UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Lovudkast: Om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Forenkling og justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge og præcisering af personkreds for danskuddannelse m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 253
Offentligt

Udkast 18. september 2017

Fremsat den xx af udlændinge- og integrationsminister (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven og danskuddannelsesloven

(Forenkling og præciseringer af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge og præci-

sering af personkreds for danskuddannelse m.v.)

§1

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 1094

af 7. oktober 2014, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 705 af 8. juni 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »integrationsloven« til: »stk. 2, 3 eller 4«

§ 6, 2. og 3. pkt.,

affattes således:

»Udlændingestyrelsen skal ændre et fastsat landstal på 8.000 eller derunder, hvis antallet af

flygtninge, der skal boligplaceres i det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere

end 40 pct. Udlændingestyrelsen skal ændre et fastsat landstal på over 8.000, hvis antallet af

flygtninge, der skal boligplaceres i det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere

end 25 pct.«

§ 7

affattes således:

§ 7.

Udlændingestyrelsen fastsætter det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden

for de enkelte regioner i det kommende kalenderår. De fastsatte regionskvoter udsendes sam-

tidig med landstallet.

Stk. 2.

Ændres landstallet for det indeværende eller kommende kalenderår, jf. § 6, 2. og 3.

pkt., fastsætter Udlændingestyrelsen samtidig med udsendelsen af det ændrede landstal det

antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det pågældende

år.«

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Lovudkast: Om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Forenkling og justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge og præcisering af personkreds for danskuddannelse m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Kommunalbestyrelserne inden for en region skal søge at aftale, i hvilke kommuner det antal

flygtninge, der er fastsat i regionskvoterne, jf. § 7, stk. 1, skal boligplaceres i det kommende år

(aftalte kommunekvoter).«

§ 8, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

Ændres de fastsatte regionskvoter, jf. § 7, stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen for

hver kommune i regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte

kommuner i det pågældende eller kommende kalenderår. Ændringerne foretages ved en for-

holdsmæssig reduktion eller forøgelse af de til enhver tid fastsatte kommunekvoter i forhold til

det ændrede landstal.«

§ 8, stk. 4 og 5,

ophæves.

§ 9

affattes således:

§ 9.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om landstal, jf. § 6, om

fastsættelse af regionskvoter, jf. § 7, og om indgåelse af aftaler om og fastsættelse af kommu-

nekvoter, jf. § 8.«

§ 18

indsættes som

stk. 3-4:

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for en flygtnings integrationsprogram

efter stk. 1, omfatter ikke pligt til anvisning af en bolig efter § 12, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Hvis en flygtnings flytning skyldes ganske særlige personlige forhold hos den pågæl-

dende, herunder hvis flytning er nødvendiggjort af alvorlig behandlingskrævende sygdom,

overgår ansvaret for at anvise en bolig efter de nærmere regler i § 12 til kommunalbestyrelsen

i den kommune, hvortil flygtningen er flyttet.«

§ 57, stk. 3,

affattes således:

Stk. 3.

En udlænding, der har eller tidligere har haft opholdstilladelse, og som meddeles op-

holdstilladelse på et grundlag omfattet af § 2, stk. 2, bliver ikke omfattet af reglerne i kapitel 3

om boligplacering af flygtninge, medmindre den pågældende på tidspunktet for den seneste

opholdstilladelses meddelelse er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens §

42 a, stk. 5.

10.

§ 57

indsættes som

stk. 4:

I forbindelse med en afgørelse efter stk. 3 om at lade en udlænding være omfattet af reglerne

i kapitel 3 om boligplacering af flygtninge skal der ikke anvises en bolig efter § 12, hvis udlæn-

dingens tidligere opholdstilladelse er mistet eller nægtet forlænget på grund af kriminalitet eller

svig.«

§2

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 10.

juni 2015, som senest ændret ved lov nr. 705 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I

§ 2 d

indsættes som

stk. 3:

Stk. 3.

Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov desuden følgende grup-

per af danske statsborgere:

Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke be-

hersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske

samfund.

Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke

behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske

samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlan-

det.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund og formål

3. Lovforslagets indhold

3.1. Afskaffelse af regionsforhandlinger om flygtningefordeling

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Forenkling af processen ved ændring af et landstal

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Nedsættelse af udsvingsrammen for udmelding af nyt ændret landstal

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Præcisering af, at udlændinge, der skifter opholdsgrundlag, ikke skal boligplaceres

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Særregel om udlændinge med tidligere opholdstilladelse indkvarteret på asylcenter

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Præcisering af flyttereglerne

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Præcisering af Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en udlænding er omfattet af inte-

grationsloven

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.8. Udvidelse af definitionen af selvforsørgerkursister (S-kursister) til også at omfatte danske

statsborgere, som tilbydes danskuddannelse efter danskuddannelsesloven

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

I de seneste år har Danmark i forbindelse med de store flygtningestrømme til Europa oplevet

først en markant stigning, dernæst et markant fald i antallet af flygtninge, der skal visiteres til

kommunerne. I 2016 førte de store udsving til, at skønnet over det forventede antal af flygtnin-

ge, der skulle visiteres til kommunerne i løbet af året (det såkaldte landstal), måtte justeres ad

flere omgange. De mange justeringer gav anledning til en tidskrævende og administrativ tung

proces, som videre har vanskeliggjort kommunernes opgaver med planlægning af modtagelse

af nye flygtninge. Der har derfor med inddragelse af KL været set på mulighederne for at juste-

re systemet vedrørende fordeling af flygtninge mellem kommunerne på en måde, så det for-

enkles og i højere grad kan håndtere udsving i landstallet.

Endvidere er der behov for at sikre, at integrationslovens boligplaceringsordning ikke har util-

sigtede virkninger. Det skal bl.a. sikres, at personer, der er indrejst her i landet og har opholds-

tilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning, ikke kan opnå en særlig ret til en bolig ef-

ter integrationslovens regler, hvis de derefter søger asyl og får opholdstilladelse som flygtnin-

ge.

På den baggrund indeholder lovforslaget forslag til ændring af integrationslovens regler om

boligplacering.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslagets hovedformål er at forenkle reglerne om fordeling af flygtninge mellem kommu-

nerne med henblik på at sikre en bedre håndtering af udsving i landstallet. Der er således for

det første behov for en forenkling af processen for indgåelse af aftaler om fordelingen af nye

flygtninge først mellem regionerne og siden mellem kommunerne. For det andet er der behov

for en nedsættelse af udsvingsrammen for, hvornår der som følge af et ændret asylskøn m.v.

skal udmeldes et nyt landstal. Herved skabes større grad af forudsigelighed for kommunerne i

visiteringen af flygtninge, og kommunerne får bedre muligheder for at planlægge modtagelsen

af nye flygtninge.

De enkelte forslag om justering af kvotefordelingsreglerne har været drøftet med KL, som bak-

ker op om de foreslåede ændringer.

Herudover lægges der op til stramning af personkredsen for boliganvisning efter integrations-

loven, så der ikke opnås utilsigtede fordele ved ændring af opholdsgrundlag fra familiesam-

menført til flygtning i forhold til at opnå ret til en bolig efter reglerne i integrationsloven. Endvi-

dere justeres særreglen om boligplacering af udlændinge fra asylcenter, som tidligere har haft

en opholdstilladelse her i landet, så det ikke gælder ved kriminalitet. Der er desuden behov for

at foretage præciseringer af reglerne om boligplacering, bl.a. med henblik på at tydeliggøre, at

tilflytningskommunen ikke er forpligtet til at finde en bolig til en flygtning, der flytter fra den

kommune, hvortil vedkommende først er visiteret.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Afskaffelse af regionsforhandlinger om flygtningefordeling

3.1.1. Gældende ret

Integrationslovens kvotefordelingsordning for flygtninge, jf. lovens §§ 6-8, indebærer, at der

enten aftales eller fastsættes kvoter for, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres i de en-

kelte regioner og kommuner.

