UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Lovudkast - Orientering om udkast til lovforslag om harmonisering og modernisering af reglerne på undomsboligområdet m.v. fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 28
Offentligt

Høringsudkast

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om støt-

tede private ungdomsboliger og lov om ejerlejligheder (Harmonisering og mo-

dernisering af regler om ungdomsboliger, Center for Boligsocial Udvikling og

ejerlejlighedsopdeling)

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1103 af 15. august 2016,

som ændret ved § 45 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§1

27. oktober 2016

Almene boliger

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Sagsbehandler

Elmir Tartic

Efter § 30 a indsættes:

”§30 b.

Selvejende almene ungdomsboliginstitutioner og selvejende ungdomsbo-

liginstitutioner, der ejer ungdomsboliger omfattet af § 67, stk. 1, i den tidligere lov

om boligbyggeri, skal foretage henlæggelser svarende til bidraget nævnt i § 20,

stk. 1, nr. 1. Henlæggelserne skal anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2-

6, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.

Stk. 2.

Henlæggelserne som nævnt i stk. 1 skal foretages på den særlige henlæg-

gelseskonto indtil kontoens saldo for institutionen som helhed overstiger et mi-

nimumsbeløb pr. lejemålsenhed fastsat af udlændinge-, integrations- og boligmi-

nisteren, jf. § 32.

Stk. 3.

Hvis det er nødvendigt af hensyn til institutionens økonomi, kan ungdoms-

boliginstitutionen beslutte at fortsætte opkrævningen af det i stk. 1, 1.pkt., nævn-

te bidrag, selvom den særlige henlæggelseskonto overstiger minimumsbeløbet.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan ud fra en vurdering af huslejeniveauet og ung-

domsboliginstitutionens samlede økonomi godkende helt eller delvist bortfald af

de i stk. 1, 1. pkt., nævnte henlæggelser i en nærmere fastsat periode, selvom

henlæggelseskontoens saldo derved kommer til at udgøre mindre end mini-

mumsbeløbet, jf. stk. 2.”

§ 32

ændres ”30 a” til: ”30 b”.

Efter § 51 b indsættes efter overskriften før § 52:

”§

51 c.

Kommunalbestyrelsen fastsætter, hvor stor en andel af ledige ungdoms-

boliger der skal anvises henholdsvis til unge uddannelsessøgende og til andre un-

ge med et særligt behov for en ungdomsbolig. De fastsatte andele har virkning for

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 31 48

[email protected]

2016-10179

Side

1/79

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Lovudkast - Orientering om udkast til lovforslag om harmonisering og modernisering af reglerne på undomsboligområdet m.v. fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

hver enkelt udlejer. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte andele særskilt for den

enkelte udlejer under hensyn til afdelingens eller institutionens boligmiljø.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1, 1. og 3. pkt., kan maksimalt

indebære, at hver 5. ledige ungdomsbolig i en almen boligafdeling, en selvejende

almen ungdomsboliginstitution eller en selvejende ungdomsboliginstitution anvi-

ses til unge med et særligt behov for en ungdomsbolig. For ledige ungdomsboliger

uden eget køkken gælder dog, at kommunalbestyrelsens beslutning maksimalt

kan indebære, at hver 10. ledige bolig anvises til den målgruppe af unge, som er

nævnt i 1. pkt. Kommunalbestyrelsen og udlejeren kan aftale, at de maksimal-

grænser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., fraviges.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter anmodning fra lokale uddan-

nelsesinstitutioner træffe beslutning om, at et antal ungdomsboliger skal stilles til

rådighed for udvekslingsstuderende.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 3 kan maksimalt indebære, at

10 pct. af det samlede antal ungdomsboliger i en almen boligafdeling, en selv-

ejende almen ungdomsboliginstitution eller en selvejende ungdomsboliginstituti-

on stilles til rådighed for udvekslingsstuderende. Kommunalbestyrelsen kan aftale

med udlejeren, at den maksimalgrænse, der er nævnt i 1. pkt., fraviges for den

enkelte boligafdeling eller institution. I givet fald sker der ikke anvisning til andre

unge med et særligt behov for en ungdomsbolig.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør kriterier for anvisning af

ledige ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende. Hvis der er oprettet en fæl-

lesanvisning, jf. § 52 a, fastsætter kommunalbestyrelsen anvisningskriterierne

efter en indstilling fra fællesanvisningen.

Stk. 6.

Ved ungdomsboliger i stk. 1 og 2 forstås almene ungdomsboliger omfattet

af denne lov og ungdomsboliger omfattet af § 67, stk. 1, i den tidligere lov om

boligbyggeri.”

§ 52

ophæves, og i stedet indsættes:

”§

52.

Den almene boligorganisation anviser ledige almene ungdomsboliger til

unge uddannelsessøgende, jf. dog § 52 a.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen anviser ledige almene ungdomsboliger til andre

unge med et særligt behov derfor. Kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, fra

hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlej-

ning sker. Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontrakt-

mæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved

fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke

er udlejet, skal lejen dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse

ville have haft virkning.

Stk. 3.

For boliger som nævnt i § 51 c, stk. 3, betaler uddannelsesinstitutionerne

efter nærmere retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen lejen fra det tids-

punkt, hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og indtil udlej-

ning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer endvidere for udvekslingsstude-

rendes opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istand-

sætte boligen ved fraflytning. Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør

af 1. pkt. kan af kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel.

Side

2/79

Stk. 4.

Ledige almene ungdomsboliger, der er ommærket efter § 4, nr. 7 eller 10,

skal anvises til unge uddannelsessøgende, jf. stk. 1. Boligorganisationen skal i leje-

kontrakten med en lejer af en bolig, der er ommærket efter § 4, nr. 7 eller 10,

oplyse, hvornår et eventuelt ommærkningsbidrag ophører.

Stk. 5.

Boliger, der har status som startboliger, jf. § 101 a, stk. 1, skal af boligorga-

nisationen anvises til den personkreds, der er nævnt i bestemmelsen. Kommunal-

bestyrelsen skal godkende anvisningerne.

Stk. 6.

Boligorganisationen kan udleje almene ungdomsboliger til andre boligsø-

gende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed

skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds.

Stk. 7.

Boligorganisationen kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje

almene ungdomsboliger som almene familieboliger eller som almene ældreboli-

ger. Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågælden-

de boliger fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,

at de pågældende boliger på ny skal udlejes som almene ungdomsboliger.

Stk. 8.

Bestemmelserne i § 59, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse på alme-

ne ungdomsboliger anvist af kommunalbestyrelsen efter stk. 2.”

Efter § 52 indsættes:

”§ 52 a.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en fællesan-

visning, og at almene boligorganisationer skal overlade anvisningen af ledige ung-

domsboliger til uddannelsessøgende til denne fællesanvisning. En fællesanvisning

kan oprettes for flere kommuner. Der kan højst oprettes én fællesanvisning i hver

kommune.

Stk. 2.

Fællesanvisningen varetager anvisning af ledige ungdomsboliger til den

enkelte uddannelsessøgende, herunder:

1) Annoncering af ledige boliger.

2) Administration af en fælles venteliste.

3) Formidling af boligtilbud til de boligsøgende.

Stk. 3.

Fællesanvisning kan samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på

formidling af boliger for unge.

Stk. 4.

Fællesanvisningen skal organiseres som forening med medlemmer. Kom-

munalbestyrelsen skal godkende vedtægterne for fællesanvisningen.

Stk. 5.

Den øverste myndighed i foreningen skal være et repræsentantskab. Udle-

jerne skal vælge en tredjedel af repræsentanterne, mens kommunalbestyrelsen

skal udpege en tredjedel af repræsentanterne efter indstilling fra uddannelsesin-

stitutionerne og en tredjedel efter indstilling fra uddannelsessøgendes organisati-

oner på uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 6.

Repræsentantskabet skal af sin midte vælge medlemmerne af bestyrelsen,

herunder formand og næstformand. Repræsentantskabet kan beslutte, at andre

end de i stk. 5, 2. pkt. nævnte personer kan være medlemmer af bestyrelsen, dog

højest en fjerdedel af bestyrelsens medlemmer.

Stk. 7.

En fælles anvisning skal drives forsvarligt og effektivt. Den fælles anvisning

opkræver et administrationsbidrag hos de boligorganisationer m.v., som er tilslut-

tet den fælles anvisning. Bidraget fastsættes således, at det giver den fælles an-

visning mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet

med driften. Kommunalbestyrelsen kan betinge sin godkendelse af en fælles an-

Side

3/79

visning af, at dennes administrative opgaver skal udbydes.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med en fælles anvisning. Reglerne i §

165, stk. 1 og 2, samt §§ 167 og 168 finder tilsvarende anvendelse på det kommu-

nale tilsyn.”

§ 53, stk. 1,

affattes således:

”Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal sikre, at almene ungdomsboli-

ger til stadighed bebos af studieaktive uddannelsessøgende. Kommunalbestyrel-

sen skal sikre, at kommunalt anviste unge med særligt behov til stadighed opfyl-

der de forudsætninger, hvorunder boliger er udlejet.”

§ 53 a, stk. 1,

affattes således:

”Bestemmelserne i § 52, stk. 1-3, 5, 6 og 8, samt §§ 52 a og 53 finder tilsvarende

anvendelse på almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende ungdomsbolig-

institution, jf. dog stk. 2.”

§ 59, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 59, stk. 6,

der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1-5” til: ”stk. 1-4”.

10.

I § 59, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres ”stk. 1-5” til: ”stk. 1-4” og to steder æn-

dres ”stk. 6” til: ”stk. 5”.

11.

§ 59, stk. 8-10,

ophæves.

Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 7 og 8.

12.

§ 59, stk. 11,

der bliver stk. 7, ændres ”familie- og ungdomsboliger” til: ”fami-

lieboliger”.

13.

§ 59, stk. 12,

der bliver stk. 8, ændres ”stk. 11” til: ”stk. 7”.

14.

§ 64, stk. 4, 1. pkt.,

udgår ”§ 59, stk. 3 og 8-12, og ”.

15.

§ 64, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

16.

§ 91, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter ”byggeri”: ”, jf. dog stk. 9”.

17.

§ 91

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

”Stk. 9.

Landsbyggefonden kan ikke yde støtte efter reglerne i stk. 1 eller 8 til

almene ungdomsboliger, som kan modtage støtte efter § 100, stk. 1, 1. pkt.”

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

18.

§ 91 c, 1. pkt.,

affattes således:

»Landsbyggefonden bidrager i årene 2017-2020 med 5,9 mio. kr. årligt til drift af

Center for Boligsocial Udvikling, jf. § 172 a.«

Side

4/79

19.

§ 100, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter ”stk. 2”: ”, og som ikke er en del af en

almen boligafdeling, der også indeholder familie- eller ældreboliger”.

20.

§ 100, stk. 1, 2. pkt.,

ændres: ”, gennem forsikringer eller ved, at der ydes

støtte efter § 91, stk. 1” til: ”eller gennem forsikringer”.

21.

§ 100

indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

”Stk.

Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte efter stk. 1 af, at Landsbygge-

fonden påtager sig forpligtigelse til at godtgøre op til halvdelen af kommunalbe-

styrelsens udgifter til ydelsesstøtte efter stk. 4 og op til halvdelen af kommunalbe-

styrelsens eventuelle tab som følge af en garanti efter stk. 6.

Stk. 8.

Landsbyggefondens godtgørelse efter stk. 7 af kommunalbestyrelsens ud-

gifter til ydelsesstøtte til lånene sker med de midler og inden for de rammer, som

er nævnt i § 91, stk. 1. Landsbyggefondens forpligtelse efter stk. 7 til at godtgøre

kommunalbestyrelsens eventuelle tab på garantier for lånene er begrænset til

indestående i landsdispositionsfonden.”

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 9-12.

22.

§ 100, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes efter ”kommunalbe-

styrelsen”: ”i 10 år”.

23.

§ 100, stk. 7, 3. pkt.,

der bliver stk. 9, 3. pkt., ændres ”stk. 8” til: ”stk. 10”.

24.

§ 100, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres ”stk. 8” til: ”stk. 10”.

25.

§ 185, stk. 1,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

”5) § 32, jf. § 30 b om anvendelse af særlige henlæggelser,”.

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

§2

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 18. august 2011, som æn-

dret ved § 3 i lov nr. 273 af 19. marts 2013, § 2 i lov nr. 402 af 28. april 2014 og §

46 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 68

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

”Stk.

Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen anviser ledige ungdomsboliger

til unge uddannelsessøgende, jf. dog § 79.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen anviser ledige ungdomsboliger til andre unge med

et særligt behov derfor. Kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, fra hvilket den

ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.

Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige for-

pligtelser over for institutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer

kommunen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen,

dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virk-

ning.

Stk. 4.

For boliger som efter kommunalbestyrelsens beslutning efter § 51 c, stk. 2,

Side

5/79

i lov om almene boliger m.v. stilles til rådighed for uddannelsesinstitutionen, beta-

ler uddannelsesinstitutionen efter nærmere retningslinjer fastsat af kommunalbe-

styrelsen lejen fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinsti-

tutionen, og indtil udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer endvide-

re for udvekslingsstuderendes opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over

for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Rådighed over ungdomsbo-

liger etableret i medfør af § 51 c, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. kan af kom-

munalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel.

Stk. 5.

Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen kan udleje ungdomsboliger til

andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede personkreds.

Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 6.

§ 76, stk. 2,

affattes således:

”Stk.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere

regler om lejefastsættelse, budgetlægning, regnskab, revision, vedligeholdelse og

tilsyn med de i stk. 1 nævnte institutioner.”

§ 76

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

”Stk. 4.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at der skal foretages henlæggelser til dækning af tab ved ungdomsbo-

liginstitutionens drift og sikring af institutionens fortsatte virksomhed samt mo-

dernisering og forbedring af institutionens ejendom svarende til henlæggelser,

der gælder for selvejende almene ungdomsboliginstitutioner, jf. § 30 b i lov om

almene boliger m.v. ”

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 76 b

ophæves.

§ 77 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Kommunalbestyrelsen skal sikre, at kommunalt anviste unge med særligt behov

til stadighed opfylder de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 79

ophæves, og i stedet indsættes:

”§

79.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at bestyrelsen for ungdomsboligin-

stitutionen skal overlade anvisningen af ledige boliger til uddannelsessøgende til

en fællesanvisning oprettet i henhold til § 52 a i lov om almene boliger m.v.”

Efter § 79 indsættes:

”§ 79 a.

Kommunalbestyrelsen og ungdomsboliginstitutionen skal føre en styrings-

dialog i form af regelmæssige møder om institutionens virksomhed. Kommunal-

bestyrelsen sørger for, at der som minimum afholdes et dialogmøde hvert 3. år.

Kommunalbestyrelsen offentliggør en redegørelse for den gennemførte dialog på

kommunens hjemmeside.

Side

6/79

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen og ungdomsboliginstitutionen skal samarbejde med

andre organisationer og institutioner, herunder uddannelsesinstitutioner, med

henblik på at koordinere deres indsats vedrørende ungdomsboligerne.”

§3

I lov nr. 1089 af 17. december 2002 om støttede private ungdomsboliger foreta-

ges følgende ændring:

1.§

7, stk. 4,

affattes således:

”Stk.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at udlejeren skal overlade anvis-

ningen af ledige boliger til uddannelsessøgende til en fælles anvisning oprettet i

henhold til § 52 a i lov om almene boliger m.v. Udlejeren skal i givet fald indgå

aftale med fællesanvisningen om, at der skal ske fælles anvisning af lejere til

mindst 80 pct. af de ledige boliger pr. år. Der skal herunder indgås aftale om fæl-

les anvisning af udvekslingsstudenter efter stk. 2.

§4

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16. december 2010, fo-

retages følgende ændringer:

§ 10, stk. 1, nr. 6, 3. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 1, nr. 7, 3. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 3, 1. pkt.,

udgår ”, jf. 2. og 3. pkt”, og i

3. pkt.

udgår ”, som ikke kan

videreopdeles”.

§ 10, stk.

3, indsættes som

4. pkt.:

”Ejerlejligheden bestående af boligerne og eventuelle lokaler til andet end bebo-

else i den eksisterende bygning pr. 1. juli 2004 kan ikke videreopdeles.”

§ 10, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 5, 6. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 6, 3.

4. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 7, 4. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 8, 4. pkt.,

ophæves.

10.

§ 10, stk. 9, 4. pkt.,

ophæves.

11.

§ 10, stk. 10,

affattes således:

Side

7/79

”Stk.

10.

Ejendomme, hvor der af udlændinge-, integrations- og boligministeren er

meddelt godkendelse til etablering af friplejeboliger på en del af ejendommen, og

som ikke er omfattet af en af de øvrige bestemmelser i § 10, kan opdeles i ejerlej-

ligheder, hvis friplejeboligerne med sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne

og det til boligerne knyttede serviceareal efter opdelingen udgør én ejerlejlighed,

eller hvis boligerne med sædvanlige fællesfaciliteter og servicearealet hver for sig

udgør én ejerlejlighed. Andre boliger eller lokaler til andet end beboelse på ejen-

dommen skal efter opdelingen udgøre én ejerlejlighed, medmindre opdeling eller

videreopdeling i ejerlejligheder kan ske efter en af de øvrige bestemmelser i § 10.

12.

§ 10, stk. 11,

ophæves.

Stk. 12-14 bliver herefter stk. 11-13.

13.

§ 10, stk. 13,

der bliver stk. 12, indsættes som

3. pkt.:

”2. pkt. finder ikke anvendelse ved videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende

ældreboliger etableret efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer

med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, ungdomsboliger

etableret efter den tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- og boligbyggerilovgiv-

ning og almene boliger. ”

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 18, træder i kraft den 1. april 2017.

Stk. 3.

§ 2, nr. 2, og § 4 træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 4. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen beslutte at udsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1,

nr. 3-15, § 2, nr. 1 og 4-6, samt § 3, hvis særlige grunde taler herfor.

Side

8/79

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets baggrund og formål

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

3. Retningslinjer og kriterier for anvisning af ungdomsboliger til den berettigede

personkreds

3.1. Gældende regler

3.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændringer

3.2.1. Indledning

3.2.2. Fordeling af ungdomsboligerne

3.2.3. Anvisning af ungdomsboligerne

3.2.4. Kontrol og opsigelse

4. Fælles anvisning af ungdomsboliger

4.1. Gældende regler

4.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændringer

4.2.1. Indledning

4.2.2. Etablering af én fællesanvisning

4.2.3. Finansiering og organisation

4.2.4. Tilsyn

4.2.5. Fælles anvisning på tværs af kommunegrænser

4.2.6. Overgangen til de nye regler

5. Økonomi og drift

5.1. Gældende regler

5.2. Ministeriets overvejelser og forslag

5.2.1. Indledning

5.2.1. Styrkede henlæggelsesmuligheder

5.2.2. Støtte til renovering af ungdomsboliger

6. Tilsyn og styring

6.1. Gældende regler

6.2. Ministeriets overvejelser og forslag

6.2.1. Tilsyn

6.2.2. Styring

7. Center for Boligsocial Udvikling

8. Ophævelse af forbuddet mod videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende

offentligt støttede boliger

8.1. Gældende ret

8.2. Overvejelser og forslag

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

9.1. Indledning

9.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af for-

slagene på ungdomsboligområdet

Side

9/79

9.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af for-

slagene vedr. Center for Boligsocial Udvikling

9.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af for-

slag til ændring af ejerlejlighedsloven

9.5. Samlede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentli-

10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

11. Administrative konsekvenser for borgerne

12. Miljømæssige konsekvenser

13. Forholdet til EU-retten

14. Hørte myndigheder og organisationer mv.

15. Sammenfattende skema

Side

10/79

1. Lovforslagets baggrund og formål

Formålet med lovforslaget er at harmonisere, modernisere og forenkle reglerne

på ungdomsboligområdet med særlig henblik på regler om den berettigede per-

sonkreds, anvisningsregler, økonomi og drift samt tilsyn og styring.

