UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 40
Offentligt

NÅR RØDE KORS RYKKER

RødeKors.dk

Om beredskabet i Røde Kors asyl

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

Jannich Bisp, funktionsleder i modtagecenter Sandholm: ” Vi synes jo selv, at det var nogle

hektiske dage og var nervøse for, hvordan asylansøgerne oplevede det hele. Så varmer det

ekstra meget, når de bagefter sender hilsner - ofte med tegninger fra deres børn”.

Forsidefoto:

Billederne fra sommeren 2014 står stadig tydeligt for medarbejderne på modtagecenter Sandholm. Lange køer med trætte asylansø-

gere, der skulle registreres og have tag over hovedet. Hektisk trafik med busser, der skulle køre asylansøgerne videre til midlertidige

centre, og travle Røde Kors sygeplejersker, der lynhurtigt måtte opfinde et nyt system, så alle kunne nå at få det nødvendige sund-

hedstjek. Med andre ord: Arbejde i døgndrift for at modtage og skaffe plads til cirka fire gange så mange asylansøgere i forhold til få

måneder før. Det var beredskab og indbegrebet af Røde Kors.

Forsidefoto: Anders Bech

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

FORORD

Sommeren 2014 er indbegrebet af,

hvad Røde Kors asyl formår, når det

gælder beredskab. I løbet af ganske

kort tid kom der fire gange så mange

asylansøgere i forhold til få måneder

før. Alligevel lykkedes det at give alle

en god og værdig modtagelse. Det

er noget, alle i Røde Kors kan være

dybt stolte af. Jeg siger ikke, at det

var nemt. For selvfølgelig var det

en kæmpe udfordring, hvor dedike-

rede medarbejdere tilsidesatte alt

andet og knoklede i døgndrift for at

give de mange asylansøgere en tryg

modtagelse.

Samtidig er det lige præcis i den

situation, vi beviser, at vi kan noget

helt unikt. En af vores mange kom-

petente medarbejdere udtrykker det

sådan her:

”Det hele bobler. Vi hjælpes ad

og er der for hinanden. Man helliger

sig opgaven 100 procent, hele tiden

med det formål, at asylansøgerne

skal have tag over hovedet, og de

skal have en ordentlig behandling”.

Det er en fin og rammende beskri-

velse af sommeren 2014. Takket være

den slags drivkraft opstod der endda

nye, kreative løsninger på akutte

behov: Mobile faglige teams og nye

måder at involvere frivillige på, blot

for at nævne et par eksempler. Tak

for al energien, kreativiteten og

drivkraften. De erfaringer bygger vi

videre på nu, hvor verden – og der-

med også Danmark – i den grad har

brug for Røde Kors.

Foto: Hedder Anna-Lene Riber

Anne la Cour

Asylchef

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

UFORUDSIGELIGE TAL

I EN UFORUDSIGELIG VERDEN

Fra 200 til 800 om ugen.

Krige, konflikter og katastrofer tvinger et rekordstort antal

mennesker på flugt. Det er umuligt at forudsige, hvor mange

af dem, der kommer til Danmark og det stiller store krav til

beredskabet. Grafikken her taler for sig selv. På ganske få uger

steg det ugentlige indrejsetal fra ca. 200 om ugen til ca. 800

i den mest travle periode i begyndelsen af september. I hele

perioden lykkedes det at skaffe 28 midlertidige adresser til

nødindkvartering af de mange asylansøgere.

Kilde: Polsas indrejsetal

2014

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

800

700

600

500

400

300

200

2015

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

JAGTEN PÅ ADRESSER

Der gik ikke mange uger, før

alle sengepladser var optaget

på modtagecentret i Sandholm.

”Hvor skaffer vi plads til

hundrede flere i morgen?”, lød

spørgsmålet jævnligt på de

daglige møder.

En af nøglepersonerne, der sørgede

for at de mange asylansøgere kunne

komme videre i systemet, var Solveig

Vestergaard, Røde Kors´ erfarne regi-

onsleder i Midtjylland.

– Der var ikke noget at rafle om. Der

SKULLE skaffes flere pladser i en fart.

