Fra asyl til rehabilitering hos DIGNITY:
De 5 anbefalinger
Proces fra asyl til rehabilitering. Rehabiliteringen sker typisk efter 10-15 år i Danmark. Nedenstående illustrerer nogle af problemstillingerne undervejs.
Ankomst til
Danmark
Opholdstilladelse -
sygesikringskort
Ophør af
integrationsperioden
Rehabilitering hos DIGNITY og andre specialiserede
behandlingssteder - typisk efter 10-15 år i Danmark
Det anbefales at rehabilitering sker indenfor 3 år i integrationsperioden
Asylfase
Aktuel situation:
Ingen systematisk screening af
tortur hverken af enlige,
familier/par samt uledsagede
mindreårige.
Medicinsk behandling efter NUS-
princippet
Opholdstilladelse,
cpr. nr. og
sygesikringsbevis
tildeles
Integrationsfase
Aktuel sundhedsfaglig situation:
Den generelle helbredsundersøgelse er bortfaldet. De kommunale sagsbehandlere kan ved behov indhente uddybende lægelige oplysninger (LÆ
145).
Efterspørgslen efter specialiseret traumebehandling overstiger behandlingskapaciteten. Ventetid op til 1 år.
Begrænset behandlingstilbud til traumatiserede flygtningebørn- og unge. Aktuelt hører behandlingen hovedsageligt under den almindelige børne-
og ungdomspsykiatri, hvor traumerelaterede problemstillinger hos børnene ikke altid identificeres.
Rehabilitering hos
DIGNITY
Aktuel situation:
Typisk går der i dag 10-15 år, inden et
behandlingsbehov for traume
identificeres, og klienten henvises til
traumebehandling.
Tidlig indsats med henblik på
screening for tortur, så relevant
behandling kan finde sted indenfor 3
år, hvor der er størst effekt af
traumebehandling.
Styrkelse af traumebehandling. I dag
er der op til 1 års ventetid på
traumebehandling. Behovet for
traumebehandling overstiger
behandlingskapaciteten.
Anbefalinger:
Anbefaling:
2.
1.
Systematisk screening mhp
identifikation af torturoverlevere.
Anbefalingen ligger i tråd med FNs
torturkomite.
Screeningen skal bidrage til at
identificere et rehabiliteringsbehov
med henblik på at kunne yde en
tidlig indsats overfor
torturoverlevere. Tidlig indsats
antages at være en signifikant faktor
for torturoverleveres helbredelse i
deres nye opholdsland. Uledsagede
flygtningebørn screenes ligeledes, så
behandling kan iværksættes hurtigst
muligt.
Helbredsundersøgelse af alle
asylansøgere ved ankomst.
Helbredsundersøgelse har til hensigt
at opfange tilstande, der kræver
forebyggelse og rettidig behandling
af både somatiske- og
traumetilstande.
Ansøgere med medfølgende børn
spørges til børnene, så evt. traumer
hos børn indfanges.
NB. Den systematiske screening kan
alternativt finde sted tidligt i
integrationsfasen.
Hurtig, tidlig indsats til torturoverlevere, så relevant traumebehandling påbegyndes, og behandlingsplan for den enkelte (familie) iværksættes. Især
er det vigtigt, at uledsagede flygtningebørn prioriteres i særlig grad.
En tidlig indsats vil forudsætte et øget uddannelses- og informationsniveau om indvandrermedicin og traumer hos fx praktiserende læger og børne-
samt socialfaglige medarbejdere samt udbredelse af kendskab til specialiserede traumebehandlingssteder. Tidlig indsats fordrer, at
helbredsoplysninger til modtagerkommune følger med borgeren, og at oplysningerne bliver indenfor sundhedssystemet. Lægefaglige instanser
kan tilgå disse informationer og relevant behandling iværksættes. Ved asyl til uledsagede flygtningebørn bør ventetiden i overgangsperioden til
modtagerkommune nedbringes.
3.
Familiebehandling til familier med torturoverlevere, og fokus på behandling til børnene i familien. Familiebehandling bliver et fast tilbud til
målgruppen. Familiebehandlingen er forebyggende, og forebygger dysfunktionalitet samt evt. radikalisering hos de unge. En del unge, i farezonen
for radikalisering, viser, at de er opvokset med familier, hvor én eller flere forældre er traumatiserede. Familiebehandling er et helhedsorienteret
tiltag, der tager hånd om familiens aktuelle situation, som udspringer af traumerne. Familiebehandling kræver viden hos børne- og socialfagligt
personale om traumer og om sociale dynamikker i flygtningefamilier.
Øget behandlingskapacitet til specialiserede behandlingsinstitutioner til nedbringelse af ventetiden, så traumebehandling kan leve op til
behandlingsgarantien. Øget behandlingskapacitet vil kunne styrke indsatsen for uledsagede flygtningebørn.
a)
4.
DIGNITY anbefaler, at
forebyggende og helbredende
tiltag iværksættes i
integrationsperioden
.
b)
Aktuel situation:
Indsatser efter integrationsloven kan kollidere med deltagelse i behandlingstilbud. Fx kan deltagelse i danskundervisning og jobpraktik kollidere
med deltagelse af traumebehandling, der er en forudsætning for en stabilisering af helbredstilstanden og øgning af arbejdsevnen.
Der er ikke aktuelt en ensartet kommunal praksis vedrørende betaling af transport til og fra specialiseret behandling. Dignity har aktuelt et
pilotprojekt om ”Tidlig Indsats”, og her har enkelte måttet afstå fra traumebehandling pga. den økonomiske transportbyrde. Pilotprojektet tilbyder
netop behandling indenfor de første 3 år. Effekterne af denne tidlige behandling forventes at kunne bringe den enkelte tættere på både
arbejdsmarked og selvforsørgelse.
Borgere på Integrationsydelsen har som hovedregel ikke råd til at dækker medicinomkostninger til traumebehandling, hvilket udsætter
behandlingen og dermed rehabiliteringsprocessen.
Børne-familiesager
Aktuel situation:
Sag i børne-og ungeregi, men ofte
manglende viden om traumer samt
sociale og helbredsmæssige
problemstillinger i flygtningefamilier
hos børnefagligt personale.
En stor del af unge, der er i farezonen
for radikalisering eller er radikaliserede,
viser, at de er opvokset i familier, hvor
en eller begge forældrene er
traumatiserede.
c)
Anbefaling:
5.
Indsatser i integrationsperioden bør udvides til at omfatte og sidestille traume- og familiebehandling med øvrige aktiviteter i integrationsloven og
lov om danskundervisning, så det sikres, at behandlingen finder sted, uden at man mister sin ydelse. Det indebærer fx, at der er samme praksis på
landsplan om fx betaling af transport til specialiseret behandling, herunder familiebehandling til modtagere af integrationsydelse, og at indkøb af
medicin til torturoverlevere og deres børn sker uafhængigt af integrationsydelsen.