
fælles europæiske asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.
En af agenturets væsentligste opgaver bliver at skulle overvåge og vurdere
medlemsstaternes gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herunder
særligt asylproceduren, Dublin-systemet, anerkendelsesprocenter og arten og
kvaliteten af den tildelte internationale beskyttelse.
Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og teknisk
bistand til medlemsstaterne.
For en fyldestgørende gennemgang af forslaget henvises til regeringens
grund-
og nærhedsnotat.
Regeringens holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget
4.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en
EU genbosætningsramme - KOM (2016) 0468
Hvad handler sagen om?
Forslaget handler om, at EU-landene skal leve op til løfter om genbosætning af
flygtninge fra nærområder mod til gengæld at få EU-finansiering. Forslaget skal
ses som en modvægt til bestræbelser på at lukke migrantruter mod Europa, og
dermed som et legalt alternativ til menneskesmugling.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal have en politisk drøftelse af forslaget.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Hvad betyder det for danske interesser?
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og vil derfor ikke gælde for Danmark.
Sagens substans
FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) opfordrer EU-landene til at tage
flere kvoteflygtninge. UNHCR anslår, at mere end 1,2 mio. mennesker i verden
vil have behov for genbosætning i 2017. I 2015 blev der kun genbosat ca.
80.000 personer.
11
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0012.png
Tanken med dette forslag er at gøre det lettere for EU samlet at leve op til sine
løfter om genbosætning af flygtninge fra nærområder med et internationalt
beskyttelsesbehov.
Rådet skal ifølge forslaget vedtage en årlig plan med det samlede antal
personer, der skal genbosættes, samt det antal, som hvert EU-land skal
modtage. Det sker ved en gennemførelsesretsakt på forslag fra Kommissionen.
Lande, der modtager flygtninge under programmet, vil modtage EU-finansiering
på 10.000 euro pr. person fra asyl-, migrations og integrationsfonden.
Når EU skal fastsætte, fra hvilke lande flygtningene skal genbosættes, vil der
blive taget udgangspunkt i disse kriterier:
Antallet af personer med behov for international beskyttelse, som er
fordrevet til eller i et tredjeland.
Komplementaritet med anden finansiel eller teknisk bistand, som EU
yder til relevante tredjelande.
EU’s forbindelser med de pågældende lande, og deres reelle
samarbejde med EU om migration, herunder landets indsats for at
undgå irregulær sekundær bevægelse til EU samt samarbejde i
forhold til tilbagetagelse af migranter.
Der skal nedsættes et genbosætningsudvalg, som skal udstikke de politiske
retningslinjer for gennemførelsen af EU-genbosætningsrammen. Udvalget vil
bl.a. bestå af repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen,
EU’s udenrigsrepræsentant og EU-landene.
Forslaget fastsætter også:
Udvælgelseskriterier for flygtninge, der skal genbosættes
Regler for udelukkelse (f.eks. af personer der har begået
krigsforbrydelser eller udgør en trussel for samfundet)
Procedurer for gennemførsel af selve genbosætningen.
Regeringens holdning
Under drøftelserne vil regeringen notere sig Kommissionens forslag.
Forslag til spørgsmål
Ud fra hvilke kriterier fastlægges planen for, hvor mange flygtninge
hvert EU-land skal modtage?
12
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0013.png
5.
Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relateret til grænseforvaltning -
KOM (2016) 670
a) Systematisk tjek ved ydre grænser
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår styrkelse af kontrollen i
relevante databaser ved de ydre grænser (Første gennemlæsning)
Hvad handler sagen om?
Forslaget har til hensigt 1) at sikre systematisk kontrol med rejsedokumenter,
for borgere med ret til fri bevægelighed, ved passage af EU’s ydre grænser,
gennem en søgning i Schengen Informations Systemet og Interpols databaser
og 2) at der sker en systematisk kontrol af rejsedokumenter, for at sikre at den
rejsende ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed, den offentlige orden,
internationale forbindelser eller den offentlige sundhed.
I dag finder der ikke en systematisk registrering sted af personer, der krydser
EU’s ydre grænser. I 2015 alene besøgte over 50 millioner tredjelandsborgere
EU, og stod for over 200 millioner passager ved EU’s ydre grænser. Der ud
over benytter EU-borgere deres ret til fri bevægelighed, også ved de ydre
grænser, uden at blive registreret. Forslaget skal ses i tilknytning til de to
følgene forslag, idet de tre forslag tilsammen udgør lovgivningspakken om
”intelligente grænser”.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Det slovakiske rådsformandsskab vil præsentere en fremskridtsrapport for
forhandlingerne med Europaparlamentet, hvor der i Rådet blev opnået enighed
om forslaget den 25. februar 2106. Det forventes at der opnås enighed med
Europaparlamentet og at sagen kan afsluttes ved udgangen af oktober 2016.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Ændringerne til Schengengrænsekodeksets art. 8 er senest behandlet i
Europaudvalget
den 23. februar 2016,
hvor regeringen indhentede
forhandlingsmandat.
Hvad betyder det for danske interesser?
Sagen er omfattet af det danske retsforbehold, men da der er tale om en
videreudvikling af Schengensamarbejdet, kan Danmark vælge, inden for seks
måneder, om Danmark ønsker at være omfattet af forordningen.
Forslaget skønnes ifølge regeringen at have positiv virkning på
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU generelt, da formålet med ændringen er
at gøre det nemmere at kontrollere ulovlig indvandring samt bedre at kunne
kontrollere personer, som er under mistanke for at støtte terrororganisationer og
for at deltage i terrorhandlinger.
13
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0014.png
Forslaget skønnes endvidere at have erhvervsmæssige konsekvenser, da
forslaget kan indebære udgifter til facilitering af den øgede grænsekontrol i havne
og lufthavne.
Sagens substans
Med ændringen af Schengenkodekset, indføres en forpligtigelse for
medlemsstaterne til, at foretage en systematisk kontrol ved søgning i databaser
over stjålne og bortkomne dokumenter af personer, der har ret til fri
bevægelighed (f.eks. EU-borgere og ikke-EU-borgere, der er familiemedlemmer
til EU-borgere), når disse passerer de ydre grænser. Søgningen skal foretages i
Schengen-informationssystemet (SIS), Interpols database over stjålne og
bortkomne rejsedokumenter og nationale databaser med oplysninger om
stjålne, ulovligt handlede, bortkomne og ugyldiggjorte rejsedokumenter.
Er der tvivl om et rejsedokuments ægthed eller indehaverens identitet, skal
kontrollen omfatte de biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, der
er udstedt efter Rådets forordning (EF) 2252/2004. Biometriske identifikatorer er
i følge forordningen ansigtsbillede og fingeraftryk.
Derudover skal det systematisk kontrolleres, at den pågældende person ikke
betragtes som en trussel mod den indre sikkerhed, den offentlige orden,
internationale forbindelser eller den offentlige sundhed. Søgning skal foretages i
europæiske og nationale databaser. På nuværende tidspunkt er der kun
mulighed for at foretage en ikke-systematisk kontrol af disse forhold for
personer med ret til fri bevægelighed.
Forpligtelsen til kontrol som nævnt ovenfor gælder ved alle ydre grænser, dvs.
luft-, sø- og landgrænser.
Forslaget indeholder en undtagelsesbestemmelse, så det i tilfælde af
uforholdsmæssigt store virkninger for trafikstrømmen ved ydre sø- og
landgrænser skal være muligt for medlemsstaterne kun at foretage en målrettet
kontrol i databaser. En sådan beslutning skal dog være baseret på en
risikoanalyse, der vurderer, at den lempeligere kontrol ikke medfører risici for
den indre sikkerhed, offentlige orden, internationale forbindelser eller offentlig
sundhed.
Ændring vedr. tredjelandsstatsborgere:
Forslaget indeholder også en ændring i forhold til kontrol af
tredjelandssatsborgere. Der indføres en pligt til systematisk ved udrejse at
kontrollere, at tredjelandsstatsborgere ikke betragtes som en trussel mod
medlemsstaters offentlige orden, indre sikkerhed eller internationale
forbindelser ved at søge i databaser, herunder navnlig Schengen-
informationssystemet (SIS).
For en fyldestgørende gennemgang af forslaget se
samlenotatet
vedrørende
pakken om ”intelligente grænser”.
14
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0015.png
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets LIBE-udvalg vedtog sin betænkning den 21. juni 2016. Af
betænkningen kan fremhæves følgende ændringsforslag som vil blive genstand
for drøftelser under de igangværende trilogforhandlinger.
Europa-Parlamentet ønsker, at undtagelsen fra at gennemføre systematisk
kontrol skal finde anvendelse på alle ydre grænser på samme betingelser, når
der er et uforholdsmæssigt pres på en bestemt grænse og en risikoanalyse
viser, at der ikke er en øget risiko forbundet med kun at foretage en
risikobaseret kontrol. Rådets kompromis, hvorefter luftgrænser kun skal kunne
undtages i en seks-måneders periode fra vedtagelsen, ønsker Europa-
Parlamentet således at gøre tidsubegrænset i lighed med, hvad der forslås at
gælde for sø- og landegrænser.
Desuden ønsker Europa-Parlamentet, at der tilføjes et ”for eksempel” i relation
til undtagelsesmulighederne, således at man også kan undtage i andre tilfælde
end i de to tilfælde, der er nævnt ovenfor.
Ydermere ønsker Europa-Parlamentet, at man i forbindelse med kontrollen kun
foretager tjek i Schengen-informationssystemet (SIS) og ikke i andre relevante
databaser som f.eks. Interpols databaser og nationale databaser.
Andre EU-landes holdninger
Der er opnået enighed om forslaget i Rådet den 25. februar 2016.
Regeringens holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om systematisk
kontrol. Regeringen støtter den version af forslaget, der er opnået enighed om i
Rådet og vil fortsætte forhandlingerne med Europa-Parlamentet på samme
grundlag som forhandlingerne, der fandt sted i Rådet.
b) Ind- og udrejsesystemet (EES)
i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger om
tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions
medlemsstaters ydre grænser, samt afslag på indrejse og fastsættelse af
betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på
retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008 og
forordning (EU) nr. 1077/2011 (Første gennemlæsning)
15
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0016.png
ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og
udrejsesystemet (første gennemlæsning)
Hvad handler sagen om?
Den overordnede hensigt med forslagene er, at oprette et registreringssystem,
der registrer al ind- og udrejse, samt registrerer afslag for indrejse, af alle
tredjelandsborgere, der krydser Unionens ydre grænser. Derudover sker der
med forslagene en ændring i Schengengrænsekodekset. Forslagene skal
tilsammen være med til at styrke den indre sikkerhed i Schengenområdet og
skærpe kontrollen med, hvem der rejser ind og ud af unionen, og kaldes samlet
”intelligente grænser” forslaget.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Det slovakiske rådsformandsskab vil præsentere en fremskridtsrapport for
arbejdet med de to forslag.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Forslagene har senest været behandlet i
Europaudvalget den 19. april 2016.
Hvad betyder det for danske interesser?
Forslagene er omfattet af det danske retsforbehold, men da der er tale om en
udvidelse af Schengensamarbejdet, kan Danmark inden for seks måneder
beslutte, om Danmark ønsker at være omfattet af forordningerne.
Forslagene vurderes af regeringen at have visse lovgivningsmæssige
konsekvenser, hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget. På det
foreliggende grundlag er det vurderingen, at der kan være behov for ændring af
udlændingeloven, herunder særligt regler om ind- og udrejsekontrol på de ydre
grænser og om optagelse, anvendelse, opbevaring og videregivelse af
biometriske oplysninger.
Kommissionen angiver, at de samlede udgifter til de dele af ind- og
udrejsesystemet som dækkes over EU’s budget beløber sig til ca. 3.580 mia.
kroner, hvoraf Danmarks andel udgør ca. 68,6 mio. kroner. Hertil kommer
udgifter på nationalt niveau i forbindelse med indkøb, installation og
vedligeholdelse af udstyr på de ydre grænser samt udgifter til personale og
anden drift. Det skønnes at forslaget vil medføre betydelige statsfinansielle
konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil bl.a. afhænge af, i hvilket
omfang udstyr skal placeres på alle officielle grænseovergangssteder.
Der vil blive iværksat et arbejde med at foretage en endelig vurdering af de
statsfinansielle konsekvenser af forslaget. Der vil i den forbindelse skulle
udarbejdes et foreløbigt skøn over de danske udgifter ved udvikling af de
nationale dele af de foreslåede systemer, indkøb af udstyr og efterfølgende
driftsomkostninger.
16
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0017.png
Sagens substans
Formålet med forslaget om et ind- og udrejsesystem er ifølge Kommissionen at
effektivisere forvaltningen af Schengen-områdets ydre grænser, styrke
bekæmpelsen af ulovlig indvandring og lette håndtering af migrationsstrømme.
Mulighederne for at bekæmpe ulovlig indvandring øges samtidig med, at det
gøres lettere for tredjelandsstatsborgere at rejse. Desuden styrkes sikkerheden
i forbindelse med identifikation af falske rejsedokumenter bl.a. ved hjælp af
anvendelse og registrering af biometriske data.
Der findes i dag ikke et fælles system til registrering af ind- og udrejse af
Schengenområdet. Passtempler er derfor eneste mulighed for at kontrollere, om
en tredjelandsstatsborger er ind- og udrejst lovligt og kun har opholdt sig i
Schengen i den tilladte periode.
Med forslaget oprettes et ind- og udrejsesystem til digital registrering og lagring
af oplysninger om, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgere er ind- og udrejst i
forbindelse med kortvarige ophold i en medlemsstat. Systemet vil indeholde
biometriske oplysninger. Med indførelsen af registre udfases passtempling.
Målgruppen for forslaget er rejsende fra såvel visumfri som visumpligtige
tredjelande. De pågældende har som hovedregel ret til korttidsophold på op til
90 dage i en given periode på 180 dage.
Med indførelsen af et ind- og udrejsesystem vil Kommissionen bl.a.:
Sikre præcis, hurtig og pålidelig information til grænsekontrollen om ind-
og udrejser og periode for lovligt ophold som afløsning for oplysninger
fra passtempler.
Sikre at grænsevagterne har opdateret information om afslag på
indrejse.
Sikre at rejsende kan få opdaterede oplysninger om længden af deres
lovlige opholdsperiode.
Skabe mulighed for indførelse af automatiseret grænsekontrol.
Levere præcise oplysninger om personer, der har overskredet deres
lovlige opholdsperiode.
Styrke identifikationen af ulovlige indvandrere, der antræffes inden for
Schengen-området ved brug af de biometriske oplysninger.
Understøtte identificering af terrorister, kriminelle, mistænkte og ofre.
Levere oplysninger om tredjelandsstatsborgeres tidligere ind- og
udrejser, herunder også for mistænkte personer under efterforskning.
Det foreslås, at ind- og udrejsesystemet skal være et todelt system, der
omfatter et centralt system og nationale systemer, som skal forbindes gennem
brug af ensartede grænseflader, herunder net-opkoblingspunkter i alle
medlemsstater.
17
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0018.png
Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer
(eu-LISA) bliver ansvarlig for udvikling og drift af det centrale system og net-
opkoblingspunkterne i de enkelte medlemslande. Den enkelte medlemsstat
bliver ansvarlig for bl.a. at udvikle og stå for driften af et eget nationalt system
og tilslutningen til net-opkoblingspunktet til ind- og udrejsesystemet.
For at gøre grænsekontrollen hurtigere og mere effektiv skal der være
integration mellem ind- og udrejsesystemet på denne ene side og VIS (Visa
Informations Systemet) på den anden side, så der kan udveksles informationer,
herunder biometriske oplysninger, mellem de to systemer. Der skal således
skabes en sikker kommunikationsforbindelse mellem de to systemer. Dermed
reduceres duplikering af den personlige databearbejdning, da systemerne i et
vist omfang vil være baseret på de samme data om den pågældende.
Forslaget indeholder en række bestemmelser om datasikkerhed med henblik på
beskyttelse af de personlige oplysninger, som er indeholdt i systemet, herunder
om retten til adgang, berigtigelse og sletning af personlig data. Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse og de nationale
databeskyttelsesmyndigheder vil have ansvar for tilsynet med
databehandlingen. Ligeledes skal medlemsstaterne udfærdige en liste over
personale, som er bemyndiget til at tilgå, ændre, slette og konsultere de
registrerede data.
I relation til retshåndhævelse skal ind- og udrejsesystemet kunne tilgås af
nationale myndigheder og Europol med henblik på forebyggelse, påvisning og
efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. Der er
fastsat kriterier for, hvornår ind- og udrejsesystemet må anvendes med henblik
på retshåndhævelse. For Europol gælder:
Behandling af information modtaget gennem ind- og udrejsesystemet
skal godkendes af den medlemsstat, hvor de relevante oplysninger
indhentes.
For enhver kompetent myndighed, herunder retshåndhævende
myndighed, med adgang til systemet gælder, at behandlingen af
oplysninger i ind- og udrejsesystemet alene må ske, såfremt brugen
står i rimeligt forhold til det forfulgte formål og er nødvendig for
udførelsen af myndighedsopgaven.
Som følge af forslaget om ændring af Schengen-grænsekodeks er der fastsat
bestemmelser om brug af automatiske grænsekontrolsystemer for de forskellige
personkategorier. Den grænsekontrolprocedure, som skal følges, afhænger af,
hvilken personkategori der er tale om, herunder nationalitet og type af
rejsedokument, og om den pågældende har opholdstilladelse eller opholdskort.
For en fyldestgørende gennemgang af forslagene, henvises til samlenotatet
samt den kommenterede dagsorden til mødet i EUU
den 19. april 2016.
18
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0019.png
Regeringens holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan styrke
grænsekontrollen, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres unødigt.
Regeringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet med
forslaget om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres
sammenhæng mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau.
Forslag til spørgsmål
Ministeren bedes uddybe regeringens vurdering af, hvilke effekter
forslaget kan have for Danmark, hvad angår migrationskontrol og
kontrol med flygtningestrømme?
Ministeren bedes vurdere effekten af en yderligere automatisering af
dokumentkontrol i forhold til den aktuelle behandlingstid ved
grænsekontrol ved EU’s ydre grænser?
Hvordan vurderer ministeren nødvendigheden af etableringen af
”intelligente grænser”-systemet, set i lyset af det nuværende
terrortrusselsbillede?
6.
Migration KOM(2016)166 og KOM(2016)634
Hvad handler sagen om?
Sagen handler om status på EU-Tyrkiet aftalen om migration og om situationen
med migranter på den central middelhavsrute til Italien.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet forventes at følge op på EU-Tyrkiet aftalen samt udviklingen på ruten
over det centrale Middelhav til Italien.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har senest været forelagt Europaudvalget til orientering den 3. juni 2016.
Sagens substans
Implementering af EU-Tyrkiet erklæringen
Ifølge EU-Tyrkiet erklæringen skal alle nye irregulære migranter, som
ankommer fra Tyrkiet til de græske øer fra og med den 20. marts 2016,
tilbageføres til Tyrkiet. EU vil for hver syrer, der tilbageføres til Tyrkiet,
genbosætte én syrisk flygtning, der opholder sig i Tyrkiet. Erklæringen lægger
desuden op til at fremskynde visumliberalisering for Tyrkiet samt mulighed for
supplerende finansiering på 3 mia. euro til flygtninge i Tyrkiet
I sin evaluering af EU-Tyrkiet aftalen fra 28. september oplyser kommissionen,
at der over sommeren (siden forrige rapport 15. juni 2016) er kommet
gennemsnitligt 81 migranter om dagen fra Tyrkiet til de græske øer, hvilket er et
lavt niveau sammenlignet med sommeren 2015. Antallet af omkomne under
krydsning af det Ægæiske Hav har været på 11 sammenlignet med 270 året før.
19
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0020.png
Kun et meget begrænset antal irregulære migranter er på nuværende tidspunkt
sendt tilbage til Tyrkiet. Kommissionen har oplyst, at der i perioden fra den 4.
april til den 20. september 2016 er tilbagesendt 502 irregulære migranter, heraf
46 syrere. Både Grækenland og Tyrkiet har sat de juridiske rammer op, der gør
det muligt at sikre tilbageførsel til Tyrkiet, hvor flygtningene vil blive tildelt
midlertidig beskyttelsesstatus.
Antallet af genbosatte syrere fra Tyrkiet til Tyskland, Sverige, Frankrig, Holland,
Italien, Belgien, Finland, Spanien, Luxembourg, Litauen, Portugal, Estland og
Letland var pr. 20. september 2016 på 1.614.
De såkaldte hotspots er blevet omdannet med henblik på at fremme hurtig
tilbageførsel til Tyrkiet. På trods af faldet i antallet af ankomster ses dog et
betydeligt pres på modtagelseskapaciteterne på de græske øer. I april
anmodede asylstøttekontoret, EASO og Frontex EU-landene medlemsstaterne
om nationale eksperter. Danmark stillede med 11 asylsagseksperter og 5
grænseeksperter. Asylsagseksperterne blev imidlertid trukket hjem i juni pga.
sikkerhedssituation i lejren på Lesbos. Der mangler ifølge Kommissionen i
øjeblikket 59 eksperter, derudover mangler der bemanding til Frontex
grænsekontrol i området. Manglen på eksperter, er kritisk idet den også skal
ses i forhold til manglen på nationale græske eksperter på området.
Udviklingen i det central middelhav (ruten til Italien)
På den centrale Middelhavsrute er ankomsterne ifølge Frontex stort set
uændrede i antal fra sidste år; 128.792 ankomne i Italien pr. 18. september.
Tallene svinger fra uge til uge, bl.a. pga. vejrforholdene. Der er fortsat langt
overvejende tale om migranter fra lande i Vest- og Østafrika. Ifølge Frontex
ankommer langt størstedelen af migranterne via Libyen, mens en mindre om
end stigende andel ankommer fra Egypten og Algeriet.
Den centrale Middelhavsrute har været præget af mange drukneulykker. Ifølge
IOM er 2.765 personer pr. 20. september druknet på ruten i 2016. Det er
væsentligt flere end i samme periode i 2015. Som reaktion på migrationskrisen
er en række operationer iværksat i det centrale Middelhav, herunder på EU-
niveau (EU-NAVFOR MED Operation Sophia og Frontex-operationen Triton)
samt unilaterale italienske operationer og NGO-operationer.
Regeringens holdning
Regeringen mener, at den nuværende migrations- og flygtningesituation
kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning og aftaler.
Det gælder særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet handlingsplanen og
erklæringen samt sikring af fuldt operative hotspots med henblik på
identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af alle irregulære migranter og
asylansøgere på den ydre grænse. Herudover støtter regeringen tiltag til
effektivisering af tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold og uden behov
for beskyttelse.
20
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0021.png
Regeringen vil generelt være positivt stemt over for tiltag, der kan bidrage til at
styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets
normale funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør
anvendes fuldt ud. Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre
grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne, og
som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed for at
gøre det.
Forslag til spørgsmål
Hvad mener regeringen er løsningen på den sikkerhedsudfordring, der
gør, at der er et udækket behov for nationale asylsagseksperter på de
græske hotspots?
Er det også sikkerhedsudfordringer, der gør, at EU-landene ikke sender
tilstrækkeligt med grænsevagter til at bistå Frontex med at vogte EU’s
ydre grænse?
7.
Den europæiske grænse-og kystvagt: Implementering - KOM(2015) 671
Hvad handler sagen om?
Sagen handler om, hvordan forordningen om en europæisk grænse- og
kystvagt skal implementeres. Sagen er omfattet af retsforbeholdet, men der er
tale om en udbygning af Schengen-reglerne.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
På rådsmødet forventes en redegørelse for gennemførelsen af forordningen.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen blev forelagt for Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 19. april 2016
(referat). DF og EL ytrede sig imod regeringens forhandlingsoplæg.
Hvad betyder det for danske interesser?
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, men der er tale om en udbygning af
Schengen-reglerne, Danmark meddeler derfor indenfor 6 måneder, at retsakten
gennemføres i dansk ret.
Kommissionen har angivet, at den fælles grænse- og kystvagt vil koste 1,2 mia.
euro i årerne 2017-2020, den danske andel vil udgøre ca. 180 mio. kr. over fire
år (over EU-budgettet).
Forordningen vil kunne have økonomiske konsekvenser for de myndigheder,
der udfører opgaver relateret til grænsekontrol, herunder i forbindelse med
indgåelse af bilaterale aftaler mellem agenturet og Danmark.
Sagens substans
Den europæisk grænse- og kystvagt skal styrke kontrollen ved de ydre grænser
som et fælles ansvar mellem agenturet ”Det Europæiske Agentur for Grænse-
21
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0022.png
og Kystbevogtning” og de nationale myndigheder med ansvar for
grænseforvaltning.
Agenturet får en række
udvidede kompetencer og beføjelser:
Udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold til en
medlemsstats ydre grænser
Indsættelse af forbindelsesofficerer
Udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger
Udsendelse af tredjelandsstatsborgere.
Hvis et EU-land ikke lever op til sine forpligtelser ved en ydre grænse, kan
Rådet beslutte, hvad agenturet skal gøre. Hvis EU-landet ikke overholder ikke
samarbejder med agenturet, kan dette danne grundlag for at indføre midlertidig
grænsekontrol ved de indre grænser. Indførelse af midlertidig grænsekontrol vil
ske efter henstilling fra Rådet.
Det fremgår endvidere af forordningen, at agenturet dækker EU-landenes
omkostninger, når de stiller grænsevagter til rådighed.
Forordningen træder i kraft den 6. oktober 2016. Forberedelse af imple-
menteringsarbejdet er påbegyndt.
Regeringens holdning
Regeringen har tilkendegivet sin støtte til forslaget i forbindelse med den
endelige vedtagelse i Rådet den 14. september 2016. Regeringen støtter
endvidere, at den europæiske grænse- og kystvagt bliver operationel hurtigst
muligt.
Den efterfølgende fastlæggelse af finansieringen finder sted i en separat proces
i form af et finansieringsforslag fra Kommissionen. Regeringen vil i den
forbindelse, som vanligt, lægge afgørende vægt på overholdelse af EU’s
udgiftslofter.
8.
Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relateret til grænseforvaltning
c) udvikling af Schengen Informationssystemet (SIS)
d) EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)
e) Højniveau ekspert gruppe (HLEG) om informationssystemer og
interoperabilitet
Hvad handler sagen om?
Sagen handler om, hvordan EU kan styrke kontrollen ved sine ydre grænser
gennem forskellige informationsteknologiske tiltag for bl.a. at øge kontrollen
med indvandring og bekæmpe terrorisme. Mere specifikt forventes sagen at
22
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0023.png
dreje sig om Kommissionens seneste forslag om at udvikle Schengen
informationssystemet SIS og oprette et nyt EU-system for rejseinformation og
rejsetilladelse (ETIAS) for tredjelandsborgere.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Det slovakiske rådsformandskab forventes på rådsmødet at præsentere sine
planer for kommende tiltag, der skal styrke EU’s ydre grænsekontrol og
informationsudvekslingen mellem EU-landene.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen er ikke tidligere forelagt Europaudvalget. Spørgsmålet om EU’s indre
sikkerhed herunder kontrollen med EU’s ydre grænser og
informationsudveksling er dog løbende blevet forelagt Europaudvalget.
Sagens substans
Sagen handler om, hvordan EU kan styrke kontrollen ved sine ydre grænser
gennem forskellige informationsteknologiske tiltag for bl.a. at øge kontrollen
med indvandring og bekæmpe terrorisme. Rådets drøftelse sker bl.a. på
baggrund af en række udspil fra Kommissionen fra dette forår.
Bl.a. har Kommissionen meddelt, at den vil fremlægge et forslag om at
videreudvikle Schengen informationssystemet SIS inden udgangen af 2016.
Formålet med revisionen er navnlig at gøre SIS’ retsgrundlag fuldt overstatsligt
samt tage højde for resultaterne af Kommissionens igangværende evaluering
og tekniske undersøgelser af SIS.
Kommissionen har også varslet, at den vil foreslå, at EU indfører et system for
rejseinformation og rejsetilladelse for tredjelandsborgere, som er fritaget for
visumpligt. Kommissionen vurderer, at der i øjeblikket er 1,4 mia.
tredjelandsborgere, som er fritaget visumpligt ved indrejse i EU. Systemet skal
ifølge Kommissionen bruges til at afgøre, om visumfri rejsende
tredjelandsborgere, skal have tilladelse til at påbegynde en rejse ind i
Schengenområdet. Kommissionen understreger dog, at en godkendelse i
systemet ikke i sig selv er en godkendelse til indrejse i Schengen. Den
afgørelse træffes først på grænsen ved selve indrejsen. Tilsvarende systemer
er ifølge Kommissionen oprettet i USA, Australien og Canada
Endelig har Kommissionen nedsat en særlig højniveauekspertgruppe
bestående af repræsentanter fra en række EU-agenturer og fra EU-landene,
som skal klarlægge situationen omkring EU’s forskellige informationssystemer.
Gruppen skal levere bidrag til en rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-
Parlamentet om 1) bedre brug og forbedring af eksisterende it-systemer, 2)
udvikling af nye systemer samt 3) inteoperabilitet (integration). Rapporten
forventes præsenteret i juni 2017.
23
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0024.png
Regeringens holdning
Regeringen kan generelt tilslutte sig behovet for en styrkelse af EU’s ydre
grænser og for øget informationsudveksling.
Forslag til spørgsmål
Hvad forventer Ministeren, at det vil betyde for Danmark, at
retsgrundlaget for Schengeninformationssystemet SIS gøres fuldt
overstatsligt?
R
ÅDSMØDE
(
BESKÆFTIGELSE
,
SOCIALPOLITIK
,
SUNDHED OG
FORBRUGERBESKYTTELSE
–
BESKÆFTIGELSES
-
OG SOCIALDELEN
)
DEN
13.
OKTOBER
2016
1.
Kommissionens forslag til revision af direktiv om kræftfremkaldende
stoffer - KOM (2016) 0248
Hvad handler sagen om?
Forslaget handler om at sætte grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer,
som arbejdstagere kan blive udsat for på jobbet. Forslaget reviderer gældende
direktiv ved at ændre grænseværdierne og at udvide listen med nye med
kræftfremkaldende stoffer med grænseværdier.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal vedtage sin holdning (generel indstilling) forud for forhandlingerne
med Europa-Parlamentet.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Forslaget er forelagt Europaudvalget til orientering den 10. juni 2016. Se
referat.
Hvad betyder det for danske interesser?
Den danske bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer vil
skulle ændres med dette forslag. Kommissionen foreslår 13 nye
grænseværdier, de fem vil dermed komme på niveau med de danske
grænseværdier. De danske grænseværdier ligger i dag under det foreslåede
niveau for tre af stofferne og vil skulle hæves. For fem andre stoffer er de
danske grænseværdier markant højere end forslaget og vil skulle sænkes.
Disse grænseværdier er dog fastsat for mange år siden, og for tre af disse
stoffer vurderer Arbejdstilsynet, at de kun anvendes yderst begrænset, mens ét
stof bruges i begrænset mængde.
Sagens substans
Med henblik på at forbedre beskyttelse af arbejdstagere og skabe lige
konkurrencevilkår for virksomheder foreslår Kommissionen at revidere bindende
grænseværdier og introducere nye grænseværdier for i alt 13 kemiske stoffer:
24
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0025.png
Respirabel krystallinsk kvarts tilføjes i bilag I, som indeholder omfattede
arbejdsprocesser. Samtidig fastsættes en grænseværdi for respirabel
krystallinsk kvarts i bilag III.
Der fastsættes grænseværdier for 10 nye kræftfremkaldende stoffer i
bilag III.
De eksisterende grænseværdier for træstøv fra løvtræ og for vinyl
klorid, i bilag III, revideres.
Det sker med henvisning til videnskabelige og tekniske data samt til
anbefalingerne fra den videnskabelige komité.
Kommissionen tilkendegiver, at forslaget vil blive suppleret med grænseværdier
for yderligere 12 kræftfremkaldende stoffer.
Høringssvar
LO, FTF og AC byder forslaget om at fastsætte bindende grænseværdier for 13
stoffer og materialer i kræftdirektivet velkommen. LO, FTF og AC anbefaler, at
regeringen arbejder videre på at få Kommissionen til at fremlægge yderligere
forslag til bindende grænseværdier. LO, FTF og AC ser gerne, at flere af de
foreslåede grænseværdier er på niveau med de lavere danske værdier.
DA støtter, at der for de pågældende stoffer bliver fastsat bindende
grænseværdier. Den foreslåede værdi for kvartsstøv bør afgrænses til den
respirable fraktion, altså den del, der kan nå aveolerne og at direktivets fodnote
bør rettes på dette punkt.
Andre EU-landes holdninger
Nogle medlemslande ønsker mere ambitiøse grænseværdier, mens andre
ønsker mere fleksible grænseværdier.
Regeringens holdning
Regeringen finder, at der med forslaget er taget et vigtigt skridt i retning af
højere beskyttelsesniveau i EU, som er til gavn for arbejdstagernes sikkerhed
og sundhed, ligesom forslaget vil mindske konkurrenceforskelle i EU. Niveauet i
EU bør tilnærmelsesvist mindst ligge på niveau med de medlemsstater, som
har det højeste beskyttelsesniveau af arbejdstagerne, som f.eks. Danmark.
Forslaget vil fremme arbejdstagernes sundhed gennem hele arbejdslivet, og det
vil samtidig have en positiv betydning for virksomhedernes produktivitet og
konkurrenceevne.
Forslag til spørgsmål
Kommissionen har sagt, at den vil supplere forslaget med
grænseværdier for yderligere 12 stoffer. Hvornår og i hvilken form vil
det ske? Skal der direktivet så revideres igen eller kan det ske gennem
gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter?
25
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0026.png
2.
Direktiv om gennemførelse af aftale om gennemførelse af ILO's 2007-
konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren - KOM (2016) 0235
Hvad handler sagen om?
Forslaget gennemfører ILO-konventionen 188, som skal sikre bedre
arbejdsforhold for fiskere, der sejler med fartøjer under EU-landenes flag. Det
drejer sig bl.a. om hviletid, ansættelsesaftale og lægeundersøgelse.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal nå en politisk aftale om forslaget.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Forslaget er forelagt Europaudvalget til orientering den 10. juni 2016. Se
referat.
Hvad betyder det for danske interesser?
Danmark lever allerede op til de væsentligste bestemmelser
Sagens substans
Tre organisationer har indgået en aftale om gennemførelse af ILO-
konventionen: Sammenslutningen af Landbrugsandelorganisationer i EU
(Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund og Sammenslutningen af
Nationale Fiskseriorganisationer i EU (Europêche).
Det er denne aftale, der med dette direktiv gøres til lov. Aftalen indebærer
bestemmelser om:
Hviletid
Lægeundersøgelser
Sundhedsforhold, social sikring, sygebehandling
Opholdsrum og kost
Ansættelseaftaler
Private arbejdsmarkedstjenester (medlemslandene skal sikre at private
vikarbureauer ikke bruger metoder, der forhindrer fiskere i at tage
arbejde eller at fiskeren skal betale private gebyrer)
En del af dette er allerede reguleret i EU-lovgivning. Bestemmelserne om
arbejdstid vil erstatte arbejdstidsdirektivets bestemmelser for fiskerisektoren.
