UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 32
Offentligt

Til BEU-udvalget & UUI-udvalget

Angående Integrationsydelsen – Kontanthjælpsloft – 225 timers regel

Da jeg anser tilliden, (og dermed retssikkerheden for borgere i Danmark) til embedsværket

i, Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet samt Beskæftigelsesministeriet, desværre

har lidt et meget alvorligt knæk, ønsker jeg at fortælle hvordan

EU-Kommissionens

rådgivning

Dit Europa - Råd & Vink

beretter forholdet er for EU-borgere, da disse qua

nogle er danske, og andre ikke er, vil jeg gennemgå grupperne kategorisk. Jeg vil desuden

gennemgå med referencer til Opholdsdirektiv 2004/38/EF

samt diverse andre

internationale aftaler/forpligtigelser.

1. Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle

ægtefæller.

2. EU-borgere fra de andre EU-lande

3. Flygtninge

4. Hjemvendte danske statsborgere der har opholdt sig udenfor EU.

5. Migranter og familiesammenføringer efter nationale regler

6. Øvrigt

Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle

ægtefæller.

Dit Europa Råd og Vink, skriver som det tidligere er nævnt i

UUI bilag 221/ BEU bilag 240

folketingsår 2015-2016

30-07-2016, at

forordning 883/2004

finder anvendelse:

”Som du

ved er retten til kontanthjælp tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig i riget i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder,

hvor personen har haft folkeregisteradresse i riget, medmindre særlige grunde fører til et

andet resultat.

Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt 7 år inden for de

seneste

8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til

hjælpen.

Som dansk borger der har været i andre EU lande og har udnyttet sin ret for fri

bevægelighed og derefter er vendt hjem er du som dansk borger dækket af EU

reglerne.

I overensstemmelse med EU retten (Forordning

883/2004 om koordinering af social

sikkerhedsordninger

iii

), bliver tidligere forsikrings-,

arbejds-

eller

bopælsperioder

i andre

lande

inkluderet

i beregningen af ydelserne (princippet om sammenlægning af perioder).

Princippet om sammenlægning anvendes eksempelvis, når en national lovgivning kræver,

at en arbejdstager har været forsikret eller ansat i en nærmere bestemt periode, før

vedkommende har ret til visse ydelser. Princippet om sammenlægning betyder, at den

kompetente medlemsstat (Danmark i dette tilfælde)

skal

tage højde for forsikrings- og

beskæftigelsesperioder,

som er

fuldført

under en anden

medlemsstatslovgivning,

når

der skal træffes afgørelse om, hvorvidt en arbejdstager opfylder kravene vedrørende

forsikrings- eller beskæftigelsesperiodens længde.

Princippet gælder

dog

også

med hensyn til

bopælsperioder i andre EU lande.

Det

betyder at de år du har været i et andet EU land, uanset om du har været arbejdstager i EU

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

forstand, skal sammenlægges med årene i Danmark.

EU forordninger

om social sikring for EU borgere

har forrang i forhold til de nationale

regler.

Personkredsen i Forordning 883/2004 finder anvendelse på personer, der er

statsborgere i en medlemsstat, samt på statsløse og flygtninge bosat i en

medlemsstat,

og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere

medlemsstater,

samt på disses familiemedlemmer og efterladte.

Det handler ikke kun

om arbejdstagere som den forrige

forordning 1408/1971

om social sikkerhedsordninger i

EU.”

Altså kan vi her konkluderer at

ALLE danskere er undladt for Integrationsydelsen,

uanset om de har boet eller arbejdet i et andet EU-land,

dette støttes i øvrigt meget godt

op af de for nogle politiske partier så upopulære domme fra EUD,

METOCK

EIND

dommene, hvor en dansk statsborger der vender hjem kan have ret til at leve sammen med

sin ægtefælle i Danmark, uanset om den danske statsborger har arbejde eller ej, og om de

har boet sammen i det andet EU-land, hvis det sker i umiddelbar forlængelse af at den

danske statsborger er vendt hjem. Samt er støttet af et hav af domme, igen henvises til

