UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 211: Svar på spørgsmål stillet til udlændinge- og integrationsministeren vedrørende UUI alm. del- samrådsspm. AW-AZ om lovligheden af udlændinge- og integrationsministerens instruks om mindreårige gifte asylansøgere

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 211
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 803

Offentligt

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato:

Sagsnr.:

9. juni 2017

2017 - 2810

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Christiansborg

Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 803 (UUI alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S), Sofie Carsten Nielsen (RV)

og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Spørgsmål nr. 803:

”Er

en pressemeddelelse udsendt af et ministerium efter statsministerens opfattelse

omfattet af den pågældende ministers sandhedspligt?”

Svar:

Ja.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 211: Svar på spørgsmål stillet til udlændinge- og integrationsministeren vedrørende UUI alm. del- samrådsspm. AW-AZ om lovligheden af udlændinge- og integrationsministerens instruks om mindreårige gifte asylansøgere

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 805

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 805 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 805:

Blev ministerens pressemeddelelse af 10. februar 2016 forelagt ministerens særli-

ge rådgiver inden den blev sendt ud?

Svar:

Ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningsproces finder jeg fortsat ikke at

burde oplyse, hvem i Udlændinge- og Integrationsministeriet der var involveret i

de interne drøftelser forud for udsendelsen af pressemeddelelsen af 10. februar

2016.

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9302

249228

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 806

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 806 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 806:

Hvordan reagerede ministeren, da det gik op for ministeren, at ministerens - efter

sit indhold - ulovlige pressemeddelelse af 10. februar 2016 var blevet opfattet

som en instruks og forvaltet efter sin ordlyd af ministerens embedsværk?

Svar:

Udlændingestyrelsen har under hele forløbet administreret indkvarteringsordnin-

gen under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.

Med andre ord har Udlændingestyrelsen foretaget en vurdering af den enkelte

sags omstændigheder.

Jeg vil i øvrigt redegøre for forløbet efter udsendelsen af min generelle indkvarte-

ringsinstruks af 10. februar 2016 ved min besvarelse af samrådsspørgsmål AW og

AY (UUI alm. del) den 23. juni 2017.

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9307

249232

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 807

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 807 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 807:

Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete ændringer i indkvarteringen af asylan-

søgerægtepar, der blev foreskrevet med ministerens pressemeddelelse af 10.

februar 2016 i forhold til den praksis, der var gældende inden den 10. februar

2016, og som er beskrevet i punkt 2 (side 3-4) i Ombudsmandens endelige rede-

gørelse o ”Adskilt i dkvarteri g af i dreårige gifte eller sa leve de asyla sø-

gere” (UUI al . del –

bilag 152)?

Svar:

Praksis forud for den 10. februar 2016 i sager, hvor den mindreårige var over 15

år, var, at der blev foretaget en konkret vurdering af omstændighederne i de sa-

ger, hvor Udlændingestyrelsen blev gjort bekendt med, at der var problemer i

relation til den mindreåriges trivsel. Omdrejningspunktet for denne vurdering var

indkvarteringsoperatørens børnefaglige personales vurderinger samt værtskom-

munens eventuelle faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der var til

den mindreåriges bedste med udgangspunkt i hensynet til barnets tarv.

Ved udsendelsen af min pressemeddelelse af 10. februar 2016 blev udgangs-

punktet vendt rundt.

Herefter er udgangspunktet, at der

skal

ske separat indkvartering i sådanne tilfæl-

de, medmindre hensynet til Danmarks internationale forpligtelser taler herimod.

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9310

249238

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 808

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 808 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 808:

Det fremgår af Udlændingestyrelsens udtalelse til Folketingets Ombudsmand af

28. april 2016 (jf. bilag til svar på UUI alm. del

–

spm., Folketingsåret 2015-16), at

Udlændingestyrelsen samtidig med pressemeddelelsen af 10. februar 2016 mod-

tog ”e

u dtlig i struks fra Udlæ

dinge-, Integrations- og Boligministeriet om

ad i istrativt at effektuere i overe sste

else ed presse eddelelse ”. Det

fre går, at i strukse betød, at ”i ge ” i dreårige åtte i dkvarteres sa

ed e ældre ægtefælle eller sa lever, og ”at dette skulle

gælde uanset om par-

ret måtte have fællesbør

”. Ka

i istere bekræfte, at

Udlændingestyrelsens

udtalelse dokumenterer, at styrelsen har opfattet den såkaldte pressemeddelelse

som en egentlig instruks fra det øjeblik, den mundtlige instruks indgik hos Udlæn-

dingestyrelsen?

Svar:

Jeg kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 806 (UUI alm. del).

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9305

249231

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 809

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 809 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 809:

Det fremgår af Ombuds

a de s e delige redegørelse o ”Adskilt i dkvarteri g

af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere”

UUI al . del –

bilag 152),

side 20, at Udlændingestyrelsen i forlængelse af ministerens instruks af 10. febru-

besluttede ”at skille

par ad”, og at ”adskillelse af parre e blev ge -

e ført i løbet af februar og arts

”. Vil i istere redegøre for, i hvilket

omfang der blev foretaget en individuel og konkret vurdering

–

herunder en

partshøring

–

af de 46 personer, inden den fysiske adskillelse blev gennemført i

februar og marts 2016? I det omfang dette ikke fandt sted, ønskes det begrundet i

lyset af ministerens forklaringer på samrådet den 1. juni 2016?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:

”1.

