UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 249
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ny kvoteordning)

16. maj 2017

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret se-

nest ved lov nr. xx, foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 6,

indsættes efter »bestemmer«: »antal og«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Brit Gotthard Jensen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

72 26 87 63

[email protected]

2017 - 6285

237997

Side

1/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Spontanasylansøgere, opholdstilladelser og integration

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

Side

2/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

1. Indledning

Danmark har en lang tradition for at påtage sig et fælles medansvar for nogle af

verdens flygtninge, men vi skal ikke tage så mange flygtninge, at det truer sam-

menhængskraften i vores land.

Siden 1989 har Danmark genbosat ca. 500 kvoteflygtninge årligt. Herudover er der

hvert år kommet et antal spontanasylansøgere, der i de senere år har nået et hi-

storisk højt niveau.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark de senere år har nået et niveau for

antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser, at myndighederne er

efterladt med en betydelig opgave i forhold til bl.a. asylsagsbehandling og integra-

tion. Det har betydning for, om og hvor mange kvoteflygtninge Danmark kan gen-

bosætte. Dette er også baggrunden for regeringens beslutning om, at Danmark

ikke skal genbosætte kvoteflygtninge i 2016 og 2017.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark fortsat skal genbosætte flygtninge og

dermed også fremadrettet støtte den globale genbosætningsindsats for en del af

verdens flygtninge.

Grundlaget for menneskesmuglere skal fjernes ved at dæmme op for tilstrømnin-

gen af spontane asylansøgere til Europa. Lykkes dette, vil Danmark have langt

større mulighed for selv at styre tilstrømningen til landet. Med en markant redu-

eret tilstrø i g, vil Da ark i stedet ku e gøre rug af UNHCR’s ge osæt-

ningsprogram som et instrument til at løfte vores del af ansvaret for håndteringen

af udfordringerne i verdens brændpunkter.

Antallet af nytilkomne flygtninge de senere år har imidlertid stillet det danske

samfund over for en række udfordringer i forhold til bl.a. integration. I en sådan

situation er det vanskeligt også at tage imod kvoteflygtninge. Det er nødvendigt at

sikre den rigtige balance mellem antallet af nytilkomne flygtninge og evnen til at

integrere, så vi kan bevare et godt og trygt samfund.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse, hvor mange personer der spontant indrej-

ser i Danmark og søger om asyl. Det er derfor afgørende, at der er mulighed for

mere fleksibelt at kunne fastsætte, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal

tage imod, f.eks. i en situation, hvor indrejsetallet er højt, eller hvor myndighe-

derne er efterladt med en stor integrationsopgave i forhold til de udlændinge, der

allerede befinder sig i landet.

Lovforslaget lægger op til, at der indføres en ny ordning for genbosætning af kvo-

teflygtninge i Danmark, der sikrer, at størrelsen af kvoten fremover fastsættes

mere fleksibelt afhængig af bl.a., hvor mange spontanasylansøgere mv. der kom-

mer til Danmark, og hvordan det går med integrationen i Danmark. Ingen eller et

lavt antal spontanasylansøgere giver bedre mulighed for at modtage kvoteflygt-

Side

3/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

ninge, ligesom det vil gøre det i en situation, hvor det går godt med integrationen

af de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark.

Det foreslås således med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren

fremover bestemmer antallet af kvoteflygtning, der årligt skal meddeles opholds-

tilladelse i Danmark.

Udlændinge- og integrationsministeren skal ved beslutningen om, hvor mange

udlændinge der skal genbosættes i Danmark, bl.a. lægge vægt på antallet af spon-

tanasylansøgere, der er kommet til Danmark de forrige år, antallet af opholdstilla-

delser meddelt til udlændinge de forrige år, og hvordan de udlændinge, der alle-

rede befinder sig i Danmark, er integrerede.

2. Lovforslaget hovedindhold

2.1. Gældende ret

Siden 1979 er der hvert år givet opholdstilladelse til et antal flygtninge, der gen-

bosættes i Danmark (kvoteflygtninge). Antallet af kvoteflygtninge fastsættes årligt

i finansloven og har siden 1989 udgjort ca. 500 årligt.

