Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Senior- og
Socialforvaltningen
Nicolaiplads 6
6000 Kolding
Telefon 79 79 79 79
Telefax 79 79 25 54
EAN 5798005350002
www.kolding.dk
Dato 14. november 2016
Sagsbehandler
Inge Lehmann
Direkte telefon 79 79 25 10
Lempeligere regler vedrørende beboerindskudsbetaling.
Senior- og Socialforvaltningen i Kolding Kommune mærker et stigende ønske
fra borgere, som ønsker at flytte imellem visiterede boligtilbud,
herunder plejeboliger, ældreboliger, familieboliger eller sociale botilbud
opført efter almenboligloven.
Borgerne giver imidlertid udtryk for, at kravet om beboerindskudsbetaling
forhindrer flytningen, idet indskuddet i den nye bolig skal betales ved
lejemålets indgåelse og dermed inden beboerindskuddet/depositum fra det
fraflyttede lejemål er tilbagebetalt, samt fordi indskuddene i
almenboligbebyggelserne ofte er ganske høje.
Det følger af almenboligloven, at lejer ved indflytning i almen plejebolig eller
familiebolig opført efter almenboliglovgivningen skal betale indskud.
Indskuddet er en del af finansieringen af almene boliger og skal svare til 2 %
af anskaffelsesbeløbet for byggeriet, jf. almenboliglovens § 118. Der skal
altid indestå beboerindskud svarende til 2 %, som en forudsætning for den
øvrige finansiering af byggeriet. Betaling af indskuddet er en pligtig
pengeydelse i lejeforholdet, jf. almenlejelovens § 45, jf. § 49.
Derudover skal lejer betale en istandsættelse af boligen, når et lejemål
fraflyttes. Der er forskellige ordninger for, hvordan lejers udgift til
istandsættelse fastsættes. En udbredt model er, at der foretages en
normalistandsættelse af lejemålet, som kan bestå i tapetsering, maling af
vægge og rengøring. Boligafdelingen overtager en andel af denne udgift
afhængigt af lejeforholdets længde, jf. almenlejelovens § 27. Dertil bærer
lejer udgift til istandsættelse grundet misligholdelse. Der er ingen
undtagelser i loven til denne pligt til istandsættelse, idet lejer dog også kan
vælge at istandsætte lejemålet på egen hånd efter afdelingens anvisninger.
Udgift til ovennævnte istandsættelse modregnes i lejers indskud, som står til
sikkerhed for afdelingens krav, jf. almenboliglovens § 47, stk. 2. Indskuddet
Åbningstider
Man-ons
10.00-14.00
Torsdag
10.00-16.30
Fredag
10.00-14.00
Telefontider
Man-ons
8.00-15.15
Torsdag
8.00-17.00
Fredag
8.00-14.15