Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 27
Offentligt
1680281_0001.png
26. oktober 2016
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Overførsel af opgaver fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Flygt-
ningenævnet og Udlændingenævnet m.v.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret ved
lov nr. 661 af 8. juni 2016, lov nr. 612 af 8. juni 2016, lov nr. 664 af 8. juni 2016 og
§ 10 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 e, stk. 3,
udgår »nærmere«.
2.
I
§ 9 h, stk. 7,
ændres »§ 9 g, stk. 4,« til: »§ 9 g, stk. 3 og 4,«.
3.
I
§ 9 m, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12, eller stk. 10« til: »§ 9 a, stk.
2, nr. 1-12, stk. 10, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.«.
4.
I
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 9 a,«: »§ 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13,«.
5.
I
§ 46 a
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk.
8.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler om klagefrist for de typer af afgørelser, der er omfattet af stk. 7, 1. pkt.«.
6.
I
§ 52 a, stk. 4,
indsættes efter 2. pkt.:
»Udlændingenævnets formand har udover retten til genbeskikkelse nævnt i 2.
pkt. ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år.«.
7.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 9 d«: », § 9 e«.
8.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 2,
udgår: », med undtagelse af afslag meddelt efter EU-
reglerne«.
Sagsbehandler
Tanja Lücking
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61 98 34 03
[email protected]
2016 - 7734
94298
Side
1/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
9.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »§ 9 d«: », § 9 e«.
10.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 6,
ændres
»§§
25 a-25 c« til:
Ȥ
25 a og § 25 b«.
11.
I
§ 52 b, stk. 1,
indsættes efter nr. 10, som nye numre:
»11)
Afgørelser om afslag på visum og afgørelser om annullering eller inddragelse
af et allerede meddelt visum efter §§ 4-4 c, hvor Udlændingestyrelsen har truffet
afgørelse som første instans.
12) Afgørelser om betaling af gebyrer efter § 9 h, stk. 1, nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15.
13) Afgørelser om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer
medmindre udlændingen tidligere har været asylansøger, har en verserende asyl-
ansøgning under behandling eller ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet
træffer afgørelse.
14) Afgørelser efter § 42 a, stk. 10 og 11.«.
Nr. 11-12 bliver herefter nr. 15-16.
12.
I
§ 52 b, stk. 2,
indsættes som nr. 8-9:
»8) Afgørelser om betaling af gebyrer efter § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13.
9) Afgørelser om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer
medmindre udlændingen tidligere har været asylansøger, har en verserende asyl-
ansøgning under behandling eller ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet
træffer afgørelse«.
13.
I
§ 52 b, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »eller § 9 f er bortfaldet, jf. § 17, at en opholds-
tilladelse meddelt efter § 9 eller § 9 c, stk. 1« til: », § 9 e eller § 9 f er bortfaldet, jf.
§ 17, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, eller § 9 e«.
14.
I
§ 53, stk. 6,
ændres »jf. dog stk. 8-12« til: »jf. dog stk. 8-14«.
15.
I
§ 53
indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk.
8.
Sager vedrørende opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, behandles af for-
manden eller en næstformand alene. En sag efter 1. pkt. kan i helt særlige tilfælde
henvises til behandling efter stk. 6.
Stk. 9.
Sager om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer
vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller som er
meddelt opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, behandles af for-
manden eller en næstformand alene. En sag efter 1. pkt., kan i helt særlige tilfæl-
de henvises til behandling efter stk. 6.«.
Stk. 8-14 bliver herefter stk. 10-16.
16.
I
§ 53 a, stk. 1,
indsættes efter nr. 6 som nye numre:
»7) Afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3.
8) Afgørelser om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer
vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller som er
meddelt opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3.«.
17.
I
§ 53 a, stk. 2, 4. pkt.,
indsættes efter »stk. 1«: », nr. 1-6,«.
Side
2/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
18.
I
§ 56, stk. 1
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »8-12« til: »8-14«.
§2
Loven træder i kraft den 1. marts 2017.
§3
Stk. 1.
§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse, der
indgives før lovens ikrafttrædelse. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7-9, 11, 13 og 16, finder anvendelse på klager, der indgives efter
lovens ikrafttrædelse.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, finder anvendelse på ansøgninger, der indgives efter lovens
ikrafttrædelse.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Side
3/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Udvidelse af Udlændingenævnets kompetence
2.1. Udlændingenævnets kompetence i dag
2.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser
2.2.1.Opholdstilladelse til udlændinge fra Kosovoprovinsen
2.2.1.1.
Beskrivelse af sager om opholdstilladelser til udlændinge fra
kosovoprovinsen
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.2. Opholdstilladelser på grundlag af Associeringsaftalen mellem Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet
2.2.2.1. Beskrivelse af sager om opholdstilladelser på grundlag af As-
socieringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Tyrkiet
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.3. Opholdstilladelse på baggrund af Den Europæiske Unions Domstols
dom i sag C-34/09 (Zambrano)
2.2.3.1.
Beskrivelse af sager om opholdstilladelse på baggrund af Den
Europæiske Unions Domstols dom i sag C-34/09 (Zambrano)
2.2.3.2.
Den foreslåede ordning
2.2.4. Visumsager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse som
første instans
2.2.4.1. Beskrivelse af visumsager, hvor Udlændingestyrelsen har truf-
fet afgørelse som første instans
2.2.4.2. Den foreslåede ordning
2.2.5.
Betaling af gebyrer for at indgive ansøgning
2.2.5.1. Beskrivelse af sager, hvor der skal betales gebyr for at indgi-
ve ansøgning
2.2.5.2. Den foreslåede ordning
2.2.6. Identitetsfastlæggelse
2.2.6.1. Beskrivelse af sager om identitetsfastlæggelse
2.2.6.2. Den foreslåede ordning
2.2.7. Tilbagerejsetilladelser
2.2.7.1. Beskrivelse af sager om tilbagerejsetilladelser
2.2.7.2. Den foreslåede ordning
2.2.8. Laissez-passer
2.2.8.1. Beskrivelse af sager om laissez-passer
2.2.8.2. Den foreslåede ordning
2.2.9. Afgørelser om motivationsfremmende foranstaltninger vedrørende
økonomiske ydelser
2.2.9.1. Beskrivelse af sager om motivationsfremmende foranstalt-
ninger vedrørende økonomiske ydelser
2.2.9.2. Den foreslåede ordning
Side
4/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
3. Udvidelse af Flygtningenævnets kompetence
3.1. Flygtningenævnets kompetence i dag
3.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser
3.2.1. Opholdstilladelse til uledsagede udlændinge under 18 år
3.2.1.1. Beskrivelse af sager om opholdstilladelse til uledsagede ud-
lændinge under 18 år
3.2.1.2. Den foreslåede ordning
3.2.2. Identitetsfastlæggelse for så vidt angår asylansøgere
3.2.2.1. Beskrivelse af sager om identitetsfastlæggelse for så vidt an-
går asylansøgere
3.2.2.2. Den foreslåede ordning
3.2.3. Tilbagerejsetilladelser
3.2.3.1. Beskrivelse af sager om tilbagerejsetilladelser
3.2.3.2. Den foreslåede ordning
3.2.4. Laissez-passer
3.2.4.1. Beskrivelse af sager om tilbagerejsetilladelser
3.2.4.2. Den foreslåede ordning
4. Udvidelse af kategorien af visumsager, der aktivt skal påklages til Udlændin-
gestyrelsen
4.1. Gældende ret
4.1.1. Kompetencedeling på visumområdet
4.1.2. Sagsbehandling af visumansøgninger
4.1.2.1. Sagsbehandling på danske diplomatiske og konsulære repræ-
sentationer
4.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser og lovforsla-
gets indhold
5. Udvidelse af muligheden for genbeskikkelse af Udlændingenævnets formand
5.1. Gældende ret
5.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser og lovforsla-
gets indhold
6. Gebyr for fratræk af beløb ved afvisning af ansøgning efter udlændingelovens
§ 9 g, stk. 3.
6.1. Gældende ret
6.2. Den foreslåede ordning
7. Overførsel af sager fra Udlændingestyrelsen til Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration
7.1. Gældende ret
7.2. Den foreslåede ordning
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
10. Administrative konsekvenser for borgerne
11. Miljøretlige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder m.v.
14. Sammenfattende skema
Side
5/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af udlændingelovens kom-
petence- og klageregler med det hovedformål at samle sager, der knytter sig til
eller har lighed med de klagesager, som allerede i dag behandles af henholdsvis
Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, hos disse myndigheder.
Med lovforslaget overføres således en række klagesager fra Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriet til henholdsvis Flygtningenævnet og Udlændingenæv-
net.
Det foreslås i forbindelse med overførslen af sager fra Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet til Udlændingenævnet at etablere klageadgang til Udlændin-
genævnet for visse sager, der behandles af Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration i første instans, og som i dag ikke kan påklages til anden admi-
nistrativ myndighed.
Der henvises til pkt. 2 og 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at udvide kategorien af visumsager, der
aktivt af udlændingen selv eller dennes repræsentant skal påklages til Udlændin-
gestyrelsen.
Der henvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Herudover foreslås det, at formanden for Udlændingenævnet – med henblik på at
sikre den fornødne kontinuitet i nævnets arbejde – udover den i dag gældende ret
til genbeskikkelse for yderligere 4 år får ret til en genbeskikkelsesperiode på yder-
ligere 4 år. Formanden for Udlændingenævnet kan således efter lovforslaget
fremadrettet være medlem af Udlændingenævnet i højst 12 år.
Der henvises til pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Endvidere foreslås det at justere reglerne vedrørende tilbagebetaling af gebyr i
tilfælde hvor en ansøgning afvises, fordi den ikke er vedlagt de dokumenter eller
ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om op-
holdstilladelse kan meddeles.
Der henvises til pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Yderligere foreslås det, at kompetencen til at behandle ansøgninger om opholds-
tilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., overføres fra Udlændingestyrelsen
til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Der henvises til pkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side
6/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Endelig indeholder lovforslaget forslag til enkelte ændringer af lovteknisk karak-
ter.
2. Udvidelse af Udlændingenævnets kompetence
2.1. Udlændingenævnets kompetence i dag
Udlændingenævnet blev oprettet ved lov nr. 571 af 18. juni 2012 om ændring af
udlændingeloven og lov om kommunale og regionale valg (Oprettelse af udlæn-
dingenævnet samt valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg m.v.).
Efter udlændingelovens § 52 a, stk. 1, består Udlændingenævnet af 1 formand og
næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. Udlændingenævnets med-
lemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskik-
kende eller indstillende myndighed eller organisation.
Udlændingenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer,
og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advo-
kater eller gøre tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. ud-
lændingelovens § 52 a, stk. 2.
Det følger af udlændingelovens § 52 b, stk. 1, at der for Udlændingenævnet kan
indbringes klager over følgende afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet:
1) afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 d og 9 f,
2) afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med undtagelse af
afslag meddelt efter EU-reglerne,
3) afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9,
§ 9 c, stk. 1, § 9 d og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder afgørelser om lovligt forfald, jf.
§ 9, stk. 30, og § 9 f, stk. 5, og afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilla-
delser, jf. § 11, stk. 2, og § 19,
4) afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11,
5) afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9, stk. 21,
§ 9 c, stk. 6, og § 9 f, stk. 8, jf. nr. 1 og 2, samt afgørelser om afvisning af en an-
søgning om opholdstilladelse, jf. § 47 b,
6) afgørelser om udvisning efter § 25, nr. 2, og §§ 25 a-25 c,
7) afgørelser om afvisning efter § 28,
8) afgørelser om fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknyt-
ning til en herboende person,
9) afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32,
10) afgørelser om ophævelse af indrejseforbud, jf. § 32, stk. 7 og 9,
11) afgørelser om fremmedpas, og
12) afgørelser efter § 21 b, medmindre udlændingen er meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.
Side
7/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 2, kan endvidere for Udlændingenævnet ind-
bringes klager over følgende afgørelser, som Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration har truffet om
1) afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p,
2) afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9 a
og §§ 9 i-9 n og 9 p, og afgørelser om inddragelse af en sådan opholdstilladelse, jf.
§ 19,
3) afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelser efter § 9 a, stk. 4-6, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2
og 3, § 9 k, stk. 2 og 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, og § 9
p, stk. 2 og 3, og afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse, jf.
§ 47 b,
4) afgørelser om udvisning efter § 25 b, stk. 2, jf. § 46, stk. 2, 2. pkt.,
5) afslag på ansøgninger om certificering efter § 9 a, stk. 16,
6) afslag på ansøgninger om forlængelse af certificering efter § 9 a, stk. 18, jf. § 9
a, stk. 19, og afgørelser om inddragelse af en sådan certificering, jf. § 9 a, stk. 19,
og
7) afgørelser om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan medde-
les opholdstilladelse efter § 9 j, jf. § 21 a.
Udlændingenævnet kan efter udlændingelovens § 52 b, stk. 3, behandle klager
over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter
§ 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d eller § 9 f er bortfaldet, jf. § 17, at en opholdstilladelse
meddelt efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, jf. § 17 a, er bortfaldet, og at en opholdstilla-
delse er bortfaldet efter § 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgnin-
ger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og
§ 17 a, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 4, kan Udlændingenævnet endvidere behand-
le klager over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations konstatering
af, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 a, §§ 9 i-9 n eller 9 p er bortfaldet, jf.
§§ 17 og 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en op-
holdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3.
Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over politiets afgørelser om
afvisning, jf. § 28, stk. 1-4, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 5.
Klage over de afgørelser, der er nævnt i udlændingelovens § 52 b, stk. 1-5, skal
efter udlændingelovens § 52 b, stk. 6, være indgivet, inden 8 uger efter at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal be-
handles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i § 52 b, stk. 6, 1. pkt.
I vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, kan f.eks. fristover-
skridelsens længde, årsagen til fristoverskridelsen, afgørelsens betydning for sa-
gens parter samt sandsynligheden for, at Udlændingenævnet giver klageren med-
hold, inddrages.
Side
8/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Klager behandles på skriftligt grundlag. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Ud-
lændingenævnet bestemme, at sagens parter og andre indkaldes til mundtlig for-
handling. Dette følger af udlændingelovens § 52 c, stk. 4. Klager, der ikke inde-
holder spørgsmål af større eller principiel betydning, kan behandles af formanden
alene eller af den, som formanden bemyndiger dertil, jf. herved udlændingelo-
vens § 52 c, stk. 5.
2.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet behandler i dag en række klagesa-
ger, der knytter sig til eller har lighed med de klagesager, som Udlændingenævnet
behandler, jf. nedenfor. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder det
på den baggrund hensigtsmæssigt at overføre disse klagesager fra Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet til Udlændingenævnet, således at klagesagsbe-
handlingen af ensartede sagstyper samles hos samme myndighed.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder endvidere, at den klagefrist
på 8 uger, der gælder for indbringelse af øvrige sager for Udlændingenævnet, jf.
udlændingelovens § 52 b, stk. 6, også bør finde anvendelse for de sagstyper, der
med lovforslaget foreslås overført fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-
riet til Udlændingenævnet.
De klagesager, som med lovforslaget foreslås overført til Udlændingenævnet, vil,
som det gælder for de sager, der i dag behandles af Udlændingenævnet, som
udgangspunkt blive behandlet på skriftligt grundlag. Hvor særlige grunde taler
derfor, vil Udlændingenævnet kunne bestemme, at sagens parter og andre ind-
kaldes til mundtlig forhandling. Det svarer til, hvad der gælder for de sager, som
Udlændingenævnet behandler i dag. Klager, der ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning, vil, ligesom de sager, der allerede behandles af
Udlændingenævnet, blive behandlet af formanden alene eller af den, som for-
manden bemyndiger dertil. Der henvises til de gældende bestemmelser i udlæn-
dingelovens § 52 c, stk. 4 og 5.
2.2.1. Opholdstilladelse til udlændinge fra Kosovoprovinsen
2.2.1.1. Beskrivelse af sager om opholdstilladelser til udlændinge fra Kosovopro-
vinsen
Ved lov nr. 251 af 28. april 1999 om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra
Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) blev der
skabt det retlige grundlag for, at Danmark kunne modtage fordrevne fra Kosovo,
der måtte antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
De Kosovofordrevne blev meddelt midlertidig opholdstilladelse efter Kosovonød-
loven og var derfor ikke omfattet af udlændingelovens regler. Da Kosovonødloven
blev ophævet ved lov nr. 427 af 31. maj 2000, blev der samtidig i udlændingelo-
Side
9/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
ven skabt hjemmel til, at de særlige grupper af Kosovofordrevne, der fortsat måt-
te antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet i overensstem-
melse med UNHCR’s anbefalinger, kunne meddeles opholdstilladelse, jf. hertil
bestemmelsen i § 9 e.
Efter udlændingelovens § 9 e kan der således gives opholdstilladelse til en udlæn-
ding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft
opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra
Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som
på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30.
april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e,
stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse
her i landet.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at der ved vurderingen af, om der
skal gives opholdstilladelse efter bestemmelsen, ikke skal foretages en asylretlig
vurdering af, om vedkommende risikerer forfølgelse eller tilsvarende overgreb
ved en tilbagevenden til hjemlandet.
Det henhører under Udlændingestyrelsen at træffe afgørelse om, hvorvidt en
udlænding kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 e.
Det henhører endvidere under Udlændingestyrelsen at træffe afgørelse om, hvor-
vidt der kan gives forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 e, og om en op-
holdstilladelse efter § 9 e skal inddrages eller kan konstateres bortfaldet mv.
En afgørelse, hvorved der meddeles afslag på opholdstilladelse efter § 9 e eller
afslag på forlængelse af en sådan opholdstilladelse m.v., kan i dag påklages til
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at klagesager efter udlændingelovens § 9 e overføres fra Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriet til Udlændingenævnet. Formålet hermed er i
videst muligt omfang at friholde Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fra
at behandle konkrete sager. Særligt for så vidt angår forslaget om at overføre
sagerne til Udlændingenævnet bemærkes, at afgørelser efter § 9 e ikke beror på
en asylretlig vurdering, og det skønnes således mest hensigtsmæssigt, at Udlæn-
dingenævnet og ikke Flygtningenævnet behandler denne gruppe af sager.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har endvidere lagt vægt på, at Ud-
lændingenævnet allerede i dag er klageinstans i forhold til en række forskellige
afgørelser om opholdsgrundlag efter udlændingeloven.
Forslaget indebærer, at kompetencen til at behandle klager over Udlændingesty-
relsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, truffet i medfør af udlændinge-
Side
10/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
lovens § 9 e, overføres fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Ud-
lændingenævnet.
