UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 247
Offentligt

24/2016

Rigsrevisionens beretning om

undervisning og aktivering

af asylansøgere

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

September 2017

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

24 /

2016

Beretning om undervisning

og aktivering af asylansøgere

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2017

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Udlændinge- og integrationsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i januar 2018.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2016, som afgives i februar 2018.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-530-5

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM UNDERVISNING OG AKTIVERING

AF ASYLANSØGERE

Udlændingestyrelsen skal ifølge udlændingeloven tilvejebringe og drive indkvarterings-

steder for asylansøgere. Dette sker i samarbejde med 6 operatører, der driver opholdscen-

trene (5 kommuner og Røde Kors). I slutningen af 2016 var der knap 8.000 asylansøgere

fordelt på 29 opholdscentre. Den gennemsnitlige opholdstid for voksne asylansøgere på

asylcentrene var ca. 600 dage ved udgangen af 2016.

Udlændingeloven stiller bl.a. krav om, at asylansøgere skal deltage i undervisning og ak-

tivering, mens de bor på et opholdscenter. Undervisning og aktivering af asylansøgere skal

bl.a. styrke forudsætningerne for en vellykket integration og lette en tilbagevenden til

hjemlandet for de asylansøgere, som får afslag på ophold. Opholdscentret skal indgå en

kontrakt med den enkelte asylansøger, der indeholder en beskrivelse af den undervisning

og aktivering, som asylansøgeren skal deltage i. Asylansøgeren modtager en tillægsydel-

se, hvis kontrakten overholdes.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Udlændinge- og Integrationsministe-

riet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at voksne asylansøgere får tilbudt den under-

visning og aktivering, som de skal ifølge udlændingeloven.

Dette er et problem både for den enkelte asylansøger og for den integrationsindsats,

kommunerne efterfølgende skal yde til de asylansøgere, der får opholdstilladelse. I

2016 fik 72 % af asylansøgerne opholdstilladelse.

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:



At Udlændingestyrelsens styring af og opfølgning på operatørernes levering af under-

visning og aktivering har været utilstrækkelig. I perioden 2013-2016 har Udlændinge-

styrelsen stort set ikke kontrolleret overholdelse af kontrakten med styrelsen, dvs. om



operatørerne har leveret den undervisning og aktivering, der var aftalt og betalt for.

At der i Rigsrevisionens undersøgelse er indikationer på, at ca. halvdelen af asylansø-

gerne har fået tilbudt for få timers undervisning. Særligt deltager kvinder med mindre

børn og asylsøgere over 60 år ikke i undervisningen.

At operatørerne kun i ét tilfælde ud af en stikprøve på 95 asylansøgere kunne frem-

vise en kontrakt med en asylansøger, som levede op til reglerne.

Statsrevisorerne forventer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet fremover tilrette-

lægger en styring og opfølgning, der sikrer, at asylansøgere får den undervisning og ak-

tivering, som de er berettigede til.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

STATSREVISORERNE,

den 6. september 2017

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Udlændingestyrelsens styring af operatørernes levering af undervisning og

aktivering

2.1.

Udlændingestyrelsens ramme for styring af operatørerne

2.2.

Udlændingestyrelsens opfølgning på operatørernes kontraktoverholdelse

3. Operatørernes tilbud om undervisning og aktivering til asylansøgere

3.1.

Kontrakter med asylansøgere

3.2.

Tilbud om undervisning til asylansøgere

3.3.

Tilbud om aktivering til asylansøgere

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Ordliste

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Morten Bødskov: oktober 2011 - december 2013

Karen Hækkerup: december 2013 - oktober 2014

Mette Frederiksen: oktober 2014 - juni 2015

Inger Støjberg: juni 2015 -

Beretningen har i udkast været forelagt Udlændinge- og Integrationsministeriet, Jammerbugt Kom-

mune, Røde Kors, Langeland Kommune, Vesthimmerland Kommune, Tønder Kommune og Thisted Kom-

mune, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretning handler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere på op-

holdscentre. En asylansøger bor typisk på et opholdscenter i perioden, hvor ansøgningen

om asyl er under behandling.

2. Der var 72 opholdscentre primo 2016, som blev drevet af 6 forskellige operatører for

Udlændingestyrelsen, og der var godt 14.000 asylansøgere, som boede på et opholdscen-

ter. Ultimo 2016 var antallet faldet til 29 opholdscentre og knap 8.000 asylansøgere. Sty-

relsen har ikke opgjort opholdstiden for asylansøgere på opholdscentrene, men den gen-

nemsnitlige bruttoopholdstid for voksne asylansøgere over 18 år på alle typer af asylcen-

tre var medio 2016 på godt 400 dage og ved udgangen af 2016 på ca. 600 dage. I 2016

var styrelsens anerkendelsesprocent på 72 % i de behandlede asylsager, og i disse sager

fik asylansøgerne således en opholdstilladelse og overgik til kommunernes integrations-

program.

3. Mens asylansøgerne bor på et opholdscenter skal de efterleve en kontrakt, som de ind-

går med operatøren. Kontrakten omfatter en beskrivelse af den undervisning og aktive-

ring samt de nødvendige opgaver på centret, herunder bl.a. daglig rengøring og pasning

af udenomsarealer, som asylansøgeren skal deltage i. Hvis asylansøgeren overholder kon-

trakten, udbetaler operatøren en tillægsydelse – også kaldet lommepenge – til asylansø-

geren. Dette fremgår af udlændingeloven.

4. Undervisning og aktivering skal bidrage til at skabe forudsætningerne for en vellykket

integration og lette en tilbagevenden til hjemlandet for de asylansøgere, som får afslag

på ophold. Undervisning og aktivering skal også bidrage til at vedligeholde og udbygge

asylansøgernes almene og faglige færdigheder.

BRUTTOOPHOLDSTID

Bruttoopholdstid omfatter hele

perioden fra første indkvarte-

ring til opgørelsestidspunktet.

Opgørelsen kan indeholde perio-

der, hvor de indkvarterede asyl-

ansøgere har været ude af ind-

kvarteringssystemet.

ASYLCENTRE

Udlændingestyrelsen har føl-

gende 4 typer asylcentre for

voksne asylansøgere:

• modtagecentre

• opholdscentre

• særcentre (omsorgscentre

og kvindecentre)

• udrejsecentre.

Derudover er der børnecentre

og særcentre for henholdsvis

uledsagede mindreårige og asyl-

ansøgere med særlige behov.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Jo længere tid en asylansøger er på et opholdscenter, mens asylansøgerens sag bliver be-

handlet, desto vigtigere er det, at centrets ydelser er af et omfang og en kvalitet, som bi-

drager til at opretholde og forbedre asylansøgerens kvalifikationer og styrke muligheder-

ne for efterfølgende at integrere sig i samfundet eller lette en tilbagevenden til hjemlan-

det. Politisk er målet, som blev formuleret i trepartsaftalen mellem regeringen og arbejds-

markedets parter i marts 2016, at flygtninge i langt højere grad skal i beskæftigelse og

nærmere selvforsørgelse. Et tilsvarende politisk mål blev formuleret af regeringen i 2002,

hvor fokus ligeledes var på at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Dengang blev under-

visnings- og aktiveringstilbud til asylansøgere styrket gennem en ændring af udlændinge-

loven i 2003. Formålet var, at ventetiden for asylansøgeren, mens ansøgningen blev be-

handlet, skulle bruges mere konstruktivt, bl.a. gennem mere erhvervsrettede tilbud. Sam-

tidig blev tillægsydelsen til asylansøgerne gjort betinget af, at de deltog i de aktiviteter,

som var aftalt med operatøren, herunder typisk undervisning og aktivering. Reglerne fra

2003 om undervisning og aktivering er stort set de samme i dag. Taksten, som operatører-

ne modtager til undervisning og aktivering, er imidlertid blevet reduceret flere gange siden

2003.

2 YDERLIGERE OPERA-

TØRER

Bornholms Regionskommune

drev også opholdscentre i 2016,

men da kommunen drev cen-

trene sammen med Røde Kors,

og Røde Kors var ansvarlig for

undervisning og aktivering, ind-

går centrene som Røde Kors’

centre i undersøgelsen. Ligele-

des drev Beredskabsstyrelsen

flere asylcentre, hvor de kom-

munale operatører havde ansva-

ret for undervisning og aktive-

ring.

5. Udlændingestyrelsen skal ifølge udlændingelovens § 42 a, stk. 5, tilvejebringe og drive

indkvarteringssteder for udlændinge, og det kan ske i samarbejde med andre aktører. I pe-

rioden 2013-2016, som denne undersøgelse omhandler, benyttede styrelsen 6 operatører

(5 kommuner og Røde Kors) til at drive opholdscentrene. Styrelsen er ansvarlig for at stil-

le bygninger til rådighed for driften af asylcentrene, og undervisning og aktivering af voks-

ne asylansøgere er 2 af flere ydelser, som styrelsen er ansvarlig for, at asylansøgerne får.

6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Udlændinge- og Integrationsministeriet

gennem operatørerne, som driver asylcentrene, leverer de tilbud om undervisning og akti-

vering til asylansøgerne, som ministeriet skal ifølge reglerne på området. Vi besvarer føl-

gende spørgsmål i beretningen:



Har Udlændingestyrelsen sikret en tilfredsstillende styring af og opfølgning på opera-

tørernes levering af undervisning og aktivering til asylansøgere?

Får asylansøgerne de tilbud om undervisning og aktivering, som de skal ifølge Udlæn-

dingestyrelsens kontrakt med operatørerne?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i august 2016.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ik-

ke har sikret, at voksne asylansøgere får tilbudt de ydelser i form af undervisning og akti-

vering, som de skal have, og at ministeriet kun har et meget begrænset indblik i omfang

og indhold af ydelserne.

Udlændingestyrelsens styring af og opfølgning på operatørernes levering af undervisning

og aktivering har været utilstrækkelig. Asylansøgerne skal ifølge udlændingeloven have

tilbud om undervisning og aktivering, og tilbuddene skal fremgå af en kontrakt med den

enkelte asylansøger. Hvis asylansøgeren overholder kontrakten, udbetaler operatøren en

tillægsydelse. Omfanget af undervisning og aktivering af den enkelte asylansøger har sty-

relsen præciseret i en kontrakt med operatørerne. Styrelsen har imidlertid ikke gennem

indberetninger fra operatørerne eller tilsyn sikret dokumentation for, at operatørerne le-

verede den undervisning og aktivering til asylansøgerne, som operatørerne er blevet be-

talt for, og som de ifølge kontrakten med styrelsen skal levere. Styrelsen har ligeledes ik-

ke sikret, at asylansøgerne har en kontrakt med operatørerne, hvilket er fundamentet for

udbetaling af tillægsydelse til asylansøgerne.

Da Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har dokumenteret viden om asylansøger-

nes undervisnings- og aktiveringstilbud, har Rigsrevisionen på baggrund af en stikprøve

gennemgået operatørernes registreringer af tilbuddene.

Gennemgangen viser for det første, at operatørerne kun i meget begrænset omfang udfyl-

der de kontrakter med asylansøgerne, som lovgivningen og Udlændingestyrelsen stiller

krav om. For det andet har operatørerne ikke haft en systematisk registrering, dokumen-

tation og opfølgning på de undervisnings- og aktiveringstilbud, som asylansøgerne får. Det

har derfor ikke været muligt for Rigsrevisionen at opnå et fuldt overblik over omfanget af

operatørernes tilbud om undervisning og aktivering, som asylansøgerne har modtaget. For

det tredje viser gennemgangen af de registrerede tilbud til asylansøgerne, at der er indi-

kationer på, at en betydelig andel af asylansøgerne ikke har fået de undervisnings- og ak-

tiveringstimer, som de skulle have. Undersøgelsen viser bl.a., at 51 % af asylansøgerne

mellem 17 år og 65 år ikke har modtaget et tilbud om undervisning, som levede op til mini-

mumskravet. Kun 35 % af asylansøgerne fik ifølge registreringerne tilbudt den undervis-

ning, som de skulle have, eller var registreret som fritaget fra undervisning. For 14 % af

asylansøgerne kunne tilbud ikke opgøres på grund af fejl og mangler i registreringen. Ope-

ratørerne har oplyst, at de vurderer, at registreringerne er for mangelfulde til at give et ret-

visende billede af, hvad der er blevet givet af tilbud. Rigsrevisionen kan konstatere, at det

derfor ikke er muligt for styrelsen at afgøre, om operatørerne leverer den undervisning og

aktivering til asylansøgerne, som styrelsen er ansvarlig for, at de modtager, men at der er

indikationer på det modsatte.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Mødre med børn i alderen 1-2 år burde deltage i undervisningen på lige fod med andre voks-

ne asylansøgere, men hovedparten af operatørerne stiller ikke krav om dette, da der typisk

ikke er et pasningstilbud til børnene. Dermed overgår mange af mødrene med børn i denne

aldersgruppe, og som har fået opholdstilladelse, til kommunerne uden at have deltaget i

det almindelige danskundervisningstilbud, som hovedparten af de øvrige asylansøgere har

modtaget.

Rigsrevisionens gennemgang viser desuden, at det kun er meget få aktiveringstilbud, der

tager udgangspunkt i asylansøgernes færdigheder og forudsætninger, hvilket tilbuddene

så vidt muligt skal. Gennemgangen af indholdet af aktiveringstilbuddene viser, at hoved-

parten af asylansøgernes aktivering består af rengøring og arealpleje på opholdscentrene.

Operatørerne har hertil oplyst, at de finder det vanskeligt at finde nok relevante og me-

ningsfulde aktiveringstilbud til asylansøgerne.

Rigsrevisionen anerkender, at driften af asylcentrene er en vanskelig opgave i år med sto-

re udsving i antallet af asylansøgere, som det fx var tilfældet i efteråret 2015 og i starten

af 2016. Men Udlændinge- og Integrationsministeriet har kendt lovgivningens krav til un-

dervisning og aktivering af asylansøgere siden 2003, da reglerne stort set ikke er blevet

ændret. Ministeriet burde derfor i højere grad have etableret systemer, der også kunne

håndtere de perioder med vanskelige rammebetingelser, som kendetegner området. Der-

ved kunne Udlændingestyrelsen have opnået et bedre kendskab til og en bedre styring af

operatørernes løsning af undervisnings- og aktiveringsopgaven. Styrelsen har i foråret

2017 udarbejdet et nyt tilsynskoncept, som skal bidrage til at rette op på dette.

1.2.

BAGGRUND

7. Antallet af asylansøgere har været meget svingende de seneste år. Tabel 1 viser det

samlede antal asylansøgere i perioden 2013-2016.

TABEL 1

ANTAL ASYLANSØGERE I PERIODEN 2013-2016

2013

7.557

2014

14.792

2015

21.316

2016

6.266

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Udlændingestyrelsen.

Det fremgår at tabel 1, at antallet af asylansøgere steg kraftigt fra 2013 til 2015 og faldt

igen i 2016 til et lavere niveau end i 2013.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Nyankomne flygtninge i september 2015.

Foto: Claus Fisker/Scanpix

8. Det svingende antal asylansøgere betyder, at mange asylcentre er blevet åbnet og luk-

ket gennem de seneste år, og en række centre har skiftet status fra fx opholdscenter til

børnecenter på grund af ændringer i beboersammensætningen. Udlændingestyrelsen har

desuden måttet etablere og siden afvikle en række asylcentre i midlertidige lejemål, fx

campinghytter. Åbningen af asylcentre har i perioder gået meget stærkt for at kunne sik-

re overnatningspladser til alle asylansøgere, hvilket har stillet store krav til både styrel-

sen og de operatører, som driver centrene.

9. Asylansøgerne kom i 2016 fra en lang række lande, men de fleste kom fra Syrien, Afgha-

nistan og Irak. Der var også mange statsløse asylansøgere. Tabel 2 viser anerkendelses-

procenten for asylsager behandlet i Udlændingestyrelsen i perioden 2013-2016.

TABEL 2

ANDEL AF ASYLSAGER, HVOR ASYLANSØGEREN FIK OPHOLDS-

TILLADELSE I PERIODEN 2013-2016

2013

55 %

2014

74 %

2015

85 %

2016

72 %

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Udlændingestyrelsen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Asylprocessen

10. Ved ankomst til Danmark bliver en asylansøger indkvarteret på et modtagecenter og

venter på en vurdering af, om asylsagen skal behandles i Danmark (fase 1). Asylansøgeren

indkvarteres på et opholdscenter, mens sagen bliver behandlet (fase 2). Hvis asylansøge-

ren får afslag på asyl og ikke udrejser, overflyttes asylansøgeren til et udrejsecenter (fa-

se 3.). Hvis asylansøgeren får opholdstilladelse, overgår asylansøgeren inden for 1-2 måne-

der til en kommune i overensstemmelse med reglerne i integrationsloven.

11. Figur 1 viser asylprocessen for voksne asylansøgere.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 1

ASYLPROCESSEN FOR VOKSNE ASYLANSØGERE

Asylansøgeren ankommer til

landet og indgiver en ansøgning

om asyl og indkvarteres på et

modtagecenter.

Asylansøgerens ret til at få behand-

let sin asylsag i Danmark er blevet

anerkendt, og asylansøgeren

indkvarteres på et opholdscenter.

Asylansøgeren får endeligt

afslag på sin ansøgning om

asyl og udrejser ikke

frivilligt.

MODTAGECENTER

OPHOLDSCENTER

UDREJSECENTER

ABC

ASYLANSØGER

Fase 1

Det aklares, om asylansøgerens

sag skal behandles i Danmark

eller i et andet land i EU/EØS,

jf. Dublinforordningen.

Fase 2

Asylansøgerens ansøgning

om asyl behandles.

Fase 3

Asylansøgeren afventer

udsendelse af landet.

Asylansøgeren får

opholdstilladelse og

bopæl i kommunen.

Asylansøgeren får

afslag på sin ansøgning

om asyl, og sagen

overgår automatisk til

behandling i Flygtnin-

genævnet.

Asylansøgerens ret til at

få behandlet sin asylsag i

Danmark anerkendes ikke,

og asylansøgeren overføres

til et andet land omfattet

af Dublinforordningen.

Asylansøgeren får

afslag på ophold og

forlader landet.

Note: Asylansøgere, som er i fase 1, bliver ofte efter nogen tid indkvarteret på et opholdscenter, selv om de endnu ikke er i fase 2. Ligeledes er der asyl-

ansøgere, som har fået endeligt afslag og er kommet i fase 3, som bor på et opholdscenter frem til fristen for udrejse.

Nogle asylansøgeres sager behandles efter proceduren for sager, som er åbenbart grundløse. Efter denne procedure kan Udlændingestyrelsen

efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at afgørelsen i asylsagen ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, når ansøgningen

må anses for åbenbart grundløs. Dette gælder fx, når de omstændigheder, som asylansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke er asylrelevante, el-

ler hvis de omstændigheder, som asylansøgeren påberåber sig, efter Flygtningenævnets praksis åbenbart ikke kan føre til asyl.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Udlændingestyrelsen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Ydelser til asylansøgere på opholdscentre

12. Udlændingestyrelsen skal ifølge udlændingeloven tilvejebringe og drive indkvarterings-

steder for udlændinge, og det kan ske i samarbejde med andre aktører. I perioden 2013-

2016 benyttede styrelsen følgende 7 operatører til at udføre opgaven med at drive opholds-

centrene:



Jammerbugt Kommune

Røde Kors

Langeland Kommune

Vesthimmerland Kommune

Tønder Kommune (fra 1. august 2015)

Thisted Kommune

Bornholms Regionskommune i samarbejde med Røde Kors.