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en rapport fra Udvalgets om harmoni-

sering og modernisering af reglerne for ungdomsboligområdet. Udvalget var ned-

sat i perioden 2013-15 som opfølgning på boligaftalen af 8. november 2010 mel-

lem den daværende regering (V, K), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styr-

ket indsats i ghettoområderne og anvendelsen af den almene sektors midler. Ud-

valget har været sammensat af repræsentanter for KL, BL, Indstillingsudvalg og

kollegiekontorer i Danmark, Danske Studerendes Kollegieråd (DSK) og det tidligere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Udvalget har foretaget en kortlægning og sammenligning af de regelsæt, der gæl-

der for forskellige typer offentligt støttede ungdomsboliger med henblik på at

identificere, hvor der med fordel kan skabes større ensartethed og sammenhæng

mellem regelsættene (harmonisering) samt hvor der med fordel kan foretages

ændringer, der afspejler det aktuelle behov for regulering på ungdomsboligområ-

det (modernisering). Det er alene reglerne for støttede ungdomsboliger, som har

været omfattet af udvalgets arbejde.

Udvalgets opgave har som udgangspunkt ikke omfattet analyser af det fremtidige

behov for ungdomsboliger eller regler, der vedrører etablering af nye støttede

ungdomsboliger.

Udvalget har arbejdet med fire hovedområder:

Den berettigede personkreds til ungdomsboliger, herunder adgangsvilkå-

rene samt de konkrete anvisningskriterier

Organiseringen af den fælles anvisning af ungdomsboliger

Driftsvilkår og økonomisk bæredygtighed

Det kommunale tilsyn og samarbejdet mellem kommuner og udlejerne af

ungdomsboliger

I august 2016 sendte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet udvalgets

Rapport om harmonisering og modernisering af reglerne for ungdomsboligområ-

det i høring.

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af udvalgets anbefalinger samt modtagne

høringssvar.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag vedrørende finansiering af Center for

Boligsocial Udvikling.

Side

11/79

Lovforslaget indeholder endeligt et forslag til ændring af ejerlejlighedsloven. For-

slaget er begrundet i, at det gældende forbud mod videreopdeling af ejerlejlighe-

der indeholdende almene boliger vil kunne blokere for udviklingen af de almene

boligområder. En almen boligafdeling kan således ikke sælge boliger fra fx med

henblik på omdannelse til erhverv, hvis boligerne ligger i en ejerlejlighed. Der kan

heller ikke ske salg af enkelte friplejeboliger beliggende i en ejerlejlighed, hvilket

tilsvarende er baggrunden for forslaget om at ophæve forbuddet mod videreop-

deling af ejerlejligheder indeholdende friplejeboliger.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

Der findes i Danmark grundlæggende tre forskellige typer offentligt støttede ung-

domsboliger, som reguleres af hver sin lov:

Almene ungdomsboliger, der på samme vis som den almene boligsektors

to andre boligtyper, almene familieboliger og almene ældreboliger, er

omfattet af lov om almene boliger m.v. Selvejende almene ungdomsboli-

ger, universitetsnære ungdomsboliger, startboliger og mødrekollegier kan

ses som senere tilkomne specialiseringer inden for temaet almene ung-

domsboliger.

Selvejende ungdomsboliginstitutioner, hvis lovgrundlag er lov om bolig-

byggeri, og som er en offentligt støttet ungdomsboligtype, der har kunnet

opføres frem til 1997.

Støttede private ungdomsboliger, hvis lovgrundlag er lov om støttede pri-

vate ungdomsboliger. Denne type omfatter et begrænset antal ungdoms-

boliger, som er opført af private bygherrer, der i perioden 2003 til 2008 fik

tilsagn om statslige engangstilskud ved etableringen.

På landsplan er der ca. 69.800 støttede og ustøttede ungdomsboliger (primo

2016). Heraf udgør almene ungdomsboliger ca. 37.400 (54 pct.). De selvejende

ungdomsboliginstitutioner indgår i de ca. 21.200 kollegieboliger (30 pct.), der ejes

af en forening, et legat eller en selvejende institution. De støttede private ung-

domsboliger udgør ca. 2.600 (4 pct.). De resterende ca. 8.600 boliger, der regnes

som ungdomsboliger, udgøres af kollegieboliger samt andre udlejede boliger på

maksimalt 50 m², der ejes af selskaber, privatpersoner, kommuner m.v., og hvor

den ældste person i husstanden er under 30 år.

Forskellige regelsæt skaber forskellige vilkår for forskellige typer støttede ung-

domsboligtyper.

Forskellene gør sig især gældende i forhold til den berettigede personkreds, dvs.

hvilke grupper af unge der indgår i målgruppen for forskellige ungdomsboligtyper

(unge uddannelsessøgende (studerende) og/eller unge, som af personlige eller

sociale grunde har behov for en ungdomsbolig (unge med et særligt behov)).

Med lovforslaget foreslås en harmonisering af de gældende regler, således at den

berettigede personkreds omfatter unge uddannelsessøgende og andre unge med

Side

12/79

særligt behov i alle almene og selvejende ungdomsboliger, uanset opførelsesår og

regelsæt.

Der er forskellige regler for, hvordan ungdomsboligerne allokeres og prioriteres

til ansøgerne, og hvem der udøver anvisningsretten i forbindelse med udlejning af

boligerne.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fremover fastlægger en fordelingsnøgle,

som angiver, hvordan ledige ungdomsboliger i kommunen skal fordeles mellem

unge uddannelsessøgende, herunder evt. udvekslingsstuderende, og andre unge

med et særligt behov. Formålet er at opnå en fair og rimelig fordeling af boligerne

blandt de unge.

Endvidere foreslås det, at der fastlægges en ny ansvarsfordeling, hvor den enkelte

udlejer (en almen boligorganisation, selvejende almene ungdomsboliginstitution

eller selvejende ungdomsboliginstitution) eller fællesansvisning anviser boliger til

unge uddannelsessøgende, mens kommunalbestyrelsen varetager anvisning til

andre unge med særligt behov.

Desuden foreslås det, at kommunalbestyrelsen fastsætter anvisningskriterierne

for udlejning af ungdomsboliger til uddannelsessøgende. Hermed sikres et gen-

nemsigtigt og enkelt anvisningssystem, hvor unge studerendes boligbehov bliver

vurderet ensartet i hele kommunen.

Der gælder forskellige regler for kommunalbestyrelsens mulighed for at pålægge

boligejerne at indgå i en fællesanvisning, fællesanvisningens organisation samt

dens samarbejde med kommune og andre interessenter m.v.

Med lovforslaget foreslås det, at de overordnede rammer for oprettelse af en

fælles anvisning nærmere fastsættes for at muliggøre én fælles indgang for de

uddannelsessøgende til en ungdomsbolig i kommunen samt sikre et bedre grund-

lag for tilsynet med fællesanvisningers virksomhed. I de kommuner, hvor der bli-

ver oprettet én fællesanvisning, vil denne fungere som en samlet adgang til ung-

domsboliger for alle unge uddannelsessøgende.

De forskellige typer ungdomsboligers økonomi er også reguleret på forskellige

måder. Visse ungdomsboliger er økonomisk mere sårbare end andre. Dette rejser

spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan opbygges ”stødpudekapital” i institutio-

ner til at imødegå økonomiske udfordringer som fx udlejningsvanskeligheder,

samt hvilke vilkår der er for tildeling af ekstern støtte til renovering m.v.

Det foreslås at styrke de selvejende og selvejende almene ungdomsboliginstituti-

oners henlæggelsespligt, således at de på dette punkt i højere grad ligestilles med

almene boligorganisationer.

Side

13/79

Desuden foreslås det, at opgavefordeling mellem kommunerne og Landsbygge-

fonden omkring støtte til renoveringsprojekter og vilkårene for den kommunale

renoveringsstøtte afklares og præciseres.

Tilsynsreglerne er også forskellige for de forskellige ungdomsboliger. Den centrale

tilsynsmyndighed i forhold til alle organisationer og institutioner, som driver ung-

domsboliger med offentlig støtte, er kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrel-

sens opgaver med tilsyn med udlejere af ungdomsboliger, kommunalbestyrelsens

særlige godkendelsesbeføjelser og samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og

udlejerne af ungdomsboliger er reguleret på forskellig måde afhængigt af ung-

domsboligens type. Det foreslås derfor en ny styringsmodel for de selvejende

ungdomsboliginstitutioner og forenkling af reglerne for kommunalbestyrelsen

tilsynsopgaver med selvejende ungdomsboliginstitutioner.

Som led i udmøntning af satspuljeaftalen for 2017 foreslås det, at Landsbyggefon-

dens medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling støttes med 5,9 mio. kr.

årligt i hvert af årene 2017-2020.

Herudover indeholder lovforslaget forslag til ændring af ejerlejlighedsloven. Ejer-

lejlighedsloven indeholder bl.a. forbud mod videreopdeling af ejerlejligheder in-

deholdende almene boliger og friplejeboliger. Der er her tale om ejerlejligheder,

som består af flere boliger. Èn ejerlejlighed kan f.eks. indeholde 10 almene boli-

ger. Det er dette forbud mod videreopdeling, der foreslås ophævet.

3. Retningslinjer og kriterier for anvisning af ungdomsboliger til den berettigede

personkreds

3.1. Gældende regler

For almene ungdomsboliger (boliger, som ejes af en almen boligorganisation eller

en selvejende almen ungdomsboliginstitution), selvejende ungdomsboliginstituti-

oner og støttede private ungdomsboliger gælder, at boligerne skal anvises til un-

ge, der indgår i den fastsatte, berettigede personkreds.

Definitionen heraf afhænger til en vis grad af ungdomsboligtypen. Generelt af-

spejler fastlæggelsen af den berettigede personkreds overvejelser om, hvilke

grupper af unge, som har vanskeligt ved at skaffe sig en bolig på det øvrige bolig-

marked.

Unge uddannelsessøgende indgår i alle tilfælde i den berettigede personkreds, jf.

§ 52, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v., § 68, stk. 1, i lov om boligbyggeri

og § 7, stk. 1, i lov om støttede private ungdomsboliger.

Som unge uddannelsessøgende anses unge, som er under en uddannelse, der

efter regler for Statens Uddannelsesstøtte berettiger til uddannelsesstøtte. Desu-

den anses unge, som følger erhvervsuddannelser, for uddannelsessøgende.

Side

14/79

For almene ungdomsboliger og selvejende ungdomsboliginstitutioner opført med

offentlig støtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende lovgivning

udgøres den berettigede personkreds - udover unge uddannelsessøgende - af

andre unge med et særligt behov, jf. § 52, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger

m.v. og § 68, stk. 1, i lov om boligbyggeri.

Efter § 59, stk. 3, i lov om almene boliger m.v. og § 76 b i lov om boligbyggeri kan

kommunalbestyrelsen beslutte, at almene ungdomsboliger og selvejende ung-

domsboliginstitutioner opført med offentlig støtte i medfør af den efter den 31.

december 1977 gældende lovgivning skal stille indtil hver fjerde ledige ungdoms-

bolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale pro-

blemer i kommunen.

Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen eller den selvejende ungdomsbolig-

institution kan aftale, at op til 100 pct. af de ledige ungdomsboliger stilles til rå-

dighed for kommunen på de nævnte betingelser.

Der gælder for de forskellige typer af ungdomsboliger forskellige regler om anvis-

ning til udvekslingsstuderende og internationale studerende.

For almene ungdomsboliger og ungdomsboliger, som ejes af selvejende ung-

domsboliginstitutioner, gælder, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil 10

pct. af boligerne skal anvises til udvekslingsstuderende, jf. § 59, stk. 9, i lov om

almene boliger m.v. Der kræves fælles indstillinger fra udlejere og lokale uddan-

nelsesinstitutioner, før en sådan beslutning kan træffes.

For universitetsnære almene ungdomsboliger (campusboliger) gælder, at universi-

teter, der ved fondsindskud har bidraget til finansiering af boligerne, råder over

indtil 50 pct. af boligerne med henblik på anvisning til udenlandske studerende, jf.

§ 53 a, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.

For støttede private ungdomsboliger gælder, at 10 pct. af de ledige boliger skal

forbeholdes udvekslingsstuderende, jf. § 7, stk. 2, i lov om støttede private ung-

domsboliger.

De gældende regler i § 59, stk. 3 og 10, regulerer henholdsvis kommunalbestyrel-

sens og uddannelsesinstitutionernes forpligtelser i de tilfælde, hvor de har anvis-

ningsret til almene ungdomsboliger. Reglerne sikrer, at kommunens og uddannel-

sesinstitutionernes anvisningsret ikke medfører merudgifter for den pågældende

afdeling.

Anvisningen til ungdomsboliger skal bygge på en vurdering af de boligsøgendes

uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold.

Med hensyn til andre unge med særligt behov beror det på en konkret vurdering

af den unges økonomiske og sociale forhold, om vedkommende henhører under

den berettigede personkreds.

Side

15/79

Kommunerne har muligheden for at fastsætte retningslinjer, som udmønter hvor-

dan anvisningen skal foregå lokalt, herunder hvordan de forskellige kriterier til

vurdering af ansøgerne skal vægtes. I de tilfælde, hvor kommunen ikke selv har

fastsat retningslinjer, udmøntes kriterierne af fællesanvisningerne eller den enkel-

te udlejer, såfremt denne ikke er en del af en fællesanvisning.

Udlejer foretager en vurdering af, hvem af flere berettigede boligsøgende, der

skal have en ledig bolig under hensyntagen til de boligsøgendes uddannelsesmæs-

sige, økonomiske og sociale forhold.

Generelt bør der ved denne vurdering tages hensyn til blandt andet ansøgerens

afstand til uddannelsessted/arbejdsplads, økonomiske forhold, nuværende bolig-

forhold, nærhed til familie og sociale forhold. De anførte momenter kan ikke an-

ses for udtømmende. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler her-

om.

For støttede private ungdomsboliger gælder dog, at 80 pct. skal anvises til unge

uddannelsessøgende gennem en fællesanvisning, mens 20 pct. kan anvises til

unge uddannelsessøgende af udlejer selv, jf. § 7, stk. 4, i lov om støttede private

ungdomsboliger. Etableres ungdomsboligerne i et område uden fællesanvisning,

skal anvisning ske efter retningslinjer, som er fastsat af kommunalbestyrelsen.

Også med hensyn til fordeling af kommunalt anviste unge i de enkelte ungdoms-

boligbebyggelser, hvortil kommunen har anvisningsret, er der forskelle imellem de

forskellige ungdomsboligtyper.

I selvejende ungdomsboliginstitutioner er det forudsat, at anvisningsretten ikke

må anvendes til ensidig tilvejebringelse af boliger for unge med særlige boligsocia-

le problemer. Formålet er derimod at sprede de unge boligsøgende med boligso-

ciale problemer udover samtlige ungdomsboliginstitutioner opført med offentlig

støtte i medfør af den efter den 31. december 1977 gældende lovgivning.

I reglerne for almene ungdomsboliger er udtrykkeligt fremhævet, at anvisningen

skal ske ud fra en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensæt-

ningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstids-

punktet. Der følges desuden op herpå gennem årlig opgørelse af udlejning og

beboersammensætning i boligorganisationens styringsrapport.

Det fremgår af gældende regler om opsigelse i ungdomsboliger, hvornår en lejer

af en ungdomsbolig ikke længere tilhører den berettigede personkreds. De fast-

slår, at boligorganisationen eller den selvejende institution (udlejer) mindst en

gang årligt skal indhente dokumentation fra lejerne for, at de fortsat er berettige-

de til at bo i boligen.

For beboere, der hører til gruppen af andre unge med særligt behov, kan der ikke

fastsættes generelle regler for, hvornår disse ikke længere opfylder de forudsæt-

Side

16/79

ninger, hvorunder boligen er udlejet og derfor skal siges op. Det vil afhænge af en

konkret vurdering, hvori indgår de omstændigheder, der ved indflytningen betin-

gede, at vedkommende havde et særligt behov. Har vedkommende f.eks. fået en

ungdomsbolig pga. sociale forhold, må det med jævne mellemrum – og mindst 1

gang årligt – tages op til vurdering, om disse forhold fortsat gør det påkrævet, at

vedkommende bor i en ungdomsbolig.

Der er ikke fastsat en aldersgrænse for retten til at bebo en ungdomsbolig.

3.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændringer

3.2.1. Indledning

Som beskrevet ovenfor afhænger den berettigede personkreds, som kan få en

ungdomsbolig, af hvilken lovgivning der regulerer boligtypen. Unge uddannelses-

søgende indgår i alle tilfælde i den berettigede personkreds, mens unge med et

særligt behov for en ungdomsbolig kun har adgang til almene ungdomsboliger

samt ungdomsboliger ejet af selvejende ungdomsboliginstitutioner opført med

offentlig støtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende lovgivning.

Den lokale udmøntning af regelsættet i konkrete anvisningskriterier varierer fra

den ene til den anden kommune, herunder om kommunerne anvender retten til

at fastsætte nærmere retningslinjer for anvisningen. Der kan desuden være for-

skelle med hensyn til, hvor stor en andel af ungdomsboligerne, som anvises til

unge med særligt behov, i de tilfælde, hvor denne gruppe er en del af den beretti-

gede personkreds.

På det grundlag foreslås det at harmonisere anvisningsreglerne med henblik på at

indføre ensartede regler for alle ungdomsboligtyper uanset opførelsesår. Forsla-

get indebærer, at den berettigede personkreds vil være den samme for almene

ungdomsboliger (boliger, som ejes af en almen boligorganisation eller en selv-

ejende almene ungdomsboliginstitution) og selvejende ungdomsboliginstitutio-

ner, uanset om efter hvilken lovgivning boligerne er opført med offentlig støtte

eller godkendt efter henholdsvis § 2, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og § 67,

stk. 1, nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri.

3.2.2. Fordeling af ungdomsboligerne

Den berettigede personkreds er efter forslaget fortsat unge uddannelsessøgende,

herunder udvekslingsstuderende, og andre unge med særligt behov, og der skal

fortsat ske en nærmere prioritering af de boligsøgende under hensyn til deres

uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold.

Med henblik på at sikre en bæredygtig beboersammensætning med en velfunge-

rende integration mellem de tre beboergrupper foreslås en række ændringer af

rammerne for fordeling af ungdomsboliger. De foreslåede rammer skal desuden

bidrage til, at alle grupper får en fair og rimelig adgang til ungdomsboliger.

Side

17/79

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fastsætter de andele af de ledige boliger,

som kan anvises til henholdsvis uddannelsessøgende og til personer med særlige

behov.

Kan en bolig ikke anvises til den forudsatte del af den berettigede personkreds,

skal den søges anvist til boligsøgende fra andre dele af den berettigede person-

kreds.