Ellers ville der jo stå nyankomne asyl-

ansøgere i Sandholm, der ikke kunne

få en seng at sove i, hvilket ville være

en helt umulig tanke for Solveig.

Med 30 års helhjertet indsats er

hun en af de mest garvede medar-

bejdere i Røde Kors asyl, og hun fik

brug for al erfaringen i de hektiske

uger i sommeren 2014.I løbet af en

måned fik hun – sammen med en

gruppe engagerede medarbejdere

– skaffet de nødvendige adresser i

Midtjylland.

– Vi ringede til alle dem, vi over-

hovedet kunne komme i tanke om:

Campingpladser, hoteller, feriecen-

tre og højskoler, fortæller Solveig

Vestergaard.

Heldigvis var der god respons. På

blot omkring fire uger kunne Røde

Kors i Midtjylland skrive 11 adres-

ser på listen over nye steder, hvor

asylansøgerne kunne få tag over

hovedet.

At etablere så mange midlertidige

asylcentre på så kort tid, var i sig selv

noget af en kraftanstrengelse. Men

det, som Solveig er allermest stolt af i

dag er, at de hektiske omstændighe-

der ikke gik ud over asylansøgerne.

KVALITET FREM FOR ALT

At sikre kvaliteten i en tid, hvor asyl-

ansøgerne blev kørt rundt i hele lan-

det, alt efter hvor der kunne skaffes

plads, var en kæmpe udfordring. Men

midt i den mest hektiske tid opstod

der nye metoder og ideer.

– Vi sikrede os hurtigt, at nyan-

satte havde en oplæringsperiode

med nogle af de garvede Røde Kors

medarbejdere, inden de blev sendt

ud på de nye adresser. Nogle steder

var vi nødt til at ansætte vikarer, men

vi sikrede os, at der var mindst en

garvet Røde Kors person hvert sted,

forklarer Solveig.

Hun lægger ikke skjul på, at det

var en kæmpe logistisk operation.

– Vi skulle dagligt have busser af-

sted, så asylansøgerne kunne komme

til de afgørende interviews i Køben-

havn. Samtidig skulle vi også sørge

for at få dirigeret vores faglige teams

ud til de centre, hvor der var behov

for social indsats fra vores socialråd-

givere, eller for vores pædagogiske

teams, der skulle sørge for en god

og tryg hverdag for børnene. Der

var rigtig mange hensyn at tage hele

tiden. Men midt i det hele var der

også en glæde og en velvilje hos alle

omkring os. Det holdt humøret oppe

hos os alle sammen , siger Solveig

Vestergaard.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

Foto: Mathilde Bech

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

HVIS VI BLIVER SPURGT IGEN,

SIGER VI JA!

Svend Aage og Gerda Nielsen åbnede deres hotel for

børn, der var flygtet alene..

Den 20 oktober 2014 er en dato, som

Gerda og Svend Aage sent glemmer.

Den dag rullede en bus ind foran

Hotel Margrethe med 27 drenge, der

var flygtet alene fra Eritrea.

– Vi var meget spændte på,

hvordan det ville gå, fortæller Svend

Aage. Vi havde jo aldrig nogen sinde

før haft asylansøgere boende.

To dage forinden havde Gerda

Nielsen ringet til Røde Kors.

Foto: Mathilde Bech

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

– Hver eneste dag kunne vi se og

høre, at det var et stort problem at

skaffe plads til de mange asylansø-

gere. Derfor ringede jeg til Solveig

Vestergaard, Røde Kors´ regions-

leder i Jelling og tilbød, at vi godt

kunne huse nogle, fortæller Gerda.

To dage efter kom de 27 drenge

fra Eritrea og derefter 44 asylansø-

gere fra Syrien.

– Det blev virkelig en positiv ople-

velse, fortæller Svend Aage og Ger-

da. På en eller anden måde blev vi

jo pludselig en slags ”underafdeling”

i Røde Kors. Der var medarbejdere

fra Røde Kors til at hjælpe asylan-

søgerne, og jeg fik dyb respekt for

deres måde at arbejde på, både med

børnene og med de familier, der kom

efterfølgende, fortæller Svend Aage.

