UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Orientering om Udlændingestyrelsens nye tilsynskoncept for indkvarteringssteder med uledsagede mindreårige asylansøgere m.fl., fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 223
Offentligt

Notat om tilsyn med driften af indkvarteringssteder

for uledsagede mindreårige asylansøgere m.fl.

Juni 2017

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Orientering om Udlændingestyrelsens nye tilsynskoncept for indkvarteringssteder med uledsagede mindreårige asylansøgere m.fl., fra udlændinge- og integrationsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ....................................................................................................................................... 3

2. De retlige, indholdsmæssige og økonomiske rammer for driften af indkvarteringssteder for

uledsagede mindreårige ..................................................................................................................... 4

2.1

2.2

Den retlige ramme for driften af indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige ........ 5

Den økonomiske ramme for driften af indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige

2.3

Den indholdsmæssige ramme for driften af indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige .................................................................................................................................... 9

3. Udlændingestyrelsens koncept for tilsynet med asylcenterdriften ............................................. 13

4. Socialtilsynets tilsyn med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige ............................. 14

4.1 Lov nr. 702 af 8. juni 2017 ...................................................................................................... 14

5. Udlændingestyrelsen og socialtilsynets samlede tilsyn ............................................................... 17

5.1 Snitflader og sammenhæng ................................................................................................... 17

5.2 Dialog og opfølgning............................................................................................................... 20

6. Øvrige tilsyn med forhold på eller i tilknytning til indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige ...................................................................................................................................... 21

6.1 Andre myndigheders tilsynsforpligtelse ................................................................................. 22

6.2 Operatørernes egen tilsynsforpligtelse med forhold på eller i tilknytning til

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige ....................................................................... 25

. I dled i g

Dette notat beskriver den retlige, indholdsmæssige og økonomiske ramme for driften af

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige asylansøgere og andre mindreårige udlændinge

under Udlændingestyrelsens forsørgelse (herefter uledsagede mindreårige) og de mulige

snitflader mellem socialtilsynet, Udlændingestyrelsen og andre myndigheder og organisationers

tilsyn med forhold på eller i tilknytning til indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige.

Notatet udgør sammen med kvalitetsmodellen og kontrakten mellem Udlændingestyrelsen og

socialtilsynet det samlede tilsynskoncept, der danner grundlaget for socialtilsynets tilsyn med

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige.

Opgaven med asylcenterdriften varetages af en række indkvarteringsoperatører på vegne af

Udlændingestyrelsen, og opgaven beskrives i de operatørkontrakter, som Udlændingestyrelsen

indgår med operatørerne. Udlændingestyrelsen monitorerer som overordnet ansvarlig for

indkvarteringsområdet driften af asylcentrene ved bl.a. at føre tilsyn med operatørernes

opgavevaretagelse. Det fremgår af operatørkontrakterne, at Udlændingestyrelsen i forbindelse

med tilsyn kan inddrage ekstern faglig bistand.

Udlændingestyrelsens tilsynsvirksomhed omfatter faglige tilsyn, økonomiske tilsyn,

bygningstilsyn, inventartilsyn og informationssikkerhedstilsyn.

Formålet med Udlændingestyrelsens tilsyn er at kontrollere og sikre, at operatørerne leverer de

ydelser og varetager de opgaver, som følger af operatørkontrakterne. Udlændingestyrelsen har

udviklet et nyt tilsynskoncept for det samlede asylcenterområde, som omfatter faglige-,

økonomiske-, bygnings-, inventar- og informationssikkerhedstilsyn med

indkvarteringsoperatørernes drift af asylcentrene.

Med lov nr. 702 af 8. juni 2017 om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for

anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige udlændinge m.v.), er det besluttet, at socialtilsynet efter aftale med

Udlændingestyrelsen udfører tilsyn med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige.

Tilsynet gennemføres på vegne af Udlændingestyrelsen inden for rammer fastsat af Udlændinge-

og Integrationsministeriet og Børne- og Socialministeriet. Socialtilsynets tilsyn skal ske med

udgangspunkt i et selvstændigt koncept for tilsyn på indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige. Socialtilsynets tilsyn skal sikre, at tilsynet med indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige udføres af instanser, der besidder en særlig sagkundskab på området. Det er

hensigten, at tilsynskonceptet skal være udarbejdet i løbet af august 2017. Udlændinge- og

integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Afsnit 2 nedenfor beskriver de overordnede rammer for indkvarteringsopgaven med særligt fokus

på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige og ansvarsfordelingen mellem henholdsvis

Udlændingestyrelsen og operatørerne med hensyn til den daglige drift af asylcentrene.

Afsnit 3 beskriver overordnet Udlændingestyrelsens tilsyn med asylcenterdriften.

Afsnit 4 beskriver de nærmere områder af asylcenterdriften, som socialtilsynet forventes at skulle

føre tilsyn med.

Afsnit 5 redegør for, hvorledes Udlændingestyrelsen og socialtilsynets tilsyn komplementerer

hinanden, og hvordan de foreslåede snitflader kvalificerer og understøtter formålet med

tilsynsopgaven.

Afsnit 6 beskriver andre myndigheders og operatørernes egen tilsynsforpligtelse med forhold på

eller i tilknytning til indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige og snitflader til

socialtilsynets tilsyn.

. De retlige, i dholds æssige og øko o iske ra

i dkvarteri gssteder for uledsagede i dreårige

er for drifte af

Udlændingestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for

asylansøgere og andre udlændinge, som er under styrelsens forsørgelse, herunder uledsagede

mindreårige, som kommer til Danmark uden deres forældre eller andre voksne, som reelt er trådt

i forældrenes sted.

Udlændingestyrelsen indgår årligt kontrakter med et antal indkvarteringsoperatører om driften af

asylcentrene. Kontrakterne indgås på operatørniveau og omfatter den enkelte operatørs samlede

centerdrift. Kontrakterne indeholder bl.a. en beskrivelse af de adresser, den enkelte operatør har

til rådighed for indkvarteringsopgaven, den økonomiske ramme for centerdriften og de ydelser,

operatøren skal levere, bl.a. kost eller kontante ydelser, undervisning og aktivering samt

sundhedsbehandling.

Asylcentersystemet består af en række forskellige indkvarteringssteder, herunder centre for

uledsagede mindreårige, og antallet af indkvarteringssteder varierer efter behovet for

indkvarteringspladser.

Det fremgår af operatørkontrakterne, at det overordnede kvalitative formål med driften af

indkvarteringssystemet er at understøtte en værdig og tryg ventetid gennem en

helhedsorienteret indsats over for hver enkelt beboer. Der skal således tages udgangspunkt i den

enkelte beboers særlige livsvilkår og individuelle forudsætninger.

Indkvarteringsoperatørerne skal som led i den helhedsorienterede indsats tilvejebringe en række

konkrete ydelser til beboerne og bl.a. sikre, at beboerne har en struktureret dagligdag med

klarhed omkring rettigheder og pligter; både overfor udlændingemyndighederne, de øvrige

beboere og medarbejdere samt det omgivende samfund.

Indkvarteringsopgaven skal desuden løses med særligt hensyntagen til sårbare grupper, f.eks.

uledsagede mindreårige.

Uledsagede mindreårige befinder sig i en særligt sårbar situation, og indkvarteringen af de

mindreårige skal derfor ske med henblik på at sikre trygge rammer og muligheder for en

struktureret hverdag med alderssvarende tilbud, således at beboernes ressourcer vedligeholdes

og udvikles.