UUI

bilag 221/BEU bilag 240

fra Folketingsår 2015-2016, og

spørgsmål 22

fra Folketingsår

2016-2017,

hvor flere er refereret blandt andet en nyere end den omtalte af ministeren,

nemlig

C-359/13

vii

hvor dommen faldt 26 februar 2015,

i denne er formuleringen ændret

fra ”gentagne gange” til ”fast

retspraksis”

omkring forholdet, at man ikke må straffes for at

have benyttet retten til fri bevægelighed

. Altså er et hvert borttolkningsforsøg fjernet.(dette

forhold fremgår også af UUI/BEU bilaget).

En ægtefælle til en dansk EU-borger har afledt ret og skal jf. Opholdsdirektivets artikel 24

have fuld ligebehandling, altså vil denne ægtefælle, uagtet om de er EU-borgere eller fra et

ikke EU-land, skulle betragtes som samme nationalitet som sin ægtefælle, dog naturligvis

betinget af ægteskabet, dette er nævnt i Opholdsdirektivets artikel 13 stk. 1. Samt stk. 2.

Samt naturligvis i teksten fra Dit Europa Råd og Vink

I tilfælde af den danske statsborgers dødsfald finder artikel 12 i opholdsdirektivet

anvendelse.

EU-borgere fra de andre EU-lande.

Først kan det konstateres at de også vil være omfattet af undtagelsen jf.

Forordning

883/2004

som beskrevet i forrige afsnit, og dermed altid er berettiget til samme ydelse som

enhver dansk statsborger. Dette støttes i øvrigt af artikel 24 i

opholdsdirektiv 2004/38/EF

Der er dog indført begrænsninger i opholdsdirektivet, der dermed fastsætter deres

betingelser.

Præambel (16) indrømmer individuel vurdering, som i øvrigt allerede finder anvendelse

med indberetningspligt for kommunerne til Statsforvaltningens EU-kontor.

Præambel (21) giver de enkelte lande mulighed for at nægte udbetaling af ydelser de 3

første måneder af et ophold.

Artikel 7 i opholdsdirektivet skriver følgende.:

Stk. 3. 3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a), bevarer en unionsborger, der ikke

længere er

præmis 25 og 26

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, sin status som arbejdstager eller

selvstændig erhvervsdrivende, hvis den pågældende:

a) er midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke

b) er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette

er behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som

arbejdssøgende

c) er uforskyldt arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre

end et års varighed eller uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet af de første tolv måneder,

og dette er behørigt konstateret, og den pågældende tilmelder sig arbejdsformidlingen som

arbejdssøgende.

I det tilfælde bevarer den pågældende sin status som arbejdstager i mindst seks måneder

d) påbegynder en erhvervsuddannelse. Medmindre personen er uforskyldt arbejdsløs, kan

status som arbejdstager dog kun bevares, hvis der er en forbindelse mellem den tidligere

erhvervsmæssige beskæftigelse og den omhandlede uddannelse.

Stk.1 litra a) 1. Enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats

område i mere end tre måneder, hvis den pågældende:

a) er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i værtsmedlemsstaten.

Altså er der grundlag for at anmode en EU-borger fra et andet EU-land om at fraflytte

Danmark, hvis de anmoder om ydelser, og

ikke

lever op til ovennævnte betingelser.

Flygtninge

Som det også er nævnt i

Forordning 883/2004

flygtninge

også omfattet af

EU-retten,

dette støttes yderligere af

FN’s Flygtningekonvektion

BKI nr.55 af 24/11/1954

viii

Artikel

23.

Offentlige understøttelse.

Med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme

flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område,

samme behandling som deres egne

statsborgere.

Grundlaget er naturligvis deres særlige status som flygtning.

Hjemvendte danske statsborgere der har opholdt sig udenfor EU.

Disse er hermed den eneste gruppe der er tilbage til at modtage integrationsydelse, da alle

andre jf. Ovenstående er undtaget. Vi kan først tage moralen i at nogle danskere skal

behandles dårligere end andre. Men skal de egentligt ikke også undtages?