Udlændingestyrelsen kan oplyse, at styrelsen i alle sager, der er eller har

været omfattet af udlændinge- og integrationsministerens indkvarteringsin-

struks af 10. februar 2016, har foretaget en konkret og individuel vurdering af,

om det vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at ind-

kvartere parret hver for sig.

Udlændingestyrelsen har således i forlængelse af, at styrelsen den 10. februar

2016 modtog indkvarteringsinstruksen, foretaget en gennemgang af oplysnin-

gerne i alle sagerne, og har i en række sager indhentet supplerende oplysnin-

ger til brug for behandlingen af sagerne.

Udlændingestyrelsen har i forbindelse med denne gennemgang af sagerne

identificeret fem sager, hvor Udlændingestyrelsen har vurderet, at separat

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9309

249235

Side

1/4

indkvartering ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ud-

lændingestyrelsen traf derfor beslutning om, at der ikke skulle ske indlednings-

vis separat indkvartering af disse par.

For så vidt angår spørgsmålet om partshøring kan Udlændingestyrelsen op-

lyse, at udlændingelovens bestemmelser om indkvartering betyder, at der er

tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når Udlændingestyrelsen træffer be-

slutning om at flytte en asylansøger fra et asylcenter til et andet efter be-

stemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt. Det medfører bl.a., at der

ikke skal ske partshøring efter forvaltningsloven eller træffes en afgørelse i sa-

gerne.

Hvis en asylansøger ikke efterkommer en beslutning om at flytte, kan Udlæn-

dingestyrelsen give asylansøgeren et flyttepåbud efter bestemmelsen i udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt. Et sådant påbud er en afgørelse i forvaltnings-

lovens forstand. Det betyder bl.a., at reglerne om partshøring i forvaltningslo-

vens § 19 finder anvendelse i disse situationer, og at der skal træffes en afgø-

relse i sagen.

Indtil april 2016 blev sagerne om indkvartering af mindreårige med ægtefæl-

le/samlever behandlet som styrelsens øvrige sager om indkvartering af asylan-

søgere, dvs. som faktisk forvaltningsvirksomhed. I de sager, hvor Udlændinge-

styrelsens beslutning om flytning blev fulgt, blev der ikke truffet en afgørelse i

forvaltningslovens forstand, og der blev derfor heller ikke foretaget partshø-

ring.

Den 28. april 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at genoptage de konkrete

sager om adskilt indkvartering. Udlændingestyrelsen besluttede, at der skulle

træffes en afgørelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., i alle sager.

Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse henvise til styrelsens udtalelse af

28. april 2016 til Folketingets Ombudsmand. Udtalelsen er gengivet i Folketin-

gets Ombudsmands endelige redegørelse i sagen (UUI Alm. del

–

Bilag 152), s.

21 ff.

Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende:

”Styrelse s beslut i ger efter udlæ di gelove s § a, stk. , . pkt., o

asylansøgeres indkvartering på asylcentre har karakter af faktisk forvalt-

ningsvirksomhed, jf. bemærkningerne side 33 i lovforslag nr. L 130 af 30. ja-

nuar 2013 (vedtaget som lov nr. 430 af 1. maj 2013).

De hidtidige beslutninger om indkvartering af mindreårige ægtefæller og

deres ægtefæller og samlevere på forskellige asylcentre er foretaget i over-

Side

2/4

ensstemmelse med almindelig praksis for indkvartering og er således fore-

taget i henhold til § 42 a, stk. 7, 1. pkt.

Styrelsen kan i henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt. træffe af-

gørelse om flyttepåbud i den situation, hvor styrelsens beslutning efter § 42

a, stk. 7, 1. pkt. ikke efterleves. Dette betyder i relation til de konkrete sager

om mindreårige med myndige ægtefæller eller samlevere, at styrelsen i de

tilfælde, hvor en beslutning efter § 42 a, stk. 7, 1. pkt., ikke er blevet efter-

levet, har truffet afgørelse om flyttepåbud i henhold til § 42 a, stk. 7, 3. pkt.

Indkvarteringsoperatørerne vil fremadrettet indkvartere parterne på hver

sit asylcenter ved første indkvartering. Dette sker ved faktisk forvaltnings-

virksomhed, jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt. Der sker ikke partshøring forinden, men

operatøren indgår i dialog med parret om indkvarteringen. Hvis parterne i

forbindelse med indkvarteringen giver udtryk for, at de ikke er tilfredse

med den anviste indkvartering eller vælger parret ikke at følge anvisningen,

vil Udlændingestyrelsen træffe en afgørelse om indkvarteringen hver for sig

efter § 42 a, stk. 7, 3. pkt. Styrelsen foretager partshøring, forinden afgørel-

sen træffes. Denne partshøring vil i relevant omfang omfatte de faktiske op-

lysninger i sagen.

