UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Orientering om Udlændingestyrelsens nye tilsynskoncept for indkvarteringssteder med uledsagede mindreårige asylansøgere m.fl., fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 223
Offentligt

Udlændingestyrelsens koncept for tilsyn med

asylindkvarteringsoperatørernes

opgavevaretagelse

Maj 2017

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Orientering om Udlændingestyrelsens nye tilsynskoncept for indkvarteringssteder med uledsagede mindreårige asylansøgere m.fl., fra udlændinge- og integrationsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ....................................................................................................................................... 3

2. Rammen for asylcenterdriften ....................................................................................................... 4

3. Udlændingestyrelsens tilsyn

–

formål og definition....................................................................... 6

4. Tilsynsmodellen .............................................................................................................................. 7

4.1 Risiko og væsentlighed som styringsprincipper ....................................................................... 7

4.2 Tilsynenes planlægning og gennemførelse .............................................................................. 9

5. Metode ......................................................................................................................................... 13

5.1 Besøgstilsyn ............................................................................................................................ 13

5.2 Skriftlige tilsyn ........................................................................................................................ 14

6. Opfølgning .................................................................................................................................... 15

Bilag 1 - Det retlige grundlag for asylcenterdriften .......................................................................... 18

Bilag 2 - Andre myndigheders tilsynsforpligtelse ............................................................................. 20

Bilag 3 - Operatørernes egen tilsynsforpligtelse .............................................................................. 24

. I dled i g

Udlændingestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for

asylansøgere og andre udlændinge, som er under styrelsens forsørgelse. I praksis indgår

Udlændingestyrelsen årligt kontrakt med et antal indkvarteringsoperatører om driften af

asylcentrene i Danmark.

Som konsekvens af, at opgaven med asylcenterdriften varetages af operatører på vegne af

Udlændingestyrelsen, fører styrelsen tilsyn med operatørernes opgavevaretagelse. Formålet med

Udlændingestyrelsens tilsyn er at kontrollere og sikre, at operatørerne leverer de ydelser og

varetager de opgaver, som følger af operatørkontrakterne.

Dette notat indeholder en samlet beskrivelse af Udlændingestyrelsens tilsynskoncept.

Afsnit 2 beskriver de overordnede rammer for indkvarteringsopgaven og ansvarsfordelingen

mellem henholdsvis Udlændingestyrelsen og operatørerne med hensyn til den daglige drift af

asylcentrene.

Afsnit 3 beskriver tilsynsopgaven, herunder hvad formålet med tilsynet er, hvad der forstås ved et

tilsyn, og hvad tilsynet nærmere omfatter.

Afsnit 4 beskriver den tilsynsmodel Udlændingestyrelsen gør brug af, og tilrettelæggelsen af

tilsynene.

Afsnit 5 redegør for de metoder, Udlændingestyrelsen gør brug af ved gennemførelsen af

tilsynene.

Endelig beskriver afsnit 6 Udlændingestyrelsens opfølgning på tilsynene både over for det enkelte

center, den enkelte operatør og operatørerne samlet set.

Der er den 26. april 2017 fremsat lovforslag L 204 om ændring af udlændingeloven, lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (Ro og orden på

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge m.v.), hvorefter socialtilsynene

fremover vil skulle føre tilsyn med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige asylansøgere.

Socialtilsynene fører tilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen og på baggrund af en aftale mellem

Udlændingestyrelsen og et eller flere socialtilsyn. Der er ved at blive udviklet et selvstændigt

koncept for tilsynet med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige.

Den del af tilsynet med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige, som fremover vil blive

varetaget af socialtilsynene, indgår ikke i dette koncept..

. Ra

e for asylce terdrifte

Indkvarteringsopgaven består af indkvartering af asylansøgere og andre udlændinge, som er

under styrelsens forsørgelse, på adresser, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed, jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Asylcentersystemet består af en række forskellige centertyper; modtage-, opholds-, udsendelses-,

børne-, kvinde- og omsorgscentre. Antallet af centre og fordelingen mellem de forskellige

centertyper varierer efter indkvarteringsbehovet, sammensætningen af beboere, f.eks. andelen af

familier, enlige og uledsagede mindreårige, samt kravene til opgavevaretagelsen.

Udlændingestyrelsen indgår årligt kontrakter med en række indkvarteringsoperatører om driften

af asylcentrene. Kontrakterne indgås på operatørniveau og omfatter den enkelte operatørs

samlede centerdrift. Kontrakterne indeholder bl.a. en beskrivelse af de adresser, den enkelte

operatør har til rådighed for indkvarteringsopgaven, den økonomiske ramme for centerdriften og

de ydelser, operatøren skal levere, bl.a. kost eller kontante ydelser, undervisning og aktivering

samt sundhedsbehandling.

De indholdsmæssige rammer for driften af asylcentrene fastlægges i lovgivning på området,

navnlig udlændingeloven. På finansloven er rammerne for og indholdet af asylcenterdriften

endvidere beskrevet i anmærkningsteksten, hvor også taksterne for operatørernes levering af

ydelser er fastlagt.

Endvidere har Udlændingestyrelsen udarbejdet retningslinjer, som nærmere fastlægger omfanget

af en række af de ydelser, som operatørerne skal tilvejebringe til de indkvarterede.

Det fremgår af operatørkontrakterne, at det overordnede kvalitative formål med driften af

indkvarteringssystemet er, at indkvarteringsoperatørerne i deres opgavevaretagelse skal

understøtte en værdig og tryg ventetid gennem en helhedsorienteret indsats over for hver enkelt

beboer. Der skal således tages udgangspunkt i den enkelte beboers særlige livsvilkår og

individuelle forudsætninger.