Da der er tale om

Grundlovens § 75 stk.2

og deraf

Lov om aktiv Socialpolitik

, som er

direkte forbundet med

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

, må det ift.

Proportionalitetsprincippet derfor være relevant at anvende

Forskelsbehandlingsloven

LBK nr.1349 af 16/12-2008

xii

står der ”

§ 1.

Ved forskelsbehandling forstås i denne lov

enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller

tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller

national, social eller

etnisk oprindelse.”

”Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller

en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller

national, social eller etnisk

oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre

personer,

medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og

nødvendige, jf. Dog § 2 a.”

”

§ 2 a.

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning

af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at

udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med

handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved

pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang

gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.”

Dette støttes yderligere op af BKI nr. 74 af 09/07-65

xiii

Bekendtgørelse af Den europæiske Socialpagt

Artikel 13.

Retten til social og sundhedsmæssig bistand.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til social og sundhedsmæssig bistand forpligter de

kontraherende parter sig til:

2. at sikre, at enhver, der mangler de tilstrækkelige midler til sit underhold, og

som er ude af stand til at skaffe sig sådanne midler ved egen hjælp eller fra

andre kilder, i særdeleshed gennem ydelser i henhold til en social

tryghedsordning,

modtager den fornødne hjælp og under sygdom tillige den pleje,

hans tilstand kræver;

at sikre, at

modtagelsen af

en sådan

hjælp ikke medfører

nogen

begrænsning

modtagerens politiske eller

sociale rettigheder;

Hvorfor Integrationsydelsen derfor direkte må antages at være i strid med både national lov

og internationale forpligtigelser, der kan også refereres til FN konvektioner og

hensigtserklæringer.

Dette naturligvis i direkte forbindelse med det indførte kontanthjælpsloft og 225 timers

regel, som i modsætning til Højesteret dom >Starthjælp< > U.2012.1761H<

xiv

netop giver

meget begrænset mulighed for enkeltydelser, boligstøtte og § 34 særlig støtte.

Derudover sammenlignes Integrationsydelsen med SU, Upåagtet at disse to ikke kan

sammenlignes, Da en SU-modtager kan supplerer sin indtægt med SU-lån, og arbejde

(uden at blive modregnet kr. for kr.) DR lavede i juli 2015 en artikel der beskrev hvor stor

forskellen reelt kan være

http://www.dr.dk/nyheder/politik/saa-stor-er-forskellen-paa-su-og-

integrationsydelsen.

Migranter og familiesammenføringer efter nationale regler.

•

Her kan det konstateres at den danske udlændingelov stort set udelukker enhver fra at

modtage ydelser, eneste undtagelser er hvis den herboende part:

•

Har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark eller har

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

samvær med mindreårige særbørn

•

Er alvorlig syg

• Hvis det konkret og påviseligt er umuligt for den herboende ægtefælle at opnå

opholdstilladelse i ansøgers hjemland eller det land, hvor ansøger opholder sig.

Hvorfor disse reelt også bliver udsat for forskelsbehandling, hvor de desuden ofte skal

stille sikkerhed på

53.224,98 kr. (2016-niveau).

Øvrigt.

Der har også været sager fremme, hvor en dansk statsborger, der har opholdt sig i

Danmark, F.eks. i en skov og dermed været hjemløs, er blevet pålagt Integrationsydelsen,

selvom personen ikke har haft gyldigt pas og dermed ikke har haft behørig rejsehjemmel til

at rejse ud af landet, der har i den specifikke sag jeg har kendskab til, heller ikke været

anført at personen har været bortrejst, hvorfor opslag i CPR-registret ikke dokumenterer

ophold i udlandet, det er skammeligt, at en sådan person som i øvrigt lider af PTSD, som er

kommet så meget ovenpå at vedkomne søger hjælp, direkte skal ydmyges ved tildeling af

Integrationsydelse.