Uledsagede mindreårige, som er under 17 år, indkvarteres som altovervejende udgangspunkt på

særlige døgnbemandede centre. Uledsagede mindreårige på 17 år indkvarteres som

udgangspunkt på særlige afdelinger på almindelige opholdscentre, hvor der også bor enlige

voksne og familier.

Uledsagede mindreårige kan efter forudgående godkendelse af Udlændingestyrelsen indkvarteres

privat hos herboende familiemedlemmer m.fl. i tilknytning til et center. Uledsagede mindreårige

med særlige behov kan endvidere anbringes på godkendte anbringelsessteder i regi af

serviceloven.

2.1 Den retlige ramme for driften af indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige

Rammerne for driften af asylcentre m.v. fastlægges dels af den almindelige lovgivning på

området, navnlig udlændingeloven, og dels af de operatørkontrakter, som Udlændingestyrelsen

indgår med indkvarteringsoperatørerne. På finansloven er rammerne for og indholdet af

asylcenterdriften endvidere beskrevet i anmærkningsteksten, hvor også taksterne for

operatørernes levering af ydelser er fastlagt. Udlændingestyrelsen har derudover udarbejdet

retningslinjer, som nærmere fastlægger omfanget af en række af de ydelser, som operatørerne

skal tilvejebringe til de indkvarterede.

Operatørerne har ansvaret for og varetager den daglige drift af asylcentrene inden for de

skitserede kontraktlige og lovgivningsmæssige rammer. Operatørerne har herunder ansvaret for

rekruttering af personale og den nærmere planlægning og ledelse af opgavevaretagelsen.

Inden for denne ramme har indkvarteringsoperatørerne en høj grad af metodefrihed.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt over for asylansøgere og visse udlændinge, som opholder

sig ulovligt i Danmark, fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 1

, hvorefter en udlænding, der

opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil

udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. Det fremgår endvidere af § 42

a, stk. 2, at en udlænding, som ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og som ikke er

asylansøger, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen.

§ 42 a, stk. 1 og stk. 2 gælder dog ikke, hvis udlændingen har lovligt ophold i Danmark, har indgået

ægteskab med en herboende person, med mindre særlige grunde foreligger, hvis udlændingens

opholdssted ikke kendes, hvis udlændingen har ret til forsørgelse efter anden lovgivning, eller hvis

politiet drager omsorg for udlændingens indkvartering, underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser.

Udlændingestyrelsen har i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, ansvaret for at tilvejebringe

og drive indkvarteringssteder for udlændinge, som, jf. § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, er under

styrelsens forsørgelse. Dette kan ske i samarbejde med private organisationer eller selskaber eller

statslige styrelser, som er godkendt hertil af integrationsministeren, eller kommuner

(indkvarteringsoperatører).

Med udgangspunkt i § 42 a, stk. 5 indgår Udlændingestyrelsen årligt kontrakter med et antal

operatører om driften af asylcentre og levering af ydelser til asylansøgere på eller i tilknytning til

centrene. Kontraktforholdet er baseret på en såkaldt bestiller-udfører-model, hvor styrelsen

bestiller operatøren til at udføre den opgave, som Udlændingestyrelsen har ansvaret for.

Udlændingestyrelsen kan også tilvejebringe indkvarteringssteder uden for det ordinære

indkvarteringssystem i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Det kan f.eks. være det særlige

indkvarteringssted Ask4Us, som er et indkvarteringssted for uledsagede mindreårige med særlige

behov.

Uledsagede mindreårige kan endvidere efter afgørelse fra den stedlige kommune og efter

forudgående godkendelse fra Udlændingestyrelsen anbringes på godkendte anbringelsessteder.

Endelig kan en uledsaget mindreårig efter Udlændingestyrelsens forudgående godkendelse

indkvarteres privat hos herboende familiemedlemmer m.fl.

Lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016

Asylansøgere og andre udlændinge, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, er ikke

omfattet af de almindelige tilbud om f.eks. skole og sundhedsbehandling, som personer med fast

ophold i Danmark er. Der er derfor knyttet en række servicetilbud til indkvarteringen, som sikrer

beboerne adgang til bl.a. nødvendig sundhedsbehandling og skolegang for børn i den

undervisningspligtige alder. Dette omfatter også asylansøgere og andre udlændinge under

Udlændingestyrelsens forsørgelse, som er privat indkvarteret, men som under deres private

indkvartering er tilknyttet et asylcenter.

Forholdene for asylansøgere og andre udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse er

nærmere reguleret i udlændingelovens § 42 a-m, som der henvises til for den fulde ordlyd, hvor

det blandt andet fremgår, at en udlænding under Udlændingestyrelsens forsørgelse:



får udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen,

kan få udleveret naturalieydelser, herunder i form af tøj- og hygiejnepakker, såfremt den

pågældende har særligt behov herfor,

kan deltage i aktivering, hvis denne er over 17 år,

skal deltage undervisning, hvis denne er et barn i den undervisningspligtige alder, og

kan indgive ansøgning til Udlændingestyrelsen om at flytte i egen bolig eller indkvarteres

privat, såfremt denne har indgivet ansøgning om asyl.

Med lov nr. 702 er der i udlændingelovens § 62 b-v indsat bestemmelser vedrører rammerne for

indkvartering og anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. over for

uledsagede mindreårige. Af bestemmelserne, som der henvises til for den fulde ordlyd, fremgår

det bl.a., at:



lederen af et indkvarteringssted for uledsagede mindreårige, skal fastsætte en husorden,

som angiver nærmere regler og retningslinjer for ophold på centeret, og som kan

sanktioneres af indkvarteringsstedet,

personalet på indkvarteringsstedet kan anvende rusmiddeltests på stedets beboere,

personalet på indkvarteringsstedet kan fysisk guide eller føre beboerne, kortvarigt

fastholde beboerne og tilbageføre beboerne, hvis de rømmer, og

lederen af et opholdssted kan beslutte at foretage undersøgelse af en beboers person

eller opholdsrum uden retskendelse.



2.2 Den økonomiske ramme for driften af indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige

Uledsagede mindreårige 0-16 år

På Finanslovens § 14.32.02.40. afholdes udgifter forbundet med tilvejebringelse af ydelser til

uledsagede mindreårige (0-16 år) indkvarteret på eller i tilknytning til et indkvarteringssted for

uledsagede mindreårige.

Ydelserne omfatter indkvartering, det sociale netværksarbejde, den almene sundhedsbetjening,

forebyggende sundhedsordninger for børn og unge samt undervisning og aktivering, der tilbydes

på eller i tilknytning til et indkvarteringssted for uledsagede mindreårige. Endvidere omfatter

ydelserne fritidstilbud til børn og unge, legestuetilbud samt en såkaldt tilkøbskoordination

Takster for ydelser på børnecentre i 2017 er følgende:

Kr. pr. helårsperson

Indkvartering og socialt netværksarbejde (0-16 årige)

Almen sundhedsbetjening (0-16 årige)

Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (0-16 årige)

Undervisning og fritidstilbud til børn og unge (6-16 årige)

Legestuetilbud (3-5 årige)

Tilkøbskoordination (0-16 årige)

295.799

10.831

15.096

156.211

41.935

2.858

Uledsagede mindreårige på 17 år

Uledsagede mindreårige på 17 år er i løbet af 1. kvartal 2017 flyttet til særlige afdelinger på

udvalgte opholdscentre for enlige voksne og familier. Det sker som led i udmøntningen af

budgetanalyse af indkvarteringsområdet i 2016, jf. finansloven for 2017.

På Finanslovens § 14.32.02.45. afholdes udgifter forbundet med tilvejebringelse af ydelser til 17-

årige uledsagede mindreårige på opholdscentre.

