Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 4
Offentligt
1671305_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
5. oktober 2016
Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2016-17
Hermed en oversigt over lovforslag fra regeringens lovprogram inden for Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligudvalgets område.
UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTEREN
Ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og
lov om friplejeboliger (Effektivisering af den almene boligsektors drift,
forsøg med varmeregnskaber m.v.) (Okt I)
Forslaget har til formål at give boligorganisationer og myndigheder en over-
ordnet forpligtelse til at gennemføre løbende effektivisering af den almene
sektor. Samtidig indebærer lovforslaget en række ændringer, som skal give
redskaber til og understøtte en effektivisering.
Ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammen-
sætning m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at ændre Flygtningenævnets sammensætning,
således at sammensætningen af nævnet fremover vil svare til, hvad der var
gældende i perioden 1. juli 2002- 31. december 2012. Flygtningenævnet vil
herefter bestå af en dommer, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departement, dog ikke Flygt-
ningenævnets sekretariat.
Ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven (Opholdstilladelse
med henblik på ansættelse på forskningscenteret European Spallation
Source i Sverige, europæiske forskningsinfrastrukturkonsortiers anven-
delse af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejde-
re, m.v.) (Nov I)
1/5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Udlændinge-, integrations- og boligministerens lovprogram
1671305_0002.png
Lovforslaget følger op på en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra august 2016 og har til formål at
indføre hjemmel til at meddele opholdstilladelse til visse udlændinge, der har
fået tilbud om ansættelse på forskningscenteret European Spallation Source
(ESS) i Sverige, men som ikke har arbejdsmæssig tilknytning til Danmark.
Herudover indgår det i lovforslaget, at ansatte ved et europæisk infrastruktur-
konsortiums (ERIC) faste driftssted i Danmark skal kunne anvende skatteord-
ningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere.
Ændring af udlændingeloven (Indsats mod hadprædikanter og andre
udlændinge, der advokerer for ekstremistiske eller radikaliserede hold-
ninger) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at indføre en national sanktionsliste med navn-
givne udenlandske religiøse forkyndere o. lign., som kan udelukkes fra at
indrejse her i landet under henvisning til, at de pågældende har udvist en
adfærd, som giver grund til at tro, at de ville udgøre en trussel mod den offent-
lige orden i Danmark. Lovforslaget skal følge op på en del af aftalen om initia-
tiver rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og
værdier og understøtte parallelle retsopfattelser mellem regeringen (Venstre),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra maj
2016.
Ændring af udlændingeloven (Skærpelse af afvejningsreglen i forbindel-
se med sager om udvisning m.v.) (Nov I)
Med lovforslaget foreslås det, at ordene ”med sikkerhed” genindføres i ud-
lændingelovens § 26, stk. 2, således at der fremover altid skal ske udvisning,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser. Endvidere præciseres det, at udlændinge, som er omfattet af
EU-reglerne, kun kan udvises i overensstemmelse med disse regler.
Ændring af udlændingeloven (Obligatorisk kursus i dansk familieret,
frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om
overholdelse af dansk lovgivning) (Nov I)
Med lovforslaget foreslås det, at
opholdstilladelse til religiøse forkyndere m.fl.
fremover skal betinges af, at ansøgeren underskriver en løfteerklæring om, at den
pågældende i sit virke vil overholde dansk lovgivning. Endvidere foreslås det, at der
indføres et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse
forkyndere m.fl., der søger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter ud-
lændingelovens § 9 f.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om initiativer
2/5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Udlændinge-, integrations- og boligministerens lovprogram
1671305_0003.png
rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og
værdier og understøtte parallelle retsopfattelser mellem regeringen (Venstre),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra maj
2016, som der for denne del efterfølgende er indgået en stemmeaftale med
Socialistisk Folkeparti om.
Ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straf-
feloven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste, herunder underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke
og særlig adgang til varetægtsfængsling) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre overholdelse af opholds- og
meldepligt for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Lovforslaget
udmønter aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold
og kriminelle udviste mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra juni 2016.
Ændring af udlændingeloven (Ændring af tilknytningskravet i forbindel-
se med ægtefællesammenføring) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at følge op på Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols dom i klagesagen Biao mod Danmark.
Ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger,
lov om boligbyggeri og lov om ejerlejligheder (Harmonisering og mo-
dernisering af regler om ungdomsboliger, Center for Boligsocial Udvik-
ling og ejerlejlighedsopdeling) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at forenkle og modernisere reglerne om støttede
ungdomsboliger på baggrund af anbefalinger fra et udvalg, der blev nedsat
som opfølgning på aftalen om en styrket indsats for ghettoområderne og an-
vendelsen af den almene sektors midler mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre fra november 2010. Det foreslås samtidig, at der skabes hjemmel til,
at Landsbyggefonden fortsat kan finansiere Center for Boligsocial Udvikling
(CFBU). Herudover foreslås, at der gives videre adgang til videreopdeling af
ejerlejligheder.
Ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet til Flygtningenævnet, Udlændingenæv-
net og Statsforvaltningen samt afskæring af klageadgang for visse sa-
ger) (Dec I)
3/5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Udlændinge-, integrations- og boligministerens lovprogram
1671305_0004.png
Lovforslaget har til formål at udlægge behandlingen af en række konkrete
klagesager på udlændingeområdet til Flygtningenævnet, Udlændingenævnet
og Statsforvaltningen samt at afskære klageadgangen for visse sager.
Ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Præcise-
ring af reglerne om benyttelse af boliger) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at præcisere grænserne for korttidsudlejning af
helårsboliger uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Lovforslaget er en op-
følgning på regeringens strategi for vækst gennem deleøkonomi.
Ændring af udlændingeloven m.fl. (Opfølgning på arbejdsgrupper ned-
sat som følge af aftale om en reform af international rekruttering, æn-
dring af reglerne om inddragelse af studieopholdstilladelse ved ulovligt
arbejde m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til bl.a. til formål at følge op på en nedsat arbejdsgruppes
anbefalinger vedrørende kriterier for, hvilke private uddannelser tredjelands-
statsborgere skal kunne få opholdstilladelse til. Arbejdsgruppen er nedsat
som opfølgning på aftalen om en reform af international rekruttering mellem
den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti fra juni 2014.
Ændring af udlændingeloven
forordningen) (Jan II)
(Gennemførelse
af
Eurodac
II-
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af den reviderede Eurodac-
forordning, som vedrører sammenligning og videregivelse af fingeraftryksop-
lysninger i den centrale elektroniske database (Eurodac-systemet) med hen-
blik på retshåndhævelse.
Ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Styr-
kelse af den virksomhedsrettede danskundervisning m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke det erhvervsrettede fokus i danskun-
dervisningen for voksne udlændinge m.fl. med henblik på at understøtte en
bedre integration på de danske arbejdspladser. Lovforslaget er en opfølgning
på topart- og trepartsaftalerne mellem hhv. regeringen og KL og regeringen
og arbejdsmarkedets parter fra marts 2016.
4/5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Udlændinge-, integrations- og boligministerens lovprogram
Med venlig hilsen
Nanna Grothe,
udvalgsassistent
5/5