Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 229
Offentligt
Kære Sofie Carsten Nielsen,
Jeg skriver, fordi jeg kan se, at du har udtalt dig i sagen om de tre homoaktivister fra Uganda, der ikke kan
få visum til Danmark. Jeg vil benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at det ikke kun er
homoaktivister fra Uganda, der står med dette problem.
I mit netværk af dansk-afrikanske familier er erfaringen således, at i de afrikanske lande, hvor
visumansøgningerne til Danmark behandles af de norske ambassader, får ansøgerne konsekvent afslag. Det
er, som i sagen med homoaktivisterne, standardisede afslag, der går på civilstatus, køn og alder. Det er et
stort problem for os, der har kærester, ægtefæller og familie i disse lande. Vi kan simpelthen ikke få visum
til dem, selv om vi og de opfylder de danske krav og regler. Vi skal nemlig opfylde de norske regler, selv om
ansøgningen gælder besøg i Danmark og ikke Norge.
Det betyder, at for tiden valfarter alle til Nairobi i Kenya, hvor den danske ambassade stadig har en
visumafdeling. Her får ansøgerne til gengæld visum. Ansøgerne er altså stillet ringere, når ansøgningerne
behandles på de norske ambassader. Det kan på ingen måde være acceptabelt. Der kan være gode
logistiske og økonomiske grunde til at udlicitere visumansøgninger til andre ambassader, men det må aldrig
stille ansøgerne eller de danske statsborgere, virksomheder og organisationer, der inviterer folk herop,
ringere.
Jeg håber, at du vil bede Inger Støjberg se på hele dette område, så alle visumansøgere får en ordentlig
sagsbehandling.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Lise Helm Dige
--
Mvh