Desuden foreslås, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at en andel af boligerne

skal stilles til rådighed for udvekslingsstuderende efter anmodning fra de lokale

uddannelsesinstitutioner.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte andelene generelt, og således at de har virk-

ning for hver enkelt udlejer. Kommunalbestyrelsen vil dog have mulighed for at

fastsætte andele særskilt for den enkelte almene boligafdeling eller selvejende

ungdomsboliginstitution. Når kommunalbestyrelsen træffer denne beslutning,

skal det ske under hensyn til den enkelte almene boligafdelings eller selvejende

ungdomsboliginstitutions boligmiljø og de enkelte bygningers karakter.

Kan en bolig ikke anvises til den forudsatte del af den berettigede personkreds,

skal den søges anvist til boligsøgende fra andre dele af den berettigede person-

kreds.

Kommunalbestyrelsen har med forslaget mulighed for og ansvar for at fastsætte

retningslinjer for anvisningen, som er tilpasset de lokale forhold i kommunen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens beslutning maksimalt kan indebære, at

hver 5. ledige ungdomsbolig i en almen boligafdeling eller selvejende ungdomsbo-

liginstitution udlejes til unge med særligt behov (ikke-uddannelsessøgende). I

ungdomsboliger uden eget køkken skal det dog gælde, at kommunalbestyrelsen

kun kan beslutte, at op til hver 10. ledige ungdomsbolig skal anvises til personer

fra den nævnte personkreds.

Udlejning af en større andel af ungdomsboligerne til unge med særligt behov kan

dog ske på baggrund af en gensidig aftale mellem kommunalbestyrelsen og udle-

jer.

De foreslåede bestemmelser om kommunal anvisning til andre unge med særligt

behov træder i stedet for de nuværende regler om, at hver fjerde ledige ung-

domsbolig skal stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen. Det bemærkes i den

forbindelse, at unge med et særligt behov fortsat vil være omfattet af andre mu-

ligheder for at få anvist en bolig, f.eks. startboliger, inklusionsboliger eller kom-

munalbestyrelsens anvisningsret til almene familieboliger m.v.

Udover fordelingen af ledige boliger mellem uddannelsessøgende og unge med

særlige behov foreslås, at kommunalbestyrelsen desuden kan beslutte, at op til 10

procent af ungdomsboligerne i kommunen udlejes til udvekslingsstuderende.

Side

18/79

Konkret sker dette ved, at anvisningen af boligerne overdrages til uddannelsesin-

stitutionerne.

Anvisning af en større andel af ungdomsboligerne til udvekslingsstuderende kan

dog ske i den enkelte almene boligafdeling eller selvejende ungdomsboliginstitu-

tion på baggrund af en gensidig aftale mellem udlejer, uddannelsesinstitution og

kommunalbestyrelsen.

Såfremt der indgås aftale mellem udlejer, uddannelsesinstitution og kommunal-

bestyrelsen om anvisning af en større andel af ungdomsboligerne til udvekslings-

studerende, bortfalder kommunalbestyrelsens ret til at anvise til den pågældende

boligafdeling eller selvejende institution.

Forslaget ligger i forlængelse af forslaget om, at kommunalbestyrelsen anlægger

en helhedsbetragtning ved fastsættelse af fordelingen af boligerne, som tager

hensyn til de enkelte målgruppers boligforsyning. Forslaget fastlægger samtidig de

generelle rammer for den kommunale beslutning.

Med hensyn til reglerne om fortrinsret til udvekslingsstuderende foreslås det, at

den generelle ramme på 10 pct. af de omfattede ungdomsboliger i kommunen,

dvs. som en fast andel af den samlede bestand afløses af en ramme på 10 pct. af

den samlede bestand af ungdomsboliger i den enkelte afdeling/institution. Derved

vil reguleringen harmonere bedre med princippet om, at fordelingen ved udlej-

ning til forskellige målgrupper fastsættes af kommunalbestyrelsen med virkning

for den enkelte udlejer.

Med henblik på at fremme mulighederne for og anvendelsen af aftaler om udlej-

ning til udvekslingsstuderende foreslås det at forenkle de gældende proceskrav til

kommunalbestyrelsen beslutninger herom.

Beslutningen vil som i dag forudsætte en anmodning fra en eller flere uddannel-

sesinstitutioner, som efterfølgende vil kunne få rådighed over boligerne.

Derudover overlades det til kommunalbestyrelsen nærmere at beslutte proces-

sens tilrettelæggelse. Som det fremgår, foreslås desuden skabt en mulighed for at

etablere egentlige internationale kollegier/ungdomsboliger med et mere rendyr-

ket internationalt miljø, hvor en større andel af de studerende er udvekslingsstu-

derende. I sådanne tilfælde forudsættes, at ungdomsboliger ikke samtidig anvises

til unge med særligt behov.

De gældende bestemmelser om kommunalbestyrelsens og uddannelsesinstitutio-

nens garanti for dækning af tab m.v., fastholdes uændret.

Som det fremgår, kan det for den enkelte almene boligafdeling eller selvejende

ungdomsboliginstitution fastsættes, at der skal ske anvisning til både unge ud-

dannelsessøgende, unge med særligt behov og udvekslingsstuderende. Hvis dette

sker, foreslås det, at den andel af boligerne, der er forbeholdt udvekslingsstude-

Side

19/79

rende, forlods undtages fra opgørelsen af ledigblevne boliger, når boliger til brug

for unge med særligt behov skal identificeres.

3.2.3. Anvisning af ungdomsboligerne

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de nærmere

anvisningskriterier, der ligger til grund for prioriteringen af de uddannelsessøgen-

de boligansøgere på kommunalt plan.

Anvisningskriterierne fastsættes på baggrund af indstilling fra en eventuel fælles-

anvisning, jf. nærmere herom i afsnit 4.

Forslaget sikrer, at der er ensartede anvisningskriterier for unge uddannelsessø-

gende i kommunen samt at kommunalbestyrelsen indestår for disse anvisningskri-

terier. Der er i dag ikke krav om, men blot mulighed for, at kommunalbestyrelsen

kan fastsætte sådanne kriterier.

Det foreslås, at kun kommunalbestyrelsen foretager anvisning af ungdomsboliger

til unge med særligt behov, idet disse ansøgeres behov for en ungdomsbolig ofte

er ganske kompleks, og kommunen er den instans, der har det forsvarlige social-

faglige grundlag og de fornødne informationer til at foretage den påkrævede indi-

viduelle vurdering af den enkelte ansøger. Anvisningen sker som hidtil efter en

individuel vurdering.

Det foreslås, at fællesanvisninger får mulighed for at udføre visse administrative

opgaver m.v. for kommunen som led i en samordnet virksomhed, jf. nærmere

herom i afsnit 4.2.2. Dette kunne f.eks. være de administrative funktioner i for-

hold til at prioritere boligsøgende med særlige behov på baggrund af vejledende

retningslinjer. Det skal understreges, at kommunalbestyrelsen - hverken helt eller

delvist - kan overlade selve anvisningen af boligerne til fællesanvisningen. Kom-

munen skal således foretage en individuel vurdering af hver enkelt ansøger fra

den nævnte målgruppe.

Den enkelte udlejer eller en fællesanvisning foretager som udgangspunkt ikke

anvisning til andre end uddannelsessøgende. Udlejer vil dog som hidtil kunne

anvise til andre, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange boligsøgende, som er ud-

dannelsessøgende.

I kraft af den foreslåede harmonisering vil en større del af ungdomsboligmassen

blive anvist efter principperne for almene ungdomsboliger, hvorved opgaven med

at stille boliger til rådighed for ”andre unge med særligt behov” fordeles mere

ligeligt på et større antal ungdomsboligbebyggelser. Samtidig vil det give mere

fleksible muligheder for at sikre en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af

kommunens samlede bestand af støttede ungdomsboliger.

De nuværende særlige regler om anvisning til campusboliger, startboliger, mødre-

kollegier og støttede private ungdomsboliger fastholdes.

Side

20/79

3.2.4. Kontrol og opsigelse

Lejeaftalen for såvel uddannelsessøgende som unge med særlige behov vil i de

fleste tilfælde afbrydes ved, at lejeren selv opsiger lejeaftalen, fordi den pågæl-

dende har fundet en anden bolig. Men for at sikre, at ungdomsboliger til stadig-

hed bebos af den tiltænkte personkreds, er der fastsat opsigelsesregler.

På den ene side er der fastsat detaljerede og relativt restriktive regler om opsigel-

se af unge uddannelsessøgende, mens reglerne om opsigelse af unge med særligt

behov på den anden side er mere diffuse.

Hvis en kommunalt anvist beboer i en ungdomsbolig påbegynder en uddannelse,

vil vedkommende blive omfattet af de gældende regler for unge uddannelsessø-

gende. Beboeren vil således løbende skulle opfylde kravene til studieaktivitet.

For kommunalt anviste unge, der ikke er optaget på en uddannelse, foreslås det

præciseret, at kommunalbestyrelsen løbende skal kontrollere, om kommunalt

anviste beboere i ungdomsboliger til stadighed opfylder de forudsætninger, hvor-

under boligerne er udlejet.

Hvis kommunalbestyrelsen finder, at disse forudsætninger ikke er til stede, skal

kommunalbestyrelsen underrette udlejeren herom med henblik på, at udlejeren

opsiger lejeren.

4. Fælles anvisning af ungdomsboliger

4.1. Gældende regler

For at gøre det nemt for unge boligsøgende at søge boliger, er der efter gældende

regler mulighed for at oprette en fællesanvisning af ungdomsboliger. Ved hen-

vendelse til en fællesanvisning kan de på en gang komme i betragtning ved tilde-

ling af boliger flere forskellige steder. Samtidig skal en fællesanvisning sikre, at

tildelingen af de pågældende boliger sker efter ensartede retningslinjer. For de

kollegier og almene boligorganisationer m.fl., der er tilsluttet til en fællesanvis-

ning, er der samtidig tale om en administrativ lettelse.

De gældende regler på området har karakter af nogle brede rammer, hvor den

nærmere udmøntning er overladt til de lokale parter med kommunalbestyrelsen

som omdrejningspunkt.

Denne decentrale ordning skal ses i lyset af, at det er kommunalbestyrelsens an-

svar at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal ungdomsboliger til unge uddannel-

sessøgende og andre unge med et særligt behov herfor. Det påhviler ligeledes

kommunalbestyrelsen at føre tilsyn med, at støttede ungdomsboliger udlejes til

den berettigede målgruppe.

Efter gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, at

der skal ske fælles anvisning af ungdomsboliger, der har fået offentlig støtte eller

Side

21/79

er godkendte efter den tidligere boligbyggeri- eller kollegiestøttelovgivning, jf. §

79, stk. 2, i lov om boligbyggeri.

Hvis der er tale om almene ungdomsboliger, der har fået støtte efter almenbolig-

loven eller er omfattet af denne og som tilhører en almen boligorganisation, for-

udsætter det en forudgående aftale med boligorganisationen, hvis de nævnte

boliger skal omfattes af en fællesanvisning, jf. § 52, stk. 2, i lov om almene boliger

m.v.

For almene ungdomsboliger, der tilhører en selvejende institution, træffer kom-

munalbestyrelsen alene beslutning om fællesanvisning, jf. § 53 a, stk. 1. 2. pkt., i

lov om almene boliger m.v.

For støttede private ungdomsboliger skal udlejeren indgå aftale med en fællesan-

visning om, at mindst 80 pct. af de ledige boliger pr. år skal anvises af fællesanvis-

ningen, jf. § 7, stk. 4, i lov om støttede private ungdomsboliger. Hvis de pågæl-

dende boliger ligger i et område uden fælles anvisning, skal udlejningen ske efter

retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen.

Er der i en kommune etableret flere anvisninger, kan kommunalbestyrelsen be-

slutte, hvilken fællesanvisning boligerne skal udlejes gennem.

Kommunalbestyrelsen har ikke hjemmel til at beslutte, at andre (ustøttede) boli-

ger for unge – herunder enkeltværelser, skal være omfattet af en fællesanvisning.

Fælles anvisning kan etableres for flere kommuner, f.eks. i form af en fællesanvis-

ning til ungdomsboliger i en region, og kan samordnes med anden virksomhed,

der tager sigte på formidling af boliger for unge, jf. § 52, stk. 2, 2. pkt., i lov om

almene boliger m.v. og § 79, stk. 2, 2. pkt., i lov om boligbyggeri.

Den fælles anvisning sker efter fælles retningslinjer, der vedtages af de kompeten-

te organer i den fælles anvisning og/eller af kommunalbestyrelsen.

Fællesanvisningerne er i deres udgangspunkt stiftet på privatretligt grundlag. De

gældende regler indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes fællesanvisninger-

ne skal være organiseret, herunder sammensætning af de kompetente organer og

økonomi m.v. Disse forhold er det op til de stiftende organisationer selv at fast-

lægge i vedtægterne for fællesanvisningen.

De stiftende organisationer og senere de kompetente organer i fællesanvisningen

træffer endvidere beslutning om, hvorvidt der skal opbygges egen administration i

fællesanvisningen eller om fællesanvisningen skal administreres af en ekstern

forretningsfører samt om fællesanvisningen skal tilbyde andre administrative

ydelser til de udlejere, der er omfattet af den fælles anvisning, ligesom de fastsæt-

ter administrationsbidragenes størrelse.

Side

22/79

Kommunalbestyrelsen skal som led i sit tilsyn med de udlejere, der er omfattet af

fællesanvisningen, påse, at anvisningen sker efter gældende udlejningsregler,

herunder eventuelle kommunalt fastsatte regler.

Der er ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal godkende de fælles retningslin-

jer for anvisningen, som de stiftende organisationer/de kompetente organer i

fællesanvisningen har vedtaget, ligesom der ikke er krav om, at kommunalbesty-

relsen skal godkende vedtægterne for fællesanvisningen.

Hvis fællesanvisningen leverer andre administrative ydelser til udlejerne af de

nævnte boliger, omfatter det kommunale tilsyn med udlejerne også disse ydelser.

Kommunalbestyrelsen skal herunder sikre sig, at de enkelte udlejeres udgifter

holdes på et rimeligt og forsvarligt niveau.

Kommunalbestyrelsen kan forlange, at udlejerne og fællesanvisningen skal give

kommunalbestyrelsen alle de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af

tilsynet.

4.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændringer

4.2.1. Indledning

På baggrund af gennemgangen af regelsættet og den eksisterende praksis for

fælles anvisning af ungdomsboliger vurderes det, at der er et behov for at præci-

sere kommunalbestyrelsens muligheder for at fastlægge retningslinjer og rammer

for den fælles anvisning.

Samtidig er det dog vigtigt at fastholde en høj grad af fleksibilitet i forhold til den

lokale udmøntning af retningslinjer og rammer.

Forslaget om etablering af én fællesanvisning vedrører kun anvisningsvirksomhed

og omfatter således ikke andre opgaver, som eksisterende fællesanvisninger vare-

tager.

4.2.2. Etablering af én fællesanvisning

Det er ministeriets vurdering, at hensynet til, at uddannelsessøgende får let og

overskuelig adgang til ungdomsboliger i uddannelsesbyerne bør vægte meget

højt. Derfor foreslås det, at der kun kan være én fællesanvisning i en kommune.

Herved skabes mulighed for en samlet adgang til ungdomsboliger for de uddan-

nelsessøgende.

Det foreslås, at fælles anvisning af støttede ungdomsboliger skal varetages gen-

nem en organisation, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Udgangspunktet

er, at den enkelte kommunalbestyrelse beslutter, hvorvidt der skal etableres en

fællesanvisning for alle offentlig støttede ungdomsboliger i kommunen.

Side

23/79

Det præciseres med forslaget, hvilke opgaver kommunen kan kræve løst af en

fællesanvisning og hvilke supplerende aktiviteter, der kan rummes inden for den

konkrete model for fælles anvisning, som fastlægges af kommunalbestyrelsen.

Fællesanvisningen skal kun varetage rene anvisningsopgaver, herunder annonce-

ring af ledige boliger, administration af en fælles prioriteringsliste og formidling af

boligtilbud til de boligsøgende. Det skal således ikke være muligt for fællesanvis-

ningen at udføre andre administrative opgaver for de pågældende udlejere end

de ovenfor nævnte kerneopgaver.

Fællesanvisningen vil dog med kommunalbestyrelsens godkendelse kunne vareta-

ge tilsvarende opgaver for andre udlejere samt udføre visse administrative opga-

ver m.v. for kommunen som led i en samordnet virksomhed.

Ved at tillade den nævnte samordning med anden virksomhed fastholdes de eksi-

sterende muligheder for, at udlejere af private og fondsejede værelser og ung-

domsboliger frivilligt kan tilslutte sig. Dermed bliver deres boliger på samme vis

som de støttede ungdomsboliger mere synlige og lettere tilgængelige for ansø-

gerne gennem én fælles indgang.

Administrationen skal ske på baggrund af de anvisningskriterier, som kommunal-

bestyrelsen fastsætter på baggrund af en indstilling fra fællesanvisningen.

Det foreslås, at regelsættet harmoniseres, så kommunalbestyrelsen kan beslutte,

at såvel ungdomsboliger, der tilhører en almen boligorganisation, som ungdoms-

boliger, der tilhører en selvejende almen ungdomsboliginstitution eller en selv-

ejende ungdomsboliginstitution, skal være omfattet af en fællesanvisning. Kom-

munalbestyrelsens beslutning kan dog ikke omfatte startboliger og mødrekollegi-

er samt den del af campusboliger, som et universitet kan anvise til udenlandske

studerende.

Der er tale om en generel beslutning, som gælder for alle ungdomsboliger tilhø-

rende almene boligorganisationer, selvejende almene ungdomsboliginstitutioner

og selvejende ungdomsboliginstitutioner i kommunen.

Forslaget ophæver det eksisterende skel mellem ungdomsboliger i selvejende

ungdomsboliginstitutioner, som af kommunalbestyrelsen kan pålægges at deltage

i en fællesanvisning, og almene ungdomsboliger, hvor kommunen kan aftale med

boligudbyderen, at boligerne tilsluttes en fællesanvisning.

Det foreslås endvidere, at de gældende regler om, at udlejere af støttede private

ungdomsboliger skal indgå aftale med en fællesanvisning af mindst 80 pct. af de

ledige boliger, fastholdes uændret.

Side

24/79

4.2.3. Finansiering og organisation

Det foreslås, at de omfattede udlejere betaler et tilslutningsbidrag og et årligt

administrationsbidrag. Administrationsbidraget skal fastsættes kostægte, således

at det alene dækker de udgifter, som er forbundet med driften af fællesanvisnin-

gen.

Princippet om kostægte prisfastsættelse svarer til det, der gælder for administra-

tion af almene boliger. Derved sikres et gennemskueligt og ensartet finansierings-

grundlag for fællesanvisningen. Princippet om kostægte prisfastsættelse skal også

gælde, når fællesanvisningen varetager tilsvarende opgaver for andre udlejere

samt udfører visse administrative opgaver m.v. for kommunen som led i en sam-

ordnet virksomhed.

Det foreslås, at en fællesanvisning organiseres som en forening med medlemmer.

Medlemmer af en fællesanvisning vil alene kunne være:

- de udlejere, som er omfattet af fællesanvisningen på baggrund af en kommunal

beslutning eller godkendelse,

- uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser til unge i lokalområdet samt

- de uddannelsessøgendes organisationer på de ovenfor nævnte uddannelsesinsti-

tutioner.