Derudover bidrog Beredskabsstyrelsen til indkvartering af asylansøgere – dog i samarbej-

de med flere af de øvrige operatører, som havde ansvaret for bl.a. undervisning og aktive-

ring. Kriminalforsorgen drev desuden udrejsecentrene.

13. Operatørerne skal som en del af deres samlede ydelser til de indkvarterede asylansøge-

re tilbyde voksne asylansøgere undervisning og aktivering. Udlændinge- og integrations-

ministeren har fastsat de nærmere bestemmelser for undervisning og aktivering i bekendt-

gørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl., og Udlændingestyrelsen

har præciseret kravene i kontrakter med operatørerne.

Operatørerne på opholdscentrene skal ud over tilbud om undervisning og aktivering til voks-

ne bl.a. levere følgende ydelser til asylansøgerne:

NØDVENDIGE SOCIALE

FORANSTALTNINGER

Operatørerne skal sikre støtte

til asylansøgere med særlige

behov, fx i de tilfælde, hvor de

midlertidigt ikke er i stand til at

klare sig selv eller tage vare på

egne børn. Operatørerne skal

samtidig sikre, at der sker en

identifikation af særligt om-

sorgstruede børn, med henblik

på at en nødvendig indsats bli-

ver iværksat i samarbejde med

kommunen og/eller Udlændin-

gestyrelsen.



undervisning svarende til folkeskolens undervisning af tosprogede børn i alderen 6-16 år

fritidstilbud og lektiehjælp til børn i alderen 6-16 år

legestuetilbud til børn i alderen 3-5 år

intensivt danskundervisningsforløb til asylansøgere, som har fået opholdstilladelse

adgang til nødvendige sundhedsydelser, medicin og vaccination

nødvendige sociale foranstaltninger.

Hertil kommer bl.a. netværksydelser, der fx omfatter den daglige relation med de enkelte

asylansøgere i forbindelse med bl.a. flytninger mellem centre, oprettelse af beboerråd på

centrene, samarbejde med frivillige og lokalsamfund samt samarbejde med politi om tryg-

hedsskabende arbejde.

14. Udgifterne til de ydelser, som asylansøgere fik på asylcentrene i 2016, var 1,5 mia. kr.

Heraf gik 651,5 mio. kr. til opholdscentrene, hvor de 111,8 mio. kr. blev anvendt til under-

visning og aktivering af voksne asylansøgere.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

15. Derudover skal operatørerne levere en række udvidede tilbud til asylansøgerne i hen-

hold til en politisk aftale på asylområdet, som den daværende SRSF-regering, Enhedslisten

og Liberal Alliance indgik i 2012. Aftalen medførte, at asylansøgerne fik adgang til fx ude-

boliger, fritidstilbud og eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud. Ydelserne blev fast-

lagt i en særlig tillægskontrakt med operatørerne. Tiltagene i aftalen er gradvist tilbage-

rullet i 2017 med hensyn til eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud til voksne asyl-

ansøgere.

16. Vi har undersøgt tilbud om undervisning og aktivering til voksne asylansøgere i fase 2,

der bor på et opholdscenter. Det er de tilbud, som flest asylansøgere på opholdscentrene

modtager, og det er samtidig tilbud, som kan medvirke til, at asylansøgerne får en lettere

overgang til arbejdsmarkedet, hvis de får opholdstilladelse. I kontrakten mellem Udlændin-

gestyrelsen og operatørerne fremgår følgende formål med undervisningen og aktiveringen:



at skabe forudsætninger for en vellykket integrationsproces for de asylansøgere, som

får opholdstilladelse, og at lette en tilbagevenden til hjemlandet for de asylansøgere,

som får afslag på opholdstilladelse

at medvirke til at skabe en aktiv og meningsfuld hverdag for den enkelte asylansøger

at vedligeholde og udbygge asylansøgernes almene og faglige færdigheder

at bidrage til at øge asylansøgernes ansvar for eget liv og for det fællesskab, der eksi-

sterer på indkvarteringsstedet.

17. Undervisningen består primært af dansk og engelsk. Der er typisk også et tilbud om un-

dervisning i andre fag, fx it-undervisning. Nogle operatører benytter eksterne leverandører

til undervisningen, mens andre ansætter undervisere og selv sammensætter et undervis-

ningstilbud.

18. Aktiveringen foregår primært på asylcentrene og skal så vidt muligt tage udgangspunkt

i asylansøgernes færdigheder og forudsætninger. Der er også mulighed for at deltage i eks-

terne praktikforløb uden for asylcentrene.

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

19. Revisionskriterierne i undersøgelsen tager udgangspunkt i Udlændingestyrelsens an-

svar for at drive asylcentre ifølge udlændingeloven. Da styrelsen har valgt at benytte en

række operatører til driften af asylcentrene, er styringen af leverandørerne gennem kon-

trakter og tilsyn med kontraktoverholdelsen centrale elementer i undersøgelsen. En række

kriterier tager således udgangspunkt i lovgivningen, i styrelsens kontrakt med operatører-

ne og i styrelsens forpligtelse til at sikre, at operatørerne leverer ydelser i overensstem-

melse med lovgivningen og kontrakten.

20. Fokus i undersøgelsen er på, om asylansøgerne får de undervisnings- og aktiveringsti-

mer, som de skal have. Kravene til undervisning og aktivering fremgår af udlændingeloven,

bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. og kontrakten med

operatørerne.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Metode

21. Undersøgelsens resultater er baseret på en gennemgang af materiale fra Udlændinge-

styrelsen om styrelsens styring af og opfølgning på kontrakterne med de 6 operatører, som

leverer undervisning og aktivering på opholdscentrene. Vi har også gennemgået materiale

fra operatørerne, primært om undervisning og aktivering.

22. Undersøgelsen har desuden omfattet besøg på 6 opholdscentre og møder med alle ope-

ratørerne om driften af centrene.

23. I vores undersøgelse af, i hvilket omfang operatørerne har leveret undervisning og ak-

tivering til asylansøgerne, har vi gennemgået dokumentation for tilbud om undervisning

og aktivering til 372 asylansøgere. Stikprøven er repræsentativ for operatørerne samlet

set i forhold til de tilbud om undervisning og aktivering, som operatørerne har registreret.

Kravet til operatørerne er, at de skal tilbyde undervisning og aktivering. Der er ikke krav til

operatørerne om, hvor stor en andel af asylansøgerne der skal deltage, bl.a. fordi det er op

til den enkelte asylansøger, om vedkommende ønsker at deltage og derved optjene tillægs-

ydelse. Undersøgelsens fokus har derfor ikke været på at vise, om asylansøgerne har del-

taget i den tilbudte undervisning og aktivering.

Antallet af asylansøgere pr. operatør, som indgår i stikprøven, er fastsat i forhold til, hvor

mange asylansøgere i fase 2 som operatørerne i alt havde boende på opholdscentrene i

løbet af 2016. Figur 2 viser fordelingen af asylansøgere i stikprøven på de enkelte opera-

tører.

FIGUR 2

FORDELINGEN AF ASYLANSØGERE I STIKPRØVEN PÅ DE ENKELTE

OPERATØRER

Thisted Kommune

22 asylansøgere

Tønder Kommune

32 asylansøgere

Jammerbugt Kommune

101 asylansøgere

Langeland Kommune

56 asylansøgere

Røde Kors

94 asylansøgere

Vesthimmerland Kommune

67 asylansøgere

Kilde: Rigsrevisionen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Det fremgår af figur 2, at vi har gennemgået tilbud til flest asylansøgere fra Jammerbugt

Kommune og Røde Kors, som står for godt halvdelen af stikprøven. Vesthimmerland Kom-

mune og Langeland Kommune udgør tilsammen knap 1/3. Der er færrest asylansøgere i

stikprøven fra Tønder Kommune og Thisted Kommune, og de 2 operatører udgør tilsammen

godt 1/7 af den samlede stikprøve.

24. Vi har desuden gennemgået tilbud til yderligere 164 asylansøgere fordelt med 80 mød-

re med børn i alderen 1-2 år og 84 asylansøgere i aldersgruppen 60-65 år. Stikprøven for

mødre er samlet set repræsentativ. For gruppen 60-65-årige har vi undersøgt undervis-

nings- og aktiveringstilbud til alle i aldersgruppen, dvs. at de samlet set udgør en lille an-

del af det samlede antal asylansøgere.

25. En nærmere beskrivelse af metoden, som er anvendt i stikprøveundersøgelsen, er be-

skrevet i bilag 1.

26. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

Afgrænsning

27. Undersøgelsens første del om Udlændingestyrelsens styring af og opfølgning på ope-

ratørernes opgavevaretagelse vedrører perioden 2013-2016. Desuden har vi inddraget op-

lysninger om styrelsens tilsyn med undervisning og aktivering af voksne asylansøgere si-

den 2003, hvor lovgivningen på området blev ændret, for derved at undersøge, om styrel-

sen tidligere har konstateret samme problemer som i undersøgelsesperioden. Den anden

del med stikprøveundersøgelsen om operatørernes tilbud om undervisning og aktivering

til asylansøgere vedrører kun 2016.

I den første del har vi ønsket at belyse Udlændingestyrelsens arbejde over en årrække, bl.a.

fordi asylområdet har været meget omskifteligt i forhold til antal asylansøgere. Det har

påvirket styrelsens arbejdsbetingelser, og vi har derfor fundet det mest rimeligt at vurde-

re styrelsens arbejde over en 4-årig periode.

I den anden del om operatørerne indgår en omfattende stikprøve. På grund af den særlige

flygtningesituation i efteråret 2015 har vi i stikprøveundersøgelsen valgt at fokusere på

2016, som i mindre omfang var påvirket af flygtningesituationen. I 1. kvartal 2016 åbnede

Udlændingestyrelsen dog en række nye asylcentre, og en del af den undersøgte periode

har således været påvirket af det ekstraordinære store antal flygtninge.

28. Undersøgelsen handler om opholdscentre for asylansøgere. Det er den type asylcentre,

der er flest af, og som flest asylansøgere bor på. Ud af 94 asylcentre primo 2016 var de 72

opholdscentre.

29. Det er primært asylansøgere i fase 2, som bor på et opholdscenter. Dog var der i begyn-

delsen af 2016 en stor andel i fase 1. Vi har gennemgået tilbud til asylansøgere i fase 2

frem til det tidspunkt, hvor de enten fik opholdstilladelse, skiftede til fase 3 eller flyttede

til en anden operatør.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

30. Vores fokus har været på de tilbud om undervisning og aktivering, som operatørerne

har registreret, og ikke asylansøgernes deltagelse i tilbuddene. Det skyldes, at kravet til

Udlændingestyrelsen er, at styrelsen skal tilbyde undervisning og aktivering, og at asyl-

ansøgerne derefter kan vælge at deltage i tilbuddene. Nogle asylansøgere fravælger un-

dervisning og aktivering uden en fritagelse fra operatøren, og det medfører, at de ikke op-

tjener tillægsydelse. Vi har ikke undersøgt, hvilke tilbud asylansøgere, som ikke har ønsket

at modtage undervisning og aktivering, har modtaget. Denne gruppe, som var på tildelt kon-

trakt, indgår ikke i stikprøven. Ligeledes indgår der ikke mødre med børn under 1 år, som

kan fritages fra undervisning og aktivering på grund af barselsorlov. Det skyldes, at vi har

fundet det mindre vigtigt at undersøge tilbud til asylansøgere, som vi på forhånd vidste ik-

ke modtog tilbuddene.

31. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordliste,

der forklarer udvalgte ord og begreber.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

2. Udlændingestyrelsens

styring af operatørernes

levering af undervisning og

aktivering

DELKONKLUSION

Udlændingestyrelsen har haft en utilstrækkelig styring af operatørernes levering af under-

visning og aktivering til asylansøgerne. Styrelsen har stort set ikke fulgt op på, om opera-

tørerne har givet de tilbud om undervisning og aktivering, som styrelsen er ansvarlig for,

at asylansøgerne modtager, og som styrelsen har betalt for.

Udlændingestyrelsens ramme for styring af operatørernes levering af tilbud om undervis-

ning og aktivering til asylansøgerne har været mangelfuld. Det har den været på grund af

uklarheder i kravene til operatørerne, herunder hvordan det metodisk skal opgøres, om ope-

ratørerne efterlever kontraktens krav til undervisnings- og aktiveringstimer og til holdstør-

relser i undervisningen. Kravet til undervisningstimer blev indført i 2003. Styrelsen har des-

uden stort set ikke stillet krav om, at operatørerne skulle indberette data, som viser graden

af kontraktoverholdelse. Det vil bl.a. sige, i hvilket omfang operatørerne leverer de tilbud

om undervisning og aktivering, som de skal ifølge kontrakten med styrelsen. Der er et min-

dre område – eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud – som var en del af en politisk

asylaftale fra 2012, hvor styrelsen har indhentet data fra operatørerne på månedsbasis. Da-

ta fra 2016 viste, at 5 ud af 6 operatører ikke levede op til kontraktens krav på dette min-

dre delområde. Styrelsen fulgte ikke op på dette.

Udlændingestyrelsen har desuden kvartalsvist indhentet data om operatørernes økonomi.

I kvartalsrapporterne har styrelsen primært fokuseret på, i hvilket omfang operatørerne

brugte de tilførte økonomiske midler, men ikke hvad de leverede for dem.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

Udlændingestyrelsen har i perioden 2013-2015 ikke gennemført nogen tilsyn med, om ope-

ratørerne leverede de undervisnings- og aktiveringstilbud, som de skulle, og om tilbuddene

fremgik af kontrakterne med asylansøgerne, som de skal ifølge udlændingeloven. Først i

2016 gennemførte styrelsen 2 mindre tilsyn med asylansøgerkontrakter og undervisnings-

materiale. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at styrelsen i perioden 2013-2016

stort set ikke har kontrolleret operatørernes overholdelse af kontrakten med styrelsen med

hensyn til undervisning og aktivering af voksne asylansøgere. Styrelsen har dermed ikke

haft dokumenteret viden om, i hvilket omfang styrelsen fik løst den opgave, som den har

ansvaret for og har betalt for.

32. Dette kapitel handler om Udlændingestyrelsens styring af operatørernes levering af

undervisning og aktivering til asylansøgerne på opholdscentrene.

2.1. UDLÆNDINGESTYRELSENS RAMME FOR STYRING

AF OPERATØRERNE

33. Vi har undersøgt, om Udlændingestyrelsen har haft en tilstrækkelig ramme for styrin-

gen af operatørernes levering af ydelser til asylansøgerne i forhold til undervisning og ak-

tivering. Med en

tilstrækkelig ramme

mener vi en ramme, hvor kravene til operatørerne er

klare, og hvor der i styringen indgår en systematisk opfølgning på operatørernes efterlevel-

se af kravene.

Krav til undervisning og aktivering

34. Kravene til undervisning og aktivering af asylansøgere fremgår af udlændingeloven og

er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøge-

re m.fl. Derudover fremgår kravene i kontrakten med operatørerne.

35. Udlændingeloven stiller bl.a. krav om, at asylansøgere i fase 2 skal deltage i undervis-

ningen, medmindre særlige grunde gør, at det ikke er muligt. I bekendtgørelsen er det præ-

ciseret, at asylansøgere over 18 år i fase 2 skal have gennemsnitligt 10 timers undervis-

ning om ugen. Hvis asylansøgeren vælger ikke at deltage i et undervisningstilbud, som

fremgår af kontrakten med asylansøgeren, skal tillægsydelsen ikke udbetales. Det frem-

går, at undervisningen skal være tilrettelagt i moduler af forskellig sværhedsgrad. Hvis en

asylansøger allerede har opnået de færdigheder, som kan opnås ved deltagelse i undervis-

ningen, kan asylansøgeren fritages fra deltagelse i undervisningen. Det gør sig ligeledes

gældende, hvis asylansøgeren ikke er i stand til at følge undervisningen på grund af egen

eller barns alvorlige sygdom, psykiske lidelser, barsel, høj alder eller beskæftigelse. Udlæn-

dingestyrelsen har desuden oplyst, at operatørerne kan fritage asylansøgere fra undervis-

ning på grund af andre personlige forhold end de nævnte i bekendtgørelsen, dvs. personlige

forhold, som operatøren finder relevante, og som betyder, at asylansøgeren ikke kan del-

tage i undervisningen, herunder bl.a. manglende pasningsmulighed for børn i alderen 1-2 år.

Asylansøgeren får i disse tilfælde tillægsydelse uden deltagelse i undervisningen. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet har ikke i bekendtgørelsen eller i kontrakten med opera-

tørerne præciseret, hvilke øvrige personlige forhold der kan være relevante.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

Det fremgår af bekendtgørelsen, at operatørerne i særlige tilfælde efter aftale med Udlæn-

dingestyrelsen helt eller delvist kan undlade at tilbyde undervisning, hvis det ikke er mu-

ligt at tilbyde undervisning på et asylcenter eller at transportere asylansøgerne til et an-

det asylcenter, hvor der tilbydes undervisning. Undervisningen afbrydes kun, hvis det som

følge af flytning af asylcenter eller asylansøgere eller som følge af andre særlige forhold

ikke er muligt at fortsætte undervisningen, og det skal indberettes til styrelsen.

Et eksempel på en undtagelse fra kravet om undervisning fremgår af kontrakten mellem

Udlændingestyrelsen og operatørerne, hvor der står, at operatøren først 3 måneder efter

oprettelsen af et nyt asylcenter skal levere undervisning og aktivering i fuldt omfang. Sty-

relsen og operatørerne har derudover oplyst, at der blev indgået en mundtlig aftale om fri-

tagelse fra fuldt tilbud om undervisning og aktivering i teltlejre.

I kontrakten med operatørerne stiller Udlændingestyrelsen krav om, at asylansøgerne skal

have tilbudt mindst 400 timers undervisning om året. Styrelsen har oplyst, at skoleåret kun

er på 40 uger, og derfor er bekendtgørelsens krav om gennemsnitligt 10 timers undervis-

ning pr. uge fortolket som 10 timer pr. uge i skoleåret. I praksis følger operatørerne dog ik-

ke fuldt ud skoleåret, og antallet af uger om året, hvor der er undervisning, varierer mellem

operatørerne fra 40 til 47 uger. Styrelsen har oplyst, at timekravet til undervisning skal for-

stås som et krav om 400 lektioner af 45 minutter. Det fremgår dog ikke af bekendtgørelsen

eller af kontrakten med operatørerne. Ud fra styrelsens oplysning vil det sige, at bekendtgø-

relsens krav om gennemsnitligt 10 timers undervisning pr. uge skal forstås som 300 timers

undervisningstid om året.

Desuden fremgår det af bekendtgørelsen, at asylansøgere i alderen 17-21 år gennemsnit-

ligt skal have mindst 20 timers undervisning og aktivering pr. uge. I kontrakten med ope-

ratørerne fremgår det, at de skal have mindst 800 timers undervisning og aktivering om

året.

36. Udlændingestyrelsen har desuden i kontrakten med operatørerne stillet krav om, at der

forudsættes holdstørrelser på gennemsnitligt 16 personer, og krav om, hvor mange asyl-

ansøgere der skal i eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud.