Til brug for indgåelse af aftalerne om fordelingen af flygtninge udsender Udlændingestyrelsen

hvert år senest den 1. maj meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen på-

regner, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet). Efter gældende

regler forhandles først regionerne imellem, jf. integrationslovens § 7, og dernæst blandt kom-

munerne indbyrdes i hver region, jf. lovens § 8.

Hvis en aftale om regionskvoter ikke indgås inden den 1. juni, fastsættes kvoterne af Udlæn-

dingestyrelsen inden den 15. juni. På baggrund af regionskvoterne skal kommunerne indbyr-

des i hver region efterfølgende søge at indgå aftaler om kommunekvoterne. Hvis kommunerne

ikke har indgået aftaler inden den 10. september, fastsætter Udlændingestyrelsen kommune-

kvoterne inden den 30. september.

Hvis skønnet over antallet af flygtninge ændres, og Udlændingestyrelsen udmelder et nyt

landstal, skal der efter loven ske en genforhandling mellem kommunerne, først regionerne

imellem og siden blandt kommunerne i den enkelte region.

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunernes mulighed for indbyrdes at indgå frivillige aftaler om kommunekvoterne i hver

region er et centralt element i den samlede boligplaceringsordning, hvormed kommunerne får

mulighed for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte kommu-

ner, og til de enkelte kommuners ønsker og muligheder. Dertil kommer, at kommunerne i

praksis i flere omgange har indgået frivillige aftaler om en anden fordeling af flygtninge, end

det, de beregnede kvoter tilsiger.

Erfaringerne viser imidlertid, at kommunerne i praksis ikke benytter adgangen til først at indgå

aftaler om regionskvoter i medfør af integrationslovens § 7. Adgangen til at forhandle på regi-

onsniveau har kun været anvendt én gang. Det betyder, at det således er Udlændingestyrel-

sen, der hver gang fastsætter regionskvoterne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det er uhensigtsmæssigt at fastholde adgan-

gen til at indgå frivillige aftaler om regionskvoter, når ordningen ikke benyttes og derfor ikke

har praktisk betydning, men alene indebærer en forsinkelse af processen. Det foreslås på den

baggrund, at adgangen til at forhandle regionskvoterne afskaffes. Det vil betyde, at forhandlin-

gerne om kommunekvoterne kan påbegyndes straks, når Udlændingestyrelsen har udmeldt

landstallet og den regionsmæssige fordeling.

Der foretages ikke ændringer i fristen for indgåelse af frivillige kommunekvoter. Det bemær-

kes, at kommunerne har mulighed for at indgå eventuelle aftaler i god tid inden fristen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.2. Forenkling af processen ved ændring af et landstal

3.2.1. Gældende ret

Hvis skønnet over antallet af flygtninge, der forventes visiteret, indebærer en ændring på mere

end 50 pct., skal der efter integrationslovens § 6 udmeldes et nyt landstal.

Når landstallet ændres, kan regionerne og kommunerne på ny indgå frivillige aftaler. Det vil

sige, at der iværksættes en ny proces for forhandling af henholdsvis regions- og kommunekvo-

ter. Aftalerne skal indgås inden for en fastsat frist på normalt ikke mindre end seks uger fra

datoen for ændringen af henholdsvis landstal og regionskvoterne. Det tager derfor minimum

12 uger fra landstallet udmeldes til kommunekvoterne er fastlagte.

Såfremt der ikke indgås aftaler, fastsætter Udlændingestyrelsen på ny henholdsvis regions- og

kommunekvoter. Desuden gennemføres der en genberegning af kommunekvoterne. Genbe-

regningen foretages med samme forudsætninger som ved udmelding af de oprindelige kvoter.

Det bemærkes, at kommunekvoterne ved genberegningen ikke ændres forholdsmæssigt pr.

kommune. Det skyldes, at fordelingen af landstallet på regionskvoter og kommunekvoter er

baseret på en matematisk beregning af fordelingen af flygtninge i Danmark set i forhold til be-

folkningssammensætningen. Andelen af flygtninge og indvandrere med ikke-vestlig oprindel-

se, som allerede bor i de enkelte kommuner, indgår i beregningen. Når andelen af landstallet

er udregnet pr. kommune, bliver der herefter korrigeret for antallet af familiesammenførte til

flygtninge, der i kalenderåret forud for udmeldelse af landstallet, er førstegangsindrejst her i

landet og bosat i kommunen. Om opgørelsesmetoden henvises herved til § 11 i bekendtgørel-

sen om boligplacering af flygtninge.

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Processen i forbindelse med ændring af et landstal er lang, og genberegningen af kvoterne er

kompleks og i et vist omfang uigennemsigtig. Nogle kommuner har således skullet modtage

en forholdsmæssig større eller mindre andel nye flygtninge i forbindelse med ændringer af

landstallet. I den situation, hvor landstallet ændres i løbet af det år, det vedrører, er der endvi-

dere behov for hurtigt og gennemskueligt at omsætte det nye landstal i reviderede kommune-

kvoter.

På den baggrund foreslås det, at der ved ændringer af landstallet ikke længere skal gennem-

føres forhandlinger om kommunekvoterne, men at der i stedet foretages en forholdsmæssig

reduktion eller forøgelse af kommunekvoterne i overensstemmelse med det ændrede landstal.

Det overordnede ønske om at smidiggøre og simplificere kvotefordelingsordningen taler for en

sådan ordning, selv om det samtidig betyder, at kommunerne ikke længere får mulighed for at

forhandle om kvoterne på ny.

Tilsvarende er der behov for samme forudsigelighed i de situationer, hvor landstallet ændres

for det kommende år.

Det foreslås derfor, at adgangen til at forhandle regions- og kommunekvoter, når der sker æn-

dringer af landstallet, afskaffes, samt at kvoterne reduceres eller forøges forholdsmæssigt

uden genberegning. Det vil betyde, at Udlændingestyrelsen samtidig med udmeldelsen af det

ændrede landstal for indeværende eller det kommende kalenderår kan fastsatte regions- og

kommunekvoterne. Det vil samtidig betyde, at kommunerne ikke får mulighed for at forhandle

om de ændrede kommunekvoter.

Når der ikke længere skal ske en genberegning af fordelingen, sikres det endvidere, at ordnin-

gen bliver mere smidig og forudsigelig.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-6.

3.3. Nedsættelse af udsvingsrammen for udmelding af nyt ændret landstal

3.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i integrationslovens § 6 foretager Udlændingestyrelsen en forholds-

mæssig forøgelse eller reduktion i de oprindeligt fastsatte kvoter, hvis det skønnes, at flere

eller færre flygtninge skal fordeles til kommunerne end oprindeligt forudsat. Hvis skønnet over

antallet af flygtninge, der forventes visiteret derimod indebærer en ændring på mere end 50

pct., skal der efter loven udmeldes et nyt landstal.

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erfaringerne viser, at det er særdeles vanskeligt med nogen stor grad af sikkerhed at forudsi-

ge, hvor mange flygtninge der vil blive meddelt opholdstilladelse. De seneste års store udsving

i de flygtningestrømme, der er kommet til Europa, har betydet flere ændringer i landstallet. Det

markante fald i antallet af nye flygtninge i 2016 betød endvidere, at der var et antal kommuner,

som modtog flere flygtninge, end deres endelige kvote tilsagde. Det bemærkes, at dette dog

skal ses i sammenhæng med de konkrete visiteringshensyn, som afgørelserne er truffet på

baggrund af, herunder at der kan visiteres til en kommune, hvis kvote er opfyldt, hvis særlige

grunde taler derfor.