Forslaget sikrer en vis ensartethed og en hensigtsmæssig balance i de tre væsent-

lige interessentgruppers repræsentation i fællesanvisningen, hvor der i dag er stor

lokal variation i forhold til, om alle tre interessentgrupper er repræsenteret og

med hvilken andel.

Udlejere af støttede private ungdomsboliger og andre private udlejere af ung-

domsboliger, vil

ikke

kunne være medlemmer af en fællesanvisning.

Organiseringen vil kunne være med eller uden medlemsindskud. Den øverste

myndighed i foreningen skal være et valgt repræsentantskab.

Fællesanvisningen skal ledes af en bestyrelse valgt af repræsentantskabet.

4.2.4. Tilsyn

Det foreslås, at der stilles krav om, at kommunalbestyrelsen i hjemstedskommu-

nen fører tilsyn med, at fællesanvisningen overholder de regler, der gælder for

dennes virksomhed, herunder at anvisningen af ledige boliger sker i overens-

stemmelse med kommunens fastsatte kriterier og reglerne i fællesanvisningens

vedtægter. Tilsynet omfatter dog ikke anvisninger, som foretages for udlejere, der

er tilsluttet fællesanvisningen som led i en samordnet virksomhed.

Kommunalbestyrelsen i hjemstedskommunen skal endvidere godkende vedtæg-

terne for fællesanvisning.

Side

25/79

Regnskaberne for fællesanvisningen skal revideres af en godkendt revisor og ind-

sendes til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsvirksomhed kan udøve

samme beføjelser, som kommunalbestyrelsen i dag har overfor almene boligorga-

nisationer. Kommunalbestyrelsen vil herunder kunne forlange det i afsnit 4.2.3.

nævnte administrationsbidrag forhøjet eller nedsat.

Forslaget præciserer kommunens tilsynsforpligtelser og muligheder for at gribe

ind over for fællesanvisningen. Samtidig præciseres, hvordan det nødvendige

niveau af indsigt og gennemskuelighed i fællesanvisningens virke sikres.

4.2.5. Fælles anvisning på tværs af kommunegrænser

Det foreslås, at flere kommuner kan gå sammen om at etablere en fælles anvis-

ning til ungdomsboligerne i de pågældende kommuner.

Det vil være en forudsætning, at de pågældende kommuner samtidig aftaler, hvil-

ke anvisningskriterier, der skal gælde, samt hvilken af kommunerne der skal være

hjemstedskommune for fællesanvisningen.

Den pågældende fællesanvisning kan senere udvides til at omfatte ungdomsboli-

ger i yderligere kommuner under tilsvarende betingelser.

Det foreslås endvidere, at en almen boligorganisation eller en selvejende ung-

domsboliginstitution kan indgå aftale med en fællesanvisning, som har hjemsted i

en anden kommune, om tilslutning til denne, hvis beliggenhedskommunen, ikke

har truffet beslutning om en fælles anvisning.

Det er en forudsætning, at beliggenhedskommunen godkender aftalen om tilslut-

ning.

Det er ligeledes en forudsætning, at vedtægterne for den pågældende fællesan-

visning åbner mulighed for en sådan tilslutning.

Forslaget fastlægger rammerne for fællesanvisninger, der dækker flere kommu-

ner. Forslaget afspejler i det væsentlige den praksis, der allerede er gældende i

dag.

Forslaget vil navnlig kunne være relevant i Hovedstadsområdet, som i mange

sammenhænge opfattes som et samlet boligmarked for unge uddannelsessøgen-

de, og hvor der allerede eksisterer fællesanvisninger, som dækker dele af de støt-

tede ungdomsboliger i to eller flere kommuner.

Side

26/79

4.2.6. Overgangen til de nye regler

De foreslåede regler indeholder bl.a. krav om, at en fællesanvisning skal være

godkendt af kommunalbestyrelsen, ligesom den skal opfylde en række nærmere

angivne bestemmelser om organisation og økonomi m.v. Hertil kommer, at der

højst må være én fællesanvisning i hver kommune.

Det er kommunalbestyrelsen, der efter forslaget træffer afgørelse om, hvorvidt en

fællesanvisning kan godkendes. Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrel-

sen selv tager initiativ til dannelsen af en fællesanvisning evt. i samarbejde med

andre kommuner.

De eksisterende anvisninger har således ikke et retskrav på at blive godkendt,

såfremt de opfylder det foreslåede regelsæt. Det vil dog være naturligt, at kom-

munalbestyrelsen gennemfører en forhandling med de eksisterende fællesanvis-

ninger med henblik på at vurdere muligheden for, at disse kan tage initiativ til at

etablere en ny forening indenfor de beskrevne rammer eller alternativt fortsætte

deres virksomhed efter de fornødne justeringer af deres vedtægter m.v. Hvis en

eller flere af de eksisterende fællesanvisninger og kommunalbestyrelsen ikke bli-

ver enige om, hvordan fællesanvisningen fremover skal organiseres, beslutter

kommunalbestyrelsen, hvordan fællesanvisningen efter de foreslåede regler skal

etableres.

Det skal fremhæves, at forslaget kun vedrører en meget præcis og afgrænset op-

gave, som de eksisterende fællesanvisninger varetager sammen med andre opga-

ver, som de udfører for udlejere. Denne rene anvisningsopgave vil således skulle

varetages af én fællesanvisning, som til gengæld ikke vil kunne varetage andre

opgaver end anvisningsopgaven.

Det vil på den baggrund være mest hensigtsmæssigt, at de nye regler om fælles

anvisning først træder i kraft den 1. januar 2018, således at alle parter får den

fornødne tid til organiseringen med mulighed for, at udlændinge-, integrations- og

boligministeren i ganske særlige tilfælde efter anmodning fra kommunalbestyrel-

sen kan udsætte ikrafttrædelsestidspunktet for den enkelte kommune. Der henvi-

ses til bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelserne i forslagets § 5, stk. 4.

5. Økonomi og drift

5.1. Gældende regler

De almene boligorganisationers egenkapital består navnlig af midler i boligorgani-

sationens dispositionsfond og arbejdskapital. Arbejdskapitalen står til rådighed for

boligorganisationen som likvid pengebeholdning til håndtering af udlæg, opstart

af projekter, imødegåelse af tab, tilskud til afdelingerne mv. Dispositionsfonden

anvendes til dækning af tab ved lejeledighed og ved fraflytning. Herudover an-

vendes fonden til at sikre afdelingernes fortsatte beståen.

Side

27/79

Dispositionsfondens midler udgør således en særlig sikkerhedskapital, der skal

kunne anvendes som stødpude over for eventuelle uforudsete begivenheder, som

i væsentlig grad vil kunne påvirke boligorganisationen eller dens afdelingers øko-

nomiske stilling. Det er som led heri en væsentlig opgave for dispositionsfonden

at sikre afdelingernes fortsatte eksistens gennem støtte til modernisering, renove-

ring m.v.

Ved udamortisering af lån opretholdes lejernes betaling. 1/3 af de herved frem-

komne midler forbliver i boligorganisationens dispositionsfond, mens 2/3 overfø-

res som bidrag til Landsbyggefonden. Den andel af midlerne, der forbliver i dispo-

sitionsfonden, anvendes til de ovenfor nævnte formål.

Selvejende almene ungdomsboliginstitutioner kan kun bestå af en afdeling, og kan

ikke opbygge en egenkapital i form af arbejdskapital eller dispositionsfond.

Ved udamortisering af lån i disse institutioner opretholdes lejernes betaling, men

1/3 af de herved fremkomne midler forbliver i institutionen, mens 2/3 overføres

til Landsbyggefonden. Den andel af midlerne, der forbliver i institutionen, skal

henlægges til tilsvarende formål, som gælder for dispositionsfonden i almene

boligorganisationer.

Selvejende ungdomsboliginstitutioner kan ikke opbygge en egenkapital i form af

arbejdskapital eller dispositionsfond.

Når alle lån er udamortiseret, skal samtlige likvide midler som følge af udamorti-

seringen afsættes på en særlig konto, hvorefter midlerne kan bruges til tilsvaren-

de formål, som gælder for dispositionsfonden i almene boligorganisationer, her-

under til modernisering, dækning af ekstraordinære udgifter og tab. Hvis lejen

overstiger den sædvanlige leje for tilsvarende boliger, kan afsætningen med

kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse helt eller delvis udelades.

De almene boligorganisationer har mulighed for at få støtte fra Landsbyggefonden

til finansiering af renovering af boligerne og boligområdet m.v., etablering af sær-

lige boligsociale indsatser i områder med udsatte afdelinger samt støtte til afde-

linger med så væsentlige økonomiske vanskeligheder, at disse vil kunne vanskelig-

gøre afdelingernes videreførsel. En række af støtteordningerne kan fra Landsbyg-

gefondens side betinges af, at både boligorganisationen og kommunalbestyrelsen

medvirker økonomisk og gennem udarbejdelse af særlige handlingsplaner.

Derudover kan kommunalbestyrelsen til almene ungdomsboliger, der er opført før

1986, yde garanti og på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring

af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder herunder moderni-

sering og energibesparende foranstaltninger samt lån til opretning af økonomien,

jf. § 100, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. Det er en betingelse for kommunens

tilsagn om ydelsesstøtte efter § 100, at kommunen godtgør staten 20 pct. af ud-

gifterne til ydelsesstøtten. Det er tillige en betingelse, at kommunen indestår for

eventuelle underskud på ungdomsboligernes fremtidige drift eventuelt gennem et

Side

28/79

rentefrit lån. Nyere almene ungdomsboliger, opført efter 1. juli 1986, er omfattet

af dækning fra Byggeskadefonden.

Endelig kan kommunalbestyrelsen hvert år yde et tilskud til almene ungdomsboli-

ger, som svarer til størrelsen af den kommunale grundskyld, som ungdomsboli-

gerne betaler.

Ovennævnte regler gælder tilsvarende for selvejende almene ungdomsboliginsti-

tutioner.

De selvejende ungdomsboliginstitutioner indbetaler ikke midler til Landsbygge-

fonden og har derfor ikke mulighed for at opnå støtte fra denne.

Selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført før 1986, har dog mulighed

for at opnå støtte til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renove-

ringsarbejder m.v. og lån til opretning af økonomien, ligesom de har mulighed for

at få fritagelse for grundskyld efter samme regler som gælder for almene boligor-

ganisationer og selvejende almene ungdomsboliginstitutioner jf. § 100, stk. 1, i lov

om almene boliger m.v.

De pågældende institutioner har herudover mulighed for at opnå kommunalt

tilskud, lån eller garanti, såfremt støtten skønnes at være påkrævet for ungdoms-

boligernes videreførelse.

For de selvejende ungdomsboliginstitutioner gælder således, at kommunalbesty-

relsen er den eneste part, der kan give tilsagn om offentlig støtte, hvis der er be-

hov for økonomisk genopretning.

5.2. Ministeriets overvejelser og forslag

5.2.1. Indledning

Der er markant forskel på muligheder for at planlægge og opbygge en solid drifts-

økonomi i henholdsvis boligafdelinger, der tilhører en boligorganisation, og selv-

ejende ungdomsboliginstitutioner.

Det forhold, at selvejende institutioner ikke har mulighed for at opbygge en egen-

kapital til imødegåelse af økonomiske problemer, indebærer, at institutionerne er

økonomisk sårbare. Når de ikke selv har midler, kan de heller ikke selv løse pro-

blemerne, og de bliver overladt til at skulle have støtte fra kommunen. Der kan på

den baggrund påpeges et behov for at styrke særlig de selvejende ungdomsbolig-

institutioners muligheder og pligter i forhold til at etablere en egenkapital. Med

en egenkapital får institutionerne mulighed for enten selv at overkomme økono-

miske vanskeligheder eller at kunne bidrage til løsningen. Det vurderes at være

væsentligt lettere at opnå lån m.v., når institutioner har en egenkapital, som kan

indgå i løsningen.

Side

29/79

Endvidere vurderes der at være behov for at skabe større klarhed omkring opga-

vefordelingen mellem Landsbyggefonden og kommunerne i relation til ældre al-

mene ungdomsboligers (opført før 1986) muligheder for at opnå støtte til renove-

ringsprojekter.

5.2.1. Styrkede henlæggelsesmuligheder

Det foreslås at forenkle regelsættet, så der kommer til at gælde mere ensartede

regler for de forskellige typer af ungdomsboliger. De selvejende almene ung-

domsboliginstitutioner og selvejende ungdomsboliginstitutioner får dermed mu-

lighed for at foretage henlæggelser til dækning af tab ved institutionens drift og

sikring af institutionens fortsatte virksomhed og modernisering og forbedring af

institutionens ejendom.

Forslaget indebærer, at der for de selvejende og selvejende almene ungdomsbo-

liginstitutioner indføres en tilpasset udgave af almenboliglovens model for opbyg-

ning af dispositionsfonde i almene boligorganisationer.

Dermed styrkes de selvejende og selvejende almene ungdomsboliginstitutioners

mulighed for at opbygge den økonomiske robusthed og råderum, der ses som en

forudsætning for en langsigtet, effektiv planlægning og drift.

Det foreslås, at der i lighed med de regler, der gælder for anvendelse af midler,

der er henlagt til en dispositionsfond, jf. § 185, stk. 1, nr. 4, i lov om almene boli-

ger m.v., indsættes hjemmel til udlændinge-, integrations- og boligministeren til

at fastsætte sanktioner for overtrædelse af administrative forskrifter, som nær-

mere fastsætter regler om de foreslåede særlige henlæggelser.

5.2.2. Støtte til renovering af ungdomsboliger

Det foreslås, at der foretages en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem på den

ene side Landsbyggefonden og på den anden side kommunerne i relation til mu-

lighederne for at yde støtte til renovering af almene ungdomsboliger med tilsagn

om støtte før 1. juli 1986.

Konkret foreslås, at det præciseres, at Landsbyggefonden ikke yder støtte efter §

91 i almenboligloven til renovering af almene ungdomsboliger med støtte før 1.

juli 1986. De pågældende almene boliger kan således alene opnå renoveringsstøt-

te efter § 100 i almenboligloven.

Til gengæld åbnes der for, at kommunalbestyrelsen kan betinge et tilsagn om

støtte efter § 100, stk. 1, af, at Landsbyggefonden på lige fod med kommunalbe-

styrelsen påtager sig at refundere staten en andel af ydelsesstøtten på det lån,

som den pågældende almene boligafdeling optager i disse sager.

Desuden vil kommunalbestyrelsen kunne kræve, at Landsbyggefonden påtage sig

at refundere kommunen en andel af de udgifter, som kommunen måtte afholde

som følge af den kommunale garanti på de nævnte lån. Dette betyder, at Lands-

Side

30/79

byggefonden og kommunen hver vil bidrage med 10 pct. af ydelsesstøtten, og at

Landsbyggefonden vil refundere kommunen halvdelen af kommunens eventuelle

udgifter i forbindelse med den nævnte garanti.

De ovenfor nævnte regler skal dog ikke gælde for almene ungdomsboliger, som

indgår i en afdeling, hvor der også er almene familie- eller ældreboliger. Ung-

domsboligerne i disse integrerede afdelinger forudsættes støttet af Landsbygge-

fonden efter reglerne i § 91 på linje med de øvrige boliger i de pågældende afde-

linger. Dette hænger sammen med, at renoveringsarbejderne i disse boliger som

regel fysisk hænger sammen og udgør en helhed. Forslaget indebærer samtidig, at

de pågældende integrerede afdelinger ikke vil kunne opnå støtte efter almenbo-

liglovens § 100.

Landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtten til de nævnte ”rene” alme-

ne ungdomsboligafdelinger forudsættes dækket af midler fra landsdispositions-

fonden inden for de eksisterende rammer i § 91, stk. 1, i almenboligloven (renove-

ringsstøtteordningen). Landsbyggefondens godtgørelse af kommunens eventuelle

udgifter på den nævnte garanti er begrænset til indestående i landsdispositions-

fonden.

De omhandlede almene ungdomsboliger foretager efter gældende regler indbeta-

linger til Landsbyggefonden. Det er derfor fundet rimeligt, at Landsbyggefonden

deltager i finansieringen af de nævnte renoveringsarbejder m.v. Samtidig sikrer

forslaget, at de arbejder, der kan støttes efter de nuværende regler i almenbolig-

lovens § 100 fortsat vil kunne støttes, ligesom beboerbetaling på 2,15 pct. af byg-

geudgiften ved sådanne arbejder fastholdes. Endelig fastholdes et kommunalt

ansvar for finansiering af arbejder vedrørende blandt andet byggeskader i de på-

gældende boliger, der ikke er omfattet af Byggeskadefonden.

I sager om støtte til selvejende ungdomsboliginstitutioner, som ikke er almene,

foreslås der ikke ændringer i gældende regler. Kommunen refunderer således

fortsat staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtte i disse sager.

Kommunalbestyrelsen skal fortsat give støttetilsagn i alle sager efter § 100, jf. dog

tillige ovenstående vedrørende Landsbyggefondens tilsagn om refusion. De gæl-

dende regler om kommunal indeståelse for eventuelle underskud på driften fast-

holdes med de ændringer, der er foreslået nedenfor.

Forslaget tilsigter som nævnt at skabe en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem

kommune og Landsbyggefond i forbindelse med renoveringsprojekter i ældre

ungdomsboliger. Den foreslåede støttemodel, hvorefter kommunen og Lands-

byggefonden bidrager til finansiering af sager vedrørende ældre almene ung-

domsboliger, vil desuden øge gennemsigtigheden i støttesystemet for udlejere af

ældre ungdomsboliger.

I forlængelse af kommunalbestyrelsens kompetence til at meddele tilsagn om

støtte til renovering af ungdomsboliger efter almenboliglovens § 100 foreslås det

Side

31/79

at indsætte en tidsbegrænsning på 10 år for den kommunale hæftelse for eventu-

elle underskud på de renoverede ungdomsboligers drift. De gældende regler om

kommunal garanti for de lån, som boligorganisationen/den selvejende institution

optager til finansiering af byggeriet, samt om at kommunen godtgør staten en

andel af ydelsesstøtten til lånet, vurderes således at udgøre tilstrækkelige incita-

menter for kommunen til at foretage en realistisk bedømmelse af huslejeniveauet

og behovet for boligerne efter en renovering.

6. Tilsyn og styring

6.1. Gældende regler

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisationer og selv-

ejende almene ungdomsboliginstitutioner, hvis ejendomme (boliger) er beliggen-

de i kommunen. Der gælder det samme for selvejende ungdomsboliginstitutioner.

Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed påse, at driften af almene bo-

ligorganisationer er i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om

almene boliger m.v. og i almenlejeloven, med bestemmelser, der er udstedt i

medfør af disse love samt med boligorganisationens vedtægter.

Udgangspunktet er, at kontrollen sker efterfølgende – typisk i forbindelse med

boligorganisationens regnskabsaflæggelse. På en række områder er der imidlertid

fastsat krav om, at kommunalbestyrelsen skal (forhånds)godkende konkrete di-

spositioner. I disse tilfælde består tilsynet så ikke alene i en vurdering af dispositi-

onens lovlighed, men normalt tillige i en vurdering af dennes hensigtsmæssighed.

Der gælder som udgangspunkt samme regler vedrørende det kommunale tilsyn

for selvejende almene ungdomsboliginstitutioner, som gælder for almene ung-

domsboliger i en almen boligorganisation. Der er dog visse forskelle inden for

nogle af de omtalte centrale tilsynsområder.