37. Det fremgår også af udlændingeloven, at asylansøgerne har pligt til at deltage i nød-

vendige opgaver. I kontrakten med operatørerne fremgår det desuden, at asylansøgerne

skal have et tilbud om aktivering. I bekendtgørelsen og i kontrakten med operatørerne er

nævnt de opgaver, som kan ligge under henholdsvis nødvendige opgaver og aktivering. Op-

gaverne under nødvendige opgaver er rengøring, renholdelse af udenomsarealer og mad-

lavning. Disse er imidlertid gentaget under aktivering med den tilføjelse, at det skal være

anden rengøring

anden renholdelse af udenomsarealer.

Det er ikke præciseret i bekendt-

gørelsen eller i kontrakten med operatørerne, hvornår aktivering kan kategoriseres som

anden rengøring

eller

anden renholdelse af udenomsarealer.

I kontrakten med operatørerne

har Udlændingestyrelsen præciseret kravet om tilbud om aktivering med en angivelse af,

at asylansøgerne skal have tilbudt mindst 380 timers aktivering om året, dvs. 380 timers

aktivering ud over de nødvendige opgaver.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

Betaling af operatører og ramme for opfølgning på ydelser

TAKSTEN TIL UNDER-

VISNING OG AKTIVE-

RING

Taksten udbetales på bag-

grund af realiserede årsperso-

ner. En årsperson er defineret

som én persons tilknytning til

indkvarteringssystemet i ét år,

hvor det ikke er en betingelse,

at det er samme person, der

modtager indkvartering og un-

derhold hele året.

38. Udlændingestyrelsen regulerer operatørernes opgavevaretagelse gennem 1-årige kon-

trakter, hvor bl.a. krav til ydelser til asylansøgere og krav til dokumentation og afrapporte-

ring fremgår. Kontrakten er udarbejdet ud fra en bestiller-udfører-model, hvor styrelsen be-

stiller en opgave, som operatørerne udfører. Styrelsen betaler operatørerne gennem en

kombination af takster, rammefinansiering og afregning efter faktisk forbrug. Taksterne

udgør den største andel af finansieringen, og der er bl.a. en takst til undervisning og aktive-

ring af voksne, som i 2016 var på 13.954 kr. pr. årsperson. Operatørerne får udbetalt tak-

sten til undervisning og aktivering pr. asylansøger på opholdscentrene, uanset om asylan-

søgerne vælger at tage imod tilbuddene om undervisning og aktivering eller ej.

39. I udlændingeloven fremgår det, at operatørerne skal indgå en kontrakt med asylansø-

gere over 18 år, hvor bl.a. tilbud om undervisning og aktivering skal fremgå, og at kontrak-

ten skal tage udgangspunkt i den enkelte asylansøgers individuelle færdigheder og forud-

sætninger. I boks 1 fremgår en nærmere beskrivelse af kravene til kontrakter med asylan-

søgere og vilkår for udbetaling af tillægsydelse.

BOKS 1

ASYLANSØGERKONTRAKTER OG TILLÆGSYDELSER

Det fremgår af udlændingeloven, at kontrakten med asylansøgeren skal indgås senest 1 uge

efter asylansøgerens ansøgning om opholdstilladelse. Kravene til indholdet af kontrakten er

præciseret i bekendtgørelsen, hvor et bilag til bekendtgørelsen er den skabelon, som opera-

tøren skal bruge til kontrakten med asylansøgeren. Det fremgår af skabelonen, at der for un-

dervisnings- og aktiveringstilbud skal oplyses start- og slutdato og timer pr. uge eller ugedag

og klokkeslæt, dvs. at kontrakten skal give asylansøgeren et billede af, hvad kravene er for at

optjene tillægsydelsen. Desuden skal kontrakten omfatte en beskrivelse af asylansøgerens

kompetencer med henblik på så vidt muligt at matche undervisnings- og aktiveringstilbud med

kompetencer.

Det fremgår af udlændingeloven, at asylansøgeren får udbetalt en tillægsydelse, hvis asylan-

søgeren overholder kontrakten. Der sker fradrag i tillægsydelsen, hvis asylansøgeren ikke del-

tager i den undervisning og aktivering mv., som fremgår af kontrakten. Hvis asylansøgeren op-

fylder under halvdelen af sin kontrakt, udbetales der ingen tillægsydelse. Tillægsydelsen var i

2016 på 31,98 kr. pr. dag for asylansøgere i fase 2. Tillægsydelsen blev koblet til kontraktover-

holdelsen i 2003 som et middel til at skabe et belønningssystem, hvor asylansøgerne skulle

leve op til kravene i kontrakten for at få udbetalt tillægsydelse, som de tidligere havde mod-

taget som lommepenge uden krav til deltagelse i undervisning og aktivering.

Beskrivelsen af tilbuddene i kontrakten med asylansøgeren kan udgøre grundlaget for Ud-

lændingestyrelsens tilsyn med, at operatørerne har tilbudt asylansøgerne den undervisning

og aktivering, som de skal. Styrelsen har dog oplyst, at kravet om kontrakter med asylan-

søgere ikke blev formuleret med henblik på at skabe et grundlag for tilsyn med operatører-

nes tilbud til asylansøgerne, men for at efterleve udlændingeloven. Det skal dog fremgå

af kontrakten, hvilke undervisnings- og aktiveringstilbud asylansøgeren har fået tilbudt –

også hvis asylansøgeren har valgt ikke at deltage i undervisningen. Styrelsen oplyser, at

operatørerne skal kunne dokumentere de tilbud, som de har givet til asylansøgerne, men

at styrelsen ikke har stillet konkrete krav om, hvordan operatørerne skal dokumentere ind-

holdet og omfanget af undervisningen og aktiveringen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

40. Udlændingestyrelsen har ikke stillet krav om, at operatørerne skal indberette nøgletal

eller andre data, hvor operatørerne oplyser, i hvilket omfang de lever op til operatørkontrak-

tens krav til undervisning og aktivering. På et mindre område, hvor der blev tilført midler

med den politiske asylaftale fra 2012, har styrelsen stillet krav til operatørerne om måned-

lige indrapporteringer om bl.a. antal asylansøgere i eksterne undervisnings- og aktiverings-

tilbud.

41. Det er ikke i bekendtgørelsen eller i kontrakten mellem Udlændingestyrelsen og opera-

tørerne præciseret, hvordan det skal opgøres, om kravene til undervisning og aktivering er

blevet overholdt. Fx er det uklart, hvad det betyder for opgørelsen, at asylansøgere i man-

ge tilfælde ikke er et helt år hos samme operatør, mens kravet om timer i kontrakten er på

årsbasis. En opgørelse, hvor fx krav om undervisning blev sammenholdt med den andel af

året, som asylansøgeren havde været hos en operatør, kompliceres af ferieperioder, der er

ujævnt fordelt hen over året, og som er forskellige mellem operatørerne og i nogle tilfæl-

de også mellem operatørernes asylcentre. Ved et tilsyn i 2007 undersøgte styrelsen om-

fanget af undervisningen, men baserede udelukkende tilsynet på oplysninger fra operatø-

rerne om, hvor mange timer de generelt tilbød asylansøgerne, når de deltog i et undervis-

ningstilbud. Styrelsen forholdt sig ikke til, om den enkelte asylansøger havde fået nok un-

dervisning, og således ikke til, hvordan dette skulle opgøres. Styrelsen kontrollerede des-

uden ikke oplysningerne fra operatørerne.

Det er ligeledes ikke i bekendtgørelsen, i kontrakten mellem Udlændingestyrelsen og ope-

ratørerne eller på anden vis over for operatørerne præciseret, hvordan gennemsnittet for

holdstørrelser i undervisningen skal beregnes, herunder om det er på tværs af hold og over

hvor lang tid.

42. Operatørerne skal hver 14. dag for hver enkelt asylansøger indrapportere til Udlændin-

gestyrelsen, om asylansøgeren har overholdt kontrakten med operatøren og derved har op-

tjent tillægsydelse. Det foregår i styrelsens indkvarterings- og ydelsesberegningssystem

(IBS), hvor der sættes en markering for, om kontrakten er overholdt. Det er således ikke en

indberetning, som giver styrelsen oplysninger om indhold eller omfang af kontrakterne med

asylansøgerne. Det giver således ikke styrelsen viden om, hvorvidt kontrakterne faktisk

er indgået med det rette indhold. På baggrund af indberetningen i IBS overfører styrelsen

beløbet, som operatøren skal udbetale til asylansøgerne i tillægsydelse.

43. Hvert kvartal skal operatørerne indsende en økonomirapport, som bl.a. viser deres for-

brug af midler i forhold til takstudbetalingerne og overførte rammebeløb. Formatet for de

økonomiske rapporter stiller ikke krav om oplysninger om, i hvilket omfang operatørerne

har leveret de ydelser, som de skal ifølge kontrakten med Udlændingestyrelsen – kun hvor

stor en andel af det overførte beløb der er blevet anvendt.

IBS

er Udlændingestyrelsens

indkvarterings- og ydelsesbe-

regningssystem, som bliver an-

vendt til at skabe overblik over,

hvor asylansøgerne er indkvar-

teret, og i forbindelse med udbe-

taling af tillægsydelse til asylan-

søgerne.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Udlændingestyrelsens ramme for styring af og opfølgning på ope-

ratørernes levering af tilbud om undervisning og aktivering til asylansøgerne er mangel-

fuld. Det er den for det første, fordi der er uklarheder i kravene til ydelserne, herunder hvor-

dan det metodisk skal opgøres, om operatørerne lever op til kravet om undervisnings- og

aktiveringstimer og holdstørrelser i undervisningen. En præcisering, som kunne have bi-

draget til operatørernes interne styring af kontraktoverholdelsen. Kravene til aktivering

er ligeledes uklare, fordi det er uklart i både bekendtgørelsen og i kontrakten med opera-

tørerne, hvornår asylansøgerne bidrager til de nødvendige opgaver, og hvornår de får ak-

tiveringstilbud.

Rammerne for styring er for det andet mangelfulde, fordi Udlændingestyrelsen ikke har stil-

let krav om indberetning af data, som viste, om operatørerne leverede, hvad de skulle. Sty-

relsen har stillet krav til operatørerne om at indberette, om de overførte beløb til operatø-

rerne var blevet brugt, uden at det gav et overblik over overholdelsen af kontrakten med

styrelsen. På et mindre område har styrelsen stillet krav til operatørerne om månedlige ind-

rapporteringer om bl.a. antal asylansøgere i eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud.

Udlændingestyrelsen har stillet krav om, at undervisnings- og aktiveringstilbud skal regi-

streres i kontrakterne med den enkelte asylansøger. Hvis registreringen følger bekendtgø-

relsens krav, kan den bidrage til styrelsens tilsyn med, om asylansøgerne har modtaget den

undervisning og aktivering, som de skal. Rigsrevisionen kan konstatere, at styrelsen ikke

vurderer, at det er formålet med kontrakterne.

2.2. UDLÆNDINGESTYRELSENS OPFØLGNING PÅ

OPERATØRERNES KONTRAKTOVERHOLDELSE

44. Vi har undersøgt, om Udlændingestyrelsen har fulgt op på, om operatørerne har leveret

de ydelser til asylansøgerne, som de skulle ifølge kontrakten med styrelsen. Med

opfølgning

mener vi, om styrelsen har indhentet relevante informationer fra operatørerne om, hvad de

har leveret, og om styrelsen har kontrolleret operatørernes dokumentation for de leverede

ydelser. Vi har fokuseret på styrelsens opfølgning på tilbud om undervisning og aktivering

til voksne asylansøgere.

Indhentning af data om undervisning og aktivering

45. Udlændingestyrelsen har ikke indhentet oplysninger fra operatørerne om, i hvilket om-

fang de levede op til kravene til undervisning og aktivering af voksne asylansøgere. Dog

er det mindre område – eksterne tilbud – en undtagelse. Styrelsen har således ikke indhen-

tet informationer fra operatørerne om bl.a. undervisnings- og aktiveringstimer og holdstør-

relser i undervisningen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

46. Udlændingestyrelsen har oplyst, at opfølgningen på, om operatørerne giver asylansø-

gerne tilbud om den undervisning og aktivering, som der er krav om i kontrakten, i høj grad

er baseret på et tillidsbaseret samarbejde og en løbende dialog med operatørerne. Der fo-

regår bl.a. en opfølgning på operatørernes drift i forbindelse med ledelsesmøder med alle

operatørerne flere gange årligt, hvor styrelsen indgår i en dialog med operatørerne om pro-

blemstillinger på centrene og generelt vedrørende driften. Desuden har styrelsen bilatera-

le møder med operatørerne, hvor konkrete emner, som kun er relevante for en enkelt ope-

ratør, drøftes.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at løbende dialog ikke kan stå alene, og at det er en del

af Udlændingestyrelsens forvaltningsopgave også at sikre, at der er tilstrækkelig doku-

mentation for, at operatørerne leverer de ydelser, som styrelsen ifølge udlændingeloven

er ansvarlig for, at asylansøgerne modtager.

47. Med den politiske asylaftale fra 2012 fik operatørerne tilført ekstra midler i form af et

rammebeløb, bl.a. til eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud. Beløbet udgør kun en lil-

le del af det samlede beløb, som operatørerne modtager til undervisning og aktivering. Ud-

lændingestyrelsen afrapporterede særskilt til departementet om aftalens udmøntning. Det-

te skete bl.a. til brug for møder med aftaleparterne. Derfor stillede styrelsen i kontrakten

med operatørerne krav om, at de månedligt bl.a. skulle indberette et antal asylansøgere i

eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud, dvs. tilbud, hvor asylansøgerne deltog i kur-

ser uden for asylcentret, som kunne være undervisning eller en kombination af undervis-

ning og aktivering. Det fremgår af kontrakten, at tilbuddene kan være produktionsskoler,

arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) eller andre forløb, der opkvalificerer asylansøger-

ne. De eksterne tilbud skal bidrage til målsætningen om at styrke mulighederne for uddan-

nelse, selvforsørgelse og beskæftigelse her eller i hjemlandet.

Det betyder, at Udlændingestyrelsen har modtaget oplysninger om de enkelte eksterne un-

dervisnings- og aktiveringstilbud og om antallet af asylansøgere, som har været omfattet

af tilbuddene. Fx indberettede Jammerbugt Kommune, at de i februar 2014 bl.a. havde asyl-

ansøgere på it-kursus hos AOF Vendsyssel, kursus som anlægsgartner

hos

AMU Nordjylland,

frisørkursus hos virksomheden Mobilfrisør Louise og sykursus på Vrå Højskole. Kommunen

oplyste, at de havde haft 66 asylansøgere i eksterne undervisnings- og aktiveringsforløb i

februar 2014.

48. Vi har gennemgået operatørernes månedlige indrapporteringer til Udlændingestyrelsen

i 2016 om antal eksterne tilbud og beregnet, hvor mange asylansøgere operatørerne i gen-

nemsnit havde i eksterne tilbud pr. måned. Det har vi sammenholdt med det måltal, som

hver operatør havde for eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud i kontrakten med sty-

relsen. Figur 3 viser, i hvor høj grad operatørerne har efterlevet kravet om eksterne tilbud

i 2016.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

FIGUR 3

OPERATØRERNES MÅLOPFYLDELSE I FORHOLD TIL KRAV OM EKSTERNE TILBUD I 2016

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

26%

25%

36%

78%

74%

75%

100%

64%

22%

Jammerbugt

Kommune

Røde Kors

Langeland

Kommune

Vesthimmerland

Kommune

Tønder

Kommune

Thisted

Kommune

Andel af asylansøgere, som yderligere skulle have været i eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud i forhold

til mål i kontrakten for 2016

Andel af asylansøgere i eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud i forhold til mål i kontrakten for 2016

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af operatørernes månedlige indrapporteringer til Udlændingestyrelsen.

Det fremgår af figur 3, at de 2 største operatører i forhold til opholdscentre – Jammerbugt

Kommune og Røde Kors – har haft ca. 25 % af de asylansøgere i eksterne undervisnings- og

aktiveringstilbud, som kontrakten med styrelsen stiller krav om. Langeland Kommune og

Tønder Kommune ligger på godt 1/3, og Vesthimmerland Kommune og Thisted Kommune

skiller sig ud med en målopfyldelse på henholdsvis 78 % og 100 %.

49. Et væsentligt bidrag til Thisted Kommunes målopfyldelse har været at tilbyde et stort

antal asylansøgere et sundheds- og forebyggelseskursus og et kursus om demokrati. Kom-

munen har desuden haft et samarbejde med et metalværksted, hvor der hele året har kørt

et kursus i bearbejdning af metal.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

50. Målet for eksterne tilbud i kontrakterne med operatørerne var antal personer, som i gen-

nemsnit pr. måned var i eksterne tilbud. Det betyder, at et tilbud på nogle få dage i løbet

af en måned tæller lige så meget som et tilbud på 20 dage. Udlændingestyrelsen har såle-

des vægtet, at så mange asylansøgere som muligt skulle komme i eksterne tilbud. Da til-

bud på nogle få dage typisk er billigere end et længerevarende forløb, giver målet i kontrak-

ten et incitament til at tilbyde eksterne tilbud af kort varighed for et højt antal personer.

Styrelsen har ikke kontrolleret, om der var dokumentation for de oplysninger, som opera-

tørerne indberettede om de eksterne undervisnings- og aktiveringsforløb.

51. Jammerbugt Kommune har oplyst, at de vurderer, at det ikke har været muligt at leve-

re korte kurser og samtidig leve op til formålet med de eksterne undervisnings- og aktive-

ringsforløb. Hvis asylansøgerne skal have et udbytterigt undervisningsforløb, kræver det

et længerevarende forløb, hvor asylansøgerne kan arbejde med deres kompetencer. Kom-

munen har derfor tilbudt asylansøgerne et 5-ugers kompetenceudredende og kompetence-

givende forløb. Kommunen har oplyst, at denne beslutning har været afstemt med Udlæn-

dingestyrelsen. Desuden har kommunen påpeget, at de månedlige afrapporteringer til sty-

relsen, hvor antallet af asylansøgere i eksterne tilbud fremgår, aldrig er blevet problemati-

seret af styrelsen.

Jammerbugt Kommune modtog i 2016 i alt 1.785.000 kr. til eksterne undervisnings- og ak-

tiveringstilbud, hvilket svarer til 930 kr. pr. asylansøger, hvis Udlændingestyrelsens krav

om antal i eksterne tilbud var blevet opfyldt.

Tønder Kommune har ligeledes påpeget, at de valgte at fokusere på eksterne kurser, der

var opkvalificerende og kompetencegivende. Det har resulteret i, at målet for antal ekster-

ne tilbud ikke blev nået, da det ikke var muligt at tilbyde de opkvalificerende kurser inden

for den økonomiske ramme.

Røde Kors oplyser, at der var særlige forhold omkring de eksterne tilbud i 2016, som gjor-

de, at antallet af asylansøgere, der kom i disse tilbud, var lavt. Røde Kors fik først i marts

2016 en afklaring af, om der ville blive indgået en kontrakt med Udlændingestyrelsen, som

omfattede de eksterne tilbud. I første omgang var beløbet til de eksterne tilbud halvårligt,

og først i sommeren 2016 blev det klart, at beløbet skulle dække et helt år. De bevillings-

mæssige usikkerheder gjorde det vanskeligt at indgå aftaler med eksterne aktører. Des-

uden oplyser Røde Kors, at de kun har afregnet de 25 % af bevillingen, der er forbrugt.