Meddelelse af opholdstilladelse til kvoteflygtninge er reguleret i udlændingelo-

vens § 8.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til

udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lignede in-

ternational aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951,

jf. § 7, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 2, gives der efter ansøgning ud over de i stk. 1

nævnte tilfælde opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en

aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer

dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedvær-

digende behandling eller straf, jf. § 7, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 3, gives der efter ansøgning ud over de i stk. 1 og

2 nævnte tilfælde opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en

aftale som nævnt i stk. 1, og som må antages at ville opfylde grundprincipperne

for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt

de var indrejst i Danmark som asylansøgere.

De enkelte kvoteflygtninge udvælges i praksis blandt UNHCR-flygtninge, men

Danmark har ikke nogen aftale eller anden ordning med UNHCR, der juridisk for-

pligter Danmark til at genbosætte kvoteflygtninge.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 4, skal der ved udvælgelsen af udlændinge, der

meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, medmindre særlige grunde taler der-

Side

4/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

imod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få

glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannel-

sesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation (integra-

tionspotentiale). Der skal endvidere lægges vægt på hensynet til folkesundheden,

medmindre helt særlige grunde taler derimod.

Hvorvidt en person besidder det fornødne integrationspotentiale bedømmes efter

bestemmelsen på baggrund af en konkret vurdering af samtlige foreliggende om-

stændigheder, hvor vedkommendes sproglige forudsætninger, uddannelsesfor-

hold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation indgår med

betydelig vægt.

Ved udvælgelsen af kvoteflygtninge er det primære kriterium, om udlændingen

opfylder udlændingelovens § 8, stk. 1-3. Udlændingens integrationspotentiale

indgår i udvælgelsen som et supplerende kriterium.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 5, skal en opholdstilladelse efter stk. 1-3, med-

mindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at udlændingen medvirker til en

særlig sundhedsundersøgelse og giver samtykke til, at helbredsoplysningerne

videregives til Udlændingestyrelsen og til kommunalbestyrelsen for den kommu-

ne, hvortil udlændingen visiteres, samt underskriver en erklæring vedrørende

vilkårene for genbosætning i Danmark.

Den særlige sundhedsundersøgelse indgår i grundlaget for beslutningen om,

hvorvidt genbosætning bør tilbydes til den pågældende eller ej. Derudover kan

sundhedsundersøgelsen bidrage til kommunernes forberedelse af de pågældende

kvoteflygtninges ankomst til kommunen.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 6, bestemmer udlændinge- og integrationsmini-

steren den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilla-

delse efter stk. 1-3.

Fordeling af kvoten sker på baggrund af en indstilling fra Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsens indstilling om fordeling af det kommende års kvote foreta-

ges al i deligvis på aggru d af UNHCR’s årlige prioriteter på o rådet og

i øvrigt

i tæt dialog med UNHCR.

Når udlændinge- og integrationsministeren har fastsat den overordnede fordeling

af det kommende års genbosætningskvote, planlægger Udlændingestyrelsen kvo-

teudvælgelsesrejser for det kommende år.

I 2005 blev der i forbindelse med en ændring af genbosætningsreglerne indført en

fleksibel 3-årig kvote. Det betyder, at der i det enkelte år inden for den 3-årige

periode kan bruges færre eller flere pladser afhængigt af det konkrete behov.

Formålet med at indføre 3-årige kvoter var at lette arbejdet med strategisk gen-

bosætning og på smidig vis give mulighed for at overføre pladser til et efterføl-

Side

5/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

gende år, hvis det i et enkelt år har vist sig umuligt at finde et tilstrækkeligt antal

personer med det fornødne integrationspotentiale. Det er udgangspunktet, at

kvoten opbruges inden for den 3-årige periode, men såfremt det ikke skønnes

muligt at opbruge kvoten, skal ubrugte pladser, herunder de tilhørende midler til

integration, konverteres til støttemidler, der skal øremærkes til genbosætningsar-

bejde i tredjelande.

En del af den årlige kvote reserveres til særligt hastende sager vedrørende flygt-

ninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjemlandet eller overgreb i op-

holdslandet (hastesager), og til flygtninge med særlige behandlingskrævende syg-

domme (Twenty or More-sager). Der har i en årrække været afsat ca. 75 pladser

årligt til hastesager og ca. 30 pladser årligt til Twenty or More-sager. Disse sager

forelægges skriftligt af UNHCR for Udlændingestyrelsen, som vurderer, hvorvidt

de pågældende kan tilbydes genbosætning efter udlændingelovens § 8.

2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Danmark har en lang tradition for at påtage sig et humanitært medansvar for nog-

le af verdens flygtninge. Siden 1989 har Danmark genbosat ca. 500 flygtninge år-

ligt.