Dansk ret lever også op til bestemmelserne. Der vil dog skulle indføres et par
administrative krav, f.eks. krav om lister over besætninger til brug for
redningsaktioner samt krav om min 200 cm dækshøjde på opholdsrum (mod
198 cm i dag) – ikke for eksisterende danske fartøjer, men for nye der indflages
eller skibe, der skal renoveres/bygges om.
EU-landene skal nationalt fastsætte sanktioner for overtrædelse af
bestemmelserne.
26
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0027.png
EU-landene kan godt indføre bedre vilkår, men de kan ikke bruge dette forslag
til at forringe vilkår eller goder for fiskere.
ILO-konventionen indeholder også bestemmelser om certifikater for større
fiskeskibe som bevis for, at de overholder konventionen. Dette er ikke med i
fagforeningernes aftale og dermed ikke i direktivforslaget. Det vil blive aktuelt,
når Danmark skal ratififcere ILO-konventionen.
Direktivet træder i kraft, når ILO-konventionen er ratificeret (kun Frankrig har
hidtil ratificeret).
Høringssvar
Danmarks Fiskeriforening har været med til at lave aftalen gennem Europêche
og har derfor ingen bemærkninger.
Maskinmestrenes Forening anbefaler forbedrede leve- og arbejdsvilkår for
fiskeri på europæiske skibe.
Regeringens holdning
Regeringen støtter generelt tiltag, som bidrager til gennemførelsen af et
velfungerende indre marked. Regeringen støtter endvidere tiltag, hvormed
dansk konkurrenceevne øges, herunder ved at danske standarder for
arbejdstagere i fiskerisektoren modsvares af tilsvarende standarder på EU plan.
Herudover støttes generelt en global regulering af samme forhold.
Forslag til spørgsmål
Hvornår forventer regeringen, at Danmark vil ratificere ILO-
konventionen 188?
3.
a)
b)
En ny dagsorden for færdigheder i Europa – KOM(2016) 381
a) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen/EMCO
b) (evt.) Kommissionens udkast til revision af Europass-rammen
Hvad handler sagen om?
Sagen handler om at forbedre færdigheder for europæere, hvoraf 70 mio.
mangler tilstrækkelige digitale, læse-, skrive- og regnefærdigheder, hvilket gør
dem sårbare over for arbejdsløshed. Kommissionen har lanceret en plan med
nogle europæiske initiativer, der skal støtte de nationale bestræbelser på at
udvikle færdigheder i arbejdsstyrken.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
På rådsmødet ventes en politisk drøftelse.
27
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0028.png
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.
Sagens substans
Kommissionens meddelelse
En ny dagsorden for færdigheder i Europa
indeholder en række EU-tiltag, som skal understøtte de nationale indsatser, og
som forventes fremlagt i løbet af 2016 og 2017:
En færdighedsgaranti –
forslaget er fremsat
En revision af rammen for nøglekompetencer
En europæisk uge for færdigheder fra erhvervsuddannelserne
En koalition for digitale færdigheder og jobs og udvikling af nationale
strategier
En revision af den europæiske referenceramme for kvalifikationer
forslaget er fremsat
”Redskabet for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler”
En revision af Europass-rammen
En analyse af hjerneflugts-problematikken
En plan for sektorsamarbejde om færdigheder
Et initiativ til at følge færdiguddannede personer fra videregående
uddannelser.
Rådets rådgivende komité om beskæftigelse (EMCO) vil komme med en
udtalelse om Kommissionens dagorden. Den ventes at handle om:
Arbejdsmarkederne i dag kræver brede kompetencer, der kan
overføres til flere sammenhænge.
Generel støtte til fokus på lavt uddannede, der bør være i fokus for
indsatserne.
Positiv indstilling til at fremme anerkendelse af kvalifikationer og til at se
på muligheder for at forudsige fremtidige kompetencebehov.
Digitale kompetencer bør styrkes og fokus på erhvervsuddannelser er
vigtigt.
Overveje alternativ til brug af begrebet ”skills guarantee”, idet det kan
skabe forventninger, der ikke indfries.
Betydningen af eksisterende initiativer vedrørende
kompetencevalidering skal fremhæves.
Regeringens holdning
Regeringen vil deltage aktivt i debatten. Regeringen kan overordnet set tilslutte
sig Kommissionens udspil. Det er regeringens vurdering, at forslaget især vil
kunne bidrage til at styrke indsatsen for erhvervsuddannelse af unge og en
mere målrettet opkvalificering af voksne, som mangler grundlæggende
færdigheder og kompetencer. Ligeledes understøtter den nye dagsorden for
færdigheder og kvalifikationer regeringens fokus på bedre match mellem de
videregående uddannelser og arbejdsmarkedet, og udspillet kan bidrage til øget
gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationer på tværs af EU-landene.
28
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0029.png
Det er regeringens opfattelse, at der i forhold til forslaget om en
færdighedsgaranti for kortuddannede voksne skal lægges mere vægt på en
opkvalificering af voksne, der bidrager til at imødekomme arbejdsmarkedets
behov og fremme voksnes beskæftigelse, frem for at sigte mod, at voksne
opnår et bestemt formelt uddannelsesniveau. Det er vigtigt at styrke
grundlæggende færdigheder hos voksne, herunder digitale kompetencer.
Afslutningsvis anerkender regeringen intentionen bag forslaget om en plan for
sektorsamarbejde om færdigheder, men finder, at der er behov for at se
nærmere på, hvorledes dette kan fremmes uden, at der etableres nye større
processer på EU-niveau.
Regeringen kan tilslutte sig udtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen.
4.
Det Europæiske Semester 2017: bidrag i lyset af den økonomiske
efterårspakke
a)
Employment Performance Monitor (EPM) – Rapport om nøgleudfordringer
og hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen
Social Protection Performance Monitor (SPPM) – Rapport om
nøgleudfordringer og hovedbudskaber fra Komitéen for Social
Beskyttelse
Hvad handler sagen om?
Det europæiske semester går ud på at Kommissionen og EU-landene sammen
overvåger og afstemmer EU-landenes nationale budget-, vækst- og
beskæftigelsespolitikker til de mål og regler, der er aftalt i EU. Forløbet er delt
op i seks måneder ad gangen.
Som et led i det europæiske semester udarbejder Rådets rådgivende komitéer
for henholdsvis beskæftigelse (EMCO) og social beskyttelse (SPC) hvert år
rapporter om udfordringer på deres respektive områder. Begge rapporter
bruges desuden til at overvåge implementeringen af EU’s 2020 mål (mål for
bl.a. beskæftigelse og fattigdom).
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Begge rapporter skal godkendes af Rådet.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Sagens substans
Følgende kan fremhæves fra Beskæftigelseskomitéens rapport:
Beskæftigelsesfrekvensen i EU er nu tæt på niveauet fra før krisen,
men der er store forskelle mellem landene.
b)
29
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0030.png
Væksten i beskæftigelsen fortsætter, og prognosen for de næste år
viser yderligere fremgang. Men det vil kræve en betydelig indsats, hvis
EU 2020-beskæftigelsesmålet på 75 pct. skal nås, da det kræver en
stigning i beskæftigelsesfrekvensen på omkring 5 procentpoint.
Kvinder og lavt uddannede er de grupper i EU, der særligt kunne
påvirke beskæftigelsen positivt, hvis flere kom i arbejde.
Følgende kan fremhæves fra rapporten fra Komitéen for Social beskyttelse:
Der har været en positiv udvikling på det sociale område pga. øget
beskæftigelse og generelt højere husstandsindkomster. Der er færre
unge uden for job eller uddannelse, fald i sandsynligheden for fattigdom
eller social eksklusion og forbedringer i levevilkårene for de ældre.
Den sociale situation er fortsat dårligere end før den økonomiske krise
I relation til EU 2020-fattigdomsmålet konstaterer rapporten, at der ikke
sker fremskridt for at opfylde målet. Således var der ved seneste
opgørelsestidspunkt (2014) 4,6 mio. flere personer i risiko for fattigdom
eller social eksklusion end i referenceåret (2008).
Regeringens holdning
Regeringen finder det relevant at overvåge udviklingen i EU i forhold til
beskæftigelse og sociale forhold. Det er endvidere nyttigt, at både udfordringer
og gode resultater fremhæves, så landene kan lære af hinanden og holde fokus
på de nødvendige reformer.
5.
a)
b)
Social dialog
Socialt trepartstopmøde den 19. oktober 2016
Fælles udtalelse om en ny start på en styrket social dialog
Hvad handler sagen om?
Det sociale trepartstopmøder er en form for løbende ’trepartsforhandlinger’ på
europæisk plan. De har været afholdt siden 2003 og skal styrke den sociale
dialog gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan
om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Det
Europæiske Semester.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
På rådsmødet vil formandskabet informere om forberedelsen af det sociale tre-
parts-topmøde den 19. oktober og give status på den fælles udtalelse.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalg.
Sagens substans
30
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0031.png
Det sociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to
efterfølgende formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på
europæisk niveau sammen i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd i
marts og oktober. Business Europe (de europæiske arbejdsgivere) og ETUC
(den europæiske fagbevægelse) står for sammensætningen af delegationerne
fra hhv. arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden.
I forhold til forberedelsen af Rådets udtalelse har Kommissionen og
arbejdsmarkedets parter sammen underskrevet en erklæring om en ny start for
social dialog. Erklæringen opfordrer medlemsstater, arbejdsmarkedets parter og
Kommissionen til at forbedre funktionen og effektiviteten af social dialog på
nationalt og europæiske plan. Erklæringen opfordrer til, at arbejdsmarkedets
parter inddrages i reformer på alle niveauer samt at der opbygges fagforeninger
og arbejdsgiverorganisationer.
Regeringens holdning
Det er generelt regeringens tilgang at bakke op om inddragelse af
arbejdsmarkedets parter i det europæiske arbejde.
6.
Opfølgning af specifikke beskæftigelses-relaterede punkter
a)
b)
c)
Implementering af Rådets anbefalinger om langtidsledighed –
2016-rapport om implementering af ungegarantien/ungdomsinitiativet
Public employment Servi8ces (PES) Netværk: Bench learning
Hvad handler sagen om?
Sagen handler om, hvordan Rådet skal følge op på tre
beskæftigelsesrelaterede EU-anbefalinger om: 1) bedre integration af
langtidsledige på arbejdsmarkedet, 2) tilbud til unge på under 25 år om
beskæftigelse, uddannelse eller en lærer- og praktikplads af god kvalitet senest
4 måneder efter de er blevet ledige og 3) styrkelse af samarbejdet mellem EU-
landenes offentlige arbejdsformidlinger inden for PES-netværket.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet vil bl.a. have en drøftelse af EU-landenes indsats for at integrere
langtidsledige bedre på arbejdsmarkedet. Hertil kommer to præsentationer fra
Kommissionen om, hvad der er status for EU-landenes indsats for
gennemførelsen af EU’s såkaldte ungegaranti og samarbejdet mellem EU-
landenes offentlige arbejdsformidlinger inden for det såkaldte PES-netværk.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
31
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0032.png
Sagerne har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Sagens substans
Rådet vil bl.a. drøfte EU-landenes indsats for at integrere langtidsledige bedre
på arbejdsmarkedet på baggrund af nogle anbefalinger fra Rådet fra den 15.
februar 2016. Rådet opfordrede dengang landene til at registrere ledige i deres
beskæftigelsessystem og til inden for 18 måneder at vurdere langtidslediges
individuelle behov og potentiale samt tilbyde dem en jobsaftale.
Hertil kommer to drøftelser om EU-landenes indsats for at gennemføre EU’s
såkaldte ungegaranti og samarbejdet mellem EU-landenes offentlige
arbejdsformidlinger inden for det såkaldte PES-netværk. Det vides ikke, hvad
debatten om gennemførelsen af ungegarantien vil handle om, da
Kommissionen endnu ikke har offentliggjort sin statusrapport.
Samarbejdet mellem EU-landenes offentlige arbejdsformidlinger har de seneste
to år handlet om at evaluere EU-landes arbejdsformidlinger gennem udveksling
af bedste praksis (såkaldt bench learning). Hvad der er kommet ud af disse
evalueringer vides heller ikke, da Kommissionen og formanden for PES-
netværket først aflægger rapport på selve rådsmødet.
Regeringens holdning
Regeringen støtter en styrket national indsats mod langtidsledighed og ser frem
til en udveksling af erfaringer om dette. Regeringen er desuden generelt positiv
over for EU’s ungegaranti, og at der følges op på indsatsen.
Endelig ser regeringen frem til præsentation af status på samarbedet mellem
EU-landenes offentlige arbejdsformidlinger inden for PES-netværket.
Forslag til spørgsmål
-
Hvad er resultatet af de seneste to års evaluering af EU-landenes
offentlige arbejdsformidlinger inden for PES-netværket? Hvordan blev
det danske system vurderet?
7.
Udkast til rådskonklusioner om ”Rapport fra den Europæiske Revisionsret
vedr. EU’s politiske initiativer og finansiel støtte til integration af romaer”.
Hvad handler sagen om?
Sagen handler om inklusion af romabefolkninger. Revisionsretten har
undersøgt, hvorvidt EU’s indsatser og de nationale strategier for inklusion af
romer (i Bulgarien, Spanien, Ungarn og Rumænien) har været effektive.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal vedtage rådskonklusioner.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
32
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0033.png
Sagens substans
Rådet har besluttet at der skal udarbejdes nationale strategier for inklusion af
romaer. Derudover er der på EU-niveau politiske initiativer og finansiel støtte til
romaer. Revisionsretten har nu udgivet en rapport om, hvorvidt disse indsatser
har bidraget effektivt til integration af romaer. På baggrund af rapporten
vedtager Rådet rådskonklusioner, der fokuserer på:
Indsamling af data om forebyggelse af diskrimination
Inddragelse af civilsamfundet i indsatser for inklusion
Regeringens holdning
Regeringen støtter fortsat en europæisk indsats for roma integration og
fastholder samtidig, at der skal være en vis proportionalitet i, hvad man
opfordrer alle medlemsstater til. I nogle medlemsstater kan det være
hensigtsmæssigt at adressere spørgsmål om roma integration i en bredere
sammenhæng i form af en universel indsats for at fremme integration og
modvirke diskrimination. Det er f.eks. tilfældet i Danmark.
Med hensyn til dataindsamling vedrørende romaer bemærkes, at CPR-
registeret ikke indeholder data om etnicitet, samt at Danmark – ud fra et
menneskerettighedssynspunkt – generelt finder registrering og indsamling af
data på baggrund af etnicitet problematisk.
Forslag til spørgsmål
Hvad kan ministeren oplyse om Revisionsrettens rapport? Går det godt
med de initiativer til inklusion af romaer, som EU finansierer?
8.
Europæisk søjle af sociale rettigheder: Status og synspunkter på vejen
frem
Hvad handler sagen om?
Kommissionsformand Juncker vil etablere en europæisk søjle af sociale
rettigheder. Han har også talt om, at Europa skal kvalificere sig til en såkaldt
social ”tripple A rating.” I første omgang har Kommissionen lanceret en høring,
der løber til udgangen af 2016.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal godkende en udtalelse om søjlen af sociale rettigheder fra Rådets
rådgivende komitéer for henholdsvis beskæftigelse og social beskyttelse.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Hvad betyder det for danske interesser?
Der er lagt op til at søjlen for sociale rettigheder som udgangspunkt skal gælde
for eurolande, men de andre EU-lande kan vælge at tilslutte sig.
33
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0034.png
Sagens substans
Kommissionen vil med sin høring gøre status over gældende EU-ret og vurdere,
om de eksisterende rettigheder fortsat er relevante og om der er behov for nye
måder til at sikre sociale rettigheder. Tendenserne i fremtidens arbejdsmarkeds-
og velfærdssystemer vurderes i lyset af nye teknologier og arbejdsformer.
Endelig efterspørger Kommissionen synspunkter på, hvordan en social søjle kan
bidrage til at styrke Den Økonomiske og Monetære Union.
Kommissionen har derfor udsendt et spørgeskema og en første, foreløbig skitse
til en europæisk søjle for sociale rettigheder. Ifølge skitsen skal søjlen bestå af
en række fælles principper vedrørende beskæftigelses- og socialpolitikker.
Principperne vedrører både områder med EU-kompetence og områder, som
medlemslandene har ansvaret for.
Rådets rådgivende komitéer for henholdsvis beskæftigelse og social
beskyttelse har afgivet en fælles udtalelse med følgende budskaber:
Søjlen skal være forankret i den generelle økonomiske og politiske
udvikling i EU og ikke ses isoleret. Søjlen skal tænkes ind i EU2020-
strategien (målene vedrørende uddannelse, fattigdomsreduktion, social
inklusion og beskæftigelse), og den europæiske beskæftigelsesstrategi
og den åbne koordinationsmetode.
Da mange af de områder, som behandles i udkastet til søjle, allerede
kan adresseres inden for de eksisterende instrumenter, må arbejdet
med søjlen i første omgang fokusere på, hvor der evt. er mangler, og
hvor der er behov for at supplere på nationalt eller europæisk niveau.
Søjlen skal respektere national kompetence.
Der skal tages højde for forskelle i medlemsstaternes økonomiske og
sociale situation.
Søjlen skal være fleksibel, så det er muligt at revidere, opdatere og
udvikle den i takt med udviklingen.
Det skal være muligt for ikke-euro-lande at tilslutte sig.
Regeringens holdning
Regeringen kan støtte udtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for
Social Beskyttelse. Regeringen er ved at analysere Kommissionens skitse til
søjlen med henblik på stillingtagen og svar på høringen inden årets udgang.
Forslag til spørgsmål
Mener ministeren, at det vil være interessant for Danmark at deltage i
søjlen for sociale rettigheder?