…

Udlændingestyrelsen vil fremadrettet træffe afgørelse efter udlændingelo-

vens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., også i den situation, hvor parterne i forbindelse

med indkvarteringen giver udtryk for, at de ikke er tilfredse med den anvi-

ste indkvartering, men efterkommer anvisningen. Styrelsen vil i den forbin-

delse foretage en partshøring efter forvaltningslovens § 19, der vil omfatte

alle relevante faktiske oplysninger af væsentlig betydning, forinden afgørel-

sen træffes.

I forhold til de sager, som allerede er afgjort, herunder sagen vedrørende A

og B, vil styrelsen genoptage sagerne og foretage en fyldestgørende parts-

høring. Under sagsbehandlingen, i forbindelse med genoptagelsen af sager-

ne, vil parterne forblive adskilt. Udlændingestyrelsen vil tilstræbe en hurtig

afgørelse

af sager e.”

Udlændingestyrelsen kan om den nugældende praksis oplyse, at Udlændin-

gestyrelsen

–

medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, der til-

siger, at parret allerede ved ankomsten skal indkvarteres sammen

–

indkvarte-

rer par, der er omfattet af indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016, hver

for sig ved den første indkvartering. Dette sker

–

også efter den nuværende

praksis

–

uden, at der sker partshøring.

Side

3/4

I forlængelse af styrelsens beslutning om, hvorvidt der i forbindelse med den

første indkvartering skal ske separat indkvartering, indleder Udlændingestyrel-

sen en sagsbehandlingsproces, der bl.a. omfatter en partshøring af parret.

Udlændingestyrelsen træffer herefter

–

under hensyntagen til intensiteten af

indgrebet og til, at asylansøgere udgør en særligt sårbar gruppe

–

en afgørelse

efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., hurtigst muligt.

Der henvises i øvrigt til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 12.

december 2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sa-

ger om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og sam-

levere på asylcentrene (UUI Alm.del

–

Bilag 75).”

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

4/4

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 809

Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del Bilag 75

Offentligt

Notat

Notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om Ud-

lændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på

asylcentrene

12. december 2016

Familiesammenføring

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Generelt om indkvarteringsordningen

2.1 Tidspunktet for vurderingen i henhold til Danmarks internationale forpligtelser

2.2 Indkvarteringsordningen i hovedtræk

3. Rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering

af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentrene

3.1 Retsgrundlag

3.1.1 Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

3.1.1.1 Den beskyttede personkreds

3.1.1.2 De beskyttede rettigheder

. . FN’s Ko ve tio o

ar ets

rettigheder

3.1.3 Anden (national) regulering vedr. tvangsægteskaber mv.

3.2 Indkvarteringsordningens udgangspunkt

3.3 Vedrørende afvejningen i de konkrete sager

–

vægtningen af udvalgte mo-

menter

3.3.1 Parternes alder

3.3.2 Tvangselementet

3.3.3 Graviditet

3.3.4 Børn

3.3.5 Helbreds- og trivselsmæssige forhold

3.3.6 Danske myndigheders godkendelse/anerkendelse af ægteskabet

Sags nr.

Akt-id

2016 - 1451

67625

Side

1/18

1. Indledning

Dette notat omhandler en række generelle fortolkningsspørgsmål vedrørende

rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af

mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en

person, som opholder sig i Danmark. Denne indkvartering forestås af Udlændinge-

styrelsen i samarbejde med indkvarteringsoperatørerne på asylcentrene.

Notatet er udarbejdet i anledning af, at udlændinge- og integrationsministeren

den 10. februar 2016 instruerede Udlændingestyrelsen om, at mindreårige under

18 år fremover ikke skulle indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle

eller samlever

herefter ”i dkvarteri gsi strukse ”

Notatet skal ses i sammenhæng med de retningslinjer, som Udlændingestyrelsen

har udstedt til indkvarteringsoperatørerne den 1. juli 2016, for indkvartering af

mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en

person, som opholder sig i Danmark. Disse retningslinjer redegør nærmere for

den praktiske fremgangsmåde i forbindelse med indkvarteringen og for indkvarte-

ringsforholdene for eventuelt adskilte ægtefæller og samlevere.

2. Generelt om indkvarteringsordningen

2.1 Tidspunktet for vurderingen i henhold til Danmarks internationale forpligtelser

Det fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., at Udlændingestyrelsen

træffer bestemmelse om indkvarteringen af asylansøgere.

Beslutningen om asylansøgeres indkvartering på asylcentrene efter udlændinge-

lovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Der

henvises herved til de specielle bemærkninger til § 42 a, stk. 7, i lovforslag nr. L

130 af 30. januar 2013 (bemærkningerne til § 1, nr. 15).

Hvis en asylansøger ikke efterkommer Udlændingestyrelsens anvisning af indkvar-

teringssted, kan Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om påbud om flytning ef-

ter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt.

Udlændingestyrelsen kan således i sager om indkvartering af mindreårige ægte-

fæller og samlevere træffe afgørelse om påbud efter 3. pkt., hvis parret ikke efter-

kommer Udlændingestyrelsens indkvarteringsanvisning.

Udlændingestyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om påbud efter 3. pkt. i de

sager, hvor parterne ved første indkvartering efterkommer anvisningen om sepa-

rat indkvartering, men ikke ønsker denne separate indkvartering. Det bemærkes

herved, at det forudsætter et helt utvivlsomt grundlag

–

vurderet under behørig

hensyntagen til parternes situation

–

at antage, at et par selv ønsker separat ind-

kvartering, og at parterne skal gøres bekendt med muligheden for at få truffet

afgørelse om spørgsmålet, herunder med inddragelse af hensynet til Danmarks

internationale forpligtelser.