Vesthimmerland Kommune har også påpeget den bevillingsmæssige uklarhed som årsagen

til, at de ikke nåede målet for eksterne tilbud. Da det blev klart, at bevillingen skulle dæk-

ke et helt år og ikke et halvt år, blev kommunen nødt til at aflyse planlagte kurser for at hol-

de sig inden for den økonomiske ramme.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at det er korrekt, at der kan have været en vis usikkerhed

om den bevillingsmæssige ramme. Styrelsen mener dog ikke, at man kunne have dispone-

ret anderledes, da der var stor risiko for, at forbruget for året ville overstige den bevillings-

mæssige ramme på finansloven.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

Tilsyn med operatørernes tilbud om undervisning og aktivering

52. Vi har undersøgt, om Udlændingestyrelsen har gennemført tilsyn med, om operatørerne

leverer de tilbud om undervisning og aktivering til asylansøgerne, som de skal ifølge kon-

trakten med styrelsen. Vi har undersøgt, hvilke tilsyn der blev foretaget i perioden 2013-

2016.

53. Udlændingestyrelsen har i perioden 2013-2015 ikke gennemført tilsyn med, om opera-

tørernes tilbud om undervisning og aktivering til asylansøgerne på opholdscentrene leve-

de op til lovgivningens krav og kravene i styrelsens kontrakt med operatørerne. Styrelsen

har desuden ikke gennemført tilsyn med, om der var dokumentation for de tilbud, som ope-

ratørerne gav asylansøgerne. Styrelsen har oplyst, at det skyldes det ekstraordinære høje

antal asylansøgere i perioden. Styrelsen har først primo 2016 udarbejdet en skriftlig sam-

let plan for tilsyn med operatørerne, hvor også ydelserne på opholdscentrene indgik. Pla-

nen omfattede perioden fra 2. kvartal 2016 til og med 1. kvartal 2017. Planen var 1-årig,

og styrelsen har i planen ikke taget stilling til, hvor mange år der må gå, før tilsynet skal

gentages. I 2016 blev der på baggrund af planen gennemført 2 mindre tilsyn vedrørende

undervisning og aktivering.

I det ene tilsyn undersøgte Udlændingestyrelsen kontrakterne for asylsøgere, som var pri-

vat indkvarteret, indkvarteret i særlig bolig eller indkvarteret i selvstændig bolig, dvs. en

relativt lille gruppe af det samlede antal asylansøgere på opholdscentrene eller med til-

knytning til centrene. Styrelsen har oplyst, at styrelsen vurderede, at der var en særlig ri-

siko for, at denne gruppe af asylansøgere ikke fik de tilbud, som de skulle. Tilsynet blev

igangsat i juli 2016 og afsluttet med den sidste tilsynsrapport i maj 2017. Det omfattede

41 kontrakter for asylansøgere, som boede i tilknytning til 6 opholdscentre under 3 af de

6 operatører. Det var 2 centre drevet af Langeland Kommune, 1 center drevet af Thisted

Kommune og 3 centre drevet af Røde Kors.

Resultatet af tilsynet var bl.a., at Udlændingestyrelsen indskærpede, at operatørerne i kon-

trakterne med asylansøgerne til enhver tid skal kunne dokumentere, hvilke aftaler der er

indgået med den enkelte asylansøger om undervisning og aktivering, og om der er indgå-

et særlige aftaler på grund af barsel, sygdom mv. Det skyldes, at styrelsen ikke ud fra kon-

trakterne kunne vurdere, hvilke aftaler om undervisning og aktivering der var indgået med

asylansøgerne. Det var desuden ikke muligt ud fra kontrakterne at se begrundelser for,

hvorfor nogle asylansøgere var fritaget fra undervisning og aktivering. Der var endvidere

kontrakter, som ikke var blevet revideret rettidigt efter 6 måneder.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen på baggrund af tilsynet har indskærpet over

for operatørerne, at de optrykte kontrakter i bekendtgørelsen skal benyttes som forudsat.

Styrelsen har samtidig oplyst, at en opfølgning på, om kontrakterne bliver udfyldt korrekt,

vil indgå som et fast element i styrelsens fremtidige regelmæssige skriftlige tilsyn med

alle operatørers opgavevaretagelse i forhold til undervisning og aktivering, som fremover

skal foretages hvert 2. år.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

Tilsyn med operatørernes udarbejdelse af kontrakter til asylansøgerne i 2009 og 2011 vi-

ste tilsvarende problemer med mangelfulde kontrakter med asylansøgerne. Udlændinge-

styrelsen fandt bl.a., at kontrakterne i en række tilfælde var mangelfulde og uden reelt ind-

hold. Desuden var det uklart, hvilken indsats asylansøgeren skulle yde for at få tillægsydel-

se. Styrelsen har således i en længere årrække været bekendt med, at operatørerne havde

problemer med at overholde udlændingeloven og bekendtgørelsens krav til asylansøger-

kontrakter.

Det andet tilsyn handlede om en del af asylansøgerkurset, som vedrører undervisning i li-

gestilling. Udlændingestyrelsen har oplyst, at det primære formål med tilsynet var at un-

dersøge, om operatørerne havde efterkommet styrelsens krav til undervisningsmaterialet

på området. Undervisningen om ligestilling udgør kun en meget lille del af den samlede un-

dervisning. Begrundelsen for tilsynet var ifølge styrelsen, at der var et politisk ønske om

særskilt undervisning i seksualmoral, ligestilling og minoriteters rettigheder. På den bag-

grund gennemførte styrelsen et særligt tilsyn heraf. Tilsynet blev gennemført i efteråret

2016 og omfattede alle 6 operatører. Styrelsen konkluderede, at alle operatørerne havde

efterkommet styrelsens krav til undervisningsmaterialet på området.

54. Udlændingestyrelsen har i maj 2017 offentliggjort et nyt tilsynskoncept, som lægger

op til hyppigere tilsyn end i de tidligere år. I boks 2 er kort beskrevet det planlagte tilsyn

med ydelser på opholdscentrene. Styrelsen har oplyst, at styrelsen har arbejdet med ind-

holdet af det nye koncept siden slutningen af 2016.

BOKS 2

UDLÆNDINGESTYRELSENS NYE PLAN FOR TILSYN MED YDELSER PÅ

OPHOLDSCENTRENE

Alle operatører bliver årligt genstand for 1-2 faglige besøgstilsyn på deres opholdscentre, år-

lige faglige besøgstilsyn på særcentrene og årlige skriftlige tilsyn med en række ydelser.

Faglige besøgstilsyn

vil sige, at Udlændingestyrelsen møder op på et asylcenter og gennem-

fører interviews med ledelse, medarbejdere og asylansøgere. Interviewene skal bidrage til sty-

relsens vurdering af den generelle opgavevaretagelse, asylansøgernes trivsel, forholdet mel-

lem medarbejdere og asylansøgere, medarbejdernes kendskab til og efterlevelse af retnings-

linjer og procedurer mv.

Skriftlige tilsyn

vil sige, at Udlændingestyrelsen gennem skriftlig dokumentation kontrolle-

rer, om operatørerne leverer ydelser i overensstemmelse med kontrakten med styrelsen og

øvrig lovgivning mv. Ved skriftlige tilsyn indhenter styrelsen fx dokumentation om deltager-

registrering i undervisningstilbud. Operatørerne vil fremover som en del af det samlede tilsyn

blive bedt om at fremsende oplysninger og dokumentation for, at de har overholdt deres kon-

traktlige forpligtelser.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

Indhentning af data om operatørernes økonomi

55. Udlændingestyrelsen har i hele perioden 2013-2016 stillet krav om, at operatørerne

skulle levere kvartalsvise økonomiske afrapporteringer. Kravene fremgår af en økonomi-

rapporteringsvejledning, hvor der er en angivelse af, hvordan operatørerne skal fordele de-

res udgifter på forskellige udgiftskategorier. Styrelsen har oplyst, at kravene til operatø-

rernes afrapportering tager udgangspunkt i de samme principper, som taksterne afregnes

efter. Taksterne er fastsat efter ydelses- og centertype. Fx er der en fast takst for under-

visning og aktivering pr. indkvarteret voksen asylansøger på et opholdscenter (afregnet

efter realiserede årspersoner).

56. En gennemgang af operatørernes økonomiske kvartalsrapporter viser, at der fremgår

beløb anvendt til undervisning og aktivering af voksne asylansøgere. Antallet af årsperso-

ner pr. operatør pr. kvartal fremgår imidlertid ikke. Det er dermed ikke muligt at fastslå

beløbene pr. årsperson, som operatørerne anvender til undervisning og aktivering.

Operatørernes udgifter er angivet forskelligt, herunder fx udgifter, som går på tværs af

ydelser, idet operatørerne har haft en grad af frihed til at tilrettelægge driften inden for

rammerne af kontrakten med Udlændingestyrelsen. Det kan fx være en lærer, som både

underviser børn og voksne, og da operatørerne ikke anvender timeregistrering, vil der of-

te være et element af skøn eller en fordelingsnøgle, som kan variere fra operatør til ope-

ratør. Dertil kommer, at operatørerne har forskellig praksis for fordeling af fællesudgifter

eller overhead på de enkelte ydelser, hvilket også bidrager til manglende sammenlignelig-

hed.

57. I forbindelse med en budgetanalyse af udgifterne til indkvarteringsydelser på asylcen-

trene fra 2016 blev det anbefalet, at der etableres en fælles registreringsramme mellem

Udlændingestyrelsen og operatørerne med henblik på at skabe øget gennemsigtighed i

økonomiopfølgningen og sammenlignelighed mellem operatørerne. Det kan ifølge budget-

analysen øge muligheden for, at styrelsen kan anvende forskellige typer af nøgletal mere

direkte i styringen af operatørerne. Samtidig anbefales det i rapporten, at operatørernes

overhead opgøres separat, så der også i forhold til disse udgifter skabes større gennem-

sigtighed.

58. Udlændingestyrelsen har oplyst, at det fremover er hensigten, at styrelsen skal kunne

sammenligne en række økonomiske nøgletal for operatørerne med henblik på at få afdæk-

ket eventuelle forskelle i udgiftsniveau, hvilket ikke er muligt på baggrund af den nuværen-

de rapporteringspraksis. Derfor er det besluttet at forenkle betalingen af operatørerne og

styrke datagrundlaget og opfølgningen med henblik på en tættere økonomisk opfølgning

på operatørernes økonomi. Styrelsen har fået resurser til at igangsætte et arbejde med

at ensrette registreringspraksis hos operatørerne for at opnå et datagrundlag, som giver

bedre muligheder for at arbejde med nøgletal. Det betyder, at styrelsen vil justere styrings-

modellen og overgå til en model med højere grad af opfølgning.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

59. Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen har anvendt operatørernes kvartalsvise

økonomirapporter til løbende monitorering, til at vurdere bevillingsbehovet og til at plan-

lægge tilsynsområder. I den

løbende monitorering

er fokus på, hvordan de enkelte opera-

tører forventer at klare sig økonomisk, dvs. om de forventer et samlet overskud eller under-

skud på driften af asylcentrene ved årets afslutning. Hvis operatørerne i løbet af året anmo-

der om yderligere midler ud over det, der er fastsat i kontrakten, indgår kvartalsrapporter-

ne bl.a. i vurderingen af

bevillingsbehovet,

herunder om midler kan omprioriteres, eller om

der er behov for tildeling af yderligere midler. Styrelsen anvender endvidere kvartalsrap-

porterne i planlægningen af det økonomiske

tilsyn

med operatørerne. Fx foretog styrelsen

medio 2016 et tilsyn med grundlaget for udgifter, som 2 operatører havde bedt om at få

dækket af styrelsen. Det var primært udgifter til bygninger, inventar og køretøjer, som blev

afregnet efter faktisk forbrug og ikke gennem takstfinansieringen.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Udlændingestyrelsens opfølgning på operatørernes kontraktover-

holdelse ikke har omfattet indhentning af oplysninger fra operatørerne om, hvorvidt ope-

ratørerne har leveret den undervisning og aktivering til asylansøgerne, som styrelsen har

betalt dem for gennem takster. På et væsentligt mindre og rammefinansieret beløb til eks-

terne undervisnings- og aktiveringstilbud har styrelsen til forskel fra de øvrige tilbud om

undervisning og aktivering månedligt indhentet oplysninger om, hvad operatørerne har le-

veret. Operatørernes indberetninger fra 2016 viser, at 5 ud af 6 operatører har tilbudt for

få asylansøgere eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud. Styrelsen har ikke ført til-

syn med dokumentationen for de indberettede oplysninger eller kommenteret den mang-

lende målopfyldelse. Rigsrevisionen kan konstatere, at styrelsen på dette mindre område,

hvor styrelsen har indhentet data, ikke har anvendt datene til styring og sikret, at styrel-

sen fik den ydelse, som var aftalt i kontrakten mellem styrelsen og operatørerne.

Udlændingestyrelsen har i perioden 2013-2015 ikke ført tilsyn med, om operatørernes til-

bud om undervisning og aktivering til asylansøgerne på opholdscentrene levede op til kon-

traktens krav. Styrelsen har ligeledes ikke kontrolleret, om der var dokumentation for de

tilbud, som operatørerne har givet asylansøgerne. Det vil bl.a. sige, om operatørerne ud-

fyldte kontrakterne med asylansøgerne, som udlændingeloven, bekendtgørelsen og kon-

trakten mellem styrelsen og operatørerne stiller krav om. Styrelsen har forklaret det mang-

lende tilsyn med, at det har været en periode med et stort pres på asylområdet på grund

af et stigende antal flygtninge. Endvidere har styrelsen oplyst, at styringen af operatører-

ne i højere grad har været baseret på tillid og dialog frem for at gennemføre tilsyn.

I 2. halvår 2016 gennemførte Udlændingestyrelsen 2 mindre tilsyn af henholdsvis kontrak-

ter med asylansøgere, som er tilknyttet opholdscentre, men ikke bor på dem, og af under-

visning i ligestilling. Det ene tilsyn gav styrelsen indsigt i en mangel på dokumentation og

aftaler om undervisning og aktivering. Det andet tilsyn omfattede undervisningsmateria-

le om ligestilling og viste, at operatørerne havde efterkommet styrelsens krav til under-

visningsmaterialet på området.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

UDLÆNDINGESTYRELSENS STYRING AF OPERATØRERNES LEVERING AF UNDERVISNING OG AKTIVERING

Udlændingestyrelsens opfølgning gennem økonomiske kvartalsrapporter har ikke givet sty-

relsen et overblik over, om operatørerne overholdt kontrakten med styrelsen med hensyn

til tilbud om undervisning og aktivering. Rapporterne har desuden det grundlæggende pro-

blem, at operatørerne har registreret udgifter forskelligt, herunder fx opgørelse af over-

head, og det har således ikke været klart for styrelsen, hvad de anvendte midler til fx under-

visning og aktivering omfattede.

Rigsrevisionen konstaterer, at Udlændingestyrelsen ikke gennem tilsyn med operatørernes

tilbud om undervisning og aktivering og holdstørrelser i undervisningen har fastlagt, hvor-

dan det metodisk skal opgøres, om operatørerne har efterlevet kravene. Kravet om antal

undervisningstimer har eksisteret siden 2003.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

3. Operatørernes tilbud om

undervisning og aktivering til

asylansøgere

DELKONKLUSION

Rigsrevisionens undersøgelse af de registrerede tilbud om undervisning og aktivering viser

indikationer på, at en betydelig andel af asylansøgerne ikke har fået tilbudt de undervis-

nings- og aktiveringstimer, som de skulle have ifølge Udlændingestyrelsens kontrakt med

operatørerne.

Rigsrevisionen har gennemgået de registrerede tilbud til asylansøgerne gennem en repræ-

sentativ stikprøve i henholdsvis LetAsyl og Røde Kors’ VUA-database. Undersøgelsen viser

bl.a., at 51 % af asylansøgerne mellem 17 år og 65 år ikke har modtaget et tilbud om under-

visning, som levede op til minimumskravet. Kun 35 % af asylansøgerne fik ifølge registre-

ringerne tilbudt den undervisning, som de skulle have, eller var registreret som fritaget fra

undervisning. For 14 % af asylansøgerne kunne tilbud ikke opgøres på grund af fejl og mang-

ler i registreringen.

Rigsrevisionens opgørelse af undervisningstilbuddene til asylansøgerne er forbundet med

en vis usikkerhed – på trods af en omfattende repræsentativ stikprøve – på grund af man-

gelfuld registreringspraksis i LetAsyl og i Røde Kors’ VUA-database hos operatørerne. Ope-

ratørerne udfylder i vid udstrækning ikke de oplysninger om undervisning og aktivering i

kontrakterne med asylansøgerne, som de skal ifølge udlændingeloven, og som Udlændin-

gestyrelsen har stillet krav om. Operatørerne finder kontrakterne for ufleksible og admini-

strativt tunge. I stedet for at registrere tilbuddene i kontrakterne har de 5 kommunale ope-

ratører derfor benyttet LetAsyl, mens Røde Kors har haft sin egen database. Rigsrevisio-

nen har gennemgået disse databaser og har ikke i alle tilfælde fundet tilstrækkelig doku-

mentation for de tilbud, som skulle være givet til asylansøgerne, bl.a. på grund af fejl og

mangler i registreringen. Operatørerne har oplyst, at den mangelfulde registrering af til-

bud bl.a. skyldes mange nye medarbejdere i forbindelse med åbning af nye asylcentre. Ope-

ratørerne vurderer selv, at de stort set har givet tilbud om undervisning, i det omfang kon-

trakten med styrelsen kræver, trods vanskelige betingelser særligt i begyndelsen af 2016.

I de tilfælde, hvor operatørerne har fremsendt yderligere dokumentation herfor, som ikke

fremgik under registreringen af tilbud, er de indarbejdet i Rigsrevisionens opgørelse.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

Flere operatører stiller ikke samme krav om deltagelse i undervisning til mødre med børn i

alderen 1-2 år og ældre over 60 år som til andre voksne asylansøgere. De 2 grupper af asyl-

ansøgere får i en lang række tilfælde udbetalt tillægsydelse uden krav om deltagelse i un-

dervisningen og uden anden begrundelse for fritagelsen, end at de har børn under 3 år el-

ler er over 60 år. Den manglende deltagelse i undervisningen betyder, at en række kvinder

og ældre, som har fået opholdstilladelse, overgives til kommunerne uden at have modtaget

fx danskundervisning. Denne praksis finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende og vurde-

rer, at det ikke er i overensstemmelse med udlændingelovens intentioner med undervis-

ning og aktivering, hvor tiden på asylcentret skal bruges konstruktivt og skabe forudsæt-

ninger for en vellykket integrationsproces eller lette en tilbagevenden til hjemlandet.

Hovedparten af de aktiveringstilbud, som asylansøgerne modtager, er rengøring, arealple-

je og vedligeholdelse på asylcentrene, da operatørerne har svært ved at finde nok tilstræk-

kelige og meningsfulde aktiveringstilbud til asylansøgerne. Udlændingestyrelsen har op-

lyst, at operatørerne ikke skal tilbyde aktivering, hvis de ikke har mulighed for det, uanset

kravet i kontrakten med styrelsen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kravet om 380 ti-

mers aktivering om året til voksne asylansøgere derved delvist mister relevans, medmin-

dre styrelsen fx med eksempler præciserer, hvornår operatørerne kan fravige kravet.

60. Dette kapitel handler om, hvorvidt asylansøgerne får de tilbud om undervisning og ak-

tivering, som de skal ifølge udlændingeloven, bekendtgørelsen og Udlændingestyrelsens

kontrakt med operatørerne.

3.1.