Derudover levede kravene for at opnå dansk-tillæg heller ikke op til EU-retten jf.

EUD C-

317/14

, som også er refereret i

UUI bilag 221/BEU bilag 240,

hvorfor det må antages

også at gælde for alle andre grupper pga. Forskelsbehandlingsloven samt

EMRK artikel 14

”

Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden

forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning,

national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel

eller ethvert andet forhold”

Det bemærkes i øvrigt at der også er indført

gensidig forsørgerpligt for samlevende

forbindelse med Kontanthjælpsloftet og 225 timers regel. Der er retssag om dette d. 9 og 10

november 2016, ved Retten i Helsingør.

07/11-2015 Dr.jur. Kirsten Ketscher udtalte at Integrationsydelsen ikke overholdte EU-

retten, hvorfor det ikke kan passe at Integrationsminister Inger Støjberg ikke har haft

kendskab til dette før ministerkollega Ulla Tørnæs ifm. SU-reform, udtaler at bopælskravet

ikke kan indføres.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-integrationsydelse-til-

danskere-er-ulovligt

08/07-2015 Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, har udtalt at

det kan stride mod menneskerettigheder

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/ny-integrationsydelse-kan-stride-mod-

menneskerettigheder/5639555

http://www.ft.dk/samling/20142/lovforslag/l2/bilag/4/1537189/index.htm

27/08-2015 FN's Flygtningehøjkommisariat (UNHCR) og Europarådets

menneskerettighedskommissær, Nils Muiznieks har udtalt kritik

http://www.kristeligt-

dagblad.dk/udland/europaraadet-kritiserer-danmark-integrationsydelse

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

11/01-2016 samt 04/08-2015 Dansk Flygtningehjælp har udtalt kritik med reference til

UNCHR

https://flygtning.dk/media/2036463/2016-1101-bemaerkninger-til-lov-om-aendring-

af-lov-om-aktiv-socialpolitik-integrationsloven-og-andre-love-udvidelse-af-personkredsen-

for-modtagelse-af-integrationsydelse-mv.pdf

05/08-2015 Røde Kors udtalte kritik

https://www.rodekors.dk/media/1349387/hoeringssvar-

integrationsydelse-roede-kors.pdf

12/09-2016

lektor og ph.d. i jura på Syddansk Universitet Peter Starup fortæller direkte at

det ikke holder i EU-retten og bakkes op af lektor i EU-ret Catherine Jacqueson og

professor i socialret Kirsten Ketscher

http://politiken.dk/indland/ECE3379613/jurister-om-

integrationsydelse-holder-ikke-i-eu-retten/

02/07-2016

Professor Torben M. Andersen, udtaler også kritik

http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/hellere-ramme-ved-siden-af/6168174

Der kan derfor ikke være tale om, at der ikke er givet advarsler, som burde eller rettere

skulle have været undersøgt.

Dernæst er det

groft magtmisbrug

fra

Ankestyrelsens

side, at de tilsyneladende har

truffet 12 afgørelser,

uden at forholde sig til EU-retten,

da borgere i dette land, dermed

ikke længere

kan forvente, at Ankestyrelsen er en

uafhængigt offentlig klage instans,

og at alle borgere dermed,

tvinges

til

retssager

for at få deres

rettigheder

til at ske

fyldest.

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2016/ankestyrelsen-genoptager-nogle-

sager-om-integrationsydelse

Dr.jur. Kirsten Ketscher udtaler 24/10-2016, at der kan være tale om

grundlovsbrud

hvad

angår kontanthjælpsloft og 225 timers regel,

http://www.avisen.dk/professor-

kontanthjaelpsloftet-kan-stride-mod-grundl_411880.aspx

Dr.Jur. Kirsten Ketscher har også udtalt sig stærkt kritisk om 225 timers reglen 21/10-2016.

http://www.avisen.dk/fuldstaendig-vanvittigt-aegtepar-risikerer-at-miste_411676.aspx

Da kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen også rammer Integrationsydelsesmodtagere er

det relevant at forholde sig til dette. Og netop som omtalt af Dr.jur. Kirsten Ketscher om

Integrationsydelsen, har både kontanthjælpsloft og 225 timers reglen også mekanisk

karakter.

mon Dr.jur. Kirsten Ketscher endnu engang har ret?