Hvad vil i givet fald være konsekvensen af at stå udenfor? Når
Kommissionen gennemgår eksisterende lovgivning på beskæftigelse
og det sociale område for at vurdere behovet for revision, vil der i så
fald være revideret lovgivning på disse områder, som Danmark ikke
længere er omfattet af?
34
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0035.png
R
ÅDSMØDE
(
LANDBRUG OG FISKERI
)
DEN
10.
OKTOBER
2016
FF 1.
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen - KOM (2016) 0545
Hvad handler sagen om?
Forslaget handler om at fastsætte fiskekvoter for de kommercielt vigtigste
fiskebestande i Østersøen (herunder brisling, rødspætte, sild, laks og torsk) for
2017. Kommissionen foreslår på baggrund af biologisk rådgivning en drastisk
reduktion i kvoten for torsk.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal nå til politisk enighed.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.
Hvad betyder det for danske interesser?
Fastsættelse af fiskerimuligheder har store erhvervsøkonomiske konsekvenser.
For så vidt angår fiskerimuligheder for 2017 vil det få store økonomiske
konsekvenser for de berørte danske fiskere. Fiskerimulighedernes størrelse har
selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for
forarbejdningsindustrien og de øvrige følgeerhverv.
En genindførelse af lukkeperioder vil have visse erhvervsøkonomiske
konsekvenser for de berørte fiskere afhængig af, hvordan reglerne herom
udformes.
Sagens substans
Formålet med at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet er at sikre et
bæredygtigt fiskeri på såvel kort som langt sigt. Forslaget bygger på den
videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).
Lidt om termerne:
Kvoterne kaldes TAC, der står for
total allowable catches
(den samlede
tilladte fangstmængde.)
MSY= Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte er den
fiskeriintensitet, der giver det største udbytte fra bestanden på lang sigt
uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.
Kommissionen foreslår meget væsentlige reduktioner for torsk i både den
vestlige og østlige del af Østersøen samt en udvidelse af lukkeperioderne i den
35
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0036.png
vestlige del af Østersøen. Kommissionen lægger nemlig op til at følge den
foreliggende rådgivning fra ICES, hvilket vil betyde en nedgang i TAC i den
vestlige Østersø på 88 pct. i forhold i TAC for 2016, mens nedgangen i TAC for
den østlige torskebestand reduceres med 39 pct.
Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den
fiskeriintensitet, der giver det største udbytte fra bestanden på lang sigt uden at
reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.
Kommissionen foreslår derudover en forøgelse i kvoterne for brisling og
rødspætte på henholdsvis 39 pct. og 95 pct., mens TAC for laks øges med 10
pct. og for sild i den centrale Østersø med 8 pct.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for
torsk, sild og brisling i Østersøen trådte i kraft den 20. juli 2016. Den flerårige
plan indeholder som noget nyt spænd for værdier for MSY samt værdier for
gydebiomasse for de relevante arter. Disse værdier er bestemmende for
fastsættelse af fiskerimuligheder. Det bemærkes, at Kommissionens forslag til
fiskerimuligheder tager udgangspunkt i en punktværdi for MSY, idet den nye
flerårige forvaltningsplan ikke var vedtaget på det tidspunkt, ICES udarbejdede
rådgivningen for Østersøen.
Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en stigning på 14 pct. i
fiskerimuligheder udtrykt i tons sammenlignet med 2016. Estimatet er dog
eksklusiv den vestlige torsk, men antageligt inklusiv den østlige torsk, idet der i
baggrunden for forslaget er angivet et fald i østbestanden på 38 pct.
Fælles henstilling om supplerende tiltag for torsk fra BALTFISH
Det bemærkes, at det tyske formandskab for det regionale samarbejde i
Østersøen BALTFISH mellem de 8 EU-lande, der grænser op til Østersøen, har
fremlagt et foreløbigt udkast til fælles henstilling, som for at beskytte den
vestlige torsk bl.a. foreslår at indføre en ”under-TAC” for område 22 og 23, som
tager hensyn til mængden af vestlig torsk, som fanges i område 24. Endvidere
foreslås det at genindføre en lukkeperiode for område 22 og 23 i perioden 15.
februar til 31. marts. Lukning i område 22 og 23 foreslås ifølge det tyske
BALTFISH formandskab kombineret med en undtagelse, således at fiskeri i
lukkeperioden dog kan foregå på dybder mellem 0 og 20 meter. Det er
endvidere foreslået, at lukkeperioden også skal gælde for rekreativt fiskeri.
BALTFISH foreslår tillige at indføre en begrænsning i antallet af torsk (5 styk),
som hver enkelt rekreative fisker (lyst- og fritidsfisker) må bringe i land. Såfremt
der opnås enighed i BALTFISH om en fælles henstilling kan lukkeperioden
vedtages gennem en delegeret retsakt, men Kommissionen har, jf. ovenfor,
foreslået den i forordningen om fiskerimuligheder for 2017. Dog er det ikke
endeligt afklaret, om det besluttes, at foranstaltningerne for rekreativt fiskeri helt
eller delvist vil skulle vedtages nationalt.
En oversigt over forslaget kan ses i tabellen nedenfor.
36
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0037.png
Biologisk
rådgivning (for
Art
(Område)
2017 tons),
ændring i forhold
til TAC 2016 og
princip for
rådgivning
Rådgivningen gives
på baggrund af MSY
tilgang med F
MSY
Sild i den
vestlige
Østersø
(22-24)
=0,32 og dækker
Skagerrak/Kattegat
og område 22-24.
Maksimal fangst
56.802 tons, hvor 50
% til område 22-24 =
28.401 tons.
Fiskeridødeligheden
var med F=0,18 i
2015 under MSY
(0,22) med stabil
biomasse. 2014-
årgangen bidrager
fortsat til en positiv
bestandsudvikling.
Rådgivningen baseret
på metoden for data
begrænset tilgang.
Torsk i
den
østlige
Østersø
(25-32)
Maksimal
fangstmængde på
østbestanden angivet
26.994 tons, inkl.
andelen til Rusland.
EU mængde jf. ICES
rådgivning er på 25
644 tons, som total
østbestand.
Rådgivningen baseret
på MSY tilgang
baseret på F=0,15
Torsk i
den
vestlige
Østersø
(22-24)
altså
sammenfaldende med
den laveste værdi
inden for spændet på
0,15-0,26.
Maksimal
fangstmængde på
forvaltningsområdet
er 1.588 tons
Gydebiomassen er
under både B
MSY
,
B
trigger og B
lim.
Fiskeridødeligheden
antages at ligge på
0,58 (2016), men er
dog vurderet til 0,88 i
2015. ICES angiver
undervurderet
fiskeridødelighed og
rekruttering samt
overvurderet
biomasse over de
1.588
(non-paper)
12.720
- 88 %
(43 %)
Biomassen har været
svagt stigende sidste
år. Bestanden er
fortsat i dårlig
kondition, og det er
vanskeligt at
aldersbestemme
torsken, som fortsat
ikke vokser som
ønsket.
24.927 (non-
paper)
41.143
- 39 %
(22 %)
191.129
177.505
7,7 %
(2 %)
Bestanden er i
fremgang med
gydebiomasse over
forsigtighedsniveauet.
Fiskeridødeligheden
var 0,26 (2015), altså
under F
MSY
0,32.
28.401
26.274
8%
(14 %)
Kort biologisk
status
Kommissionens
forslag for 2017
(tons)
TAC
2016 i
tons
Procentuel
ændring
2016/2017
(%)
DK
andel
af EU
TAC
(%)
Sild i den
centrale
Østersø
(25-27,
28.2, 29
og 32)
Rådgivningen baseret
på MSY tilgang med
F
MSY
=0,22.
Maksimal fangst
216.649 tons. EU
andel på 191.129 tons.
37
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0038.png
Biologisk
rådgivning (for
Art
(Område)
2017 tons),
ændring i forhold
til TAC 2016 og
princip for
rådgivning
seneste år som
forklaringer på
udviklingen i
bestanden.
Rådgivning er
baseret på F
MSY
=0,37 for vestlige
del, område 21-
23(Kattegat, Sundet
Rødspætte
(22-32)
og Bælterne) og data
begrænset for
område 25-32.
Anbefalingen er en
maksimal fangst er
7.862 tons i hele
forvaltningsområdet.
Rådgivningen er givet
Laks (22-
31)
(stk.)
ud fra MSY tilgangen.
ICES anbefaler kvote
på max 116. 000 styk
Inklusiv andelen til
Rusland.
Fiskeridødeligheden
har siden 2008 været
faldende og
biomassen stigende.
Bestanden i område i
område 21-23 er er en
analytisk bestand, og
TACfor denne del af
bestanden er steget
betydeligt og relativt
mindre for område
24-32.
ICES har ikke ændret
i rådgivningen i
forhold til sidste år.
ICES anbefaler
forvaltning med
udgangspunkt i de
enkelte flodbestande.
Gydebiomassen er
over MSY B
trigger
og
har været i stigning
med en særdeles god
2014 årgang. ICES
foreslår
Rådgivningen baseret
på F
MSY
= 0,26.
I 2015 var F= lidt over
Brisling
(22-32)
F
MSY
på 0,27.
Maksimal fangst 314
000 inklusiv andel til
Rusland. Til EU 282
349 tons.
områdebaseret
forvaltning for de
pelagiske arter i
område 25-26 af
hensyn til
fødegrundlaget for
torsk.
Fiskeridødeligheden
ligger en anelse over
F
MSY
som i punkt
værdi er 0,26.
Værdien er
nedjusteret fra 0,29
til 0,26 på grund af
282.349
202.320
39,6 %
(9 %)
105.696 styk
95.928
styk
10 %
(20
%)
7.862
4.034
95 %
(71 %)
Kort biologisk
status
Kommissionens
forslag for 2017
(tons)
TAC
2016 i
tons
Procentuel
ændring
2016/2017
(%)
DK
andel
af EU
TAC
(%)
38
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0039.png
Biologisk
rådgivning (for
Art
(Område)
2017 tons),
ændring i forhold
til TAC 2016 og
princip for
rådgivning
ændring i vurdering
af biomassen.
Kort biologisk
status
Kommissionens
forslag for 2017
(tons)
TAC
2016 i
tons
Procentuel
ændring
2016/2017
(%)
DK
andel
af EU
TAC
(%)
Høringssvar
Sagen har været i høring.
Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO)
DFPO fremhæver:
at TAC maksimalt reduceres med 20 %, ellers vil store dele af det
hjemmehørende fiskeri i Østersøen forsvinde.
at hvis torskekvoten reduceres med 20 %, så vil DFPO være indstillet
på en fortsættelse af den nuværende lukkeperiode i område 22 i
vestlige Østersø, dog ikke i område 23 og 24.
at der er behov for en undtagelse for fiskeri på dybder mellem 0-20
meter, da torsken gyder på dybere vand. DFPO stiller sig helt
uforstående over for Kommissionens forslag om at udvide
lukkeperioden fra seks uger til to måneder.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) anfører, at der ikke bør
etableres en områdeforvaltning for brisling, da det faglige grundlag er for
spinkelt, og bemærker, at Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) deler
denne holdning.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) finder:
at en nedgang i kvoten i den størrelsesorden, som ICES foreslår, vil
dræbe det kystnære og skånsomme fiskeri i den vestlige Østersø.
Endvidere foreslår FSK et forbud mod trawlfiskeri og for øvrigt fiskeri
foregående på gydepladser, som findes på dybder mere end 20 meter i
februar og marts, i område 22 og 23.
Det skånsomme fiskeri bør således efter foreningens opfattelse
tilgodeses med en større andel af kvoten i den vestlige Østersø
Marine Ingredients Denmark (MID) har udtrykt generel bekymring for, at F
MSY
målet for brisling har ændret sig flere gange de senere år, hvilket indebærer stor
TAC-variation. Der blev dog udtrykt tilfredshed med, at det for 2017 indebærer
en væsentlig stigning i TAC.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) understreger, at der bør tages højde for
usikkerheden om lystfiskernes påvirkning af torskebestanden, når reguleringen
fastlægges. DSF foreslår følgende:
39
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0040.png
-
-
Mindstemålet for torsk i Østersøen sættes op til 45 cm for rekreative fiskere.
I område 24 bør fiskeriet forbydes på dybt vand, det vil sige dybere end 20
meter, i de seks uger hvor torsken gyder. Forbuddet skal gælde alt fiskeri.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker, at det er uhensigtsmæssigt
at underlægge torskefiskeri i område 23 i Øresund samme restriktioner, som i
områderne 22 og 24. DN fastslår, at Øresunds torskefiskeri bør holdes uden for
de foreslåede restriktioner.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) kan DAFF ikke støtte en særskilt
begrænsning i antallet af torsk (bag limit) for det rekreative fiskeri.
En række organisationer Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks
Naturfredningsforening, WWF, Greenpeace, Levende Hav, The Fisheries
Secretariat, Oceana og Pew har fremsendt et fælles brev til Miljø- og
Fødevareministeriet, hvor der opfordres til at følge den biologiske rådgivning for
samtlige arter, og især for torsk i den vestlige Østersø.
Andre EU-landes holdninger
Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 10. oktober 2016. Der må forudses meget vanskelige forhandlinger
særligt om fiskerimulighederne for torsk.
Regeringens holdning
Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt
fiskeri og noterer sig med tilfredshed den positive udvikling for brisling,
rødspætte og flere af sildebestandene, idet man samtidig er særdeles bekymret
for situationen for torsk i begge forvaltningsområder, dog i særdeleshed for
torsk i den vestlige Østersø.
Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen
fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om
maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen om den fælles
fiskeripolitik og forvaltningsplaner.
Regeringen har noteret sig, at den vestlige torskebestand fortsat er under
målsætningen for bæredygtig udnyttelse med udsigt til en markant reduktion i
TAC for denne bestand, og dermed også alvorlige økonomiske konsekvenser
for de berørte fiskere. Regeringen finder, at de negative økonomiske
konsekvenser i en vis udstrækning kan afhjælpes ved i år at fravige
principperne for rådgivningen ved bl.a. at udsætte opnåelse af målsætningen
om at nå MSY i 2017. Regeringen forudsætter således en betydeligt mere
begrænset reduktion i TAC end rådgivningen lægger op til ud fra socio-
økonomiske hensyn.
Regeringen forudsætter ligeledes en mere begrænset reduktion i TAC for torsk i
den østlige Østersø, end rådgivningen lægger op til.
40
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0041.png
Regeringen arbejder for, at TAC for torsk i henholdsvis den østlige og vestlige
Østersø fastsættes efter en ensartet metode i forhold til enten bestands- eller
forvaltningsområdetilgang, og at relativ stabilitet opretholdes.
Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til TAC for de
bestande, som det foreliggende forslag omfatter for brisling, sild, rødspætte og
laks.
I forlængelse heraf, kan regeringen tilslutte sig en fælles henstilling om
supplerende tiltag for torsk, forudsat at lukkeperioderne tidsbegrænses, og at
der gives de nødvendige undtagelser for mindre fartøjer og/eller kystnære
fiskerier (herunder dybdebegrænsning på 20 meter).
Endvidere arbejder regeringen for, at område 24 undtages og regeringen er
indstillet på at overveje andre foranstaltninger for det rekreative fiskeri,
afhængigt af TAC for torsk i den vestlige Østersø.
Forslag til spørgsmål
Kan ministeren redegøre for, hvorfor nogle af kvoterne i høj grad
svinger fra år til år, herunder brisling? Ændres datagrundlaget i så høj
grad?
Hvilke tiltag (udover begrænsede kvoter og lukkedage) sætter man i
værk for at forbedre torskebestanden i Østersøen, hvor torskene ikke
trives optimalt?
2.
Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2017
Hvad handler sagen om?
Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og
parterne har siden 1978 indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet
om fælles bestande i Nordsøen og i Skagerrak. Der er tale om aftaler, som
sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to farvande.
Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 8.-10.
november 2016 i København, mens anden runde er fastsat til den 28.
november-2. december 2016 i Bergen.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Forberedelse af konsultationer mellem EU og Norge er på dagsordenen for
rådsmødet den 10. oktober 2016 for at identificere og drøfte væsentlige emner i
de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder
for 2017.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.
41
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0042.png
Hvad betyder det for danske interesser?
Danske fiskere fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone.
Aftalen med Norge er den fiskeriaftale, der har størst betydning for dansk
fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil derfor have betydning for
fiskerierhvervets økonomi. Fiskerimulighedernes størrelse har selv sagt også
afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Sagens substans
Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og
parterne har siden 1978 indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet
på fælles bestande i Nordsøen og i Skagerrak. Der er tale om aftaler, som
sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to farvande.
Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles bestande i
Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel) og Skagerrak
(torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter
i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse
bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk,
kuller, hvilling, sej og sild aftalt langsigtede forvaltningsplaner eller fælles
forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, bl.a. i lyset af EU's
målsætning om en fiskeridødelighed på MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt
udbytte) senest i 2020.
Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, kuller, mørksej,
rejer og sild af
betydning for Danmark.
Ligeså er fiskeriet efter havtaske,
jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten
af EU’s kvote.
Af betydning for fiskeriaftalen er også de multilaterale forhandlinger mellem EU,
Norge, Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-
skandinavisk) og makrel. EU, Norge og Færøerne indgik i marts 2014 efter flere
års konflikt en 5-årig aftale om fastsættelse af TAC for makrel og fordeling
heraf. Island har ikke tiltrådt aftalen. De senere år har kyststaterne ikke opnået
enighed om fordelingen af hverken atlanto-skandinavisk sild eller blåhvilling, og
der foreligger således ingen aftaler om fordeling. I forhandlinger, som vil finde
sted i oktober-november 2016, vil man forsøge at få aftaler i stand med alle
parter gældende fra 2017.