Der gælder som udgangspunkt det samme for selvejende ungdomsboliginstitutio-

ner som for selvejende almene ungdomsboliginstitutioner.

Af reglerne for selvejende ungdomsboliginstitutioner fremgår, at kommunen skal

godkende både budget og regnskab for den enkelte institution. Derimod foretager

kommunen alene en kritisk gennemgang af regnskabet for en almen boligorgani-

sation eller afdeling.

En selvejende ungdomsboliginstitutioner skal endvidere årligt indsende en vedli-

geholdelsesrapport til kommunen. Et tilsvarende krav findes ikke i reglerne for

almene boliger.

Af reglerne for selvejende ungdomsboliginstitutioner fremgår, at kommunen skal

godkende alle huslejeforhøjelser som følge af forbedringer og ombygninger. For

almene boligafdelinger gælder derimod, at kommunen alene skal godkende så-

Side

32/79

danne huslejestigninger, hvis de overstiger 5 pct. af huslejen. Det skal herunder

bemærkes, at sådanne stigninger i begge tilfælde er vedtaget i beboerdemokrati-

et, og at beboerne som udgangspunkt har væsentlige interesser i at holde husle-

jen nede.

Bestyrelsen for en selvejende ungdomsboliginstitution skal straks foretage indbe-

retning til kommunalbestyrelsen, hvis den konstaterer uregelmæssigheder af væ-

sentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift. Det samme gælder,

hvis bestyrelsen konstaterer, at institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske

forpligtelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karak-

ter, eller hvis der iværksættes huslejeaktioner.

Styringen af de almene boligorganisationer baserer sig siden 2010 på en model for

mål- og aftalestyring. Omdrejningspunktet er dialog og samarbejde mellem kom-

munalbestyrelse og boligorganisation. Fokus ligger på løsning af problemer og på

den langsigtede udvikling. Samtidig skal der skabes større rum til lokalt tilpassede

løsninger, fordi de lokale boligmarkeder er yderst forskellige.

Der er fastsat administrative regler og udgivet en vejledning som led i implemen-

teringen af styringsmodellen.

Hensigten med den gældende styringsmodel er at forpligte boligorganisationerne

til at arbejde mod bestemte sigtepunkter inden for nogle centrale områder. Reg-

lerne er samtidig udtryk for nogle helt grundlæggende krav til den almene bolig-

virksomhed og til samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunalbesty-

relserne.

Med styringsreformen er der etableret rammer for et proaktivt, dialogbaseret

tilsyn, som kan sætte fokus på de relevant lokale boligpolitiske problemstillinger.

Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til at føre en dialog i form af årlige

møder med den enkelte boligorganisation om dens virksomhed, herunder om

udviklingen i det enkelte boligområde (styringsdialog). Sigtet hermed er at sikre

et godt samarbejde mellem kommune og boligorganisation, der på et informeret

grundlag kan sætte fokus på de langsigtede udfordringer.

Dialogen føres på grundlag af en rapport, som boligorganisationen årligt skal ind-

sende til kommunalbestyrelsen, jf. nedenfor. Kommunalbestyrelsen skal endvide-

re offentliggøre en redegørelse for den gennemførte styringsdialog på kommu-

nens hjemmeside.

De ovenfor nævnte regler om formål og styringsmålsætninger, herunder krav om

samarbejde mellem boligorganisation og kommune og indgåelse af aftaler, gælder

tilsvarende for selvejende almene ungdomsboliginstitutioner. Derimod er de selv-

ejende almene ungdomsboliginstitutioner ikke omfattet af reglerne om en sty-

ringsdialog i form af årlige møder med tilhørende dokumentationspakke.

Side

33/79

Hverken reglerne om formål og styringsmålsætninger eller reglerne om styrings-

dialog gælder for selvejende ungdomsboliginstitutioner.

6.2. Ministeriets overvejelser og forslag

6.2.1. Tilsyn

Ministeriet finder, at reglerne om kommunalbestyrelsens godkendelse af budget

og regnskaber for den enkelte ungdomsboliginstitution skal harmoniseres.

Det foreslås derfor at afskaffe det eksisterende krav om kommunal gennemgang

af budget for en selvejende ungdomsboliginstitution, således at kommunen frem-

over alene skal foretage en kritisk gennemgang af regnskabet for denne. En even-

tuel problematisk praksis i den selvejende ungdomsboliginstitution vil således vise

sig i regnskabet, der registrerer de faktiske økonomiske forhold. Kommunen vil

kunne reagere i forhold hertil.

Ministeriet finder endvidere, at det faste krav om indsendelse af vedligeholdelses-

rapport, som kun gælder for selvejende ungdomsboliginstitutioner, bliver overflø-

dig som følge af de foreslåede krav om regelmæssige drøftelser af blandt andet

vedligeholdelse og renovering, dialogmøder, indhentning af dokumentation samt

offentliggørelse af redegørelser, jf. afsnit 6.2.2. nedenfor.

Det foreslås derfor, at der ikke længere årligt skal indsendes en vedligeholdelses-

rapport for en selvejende ungdomsboliginstitution.

Ministeriet finder desuden reglerne om kommunalbestyrelsens godkendelse af

lejefastsættelse ligeledes skal forenkles og harmoniseres.

Det foreslås, at kommunen fremover alene skal godkende huslejestigninger som

følge af forbedringer og ombygninger i selvejende ungdomsboliginstitutioner, hvis

de overstiger 5 pct., hvilket svarer til de regler, der gælder for almene boligafde-

linger. Sådanne stigninger er uanset lejestigningens størrelse vedtaget i beboer-

demokratiet, hvorfor beboerne har gode muligheder for at varetage deres inte-

resse i at holde huslejen nede.

Det foreslås endelig, at de særlige indberetningsregler i § 12 i bekendtgørelse nr.

340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der opført med stats-

støtte, hvorefter kommunalbestyrelsen straks skal foretage indberetning til ud-

lændinge-, integrations- og boligministeriet, såfremt den konstaterer uregelmæs-

sigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift, afskaf-

fes og erstattes med de regler, som gælder for almene boliger. Baggrunden herfor

er, at kommunalbestyrelsens indberetningspligt til Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet (§ 12-indberetning) er mere vidtgående end indberetningspligten

ved uregelmæssigheder i det almene byggeri, idet det for tilsynet med almene

boliger gælder, at kommunalbestyrelsen kun skal indberette til Udlændinge-, In-

tegrations- og Boligministeriet, hvis boligorganisationen undlader at efterkomme

kommunalbestyrelsens pålæg, eller hvor forhold i øvrigt giver kommunalbestyrel-

Side

34/79

sen anledning til væsentlig kritik. Kommunen antages således i højere grad selv at

kunne tage vare på eventuelle problemer i en boligorganisation uden inddragelse

af ministeriet. Det er ministeriets opfattelse, at der ikke er holdepunkter for, at

der skal gælde særligt skærpede indberetningsregler for kommunernes indberet-

ninger om de selvejende ungdomsboliginstitutioner.

6.2.2. Styring

Med styringsreformen for den almene boligsektor er der indført principper for

regulering, tilsyn og styring, herunder regelmæssige drøftelser (styringsdialog),

som har sikret en mere fremadrettet dialog om de enkelte boligorganisationers og

-afdelingers udfordringer.

Det vurderes, at det for selvejende almene ungdomsboliginstitutioner og selv-

ejende ungdomsboliginstitutioner vil være hensigtsmæssigt at i indarbejde ele-

menter fra styringsreformen, men som indebærer større fleksibilitet, således at de

konkrete samarbejdsmodeller afspejler de lokale behov, ressourcer m.v. Det vil

desuden være hensigtsmæssigt, at de eventuelle krav til et samarbejde, der stilles

til kommuner og selvejende ungdomsboliginstitutioner, omtrentligt er på niveau

med de krav, der stilles til samarbejde mellem kommunen og de selvejende alme-

ne ungdomsboliginstitutioner, men dog er tilpasset de øvrige regler om selvejen-

de ungdomsboliginstitutioner. De foreslåede regler er mere lempelige end de

gældende regler for almene boligorganisationer, idet de tager hensyn til, at insti-

tutionerne kun består af en enkelt bebyggelse samt deres administrative kapaci-

tet.

På baggrund af ovenstående foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal føre re-

gelmæssige drøftelser med de selvejende ungdomsboliginstitutioner om instituti-

onernes boliger og virksomhed for at fremme en god ungdomsboligdrift. Centrale

emner i drøftelserne vil være driftsøkonomi, herunder udgiftsniveau, vedligehol-

delse og renovering, bomiljø og udlejning. Kommunen fastlægger de nærmere

rammer for processen, herunder vedrørende evt. offentliggørelse af dokumenta-

tion herfor.

Som supplement til dette forslag vurderes det, at der er behov for at anvise en

simpel model, som sikrer, at det generelle krav om regelmæssige drøftelser fører

til en styringsdialog på et forsvarligt minimumsniveau.

Det foreslås derfor, at der mindst skal holdes et dialogmøde hvert tredje år på

grundlag af indhentet information. Kommunen afgiver efter dialogmødet en rede-

gørelse om de gennemførte drøftelser. Redegørelsen sendes til de selvejende

ungdomsboliginstitutioner og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Der er ikke i dag fastsat generelle regler om samarbejde med interessenter på de

selvejende ungdomsboliginstitutioners område. Et sådant samarbejde er med

succes etableret i f.eks. Aarhus og Københavns Kommune. Det er på baggrund

heraf vurderingen, at kommuners og udlejeres samarbejde med væsentlige inte-

Side

35/79

ressenter, herunder specielt uddannelsesinstitutioner, kan føre til mere velfunge-

rende lokale ungdomsboligmarkeder.

Det foreslås derfor, at der på generelt niveau stilles krav om, at kommunen og de

selvejende ungdomsboliginstitutioner i nødvendigt omfang koordinerer deres

indsats vedrørende ungdomsboligerne med andre relevante parter. Et sådant

samarbejde vil også kunne være aktuelt i kommuner uden fælles anvisning, og vil

med fordel kunne omfatte en bred emnekreds i relation til ungdomsboligerne.

7. Center for Boligsocial Udvikling

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) blev etableret i 2009. Centeret har til for-

mål at understøtte indsamlingen og brugen af viden, erfaringer og idéer om den

boligsociale indsats, så den fremtidige boligpolitiske indsats kan målrettes og ef-

fektiviseres mest muligt. Centeret skal tilvejebringe vidensgrundlaget for en kvali-

ficering og styrkelse af den boligsociale indsats gennem effektmåling af konkrete

indsatser, systematisk vidensindsamling samt rådgivning og processtøtte til cen-

trale aktører inden for feltet.

Der er fortsat mange udfordringer i de udsatte boligområder, og der er et stort

behov for, at der udvikles viden om effektfulde metoder i den boligsociale indsats.

CFBU’s arbejde skal både understøtte den fremtidige indsats i udsatte områder og

dokumentere effekten af iværksatte tiltag.

Ved Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 er der opnået enighed om at

afsætte midler til fortsat drift af Center For Boligsocial Udvikling (CFBU) i perioden

2017-2020.

8. Ophævelse af forbuddet mod videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende

offentligt støttede boliger

8.1. Gældende ret

Ejerlejlighedsloven indeholder hjemmel til at opdele bl.a. følgende bygnin-

ger/ejendomme i ejerlejligheder:

- Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til almene ældreboliger

- Kondemnerede bygninger, når der skal indrettes almene ungdomsboliger

- Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer

- Ejendomme, hvor der skal etableres almene tagboliger

- Ejendomme, hvor der skal etableres friplejeboliger i en del af ejendom-

men.

Loven er udformet på en sådan måde, at de offentligt støttede boliger og sædvan-

lige fællesfaciliteter til brug for lejerne skal ligge i en ejerlejlighed. Herved sikres

det, at boligafdelingen/den selvejende institution kan have skøde på ejendommen

og ikke risikerer at blive udsat for tab, som er afdelingen/den selvejende instituti-

Side

36/79

on uvedkommende. Ejerlejligheden indeholdende de støttede boliger kan ikke

videreopdeles.

Der kan dog ske videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende almene boliger

(med sædvanlige fællesfaciliteter), når opdelingen er sket i forbindelse med salg

til lejerne efter almenboliglovens kap. 5 a. Efter almenboliglovens kap. 5 a kan en

almen familiebolig udskilles fra en almen boligafdeling og sælges til lejeren af bo-

ligen eller sælges som en ledig bolig. Når frasalget sker i flere omgange er det

nødvendigt at kunne videreopdele ejerlejligheden indeholdende de almene boli-

ger, idet der kun kan ske salg, hvis køberen kan få skøde på boligen.

Ejerlejlighedsloven indeholder også hjemmel til at opdele ejendomme i ejerlejlig-

heder, når der er meddelt tilsagn til etablering af friplejeboliger. Som udgangs-

punkt skal der etableres én ejerlejlighed, som indeholder boliger, sædvanlige fæl-

lesfaciliteter til brug for lejerne og serviceareal. Der kan imidlertid også ske opde-

ling på en sådan måde, at boligerne med sædvanlige fællesfaciliteter kommer til

at ligge i én ejerlejlighed, mens servicearealet også kommer til at ligge i én ejerlej-

lighed. Ingen af disse ejerlejligheder kan videreopdeles.

8.2. Overvejelser og forslag

Forbuddet mod videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende almene boliger

kan være til hinder for udviklingen af de almene boligområder. I et alment bolig-

byggeri kan der f.eks. ligge en almen boligafdeling med 50 boliger og en daginsti-

tution, og i en sådan situation skal alle boligerne ligge i én stor ejerlejlighed og

daginstitutionen i en anden ejerlejlighed. Videreopdeling af ejerlejligheden med

de 50 boliger vil kun kunne ske, hvis der er tale om salg til lejerne efter almenbo-

liglovens kap. 5 a. I alle andre tilfælde vil den almene afdeling ikke kunne frasælge

en del af boligerne på grund af forbuddet mod videreopdeling af almene ejerlej-

ligheder.

Forbuddet kan dermed forhindre, at salg af boliger indgår som led i en genopret-

ning af et udsat boligområde.

Ejerlejlighedsloven hører under erhvervs- og vækstministerens ressort. Da indhol-

det af de her omhandlede regler vedrører det almene boligområde, som hører

under udlændinge-, integrations- og boligministerens ressort, har de to ministre

imidlertid indgået en aftale om, at forslaget til ændring af ejerlejlighedsloven

fremsættes af udlændinge-, integrations-, og boligministeren.

Ophævelse af forbuddet mod videreopdeling foreslås udformet på en sådan må-

de, at ophævelsen får virkning både for eksisterende ejerlejligheder og for ejerlej-

ligheder, som oprettes efter lovens ikrafttræden. Ejerlejlighedsloven vil herefter

ikke kunne blokere for frasalg af almene boliger.

Ophævelsen vurderes ikke at give anledning til betænkeligheder, da ejerne (alme-

ne boligorganisationer) ikke kan sælge boliger fra uden kommunens godkendelse,

Side

37/79

ligesom udlændinge-, integrations- og boligministeren også skal godkende sådan-

ne salg under visse omstændigheder.

Der kan også være behov for at sælge friplejeboliger, og for friplejeboliger belig-

gende i en ejerlejlighed gælder tilsvarende, at forbuddet mod videreopdeling blo-

kerer for, at der kan ske salg af nogle af boligerne.

Det foreslås derfor, at forbuddet mod videreopdeling ophæves for såvel ejerlejlig-

heder indeholdende almene boliger som ejerlejligheder indeholdende friplejebo-

liger.

Herudover foreslås det at ophæve forbuddet mod videreopdeling af ejerlejlighe-

der indeholdende et par andre boligtyper med offentlig støtte. Der henvises til

forslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

9.1. Indledning

Nedenfor beskrives hver for sig de økonomiske og administrative konsekvenser

for det offentlige af forslagene vedrørende offentlig støttede ungdomsboliger,

forslaget vedrørende Center for Boligsocial Udvikling og forslaget om ændring af

ejerlejlighedsloven. I afsnit 9.5 sammenfattes lovforslagets økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for det offentlige.

9.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af forslagene

på ungdomsboligområdet

Forudsætningen for det forberedende udvalgsarbejde samt nærværende forslag

til harmonisering og modernisering af reglerne for de offentligt støttede ung-

domsboliger har været, at de foreslåede ændringer samlet set ikke må medføre

offentlige merudgifter.

Gennemgangen følger lovforslagets struktur og er opdelt på de fire temaer:

1) Retningslinjer og kriterier for anvisning af ungdomsboliger

2) Fællesanvisning af ungdomsboliger

3) Økonomi og drift

4) Tilsyn og styring

Ad 1) Retningslinjer og kriterier for anvisning af ungdomsboliger

Forslaget om ens regler for anvisning af ledige ungdomsboliger forenkler de gæl-

dende regler om anvisning af ungdomsboliger til unge, som har et særligt boligso-

cialt behov, og harmoniserer reglerne, således at der gælder de samme regler for

alle offentlig støttede ungdomsboliger. Der foreslås, at kommunalbestyrelsen

beslutter fordelingen af ungdomsboliger mellem uddannelsessøgende og unge

med særligt behov, dog således at maksimalt hver femte ledige ungdomsbolig i en

almen boligafdeling eller selvejende institution skal stilles til rådighed for kommu-

Side

38/79

nalbestyrelsen til anvisning af unge med særligt behov. I ungdomsboliger uden

eget køkken (f.eks. gangkollegier) kan maksimalt anvises hver 10. ledige bolig til

den nævnte gruppe af unge. Forslaget træder i stedet for den gældende regel om,

at kommunalbestyrelsen kan anvise til hver fjerde ledige almene ungdomsbolig og

til nyere ungdomsboliger, opført med støtte efter den 31. december 1977.

Forslaget medfører isoleret set, at kommunerne kan anvise færre til almene ung-

domsboliger og flere til selvejende ungdomsboliger. Dette skal ses i relation til, at

den

faktiske

kommunale anvisning i almene ungdomsboliger i 2015 var ca. 10 pct.

af de ledige almene ungdomsboliger.

Forslaget om, at det alene er kommunerne, som forestår anvisning af ledige boli-

ger til unge med særlige behov, vurderes at svare til gældende praksis.

Det vurderes på den baggrund, at kommunerne vil kunne udnytte ungdomsbolig-

massen på niveau med, hvad der sker efter gældende regler. Samlet set vurderes

det, at forslagene vedr. retningslinjer og kriterier for anvisning af ungdomsboliger

hverken vil medføre kommunale eller statslige mer- eller mindreudgifter.

Ad 2) Fællesanvisning af ungdomsboliger

Forslagene vedrørende fællesanvisninger indeholder fastsættelse af et fælles re-

gelsæt for de fælles anvisningers organisation og aktivitetsområde. Forslaget vil,

alt andet lige, have administrative konsekvenser.

Det vil fortsat være frivilligt for kommunen, om den vil benytte mulighederne for

at oprette en fællesanvisning. Den enkelte kommune kan vælge

ikke

at have fæl-

lesanvisning, at have fællesanvisning sammen med andre kommuner, eller at have

sin egen (kun én) fællesanvisning i kommunen.

Under hensyntagen til, at antallet af nuværende fællesanvisninger er meget be-

skedent (ca. 10), og at kun en enkelt kommune (København) har mere end én

fællesanvisning, vurderes det, at de administrative konsekvenser, herunder om-

stillingsbyrder, er relativt begrænsede.

