Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 32
Offentligt
Angående Integrationsydelsen
Til BEU-udvalget & UUI-udvalget
Da jeg anser tilliden, og dermed retssikkerheden til embedsværket i, Udlændinge- Integrations- og
Boligministeriet, Beskæftigelsesministeriet, samt Justitsministeriet, desværre har lidt et meget alvorligt knæk,
ønsker jeg at fortælle hvordan EU-Kommissionens rådgivning
Dit Europa - Råd & Vink
beretter hvordan
forholdet er for EU-borgere, da disse qua nogle er danske, og andre ikke er, vil jeg gennemgå grupperne
i
kategorisk. Jeg vil desuden gennemgå med referencer til Opholdsdirektiv 2004/38/EF samt diverse andre
internationale aftaler/forpligtigelser.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle ægtefæller.
EU-borgere fra de andre EU-lande
Flygtninge
Hjemvendte danske statsborgere der har opholdt sig udenfor EU.
Migranter og familiesammenføringer efter nationale regler
Øvrigt
Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle ægtefæller.
Dit Europa Råd og Vink, skriver som det tidligere er nævnt i
UUI bilag 221/ BEU bilag 240 folketingsår
2015-2016
30-07-2016, at
forordning 883/2004
finder anvendelse:
”Som du ved er retten til kontanthjælp
tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I
beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse i riget, medmindre
særlige grunde fører til et andet resultat.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste
8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Som dansk borger der har været i andre EU lande og har udnyttet sin ret for fri bevægelighed og
derefter er vendt hjem er du som dansk borger dækket af EU reglerne.
I overensstemmelse med EU retten (Forordning
883/2004 om koordinering af social
iii
sikkerhedsordninger
), bliver tidligere forsikrings-,
arbejds-
eller
bopælsperioder
i andre lande
inkluderet
i beregningen af ydelserne (princippet om sammenlægning af perioder).
Princippet om sammenlægning anvendes eksempelvis, når en national lovgivning kræver, at en arbejdstager
har været forsikret eller ansat i en nærmere bestemt periode, før vedkommende har ret til visse ydelser.
Princippet om sammenlægning betyder, at den kompetente medlemsstat (Danmark i dette tilfælde)
skal
tage
højde for forsikrings- og
beskæftigelsesperioder,
som er
fuldført
under en anden
medlemsstatslovgivning,
når der skal træffes afgørelse om, hvorvidt en arbejdstager opfylder kravene
vedrørende forsikrings- eller beskæftigelsesperiodens længde.
Princippet gælder
dog
også
med hensyn til
bopælsperioder i andre EU lande.
Det betyder at de år du har
været i et andet EU land, uanset om du har været arbejdstager i EU forstand, skal sammenlægges med årene
i Danmark.
EU forordninger om social sikring for EU borgere har forrang i forhold til de nationale regler.
Personkredsen i Forordning 883/2004 finder anvendelse på personer, der er statsborgere i en
medlemsstat, samt på statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat,
og som er eller har været omfattet
af lovgivningen i en eller flere medlemsstater,
samt på disses familiemedlemmer og efterladte.
Det handler
ikke kun om arbejdstagere som den forrige
forordning 1408/1971
om social sikkerhedsordninger i EU.”
Altså kan vi her konkluderer at
ALLE danskere er undladt for Integrationsydelsen, uanset om de har boet
eller arbejdet i et andet EU-land,
dette støttes i øvrigt meget godt op af de for nogle politiske partier så
iv
v
upopulære domme fra EUD,
METOCK
og
EIND
dommene, hvor en dansk statsborger der vender hjem kan
have ret til at leve sammen med sin ægtefælle i Danmark, uanset om den danske statsborger har arbejde
eller ej, og om de har boet sammen i det andet EU-land, hvis det sker i umiddelbar forlængelse af at den
danske statsborger er vendt hjem. Samt er støttet af et hav af domme, igen henvises til
UUI bilag 221/BEU
bilag 240
fra Folketingsår 2015-2016, hvor flere er refereret blandt andet en nyere end den omtalte af
vi
ministeren, nemlig
C-359/13 hvor dommen faldt 26 februar 2015,
i denne er formuleringen ændret fra
”gentagne gange” til ”fast
retspraksis”
omkring forholdet, at man ikke må straffes for at have benyttet retten
ii
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1682931_0002.png
til fri bevægelighed . Altså er et hvert borttolkningsforsøg fjernet.(dette forhold fremgår også af UUI/BEU
bilaget).