Indkvarteringsoperatørerne skal som led i den helhedsorienterede indsats tilvejebringe en række

konkrete ydelser til beboerne og skal bl.a. sikre, at beboerne har en struktureret dagligdag med

klarhed omkring rettigheder og pligter; både overfor udlændingemyndighederne, de øvrige

beboere og medarbejdere samt det omgivende samfund.

Indkvarteringsopgaven skal desuden løses med særligt hensyntagen til sårbare grupper f.eks.

uledsagede mindreårige asylansøgere og personer, der har været udsat for menneskehandel.

Operatørerne har ansvaret for og varetager den daglige drift af asylcentrene inden for de

skitserede kontraktlige og lovgivningsmæssige rammer. Operatørerne har herunder ansvaret for

rekruttering af personale og den nærmere planlægning og ledelse af opgavevaretagelsen.

Hverken udlændingeloven eller andre love indeholder bestemmelser om Udlændingestyrelsens

tilsynsforpligtelser.

Det er imidlertid en del af styringsmodellen mellem Udlændingestyrelsen og operatørerne

(bestiller-udfører-modellen), at Udlændingestyrelsen fører kontrol med og følger op i forhold til

operatørerne i form af tilsyn.

Operatørkontrakterne indeholder derfor bestemmelser om Udlændingestyrelsens mulighed for at

føre bl.a. faglige, bygningsmæssige og økonomiske tilsyn med operatørernes opgaveløsning i form

af anmeldte og uanmeldte tilsyn. Det fremgår også af kontrakterne, at Udlændingestyrelsen i

forbindelse med tilsyn kan inddrage ekstern faglig bistand.

Udlændingestyrelsens tilsyn er ikke kun en konkret kontrol af den enkelte operatørs

opgavevaretagelse, men også en mulighed for læring og udvikling for operatørerne i bred

forstand. Erfaringer fra de konkrete tilsyn udmøntes derfor i en række anbefalinger og eksempler

på god praksis, som alle operatører bliver gjort bekendt med via årlige rapporter og anden dialog

mellem Udlændingestyrelsen og operatørerne.

Endvidere monitorerer Udlændingestyrelsen løbende området og følger overordnet op på

operatørernes opgavevaretagelse bl.a. gennem jævnlige operatørmøder, løbende bilaterale

møder med enkelte operatører og gennem styrelsens daglige kontakt med operatørerne om

konkrete forhold, som vedrører driften af centrene. På operatørmøderne sikres det bl.a., at

operatørerne er orienteret om indkvarteringssituationen og eventuelle ændringer i vilkårene for

asylcenterdriften.

Emner, som udspringer af Udlændingestyrelsens tilsyn, tages efter behov op til drøftelse på

operatørmøder, ligesom der på operatørmøder kan afdækkes forhold, som vil indgå i

Udlændingestyrelsens fremtidige tilsyn.

Tilsynet med operatørerne er således kun et element i Udlændingestyrelsens samlede

monitorering af driften af asylcentrene.

. Udlæ di gestyrelse s tilsy – for ål og defi itio

Formålet med Udlændingestyrelsens tilsyn er at føre kontrol med og sikre, at operatørerne

løbende leverer ydelser, der i indhold og omfang lever op til operatørkontraktens bestemmelser

og gældende retningslinjer og myndighedsforskrifter, og at operatørerne i deres

opgavevaretagelse understøtter det overordnede formål med driften af indkvarteringssystemet.

Det er endvidere en del af styrelsens tilsyn med operatørerne, at kontrollere kvaliteten af de

ydelser, der leveres af den enkelte operatør og videre at sikre korrekt og tilstrækkelig opfølgning

på eventuelle uregelmæssigheder i driften.

Endelig indgår det som et selvstændigt formål med tilsynene at dele læring om såvel

uhensigtsmæssigheder som bedste praksis på tværs af operatørerne.

Udlændingestyrelsens samlede tilsyn med operatørerne omfatter faglige tilsyn, økonomiske

tilsyn, bygningstilsyn, inventartilsyn og informationssikkerhedstilsyn.

Figur 1. Udlændingestyrelsens tilsyn

TILSYN

Faglige tilsyn

Økonomiske

tilsyn

Bygningstilsyn

Inventartilsyn

Informations-

sikkerhedstilsyn

Faglige tilsyn

er tilsyn med operatørernes levering af de ydelser, som asylansøgere og andre

udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse har krav på under deres ophold i

indkvarteringssystemet. Operatørernes opgavevaretagelse tager udgangspunkt i

operatørkontrakten, gældende lovgivning

–

herunder særligt udlændingeloven

–

og de

retningslinjer, Udlændingestyrelsen har udarbejdet. Det indgår også som en grundlæggende del af

de faglige tilsyn, at der føres tilsyn med den generelle trivsel blandt beboere og medarbejdernes

kendskab til og efterlevelse af procedurer og retningslinjer m.v.

Økonomiske tilsyn

er tilsyn med operatørernes økonomiske og regnskabsmæssige forvaltning af

midler udbetalt af Udlændingestyrelsen i forbindelse med operatørens varetagelse af

indkvarteringsopgaven.

Bygningstilsyn,

som føres af Udlændingestyrelsen eller en ekstern byggerådgiver, indeholder

tilsyn med standen af de ejendomme, der anvendes til asylindkvartering, herunder den

vedligeholdelsesmæssige standard, indeklimaet, energiforbrug og brandforhold.