Den høje udsvingsramme på 50 pct. indebærer, at der kan ske en forholdsvis stor afvigelse fra

det udmeldte landstal, uden at der er pligt til at orientere kommunerne herom. Det udfordrer

kommunernes planlægning og budgettering i forhold til modtagelse af nye flygtninge, idet

kommunerne ikke kan forudse, hvor mange flygtninge de skal modtage et givent år.

På den baggrund foreslås det, at udsvingsrammen nedsættes, og at der indføres en differenti-

eret model for, hvornår der som følge af et ændret asylskøn m.v. skal udmeldes et nyt lands-

tal.

Det er samtidigt vigtigt at sikre, at der ikke vil blive tale om hyppige udmeldinger af nye lands-

tal i de tilfælde, hvor landstallet er fastsat til et lavt niveau, som pt. er situationen. Der bør i den

forbindelse endvidere tages højde for, at forudsigelserne om landstallet i sig selv er forbundet

med stor usikkerhed, da det beror på faktorer, der er svære at forudsige og styre.

På den baggrund foreslås det, at der fremover udmeldes et nyt landstal ved en forventet æn-

dring på 25 pct. ved landstal på over 8.000. Ved et lavere landstal sættes udsvingsrammen til

40 pct. Landstallet vil således skulle ændres ved mindre udsving end i dag, men der vil ikke

skulle ske hyppige udmeldinger af nye landstal, hvis landstallet er fastsat til et lavt niveau.

En bedre håndtering af udsving i landstallet vil sammen med forslaget om forenkling af pro-

cessen ved ændring af landstallet medvirke til, at visiteringen af flygtninge, så vidt muligt, tager

højde for det samlede antal flygtninge, den enkelte kommune skal modtage. Herved mindskes

risikoen for, at kommuner modtager flere flygtninge end deres kvote.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

3.4. Præcisering af, at udlændinge, der skifter opholdsgrundlag, ikke skal boligplaceres

3.4.1. Gældende ret

Kommunerne har ansvaret for at integrere nyankomne udlændinge, herunder nyankomne

flygtninge, der meddeles asyl her i landet, og nyankomne familiesammenførte udlændinge.

Det indebærer overordnet set, at når en flygtning meddeles asyl, visiteres denne til en konkret

kommune, som har pligt til at anvise en bolig samt til at tilbyde et integrationsprogram. Fami-

liesammenførte er som altovervejende udgangspunkt ikke omfattet af reglerne om boligplace-

ring, da de forventes at tage ophold hos den, som de er familiesammenført til.

Integrationsansvaret for familiesammenførte påhviler den kommune, hvori den pågældende

bor eller tager ophold fra tidspunktet for de pågældendes registrering i CPR som tilflyttet

kommunen eller fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse, hvis opholdstilladelsen er

meddelt her i landet, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt. Det bemærkes i

den forbindelse, at familiesammenførte efter de almindelige regler for bopælsregistrering efter

CPR-loven skal bopælsregistreres i den kommune, hvor vedkommende har bopæl eller fast

opholdssted. Hvis en kommune afviser at registrere en person som tilflyttet kommunen kan en

sådan afgørelse påklages til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det følger af integrationslovens § 57, stk. 1, at meddeles en udlænding med opholdstilladelse,

der er omfattet af § 2, stk. 4, herunder eksempelvis en familiesammenført udlænding, efterføl-

gende opholdstilladelse på andet grundlag, har de i denne lov fastsatte bestemmelser virkning

fra den første opholdstilladelse. Bestemmelsen indebærer, at den pågældendes introduktions-

periode regnes fra kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende i for-

bindelse med meddelelsen af den første opholdstilladelse. Bestemmelsen har til formål at sik-

re, at i de tilfælde, hvor en udlænding skifter opholdsgrundlag, skal den kommunale integrati-

onsindsats ikke starte forfra med et nyt integrationsprogram. Bestemmelsen fortolkes efter fast

praksis samtidig således, at en familiesammenført udlænding, der efterfølgende får opholdstil-

ladelse som flygtning, som udgangspunkt ikke skal boligplaceres. I ganske særlige tilfælde

kan der dog boligplaceres efter integrationslovens regler, hvorved den integrationsansvarlige

kommune bliver forpligtet til at anvise en bolig, medmindre den pågældende allerede har en

bolig.

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Integrationslovens § 57, stk. 1, indebærer, at der i nogle situationer, hvor en udlænding skifter

opholdsgrundlag, kan opstå en kommunal pligt til at anvise en bolig i medfør af integrationslo-

vens særlige regler om boligplacering. Med henblik på at undgå misbrug, så asylsystemet ikke

udnyttes til at få en fordel i forhold til at opnå en bolig i Danmark, foreslås det i § 57, stk. 3,

præciseret, at en udlænding, der skifter opholdsgrundlag, ikke er omfattet af integrationslo-

vens boligplaceringsregler, jf. dog afsnit 3.5. nedenfor. Kommunen vil herefter ikke efter reg-

lerne i integrationsloven have pligt til at anvise en bolig.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der skifter opholdsgrundlag til flygtning og som ikke

allerede har en bolig, selv må skaffe en bolig på lige fod med andre boligsøgende. Spørgsmå-

let om, hvorvidt en kommune i sådanne situationer skal anvise en bolig, afgøres efter de al-

mindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at forslaget vil have begrænset

praktisk betydning, da der alene vil være tale om et fåtal af sager.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

3.5. Særregel om udlændinge med tidligere opholdstilladelse indkvarteret på asylcenter

3.5.1. Gældende ret

I nogle situationer kan udlændinge med opholdstilladelse eller tidligere opholdstilladelse være

indkvarteret på et asylcenter. Det gælder fx i sager, hvor den oprindelige opholdstilladelse er

bortfaldet eller nægtet forlænget. Baggrunden for en sådan sag kan fx være, at de familie-

mæssige relationer, som dannede grundlag for den oprindelige opholdstilladelse, ikke længere

er til stede

–

fx på grund af vold i familien

–

og en del af de udlændinge, som ansøger om asyl

under sådanne omstændigheder, vil tage ophold på et indkvarteringssted under asylsagsbe-

handlingen. Får den pågældende herefter asyl, vil den pågældende normalt være uden anden

bopæl.

Efter integrationslovens § 57, stk. 3, omfattes sådanne udlændinge

–

der har eller tidligere har

haft opholdstilladelse

–

af reglerne om boligplacering, hvis de er indkvarteret på et asylcenter

og efterfølgende meddeles en opholdstilladelse. Bestemmelsen blev indført i 2011 for at sikre

adgang for Udlændingestyrelsen til at boligplacere de pågældende og sikre Udlændingestyrel-

sen mod at være afhængige af, at en kommune vil overtage integrationsansvaret for den på-

gældende.

Bestemmelsen anvendes i dag i alle tilfælde, hvor udlændingen opholder sig på et indkvarte-

ringssted på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Der vil således i dag ske visitering

af en udlænding, som har mistet sin tidligere opholdstilladelse som flygtning som følge af en

selvforskyldt straffelovsovertrædelse, men efterfølgende generhverver opholdstilladelsen, idet

den pågældende ikke kan udsendes til sit hjemland. Der kan endvidere være tale om en per-

son, som har ægtefælle og børn bosiddende i en kommune, hvor pågældende har boet indtil

afsoning af sin dom, og hvor kommunen samtidig forpligtes til at anvise den pågældende en

permanent bolig, når det er muligt.

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der er behov for at videreføre adgangen til at

kunne boligplacere udlændinge, der i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse er ind-

kvarteret på et asylcenter, så det sikres, at indkvarteringsstederne ikke unødigt anvendes som

opholdssted for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse her i landet.