En ægtefælle til en dansk EU-borger har afledt ret og skal jf. Opholdsdirektivets artikel 24 have fuld
ligebehandling, altså vil denne ægtefælle, uagtet om de er EU-borgere eller fra et ikke EU-land, skulle
betragtes som samme nationalitet som sin ægtefælle, dog betinget af ægteskabet, dette er nævnt i
opholdsdirektivets artikel 13 stk. 1. Samt stk. 2. Samt naturligvis i teksten fra Dit Europa Råd og Vink
I tilfælde af den danske statsborgers dødsfald finder artikel 12 i opholdsdirektivet anvendelse.
EU-borgere fra de andre EU-lande.
Først kan det konstateres at de også vil være omfattet af undtagelsen jf.
Forordning 883/2004
som beskrevet
i forrige afsnit, og dermed altid er berettiget til samme ydelse som enhver dansk statsborger. Dette støttes i
øvrigt af artikel 24 i
opholdsdirektiv 2004/38/EF
Der er dog indført begrænsninger i opholdsdirektivet, der dermed fastsætter deres betingelser.
Præambel (16) indrømmer individuel vurdering, som i øvrigt allerede finder anvendelse med
indberetningspligt for kommunerne til Statsforvaltningens EU-kontor.
Præambel (21) giver de enkelte lande mulighed for at nægte udbetaling af ydelser de 3 første måneder af et
ophold.
Artikel 7 i opholdsdirektivet skriver følgende.:
Stk. 3. 3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a), bevarer en unionsborger, der ikke længere er
arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, sin status som arbejdstager eller selvstændig
erhvervsdrivende, hvis den pågældende:
a) er midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke
b) er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette er
behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende
c) er uforskyldt arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre end et
års varighed eller uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet af de første tolv måneder, og dette er
behørigt konstateret, og den pågældende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
I det tilfælde bevarer den pågældende sin status som arbejdstager i mindst seks måneder
d) påbegynder en erhvervsuddannelse. Medmindre personen er uforskyldt arbejdsløs, kan status
som arbejdstager dog kun bevares, hvis der er en forbindelse mellem den tidligere erhvervsmæssige
beskæftigelse og den omhandlede uddannelse.
Stk.1 litra a) 1. Enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere end
tre måneder, hvis den pågældende:
a) er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i værtsmedlemsstaten.
Altså er der grundlag for at anmode en EU-borger fra et andet EU-land om at fraflytte Danmark, hvis de
anmoder om ydelser og ikke lever op til ovennævnte betingelser.
Flygtninge
Som det også er nævnt i
Forordning 883/2004
er
flygtninge
også omfattet af
EU-retten,
dette støttes
vii
yderligere af
FN’s Flygtningekonvektion
BKI nr.55 af 24/11/1954 Artikel 23.
Offentlige understøttelse.
Med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme flygtninge, der lovligt
bor indenfor deres område,
samme behandling som deres egne statsborgere.
Grundlaget er naturligvis
deres særlige status som flygtning.
Hjemvendte danske statsborgere der har opholdt sig udenfor EU.
Disse er hermed den eneste gruppe der er tilbage til at modtage integrationsydelse, da alle andre jf.
Ovenstående er undtaget. Vi kan først tage moralen i at nogle danskere skal behandles dårligere end andre.
Men skal de egentligt ikke også undtages?
1
præmis 25 og 26
1
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1682931_0003.png
Da der er tale om
Grundlovens § 75 stk.2
og deraf
Lov om aktiv Socialpolitik
, som er direkte forbundet
x
med
Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats
, må det ift. Proportionalitetsprincippet derfor være relevant at
xi
anvende
Forskelsbehandlingsloven
I LBK nr.1349 af 16/12-2008 står der ”
§ 1.
Ved forskelsbehandling
forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller
tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller
national, social eller etnisk oprindelse.”
”Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der
tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,
seksuel orientering eller
national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med
handicap ringere end andre personer,
medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis
er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf.