Inventartilsyn

vedrører registrering og vedligeholdelse af inventar hos den enkelte

indkvarteringsoperatør.

Informationssikkerhedstilsyn

er tilsyn med operatørernes efterlevelse af den

databehandleraftale, som er indgået med Udlændingestyrelsen og operatøren om brug af

Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet (IBS), som Udlændingestyrelsen er dataejer for.

I tillæg til Udlændingestyrelsens egne tilsyn har en række andre myndigheder pligt til at føre tilsyn

med ydelser, som leveres til asylansøgere m.fl. enten af indkvarteringsoperatører eller af andre

myndigheder, eller i øvrigt med de ejendomme, der anvendes til indkvartering. Bilag 2 indeholder

en nærmere beskrivelse af de ydelser, som er omfattet af andre myndigheders tilsyn, og som

derfor som udgangspunkt ikke indgår som en del af Udlændingestyrelsens tilsyn.

. Tilsy s odelle

4.1 Risiko og væsentlighed som styringsprincipper

Udlændingestyrelsen tilsyn er hovedsageligt baseret på en vurdering af risiko og væsentlighed.

Det betyder, at tilsynene tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af de parametre, som kan have

betydning for, om opgavevaretagelsen er forbundet med en større eller mindre risiko, og/eller af

hvor væsentlig betydning det pågældende parameter er for driften af indkvarteringsområdet.

Vurderingen og afvejningen af risiko- og væsentlighedsfaktorer baserer sig bl.a. på

Udlændingestyrelsens generelle kendskab til området. Elementer i risiko- og

væsentlighedsvurderingen er eksempelvis, om der er tale om en ny eller mere erfaren operatør,

antallet af indkvarterede på den enkelte centeradresse, typen af center,

beboersammensætningen og opgavens karakter. Hertil kommer opgavens betydning for

beboernes hverdag og trivsel. Endvidere ses på, hvor lang tid, der er gået siden seneste tilsyn.

Endeligt er vurderingen baseret på forhold, som styrelsen løbende får kendskab til, f.eks. i

forbindelse med gennemførte tilsyn eller fra anden side, herunder gennem henvendelser fra

beboere, andre myndigheder, medarbejdere, frivillige m.fl., observationer gjort af

Udlændingestyrelsens medarbejdere, omtale i medierne, indberetninger af særlig karakter eller

tidligere erfaringer med centret eller operatøren.

Tabel 1. Formål med tilsynene og risiko- og væsentlighedskriterier

Tilsynsområde

Formål

Typiske risiko- og

væsentlighedsfaktorer

Overordnede faktorer:



centerstørrelse

beboersammensætning

centertype

tidligere konstaterede

uregelmæssigheder

ny/erfaren operatør, centrets

driftsperiode m.v.

Faglige tilsyn

Hovedformål 1:

At vurdere, om

operatøren leverer ydelser, som i

indhold og omfang svarer til kravene i

operatørkontrakten.

Hovedformål 2:

At vurdere, om

operatørens opgavevaretagelse

understøtter formålet med

indkvarteringsopgaven.

Øvrige faktorer:

Konkrete oplysninger

om uregelmæssigheder, særlige

indberetninger.

Økonomiske

tilsyn

Vurdering af den økonomiske og

regnskabsmæssigt forvaltning af

midler udbetalt af

Udlændingestyrelsen.



beløbsstørrelser

risiko for fejl eller misbrug

tidligere konstaterede

uregelmæssigheder

ny/erfaren operatør.

centrets størrelse

forventning om særligt slid på

ejendommen

om Udlændingestyrelsen er

ejer eller lejer

om Udlændingestyrelsen selv

Bygningstilsyn

Vurdering af bygningsmæssig stand

(vedligeholdelse, indeklima,

energiforbrug, brandforhold m.v.).

Det er hovedreglen, at forpligtelsen til udvendig vedligeholdelse af en ejendom påhviler udlejer, mens lejer står for

den indvendige vedligeholdelse. Hvis Udlændingestyrelsen ejer ejendommen, og dermed står for den udvendige

vedligeholdelse, kan styrelsen som en del af operatørkontrakten aftale med operatøren, at denne på vegne af

Udlændingestyrelsen varetager opgaven.



Inventartilsyn

Vurdering af registrering,

vedligeholdelse og indkøbsaftaler og

procedurer.

Vurdering af operatørernes

efterlevelse af databehandleraftaler

indgået med Udlændingestyrelsen om

brug af Indkvarterings- og

ydelsesBeregningsSystemet (IBS).



er brand- og

bygningsmyndighed

om centret er i beredskab

eller i drift

kapacitetsudnyttelsesgraden

tidligere konstaterede

uregelmæssigheder

ny/erfaren operatør.

værdien og typen af inventar

tidligere konstaterede

uregelmæssigheder.

oplysningernes følsomhed

brugernes profil og antal

tidligere konstaterede

uregelmæssigheder.

Informationssikk

erhedstilsyn

4.2 Tilsynenes planlægning og gennemførelse

Den risiko- og væsentlighedsbaserede tilgang sikrer, at Udlændingestyrelsen løbende bruger

ressourcerne bedst muligt og der, hvor der forventes den største effekt. Alle ydelser og centre vil

derfor ikke blive genstand for tilsyn med samme hyppighed og intensitet. Tilsynene tilrettelægges

dog sådan, at det sikres, at der gennemføres tilsyn hos alle operatører årligt, ligesom alle centre

og ydelsesområder inden for en årrække bliver gjort til genstand for et tilsyn

På bygningsområdet gennemføres lovbundne eksterne tilsyn med en fast kadence

. Det samme

gør sig gældende for informationssikkerhedstilsyn, hvor Udlændingestyrelsen udvælger centre

med henblik på at gennemføre tilsynene jævnt fordelt på de enkelte operatører, idet

Udlændingestyrelsen vurderer, at risiko og væsentlighed som udgangspunkt vil være ens på tværs

af operatører og centertyper.