Derfor håber jeg, at

fokus

kan blive rettet mod det væsentlige,

fjern integrationsydelsen

og kontanthjælpsloftet,

der er

alt for mange syge

på midlertidige ydelser, mange af

disse syge sendes i virksomhedspraktik, alene for at aktiverer dem, der tages fra

kommunerne udgangspunkt i ordet aktivitetsparate, hvilket netop ikke er det en syg

nødvendigvis er, et forslag fra min side er at alle som ”påstår” sygdom ved henvendelse til

et jobcenter skal snarest muligt besøge sin praktiserende læge, og efter dette besøg skal

kommunen indhente en relevant LÆ attest, og naturligvis skal denne følges, da den netop

ikke overbringes af ydelsesmodtageren vil indholdet være i overensstemmelse med

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

lægefaglig vurdering, dermed kan det afklares om borgeren skal være fritaget i en periode

eller om der skal indledes øvrige forløb som jobparat eller evt. Starte indledning af

ressourceforløb og/eller fleksjob.

Dernæst anvendes § 13 i Lov om Aktiv Socialpolitik, hvor

Folketinget

bør indfører

bodsstraf til kommunerne,

hvis ikke de anvender loven korrekt, denne § i LAS må

antages at være i fuld overensstemmelse med grundlovens § 75 stk.2. Da den omhandler

forpligtigelser. Dernæst kan de jobparate netop ikke vælge imellem kontanthjælp og

arbejde da de jf. Grundlovens § 75 stk.1 og 2. Jf. LAS skal tage et arbejde på rimelige

vilkår, igen havner vi tilbage på kommunerne, hvad gør kommunerne?

Overfor borgeren siger de, at det

alene

borgerens

job at

skaffe arbejde,

selvom LAS

foreskriver at kommunen skal hjælpe med dette. Derudover er der flere

kommuner

der

direkte

nægter

revalideringsforløb, ressourceforløb osv. Og dermed

holder borgeren fra

at have en reel mulighed for

at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

i de tilfælde hvor f.eks.

en revalidering var relevant. (f.eks. Ufaglært, bevægeapparats begrænsninger) typisk med

grunden at så må man jo søge SU, men har man forsørger forpligtigelser, er denne en

begrænsning, der er så stor, at det ikke er en reel mulighed. For alle myndigheder gælder

princippet om at skulle holde sammen på familiens enhed, hvorfor tvangsfjernelse af disse

børn, på denne baggrund, også må forventes at

stride

med FN’s

Børnekonvektion

Artikel

xvi

http://www.avisen.dk/professor-rystet-over-ulovlig-straf-af-ledige_214047.aspx

Dernæst er kontanthjælpsloftet ikke indført for at skabe incitament til at få folk til at tage et

arbejde, men snarere som Dr.jur. Kirsten Ketscher fortæller i denne artikel

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/1a5bf47d4d7f40e892f86223066536f7-20151119-

juraprofessor-der-er-et-sygeligt-fokus-p-arbejde

Hvilket også står godt i kontrast til de nyeste tal fra beskæftigelsesministeriet

xvii

, hvor det

fremgår at

”

Ledigheden faldt i september måned. Der var således 1.300 færre

ledige end måneden før, og dermed er ledigheden nu på 4,2 procent af

arbejdsstyrken. Det svarer til en ledighed på 111.200 personer. Det viser den

månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Samtidig har beskæftigelsen i

mere end tre år være stigende, og det ser ud til, at den positive udvikling på

arbejdsmarkedet fortsætter.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen siger:

- Ledigheden har over en længere periode været faldende, og med et fald her i

september, så er der i dag knap 14.000 færre ledige, end da regeringen trådte

til. I samme periode er der blevet skabt knap 62.000 private job. Det er

positivt.”