Tilkøbskoordination dækker over køb af eksterne ydelser fra eksterne leverandører, fagledelse og fagadministration

og andel af overhead. Ydelsen udgår fra 2018.

Ydelserne omfatter indkvartering og det sociale netværksarbejde, den almene sundhedsbetjening,

forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, samt undervisning og aktivering, der tilbydes

på et indkvarteringssted for 17-årige uledsagede mindreårige. Endvidere omfatter ydelserne

tilkøbskoordination.

Indkvarteringsoperatørerne får en højere indkvarteringstakst pr. 17-årige beboer til indkvartering

og socialt netværk end for de øvrige voksne beboere på opholdscentre, mens

undervisningstaksten svarer til det nuværende niveau på børnecentre.

Takster for ydelser på opholdscentre for 17-årige uledsagede mindreårige i 2017 er følgende:

Kr. pr. helårsperson

Indkvartering og socialt netværksarbejde

Almen sundhedsbetjening

Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

Undervisning og aktivering af voksne

Tilkøbskoordination

93.855

9.712

7.207

84.082

2.858

Fælles udgifter til ejendomsdrift og styrkede tilbud

Endvidere afholdes på finanslovens § 14.32.03.30. udgifter til styrkede tilbud til børne- og

ungegruppen. Der er på denne underkonto afsat 26,8 mio. kr. på finansloven for 2017. Midlerne

vil kunne benyttes til børn og unge både på og i tilknytning til indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige og på og i tilknytning til andre indkvarteringssteder.

Udgifterne til ejendomsdriften for indkvarteringssteder bliver afholdt på finanslovens § 14.32.01.

(drift og tilpasning af indkvarteringssystemet).

2.3 Den indholdsmæssige ramme for driften af indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige

Indkvarteringsoperatørerne skal ved driften af indkvarteringsstederne sikre en værdig og tryg

ventetid gennem en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkelte beboers særlige

livsvilkår og individuelle forudsætninger.

Dette betyder bl.a., at der skal være en struktureret dagligdag med klarhed omkring rettigheder

og pligter, og i den forbindelse skal operatørerne levere en række ydelser. Nogle af disse vil være

ydelser, som gælder for alle personer i indkvarteringssystemet, mens andre ydelser vil være

konkrete ydelser, der alene tilbydes til (uledsagede) mindreårige. Tilbuddene for de 17-årige

uledsagede mindreårige, som bor på særlige afdelinger på opholdscentre for enlige voksne og

familier, er anderledes end de tilbud, der er på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige.

Det fremgår konkret af operatørkontrakterne, at det gælder for centre for uledsagede

mindreårige, at operatørerne er forpligtet til at have tilstrækkeligt personale ansat eller til

rådighed som underleverandører til levering af ydelserne, og at personalet skal være fagligt

kvalificeret til at arbejde med asylansøgerbørn.

Operatørerne skal endvidere sikre, at normeringen og personalesammensætningen, herunder

forholdet mellem faguddannet personale og personale med andre kompetencer, tilrettelægges ud

fra indkvarteringsbehovet og beboersammensætningen på de enkelte adresser og under

hensyntagen til de uledsagede mindreåriges særlige behov.

Videre skal operatørerne sikre, at der er personale på indkvarteringsstederne i aften- og

nattetimerne, som foruden at drage omsorg for beboerne om natten også fungerer som

brandvagter. Der er ikke fra Udlændingestyrelsens side fastsat konkrete krav til normeringen,

personalesammensætningen eller konkrete kompetencer hos personalet ud over, at personalet

skal være fagligt kvalificeret til arbejdet med asylansøgerbørn.

Operatørerne skal sikre, at nye beboere ved modtagelsen på centrene tilbydes modtagesamtaler,

at alle beboere tildeles en primær og sekundær kontaktperson, og at der udarbejdes

udviklingsplaner for alle beboere, der understøtter den helhedsorienterede indsats i forhold til

den enkelte beboer, herunder sikrer en struktureret hverdag med alderssvarende tilbud, og som

bl.a. indeholder aftaler om skolegang, fritidsaktiviteter, træning af dagligdagsfærdigheder samt

kontakt med eventuelle slægtninge. Herudover skal operatørerne sikre, at der udarbejdes

socialrapporter for alle beboere, der bl.a. indeholder informationer om beboernes baggrund,

udvikling, skolegang, fritidsinteresser og fremtidsønsker. Rapporten skal sendes til

integrationskommunen ved eventuel overgang til integration. Videre skal operatørerne facilitere,

at de uledsagede mindreårige kan mødes med deres personlige repræsentant

. Operatørerne skal

følge op på, hvorvidt beboerne har gennemført en medicinsk modtagelse, når de kommer fra

modtagesystemet og tilbyde en medicinsk modtagelse, hvis dette ikke er sket. Operatørerne skal

videre tilbyde alle beboere et introduktionsprogram om sundhed i bred forstand, herunder om

misbrug og kostvaner, tilbyde seksualvejledning minimum 6 gange om året til nye beboere

En uledsaget mindreårig, der opholder sig i Danmark, får udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser,

medmindre ganske særlige grunde taler derimod. Udlændingestyrelsen anmoder Røde Kors om at indstille en person til

hvervet som personlig repræsentant. Repræsentanten udpeges herefter af statsforvaltningen.

mellem 12 og 17 år og beboere, som ønsker at få vejledningen gentaget, og tilbyde beboere, der

opholder sig på eller i tilknytning til indkvarteringsstedet mere end 6 måneder, en

sundhedsorienterende samtale samt en undersøgelse hos sundhedsplejersken.

Operatørerne skal sikre, at alle beboere har adgang til akut sundhedsbehandling og ikke-akut

sundhedsbehandling, eventuelt efter godkendelse hos Udlændingestyrelsen, og tilvejebringe

nødvendig medicin.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt omfatter endvidere nødvendige sociale foranstaltninger,

hjælp og støtte. I første omgang skal sådanne behov søges imødekommet inden for

asylcentersystemet, men såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, kan der ske underretning af den

kommune, hvor barnet opholder sig.

Det følger af det daværende Social- og Indenrigsministeriums brev af 1. juli 2016 til landets

kommuner, at udlændinge med lovligt processuelt ophold er direkte omfattet af servicelovens

regler.

Dette gælder ikke udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark. I særlige tilfælde må det dog

antages, at kommunen med henvisning til principperne i serviceloven kan iværksætte sociale

foranstaltninger, hjælp eller støtte overfor en sådan udlænding.

Alle sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte, der iværksættes af kommunerne (og betales af

Udlændingestyrelsen), skal være afpasset den midlertidige status, udlændingen har som

asylansøger eller som udlænding uden lovligt ophold i Danmark.

Operatørerne skal videre sikre, at børn under 15 år får alderssvarende kost.

Operatørne skal tilbyde mindreårige fra 3 år og frem til skolestart pasning i legestue og

undervisning af mindreårige i den undervisningspligtige alder (6-16 år) i dansk, engelsk, og

folkeskolens øvrige almene/obligatoriske fag foruden modersmålsundervisning og lektiehjælp og

faglig fordybelse inden for undervisningstiden.

Operatørerne skal tilbyde mindreårige mellem 6 og 16 år en målrettet adgang til fritidstilbud i

form af helhedsorienterede og faste pædagogiske tilbud. Der kan være tale om sociale aktiviteter

som f.eks. sports- og kulturtilbud, udflugter og temaaftener.