Forslaget indebærer endvidere, at kompetencen til at behandle klager over Ud-
lændingestyrelsens afgørelser om afslag på forlængelse, inddragelse, konstatering
af bortfald samt afslag på dispensation for bortfald af opholdstilladelser efter ud-
lændingelovens § 9 e, overføres fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
til Udlændingenævnet.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, 9 og 13.
2.2.2. Opholdstilladelser på grundlag af Associeringsaftalen mellem Det Europæ-
iske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet
2.2.2.1. Beskrivelse af sager om opholdstilladelser på grundlag af Associeringsaf-
talen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
og Tyrkiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomi-
ske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at
gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Associeringsaftalen er senere
blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associe-
ringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for
rammerne af associeringsaftalen.
En økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, som mister sin opholds- og arbejdstilladel-
se i Danmark, f.eks. fordi den pågældendes opholdstilladelse som familiesammen-
ført inddrages på grund af samlivsophør, kan under visse betingelser, herunder at
den pågældende har haft lovlig beskæftigelse af en bestemt varighed, have ret til
en ny opholdstilladelse i medfør af artikel 6 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80
af 19. september 1980 og dermed fortsætte sit lovlige ophold her i landet. Endvi-
dere giver artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse familiemedlemmer til tyrkiske
arbejdstagere ret til at tage fortsat ophold og beskæftigelse, når familiemedlem-
met har haft lovlig bopæl her i landet i mindst 3 år på andet grundlag.
Afgørelser om opholdstilladelse på grundlag af artikel 6 og 7 i Associeringsrådets
afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 træffes af Udlændingestyrelsen efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med klageadgang til Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet, jf. § 46, stk. 1, og § 46 a, stk. 1. Endvidere træffer Udlændingesty-
relsen afgørelser om bortfald, inddragelse og nægtelse af forlængelse af en med-
delt opholdstilladelse, som ligeledes kan påklages til Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet, jf. § 46, stk. 1, og § 46 a, stk. 1.”
Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk.
1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie ud-
veksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke
efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer
Side
11/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen
trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem
af EF.
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul
vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet
og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. december
1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til be-
skæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået op-
holds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.
Stand still-klausulerne i associeringsaftalekomplekset anses for at omfatte betin-
gelserne for familiesammenføring for familiemedlemmer til herboende økono-
misk aktive tyrkiske statsborgere således, at klausulerne kan være til hinder for, at
der vedtages nye restriktioner, som er strengere end dem, der fandt anvendelse
på henholdsvis tidspunktet for tillægsprotokollens ikrafttræden for Danmark den
1. januar 1973 og ikrafttræden den 1. december 1980 af Associeringsrådets afgø-
relse nr. 1/80, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.
Afgørelser om opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring med henvis-
ning til stand still-klausulerne i associeringsaftalekomplekset træffes af Udlændin-
gestyrelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med klageadgang til Udlændinge-
, Integrations- og Boligministeriet, jf. § 46, stk. 1, og § 46 a, stk. 1.
Stand still-klausulerne medfører endvidere, at de nationale regler, som skal finde
anvendelse ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af
en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af
henholdsvis tillægsprotokollen og Associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.
Afgørelser om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse til en udlænding,
der ifølge Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at arbej-
de her i landet, træffes efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., af Styrelsen
for International Rekruttering og Integration. Bestemmelsen i udlændingelovens
§ 9 p, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse i sager, hvor Danmark er forpligtet til at
meddele opholdstilladelse, og hvor opholdstilladelse ikke kan meddeles efter en
af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse. Det kan f.eks. være sager omfattet af stand still-klausulerne i asso-
cieringsaftalekomplekset. En opholdstilladelse efter § 9 p, stk. 1, 1. pkt., gives på
de betingelser, som de internationale forpligtelser tilsiger.
Afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 p, stk. 1, 1. pkt., kan påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 c, stk. 1, på grundlag af Associeringsaftalen mellem Det Europæi-
Side
12/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
ske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet foreslås overført fra Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriet til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnet behandler allerede klagesager vedrørende opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt. Endvidere behandler Udlændinge-
nævnet i dag klager over afgørelser på familiesammenføringsområdet, og i en del
af de sager, hvor den herboende er tyrkisk statsborger, opstår der spørgsmål om
opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring med henvisning til stand
still-klausulerne i associeringsaftalekomplekset.
Forslaget indebærer, at klagesagsbehandlingen vedrørende opholdstilladelse på
grundlag af Associeringsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
og Tyrkiet samles i Udlændingenævnet.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.2.3. Opholdstilladelse på baggrund af Den Europæiske Unions Domstols dom i
sag C-34/09 (Zambrano)
2.2.3.1. Beskrivelse af sager om opholdstilladelse på baggrund af Den Europæiske
Unions Domstols dom i sag C-34/09 (Zambrano)
EU-Domstolens dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09 (Zambrano) angår indholdet af
de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet. Zambrano-dommen angår
det særlige tilfælde, hvor en EU-medlemsstats nægtelse af opholdsret til en tred-
jelandsstatsborger, der opholder sig og forsørger sit mindreårige unionsborger-
barn i den medlemsstat, hvor barnet bor og er statsborger, indebærer, at tredje-
landsstatsborgerens barn reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens område
og dermed blive frataget kerneindholdet i unionsborgerskabet, som blandt andet
indebærer en ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. I
dommen fastslås det, at artikel 20 om unionsborgerskabet i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde er til hinder for afslag på opholdsret i sådanne
tilfælde.
Der skal ved vurderingen af, om unionsborgerbarnet vil være nødsaget til at forla-
de Unionens område, lægges vægt på, om der er en anden forælder med opholds-
ret på Unionens område, der kan varetage den retlige, økonomiske og følelses-
mæssige forsørgelse af barnet, dvs. der lægges vægt på afhængighedsforholdet
mellem den mindreårige unionsborger og tredjelandsstatsborgeren, jf. præmis 56
i de forenede sager C-356/11 og 357/11, O og S m.fl.
Afgørelser om ret til opholdstilladelse på baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-
34/09,
Zambrano,
træffes efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Afgørelser i disse sager træffes i første instans af Udlændingestyrelsen, jf. § 46,
stk. 1, med klageadgang til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf.
§ 46 a, stk. 1.
Side
13/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at kompetencen til at behandle klager over Udlæn-
dingestyrelsens afgørelser om ret til opholdstilladelse på baggrund af EU-
Domstolens dom i Zambrano-sagen, overføres fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet til Udlændingenævnet.
Spørgsmålet om opholdstilladelse med henvisning til EU-Domstolens dom i Zam-
brano-sagen opstår i langt de fleste tilfælde i forbindelse med Udlændingestyrel-
sens behandling af sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en op-
holdstilladelse, der er meddelt på grundlag af ægteskab med en dansk statsbor-
ger, under henvisning til, at samlivet er ophævet. Spørgsmål om opholdstilladelse
med henvisning til dommen kan endvidere opstå i forbindelse med anden sagsbe-
handling i Udlændingestyrelsen vedrørende opholdstilladelse på grundlag af æg-
teskab med en dansk statsborger. Spørgsmålet opstår i de tilfælde, hvor parterne
har et eller flere børn, der er danske statsborgere, og hvor det gøres gældende, at
barnet eller børnene vil være nødt til at forlade Den Europæiske Union, hvis den
forælder, der er statsborger i et tredjeland, ikke får ret til ophold i Danmark, men
skal udrejse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der ikke er en herboende foræl-
der som barnet kan opholde sig hos.
Udlændingenævnet behandler allerede i dag klager over afgørelser på familie-
sammenføringsområdet, og spørgsmål om opholdstilladelse med henvisning til
EU-Domstolens dom i Zambrano-sagen vil typisk opstå i forbindelse med en klage
over Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængel-
se af en opholdstilladelse, der er meddelt på grundlag af ægteskab med en dansk
statsborger, under henvisning til, at samlivet er ophævet. Som det fremgår oven-
for, kan også anden sagsbehandling, der relaterer sig til ægtefællesammenføring
med en dansk statsborger, aktualisere, at der eventuelt skal meddeles opholdstil-
ladelse på grundlag af EU-Domstolens dom i Zambrano-sagen.
På den baggrund foreslås det at overføre denne type sager til Udlændingenævnet.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.2.4. Visumsager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse som første
instans
2.2.4.1. Beskrivelse af visumsager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse
som første instans
Afgørelser i visumsager træffes af danske eller udenlandske repræsentationer i
udlandet, som er bemyndiget hertil i medfør af udlændingelovens § 47, stk. 2,
eller af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1.
Side
14/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det er forudsat i forarbejderne til udlændingeloven, at de danske repræsentatio-
ner skal have kompetence til at træffe afgørelse – herunder meddele afslag – i
visumsager, der kan oplyses tilstrækkeligt på stedet.
Efter bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang til Dan-
mark på grundlag af visum (visumbekendtgørelsens) § 28, stk. 1, træffes afgørelse
i visumsager således af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, der
efter udlændingelovens § 47, stk. 2, er bemyndiget hertil efter aftale mellem ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren og udenrigsministeren, jf. dog visum-
bekendtgørelsens § 28, stk. 2-6 og §§ 21 og 22.
Efter visumbekendtgørelsens § 28, stk. 2, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse i
første instans i følgende tilfælde:
1) hvis der er behov for nærmere undersøgelser af personer, virksomheder eller
organisationer her i landet med henblik på at fastslå formålet med opholdet,
2) hvis udlændingens rejsedokument ikke anerkendes af Danmark,
3) hvis udlændingen er indberettet som uønsket i Schengeninformationssystemet
(SIS II),
4) hvis der er grund til at tro, at udlændingen udgør en trussel mod Schengenlan-
denes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbin-
delser, herunder hvis der er mistanke om, at udlændingen under opholdet vil be-
gå kriminalitet eller arbejde uden fornøden tilladelse, hvis der er fremsat indsigel-
ser mod udstedelse af visum i forbindelse med en høring efter § 14, eller hvis ud-
lændingen er opført på EU’s eller FN’s sanktionslister eller registreret med et ind-
rejseforbud i Det Centrale Kriminalregister,
5) hvis der er behov for nærmere undersøgelser af personer, virksomheder eller
organisationer her i landet med henblik på at fastslå pålideligheden af oplysninger
eller dokumentation fremlagt til støtte for ansøgningen,
6) hvis udlændingen tidligere har været i Danmark, og der er behov for nærmere
undersøgelser for at fastslå, om udlændingen har handlet i strid med reglerne om
indrejse og ophold, herunder hvis der er spørgsmål om anvendelse af reglerne om
karens,
7) hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, og
denne sag fortsat verserer,
8) hvis udlændingen tidligere er meddelt afslag på en ansøgning om ægtefælle-
sammenføring i Danmark på baggrund af en formodning om, at der er tale om et
tvangsægteskab eller et pro forma ægteskab,
9) hvis udlændingen er et mindreårigt barn, medmindre det er ubetænkeligt at
meddele visum, og
10) hvis der i øvrigt er behov for nærmere undersøgelser af sagen, og Udlændin-
gestyrelsen har bedre muligheder for at gennemføre disse undersøgelser end den
diplomatiske eller konsulære repræsentation, hvor ansøgningen er indgivet.
Udlændingestyrelsen træffer endvidere afgørelse i første instans, hvis der kan
blive tale om at meddele visum med begrænset territorial gyldighed bortset fra de
tilfælde, der er nævnt i visumbekendtgørelsens § 19 og § 20, stk. 3, jf. visumbe-
kendtgørelsens § 28, stk. 3.
Side
15/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Efter visumbekendtgørelsens § 28, stk. 4, træffer Udlændingestyrelsen derudover
afgørelse i første instans, hvis der kan blive tale om at meddele afslag på visum til
en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, eller som påberåber sig at være
omfattet heraf, jf. visumbekendtgørelsens § 9.
Udlændingestyrelsen kan desuden træffe afgørelse i første instans i sager omfat-
tet af visumbekendtgørelsens §§ 23-25, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt, jf.
visumbekendtgørelsens § 28, stk. 5.
Udlændingestyrelsen træffer herudover afgørelse i første instans i sager, hvor der
ikke er grundlag for at udstede visum, men hvor repræsentationens kompetence
på visumområdet foreløbig er begrænset til at udstede visum, jf. udlændingelo-
vens § 47, stk. 2, jf. visumbekendtgørelsens § 28, stk. 6.
Efter visumbekendtgørelsens § 21, stk. 1, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsen, når
særlige grunde taler derfor, ved grænsen udstede visum for op til 15 dages ophold
med én indrejse eller visum med henblik på transit. Visum efter § 21, stk. 1, 1. pkt.
kan ikke udstedes, såfremt udstedelsen er betinget af, at andre Schengenlandes
myndigheder høres efter reglerne i visumkodeksen, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt. Uanset
2. pkt. kan der, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller in-
ternationale forpligtelser taler derfor, udstedes visum efter 1. pkt., der begrænses
til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark, jf. § 21, stk. 1, 3. pkt. Oplysning om
visum, der er udstedt efter 3. pkt., gives til de øvrige Schengenlande, jf. § 21, stk.
1, 4. pkt.
Efter visumbekendtgørelsens § 21, stk. 2, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsen endvi-
dere efter høring af Justitsministeriet (Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-
riet) tillade indrejse her i landet uden visum, når humanitære hensyn, hensyn til
nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor.
Afgørelse om afslag på en ansøgning om visum ved grænsen træffes af Udlændin-
gestyrelsen efter reglerne i visumbekendtgørelsens § 8, jf. visumbekendtgørelsens
§ 21, stk. 4.
Efter visumbekendtgørelsens § 22, stk. 1, kan et visum under en udlændings op-
hold her i landet forlænges af Udlændingestyrelsen til i alt 90 dages ophold, når
der foreligger force majeure eller humanitære hensyn, der forhindrer udlændin-
gen i at udrejse før udløbet af gyldighedsperioden eller varigheden af det ophold,
hvortil der er udstedt visum.
Et visum kan under en udlændings ophold her i landet endvidere forlænges af
Udlændingestyrelsen til i alt 90 dages ophold, hvis visumindehaveren fremlægger
dokumentation for alvorlige personlige årsager, som kan begrunde en forlængelse
af gyldighedsperioden eller varigheden af opholdet, jf. visumbekendtgørelsens
§ 22, stk. 2.
Side
16/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan afgørelser på visumområdet, som Ud-
lændingestyrelsen træffer, jf. visumbekendtgørelsens § 28, påklages til Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriet.
Det bemærkes, at Færøerne og Grønland ikke deltager i Schengensamarbejdet, og
reglerne om visum til Danmark finder således ikke umiddelbart anvendelse på
ansøgninger om visum til Færøerne eller Grønland. Det gælder bl.a. reglerne i
visumkodeksen, udlændingeloven og visumbekendtgørelsen.
Nogle af udlændingelovens bestemmelser om visum er dog sat i kraft for Færøer-
ne og Grønland ved kongelige anordninger. Det gælder bl.a. reglerne om visum-
pligt og visumfritagelse, således at en ansøger, der er visumpligtig ved indrejse i
Danmark, også er visumpligtig ved indrejse på Færøerne eller i Grønland.
Udstedelse af visum til Færøerne eller Grønland kan træffes af Udlændingestyrel-
sen, af en dansk repræsentation i udlandet eller af politiet i forbindelse med ud-
stedelse af visum ved grænsen. En afgørelse om afslag på visum kan kun træffes
af Udlændingestyrelsen. Ansøgninger indgivet ved danske repræsentationer skal
således forelægges for Udlændingestyrelsen, hvis det vurderes, at der skal med-
deles afslag, ligesom alle ansøgninger indgivet ved udenlandske repræsentationer
skal forelægges for Udlændingestyrelsen.
I praksis vil en ansøgning om visum til Færøerne eller Grønland typisk være sup-
pleret af en ansøgning om Schengen-transitvisum, idet der kun findes ganske få
flyruter, der giver mulighed for at indrejse på Færøerne eller i Grønland direkte fra
et land uden for Schengenområdet. Medmindre det tydeligt fremgår, at ansøge-
ren vil rejse direkte til Færøerne eller Grønland, bør det i almindelighed lægges til
grund, at en visumansøgning også omfatter en ansøgning om Schengen-
transitvisum, og i så fald skal ansøgeren også opfylde de grundlæggende betingel-
ser for at få Schengenvisum, ligesom ansøgningen også i øvrigt bør vurderes i
overensstemmelse med sædvanlig praksis for meddelelse af Schengenvisum til
Danmark.
Udlændingestyrelsens afgørelser om visum til Færøerne og Grønland kan i hen-
hold til de kongelige anordninger om ikrafttræden af udlændingeloven for Færø-
erne og Grønland påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
2.2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende visum, hvor Udlæn-
dingestyrelsen har truffet afgørelse som første instans, fremover skal påklages til
Udlændingenævnet i stedet for til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Udlændingelovens regler om Udlændingenævnet er ikke sat i kraft for Færøerne
og Grønland. Udlændingestyrelsens afgørelser om visum til Færøerne og Grønland
vil således ikke kunne påklages til Udlændingenævnet, men vil fortsat skulle be-
handles af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i overensstemmelse
Side
17/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
med kompetencereglerne i udlændingeloven, som den er sat i kraft for henholds-
vis Færøerne og Grønland.
Udlændingestyrelsen vil således i negative afgørelser i sager, hvor der er ansøgt
både om Schengenvisum og om visum til Færøerne og/eller Grønland, skulle vej-
lede om klageadgangen til Udlændingenævnet vedrørende den del af afgørelsen,
der vedrører ansøgningen om Schengenvisum, og om klageadgangen til Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet vedrørende den del af afgørelsen, der
vedrører ansøgningen om visum til Færøerne og/eller Grønland.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil i klagesager, hvor ministeriet
finder, at en ansøger opfylder betingelserne efter de for Færøerne eller Grønland
gældende regler for meddelelse af visum, og således omgør Udlændingestyrelsens
afgørelse, udstede en bemyndigelse til den repræsentation, hvor ansøgningen om
visum er indgivet, til at udstede et visum med gyldighed for Færøerne og/eller
Grønland. Bemyndigelsen vil udstedes på betingelse af, at repræsentationen ef-
terfølgende måtte modtage en bemyndigelse fra Udlændingestyrelsen til at ud-
stede et Schengenvisum på baggrund af den samme ansøgning. Dette vil eksem-
pelvis kunne ske som følge af Udlændingenævnets omgørelse af styrelsens afgø-
relse eller som følge af, at Udlændingestyrelsens efter en hjemvisning af sagen fra
Udlændingenævnet på ny vurderer sagen. Endvidere vil dette kunne ske som følge
af, at Udlændingestyrelsen genoptager sagen og finder, at ansøgningen om
Schengenvisum kan imødekommes.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.