Side

2/18

Et påbud efter 3. pkt. udgør en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket

indebærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagttages, jf. her-

om ligeledes de specielle bemærkninger til bestemmelsen (§ 1, nr. 15) i lovforslag

nr. L 130 af 30. januar 2013.

Udlændingestyrelsen skal i alle sager, hvor der træffes afgørelse om et sådant

påbud efter 3. pkt., vurdere, om Danmarks internationale forpligtelser er til hinder

for, at der meddeles påbud om separat indkvartering. Det er denne vurdering

efter 3. pkt. af, hvornår Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om adskilt ind-

kvartering af et par mod parternes ønske, som notatet omhandler.

Som udgangspunkt vil par, hvor den ene er mindreårig, blive indkvarteret separat,

i perioden indtil denne afgørelse efter 3. pkt. træffes. Det beror på hensynet til at

sikre, at den mindreårige ikke udsættes for tvang under den indledningsvise ind-

kvartering i asylsystemet, hvor Udlændingestyrelsen endnu ikke har haft mulighed

for at vurdere, om samlivet er frivilligt.

Udlændingestyrelsen skal dog allerede ved den første indkvartering vurdere, om

der foreligger helt særlige omstændigheder, der tilsiger, at parret allerede ved

ankomsten skal indkvarteres sammen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parret

har børn og den mindreårige på grund af f.eks. et handicap er klart afhængig af

den myndige partners pasning og pleje og bistand til at drage omsorg for parrets

børn. Et andet eksempel kan være tilfælde, hvor parret har børn, forældrene er

traumatiserede, og relevante fagpersoner vurderer, at den fortsatte forældreevne

og omsorg over for børnene er aldeles afhængig af, at begge forældre bor sam-

men med børnene, også under den indledningsvise indkvartering.

Endvidere skal Udlændingestyrelsen træffe en afgørelse efter 3. pkt. hurtigst mu-

ligt under hensyntagen til intensiteten af indgrebet og til, at asylansøgere udgør

en særligt sårbar gruppe.

2.2 Indkvarteringsordningen i hovedtræk

Efter indkvarteringsinstruksen kan der ikke ske fælles indkvartering af ægtefæller

og samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 15 år. Det

bemærkes herved, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år.

Indkvarteringsinstruksen indebærer endvidere, at udgangspunktet for indkvarte-

ringsordningen er, at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og sam-

levere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 18 år (jf. dog pkt.

2.2 i Udlændingestyrelsens retningslinjer vedrørende indkvartering på samme

modtagecenter for uledsagede mindreårige i tilfælde, hvor begge ægtefæl-

ler/samlevere er mindreårige).

Udlændingestyrelsen skal dog i hver enkelt sag om indkvartering af mindreårige

ægtefæller eller samlevere, hvor ingen af parterne er under 15 år, foretage en

konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens samlede omstændighe-

der er sagligt og proportionalt

–

bl.a. ud fra hensynet til den mindreårige ægtefæl-

Side

3/18

le/samlever og eventuelle børn, jf. pkt. 3.3.4

–

at meddele påbud om separat ind-

kvartering. Endvidere må et sådant påbud alene opretholdes, så længe det er

foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser.

Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil

være i strid med

FN’s

konvention om barnets rettigheder eller Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 at indkvartere parterne hver for sig

–

eller at opretholde en sådan indkvartering

–

skal myndighederne således indkvar-

tere parret sammen.

Under pkt. 3 redegøres generelt for fortolkningen af rækkevidden af Danmarks

internationale forpligtelser i relation til sager om indkvartering af mindreårige

asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som

opholder sig i Danmark. Under pkt. 3.1 redegøres generelt for det relevante rets-

grundlag, og under pkt. 3.2-3.3 redegøres for fortolkningen af Danmarks interna-

tionale forpligtelser i den nævnte sagstype.

3. Rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvarte-

ring af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentrene

3.1 Retsgrundlag

Det er navnlig

FN’s ko ve tio o

ar ets rettigheder

(FN’s ørnekonvention) og

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, som er rele-

vante for vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser er til hinder

for i en konkret sag at indkvartere en mindreårig ægtefælle eller samlever adskilt

fra sin ægtefælle eller samlever på et asylcenter. I pkt. 3.1.1 og 3.1.2 er redegjort

overordnet for udvalgte retlige spørgsmål forbundet hermed.

Der er en række yderligere internationale instrumenter, der også er relevante for

de spørgsmål, som indkvarteringsordningen rejser. Bl.a. kan det nævnes, at prin-

cippet om, at ægteskaber skal indgås frivilligt, er anerkendt i en række internatio-

nale konventioner, jf. f.eks.

artikel i FN’s

konvention om samtykke til ægteskab,

mindstealder for ægteskab og registrering af ægteskaber, artikel 16 i verdenser-

klæringen om menneskerettigheder,

artikel , stk. , i FN’s ko ve tio o

or-

gerlige og politiske rettigheder, artikel , stk. , i FN’s ko ve tio o øko o i-

ske, sociale og kulturelle

rettigheder og artikel 6, stk. , i FN’s

konvention om

afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder. Endvidere kan det næv-

nes, at en række internationale retsakter anbefaler, at ægteskabsalderen fastsæt-

tes til 18 år, jf. f.eks. Europarådets resolution 1468 (2005).