Når man samtidigt medtager at der i 2.kvartal 2016 var 31675 ledige stillinger i

alt. Vil der dermed hvis alle ledige stillinger var ufaglærte være 79525 personer der reelt

ikke havde en stilling de kunne blive ansat i.

øvrige problemstillinger

med Udlændinge- Integrations- og Boligministerens ressort-

områder kan nævnes:

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

Folketingets Ombudsmand har indledt en undersøgelse af en administrativ stramning af

udlændingeloven, hvilket naturligvis ikke kan finde sted uden lovændring

xviii

Statsforvaltnings EU-opholdskontor overholder ikke Opholdsdirektivets retskrav på

udstedelse af opholdskort jf. KOM(2009)313 punkt 2.2.2

xix

og bryder direkte artikel 24 i

opholdsdirektivet ved at ægtefæller til danske statsborgere der har benyttet retten til fri

bevægelighed, skal forvente en længere sagsbehandlingstid end andre

Integrationsydelsen er i øvrigt anmeldt til Europa-Kommissionen.

Det samme er Statsforvaltningens administration af

Opholdsdirektivet

som jo har

forrang

for

den den

danske EU-opholdsbekendtgørelse,

hvorfor udgangspunktet er taget i det

noget lettere læselige opholdsdirektiv. I den specifikke sag der er anmeldt er der tale om en

dansk statsborger der blev gift i 2012 i et ikke EU-land, mens vedkommende boede i

Sverige, ægteskabet blev jf. På tidspunktet gældende vejledninger registreret i CPR-

registret i fraflytningskommunen (i 2012), da vedkommende vendte hjem til Danmark( i

2015), krævede Statsforvaltningen endnu engang fremlagt legaliseret Vielsesattest, selvom

ægteskabet allerede var registreret (forbudet mod >ne bis in idem< – negativ retskraft, må

her antages for gældende). Kommunen der havde registreret ægteskabet havde desværre

fået forlagt dokumentet i forbindelse med digitalisering, som dokumentation blev der derfor

fremlagt kopi af vielsesattest (som fremgår af ansøgningsskemaet) samt dokumentation på

dansk indfødsret på fællesbarn født efter den gamle indfødsretslov (ægteskabskrav for at få

faderens statsborgerskab inden barnet er 18 år), desuden dokumentation fra Svenske

myndigheder, samt fødselsregistrering fra den udenlandske ambassade med

ressortområde i Danmark, naturligvis med segl og stempel samt underskrift, der bekræfter

hele indholdet af dokumentet og ikke bare en underskrift(det fremgår af dokumentet af

ægteparret er gift og at de har ført bevis for dette overfor Ambassadens Konsulatafdeling),

som en legalisering jo gør, dette ægtepar har nu ventet i 1 år 4 måneder og 27 dage, sagen

har været afsluttet med afslag (efter mere end 7 måneders sagsbehandlingstid), som blev

overklaget til Udlændingestyrelsen (yderligere 7 måneders sagsbehandlingstid), som har

hjemvist sagen, pga. Mangelfuldt arbejde. Der er derfor ingen tvivl om at tidligere

justitsminister Mette Frederiksens svar på UUI spørgsmål 358 stillet af Anders Samuelsen

(LA) folketingsår 2014-2015 1.samling

xxi

, finder anvendelse.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

har d.31/08-2016 udsendt en Ny

revideret guide til arbejdsgivere

xxii

, denne lever heller ikke op til EU-retten, da en EU-

borger, samt eventuelle ægtefæller ikke skal afvente dokumentation på sin arbejdsret, jf.

Opholdsdirektivet artikel 23. SIRI har dog pr. Email d.4/10-2016, meddelt at de snarest vil

udsende en opdateret guide, dette er endnu ikke sket.

Jeg ønsker derfor at gøre opmærksom på

Ministeransvarlighedsloven

LOV nr 117 af

15/04/1964

xxiii

”

§ 1.