Det vil fortsat alene være personer, som får opholdstilladelse som flygtninge, som skal visite-

res efter bestemmelsen.

Ministeriet har imidlertid overvejet, om bestemmelsen fortsat skal være absolut og fortsat finde

anvendelse i alle tilfælde, hvor udlændingen opholder sig på et indkvarteringssted, herunder

om der i alle tilfælde skal udløses en kommunal pligt til at finde en bolig. I sager, hvor en flygt-

ning har mistet sin tidligere opholdstilladelse på grund af kriminalitet, kan det således være

problematisk at anvende bestemmelsen, idet det kan virke påfaldende og stødende, hvis en

udlænding på ny opnår en særlig adgang efter integrationslovens boliganvisningsregler til at få

anvist en bolig i denne selvforskyldte situation.

Det er ministeriets opfattelse, at Udlændingestyrelsen fortsat vil skulle placere integrationsan-

svaret hos en kommune. Efter de gældende regler om visiteringshensyn vil der som altoverve-

jende udgangspunkt skulle visiteres til den kommune, som senest har haft integrationsansva-

ret for den pågældende.

Det er dog samtidig ministeriets opfattelse, at meddelelse af ny opholdstilladelse til en udlæn-

ding, som har mistet sin opholdstilladelse eller er blevet nægtet forlængelse af en tidligere

opholdstilladelse på grund af kriminalitet eller svig, ikke skal kunne medføre, at den pågæl-

dende får en særlig adgang til at få anvist en bolig.

På den baggrund foreslås det, at der i § 57, stk. 4, indsættes en bestemmelse om, at der ikke

skal anvises en bolig efter integrationslovens § 12, hvis den pågældende har mistet eller er

blevet nægtet forlængelse af sin tidligere opholdstilladelse på grund af kriminalitet eller svig.

Det bemærkes, at den pågældende i sådanne situationer vil have haft en form for tilknytning til

det danske samfund. Forslaget omfatter både udlændinge, som hidtil har haft flygtningestatus

samt udlændinge, som hidtil har haft opholdstilladelse på anden baggrund. Det er således ikke

afgørende, om den pågældende tidligere har været boligplaceret efter integrationslovens kapi-

tel 3.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der fx har mistet eller er blevet nægtet forlængelse af

sin opholdstilladelse som flygtning på grund af kriminalitet og herefter på ny meddeles op-

holdstilladelse som flygtning, selv må skaffe en bolig på lige fod med andre boligsøgende.

Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i sådanne situationer skal anvise en bolig, afgøres

efter de almindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

3.6. Præcisering af flyttereglerne

3.6.1. Gældende ret

Når en flygtning flytter fra en kommune til en anden, og tilflytningskommunen i den forbindelse

overtager integrationsansvaret, jf. integrationslovens § 18, kan flygtningen fortsætte sit integra-

tionsprogram i tilflytningskommunen, men kommunen er ikke forpligtet til at anvise flygtningen

en ny bolig efter integrationslovens regler. I loven er der ikke udtrykkeligt taget stilling til, om

det har betydning, hvis flygtningen endnu ikke havde fået anvist en permanent bolig i den

kommune, hvortil flygtningen oprindelig var blevet visiteret. Det er dog vurderingen, at integra-

tionsloven ikke kan antages at indeholde en forpligtelse for tilflytningskommunen til at finde en

bolig i denne situation.

3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Flere kommuner har over for Udlændinge- og Integrationsministeriet anført, at spørgsmålet

om, hvorvidt tilflytningskommunen har pligt til at anvise en bolig efter integrationslovens be-

stemmelser er af afgørende betydning for kommunernes sagsbehandling.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at der er behov for at præcisere tilflyt-

ningskommunens forpligtelser i integrationsloven. Det foreslås derfor, at det klart fremgår af

integrationslovens § 18, at tilflytningskommunen ikke er forpligtet til at anvise en bolig, når en

flygtning flytter fra en kommune til en anden. Det gælder uanset om kommunen overtager in-

tegrationsansvaret og flygtningen ikke tidligere har fået anvist en permanent bolig, jf. integrati-

onslovens § 12.

Samtidig foreslås det, at der indsættes en undtagelse fra dette udgangspunkt, således at der

kan tages højde for de tilfælde, hvor det forhold, at integrationsansvaret for en flygtning skal

overtages af en kommune, skyldes ganske særlige personlige forhold hos flygtningen, fx at en

flytning er nødvendiggjort af alvorlig behandlingskrævende sygdom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

3.7. Præcisering af Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en udlænding er omfattet af inte-

grationsloven

3.7.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 2, stk. 6. 1. pkt., træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt

en udlænding er omfattet af integrationsloven. Afgørelsen træffes i forbindelse med meddelel-

se af opholdstilladelse til den pågældende udlænding.

I 2010 blev integrationslovens personkreds udvidet fra kun at omfatte flygtninge og familie-

sammenførte til at omfatte alle nyankomne udlændinge. I den forbindelse blev bestemmelsen i

integrationslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., (dagældende § 2, stk. 4) ikke ændret.

3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den manglende konsekvensrettelse betyder, at det i praksis er op til kommunerne at vurdere,

hvilken integrationsindsats en udlænding skal tilbydes.

Ministeriet finder derfor, at der behov for at sikre en ensartet praksis i kommunerne for, hvilken

integrationsindsats der tilbydes den enkelte udlænding. Det foreslås på den baggrund, at det i

§ 2, stk. 6, præciseres, at Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en udlænding er omfattet af

integrationsloven skal indeholde en vurdering af, om den pågældende er omfattet af loven

som flygtning, familiesammenført eller indvandrer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

3.8. Udvidelse af definitionen af selvforsørgerkursister (S-kursister) til også at omfatte danske

statsborgere, som tilbydes danskuddannelse efter danskuddannelsesloven

3.8.1. Gældende ret

Kommunerne tilbyder i henhold til danskuddannelsesloven danskuddannelse til voksne ud-

lændinge, jf. danskuddannelseslovens § 2. Visse danske statsborgere sidestilles i den forbin-

delse med udlændinge og kan dermed tilbydes danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens

§ 2, stk. 3.

Det drejer sig om:

–

Grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske

sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund og

–

danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke beher-

sker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herun-

der personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet.

Bestemmelsen i § 2, stk. 3, skal sikre, at grønlændere og færinger over 18 år samt danskere,

der på grund af langvarigt ophold i udlandet aldrig har lært dansk, herunder (voksne) børn født

af danske forældre med bopæl i udlandet, kan få undervisning i henhold til reglerne om

danskuddannelse til voksne udlændinge.

I tilfælde, hvor en dansk statsborger henvises til danskuddannelse i overensstemmelse med

danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, foretager sprogcenteret en indplacering af den pågæl-

dende på baggrund af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og

mål med uddannelsen, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 3.

Danske statsborgere, der tilbydes danskuddannelse efter loven, jf. § 2, stk. 3, er ikke omfattet

af danskuddannelseslovens definitioner af henholdsvis I-kursister og S-kursister, jf. §§ 2 c og 2

Ved I-kursister forstås flygtninge eller familiesammenførte, der henvises til danskuddannelse

som led i et integrationsprogram efter integrationslovens § 16, jf. danskuddannelseslovens § 2

c. Det drejer sig om udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse eller opholds-

tilladelse på andet asylrelateret grundlag samt udlændinge, der har fået opholdstilladelse med

henblik på familiesammenføring med herboende personer på baggrund af udlændingelovens

almindelige regler herom.

Ved S-kursister forstås udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i et introdukti-

onsforløb efter integrationslovens § 24 c. Det drejer sig om udlændinge, der har fået opholds-

tilladelse med henblik på beskæftigelse, studier, au pair-ophold m.v. efter udlændingelovens

regler, medfølgende familiemedlemmer til sådanne udlændinge samt nordiske statsborgere og

udlændinge med opholdsret i medfør af de EU-retlige regler. Herudover omfatter S-

kursistbegrebet også EU-grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af lovens §

2 a.