KONTRAKTER MED ASYLANSØGERE

61. Som beskrevet i kapitel 2 skal operatørerne ifølge udlændingeloven udarbejde en kon-

trakt med alle asylansøgere over 18 år på grundlag af den enkelte asylansøgers individu-

elle færdigheder og eventuelle beskæftigelse. Kontrakten skal indeholde en beskrivelse

af asylansøgerens kompetencer og de undervisnings- og aktiveringstilbud, som asylansø-

geren skal deltage i. Operatørerne skal senest 7 dage efter indflytningstidspunktet have

indgået kontrakten med asylansøgeren. Derudover skal asylansøgeren senest efter 6 må-

neder, ved flytning til et andet center eller ved overgang til en anden fase have revideret

kontrakten.

62. Vi har undersøgt, om operatørerne udarbejder en individuel kontrakt for asylansøgere

over 18 år, og om kontrakterne lever op til udlændingelovens krav, herunder fastlæggelse

af omfang og indhold af undervisnings- og aktiveringstilbud og sammenhæng mellem fær-

digheder og tilbud.

63. Vi har udtaget en stikprøve på 95 asylansøgere for at gennemgå deres kontrakter med

operatøren. De var alle i fase 2 og boede på et opholdscenter i 2016. I 59 tilfælde var ope-

ratørerne ikke i besiddelse af kontrakterne, eller kontrakterne dækkede ikke den rette pe-

riode. Nogle kontrakter var bortkommet eller var ved en fejl ikke blevet udarbejdet, og fle-

re kontrakter var overdraget til en kommune i forbindelse med, at en asylansøger havde

fået opholdstilladelse, uden at operatøren havde taget en kopi. Vi modtog derfor kun kon-

trakter for 36 ud af de 95 asylansøgere, som dækkede den valgte periode.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

64. Gennemgangen af de 36 kontrakter viser:



at 30 kontrakter manglede de nødvendige oplysninger om undervisningstilbud

at 28 kontrakter manglede de nødvendige oplysninger om aktiveringstilbud

at 19 kontrakter manglede beskrivelse af kompetencer, og yderligere 2 kontakter hav-

de kun nogle få oplysninger om fx sproglige kompetencer.

Kun 2 af de 36 kontrakter levede umiddelbart op til kravene i bekendtgørelsen om nødven-

dige oplysninger om både undervisnings- og aktiveringstilbud i kontrakten. Men kun den

ene kontrakt omfattede de samme tilbud, som asylansøgeren havde modtaget i kontrakt-

perioden ifølge registreringen i LetAsyl eller i Røde Kors’ VUA-database. Den anden kontrakt

var således ikke blevet opdateret med de tilbud, som asylansøgeren faktisk havde fået. I

de øvrige kontrakter, hvor enten undervisnings- eller aktiveringstilbud var beskrevet, var

der ligeledes ikke overensstemmelse mellem kontrakt og tilbud registreret i LetAsyl eller

i VUA-databasen. Der var således ingen kontrakter, der omfattede alle de undervisnings-

og aktiveringstilbud, som asylansøgeren havde modtaget i kontraktperioden.

Dertil kommer, at der i ingen af kontrakterne var en umiddelbar sammenhæng mellem til-

buddene og asylansøgerens kompetencer, og tilbuddene var ikke begrundet med asylansø-

gerens kompetencer. Udlændingestyrelsen har oplyst, at det kun er et krav, at operatører-

nes tilbud i

videst mulige omfang

skal tilpasses den enkeltes færdigheder og kompetencer,

hvilket fremgår af bemærkningerne til ændringen af udlændingeloven i 2003. Styrelsen

har samtidig oplyst, at asylansøgernes kompetencer ofte ikke er dokumenterbare eller kan

overføres til danske forhold. Endelig har styrelsen oplyst, at der kan være tilfælde, hvor

asylansøgerne ikke har kunnet eller ønsket at oplyse om kompetencer.

Som nævnt i kapitel 2 konstaterede Udlændingestyrelsen tilsvarende problemer med man-

gelfulde kontrakter med asylansøgere i forbindelse med tilsyn i 2009, 2011 og 2016.

65. Operatørerne har oplyst, at årsagen til, at kontrakterne med asylansøgerne kun delvist

er blevet udfyldt, er, at det er for ufleksibelt og administrativt krævende at udarbejde en

ny papirkontrakt, hver gang et tilbud til en asylansøger bliver ændret. Derfor bruger ope-

ratørerne kun i meget begrænset omfang kontrakterne i deres styring af tilbud til asylan-

søgerne. I stedet har de 5 kommunale operatører registreret oplysningerne i LetAsyl, og

Røde Kors har oplysningerne i VUA-databasen. Disse systemer understøtter ikke, at asyl-

ansøgerne kan skrive under på, at de har forstået, at deltagelse i den tilbudte undervisning

og aktivering er en forudsætning for at optjene tillægsydelse. For de tilbud, som kun frem-

går af LetAsyl og VUA-databasen, er der således ikke indgået en underskrevet kontrakt

med asylansøgeren, som udlændingeloven kræver, medmindre asylansøgeren ikke ønsker

at underskrive og derved får tildelt en kontrakt af operatøren. Det betyder, at operatører-

ne i en lang række tilfælde ikke har sikret et tilstrækkeligt grundlag for at reducere asyl-

ansøgernes tillægsydelse, hvis de ikke møder op til undervisning og aktivering. Ifølge ud-

lændingeloven skal tillægsydelsen reduceres eller ikke udbetales, hvis asylansøgeren ik-

ke har efterlevet kontrakten.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

Vesthimmerland Kommune har anerkendt, at kontrakterne med asylansøgerne i vid ud-

strækning ikke lever op til bekendtgørelsen. Kommunen har påpeget, at en fuld opfyldel-

se af kravet om kontrakter vil lægge et så stort administrativt pres på medarbejderne, at

det vil have markant negativ indflydelse på den øvrige opgaveløsning på asylcentrene.

Røde Kors har påpeget, at der vil være mange fordele ved at udvikle et system, som er

smidigere end det administrativt krævende arbejde med kontrakterne med asylansøger-

ne – et system, som giver bedre dokumentation og mulighed for at registrere kompeten-

cer og progression for den enkelte asylansøger.

Tønder Kommune har oplyst, at de fremadrettet vil ændre praksis, så kontrakterne med

asylansøgerne vil omfatte timetal pr. uge for den tilbudte undervisning og aktivering. Jam-

merbugt Kommune har ligeledes oplyst, at de har ændret praksis i foråret 2017, så det er

standardkontrakten fra bekendtgørelsen, som bliver anvendt, og at alle kontrakter bliver

journaliseret og opbevaret – også efter, at asylansøgeren har forladt asylcentret.

66. I boks 3 fremgår en nærmere beskrivelse af LetAsyl.

BOKS 3

LETASYL

LetAsyl er en database, som operatørerne har fået udviklet i samarbejde med en it-virksom-

hed. Databasen er et hjælperedskab til at understøtte den daglige drift på asylcentrene i for-

hold til bl.a. kapacitetsstyring, dvs. overblik over ledige værelser og senge samt informatio-

ner om asylansøgerne og tilbuddene til disse. Databasen indeholder således oplysninger om

centrenes ydelser til asylansøgerne, men er ikke designet til at danne fyldestgørende doku-

mentation for leveringen af ydelserne, og der er i en række tilfælde ikke nogen fælles registre-

ringspraksis mellem centre og mellem operatører.

Udlændingestyrelsen stiller ikke krav om, at operatørerne benytter LetAsyl, men giver tilskud

til anskaffelse af databasen, hvis nye operatører ønsker at benytte det. Desuden har styrelsen

bidraget med bevillinger til operatørernes udvikling af databasen. Alle operatørerne benytte-

de LetAsyl i 2016 med undtagelse af Røde Kors, som først har taget databasen fuldt i brug i

2017. Styrelsen har oplyst, at oplysninger i LetAsyl vil være tilstrækkelig dokumentation for

operatørernes tilbud til asylansøgerne.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at operatørerne kun i ét tilfælde ud af en stikprøve på 95 asylansø-

gere kunne fremvise en kontrakt, som levede op til reglerne for kontrakter med asylansø-

gere. Det var kun muligt at gennemgå indholdet i kontrakterne i 36 tilfælde, da operatører-

ne ikke havde dokumentation for de øvrige 59 asylansøgere. Det skyldes bl.a., at kontrak-

terne var bortkommet, ikke var udarbejdet, eller at operatørerne havde overdraget kontrak-

terne til kommunerne uden at sikre en kopi i forbindelse med asylansøgere, som havde få-

et opholdstilladelse. For hovedparten af asylansøgerne i stikprøven kunne operatørerne

således ikke dokumentere efterlevelsen af reglerne i bekendtgørelsen, og for den resteren-

de del af asylansøgerne levede kontrakterne ikke op til reglerne om, at bl.a. undervisnings-

og aktiveringstilbud skal fremgå af kontrakten. Operatørerne har oplyst, at informationer-

ne, som skulle have været i kontrakterne med asylansøgerne, i stedet bliver registreret i

LetAsyl og i Røde Kors’ VUA-database. Da kontrakterne skal underskrives af asylansøge-

ren og operatøren, og databaserne ikke muliggør dette, har operatørerne i en række tilfæl-

de ikke sikret et tilstrækkeligt grundlag for en eventuel reduktion af asylansøgernes til-

lægsydelse. Det er ifølge udlændingeloven manglende overholdelse af kontrakten med

asylansøgeren, som er grundlaget for at reducere eller ikke udbetale tillægsydelse. Udlæn-

dingestyrelsen har kendt til problemet med mangelfulde kontrakter gennem en længere

årrække, da tilsyn i 2009, 2011 og 2016 viste problemer med operatørernes anvendelse

af kontrakterne med asylansøgerne.

Flere operatører har oplyst, at en løbende opdatering af kontrakterne med asylansøgerne

i overensstemmelse med reglerne vil være en meget stor administrativ byrde for medar-

bejderne på asylcentrene. Røde Kors har peget på behovet for et mere fleksibelt og mindre

administrativt krævende system. Flere operatører har oplyst, at de i 2017 har forbedret

praksis omkring udarbejdelse af kontrakter.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

3.2.

TILBUD OM UNDERVISNING TIL ASYLANSØGERE

67. Vores undersøgelse af operatørernes anvendelse af asylansøgerkontrakter viser, at de

er for mangelfulde som grundlag for en vurdering af, hvilke undervisnings- og aktiverings-

tilbud asylansøgerne har modtaget. Derfor har vi udtaget en stikprøve på 372 asylansøge-

re for gennem operatørernes registreringer i LetAsyl og i Røde Kors’ VUA-database at under-

søge, hvilke tilbud asylansøgerne har fået. Vi har i opgørelsen af tilbud taget højde for føl-

gende:



Nyåbnede asylcentre skal først efter 3 måneder fuldt ud leve op til kravene om undervis-

ning og aktivering. Perioder, hvor asylansøgerne boede på et nyåbnet center i 3-måne-

dersperioden, er fratrukket i opgørelsen.

Operatøren har 7 dage til at aftale undervisnings- og aktiveringstilbud med asylansøge-

ren, når asylansøgeren ankommer til asylcentret eller ved skift til fase 2. Perioden på

de 7 dage er fratrukket i opgørelsen.

Ferieperioder uden undervisning er af forskellig længde og ligger på forskellige tids-

punkter. Der er i beregningen af, hvor meget undervisning en asylansøger skulle have

haft, taget højde for ferieperioder. Operatørerne får således ikke et dårligere resultat,

hvis asylansøgere primært har boet hos operatøren i sommermånederne, hvor der er



mange ferieuger uden undervisning.

Alle asylansøgere, der har været registreret som fritaget fra undervisning og/eller ak-

tivering, er opgjort med egen kategori og trækker dermed ikke ned i opgørelsen over,

om operatøren lever op til timekravene.

Vi har i undersøgelsen været i løbende dialog med operatørerne om vores anvendelse af da-

ta fra LetAsyl og VUA-databasen, bl.a. i forhold til forklaringer på forskellige typer af regi-

streringer hos de enkelte operatører. Efter vores første optælling af tilbudte undervisnings-

og aktiveringstimer til asylansøgerne har vi præsenteret resultaterne for de 6 operatører.

3 af de 6 operatører har efterfølgende sendt os supplerende oplysninger, herunder årsager

til, hvorfor nogle af asylansøgerne har fået tilbudt for få undervisnings- og/eller aktive-

ringstimer.

Operatørerne har fx givet os oplysninger om, at en asylansøger har været på særlig eller

tildelt kontrakt, som betyder, at vedkommende er henholdsvis fritaget fra eller ikke har

ønsket at modtage et tilbud om undervisning og aktivering. Som følge heraf har vi kate-

goriseret de pågældende asylansøgere som fritaget eller har taget dem ud af stikprøven.

I de tilfælde, hvor vi har modtaget dokumentation for, at en asylansøger har modtaget fle-

re timers undervisning og aktivering, end der var registreret i LetAsyl eller i VUA-databa-

sen, har vi medtaget de supplerende timer i opgørelsen.

Vesthimmerland Kommune har oplyst, at der har været en særlig undtagelse fra timekra-

vet i forbindelse med flytning af en større gruppe i september-oktober 2016 fra asylcen-

tret i Herning til asylcentret i Holstebro, dvs. en flytning inden for samme operatør. Ope-

ratøren har oplyst, at operatøren ikke har dokumentation for, hvordan Udlændingestyrel-

sen betragtede denne særlige situation. Der blev dermed ikke givet dispensation af sty-

relsen i det konkrete tilfælde, og vi har derfor ikke korrigeret optællingen efter dette. Sty-

relsen har i forbindelse med høringen af beretningen oplyst, at der i perioder med indkvar-

tering uden for det ordinære indkvarteringssystem var tilfælde, hvor det var nødvendigt

med en undtagelse på grund af masseflytninger. Rigsrevisionen har ikke fået dokumenta-

tion for dispensationen i den konkrete sag.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

Asylansøgere i alderen 17-65 år

68. Operatørerne skal ifølge kontrakten med Udlændingestyrelsen tilbyde asylansøgere

over 21 år mindst 400 timers undervisning om året. Der er samtidig et samlet krav til un-

dervisning og aktivering på mindst 800 timer for aldersgruppen 17-21 år. Undervisningen

kan være inden for dansk, engelsk, modersmål og fag, som giver asylansøgerne færdighe-

der, der kan hjælpe dem til at starte en selvstændig virksomhed eller opnå beskæftigelse

i hjemlandet.

69. Vi har undersøgt, om operatørerne i 2016 minimum har leveret de undervisningstimer

til asylansøgerne, som de skal ifølge kontrakten med Udlændingestyrelsen. Da hovedpar-

ten af asylansøgerne har været mindre end 1 år på et opholdscenter og samtidig har væ-

ret i fase 2, er det som udgangspunkt ikke muligt at opgøre, om fx asylansøgere over 21 år

har fået mindst 400 timers undervisning om året. Vi har derfor beregnet, hvor mange un-

dervisningstimer den enkelte asylansøger skulle have, ud fra hvor mange dage de var på

et opholdscenter i 2016, og samtidig taget højde for ferieperioder. En nærmere beskrivel-

se fremgår af bilag 1.

70. Vi har gennemgået undervisningstilbud til 372 asylansøgere, hvoraf 291 var i alders-

gruppen 22-65 år, og 81 var i aldersgruppen 17-21 år. Resultatet er vist i figur 4.

FIGUR 4

OPERATØRERNES EFTERLEVELSE AF KRAV OM UNDERVISNING TIL

ASYLANSØGERE I 2016

Fritagelse eller

delvis fritagelse

15 %

Timer kan

ikke opgøres

14 %

Mindre end minimum

antal timer

51 %

Minimum eller

flere timer

20 %

Note: For de 17-21-årige er undervisning og aktivering opgjort som et samlet timetal, da timekravet for

denne aldersgruppe omfatter både undervisning og aktivering.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af registreringer i LetAsyl og i Røde Kors’ VUA-database.

Det fremgår af figur 4, at 51 % af asylansøgerne ikke har modtaget et tilbud om undervis-

ning, som levede op til minimumskravet. 20 % har som minimum modtaget det tilbud, som

de skulle have, og 15 % var fritaget eller delvist fritaget. For 14 % af asylansøgerne kunne

vi ikke opgøre, om operatørerne har givet det undervisningstilbud, som de skulle.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

Godt 40 % af de asylansøgere, som har modtaget for få undervisningstimer, har fået mindst

25 % for lidt undervisning. De asylansøgere, som var fritaget fra undervisning, var typisk

fritaget med begrundelsen barn under 3 år, alder eller sygdom. I flere tilfælde fremgår be-

grundelsen ikke. Ved fritagelse modtager asylansøgeren fuld tillægsydelse uden deltagel-

se. For de 14 %, hvor undervisningstimerne ikke kan opgøres, er årsagen typisk, at der ikke

er registreret et timetal for tilbuddet, eller at der er registreret flere tilbud, som ligger på

de samme dage og på samme tidspunkt.

71. I boks 4 fremgår forskelle mellem operatørerne i forhold til overholdelse af krav om til-

bud om undervisning til asylansøgerne.

BOKS 4

FORSKELLE MELLEM OPERATØRERNES TILBUD

På opholdscentre drevet af Jammerbugt Kommune, Langeland Kommune, Tønder Kommune og

Thisted Kommune var der ca. 60 % af asylansøgerne i stikprøven, som fik tilbudt for lidt under-

visning. De registrerede tilbud for de 4 operatører viste, at 18-35 % fik tilbudt den undervisning,

som de skulle have, eller var fritaget fra undervisning. For resten af asylansøgerne kunne an-

tallet af timer ikke opgøres på grund af fejl i registreringen. Vesthimmerland Kommune skiller

sig i vores opgørelse ud ved, at asylansøgerne i ca. halvdelen af tilfældene har fået tilbudt mi-

nimum de timers undervisning, som de skulle have. Det er en væsentligt større andel af asyl-

ansøgere end hos de øvrige operatører. Røde Kors har den største andel af asylansøgere, der

er registreret som fritaget fra undervisning, og knap 10 %, der er registreret med undervisnings-

tilbud, som lever op til minimumskravet. Røde Kors og Thisted Kommune har den største andel

af asylansøgere i stikprøven, hvor tilbuddet om undervisning ikke kunne opgøres på grund af

mangelfuld registrering.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af registreringer i LetAsyl og i Røde Kors’ VUA-database.

Der er ud fra de registrerede tilbud indikationer på, at der er en betydelig andel af asylan-

søgerne, som har fået tilbudt for få timers undervisning. Generelt ser det på baggrund af

gennemgangen af undervisningstilbud ud til, at operatørernes almindelige undervisnings-

tilbud som fx danskundervisning ligger på et så lavt timetal, at selv kortere perioder uden

et tilbud betyder, at asylansøgeren får tilbudt for lidt undervisning i forhold til det mini-

mumskrav, som er stillet i bekendtgørelsen.

72. Operatørerne påpeger, at det høje antal asylansøgere frem til primo 2016 satte driften

af asylcentre under pres et godt stykke ind i 2016. Det var således nødvendigt at priorite-

re indsatsen på centrene, og Udlændingestyrelsen havde formuleret følgende prioriterede

rækkefølge:

1) indkvartering

2) sundhed og hygiejne

3) tilbud til børn

4) tilbud til voksne.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

Det store antal asylansøgere medførte også, at mange nye opholdscentre skulle etableres

med nye medarbejdere, der skulle læres op, hvilket operatørerne oplyser som en del af for-

klaringen på den mangelfulde registrering af tilbud til asylansøgerne. Operatørerne vurde-

rer, at de har leveret den undervisning, som de skulle, til hovedparten af asylansøgerne i

2016, og at resultatet af stikprøveundersøgelsen er udtryk for mangelfuld dokumentation

og registrering af de tilbud, som asylansøgerne har modtaget.