– Lige i begyndelsen kunne man

godt mærke, at det var nogle men-

nesker, der havde være igennem en

hård tid, supplerer Gerda: Derfor var

det så dejligt at se den forandring,

der skete, efterhånden som de faldt

til. De begyndte at smile, og det var

dejligt at se især drengene spise vo-

res mad med glubende appetit, for-

tæller Gerda, der også tog kontakt til

den lokale idrætsforening, så dren-

gene kunne ”fyre noget krudt af”.

– Der var et par gange, hvor vi

måtte gøre de syriske familier op-

mærksomme på, at de skulle se efter

deres børn, så de ikke blev fristet

af naboens trampolin og den slags,

husker Svend Aage. Men ellers var de

præcis som alle andre gæster.

De 27 drenge fra Eritrea var hos

Gerda og Svend Aage i en uge, hvor-

efter de kom på et særligt center for

børn i Thyregod. De syriske familier

kom videre til Hanstholm efter tre

uger.

– Vi var jo et midlertidigt sted. Al-

ligevel var det vemodigt, da vi skulle

sige farvel. Vi fik et lille indblik i de-

res liv og håber bare sådan, at det er

gået dem godt, siger Gerda.

– Hvis vi bliver spurgt igen, så

siger vi helt sikkert ja, siger begge

med overbevisning.

FAKTA

Blandt de øvrige, der sagde ja til at

huse asylansøgere i løbet af som-

meren 2014 er Brandbjerg Højskole,

Helsingør Ferieby, Dayz Søhøjlan-

det, Ajstrup Strand Camping, Ho

Feriecenter og mange, mange flere.

I alt lykkedes det at skaffe 28 mid-

lertidige adresser.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

BEREDSKAB

– DET ER LIGE MIG

Kan I lige lave skolen om

til beboelse for 90 asylan-

søgere? Og kan du så også

lige tage til Bornholm om

et par dage og hjælpe med

et nyt center? Den slags

spørgsmål kan hurtigt udlø-

se nervøse trækninger hos

de fleste. Sådan er det ikke

for læreren på asylcentret

i Jelling, Majken Snedker

Tamberg.

– Jeg måtte jo erkende

efter sidste sommer, at jeg

faktisk stortrives med den

slags akutte opgaver, hvor

alt andet sættes til side, og

hvor vi alle sammen bare

knokler i døgndrift for at få

det hele til at lykkes, siger

hun.

Majken er uddannet folke-

skolelærer og har, siden hun

blev uddannet i 2001, spe-

cialiseret sig i at undervise

asylbørn i skolealderen.

– Jeg elsker at undervise,

men jeg elsker også den dér

særlige stemning, når der

er brud på den almindelige

orden, når et akut problem

kommer før alt andet. Det

hele bobler. Vi hjælpes ad

og er der for hinanden. Man

helliger sig opgaven 100

procent, hele tiden med det

formål, at asylansøgerne

skal have tag over hovedet,

og de skal have en ordent-

lig behandling, fortæller

Majken.

Foto: Mathilde Bech

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

Der er et par dage i

august, hun især husker:

– Den 11. august vinkede

vi farvel til de 90 beboere,

der havde været på skolen i

Jelling. Så var jeg lige hjem-

me et smut, hvor jeg havde

halvanden time til at pakke.

Den 12. om morgen kunne

jeg så stå klar ved det nye

asylcenter i Rønne og tage

imod nogle af de samme 90

beboere. Det var SÅ sjovt

at se deres glade og over-

raskede reaktion, husker

Majken.

MAIKEN?!

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

Foto: Scanpix. Asger Ladefoged

TØJ, LEGETØJ OG SMÅKAGER

Fra medarbejder på midlertidigt center,

Hampen Camping:

FROKOST OG FODBOLD

Fra lokale erhvervsfolk:

” Vi er en lille gruppe virksom-

heder der har talt om muligheden

for at give flygtningene på Ajstrup

Strand en god oplevelse, så de fø-

ler sig velkomne i nærmiljøet.