Efter udlændingelovens § 37 f kan udlændinge- og integrationsministeren i særlige tilfælde beslutte, at byggeloven

ikke finder anvendelse ved brug af eksisterende bygninger eller transportable konstruktioner til asylindkvartering.

Træffes en sådan beslutning, vil Udlændingestyrelsen og ikke kommunen være bygge- og brandmyndighed.

Der kan være undtagelser hertil, da centerkapaciteten ændres efter behov.

Se nedenfor under bilag 2 om sådanne tilsyn.

Når alle operatører bliver genstand for årlige tilsyn, har operatørerne mulighed for at rette op på

evt. uregelmæssigheder eller misligholdelse af kontrakten på

alle

operatørens centre på baggrund

af Udlændingestyrelsens konkrete tilbagemeldinger i forhold til et af operatørens centre.

Erfaringer fra tilsyn på et center, kan således bruges generelt af operatøren til at forbedre dennes

udmøntning og udførsel af opgaver som beskrevet i operatørkontrakten.

Det forventes, at operatørerne af egen drift foranstalter en relevant opfølgning.

Årsplan

Udlændingestyrelsen arbejder med

planlagte tilsyn efter en årsplan.

Årsplanen fastlægges hvert

år inden udgangen af januar og beskriver de tilsyn, som styrelsen planlægger at afholde inden for

samme kalenderår. Planen tager udgangspunkt i vurderingen af risiko og væsentlighed, jf.

beskrivelse i tidligere afsnit. Der gøres status på tilsynsplanen efter 2. kvartal med henblik på

eventuelle justeringer.

I tillæg til de planlagte tilsyn kan Udlændingestyrelsen efter behov

–

og ligeledes på baggrund af

en vurdering og afvejning af risiko og væsentlighed

–

gennemføre

supplerende tilsyn.

Det kan

navnlig være relevant, hvis styrelsen f.eks. i forbindelse med de planlagte tilsyn eller i forbindelse

med konkrete henvendelser eller sager i pressen får kendskab til forhold, som styrelsen vurderer

taler for, at der bør gennemføres supplerende tilsyn. Formålet med disse tilsyn er at sikre, at der

bliver ageret på konkrete uregelmæssigheder, som styrelsen måtte få kendskab til på enkelte

centre eller hos de enkelte operatører.

Figur 2. Årshjul

Årsplan

fastlægges

Afrapportering

og opfølgning

Tilsyn

gennemføres

Yderligere tilsyn

gennemføres

Status og evt.

tilpasning

Tilsyn gennemføres enten som

besøgstilsyn,

hvor styrelsens medarbejdere fører tilsyn ved

fremmøde på den enkelte centeradresse, eller som

skriftlige tilsyn,

hvor styrelsen på baggrund af

operatørernes skriftlige dokumentation vurderer driften af operatørens center/centre.

Tilsynene vil som udgangspunkt være anmeldt i forvejen til den enkelte operatør, men i det

omfang det vurderes nødvendigt, eller hvor formålet med tilsynet ellers fortabes, kan styrelsen

vælge at gennemføre uanmeldte tilsyn

Faglige tilsyn

Alle operatører bliver alt efter deres størrelse

årligt genstand for minimum et eller to faglige

besøgstilsyn på operatørenes opholdscentre. Herudover vil særcentre og centre, som indkvarterer

Ved uanmeldte tilsyn forstås tilsyn, som enten ikke er varslet på forhånd, eller hvor operatøren gives så kort et varsel,

at operatøren ikke har mulighed for at forberede sig på tilsynet. Uanmeldte tilsyn vil navnlig være relevante i

forbindelse med Udlændingestyrelsens kontrol af udbetalingen af kontante ydelser til beboere på centrene eller som

led i styrelsens tilsyn med, om operatørerne fører tilstrækkelig kontrol med beboernes tilstedeværelse på centrene.

Operatør- og centerstørrelser vil variere over tid som følge af udsving i indrejsetallene og gennemsnitlig opholdstid.

Der skelnes mellem størrelse på både operatørniveau (over/under 3000 indkvarterede på opholdscentre) og antallet af

opholdscentre. En operatør med til og med 4 opholdscentre vil som udgangspunkt blive genstand for 1 fagligt

personer med særlige behov (modtagecentre, udrejsecentre, omsorgscentre og kvindecentre)

blive genstand for ét årligt fagligt besøgstilsyn.

Alle operatører bliver desuden årligt genstand for skriftlige faglige tilsyn med opgavevaretagelsen

på et antal af deres centre. Tilsynet har hvert andet år sundheds- og socialområdet og hvert andet

år undervisning- og aktiveringsområdet som overordnet tema. Tilsynet kan derudover have et

særligt fokus på et enkelt emne inden for det overordnede tema.

Endelig bliver alle operatører med 1-2 års mellemrum genstand for et fagligt skriftligt tilsyn, hvor

Udlændingestyrelsen beder operatørerne sende generelle dokumenter og procedurer for

centrene, herunder husorden, beredskabsplan og diverse interne procedurer eller retningslinjer,

der så bliver ”kontrolleret”.