Operatørerne og Udlændingestyrelsen har desuden oplyst en række yderligere forhold, som

de mener, der burde have været taget højde for i opgørelsen af tilbud om undervisning og

aktivering. Det var bl.a. følgende:



asylansøgeres udeblivelse fra asylcentret og senere genopdukken

flytninger mellem egne opholdscentre og ikke kun mellem operatører

styrelsens accept af manglende efterlevelse af krav om undervisnings- og aktiverings-

tilbud til asylansøgere i 4 teltlejre

asylansøgeres fritagelse fra undervisning, hvis de allerede besidder den viden og de

færdigheder, som de kan opnå gennem undervisningen.

73. Vi har undersøgt betydningen af fejlkilderne for at få en indikation af betydningen for

resultatet af vores opgørelse. Gennemgangen viser, at en korrektion i forhold til fejlkilder-

ne kun ville medføre en meget lille ændring af resultatet. En nærmere beskrivelse af gen-

nemgangen fremgår af bilag 1.

Operatørerne har oplyst, at de vurderer, at registreringerne af tilbud er for mangelfulde til

at give et retvisende billede af, hvad der blev givet af tilbud.

74. Der var 2 grupper, som ifølge stikprøveundersøgelsen tilsyneladende fik mindre under-

visning end de øvrige asylansøgere. Det var mødre med børn i alderen 1-2 år og asylansø-

gere i alderen 60-65 år. Derfor har vi udvidet stikprøven for disse 2 grupper for at få et kla-

rere billede af, hvor stort problemet var.

Mødre med børn i alderen 1-2 år

75. Udlændingestyrelsen har oplyst, at mødre med børn i alderen 1-2 år som udgangspunkt

skal have tilbud om undervisning, da bekendtgørelsens mulighed for fritagelse fra under-

visning på grund af barsel kun må anses for at være relevant i barnets første 12 måneder.

Det betyder også, at mødre skal deltage i undervisningen på lige fod med andre voksne for

at optjene tillægsydelse, medmindre de ikke er i stand til det.

76. Vi har gennemgået undervisningstilbud til 80 mødre med børn i alderen 1-2 år. 65 af

mødrene har ikke modtaget undervisning ifølge registreringerne i LetAsyl og i Røde Kors’

VUA-database. Kun ganske få fædre deltager ikke i undervisningen på grund af barnet. Op-

gørelsen er forbundet med en vis usikkerhed, da registreringen af tilbud i nogle tilfælde

var mangelfuld. Det skyldes bl.a., at nogle asylcentre ikke har registreret tilbud, hvis det

ikke havde betydning for udbetaling af tillægsydelsen. Flere operatører har oplyst, at de

ikke kræver, at mødre med børn under 3 år deltager i undervisningen for at optjene tillægs-

ydelse, da asylcentret ikke stiller et pasningstilbud til rådighed for børn under 3 år.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

Asylcenter Kongelunden.

Foto: Røde Kors

77. Det fremgår imidlertid af udlændingeloven, at asylansøgere skal deltage i undervisnin-

gen, medmindre der er særlige grunde til ikke at deltage. I bekendtgørelsen er det præci-

seret, at asylansøgeren kan fritages fra undervisning, hvis asylansøgeren allerede besid-

der den viden og de færdigheder, som kan opnås ved undervisningen, eller hvis asylansø-

geren ikke er stand til at følge undervisningen på grund af egen eller barns alvorlige syg-

dom, psykiske lidelser, barsel, høj alder eller beskæftigelse. Ingen af disse undtagelsesmu-

ligheder omfatter gruppen af mødre med børn i alderen 1-2 år, og det er derfor ikke umiddel-

bart i overensstemmelse med bekendtgørelsen, når operatørerne ikke som udgangspunkt

stiller krav om deltagelse i undervisning for denne gruppe af asylansøgere.

Udlændingestyrelsen har dog oplyst, at det fremgår af bekendtgørelsen, at indholdet af

kontrakten med asylansøgeren skal tilpasses den enkelte asylansøgers personlige forhold,

herunder helbredsmæssige forhold. Styrelsen vurderer, at operatørerne på det grundlag

kan fritage forældre med børn i alderen 1-2 år fra undervisning – også selv om årsagen ik-

ke er én af de specifikke undtagelsesmuligheder, som er nævnt i bekendtgørelsen. Det er

således operatøren, som afgør, om et personligt forhold, herunder manglende pasnings-

mulighed, betyder, at en asylansøger kan fritages fra undervisning og alligevel modtage

tillægsydelse. Rigsrevisionen konstaterer, at manglen på eksemplificering af de øvrige

personlige forhold, som kan give adgang til fritagelse, giver operatørerne en bred fortolk-

ningsramme med risiko for en vilkårlig forvaltning til følge.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

78. Udlændingestyrelsen har i forbindelse med et tilsyn i 2009 understreget over for en

operatør, at det kun er på baggrund af helt særlige omstændigheder, at asylansøgerne

kan få tillægsydelse uden deltagelse i undervisningen. Reglerne for fritagelse fra under-

visning var de samme i 2009 som i dag, dog med den undtagelse, at

beskæftigelse

blev

tilføjet som undtagelsesmulighed i 2013. Styrelsen har oplyst, at der ikke er afsat midler

på finansloven til pasning af børn under 3 år, hvilket i praksis betyder, at det ofte ikke er

muligt for mødre med børn i alderen 1-2 år at deltage i undervisning og aktivering. Rigsre-

visionen kan således konstatere, at styrelsen vurderer, at manglende pasningstilbud er en

helt særlig omstændighed, selv om styrelsen er opmærksom på, at der ofte ikke er pas-

ningstilbud på asylcentrene.

Udlændingestyrelsen har dog samtidig oplyst, at styrelsen ikke er af den opfattelse, at

mødre med børn i alderen 1-2 år ikke skal have undervisning.

79. Nogle asylcentre har løst problemet ved at have undervisningstilbud, hvor børn kan

medbringes, eller ved at tilbyde undervisning på forskudte tidspunkter, så moderen og fa-

deren deltager i hver sit undervisningsforløb på forskellige tidspunkter i løbet af ugen. Det

mest almindelige er dog ifølge stikprøveundersøgelsen, at mødrene ikke deltager i under-

visningen.

80. Røde Kors har oplyst, at de stiller samme krav til mødre som til fædre med børn i alde-

ren 1-2 år, og at de bliver trukket i tillægsydelse, hvis de ikke deltager i undervisningen –

dog kun, hvis det har været muligt at tilbyde undervisning, som ligger forskudt, og begge

forældre dermed har fået et undervisningstilbud. 14 ud af 19 mødre i stikprøven på Røde

Kors’ asylcentre deltog ikke i undervisningen, og det var ikke registreret, at de havde fra-

valgt undervisning og dermed ikke skulle have tillægsydelse. For 4 forældrepar var det

begge, som modtog undervisning.

81. En gennemgang af oplysninger i LetAsyl for de mødre, som ikke havde modtaget under-

visning, viser, at operatørerne ikke begrunder eller skriver en egentlig afgørelse om frita-

gelse fra undervisning. Der er således ingen tilfælde, hvor operatørerne har noteret, at fri-

tagelsen fra undervisningen skyldes mangel på pasningstilbud til børn i alderen 1-2 år el-

ler mangel på mulighed for at tilbyde forskudt undervisning til forældrepar. Nogle steder

står der ”barn under 3 år”. I 4 ud af de 65 tilfælde, hvor mødre ikke var registreret med et

undervisningstilbud, er der et andet sted i LetAsyl noteret bemærkninger, som kunne væ-

re årsag til en fritagelse i en periode. Det er fx noteret, at asylansøgeren har en svært ud-

viklingshæmmet datter, men det er uklart, om det er årsagen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

Asylansøgere i aldersgruppen 60-65 år

82. Vi har undersøgt tilbuddene til 82 asylansøgere i alderen 60-65 år, som var i fase 2 på et

opholdscenter i 2016. Asylansøgere over 60 år udgør en forholdsvis lille andel af det sam-

lede antal asylansøgere. Asylansøgere i denne aldersgruppe har ret til samme tilbud som

øvrige voksne asylansøgere i aldersgruppen over 21 år. Imidlertid kan asylansøgere, der på

grund af sygdom, psykiske lidelser eller høj alder, og som har behov for særlig støtte, mod-

tage et tilbud om særskilt tilrettelagt aktivering og undervisning. Særskilt tilrettelagt ak-

tivering og undervisning har til formål i videst muligt omfang at gøre asylansøgeren i stand

til at tage vare på sin egen tilværelse og blive selvhjulpen. Samtidig kan det samlede om-

fang på 400 timers undervisning og 380 timers aktivering pr. år fraviges ved sådanne til-

bud. Det betyder, at en asylansøger kan modtage færre timers undervisning og aktivering,

hvis operatøren giver et særskilt tilbud med den begrundelse, at asylansøgeren har behov

for særlig støtte. Det kan fx være, hvis asylansøgeren er døv eller er delvist sygemeldt.

83. Ca. 3/4 af de 60-65-årige asylansøgere modtog ikke et tilbud om undervisning i 2016

ifølge operatørernes registreringer. Flere af operatørerne har oplyst, at de ikke stiller krav

om deltagelse i undervisningen for at optjene tillægsydelse for asylansøgere over 60 år. De

har dog mulighed for at deltage i undervisningen, hvis de ønsker det. Når operatørerne ik-

ke stiller krav om deltagelse i undervisningen for asylansøgere over 60 år, skyldes det iføl-

ge flere operatører, at denne gruppe af asylansøgere ikke kan sammenlignes med danskere

på samme alder. Vesthimmerland Kommune har fx oplyst, at deres erfaring er, at en asyl-

ansøger over 60 år typisk vil have ganske store udfordringer med at deltage fuldt ud i un-

dervisningen.

84. Asylansøgere skal deltage i undervisningen, medmindre der er særlige grunde, der taler

imod, men kan fritages på grund af bl.a. sygdom og alder, men kun, hvis alderen eller syg-

dommen betyder, at asylansøgeren ikke er i stand til at følge undervisningen. Fritagelse

på grund af alder skal således ske ud fra en individuel vurdering af, om asylansøgeren er

i stand til at deltage i undervisningen. Hvis en asylansøger bliver fritaget, skal begrundel-

sen ifølge Udlændingestyrelsen være registreret i kontrakten med asylansøgeren. Det er

således ikke i overensstemmelse med udlændingeloven og bekendtgørelsen, når operatø-

rer lader det være op til asylansøgere over 60 år, om de ønsker at deltage i undervisningen,

og at asylansøgerne får tillægsydelse, uanset hvad de vælger.

Forskelle i holdstørrelser i undervisningen

85. Udlændingestyrelsen har i kontrakterne med operatørerne fastsat krav om, at holdstør-

relserne for asylansøgere over 17 år i gennemsnit ikke må være på over 16 asylansøgere.

Styrelsen har ikke gennem tilsyn eller på anden vis præciseret over for operatørerne, hvor-

dan overholdelsen af kravet om holdstørrelser skal opgøres, herunder om det er på tværs

af hold eller over hvor lang tid. Styrelsen har oplyst til Rigsrevisionen, at holdstørrelser skal

opgøres på tværs af hold, dvs. at der gerne må være 24 deltagere på ét hold og 8 på et an-

det, uden at det er i strid med kravet om maks. 16 deltagere i gennemsnit på holdene. Det

er uklart, om dette gennemsnit er på uge-, måneds- eller årsbasis.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

86. Vi har undersøgt den gennemsnitlige holdstørrelse for alle undervisningshold under

hver operatør i henholdsvis uge 23 og uge 49 i 2016. Ugerne er valgt ud fra, at de ikke skul-

le ligge i 1. kvartal 2016, hvor operatørerne har oplyst, at der var et ekstra stort pres på

driften af asylcentrene, og den anden uge skulle være �½ år senere for at tage højde for

variationer hen over året. Samtidig skulle ugerne ikke være ferieuger for nogle af de 6 ope-

ratørers asylcentre.

Vi har undersøgt det almindelige undervisningstilbud for asylansøgere i fase 2 på opholds-

centrene, dog ikke asylansøgerkursus og fremrykket dansk. Asylansøgerkurset ligger of-

te i fase 1, og fordi der ikke i kontrakten er samme krav til holdstørrelsen for fremrykket

dansk, er disse hold ikke medtaget. Vi har undersøgt antal tilmeldte på holdene i de 2 valg-

te uger. Flere operatører har imidlertid oplyst, at der kan være tilmeldt mere end 16 asyl-

ansøgere på et hold, men at der i undervisningssituationen sjældent vil være over 16, da

der stort set altid er en vis andel, som er fraværende. Derfor har vi også undersøgt det gen-

nemsnitlige antal fremmødte i de 2 uger. Hvis et hold eksisterede i både uge 23 og i uge 49,

indgår holdet i undersøgelsen som 2 hold. Vi har gennemgået data for 523 hold, som for-

deler sig således på operatørerne:



Jammerbugt Kommune: 160 hold

Vesthimmerland Kommune: 123 hold

Røde Kors: 104 hold

Langeland Kommune: 72 hold

Tønder Kommune: 41 hold

Thisted Kommune: 23 hold.

87. 4 af de 6 operatører havde i de 2 uger i gennemsnit mere end 16

tilmeldte

. Vesthimmer-

land Kommune havde flest tilmeldte med et gennemsnit på 25 asylansøgere i de 2 uger.

De øvrige 3 operatører med mere end 16 tilmeldte havde i gennemsnit 17-18 tilmeldte pr.

hold. Kun Vesthimmerland Kommune havde i gennemsnit et fremmøde på lidt over 16 asyl-

ansøgere. De øvrige operatører havde i gennemsnit et fremmøde på under 16.

Samlet set havde operatørerne 123 ud af 523 hold, svarende til ca. 1/4, hvor der i gennem-

snit var over 16 fremmødte asylansøgere i løbet af ugen, herunder 61 hold med i gennem-

snit over 20 fremmødte. Da operatørerne samtidig havde en række hold med færre frem-

mødte, ligger operatørernes gennemsnit under eller lidt over 16. For det hold med flest frem-

mødte var der i løbet af ugen i gennemsnit 34 deltagere. Det var et danskhold hos Røde

Kors med 36 tilmeldte. Modsat fremgår det af oplysningerne fra Jammerbugt Kommune,

at de har haft et hold med 3 tilmeldte og en gennemsnitlig deltagelse på 0,3 i løbet af en

uge.

88. Jammerbugt Kommune har oplyst, at få tilmeldte på hold kan forekomme ved nedluk-

ning af asylcentre med kort varsel, da operatøren har 3 måneders opsigelse i kontrakten

med eksterne leverandører af undervisning. Holdene er først blevet lukket, når kontrakten

udløb.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

Røde Kors har oplyst, at taksten til undervisning og aktivering blev fastsat ud fra, at 40 %

af asylansøgerne ville deltage. Når en væsentlig højere andel ønsker at deltage, har Røde

Kors øget holdstørrelserne for at tilbyde så mange som muligt undervisning og har i et vist

omfang 2 undervisere på hold med over 16 deltagere.

Vesthimmerland Kommune har påpeget, at holdstørrelserne varierer fra måned til måned,

og har oplyst, at de har data for holdstørrelser i løbet af hele 2016, som viser, at 15 % af

holdene havde flere end de op til gennemsnitligt 16 fremmødte til undervisningen.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at der er indikationer på, at en betydelig andel af asylansøgerne ik-

ke har fået de undervisningstimer, som de skulle have ifølge kontrakten mellem Udlændin-

gestyrelsen og operatørerne. En repræsentativ stikprøve, som omfattede de registrerede

tilbud om undervisning til 372 asylansøgere, viser bl.a., at 51 % af asylansøgerne mellem

17 år og 65 år ikke har modtaget et tilbud om undervisning, som levede op til minimums-

kravet. Kun 35 % af asylansøgerne fik ifølge registreringerne tilbudt den undervisning, som

de skulle have, eller var registreret som fritaget fra undervisning. For 14 % af asylansøger-

ne kunne tilbud ikke opgøres på grund af fejl og mangler i registreringen. Stikprøveunder-

søgelsen viser desuden, at der er problemer med operatørernes dokumentationen af til-

bud til asylansøgerne. Det skyldes bl.a., at der i nogle tilfælde er en fejlbehæftet og man-

gelfuld registrering af tilbud. Operatørerne har oplyst, at den mangelfulde registrering af

tilbud bl.a. skyldes mange nye medarbejdere i forbindelse med åbning af nye asylcentre.

Operatørerne vurderer, at de stort set har givet den undervisning, som de skulle, og at re-

gistreringerne af tilbud er for mangelfulde til at give et retvisende billede af, hvad de har

givet af tilbud.

2 grupper skiller sig særligt ud ved i vid udstrækning ikke at deltage i undervisningen. Det

er mødre med børn i alderen 1-2 år og asylansøgere over 60 år. Begge grupper er ofte regi-

streret som fritaget fra undervisning, og der bliver i en række tilfælde ikke fra operatører-

nes side stillet krav om deltagelse i undervisningen for at optjene tillægsydelse. Udlændin-

gestyrelsen har oplyst, at operatørerne også kan fritage asylansøgerne med begrundelse

af andre personlige forhold, der ikke er nævnt som undtagelsesmuligheder i bekendtgørel-

sen, og at det således er op til operatøren at vurdere, om personlige årsager, herunder fx

pasning af eget barn, skal give mulighed for fritagelse fra undervisning. Styrelsen har ikke

i bekendtgørelsen eller i kontrakten med operatørerne præciseret, hvilke øvrige undtagel-

sesmuligheder der er. Rigsrevisionen finder, at mangel på præcisering af disse øvrige per-

sonlige forhold åbner for en meget bred fortolkningsmulighed med risiko for en vilkårlig

forvaltning af området til følge. Samtidig kan Rigsrevisionen ud fra stikprøven konstatere,

at der ikke i disse mødres sager ligger afgørelser om fritagelse fra undervisning på grund

af fx manglende pasningsmulighed.

Operatørerne overholder stort set kravet om gennemsnitligt 16 deltagere på undervisnings-

holdene. Der er dog en lang række hold med væsentligt flere end 16 deltagere, men da der

samtidig er hold med meget få deltagere, holder operatørerne sig inden for kravet om gen-

nemsnitligt 16 deltagere i de 2 uger, som indgår i undersøgelsen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

3.3.

TILBUD OM AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

89. Operatørerne skal ifølge kontrakten med Udlændingestyrelsen tilbyde voksne asylan-

søgere mindst 380 timers individuel aktivering om året. Det samlede antal timer til under-

visning og aktivering må dog maksimalt være 37 timer pr. uge og skal mindst være 15 ti-

mer. Alle 18-60-årige asylansøgere har derudover pligt til at deltage i udførelsen af nødven-

dige opgaver, medmindre de er fritaget, fx på grund af sygdom. For aktivering er der ikke

en øvre aldersgrænse. Tabel 3 viser en oversigt over, hvad kontrakten med operatørerne

oplister som nødvendige opgaver og individuel aktivering.

TABEL 3

NØDVENDIGE OPGAVER OG INDIVIDUEL AKTIVERING

Nødvendige opgaver



Madlavning.