Høringssvar
Sagen har været i høring.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) fremhæver:
at balancen i forhold til udveksling af arktisk torsk skal fastlægges
omkring 600.000-700.000 tons,
at kvoten på havtaske i norsk zone forøges.
42
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0043.png
Ift. fælles bestande, at der er behov for at rydde op i
forvaltningsstrategierne, så de opdateres og reelt bliver langsigtede
strategier.
For så vidt angår rødspætte i Skagerrak og Nordsøen hilser foreningen
den fordeling, som en enstemmig arbejdsgruppe mellem EU og Norge
har foreslået, velkommen.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker i forhold til sild i
Nordsøen, at der er behov for at opdatere forvaltningsstrategien.
Marine Ingredients Denmark (MID) anfører, at man ikke ønsker at overføre
brisling til Norge.
Regeringens holdning
Det er af grundlæggende betydning, at EU-Norge-forhandlingerne om
fiskerimulighederne i 2017 afsluttes i 2016, så fiskeriet i norsk zone kan
påbegyndes fra årets begyndelse. Dette gælder uafhængigt af andre
forhandlinger.
Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s
forhandlingsposition forud for forhandlingerne med Norge. Regeringen støtter
fastsættelse af kvoterne for 2017 på grundlag af videnskabelig rådgivning,
målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte(MSY) i henhold til reformen af
den fælles fiskeripolitik samt forvaltningsplaner.
Regeringen lægger vægt på, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for, at
tredje del af EU's udsmidsforbud omfattende visse nye arter/fiskerier i
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat indføres gradvist fra 1. januar 2017.
Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning
(opjustering af kvoterne), svarende til udsmidet fra den del af fiskerierne, som
bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, og at man i den forbindelse tager
højde for forskelle i discardrater mellem farvandsområderne, således at disse
forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive forvaltningsområder.
Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af
fiskerimuligheder tilvejebringes ved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i
Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forpligtet til at tilbyde EU, og at
betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra farvandsområder uden
for Nordsøen.
Regeringen arbejder for at optimere de traditionelle fiskerimuligheder efter
blandt andet havtaske, jomfruhummer, lange og ”andre arter” i norsk zone.
Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at
foretrække ved fastlæggelse af flerårige forvaltningsplaner frem for
udelukkende at gå efter en kortsigtet maksimering af udbyttet.
43
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0044.png
Regeringen arbejder for, at der ved fordelingen af den nye TAC for rødspætte
mellem Nordsøen og Skagerrak tages passende hensyn til, at kvoten i
Skagerrak i de senere år relativt set ikke er steget i samme omfang som kvoten
i Nordsøen.
Regeringen lægger vægt på mulighed for et fortsat fiskeri henover grænsen
mellem EU og norsk zone i Skagerrak.
Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en passende foreløbig
EU-TAC for sperling under hensyntagen til den biologiske rådgivning fra 1.
november og resten af året, så der undgås et stop i fiskeriet midt i sæsonen.
3.
Forberedelse af det 25. årsmøde i Den Internationale Kommission for
bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), Vilamoura,
Portugal, den 14. - 21. november 2016
Hvad handler sagen om?
EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af
Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun
og tunlignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet. Blandt EU´s medlemsstater
fisker bl.a. en række sydeuropæiske middelhavslande i området. ICCAT
afholder sit årsmøde den 14.-21. november 2016.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 10. oktober 2016 med henblik på
udveksling af synspunkter.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Sagens substans
En ny flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og
Middelhavet er netop vedtaget med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/1627. Formålet med den nye forordning har bl.a. været at konsolidere
teksten i den tidligere forordning på baggrund af henstillinger vedtaget i ICCAT
og at sikre en ensartet og effektiv anvendelse af foranstaltningerne i EU.
Forhandlingsmandat
Rådet vedtog i en afgørelse af 8. juli 2014 et mandat til Kommissionen med
fastlæggelse af EU’s holdning på det årlige møde, herunder særlige møder, i
ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for rammerne af ICCAT
bl.a.:
-
Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet og målene i
forbindelse med det maksimale bæredygtige udbytte som fastsat i den
fælles fiskeripolitik.
44
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0045.png
-
-
Søge synergi med den politik som EU følger som led i sine bilaterale
fiskeriforbindelser med tredjelande, og sikre sammenhæng med sine øvrige
politikker.
Tilstræbe at skabe lige betingelser for EU´s fiskeriflåde inden for ICCAT
baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder efter
EU-retten, og fremme ensartet gennemførelse af henstillinger.
Sidste års møde
På årsmødet i 2015 blev der vedtaget en række EU-forslag med henblik på at
opnå et mere bæredygtigt tunfiskeri, bl.a.:
-
Beslutning om at følge et EU-forslag om en ramme for udviklingen af
fangstkontrolregler og evaluering af forvaltningsstrategi samt for en specifik
fangst kontrol regel for nordlig hvid tun.
-
Vedtagelsen af en bevarelsesforanstaltning for sildehaj.
-
En samlet pakke for beskyttelses - og forvaltningsforanstaltninger for
storøjet tun. Foranstaltningerne omfatter en reduktion af den samlede
tilladte fangstmængde samt foranstaltninger til at reducere dødeligheden af
ungfisk.
-
Vedtagelse af et elektronisk fangstdokumentationssystem for blåfinnet tun,
der vil være et centralt redskab til bevarelse af arten.
Det kommende møde
På det kommende årsmøde i ICCAT forventes bl.a. drøftet forvaltningen af
forskellige vigtige ICCAT-arter samt arbejdet om ændring af ICCAT-
konventionen. For så vidt angår en ændring af konventionen, var der også
fremskrift ved mødet i 2015, men enkelte spørgsmål udestår stadig.
Regeringens holdning
Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri
efter tun og andre bestande inden for ICCAT’s forvaltningsområde.
4.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet forordning om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget og ændringer af
forordning (EU) nr. 2012/2002, Europa-Parlament og Rådets forordninger
(EU) nr. 1296/2013, nr. 1301/2013, nr. 1303/2013, nr. 1304/2013, nr.
1305/2013, nr. 1306/2013, nr. 1307/2013, nr. 1308/2013, nr. 1309/2013, nr.
1316/2013, nr. 223/2014, nr. 283/2014, nr. 652/2014, og Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning nr. 541/2014 (landbrugsdelen) - KOM
(2016) 0605
Hvad handler sagen om?
Kommissionen har sammen med sit forslag til midtvejsevalueringen af EU’s
flerårige finansielle ramme for 2014-2020 fremsat forslag til ændring af en
række sektorretsakter, som berører landbrugsområdet. Forslaget forventes
ifølge regeringen at kunne bidrage til en vis administrativ forenkling samt øgede
45
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0046.png
muligheder for anvendelse af finansielle instrumenter herunder
indkomststabilisering i landdistriktspolitikken.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Kommissionen/formandskabet vil præsentere det nye samleforslag.
Hvad betyder det for danske interesser?
Regeringen fremhæver i sin konsekvensanalyse, at enkelte af forslagene kan
medføre lempelser af de administrative byrder for landbrugene, og derfor have
positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Forslag om fjernelse af støttelofter for ordningen unge landbrugere kan
medføre, at ca. 1.100 unge landbrugere kan modtage støtte til dobbelt så
mange arealer, svarende til ca. 50.000 hektar ekstra, estimeret på basis af 2016
data. Dette estimeres at kunne medføre et yderligere støttebeløb omfordelt fra
den direkte støtte på i alt 30 mio. kr. til disse landbrugere.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Sagens substans
Nedenfor gennemgås de af Kommissionen foreslåede ændringer af retsakter på
landbrugsområdet, som er fremsat sammen med midtvejsevalueringen af EU’s
flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020.
Ændring af forordning 1303/2013 om fælles bestemmelser for
strukturfondene
Udvidelser af fondenes anvendelsesområde samt øget fleksibilitet
I forhold til lokale aktionsgrupper gøres det lettere at anvende midler fra
flere af struktur- og investeringsfondene til et givent projekt.
Lempelse af krav om korrektion af tilskud i tilfælde af, at der genereres
nettoindtægter under projektgennemførelsen, eller efter projektet er
gennemført
Den eksisterende undtagelse for støtte ydet under Landdistriktsfonden
udvides til også at omfatte støtte fra Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond. Det foreslås med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2014.
Forvaltningsmyndighedens funktioner (kun Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond)
Kommissionen foreslår ændringer i bestemmelserne vedrørende
forvaltningsmyndighedens opgaver i forhold til forvaltning og
administrativ kontrol af standardomkostninger. Dette forslag gælder kun
for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og strukturfondene.
Ændring af forordning 1305/2013 om landdistriktsudvikling
Udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)
Det foreslås, at det undtagelsesvist skal være muligt at fravige kravet
om anvendelse af udvælgelseskriterier til prioritering af
46
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0047.png
projektstøtteansøgninger, herunder for ordninger til genopretning af
skader i landbrug og skovbrug.
Finansielle instrumenter og risikostyring
I landdistriktsforordningen findes foranstaltninger, som kan anvendes
sm indkomststabiliseringsredskab i form af en gensidig fond til støtte for
de landbrugere, som står over for en alvorlig nedgang i deres indkomst.
Med forslaget foreslås en række ændringer med henblik på at øge
anvendelsen af disse instrumenter i landdistriktsprogrammerne.
Støtteberettigelse af pludselige socioøkonomiske ændringer
Det foreslås, at støtteberettigelse af udgifter i forbindelse med
naturkatastrofer udvides til også at omfatte andre katastrofehændelser
og pludselige socioøkonomiske ændringer for eksempel som følge af
migration, samt at også udgifter, som opstår efter den pludselige
hændelse, er støtteberettigede.
Bedrifts- og erhvervsudvikling for yngre landbrugere
Der foreslås ændrede støttebetingelser for støtte til bedrifts-
erhvervsudvikling for yngre landbrugere, for eksempel således at unge
landmænd kan få støtte til etablering såvel ved etablering alene eller
sammen med andre landmænd. Støtten vil også kunne ske i form af
finansielle instrumenter.
Investeringsstøtte
Hvis støtten ydes i form af finansielle instrumenter foreslås det, at også
støtten også kan ydes i relation til produkter ud over de
landbrugsprodukter, som fremgår af bilag I til traktaten, såfremt
investeringen bidrager til prioriteter for landdistriktspolitikken.
Ændring af forordning 1306/2013 om finansiering af den fælles
landbrugspolitik
Fastsættelse af tilpasningssats for finansiel disciplin
Det foreslås, at Kommissionen ikke længere skal inddrage Europa-
Parlamentet og Rådet ved fastlæggelse af den årlige tilpasningssats,
men at dette i stedet sker via en rådgivningskomiteprocedure. I det
nuværende regelsæt vil rådgivningskomiteproceduren også blive
anvendt, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet ikke har fastlagt årets
tilpasningssats senest den 30. juni i et givet år.
Udnyttelse af midler i landdistriktsprogrammet
Medlemsstaterne vil med forslaget få op til fire i stedet for tre år til at
begrunde over for Kommissionen, hvis der er uforbrugte midler på
landdistriktsprogrammet.
Tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt støtte
Hvis det ikke inden for tidsfristen (4 eller 8 år) lykkes at opkræve
beløbet, deler Kommissionen og medlemsstaten på nuværende
tidspunkt udgiften. Med forslaget vil hele udgiften skulle dækkes af
medlemsstaterne.
Støttereduktion i forbindelse med manglende opfyldelse af kriterierne
for støtte
47
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0048.png
Forslaget tilføjer og præciserer, at når der er tale om nationale eller
fællesskabsregler om offentligt udbud, så skal reduktionen af støtten
ske ud fra, hvor alvorlig den manglende overholdelse af reglerne er.
Ændring af forordning 1307/2013 om direkte støtte
Aktive landbrugere
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne med virkning fra 2018 kan
lempe eller fravælge kravet om, at direkte støtte kun kan ydes til aktive
landbrugere.
Støtte til unge landbrugere
Kommissionen foreslår at ophæve et støtteloft under ordningen for
unge landbrugere. Således at medlemsstater kan udbetale støtte til
hele den unge landbrugers bedrift, og ikke længere er begrænset til
maksimalt 90 hektar pr. ansøger.
Koblet støtte
Kommissionen foreslår en generel hjemmel til, at Kommissionen i
tilfælde af markedsubalancer midlertidigt kan afkoble støtte, som ydes i
forhold til produktionen, hvilket kan mindske produktionen.
Ændringen af forordning 1308/2013 om den fælles markedsordning for
landbrugsprodukter:
Udvidelse af støtteberettigede tiltag i frugt- og grøntsagssektoren
Det foreslås, at rådgivning tilføjes som støtteberettiget foranstaltning.
Det foreslås videre, at rådgivning skal kunne støttes som
kriseforanstaltning i medlemsstater, hvor få producenter er medlemmer
af producentorganisationer, hvorved EU-støtten kan udgøre 100 % mod
normalt 50 %.
Adgang til at yde national støtte i frugt-og grøntsagssektoren
Adgangen til at yde supplerende national støtte i områder, hvor graden
af organisering i producentorganisationer er særligt lav, foreslås
ændret, således at 14 på forhånd udpegede medlemsstater vil kunne
yde supplerende national støtte uden Kommissionens forudgående
mellemkomst. Listen over medlemsstater tilføjes som et bilag til
forordningen. Bilaget vil blive revideret hvert femte år. Den nuværende
mulighed for få refunderet den supplerende nationale støtte i fjernes.
Ændring af forordning 652/2014 om finansiering i tilknytning til
fødevarekæden mv.
Her er tale om en mindre ændring i de bestemmelser, der regulerer
eksempelvis EU-finansiering af vaccinationsprogrammer. EU-
finansieringen af flerårige programmer kan ske i årlige rater i visse
tilfælde, og forslaget udvider denne mulighed.
Høringssvar
Sagen har været i høring.
Landbrug & Fødevarer (L&F)
48
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0049.png
L&F understreger, at det på nuværende tidspunkt er uklart, hvilke konsekvenser
de mange små og store forslag har. Følgende kan opsummeres fra L&F’s
kommentarer:
Landbrug & Fødevarer er bekymret over forslaget om at udvide
anvendelsesområdet en række af midlerne under de forskellige
programmer der giver landbrugsstøtte, så bl.a. så en del af midlerne
kan bruges til projekter der relatere sig til migration eller investeringer i
mere bred forstand, end kun i landbruget
Forslaget om muligheden for at overføre midler fra de europæiske
investerings- og strukturfonde til eksempelvis den europæiske fond for
strategiske investeringer (EFSI) kan ikke støttes af Landbrug &
Fødevarer, så længe det ikke kan sikres, at midlerne øremærkes til
formål inden for den fælles landbrugspolitik.
Ift. forslaget om brug af finansielle instrumenter under det danske
landdistriktsprogram forudsætter ifølge Landbrug & Fødevarer en
nærmere analyse af behovet i Danmark, hvor man i dag har
velfungerede instrumenter uden for EU’s landbrugspolitik som for
eksempel Vækstfonden.
Ift. forslaget om justeringer af de indkomststabiliserende værktøjer
fastslår L &F, at dette ikke får ikke direkte effekt for danske landmænd,
da disse for nuværende ikke er en del af det danske
landdistriktsprogram.
Økologisk Landsforening fremhæver:
at det ville være givtig, med ændringer til arealtilskuddet, der med fordel
kan udbetales på baggrund af bedriftens matrikulerede areal eksklusiv
befæstede arealer og arealer med bygninger, moser og skove
at der er behov for at anse arealer afsat til fjerkræ og svin som
tilskudsberettigede, uanset at de er beplantet med buske og træer.
at tilbagebetalingsreglerne bør justeres, så landmanden kan ændre
dispositioner på arealet for at give plads til natur uden at blive stillet
overfor tilbagebetalingskrav.
DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) mener, at
samtlige ændringer samt nye regler for administration og kontrol med finansielle
instrumenter skal indeholde krav om, at al offentlig støtte og budgetgarantier
udelukkende gives til projekter, der fremmer gunstig udvikling af velfærd for dyr,
samt biodiversitet og offentlig sundhed.
EP’S holdning
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke, men Europa-Parlamentet
er medlovgiver i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Regeringens holdning
Regeringen lægger vægt på, at forhandlingerne om landbrugsdelen ikke
foregriber midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme for 2014-
2020 samt forhandlingerne om finansforordningen, idet regeringen arbejder for,
49
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0050.png
at den fælles landbrugspolitik moderniseres for at underbygge en
markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder
for reel forenkling for landbrugere og landdistrikter samt i administrationen
igennem ændringer i såvel de grundlæggende basisforordninger som i
gennemførelsesbestemmelser. Fra regeringens side er der fokus på
proportionalitet mellem kontrolkravene (herunder sanktioner og støtte
reduktioner), administrationsomkostningerne og den reelle risiko for EU-
budgettet.
Regeringen støtter forslagene til forenkling af den direkte støtte i forhold til
definitionen af aktiv landmand og større fleksibilitet i relation til støtte til unge
landbrugere. Regeringen støtter yderligere forenkling af landdistriktspolitikken,
idet instrumenter til risikostyring og finansielle instrumenter bør respektere
reglerne i grøn boks i WTO-regi. Regeringen arbejder for yderligere forenkling
under markedsordningen. Regeringen arbejder for reel forenkling af den
horisontale forordning og finder ikke, at forslagene om finansiel disciplin og
tilbagebetaling medfører forenkling for landmænd eller medlemsstaternes
administration.
Forslag til spørgsmål
Hvilken økonomisk betydning vurderer Ministeren, at Kommissionens
forslag til midtvejsevaluering vil få for landbruget?
Vil Ministeren uddybe, hvad det er for administrative lettelser for
landbruget, der vil være resultatet af Kommissionens forslag?