Visse dele af danskuddannelsestilbuddet er specifikt rettet mod henholdsvis I- og S-kursister,

herunder loftet over antallet af dansktimer, der gives som led i et integrationsprogram, jf. § 4,

stk. 3, S-kursisters pligt til at betale depositum, jf. § 14, stk. 3-4, og reglerne om klippekort for

S-kursister, som træder i kraft den 1. januar 2018.

3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Danske statsborgere, der har behov for danskundervisning, er ikke omfattet af danskuddan-

nelseslovens definition af S-kursister. Det betyder, at danske statsborgere i forhold til dansk-

uddannelseslovens bestemmelser behandles forskelligt fra personer defineret som S-kursister,

herunder EU-arbejdstagere, studerende m.v.

Det indebærer bl.a., at danskuddannelseslovens § 14, stk. 3-4, hvorefter sprogcenteret op-

kræver S-kursister et depositum på 1.250 kr. i forbindelse med modulhenvisning, ikke finder

anvendelse for danske statsborgere, der tilbydes danskuddannelse efter loven.

Det følger af EU-retten, at der til sikring af arbejdskraftens fri bevægelighed ikke må ske for-

skelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, afløn-

ning og øvrige arbejdsvilkår (TEUF artikel 45).

Herudover følger det af forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning

492/11), at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret til samme sociale fordele som danske

arbejdstagere.

Danskuddannelse, som efter sit formål bl.a. skal bidrage til at styrke deltagernes beskæftigel-

sesmuligheder, må anses som en sådan social fordel. Det indebærer, at EU-arbejdstagere

skal have adgang hertil på lige fod med indenlandske borgere.

Denne forskelsbehandling mellem danske statsborgere og EU-borgere er utilsigtet. Med hen-

blik på at sikre ligebehandling af danske statsborgere og EU-arbejdstagere foreslås det, at

danskuddannelseslovens definition af S-kursister udvides til tillige at omfatte danske statsbor-

gere.

Forslaget indebærer, at danske statsborgere, der modtager tilbud om danskuddannelse i regi

af danskuddannelsesloven, sidestilles med udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. Det

betyder videre, at såvel danske statsborgere, som udenlandske arbejdstagere, studerende

m.v. er omfattet af de bestemmelser i danskuddannelsesloven, der er specifikt rettet mod S-

kursister.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

Reglerne om depositum: Det fremgår af danskuddannelseslovens § 14, stk. 4, at udbydere af

danskuddannelse opkræver S-kursister et depositum på 1.250 kr., når kursisten henvises til et

modul på danskuddannelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for au-pair personer, jf. §

14, stk. 4, 2. pkt.

Sprogcenteret opkræver depositummet hos kursisten, når sprogcenteret har modtaget henvis-

ningen til danskuddannelse fra kommunen. Kursisten kan ikke påbegynde undervisningen, før

depositummet er betalt, jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelse om danskuddannelse. Kursisten kan få

depositummet tilbagebetalt, når kursisten har afsluttet det modul, kursisten er henvist til, jf.

danskuddannelsesloven § 14, stk. 5.

Reglerne om klippekort: Den 1. januar 2018 træder reglerne om klippekort til S-kursister i kraft.

Klippekortet er reguleret i danskuddannelseslovens § 6 a og skal ses i sammenhæng med

danskuddannelseslovens § 2 f, som fastlægger uddannelsesperioden og mulighederne for

forlængelse. Klippekortsordningen indebærer, at S-kursister tildeles et klippekort med op til 6

klip. Kursisten får dermed en samlet uddannelsesret på op til 3�½ år svarende til 42 måneder.

Klippekortet har en samlet gyldighedsperiode på 5 år.

Forlængelse af danskuddannelsesretten: For S-kursister gælder det, at kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at S-kursister, der ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for

uddannelsesperioden, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse, jf. danskuddannelseslo-

vens § 2 f. Herudover fremgår det af danskuddannelseslovens § 2 f, stk. 3, at kommunalbesty-

relsen tilbyder danskuddannelse til S-kursister, som på grund af alvorlig og langvarig sygdom i

en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.

Med udvidelsen af definitionen af S-kursister til også at omfatte danske statsborgere, er alle

persongrupper, der kan modtage tilbud om danskuddannelse omfattet af definitionen af enten

I-kursister eller S-kursister, dog bortset fra unge under 18 år, jf. danskuddannelseslovens § 2,

stk. 2. Der er her tale om en lille gruppe af nyankomne 16-17 årige unge, der modtager tilbud

om danskuddannelse i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller

rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud.

Det klare udgangspunkt er således, at personer under 18 år skal henvises til undervisning i

dansk som andetsprog i et ungemiljø i den kommunale ungdomsskole, men der kan forekom-

me tilfælde, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at skulle oprette særlige hold i dansk som

andetsprog i ungdomsskolen for nogle ganske få udlændinge.

Denne gruppe af unge falder ikke naturligt ind under enten S-kursist eller I-kursist definitioner-

ne, idet de vil kunne være familiesammenført med personer, der enten er I-kursister eller S-

kursister, og således vil kunne tilhøre begge grupper.

Henset til, at tilbuddet til den unge skal tilpasses, således at det kan træde i stedet for et tilbud

i et ungemiljø, har ministeriet fundet det bedst at overlade den nærmere udformning og varig-

hed til kommunalbestyrelsen.

Det bemærkes, at unge uledsagede flygtninge, der tilbydes et integrationsprogram, som led

heri tilbydes danskuddannelse, og således falder under definitionen af I-kursister.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslagene forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kom-

muner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Der henvises til afsnit 3.8. ovenfor.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovudkastet sendes i høring i perioden fra den 18. september 2017 til den 16. oktober 2017

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, A2B, Børne- og Kulturchefsforeningen, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Indu-

stri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, De Danske Sprogcentre, Dignity

–

Dansk

Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dansk

Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Regioner, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, FOA

–

Fag og Arbejde, FOF´s

Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i

Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, FTF, Indvandrermedicinsk Klinik ved

Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrå-

dgivernes Brancheforening, KL, Kommunernes Revision, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Oplysningsforbundenes Fællesråd, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigs-

revisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningen, Ud-

dannelsesforbundet, Udlændingenævnet og UNHCR Regional Representation for Northern

Europe.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Miljømæssige konsekven-

ser

Ligestillingsmæssige kon-

sekvenser

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Ingen

Der henvises til afsnit 3.8.

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter integrationslovens § 2, stk. 6. 1. pkt., træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt

en udlænding er omfattet af integrationsloven. Afgørelsen træffes i forbindelse med meddelel-

se af opholdstilladelse til den pågældende udlænding.

Bestemmelsen blev indsat i integrationsloven ved lov nr. 1043 af 17. december 2002. Inden da

var det kommunerne, der traf afgørelse om, hvorvidt en udlænding var omfattet af integrations-

loven. I praksis voldte det dog kommunerne problemer at vurdere om en udlænding havde

opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført og dermed var omfattet af integrations-

lovens kapitel 4 om integrationsprogrammet. Med ændringen blev der indsat hjemmel til, at

Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrations-

loven.

Ved lov nr. 571 af 31. maj 2010 blev integrationslovens personkreds udvidet fra kun at omfatte

flygtninge og familiesammenførte til at omfatte alle nyankomne udlændinge. I den forbindelse

blev bestemmelsen i integrationslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., (dagældende § 2, stk. 4) ikke æn-

dret. Det indebærer, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter bestemmelsen ikke afhjælper

kommunernes udfordringer med at vurdere, hvilke nyankomne udlændinge der skal tilbydes et

integrationsprogram efter integrationslovens kapitel 4 (flygtninge og familiesammenførte) og

hvilke udlændinge der skal tilbydes et introduktionsforløb efter integrationslovens kapitel 4 a

(indvandrere).