Økonomiske tilsyn

Alle operatører bliver minimum én gang årligt genstand for skriftlige økonomiske tilsyn med

økonomi- og regnskabspraksis. Disse tilsyn omfatter bl.a. kontrol og afstemning af operatørernes

mellemværende med deres centre med hensyn til kontante ydelser til udbetaling til beboerne,

kontrol og afstemning af ej-realiserede midler i forhold til registreringen heraf i Indkvarterings- og

ydelsesBeregningsSystemet (IBS), kontrol af dokumentation for afholdte udgifter, samt om

midlerne er anvendt inden for bevillingens formål.

De enkelte centre kan endvidere blive genstand for uanmeldte kasseeftersyn, hvor

Udlændingestyrelsen aflægger besøg på centrene.

Bygningstilsyn

Hyppigheden af tilsyn på bygningsområdet afhænger af en række faktorer, som er skitseret under

afsnit 4.1. Udlændingestyrelsen gennemfører typisk flere tilsyn pr. operatør årligt.

Hertil kommer, at Udlændingestyrelsen ofte besøger de enkelte centre for at afklare eller

planlægge bygningsmæssige tilpasninger eller status for vedligeholdelsesarbejder. Såfremt

Udlændingestyrelsen i den forbindelse vurderer, at operatøren ikke efterlever kontrakten i

operatørkontrakten om vedligeholdelse, anmoder Udlændingestyrelsen om operatørens

bemærkninger dertil.

besøgstilsyn om året, mens en operatør med flere end 4 opholdscentre vil blive genstand for 2 faglige besøgstilsyn

årligt.

Inventartilsyn

Udlændingestyrelsen gennemfører årligt tilsyn med operatørernes vedligeholdelse af inventar på

udvalgte centre.

Endvidere fører Udlændingestyrelsen mindst hvert andet år tilsyn med opgavevaretagelse med

hensyn til lagerføring, indkøb og vedligeholdelse hos den operatør, der indkøber og leverer

inventar til asylcentrene og står for afhentning og lagerføring af inventar, der ikke er i brug.

Informationssikkerhedstilsyn

Udlændingestyrelsen har indgået databehandleraftaler med samtlige indkvarteringsoperatører

om anvendelse af Udlændingestyrelsens Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystem (IBS). For at

sikre, at indkvarteringsoperatørerne overholder databehandleraftalerne, gennemfører

Udlændingestyrelsen årligt informationssikkerhedstilsyn på udvalgte centre. Tilsynene

gennemføres ved uanmeldt besøg på det enkelte center.

. Metode

5.1 Besøgstilsyn

Besøgstilsyn er tilsyn, hvor Udlændingestyrelsen ved fremmøde på en konkret centeradresse

vurderer operatørens opgavevaretagelse inden for det eller de område(r), som er genstand for

tilsynet.

Udlændingestyrelsens vurdering af opgavevaretagelsen kan ske på baggrund af samtaler med

ledelsen og eventuelt med beboere og medarbejdere. Vurderingen kan endvidere ske på

baggrund af styrelsens observationer af udførelsen af en driftsopgave, standen af ejendommen,

den foreliggende regnskabsmæssige dokumentation m.v.

Ved samtaler med ledelse, medarbejdere og beboere kan Udlændingestyrelsen gøre brug af

forskellige interviewteknikker, der er afstemt efter formålet med tilsynet. Udgangspunktet er, at

der anvendes strukturerede eller semistrukturerede interviews ved samtaler med beboere og

medarbejdere, mens samtaler med ledelsen typisk vil foregå som semistrukturerede interview.

Samtaler med beboere og medarbejdere benyttes i de situationer, hvor det giver merværdi til

vurderingen af det/de område(r) af opgavevaretagelsen, som er genstand for tilsynet, og særligt

når det handler om faglige tilsyn med operatørernes generelle opgavevaretagelse, beboernes

trivsel, forholdet mellem medarbejdere og beboere, medarbejdernes kendskab til og efterlevelse

af retningslinjer og procedurer m.v.

Tilsyn der består af observationer af udførelsen af en driftsopgave

–

f.eks. udbetaling af kontante

ydelser til et centers beboere

–

giver Udlændingestyrelsen mulighed for at vurdere enkeltstående

dele af operatørens opgavevaretagelse.

Valget af metode afhænger af formålet med tilsynet, dvs. hvad der skal føres tilsyn med, og om

tilsynet skal danne grundlag for en generel vurdering af opgavevaretagelsen på det enkelte

center, eller om formålet er at få et mere indgående indblik i nogle helt specifikke og afgrænsede

forhold på det enkelte center.

5.2 Skriftlige tilsyn

Skriftlige tilsyn er tilsyn, hvor Udlændingestyrelsen på skriftligt grundlag vurderer operatørens

drift eller opgavevaretagelse, og hvor et besøgstilsyn ikke vil give tilsynet en afgørende merværdi.

Ved skriftlige tilsyn vurderer Udlændingestyrelsen operatørens opgavevaretagelse ud fra en

række faste parametre. Parametrene tager udgangspunkt i operatørkontraktens krav til indholdet

og omfanget af de ydelser, der leveres på eller i tilknytning til asylcentrene, og som i en vis

udstrækning er målbare.

Formålet med det skriftlige tilsyn er at sikre, at de ydelser, indkvarteringsoperatøren leverer, i

indhold og omfang er i overensstemmelse med operatørkontrakten og gældende lovgivning m.v.

Skriftlige økonomiske tilsyn tager desuden udgangspunkt i gældende regler, retningslinjer og

instrukser om regnskabsmæssig og økonomisk forvaltning af midler, der administreres af

operatørerne på eller i tilknytning til asylcentret.