Danmark har i årene 2006-2016 modtaget et stigende antal spontanasylansøgere.

I samme periode er der meddelt et stigende antal opholdstilladelser efter udlæn-

dingelovens § 7 samt efter familiesammenføringsreglerne til familiemedlemmer til

herboende flygtninge. Dette har stillet det danske samfund over for en række

udfordringer i forhold til bl.a. integration.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Danmark de senere

år har nået et niveau for antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser,

at myndighederne er efterladt med en betydelig opgave i forhold til bl.a. asylsags-

behandling og integration. Det har betydning for, om og hvor mange kvoteflygt-

ninge Danmark kan genbosætte. Dette er også baggrunden for regeringens be-

slutning om, at Danmark ikke skal genbosætte kvoteflygtninge i 2016 og 2017.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Danmark fortsat, i

det omfang der er social og økonomisk kapacitet hertil i samfundet, skal genbo-

sætte flygtninge og dermed også fremadrettet støtte den globale genbosætnings-

indsats for en del af verdens flygtninge.

Antallet af nytilkomne flygtninge har imidlertid stor betydning for, om integratio-

nen efterfølgende kan lykkes. En vellykket integration er afgørende for, at Dan-

mark fortsat kan være et godt og trygt samfund, der hænger sammen økonomisk,

socialt og kulturelt.

Det er derfor nødvendigt, at der bliver skabt den rette balance mellem antallet af

flygtninge, som Danmark samlet modtager, og vores evne til at integrere. Dan-

Side

6/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

mark har et ansvar for at hjælpe mennesker på flugt, men vi skal ikke tage så

mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores land.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det i den forbindelse er afgø-

rende, at antallet af flygtninge, der årligt genbosættes i Danmark, kan fastsættes

med den størst mulige fleksibilitet. Det vil give mulighed for, at Danmark i en situ-

ation med f.eks. høje indrejsetal kan vælge ikke at modtage kvoteflygtninge eller

alene modtage et begrænset antal kvoteflygtninge i det omfang, der vurderes at

være kapacitet hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at den fremtidige kvote for

genbosætning af flygtninge i Danmark skal kunne fastsættes fleksibelt af udlæn-

dinge- og integrationsministeren, således at der tages hensyn til bl.a., hvor mange

spontanasylansøgere mv. der kommer til Danmark, og hvordan de udlændinge,

der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at der indføres en ny kvoteordning, hvorefter ud-

lændinge- og integrationsministeren på baggrund af en samlet afvejning af den

sociale og økonomiske genbosætningskapacitet beslutter, hvor mange udlændin-

ge der skal genbosættes i Danmark.

Det foreslås således med lovforslaget, at udlændingelovens § 8, stk. 6, ændres,

således at udlændinge- og integrationsministeren fremadrettet bestemmer det

årlige antal udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3.

Lovforslaget medfører, at der fremadrettet ikke opereres med flerårige kvoter,

men at genbosætningskvoten i stedet fastsættes årligt af udlændinge- og integra-

tionsministeren.

Udlændinge- og integrationsministeren vil i forbindelse med beslutningen om,

hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark et givent år, efter lov-

forslaget samtidig skulle tage stilling til, hvor mange kvoteflygtninge der skal gen-

bosættes fra den særlige gruppe af flygtninge med særlige behandlingskrævende

sygdomme (Twenty or More-sager).

Der afsættes årligt på finansloven en økonomisk ramme til modtagelse af kvote-

flygtninge. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at udlændinge- og inte-

grationsministeren vil kunne fastsætte en kvote, der afviger fra den økonomiske

ramme.

Det bemærkes, at overskydende midler fra et år, hvor udlændinge- og integrati-

onsministeren har besluttet at genbosætte færre udlændinge, end der på finans-

loven er afsat midler til, med lovforslaget ikke forudsættes anvendt på genbosæt-

ningsarbejde i tredjelande.

Side

7/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

Det forudsættes med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren i

almindelighed midt på året træffer beslutning om, hvor mange udlændinge der

skal genbosættes i Danmark et givent år.