Dog § 2 a.”
§ 2 a.
Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete
behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have
fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog
ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt
omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.”
viii
ix
Dette støttes yderligere op af BKI nr. 74 af 09/07-65 .
Bekendtgørelse af Den europæiske Socialpagt
Artikel 13.
Retten til social og sundhedsmæssig bistand.
For at sikre en effektiv udøvelse af retten til social og sundhedsmæssig bistand forpligter de kontraherende
parter sig til:
2. at sikre, at enhver, der mangler de tilstrækkelige midler til sit underhold, og som er ude af
stand til at skaffe sig sådanne midler ved egen hjælp eller fra andre kilder, i særdeleshed
gennem ydelser i henhold til en social tryghedsordning,
modtager den fornødne hjælp og under
sygdom tillige den pleje, hans tilstand kræver;
2.
at sikre, at
modtagelsen af
en sådan
hjælp ikke medfører
nogen
begrænsning
i modtagerens
politiske eller
sociale rettigheder;
Hvorfor Integrationsydelsen derfor direkte må antages at være i strid med både national lov og internationale
forpligtigelser, der kan også refereres til FN konvektioner og hensigtserklæringer.
Dette naturligvis i direkte forbindelse med det indførte kontanthjælpsloft og 225 timers regel, som i
xiii
modsætning til Højesteret dom >Starthjælp< > U.2012.1761H< netop giver meget begrænset mulighed for
enkeltydelser, boligstøtte og § 34 særlig støtte.
Derudover sammenlignes Integrationsydelsen med SU, Upåagtet at disse to ikke kan sammenlignes, Da en
SU-modtager kan supplerer sin indtægt med SU-lån, og arbejde (uden at blive modregnet kr. for kr.) DR
lavede i juli 2015 en artikel der beskrev hvor stor forskellen reelt kan være
http://www.dr.dk/nyheder/politik/saa-stor-er-forskellen-paa-su-og-integrationsydelsen.
xii
Migranter og familiesammenføringer efter nationale regler.
Her kan det konstateres at den danske udlændingelov stort set udelukker enhver fra at modtage ydelser,
eneste undtagelser er hvis den herboende part:
Har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark eller har samvær med
mindreårige særbørn
Er alvorlig syg
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1682931_0004.png
• Hvis det konkret og påviseligt er umuligt for den herboende ægtefælle at opnå opholdstilladelse i ansøgers
hjemland eller det land, hvor ansøger opholder sig.
Øvrigt.
Der har også været sager fremme, hvor en dansk statsborger, der har opholdt sig i Danmark, F.eks. i en skov
og dermed været hjemløs, er blevet pålagt Integrationsydelsen, selvom personen ikke har haft gyldigt pas og
dermed ikke har haft behørig rejsehjemmel til at rejse ud af landet, der har i den specifikke sag jeg har
kendskab til, heller ikke været anført at personen har været bortrejst, hvorfor opslag i CPR-registret ikke
dokumenterer ophold i udlandet, det er skammeligt, at en sådan person som i øvrigt lider af PTSD, som er
kommet så meget ovenpå at vedkomne søger hjælp, direkte skal ydmyges ved tildeling af Integrationsydelse.
Derudover levede kravene for at opnå dansk-tillæg heller ikke op til EU-retten jf.
EUD C-317/14
, som også
er refereret i
UUI bilag 221/BEU bilag 240,
hvorfor det må antages også at gælde for alle andre grupper pga.
Forskelsbehandlingsloven samt
EMRK artikel 14
Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder
og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden
overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller
ethvert andet forhold”
Det bemærkes i øvrigt at der også er indført
gensidig forsørgerpligt for samlevende
i forbindelse med
Kontanthjælpsloftet og 225 timers regel. Der er retssag om dette d. 9 og 10 november 2016, ved Retten i
Helsingør.