Disse øvrige retsakter vurderes ikke at give en bredere beskyttelse af barnets tarv

og af familielivet end den, som følger af

FN’s ør eko ve tio og af

EMRK artikel

8 som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og behandles

ikke nærmere i dette notat.

3.1.1 Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

Side

4/18

Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og fami-

lieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må

gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse

med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale

sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at fore-

bygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller

for at beskytte andres rettigheder eller friheder.

Kravet om, at et indgreb skal være nødvendigt i et demokratisk samfund indebæ-

rer, at indgrebet skal modsvare et presserende socialt behov, og at indgrebet er

proportionalt

–

dvs. rimeligt og egnet

–

i forhold til det forfulgte anerkendelses-

værdige formål.

Det betyder bl.a., at der i hver enkelt sag, hvor der gøres indgreb i retten til re-

spekt for familielivet (eller privatlivet), skal foretages en konkret vurdering af, om

det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er proportionalt at foretage

dette indgreb.

Medlemsstaterne har efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

en vis skønsmargin i relation til EMRK artikel 8, når de skal foretage en afvejning af

modstående hensyn. Skønsmarginen fastlægges konkret fra sag til sag og beror

bl.a. på indgrebets baggrund, karakter og intensitet. Der henvises herom til Kjøl-

bro, Jon Fridrik,

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

–

for praktikere,

3. udgave, s. 600.

3.1.1.1 Den beskyttede personkreds

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende familiebegre-

bet i artikel

’s forsta d er o fa gsrig og

domstolens fortolkning af familiebegre-

bet dynamisk.

Udgangspunktet

for afgrænsningen af familiebegrebet i artikel 8 er den i den eu-

ropæiske tradition almindelige kernefamilie (som defineret i moderne familie-

praksis), dvs. bl.a. ægtefæller og faste samlevere og deres mindreårige fællesbørn,

børn af tidligere eller senere ægteskaber/samlivsforhold, børn født uden for æg-

teskab og adoptivbørn, jf. herom også

Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention med kommentarer,

3. udgave, s. 706.

For

ugifte samlevende

skal der efter Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols praksis foretages en konkret vurdering af, om parrets forhold udgør et fami-

lieliv i EMRK artikel ’s forsta d. Ved de e vurderi g skal der la dt a det læg-

ges vægt på, om parret er samlevende, varigheden af forholdet, og om parret har

fået børn eller på anden måde udtrykt en forpligtelse over for hinanden, jf. f.eks.

Van der Heijden mod Nederlandene,

dom af 3. april 2012. Det er som udgangs-

punkt en betingelse, at parret er samlevende, men der er eksempler på, at Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fraveget denne betingelse i sager,

hvor et par gennem en længere årrække har haft et fast forhold uden at være

samlevende og i denne periode fået børn sammen.

Side

5/18

I forhold til ægteskaber indgået af mindreårige bemærkes, at det ikke efter ordly-

den af EMRK artikel 8 er en betingelse for anerkendelse af parternes familieliv, at

parterne var myndige ved ægteskabets indgåelse

. På den anden side fremgår det

af præmis 44 i

Z. H. og R. H. mod Schweiz

(appl. No. 60119/12), dom af 8. decem-

ber 2015, at EMRK artikel 8 ikke kan fortolkes således, at medlemsstaterne er

forpligtede til at anerkende ægteskaber, der er indgået af en 14-årig.

Endvidere bemærkes, at der ikke foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, hvis

der er tale om et tvangsægteskab eller tvangssamliv.

3.1.1.2 De beskyttede rettigheder

Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omfatter retten til

et familieliv retten til at opretholde et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten

undlader at udvise et familiemedlem, samt i visse situationer statens positive for-

pligtelse til at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familie-

liv, f.eks. ved at staten giver et familiemedlem opholdstilladelse. Medlemsstaterne

har dog en relativt bred skønsmargin i denne henseende.

Statens forpligtelser i relation til familieliv er primært negative. Konventionsbe-

skyttelsen beskytter således først og fremmest mod adskillelse af familier, der

allerede eksisterer som enhed og faktisk udøver familieliv, jf. herom

Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention med kommentarer,

3. udgave, s. 740. Græn-

sen mellem statens positive og negative forpligtelser er dog ikke skarp, og klassifi-

ceringen er ikke nødvendigvis afgørende, jf. s. 741.

Retten til respekt for familielivet forbyder som udgangspunkt fysisk adskillelse af

familiemedlemmer imod deres vilje. Dette gælder også under indkvarteringen i

asylsystemet.

. . FN’s Ko ve tio o

ar ets rettigheder

I præa le til FN’s ko ve tio o

ar ets rettigheder FN’s ør ekonvention)

anføres det, at familien

–

som den grundlæggende enhed i samfundet og naturlige

ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel

–

bør gives den

nødvendige beskyttelse og hjælp, og at barnet med henblik på fuld og harmonisk

udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø.