Ved skriftlige tilsyn anmoder Udlændingestyrelsen operatørerne om at modtage materiale

–

typisk i form af dokumentation for f.eks. gennemførte sundhedsbehandlinger,

deltagerregistrering i undervisningstilbud, konteringer for gennemførte byggearbejder, afholdte

udgifter, økonomiske afstemninger og kontrol m.v.

–

med henblik på at afdække, hvorvidt

operatørens opgavevaretagelse er i overensstemmelse med kravene i operatørkontrakten, tildelte

bevillinger og gældende lovgivning.

Skriftlige tilsyn kan alt efter emnet iværksættes på et eller flere af en operatørs centre eller på

operatørniveau. Skriftlige tilsyn kan omfatte alle centertyper.

. Opfølg i g

Samarbejdet mellem Udlændingestyrelsen og operatørerne, herunder i forhold til styrelsens

tilsyn, er dialogbaseret. Det betyder, at styrelsens tilsyn udføres i dialog med operatørerne, og at

resultaterne fra samtlige gennemførte tilsyn indgår i den generelle dialog med operatørerne om

opgavevaretagelsen.

De enkelte tilsyn afsluttes hurtigst muligt efter gennemførelsen (besøgstilsyn) eller efter

gennemgang af den tilsendte dokumentation (skriftlige tilsyn).

Udlændingestyrelsen kan komme med

anbefalinger

til operatøren om opgavevaretagelsen.

Anbefalinger anvendes i situationer, hvor der ikke er konstateret uregelmæssigheder, som

vurderes at være en misligholdelse af operatørkontrakten eller af retningslinjer m.v., men hvor

opgavevaretagelsen alligevel vurderes at kunne løses mere hensigtsmæssigt.

Hvis Udlændingestyrelsen i forbindelse med et tilsyn konstaterer forhold, som styrelsen vurderer

ikke er i overensstemmelse med operatørkontraktens grundlag, ordlyd eller hensigt, kan styrelsen

indskærpe

overholdelsen af kontrakten og gældende retningslinjer og myndighedsforskrifter over

for operatørerne

Ved besøgstilsyn har operatøren som udgangspunkt ved afslutningen af tilsynsbesøget mundtligt

modtaget styrelsens eventuelle foreløbige anbefalinger og indskærpelser.

Alle tilsyn, dvs. både skriftlige og besøgstilsyn, afsluttes med et afslutningsbrev til den enkelte

operatør, hvori resultatet af tilsynet fremgår. Brevet sendes til operatøren med henblik på

eventuelle bemærkninger forinden afslutning af sagen og beskriver kort, om Udlændingestyrelsen

har fundet anledning til at komme med

anbefalinger

og/eller

indskærpelser

over for operatøren,

og i hvilket omfang styrelsen eventuelt finder anledning til at følge konkret op over for operatøren

i forhold til konstaterede uregelmæssigheder.

Figur 3: Tilsynsmodel og opfølgning

Risiko og væsentlighed

Planlagte tilsyn (årsplan)

Besøgstilsyn

Skriftlige tilsyn

Supplerende tilsyn

Besøgstilsyn

Skriftlige tilsyn

Opfølgning og afrapportering

Dialog

Læring

Hvis Udlændingestyrelsen har konkrete grunde til at antage, at der på et ledelsesniveau på et

center eller hos en operatør er sådanne alvorlige uregelmæssigheder, at det generelt har

betydning for udførslen af indkvarteringsopgaven, kan styrelsen beslutte at have et særligt fokus

på centret eller operatøren og i den forbindelse bl.a. iværksætte tilsyn med en højere intensitet

og hyppighed.

Endelig følger det af operatørkontrakten, at kontrakterne ved behov kan justeres i løbet af året,

ligesom kontrakterne indeholder bestemmelser om parternes misligholdelse og ophævelse af

kontrakten. Det vil i praksis sige, at Udlændingestyrelsen kan ophæve operatørkontrakten,

såfremt der er væsentlige mangler eller anden væsentlig misligholdelse ved levering af ydelserne,

og Udlændingestyrelsen har afgivet skriftligt påkrav, uden at operatøren har afhjulpet forholdet.

Erfaringer fra gennemførte tilsyn vil indgå i Udlændingestyrelsens overvejelser i forbindelse med

fastlæggelsen af fremtidige tilsyn. Således kan tilsynene afdække forhold specifikt hos en enkelt

operatør eller et enkelt center eller mere generelt, som bør undersøges nærmere ved kommende

tilsyn. Formålet er at sikre, at der er fulgt op på anbefalinger eller indskærpelser hos den enkelte

operatør, og at observerede uhensigtsmæssigheder eller uregelmæssigheder ikke gøre sig

gældende på tværs af centre eller operatører. Udlændingestyrelsen har fokus på læring og

udvikling på tværs af operatører og centre. Her spiller tilsyn en væsentlig rolle.

Resultaterne af Udlændingestyrelsens tilsyn gennem året afsluttes derfor også med en endelig,

samlet rapport, som sendes til alle operatører inden årsskiftet. Rapporten offentliggøres desuden

på nyidanmark.dk. Rapporten indeholder Udlændingestyrelsens væsentligste observationer og

læringspunkter fra de gennemførte tilsyn gennem året, navnlig de læringspunkter, der har en

tværgående betydning for operatørerne.

Bilag

Det retlige gru dlag for asylce terdrifte

Udlændingestyrelsens forsørgerpligt over for asylansøgere og visse udlændinge, som opholder sig

ulovligt i Danmark, fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 1

, hvorefter en udlænding, der

opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil

udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. Det fremgår endvidere af stk.