Loven angår ministres ansvar for deres embedsførelse.

§ 2.

Borgerlig straffelovs almindelige del finder anvendelse.

§ 3.

Ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for medvirken til en

lovovertrædelse skal en minister anses for medvirkende til en underordnets handling, når

•

1) han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har

undladt at søge dette hindret.

•

2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel til gennemførelse af en

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

beslutning, for hvilken ministeren er ansvarlig.

•

3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og

fastsætte instrukser.

§ 4.

Ansvar for en af kongen underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der

har medunderskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til beslutningens

tilblivelse.

§ 5.

En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de

pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings

beskaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget

urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier

oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.

Straffeloven

LBK nr 1052 af 04/07/2016

xxiv

§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig

myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved

sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel

indtil 16 år.

§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at

tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.

§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i

offentlig tjeneste eller hverv, forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den

underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter

den for den pågældende forbrydelse gældende bestemmelse.

På baggrund af dette og med reference til Tamilsagen og Statsløsesagen, forventer jeg, at

Folketinget træder i karakter.

Hvorfor jeg som borger i Kongeriget Danmark ønsker svar på hvorledes at de nævnte

problemer kan blive løst indenfor de almindelige retsprincipper, som Danmark er bygget

over?

Vil det være i demokratiets navn, at forvente vedtagelse af et mistillidsvotum til de

ansvarlige ministre, Udlændinge- Integrations- og Boligminister Inger Støjberg, samt

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen jf.

Grundlovens

§ 15 stk 1.

”Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.”?

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

Med venlig hilsen

Liste over Links

Opholdsdirektivet

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02004L0038-20110616&from=DA

UUI bilag 221 /BEU bilag 240 folketingsår 2015-2016

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/bilag/240/1655620/index.htm

iii

Forordning 883/2004

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:166:0001:0123:da:PDF

Metock

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=68145&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&

dir=&occ=first&part=1&cid=1114052

Eind

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=71494&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&

dir=&occ=first&part=1&cid=1114052

Spørgsmålene i UUI bilag 221/BEU 240 er sendt til Beskæftigelsesministeren til besvarelse

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/beu/spm/22/1675174/index.htm

vii

C-359/13 præmis 25-26 Dom afsagt 26 februar 2015

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=162536&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst

&dir=&occ=first&part=1&cid=1114227

viii

Flygtningekonvektionen

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=71110

Grundloven – Borgernes rettigheder

http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2008%20Borgernes%20rettig

heder.aspx

Lov om Aktiv Socialpolitik

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180043

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173094

xii

Forskelsbehandlingsloven

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522

xiii

Den Europæiske Socialpagt

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=82110

Starthjælpsdommen

http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/159-09.pdf

xiv

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

C-317/14 Præmis 22-25 Europa-Kommissionen mod Belgien - Sprogkundskaber

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=9ea7d0f130d5bed656ea514c4e0fa81e9c0a39da418c.

e34KaxiLc3eQc40LaxqMbN4Pah0Oe0?text=&docid=162077&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ

=first&part=1&cid=30340

xvi

FN Børnekonvektion Artikel 9

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=60837

xvii

September 2016 tal ledighed

http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2016/10/Ledighedstal%20september.aspx

xviii

Grundloven - Regeringen

http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2003%20Regeringen.aspx

xix

Eu-Kommissionens vejledning KOM(2009)313 punkt 2.2.2

http://ec.europa.eu/danmark/documents/alle_emner/juridiske/090702_kom-313.pdf

Statsforvaltningens forventede sagsbehandlingstider

http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=6056

xxi

Opholdsdirektivets Artikel 10 brudt EMRK Artikel 8 overtrædelse

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/uui/spm/358/svar/1233984/1506125/index.htm

xxii

Guide til arbejdsgivere

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/nyheder/nyheder/sfr/2015/ny-guide-arbejdsgivere-undgaa-ulovlig-

arbejdskraft.htm

xxiii

Ministeransvarslighedsloven

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59299

xxiv

Straffeloven

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=181992