Efter artikel i FN’s ør eko ve tio forstås ved

et barn ethvert menneske under

18 år, medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov, der gælder for

barnet.

Sml. EMRK artikel 12 om retten til bl.a. at indgå ægteskab. Artikel 12 overlader det til medlemssta-

terne at fastsætte aldersgrænser for at blive gift,

idet artikel dog sa tidig he viser til ”giftefærdi-

ge æ d og kvi der”. Artikel a tages at kræve, at der er e aturlig sa

e hæ g elle al-

dersgræ se og de ”giftefærdige alder”, jf.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med

kommentarer,

3. udgave,

s. 6. Beste

else skal uligt fortolkes i lyset af FN’s Me eskeret-

tighedserklærings artikel 16, der henviser til myndighedsalderen,

ibid.

Side

6/18

Det grundlæggende hensyn til

ar ets tarv fastslås i artikel , stk. , i FN’s ør e-

konvention, hvorefter barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad

enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, dom-

stole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal komme i første ræk-

ke.

Efter artikel 9, stk. 1,

i FN’s ør eko ve tio ,

skal d

eltagerstaterne sikre, at bar-

net ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente

myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse

med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af

hensyn til barnets tarv.

Efter artikel , stk. , i FN’s ør eko ve tio , skal deltagerstater e respektere

retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde

regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undta-

gen hvis dette strider mod barnets tarv.

Efter artikel , stk. , i FN’s ør eko ve tio har et ar , der er i sta d til at

ud-

forme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle

forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i

overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Efter artikel 18,

stk. , i FN’s ør eko vention,

skal deltagerstaterne bestræbe sig

på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for

barnets opdragelse og udvikling.

Efter artikel 19

i FN’s ør eko ve tio

skal deltagerstaterne træffe alle passende

lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsreg-

ler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller

misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, her-

under seksuel misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre per-

soners varetægt.

Der er i tilknytning til

FN’s ør eko ve tio

etableret en Børnekomité, som bl.a.

har udarbejdet flere såkaldte generelle

e ærk i ger ”ge eral o

e ts” ved-

rørende fortolkningen og anvendelsen af konventionens artikler.

Der er således udarbejdet bl.a. generelle bemærkninger nr. 14 af 29. maj 2013 om

hensynet til barnets tarv efter

FN’s

børnekonventions artikel 3, stk. 1.

Det fremgår af de generelle bemærkninger nr. 6 af 1. september 2005 (behandlin-

gen af uledsagede mindreårige og adskilte børn uden for deres oprindelsesland),

at der ved ”et ar so

eskrevet i artikel i ko ve tio e ” skal forstås ”ethvert

menneske under 18 år, medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov,

der gælder for ar et”. E dvidere fre går det, at dette etyder, at

regulering

vedrørende børn inden for statens territorium ikke kan definere et barn på en

måde, som afviger fra de normer, der afgør myndighedsalderen i det pågældende

land, jf. bemærkningernes pkt. 9.

Side

7/18

Det fremgår af de generelle bemærkninger nr. 14 af 29. maj 2013 (barnets tarv),

at bestemmelsen i

FN’s

børnekonventions artikel 3, stk. 1, om, at der i alle

spørgsmål vedrørende børn først og fremmest skal tages hensyn til barnets tarv,

betyder bl.a., at barnets tarv skal indgå med særlig prioriteret vægt og ikke blot

være ét blandt mange hensyn, der indgår i myndighedernes overvejelser. Herud-

over anføres det, at bestemmelsen efter komitéens opfattelse indebærer, at det

af en afgørelse udtrykkeligt skal fremgå, hvorledes hensynet til barnets tarv er

blevet vægtet over for modsatrettede hensyn, jf. nærmere herom bemærknin-

gernes punkt 6 og 97. Endvidere fremgår det, at staterne i sager om adskillelse af

børn fra deres forældre

–

hvis det er muligt

–

skal sikre, at barnets og familiens

situation har været vurderet af fagpersoner, og at barnets tarv ikke kan varetages

ved andre løsninger. Det fremgår også, at staterne i de sager, hvor der sker adskil-

lelse af forældre og børn, skal sikre, at barnet bevarer forholdet til sine forældre

og familie.

Det fremgår endvidere af de generelle bemærkninger nr. 4 fra 1. juli 2003 (Børn

og u ges su dhed og udvikli g i relatio til FN’s ør eko ve tio

), at det anbefa-

les, at ægteskabsalderen generelt er 18 år

. Det bemærkes herved også, at FN har

opstillet et udviklingsmål, hvorefter tvangs- og børneægteskaber skal være afskaf-

fet i 2030

De generelle bemærkninger fra Børnekomitéen afspejler komitéens opfattelse af

retstilstanden på området og er ikke retligt bindende for deltagerstaterne.

3.1.3 Anden (national) regulering vedr. tvangsægteskaber mv.

Rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser skal, inden for den skøns-

margin, som er overladt medlemsstaterne, fastlægges ved inddragelse af såvel

nationale som internationale retskilder.