Det bemærkes i den forbindelse, at hvis f.eks. indrejsetallene giver anledning til

en sådan tvivl, at udlændinge- og integrationsministeren udsætter beslutningen til

senere på året, vil de udvalgte kvoteflygtninge i en række tilfælde på grund af

sagsbehandlingstid til bl.a. planlægning og afholdelse af kvoterejser, efterfølgende

gennemgang af sagerne samt afholdelse af før-afrejse-kursus i en række tilfælde

ikke kunne nå at indrejse i Danmark inden årets udgang. De pågældende udvalgte

kvoteflygtningen vil således i en række tilfælde først indrejse i Danmark det efter-

følgende kalenderår. Det samme vil gøre sig gældende i tilfælde, hvor ministeren

beslutter at modtage et større antal kvoteflygtninge.

Udlændinge- og integrationsministeren skal ved beslutningen om, hvor mange

udlændinge der skal genbosættes i Danmark, bl.a. lægge vægt på antallet af spon-

tanasylansøgere, der er kommet til Danmark de forrige år, antallet af opholdstilla-

delser meddelt til udlændinge de forrige år og på, hvordan de udlændinge, der

allerede befinder sig i Danmark, er integrerede. Der henvises til pkt. 2.3.1 neden-

for.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at udlæn-

dinge- og integrationsministeren foretager en samlet afvejning af de forskellige

kriterier ved vurderingen af, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i

Danmark.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke er til hinder for, at andre momenter

end de ovenfor nævnte indgår i vurderingen af, om og hvor mange kvoteflygtnin-

ge Danmark skal tage imod et givent år. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Dan-

mark har ekstraordinært mange afviste asylansøgere i udrejseposition eller i en

årrække har haft en stor gruppe af afviste asylansøgere, som der ikke er udsigt til

vil forlade Danmark, i udrejseposition.

Det bemærkes herudover, at lovforslaget endvidere ikke er til hinder for, at Dan-

mark i en helt særlig situation kan yde en ekstraordinær indsats på genbosæt-

ningsområdet. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med en international

aftale indgået med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark

og/eller Europa, der kræver, at Danmark deltager i strategisk genbosætning af

flygtninge fra bestemte områder.

2.3.1. Spontanasylansøgere, opholdstilladelser og integration

Det præcise niveau for, hvor mange kvoteflygtninge Danmark kan tage imod, kan

ikke angives på forhånd. Det hænger sammen med en række ydre omstændighe-

der i samfundet, bl.a. antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i

Danmark, og hvordan det går med de udlændinge, der allerede befinder sig i

Danmark.

Side

8/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

I tilfælde, hvor Danmark flere år i træk har modtaget et stort antal spontanasylan-

søgere, forudsættes det med lovforslaget, at Danmark ikke genbosætter udlæn-

dinge eller alene genbosætter et begrænset antal kvoteflygtninge. Det samme

forudsættes med lovforslaget at gøre sig gældende, hvis Danmark i kølvandet på

høje indrejsetal gennem en årrække har eller må forventes at komme til at med-

dele et stigende antal opholdstilladelser til udlændinge efter udlændingelovens §

7 samt som følge heraf familiesammenføring til familiemedlemmer til herboende

flygtninge.

Hvis Danmark endvidere befinder sig i en ekstraordinær situation, hvor der er eller

har været et ekstraordinært pres på modtagekapaciteten i kommunerne og på

danske myndigheder i øvrigt, forudsættes det desuden med lovforslaget, at Dan-

mark ikke genbosætter udlændinge eller alene genbosætter et begrænset antal

udlændinge.

Ved udlændinge- og integrationsministerens vurdering af, hvor mange kvoteflygt-

ninge Danmark kan genbosætte, skal det efter lovforslaget endvidere indgå, hvor-

dan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede.

Det er i den forbindelse efter lovforslaget afgørende, at det går godt og samtidig

fremad med integrationen i Danmark, således at der er såvel social som økono-

misk kapacitet i samfundet til at genbosætte et antal kvoteflygtninge.

Spørgsmålet om, hvordan det går med integrationen, besvares efter en samlet

vurdering af en række forskellige faktorer i samfundet.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør det bl.a. indgå i vur-

deringen af, hvordan det går med integrationen, hvor mange udlændinge der er i

beskæftigelse, ligesom det bør indgå, hvor mange udlændinge der er i gang med

eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse,

og om der er tale om en udvikling i positiv retning mod, at endnu flere udlændin-

ge kommer i beskæftigelse eller under uddannelse. Det vil endvidere i den forbin-

delse være et vigtigt element, hvor mange udlændinge der er på offentlig forsør-

gelse, og om er der er tale om en udvikling i positiv retning mod, at endnu færre

er på offentlig forsørgelse.