Retstilstanden indebærer en risiko for en varieret praksis kommunerne i mellem i forhold til,

hvilken integrationsindsats der tilbydes nyankomne udlændinge.

Det foreslås derfor, at der i

§ 2, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes en bestemmelse om, at Udlændinge-

styrelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationslovens §

2, stk. 2 (flygtninge), stk. 3 (familiesammenførte) eller stk. 4 (indvandrere). Herved sikres det,

at kommunerne i medfør af Udlændingestyrelsens afgørelse kan udlede, om en udlænding

skal tilbydes et integrationsprogram eller et introduktionsforløb. Samtidig sikres det, at der

gennemføres en central registrering af, hvem der er omfattet af integrationslovens kapitel 4 om

integrationsprogrammet hhv. kapitel 4 a om introduktionsforløbet, hvilket kan bidrage til bedre

data til at følge effekterne af integrationsindsatsen.

Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsens afgørelse, om hvorvidt en udlænding er om-

fattet af integrationslovens § 2, stk. 2, 3 eller 4, ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Det bemærkes, at kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en del af gruppen af ind-

vandrere efter § 2, stk. 4, er omfattet af integrationsloven er delegeret fra Udlændingestyrelsen

til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som har ansvaret for at behandle

ansøgninger om opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, dvs. statsborgere i et land uden

for Norden og EU/EØS, som skal have en opholdstilladelse for at opholde sig i Danmark.

Til nr. 2

Efter integrationslovens § 6, 2. og 3. pkt., kan landstallet ændres, hvis det skønnes, at flere

eller færre flygtninge skal fordeles til kommunerne og forholdene gør det nødvendigt. Hvis

skønnet over antal flygtninge indebærer en ændring på mere end 50 pct., skal der udmeldes

et nyt landstal.

For at skabe mere klare retningslinjer for, hvornår Udlændingestyrelsen skal ændre landstallet,

foreslås det i

§ 6,

at udsvingsrammen nedsættes, og at der indføres en differentieret model

for, hvornår der som følge af et ændret asylskøn m.v. skal udmeldes et nyt landstal.

Med den foreslåede ændring skal der fremover udmeldes et nyt landstal ved en forventet æn-

dring på 25 pct. ved landstal over 8.000. Ved et lavere landstal sættes udsvingsrammen til 40

pct. Landstallet vil således skulle ændres ved mindre udsving end i dag, men der vil ikke blive

tale om hyppige udmeldinger af nye landstal i de tilfælde, hvor landstallet er fastsat til et lavt

niveau.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.

Til nr. 3

Efter integrationslovens § 7, stk. 1, skal kommunerne i hver region søge at aftale boligplace-

ringen inden for de enkelte regioner i det kommende år af det antal flygtninge, der er fastsat i

landstallet (aftalte regionskvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 1.

juni. Hvis en sådan aftale ikke meddeles Udlændingestyrelsen inden dette tidspunkt, skal sty-

relsen fastsætte regionskvoterne inden den 15. juni i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3. Hvis

landstallet ændres i indeværende år kan der på ny indgås aftaler om regionskvoterne, jf.§ 7,

stk. 2 og 4. De fastsatte regionskvoter kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis ændrede

forhold gør det nødvendigt, jf. § 7, stk. 5.

Med de foreslåede nye bestemmelser i

§ 7, stk. 1 og 2,

foreslås det, at Udlændingestyrelsen

fastsætter det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det

kommende år. De fastsatte regionskvoter udsendes samtidig med landstallet. Ændres lands-

tallet for det indeværende eller kommende kalenderår, fastsætter Udlændingestyrelsen samti-

dig med udsendelse af det ændrede landstal det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret

inden for de enkelte regioner i det pågældende år.

Med den foreslåede nye ordning afskaffes adgangen til at forhandle på regionsniveau om for-

delingen af nye flygtninge. Det betyder, at der ikke længere vil blive forhandlet mellem regio-

nerne om regionskvoterne, og at Udlændingestyrelsen samtidig med udmeldelse af landstallet

fastsætter den regionsmæssige fordeling for, hvor mange flygtninge der forventes fordelt til

regionerne det kommende år.

Det foreslås endvidere, at adgangen til at forhandle på regionsniveau ved ændringer i landstal-

let i indeværende eller det kommende år afskaffes.

Som konsekvens heraf ophæves bestemmelserne om muligheden for at indgå aftaler om regi-

onskvoter. Der henvises endvidere til bemærkningerne nedenfor til nr. 4 og 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.

Til nr. 4

Det følger af § 8, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelserne inden for en region skal søge at

aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er aftalt eller fastsat i regionskvoterne, skal

boligplaceres i det kommende år.

Kommunalbestyrelserne kan således inden for regionskvoterne frit aftale, hvordan de enkelte

kommunekvoter skal fastsættes.

Kommunernes mulighed for at indgå aftaler om kommunekvoterne er et centralt element i den

samlede boligplaceringsordning, hvormed kommunerne får mulighed for at tage hensyn til de

særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte kommuner, og til de enkelte kommuners

ønsker og muligheder. Endvidere viser erfaringerne, at kommunerne i praksis i flere omgange

har indgået frivillige aftaler om en anden fordeling af flygtninge, end det, den matematiske mo-

del for beregning af kvoterne tilsiger.

Den forslåede ændrede affattelse af § 8, stk. 1, 1. pkt., er derfor alene en konsekvens af den

foreslåede affattelse af § 7, hvorved adgangen til at aftale regionskvoter om fordelingen af nye

flygtninge afskaffes. Derimod fastholdes forhandlingerne om kommunekvoterne. På baggrund

af de fastsatte regionskvoter skal kommunalbestyrelserne således indbyrdes i hver region fort-

sat søge at indgå aftaler om kommunekvoterne.

Med den foreslåede ændring bevares kommunernes mulighed for at indgå frivillige aftaler om

kommunekvoterne indbyrdes i hver region.

Der henvises til bemærkninger ovenfor til § 1, nr. 3 samt de almindelige bemærkninger, afsnit

3.1 og 3.2.

Til nr. 5 og 6

Det følger af integrationslovens § 8, stk. 2, at ændres de fastsatte eller aftalte regionskvoter for

det indeværende år, skal kommunalbestyrelserne inden for en region søge at indgå en ny afta-

le om kommunekvoterne. Aftalen skal indgås inden for en fastsat frist på normalt ikke mindre

end seks uger fra datoen for ændringen af henholdsvis landstal og regionskvoterne. Såfremt

der ikke indgås aftaler, fastsætter Udlændingestyrelsen på ny kommunekvoter med udgangs-

punkt i den matematiske beregningsmodel, jf. § 11 i bekendtgørelsen om boligplacering af

flygtninge. Genberegningen foretages med samme forudsætninger som ved udmelding af de

oprindelige kvoter.

§ 8, stk. 2,

foreslås det, at ændres de fastsatte regionskvoter, fastsætter Udlændingestyrel-

sen for hver kommune i regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de

enkelte kommuner i det pågældende eller kommende år. Ændringerne foretages ved en for-

holdsmæssig reduktion eller forøgelse af de til enhver tid fastsatte kommunekvoter.

Med den foreslåede ordning afskaffes forhandlingerne mellem kommunerne ved ændringer af

landstallet i indeværende eller det kommende år, ligesom kommunekvoterne reduceres eller

forøges forholdsmæssigt uden genberegning via den matematiske model.

Med den foreslåede ændring sikres, at kvotefordelingsordningen smidiggøres og simplificeres.