2.2.5. Betaling af gebyrer for at indgive ansøgning
2.2.5.1. Beskrivelse af sager, hvor der skal betales gebyr for at indgive ansøgning
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig
med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser
efter EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive ansøgning
om opholdstilladelse på grundlag af bl.a. familiesammenføring, beskæftigelse,
studie mv. samt gebyr for at ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Afgørelse om, hvorvidt Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne
kan tilsige, at udlændingen ikke skal betale gebyr, træffes af Udlændingestyrelsen
i tilfælde nævnt i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15 (familie-
sammenføring, opholdstilladelse som religiøs forkynder mv. og tidsubegrænset
opholdstilladelse), og af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i
tilfælde nævnt i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4- 9, 12 og 13 (bl.a. opholdstil-
ladelse på grundlag af beskæftigelse eller studie eller som au pair eller praktikant).
Udlændingestyrelsens afgørelser om betaling af gebyr kan påklages til Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, mens der
Side
18/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
ikke er klageadgang for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2.
2.2.5.2. Den foreslåede ordning
Som nævnt i afsnit 2.2.5.1 følger det af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at spørgs-
målet om betaling af gebyr afhænger af, om Danmarks internationale forpligtelser
eller EU-reglerne kan tilsige, at udlændingen ikke skal betale gebyr.
Udlændingenævnet behandler klager over Udlændingestyrelsens og Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations afgørelser vedrørende bl.a. familie-
sammenføring, opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studie mv. samt
tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. de områder, hvor indgivelse af ansøgning
er gebyrbelagt efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1.
Ved behandlingen af en del af disse sager, navnlig på familiesammenføringsområ-
det, indgår en vurdering af Danmarks internationale forpligtelser i Udlændinge-
nævnets sagsbehandling. Sådanne vurderinger indgår således allerede i Udlæn-
dingenævnets sagsbehandling. Hertil kommer, at en klage vedrørende gebyrbeta-
ling kan indgå i en konkret sag, der er eller har været under behandling i Udlæn-
dingenævnet.
Det foreslås derfor, at kompetencen til at behandle klager over Udlændingestyrel-
sens afgørelser om betaling af gebyrer efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-
3, 10, 11, 14 og 15, skal behandles af Udlændingenævnet i stedet for af Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Det foreslås samtidig, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser om betaling af gebyrer efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4- 9, 12
og 13, skal kunne påklages til Udlændingenævnet. Med forslaget om at etablere
klageadgang for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser
sikres det, at både Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integrations afgørelser kan påklages.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.
2.2.6. Identitetsfastlæggelse
2.2.6.1. Beskrivelse af sager om identitetsfastlæggelse
En udlænding skal efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., meddele de oplys-
ninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne
lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller
arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal således også meddele de oplysnin-
ger, som er nødvendige i forbindelse med Udlændingestyrelsens afgørelse om
identitetsfastlæggelse.
Side
19/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Efter udlændingelovens § 40 e foretager Udlændingestyrelsen, Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen i egne sagsbehand-
lingssystemer den endelige registrering af følgende oplysninger om udlændinge,
der ikke er omfattet af udlændingelovens § 1, og som meddeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller får udstedt registreringsbe-
vis eller opholdskort, jf. udlændingelovens § 6: 1) navn, 2) fødselsdato, 3) fødsels-
land, og 4) statsborgerskabsforhold.
Udlændingemyndighederne kan efter anmodning fra udlændingen selv, en anden
offentlig myndighed eller på eget initiativ træffe afgørelse om ændring af de regi-
strerede personoplysninger, der er registreret efter bestemmelsen, hvis det efter-
følgende viser sig, at oplysningerne ikke er korrekte, herunder hvis udlændingen
på et senere tidspunkt fremlægger oplysninger fra udlandet, der dokumenterer,
at udlændingen har et andet navn eller fødselsdato mv. end det, der er registreret
om den pågældende. Dette omfatter både tilfælde, hvor udlændingen efterføl-
gende kan dokumentere, at pågældende hedder noget helt andet end det, som de
danske myndigheder har registreret, og tilfælde hvor udlændingen efterfølgende
kan dokumentere, at pågældendes navn staves anderledes end det, som de dan-
ske myndigheder har registreret.
Udlændingestyrelsens afgørelser om identitetsfastlæggelse kan påklages til Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser kan ikke påkla-
ges, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2.
2.2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser om identitetsfastlæggelse skal
kunne påklages til Udlændingenævnet i stedet for til Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet.
Endvidere foreslås det, at der etableres en klageadgang til Udlændingenævnet for
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om identitets-
fastlæggelse.
Det foreslås dog, at Udlændingenævnet ikke kan behandle Udlændingestyrelsens
og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om identi-
tetsfastlæggelse, hvis udlændingen tidligere har været asylansøger, har en verse-
rende asylansøgning under behandling eller ansøger om asyl inden Udlændinge-
nævnet træffer afgørelse.
Med forslaget om etablering af klageadgang for Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integrations afgørelser om identitetsfastlæggelse sikres det, at både
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser om identitetsfastlæggelse kan påklages.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.
Side
20/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
2.2.7. Tilbagerejsetilladelser
2.2.7.1. Beskrivelse af sager om tilbagerejsetilladelser
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 (udlændingebe-
kendtgørelsen) § 20, stk. 10, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kan meddele tilbagerejsetilladelse til en udlænding,
der lovligt opholder sig i Danmark.
En tredjelandsstatsborger, der ikke har et gyldigt opholdskort eller visum, har brug
for en tilbagerejsetilladelse, hvis udlændingen – efter udrejse af Danmark – øn-
sker at rejse tilbage til Danmark. Tilbagerejsetilladelser udstedes ofte i sager om
ansøgning om opholdstilladelse, forlængelse af opholdstilladelse eller udstedelse
af nyt opholdskort, som er under behandling i Udlændingestyrelsen.
En udlænding med et gyldigt opholdskort, der ønsker at rejse ud af Danmark, og
som efterfølgende ønsker at rejse tilbage til Danmark, skal ikke have en tilbagerej-
setilladelse. Opholdskortet skal dog fortsat være gyldigt ved tilbagerejsen.
Tilbagerejsetilladelsen gives for en periode minimum svarende til den konkrete
rejse, dog aldrig med længere gyldighed end 90 dage.
En udlænding skal normalt have tilbagerejsetilladelsen, inden udlændingen rejser
ud af Danmark. Udlændingen kan få en tilbagerejsetilladelse ved at henvende sig
personligt hos Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og
Integration eller hos politiet eller ved at sende en henvendelse pr. brev, fax eller
e-mail.
I dag kan Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende udstedelse af tilbagerejse-
tilladelser påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. udlæn-
dingelovens § 46 a, stk. 1, mens Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
grations afgørelser vedrørende udstedelse af tilbagerejsetilladelser ikke kan på-
klages, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2.
2.2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations afgørelser vedrørende udstedelse af tilbagerejsetilladelser skal
kunne påklages til Udlændingenævnet.
Forslaget indebærer, at kompetencen til at behandle klager over Udlændingesty-
relsens afgørelser om udstedelse af tilbagerejsetilladelser overføres fra Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet til Udlændingenævnet.
Forslaget indebærer endvidere, at der bliver etableret klageadgang for Styrelsen
for International Rekruttering og Integrations afgørelser om udstedelse af tilbage-
Side
21/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
rejsetilladelser og hermed sikres det, at både Udlændingestyrelsens og Styrelsen
for International Rekruttering og Integrations afgørelser om udstedelse af tilbage-
rejsetilladelser kan påklages.
Det foreslås dog, at Udlændingenævnet ikke kan behandle Udlændingestyrelsens
og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om tilbage-
rejsetilladelser, hvis udlændingen tidligere har været asylansøger, har en verse-
rende asylansøgning under behandling eller ansøger om asyl, inden Udlændinge-
nævnet træffer afgørelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.
2.2.8. Laissez-passer
2.2.8.1. Beskrivelse af sager om laissez-passer
Laissez-passer er midlertidig rejselegitimation, som kan udstedes til udlændinge,
som har opholdstilladelse i Danmark, og som ønsker at rejse ud af landet i en kort
periode, men som ikke har nogen form for rejselegitimation. Laissez-passer ud-
stedes bl.a. tillige med henblik på indrejse i Danmark, f.eks. til brug for den første
indrejse for familiesammenførte til herboende flygtninge.
Udlændingestyrelsen kan endvidere bemyndige en dansk repræsentation i udlan-
det til at udstede et laissez-passer til brug for en udlændings indrejse i Danmark,
hvis den pågældende, som har fået meddelt opholdstilladelse i Danmark, typisk
som familiesammenført, ikke er i besiddelse af et nationalitetspas eller anden
gyldig rejselegitimation.
En ansøgning om laissez-passer skal indgives personligt.
Udstedelse af laissez-passer forudsætter normalt, at den pågældende har op-
holdstilladelse i Danmark, men under nogle helt særlige omstændigheder kan det
være tilstrækkeligt at udlændingen har processuelt ophold i Danmark, f.eks. hvis
udlændingen har lovligt ophold i forbindelse med, at en ansøgning om forlængel-
se af en opholdstilladelse er under behandling.
I dag kan Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende udstedelse af laissez-
passer påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. udlændinge-
lovens § 46 a, stk. 1, mens Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser vedrørende udstedelse af laissez-passer ikke kan påklages, jf. udlæn-
dingelovens § 46 a, stk. 2.
2.2.8.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations afgørelser vedrørende udstedelse af laissez-passer skal kunne
påklages til Udlændingenævnet.
Side
22/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Forslaget indebærer, at kompetencen til at behandle klager over Udlændingesty-
relsens afgørelser om laissez-passer overføres fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet til Udlændingenævnet.
Forslaget indebærer endvidere, at der bliver etableret klageadgang for Styrelsen
for International Rekruttering og Integrations afgørelser om laissez-passer og
hermed sikres det, at både Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations afgørelser om udstedelse af laissez-passer kan påkla-
ges.
Det foreslås dog, at Udlændingenævnet ikke kan behandle Udlændingestyrelsens
og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om laissez-
passer, hvis udlændingen tidligere har været asylansøger, har en verserende asyl-
ansøgning under behandling eller ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet
træffer afgørelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.
2.2.9. Afgørelser om motivationsfremmende foranstaltninger vedrørende økono-
miske ydelser
2.2.9.1. Beskrivelse af sager om motivationsfremmende foranstaltninger vedrø-
rende økonomiske ydelser
Udlændingelovens § 42 a indeholder bl.a. regler om Udlændingestyrelsens forsør-
gelsespligt over for udlændinge, der opholder sig her i landet som asylansøgere,
og over for udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet.
Det følger af § 42 a, stk. 10, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlæn-
ding ikke får udbetalt kontante ydelser, når den pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er vederlagsfri bespisningsordning, eller at
udlændingen alene får udbetalt grundydelse, forsørgertillæg og nedsat forsørger-
tillæg, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted uden en ve-
derlagsfri bespisningsordning, hvis udlændingen ikke overholder en række nær-
mere angivne forpligtelser eller har en voldelig eller truende adfærd mv.
Efter bestemmelsen i § 42 a, stk. 10, kan det således have økonomiske konsekven-
ser, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring med Udlæn-
dingestyrelsen eller politiet, hvis udlændingen har udvist voldelig eller truende
adfærd over for personale og beboere på indkvarteringsstedet, eller hvis udlæn-
dingen ikke efterkommer pålæg om opholdspligt. Det kan endvidere have økono-
miske konsekvenser, hvis udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse
om en i § 34 nævnt foranstaltning, hvis udlændingen tilsidesætter et pålæg om at
udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, eller
hvis udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekon-
trol eller udsendelse.
Side
23/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at disse for-
hold skal have konsekvenser for udbetaling af økonomiske ydelser.
Det følger endvidere af § 42 a, stk. 11, at Udlændingestyrelsen medmindre særlige
grunde taler derimod skal bestemme, at en udlænding ikke får udbetalt kontante
ydelser eller alene får udbetalt ydelser til dækning af kost, hvis udlændingen ind-
giver opholdstilladelse efter § 7 (asyl) og ikke medvirker til sagens oplysning, jf.
§ 40, stk. 1, 1. og 2. pkt. eller politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og
udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 5, 1. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen skal bestemme, at manglende
medvirken skal have konsekvenser for udbetaling af økonomiske ydelser, med-
mindre særlige grunde taler derimod.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om ophør eller nedsættelse af økonomi-
ske ydelser efter stk. 10 eller 11, indebærer dette, at en udlænding, der er ind-
kvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er vederlagsfri bespisningsordning,
ikke får udbetalt kontante ydelser. Er udlændingen indkvarteret på et indkvarte-
ringssted uden en sådan bespisningsordning, vil udlændingen alene få udbetalt
ydelser til dækning af kost (dvs. grundydelse samt – hvis udlændingen har børn –
den del af forsørgertillægget, der angår dækning af udgifter til kost og eventuelt
nedsat forsørgertillæg).
Udlændingestyrelsens afgørelser om motivationsfremmende foranstaltninger
vedrørende økonomiske ydelser kan i dag påklages til Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet.
2.2.9.2. Den foreslåede ordning
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt, at kla-
gesagerne om motivationsfremmende foranstaltninger vedrørende økonomiske
ydelser overføres fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Udlændin-
genævnet. Formålet er i videst muligt omfang at friholde Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligministeriet fra at behandle konkrete sager. Med overførslen af klage-
sagerne til Udlændingenævnet vil der samtidig sikres den enkelte klager en sag-
kyndig og uafhængig behandling af den konkrete klage.
Det foreslås således, at Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende motivations-
fremmende foranstaltninger vedrørende økonomiske ydelser skal kunne påklages
til Udlændingenævnet.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.
Side
24/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
3. Udvidelse af Flygtningenævnets kompetence
3.1. Flygtningenævnets kompetence i dag
Flygtningenævnet blev oprettet ved lov nr. 226 af 8. juni 1983.
Efter udlændingelovens § 53, stk. 1, består Flygtningenævnet af en formand og
næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. Flygtningenævnets med-
lemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskik-
kende eller indstillende myndighed eller organisation.
Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og
næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advoka-
ter, indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre tjeneste i Udenrigsministeriets de-
partement eller gøre tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets
departement, jf. udlændingelovens § 53, stk. 2.
Det bemærkes, at regeringen med lovforslag nr. L 11 af 5. oktober 2016, der blev
førstebehandlet den 11. oktober 2016, har foreslået sammensætningen af Flygt-
ningenævnet ændret, således at Flygtningenævnets medlemmer skal være advo-
kater eller gøre tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets depar-
tement, dog ikke Flygtningenævnets sekretariat.
Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet
af Udlændingestyrelsen i første instans, jf. udlændingelovens § 53 a.
Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelovens § 56, stk. 8.
Det følger af udlændingelovens § 53 a, stk. 1, at for Flygtningenævnet kan ind-
bringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om følgende
spørgsmål, jf. dog udlændingelovens § 53 b, stk. 1:
1) afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b,
2) nægtelse af opholdstilladelse til en udlænding, der påberåber sig at være om-
fattet af § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse udsendelse efter § 32 a,
3) bortfald efter §§ 17, 17 a og 21 b og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en op-
holdstilladelse, der er givet efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse
udsendelse efter § 32 a,
4) nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse
af et sådant rejsedokument,
5) udsendelse efter § 32 b og § 49 a, og
6) afgørelser om varigheden af en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter
§ 7, stk. 1 og 2, og § 8.
Efter udlændingelovens § 53, stk. 6, medvirker ved Flygtningenævnets behandling
af en sag formanden eller en næstformand, en advokat, et medlem, der indstilles
af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets de-
partement, og et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
Side
25/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
ministeriets departement, jf. dog stk. 8-12, der angiver visse sagstyper, som be-
handles af formanden eller en næstformand alene.
Sager, hvor betingelserne for at opnå asyl åbenbart må anses for opfyldt, kan be-
handles af formanden eller en næstformand alene, jf. udlændingelovens § 53, stk.
10.
Endvidere kan sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet
af Flygtningenævnet, efter udlændingelovens § 53, stk. 12, behandles af forman-
den eller en næstformand alene, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil
ændre sin afgørelse.
Efter udlændingelovens § 56, stk. 1, henviser Flygtningenævnets formand eller
den, formanden bemyndiger dertil, en sag til behandling efter § 53, stk. 6 eller 8-
12.
Sager, der behandles efter udlændingelovens § 53, stk. 8-12, behandles på skrift-
ligt grundlag, jf. udlændingelovens § 56, stk. 3.
3.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder den overordnede kompe-
tencefordeling på asylområdet, hvorefter Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet ikke som udgangspunkt træffer afgørelser i konkrete asylsager, hen-
sigtsmæssig.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet behandler i dag en række klagesa-
ger, der knytter sig til eller har lighed med de klagesager, som Flygtningenævnet
behandler.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt at over-
føre disse klagesager fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Flygt-
ningenævnet, der i dag behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser
truffet af Udlændingestyrelsen i første instans.
3.2.1. Opholdstilladelse til uledsagede udlændinge under 18 år
3.2.1.1. Beskrivelse af sager om opholdstilladelse til uledsagede udlændinge under
18 år
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan der gives opholdstilladelse til en
uledsaget udlænding under 18 år, der har indgivet ansøgning efter § 7 (asyl), hvis
der efter det, som er oplyst om udlændingens personlige forhold, er særlige grun-
de til at antage, at udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling, og
hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller
uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive
Side
26/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
stillet i en reel nødsituation. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over ud-
lændingens fyldte 18. år.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, kan der gives opholdstilladelse til en
uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt afslag på en ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7 (asyl), hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved
en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden fami-
liemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgs-
center og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation. Opholdstilladelsen kan
ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år.
I de tilfælde, hvor den uledsagede mindreårige har fået afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, og hvor Udlændingestyrelsen skal vurdere, om den
uledsagede mindreårige kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 3, nr. 2, beskikker Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 56 a,
stk. 8, en advokat for den uledsagede mindreårige – ofte den samme advokat,
som den uledsagede mindreårige var repræsenteret af under asylsagens behand-
ling i Flygtningenævnet. Beskikkelsen gælder også for en eventuel klagesag.