Hertil kommer, at fællesanvisningen foreslås finansieret gennem bidrag fra de

tilknyttede udlejere og efter princippet om kostægte prisfastsættelse.

Samlet set vurderes det derfor, at forslagene vedrørende fællesanvisninger hver-

ken medfører kommunale eller statslige mer- eller mindreudgifter.

Ad 3) Økonomi og drift

Forslagene vedr. økonomi og drift vil medføre ændringer af forskellige driftsregler,

der sigter mod at styrke institutioners økonomi.

Kravet om at selvejende og selvejende almene ungdomsboliginstitutioner skal

indbetale bidrag til den særlige henlæggelseskonto vil på kort sigt kunne føre til

mindre huslejestigninger i de ungdomsboliginstitutioner, hvor saldoen på den

Side

39/79

særlige henlæggelseskonto med likvide midler fra udamortiserede lån er under

5.588 kr. pr. lejemålsenhed (2016-pris). Imidlertid er der tale om en opsparing til

uforudsete og nødvendige udgifter, som under alle omstændigheder vil skulle

finansieres over huslejen. Kravet bidrager derfor til en mere langsigtet og effektiv

drift af ungdomsboligerne og til en mere jævn huslejeudvikling end ellers. Forsla-

get sikrer, at det ikke kun er de lejere, der tilfældigvis bor i ungdomsboligerne, når

behovet for brug af de opsparede midler opstår, som kommer til at betale for

renoveringen, men nuværende og tidligere beboere.

Det vurderes, at forslaget ikke har konsekvenser for de offentlige udgifter.

Forslaget om opgavefordelingen mellem Landsbyggefonden og kommunerne i

forbindelse med renovering af almene ungdomsboliger gør det mere klart, hvor-

når kommunalbestyrelsen henholdsvis Landsbyggefonden kan yde renoverings-

støtte, og har dermed isoleret set ikke økonomiske konsekvenser. Fremover vil

der være én præcis defineret støtteyder. Derimod medfører forslaget om, at

Landsbyggefonden medfinansierer halvdelen af kommunernes udgifter til ydelses-

støtte (dvs. at kommunerne i stedet for at betale 20 pct. af ydelsesstøtten frem-

over skal betale 10 pct. af ydelsesstøtten) kommunale mindreudgifter. Det skøn-

nes, at de kommunale mindreudgifter med virkning fra 2018 vil udgøre 1,5 mio.

kr. årligt opgjort i nutidsværdi. Forslaget indebærer samtidig isoleret set en for-

øgelse af Landsbyggefondens udgifter på tilsvarende skønsmæssigt 1,5 mio. kr.

årligt. Udgifterne forudsættes dækket af midler fra landsdispositionsfonden inden

for de eksisterende rammer, jf. almenboliglovens § 91, stk. 1, (renoveringsstøtte-

ordningen) og vil således ikke medføre en forøgelse af Landsbyggefondens udgif-

ter samlet set.

Forslaget om at justere den kommunale støtte til byggeskader og ekstraordinære

renoveringsarbejder således, at den kommunale garanti for driftstab i boligerne

begrænses til 10 år, vil - alt andet lige – medføre offentlige mindreudgifter, idet

garantien i dag er uden tidsbegrænsning. Da forslaget udelukkende gælder kom-

mende renoveringsarbejder, og idet den kommunale garanti sjældent er blevet

udløst (herunder efter 10 år) vurderes det, at forlaget ikke har nævneværdige

offentlige mindreudgifter.

Ad 4) Tilsyn og styring

Forslagene vedr. tilsyn og styring vurderes – alt andet lige - at have administrative

konsekvenser. Med forslaget indføres en særlig ”light”-udgave for de selvejende

ungdomsboliginstitutioner af de regler vedr. styringsdialog, der gælder for almene

boligorganisationer. Det er således helt op til den enkelte kommunalbestyrelse at

beslutte, hvorledes dialogen med institutionerne nærmere skal organiseres, her-

under hvilket dokumentationsmateriale institutionens bestyrelse skal udarbejde

som grundlag for møderne. Der vil gælde et krav om mindst et dialogmøde hvert

3. år. Forslaget vurderes isoleret set at medføre en forøgelse af det administrative

ressourceforbrug. Modsat vil forslaget om afskaffelse og forenkling af en række

kommunale godkendelsesbeføjelser isoleret set medføre et lavere administrativt

ressourceforbrug. Samlet set vurderes, at disse bevægelser i ressourceforbruget

Side

40/79

balancerer, og at forslagene derfor hverken vil medføre kommunale administrati-

ve mer- eller mindreudgifter.

Ad 1-4) Samlede konsekvenser af forslagene på ungdomsboligområdet

På baggrund af ovenstående vurderes det, at forslag til harmonisering og moder-

nisering af reglerne på ungdomsboligområdet samlet set vil medføre offentlige

mindreudgifter. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at de offentlige mindre-

udgifter vil udgøre 1,5 mio. kr. årligt (tilbagediskonteret værdi), og at der udeluk-

kende er tale om kommunale mindreudgifter. Forslaget indebærer samtidig isole-

ret set en forøgelse af Landsbyggefondens udgifter på skønsmæssigt 1,5 mio. kr.

årligt, der finansieres indenfor renoveringsstøtteordningens eksisterende rammer.

Det bemærkes, at vurderingen af de økonomiske konsekvenser har været drøftet

med KL i forbindelse med udvalgets Rapport om harmonisering og modernisering

af reglerne for ungdomsboligområdet. KL tilsluttede sig vurderingen af de økono-

miske konsekvenser med baggrund i rapporten. Den endelige vurdering af lov-

forslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

9.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af forslagene

vedr. Center for Boligsocial Udvikling

Forslaget om tilskud til driften af Center for Boligsocial Udvikling vedrører finan-

sieringen af centrets fortsatte drift. Forslaget indebærer, at centret i perioden

2017 til 2020 modtager et driftstilskud på 11,8 mio. kr. årligt (PL-niveau 2017).

Halvdelen heraf finansieres af Landsbyggefonden, således at Landsbyggefonden i

2017-2020 afsætter 5,9 mio. kr. årligt. Den anden halvdel finansieres af staten i

henhold til regeringens oplæg til udmøntning af satspuljen for 2017, således at

der afsættes 5,9 mio. kr. (PL-niveau 2017) årligt over satspuljen i den nævnte pe-

riode.

Forslaget vil således medføre en forøgelse af Landsbyggefondens udgifter. Som

følge heraf vil der i perioden 2017-2020 ske en forøgelse af underskuddet i Lands-

byggefondens landsdispositionsfond, som finansieres ved optagelse af statslån.

Fondens lånebehov vil blive forøget med årligt 5,9 mio. kr. (PL-niveau 2017) i peri-

oden 2017-2020.

9.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af forslag til

ændring af ejerlejlighedsloven

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

det offentlige

9.5. Samlede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

På baggrund af ovenstående vurderes det, at forslaget samlet set vil medføre

offentlige mindreudgifter. Det skønnes, at de offentlige mindreudgifter vil udgøre

Side

41/79

1,5 mio. kr. årligt (tilbagediskonteret værdi), og at der udelukkende er tale om

kommunale mindreudgifter

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.

10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om etablering af fælles anvisning af ungdomsboliger giver mulighed for

at etablere en nem og gennemsigtig tilgang til alle støttede ungdomsboliger i

kommunen. Samtidig åbnes der mulighed for oprettelse én fælles anvisning på

tværs af kommunerne. Dette vurderes at lette unge boligsøgendes søgning efter

ungdomsboliger.

12. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

13. Forholdet til EU-retten

Forslagets § 1, nr. 21, indeholder bestemmelser om overdragelse af udførelsen af

tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse til virksomheder, jf. Kommissi-

onens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel

106, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i

form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har

fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

2012/21/EU (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).

Det vurderes, at nævnte bestemmelser i lovforslaget er i overensstemmelse med

Kommissionens afgørelse.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover.

14. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 23. novem-

ber 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fæl-

lesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, Bedre Psyki-

atri, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byggeriets Evaluerings Center,

Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet,

Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejer-

foreninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk

Side

42/79

Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arki-

tektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Handicaporganisationer, Dan-

ske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske

Udlejere, Datatilsynet, De erhvervsfaglige uddannelser v/ LO i Danmark, Den Dan-

ske Landinspektørforening, Det centrale handicapråd, De uddannelsessøgendes

landsorganisationer v/ DUAB, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes

Landsforening, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finansrådet, Finanstilsynet,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FSR - danske revisorer, Frivilligrådet,

Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Hånd-

værksrådet, Indstillingsudvalg og kollegiekontorer i Danmark, KL (Kommunernes

Landsforening), Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunekredit, Kommunernes

Revision – BDO, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsbyggefonden, Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i

Danmark, Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI), Praktiserende Arkitek-

ters Råd, Psykiatrifonden, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt

Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBI (Statens Byggeforskningsinsti-

tut) By og Byg, Sind, Socialforskningsinstituttet og Uddannelsesinstitutionernes

Ledelse v/Rektorkollegiet.

15. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser

/mindreudgifter

1,5 mio. kr. årligt i nu-

tidsværdi (kommuner)

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen, idet isolerede merud-

gifter er finansieret af sats-

puljemidler og Landsbygge-

fonden

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for

Ingen

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for

Ingen

borgene

Forholdet til EU-retten

Forslagets § 1, nr. 21, indeholder bestemmelser om

overdragelse af udførelsen af tjenesteydelser af al-

mindelig økonomisk interesse til virksomheder, jf.

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om

anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i

traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde

på statsstøtte i form af kompensation for offentlig

tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået

Side

43/79

overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse 2012/21/EU (EUT L 7 af

11.1.2012, s. 3).

Det er vurderet, at nævnte bestemmelser i lovforsla-

get er i overensstemmelse med Kommissionens af-

gørelse.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter her-

udover.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Nej

Side

44/79

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 1

Det foreslås i

§ 30 b, stk. 1, 1. pkt.,

at indføre pligt for selvejende almene ung-

domsboliginstitutioner og selvejende ungdomsboliginstitutioner, som ejer ung-

domsboliger, som er omfattet af § 67, stk. 1, i den tidligere lov om boligbyggeri, til

at foretage henlæggelser til dækning af tab ved institutionens drift, sikring af insti-

tutionens fortsatte virksomhed og modernisering af institutionens ejendom.

Selvejende almene ungdomsboliginstitutioner er institutioner, som ejer almene

ungdomsboliger nævnt i § 4, stk. 1, eller er godkendt efter lovens § 2, stk. 2.

De årlige henlæggelser (i det følgende benævnt ”bidrag”) skal svare til bidraget

nævnt i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, som regulerer almene boligafdelingers bidrag til

dispositionsfonden. Dette bidrag er nærmere præciseret i § 40 i bekendtgørelse

nr. 1540 af 16. december 2013 om drift af almene boliger m.v. Ifølge denne be-

stemmelse skal de almene boligafdelingers årlige bidrag til dispositionsfonden

udgøre 544 kr. pr. lejemålsenhed, indtil de likvide midler i fonden for boligorgani-

sationen som helhed udgør 5.434 kr. pr. lejemålsenhed (2014-pris).

Det nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik

beregnede nettoprisindeks med pristallet for april måned 2012 som basis. Regule-

ringen foretages én gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der

følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for april måned. I 2016 skal de

årlige henlæggelser til dispositionsfonden udgøre 559 kr. pr. lejemålsenhed, indtil

de likvide midler i fonden for boligorganisationen som helhed udgør 5.588 kr. pr.

lejemålsenhed.

Det foreslåede årlige bidrag skal således svare til det niveau, der gælder for alme-

ne boligorganisationer. Fastsættelsen af det maksimale årlige bidrag til den særli-

ge henlæggelseskonto sikrer, at byrden ved at opbygge en henlæggelsessaldo,

som overstiger minimumskravet, fordeles over tid og på flere lejere.

Det foreslås i

stk. 1, 2.pkt.,

at henlæggelserne anvendes i overensstemmelse med

lovens § 20, stk. 2-6, og regler herom fastsat i medfør af § 32. De skal således an-

vendes til de formål, som dispositionsfonden dækker i forhold til almene boligaf-

delinger. Dette svarer til anvendelsen af de likvide midler, der fremkommer i for-

bindelse med udamortiserede indestående lån, jf. § 30 a.

Efter det foreslåede

stk. 2,

skal de i stk. 1, 1. pkt., nævnte henlæggelser foretages

på den såkaldte særlige henlæggelseskonto, hvor de obligatoriske henlæggelser

som følge af udamortisering af indestående lån konteres i dag, jf. lovens § 30 a, jf.

§ 2 b, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, som ændret ved bekendtgørelse

Side

45/79

nr. 1027 af 16. december 1999, og § 44, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1540 af 16.

december 2013 om drift af almene boliger m.v.

Den særlige henlæggelseskonto vil således fremover bestå dels af henlæggelser

som følge af udamortisering af indestående lån, dels af indbetalinger svarende til

almene boligorganisationers bidrag til dispositionsfonden.

Når den særlige henlæggelseskontos saldo overstiger minimumsbeløbet, som i

2016 udgør 5.588 kr. pr. lejemålsenhed, ophører de årlige henlæggelser. Hvis kon-

toens saldo nedbringes under dette beløb, foretages på ny årlige henlæggelser.

Det foreslås i

stk. 3,

at ungdomsboliginstitutionen kan beslutte at fortsætte op-

krævningen af det i stk. 1, 1.pkt., nævnte bidrag, selvom den særlige henlæggel-

seskonto overstiger minimumsbeløbet. Beslutningen herom kan træffes, hvis det

er nødvendigt af hensyn til institutionens økonomi. Det er ikke formålet med be-

stemmelsen, at midlerne eksempelvis anvendes til forbedringer, da disse aktivite-

ter skal finansieres over huslejen. Der er således tale om en konkret vurdering på

baggrund af institutionens økonomi, herunder den aktuelle økonomiske situation

og de kommende udgifter.

Det foreslås i

stk. 4

at indsætte en udtrykkelig hjemmel til, at kommunalbestyrel-

sen kan godkende helt eller delvist bortfald af bidraget i en fastsat periode, selv-

om henlæggelseskontoen derved kommer til at udgøre mindre end minimumsbe-

løbet. Beslutningen forudsætter en konkret vurdering af huslejeniveauet og insti-

tutionens samlede økonomi.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i loven § 32 bemyndiger udlændinge-, integrations-

og boligministeren til at fastsætte nærmere regler for de i §§ 1, 2, 6, 6 a-6 f, 9-11,

14, 14 a, 15, 16, 19, 20, 22, 23 og 28-30 a nævnte forhold.

Det foreslås, at udlændinge-, integrations- og boligministeren får bemyndigelse til

også at fastsætte regler om de i det foreslåede § 30 b nævnte forhold. Bemyndi-

gelsen forventes bl.a. udmøntet ved at fastsætte nærmere regler om ungdomsbo-

liginstitutionernes årlige henlæggelser, den særlige henlæggelseskonto, mini-

mumsbeløb og anvendelse af midler. Reglerne vil blive fastsat ved en ændring af

bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. og bekendtgørelse om drift og

tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regn-

skaber revision og tilsyn). Reglerne vil følge de regler, der gælder for almene bo-

ligorganisationer.

Til nr. 3

Der findes i de gældende regler ikke nærmere bestemmelser om, hvordan ledige

ungdomsboliger skal fordeles mellem unge uddannelsessøgende og andre unge

med et særligt behov for en ungdomsbolig.

Side

46/79

Det foreslås i

§ 51 c,

at ansvaret for fordeling af ledige almene ungdomsboliger og

ungdomsboliger, omfattet af § 67, stk. 1, i den tidligere lov om boligbyggeri,

fremover placeres hos kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen fastsætter den

overordnede ramme for fordeling af de nævnte ungdomsboliger mellem unge, der

udgør den berettigede personkreds.

Den berettigede personkreds foreslås ikke ændret. Det er således unge uddannel-

sessøgende og andre unge med et særligt behov samt udvekslingsstuderende,

som fortsat vil udgøre målgruppen. Dog udvides personkredsen for ungdomsboli-

ger opført med tilsagn om offentlig støtte efter de før 1. januar 1978 gældende

regler til også at omfatte unge med særligt behov for en ungdomsbolig.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen fremover fastsætter, hvor

stor en andel af ledige ungdomsboliger, der skal anvises henholdsvis til unge ud-

dannelsessøgende og til andre unge med et særligt behov for en ungdomsbolig.

Ansvaret for fordeling af ungdomsboliger i kommunen placeres hermed entydigt

hos kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af andelene drage omsorg for, at alle

dele af den berettigede personkreds opnår en fair og rimelig adgang til ungdoms-

boliger i kommunen. Der må således foretages en vurdering af de forskellige mål-

gruppers forsyning med ungdomsboliger. På den baggrund fastlægges en afbalan-

ceret anvisning. Det nævnte hensyn bør desuden afspejle sig i eventuelle aftaler,

der indgås mellem kommunalbestyrelsen og udlejere.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at de fastsatte andele får virkning for hver enkelt udle-

jer. Den generelle fordelingsramme skal således gælde for alle udlejere, som ejer

ungdomsboliger omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen sætter således ram-

men for fordeling af ungdomsboliger i kommunen, som finder anvendelse i for-

hold til hver enkelt almen boligafdeling, selvejende almene ungdomsboliginstitu-

tion og selvejende almene ungdomsboliginstitution.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at kommunalbestyrelsen får mulighed for at foretage

en konkret vurdering af, hvordan fordelingen mellem målgrupper skal fastsættes i

den enkelte almene boligafdeling eller selvejende almene ungdomsboliginstituti-

on. Med bestemmelsen får kommunalbestyrelsen mulighed for at tilpasse den

generelle fordelingsnøgle fastsat i medfør af 1. pkt. til de enkelte afdelingers eller

institutioners forhold og tilgodese særlige behov. Kommunalbestyrelsen kan såle-

des uden udlejerens samtykke træffe beslutning om fordelingen af ledige ung-

domsboliger mellem unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt

behov for en ungdomsbolig, som gælder kun for den konkrete afdeling eller insti-

tution og afviger fra den generelle beslutning i medfør af stk. 1. Det skal være tale

om en konkret vurdering af den enkelte afdelings eller institutions situation.

Kommunalbestyrelsen skal afveje det konkrete behov for at fastsætte individuelle

andele for den enkelte afdeling eller institution mod fordelingsreglernes overord-

Side

47/79

nede mål om at sikre en bæredygtig beboersammensætning i ungdomsboligafde-

linger og -institutioner.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at maksimalt

hver 5. ledige ungdomsbolig i en almen boligafdeling anvises til unge med et sær-

ligt behov for en ungdomsbolig. Beslutningen er en del af beslutningen om den

generelle fordelingsnøgle efter stk. 1.

Hvis der er tale om ledige ungdomsboliger uden eget køkken, foreslås det dog i

stk. 2, 2. pkt.,

at kommunalbestyrelsens beslutning maksimalt kan indebære, at

hver 10. ledige bolig anvises til unge med et særligt behov. Dette skal ses i sam-

menhæng med, at unge med et særligt behov ofte har behov for selv at vælge,

hvornår de har lyst til at indgå i socialt kontakt med andre unge. For mange af

dem kan det være en udfordring, hvis de bliver tvunget til at dele køkken med

andre.

