Kaere Sofie Carsten Nielsen
Jeg skriver til dig i din egenskab af Udlaendingeordfoerer og anstaendigt menneske for at henlede
di op aerkso hed paa vor sag ja, vi er blevet ’e sag’ :
Min kone og jeg har faaet afslag paa familiesammenfoering, med udrejsedato for Aiqin, som er
kineser, 16 juli 2017. Det foeler vi er en kraenkelse af alt, hvad der er rimeligt og anstaendigt:
Vi har vaeret gift i naesten 29 aar, har faelles barn paa 27 aar som er foedt i Danmark og er dansk
statsborger (hun bor og arbejder i London), vi har boet laenge i Kina hvor Aiqin ikke laengere har
familiebaand osv men er blevet afvist grundet mit i flg Udlaendingestyrelsen svaekkede
tilhoersforhold til Danmark. Under hele planlaegningen af hjemflytning, mange aar, har 26-aars
reglen vaeret gaeldende, men nu ses der pludselig udelukkende paa tilknytning til Danmark (som
vi ioevrigt med bare en smule god vilje
mener klart at opfylde).
Vi har engageret en advokat til at foere vor klagesag hos Udlaendingenaevnet, men hans
vurdering er, at chancerne IKKE er gode,
hverken
for at faa omstoedt afvisningen ELLER for at faa
lov til, at Aiqin kan blive boende her i hendes eneste hjem medens klagen bliver behandlet.
Klagen bliver indgivet i loebet af de naermest dage.
Desvaerre kan vi ikke komme ind under lappeloesningen for folk med loen paa >408.000 kr /
aaret… Jeg har arra geret og ledet aturrejser bl a for Da sk Or itologisk Fore i g i Ki a, og
vores i te tio var at leve so ’selvpe sio erede’ af idler i vesteret ge e
dansk
pengeinstitut, med indkomst suppleret ved at jeg arbejder lidt / noget.
Min kone er lige blevet 69 aar (jeg er selv 53), og hun er meget haardt ramt af
Udlaendingestyrelsens helt uforstaaelige beslutning
–
tanken var, at vi skulle nyde resten af livet
sammen her i dejlige Danmark, stille og roligt. Min kone kan slet ikke forstaa, at man vil forhindre
vor lille familie i at vaere samlet, forhindre hende i at vaere noget for hendes svigermor: familiens
enhed er naar alt er gjort op det eneste vigtige for hende. I Kina har hun vaeret vant til at tage
modgang med oprejst pande (og vi taler her om at hendes far var politisk fange og blev henrettet
da hun var 5 aar gammel, om hungersnoeden 1959-61, Kulturrevolutionen 1966-76
–
hun blev
tvangsforflyttet til Vestkinas oerken som 17-aarig, i aarevis uden mulighed for at se hendes mor og
fire soestre… , e det her strider od al e eskelig a stae dighed og ri elighed.
Hovedgrundene til, at vi nu har valgt at flytte til Danmark:
1.
2.
hvis vi blev boende i Beijing ville vi se alt for lidt til vores eneste barn (+ eventuelle
boerneboern!), en datter som vi begge er meget taet knyttede til.
Min mor er lige blevet 88 aar
–
jeg er enebarn, og vil gerne vaere noget for hende,
inden det er for sent. Foelgelig har vi koebt hus blot 300 m fra hendes, mit
barndomshjem i Helsinge. Min far var ved Gribskovbanen, foerst i Tisvilde, saa som
stationsforstander i Helsinge, men han doede i 1974 (da jeg var ti aar gammel), og min
mor har levet som enke lige siden.