Operatørerne skal for så vidt angår uledsagede mindreårige, som ønsker at indgive ansøgning om

privat indkvartering uden for centret, i samarbejde med beboeren og dennes evt. repræsentant

søge om tilladelse hos Udlændingestyrelsen. Operatøren skal forinden ansøgning om privat

indkvartering inddrage den kommune, hvor den private indkvartering skal finde sted, med henblik

på kommunens vurdering af værten/værtsfamilien.

Særligt for

modtagecentre

for uledsagede mindreårige gælder det, at operatørerne skal registrere

nyankomne uledsagede mindreårige i Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet (IBS),

udarbejde et stamkort med asylansøgerens personlige data m.v., informere nyankomne

uledsagede mindreårige om modtagecentersystemet, herunder den medicinske modtagelse, samt

om indkvarteringssystemet generelt, udlevere informationsmateriale om det videre ophold,

udlevere hygiejnepakker og efter behov tøjpakker, udlevere startpakker, der består af linned,

dyne, håndklæder, tallerkener og bestik m.v., og selvhusholdskasser, som består af køkkenudstyr

m.v., til brug for det videre ophold på indkvarteringssteder med selvhusholdsfunktion.

Operatørne skal også tilbyde samtlige nyindrejste mindreårige medicinsk modtagelse i forbindelse

med den første indkvartering i asylcentersystemet, som bl.a. omfatter en forebyggende

helbredsundersøgelse ved en læge, en undersøgelse ved sundhedsplejerske, vaccination af

mindreårige i alderen 0-6 år mod Hepatitis B og vaccinationer ifølge det danske

vaccinationsprogram, sundhedsinformation til børn og unge i relation til pubertet, misbrug m.v.,

og screening for tuberkulose af mindreårige fra risikoområder.

Særligt for

opholdscentre

for uledsagede mindreårige gælder det, at operatørerne skal sikre, at de

13-17-årige trænes i huslige opgaver, herunder madlavning, rengøring, vask og administration af

økonomi.

Den indholdsmæssige ramme for driften af indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige skal

holdes op imod formålet med driften af indkvarteringsstederne, herunder at indsatsen skal

bidrage til en værdig og tryg ventetid gennem en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i

den enkelte beboers særlige livsvilkår og individuelle forudsætninger og en struktureret dagligdag

med klarhed omkring rettigheder og pligter og med alderssvarende tilbud.

Den helhedsorienterede indsats udmøntes eksempelvis ved, at operatøren er i løbende dialog

med den enkelte uledsagede mindreårige, f.eks. gennem trivselssamtaler, og at operatøren i alle

forhold, som vedrører den enkelte mindreårige inddrager den mindreåriges netværk, herunder

kontaktperson, øvrige netværksmedarbejdere, sundhedsmedarbejdere, psykolog, lærere,

pædagoger, personlig repræsentant, kommune og evt. herboende familie. Kontaktpersonerne

kan understøtte den helhedsorienterede indsats ved eksempelvis at sikre, at der er sammenhæng

i indsatsen, og at den mindreårige hjælpes socialt, fysisk og psykisk, at der samles information om

den mindreårige fra alle relevante fagpersoner, og at den mindreårige drøftes på psykosociale

teammøder eller tværfagligt koordinerede møder efter behov. Udviklingsplanen for den enkelte

mindreårige beskriver endvidere den helhedsorienterede indsats.

Operatørkontraktens krav om en struktureret dagligdag med alderssvarende tilbud kan

eksempelvis udmøntes ved, at operatørerne udarbejder skemaer over og praktiserer faste

tidspunkter for morgenvækning, afgang til skole, hjemkomst fra skole, aktiviteter og sengetid,

som er synlig for og kommunikeret til de uledsagede mindreårige, således at de mindreårige

oplever en kontinuitet i hverdagen. Operatørerne kan alderssvare tilbuddene til de uledsagede

mindreårige eksempelvis i forhold til graden af personaleinvolvering, således at personalet

eksempelvis er mere involveret i at få mindre børn vækket og sendt i skole end større børn. Tilbud

om fritidsaktiviteter kan endvidere varieres således, at hvor sport kan være aktuelt for alle

aldersgrupper af mindreårige, kan operatørerne tilrettelægge særlige aktiviteter målrettet de

yngste mindreårige, ligesom der kan tages hensyn til den enkelte mindreårige og dennes psykiske

muligheder for at rumme forskellige aktiviteter.

Særligt for

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige på 17 år

gælder det, at operatørerne

skal sikre, at afsnittene til de 17-årige er døgnbemandede. Endvidere skal operatørernes

personale pleje og drage særlig omsorg for de 17-årige og bl.a. tilbyde strukturerende og

omsorgsgivende samtaler og instruere beboerne i at tage vare på sig selv. Desuden skal

indkvarteringsoperatørerne sikre, at de uledsagede 17-årige har adgang til et relevant og

alderssvarende uddannelsestilbud (10.-klasses tilbud), og at de samlet set sikres en fælles og

meningsfuld hverdag på ensartede vilkår. Endvidere skal indkvarteringsoperatørerne så vidt

muligt varetage overgivelsen af de 17-årige til integration i kommunerne i tæt samarbejde med

integrationskommunen. Som led i dette samarbejde skal indkvarteringsoperatørerne informere

kommunen om igangsatte behandlingsforløb og socialrapporter.

Udover disse særlige forhold, der gælder uledsagede mindreårige på 17 år, tilbydes de i lighed

med andre mindreårige asylansøgere medicinsk modtagelse, ligesom de har samme adgang til

sundhedsbehandling som mindreårige under 17 år. De har endvidere mulighed for at blive privat

indkvarteret, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. I det omfang, der er behov herfor, har de

endvidere adgang til nødvendige sociale foranstaltninger.

For den fulde ordlyd af den indholdsmæssige ramme for driften af indkvarteringssteder for

uledsagede mindreårige henvises der til operatørkontrakterne.

. Udlæ di gestyrelse s ko cept for tilsy et

ed asylce terdrifte

Formålet med Udlændingestyrelsens tilsyn er at føre kontrol med og sikre, at operatørerne

løbende leverer ydelser, der i indhold og omfang lever op til operatørkontraktens bestemmelser

og gældende retningslinjer og myndighedsforskrifter, og at sikre at operatørerne i deres

opgavevaretagelse understøtter det overordnede formål med driften af indkvarteringssystemet.

Det er endvidere en del af styrelsens tilsyn med operatørerne, at kontrollere kvaliteten af

ydelserne og at sikre korrekt og tilstrækkelig opfølgning på eventuelle uregelmæssigheder i

driften.

Endelig indgår det som et selvstændigt formål med tilsynene at dele læring om såvel

uhensigtsmæssigheder som bedste praksis på tværs af operatørerne.

Udlændingestyrelsens samlede tilsyn med operatørerne omfatter faglige tilsyn, økonomiske

tilsyn, bygningstilsyn, inventartilsyn og informationssikkerhedstilsyn.

Faglige tilsyn

er tilsyn med operatørernes levering af de ydelser, som asylansøgere og andre

udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse har krav på under deres ophold i

indkvarteringssystemet med udgangspunkt i operatørkontrakten, lovgivning og gældende

retningslinjer. Der føres også tilsyn med den generelle trivsel blandt beboerne og medarbejdernes

kendskab til og efterlevelse af procedurer og retningslinjer m.v.

Økonomiske tilsyn

er tilsyn med operatørernes økonomiske og regnskabsmæssige forvaltning af

midler udbetalt af Udlændingestyrelsen i forbindelse med varetagelsen af indkvarteringsopgaven.

Bygningstilsyn

er tilsyn med standen af de ejendomme, der anvendes til asylindkvartering.

Inventartilsyn

vedrører registrering og vedligeholdelse af inventar hos den enkelte

indkvarteringsoperatør.