Det bør efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse endvidere indgå,

hvor mange udlændinge der kan tale dansk og begå sig i det danske sprog, og om

der er tale om en udvikling i positiv retning, således at flere f.eks. består en prøve

i dansk. Det er derudover et vigtigt element i vurderingen af, hvordan det går med

integrationen, hvor stor en andel udlændinge der begår kriminalitet, og om der er

tale om en positiv udvikling i retning mod, at færre udlændinge dømmes for straf-

felovsovertrædelser.

Det vil efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse endvidere kunne

indgå som elementer, hvor stor en andel udlændinge der føler sig anerkendt i det

Side

9/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

danske samfund og deltager i samfundslivet, hvor stor en andel udlændinge der

oplever forskelsbehandling på baggrund af deres etniske baggrund, og hvor stor

en andel udlændinge der oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse over

eget liv f.eks. i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle, uddannelse og venner,

og om der er tale om en udvikling i positiv retning mod bl.a., at endnu flere ud-

lændinge f.eks. deltager i foreningslivet og oplever at have selvbestemmelse over

eget liv samt færre, der oplever forskelsbehandling. Herudover vil det kunne indgå

i vurderingen, hvor mange ghettoområder i henhold til almenboligloven der er i

Danmark, og om der er tale om en udvikling i positiv retning mod færre udsatte

boligområder.

Det bemærkes, at der med lovforslaget lægges op til, at der ved vurderingen af,

hvordan det går med integrationen, foretages en samlet vurdering af de oven-

nævnte forhold.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter lovforslaget ikke er en forudsætning,

at der er en udvikling i positiv retning i alle de ovennævnte forhold, før udlændin-

ge- og integrationsministeren kan beslutte, at Danmark skal genbosætte kvote-

flygtninge.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Danmark har ingen international forpligtelse til at tage imod kvoteflygtninge.

Genbosætning af kvoteflygtninge i Danmark har tidligere beroet på et politisk

ønske om kontinuerligt at tage del i genbosætningsarbejdet uden at tage hensyn

til, hvordan det går i Danmark. Danmark har således ikke nogen aftale eller anden

ordning med UNHCR, der juridisk forpligter Danmark til at genbosætte kvoteflygt-

ning. Lovforslaget indeholder således ikke aspekter i forhold til Danmarks interna-

tionale forpligtelser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Side

10/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. september 2017 til den 9. oktober

2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre

for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Krimi-

nalpræventive Råd, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenæv-

net, Fredsfonden, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlæn-

dingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk

Klinik på Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Men-

neskerettigheder, International Community, International Organization for Migra-

tion, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Landsforeningen Adoption og Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen LO, Naalakkersuisut

(Grønlands Selvstyre), Plums Fond, Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsi-

denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees

Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for

Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Til-

synet med Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde

Kors, UNHCR Regional Repræsentation for Northern Europe, UNICEF Danmark,

Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab Uden Grænser og 3F.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske kon-

sekvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Administrative

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Side

11/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-

retten

Overimplemente-

ring af EU-retlige

minimumsforplig-

telser (sæt X)

Ingen

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Side

12/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 1

Antallet af kvoteflygtninge fastsættes årligt af Folketinget på finansloven og har

siden 1989 udgjort ca. 500 personer årligt.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at der bør indføres en

ny kvoteordning, hvorefter den fremtidige kvote for genbosætning af flygtninge i

Danmark skal kunne fastsættes mere fleksibelt.

Det foreslås således med lovforslaget, at udlændingelovens

§ 8, stk. 6,

ændres,

således at udlændinge- og integrationsministeren fremadrettet bestemmer det

årlige antal udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3.

Lovforslaget medfører, at der fremadrettet ikke opereres med flerårige kvoter,

men at genbosætningskvoten i stedet fastsættes årligt af udlændinge- og integra-

tionsministeren.

Udlændinge- og integrationsministeren vil i forbindelse med beslutningen om,

hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark et givent år, efter lov-

forslaget samtidig skulle tage stilling til, hvor mange kvoteflygtninge der skal gen-

bosættes fra den særlige gruppe af flygtninge med særlige behandlingskrævende

sygdomme (Twenty or More-sager).

Der afsættes årligt på finansloven en økonomisk ramme til modtagelse af kvote-

flygtninge. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at udlændinge- og inte-

grationsministeren vil kunne fastsætte en kvote, der afviger fra den økonomiske

ramme.