FF 5.
Forslag til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om markedsføring
af frø af genetisk modificeret majs Bt11 til dyrkning (komitesag)
Hvad handler sagen om?
Sagen handler om at godkende en ansøgning om tilladelse til markedsføring af
frø fra den genetisk modificerede majs Bt11 med henblik på dyrkning i 11 af
EU’s medlemsstater.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Forslaget er ikke på Rådets dagsorden, men skal til afstemning i en særlig
komite den 14. oktober 2016 under det såkaldte udsætningsdirektiv. Forslaget
behandles i komiteen efter en såkaldt undersøgelsesprocedure. Det betyder, at
hvis et kvalificeret flertal i komiteen udtaler sig negativt om ansøgningen, kan
Kommissionen ikke umiddelbart vedtage forslaget. Kommissionen kan dog
inden for to måneder forelægge komiteen et revideret forslag eller inden for en
måned henvise forslaget til behandling i et særligt appeludvalg. Hvis et
kvalificeret flertal i appeludvalget vedtager en negativ udtalelse, falder forslaget.
Hvis appeludvalget udtaler sig positivt om forslaget eller ikke afgiver nogen
udtalelse, kan Kommissionen vedtaget det.
50
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0051.png
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen er ikke tidligere behandlet i Europaudvalget.
Hvad betyder det for danske interesser?
Danmark har sammen med 18 andre EU-lande bedt om en såkaldt geografisk
dyrkningsundtagelse for majs Bt11. Så en tilladelse til markedsføring i EU
kommer ikke til at gælde for Danmark. Uanset dyrkningsundtagelsen vil
regeringen dog stemme imod forslaget, hvis ikke forslagets isolationsafstand
ændres fra 5 til 20 meter, da EU bør følge de faglige vurderinger den
europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA.
Sagens substans
Sagen handler om en ansøgning fra landbrugsvirksomheden Sygenta om
tilladelse til markedsførings af frø til den genetisk modificerede majs Bt11.
Majsen har fået indsat et toksin-gen, som gør at planten er resistent over for
bl.a. skadedyret majshalvmøl samt et gen, som gør at planten kan tåle
glyfosinatholdige sprøjtemidler. Sidstnævnte gen er dog kun et markørgen, så
en EU-markedsføringstilladelse vil ikke omfatte brug af glyfosinat i dyrkningen
af Bt11-majsen. Tilladelsen vil dog ikke betyde, at majsen bliver tilladt i
Danmark idet, Danmark sammen med 18 andre EU-lande har bedt om en
såkaldt geografisk dyrkningsundtagelse for majs Bt11.
Forslaget indeholder bl.a. en række specifikke krav til dyrkningen af Bt11-
majsen for at mindske risikoen for, at skadedyrene udvikler resistens over for
det toksiske protein cry 1Ab, men også for at begrænse de mulige skader på
f.eks. truede sommerfugle. Forslaget kræver derfor, at der skal være mindst 5
meter fra en mark med Bt11-majs til beskyttede naturområder. Afstanden skal
forhindre, at der lander så mange Bt11-majs på de vilde planter i naturområdet,
at de bliver giftige at spise for eksempelvis sommerfuglelarver. I forslaget
kræves der også, at der skal være såkaldte refugier af konventionel majs i
tilknytning til større områder med Bt11-majs, så man kan modvirke at
skadedyrene udvikler resistens mod den genetisk modificerede majs.
Endelig indeholder forslaget krav om overvågning af de miljømæssige effekter i
henhold til en særskilt miljøovervågningsplan. Det skal dels sikre en generel
overvågning for uventede skadevirkninger på miljøet, dels en målrettet
overvågning, hvor man indsamler skadedyr og opgør deres resistens.
Kommissionen har med sit forslag valgt ikke at følge anbefalingen fra den
europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA som i 2011 anbefalede en
isolationsafstand på 20 meter fra Bt11-majs til beskyttede naturområder. EFSA
bekræftede dette i en vurdering fra 2015. Men vurderer i øvrigt, at
markedsføring af Bt11-majs til dyrkning ikke forventes at medføre
skadevirkninger for mennesker eller dyrs sundhed eller for miljøet. Bt11-majsen
har i øvrigt være godkendt til brug i fødevare og foder i hele EU siden 2010.
Danmarks Miljøundersøgelser (DCE) foretog i 2003 en risikovurdering af Bt11-
majsen. Man konkluderede dengang, at der vil være ingen eller kun ubetydelige
51
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0052.png
miljømæssige risici for plante- og dyreliv ved dyrkning af denne majs. Der var
dog brug for overvågning af mulige langtidsvirkninger på jordbundsdyr, ligesom
der kunne være en lille risiko for, at pollespredning til sjældne
sommerfuglearters fødeplanter kunne have negative effekter for disse i forvejen
truede arter. DCE foretog den 5. september 2016 en revurdering af
miljørisikoen for Bt11-majsen. DCE fastslår her, at der ikke er brug for at
opretholde en specifik overvågning af langtidsvirkningerne på jordbundsdyr, idet
disse er ubetydelige og langt mindre end, end hvis bekæmpelsen sker med
insekticider. For så vidt angår beskyttelsen af sommerfugle er vurderingen fra
DCE uændret. DCE anbefaler her, at der opretholdes en isolationsafstand på
20 meter til beskyttede naturområder, hvis Bt11-majsen skulle dyrkes i et
område som det danske, hvor sommerfuglebestandene ofte er små og ekstra
følsomme over for påvirkninger.
NaturErhvervsstyrelsen vurderer på denne baggrund, at uanset, at
markedsføringstilladelsen ikke kommer til at gælde for Danmark, er det af
afgørende betydning, at isolationsafstanden til beskyttede områder i
Kommissionens forslag ændres fra 5 meter til 20 meter.
Høringssvar
Forslaget har været i høring på høringsportalen, §2-udvalget (landbrug) og
Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Miljøorganisationen NOAH
opfordrer indtrængende den danske regering til at
stemme nej til forslaget også selvom Danmark har fået dyrkningsundtagelse. En
tilladelse til GMO-dyrkning i Europa vil ifølge NOAH udgøre en trussel mod det
økologiske jordbrug. NOAH finder, at kravene til dyrkning af majs Bt11 er
utilstrækkelige, herunder at der kun skal plantes refugier omkring marker med
majs Bt11, hvis disse er over 5 ha. NOAH finder videre, at en sikkerhedsafstand
på 5 meter til særligt beskyttede naturområder er helt utilstrækkeligt. NOAH
påpeger videre, at der stadig er stor usikkerhed om, hvordan majs Bt11 påvirker
omgivelserne, jordens mikroliv og det akvatiske økosystem, og det ikke er
bevist, at lang tids indtagelse af majs Bt11 ikke kan have negativ virkning på
mennesker og dyr.
NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil, at for så vidt angår refugier, så
indebærer forslaget, at der tillige skal plantes refugier, hvis der ligger en
samling af marker med majs Bt11 eller andre genetisk modificerede majs med
Bt-egenskaben (eksempelvis MON 810 eller 1507, hvor der også er
ansøgninger om dyrkning under behandling i EU-systemet), der tilsammen er
større end 5 ha uanset størrelsen af den enkelte mark eller bedrift. For så vidt
angår den omtalte isolationsafstand til beskyttede naturområder, så har DCE
anbefalet, at den øges til 20 m, hvis majs Bt11 skulle dyrkes i et område som
det danske. For så vidt angår bemærkningen om indtagelse af majs Bt11, skal
det bemærkes, at majs Bt11 har været godkendt i EU til anvendelse i fødevarer
og foder siden 2010. Det foreliggende forslag omhandler alene dyrkning.
Landbrug & Fødevarer
opfordrer til, at Danmark stemmer for Kommissionens
forslag i lyset af, at EFSA i gentagne videnskabelige vurderinger har fastslået,
52
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0053.png
at dyrkning af majs Bt11 ikke udgør nogen risiko for mennesker eller dyrs
sundhed eller for miljøet, herunder non-target organismer. Landbrug &
Fødevarer beklager, at Danmark er undtaget fra ansøgningen, men finder det
ikke må afholde den danske regering fra at muliggøre dyrkning af genetisk
modificerede afgrøder i andre lande. Landbrug & Fødevarer opfordrer
endvidere Miljø- og Fødevareministeriet til at afdække årsagen til, at
Kommissionen afviger fra de af EFSA anbefalede afstandskrav til naturområder,
herunder om det er en vurdering af det nødvendige sikkerhedsniveau i de
medlemsstater, som er omfattet af ansøgningen.
Økologisk Landsforening
mener ikke, at der skal gives tilladelse til at dyrke de
pågældende majstyper i EU uanset, at dyrkningen ikke kan finde sted i
Danmark. Foreningen mener desuden, at dyrkning af genetisk modificerede
afgrøder udgør en risiko for kontaminering af konventionelle samt økologiske
(ikke-genetisk modificerede) afgrøder og gør det vanskeligere at omlægge
jorden til økologisk dyrkning. Denne risiko forekommer hele vejen fra dyrkning til
forarbejdning. Det skal ifølge Økologisk Landsforening være et frit valg, om en
landmand vil dyrke GMO, og det er det ikke, hvis landmanden risikerer
kontaminering. GMO-dyrkning i andre lande vil gøre det sværere at købe GMO-
frit foder. GMO-dyrkning i et land vil kunne øge presset for på et senere
tidspunkt at tillade dyrkning i et af de lande, der ikke har tilladt dyrkning. For
majs Bt11s vedkommende er ”forbuddet” ifølge foreningen svagt, eftersom det
hviler på en aftale med udbyderen om ikke at søge dyrkningsundtagelse i
Danmark.
NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil at for så vidt angår risikoen for
kontaminering af GMO foder, at økologisk foder i forvejen er underlagt regler og
kontrol for at sikre GMO-frit foder til økologiske landbrug. For så vidt angår
sandsynligheden for pres for dyrkning af GMO’er, har Folketingets praksis siden
1990’erne været at vurdere GMO sager sag for sag. Derfor kan det ikke
udelukkes, at der på et senere tidspunkt kommer nye GMO-produkter, som kan
give anledning til dyrkning i Danmark. Det vil i henhold til forslaget ikke være
tilladt at dyrke majs Bt11 i Danmark, som følge af, at ansøgeren tidligere i
ansøgningsforløbet frivilligt har accepteret de omtalte geografiske
dyrkningsundtagelser. Denne accept af Danmarks anmodning om
dyrkningsundtagelse kan ikke tilbagekaldes af ansøgeren.
DI Fødevarer
bemærker, at EFSA har konkluderet, at det med passende
dyrkningsbetingelser er usandsynligt, at dyrkning af majs Bt11 vil give
skadevirkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller på miljøet. DI
Fødevarer bemærker desuden, at ingen af de genmodificerede majstyper vil
blive dyrket i Danmark, idet Danmark sammen med 18 andre medlemsstater
har fået geografiske dyrkningsundtagelser på hele eller dele af deres territorier.
På baggrund af ovenstående er det DI Fødevarers vurdering, at der er
tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen. DI
Fødevarer anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse.
Greenpeace
bemærker, at risikovurderingerne for de tre omhandlede majs er
ufuldstændig. Greenpeace bemærker videre, at der stadig er store huller i
datagrundlaget, herunder eksempelvis i relation til eventuelle effekter på
53
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0054.png
mariehønebiller og akvatisk insektliv. Greenpeace bemærker endvidere, at
internationale erfaringer viser, at regler for dyrkning og miljøovervågning ikke
håndhæves og derfor er ineffektive. Greenpeace bemærker hertil, at
dyrkningsbetingelser og miljøovervågning i dette perspektiv er utilstrækkelige
og umulige. Greenpeace påpeger, at lande (medlemsstater) der ikke har fået
dyrkningsundtagelser, ikke råder over nogle effektive foranstaltninger til at
forhindre, at GMO spredes til ikke-GMO eller økologisk majs. Ifølge
Greenpeace gælder det eksempelvis Spanien. Ifølge Greenpeace er nationale
forbud utilstrækkelige til at imødegå de problemer, som dyrkningen af GMO-
afgrøder indebærer. Problemerne kræver en europæisk, ikke kun en national
reaktion. Greenpeace finder, at det er problematisk, at GM-majs kan krydse
med teosinte. Greenpeace vil gerne have vurderet den mulige betydning af
dette, inden der gives godkendelse til dyrkning af de tre GM-majs. Greenpeace
bemærker slutteligt, at EU-Kommissionen fremlægger forslag om godkendelse
af GMO-afgrøder, før fristen i Barroso-direktivet om håndtering af
grænselandsproblemstillinger er udløbet.
NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil, at for så vidt angår bemærkningerne
om risikovurderingen vurderer DCE, at der er tilstrækkeligt med data til at kunne
vurdere, at en eventuelt dyrkning af de tre majs, kan foregå med en ringe
sandsynlighed for at dyrkningen vil medføre uacceptable effekter på natur og
miljø, som en følge af de egenskaber der er indsat i de tre majs. Det er dog en
forudsætning for denne vurdering, at isolationsafstandene i forslagene om
godkendelse af de tre majs ændres til de af DCE anbefalede afstande på
henholdsvis 20 meter (for majs Bt11 og majs MON810) og 30 meter (for majs
1507). For så vidt angår bemærkningerne om håndhævelse af betingelserne for
dyrkning af de tre majs, herunder miljøovervågningen, skal det bemærkes, at
tilsynet med disse betingelser vil påhvile henholdsvis Kommissionen og
medlemsstaterne. I relation hertil forekommer det ikke hensigtsmæssigt at
drage konklusioner på baggrund af internationale erfaringer, idet myndigheders
tilsyn og kontrol på verdensplan ikke kan sammenlignes. I forhold til teosinte,
da er teosinte er en vild slægtning til majs, som naturligt forekommer i Amerika,
men som nu er begyndt at optræde som ukrudt i majsmarker i Frankrig og
Spanien. Aarhus Universitet har tidligere vurderet, at forekomsten af teosinte er
et landbrugsmæssigt - snarere end miljømæssigt problem – og primært for de
berørte områder. Aarhus Universitet vurderer, at teosinte ikke kan vokse i
Danmark. Kommissionen har, som også nævnt af Greenpeace, anmodet EFSA
om en vurdering af teosinte-problematikken inden afstemningen i midten af
oktober 2016. For så vidt angår bemærkningen om
grænselandsproblematikken, skal det bemærkes, at det uanset direktivets
forpligtelse til enhver tid vil være i de enkelte medlemsstaters interesse at
foretage koordinering og gennemføre grænselandsaftaler vedrørende tilfælde,
hvor aktiviteter i ét land kan have konsekvenser for nabolandet. Dette
principielle spørgsmål er ikke blevet ændret ved, at der er indført er indført en
forpligtelse i direktivet.
Regeringens holdning
Regeringen finder overordnet, at forslaget handler om, hvorvidt de
medlemsstater, der ønsker at dyrke majs Bt11, også skal have mulighed for at
kunne gøre det.
54
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0055.png
Et enigt Folketing pålagde i Folketingsvedtagelse V83 fra 27. maj 2010
regeringen at arbejde for, at medlemsstaterne skal have mulighed for at træffe
nationale afgørelser om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder. Med
direktiv 2015/412 er denne mulighed nu blevet realiseret i EU-lovgivningen.
Danmark anmodede på denne baggrund om en national dyrkningsundtagelse
for majs Bt11 efter en indstilling fra et flertal i Folketinget.
Andre medlemsstater har besluttet ikke at anmode om dyrkningsundtagelse og
dermed at have mulighed for at dyrke majs Bt11 på deres territorium, såfremt
forslaget vedtages. Regeringen finder som udgangspunkt, at disse
medlemsstaters nationale beslutninger skal respekteres.
Regeringen bemærker samtidig, at EFSA vurderer, at dyrkning af majs Bt11
ikke vil give anledning til skadevirkninger med hensyn til mennesker eller dyrs
sundhed eller for miljøet, og at forslaget indeholder en række krav til dyrkning af
majs Bt11, som dels modvirker, at skadedyrene udvikler resistens, dels
modvirker at der sker skader på ikke-målorganismer. Forslaget indeholder også
en miljøovervågningsplan.
Regeringen bemærker endvidere, at DCA og DCE særskilt har vurderet, at
dyrkning af majs Bt11 i andre medlemsstater ikke forventes at give afledte
skadevirkninger i Danmark. Men regeringen bemærker også, at DCE finder, at
isolationsafstanden skal være 20 meter i stedet for den foreslåede afstand på 5
meter. Regeringen finder desuden, at spørgsmålet om Kommissionens
anvendelse af EFSA’s vurdering er væsentligt, da det er EFSA’s faglige
vurdering, der bør være normerende for udformningen af forslaget, uantastet at
en vedtagelse af forslaget vil medføre, at majs Bt11 ikke vil blive godkendt til
dyrkning i Danmark.
Regeringen lægger på denne baggrund op til, at Danmark stemmer imod
forslaget, medmindre forslagets isolationsafstand til beskyttede naturområder
ændres fra 5 meter til 20 meter, der er i overensstemmelse med EFSA’s og
DCE’s vurderinger.
Forslag til spørgsmål
Hvorfor har Kommissionen valgt ikke at følge EFSA’s faglige vurdering
om at der bør være en sikkerhedsafstand på 20 meter fra Bt11-majs til
beskyttede naturområder?
Hvad er Ministerens forventninger til afstemningen i komiteen?
FF 6.
Forslag til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om markedsføring
af frø af genetisk modificeret majs 1507 til dyrkning (komitesag)
Hvad handler sagen om?
Sagen handler om at godkende en ansøgning om tilladelse til markedsføring af
frø fra den genetisk modificerede majs 1507 med henblik på dyrkning i 9 af
EU’s medlemsstater.