Informationssikkerhedstilsyn

er tilsyn med operatørernes efterlevelse af den

databehandleraftale, som er indgået med Udlændingestyrelsen og operatøren om brug af

Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet (IBS), som Udlændingestyrelsen er dataejer for.

I tillæg til Udlændingestyrelsens egne tilsyn har en række andre myndigheder pligt til at føre tilsyn

med ydelser, som leveres til asylansøgere m.fl. og med de ejendomme, der anvendes til

indkvartering.

Udlændingestyrelsens koncept for tilsyn med asylindkvarteringsoperatørernes opgavevaretagelse

fra maj 2017 vedlægges som bilag til nærværende notat.

. Socialtilsy ets tilsy

i dreårige

4.1 Lov nr. 702 af 8. juni 2017

ed i dkvarteri gssteder for uledsagede

Med lov nr. 702 af 8. juni 2017 om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for

anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige udlændinge m.v.), er der indført en bestemmelse i lov om socialtilsyn, hvorefter

socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen og på grundlag af en aftale med

Udlændingestyrelsen udfører fagligt tilsyn med indkvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a,

stk. 5, hvor der er indkvarteret uledsagede mindreårige.

Socialtilsynet udfører på samme måde fagligt tilsyn med særlige afsnit eller afdelinger på andre

indkvarteringssteder, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige. Endvidere fremgår det af en

bestemmelse i loven, at når socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen fører tilsyn med

indkvarteringssteder, hvor der er indkvarteret uledsagede mindreårige, dækkes omkostningerne

hertil af Udlændingestyrelsen på grundlag af den indgåede aftale.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at formålet med bestemmelsen om socialtilsynets pligt til

–

på vegne af Udlændingestyrelsen og på baggrund af en aftale mellem Udlændingestyrelsen og

socialtilsynet

–

at føre tilsyn med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige er at sikre, at

udførelsen af tilsynsopgaven varetages af instanser, der besidder en særlig sagkundskab på

området. Socialtilsynets tilsyn vil også omfatte eventuelle indkvarteringssteder uden for det

ordinære indkvarteringssystem, der er tilvejebragt af Udlændingestyrelsen i medfør af

udlændingelovens § 42 a, stk. 5, og hvor der opholder sig uledsagede mindreårige. Det kan f.eks.

være det særlige indkvarteringssted Ask4Us, som er et indkvarteringssted for mindreårige

asylansøgere og andre mindreårige udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse, som

ikke er omfattet af socialtilsynenes ordinære tilsyn med socialpædagogiske opholdssteder.

Uledsagede mindreårige, der er privat indkvarteret, og er tilknyttet et indkvarteringssted, hvor

der opholder sig uledsagede mindreårige, er ligeledes omfattet af socialtilsynets tilsyn.

Operatøren for et indkvarteringssted skal varetage en række opgaver i relation til privat

indkvarterede uledsagede mindreårige, der er tilknyttet indkvarteringsstedet. Det er

indkvarteringsoperatørens ansvar løbende at vurdere, om den private indkvartering tjener

barnets tarv. Herudover skal operatøren sikre, at den uledsagede mindreårige modtager de

ydelser, som de skal ifølge operatørkontrakten.

Socialtilsynets opgave med at føre tilsyn med de forhold, som vedrører privat indkvarterede

uledsagede mindreårige, vil være et tilsyn med, om den indkvarteringsoperatør, som har den

uledsagede mindreårige tilknyttet, lever op til de forpligtelser og leverer de ydelser, der fremgår

af operatørkontrakten og er bekrevet i hovedtræk i afsnit 2.2, men det er ikke et tilsyn med den

private indkvarteringsadresse. Tilsynet med privat indkvarterede uledsagede mindreårige vil

således ske som led i tilsynet med det indkvarteringssted, som de pågældende er tilknyttet.

Socialtilsynets faglige tilsyn omfatter tilsyn med, at beboerne modtager den helhedsorienterede

indsats og de ydelser, som operatørerne ifølge operatørkontrakterne med Udlændingestyrelsen

er forpligtede til at levere på en fagligt kvalificeret måde. Dette gælder både på

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige, særlige afsnit eller afdelinger på ordinære

opholdscentre, hvor der er indkvarteret 17-årige uledsagede og indkvarteringssteder uden for det

ordinære indkvarteringssystem, der er tilvejebragt af Udlændingestyrelsen i medfør af

udlændingelovens § 42 a, stk. 5, og hvor der opholder sig uledsagede mindreårige.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at det faglige tilsyn vil omfatte tilsyn med

indkvarteringsstedernes brug af magtanvendelse. Det vil bl.a. skulle vurderes, om

indkvarteringsstederne inden for de rammer, der er givet for indkvarteringsstedernes virke, har

en pædagogisk indsats, der forebygger magtanvendelser, så magtanvendelse så vidt mulig

undgås. Som led i tilsynet med magtanvendelse vil der endvidere skulle ses på, om

indkvarteringsstederne dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik

på løbende læring og forbedring af indsatsen.

Tilsynet vil indgå som en del af Udlændingestyrelsens samlede tilsynsvirksomhed. Ansvaret for det

faglige tilsyn vil med lov nr. 702 af 8. juni 2017 fortsat henhøre under Udlændingestyrelsen, og

det vil være Udlændingestyrelsen, der vil skulle træffe beslutning om, hvilke tiltag der bør

iværksættes på grundlag af det faglige tilsyn. Der er således ikke tale om delegation af

myndighedsopgaven, men alene at den faktiske udførelse af tilsynsopgaven overlades til

socialtilsynet. Udlændingestyrelsen vil også fungere som sparringspartner for socialtilsynet i

forhold til at forstå indkvarteringssystemet og afklare snitflader og overlap mellem

Udlændingestyrelsens og socialtilsynets tilsyn, ligesom Udlændingestyrelsen skal opdatere

socialtilsynet på ændrede forhold i indkvarteringssystemet, herunder åbninger og lukninger af

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige.

Udlændingestyrelsen kan vælge at indgå aftale med ét socialtilsyn, der udfører tilsynet med alle

de pågældende indkvarteringssteder, eller med flere socialtilsyn.

Dette vil indebære, at socialtilsynet gennemfører den konkrete tilsynsopgave ifølge aftalen

mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen og på baggrund heraf afgiver en udtalelse til

Udlændingestyrelsen om resultatet af tilsynet og om de eventuelle tiltag, der efter socialtilsynets

opfattelse vil være behov for at iværksætte.

Resultaterne af socialtilsynenes tilsyn kan ligeledes indgå i Udlændingestyrelsens dialog om tilsyn,

herunder de årlige rapporter og løbende dialog med operatørerne om opgavevaretagelsen, jf.

Udlændingestyrelsens koncept for tilsyn med asylindkvarteringsoperatørernes

opgavevaretagelse fra maj 2017.

I aftalen mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen kan desuden indgå, i hvilket omfang

socialtilsynet ved varetagelsen af tilsynsopgaven skal inddrage oplysninger fra modtagne

indberetninger om magtanvendelse og oplysninger fra personalet og uledsagede mindreårige

indkvarteret på eller i tilknytning til indkvarteringsstedet.

Endvidere vil det i aftalen kunne indgå, i hvilket omfang socialtilsynet, hvis forholdene på det

enkelte indkvarteringssted tilsiger det, skal beslutte at gennemføre tilsyn med større hyppighed

og intensitet. Det kan f.eks. være relevant, hvis et indkvarteringssted har uforholdsmæssigt

mange magtanvendelser.