Rengøring af egne værelser.

Daglig udvendig og indvendig oprydning

og rengøring af fællesområder.

Pasning og renholdelse af udenoms-

arealer.



Individuel aktivering



Indvendig og udvendig vedligeholdelse,

reparationer og forbedringer af bygninger,

inventar og fællesområder.

Anden pasning og renholdelse af udenoms-

arealer.

Anden rengøring og madlavning.

Opgaver i forbindelse med pasning af børn

samt aktiviteter for børn og unge i øvrigt.

Administrationsopgaver.

Deltagelse i tilbud om fritidsaktiviteter,

sociale og kulturelle aktiviteter, sports-

aktiviteter, projekter og kurser.

Kilde: Kontrakt mellem Udlændingestyrelsen og operatørerne for 2016.

Herudover kan operatørerne tilbyde asylansøgere over 17 år i fase 2 deltagelse i intern pro-

duktionsvirksomhed og praktikophold uden for indkvarteringssystemet.

90. Vi har undersøgt, om operatørerne har tilbudt asylansøgerne aktivering i mindst 380 ti-

mer om året. For de 17-21-årige har vi undersøgt, om operatørerne har givet et samlet un-

dervisnings- og aktiveringstilbud på mindst 800 timer om året. Det har vi gjort med ud-

gangspunkt i operatørernes registreringer af tilbud til de 372 asylansøgere, som indgår i

stikprøven.

91. Der er som ved opgørelsen af undervisningstilbud mangler i registreringen af tilbud,

som giver usikkerhed i opgørelsen af, om operatørerne efterlever kontrakten med Udlæn-

dingestyrelsen. Et særligt problem for opgørelsen af tilbud om aktivering er, at nogle ope-

ratører i de enkelte aktiveringstilbud har sammenblandet nødvendige opgaver med indivi-

duel aktivering. Vi har opgjort denne type tilbud som individuel aktivering og dermed stil-

let operatørerne bedre i opgørelsen, end de ville have været, hvis vi kunne frasortere timer

til nødvendige opgaver. Styrelsen har oplyst, at styrelsen i kontrakten med operatørerne

for 2017 har gjort det tydeligere, at nødvendige opgaver ikke må medregnes som indivi-

duel aktivering.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

92. Vi har ikke medtaget aktiveringstilbud, som ikke er registreret af operatørerne. Det

kan fx være ekskursioner, virksomhedsbesøg og fritidsaktiviteter. De registrerede timer

til aktivering har derfor ikke i alle tilfælde givet et korrekt billede af, hvor meget aktive-

ring asylansøgerne er blevet tilbudt. Vi har ligeledes ikke korrigeret resultatet efter asyl-

ansøgeres udeblivelser fra asylcentre og flytning mellem en operatørs centre, men en ana-

lyse af betydningen – med udgangspunkt i Langeland Kommune – viser, at disse forhold

har en minimal betydning for resultatet.

93. Røde Kors’ registrering af tilbud om aktivering til asylansøgerne har i en række tilfæl-

de ikke været registreret med korrekt tidsrum. Da det ikke er muligt at afgøre, hvilke til-

bud der er registreret korrekt, og hvilke der ikke er, har vi vurderet, at det ikke er muligt

at opgøre antallet af timer, som asylansøgerne har fået tilbudt. Derfor er tilbud til de 94

asylansøgere i stikprøven, som boede på Røde Kors’ asylcentre, alle i kategorien

timer kan

ikke opgøres.

94. Resultatet af undersøgelsen af, om asylansøgerne får mindst 380 timers aktivering

om året, er vist i figur 5.

FIGUR 5

OPGØRELSE AF AKTIVERING FOR VOKSNE ASYLANSØGERE I 2016

Minimum eller

flere timer

11 %

Timer kan

ikke opgøres

34 %

Mindre end minimum

antal timer

43 %

Fritagelse eller

delvis fritagelse

12 %

Note: De 17-21-årige har et samlet krav om undervisning og/eller aktivering på mindst 800 timer om året.

Der kan derfor for denne gruppe også indgå undervisningstimer i opgørelsen.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af registreringer i LetAsyl og i Røde Kors’ VUA-database.

Det fremgår af figur 5, at 43 % af asylansøgerne ikke har været registreret med et tilbud

om aktivering, som levede op til minimumskravet. 12 % var registreret som helt eller del-

vist fritaget fra aktivering, og 11 % var registreret med et tilbud, som svarede til eller over-

steg minimumskravet. For 34 % af asylansøgerne muliggjorde registreringen i LetAsyl og

i Røde Kors’ VUA-database ikke en opgørelse af tilbudte aktiveringstimer.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

En gennemgang af de asylansøgere, som var registreret med tilbud med for få timers ak-

tivering, viser, at ca. 80 % af disse var registreret med tilbud, som var under 75 % af mini-

mumskravet. For ca. 1/3 af asylansøgerne i den samlede stikprøve viste operatørernes re-

gistrering således, at asylansøgerne fik tilbudt mindre end 75 % af minimumskravet. Den-

ne andel kan reelt have været højere, hvis det havde været muligt at opgøre tilbuddene for

de 34 % i kategorien

timer kan ikke opgøres.

Det er således – trods usikkerhed i registrerin-

gerne – indikationer på, at der var en række asylansøgere, som fik for få timers aktivering.

95. Gennemgangen af de registrerede aktiveringstilbud indikerer, at knap 2/3 af Tønder

Kommunes asylansøgere og ca. 50-60 % af Vesthimmerland Kommunes, Jammerbugt Kom-

munes og Langeland Kommunes asylansøgere fik tilbudt for få aktiveringstimer. Ifølge Thi-

sted Kommunes registreringer fik næsten alle asylansøgere tilbudt for få timer, men usik-

kerheden i opgørelsen er højere her på grund af mangelfuld dokumentation, og fordi Thi-

sted Kommune som mindste operatør indgår i stikprøven med relativt få asylansøgere.

Flere operatører har oplyst, at en række aktiveringstilbud ikke bliver registreret, bl.a. for-

di deltagelse ikke er påkrævet for at optjene tillægsydelse. Det er fx fritidsaktiviteter, so-

ciale og kulturelle aktiviteter og sportsaktiviteter, som alle hører under kategorien indivi-

duel aktivering.

Jammerbugt Kommune har påpeget, at resurserne til aktivering er meget begrænsede. Så-

ledes har operatøren én aktiveringsmedarbejder pr. 125 asylansøgere. Desuden er mulig-

hederne for at finde aktiveringstilbud afhængigt af opholdscentrenes placering og indret-

ning. Fx har centret i Tranum, der ligger langt fra byliv, haft vanskeligere ved at finde ak-

tivering uden for centret.

Vesthimmerland Kommune har oplyst, at de har leveret mindre aktivering, fordi de ligesom

andre operatører har tolket formuleringen i kontrakten med Udlændingestyrelsen ander-

ledes end Rigsrevisionen. Operatøren har arbejdet ud fra, at både nødvendige opgaver og

individuel aktivering var omfattet af kravet om mindst 380 timers aktivering om året. Iføl-

ge Udlændingestyrelsen er det kun den individuelle aktivering, der indgår i kravet om 380

timer. Rigsrevisionens fortolkning er således den samme som styrelsens. I 2017 har sty-

relsen præciseret formuleringen, og Vesthimmerland Kommune har oplyst, at kommunen

nu efterkommer kravet om mindst 380 timers individuel aktivering om året.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

96. I boks 5 fremgår en beskrivelse af indholdet af aktiveringstilbud.

BOKS 5

INDHOLD AF AKTIVERINGSTILBUD

Det er et krav i bekendtgørelsen, at operatøren skal påse, at asylansøgeren deltager i de for

asylansøgeren mest relevante aktiveringstiltag, som operatøren har mulighed for at tilbyde. I

figuren har vi opgjort, hvilken type aktivering asylansøgerne modtager. Det har vi gjort for 120

asylansøgere fordelt med 20 pr. operatør, hvilket svarer til 191 aktiveringstilbud, da asylansø-

gerne i nogle tilfælde har mere end ét aktiveringstilbud i perioden.

Andet

19 %

Oversætter

Pasning af eget barn

Ekstern praktik

Arealpleje

Forskellige praktiske

opgaver på asylcentret

27 %

Rengøring

39 %

Opgørelsen viser, at de fleste aktiveringstilbud er rengøring (39 %) og forskellige praktiske op-

gaver på asylcentret (27 %), som typisk vil være rengøring, arealpleje og vedligeholdelse. Det

var i beskrivelsen af tilbuddene for denne kategori ikke klart, om det primært var rengøring,

arealpleje eller vedligeholdelse, eller om tilbuddet omfattede flere af opgaverne. Der er såle-

des et vist sammenfald mellem opgaverne i kategorien

forskellige praktiske opgaver på asyl-

centret

og de 2 kategorier

rengøring

arealpleje.

De 3 kategorier udgør tilsammen knap 3/4 af

alle aktiveringstilbud. Kategorien

andet

omfatter fx deltagelse i beboerråd og pasning af gen-

brugsbutik. Kun en lille andel af tilbuddene var

ekstern praktik

(4 %),

pasning af eget barn

(3 %)

oversætter

(3 %).

Operatørerne har oplyst, at de har vanskeligt ved at finde meningsfulde aktiveringstilbud til

alle. I et eksempel med 100 voksne asylansøgere, der modtager de aktiveringstimer, som de

skal, og bruger 3/4 af aktiveringstiden på rengøring, arealpleje og vedligeholdelse, vil det time-

mæssigt svare til 14-15 fuldtidsstillinger, dvs. kun til opgaver, der ligger ud over daglig rengø-

ring og arealpleje, som er nødvendige opgaver. Det kan have medført, at nogle timeangivelser

på aktiveringstilbuddene er blevet sat for højt, og at det reelle antal aktiveringstimer derfor

er lavere, end registreringen af tilbuddene angiver. Et aktiveringstilbud fra stikprøven, der mu-

ligvis kan være sat for højt, er en 31-årig asylansøger, der havde 2�½ time hver torsdag og 2�½

time hver fredag til at vaske en trappe og en opgang.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af registreringer i LetAsyl og i Røde Kors’ VUA-database.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

97. Forældre med børn under 3 år kan have pasning af eget barn som individuelt aktive-

ringstilbud. Denne gruppe vil som udgangspunkt derfor ifølge reglerne have aktiverings-

timer nok. Gennemgangen af tilbud viser da også, at mange mødre med børn i alderen 1-2

år blev fritaget fra aktivering eller havde tilbud uden timeangivelse, som typisk er pasning

af eget barn.

98. Ca. 3/4 af de 60-65-årige har ifølge de registrerede tilbud ikke haft et aktiveringstil-

bud. Nogle er fritaget på grund af sygdom, men for en betydelig andel fremgår det ikke un-

der registreringen af aktivering, hvorfor de er fritaget. Flere operatører har oplyst, at de

ikke stiller krav om aktivering til asylansøgere over 60 år. Bekendtgørelsen giver mulig-

hed for fritagelse på grund af alder, og det fremgår, at der bl.a. ved høj alder kan tilrette-

lægges et særskilt aktiveringsforløb med henblik på at gøre asylansøgeren i stand til at

tage vare på sin egen tilværelse. I Danmark betragtes personer i alderen 60-65 år som en

del af arbejdsstyrken. Operatørerne har oplyst, at asylansøgere i aldersgruppen 60-65 år

ikke umiddelbart kan sammenlignes med danskere i samme alder og ofte vil have store

udfordringer ved at deltage fuldt ud i almindelig aktivering.

99. Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen anser kontrakten med operatørerne som

overholdt – også hvis operatørerne har leveret for få timer, hvis det kan begrundes med,

at operatøren ikke har praktisk mulighed for at stille et relevant tilbud til rådighed. Sty-

relsen har ikke præciseret, hvordan

relevant tilbud

skal fortolkes, og i hvilke situationer

styrelsen vil acceptere, at det ikke har været

praktisk muligt

at stille et sådant til rådig-

hed. Begrundelsen kan godt have været registreret andre steder i LetAsyl, som ikke ind-

gik i vores gennemgang af tilbud, men det var ikke tilfældet for mødre med børn i alderen

1-2 år. Det er uklart, om Røde Kors noterer begrundelser for fritagelser i VUA-databasen.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at operatørernes registrering af aktivering viser indikationer på, at

operatørerne ikke lever op til kravet i kontrakten med Udlændingestyrelsen om, at asyl-

ansøgere skal have tilbud om mindst 380 timers aktivering om året. Mangelfuld registre-

ring hos operatørerne har vanskeliggjort en opgørelse af de tilbud, som asylansøgerne har

modtaget. For de asylansøgere, hvor tilbud kan opgøres, har hovedparten fået tilbudt un-

der 75 % af minimumskravet for aktivering.

Operatørerne fritager i vid udstrækning asylansøgere i alderen 60-65 år fra aktivering.

Som udgangspunkt skal de deltage i aktivering, medmindre de ikke er i stand til det, og i

så fald skal de have et særligt tilrettelagt forløb. Det har de tilsyneladende ikke fået.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

OPERATØRERNES TILBUD OM UNDERVISNING OG AKTIVERING TIL ASYLANSØGERE

Tilbud om aktivering til asylansøgere er primært rengøring, pleje af grønne områder om-

kring asylcentret og mindre vedligeholdelsesopgaver. For at høre under aktivering skal ren-

gøring og pleje af grønne områder være ud over den daglige rengøring og pleje af grønne

områder, som hører under nødvendige opgaver. Samtidig skal aktivering så vidt muligt væ-

re meningsfuldt. For mange asylansøgere har dette vist sig vanskeligt for operatørerne at

leve op til. Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen accepterer manglende opfyldelse

af kravet til aktivering, hvis det ikke har været praktisk muligt for operatørerne at stille et

relevant tilbud til rådighed.

Rigsrevisionen, den 30. august 2017

Lone Strøm

/Michala Krakauer

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet gennem operatørerne, som driver asylcentrene, leverer de tilbud om undervisning

og aktivering til asylansøgerne, som ministeriet skal ifølge reglerne på området. Derfor har

vi undersøgt følgende:



Har Udlændingestyrelsen sikret en tilfredsstillende styring af og opfølgning på opera-

tørernes levering af undervisning og aktivering til asylansøgere?

Får asylansøgerne de tilbud om undervisning og aktivering, som de skal ifølge Udlæn-

dingestyrelsens kontrakt med operatørerne?

I undersøgelsen indgår Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder Udlændingesty-

relsen. Udlændingestyrelsen har myndighedsopgaven med driften af asylcentrene og der-

med ansvaret for driften. Styrelsen havde i undersøgelsesperioden valgt at benytte føl-

gende 6 operatører til at drive opholdscentrene:



Jammerbugt Kommune

Røde Kors

Langeland Kommune (operatør indtil april 2017)

Vesthimmerland Kommune

Tønder Kommune (operatør siden august 2015)

Thisted Kommune.

Alle 6 operatører indgår i undersøgelsen. Bornholms Regionskommune drev også opholds-

centre i 2016. Men da de drev centrene sammen med Røde Kors, og Røde Kors var ansvar-

lig for undervisning og aktivering, indgår centrene som Røde Kors’ centre i undersøgelsen.

Ligeledes drev Beredskabsstyrelsen flere asylcentre, hvor de kommunale operatører havde

ansvaret for undervisning og aktivering af asylansøgere.

Undersøgelsens første del om Udlændingestyrelsens styring af og opfølgning på operatø-

rernes opgavevaretagelse vedrører perioden 2013-2016. Desuden har vi inddraget oplys-

ninger om styrelsens tilsyn med undervisning og aktivering af voksne asylansøgere siden

2003, hvor lovgivningen på området blev ændret, for derved at undersøge, om styrelsen

tidligere har konstateret samme problemer som i undersøgelsesperioden. Den anden del

med stikprøveundersøgelsen om operatørernes tilbud om undervisning og aktivering til

asylansøgere vedrører kun 2016.

I den første del har vi ønsket at belyse Udlændingestyrelsens arbejde over en årrække,

bl.a. fordi asylområdet har været meget omskifteligt i forhold til antal asylansøgere. Det

har påvirket styrelsens arbejdsbetingelser, og vi har derfor fundet det mest rimeligt at

vurdere styrelsens arbejde over en 4-årig periode.

I den anden del om operatørerne indgår en omfattende stikprøve. På grund af den særlige

flygtningesituation i efteråret 2015 har vi i stikprøveundersøgelsen valgt at fokusere på

2016, som i mindre omfang var påvirket af flygtningesituationen. I 1. kvartal 2016 åbnede

Udlændingestyrelsen dog en række nye asylcentre, og en del af den undersøgte periode

har således været påvirket af det ekstraordinære store antal flygtninge.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

METODISK TILGANG

Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter, stikprøveundersøgelse og møder

med Udlændingestyrelsen og de 6 operatører.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



kontrakter mellem Udlændingestyrelsen og operatørerne i perioden 2013-2016

bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. (nr. 497 af

3. maj 2010) og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisning og ak-

tivering m.v. af asylansøgere m.fl. (nr. 438 af 1. maj 2013)

udlændingeloven (lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016 og tidligere udlændinge-

love, herunder lovbekendtgørelse nr. 292 af 30. april 2003)

trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration af 17. marts 2016

Udlændingestyrelsens tilsynsplan

Udlændingestyrelsens tilsynsrapporter

økonomiske kvartalsrapporter fra operatørerne

månedlige indrapporteringer fra operatørerne til Udlændingestyrelsen i forbindelse

med asylaftalen fra 2012

redegørelser udarbejdet af Udlændingestyrelsen til Rigsrevisionen

redegørelser udarbejdet af operatørerne til Rigsrevisionen

asylansøgerkontrakter

data fra LetAsyl, som i 2016 blev benyttet af de 5 kommunale operatører til bl.a. regi-

strering af tilbud om undervisning og aktivering til asylansøgere

data fra Røde Kors’ VUA-database, som Røde Kors i 2016 benyttede til registrering af

tilbud om undervisning og aktivering til asylansøgere.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne var primært at skabe et overblik over Ud-

lændingestyrelsens ramme for styring af operatørerne og et overblik over styrelsens op-

følgning på, om asylansøgerne har fået de tilbud om undervisning og aktivering, som de

skal ifølge Udlændingestyrelsens kontrakt med operatørerne.

Møder og besøg på asylcentre

Vi har afholdt møder med Udlændingestyrelsen om bl.a. tilsyn, økonomiopfølgning og ind-

kvarterings- og ydelsesberegningssystemet IBS. Formålet med møderne var at opnå en

bred indsigt i styrelsens varetagelse af opgaven med at føre tilsyn med driften af asyl-

centrene og at få et overblik over styrelsens metode i dette arbejde.

Vi har desuden besøgt 6 asylcentre – ét under hver operatør. De 6 centre var:



Asylcenter Vrå (Jammerbugt Kommune)

Asylcenter Dianalund (Røde Kors)

Asylcenter Skippergården i Rødby (Langeland Kommune)

Asylcenter Ranum (Vesthimmerland Kommune)

Asylcenter Aaløkke (Tønder Kommune)

Asylcenter Hanstholm (Thisted Kommune).