07/11-2015 Dr.jur. Kirsten Ketscher udtalte at Integrationsydelsen ikke overholdte EU-retten, hvorfor det ikke
kan passe at Integrationsminister Inger Støjberg ikke har haft kendskab til dette før ministerkollega Ulla
Tørnæs ifm. SU-reform, udtaler at bopælskravet ikke kan indføres.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-integrationsydelse-til-danskere-er-ulovligt
08/07-2015 Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, har udtalt at det kan stride mod
menneskerettigheder
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/ny-integrationsydelse-kan-stride-mod-
menneskerettigheder/5639555
http://www.ft.dk/samling/20142/lovforslag/l2/bilag/4/1537189/index.htm
27/08-2015 FN's Flygtningehøjkommisariat (UNHCR) og Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils
Muiznieks har udtalt kritik
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/europaraadet-kritiserer-danmark-
integrationsydelse
11/01-2016 samt 04/08-2015 Dansk Flygtningehjælp har udtalt kritik med reference til UNCHR
https://flygtning.dk/media/2036463/2016-1101-bemaerkninger-til-lov-om-aendring-af-lov-om-aktiv-socialpolitik-
integrationsloven-og-andre-love-udvidelse-af-personkredsen-for-modtagelse-af-integrationsydelse-mv.pdf
05/08-2015 Røde Kors udtalte kritik
https://www.rodekors.dk/media/1349387/hoeringssvar-integrationsydelse-
roede-kors.pdf
12/09-2016
lektor og ph.d. i jura på Syddansk Universitet Peter Starup fortæller direkte at det ikke holder i EU-
retten og bakkes op af lektor i EU-ret Catherine Jacqueson og professor i socialret Kirsten Ketscher
http://politiken.dk/indland/ECE3379613/jurister-om-integrationsydelse-holder-ikke-i-eu-retten/
02/07-2016
Professor Torben M. Andersen, udtaler også kritik
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/hellere-
ramme-ved-siden-af/6168174
xiv
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1682931_0005.png
Der kan derfor ikke være tale om, at der ikke er givet advarsler, som burde eller rettere skulle have været
undersøgt.
Dernæst er det
groft magtmisbrug
fra
Ankestyrelsens
side at de tilsyneladende har truffet 12 afgørelser,
uden at forholde sig til EU-retten,
da borgere i dette land, dermed
ikke længere
kan forvente at
Ankestyrelsen er en
uafhængigt offentlig klage instans,
og at alle borgere dermed, tvinges til retssager for
at få deres rettigheder til at ske fyldest.
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2016/ankestyrelsen-
genoptager-nogle-sager-om-integrationsydelse
Dr.jur. Kirsten Ketscher udtaler 24/10-2016, at der kan være tale om grundlovsbrud hvad angår
kontanthjælpsloft og 225 timers regel,
http://www.avisen.dk/professor-kontanthjaelpsloftet-kan-stride-mod-
grundl_411880.aspx
Dr.Jur. Kirsten Ketscher har også udtalt sig stærkt kritisk om 225 timers reglen 21/10-2016.
http://www.avisen.dk/fuldstaendig-vanvittigt-aegtepar-risikerer-at-miste_411676.aspx
Da kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen også rammer Integrationsydelsesmodtagere er det relevant at
forholde sig til dette. Og netop som omtalt af Dr.jur. Kirsten Ketscher om Integrationsydelsen, har både
kontanthjælpsloft og 225 timers reglen også mekanisk karakter.
mon Dr.jur. Kirsten Ketscher endnu engang har ret?
Derfor håber jeg, at
fokus
kan blive rettet mod det væsentlige,
fjern integrationsydelsen og
kontanthjælpsloftet,
der er alt for mange syge på midlertidige ydelser, mange af disse syge sendes i
virksomhedspraktik, alene for at aktiverer dem, der tages fra kommunerne udgangspunkt i ordet
aktivitetsparate, hvilket netop ikke er det en syg nødvendigvis er, et forslag fra min side er at alle som ”påstår”
sygdom ved henvendelse til et jobcenter skal snarest muligt besøge sin praktiserende læge, og efter dette
besøg skal kommunen indhente en relevant LÆ attest, og naturligvis skal denne følges, da den netop ikke
overbringes af ydelsesmodtageren vil indholdet være i overensstemmelse med lægefaglig vurdering, dermed
kan det afklares om borgeren skal være fritaget i en periode eller om der skal indledes øvrige forløb som
jobparat eller evt. Starte indledning af ressourceforløb og/eller fleksjob.