Det bemærkes, at overskydende midler fra et år, hvor udlændinge- og integrati-

onsministeren har besluttet at genbosætte færre udlændinge, end der på finans-

loven er afsat midler til, med lovforslaget ikke forudsættes anvendt på genbosæt-

ningsarbejde i tredjelande.

Det forudsættes med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren i

almindelighed midt på året træffer beslutning om, hvor mange udlændinge der

skal genbosættes i Danmark et givent år.

Det bemærkes i den forbindelse, at hvis f.eks. indrejsetallene giver anledning til

en sådan tvivl, at udlændinge- og integrationsministeren udsætter beslutningen til

senere på året, vil de udvalgte kvoteflygtninge i en række tilfælde på grund af

sagsbehandlingstid til bl.a. planlægning og afholdelse af kvoterejser, efterfølgende

gennemgang af sagerne samt afholdelse af før-afrejse-kursus i en række tilfælde

ikke kunne nå at indrejse i Danmark inden årets udgang. De pågældende udvalgte

Side

13/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

kvoteflygtningen vil således i en række tilfælde først indrejse i Danmark det efter-

følgende kalenderår. Det samme vil gøre sig gældende i tilfælde, hvor ministeren

beslutter at modtage et større antal kvoteflygtninge.

Udlændinge- og integrationsministeren skal ved beslutningen om, hvor mange

udlændinge der skal genbosættes i Danmark, bl.a. lægge vægt på antallet af spon-

tanasylansøgere, der er kommet til Danmark de forrige år, antallet af opholdstilla-

delser meddelt til udlændinge de forrige år og på, hvordan de udlændinge, der

allerede befinder sig i Danmark, er integrerede.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at udlæn-

dinge- og integrationsministeren foretager en samlet afvejning af de forskellige

kriterier ved vurderingen af, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i

Danmark.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke er til hinder for, at andre momenter

end de ovenfor nævnte indgår i vurderingen af, om og hvor mange kvoteflygtnin-

ge Danmark skal tage imod et givent år. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Dan-

mark har ekstraordinært mange afviste asylansøgere i udrejseposition eller i en

årrække har haft en stor gruppe af afviste asylansøgere, som der ikke er udsigt til

vil forlade Danmark, i udrejseposition.

Det bemærkes herudover, at lovforslaget endvidere ikke er til hinder for, at Dan-

mark i en helt særlig situation kan yde en ekstraordinær indsats på genbosæt-

ningsområdet. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med en international

aftale indgået med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark

og/eller Europa, der kræver, at Danmark deltager i strategisk genbosætning af

flygtninge fra bestemte områder.

Det præcise niveau for, hvor mange kvoteflygtninge Danmark kan tage imod, kan

ikke angives på forhånd. Det hænger sammen med en række ydre omstændighe-

der i samfundet, bl.a. antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i

Danmark, og hvordan det går med de udlændinge, der allerede befinder sig i

Danmark.

I tilfælde, hvor Danmark flere år i træk har modtaget et stort antal spontanasylan-

søgere, forudsættes det med lovforslaget, at Danmark ikke genbosætter udlæn-

dinge eller alene genbosætter et begrænset antal kvoteflygtninge. Det samme

forudsættes med lovforslaget at gøre sig gældende, hvis Danmark i kølvandet på

høje indrejsetal gennem en årrække har eller må forventes at komme til at med-

dele et stigende antal opholdstilladelser til udlændinge efter udlændingelovens §

7 samt som følge heraf familiesammenføring til familiemedlemmer til herboende

flygtninge.

Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at det i en situation, hvor indrejse-

tallet af spontanasylansøgere og andre udlændinge uden opholdsgrundlag i Dan-

mark pludselig stiger markant, kan besluttes, at Danmark ikke skal tage imod kvo-

Side

14/17

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Lovudkast: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning), til udlændinge- og integrationsministeren

teflygtninge. Det forudsættes herunder, at en allerede truffet beslutning om at

genbosætte et antal kvoteflygtninge kan udsættes eller ophæves i det omfang,

det er praktisk muligt. En pludselig stigning i antallet af spontanasylansøgere vil

efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse være en umiddelbar

indikator for, at der inden for nærmeste fremtid vil være en betydelig opgave for

myndighederne med bl.a. integration af en række udlændinge, der medfører en

begrænset social og økonomisk genbosætningskapacitet i Danmark.