Vi har muligheden for at invitere

dem på frokost på en restaurant,

og eksempelvis efterfølgende tage

dem med på Århus Stadion, hvor AGF

har lovet at forære vip-billetter

til hjemmekampen med Lyngby den

23.11 klokken 15.30. Men det kunne

også være noget helt andet hvis I

har ideer til det.”

(Beboerne havde en fantastisk op-

levelse, alle børnene kom tilbage

til campingpladsen med AGF fodbol-

de med autografer)

dt opstød!

omme med et sø

til at k

”Bliver lige nødt

ner af så meget

en hytte, der bug

Kan melde om

er halvtaget

nu også står und

det

tøj og legetøj, at

ft omkring 10

dste par dage ha

de si

udenfor. Jeg har

et er helt utro-

ssevogne forbi - d

rt videre

biler, trailere og

ges her, bliver kø

e kan bru

te til de

ligt! Det, der ikk

Jelling eller direk

ten til

af en frivillig, en

rdinere).

et må vi lige koo

agefabrikant

andre steder (d

r den lokale småk

Oven i det, så ha

ringet og

a Nr. Snede just

er fr

Kjeldsens Småkag

åkager til alle!

ag kommer der sm

meldt, at på ma

inner selvom det

es - så ja, solen sk

Man må da glæ

er gråt”

regner, og vejret

EN TUR TIL VESTERHAVET

Fra medarbejder på midlertidigt center,

feriecentret i Vestjylland, Seawest:

l at give

ed ville være med ti

”Den lokale skovfog

se. Hen over

søgere en god oplevel

de mange asylan

ledes at

onsoreret busser, så

weekenden fik han

l Vesterha-

e fik en dejlig tur ti

alle 120 asylansøger

er var med

og en af hans kolleg

vet. Skovfogeden

viden

så beboerne fik noget

som guide på turen

med kaffe

atur. De sluttede af

om den danske n

e tilbage til

e beborene kom glad

og kage og all

energi.”

eringen med fornyet

nødindkvart

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

Foto: Scanpix. Asger Ladefoged

LOKALE ILDSJÆLE

Trine Bjørn er en af de hundredevis

af dygtige ildsjæle, der bare MÅTTE

hjælpe, da hun hørte, at nogle af

de nyankomne asylansøgere mang-

lede tøj. Hun begyndte selv på en

tøj-indsamling, og pludselig voksede

projektet.

”Det var fantastisk at se, hvordan

glæden lyste i deres ansigter, når de

så at jeg, »en helt almindelig dansker«,

gerne ville hjælpe. Da jeg ankom med

varevogn nummer to til asylcentret i

Helsingør, åbnede jeg bagsmækken og

ud faldt en lille legetøjsbil. Der stod en

lille dreng på tre-fire år. Han samlede

bilen op og kiggede spørgende på

mig. Jeg nikkede og smilede, for vi

kunne jo ikke snakke sammen. Hvad

jeg ikke havde forudset var, at der

troppede fire andre små drenge op.

For de ville jo også gerne have en bil.

Men jeg havde ikke flere små biler. Da

jeg kørte hjem, ikke bare græd jeg. Jeg

tudede. I det sekund vidste jeg, at det

ikke stoppede dér,” har Trine Bjørn selv

skrevet om sine oplevelser i det tidlige

efterår.

Det viste sig, at Trine var så god

til at samle ind, at personalet ikke

kunne nå at sortere og ordne de

store bunker af godt, brugt tøj. Så i

oktober samlede Trine 100 mand –

50 frivillige og 50 asylansøgere – til

at organisere alt det indsamlede tøj

og legetøj, så det blev til en regulær

genbrugstøj-butik på asylcentret.