Den foreslåede ændring betyder, at kommunerne ikke længere får mulighed for at forhandle

om kvoterne på ny, selvom forudsætningerne herfor er ændret siden sidste forhandling. Det

bemærkes, at det fortsat står kommunerne frit for

–

i forbindelse med forhandlingerne, der

pågår efter udmeldingen af det oprindelige landstal

–

at aftale vilkår, der gælder, såfremt

landstallet ændres efterfølgende. Kommunerne vil således eksempelvis kunne aftale, at den

oprindelige aftale ikke skal bortfalde ved ændringer af landstallet. Med forslaget vil udgangs-

punktet således være, at en allerede eksisterende aftale mellem kommunerne om kvoteforde-

lingen bortfalder ved ændring af landstallet. Det gælder, medmindre kommunerne eksplicit har

oplyst Udlændingestyrelsen om, at aftalen fortsat skal gælde ved ændring af landstallet.

For kommunerne vil en sådan ændring

–

sammen med forslaget om nedsættelse af udsvings-

rammen, jf. bemærkningerne ovenfor til nr. 2

–

medvirke til, at visiteringen af flygtninge, så

præcist som muligt, tager højde for det samlede antal flygtninge, den enkelte kommune skal

modtage. Herved mindskes risikoen for, at kommuner modtager flere flygtninge end deres

kvote.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 7

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 9,

foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren

fastsætter nærmere regler om landstal, jf. § 6, om fastsættelse af regionskvoter, jf. § 7, og om

indgåelse af aftaler om og fastsættelse af kommunekvoter, jf. § 8.

Der er alene tale om ændringer, som konsekvens af forslagets § 1, nr. 2-5, jf. bemærkninger-

ne hertil. Udlændinge- og integrationsministeren har således i medfør af den tidligere be-

stemmelse og integrationslovens § 10, stk. 7, udstedt bekendtgørelse nr. 980 af 28. juni 2016

om boligplacering af flygtninge, og ministeren kan i medfør af den nye bestemmelse fortsat

udstede bekendtgørelser herom.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1. og 3.2.

Til nr. 8

Det følger af integrationslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., at tager en udlænding bopæl eller ophold i

en anden kommune end den, hvortil vedkommende er visiteret, overgår ansvaret for integrati-

onsprogram, introduktionsforløb og udbetaling af integrationsydelse efter de nærmere regler i

kapitel 4-5 og lov om aktiv socialpolitik til kommunalbestyrelsen i denne kommune.

Det følger endvidere af integrationslovens § 18, stk. 1, at en udlænding kun kan fortsætte sin

deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune, end den, hvortil vedkommende er

visiteret, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for

programmet. Det følger endvidere af § 18, stk. 2, at tilflytningskommunen i nogle tilfælde skal

overtage ansvaret for programmet.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilflytningskommunen har ansvar for anvisning af en bolig efter de

nærmere regler i § 12 fremgår ikke direkte af loven.

Med den foreslåede nye bestemmelse i

§ 18, stk. 3,

foreslås det præciseret, at ansvaret for

anvisning af en bolig ikke overgår til tilflytterkommunen. Det gælder uanset om tilflytterkom-

munen overtager integrationsansvaret eller ej. Den foreslåede ordning omfatter ligeledes flygt-

ninge, som ikke tidligere har fået anvist en permanent bolig i fraflytningskommunen.

Tilflytterkommunen vil herefter som altovervejende hovedregel ikke overtage ansvaret for at

anvise en bolig.

Med den foreslåede nye bestemmelse i

§ 18, stk. 4,

foreslås det, at der indsættes en undta-

gelsesbestemmelse om, at hvis flytningen skyldes ganske særlige personlige forhold hos den

pågældende flygtning, herunder hvis en flytning er nødvendiggjort af alvorlig behandlingskræ-

vende sygdom, overgår ansvaret for at finde en bolig efter de nærmere regler i § 12 til kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen er flyttet.

Efter den foreslåede bestemmelse indsættes således en undtagelse til den altovervejende

hovedregel om, at ansvaret for at anvise en bolig ikke overgår til den kommune, hvortil den

pågældende flytter. Bestemmelsen indebærer, at tilflytterkommunen, hvis ganske særlige

grunde taler derfor, skal overtage ansvaret for anvisning af en bolig efter § 12.

Bestemmelsen påtænkes et snævert anvendelsesområde i de tilfælde, hvor tilflytterkommunen

skal overtage integrationsansvaret for en flygtning, som endnu ikke er anvist en permanent

bolig i fraflytningskommunen efter integrationslovens § 12

flytningen skyldes ganske særli-

ge personlige forhold hos den pågældende udlænding. Bestemmelsen vil eksempelvis skulle

anvendes i situationer, hvor flytningen er nødvendiggjort af alvorlig behandlingskrævende

sygdom. Det er eksempelvis tilfældet, hvis den pågældende oprindelig er visiteret til en kom-

mune, hvori der ikke kan tilbydes tilstrækkelig behandling og hvorfra transporttiden mellem

behandlingsstedet og bopælen udgør et sådant omfang med offentlige transportmidler, at den

pågældende med sin sygdom ikke kan henvises hertil. Det kan fx være, hvis den pågældende

hver uge skal til behandling eller undersøgelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.

Til nr. 9

Det følger af integrationslovens § 57, stk. 1, at meddeles en udlænding med opholdstilladelse,

der er omfattet af § 2, stk. 4, efterfølgende opholdstilladelse på andet grundlag, har de i denne

lov fastsatte bestemmelser virkning fra den første opholdstilladelse. Bestemmelsen har til for-

mål at sikre, at det forhold, at en udlænding skifter opholdsgrundlag, ikke medfører, at den

kommunale integrationsindsats starter forfra med et nyt integrationsprogram. Bestemmelsen

fortolkes også således, at en familiesammenført udlænding, der efterfølgende får opholdstilla-

delse som flygtning, som udgangspunkt ikke skal boligplaceres. I ganske særlige tilfælde kan

Udlændingestyrelsen dog træffe afgørelse om at boligplacere efter integrationslovens regler,

hvorefter den integrationsansvarlige kommune er forpligtet til at anvise en bolig, medmindre

den pågældende allerede har en bolig.

Det følger endvidere af integrationslovens § 57, stk. 3, at en udlænding, der har eller tidligere

har haft opholdstilladelse, og som meddeles opholdstilladelse på et grundlag omfattet af § 2,

stk. 2, bliver omfattet af reglerne om boligplacering af flygtninge, hvis den pågældende på

tidspunktet for den seneste opholdstilladelses meddelelse er indkvarteret på et indkvarterings-

sted.

Med den nye bestemmelse i

§ 57, stk. 3,

foreslås det præciseret, at en udlænding, der skifter

opholdsgrundlag, ikke bliver omfattet af reglerne i kapitel 3 om boligplacering af flygtninge,

medmindre den pågældende på tidspunktet for den seneste opholdstilladelses meddelelse er

indkvarteret på et indkvarteringssted.

Med den foreslåede ændring sikres, at en udlænding, der skifter opholdsgrundlag ikke får ad-

gang til at få anvist en bolig efter reglerne i integrationsloven, medmindre den pågældende

opholder sig på et indkvarteringssted på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelsen som

flygtning. Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i sådanne situationer skal anvise en bolig,

afgøres efter de almindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale opga-

ver.