I vurderingen af, om udlændingen kan gives opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3,
som uledsaget mindreårig, indgår en vurdering af, om udlændingen anses for at
være uledsaget i de tilfælde hvor udlændingen indrejser sammen med andre. Hvis
en mindreårig udlænding indrejser sammen med andre voksne end forældremyn-
dighedsindehaveren, beror det på en konkret vurdering, om barnet skal betragtes
som ledsaget.
Det er Udlændingestyrelsen, der i første instans beslutter, om en mindreårig asyl-
ansøger skal anses for uledsaget og således er omfattet af § 9 c, stk. 3. Denne
beslutning træffes på grundlag af en konkret vurdering af den pågældendes per-
sonlige forhold, herunder navnlig tilknytningen til den eventuelle ledsager.
En vurdering af, om der kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 3, bliver først relevant, når der er truffet afgørelse om, at den uledsagede
mindreårige ikke er moden nok til at gennemgå en asylsagsbehandling, eller når
en uledsaget mindreårig, der er moden nok til at gennemgå en asylsagsbehand-
ling, er blevet meddelt endeligt afslag på asyl.
Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 9 c, stk. 3, herunder afgørelser om hvor-
vidt en mindreårig udlænding er uledsaget, kan efter udlændingelovens § 46 a,
stk. 1, påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 3, kan Udlændingestyrelsens beslutning om, at
der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget udlænding, der inden det
fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, ikke bør
gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, dog ikke påklages.
Side
27/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter,
at afslaget er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i lan-
det, indtil klagen er afgjort, jf. udlændingelovens § 33, stk. 13.
3.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 3, ikke fremover skal kunne påklages til Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriet, men skal påklages til Flygtningenævnet.
Det indebærer således også, at Udlændingestyrelsens afgørelser om, hvorvidt en
udlænding kan anses for uledsaget, fremover skal kunne påklages til Flygtninge-
nævnet.
Med lovforslaget foreslås ingen ændring af praksis for beskikkelse af advokat i de
tilfælde hvor den uledsagede mindreårige har fået afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, og hvor Udlændingestyrelsen skal vurdere, om den
uledsagede mindreårige kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 3, nr. 2. Udlændingestyrelsen beskikker derfor fortsat en advokat i medfør af
udlændingelovens § 56 a, stk. 8, for den uledsagede mindreårige i forbindelse
med en klagesag.
Det foreslås, at sager efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, som altovervejende
hovedregel behandles af formanden eller en næstformand alene og på skriftligt
grundlag, men at sagerne i helt særlige tilfælde kan henvises til behandling i Flygt-
ningenævnet, jf. udlændingelovens § 53, stk. 6.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i den forbindelse lagt vægt på,
at en række andre asylrelaterede afgørelse allerede i dag træffes af formanden
eller næstformanden alene.
Henvises sagen af Flygtningenævnets formand eller næstformand til behandling i
nævnet, finder de almindelige regler om advokatbeskikkelse anvendelse.
Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter,
at afslaget er meddelt den pågældende, har udlændingen fortsat ret til at blive
her i landet, indtil klagen er afgjort, jf. udlændingelovens § 33, stk. 13.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14-18.
3.2.2. Identitetsfastlæggelse for så vidt angår asylansøgere
3.2.2.1. Beskrivelse af sager om identitetsfastlæggelse for så vidt angår asylansø-
gere
Efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1, 1. pkt., registrerer politiet en udlænding,
der ansøger om opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), med navn, fødselsdata og
Side
28/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
nationalitet på baggrund af oplysninger fra udlændingen eller data, der fremgår af
dokumenter vedrørende den pågældende udlænding. Der foretages ikke på dette
helt indledende stadium i asylsagsbehandlingen egentlige afhøringer eller under-
søgelser med henblik på at verificere asylansøgerens oplysninger om identitet.
Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding, der påberå-
ber sig at være omfattet af § 7 (asyl), kan opholde sig her i landet under asylsa-
gens behandling, registrerer Udlændingestyrelsen udlændingen som asylansøger,
jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 48 e, stk. 3, foretager Udlændingestyrelsen til brug for
sin afgørelse efter § 48 e, stk. 2, en undersøgelse med henblik på at fastlægge
udlændingens identitet, nationalitet og rejserute samt indhente andre nødvendi-
ge oplysninger.
Udlændingestyrelsen afholder i forbindelse med fastlæggelsen af bl.a. identiteten
en samtale med asylansøgeren og iværksætter nødvendige personundersøgelser
med udlændingens samtykke, herunder aldersundersøgelse, sprogtest eller dna-
test, hvis det skønnes nødvendigt. Endvidere foretager Udlændingestyrelsen
partshøring over resultaterne af undersøgelserne, inden styrelsen træffer afgørel-
se om ændring af alder, nationalitet mv.
En udlænding skal efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., meddele de oplys-
ninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne
lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller
arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal således også meddele de oplysnin-
ger, som er nødvendige i forbindelse med Udlændingestyrelsens afgørelse om
alder, nationalitet mv.
Efter udlændingelovens § 40 c, stk. 2, kan politiet og Udlændingestyrelsen kræve,
at en uledsaget udlænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en læ-
gelig undersøgelse med henblik på at fastslå udlændingens alder.
Efter udlændingelovens § 40 e foretager Udlændingestyrelsen, Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen i egne sagsbehand-
lingssystemer den endelige registrering af følgende oplysninger om udlændinge,
der ikke er omfattet af udlændingelovens § 1, og som meddeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller får udstedt registreringsbe-
vis eller opholdskort, jf. udlændingelovens § 6: 1) navn, 2) fødselsdato, 3) fødsels-
land, og 4) statsborgerskabsforhold.
Udlændingemyndighederne kan efter anmodning fra udlændingen selv, en anden
offentlig myndighed eller på eget initiativ træffe afgørelse om ændring af de regi-
strerede personoplysninger, der er registreret efter bestemmelsen, hvis det efter-
følgende viser sig, at oplysningerne ikke er korrekte, herunder hvis udlændingen
på et senere tidspunkt fremlægger oplysninger fra udlandet, der dokumenterer,
at udlændingen har et andet navn eller fødselsdato mv. end det, der er registreret
Side
29/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
om den pågældende. . Dette omfatter både tilfælde, hvor udlændingen efterføl-
gende kan dokumentere, at pågældende hedder noget helt andet end det, som de
danske myndigheder har registreret, og tilfælde hvor udlændingen efterfølgende
kan dokumentere, at pågældendes navn staves anderledes end det, som de dan-
ske myndigheder har registreret.
Udlændingestyrelsens afgørelser om identitetsfastlæggelse kan påklages til Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
3.2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser om identitetsfastlæggelse vedrø-
rende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller som er meddelt
opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, ikke fremover skal kunne
påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, men skal påklages til
Flygtningenævnet.
Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsens afgørelser om identitetsfastlæg-
gelse vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller som
er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, som altoverve-
jende hovedregel træffes af formanden eller en næstformand alene og på skrift-
ligt grundlag, men at sagerne i helt særlige tilfælde kan henvises til behandling i
Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53, stk. 6.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i den forbindelse lagt vægt på,
at en række andre asylrelaterede afgørelse allerede i dag træffes af formanden
eller næstformanden alene.
Henvises en sag af Flygtningenævnets formand eller næstformand til behandling i
nævnet, finder de almindelige regler om advokatbeskikkelse anvendelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14-18.
3.2.3. Tilbagerejsetilladelser
3.2.3.1. Beskrivelse af sager om tilbagerejsetilladelser
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 (udlændingebe-
kendtgørelsens) § 20, stk. 10, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration kan meddele tilbagerejsetilladelse til en udlæn-
ding, der lovligt opholder sig i Danmark.
En tredjelandsstatsborger, der ikke har et gyldigt opholdskort eller visum, har brug
for en tilbagerejsetilladelse, hvis udlændingen – efter udrejse af Danmark – øn-
sker at rejse tilbage til Danmark.
Side
30/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
En udlænding med et gyldigt opholdskort, der ønsker at rejse ud af Danmark, og
som efterfølgende ønsker at rejse tilbage til Danmark, skal ikke have en tilbagerej-
setilladelse. Opholdskortet skal dog fortsat være gyldigt ved tilbagerejsen.
Tilbagerejsetilladelsen gives for en periode minimum svarende til den konkrete
rejse, dog aldrig med længere gyldighed end 90 dage.
En udlænding skal normalt have tilbagerejsetilladelsen, inden udlændingen rejser
ud af Danmark. Udlændingen kan få en tilbagerejsetilladelse ved at henvende sig
personligt hos Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og
Integration eller hos politiet eller ved at sende en henvendelse pr. brev, fax eller
e-mail.
I dag kan Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende udstedelse af tilbagerejse-
tilladelser påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. udlæn-
dingelovens § 46 a, stk. 1, mens Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
grations afgørelser vedrørende udstedelse af tilbagerejsetilladelser ikke kan på-
klages, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2.
3.2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations afgørelser vedrørende udstedelse af tilbagerejsetilladelser til ud-
lændinge der har påberåbt sig at være omfattet af eller som er meddelt opholds-
tilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, ikke fremover skal kunne påklages til
Udlændinge-, Integration og Boligministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsens afgørelser om tilbagerejsetilla-
delser vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller som
er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, som altoverve-
jende hovedregel træffes af formanden eller en næstformand alene og på skrift-
ligt grundlag, men at sagerne i helt særlige tilfælde kan henvises til behandling i
Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53, stk. 6.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i den forbindelse lagt vægt på,
at en række andre asylrelaterede afgørelse allerede i dag træffes af formanden
eller næstformanden alene.
Henvises en sagen af Flygtningenævnets formand eller næstformand til behand-
ling i nævnet, finder de almindelige regler om advokatbeskikkelse anvendelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14-18.
Side
31/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
3.2.4. Laissez-passer
3.2.4.1. Beskrivelse af sager om laissez-passer
Laissez-passer er midlertidig rejselegitimation, som kan udstedes til udlændinge,
som har opholdstilladelse i Danmark, og som ønsker at rejse ud af landet i en kort
periode, men som ikke har nogen form for rejselegitimation. Laissez-passer ud-
stedes bl.a. tillige med henblik på indrejse i Danmark, f.eks. til brug for den første
indrejse for familiesammenførte til herboende flygtninge.
En ansøgning om laissez-passer skal indgives personligt.
Udstedelse af laissez-passer forudsætter normalt, at den pågældende har op-
holdstilladelse i Danmark, men under nogle helt særlige omstændigheder kan det
være tilstrækkeligt at udlændingen har processuelt ophold i Danmark, f.eks. hvis
udlændingen har lovligt ophold i forbindelse med, at en ansøgning om forlængel-
se af en opholdstilladelse er under behandling.
I dag kan Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende udstedelse af laissez-
passer påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. udlændinge-
lovens § 46 a, stk. 1, mens Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser vedrørende udstedelse af laissez-passer ikke kan påklages, jf. udlæn-
dingelovens § 46 a, stk. 2.
3.2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations afgørelser vedrørende udstedelse af laissez-passer til udlændinge
der har påberåbt sig at være omfattet af eller som er meddelt opholdstilladelse
efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, ikke fremover skal kunne påklages til Udlæn-
dinge-, Integration og Boligministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsens afgørelser om laissez-passer ved-
rørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller som er med-
delt opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, som altovervejende ho-
vedregel træffes af formanden eller en næstformand alene og på skriftligt grund-
lag, men at sagerne i helt særlige tilfælde kan henvises til behandling i Flygtninge-
nævnet, jf. udlændingelovens § 53, stk. 6.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i den forbindelse lagt vægt på,
at en række andre asylrelaterede afgørelse allerede i dag træffes af formanden
eller næstformanden alene.
Henvises en sagen af Flygtningenævnets formand eller næstformand til behand-
ling i nævnet, finder de almindelige regler om advokatbeskikkelse anvendelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14-18.
Side
32/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
4. Udvidelse af kategorien af visumsager, der aktivt skal påklages til Udlændin-
gestyrelsen
4.1. Gældende ret
Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet indebærer, at en række fælles euro-
pæiske regler på visumområdet finder anvendelse i Danmark. Disse regler fast-
lægger de overordnede rammer for dansk visumpraksis.
Spørgsmålet om, hvem der skal have visum for at indrejse i Danmark, reguleres af
Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (visumforordningen) med senere ændringer
om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besid-
delse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis
statsborgere er fritaget for dette krav.
De overordnede betingelser og procedurer for behandlingen af ansøgninger om
visum er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009
om en fællesskabskodeks for visum (visumkodeksen), som trådte i kraft den 5.
april 2010. Visumkodeksen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1511 af 27. de-
cember 2009 om ændring af udlændingeloven (gennemførelse af forordning om
en fællesskabskodeks for visum (visumkodeks) m.v.).
Visumkodeksen indeholder bl.a. regler om indgivelse af ansøgninger, om sagsbe-
handlingstid og om afgørelsen af visumsager, herunder ved fastlæggelse af de
overordnede rammer for, hvornår der skal meddeles afslag på en ansøgning om
visum.
4.1.1. Kompetencedeling på visumområdet
De gældende regler om kompetencedelingen på visumområdet blev indsat ved
lov nr. 1616 af 26. december 2013 om ændring af udlændingeloven (Revision af
visumregler, akkrediteringsordning for udenlandske virksomheder, justering af
karensregler, afslagskompetence til danske repræsentationer, beregning af kort-
varige ophold m.v.) på baggrund af anbefalinger fra en tværministeriel arbejds-
gruppe med deltagelse af repræsentanter fra erhvervslivet.
Det fremgår af pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 6 af 2.
oktober 2013 om ændring af udlændingeloven (Revision af visumregler, akkredi-
teringsordning for udenlandske virksomheder, justering af karensregler, afslags-
kompetence til danske repræsentationer, beregning af kortvarige ophold m.v.)
bl.a., at arbejdsgruppen anbefalede, at repræsentationerne får mulighed for at
meddele afslag på visum alene ved brug af den standardformular med et afkryds-
ningsskema, som fremgår af visumkodeksens bilag VI, og som skal anvendes ved
alle negative afgørelser. Repræsentationerne vil i så fald ikke skulle skrive en
egentlig afgørelse, men blot udfylde afkrydsningsskemaet og sende sagen til Ud-
lændingestyrelsen.
Side
33/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Arbejdsgruppen anbefalede i den forbindelse, at der af hensyn til ansøgernes
retssikkerhed blev indført en ordning, hvorefter repræsentationernes afgørelser
om afslag meddelt ved brug af standardformularen med et afkrydsningsskema bør
anses for påklaget ex officio, idet ansøgerne i så fald fra Udlændingestyrelsen vil
modtage en afgørelse, der opfylder de sædvanlige begrundelseskrav efter forvalt-
ningsloven, hvis afgørelsen bliver stadfæstet.
Det fremgår af pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 6 af 2.
oktober 2013, at Justitsministeriet i det hele kunne tilslutte sig arbejdsgruppens
anbefalinger om ændring af kompetencefordelingen på visumområdet.
Justitsministeriet foreslog på den baggrund, at justitsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde repræsentationerne kan meddele
afslag mv. alene ved brug af en standardformular. Det fremgår i den forbindelse af
lovforslaget, at det forudsættes, at der alene benyttes en standardformular,
medmindre justitsministeren har bestemt, at repræsentationerne kan træffe af-
gørelser af den pågældende type ved udfærdigelse af en konkret afgørelse med
en fuldstændig begrundelse i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven.
Dette kan ifølge lovforslaget være relevant i visse mindre komplicerede sager,
hvor afgørelsen er begrundet i objektivt konstaterbare forhold, og hvor repræsen-
tationerne derfor har mulighed for at give en fuldstændig begrundelse. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren har fremlagt falske dokumenter eller har
undladt efter anmodning at indlevere nødvendig dokumentation.
Det følger således af udlændingelovens § 46 a, stk. 7, 1. pkt., at en dansk diploma-
tisk eller konsulær repræsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om vi-
sum eller om annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum, jf. ud-
lændingelovens § 47, stk. 2, kan påklages til Udlændingestyrelsen.
Uanset udlændingelovens § 46 a, stk. 7, 1. pkt., anses en afgørelse, der er udfær-
diget i overensstemmelse med reglerne i udlændingelovens § 4 e, stk. 1, for på-
klaget til Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 7, 2. pkt. Disse
afgørelser skal således ikke aktivt af udlændingen selv eller dennes repræsentant
påklages til Udlændingestyrelsen, men påklages ex officio.
Efter udlændingelovens § 4 e, stk. 1, kan en dansk diplomatisk eller konsulær re-
præsentations afgørelse efter udlændingelovens § 47, stk. 2, om at meddele af-
slag på en ansøgning om visum eller om at annullere eller inddrage et allerede
meddelt visum meddeles ansøgeren alene ved brug af en standardformular til
underretning om og begrundelse for afslag på eller annullering eller inddragelse af
visum. Afgørelsen udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i visumkodeksen.
Efter udlændingelovens § 4 e, stk. 3, kan udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser der er omfattet af
§ 4 e, stk. 1.
Side
34/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har i visumbekendtgørelsen fastsat
nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser der er omfattet af udlændingelo-
vens § 4 e, stk. 1.
Det følger således af visumbekendtgørelsens § 29, stk. 1, at en dansk diplomatisk
eller konsulær repræsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om visum
eller om annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum meddeles ud-
lændingen alene ved brug af den standardformular til underretning om og be-
grundelse for afgørelser, som er optrykt som bilag til visumkodeksen, jf. dog vi-
sumbekendtgørelsens § 29, stk. 2. Det samme gælder for en repræsentations
afgørelse om ophævelse af et visum efter visumbekendtgørelsens § 23, stk. 2.
Afgørelser efter visumbekendtgørelsens § 29, stk. 1, vil ikke omfatte en sagsfrem-
stilling eller en konkret begrundelse med angivelse af de retsregler og hovedhen-
syn, der danner grundlaget for afgørelsen. Negative afgørelser efter visumbe-
kendtgørelsens § 29, stk. 1, anses i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 7, 2.
pkt., som anført ovenfor for automatisk påklaget til Udlændingestyrelsen.