Der henvises til afsnit 20 i de generelle bemærkninger, der har følgende ordlyd:

The Co

ittee is

concerned that early marriage and pregnancy are a significant factor for health problems related to

sexual and reproductive health, including HIV/AIDS. Both the legal minimum age and actual age of

marriage, particularly for girls, is still very low in several States parties. This entails also non-health

related concerns; married children, especially girls, are often obliged to leave the education system

and marginalized from social activities. Further, in some States parties married children, are legally

considered as adults, even when marriage takes place before 18 years old, depriving them from all

special protection measures they are entitled under the Convention. The Committee strongly recom-

mends States Parties to review and, where necessary, reform legislation and practice to increase the

minimum age for marriage with and without parental consent to 18 years, for both girls and boys.

(see for a similar recommendation General Comment 21 (1994) of the Committee for the Elimination

of Discrimination against Women)

Endvidere fremgår følgende af en fælles generel anbefaling (nr. 31) fra Komitéen til afskaffelse af

alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)/ generel bemærkning (nr. 18) fra Børnekomi-

téen

vedrøre de skadelige or er ”har ful pra ti es” af . ove er

: ”

20. Child marriage,

also referred to as early marriage, is any marriage where at least one of the parties is under 18 years

of age. The overwhelming majority of child marriages, both formal and informal, involve girls, alt-

hough at times their spouses are also under 18 years of age. A child marriage is considered to be a

form of forced marriage, given that one and/or both parties have not expressed full, free and in-

for ed co se t. As a atter of respecti g the child’s e ol i g capacities

and autonomy in making

decisions that affect her or his life, a marriage of a mature, capable child below 18 years of age may

be allowed in exceptional circumstances, provided that the child is at least 16 years of age and that

such decisions are made by a judge based on legitimate exceptional grounds defined by law and on

the e ide ce of aturity, ithout defere ce to culture a d traditio . .

Side

8/18

Dansk ret indeholder regler vedrørende bl.a. seksuel lavalder, alderskrav ved ind-

gåelse af ægteskab mv. De standarder og vurderingstemaer, som fremgår af disse

regler, er relevante ved vurderingen af, om der inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser kan ske separat indkvartering af et par, hvor den ene

eller begge parter er mindreårig.

Af relevante regler kan bl.a. nævnes straffelovens § 222 (den seksuelle lavalder)

og straffelovens § 260 (ulovlig tvang, herunder tvangsægteskaber). Der kan endvi-

dere nævnes praksis om indgåelse af ægteskab, herunder om dispensation fra

alderskravet, og praksis om anerkendelse af ægteskab, jf. herom bl.a. ægteskabs-

lovens § 1 a og § 11 a og vejledning nr. 9246 af 18. marts 2016 om behandling af

ægteskabssager. Endvidere kan det nævnes, at det fremgår af udlændingelovens §

9, stk. 8, 1. pkt., at der ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensy-

net til familiens enhed, afgørende taler derfor, kan meddeles ægtefællesammen-

føring efter § 9, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået

eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske. Af § 9, stk. 8, 2.

pkt. fremgår endvidere en formodningsregel vedrørende ægteskaber indgået af

nært beslægtede.

Reglernes betydning for fastlæggelsen af indkvarteringsinstruksens rækkevidde

omtales under pkt. 3.3, som vedrører de generelle rammer for indkvarteringsord-

ningen.

3.2 Indkvarteringsordningens udgangspunkt

Udgangspunktet efter EMRK artikel 8 er, at der ikke må gøres indgreb i udøvel-

sen af familielivet. Der kan dog gøres indgreb i familielivet, såfremt det sker i

overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for

at forebygge forbrydelse, for at beskytte sædeligheden eller for at beskytte an-

dres rettigheder eller friheder.

EMRK artikel 8 finder som nævnt alene anvendelse, hvis der foreligger et beskyt-

telsesværdigt fa ilieliv i artikel ’s forsta

e s FN’s ør eko ve tio ka væ-

re relevant også uden for disse tilfælde, jf. f.eks. pkt. 3.3.4).

Der skal således i alle tilfælde foretages en vurdering af, om et sådant beskyttel-

sesværdigt familieliv foreligger, jf. herom pkt. 3.1.1.1 ovenfor. Som eksempel på

tilfælde, hvor der ikke nødvendigvis foreligger et sådant beskyttelsesværdigt fami-

lieliv, kan nævnes den situation, at et par alene har kendt hinanden kort tid forud

for ankomsten til Danmark. Endvidere anses et ægteskab som nævnt normalt ikke

for omfattet af retten til respekt for familielivet, hvis ægteskabet er indgået under

tvang.

I de tilfælde, hvor parter es forhold udgør et fa ilieliv i EMRK artikel ’s forsta d,

vil et pålæg om separat indkvartering i asylsystemet have en sådan intensitet, at

det udgør et indgreb i familielivet. Det er denne situation, som det følgende om-

handler. Der skal i disse tilfælde foretages en konkret vurdering af, om det på

baggrund af sagens samlede omstændigheder er sagligt og proportionalt at med-

Side

9/18

dele pålæg om separat indkvartering, eller om parterne skal indkvarteres sam-

men.

Som nævnt under pkt. 3.1.1 har medlemsstaterne efter Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstols praksis en vis skønsmargin i relation til EMRK artikel 8, når

de skal foretage en afvejning af modstående hensyn.