Udlændingestyrelsen afholder de samlede omkostninger til socialtilsynets udførelse af tilsynet

under hensyn til aftalens beskrivelse af opgaven. Omfanget og indholdet af tilsynsopgaven skal

fremgå af den konkrete aftale mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen.

Tilsynet vil ikke blive udført på baggrund af socialtilsynslovens regler, herunder vil reglerne om

godkendelse, påbud og whistleblower-ordningen ikke finde anvendelse, ligesom Socialstyrelsens

auditenhed heller ikke vil finde anvendelse.

. Udlæ di gestyrelse og socialtilsy ets sa lede tilsy

5.1 Snitflader og sammenhæng

Udlændingestyrelsen har ansvaret for tilsynet med de asylcentre m.v., hvor der indkvarteres

uledsagede mindreårige. Som følge af lov nr. 702 af 8. juni 2017 har socialtilsynet pligt til at

udføre det faglige tilsyn med driften af indkvarteringsstederne på vegne af Udlændingestyrelsen

og på baggrund af en indgået aftale mellem Udlændingestyrelsen og et eller flere af

socialtilsynene. I dette afsnit redegøres nærmere for snitfladerne mellem Udlændingestyrelsens

samlede tilsyn og socialtilsynets faglige tilsyn med indkvarteringssteder, hvor der indkvarteres

uledsagede mindreårige.

Det fremgår af operatørkontrakterne mellem Udlændingestyrelsen og de

indkvarteringsoperatører, som driver asylcentre m.v. på vegne af Udlændingestyrelsen, hvilke

opgaver operatørerne nærmere skal varetage

–

herunder hvilke ydelser, den enkelte operatør

skal levere til de personer, som er indkvarteret på operatørens centre

–

og hvilken økonomisk

ramme, der er til rådighed for opgaven.

Udlændingestyrelsens generelle tilsyn med asylcentrene omfatter fem hovedområder,

henholdsvis faglige-, økonomiske-, inventar-, bygnings- og informationssikkerhedstilsyn. Med en

aftale mellem Udlændingestyrelsen og et eller flere socialtilsyn om udførelsen af tilsyn med

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige, vil socialtilsynet skulle varetage den del af

Udlændingestyrelsens tilsynspligt, som omhandler de faglige tilsyn.

Socialtilsynets tilsynsopgaver vil derfor have fokus på de dele af operatørkontrakterne, som

vedrører de faglige ydelser til de indkvarterede uledsagede mindreårige. Udgangspunktet for

tilsynet vil være, om indkvarteringsoperatøren leverer ydelser, som i indhold og omfang svarer til

det, der fremgår af operatørkontrakten. Socialtilsynet vil endvidere vurdere, om operatøren

leverer ydelserne og i øvrigt varetager indkvarteringsopgaven på en måde og med en kvalitet, som

understøtter det overordnede formål med driften af indkvarteringsstedet, som det er beskrevet i

operatørkontrakten. Socialtilsynet skal undersøge beboernes trivsel og hvorvidt, der arbejdes ud

fra en helhedsorienteret indsats i forhold til den enkelte beboer, og at beboeren sikres trygge

rammer og muligheder for en struktureret hverdag med alderssvarende tilbud, således at

beboerens ressourcer vedligeholdes og udvikles.

Socialtilsynet skal således føre tilsyn med alle de ydelser, som operatørerne skal levere, som ikke

vedrører økonomi, inventar, bygninger og informationssikkerhed.

Den eneste snitflade mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen vedrørende økonomi,

inventar, bygninger og informationssikkerhed er på bygningsområdet. Socialtilsynet skal ikke føre

tilsyn med de byggetekniske forhold på indkvarteringsstederne, men det kan dog indgå i

socialtilsynets tilsyn, om de fysiske rammer understøtter den helhedsorienterede indsats, der

leveres på asylcentrene.

Karakteren og rammerne for indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige og

socialpædagogiske opholdssteder, som er etableret i medfør af serviceloven, er forskellige, og der

kan derfor ikke ske en sammenligning af indsatserne på de to områder. Konteksten og

baggrunden for de uledsagede mindreåriges ophold på indkvarteringsstedet er anderledes,

ligesom den økonomiske ramme også er forskellig fra den, der kendes fra det sociale område.

Indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige er endvidere ikke underlagt den

godkendelsesprocedure, som kendes fra det sociale område. Hertil kommer, at opholdstiden på

et indkvarteringssted for uledsagede mindreårige i udgangspunktet er af kortere varighed.

Kravene til indkvarteringsoperatørerne er alene beskrevet i operatørkontrakterne med

Udlændingestyrelsen, jf. afsnit 2.2 ovenfor. Kontrakterne fastlægger det overordnede formål med

indkvarteringsopgaven og fastlægger omfanget

–

og i nogen udstrækning indholdet

–

af ydelser,

som operatøren har pligt til at levere. Endvidere har Udlændingestyrelsen udarbejdet

retningslinjer, som nærmere fastlægger omfanget af visse ydelser.

Inden for den skitserede ramme har indkvarteringsoperatørerne en høj grad af metodefrihed,

ligesom de f.eks. på det personalemæssige område selv har kompetencen til at ansætte

personale, tilrettelægge vagtplaner og i øvrigt vurdere personalesammensætningen og

normeringen på det enkelte center (centre for uledsagede mindreårige er dog altid

døgnbemandede).

En række af de ydelser, der leveres på eller i tilknytning til indkvarteringsstederne, vil være

underlagt tilsyn fra andre myndigheder, som det fremgår af afsnit 6. Socialtilsynet vil alene skulle

føre tilsyn med ydelser, som ikke allerede er underlagt tilsyn fra andre myndigheder. Det vil

således ikke være socialtilsynets opgave at føre tilsyn med f.eks. kvaliteten af undervisningen af

børn i den undervisningspligtige alder eller med indkvarteringsoperatørens sundhedsklinikker

m.v.

Der vil dog være snitflader og mulige overlap mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen og

andre myndigheder og organisationers tilsyn. Udlændingestyrelsen vil fortsat føre tilsyn med, om

omfanget af de leverede ydelser lever op til operatørkontrakterne. Socialtilsynet skal føre tilsyn

med, om ydelserne i operatørkontrakterne leveres på en måde og med en kvalitet, som

understøtter formålet med indkvarteringsopgaven.

På undervisnings- og aktiveringsområdet fører Udlændingestyrelsen eksempelvis tilsyn med, om

operatørerne leverer undervisning og aktivering i det forudsatte omfang og med det indhold, som

følger af kontrakten og lovgivningen på området. Socialtilsynet skal føre tilsyn med, om

undervisning- og aktiveringsindsatsen understøtter formålet med undervisningen, som den er

beskrevet i bl.a. folkeskoleloven og det mere overordnede formål med indkvarteringsopgaven.

Det kan derfor forekomme et vist overlap i tilsynene. Hverken Udlændingestyrelsen eller

socialtilsynet fører tilsyn med de dele af området, som andre myndigheder fører tilsyn med, jf.

afsnit 6.

På sundheds- og socialområdet fører Udlændingestyrelsen tilsyn med, om operatørerne følger

Udlændingestyrelsens retningslinjer på området og leverer sundhedsbehandling i det forudsatte

omfang, og om operatørerne sikrer den fornødne dokumentation for overholdelsen af

retningslinjerne. Socialtilsynet skal føre tilsyn med, om operatørerne generelt sikrer adgangen til

sundhedsbehandling, herunder om beboerne i praksis har adgang til akut, ikke-akut og

forebyggende sundhedsbehandling, og om operatøren i sin opgavevaretagelse i øvrigt

understøtter formålet med indkvarteringsopgaven. Der kan således forekomme et vist overlap i

tilsynene. Da Styrelsen for Patientsikkerhed har ansvaret for at føre tilsyn med

sundhedspersoners virke, fører socialtilsynet ikke tilsyn med kvaliteten af den leverede

sundhedsbehandling. Hverken Udlændingestyrelsen eller socialtilsynet fører tilsyn med de dele af

området, som andre myndigheder fører tilsyn med, jf. afsnit 6.