Efter visumbekendtgørelsens § 29, stk. 2, udfærdiges en afgørelse efter visumbe-
kendtgørelsens § 29, stk. 1, som er begrundet i objektivt konstaterbare forhold,
efter de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelse for afgørelser, hvis
1) udlændingen har fremlagt et falsk eller forfalsket rejsedokument, 2) udlændin-
gen har fremlagt andre falske eller forfalskede dokumenter til støtte for ansøgnin-
gen, 3) udlændingen ikke har bevist, at vedkommende har tilstrækkelige subsi-
stensmidler i hele den forventede opholdsperiode og til rejsen tilbage til hjemlan-
det eller bopælslandet eller til gennemrejse til et tredjeland, hvor den pågælden-
de er sikret indrejse, eller at den pågældende er i stand til at skaffe sig disse mid-
ler på lovlig vis, og det er åbenlyst, at der ikke er grundlag for at fravige betingel-
serne efter § 20, stk. 1, eller 4) udlændingen ikke har fremlagt bevis for passende
og gyldig rejsesygeforsikring, og det er åbenlyst, at udlændingen ikke er fritaget
for dette krav i medfør af visumbekendtgørelsens § 8, stk. 3 eller 4, eller visumbe-
kendtgørelsens § 15, stk. 2.
Negative afgørelser efter visumbekendtgørelsens § 29, stk. 2, skal således aktivt af
udlændingen selv eller dennes repræsentant påklages til Udlændingestyrelsen.
4.1.2. Sagsbehandling af visumansøgninger
Det fremgår af visumkodeksens artikel 21 bl.a., at myndighederne skal kontrolle-
re, om ansøgeren opfylder de grundlæggende indrejsebetingelser, der følger af
Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, litra a, c, d og e, dvs., ansøgeren skal
have et gyldigt rejsedokument (litra a), ansøgeren skal redegøre for formålet med
opholdet og dokumentere at være i besiddelse af nødvendige midler til underhold
og hjemrejse (litra c), ansøgeren må ikke være indberettet til Schengeninformati-
onssystemet (SIS II) som uønsket (litra d), og ansøgeren må ikke udgøre en trussel
for Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller natio-
nale sikkerhed eller sundhed (litra e).
Side
35/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Herudover skal myndighederne kontrollere, at ansøgerens rejsedokument er æg-
te, at ansøgeren har en passende og gyldig rejsesygeforsikring, og at ansøgerens
eventuelle ophold i Schengenområdet ikke vil komme til at overstige de maksima-
le 90 dage pr. 180 dage, som et visum kan meddeles for.
Undersøgelserne efter visumkodeksens artikel 21 har til formål at fastslå, om der
kan meddeles visum, eller om der foreligger en grund til at meddele afslag. På den
baggrund bør sagsbehandlingen i en visumsag omfatte undersøgelse af rejsedo-
kumentets ægthed, vurdering af ansøgerens redegørelse for formålet med og
vilkårene for opholdet, kontrol af tilstrækkelige subsistensmidler, kontrol af op-
holdets varighed, opslag i Schengeninformationssystemet (SIS II), undersøgelse af,
om ansøgeren udgør en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre
sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbindelser, navnlig når den pågæl-
dende på dette grundlag er indberettet som uønsket i Schengenlandenes nationa-
le databaser, kontrol af rejsesygeforsikring, vurdering af pålideligheden af de fore-
lagte oplysninger og vurdering af, om ansøgeren har til hensigt at forlade Schen-
genområdet inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Det følger af bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang til
Danmark på grundlag af visum (visumbekendtgørelsens) § 16, stk. 2, at en ansøger
kan meddeles visum, hvis myndighederne efter en samlet vurdering af alle de
relevante omstændigheder vurderer, at ansøgeren utvivlsomt har til hensigt at
forlade Schengenlandene inden visummets udløb (et såkaldt bona fide-visum).
I alle sager, hvor afgørelsen beror på en vurdering af, om ansøgeren har til hensigt
at udrejse inden visummets udløb, har myndighederne således mulighed for at
meddele visum, hvis det efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt.
Ved vurderingen af en visumsag skal myndighederne bl.a. lægge vægt på oplys-
ninger om ansøgerens situation i hjemlandet, formålet med opholdet, omstæn-
dighederne omkring eventuelle tidligere ophold, eventuel tilknytning til herboen-
de personer, de generelle forhold i ansøgerens hjemland samt kendte immigrati-
onsmønstre, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 1.
Hvis gennemgangen af oplysningerne viser, at udlændingen utvivlsomt har til hen-
sigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb, bør der som anført i
udgangspunktet meddeles visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 2.
Hvis gennemgangen ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at
udrejse inden visummets udløb, bør sagen overvejes nærmere, bl.a. i lyset af de
generelle forhold i ansøgerens hjemland og kendte immigrationsmønstre. Myn-
dighederne skal i den forbindelse lægge vægt på, hvilken hovedgruppe af visum-
pligtige lande ansøgeren tilhører, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4.
Visumbekendtgørelsens bilag 2 indeholder en oversigt over de visumpligtige lan-
de, hvori disse er oplistet i 5 hovedgrupper, der er fastlagt på baggrund af en ge-
Side
36/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
nerel vurdering af risikoen for, at ansøgere fra de oplistede lande eller regioner vil
forblive i Schengenområdet efter udløbet af et meddelt visum. Visumpraksis er
lempeligst i hovedgruppe 1 og strengest i hovedgruppe 5.
4.1.2.1. Sagsbehandling på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer
Indgives der en ansøgning om visum til en dansk diplomatisk eller konsulær re-
præsentation, foretager denne en indledende behandling af ansøgningen, idet
ansøgningen skal opfylde visse formelle krav, før den kan tages under behandling
(antages), jf. visumkodeksens artikel 19 og visumbekendtgørelsens § 7.
Såfremt ansøgningen kan antages, foretager repræsentationen i overensstemmel-
se med ovenfor beskrevne regler under pkt. 4.1.2 i alle sager en bona fide-
vurdering med undtagelse af de sager, hvor grundlæggende objektive betingelser
for meddelelse af et Schengenvisum ikke er opfyldt, og hvor repræsentationen
således kan afgøre sagen med henvisning hertil.
I forbindelse med gennemgangen af ansøgningen noterer repræsentationen de
væsentligste omstændigheder af betydning for vurderingen af sagen, og kan in-
terviewe ansøgeren med henblik på at understøtte vurderingen af ansøgningen.
Repræsentationen udarbejder i den forbindelse ligeledes et notat om de spørgs-
mål og svar, der blev givet i forbindelse med interviewet. Begge notater vedlæg-
ges sagen i det elektroniske visumsagsbehandlingssystem UM-VIS.
På baggrund heraf kan repræsentationen meddele en ansøger visum, hvis repræ-
sentationen efter en samlet vurdering af alle relevante omstændigheder vurderer,
at ansøgeren utvivlsomt har til hensigt at forlade Schengenområdet inden visum-
mets udløb, og at det således vil være ubetænkeligt at imødekomme ansøgnin-
gen.
Finder repræsentationen ved gennemgangen af sagen og på baggrund af de op-
lysninger, som ansøgeren har indgivet, at der kan være tvivl om, hvorvidt ansøge-
ren har til hensigt at forlade Schengenområdet inden visummets udløb, overvejer
repræsentationen sagen nærmere, bl.a. i lyset af de generelle forhold i ansøge-
rens hjemland og kendte immigrationsmønstre. Repræsentationen lægger i den
forbindelse vægt på, hvilken hovedgruppe af visumpligtige lande ansøgeren tilhø-
rer.
Såfremt repræsentation herefter træffer en negativ afgørelse, meddeles afgørel-
sen på en standardformular til ansøgeren. De oplysninger og omstændigheder,
som repræsentationen har noteret om sagens faktiske forhold, og som fremgår af
sagen i det elektroniske visumsagsbehandlingssystem UM-VIS, meddeles ikke
ansøgeren i den forbindelse.
Side
37/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
4.2.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser og
lovforslagets indhold
I sager, hvor gennemgangen af sagens oplysninger ikke giver et klart svar på, om
ansøgeren har til hensigt at udrejse inden visummets udløb, og hvor de danske
diplomatiske og konsulære repræsentationer har overvejet spørgsmålet nærmere
på baggrund af, hvilken hovedgruppe af visumpligtige lande ansøgeren tilhører,
meddeler de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i dag afslag på
visumansøgningen ved brug af den standardformular, som er optrykt som bilag til
visumkodeksen, jf. visumbekendtgørelsens § 29, stk. 2.
Sådanne afslag omfatter i medfør af visumbekendtgørelsens § 29, stk. 1, ikke en
sagsfremstilling eller en konkret begrundelse med angivelse af de retsregler og
hovedhensyn, der danner grundlaget for afgørelsen, uanset at repræsentationer-
ne i forbindelse med sagsbehandlingen på sagen noterer de oplysninger, der dan-
ner grundlag for afgørelsen. Endvidere anses sådanne afslag i medfør af udlæn-
dingelovens § 46 a, stk. 7, 2. pkt., for automatisk påklaget til Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen oplever ofte i forbindelse med klagesagsbehandlingen af
disse afslag, at visumansøgeren eller ansøgerens referenceperson (værten) her i
Danmark ikke er interesseret i at afvente udfaldet af klagesagsbehandlingen, her-
under afvente en afgørelse, der opfylder de sædvanlige begrundelseskrav efter
forvaltningsloven, hvis afgørelsen bliver stadfæstet.
Udlændingestyrelsen oplever således, at styrelsen under klagesagens behandling i
forbindelse med henvendelser til værten i Danmark bliver mødt med overraskelse
over, at klagesagen verserer. I nogle tilfælde oplyses herudover, at visumansøge-
ren efter afslaget fra repræsentationen ikke ønsker sagen klagebehandlet, eller at
ansøgeren – i stedet for at afvente klagesagens udfald – har indgivet en ny visum-
ansøgning ved en repræsentation i udlandet.
Endvidere oplyser en del visumansøgere i forbindelse med klagesagens behand-
ling til repræsentationen, at repræsentationen ikke behøver at fremsende Ud-
lændingestyrelsens afgørelse, når de bliver oplyst om, at denne foreligger. I andre
tilfælde har repræsentationerne svært ved at etablere kontakt til visumansøgeren
med henblik på at oplyse ansøgeren om, at klagesagsbehandlingen er afsluttet.
Det er således Udlændingestyrelsens opfattelse, at styrelsen i en del tilfælde be-
handler automatiske klager over afslag på visumansøgninger, som ansøgeren in-
gen reel interesse har i. Dette er særligt tilfældet for så vidt angår afslag på visum,
der i det væsentligste er baseret på, hvilken hovedgruppe af visumpligtige lande
ansøgeren tilhører.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder på denne baggrund, at der
er grundlag for at ændre reglerne om, hvilke visumafgørelser truffet af repræsen-
tationerne der aktivt af udlændingen selv eller dennes repræsentant skal påklages
til Udlændingestyrelsen, således at mindre komplicerede sager, hvor afgørelsen er
Side
38/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
begrundet i oplysninger om de generelle forhold i udlændingens hjemland samt
kendte immigrationsmønstre, og som i det væsentligste er begrundet med, hvil-
ken af de i bilag 2 til visumbekendtgørelsen anførte hovedgrupper udlændingen
tilhører, fremover aktivt af udlændingen selv eller dennes repræsentant skal på-
klages til Udlændingestyrelsen.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan i dag i medfør af udlændinge-
lovens § 4 e, stk. 3, fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser der er
omfattet af § 4 e, stk. 1, dvs. hvilke sager der aktivt af udlændingen selv eller den-
nes repræsentant skal påklages til Udlændingestyrelsen. Efter forarbejderne til § 4
e, stk. 3, drejer det sig om visse mindre komplicerede sager, hvor afgørelsen er
begrundet i objektivt konstaterbare forhold, og hvor repræsentationerne derfor
har mulighed for at give en fuldstændig begrundelse. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis ansøgeren har fremlagt falske dokumenter eller har undladt efter anmodning
at indlevere nødvendig dokumentation.
Afslag på visum i mindre komplicerede sager, hvor afgørelsen er begrundet i op-
lysninger om de generelle forhold i udlændingens hjemland samt kendte immigra-
tionsmønstre, og som i det væsentligste er begrundet med, hvilken af de i bilag 2
til visumbekendtgørelsen anførte hovedgrupper udlændingen tilhører, kan ikke
antages at opfylde kravet om ”objektivt konstaterbare forhold”, hvorfor der er
behov for at ændre udlændingelovens § 4 e, stk. 3.
Med lovforslaget præciseres det således i udlændingelovens § 4 e, stk. 3, at ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om, hvilke typer
af afgørelser der er omfattet af stk. 1. Det forudsættes i den forbindelse, at ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren udnytter bemyndigelsen til i visumbe-
kendtgørelsens § 29 at præcisere, at også mindre komplicerede afgørelser efter
bekendtgørelsens § 29, stk. 1, hvor afgørelsen er begrundet i oplysninger om de
generelle forhold i udlændingens hjemland samt kendte immigrationsmønstre, og
som i det væsentligste er begrundet med, hvilken af de i bilag 2 til visumbekendt-
gørelsen anførte hovedgrupper udlændingen tilhører, udfærdiges efter de almin-
delige forvaltningsretlige regler om begrundelse for afgørelser.
Det bemærkes, at repræsentationerne allerede i dag foretager en konkret bona
fide-vurdering i disse sager og i den forbindelse noterer de væsentligste omstæn-
digheder af betydning for vurderingen af sagen. Denne vurdering vil fremadrettet
– og uden et væsentligt forøget ressourceforbrug for repræsentationerne – kunne
anvendes som begrundelse i de omtalte mindre komplicerede sager.
Det bemærkes endvidere, at afgørelser i sager begrundet i oplysninger om de
generelle forhold i udlændingens hjemland samt kendte immigrationsmønstre, og
som i det væsentligste er begrundet med, hvilken af de i bilag 2 til visumbekendt-
gørelsen anførte hovedgrupper udlændingen tilhører, fortsat kan afgøres alene
ved brug af den standardformular til underretning om og begrundelse for afgørel-
ser, som er optrykt som bilag til visumkodeksen, jf. visumbekendtgørelsens § 29,
dog stk. 2, såfremt sagen ikke kan karakteriseres som mindre kompliceret. Dette
Side
39/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
vil eksempelvis være tilfældet, hvis også andre hensyn end, hvilken af de i bilag 2
til visumbekendtgørelsen anførte hovedgrupper udlændingen tilhører, indgår i
sagen.
Herudover foreslås det, at udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om klagefrist for de typer af afgørelser, som er omfattet af
udlændingelovens § 46 a, stk. 7, 1. pkt. (en dansk diplomatisk eller konsulær re-
præsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om annullering
eller inddragelse af et allerede meddelt visum, der aktivt skal påklages til Udlæn-
dingestyrelsen).
Det forudsættes i den forbindelse, at udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren fastsætter regler om indbringelse af afgørelser for Udlændingestyrelsen sva-
rende til de regler om klagefrist, der som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, om
udvidelse af Udlændingenævnets kompetence, fremover vil gælde for indbringel-
se af afgørelser om afslag på visum og afgørelser om annullering eller inddragelse
af et allerede meddelt visum efter udlændingelovens §§ 4-4 c for Udlændinge-
nævnet, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse som første instans.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 5.
5. Udvidelse af muligheden for genbeskikkelse af Udlændingenævnets formand
5.1. Gældende ret
Udlændingenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer,
jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 2, 1. pkt.
Efter udlændingelovens § 52 a, stk. 4, 1. pkt., beskikkes Udlændingenævnets med-
lemmer for en periode på 4 år. Genbeskikkelse af et medlem kan finde sted én
gang, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 4, 2. pkt.
Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere
er opfyldt, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 4, 3. pkt.
Udlændingenævnets medlemmer, herunder formanden, kan således sidde i næv-
net i højst 8 år, hvorefter hvervet som nævnsmedlem ophører.
De gældende regler om beskikkelsesperioden for Udlændingenævnets medlem-
mer blev indsat i udlændingeloven samtidigt med Udlændingenævnets oprettelse
ved lov nr. 571 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven (Oprettelse af
Udlændingenævnet samt valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg
m.v.).
Side
40/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
5.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
De gældende genbeskikkelsesregler indebærer, at et medlem af Udlændingenæv-
net, herunder formanden, kan være medlem af nævnet i højst 8 år. Hvis Udlæn-
dingenævnets formandskab blandt næstformændene vælger en formand med en
vis erfaring i nævnet, vil den periode, den pågældende kan sidde som formand,
kunne være relativt kort. Dette er særligt tilfældet, hvis den pågældende vælges
som formand i genbeskikkelsesperioden, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 4, 2.
pkt.
De gældende genbeskikkelsesregler, hvorefter formanden i lighed med de øvrige
medlemmer alene kan genbeskikkes for én periode på 4 år, tilgodeser ikke i til-
strækkeligt omfang de særlige krav, der stilles til varetagelsen af formandshver-
vet, herunder sikrer den fornødne kontinuitet i Udlændingenævnets opgavevare-
tagelse.
Det foreslås på den baggrund, at Udlændingenævnets formand udover retten til
genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år nævnt i § 52 a, stk. 4, 2. pkt., får
ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år. Det betyder, at Udlændin-
genævnets formand – som det eneste medlem af nævnet – fremadrettet vil have
ret til genbeskikkelse for to perioder af hver 4 år og således vil kunne være med-
lem af Udlændingenævnet i højst 12 år.
Hvis Udlændingenævnets formand inden udløbet af den anden genbeskikkelses-
periode ønsker at fratræde som formand, eller hvis betingelserne for formandens
beskikkelse ikke længere er opfyldt, vil formanden skulle udtræde af nævnet, når
vedkommende fratræder som formand, og vil således ikke kunne fortsætte som
næstformand. Udlændingenævnets formandskab vil i denne situation skulle vælge
en ny formand, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 5.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.
6. Gebyr for fratræk af beløb ved afvisning af ansøgning efter udlændingelo-
vens § 9 g, stk. 3.
6.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at der i en række situationer skal
betales gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse mv. Det gælder bl.a.
på familiesammenføringsområdet.
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 7, skal gebyret i
visse nærmere bestemte tilfælde tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
(2011-niveau), hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises af andre grunde
end manglende gebyrbetaling.
Side
41/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Reglen betyder bl.a., at et indbetalt gebyr for indgivelse af ansøgning om familie-
sammenføring skal tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr. (2011-niveau),
hvis ansøgningen afvises, fordi den ikke er vedlagt de nødvendige dokumenter.
6.2.
Den foreslåede ordning
Det fremgår af udlændingelovens § 9 g, stk. 3, at en ansøgning om opholdstilladel-
se efter § 9, stk. 1, nr. 1-3 (familiesammenføring), kan afvises, hvis ansøgningen
ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nød-
vendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
Udlændingelovens § 9 h, stk. 7, omfatter ikke disse tilfælde, hvor en ansøgning
afvises, fordi den ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysnin-
ger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
Dvs., at et indbetalt gebyr skal tilbagebetales uden at fratrække 750 kr. (2011-
niveau), hvis ansøgningen afvises, fordi den ikke er vedlagt de dokumenter eller
ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om op-
holdstilladelse kan meddeles, jf. § 9 g, stk. 3.
Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9 h, stk. 7, således at gebyret tilbage-
betales, men fratrukket et beløb på 750 kr. (2011-niveau), hvis ansøgningen afvi-
ses på grundlag af udlændingelovens § 9 g, stk. 3.
En tilsvarende regel gjaldt efter de tidligere regler om gebyr for at indgive ansøg-
ning om familiesammenføring, jf. bestemmelsen i § 9 h, stk. 4, som affattet ved
§ 1, nr. 1, i lov nr. 1604 af 22. december 2010, der blev ophævet ved lov nr. 418 af
12. maj 2012.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
7. Overførsel af sager fra Udlændingestyrelsen til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration
7.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning gives
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse til en udlænding, der ifølge Dan-
marks internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at arbejde her i landet.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i sager, hvor Danmark er forpligtet til at
meddele opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, og hvor opholdstilladel-
se ikke kan meddeles efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om op-
holdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a,
stk. 2. En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., med hen-
blik på beskæftigelse meddeles på de betingelser, som de internationale forplig-
telser tilsiger.
Side
42/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørel-
se i sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelo-
vens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt.
I tilfælde, hvor Danmark ifølge internationale forpligtelser ligeledes er forpligtet til
at meddele opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med op-
holdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1,
1. pkt., meddeles opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om gan-
ske særlige grunde. Det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. udlændingelovens § 46,
stk. 1.
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs-
eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning kan gives op-
holdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlæn-
ding med opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse, jf. herved udlændingelo-
vens § 9 a. Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træf-
fer afgørelse om opholdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.
7.2.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at sager vedrørende medfølgende familie til udlændinge med op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., med henblik på be-
skæftigelse overføres fra Udlændingestyrelsen til Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
fremadrettet vil få kompetencen til at behandle ansøgninger om opholdstilladelse
fra medfølgende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt.
Hermed vil behandlingen af sager om opholdstilladelse med henblik på beskæfti-
gelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., samt medfølgende familie til
udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 p, stk. 1, 1. pkt., blive samlet hos Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration. Det bemærkes, at Styrelsen
for International Rekruttering og Integration som nævnt allerede i dag behandler
ansøgninger om opholdstilladelse fra medfølgende familie til udlændinge med
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
[…]
Side
43/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
[…]
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil betyde, at visse ansøgninger samt klager vil skulle indgives til en
anden myndighed end i dag. Endvidere vil det betyde, at klager over visse typer af
afgørelser skal indgives inden en fastsat klagefrist. Desuden afskæres klageadgan-
gen for visse typer af afgørelser.
11. Miljøretlige konsekvenser
[…]
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder forslag om, at afgørelser om opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 c, stk. 1, på grundlag af Associeringsaftalen mellem Det Euro-
pæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet overføres fra Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligministeriet til Udlændingenævnet, jf. § 1, nr. 8.
Det foreslås endvidere, at kompetencen til at behandle klager over Udlændinge-
styrelsens afgørelser om ret til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1, på baggrund af EU-domstolens dom i Zambrano-sagen, ligeledes overføres fra
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Udlændingenævnet, jf.§ 1, nr. 8.
Det foreslås således, at behandlingen af klager over Udlændingestyrelsens afgø-
relser om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grundlag af
Associeringsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet og
på baggrund af EU-domstolens dom i Zambrano-sagen, flyttes fra Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet til Udlændingenævnet.
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., jf. stk. 1, nr. 2, at indgivelse af
en klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen på baggrund af en an-
søgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er betinget af
betaling af et gebyr på 750 kr. senest samtidig med indgivelsen af klagen, med-
mindre andet følger af EU-reglerne.
Endvidere følger det af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 3. pkt., jf. 2. pkt., jf. stk. 1,
nr. 2, at indgivelse af en ansøgning om genoptagelse af en klage over en afgørelse
truffet af Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er betinget af
betaling af et gebyr på 750 kr. senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om
genoptagelse, medmindre andet følger af EU-reglerne.
Indgivelse af en klage eller en ansøgning om genoptagelse af en klage over Ud-
lændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, til Udlændingenævnet, er således betinget af betaling af et gebyr på 750
kr., medmindre andet følger af EU-reglerne
Gebyrkravet fraviges således, hvis der efter EU-reglerne ikke kan kræves betaling
af et gebyr.
Side
44/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Visse grupper af tyrkiske statsborgere vil i medfør af associeringsaftalen mellem
EF og Tyrkiet af 12. september 1963 være undtaget fra kravet om gebyrbetaling.
Associeringsaftalen er senere suppleret med en tillægsprotokol (vedtaget i 1972)
samt Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som i 1980 blev vedtaget inden for
rammerne af denne aftale.
Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder standstill-klausuler, der inde-
bærer et forbud mod at vedtage nye begrænsninger inden for visse områder.
Det følger således af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, at de kontraherende
parter afholder sig fra indbyrdes at indføre nye restriktioner, der hindrer etable-
ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser.
Af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 følger det, at Fællesskabets medlemsstater og
Tyrkiet ikke må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang
til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte
landes områder har opnået opholds- og arbejdstilladelse i henhold til gældende
lovgivning.
Økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, der indgiver klage eller ansøgning om
genoptagelse af en klagesag vedrørende udlændingelovens § 9 c, stk. 1, må derfor
ikke opkræves gebyr. Det er i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1604 af 22.
december 2010 vurderet, at det vil være i strid med stand still-klausulerne i til-
lægsprotokollens artikel 41, stk. 1, og artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 at opkræve
gebyrbetaling for tyrkiske statsborgere, der indgiver ansøgning eller klage på er-
hvervsområdet, hvis gebyret er uforholdsmæssigt højere end det gebyr, som un-
der lignende omstændigheder kræves af EU-borgere. Da der i Danmark ikke op-
kræves gebyr for behandlingen af sager vedrørende EU-borgere, kan der ikke op-
kræves gebyr af økonomisk aktive tyrkiske statsborgere ved indgivelse af klage
eller ansøgning om genoptagelse af en klagesag efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1. Der henvises til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 66 af
17. november 2010 om bl.a. sagerne T. Sahin (dom af 17. september 2009, C-
242/06) og Kommissionen mod Nederlandene (dom af 29. april 2010, C-92/07).
Det er endvidere vurderingen, at udlændinge, der indgiver klage eller anmoder
om genoptagelse af en klagesag vedrørende afslag på familiesammenføring med
herboende tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive som arbejdstagere,
selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteydere, heller ikke kan opkræves gebyr.
Vurderingen af, om gebyrkravet skal fraviges på denne baggrund, vil være baseret
på de oplysninger, der fremgår af udlændingemyndighedernes registre, og de
oplysninger, der er afgivet i forbindelse med sagens behandling.
Kravet om betaling af gebyr ved indgivelse af en klage eller anmodning om genop-
tagelse af en klage, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., vil tillige skulle
fraviges i sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på bag-
grund af EU-domstolens dom i Zambrano-sagen, jf. afsnit 2.2.3.
Side
45/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1680281_0046.png
13. Hørte myndigheder m.v.
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ Negative konsekvenser/
Mindreudgifter
Merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
(hvis ja, angiv omfang)
[…]
[…]
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og
regioner
Administrative
[…]
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Økonomiske
[…]
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
[…]
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
[…]
[…]
[…]
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-
retten
[…]
Lovforslaget vil betyde, at visse an-
søgninger samt klager vil skulle indgi-
ves til en anden myndighed end i dag.
Endvidere vil det betyde, at klager
over visse typer af afgørelser skal
indgives inden en fastsat klagefrist.
Desuden afskæres klageadgangen for
visse typer af afgørelser.
[…]
Visse persongrupper vil som følge af EU-reglerne være undta-
get fra kravet om gebyrbetaling i forbindelse med sagsbehand-
ling i Udlændingenævnet. Der henvises til afsnit 12.
Ja
Nej
X
Overimplemen-
tering af EU-
retlige mini-
mumsforpligtel-
ser (sæt X)
Side
46/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 4 e, stk. 3, kan udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser der er omfattet af
§ 4 e, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 4 e, stk. 1, meddeles en dansk diplomatisk eller konsu-
lær repræsentations afgørelse efter udlændingelovens § 47, stk. 2, om at meddele
afslag på en ansøgning om visum eller om at annullere eller inddrage et allerede
meddelt visum kan, jf. stk. 3, ansøgeren alene ved brug af en standardformular til
underretning om og begrundelse for afslag på eller annullering eller inddragelse af
visum. Afgørelsen udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i visumkodeksen.
Efter forarbejderne til udlændingelovens § 4 e, stk. 3, er bemyndigelsen til at fast-
sætte nærmere regler afgrænset til visse mindre komplicerede sager, hvor afgø-
relsen er begrundet i objektivt konstaterbare forhold, og hvor repræsentationerne
derfor har mulighed for at give en fuldstændig begrundelse. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis ansøgeren har fremlagt falske dokumenter eller har undladt efter
anmodning at indlevere nødvendig dokumentation.
Udlændingestyrelsen oplever ofte i forbindelse med klagesagsbehandlingen i sa-
ger, der som følge af udlændingelovens § 46 a, stk. 7, 2. pkt., anses for automatisk
påklaget til Udlændingestyrelsen, at visumansøgeren eller ansøgerens reference-
person (værten) her i Danmark ikke er interesseret i at afvente udfaldet af klage-
sagsbehandlingen, herunder afvente en afgørelse, der opfylder de sædvanlige
begrundelseskrav efter forvaltningsloven, hvis afgørelsen bliver stadfæstet.
Udlændingestyrelsen oplever således, at styrelsen under klagesagens behandling i
forbindelse med henvendelser til værten i Danmark bliver mødt med overraskelse
over, at klagesagen verserer. I nogle tilfælde oplyses herudover, at visumansøge-
ren efter afslaget fra repræsentationen ikke ønsker sagen klagebehandlet, eller at
ansøgeren – i stedet for at afvente klagesagens udfald – har indgivet en ny visum-
ansøgning ved en repræsentation i udlandet.
Endvidere oplyser en del visumansøgere i forbindelse med klagesagens behand-
ling til repræsentationen, at repræsentationen ikke behøver at fremsende Ud-
lændingestyrelsens afgørelse, når de bliver oplyst om, at denne foreligger. I andre
tilfælde har repræsentationerne svært ved at etablere kontakt til visumansøgeren
med henblik på at oplyse ansøgeren om, at klagesagsbehandlingen er afsluttet.
Det er således Udlændingestyrelsens opfattelse, at styrelsen i en del tilfælde be-
handler automatiske klager over afslag på visumansøgninger, som ansøgeren in-
gen reel interesse har i. Dette er særligt tilfældet for så vidt angår afslag på visum,
Side
47/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
der i det væsentligste er baseret på, hvilken hovedgruppe af visumpligtige lande
ansøgeren tilhører.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder på denne baggrund, at der
er grundlag for at ændre reglerne om, hvilke visumafgørelser truffet af repræsen-
tationerne der aktivt af udlændingen selv eller dennes repræsentant skal påklages
til Udlændingestyrelsen, således at mindre komplicerede sager, hvor afgørelsen er
begrundet i oplysninger om de generelle forhold i udlændingens hjemland samt
kendte immigrationsmønstre, og som i det væsentligste er begrundet med, hvil-
ken af de i bilag 2 til visumbekendtgørelsen anførte hovedgrupper udlændingen
tilhører, fremover aktivt skal påklages til Udlændingestyrelsen.
Afslag på visum i mindre komplicerede sager, hvor afgørelsen er begrundet i op-
lysninger om de generelle forhold i udlændingens hjemland samt kendte immigra-
tionsmønstre, og som i det væsentligste er begrundet med, hvilken af de i bilag 2
til visumbekendtgørelsen anførte hovedgrupper udlændingen tilhører, kan ikke
antages at opfylde kravet om ”objektivt konstaterbare forhold”, hvorfor der er
behov for at ændre udlændingelovens § 4 e, stk. 3.
Med den foreslåede ændring af
§ 4 e, stk. 3,
præciseres det således, at udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om, hvilke typer af afgø-
relser der er omfattet af stk. 1. Det forudsættes i den forbindelse, at udlændinge-,
integrations- og boligministeren udnytter bemyndigelsen til i visumbekendtgørel-
sens § 29 at præcisere, at også mindre komplicerede afgørelser efter bekendtgø-
relsens § 29, stk. 1, hvor afgørelsen er begrundet i oplysninger om de generelle
forhold i udlændingens hjemland samt kendte immigrationsmønstre, og som i det
væsentligste er begrundet med, hvilken af de i bilag 2 til visumbekendtgørelsen
anførte hovedgrupper udlændingen tilhører, udfærdiges efter de almindelige for-
valtningsretlige regler om begrundelse for afgørelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Udlændingelovens § 9 h indeholder regler om gebyr for indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse på grundlag af bl.a. familiesammenføring.
Udlændingelovens § 9 h, stk. 7, regulerer tilbagebetaling af indbetalte gebyrer i
visse nærmere angivne tilfælde, hvor en ansøgning afvises på andet grundlag end
manglende gebyrbetaling.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 7, at et gebyr skal tilbage-
betales fratrukket et beløb på 750 kr. (2011-niveau), hvis en ansøgning, der er
omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9,
stk. 21, § 9 a, stk. 4-6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 8, § 9 g, stk. 4, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j,
stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11,
stk. 10, § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2.
Side
48/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det fremgår af udlændingelovens § 9 g, stk. 1, at udlændinge-, integrations- og
boligministeren bl.a. kan fastsætte regler om, at en ansøgning, der indgives til
Udlændingestyrelsen i henhold til udlændingeloven eller udlændingebekendtgø-
relsen skal indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema eller en digital ansøg-
ningsløsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening),
og regler om afvisning af ansøgninger, der ikke indgives på den angivne måde.
Sådanne regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 276 af 20. marts 2015 om obliga-
torisk brug af ansøgningsskemaer eller digital selvbetjening ved indgivelse af an-
søgning til Udlændingestyrelsen.
Reglerne indebærer bl.a., at et indbetalt gebyr for at indgive ansøgning om fami-
liesammenføring skal tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr. (2011-niveau),
hvis ansøgningen afvises, fordi den ikke er indgivet på det ansøgningsskema, som
Udlændingestyrelsen har anvist.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 g, stk. 3, at en ansøgning om opholdstilladel-
se efter § 9, stk. 1, nr. 1-3 (familiesammenføring), kan afvises, hvis ansøgningen
ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nød-
vendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
Med den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9 h, stk. 7,
hvorved § 9 g, stk.
3, foreslås indsat i § 9 h, stk. 7, skal et gebyr på tilsvarende måde tilbagebetales
fratrukket et beløb på 750 kr. (2011-niveau), hvis ansøgningen afvises på grundlag
af udlændingelovens § 9 g, stk. 3.
Det følger således af den foreslåede ændring, at et gebyr for at indgive ansøgning
om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 skal tilbagebetales fratruk-
ket et beløb på 750 kr. (2011-niveau), hvis ansøgningen afvises, fordi ansøgningen
ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nød-
vendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles, jf. udlændingelo-
vens § 9 g, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning gives
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse til en udlænding, der ifølge Dan-
marks internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at arbejde her i landet.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i sager, hvor Danmark er forpligtet til at
meddele opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, og hvor opholdstilladel-
se ikke kan meddeles efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om op-
holdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a,
stk. 2. En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., med hen-
blik på beskæftigelse meddeles på de betingelser, som de internationale forplig-
telser tilsiger.
Side
49/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørel-
se i sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelo-
vens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt. Styrelsens afgø-
relser kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2,
nr. 1.
I tilfælde, hvor Danmark ifølge internationale forpligtelser ligeledes er forpligtet til
at meddele opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med op-
holdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1,
1. pkt., meddeles opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om gan-
ske særlige grunde. Det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. udlændingelovens § 46,
stk. 1.
Forslaget til ændring af udlændingelovens
§ 9 m, stk. 1,
indebærer, at Styrelsen
for International Rekruttering og Integration vil få kompetencen til at behandle
ansøgninger om opholdstilladelse fra medfølgende familiemedlemmer til udlæn-
dinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelo-
vens § 9 p, stk. 1, 1. pkt. Hermed vil behandlingen af sager om opholdstilladelse
med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., samt
medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 p, stk. 1,
1. pkt., blive samlet hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig
med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser
efter EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse på grundlag af bl.a. familiesammenføring, beskæftigelse og
studieophold.
Afgørelse om, hvorvidt Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne
kan tilsige, at udlændingen ikke skal betale gebyr, træffes af Udlændingestyrelsen
i de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-3, 10, 11, 14 og
15, og af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i de tilfælde, der
er nævnt i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4- 9, 12 og 13.
Med forslaget om at indsætte en henvisning til § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13, i
udlændingelovens
§ 46, stk. 2,
præciseres det i hvilke tilfælde, at det er Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse efter udlæn-
dingelovens § 9 h, stk. 1.
Til nr. 5
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 7, 1. pkt., kan en dansk diplomatisk eller kon-
sulær repræsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om
Side
50/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum, jf. § 47, stk. 2, påklages
til Udlændingestyrelsen.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 7, 2. pkt., anses en afgørelse, der er udfærdi-
get i overensstemmelse med reglerne i § 4 e, stk. 1, uanset § 46 a, stk. 7, 1. pkt.,
for påklaget til Udlændingestyrelsen.
Der gælder i dag ingen klagefrist for de afgørelser, der er omfattet af udlændinge-
lovens § 46 a, stk. 7, 1. pkt., og som aktivt af udlændingen selv eller dennes re-
præsentant skal påklages til Udlændingestyrelsen.
Med den foreslåede
§ 46 a, stk. 8,
foreslås det, at udlændinge-, integrations- og
boligministeren kan fastsætte nærmere regler om klagefrist for de typer af afgø-
relser, der er omfattet af udlændingelovens § 46 a, stk. 7, 1. pkt.
Det forudsættes således i den forbindelse, at udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren fastsætter regler om indbringelse af afgørelser for Udlændingestyrel-
sen svarende til de regler om klagefrist, der som følge af lovforslagets § 1, nr. 11,
om udvidelse af Udlændingenævnets kompetence, fremover vil gælde for ind-
bringelse af afgørelser om afslag på visum og afgørelser om annullering eller ind-
dragelse af et allerede meddelt visum efter udlændingelovens §§ 4-4 c for Udlæn-
dingenævnet, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse som første instans.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter udlændingelovens § 52 a, stk. 4, 1. pkt., beskikkes Udlændingenævnets med-
lemmer for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted én gang, jf. udlæn-
dingelovens § 52 a, stk. 4, 2. pkt.
