Herning d. 29. juni 2017
Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstider
Kære Inger Støjberg
Tak for dit brev af 9. juni 2017, hvor du svarer på vores henvendelse af 15. april 2017 om Udlændingesty-
relsens sagsbehandlingstider. Som vi også skrev i vores henvendelse af 15. april 2017, har vi fuld forståelse
for, at det satte sagsbehandlingen hos Udlændingestyrelsen under pres, at der kom så mange asylansøgere
til Danmark i 2014 og 2015. Vi har også forståelse for, at det af mange grunde er vigtigt at få behandlet asyl-
ansøgninger så hurtigt som muligt. Man kan diskutere, om noget kunne have været gjort anderledes og bed-
re for at håndtere problemstillingen i 2014-2016, men for os er det vigtigere at kigge fremad.
Vi glæder os derfor over, at Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstider nu trods alt er faldende, men vi
mener fortsat, at det går for langsomt med at få dem bragt ned. Udlændingestyrelsen behandlede de første
5 måneder af 2017 4.142 ansøgninger om familiesammenføring og modtog kun 2.522 nye ansøgninger. Så i
løbet af de 5 måneder blev køen af ventende ansøgninger 1.620 ansøgninger kortere. Ifølge en artikel i Ber-
lingske Tidende 23. marts 2017 var der imidlertid på det tidspunkt 8.200 verserende ansøgninger. Der vil
derfor med det nuværende tempo gå flere år, før køen er afviklet. Det mener vi er for uambitiøst især med
tanke på, at der også er al for lang ventetid på behandlingen af ansøgninger om forlængelse af opholdstilla-
delse.
I netop disse dage, hvor det er højsæson for ferierejser, medfører det, at udlændingekontorerne på landets
politistationer har meget svært ved at følge med og håndtere de mange ansøgninger om tilbagerejsetilladel-
se. Ansøgninger der alene er et resultat af, at et stort antal mennesker opholder sig lovligt i Danmark men
uden gyldigt opholdskort, fordi det gamle opholdskort er udløbet, og de stadig venter på at få et nyt.
Du skriver i dit brev af 9. juni 2017, at Udlændingestyrelsen gør deres bedste inden for de givne rammer.
Det er vi sikre på, at de gør, men hvis de givne rammer er utilstrækkelige, så må de udvides. Som vi har
forstået det, er der i 2017 givet en ekstra bevilling på 6 mio. kroner til opnormering af sagsbehandlingen i
inddragelseskontoret. Og så må der jo også kunne findes penge til at opnormere sagsbehandlingen i familie-
sammenføringskontoret og kontoret for ansøgninger om forlængelse, indtil ventetiderne er bragt ned på et
rimeligt niveau. Det kan kun være et spørgsmål om politisk vilje.
Vi vil gerne gentage, at de fleste af vores medlemmer selv dækker udgifterne til sagsbehandling via gebyrer.
Og så må de da også kunne forvente, at der bliver ansat nogle sagsbehandlere, der har tid til at behandle
deres ansøgninger og ikke nogen andre ansøgninger fra eksempelvis asylansøgere eller ægtefæller til flygt-
ninge. Selvom disse også er vigtige og også skal behandles. Vi vil også gerne gentage, at de lange sagsbehand-
lingstider har negative konsekvenser ikke kun for de berørte familier men også for det danske samfund. Det
er siden vores forrige brev blevet illustreret meget tydeligt af sagen om iværksætteren Kasper Kragelund og
hans thailandske hustru.
Parret var flyttet til Danmark med deres to børn og ville gerne i gang med at etablere en ny virksomhed.
Fordi de på Nyidanmark kunne læse, at det tager 10 måneder at få behandlet en ansøgning om familiesam-
menføring men kun 1 måned at få behandlet en ansøgning efter beløbsordningen, valgte parret at søge op-