55
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0056.png
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Forslaget er ikke på Rådets dagsorden, men skal til afstemning i en særlig
komite den 14. oktober 2016 under EU’s udsætningsdirektiv. Forslaget
behandles i komiteen efter en såkaldt undersøgelsesprocedure. Det betyder, at
hvis et kvalificeret flertal i komiteen udtaler sig negativt om ansøgningen, kan
Kommissionen ikke umiddelbart vedtage forslaget. Kommissionen kan dog
inden for to måneder forelægge komiteen et revideret forslag eller inden for en
måned henvise forslaget til behandling i et særligt appeludvalg. Hvis et
kvalificeret flertal i appeludvalget vedtager en negativ udtalelse, falder forslaget.
Hvis appeludvalget udtaler sig positivt om forslaget eller ikke afgiver nogen
udtalelse, kan Kommissionen vedtaget det.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen er ikke tidligere behandlet i Europaudvalget.
Hvad betyder det for danske interesser?
Danmark har sammen med 18 andre EU-lande bedt om en såkaldt geografisk
dyrkningsundtagelse for majs 1507. Så en tilladelse til markedsføring i EU
kommer ikke til at gælde for Danmark. Uanset dyrkningsundtagelsen vil
regeringen dog stemme imod forslaget, hvis ikke forslagets isolationsafstand
ændres fra 20 til 30 meter, da EU bør følge de faglige vurderinger fra den
europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA.
Sagens substans
Sagen handler om en ansøgning fra landbrugsvirksomheden Pioneer og Dow
om tilladelse til markedsførings af frø til den genetisk modificerede majs 1507
for en periode på 10 år. Majsen har fået indsat et toksin-gen cry 1F, som gør at
planten er resistent over for bl.a. skadedyret majshalvmøl samt et gen, som gør
at planten kan tåle glyfosinatholdige sprøjtemidler. Sidstnævnte gen er dog kun
et markørgen, så en EU-markedsføringstilladelse vil ikke omfatte brug af
glyfosinat i dyrkningen af 1507-majsen. Tilladelsen vil dog ikke betyde, at
majsen bliver tilladt i Danmark idet, Danmark sammen med 18 andre EU-lande
har bedt om en såkaldt geografisk dyrkningsundtagelse for majs 1507.
Forslaget indeholder bl.a. en række specifikke krav til dyrkningen af 1507-
majsen bl.a. for at mindske risikoen for, at skadedyrene udvikler resistens over
for det toksiske-gen cry 1Ab, men også for at begrænse de mulige skader på
f.eks. bevaringsværdige sommerfugle. Forslaget kræver derfor, at der skal være
mindst 20 meter fra en mark med majs-1507 til beskyttede naturområder.
Afstanden skal forhindre, at der lander så mange majs-1507 på de vilde planter
i naturområdet, at de bliver giftige at spise for eksempelvis sommerfuglelarver. I
forslaget kræves der også, at der skal være såkaldte refugier af konventionel
majs i tilknytning til større områder med 1507-majs, så man kan modvirke at
skadedyrene udvikler resistens mod den genetisk modificerede majs.
56
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0057.png
Endelig indeholder forslaget krav om overvågning af de miljømæssige effekter i
henhold til en særskilt miljøovervågningsplan. Det skal dels sikre en generel
overvågning for uventede skadevirkninger på miljøet, dels en målrettet
overvågning, hvor man indsamler skadedyr og opgør deres resistens.
Kommissionen har med sit forslag valgt ikke at følge anbefalingen fra Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA som i 2011 anbefalede en
isolationsafstand på 30 meter fra 1507-majs til beskyttede naturområder. EFSA
bekræftede dette i en vurdering fra 2015. Men vurderer i øvrigt, at
markedsføring af 1507-majs til dyrkning ikke forventes at medføre
skadevirkninger for mennesker eller dyrs sundhed eller for miljøet. 1507-majsen
har i øvrigt være godkendt til brug i fødevare og foder i hele EU siden
henholdsvis i 2005 og 2006. Danmarks Miljøundersøgelser (DCE) foretog i
2003 en risikovurdering af 1507-majsen. Man konkluderede dengang, at der vil
være ingen eller kun ubetydelige miljømæssige risici for plante- og dyreliv ved
dyrkning af denne majs. Der var dog brug for overvågning af mulige
langtidsvirkninger på jordbundsdyr, ligesom der kunne være en lille risiko for, at
pollespredning til sjældne sommerfuglearters fødeplanter kunne have negative
effekter for disse i forvejen truede arter. DCE foretog den 5. september 2016 en
revurdering af miljørisikoen for 1507-majsen. DCE fastslår her, at der ikke er
brug for at opretholde en specifik overvågning af langtidsvirkningerne på
jordbundsdyr, idet disse er ubetydelige og langt mindre end, end hvis
bekæmpelsen sker med insekticider. For så vidt angår beskyttelsen af
sommerfugle er vurderingen fra DCE uændret. DCE anbefaler her, at der
opretholdes en isolationsafstand på 30 meter til beskyttede naturområder, hvis
1507-majsen skulle dyrkes i et område som det danske, hvor
sommerfuglebestandene ofte er små og ekstra følsomme over for påvirkninger.
NaturErhvervsstyrelsen vurderer på denne baggrund, at uanset, at
markedsføringstilladelsen ikke kommer til at gælde for Danmark, er det af
afgørende betydning, at isolationsafstanden til beskyttede områder i
Kommissionens forslag ændres fra 20 meter til 30 meter.
Høringssvar
Forslaget har været i høring på høringsportalen, høring i §2-udvalget (landbrug)
og Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Miljøorganisationen NOAH opfordrer indtrængende den danske regering til at
stemme nej til forslaget også selvom Danmark har fået dyrkningsundtagelse. En
tilladelse til GMO-dyrkning i Europa vil ifølge NOAH udgøre en trussel mod det
økologiske jordbrug. NOAH finder, at kravene til dyrkning af majs 1507 er
utilstrækkelige, herunder at der kun skal plantes refugier omkring marker med
majs 1507, hvis disse er over 5 ha. NOAH finder videre, at en
sikkerhedsafstand på 20 meter til særligt beskyttede naturområder er helt
utilstrækkeligt. NOAH påpeger videre, at der stadig er stor usikkerhed om,
hvordan majs 1507 påvirker omgivelserne, jordens mikroliv og det akvatiske
økosystem, og det ikke er bevist, at lang tids indtagelse af majs 1507 ikke kan
have negativ virkning på mennesker og dyr.
57
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0058.png
NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil, at for så vidt angår refugier indebærer i
forslaget, at der tillige skal plantes refugier, hvis der ligger en samling af marker
med majs 1507 eller andre genetisk modificerede majs med Bt-egenskaben
(eksempelvis MON 810 eller Bt11, hvor der også er ansøgninger om dyrkning
under behandling i EU-systemet), der tilsammen er større end 5 ha uanset
størrelsen af den enkelte mark eller bedrift. For så vidt angår den omtalte
isolationsafstand til beskyttede naturområder, så har DCE anbefalet, at den
øges til 30 meter, hvis majs 1507 skulle dyrkes i et område som det danske. For
så vidt angår bemærkningen om indtagelse af majs 1507, skal det bemærkes,
at majs 1507 har været godkendt i EU til anvendelse i fødevarer og foder siden
2005. Det foreliggende forslag omhandler alene dyrkning.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at Danmark stemmer for Kommissionens
forslag i lyset af, at EFSA i gentagne videnskabelige vurderinger har fastslået,
at dyrkning af majs 1507 ikke udgør nogen risiko for mennesker eller dyrs
sundhed eller for miljøet, herunder non-target organismer. Landbrug &
Fødevarer beklager, at Danmark er undtaget fra ansøgningen, men finder det
ikke må afholde den danske regering fra at muliggøre dyrkning af genetisk
modificerede afgrøder i andre lande. Landbrug & Fødevarer opfordrer
endvidere Miljø- og Fødevareministeriet til at afdække årsagen til, at
Kommissionen afviger fra de af EFSA anbefalede afstandskrav til naturområder,
herunder om det er en vurdering af det nødvendige sikkerhedsniveau i de
medlemsstater, som er omfattet af ansøgningen.
Økologisk Landsforening mener ikke, at der skal gives tilladelse til at dyrke de
pågældende majstyper i EU uanset, at dyrkningen ikke kan finde sted i
Danmark. Foreningen mener desuden, at dyrkning af genetisk modificerede
afgrøder udgør en risiko for kontaminering af konventionelle samt økologiske
(ikke-genetisk modificerede) afgrøder og gør det vanskeligere at omlægge
jorden til økologisk dyrkning. Denne risiko forekommer hele vejen fra dyrkning til
forarbejdning. Det skal iflg. Økologisk Landsforening være et frit valg, om en
landmand vil dyrke GMO, og det er det ikke, hvis landmanden risikerer
kontaminering. GMO-dyrkning i andre lande vil gøre det sværere at købe GMO-
frit foder. GMO-dyrkning i et land vil kunne øge presset for på et senere
tidspunkt at tillade dyrkning i et af de lande, der ikke har tilladt dyrkning. For
majs 1507s vedkommende er ”forbuddet” ifølge foreningen svagt, eftersom det
hviler på en aftale med udbyderen om ikke at søge dyrkningsundtagelse i DK.
NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil at for så vidt angår risikoen for
kontaminering af GMO foder, at økologisk foder i forvejen er underlagt regler og
kontrol for at sikre GMO-frit foder til økologiske landbrug. For så vidt angår
sandsynligheden for pres for dyrkning af GMO’er, har Folketingets praksis siden
1990’erne været at vurdere GMO-sager sag for sag. Derfor kan det ikke
udelukkes, at der på et senere tidspunkt kommer nye GMO-produkter, som kan
give anledning til dyrkning i Danmark. Det vil i henhold til forslaget ikke være
tilladt at dyrke majs 1507 i Danmark, som følge af, at ansøgeren tidligere i
ansøgningsforløbet frivilligt har accepteret de omtalte geografiske
dyrkningsundtagelser. Denne accept af Danmarks anmodning om
dyrkningsundtagelse kan ikke tilbagekaldes af ansøgeren.
58
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0059.png
DI Fødevarer bemærker, at EFSA har konkluderet, at det med passende
dyrkningsbetingelser er usandsynligt, at dyrkning af majs 1507 vil give
skadevirkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller på miljøet. DI
Fødevarer bemærker desuden, at ingen af de genmodificerede majstyper vil
blive dyrket i Danmark, idet Danmark sammen med 18 andre medlemsstater
har fået geografiske dyrkningsundtagelser på hele eller dele af deres territorier.
På baggrund af ovenstående er det DI Fødevarers vurdering, at der er
tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen. DI
Fødevarer anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse.
Greenpeace bemærker, at risikovurderingerne for de tre omhandlede majs er
ufuldstændig. Greenpeace bemærker videre, at der stadig er store huller i
datagrundlaget, herunder eksempelvis i relation til eventuelle effekter på
mariehønebiller og akvatisk insektliv. Greenpeace bemærker endvidere, at
internationale erfaringer viser, at regler for dyrkning og miljøovervågning ikke
håndhæves og derfor er ineffektive. Greenpeace bemærker hertil, at
dyrkningsbetingelser og miljøovervågning i dette perspektiv er utilstrækkelige
og umulige. Greenpeace påpeger, at lande (medlemsstater) der ikke har fået
dyrkningsundtagelser, ikke råder over nogle effektive foranstaltninger til at
forhindre, at GMO spredes til ikke-GMO eller økologisk majs. Ifølge
Greenpeace gælder det eksempelvis Spanien. Ifølge Greenpeace er nationale
forbud utilstrækkelige til at imødegå de problemer, som dyrkningen af GMO-
afgrøder indebærer. Problemerne kræver en europæisk, ikke kun en national
reaktion. Greenpeace finder, at det er problematisk, at GM-majs kan krydse
med teosinte. Greenpeace vil gerne have vurderet den mulige betydning af
dette, inden der gives godkendelse til dyrkning af de tre GM-majs. Greenpeace
bemærker slutteligt, at EU-Kommissionen fremlægger forslag om godkendelse
af GMO-afgrøder, før fristen i Barroso-direktivet om håndtering af
grænselandsproblemstillinger er udløbet.
NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil, at for så vidt angår bemærkningerne
om risikovurderingen vurderer DCE, at der er tilstrækkeligt med data til at kunne
vurdere, at en eventuelt dyrkning af de tre majs, kan foregå med en ringe
sandsynlighed for at dyrkningen vil medføre uacceptable effekter på natur og
miljø, som en følge af de egenskaber der er indsat i de tre majs. Det er dog en
forudsætning for denne vurdering, at isolationsafstandene i forslagene om
godkendelse af de tre majs ændres til de af DCE anbefalede afstande på
henholdsvis 20 meter (for majs Bt11 og majs MON810) og 30 meter (for majs
1507). For så vidt angår bemærkningerne om håndhævelse af betingelserne for
dyrkning af de tre majs, herunder miljøovervågningen, skal det bemærkes, at
tilsynet med disse betingelser vil påhvile henholdsvis Kommissionen og
medlemsstaterne. I relation hertil forekommer det ikke hensigtsmæssigt at
drage konklusioner på baggrund af internationale erfaringer, idet myndigheders
tilsyn og kontrol på verdensplan ikke kan sammenlignes. I forhold til teosinte,
da er teosinte er en vild slægtning til majs, som naturligt forekommer i Amerika,
men som nu er begyndt at optræde som ukrudt i majsmarker i Frankrig og
Spanien. Aarhus Universitet har tidligere vurderet, at forekomsten af teosinte er
et landbrugsmæssigt - snarere end miljømæssigt problem – og primært for de
berørte områder. Aarhus Universitet vurderer, at teosinte ikke kan vokse i
59
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0060.png
Danmark. Kommissionen har, som også nævnt af Greenpeace, anmodet EFSA
om en vurdering af teosinte-problematikken inden afstemningen i midten af
oktober 2016. For så vidt angår bemærkningen om
grænselandsproblematikken, skal det bemærkes, at det uanset direktivets
forpligtelse til enhver tid vil være i de enkelte medlemsstaters interesse at
foretage koordinering og gennemføre grænselandsaftaler vedrørende tilfælde,
hvor aktiviteter i ét land kan have konsekvenser for nabolandet. Dette
principielle spørgsmål er ikke blevet ændret ved, at der er indført er indført en
forpligtelse i direktivet.
Regeringens holdning
Regeringen finder overordnet, at forslaget handler om, hvorvidt de
medlemsstater, der ønsker at dyrke majs 1507 også skal have mulighed for at
kunne gøre det.
Et enigt Folketing pålagde i Folketingsvedtagelse V83 fra 27. maj 2010
regeringen at arbejde for, at medlemsstaterne skal have mulighed for at træffe
nationale afgørelser om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder. Med
direktiv 2015/412 er denne mulighed nu blevet realiseret i EU-lovgivningen.
Regeringen anmodede på denne baggrund om en national dyrkningsundtagelse
for majs 1507.
Andre medlemsstater har besluttet ikke at anmode om dyrkningsundtagelse og
dermed at have mulighed for at dyrke majs 1507 på deres territorium, såfremt
forslaget vedtages. Regeringen finder som udgangspunkt, at disse
medlemsstaters nationale beslutninger skal respekteres.
Regeringen bemærker samtidig, at EFSA vurderer, at dyrkning af majs 1507
ikke vil give anledning til skadevirkninger med hensyn til menneskers eller dyrs
sundhed eller for miljøet og at forslaget indeholder en række krav til dyrkning af
majs 1507, som dels modvirker, at skadedyrene udvikler resistens dels
modvirker, at der sker skader på ikke-målorganismer. Forslaget indeholder
også en miljøovervågningsplan.
Regeringen bemærker endvidere, at DCA og DCE særskilt har vurderet, at
dyrkning af majs 1507 i andre medlemsstater ikke forventes at give afledte
skadevirkninger i Danmark. Men regeringen bemærker også, at DCE finder, at
isolationsafstanden til beskyttede naturområder skal være 30 meter i stedet for
den foreslåede afstand på 20 meter. Regeringen finder desuden, at
spørgsmålet om Kommissionens anvendelse af EFSA’s vurdering er væsentligt,
da det er EFSA’s faglige vurdering, der bør være normerende for udformningen
af forslaget, uantastet at en vedtagelse af forslaget vil medføre, at majs 1507
ikke vil blive godkendt til dyrkning i Danmark.
Regeringen lægger på denne baggrund op til, at Danmark stemmer imod
forslaget, medmindre forslagets isolationsafstand til beskyttede naturområder
ændres fra 20 meter til 30 meter, der er i overensstemmelse med EFSA’s og
DCE’s vurderinger.
60
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0061.png
Forslag til spørgsmål
Hvorfor har Kommissionen valgt ikke at følge EFSA’s faglige vurdering
om at der bør være en sikkerhedsafstand på 30 meter fra majs 1507 til
beskyttede naturområder?
Hvad er Ministerens forventninger til afstemningen i komiteen?
FF 7.
Forslag til Kommissionens gennemførelsesretsakt om markedsføring af
frø af genetisk modificeret majs MON 810 til dyrkning (komitesag)
Hvad handler sagen om?
Sagen handler om at godkende en ansøgning om en fornyet godkendelse til
markedsføring af frø fra den genetisk modificerede majs MON 810 med henblik
på dyrkning i 9 af EU’s medlemsstater.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Forslaget er ikke på Rådets dagsorden, men skal til afstemning i EU’s Stående
komite for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 14. oktober 2016. Forslaget
behandles i komiteen efter en såkaldt undersøgelsesprocedure i medfør af EU’s
forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Det
betyder, at hvis et kvalificeret flertal i komiteen udtaler sig negativt om
ansøgningen, kan Kommissionen ikke umiddelbart vedtage forslaget.