2, at en udlænding, som ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og som ikke er asylansøger, får

udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen.

Stk. 1 og stk. 2 gælder dog ikke, hvis udlændingen har lovligt ophold i Danmark, har indgået

ægteskab med en herboende person, med mindre særlige grunde foreligger, hvis udlændingens

opholdssted ikke kendes, hvis udlændingen har ret til forsørgelse efter anden lovgivning, eller hvis

politiet drager omsorg for udlændingens indkvartering, underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser.

Forholdene for asylansøgere og andre udlændinge under styrelsens forsørgelse i

asylcentersystemet er nærmere reguleret i § 42 a-m.

Udlændingestyrelsen har i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, ansvaret for at tilvejebringe

og drive indkvarteringssteder for udlændinge, som jf. § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, er under

styrelsens forsørgelse. Dette kan ske i samarbejde med private organisationer eller selskaber eller

statslige styrelser, som er godkendt hertil af justitsministeren, eller kommuner

(indkvarteringsoperatører).

Med udgangspunkt i stk. 5 indgår Udlændingestyrelsen årligt kontrakt med et antal operatører

om driften af asylcentre og levering af ydelser til asylansøgere på eller i tilknytning til centrene.

Kontraktforholdet er baseret på en såkaldt bestiller-udfører-model, hvor styrelsen bestiller

operatøren til at udføre den opgave, som styrelsen har ansvaret for.

Rammerne for driften af asylcentrene fastlægges dels af den almindelige lovgivning på området,

navnlig udlændingeloven, og dels af de operatørkontrakter, som Udlændingestyrelsen indgår med

indkvarteringsoperatørerne. Endvidere har Udlændingestyrelsen udarbejdet retningslinjer, som

nærmere fastlægger omfanget af en række af de ydelser, indkvarteringsoperatørerne skal

tilvejebringe over for de indkvarterede.

Lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016

Et ordinært opholdscenter for enlige voksne og familier er en midlertidig bolig, som den enkelte

(familie) anvises af Udlændingestyrelsen. Ordinære opholdscentre kan ikke sidestilles med

institutioner for personer med særlige behov, som det kendes fra eksempelvis serviceloven.

Asylansøgere og andre udlændinge, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, er ikke

omfattet af de almindelige tilbud om f.eks. skole, sundhedsbehandling og adgang til

arbejdsmarkedet, som herboende personer. Der er derfor knyttet en række servicetilbud til

asylcentrene, som sikrer beboerne adgang til bl.a. nødvendig sundhedsbehandling og skolegang

for børn i den undervisningspligtige alder.

Bilag

A dre

y digheders tilsy sforpligtelse

Kommunernes generelle tilsynsforpligtelse over for børn

Efter servicelovens § 146

skal kommunen føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge

under 18 år lever. Tilsynet skal føres på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få

kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung

under 18 år.

Kommunens tilsynspligt efter § 146 gælder alle børn og unge under 18 år uanset deres

opholdsgrundlag og uanset, om barnet eller den unge har lovligt ophold eller ej. Kommunens

tilsynspligt omfatter således også børn og unge, der ikke opholder sig lovligt i servicelovens

forstand og tilsynspligten gælder også, når banet eller den unge befinder sig på et asylcenter.

Efter servicelovens § 153 har fagpersoner, der arbejder med mindreårige, en skærpet

underretningspligt til den stedlige kommune. Personer, som har et arbejde, hvor de er i tæt

kontakt med børn og unge, herunder f.eks. ansatte på børnecentre, er altså særligt forpligtet til at

underrette kommunen om en eventuel bekymring for barnet eller den unges trivsel. Dette

indebærer, at fagpersoner skal underrette de sociale myndigheder alene på baggrund af forhold,

der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.

Tilsyn med børn i opholdstilbud/dagtilbud

Asylansøgerbørn kan efter behov og på baggrund af en faglig vurdering fra den stedlige

kommunes sociale myndigheder anbringes uden for hjemmet med eller uden samtykke.

Anbringelse sker efter Udlændingestyrelsens forudgående godkendelse i de almindelige sociale

døgntilbud.

Tilsynet med de sociale døgntilbud efter serviceloven varetages af ét af fem socialtilsyn fordelt på

hver region. Socialtilsynet har til opgave at godkende og føre driftsorienterede tilsyn med de

sociale døgntilbud m.v., som er beliggende i regionen. For at sikre uafhængighed fører det enkelte

socialtilsyn dog ikke tilsyn med tilbud i egen kommune. Opgaven har bl.a. til formål at sikre, at de

ydelser, der leveres er af tilstrækkelig høj kvalitet og at kvaliteten fastholdes og videreudvikles.

Endvidere omfatter opgaven kontrol med, at der ikke foregår snyd eller misbrug, samt at sikre, at

der er sammenhæng mellem prisen på tilbuddet og den indsats, der leveres. Socialtilsynet kan

træffe afgørelse om skærpet tilsyn og udstede påbud. Socialtilsynet har underretningspligt over

for den kommune, som har visiteret en borger til tilbuddet.

Lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24. oktober 2016

Tilsynet gennemføres på hvert tilbud mindst en gang årligt, og der gennemføres både anmeldte

og uanmeldte tilsyn. De tilsynsførende har særlige forudsætninger inden for økonomi, jura,

pædagogik og sociale metoder og modtager endvidere relevant efteruddannelse.

Tilsyn med centerklinikker

Af sundhedslovens § 213, stk. 1

fremgår det, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører det

overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på

sundhedsområdet.