Dernæst anvendes § 13 i Lov om Aktiv Socialpolitik , hvor
Folketinget
bør indfører
bodsstraf til
kommunerne,
hvis ikke de anvender loven korrekt, denne § i LAS må antages at være i fuld
overensstemmelse med grundlovens § 75 stk.2. Da den omhandler sanktion. Dernæst kan de jobparate netop
ikke vælge imellem kontanthjælp og arbejde da de jf. Grundlovens § 75 stk.1 og 2. Jf. LAS skal tage et
arbejde på rimelige vilkår, igen havner vi tilbage på kommunerne, hvad gør kommunerne? Overfor borgeren
siger de at det ALENE er borgerens job at skaffe arbejde, selvom LAS foreskriver at kommunen skal hjælpe
med dette. Derudover er der flere kommuner der direkte nægter revalideringsforløb, ressourceforløb osv. Og
dermed holder borgeren fra at have en reel mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarked, i de tilfælde hvor
f.eks. en revalidering var relevant. (ufaglært, bevægeapparats begrænsninger) typisk med grunden at så må
man jo søge SU, men har man forsørgerpligter er dette en begrænsning der er så stor at det ikke kan lade sig
gøre.
http://www.avisen.dk/professor-rystet-over-ulovlig-straf-af-ledige_214047.aspx
Dernæst er kontanthjælpsloftet ikke indført for at skabe incitament til at få folk til at tage et arbejde, men
snarere som Dr.jur. Kirsten Ketscher fortæller i denne artikel
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/1a5bf47d4d7f40e892f86223066536f7-20151119-juraprofessor-der-er-et-
sygeligt-fokus-p-arbejde
xv
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
Af
øvrige problemstillinger
med Udlændinge- Integrations- og Boligministerens ressort-områder kan
nævnes:
Folketingets Ombudsmand har indledt en undersøgelse af en administrativ stramning af udlændingeloven,
xvi
hvilket naturligvis ikke kan finde sted uden lovændring
Statsforvaltnings EU-opholdskontor overholder ikke Opholdsdirektivets retskrav på udstedelse af opholdskort
xvii
jf. KOM(2009)313 punkt 2.2.2 og bryder direkte artikel 24 i opholdsdirektivet ved at ægtefæller til danske
statsborgere der har benyttet retten til fri bevægelighed, skal forvente en længere sagsbehandlingstid end
xviii
andre
Integrationsydelsen er i øvrigt anmeldt til Europa-Kommissionen.
Det samme er Statsforvaltningens administration af
Opholdsdirektivet
som jo har
forrang for
den den
danske EU-opholdsbekendtgørelse,
hvorfor udgangspunktet er taget i det noget lettere læselige
opholdsdirektiv. I den specifikke sag der er anmeldt er der tale om en dansk statsborger der blev gift i 2012 i
et ikke EU-land, mens vedkommende boede i Sverige, ægteskabet blev jf. På tidspunktet gældende
vejledninger registreret i CPR-registret i fraflytningskommunen (i 2012), da vedkommende vendte hjem til
Danmark( i 2015), krævede Statsforvaltningen endnu engang fremlagt legaliseret Vielsesattest, selvom
ægteskabet allerede var registreret (forbudet mod >ne bis in idem< – negativ retskraft, må her antages for
gældende). Kommunen der havde registreret ægteskabet havde desværre fået forlagt dokumentet i
forbindelse med digitalisering, som dokumentation blev der derfor fremlagt kopi af vielsesattest (som fremgår
af ansøgningsskemaet) samt dokumentation på dansk indfødsret på fællesbarn født efter den gamle
indfødsretslov (ægteskabskrav for at få faderens statsborgerskab inden barnet er 18 år), desuden
dokumentation fra Svenske myndigheder, samt fødselsregistrering fra den udenlandske ambassade med
ressortområde i Danmark, naturligvis med segl og stempel samt underskrift, der bekræfter hele indholdet af
dokumentet og ikke bare en underskrift(det fremgår af dokumentet af ægteparret er gift og at de har ført bevis
for dette overfor Ambassadens Konsulatafdeling), som en legalisering jo gør, dette ægtepar har nu ventet i 1
år 4 måneder og 27 dage, sagen har været afsluttet med afslag (efter mere end 7 måneders
sagsbehandlingstid), som blev overklaget til Udlændingestyrelsen (yderligere 7 måneders
sagsbehandlingstid), som har hjemvist sagen, pga. Mangelfuldt arbejde. Der er derfor ingen tvivl om at
tidligere justitsminister Mette Frederiksens svar på UUI spørgsmål 358 stillet af Anders Samuelsen (LA)
xix
folketingsår 2014-2015 1.samling , finder anvendelse.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
har d.31/08-2016 udsendt en Ny revideret guide til
xx
arbejdsgivere , denne lever heller ikke op til EU-retten, da en EU-borger, samt eventuelle ægtefæller ikke
skal afvente dokumentation på sin arbejdsret, jf. Opholdsdirektivet artikel 23. SIRI har dog pr. Email d.4/10-
2016, meddelt at de snarest vil udsende en opdateret guide, dette er endnu ikke sket.