FAKTA

Overalt i landet meldte sig hund-

redevis af frivillige, både fra Røde

Kors’ mange lokalafdelinger og

andre lokale ildsjæle, der gerne ville

hjælpe med at skaffe tøj, legesager

til børnene eller andre ting, som

asylansøgerne kunne have glæde

af: Cykler, symaskiner, børnemøbler,

cykelhjelme, sportudstyr og meget

meget mere. Ofte kontaktede de

også lokale sponsorer, der trådte til

med tilbud om oplevelser, lige fra

lokale fodboldkampe til museumsbe-

søg, busture til stranden og samvær

med danske familier.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

GENIALE

IDEER I FARTEN

Hvad gør man, når der pludselig

kommer mellem 700 og 800 asylan-

søgere om ugen, og alle pladserne

på modtagecentret Sandholm for

længst er optaget? Hvad gør man,

når politiet ikke kan følge med og

asylansøgerne risikerer ikke at få den

registrering, der er altafgørende for

deres asylansøgning? Eller når de

bliver nødt til at rejse videre i bus til

Jylland, før de har fået deres sund-

hedstjek?

I de mest hektiske uger fra juni til

oktober 2014 fandt de travle medar-

bejdere i Røde Kors asyl på kreative

måder at klare udfordringerne på.

Gode nye idéer, som medarbejderne

nu har med sig i rygsækken – klar til

at blive taget frem igen, så snart der

bliver brug for dem.

REGISTRERING:

ET EKSTRA SPOR

Carsten Isaksen, centerchef: Det stod

hurtigt klart, at det var svært for alle

at følge med, også for politiet, der

står for den ekstremt vigtige opgave

med ID registrering. Alle nyankomne

flygtninge skal have taget et fingeraf-

tryk og registreres hos politiet med et

ID-nummer, der er knyttet til ansøg-

ningen om asyl. Samtidig var der ikke

mere plads på Sandholm, og vi blev

nødt til at sende asylansøgerne til

andre adresser, før disse indledende

registreringer var på plads. Derfor var

det helt afgørende for asylansøgerne,

at vi fandt alternative løsninger. Vi op-

fandt simpelthen en ny måde at gøre

det på. Vi tog et billede af hver enkelt

ansøger med ankomstdato, løbenum-

mer og opholdsadresse.

På den måde havde vi styr på alle

nyankomne, indtil politiet var klar til

deres del af opgaven.

MOBILE

INTROKURSER

Et særligt uddannelsesteam

kørte ud til alle centre, så alle

nyansatte medarbejdere kunne

få en grundlæggende introduk-

tion til arbejdet i Røde kors asyl.

I det hele taget blev der tænkt

meget i, at fagpersoner kom ud

til de midlertidige centre, så be-

boerne kunne få samme tilbud

som på de permanente centre.

ADRESSER, DER KAN GENAKTIVERES

Kombinationen af ekstra pladser på de eksisterende centre,

tidligere centre, der kunne genåbnes og et solidt netværk af

udlejere med gode relationer til Røde Kors, var det der betød,

at Røde Kors, i samarbejde med Udlændingestyrelsen, kunne

skaffe hele 28 midlertidige steder at være for de mange flygt-

ninge, der kom til Danmark i sommeren 2014.

Solveig Vestergaard, Regionsleder i Midtjylland: Det var

et kæmpe arbejde at ringe rundt og skaffe nye steder hver

eneste dag. Men det var helt klart, at der var positiv opbak-

ning fra lokale udlejere: Campingpladser med hytter, hoteller

og højskoler blot for at nævne nogle eksempler. Nogle af dem

ringede faktisk selv og bød sig til. I fællesskab lykkedes det

at gøre det til en god oplevelse at huse asylansøgerne. Det

betyder, at mange udlejere vil sige ja igen, næste gang, der

bliver brug for at vokse hurtigt.

Foto: Jens Burau

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

MOBIL

PÆDAGOGISK ENHED

På alle centre var der brug for

hurtigt at uddanne nye medarbejdere, der

skulle klædes på i forhold til de særlige

behov, som børn har, når de har været på

flugt enten med eller uden deres familier.

Derfor tog nogle af de mest erfarne pæ-

dagogiske medarbejde på ”turné” til de

mange midlertidige centre.

NØGLEPERSONER

KLAR VED

TELEFONEN

For alle ”udsendte medarbejdere”

på de midlertidige centre var det

vigtigt, at der var fagpersoner til

rådighed, som de kunne ringe til.

