Parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,
lov om boligbyggeri, lov om støttede private ungdomsboliger og lov om ejerlej-
ligheder (Harmonisering og modernisering af regler om ungdomsboliger, Center
for Boligsocial Udvikling og ejerlejlighedsopdeling)
Vedlagt fremsendes udkast til ovennævnte lovforslag, som forventes fremsat den
14. december 2016.
Udkastet er udarbejdet på baggrund af rapporten ”Harmonisering og modernise-
ring af reglerne for ungdomsboligområdet” udgivet af et udvalg nedsat som op-
følgning på boligaftalen af 8. november 2010 mellem den daværende regering (V,
K), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Hovedelementer i udkastet er:
Harmonisering og modernisering af reglerne om ungdomsboligområdet
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fremover træffer beslutning om fordeling af
ledige ungdomsboliger i kommunen mellem unge uddannelsessøgende, herunder
evt. udvekslingsstuderende, og andre unge med et særligt behov.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen fastsætter fordelingsnøglen gæl-
dende for hver enkelt udlejer af støttede ungdomsboliger uanset opførelsesåret
og fordele boligerne mellem uddannelsessøgende, herunder udvekslingsstude-
rende, og personer med særlige behov. Maksimalt hver 5. ledige ungdomsbolig
skal anvises til unge med særligt behov (dog hver 10. ledige, hvis boligen er uden
eget køkken). Samtidig vil maksimalt hver 10. bolig kunne stilles til rådighed for
udvekslingsstuderende. Den overordnede fordeling vil kunne tilpasses lokale for-
hold gennem indgåelse af aftaler med de enkelte udlejere.
Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen endvidere kunne godkende en fælles
anvisning, som skal varetage opgaver vedrørende af anvisning af boliger til ud-
dannelsessøgende samt visse andre opgaver som led i samordnet virksomhed.
I de kommuner, hvor der bliver oprettet én fælles anvisning, vil denne fungere
som eneste adgang til ungdomsboliger for alle unge uddannelsessøgende. Det vil
være muligt at oprette én fælles anvisning på tværs af kommunegrænser.
27. oktober 2016
Almene boliger
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
Sagsbehandler
Elmir Tartic
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61 98 34 81
2016 - 11609
136560
Side
1/2