Jeg ønsker derfor at gøre opmærksom på
Ministeransvarlighedsloven
LOV nr 117 af 15/04/1964
xxi
§ 1.
Loven angår ministres ansvar for deres embedsførelse.
§ 2.
Borgerlig straffelovs almindelige del finder anvendelse.
§ 3.
Ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for medvirken til en lovovertrædelse skal en
minister anses for medvirkende til en underordnets handling, når
1) han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har undladt at søge
dette hindret.
2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel til gennemførelse af en beslutning, for hvilken
ministeren er ansvarlig.
3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.
§ 4.
Ansvar for en af kongen underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der har
medunderskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til beslutningens tilblivelse.
§ 5.
En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham
efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1682931_0007.png
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende
oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for
tingets bedømmelse af sagen.
Straffeloven
LBK nr 1052 af 04/07/2016
xxii
§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe
afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes
han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.
§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at
gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.
§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i offentlig tjeneste
eller hverv, forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på
grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter den for den pågældende forbrydelse gældende
bestemmelse.
På baggrund af dette og med reference til Tamilsagen og Statsløsesagen, forventer jeg, at Folketinget træder
i karakter.
Hvorfor jeg som borger i Kongeriget Danmark forventer, at der vedtages et mistillidsvotum til de ansvarlige
ministre, Udlændinge- Integrations- og Boligminister Inger Støjberg, samt Beskæftigelsesminister Jørn
Neergaard Larsen jf.
Grundlovens
§ 15 stk 1
xxiii
.
”Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.”
Alt andet vil ikke være i overensstemmelse med et demokratisk samfund.
Med venlig hilsen
i
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02004L0038-20110616&from=DA
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/bilag/240/1655620/index.htm
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:166:0001:0123:da:PDF
ii
iii
iv
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=68145&pageIndex=0&doclang=DA&mode=ls
t&dir=&occ=first&part=1&cid=1114052
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 32: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1682931_0008.png
v
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=71494&pageIndex=0&doclang=DA&mode=ls
t&dir=&occ=first&part=1&cid=1114052
vi
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=162536&pageIndex=0&doclang=DA&mode=l
st&dir=&occ=first&part=1&cid=1114227
vii
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=71110
viii
http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2008%20Borgernes%20retti
gheder.aspx
ix
x
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180043
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173094
xi
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522
xii
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=82110
http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/159-09.pdf
xiii
xiv
Præmis 22-25
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=9ea7d0f130d5bed656ea514c4e0fa81e9c0a39d
a418c.e34KaxiLc3eQc40LaxqMbN4Pah0Oe0?text=&docid=162077&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&d
ir=&occ=first&part=1&cid=30340
xv
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180043#id9b7d7b55-ef55-4040-a037-902f431e0eba
xvi
http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2003%20Regeringen.aspx
xvii
http://ec.europa.eu/danmark/documents/alle_emner/juridiske/090702_kom-313.pdf
http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=6056
xviii
xix
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/uui/spm/358/svar/1233984/1506125/index.htm
xx
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/nyheder/nyheder/sfr/2015/ny-guide-arbejdsgivere-undgaa-ulovlig-
arbejdskraft.htm
xxi
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59299
xxii
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=181992
xxiii
http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2003%20Regeringen.aspx