I medfør af § 213, stk. 2 gennemfører Styrelsen for Patientsikkerhed løbende tilsyn med udvalgte

behandlingssteder nævnt i § 213 c, stk. 1, ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst

risiko for patientsikkerheden.

Af § 213 c, stk. 1 fremgår det, at sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem,

bosteder, sundheds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder, hvor

sundhedspersoner udøver behandling, skal lade sig registrere hos de centrale

sundhedsmyndigheder.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter § 213 c, stk. 2 fastsætte nærmere regler om registrering

efter stk. 1, herunder regler om nærmere afgrænsning af de behandlingssteder, der skal lade sig

registrere, og at registrering skal ske elektronisk.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med det offentlige sundhedsvæsen samt i almen praksis

og i øvrigt på klinikker, institutioner m.v. inden for det private sundhedsvæsen, hvortil der er

knyttet en sundhedsperson. Tilsynet omfatter alle steder, hvor der udføres sundhedsfaglig

virksomhed af eller på vegne af autoriserede sundhedspersoner.

Tilsynet omfatter også tilfælde, hvor en autoriseret sundhedsperson, f.eks. en læge, udfører

sundhedsmæssige opgaver uden for den almindelige primære og sekundære sundhedssektor,

medmindre særlovgivningen eller regler fastsat herefter foreskriver andet.

Sundhedsklinikker på asylcentrene både under Røde Kors og under de kommunale operatører er

således underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, hvis der udføres sundhedsfaglig

virksomhed af eller på vegne af autoriserede sundhedspersoner.

Tilsyn med psykologvirksomhed

Tilsynet med autoriserede psykologers faglige virke påhviler Psykolognævnet, jf. bekendtgørelse

nr. 229 af 8. marts 2012 af lov om psykologer m.v., § 17, stk. 4. Af Psykolognævnets hjemmeside

Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016

fremgår, at nævnet udøver tilsynet med psykologers faglige virke ved at behandle klager over

autoriserede psykologers faglige virke uden for sundhedsvæsenet. Der påhviler således ikke

Psykolognævnet en forpligtelse til af egen drift at gennemføre regelmæssige tilsyn med

praktiserende psykologer.

Tilsyn med psykologvirksomhed i tilknytning til asylcentre påhviler således Psykolognævnet i

samme omfang, som det i øvrigt gælder for psykologvirksomhed i Danmark.

Tilsyn med børneundervisning

Af operatørkontraktens afsnit 8.1.3. fremgår det, at operatøren skal sikre, at der etableres tilsyn

med egne skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013

om lov om friskoler og private

grundskoler. Kontrakten forudsætter således, at indkvarteringsoperatøren anmoder

kommunalbestyrelsen om at udpege en eller flere tilsynsførende, og at indkvarteringsoperatøren

med ansvar for asylskolen selv iværksætter dette. Tilsynet med børn i udeskoler er omfattet af

almindelige tilsyn efter enten Folkeskoleloven eller Friskoleloven.

Folketingets Ombudsmands tilsyn med institutioner for børn

Det fremgår af ombudsmandslovens § 7, stk. 1

, at Folketingets Ombudsmands virksomhed

omfatter børns forhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver umiddelbart i forhold

til børn.

Folketingets Ombudsmands tilsyn forventes at omfatte såvel offentlige som private institutioner,

hvor børn og unge bor eller opholder sig i længere tid ad gangen, f.eks. døgninstitutioner for børn

og unge, sociale opholdssteder, plejeforældre, hvis forhold har institutionspræg,

hospitalsafdelinger for børn og unge, skoler, kostskoler samt dagtilbud for børn.

Folketingets Ombudsmand har været på sit første tilsyn på et børneasylcenter den 24. og 25.

november 2016.

Eksterne tilsyn og brandtilsyn bygningsområdet

Der gælder efter § 5 i lov om offentlig byggevirksomhed regler om vedligeholdelse og drift af

statens bygninger. Ved cirkulære nr. 9886 af 11. december 2008 er der fastsat regler om, at

Udlændingestyrelsen skal sørge for at der gennemføres vedligeholdelsestilsyn af bygninger, som

Udlændingestyrelsen ejer minimum hvert 4. år.

Nu lovbekendtgørelse nr. 1075 af 8. juli 2016

Lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013

Bygninger, som anvendes til asylindkvartering, er omfattet af bekendtgørelse nr. 1392 af 22.

november 2016 om energimærkning. Det fremgår heraf, at alle bygninger, hvor der anvendes

energi til regulering af indeklimaet, skal energimærkes for at fremme energibesparelser.

Beredskabslovgivningen fastsætter krav om årlige brandsyn på asylcentre. De lokale

beredskabsmyndigheder udfører brandsynene efter nærmere regler fastsat i forskellige

bekendtgørelser.

Bilag

Operatører es ege tilsy sforpligtelse

Det fremgår af operatørkontraktens afsnit 8.1., at indkvarteringsoperatøren selv skal foretage en

række tilsyn i tilknytning til driften af centrene. Operatørernes egne tilsyn omfatter drift og

vedligeholdelse af ejendomme, tilsyn med undervisningen af børn, som undervises i hjemmet,

tilsyn med børn af frihedsberøvede forældre og tilsyn med uledsagede mindreårige.

Operatørerne har herudover en skærpet underretningspligt efter serviceloven for indkvarterede

børns legemlige og psykiske helbredstilstand.

Endelig har operatørerne en pligt til på lige fod med andre beboere at være i kontakt med

beboere, som er tilknyttet operatørens centre, men som er indkvarteret uden for centrene.