På andre konkrete punkter i operatørkontrakterne fører Udlændingestyrelsen ligeledes tilsyn

med, om ydelserne leveres i det korrekte omfang og med det korrekte indhold, mens

socialtilsynet fører tilsyn med om ydelserne leveres på en måde, som understøtter formålet med

indkvarteringsopgaven. Det vil bl.a. gøre sig gældende i forhold til kravet om husordner på

centrene. Udlændingestyrelsen fører her tilsyn med, om operatørerne har en husorden, og om

den er oversat til de korrekte sprog, mens socialtilsynet skal føre tilsyn med, om husordenen

bruges i praksis, om beboerne kender til og forstår husordenen, og om personalet på centret

kender til husordenen. Ligeledes fører Udlændingestyrelsen tilsyn med, om operatørerne i

tilstrækkeligt omfang indberetter og politianmelder kriminalitet m.v. i overensstemmelse med

nultolerance-politikken over for kriminalitet på centrene. Socialtilsynet skal føre tilsyn med, om

operatørerne understøtter formålet med indkvarteringsopgaven, ved at skabe trygge rammer på

indkvarteringsstedet og ved at arbejde for at forebygge kriminalitet.

Uanset at socialtilsynet ikke skal føre tilsyn med forhold, som Udlændingestyrelsen eller andre

myndigheder fører tilsyn med, vil det dog være således, at alle forhold, som kan påvirke de

uledsagede mindreåriges trivsel, den helhedsorienterede indsats i forhold til den enkelte

mindreårige, og muligheden for at sikre trygge rammer og muligheder for en struktureret hverdag

med alderssvarende tilbud for de uledsagede mindreårige, kan indgå i socialtilsynets tilsyn med

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige.

5.2 Dialog og opfølgning

Samarbejdet mellem Udlændingestyrelsen, Socialtilsynet og indkvarteringsoperatørerne om

tilsynsopgaven er dialogbaseret. Det betyder, at tilsynene udføres i dialog med operatørerne, og

at resultaterne fra samtlige gennemførte tilsyn indgår i den generelle dialog med operatørerne

om opgavevaretagelsen.

Resultaterne fra samtlige gennemførte tilsyn indgår endvidere i den generelle dialog mellem

Udlændingestyrelsen og socialtilsynet om tilsynsopgaven.

Ved afslutningen af et tilsynsbesøg giver socialtilsynet indkvarteringsoperatøren en foreløbig

mundtlig tilkendegivelse af resultatet af tilsynet og om de eventuelle tiltag, der efter

socialtilsynets opfattelse vil være behov for at iværksætte, og som viderebringes til

Udlændingestyrelsen.

Socialtilsynet afgiver efterfølgende en udtalelse til Udlændingestyrelsen med resultatet af tilsynet

og de eventuelle tiltag, der efter socialtilsynets opfattelse vil være behov for at iværksætte. Det er

herefter Udlændingestyrelsen, som beslutter, hvilke tiltag der bør iværksættes på grundlag af det

faglige tilsyn.

I lighed med Udlændingestyrelsens opfølgning på styrelsens egne tilsyn med

indkvarteringsoperatørerne kan Udlændingestyrelsen på baggrund af socialtilsynets udtalelse

komme med

anbefalinger

til operatøren, hvis der ikke er konstateret uregelmæssigheder, som

vurderes at være en misligholdelse af operatørkontrakten eller af retningslinjer m.v., men hvor

opgavevaretagelsen vurderes at kunne løses mere hensigtsmæssigt, eller med

indskærpelser,

hvis

Udlændingestyrelsen vurderer, at der er forhold, som ikke er i overensstemmelse med

operatørkontraktens grundlag, ordlyd eller hensigt.

Udlændingestyrelsens eventuelle anbefalinger og/eller indskærpelser vil blive meddelt

operatøren skriftligt. Udlændingestyrelsen vil efter behov og i dialog med operatøren sikre, at der

følges op på eventuelle indskærpelser.

Udlændingestyrelsen kan i dialog med socialtilsynet iværksætte tilsyn med en øget intensitet og

hyppighed, ligesom Udlændingestyrelsen kan ophæve operatørkontrakten, såfremt betingelserne

er til stede.

Erfaringer fra socialtilsynets tilsyn kan indgå i Udlændingestyrelsens overvejelser i forbindelse

med fastlæggelsen af fremtidige tilsyn hos den enkelte operatør. Formålet er

–

ud over at sikre, at

der følges op på anbefalinger eller indskærpelser hos den enkelte operatør

–

at sikre, at de

observerede uhensigtsmæssigheder eller uregelmæssigheder ikke gør sig gældende på

operatørens øvrige centre.

. Øvrige tilsy

ed forhold på eller i tilk yt i g til i dkvarteri gssteder for

uledsagede i dreårige

I dette afsnit beskrives de for Udlændingestyrelsen kendte tilsyn, som udføres af andre

myndigheder eller operatørerne, med forhold på eller i tilknytning til indkvarteringssteder for

uledsagede mindreårige, hvor der er eller kan være snitflader til Udlændingestyrelsens og

socialtilsynenes tilsyn.

6.1 Andre myndigheders tilsynsforpligtelse

Kommunernes generelle tilsynsforpligtelse over for børn

Efter servicelovens § 146

skal kommunen føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge

under 18 år lever. Tilsynet skal føres på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få

kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung

under 18 år.

Kommunens tilsynspligt efter § 146 gælder alle børn og unge under 18 år uanset deres

opholdsgrundlag og uanset, om barnet eller den unge har lovligt ophold eller ej. Kommunens

tilsynspligt omfatter således også børn og unge, der ikke opholder sig lovligt i servicelovens

forstand og tilsynspligten gælder også, når banet eller den unge befinder sig på et asylcenter.

Efter servicelovens § 153 har fagpersoner, der arbejder med mindreårige, en skærpet

underretningspligt til den stedlige kommune. Personer, som har et arbejde, hvor de er i tæt

kontakt med børn og unge, herunder f.eks. ansatte på børnecentre, er altså særligt forpligtet til at

underrette kommunen om en eventuel bekymring for barnet eller den unges trivsel. Dette

indebærer, at fagpersoner skal underrette de sociale myndigheder alene på baggrund af forhold,

der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.

Tilsyn med børn i opholdstilbud/dagtilbud

Asylansøgerbørn kan efter behov og på baggrund af en faglig vurdering fra den stedlige

kommunes sociale myndigheder anbringes uden for hjemmet med eller uden samtykke.

Anbringelse sker efter Udlændingestyrelsens forudgående godkendelse i de almindelige sociale

døgntilbud.

Tilsynet med de sociale døgntilbud efter serviceloven varetages af ét af fem socialtilsyn fordelt på

hver region. Socialtilsynet har til opgave at godkende og føre driftsorienterede tilsyn med de

sociale døgntilbud m.v., som er beliggende i regionen. For at sikre uafhængighed fører det enkelte

socialtilsyn dog ikke tilsyn med tilbud i egen kommune. Opgaven har bl.a. til formål at sikre, at de

ydelser, der leveres er af tilstrækkelig høj kvalitet og at kvaliteten fastholdes og videreudvikles.