I afdelinger, som både indeholder boliger med køkken og boliger uden eget køk-

ken, skal udlejer opdele boligerne i hver sin gruppe, når ledigblevne boliger skal

fordeles på unge uddannelsessøgende og unge med særligt behov.

Der vil efter den forslåede bestemmelse i

stk. 2, 3. pkt.,

være mulighed for, at

kommune og udlejer kan aftale, at kommunen anviser en større andel af ung-

domsboligerne, idet kommunalbestyrelsens anvisninger fremover skal ske til unge

med særligt behov.

Den foreslåede overordnede fordeling forventes at sikre en fair fordeling af boli-

gerne samtidig med, at der bliver indført mulighed for at aftale en anden fordeling

med henblik på at imødekomme de lokale specifikke forhold.

Anvisning af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende er reguleret i § 59, stk. 8-

10, i lov om almene boliger m.v.

Efter den gældende § 59, stk. 8, træffer kommunalbestyrelsen efter anmodning

fra de lokale uddannelsesinstitutioner beslutning om, at almene boligorganisatio-

ner og selvejende ungdomsboliginstitutioner skal stille et antal ungdomsboliger til

rådighed for udvekslingsstudenter.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning efter stk. 8 på baggrund af en fælles

indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de alme-

ne boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner. Hvis kommunal-

bestyrelsen ikke har truffet beslutning efter stk. 8 eller beslutningen efter proce-

duren i 1. pkt. omfatter færre end 10 pct. af de omhandlede ungdomsboliger i

kommunen, kan kommunalbestyrelsen desuden træffe beslutning efter stk. 8 på

baggrund af en fælles indstilling fra en eller flere af de lokale uddannelsesinstitu-

tioner og en eller flere af bestyrelserne for de almene boligorganisationer og selv-

ejende institutioner. Beslutningen efter stk. 8 kan maksimalt omfatte 10 pct. af de

omhandlede ungdomsboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter

nærmere retningslinjer for anvisningen af boligerne.

Side

48/79

Det foreslås i

stk. 3,

at de gældende regler om anvisning af boliger til udvekslings-

studerende videreføres samtidig med, at reglerne forenkles.

Kommunalbestyrelsens beslutning vil som i dag forudsætte en anmodning fra en

eller flere uddannelsesinstitutioner, som efterfølgende vil kunne få rådighed over

boligerne.

Det overlades derudover til kommunalbestyrelsen nærmere at beslutte proces-

sens tilrettelæggelse. Derved fremmes mulighederne for og anvendelsen af aftaler

om udlejning til udvekslingsstuderende

Det fremgår af forslaget, at det for den enkelte almene boligafdeling eller selv-

ejende almene ungdomsboliginstitution kan fastsættes, at der skal ske anvisning

til både unge uddannelsessøgende, unge med særligt behov og udvekslingsstude-

rende. Hvis dette sker, foreslås det, at den andel af boligerne, der er forbeholdt

udvekslingsstuderende, forlods undtages fra opgørelsen, når ledigblevne boliger

skal fordeles på unge uddannelsessøgende og unge med særligt behov.

Efter den gældende § 59, stk. 9, 3. pkt., i lov om almene boliger m.v. kan kommu-

nalbestyrelsen træffe beslutning om, at op til 10 pct. af ungdomsboliger i kommu-

nen anvises til udvekslingsstuderende.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at den gældende ramme på 10 pct. bliver videreført,

dog således, at rammen vil gælde for hver enkelt afdeling eller institution i stedet

for den samlede boligmasse.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at kommunalbestyrelsen kan aftale med den almene

boligorganisation og en eller flere uddannelsesinstitutioner, at den maksimal-

grænse på 10 pct. fraviges i den konkrete afdeling eller institution. I givet fald vil

der ikke ske anvisning til andre unge med et særligt behov for en ungdomsbolig, jf.

det foreslåede stk. 3. pkt.

Hermed skabes der en mulighed for at etablere egentlige internationale kollegier,

dvs. ungdomsboliger med et mere rendyrket internationalt miljø, hvor en større

andel af de studerende er udvekslingsstuderende. Det er ikke formålet med be-

stemmelsen, at denne anvendes til aftaler, hvor andelen af udvekslingsstuderen-

de kun udvides uvæsentlig. Der skal være tale om et behov for at skabe et inter-

nationalt miljø.

Det forhold, at der er truffet en aftale om anvisning af mere end 10 pct. af boli-

gerne i en enkelt afdeling eller institution, indebærer ikke, at der i andre afdelin-

ger eller institutioner skal ske nedskrivning af den del af boligerne, som kan anvi-

ses til udvekslingsstuderende. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at

medtage aftaler om anvisning af mere end 10 pct. af boligerne i en enkelt afdeling

eller institution i sine overvejelser om den generelle fordeling af ledige ungdoms-

boliger, jf. det foreslåede § 51 c, stk. 1, 1. pkt.. Det skal dog stadigvæk indgå i

Side

49/79

kommunalbestyrelsens overvejelser, at de foreslåede fordelingsregler har til for-

mål at sikre en jævn fordeling af hver enkelt delmålgruppe.

Efter det gældende § 52, stk.1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v. anvises ung-

domsboliger til unge uddannelsessøgende af den almene boligorganisation og

selvejende almene ungdomsboliginstitution. Udlejning skal ske efter retningslin-

jer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og

sociale forhold, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 1303 af 15. december 2009 om udlej-

ning af almene boliger m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 869 af 3. juli

2014. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Efter den gældende boligbyggerilovs § 79 skal udlejning af boligerne sker efter

retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, øko-

nomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler

herom.

Det foreslås i

stk. 5,

at kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør kriterier

for anvisning af ledige ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende.

Forslaget vil sikre, at der er ensartede anvisningskriterier for unge uddannelsessø-

gende i kommunen samt at kommunalbestyrelsen indestår for disse anvisningskri-

terier. Der er i dag ikke krav om, men blot mulighed for, at kommunalbestyrelsen

kan fastsætte sådanne kriterier. Hermed harmoniseres og forenkles reglerne, idet

anvisningen vil ske efter de samme kriterier til alle støttede ungdomsboliger.

Hvis der er oprettet en fællesanvisning, jf. det foreslåede § 52 a, foreslås det i stk.

10, 2. pkt., at kommunalbestyrelsens fastsættelse af anvisningskriterierne sker

efter en indstilling fra fællesanvisningen. Indstillingen vedrører kun anvisning af

boliger til unge uddannelsessøgende.

Den foreslåede

stk. 6

indeholder en nærmere definition af ungdomsboliger, som

er omfattet af kommunalbestyrelsens beslutning om fordeling af ledige ungdoms-

boliger.

Bestemmelsen omfatter almene ungdomsboliger, der er nævnt i § 4, stk. 1, uanset

om de ejes af en almen boligorganisation eller en selvejende almen ungdomsbo-

liginstitution.

Desuden er ungdomsboliger, der ejes af almen boligorganisation eller en selv-

ejende almen ungdomsboliginstitution godkendt efter lovens § 2, stk. 2, ligeledes

omfattet. Dette gælder dog ikke i det omfang, som kommunalbestyrelsen har

godkendt en fravigelse af udlejningsreglerne.

Endelig er ungdomsboliger, der er omfattet af den tidligere boligbyggerilovens §

67, stk. 1, omfattet af bestemmelsen. Der er tale om ungdomsboliger, som er

opført med offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggeri-

lovgivningen eller godkendt efter den tidligere boligbyggerilovs § 67, stk.1, nr. 8.

Side

50/79

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 52, stk. 1, 1. pkt., anvises ledige al-

mene ungdomsboliger af den almene boligorganisation til unge uddannelsessø-

gende og andre unge med et særligt behov derfor.

Som unge uddannelsessøgende anses unge, som er under en uddannelse, der

efter regler for Statens Uddannelsesstøtte berettiger til uddannelsesstøtte. Desu-

den anses unge, som følger erhvervsuddannelser, for uddannelsessøgende.

Med hensyn til andre unge med særligt behov beror det på en konkret vurdering

af den unges økonomiske og sociale forhold, om vedkommende henhører under

den berettigede personkreds.

Boligorganisationen foretager en vurdering af, hvem af flere berettigede boligsø-

gende, der skal have en ledig bolig, under hensyntagen til de boligsøgendes ud-

dannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Generelt bør der ved denne

vurdering tages hensyn til ansøgerens afstand til uddannelsessted/arbejdsplads,

økonomiske forhold, nuværende boligforhold, nærhed til familie og sociale for-

hold, uden at de anførte momenter kan anses for udtømmende. Det bemærkes,

at kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås i

stk. 1,

at den almene boligorganisation kun anviser ledige almene

ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende.

Anvisning af ungdomsboliger til unge med særligt behov foreslås overladt til

kommunalbestyrelsen.

Hvis der bliver oprettet en fællesanvisning, jf. den foreslåede § 52 a, vil det med-

føre pligt for boligorganisationen at overlade anvisningen af ledige boliger til ud-

dannelsessøgende til fællesanvisningen.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen anviser ledige almene ung-

domsboliger til andre unge med et særligt behov derfor, idet årsagen til disse an-

søgeres behov for en ungdomsbolig ofte er ganske kompleks, og kommunen er

den instans, der har det forsvarlige socialfaglige grundlag og de fornødne informa-

tioner til at foretage den påkrævede individuelle vurdering af den enkelte ansø-

ger.

Anvisningen skal ske under hensyn til den enkelte almene boligafdelings eller

selvejende ungdomsboliginstitutions boligmiljø, idet anvisningen af enkelte unge

til sårbare boligmiljøer, f.eks. boliger med fælleskøkken, kan give udfordringer for

samspillet mellem den anviste og boligmiljøet. Det er herunder afgørende, at

kommunalbestyrelsen anviser unge, der vurderes at kunne tilpasse sig de pågæl-

dende forhold (f.eks. unge med et uddannelsessigte, som er indstillet på en sådan

boform) til ungdomsboliger uden eget køkken. Kommunalbestyrelsen skal således

Side

51/79

i forbindelse med anvisning både tage stilling til, hvem der skal have anvist en

bolig, og hvilken type bolig/boligmiljø, der skal anvises til.

Forslaget forudsætter, at kommunalbestyrelsen fremover vil skulle anvise ung-

domsboliger til udsatte unge på baggrund af en individuel, fagligt begrundet hel-

hedsvurdering af de unge. Eftersom kommunen således fremover bliver den ene-

ste adgangsvej til en ungdomsbolig for ansøgere, som ikke er under uddannelse,

er det afgørende, at kommunalbestyrelsen i forvaltningen af ordningen også tager

hensyn til særlige behov blandt andre udsatte unge, som ikke har konstateret

alvorlige sociale problemer. Der kan f.eks. være tale unge, som ikke i øvrigt behø-

ver kommunens hjælp eller står umiddelbart over for at skulle påbegynde en ud-

dannelse. I den forbindelse bør det indgå i vurderingen, om en ungdomsbolig for

den pågældende har en vigtig betydning i forhold til den unges udvikling eller

overgang til f.eks. en stabil uddannelsestilknytning.

De gældende regler i lovens § 59, stk. 1, 3.-5. pkt., regulerer kommunalbestyrel-

sens forpligtelser i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har anvisningsret til

almene ungdomsboliger. Reglerne indebærer, at den kommunale anvisningsret

ikke skal medføre merudgifter for den pågældende afdeling. Kommunalbestyrel-

sen skal derfor betale lejen fra det tidspunkt, en ungdomsbolig er stillet til rådig-

hed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Boligorganisationen skal

derfor så tidligt som muligt give kommunen besked om, at en bolig bliver til rådig-

hed, således at kommunalbestyrelsen snarest herefter kan tage stilling til, om den

vil benytte anvisningsretten.

I praksis vil det tidspunkt, hvor en lejlighed rent faktisk stilles til rådighed, ofte

være forinden opsigelsesperiodens udløb, jf. herved lejelovens regel om udlejers

pligt til at søge det lejede genudlejet, hvis boligtageren fraflytter inden opsigelses-

varslets udløb.

Har kommunalbestyrelsen ikke behov for den pågældende bolig, meddeles dette

til boligorganisationen. Men har boligorganisationen allerede givet kommunalbe-

styrelsen meddelelse om, at en ledig bolig er til rådighed for kommunalbestyrel-

sen, hæfter kommunalbestyrelsen dog for betaling af lejen, indtil udlejning sker, i

en periode maksimalt svarende til almindeligt opsigelsesvarsel.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere garantere for opfyldelsen af den anviste

lejers eventuelle forpligtelser over for boligorganisationen til at betale for istand-

sættelse ved fraflytning.

Det foreslåede

stk. 2, 2.-4. pkt.,

svarer til de regler, der i dag gælder, når kommu-

nalbestyrelsen udnytter sin anvisningsret efter lovens § 59, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tids-

punkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og

indtil udlejning sker. Dette er en videreførelse af den gældende § 53, stk. 3, 1.

pkt., jf. 59, stk. 1, 3. pkt., som regulerer kommunalbestyrelsens pligter, når kom-

munalbestyrelsen udøver sin anvisningsret efter lovens § 59, stk. 3.

Side

52/79

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at kommunalbestyrelsen garanterer for lejerens opfyl-

delse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istand-

sætte boligen ved fraflytning. Dette er en videreførelse af den gældende § 53, stk.

3, 1. pkt., jf. 59, stk. 1, 4. pkt., som regulerer kommunalbestyrelsens pligter, når

kommunalbestyrelsen udøver sin anvisningsret efter lovens § 59, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 2, 4. pkt.,

at lejen i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen æn-

drer en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, ikke skal betales

ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Dette er en

videreførelse af den gældende § 53, stk. 3, 1. pkt., jf. 59, stk. 1, 5. pkt., som regu-

lerer kommunalbestyrelsens pligter, når kommunalbestyrelsen udøver sin anvis-

ningsret efter lovens § 59, stk. 3.

Efter de gældende regler anvises ledige almene boliger til unge uddannelsessø-

gende og andre unge med et særligt behov derfor, jf. § 52. stk. 1, 1.pkt.

Efter den gældende § 59, stk. 10, betaler uddannelsesinstitutionerne for lejen fra

det tidspunkt, hvor boligen er stillet til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og

indtil udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer endvidere for udveks-

lingsstudentens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til

at istandsætte boligen ved fraflytning. Rådighed over ungdomsboliger etableret i

medfør af stk. 8 kan af kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders

varsel.

De gældende bestemmelser om uddannelsesinstitutionens garanti for dækning af

tab m.v. foreslås uændret videreført i

stk. 3.

Efter den gældende § 52, 1. stk., 2. pkt., skal ledige ungdomsboliger, der er om-

mærket efter § 4, nr. 7 eller 10, anvises til unge uddannelsessøgende. Boligorgani-

sationen skal i lejekontrakten med en lejer af en bolig, der er ommærket efter § 4,

nr. 7 eller 10, oplyse, hvornår et eventuelt ommærkningsbidrag ophører, jf. lovens

§ 52, stk. 5. Efter § 4, nr. 7 og 10, kan henholdsvis ældreboliger og almene familie-

boliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m² efter aftale mellem kom-

munalbestyrelsen og boligorganisationen mærkes som almene ungdomsboliger i

en periode på højst 10 år.

Det foreslåede

stk. 4

svarer til de gældende bestemmelser i § 52, stk. 1, 2. pkt.,

samt § 52, stk. 5, som foreslås videreført uændret.

Efter den gældende § 52, stk. 1, 3. pkt., anvises boliger, der har status som start-

boliger af den almene boligorganisation. Kommunalbestyrelsen skal dog godkende

anvisningen, jf. § 52, stk. 1, 4. pkt. Startboliger er målrettet unge 18-24-årige, som

har særligt behov for en bolig med tilhørende voksenstøtte, jf. § 101 a, stk. 1.

Det foreslåede stk. 5 svarer til den gældende § 52, stk. 1, 3. og 4. pkt., som fore-

slås videreført uændret.

Side

53/79

Efter den gældende § 52, stk. 3, kan den almene boligorganisation udleje almene

ungdomsboliger til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den beret-

tigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den beret-

tigede personkreds.

Det foreslåede

stk. 6

er en videreførelse af § 52, stk. 3. Kan en bolig ikke anvises til

den forudsatte del af den berettigede personkreds, skal den således søges anvist

til boligsøgende fra andre dele af den berettigede personkreds. Udlejer skal såle-

des tilbyde en ledig bolig til kommunen, hvis den ikke kan anvises til en uddannel-

sessøgende. Omvendt vil kommunen og en uddannelsesinstitution normalt med-

dele udlejer, hvis en bolig ikke kan anvises til en ung med et særligt behov eller til

en udvekslingsstuderende, idet kommunen eller uddannelsesinstitutionen hæfter

for tab ved lejeledighed.

Efter det gældende § 52, stk. 4, kan den almene boligorganisation med kommu-

nalbestyrelsens godkendelse udleje almene ungdomsboliger som almene familie-

boliger eller som almene ældreboliger. Det er en betingelse, at der ikke generelt

er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes

som almene ungdomsboliger.

Det foreslåede

stk. 7

svarer til gældende § 52, stk. 4, som fastholdes uændret.

Efter de gældende regler i § 59, stk. 11 og 12, har udlejere af almene familie- og

ungdomsboliger pligt til at underrette kommunen, når udlejeren sender påkrav til

lejeren om betaling af restancen. Pligten gælder kun, når boligen er anvist af

kommunalbestyrelsen, jf. § 59, stk. 1-3. Kommunen har pligt til at afholde et mø-

de med de omhandlede lejere. Når påkravsfristen udløber, kan udlejeren hæve

lejeaftalen.

I forslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at kommunalbestyrelsens ret til at få stillet til

rådighed indtil hver fjerde ledige ungdomsbolig til løsning af unges boligsociale

problemer i kommunen efter § 59 (kommunal anvisningsret) ophæves. Til gen-

gæld foreslås det i forslagets § 1, nr. 4, at kommunalbestyrelsen fremover anviser

ungdomsboliger til unge med et særligt behov for en ungdomsbolig.

Det foreslås derfor i

stk. 8,

at de gældende regler om en særlig indsats over for

lejere, som får boligen anvist af kommunen efter § 59, finder tilsvarende anven-

delse over for lejere, som fremover vil få boligen anvist af kommunalbestyrelsen

efter det foreslåede § 52, stk. 2, idet den gruppe af unge personer, der i dag kan

komme i betragtning til boligsocial anvisning, består bl.a. af socialt sårbare perso-

ner, som har et akut behov for en bolig, og som ikke selv har mulighed for at skaf-

fe sig en bolig på anden måde. Denne gruppe unge vil fremover kunne anvises

boliger efter det foreslåede § 52, stk. 2.

Side

54/79

Den gældende § 64 giver udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndi-

gelse til at fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i lovens § 52,

hvis affattelse ændres ved forslaget.

Forslaget indeholder ikke ændringer i den gældende § 64, således at udlændinge-,

integrations- og boligministeren efter bestemmelsen ordlyd fortsat vil have be-

myndigelse til at fastsætte nærmere regler i § 52 om anvisning af ungdomsboliger

til den berettigede personkreds. Den gældende bemyndigelse, som vedrører den

nuværende affattelse af § 52, foreslås videreført til den foreslåede nye affattelse

af § 52. Bemyndigelsen vil blive udmøntet til at tilpasse reglerne i administrative

forskrifter, som er udstedt i medfør af den gældende § 64, og som vedrører den

gældende § 52.