Kommissionen kan dog inden for to måneder forelægge komiteen et revideret
forslag eller inden for en måned henvise forslaget til behandling i et særligt
appeludvalg. Hvis et kvalificeret flertal i appeludvalget vedtager en negativ
udtalelse, falder forslaget. Hvis appeludvalget udtaler sig positivt om forslaget
eller ikke afgiver nogen udtalelse, kan Kommissionen vedtaget det.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen er ikke tidligere behandlet i Europaudvalget.
Hvad betyder det for danske interesser?
Danmark har sammen med 18 andre EU-lande bedt om en såkaldt geografisk
dyrkningsundtagelse for majs MON 810. Så en tilladelse til markedsføring i EU
kommer ikke til at gælde for Danmark. Uanset dyrkningsundtagelsen vil
regeringen dog stemme imod forslaget, hvis ikke forslagets isolationsafstand
ændres fra 5 til 20 meter, da EU bør følge de faglige vurderinger den
europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA.
Sagens substans
Sagen handler om en ansøgning fra Monsanto om at få fornyet sin tilladelse til
markedsførings af frø til den genetisk modificerede majs MON 810 for en
periode på 10 år. En række EU-lande har dog med henvisning til
sikkerhedsklausulen i artikel 34 i GMO-forordningen nedlagt nationale forbud
mod majs-MON 810. EFSA har dog for hver af disse vurderet, at der ikke er
videnskabeligt belæg for dem.
61
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0062.png
Majsen har fået indsat et toksin-gen cry 1Ab, som gør at planten er resistent
over for bl.a. skadedyret Tilladelsen vil dog ikke betyde, at majsen bliver tilladt i
Danmark idet, Danmark sammen med 18 andre EU-lande har bedt om en
såkaldt geografisk dyrkningsundtagelse for majs MON 810.
Forslaget indeholder bl.a. en række specifikke krav til dyrkningen af MON 810 -
majsen bl.a. for at mindske risikoen for, at skadedyrene udvikler resistens over
for det toksiske-gen cry 1Ab, men også for at begrænse de mulige skader på
f.eks. truede sommerfugle. Forslaget kræver derfor, at der skal være mindst 20
meter fra en mark med majs- MON 810 til beskyttede naturområder. Afstanden
skal forhindre, at der lander så mange majs-MON 810 på de vilde planter i
naturområdet, at de bliver giftige at spise for eksempelvis sommerfuglelarver. I
forslaget kræves der også, at der skal være såkaldte refugier af konventionel
majs i tilknytning til større områder med MON 810-majs eller tilsvarende
insektresistente majs, så man kan modvirke at skadedyrene udvikler resistens
mod den genetisk modificerede majs.
Endelig indeholder forslaget krav om overvågning af de miljømæssige effekter i
henhold til en særskilt miljøovervågningsplan. Det skal dels sikre en generel
overvågning for uventede skadevirkninger på miljøet, dels en målrettet
overvågning, hvor man indsamler skadedyr og opgør deres resistens.
Kommissionen har med sit forslag valgt ikke at følge anbefalingen fra Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA, som i 2011 anbefalede en
isolationsafstand på 20 meter fra majs MON 810 til beskyttede naturområder.
EFSA bekræftede dette i en vurdering fra 2015. Men vurderer i øvrigt, at
markedsføring af majs MON 810 til dyrkning ikke forventes at medføre
skadevirkninger for mennesker eller dyrs sundhed eller for miljøet. MON 810 -
majsen har i øvrigt være godkendt til brug i fødevare og foder i hele EU siden
henholdsvis i 2005 og 2006. Danmarks Miljøundersøgelser (DCE) foretog i
2008 en risikovurdering af MON 810-majsen. Man konkluderede dengang, at
konsekvenserne for planter og dyr ved dyrkning af denne majs vil være
ubetydelige eller små og begrænsede til eventuelt tilgrænsende naturarealer,
hvor der er bestande af sjældne sommerfugle. Der skal derfor foregå
overvågning for eventuelle effekter på truede sommerfugle i områder, som
ligger i nær tilknytning til områder, hvor der dyrkes majs MON-810. DCE foretog
den 5. september 2016 en revurdering af miljørisikoen for MON 810-majsen,
hvor man fastholder den tidligere vurdering. For så vidt angår beskyttelsen af
sjældne sommerfugle er vurderingen fra DCE uændret. DCE anbefaler her, at
der opretholdes en isolationsafstand på 20 meter til beskyttede naturområder,
hvis MON 810-majsen skulle dyrkes i et område som det danske, hvor
sommerfuglebestandene ofte er små og ekstra følsomme over for påvirkninger.
DCE vurderer, at Kommissionens forslag om en sikkerhedsafstand på 5 meter
til beskyttede naturområder ikke vil være utilstrækkelig. Hertil kommer, at DCE
anbefaler, at der er brug for specifik overvågning af subletale effekter på
sommerfugle.
62
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0063.png
NaturErhvervsstyrelsen vurderer på denne baggrund, at uanset, at
markedsføringstilladelsen ikke kommer til at gælde for Danmark, er det af
afgørende betydning, at isolationsafstanden til beskyttede områder i
Kommissionens forslag ændres i Kommissionens forslag fra 5 meter til 20
meter.
Høringssvar
Forslaget har været i høring på høringsportalen, høring i §2-udvalget (landbrug)
og Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Miljøorganisationen NOAH opfordrer indtrængende den danske regering til at
stemme nej til forslaget også selvom Danmark har fået dyrkningsundtagelse. En
tilladelse til GMO-dyrkning i Europa vil ifølge NOAH udgøre en trussel mod det
økologiske jordbrug. I Spanien er den vilde majsslægtning, teosinte, således
blevet et problem. NOAH finder videre, at kravene til dyrkning af majs MON 810
er utilstrækkelige, herunder at der kun skal plantes refugier omkring marker
med majs MON 810, hvis disse er over 5 ha. NOAH finder videre, at en
sikkerhedsafstand på 5 m til særligt beskyttede naturområder er helt
utilstrækkeligt.
NOAH påpeger videre, at majs MON 810 er bevist at have negative virkninger
på ikke-målorganismer, på jordens sundhed og på akvatiske økosystemer.
NOAH nævner videre, at majs MON 810 producerer et ukendt protein, som ikke
blevet vurderet i de udførte prøver for miljøsikkerhed. Det er heller ikke bevist,
at indtagelse af majs MON 810 ikke har negative virkninger på mennesker og
dyrs sundhed.
NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil, at for så vidt angår refugier i forslaget,
at der tillige skal plantes refugier, hvis der ligger en samling af marker med majs
MON 810 eller andre genetisk modificerede majs, som indeholder Bt-
egenskaben (eksempelvis Bt11 eller 1507, hvor der også er ansøgninger om
dyrkning under behandling i EU-systemet), der tilsammen er større end 5 ha
uanset størrelsen af den enkelte mark eller bedrift. Forholdt NOAHs høringssvar
har DCE umiddelbart vurderet, at teosinte ikke kan spredes til Danmark, da det
er en tropisk/subtropisk art. For så vidt angår den omtalte isolationsafstand til
beskyttede naturområder, så har DCE anbefalet, at den øges til 20 m, hvis majs
MON 810 skulle dyrkes i et område som det danske. DCE har endvidere
vurderet, at hele majs MON 810-planten, og dermed alle de proteiner den
udtrykker, er blevet testet for effekter på jordbunds- og mikroorganismer. For så
vidt angår bemærkningen om indtagelse af majs MON 810, skal det bemærkes,
at majs MON 810 har været godkendt i EU til anvendelse i fødevarer og foder
siden 1998. Det foreliggende forslag omhandler alene dyrkning.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at Danmark stemmer for Kommissionens
forslag i lyset af, at EFSA i gentagne videnskabelige vurderinger har fastslået,
at dyrkning af majs MON 810 ikke udgør nogen risiko for mennesker eller dyrs
sundhed eller for miljøet, herunder non-target organismer, samt at der ikke er
konstateret problemer i de mange år, der er dyrket majs MON 810 majs i
Europa. Landbrug & Fødevarer beklager, at Danmark er undtaget fra
63
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0064.png
ansøgningen, men finder det ikke må afholde den danske regering fra at
muliggøre dyrkning af GM-afgrøder i andre lande. Landbrug & Fødevarer
opfordrer endvidere Miljø- og Fødevareministeriet til at afdække årsagen til, at
Kommissionen afviger fra de af EFSA anbefalede afstandskrav til naturområder,
herunder om det er en vurdering af det nødvendige sikkerhedsniveau i de
medlemsstater, som er omfattet af ansøgningen.
Økologisk Landsforening mener ikke, at der skal gives tilladelse til at dyrke de
pågældende majstyper i EU uanset, at dyrkningen ikke kan finde sted i
Danmark. Foreningen mener desuden, at dyrkning af genetisk modificerede
afgrøder udgør en risiko for kontaminering af konventionelle samt økologiske
(ikke-genetisk modificerede) afgrøder og gør det vanskeligere at omlægge
jorden til økologisk dyrkning. Denne risiko forekommer hele vejen fra dyrkning til
forarbejdning. Det skal iflg. Økologisk Landsforening være et frit valg, om en
landmand vil dyrke GMO, og det er det ikke, hvis landmanden risikerer
kontaminering. GMO-dyrkning i andre lande vil gøre det sværere at købe GMO-
frit foder. GMO-dyrkning i et land vil kunne øge presset for på et senere
tidspunkt at tillade dyrkning i et af de lande, der ikke har tilladt dyrkning. For
majs MON 810 vedkommende er ”forbuddet” ifølge foreningen svagt, eftersom
det hviler på en aftale med udbyderen om ikke at søge dyrkningsundtagelse i
DK.
NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil, at for så vidt angår risikoen for
kontaminering af GMO foder, at økologisk foder i forvejen er underlagt regler og
kontrol for at sikre GMO-frit foder til økologiske landbrug. For så vidt angår
sandsynligheden for pres for dyrkning af GMO’er, har Folketingets praksis siden
1990’erne været at vurdere GMO sager sag for sag. Derfor kan det ikke
udelukkes, at der på et senere tidspunkt kommer nye GMO-produkter, som kan
give anledning til dyrkning i Danmark. Det vil i henhold til forslaget ikke være
tilladt at dyrke majs MON 810 i Danmark, som følge af, at ansøgeren tidligere i
ansøgningsforløbet frivilligt har accepteret de omtalte geografiske
dyrkningsundtagelser. Denne accept af Danmarks anmodning om
dyrkningsundtagelse kan ikke tilbagekaldes af ansøgeren.
DI Fødevarer bemærker, at EFSA har konkluderet, at det med passende
dyrkningsbetingelser er usandsynligt, at dyrkning af majs MON 810 vil give
skadevirkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller på miljøet. DI
Fødevarer bemærker desuden, at ingen af de genmodificerede majstyper vil
blive dyrket i Danmark, idet Danmark sammen med 18 andre medlemsstater
har fået geografiske dyrkningsundtagelser på hele eller dele af deres territorier.
På baggrund af ovenstående er det DI Fødevarers vurdering, at der er
tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen. DI
Fødevarer anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse.
Greenpeace bemærker, at risikovurderingerne for de tre omhandlede majs er
ufuldstændig. Greenpeace bemærker videre, at der stadig er store huller i
datagrundlaget, herunder eksempelvis i relation til eventuelle effekter på
mariehønebiller og akvatisk insektliv. Greenpeace bemærker endvidere, at
internationale erfaringer viser, at regler for dyrkning og miljøovervågning ikke
håndhæves og derfor er ineffektive. Greenpeace bemærker hertil, at
64
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0065.png
dyrkningsbetingelser og miljøovervågning i dette perspektiv er utilstrækkelige
og umulige. Greenpeace påpeger, at lande (medlemsstater) der ikke har fået
dyrkningsundtagelser, ikke råder over nogle effektive foranstaltninger til at
forhindre, at GMO spredes til ikke-GMO eller økologisk majs. Ifølge
Greenpeace gælder det eksempelvis Spanien. Ifølge Greenpeace er nationale
forbud utilstrækkelige til at imødegå de problemer, som dyrkningen af GMO-
afgrøder indebærer. Problemerne kræver en europæisk, ikke kun en national
reaktion. Greenpeace finder, at det er problematisk, at GM-majs kan krydse
med teosinte. Greenpeace vil gerne have vurderet den mulige betydning af
dette, inden der gives godkendelse til dyrkning af de tre GM-majs. Greenpeace
bemærker slutteligt, at EU-Kommissionen fremlægger forslag om godkendelse
af GMO-afgrøder, før fristen i Barroso-direktivet om håndtering af
grænselandsproblemstillinger er udløbet.
NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil, at for så vidt angår bemærkningerne
om risikovurderingen vurderer DCE, at der er tilstrækkeligt med data til at kunne
vurdere, at en eventuelt dyrkning af de tre majs, kan foregå med en ringe
sandsynlighed for at dyrkningen vil medføre uacceptable effekter på natur og
miljø, som en følge af de egenskaber der er indsat i de tre majs. Det er dog en
forudsætning for denne vurdering, at isolationsafstandene i forslagene om
godkendelse af de tre majs ændres til de af DCE anbefalede afstande på
henholdsvis 20 meter (for majs Bt11 og majs MON810) og 30 meter (for majs
1507). For så vidt angår bemærkningerne om håndhævelse af betingelserne for
dyrkning af de tre majs, herunder miljøovervågningen, skal det bemærkes, at
tilsynet med disse betingelser vil påhvile henholdsvis Kommissionen og
medlemsstaterne. I relation hertil forekommer det ikke hensigtsmæssigt at
drage konklusioner på baggrund af internationale erfaringer, idet myndigheders
tilsyn og kontrol på verdensplan ikke kan sammenlignes. I forhold til teosinte,
da er teosinte er en vild slægtning til majs, som naturligt forekommer i Amerika,
men som nu er begyndt at optræde som ukrudt i majsmarker i Frankrig og
Spanien. Aarhus Universitet har tidligere vurderet, at forekomsten af teosinte er
et landbrugsmæssigt - snarere end miljømæssigt problem – og primært for de
berørte områder. Aarhus Universitet vurderer, at teosinte ikke kan vokse i
Danmark. Kommissionen har, som også nævnt af Greenpeace, anmodet EFSA
om en vurdering af teosinte-problematikken inden afstemningen i midten af
oktober 2016. For så vidt angår bemærkningen om
grænselandsproblematikken, skal det bemærkes, at det uanset direktivets
forpligtelse til enhver tid vil være i de enkelte medlemsstaters interesse at
foretage koordinering og gennemføre grænselandsaftaler vedrørende tilfælde,
hvor aktiviteter i ét land kan have konsekvenser for nabolandet. Dette
principielle spørgsmål er ikke blevet ændret ved, at der er indført er indført en
forpligtelse i direktivet.
Regeringens holdning
Regeringen finder overordnet, at forslaget handler om, hvorvidt de
medlemsstater, der ønsker at dyrke majs MON 810 også skal have mulighed for
at kunne gøre det.
Et enigt Folketing pålagde i Folketingsvedtagelse V83 fra 27. maj 2010
regeringen at arbejde for, at medlemsstaterne skal have mulighed for at træffe
65
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Uddrag af kommenteret dagsorden til RIA-rådsmødet d. 13.-14. oktober 2016 fsva. udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort
1671365_0066.png
nationale afgørelser om dyrkning af GM-afgrøder. Med direktiv 2015/412 er
denne mulighed nu blevet realiseret i EU-lovgivningen. Danmark anmodede på
denne baggrund om en national dyrkningsundtagelse for majs MON 810.
Andre medlemsstater har besluttet ikke at anmode om dyrkningsundtagelse og
dermed at have mulighed for at dyrke majs MON 810 på deres territorium,
såfremt forslaget vedtages. Regeringen finder som udgangspunkt, at disse
medlemsstaters nationale beslutninger skal respekteres.
Regeringen bemærker samtidig, at EFSA vurderer, at en fornyelse af
godkendelsen til dyrkning af majs MON 810 ikke vil give anledning til
skadevirkninger med hensyn til menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet,
og at forslaget indeholder en række krav til dyrkning af majs MON 810, som
modvirker, at skadedyrene udvikler resistens, samt at der sker skader på ikke-
målorganismer. Forslaget indeholder også en miljøovervågningsplan.
Regeringen bemærker endvidere, at DCA og DCE særskilt har vurderet, at
dyrkning af majs MON 810 i andre medlemsstater ikke forventes at give afledte
skadevirkninger i Danmark. Men regeringen bemærker også, at DCE finder, at
isolationsafstanden til beskyttede naturområder skal være 20 meter i stedet for
den foreslåede afstand på 5 meter. Regeringen finder desuden, at spørgsmålet
om Kommissionens anvendelse af EFSA’s vurdering er væsentligt, da det er
EFSA’s faglige vurdering, der bør være normerende for udformningen af
forslaget, uantastet at en vedtagelse af forslaget vil medføre, at majs MON 810
ikke vil blive godkendt til dyrkning i Danmark.
Regeringen lægger på denne baggrund op til, at Danmark stemmer imod
forslaget, medmindre forslagets isolationsafstand til beskyttede naturområder
ændres fra 5 meter til 20 meter, der er i overensstemmelse med EFSA’s og
DCE’s vurderinger.
Forslag til spørgsmål
Hvorfor har Kommissionen valgt ikke at følge EFSA’s faglige vurdering
om at der bør være en sikkerhedsafstand på 20 meter fra majs MON
810 til beskyttede naturområder?
Hvad er Ministerens forventninger til afstemningen i komiteen?
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne note eller dagsordenens
indhold, er du meget velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Thomas Tolstrup Jensen
Lotte Rickers Olesen (3330)
Morten Knudsen (3695)
Christine Sidenius (3356)
66