I de tilfælde, hvor den pågældende opholder sig på et indkvarteringssted på tidspunktet for

meddelelse af opholdstilladelsen som flygtning finder den foreslåede bestemmelse som hidtil

anvendelse såvel i de tilfælde, hvor den pågældende udlænding har bevaret sit hidtidige op-

holdsgrundlag under asylsagens behandling, som i de tilfælde, hvor den oprindelige opholdstil-

ladelse er bortfaldet, udløbet eller blevet inddraget. Bestemmelsen anvendes uanset om ud-

lændingen i mellemtiden har opholdt sig uden for landets grænser eller ej. Bestemmelsen fin-

der ligeledes anvendelse i tilfælde, hvor der opstår spørgsmål om, hvorvidt en udlændings

opholdstilladelse som flygtning er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, som følge af den på-

gældendes udrejse af landet, og hvor Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet siden træf-

fer afgørelse om, at dette ikke er tilfældet og udlændingen på tidspunktet for afgørelsen herom

er indkvarteret på et indkvarteringssted.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at Udlændingestyrelsen skal træffe afgørelse om, i hvilken

kommune den pågældende flygtning skal tage bopæl (visitering), jf. §§ 10 og 11. Udlændinge-

styrelsen skal endvidere træffe afgørelse om, hvorvidt den enkelte kommunalbestyrelse, når

det er muligt, efter at ansvaret er overgået til kommunalbestyrelsen, skal anvise en bolig til den

pågældende, jf. § 12. Der henvises herved til bemærkningerne nedenfor om den foreslåede

bestemmelse i § 1, nr. 10, hvorefter de kriterier, der skal være opfyldt for, at udlændingen i

sådanne situationer skal anvises en bolig, justeres.

Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding, der søger om asyl her i landet, har adgang til ind-

kvartering på et indkvarteringssted, skal afgøres efter udlændingelovgivningen, og der følger

ikke af den foreslåede ændring af integrationslovens regler nogen ændring heri.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4 og 3.5.

Til nr. 10

Med den nye bestemmelse i

§ 57, stk. 4,

foreslås det, at en udlænding i forbindelse med en

afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 3, ikke skal anvises en bolig efter § 12,

såfremt den tidligere opholdstilladelse er mistet eller nægtet forlænget på grund af kriminalitet

eller svig.

Med forslaget justeres kriterierne for, hvornår en udlænding

–

der har eller tidligere har haft

opholdstilladelse og opholder sig på et indkvarteringssted

–

skal have adgang til at få anvist en

bolig efter integrationslovens regler, når den pågældende meddeles opholdstilladelse som

flygtning.

Dette medfører, at Udlændingestyrelsen i sådanne tilfælde i forbindelse med en afgørelse om

boligplacering skal beslutte, dels hvilken kommune, der skal have integrationsansvaret for den

pågældende udlænding. Dels vurdere, om den pågældende kommune skal anvise en bolig

efter integrationslovens § 12. Hvis den tidligere opholdstilladelse er blevet inddraget eller næg-

tet forlænget på grund af kriminalitet eller svig, skal kommunen ikke anvise en bolig.

I sådanne situationer vil den pågældende udlænding selv skulle finde et sted at bo. Spørgsmå-

let om, hvorvidt en kommune herefter skal anvise en bolig, afgøres efter de almindelige prin-

cipper og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver.

Udlændingestyrelsen vil i forhold til afgørelsen om visitering skulle anvende de almindelige

gældende regler om visiteringshensyn. Der vil herefter som altovervejende udgangspunkt

skulle visiteres til den kommune, som senest har haft integrationsansvaret for den pågælden-

de, da det må antages, at den pågældende udlænding har den største tilknytning til denne

kommune. Da den kommunale integrationsindsats ikke starter forfra, jf. integrationslovens §

57, stk. 1, afhænger det af en konkret vurdering, om den pågældende fortsat har adgang til en

integrationsindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4. og 3.5.

Til § 2

Til nr. 1

Målgruppen for danskuddannelse er i danskuddannelseslovens §§ 2 c og 2 d inddelt i hen-

holdsvis I-kursister og S-kursister og visse af danskuddannelseslovens bestemmelser er sær-

lig møntet på disse grupper.

Danske statsborgere, der har behov for danskundervisning, er ikke omfattet af danskuddan-

nelsesloven definitioner af S-kursister. Det betyder, at danske statsborgere i forhold til dansk-

uddannelseslovens bestemmelser behandles forskelligt fra personer defineret som S-kursister,

herunder EU-arbejdstagere, studerende mv.

Med henblik på at sikre ligebehandling af danske statsborgere og EU-arbejdstagere foreslås

det, at danskuddannelseslovens definition af S-kursister udvides til tillige at omfatte danske

statsborgere.

På den baggrund foreslås der i

§ 2 d

indsat et

stk. 3,

hvorefter der ved en selvforsørgerkursist

(S-kursist) desuden forstås følgende grupper af danske statsborgere:

Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke be-

hersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske

samfund.

Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke

behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske

samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlan-

det.

Det følger heraf, at danske statsborgere, der tilbydes danskuddannelse, er underlagt de be-

stemmelser i danskuddannelsesloven, der særligt er møntet på S-kursister.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

Reglerne om depositum: Det fremgår af danskuddannelseslovens § 14, stk. 4, at udbydere af

danskuddannelse opkræver S-kursister et depositum på 1.250 kr., når kursisten henvises til et

modul på danskuddannelse. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for au-pair personer, jf. §

14, stk. 4, 2. pkt.

Sprogcenteret opkræver depositummet hos kursisten, når sprogcenteret har modtaget henvis-

ningen til danskuddannelse fra kommunen. Kursisten kan ikke påbegynde undervisningen, før

depositummet er betalt, jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelse om danskuddannelse. Kursisten kan få

depositummet tilbagebetalt, når kursisten har afsluttet det modul, kursisten er henvist til, jf.

danskuddannelsesloven § 14, stk. 5.

Reglerne om klippekort: Den 1. januar 2018 træder reglerne om klippekort til S-kursister i kraft.

Klippekortet er reguleret i danskuddannelseslovens § 6 a. og skal ses i sammenhæng med

danskuddannelseslovens § 2 f, som fastlægger uddannelsesperioden og mulighederne for

forlængelse. Klippekortsordningen indebærer, at S-kursister tildeles et klippekort med op til 6

klip. Kursisten får dermed en samlet uddannelsesret på op til 3�½ år svarende til 42 måneder.

Klippekortet har en samlet gyldighedsperiode på 5 år.

Forlængelse af danskuddannelsesretten: For S-kursister gælder det, at kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at S-kursister, der ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for

uddannelsesperioden, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse, jf. danskuddannelseslo-

vens § 2 f. Herudover fremgår det af danskuddannelseslovens § 2 f, stk. 3, at kommunalbesty-

relsen tilbyder danskuddannelse til S-kursister, som på grund af alvorlig og langvarig sygdom i

en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor det vurderes, at en borger på grund af manglende dansk-

kundskaber kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse, kan kommunen som led i en indsats efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilbyde danskundervisning i henhold til lov om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl. I disse tilfælde, hvor danskundervisningstilbuddet gives

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilpasses tilbuddet beskæftigelsesindsatsen og

borgeren er ikke omfattet af S-kursist definitionen samt de tilknyttede bestemmelser.

Det bemærkes videre, at unge under 18 år der henvises til danskuddannelse, jf. danskuddan-

nelseslovens § 2, stk. 2, heller ikke er omfattet af S-kursist definitionen m.v. I de pågældende

tilfælde vil tilbuddet blive tilrettelagt af kommunen.

Det betyder, at de to persongrupper ikke er forpligtede af de bestemmelser i danskuddannel-

sesloven, der er specifikt rettet mod S-kursister, herunder forpligtelsen til at betale depositum,

jf. § 14, stk. 4, samt bestemmelserne om klippekort.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det indebærer, at ændringen af proceduren for kvotefordelingsordningen vil få virkning i for-

bindelse med udmeldelse af landstallet for 2019 samt for evt. ændringer af det allerede ud-

meldte landstal efter den 1. januar 2018.

Til § 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.