Formålet med besøgene var at få et overordnet indblik i driften af et asylcenter, herunder

særligt i undervisnings- og aktiveringstilbuddene til asylansøgerne og at afholde møder

med de ansvarlige for driften af opholdscentrene.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

METODISK TILGANG

Stikprøver

Formålet med stikprøveundersøgelsen var at undersøge de undervisnings- og aktiverings-

tilbud, som operatørerne har givet asylansøgerne. Der indgår følgende stikprøver i under-

søgelsen:



stikprøve på kontrakter med asylansøgere over 18 år (95 kontrakter)

stikprøve på undervisnings- og aktiveringstilbud til asylansøgere i alderen 17-65 år

(372 asylansøgere)

stikprøve på undervisnings- og aktiveringstilbud til mødre med børn i alderen 1-2 år

(80 asylansøgere)

stikprøve på undervisnings- og aktiveringstilbud til voksne i aldersgruppen 60-65 år

(84 asylansøgere)

stikprøve på holdstørrelser (523 hold).

Stikprøve på kontrakter med asylansøgere over 18 år

Stikprøven på kontrakter med asylansøgere er på 95 asylansøgere, og den er udtaget med

henblik på at være repræsentativ. Ved denne stikprøvestørrelse vil vi få et resultat, som

med en usikkerhedsmargin på ±10 % med 95 % sikkerhed er retvisende for alle voksne asyl-

ansøgere inden for afgrænsningen. Antallet af gennemgåede kontrakter fordelt på opera-

tører er fastsat i forhold til det samlede antal asylansøgere i fase 2, som operatørerne hav-

de boende på opholdscentrene i 2016.

FORDELING AF KONTRAKTER PR. OPERATØR I 2016

Jammerbugt Kommune

Røde Kors

Vesthimmerland Kommune

Langeland Kommune

Tønder Kommune

Thisted Kommune

Vi har gennemgået den første kontrakt i fase 2, som asylansøgerne havde i 2016. Vi har i

gennemgangen fokuseret på følgende:



overholdelse af bekendtgørelsens krav om indhold i kontrakten i forhold til undervis-

nings- og aktiveringstilbud

om tilbud er begrundet med asylansøgerens kompetencer, eller om der er en klar sam-

menhæng mellem tilbud og kompetencer

om kontrakten omfatter samme tilbud, der er registreret i LetAsyl og i Røde Kors’ VUA-

database for den periode, som kontrakten dækker.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

METODISK TILGANG

Stikprøve på undervisnings- og aktiveringstilbud til asylansøgere i alderen 17-65 år

Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte asylansøgere, som levede op til følgende krite-

rier:



boede på et opholdscenter i 2016

var i aldersgruppen 17-65 år

var i fase 2

ikke var på tildelt kontrakt (dvs. hovedsageligt asylansøgere, som ikke har ønsket un-

dervisning og aktivering og dermed ikke har fået udbetalt tillægsydelse)

ikke havde barn under 1 år.

Det gav en samlet population på 12.099 asylansøgere, som stikprøven er udtaget af. Dog

har det for Røde Kors ikke været muligt at frasortere asylansøgere med tildelt kontrakt og

med barn under 1 år ved opgørelsen af populationen, og derfor er Røde Kors en anelse over-

repræsenteret i stikprøven.

Stikprøven er på 372 tilfældigt udvalgte asylansøgere, og dermed kan vi med 95 % sikker-

hed og en usikkerhedsmargin på ±5 % fastslå, om registreringerne viser, at operatørerne

samlet set har leveret de tilbud om undervisning og aktivering, som de skulle i 2016. An-

tallet af asylansøgere fra hver operatør, som indgår i stikprøven, er fastsat efter det sam-

lede antal asylansøgere i fase 2, som operatørerne havde indkvarteret i 2016. For de stør-

ste operatører er der således medtaget flest asylansøgere og for de mindste væsentligt

færre. Stikprøven er repræsentativ for de 2 største operatører – Jammerbugt Kommune og

Røde Kors – dog med en lidt højere usikkerhedsmargin på ca. ±10 %. For de øvrige opera-

tører er stikprøven ikke repræsentativ.

Nogle asylansøgere nåede i løbet af 2016 at bo på flere opholdscentre under forskellige

operatører, og derfor indgår de flere gange i populationen. Dette udgør dog ikke et problem

i forhold til stikprøveundersøgelsen, hvor vi undersøger tilbud om undervisning og aktive-

ring til asylansøgere under opholdet hos én operatør. Der er i alt 3 asylansøgere, som ind-

går i stikprøveundersøgelsen 2 gange og dermed i alt udgør 6 af de 372 asylansøgere, for-

di de har skiftet til et opholdscenter under en anden operatør. Der er ligeledes 5 asylansø-

gere, som har skiftet aldersgruppe fra 17-21 år til 22-65 år. Da kravene til undervisning og

aktivering er forskellige for de 2 aldersgrupper, indgår personerne 2 gange i stikprøven. Vi

har således undersøgt, om de fik tilbudt den undervisning og aktivering, som de skulle i

begge alderskategorier.

Vi har frasorteret asylansøgere, som havde under 10 dage på opholdscentret i fase 2, hvor

de skulle have haft undervisning. Ved få dage får det for stor betydning, hvilken ugedag

undervisningen og aktiveringen ligger, og det kan give et skævt billede af, hvor mange un-

dervisnings- og aktiveringstimer asylansøgeren har fået tilbudt.

Vi har gennemgået hvert enkelt af asylansøgernes tilbud om undervisning og aktivering.

En asylansøger har ofte mere end ét undervisnings- og aktiveringstilbud. Typisk gives til-

buddene i forlængelse af hinanden, fordi asylansøgeren fx skifter til et andet hold eller

får tilbudt en anden aktiveringsopgave.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

METODISK TILGANG

Vi har udregnet antal aktiveringstimer, som asylansøgeren burde have modtaget, på føl-

gende måde:



krav til timer ved 366 dage på opholdscenter i 2016: 380 timer

antal dage inden for afgrænsningen: fx 216 dage

andel af fuldtidsperson: 216 dage/366 dage = 0,59

antal timer, som asylansøgeren burde have modtaget: 380 timer x 0,59 fuldtidsperson

= 224 timer.

Vi har fratrukket 7 dage fra perioden med ret til tilbud efter faseskift eller indflytning hos

en ny operatør, alt efter hvilken dato der lå senest – dog ikke, hvis indflytning eller fase-

skift til fase 2 lå før den 25. december 2015, da det så ville være uden betydning for 2016.

Vi har fratrukket de 7 dage, fordi det er perioden, som operatørerne har til at udarbejde en

ny kontrakt med undervisnings- og aktiveringstilbud. Vi har medtaget perioden frem til

eventuel dato for meddelelse om opholdstilladelse.

Ved opgørelsen af undervisning har vi i beregningen af en fuldtidsperson taget højde for

ferieperioder, og vi har ikke medtaget de dage af et undervisningstilbud, som i LetAsyl

eller i Røde Kors’ VUA-database var registreret hen over en ferieperiode.

Antal undervisningstimer, som asylansøgeren burde have modtaget, er udregnet på føl-

gende måde:



krav til timer ved 366 dage på et opholdscenter i 2016 for asylansøgere over 22 år:

400 timer fordelt på de dage i 2016, hvor operatøren har oplyst, at der ikke var ferie

antal dage inden for afgrænsningen, som ikke var feriedage: fx 157 dage

andel af fuldtidsperson: 285 dage (Thisted)/157 dage = 0,55

antal undervisningstimer, som asylansøgeren burde have modtaget: 400 timer x 0,55

fuldtidsperson = 220 timer.

ANTAL DAGE UDEN FOR FERIEPERIODER, HVOR UNDERVISNINGEN KAN

LIGGE

Jammerbugt Kommune

Røde Kors

Langeland Kommune

Vesthimmerland Kommune (Frederikshavn)

Vesthimmerland Kommune (Randers/Ranum)

Vesthimmerland Kommune (Holstebro)

Tønder Kommune (Hviding, Aaløkke, Toftlund)

Tønder Kommune (øvrige)

Thisted Kommune

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra operatørerne.

287 dage

317 dage

282 dage

308 dage

302 dage

314 dage

284 dage

291 dage

285 dage

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

METODISK TILGANG

For aldersgruppen 17-21 år har vi undersøgt, om det samlede antal undervisnings- og ak-

tiveringstimer levede op til kravet om mindst 800 timers undervisning og aktivering ved

ophold på et opholdscenter i hele 2016.

Operatørerne og Udlændingestyrelsen har i forbindelse med høring af undersøgelsens re-

sultater oplyst en række forhold, som de mener, der burde være taget højde for i opgørel-

sen af tilbud om undervisning og aktivering. Det var bl.a.:



asylansøgeres udeblivelse fra asylcentret og senere genopdukken

flytninger mellem egne centre og ikke kun mellem operatører

styrelsens accept af manglende efterlevelse af krav om undervisnings- og aktiverings-

tilbud til asylansøgere i 4 teltlejre

asylansøgeres fritagelse fra undervisning, hvis de allerede besidder den viden og de

færdigheder, som de kan opnå gennem undervisningen

kravet til undervisning er lektioner og ikke timer.

Vi har gennemgået tilbud til de 56 asylansøgere, som indgår i stikprøven fra Langeland

Kommunes asylcentre, med henblik på at afdække betydningen af udeblivelser og flytnin-

ger mellem egne centre. Der var 2 asylansøgere i stikprøven, som var udeblevet og kom-

met tilbage til samme operatør. Ingen af dem var blevet skrevet ud af de undervisnings-

tilbud, som de modtog, og en korrektion ville således forværre resultatet for Langeland

Kommune marginalt. Der var 13 af de 56 asylansøgere, som havde haft interne flytninger

mellem operatørens centre. En korrektion, hvor hver flytning gav operatøren 7 dage til at

udarbejde nye tilbud om undervisning, ændrede resultatet for Langeland Kommune med

0,7 procentpoint i positiv retning, og der var således tale om en marginal ændring af re-

sultatet. Analysen indikerer således, at udeblivelser og flytninger mellem operatørernes

egne centre udgør meget små fejlkilder.

En gennemgang af indkvarteringshistorikken for de 372 asylansøgere i stikprøven viste,

at 4 af asylansøgerne havde boet i teltlejre. Der er derfor ligeledes tale om en mindre fejl-

kilde.

Operatørerne har for ingen af asylansøgerne i stikprøven gjort Rigsrevisionen opmærksom

på, at en asylansøger ikke har modtaget undervisning, fordi asylansøgeren allerede besad

den viden og de kompetencer, som kunne opnås gennem operatørens undervisningstilbud.

Flere operatører har oplyst, at undervisningen for den enkelte asylansøger skal opgøres i

lektioner og ikke i timer. Dette har vi i vid udstrækning taget højde for i opgørelsen af ti-

mer, da vi har taget udgangspunkt i de tidsrum, der er registreret i LetAsyl og i Røde Kors’

VUA-database, som må antages at være lektioner inkl. pauser, dvs. at 1 time i vores op-

gørelse svarer til en lektion af 45 minutter og 15 minutters pause. I praksis vil de fleste

pauser være kortere og frokostpausen længere.

Røde Kors har dog oplyst, at de kun har en frokostpause og ingen øvrige pauser. Frokost-

pausen er på 30 minutter og ligger i tidsrummet 11.30-12.00. Årsagen er, at Røde Kors be-

nytter en del af undervisningstiden på bevægelsesøvelser eller koncentrationsøvelser, da

erfaringen er, at pauser i selve undervisningstiden ofte giver et uheldigt afbræk i fasthol-

delsen af koncentrationen hos asylansøgerne, hvilket betyder, at mange falder fra og går

hjem. Det betyder, at Røde Kors muligvis har givet asylansøgerne lidt mere undervisning,

end vi har opgjort i stikprøveundersøgelsen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

METODISK TILGANG

Stikprøve på undervisnings- og aktiveringstilbud til mødre med børn i alderen 1-2 år

Der var ca. 210 mødre med børn i alderen 1-2 år inden for afgrænsningen. Stikprøven om-

fattede 80 tilfældigt udvalgte mødre, og den er samlet set repræsentativ med 95 % sikker-

hed og en usikkerhedsmargin på ca. ±9 %. Det har dog ud fra vores datasæt fra Røde Kors

ikke været muligt at fastslå antallet af mødre med børn i alderen 1-2 år, som var i fase 2 og

på et opholdscenter i 2016. Derfor indgår Røde Kors med 19 mødre, hvilket svarer til Jam-

merbugt Kommune. Røde Kors har næsten haft lige så mange asylansøgere i fase 2 på op-

holdscentre i 2016 som Jammerbugt Kommune. Derfor kan usikkerheden være lidt højere

eller lidt lavere end ±9 %, da vi ikke kender det præcise antal mødre med børn i alderen 1-

2 år.

Stikprøve på undervisnings- og aktiveringstilbud til voksne i aldersgruppen 60-65 år

Stikprøven for voksne i aldersgruppen 60-65 år på i alt 82 er alle de asylansøgere i denne

aldersgruppe, som var i fase 2 på opholdscentrene i 2016 og havde mindst 10 dage, hvor

de skulle have haft undervisning. Der var 35 asylansøgere, som blev frasorteret på grund

af manglende oplysninger om indkvartering, eller fordi de havde få dage, hvor de skulle ha-

ve haft undervisning i 2016.

Stikprøve på holdstørrelser

Stikprøven omfatter alle 523 undervisningshold, som de 6 operatører havde for asylansø-

gere på opholdscentrene i uge 23 og uge 49 i 2016. Vi har ikke medtaget hold, som var

asylansøgerkurser eller fremrykket dansk, da hovedparten af deltagerne på disse hold ty-

pisk ikke er i fase 2 eller har fået opholdstilladelse. Havde vi valgt 2 andre uger i 2016,

kunne resultatet være et andet, da holdstørrelserne godt kan variere hen over året.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at

der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revi-

sionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

ORDLISTE

BILAG 2. ORDLISTE

Anerkendelsesprocent

Andel af asylsager, som Udlændingestyrelsen har afgjort i den pågældende periode, hvor asylansø-

gere har fået opholdstilladelse.

En udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af

dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning.

Bruttoopholdstid omfatter hele perioden fra første indkvartering til opgørelsestidspunktet. Opgørel-

sen kan indeholde perioder, hvor de indkvarterede asylansøgere har været ude af indkvarteringssy-

stemet.

Et asylcenter for uledsagede mindreårige asylansøgere, dvs. personer under 18 år. Mindreårige asyl-

ansøgere anses for uledsagede, hvis de indrejser i Danmark uden ledsagelse af forældre eller andre

myndige personer, der kan anses for at være trådt i forældrenes sted.

Dublinforordningen (Rådets forordning nr. 604/2013) er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz,

Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun be-

handles af ét land. Forordningen skal også sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning.

Hvis det er afgjort, at asylansøgerens sag skal behandles i Danmark, kan asylansøgeren ud over den

interne aktivering komme i ulønnet praktik på en virksomhed uden for asylcentret.

Flygtningenævnet er klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser i asylsager. Flygtningenæv-

net er et domstolslignende organ, som træffer afgørelse ved flertal. Ved behandlingen af de enkelte

sager medvirker 5 personer: formanden, som er dommer, og 4 medlemmer udpeget af henholdsvis

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Advokatrådet, Udenrigsministeriet og Dansk Flygtninge-

hjælp.

Udlændingestyrelsens indkvarterings- og ydelsesberegningssystem, som bliver anvendt til at skabe

overblik over, hvor asylansøgerne er indkvarteret, og i forbindelse med udbetaling af tillægsydelse

til asylansøgerne.

Kommunerne skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram efter reglerne

i integrationsloven. Integrationsprogrammets hovedmål er, at udlændingen hurtigst muligt bliver

selvforsørgende gennem beskæftigelse. Programmet består af danskuddannelse, beskæftigelses-

rettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntil-

skud efter integrationsloven.

Et asylcenter for nyankomne asylansøgere.

Operatørerne skal sikre støtte til asylansøgere med særlige problemer, fx i de tilfælde, hvor de mid-

lertidigt ikke er i stand til at klare sig selv eller tage vare på egne børn. Operatøren skal samtidig sik-

re, at der sker en identifikation af særligt omsorgstruede børn, med henblik på at en nødvendig ind-

sats bliver iværksat i samarbejde med kommunen og/eller Udlændingestyrelsen.

Et asylcenter for asylansøgere med særligt behov for omsorg, fx alvorligt syge personer.

Operatørerne driver asylcentrene for Udlændingestyrelsen og kan være private organisationer eller

selskaber eller statslige styrelser, som er godkendt af udlændinge- og integrationsministeren, eller

kommuner. I 2016 var der følgende operatører: Jammerbugt Kommune, Røde Kors, Langeland Kom-

mune, Vesthimmerland Kommune, Tønder Kommune, Thisted Kommune, Bornholms Regionskommu-

ne, Kriminalforsorgen og Beredskabsstyrelsen.

Asylansøger

Bruttoopholdstid

Børnecenter

Dublinforordningen

Eksterne praktikforløb

for asylansøgere

Flygtningenævnet

IBS

Integrationsprogram

Modtagecenter

Nødvendige sociale

foranstaltninger

Omsorgscenter

Operatør

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere

ORDLISTE

Opholdscenter

Opholdstilladelse

Rammefinansiering

af asylcentre

Et asylcenter for asylansøgere, som får deres sag behandlet her i landet.

En opholdstilladelse til asylansøgere gives for højst 1-2 år ad gangen alt efter grundlaget for asyl.

Operatøren modtager et samlet beløb til en opgave, som i modsætning til takstfinansiering ikke er

styret af det præcise antal asylansøgere i løbet af året. Fx modtog Jammerbugt Kommune i 2016 et

samlet beløb på 1.785.000 kr. til eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud.

Taksten udbetales på baggrund af realiserede årspersoner. En årsperson er defineret som én persons

tilknytning til indkvarteringssystemet i ét år, hvor det ikke er en betingelse, at det er samme person,

der modtager indkvartering og underhold hele året. Taksten var i 2016 på 13.954 kr. pr. årsperson.

Hvis asylansøgeren overholder en kontrakt indgået med asylcentret om undervisning, aktivering og

arbejdsopgaver på asylcenteret, kan asylansøgeren få udbetalt ekstra penge i form af en tillægs-

ydelse, dvs. et beløb ud over grundydelsen, der dækker udgifter til mad, hygiejneartikler mv., og et

eventuelt forsørgertillæg, som er til asylansøgere, der har forsørgerpligt over børn under 18 år, som

de er indkvarteret sammen med. Tillægsydelsen var i 2016 på 31,98 kr. pr. dag.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 17. marts 2016 en samlet aftale om integration

på arbejdsmarkedet. Omdrejningspunktet var en ny integrationsuddannelse, som skal bidrage til en

bedre integrationsindsats, der kan bane vejen for, at langt flere flygtninge og familiesammenførte

kommer i beskæftigelse og nærmere selvforsørgelse.

Et asylcenter for personer, der har fået endeligt afslag på deres asylsag, og som ikke er udrejst fri-

villigt og derfor skal udsendes tvangsmæssigt, når det er muligt.

Nogle asylansøgeres sager behandles efter proceduren for sager, som er åbenbart grundløse. Efter

denne procedure kan Udlændingestyrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme,

at afgørelsen i asylsagen ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for

åbenbart grundløs. Dette gælder fx, når de omstændigheder, som asylansøgeren påberåber sig, åben-

bart ikke er asylrelevante, eller hvis de omstændigheder, som asylansøgeren påberåber sig, efter

Flygtningenævnets praksis åbenbart ikke kan føre til asyl..

Taksten til

undervisning

og aktivering

Tillægsydelse

Trepartsaftale

fra marts 2016

Udrejsecenter

Åbenbart grundløse

sager