Endvidere omfatter opgaven kontrol med, at der ikke foregår snyd eller misbrug, samt at sikre, at

der er sammenhæng mellem prisen på tilbuddet og den indsats, der leveres. Socialtilsynet kan

Lovbekendtgørelse nr. 369 af 18. april 2017

træffe afgørelse om skærpet tilsyn, udstede påbud og i sidste ende træffe afgørelse om ophør af

godkendelsen af et tilbud. Socialtilsynet har underretningspligt over for den kommune, som har

visiteret en borger til tilbuddet.

Tilsyn med centerklinikker

Af sundhedslovens § 213, stk. 1

fremgår det, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører det

overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på

sundhedsområdet.

I medfør af § 213, stk. 2 gennemfører Styrelsen for Patientsikkerhed løbende tilsyn med udvalgte

behandlingssteder nævnt i § 213 c, stk. 1, ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst

risiko for patientsikkerheden.

Af § 213 c, stk. 1 fremgår det, at sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem,

bosteder, sundheds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder, hvor

sundhedspersoner udøver behandling, skal lade sig registrere hos de centrale

sundhedsmyndigheder.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter § 213 c, stk. 2 fastsætte nærmere regler om registrering

efter stk. 1, herunder regler om nærmere afgrænsning af de behandlingssteder, der skal lade sig

registrere, og at registrering skal ske elektronisk.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med det offentlige sundhedsvæsen samt i almen praksis

og i øvrigt på klinikker, institutioner m.v. inden for det private sundhedsvæsen, hvortil der er

knyttet en sundhedsperson. Tilsynet omfatter alle steder, hvor der udføres sundhedsfaglig

virksomhed af eller på vegne af autoriserede sundhedspersoner.

Tilsynet omfatter også tilfælde, hvor en autoriseret sundhedsperson, f.eks. en læge, udfører

sundhedsmæssige opgaver uden for den almindelige primære og sekundære sundhedssektor,

medmindre særlovgivningen eller regler fastsat herefter foreskriver andet.

Sundhedsklinikker på asylcentrene både under Røde Kors og under de kommunale operatører er

således underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, hvis der udføres sundhedsfaglig

virksomhed af eller på vegne af autoriserede sundhedspersoner.

Tilsyn med psykologvirksomhed

Tilsynet med autoriserede psykologers faglige virke påhviler Psykolognævnet, jf. bekendtgørelse

nr. 229 af 8. marts 2012 af lov om psykologer m.v., § 17, stk. 4. Af Psykolognævnets hjemmeside

Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016

fremgår, at nævnet udøver tilsynet med psykologers faglige virke ved at behandle klager over

autoriserede psykologers faglige virke uden for sundhedsvæsenet. Der påhviler således ikke

Psykolognævnet en forpligtelse til af egen drift at gennemføre regelmæssige tilsyn med

praktiserende psykologer.

Tilsyn med psykologvirksomhed i tilknytning til asylcentre påhviler således Psykolognævnet i

samme omfang, som det i øvrigt gælder for psykologvirksomhed i Danmark.

Tilsyn med børneundervisning

Af operatørkontraktens afsnit 8.1.3. fremgår det, at operatøren skal sikre, at der etableres tilsyn

med egne skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013

om lov om friskoler og private

grundskoler. Kontrakten forudsætter således, at indkvarteringsoperatøren anmoder

kommunalbestyrelsen om at udpege en eller flere tilsynsførende, og at indkvarteringsoperatøren

med ansvar for asylskolen selv iværksætter dette. Tilsyn med børn i udeskoler er omfattet af det

almindelige tilsyn efter enten Folkeskoleloven eller Friskoleloven.

Folketingets Ombudsmands tilsyn med institutioner for børn

Det fremgår af ombudsmandslovens § 7, stk. 1

, at Folketingets Ombudsmands virksomhed

omfatter børns forhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver umiddelbart i forhold

til børn.

Folketingets Ombudsmands tilsyn forventes at omfatte såvel offentlige som private institutioner,

hvor børn og unge bor eller opholder sig i længere tid ad gangen, f.eks. døgninstitutioner for børn

og unge, sociale opholdssteder, plejeforældre, hvis forhold har institutionspræg,

hospitalsafdelinger for børn og unge, skoler, kostskoler samt dagtilbud for børn.

Folketingets Ombudsmand har været på sit første tilsyn på et børneasylcenter den 24. og 25.

november 2016.

Arbejdstilsynets tilsyn

Arbejdstilsynet hører under Beskæftigelsesministeriet og er den danske myndighed, som fører

tilsyn på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet udfører tilsyn med arbejdsmiljøloven, som den

overordnede ramme for Arbejdstilsynets virke.

Arbejdstilsynet arbejder for at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt

forebygge nedslidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Det er virksomhedernes

Nu lovbekendtgørelse nr. 1075 af 8. juli 2016

Lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013

ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene på virksomhederne er sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarlige.

Ud over at føre tilsyn udarbejder Arbejdstilsynet regler samt vejleder om arbejdsmiljø.

Fødevarestyrelsens tilsyn

Fødevarestyrelsen hører under Miljø- og Fødevareministeriet og administrerer regler på

veterinær- og fødevareområdet.

Fødevarestyrelsen har direkte kontakt med forbrugere, virksomheder, praktiserende dyrlæger og

husdyrholdere og sikrer, at reglerne bliver overholdt via vejledning og via kontrol med fødevarer,

foder, landets slagterier og veterinære forhold.

Eksterne tilsyn og brandtilsyn på bygningsområdet

Der gælder efter § 5 i lov om offentlig byggevirksomhed regler om vedligeholdelse og drift af

statens bygninger. Ved cirkulære nr. 9886 af 11. december 2008 er der fastsat regler om, at

Udlændingestyrelsen skal sørge for at der gennemføres vedligeholdelsestilsyn af bygninger, som

Udlændingestyrelsen ejer minimum hvert 4. år.

Bygninger, som anvendes til asylindkvartering, er omfattet af bekendtgørelse nr. 1392 af 22.

november 2016 om energimærkning. Det fremgår heraf, at alle bygninger, hvor der anvendes

energi til regulering af indeklimaet, skal energimærkes for at fremme energibesparelser.

Beredskabslovgivningen fastsætter krav om årlige brandsyn på asylcentre. De lokale

beredskabsmyndigheder udfører brandsynene efter nærmere regler fastsat i forskellige

bekendtgørelser.

6.2 Operatørernes egen tilsynsforpligtelse med forhold på eller i tilknytning til

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige

Det fremgår af operatørkontrakternes afsnit 8.1., at indkvarteringsoperatørerne selv skal foretage

en række tilsyn i tilknytning til driften af centrene. Operatørernes egne tilsyn omfatter drift og

vedligeholdelse af ejendomme, tilsyn med undervisningen af børn, som undervises i hjemmet,

tilsyn med børn af frihedsberøvede forældre og tilsyn med såkaldt ledsagede uledsagede

mindreårige

Operatørerne har herudover en skærpet underretningspligt efter serviceloven for indkvarterede

børns legemlige og psykiske helbredstilstand.

En ledsaget uledsaget mindreårige, er en mindreårig, som er indrejst i Danmark ledsaget af andre/en anden end

forældremyndighedsindehaveren, og hvor ledsageren reelt er trådt i forældrenes sted.

Endelig har operatørerne en pligt til at være i kontakt med beboere, som er tilknyttet operatørens

centre, men som er indkvarteret uden for centrene.

Socialtilsynet skal i deres tilsyn med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige føre tilsyn

med, at operatørerne opfylder deres tilsynsforpligtelser. Der ligger ikke i dette en forpligtelse for

operatørerne til at rapportere løbende til socialtilsynet om gennemførte egen-tilsyn.