Til nr. 5

Efter lovens § 52, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter aftale med den almene

boligorganisation bestemme, at der kan ske fælles anvisning til boliger til unge

uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov i kommunen. Sådan

anvisningsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan samordnes

med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, som

ejes af en selvejende institution, dog kan fælles anvisning ske alene efter kommu-

nalbestyrelsens bestemmelse, jf. lovens § 53 a, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal

oprettes én fællesanvisning, og at almene boligorganisationer skal overlade anvis-

ningen af ledige boliger til uddannelsessøgende til denne fællesanvisning.

Til forskel fra gældende regler kræves der ikke en aftale mellem kommunalbesty-

relsen og den almene boligorganisation for at anvisningen skal overlades til en

fællesanvisning, hvilket svarer til gældende regler om fællesanvisning for almene

ungdomsboliger, som ejes af en selvejende institution.

Herudover begrænses målgruppen for fælles anvisning til unge uddannelsessø-

gende, idet anvisning til andre unge med et særligt behov alene vil kunne foreta-

ges af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at flere kommuner kan gå sammen om at etablere en

fællesanvisning til ungdomsboligerne i de pågældende kommuner.

Det vil være en forudsætning, at de pågældende kommuner samtidig aftaler, hvil-

ke anvisningskriterier, der skal gælde, samt hvilken af kommunerne der skal være

hjemstedskommune for den fælles anvisning.

Den pågældende fællesanvisning kan senere udvides til at omfatte ungdomsboli-

ger i yderligere kommuner under tilsvarende betingelser.

Side

55/79

Forslaget indebærer desuden, at en almen boligorganisation eller en selvejende

almene ungdomsboliginstitution kan indgå aftale med en fælles anvisning, som

har hjemsted i en anden kommune, om tilslutning til denne, hvis afdelingens be-

liggenhedskommune ikke har truffet beslutning om fælles anvisning. Det vil i den

forbindelse være en forudsætning, at afdelingens beliggenhedskommune god-

kender aftalen om tilslutning. Det er ligeledes en forudsætning, at vedtægterne

for den pågældende fællesanvisning åbner mulighed for en sådan tilslutning.

De pågældende udlejere vil kunne deltage i fællesanvisningen, herunder udpege

medlemmer af repræsentantskabet, på lige fod med øvrige omfattede udlejere.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der opret-

tes én fællesanvisning i kommunen. Der kan således ikke oprettes flere fællesan-

visninger i samme kommune.

Det foreslås i

stk. 2,

at fællesanvisningen varetager anvisningsopgaver (kernopga-

ver) for de omfattede udlejere, som bl.a. skal omfatte:

a) annoncering af ledige boliger,

b) administration af en fælles venteliste (prioriteringsliste), hvor de boligsøgende

indplaceres efter en behovsvurdering på baggrund af gældende regler, herunder

kommunalt fastsatte retningslinjer, og

c) formidling af boligtilbud til de boligsøgende.

Administrationen skal ske på baggrund af de anvisningskriterier, som kommunal-

bestyrelsen har fastsat på baggrund af en indstilling fra fællesanvisning.

Det skal ikke være muligt for den fælles anvisning at udføre andre administrative

opgaver for de pågældende udlejere end de ovenfor nævnte kerneopgaver.

Fællesanvisningen vil med kommunalbestyrelsens godkendelse kunne varetage

tilsvarende opgaver for andre udlejere og uddannelsesinstitutioner, som råder

over boliger til udvekslingsstuderende, samt udføre visse administrative opgaver

m.v. for kommunen som led i en samordnet virksomhed.

Det foreslås i

stk. 3,

at en fællesanvisning fortsat kan samordnes med anden virk-

somhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge. Da aktiviteter under

sådan anden virksomhed er et supplement til kerneområdet, jf. det foreslåede §

52 a, stk. 2, skal de godkendes af kommunalbestyrelsen.

Som eksempler på en sådan samordning kan nævnes anvisning af ustøttede priva-

te ungdomsboliger (kollegier) og værelser ejet af private udlejere. Det er op til de

pågældende private udlejere at beslutte, om de vil tilslutte sig en fællesanvisning.

De pågældende udlejere skal i forbindelse med tilslutningen have ret til at forbe-

holde sig, at anvisningen af deres boliger/værelser sker efter retningslinjer, som

de selv har fastsat.

Side

56/79

Kommunalbestyrelsen skal ikke godkende det enkelte administrationsforhold,

men en godkendelse kan foreligge i form af en accept af bestemmelser i fællesan-

visningens vedtægter, som beskriver hvilke aktiviteter, fællesanvisningen udfører

for andre som led i en samordnet virksomhed.

Fællesanvisningen opkræver et særskilt administrationsbidrag for anvisning af

boliger for de nævnte udlejere. Bidraget skal fastsættes kostægte.

Forslaget indebærer, at fællesanvisning ikke kan udføre andre aktiviteter for de

pågældende, frivilligt tilsluttede udlejere end de aktiviteter, som de udfører for de

udlejere, der er obligatorisk omfattet af fællesanvisningen.

Herudover indebærer forslaget, at fællesanvisningen - ligeledes som et supple-

ment til kernopgaverne - kan levere nærmere aftalte ydelser/produkter til kom-

munen til brug for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger fra andre

unge med et særligt behov for en ungdomsbolig. Betalingen for disse ydel-

ser/produkter skal ligeledes fastsættes kostægte. Det bemærkes i den forbindel-

se, at kommunalbestyrelsen - hverken helt eller delvist - kan overlade selve anvis-

ningen af boligerne til den fælles anvisning. Kommunalbestyrelsen skal således

foretage en individuel vurdering af hver enkelt ansøger fra den nævnte målgrup-

pe.

Det foreslås i

stk. 4,

at fællesanvisningen organiseres som en forening med med-

lemmer.

Medlemmer af en fællesanvisning vil alene kunne være:

- de udlejere, som er omfattet af den fælles anvisning på baggrund af en kommu-

nal beslutning eller godkendelse,

- uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser til unge i lokalområdet samt

- de uddannelsessøgendes organisationer på de ovenfor nævnte uddannelsesinsti-

tutioner. I det omfang, der ikke findes lokale organisationer for de uddannelses-

søgende, vil regionale eller eventuelt landsdækkende organisationer for de ud-

dannelsessøgende i stedet kunne være medlem.

Udlejere af støttede private ungdomsboliger og andre private udlejere af ung-

domsboliger vil ikke kunne være medlemmer af en fællesanvisning.

Organiseringen vil kunne være med eller uden medlemsindskud.

Det foreslås i

stk. 5,

at den øverste myndighed i foreningen skal være et valgt re-

præsentantskab.

Udlejerne vil vælge 1/3 af repræsentanterne til repræsentantskabet.

Kommunalbestyrelsen vil udpege 1/3 af repræsentanterne efter indstilling fra

uddannelsesinstitutionerne.

Side

57/79

Endelig vil kommunalbestyrelsen udpege den sidste 1/3 af repræsentanter efter

indstilling fra de uddannelsessøgendes organisationer på de nævnte uddannelses-

institutioner.

Herved sikres en vis ensartethed og en hensigtsmæssig balance i de tre væsentlige

interessentgruppers repræsentation i fællesanvisningen, hvor der i dag er stor

lokal variation i forhold til, om alle tre interessentgrupper er repræsenteret og

med hvilken andel.

Det foreslås i

stk. 6,

at repræsentantskabet af sin midte vælger medlemmerne af

bestyrelsen, herunder formand og næstformand.

Repræsentantskabet vil dog kunne beslutte, at også andre kan være medlem af

bestyrelsen, f.eks. personer udpeget af kommunalbestyrelsen eller personer med

særlig sagkundskab inden for området. Sidstnævnte medlemmer kan dog højst

udgøre 1/4 af bestyrelsens medlemmer.

Bestemmelsen om, at andre end udlejere, uddannelsesinstitutioner og uddannel-

sessøgendes organisationer kan indgå i den fælles anvisnings bestyrelse svarer til

gældende praksis, der opleves som hensigtsmæssigt i flere fælles anvisninger.

Det foreslåede

stk. 7, 1. pkt.,

fastslår det overordnede princip, at en fællesanvis-

ning skal drives forsvarligt og effektivt. Det påhviler bestyrelsen at sikre overhol-

delse af princippet.

Det foreslås i

stk. 7, 2. pkt.,

at de omfattede udlejere betaler et administrationsbi-

drag. Bidraget kan opdeles i et tilslutningsbidrag og et årligt administrationsbi-

drag. De nævnte bidrag skal fastsættes kostægte, således at det alene dækker de

udgifter, som er forbundet med driften af den fælles anvisning, jf. det foreslåede

stk. 7, 3. pkt.

Princippet om kostægte prisfastsættelse svarer til det, der gælder for administra-

tion af almene boliger. Derved sikres et gennemskueligt og ensartet finansierings-

grundlag for den fælles anvisning.

Den fælles anvisning vil selv kunne beslutte, om opgaverne skal løses ved ansæt-

telse af eget personale (egenadministration) eller om opgaverne skal udliciteres til

en ekstern forretningsfører (administrator). I sidstnævnte tilfælde vil gældende

udbudsregler skulle følges.

En ekstern forretningsfører, der efter udbud varetager administrative opgaver for

en fællesanvisning, vil kunne indgå en selvstændig aftale med de til anvisningen

tilknyttede udlejere om at udføre opgaver, der ligger uden for fællesanvisningens

kerneopgaver.

Side

58/79

Det foreslås i

stk. 7, 4. pkt.,

at kommunalbestyrelsen kan betinge sin godkendelse

af en fælles anvisning af, at dennes administrative opgaver skal udbydes. I så fald

vil det ikke være muligt for den fælles anvisning at udføre opgaverne ved hjælp af

eget personale (egenadministration).

Det bemærkes, at det af kommunens vilkår om udbud udtrykkeligt skal fremgå, at

udbudskravet tillige omfatter administrative opgaver, som den fælles anvisning

måtte udføre for andre udlejere som led i samordnet virksomhed. Herved sikres,

at samtlige administrative opgaver, som den fælles anvisning har ansvaret for,

samles ét sted.

Det foreslås i

stk. 8,

at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med en fælles anvisning

med de samme beføjelser, der gælder for tilsyn med de almene boligorganisatio-

ner. Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den fælles anvisning har

sit hjemsted, der skal føre tilsyn.

Tilsynet omfatter ikke anvisninger, som foretages for udlejere, der er tilsluttet den

fælles anvisning som led i en samordnet virksomhed.

Tilsynet indebærer, at kommunalbestyrelsen skal godkende eller orienteres om

forskellige forhold. Kommunalbestyrelsen i hjemstedskommunen skal godkende

vedtægterne for den fælles anvisning. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser

om den fælles anvisnings geografiske område, opgaver, sammensætningen af

repræsentantskab og bestyrelse, økonomi og regnskab samt ophør og likvidation.

Ministeriet vil ikke udarbejde normalvedtægter.

Regnskaberne for den fælles anvisning skal revideres af en godkendt revisor og

indsendes til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang.

Fællesanvisningen skal give kommunen alle nødvendige oplysninger til belysning

af fællesanvisningens forhold.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan meddele de påbud, som skønnes nød-

vendige for at sikre en forsvarlig drift af fællesanvisningen i overensstemmelse

med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsen vil herunder kunne

forlange det i det foreslåede stk. 7 nævnte administrationsbidrag forhøjet eller

nedsat.

Endelig vil kommunalbestyrelsen kunne udpege en forretningsfører, der midlerti-

digt overtager administrationen af fællesanvisningen og/eller i særlige tilfælde

midlertidigt varetager de funktioner, der udøves af de ledende organer i fællesan-

visningen.

Den gældende § 64, stk. 1, 1. pkt., giver udlændinge-, integrations- og boligmini-

steren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i

de gældende §§ 51-54.

Side

59/79

Det foreslås ikke ændringer i den gældende § 64, stk. 1, 1. pkt., som efter sin ord-

lyd tillige vil omfatte den foreslåede § 52 a. Derfor foreslås det, at bemyndigelsen

efter § 64 fremover gælder for den foreslåede § 52 a.

Bemyndigelsen i § 64, stk. 1, 1. pkt., vil blive udmøntet ved at udstede administra-

tive forskrifter, som nærmere regulerer den fælles anvisnings aktivitetsområde,

organisation, økonomi og drift.

Til nr. 6

Efter det gældende § 53, stk. 1, skal bestyrelsen for den almene boligorganisation

sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede person-

kreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende. Bestemmelsen er nærmere

udmøntet i bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede

almene ungdomsboliger.

Den foreslåede ændring er konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter den

almene boligorganisation anviser ledige almene ungdomsboliger til unge uddan-

nelsessøgende, mens kommunalbestyrelsen anviser ledige almene ungdomsboli-

ger til andre unge med et særligt behov derfor. Efter gældende regler anviser den

almene boligorganisation ungdomsboliger til både unge uddannelsessøgende og

andre unge med et særligt behov.

Der skal som hidtil føres kontrol med, at de anviste beboere i ungdomsboliger til

stadighed opfylder de forudsætninger, hvorunder boligerne er udlejet. Det fore-

slås, at bestyrelsen for den almene boligorganisation får ansvaret for den del af

kontrollen, som vedrører unge uddannelsessøgende, mens kommunalbestyrelsen

skal varetage tilsvarende opgave i forhold til de unge, som har fået anvist bolig fra

kommunalbestyrelsen.

Et lejeforhold vedrørende boliger anvist til unge med et særligt behov for en ung-

domsbolig bør som vejledende udgangspunkt ikke kunne opretholdes efter leje-

ren fylder 30 år.

For at sikre lokal fleksibilitet i særlige tilfælde foreslås, at aldersgrænsen alene

gøres vejledende. Kommunalbestyrelsen skal derfor foretage en konkret vurde-

ring, herunder overveje om beboeren fortsat har et boligsocialt behov og om det-

te behov berettiger den pågældende til at få anvist en anden permanent bolig.

Den gældende § 64 giver udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndi-

gelse til at fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i den gældende

§ 53.

Der foreslås ikke ændringer i den gældende § 64. Udlændinge-, integrations- og

boligministeren vil således fortsat have bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler, som sikrer at ungdomsboliger bebos af den berettigede personkreds, her-

Side

60/79

under regler om opsigelse. Det foreslås, at bemyndigelsen efter § 64 fremover

gælder for den ændrede § 53, stk. 1.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at tilpasse reglerne i administrative forskrif-

ter, som er udstedt i medfør af den gældende § 64, og som vedrører den gælden-

de § 53, stk.1.

Til nr. 7

Efter den gældende § 53 a, stk. 1, finder bestemmelserne i § 52, stk. 1-3, samt §

53 tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende

institution, jf. dog stk. 2. Fælles anvisning efter § 52, stk. 2, kan dog ske alene efter

kommunalbestyrelsens bestemmelse.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 53 a, stk. 1, er en følge af de foreslå-

ede nye affattelser af § 52 om anvisning af boliger og § 53 om opsigelse samt den

foreslåede § 52 a om fælles anvisning. De foreslåede regler i § 52, stk. 1-3, 5-6 og

8, om anvisning af ungdomsboliger, § 52 a om fælles anvisning og § 53 om opsi-

gelse vil således finde tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger i selv-

ejende almene ungdomsboliginstitutioner.

Den gældende § 64 giver udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndi-

gelse til at fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i den gældende

§ 53 a.

Der foreslås ikke ændringer i den gældende § 64. Udlændinge-, integrations- og

boligministeren vil således fortsat have bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler, som skal sikre, at reglerne i §§ 52-53, som skal finde anvendelse for almene

ungdomsboliger, som ejes af en boligorganisation, finder tilsvarende anvendelse

på almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende ungdomsboliginstitution.

Det foreslås, at bemyndigelsen efter § 64 fremover gælder for den ændrede § 53

a, stk. 1.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at tilpasse reglerne i administrative forskrif-

ter, som er udstedt i medfør af den gældende § 64, og som vedrører den gælden-

de § 53 a, stk. 1. Desuden vil det i de administrative forskrifter, som vil blive ud-

stedt for at fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i den foreslåe-

de § 52 a om en fælles anvisning, blive sikret, at reglerne også finder anvendelse i

forhold til almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende ungdomsboliginsti-

tution.

Til nr. 8

Det gældende § 59, stk. 3, vedrører kommunalbestyrelsens anvisningsret. Som

følge af de foreslåede nye regler om anvisning af ungdomsboliger, jf. forslagets §

1, nr. 3, bortfalder kommunalbestyrelsens anvisningsret efter § 59, stk. 3. I stedet

Side

61/79

foreslås, at kommunalbestyrelsen får ret til at anvise boliger til andre unge med et

særligt behov, jf. det foreslåede § 52, stk. 2.

Til nr. 9

Der er tale om konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 10

Der er tale om konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 11

Reglerne i § 59, stk. 8-10, om anvisning af ungdomsboliger til udvekslingsstude-

rende foreslås ophævet, idet den foreslåede affattelse af § 52 indebærer regule-

ring af anvisning af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende. Der henvises til

forslagets § 1, nr. 3 og 4.

Til nr. 12

De gældende regler i § 59, stk. 11 og 12, forpligter udlejere af almene ungdoms-

boliger til at underrette kommunen, når udlejeren sender påkrav til lejeren om

betaling af restancen. Pligten gælder kun, når boligen er anvist af kommunalbe-

styrelsen (kommunal anvisningsret), jf. § 59, stk. 1-3, med henblik på løsning af

unges boligsociale problemer. Denne anvisningsret foreslås ophævet i forslagets §

1, nr. 8.

Den foreslåede ændring af § 59, stk. 11, er således en følge af forslaget om ophæ-

velse af kommunalbestyrelsens anvisningsret efter § 59, stk. 3, jf. stk. 1 og 2.

Til nr. 13

Der er tale om konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 8 og 11.

Til nr. 14

Der er tale om ændring som følge af forslagets § 1, nr. 8 og 11-12, idet § 59, stk. 3

og 8-10, foreslås ophævet, mens reglerne i § 59, stk. 11-12, foreslås videreført i

det foreslåede § 53 a, stk. 1, jf. § 52, stk. 8.

Til nr. 15

Den gældende bestemmelse i § 64, stk. 4, 2. pkt., undtager universitetsnære al-

mene boliger fra de gældende regler om kommunal anvisning. Da disse regler

foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 8, 11 og 12, foreslås undtagelsesbestem-

melsen ligeledes ophævet.

Side

62/79

Til nr. 16

Efter lovens § 91, stk. 1, 1. pkt., kan Landsbyggefonden af de midler, der er over-

ført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 4.200

mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300

mio. kr. årligt i 2019 og 2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af

opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning

af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.

Bestemmelsen giver mulighed for, at Landsbyggefonden kan støtte finansiering af

renovering af almene ungdomsboliger. Samtidig kan kommunalbestyrelsen yde

støtte til finansiering af renovering af almene ungdomsboliger med tilsagn om

offentlig støtte før 1. juli 1986 efter § 100, stk. 1.

Med den foreslåede

§ 91, stk. 9,

vil de ungdomsboliger, som kan modtage støtte

efter § 100, stk. 1, ikke kunne modtage støtte efter § 91, stk. 1, 1. pkt. Der henvi-

ses til forslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 17