Majken Snedker Tamberg,

lærer i Jelling og periodisk leder:

”Jeg var med til at etablere flere

midlertidige centre, og det var

ekstremt vigtigt, at vi havde per-

soner ’hjemme’ i Jelling, vi kunne

ringe til: Nøglepersoner med kom-

petencer inden for sundhed, flyt-

ning, eller for eksempel børnehave-

børn og skolebørn.

Det betød, at jeg kunne få hjælp til

en masse praktiske opgaver, som det

ellers er svært at gabe over, når

det først og fremmest handler om

at få et nyt sted til at fungere.”

FLERE DYGTIGE HÆNDER

– HURTIGT

Med alle de nye, midlertidige adresser

var der også brug for flere medarbejdere.

Fra maj til oktober blev der ansat 82 nye

medarbejdere. Nogle var erfarne folk,

der havde arbejdet på Røde Kors centre

tidligere, andre havde brug for intro-kurser

i en vældig fart.

Carsten Isaksen, centerchef: Det gjaldt

jo om at sikre kvaliteten. Fokus skulle hele

tiden være på asylansøgerne. De skulle

have et trygt og ordentligt ophold. Derfor

ansatte vi i første omgang medarbejdere

på de permanente centre, så de kunne bli-

ve uddannet af vores kompetente folk dér.

Det betød, at vi stort set alle steder havde

mindst én erfaren medarbejder, der kunne

hjælpe de nye i gang.

INVOLVERING AF

FRIVILLIGE FRA DAG ET

Palle Albrecht, centerleder på Samsø:

”Fra det øjeblik, vi tog i mod de første

asylansøgere på Samsø, var der ekstremt

stor opbakning fra øens beboere: De kom

med tøj, legetøj, møbler, symaskiner, kage

og cykler. Fra dag ét prioriterede vi at hilse

alt og alle meget velkommen. Vi kunne

simpelthen ikke have skabt den gode

stemning og alle de gode oplevelser for de

beboere, vi har i dag, uden hjælp fra lokale

ildsjæle, der bare gerne ville hjælpe.

I dag har vi syklubber, cykelværksted,

teselskaber, sejlture og i det hele taget et

væld af muligheder for hyggeligt samvær

for vores beboerne og lokale samsinger.

Det gode møde mellem os medarbejdere

og lokale frivillige er guld værd for vores

beboere.”

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Program, baggrundsmateriale og bilag for UUIs studietur fredag den 4. november 2016

JEG VAR GLAD

FOR AT HJÆLPE

Med til ethvert beredskab i Røde Kors asyl hører også dem, som det hele handler om,

nemlig asylansøgerne. Hala Afouf er en af de mange hjælpsomme asylansøgere fra

Syrien, der trådte til og hjalp det travle Røde Kors personale.

– Jeg er en meget talende person,

og så kan jeg godt lide at hjælpe,

siger 33 årige Hala fra Syrien, der

kom til Danmark med sin mand og

en datter på syv år.

Familien var blandt de første

grupper asylansøgere, der flyttede

ind på det nyoprettede asylcenter i

de smukke, gamle Sankt Hans byg-

ninger ved Roskilde.

– Hjemme i Syrien havde jeg

hjulpet det lokale Røde Halvmåne

med at dele mad ud til fattige familier.

Så det føltes bare helt rigtigt også at

hjælpe til i Roskilde, hvor medarbej-

derne fra Røde Kors havde meget,

meget travlt. Jeg kunne hjælpe med at

oversætte i det daglige, praktiske ar-

bejde, og jeg kunne også hjælpe med

at få de andre til at forstå, hvorfor der

ikke lige kunne være internet fra dag

ét, siger hun med et smil.

I dag har Hala og hendes fami-

lie fået opholdstilladelse og bor i

Nykøbing Falster. Og de har stadig

kontakt til en dansk familie, de lærte

at kende i Roskilde.

– De kommer og besøger os næ-

ste weekend. De har været utroligt

søde til at forklare os, hvordan det

hele fungerer i en dansk kommune,

siger Hala. Nu glæder hun sig til at

lære mere dansk og til at få et arbej-

de. For – som hun siger: Jeg har jo

altid arbejdet, og jeg glæder mig til

at komme i gang igen.