De gældende genbeskikkelsesregler indebærer, at et medlem af Udlændingenæv-
net, herunder formanden, kan være medlem af nævnet i højst 8 år.
Den foreslåede indsættelse af
§ 52 a, stk. 4, 3. pkt.,
indebærer, at Udlændinge-
nævnets formand – som det eneste medlem af nævnet – fremadrettet vil have ret
til genbeskikkelse for to perioder af hver 4 år og således vil kunne være medlem af
Udlændingenævnet i højst 12 år.
Hvis Udlændingenævnets formand inden udløbet af den anden genbeskikkelses-
periode ønsker at fratræde som formand, eller hvis betingelserne for formandens
beskikkelse ikke længere er opfyldt, vil formanden skulle udtræde af nævnet, når
vedkommende fratræder som formand, og vil således ikke kunne fortsætte som
næstformand. Udlændingenævnets formandsskab vil i denne situation skulle væl-
ge en ny formand, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side
51/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan Udlæn-
dingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 e om opholds-
tilladelse til udlændinge fra Kosovoprovinsen, påklages til Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligministeriet.
Det foreslås i forslagets § 1, nr. 7, at ændre
§ 52 b, stk. 1, nr. 1,
således at kompe-
tencen til at behandle klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter udlæn-
dingelovens § 9 e overføres fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til
Udlændingenævnet. Formålet hermed er i videst muligt omfang at friholde Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet fra at behandle konkrete sager.
Særligt for så vidt angår forslaget om at overføre sagerne til Udlændingenævnet
bemærkes, at afgørelser efter § 9 e ikke beror på en asylretlig vurdering, og det
skønnes således mest hensigtsmæssigt, at Udlændingenævnet og ikke Flygtninge-
nævnet behandler denne gruppe af sager. Ministeriet har endvidere lagt vægt på,
at Udlændingenævnet allerede i dag er klageinstans i forhold til en række forskel-
lige afgørelser om opholdsgrundlag efter udlændingeloven.
Forslaget indebærer, at kompetencen til at behandle klager over Udlændingesty-
relsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, truffet i medfør af udlændinge-
lovens § 9 e, overføres fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Ud-
lændingenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1-12, angiver de sagstyper, hvor Udlændinge-
nævnet har kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af Udlæn-
dingestyrelsen.
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 2, kan
klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på ansøgninger om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med undtagelse af afslag
meddelt efter EU-reglerne indbringes for Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsen træffer afgørelser om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i
første instans i sager om familiesammenføring med børn og ægtefæl-
ler/samlevere, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1. Endvidere
træffer Udlændingestyrelsen afgørelser om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i
første instans i sager om familiesammenføring til andre familiemedlemmer.
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 2,
at klage over sådanne afgørelser kan indbringes for Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsen træffer også afgørelser om opholdstilladelse efter § 9 c, stk.
1, i første instans i sager om ret til opholdstilladelse på baggrund af Associerings-
Side
52/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Tyrkiet og på baggrund af Den Eu-
ropæiske Unions Domstols dom i sag C-34/09 (Zambrano).
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 2,
at klage over afslag på opholdstilladelse på baggrund af Associeringsaftalen eller
Zambrano-dommen ikke kan indbringes for Udlændingenævnet, idet afslag med-
delt efter EU-reglerne efter bestemmelsen ikke kan indbringes for nævnet.
Klager over sådanne afgørelser kan i stedet påklages til Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Efter den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 52 b, stk. 1, nr. 2,
undtages
klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
meddelt efter EU-reglerne fremover ikke fra Udlændingenævnets kompetence.
Det indebærer, at klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter udlændinge-
lovens § 9 c, stk. 1, om ret til opholdstilladelse på baggrund af Associeringsaftalen
mellem Det Europæiske Fællesskab og Tyrkiet og på baggrund af Den Europæiske
Unions Domstols dom i sag C-34/09 (Zambrano) overføres fra Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet til Udlændingenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 og 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan Udlæn-
dingestyrelsens afgørelser om afslag på forlængelse og inddragelse af opholdstil-
ladelse efter § 9 e om opholdstilladelse til udlændinge fra Kosovoprovinsen, på-
klages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
En opholdstilladelse efter § 9 e vil så længe opholdstilladelsen er meddelt tidsbe-
grænset løbende kunne inddrages eller nægtes forlænget, hvis grundlaget for
tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede.
Efter den foreslåede bestemmelse i forslagets § 1, nr. 9, overføres kompetencen
til at behandle klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på forlæn-
gelse og inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e fra Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet til Udlændingenævnet.
Forslaget skal ses på baggrund af, at det i § 1, nr. 7, foreslås at overføre kompe-
tencen til at behandle klagesager over afgørelse om opholdstilladelse efter § 9 e
til Udlændingenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side
53/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Til nr. 10
Den foreslåede ændring af
§ 52 b, stk. 1, nr. 6,
er af lovteknisk karakter, idet der
ved en fejl er henvist til § 25 c i bestemmelsen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr.
6, at klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om udvisning efter § 25, nr. 2,
og §§ 25 a-25 c kan indbringes for Udlændingenævnet.
§ 52 b, stk. 1, nr. 6, vedrører påklage af Udlændingestyrelsens afgørelser om ad-
ministrativ udvisning.
Det følger af udlændingelovens § 25 c, at en udlænding med opholdstilladelse
efter § 9 f uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde kan udvises, hvis udlændingen er
dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straf-
felovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.
Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyn-
dighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af §§
22-24 eller 25 c eller udvises betinget i medfør af § 24 b, jf. udlændingelovens §
49, stk. 1, 1. pkt.
Udvisning efter udlændingelovens § 25 c sker således ved dom.
Det er således en fejl, at § 25 c er indeholdt i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr.
6, da bestemmelsen vedrører påklage af afgørelser om administrativ udvisning.
Det foreslås derfor, at henvisningen til udlændingelovens § 25 c udgår af udlæn-
dingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 6.
Til nr. 11
De gældende bestemmelser i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1-12, vedrører
de sagstyper, hvor Udlændingenævnet har kompetence til at behandle klager over
afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen.
Afgørelser i visumsager træffes af danske eller udenlandske repræsentationer i
udlandet, som er bemyndiget hertil i medfør af udlændingelovens § 47, stk. 2,
eller af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1.
Det er forudsat i forarbejderne til udlændingeloven, at de danske repræsentatio-
ner skal have kompetence til at træffe afgørelse – herunder meddele afslag – i
visumsager, der kan oplyses tilstrækkeligt på stedet.
Efter bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang til Dan-
mark på grundlag af visum (visumbekendtgørelsens) § 28, stk. 1, træffes afgørelse
i visumsager således af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, der
efter udlændingelovens § 47, stk. 2, er bemyndiget hertil efter aftale mellem ud-
Side
54/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
lændinge-, integrations- og boligministeren og udenrigsministeren, jf. dog visum-
bekendtgørelsens § 28, stk. 2-6 og §§ 21 og 22.
Efter visumbekendtgørelsen træffer Udlændingestyrelsen således afgørelse i før-
ste instans i en række tilfælde reguleret af bekendtgørelsens § 21, § 22 og § 28,
stk. 2-6.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan afgørelser på visumområdet, som Ud-
lændingestyrelsen træffer, jf. visumbekendtgørelsens § 28, påklages til Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriet.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer (nr. 11) i udlændingelovens § 52 b, stk. 1,
hvorefter afgørelser vedrørende visum, hvor Udlændingestyrelsen har truffet
afgørelse som første instans, fremover skal påklages til Udlændingenævnet i ste-
det for til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger om betaling af gebyrer efter § 9 h,
stk. 1, nr. 1-3, 10-11, og 15-16. Disse gebyrer vedrører betaling af gebyr for at
indgive ansøgning om familiesammenføring og for at indgive ansøgning om op-
holdstilladelse som religiøs forkynder mv. efter udlændingelovens § 9 f, for at
indgive ansøgning om forlængelse af sådanne opholdstilladelser samt for at indgi-
ve ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at
Udlændingestyrelsens afgørelser om betaling af gebyr kan påklages til Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriet.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer (nr. 12) i udlændingelovens § 52 b, stk. 1.
Forslaget til
§ 52 b, stk. 1, nr. 12,
indebærer, at kompetencen til at behandle kla-
ger over Udlændingestyrelsens afgørelser om betaling af gebyrer efter § 9 h, stk.
1, nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15, overføres fra Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-
steriet til Udlændingenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Statsforvaltningen træffer afgørelse om fastsættelse af navn, fødselsdato, fødsels-
land og statsborgerskabsforhold vedrørende udlændinge, som meddeles opholds-
tilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 eller får udstedt registreringsbevis eller op-
holdskort.
Den endelige fastlæggelse af udlændingens personoplysninger foretages af den
udlændingemyndighed, der behandler udlændingens ansøgning.
Side
55/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Udlændingestyrelsens afgørelser om identitetsfastlæggelse kan efter udlændinge-
lovens § 46 a, stk. 1, i dag påklages til Udlændinge- Integrations- og Boligministe-
riet.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer (nr. 13) i udlændingelovens § 52 b, stk. 1.
Forslaget til
§ 52 b, stk. 1, nr. 13,
indebærer, at kompetencen til at behandle Ud-
lændingestyrelsens afgørelser om fastsættelse af en udlændings fødselsland, fød-
selsdato, navn og statsborgerskabsforhold fremover behandles af Udlændinge-
nævnet. Udlændingestyrelsens afgørelser vil dog ikke kunne påklages til Udlæn-
dingenævnet, hvis udlændingen tidligere har været asylansøger, har en verseren-
de asylansøgning under behandling eller ansøger om asyl, inden Udlændingenæv-
net træffer afgørelse. Sådanne sager foreslås i stedet overført til Flygtningenæv-
net, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Med ændringen sikres det at sager, der knytter sig til eller har lighed med de kla-
gesager, som allerede i dag behandles af Udlændingenævnet, samles hos en myn-
dighed.
Hvis en udlænding, der har opholdstilladelse på andet grundlag end efter §§ 7, 8
eller 9 c, stk. 2 eller 3, har indbragt et afslag på ændring af sin identitet for Ud-
lændingenævnet og ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet har truffet afgø-
relse, vil klagesagen skulle overføres fra Udlændingenævnet til Flygtningenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Udlændingestyrelsen kan meddele tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der
lovligt opholder sig i Danmark. En udlænding, der ikke har et gyldigt opholdskort
eller visum, har brug for en tilbagerejsetilladelse, hvis udlændingen – efter udrejse
af Danmark – ønsker at rejse tilbage til Danmark.
Endvidere kan Udlændingestyrelsen udstede laissez-passer. Laissez-passer er mid-
lertidig rejselegitimation, som kan udstedes til udlændinge, som har opholdstilla-
delse i Danmark, og som ønsker at rejse ud af landet i en kort periode, men som
ikke har nogen form for rejselegitimation. Det kan f.eks. være i situationer, hvor
en udlænding akut skal besøge udlandet eller hjemlandet på grund af kritisk syg-
dom eller dødsfald i nærmeste familie.
Efter de gældende regler behandles klager over Udlændingestyrelsens afgørelser
om tilbagerejsetilladelser og laissez-passer af Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Forslaget til
§ 52 b, stk. 1, nr. 13,
indebærer endvidere, at Udlændingestyrelsens
afgørelser om tilbagerejsetilladelse og laissez-passer kan påklages til Udlændinge-
nævnet.
Side
56/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Kompetencen til at behandle klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om
tilbagerejsetilladelser og laissez-passer foreslås således overført fra Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet til Udlændingenævnet. Udlændingestyrelsens
afgørelser vil dog ikke kunne påklages til Udlændingenævnet, hvis udlændingen
tidligere har været asylansøger, har en verserende asylansøgning under behand-
ling eller ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet træffer afgørelse. Sådanne
sager foreslås i stedet overført til Flygtningenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Hvis en udlænding, der har opholdstilladelse på andet grundlag end efter §§ 7, 8
eller 9 c, stk. 2 eller 3, har indbragt en sag om tilbagerejsetilladelser eller laissez-
passer for Udlændingenævnet og ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet har
truffet afgørelse, vil klagesagen skulle overføres fra Udlændingenævnet til Flygt-
ningenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.7 og 2.2.8 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Efter bestemmelserne i § 42 a, stk. 10 og 11, henhører det under Udlændingesty-
relsen at træffe afgørelse om, at en udlænding ikke får udbetalt kontante ydelser,
når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted med vederlagsfri
bespisningsordning, eller at en udlænding alene får udbetalt en grundydelse, for-
sørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, når den pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted uden vederlagsfri bespisningsordning, hvis udlændingen ikke
opfylder en række nærmere angivne forpligtelser. Det drejer sig f.eks. om tilfælde,
hvor en udlænding uden rimelig grund udebliver fra en afhøring hos Udlændinge-
styrelsen eller politiet, jf. § 42 a, stk. 10, nr. 1, eller hvor udlændingen ikke med-
virker til udrejsen, § 42 a, stk. 11, nr. 2.
Bestemmelserne i § 42 a, stk. 10 og 11, omhandler anvendelse af motivations-
fremmende foranstaltninger vedrørende økonomiske ydelser.
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 1, behandler
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet klager over Udlændingestyrelsens
afgørelser om motivationsfremmende foranstaltninger vedrørende økonomiske
ydelser, truffet i medfør af § 42 a, stk. 10 og 11.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer (nr. 14) i udlændingelovens § 52 b, stk. 1.
Det foreslås i forslagets § 1, nr. 10, at kompetencen til at behandle klager over
afgørelser om motivationsfremmende foranstaltninger vedrørende økonomiske
ydelser truffet i medfør af § 42 a, stk. 10 og 11 overføres fra Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriet til Udlændingenævnet, jf. herved den foreslåede
§ 52 b,
stk. 1, nr. 14.
Formålet er i videst muligt omfang at friholde Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligministeriet fra at behandle konkrete sager. Med overførslen af klagesagerne til
Side
57/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Udlændingenævnet vil der samtidig sikres den enkelte klager en sagkyndig og
uafhængig behandling af den konkrete klage.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
De gældende bestemmelser i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1-7, angiver de
sagstyper, hvor Udlændingenævnet har kompetence til at behandle klager over
afgørelser truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Det foreslås at indsætte to nye numre (nr. 8-9) i udlændingelovens § 52 b, stk. 2.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration behandler ansøgninger om
betaling af gebyrer efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13. Disse
gebyrer vedrører betaling af gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse
på baggrund af beskæftigelse, studier, som au pair-person, som praktikant, som
medfølgende familie til en studerende eller en praktikant, for at indgive ansøgning
om forlængelse af sådanne opholdstilladelser og for at indgive ansøgning om et
jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed. Det fremgår af § 9 h, stk. 1, at udlæn-
dingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks inter-
nationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale gebyret.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om betaling af
gebyr, kan ikke påklages.
Det foreslås, at indsætte et nyt nummer (nr. 8) i udlændingelovens § 52 b, stk. 2.
Den foreslåede ændring indebærer, at der fremadrettet vil være klageadgang til
Udlændingenævnet over Styrelsen for International Rekruttering og Integration
afgørelser i sager om betaling af gebyrer efter § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Forslaget til
§ 52 b, stk. 2, nr. 9,
indebærer, at der etableres en klageadgang til
Udlændingenævnet for afgørelser om fastsættelse af navn, fødselsdato, fødsels-
land og statsborgerskabsforhold truffet af Styrelsen for International Rekruttering
og Integration.
Med forslaget om at etablere klageadgang for Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integrations afgørelser om identitetsfastlæggelse sikres det, at både
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser kan påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås endvidere, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser om identitetsfastlæggelse ikke kan behandles af Udlændingenævnet i
tilfælde, hvor udlændingen tidligere har været asylansøger, har en verserende
asylansøgning under behandling eller ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet
Side
58/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
træffer afgørelse. Sådanne sager foreslås omfattet af Flygtningenævnets kompe-
tence, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Hvis en udlænding, der har opholdstilladelse på andet grundlag end efter §§ 7, 8
eller 9 c, stk. 2 eller 3, har indbragt et afslag på ændring af sin identitet for Ud-
lændingenævnet og ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet har truffet afgø-
relse, vil klagesagen skulle overføres fra Udlændingenævnet til Flygtningenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan meddele tilbagerejse-
tilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig i Danmark. En udlænding, der
ikke har et gyldigt opholdskort eller visum, har brug for en tilbagerejsetilladelse,
hvis udlændingen – efter udrejse af Danmark – ønsker at rejse tilbage til Danmark.
Endvidere kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration udstede
laissez-passer. Laissez-passer er midlertidig rejselegitimation, som kan udstedes til
udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark, og som ønsker at rejse ud af
landet i en kort periode, men som ikke har nogen form for rejselegitimation. Det
kan f.eks. være i situationer, hvor en ansøger akut skal besøge udlandet eller
hjemlandet på grund af kritisk sygdom eller dødsfald i nærmeste familie.
Efter de gældende regler kan Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-
ons afgørelser om tilbagerejsetilladelser og laissez-passer ikke påklages.
Forslaget til
§ 52 b, stk. 1, nr. 9,
indebærer endvidere, at Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integrations afgørelser om tilbagerejsetilladelse og laissez-
passer vil kunne påklages til Udlændingenævnet.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om laissez-
passer vil dog ikke kunne behandles af Udlændingenævnet, hvis udlændingen
tidligere har været asylansøger, har en verserende asylansøgning under behand-
ling eller ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet træffer afgørelse. Sådanne
sager foreslås omfattet af Flygtningenævnets kompetence, jf. lovforslagets § 1, nr.
16.
Hvis en udlænding, der har opholdstilladelse på andet grundlag end efter §§ 7, 8
eller 9 c, stk. 2 eller 3, har indbragt en sag om laissez-passer for Udlændingenæv-
net og ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet har truffet afgørelse, vil klage-
sagen skulle overføres fra Udlændingenævnet til Flygtningenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.7 og 2.2.8 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 13
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når udlæn-
dingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlæn-
Side
59/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
dingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måne-
der. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,
og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstil-
ladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12
på hinanden følgende måneder. Bortfald af opholdstilladelse sker ex lege (auto-
matisk), når betingelserne i § 17 er opfyldt.
Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses
for bortfaldet efter bestemmelsen, jf. § 17. stk. 3.
Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse meddelt tidsube-
grænset efter § 9 e først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt
ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har opholdt
sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder, jf. § 17 a, stk.
1, nr. 5. En udlænding kan kun én gang bevare sin opholdstilladelse i henhold til
bestemmelsen, jf. § 17 a, stk. 6.
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan Udlæn-
dingestyrelsens afgørelser om afslag på dispensation for bortfald af en opholdstil-
ladelse efter § 9 e (opholdstilladelse til udlændinge fra Kosovoprovinsen) påklages
til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. I forbindelse med en ansøgning
om dispensation for bortfald af opholdstilladelse tages der stilling til, hvorvidt
opholdstilladelsen kan konstateres for bortfaldet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12, overføres kompetencen fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Udlændingenævnet til at behandle
klager over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 e er bortfaldet, og Udlændingestyrelsens afslag på dispen-
sation for bortfald af en opholdstilladelse efter § 9 e.
Forslaget skal ses på baggrund af, at det i § 1, nr. 7 foreslås at overføre kompeten-
cen til at behandle klagesager over afgørelse om opholdstilladelse efter § 9 e til
Udlændingenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14, 15 og 18
Efter udlændingelovens § 53, stk. 6, medvirker ved Flygtningenævnets behandling
af en sag formanden eller en næstformand, en advokat, et medlem, der indstilles
af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets de-
partement, og et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
ministeriets departement, jf. dog stk. 8-12.
Efter udlændingelovens § 56, stk. 1, henviser Flygtningenævnets formand eller
den, formanden bemyndiger dertil, en sag til behandling efter § 53, stk. 6 eller 8-
12.
Side
60/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Efter udlændingelovens § 56, stk. 3, 1. pkt., behandles sager, der behandles efter
§ 53, stk. 8-12, på skriftligt grundlag.
Udlændingelovens § 53, stk. 8-12 angiver visse sagstyper, som behandles af for-
manden eller en næstformand alene.
De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens
§ 53, stk. 8 og 9,
indebærer, at
behandling af klager om afgørelser om opholdstilladelse til uledsagede mindreåri-
ge udlændinge under 18 år efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, og afgørelser om
identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelser og laissez-passer der med lovforsla-
gets § 1, nr. 16, foreslås overført fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et til Flygtningenævnet, som altovervejende hovedregel træffes af formanden
eller en næstformand alene og på skriftligt grundlag, man at sagerne i helt særlige
tilfælde kan henvises til behandling i Flygtningenævnet efter udlændingelovens
§ 53, stk. 6.
De foreslåede ændringer af udlændingelovens §
53, stk. 6,
og
§ 56 stk. 1 og 3, 1.
pkt.,
indebærer, at henvisningerne til de sagstyper, som behandles af formanden
eller en næstformand alene og på skriftligt grundlag, konsekvensrettes som følge
af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 15.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har med forslaget lagt vægt på, at
en række andre asylrelaterede afgørelse allerede i dag træffes af formanden eller
næstformanden alene.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Udlændingelovens § 53 a, stk. 1, angiver hvilke klager over afgørelser, som Ud-
lændingestyrelsen har truffet, der kan indbringes for Flygtningenævnet, jf. dog §
53 b, stk. 1.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder den overordnede kompe-
tencefordeling på asylområdet, hvorefter Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet ikke som udgangspunkt træffer afgørelser i konkrete asylsager, hen-
sigtsmæssig.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet behandler i dag en række klagesa-
ger, der knytter sig til eller har lighed med de klagesager, som Flygtningenævnet
behandler.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt at over-
føre disse klagesager fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Flygt-
ningenævnet, der i dag behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser
truffet af Udlændingestyrelsen i første instans.
Side
61/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens
§ 53 a, stk. 1, nr. 7 og 8,
foreslås sager om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige udlændinge under
18 år efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, og afgørelser om identitetsfastlæggelse,
tilbagerejsetilladelser og laissez-passer vedrørende udlændinge, der har påberåbt
sig at være omfattet af eller som er meddelt opholdstilladelse efter udlændinge-
lovens §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, overført fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet til Flygtningenævnet.
Med overførslen af sager om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige udlæn-
dinge under 18 år indebærer lovforslaget desuden, at behandlingen af klager over
Udlændingestyrelsens afgørelser om, hvorvidt den mindreårige udlændinge under
18 år anses for at være uledsaget, overføres fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet til Flygtningenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Udlændingelovens § 53 a, stk. 1, angiver hvilke klager over afgørelser, som Ud-
lændingestyrelsen har truffet, der kan indbringes for Flygtningenævnet, jf. dog §
53 b, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt., har påklage af en afgørelse som
nævnt i § 53 a, stk. 1, opsættende virkning.
Med ændringen af udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt., angives det, at en kla-
ge over afslag på en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller
over en afgørelse om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelser og laissez-
passer vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller
som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2
eller 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, der indbringes for Flygtningenævnet, ikke har
opsættende virkning.
Det bemærkes dog vedrørende afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2,
at det følger af udlændingelovens § 33, stk. 13, der ikke foreslås ændret, at et
sådant afslag, der påklages inden 7 dage efter, at det er meddelt den pågældende,
giver udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2,
at loven træder i kraft den 1. marts 2017.
Til § 3
Side
62/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Den foreslåede bestemmelse i
§ 3, stk. 1,
betyder, at de nye regler om fradrag af
et beløb ved tilbagebetaling af et gebyr i forbindelse med afvisning af en ansøg-
ning om familiesammenføring på grundlag af manglende vedlæggelse af doku-
menter mv., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ikke finder anvendelse for ansøgninger, der
indgives før lovens ikrafttrædelse.
For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det bety-
der, at der for ansøgninger indgivet inden lovens ikrafttræden ikke kan fradrages
et beløb på 750 kr. (2011-niveau) ved tilbagebetaling af et gebyr i forbindelse med
afvisning af ansøgningen under henvisning til udlændingelovens § 9 g, stk. 3.
Reglerne finder således anvendelse for ansøgninger, der indgives fra og med lo-
vens ikrafttrædelse.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 3, stk. 2,
medfører, at klager over de afgørelser,
der efter udlændingelovens §§ 52 b, stk. 1, nr. 1-3 og 11-14, og 52 b, stk. 3, kan
indbringes for Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 7-9, 11 og 13, som er
indgivet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, og som fortsat er ver-
serende den 1. marts 2017, vil blive færdigbehandlet af Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligministeriet.
Når Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har truffet afgørelse i en sag,
der efter den foreslåede bestemmelse skal færdigbehandles i ministeriet, vil sagen
blive omfattet af den ændrede kompetencefordeling. Således vil eksempelvis en
anmodning om genoptagelse af sagen skulle indgives til Udlændingenævnet i ste-
det for til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 3, stk. 2,
medfører endvidere, at klager over de
afgørelser, der efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 7-8, kan indbringes for
Flygtningenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, som er indgivet til Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet, og som fortsat er verserende den 1. marts 2017,
vil blive færdigbehandlet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Når Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har truffet afgørelse i en sag,
der efter den foreslåede bestemmelse skal færdigbehandles i ministeriet, vil sagen
blive omfattet af den ændrede kompetencefordeling. Således vil eksempelvis en
anmodning om genoptagelse af sagen skulle indgives til Flygtningenævnet i stedet
for til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 3, stk. 3,
indebærer, at ansøgninger efter § 9 m,
stk. 1, 1. pkt., vedrørende medfølgende familie til udlændinge med opholdstilla-
delse efter § 9 p, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der er indgivet til Ud-
lændingestyrelsen, og som fortsat er verserende den 1. marts 2017, vil blive fær-
digbehandlet af Udlændingestyrelsen.
Side
63/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse i en sag, der efter den foreslåede
bestemmelse skal færdigbehandles i Udlændingestyrelsen, vil sagen blive omfat-
tet af den ændrede kompetencefordeling. Således vil eksempelvis en anmodning
om genoptagelse af sagen skulle indgives til Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration i stedet for til Udlændingestyrelsen.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anord-
ning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Side
64/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
412 af 9. maj 2016, som ændret ved lov nr. 661
af 8. juni 2016, lov nr. 612 af 8. juni 2016, lov nr.
664 af 8. juni 2016 og § 10 i lov nr. 665 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
§ 4 e.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3. Udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om, hvil-
ke typer af afgørelser der er omfattet af stk. 1.
§ 9 h.
---
Stk. 2-6.
---
Stk. 7.
Hvis en ansøgning, der er omfattet af
stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende
gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 4-6, § 9 c,
stk. 6, § 9 f, stk. 8, § 9 g, stk. 4, § 9 i, stk. 3 og 4, §
9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9
m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11, stk. 10, §
47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og
2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb
på 750 kr.
Stk. 8-14.
---
§ 9 m.
Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller
beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor,
efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til
en udlænding med tidsbegrænset eller tidsube-
grænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-12, eller stk. 10.
Stk. 2-4.
---
§ 46.
---
Stk. 2.
Afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 8, 1.
pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13, og stk. 3,
§§ 9 i-9 n og 9 p, afgørelser vedrørende forlæn-
gelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladel-
1.
I
§ 4 e, stk. 3,
udgår »nærmere«.
2.
I
§ 9 h, stk. 7,
ændres »§ 9 g, stk. 4,« til: »§ 9 g,
stk. 3 og 4,«.
3.
I
§ 9 m, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr.
1-12, eller stk. 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12, stk.
10, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.«.
4.
I
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 9 a,«:
»§ 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13,«.
Side
65/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Gældende formulering
ser meddelt efter §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p, bortset
fra afgørelser om bortfald efter § 21 b, og afgø-
relser efter § 33 i forbindelse med sådanne sager
træffes af Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration. Det samme gælder afgørel-
ser efter § 4 a, stk. 2, i forlængelse af at en ud-
lænding er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a,
§§ 9 i-9 n eller 9 p, og afgørelser efter § 25 b, stk.
2, når Styrelsen for International Rekruttering og
Integration har pålagt udlændingen at udrejse
straks, eller når udlændingen ikke udrejser i
overensstemmelse med en udrejsefrist, der er
fastsat af Styrelsen for International Rekruttering
og Integration.
Stk. 3-6.
---
§ 46 a.
---
Stk. 2-7.
---
Lovforslaget
5.
I
§ 46 a
indsættes efter
stk. 7
som nyt stykke:
»Stk.
8.
Udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om klage-
frist for de typer af afgørelser, der er omfattet af
stk. 7, 1. pkt.«.
§ 52 a.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Udlændingenævnets medlemmer be-
skikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse
kan finde sted én gang. Et medlem udtræder, når
betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke
længere er opfyldt.
Stk. 5-10.
---
§ 52 b.
For Udlændingenævnet kan indbringes
klager over følgende afgørelser, som Udlændin-
gestyrelsen har truffet:
1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse
efter §§ 9, 9 d og 9 f.
2) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse
efter § 9 c, stk. 1, med undtagelse af afslag med-
delt efter EU-reglerne.
3) Afslag på ansøgninger om forlængelse af
opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1,
§ 9 d og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder afgørelser
om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 30, og § 9 f, stk. 5,
og afgørelser om inddragelse af sådanne op-
holdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19.
4)-5) ---
6.
I
§ 52 a, stk. 4,
indsættes efter
2. pkt.:
»Udlændingenævnets formand har udover ret-
ten til genbeskikkelse nævnt i 2. pkt. ret til gen-
beskikkelse for en periode på yderligere 4 år.«.
7.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 9 d«:
», § 9 e«.
8.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 2,
udgår: », med undtagelse
af afslag meddelt efter EU-reglerne«.
9.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »§ 9 d«:
», § 9 e«.
Side
66/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Gældende formulering
6) Afgørelser om udvisning efter § 25, nr. 2, og
§§ 25 a-25 c.
7)-10) ---
11)-12) ---
Lovforslaget
10.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 6,
ændres »§§ 25 a-25 c«
til: »§ 25 a og § 25 b«.
11.
I
§ 52 b, stk. 1,
indsættes efter nr. 10, som
nye numre:
»11) Afgørelser om afslag på visum og afgørel-
ser om annullering eller inddragelse af et allere-
de meddelt visum efter §§ 4-4 c, hvor Udlændin-
gestyrelsen har truffet afgørelse som første in-
stans.
12) Afgørelser om betaling af gebyrer efter § 9
h, stk. 1, nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15.
13) Afgørelser om identitetsfastlæggelse, til-
bagerejsetilladelse og laissez-passer medmindre
udlændingen tidligere har været asylansøger,
har en verserende asylansøgning under behand-
ling eller ansøger om asyl, inden Udlændinge-
nævnet træffer afgørelse.
14) Afgørelser efter § 42 a, stk. 10 og 11.«.
Nr. 11-12 bliver herefter nr. 15-16.
Stk. 2.
For Udlændingenævnet kan endvidere
indbringes klager over følgende afgørelser, som
Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration har truffet:
1)-7) ---
12.
I
§ 52 b, stk. 2,
indsættes som
nr. 8-9:
»8) Afgørelser om betaling af gebyrer efter § 9
h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13.
9) Afgørelser om identitetsfastlæggelse, tilba-
gerejsetilladelse og laissez-passer medmindre
udlændingen tidligere har været asylansøger,
har en verserende asylansøgning under behand-
ling eller ansøger om asyl, inden Udlændinge-
nævnet træffer afgørelse.«.
Stk. 3.
Udlændingenævnet kan behandle klager
over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en
opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1,
§ 9 d eller § 9 f er bortfaldet, jf. § 17, at en op-
holdstilladelse meddelt efter § 9 eller § 9 c, stk.
1, jf. § 17 a, er bortfaldet, og at en opholdstilla-
delse er bortfaldet efter § 18. Det samme gælder
klager over afslag på ansøgninger om, at en op-
holdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. §
17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2.
13.
I
§ 52 b, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »eller § 9 f er
bortfaldet, jf. § 17, at en opholdstilladelse med-
delt efter § 9 eller § 9 c, stk. 1« til: », § 9 e eller §
9 f er bortfaldet, jf. § 17, at en opholdstilladelse
meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, eller § 9 e«.
Side
67/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Gældende formulering
§ 53.
---
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
Ved Flygtningenævnets behandling af
en sag medvirker formanden eller en næstfor-
mand, en advokat, et medlem, der indstilles af
Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tje-
neste i Udenrigsministeriets departement, og et
medlem, der gør tjeneste i Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriets departement, jf. dog
stk. 8-12.
Stk. 7.
---
Stk. 8.
---
Lovforslaget
14.
I
§ 53, stk. 6,
ændres »jf. dog stk. 8-12« til:
»jf. dog stk. 8-14«.
15.
I
§ 53
indsættes efter
stk. 7
som nye stykker:
»Stk.
8.
Sager vedrørende opholdstilladelse ef-
ter § 9 c, stk. 3, behandles af formanden eller en
næstformand alene. En sag efter 1. pkt. kan i
helt særlige tilfælde henvises til behandling efter
stk. 6.
Stk. 9.
Sager vedrørende identitetsfastlæggel-
se, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer vedrø-
rende udlændinge, der har påberåbt sig at være
omfattet af eller som er meddelt opholdstilladel-
se efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, behandles
af formanden eller en næstformand alene. En
sag efter 1. pkt., kan i helt særlige tilfælde henvi-
ses til behandling efter stk. 6.«.
Stk. 8-14 bliver herefter stk. 10-16.
§ 53 a.
For Flygtningenævnet kan indbringes
klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen
har truffet om følgende spørgsmål, jf. dog § 53 b,
stk. 1:
1)-6) ---
16.
I
§ 53 a, stk. 1,
indsættes efter
nr. 6
som nye
numre:
»7) Afslag på opholdstilladelse efter § 9 c,
stk. 3.
8) Afgørelser om identitetsfastlæggelse, tilba-
gerejsetilladelse og laissez-passer vedrørende
udlændinge, der har påberåbt sig at være omfat-
tet af eller som er meddelt opholdstilladelse
efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3.«.
Side
68/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Gældende formulering
Stk. 2.
Klage til Flygtningenævnet over Udlæn-
dingestyrelsens afgørelse om afvisning eller
overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b,
der indgives til Udlændingestyrelsen, senere end
7 dage efter at udlændingen har fået meddelelse
om afgørelsen, afvises. Klage til Flygtningenæv-
net over Udlændingestyrelsens afgørelse om
varigheden af en tidsbegrænset opholdstilladel-
se meddelt efter § 7, stk. 1 og 2, og § 8, der ind-
gives til Udlændingestyrelsen, senere end 4 uger
efter at udlændingen har fået meddelelse om
afgørelsen, afvises. Afslår Udlændingestyrelsen
at give opholdstilladelse efter § 7 til en udlæn-
ding, der opholder sig her i landet, eller træffer
Udlændingestyrelsen efter § 32 b eller § 49 a
afgørelse om, at en udsendelse ikke vil være i
strid med § 31, anses afgørelsen for påklaget til
Flygtningenævnet. Påklage af en afgørelse som
nævnt i stk. 1 har opsættende virkning. 4. pkt.
finder ikke anvendelse på klager over afgørelser
om afvisning efter reglerne i kapitel 5 b eller på
klager over afgørelser om bortfald efter § 21 b,
stk. 1, når udlændingen på tidspunktet for kla-
gen opholder sig i udlandet.
Stk. 3-4.
---
§ 56.
Flygtningenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil, henviser en sag til
behandling efter § 53, stk. 6 eller 8-12.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Sager, der behandles efter § 53, stk. 6
eller 8-12, behandles på skriftligt grundlag.
Flygtningenævnets formand eller den, forman-
den bemyndiger dertil, kan henvise en sag ved-
rørende afvisning eller overførsel efter reglerne i
kapitel 5 a eller 5 b, der behandles efter § 53,
stk. 6, til mundtlig behandling, hvis særlige for-
hold gør det påkrævet.
Stk. 4-9.
---
Lovforslaget
17.
I
§ 53 a, stk. 2, 4. pkt.,
indsættes efter »stk.
1«:
», nr. 1-6«.
18.
I
§ 56, stk. 1,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »8-12«
til: »8-14«.
§2
Loven træder i kraft den 1. marts 2017.
Side
69/70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Orientering om lovforslag om ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra UIBM til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Gældende formulering
Lovforslaget
§3
Stk. 1.
§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for an-
søgninger om opholdstilladelse, der indgives før
lovens ikrafttrædelse. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7-9, 11, 13 og 16, finder anven-
delse på klager, der indgives efter lovens ikraft-
trædelse.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, finder anvendelse på ansøg-
ninger, der indgives efter lovens ikrafttrædelse.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Side
70/70