Der er ministeriets vurdering, at der ved fastlæggelsen af medlemsstaternes

skønsmargin i den situation, som notatet omhandler,

på den ene side

skal lægges

vægt på, at adskillelse af en familie er et alvorligt indgreb, men

på den anden side

skal lægges vægt på, at den separate indkvarteringsordning varetager navnlig

hensynet til barnets tarv (beskyttelsen af den mindreårige), samt at den separate

indkvartering er af mere begrænset varighed og ledsaget af bl.a. adgang til regel-

mæssigt besøg mv.

Det forudsættes,

der i hver enkelt sag træffes afgørelse på baggrund af en kon-

kret vurdering, som er foretaget på et tilstrækkeligt oplyst grundlag og under af-

vejning af de relevante hensyn,

adskillelsen er af begrænset varighed,

myn-

dighederne gennemfører indkvarteringsafgørelsen under behørig hensyntagen til

familielivets fortsatte eksistens, herunder ved myndighedernes understøttelse af

regelmæssige besøg og efter omstændighederne regelmæssige revurderinger af

indkvarteringsafgørelsen mv., samt

myndighederne understøtter hensynene

bag adskillelsen ved relevante tiltag rettet mod de mindreårige.

Det er relevant og sagligt at varetage hensynet til barnets tarv mv. ved separat

indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere, og det indgreb i familieli-

vet, som en separat indkvartering medfører, må i almindelighed anses for at være

proportionalt til varetagelsen heraf.

I relation til

saglighedsaspektet

bemærkes, at det primære formål med en separat

indkvartering af mindreårige ægtefæller eller samlevere er at sikre, at indkvarte-

ringen i asylsystemet ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et tvangsægte-

skab eller tvangssamliv, samt

–

ud fra hensynet til, at samtykke til ægteskab o.

lign. meddeles af personer, som er tilstrækkeligt modne og forstår betydningen af

dispositionen

–

at give den mindreårige en betænkningsperiode, hvor den min-

dreårige har rammerne for at overveje, om ægteskabet eller samlivet er frivilligt

og udtryk for den mindreåriges egne ønsker. Det bagvedliggende hensyn er hen-

synet til

barnets tarv.

Herved bemærkes, at lignende betragtninger om modenhed ligger til grund for de

danske regler om, at der som udgangspunkt gælder et alderskrav på 18 år for at

indgå ægteskab i Danmark, og for myndighedsalderen i Danmark.

Den separate indkvartering varetager endvidere hensynet til at forhindre over-

trædelser af de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Danmark, herun-

der navnlig reglerne om den seksuelle lavalder og om ulovlig samlivstvang. Dette

hensyn er overlappende med hensynet til barnets tarv.

Side

10/18

Hensynene til at beskytte den mindreåriges rettigheder og til at forebygge forbry-

delser er saglige hensyn i henhold til artikel 8, stk. 2, i EMRK, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.

I relation til

proportionalitetsaspektet

bemærkes indledningsvist, at indkvarte-

ringsordningen er ledsaget af tiltag, som er med til at understøtte formålet med

adskillelsen og dermed at sikre, at indgrebet er egnet til at opnå det tilsigtede

formål.

Efter den nuværende ordning skal nyankomne asylansøgere over 18 år således

bl.a. deltage i et asylansøgerkursus på modtagecentret, som skal give et helt ind-

ledende kendskab til bl.a. danske kultur- og samfundsforhold. Der gives herunder

særskilt undervisning i seksualmoral, ligestilling og kvinders og minoriteters ret-

tigheder. Nyankomne asylansøgere på 17 år får endvidere tilbud herom.

Endvidere vejleder Udlændingestyrelsen i forbindelse med partshøring i konkrete

sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab

eller er samlevende med en person, som opholder sig i Danmark, om, hvad et

tvangsægteskab er, og om at tvangsægteskaber er ulovlige i Danmark. Udlændin-

gestyrelsen vejleder endvidere om, at der findes tilbud om rådgivning, konflikt-

mægling, psykologhjælp, mulighed for at ringe til en hotline mv. for unge mænd

og kvinder, der oplever at blive udsat for tvangsægteskab, social kontrol, trusler,

vold mv., hvis de sætter sig imod familiens ønsker om, hvordan de skal leve deres

liv. Udlændingestyrelsen opfordrer desuden parterne til at kontakte styrelsen eller

personalet på indkvarteringsstedet, hvis der er tale om tilbud, som de ønsker at

gøre brug af.

Udlændingestyrelsen vil endvidere i sager om indkvartering af mindreårige asyl-

ansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som

opholder sig i Danmark, gøre operatørerne særskilt opmærksomme på sagerne og

bede operatørerne om at tage stilling til, om der er grundlag for at give de pågæl-

dende ekstra tilbud i form af f.eks. psykologsamtaler og samtaler med en social-

rådgiver med henblik på at styrke den mindreåriges forståelse af sin situation.

I relation til proportionalitetsaspektet bemærkes det endvidere, at parterne

–

i de

tilfælde, hvor de meddeles påbud om separat indkvartering

–

som udgangspunkt

skal indkvarteres på asylcentre relativt tæt på hinanden og have adgang til regel-

mæssige besøg (med myndighedernes økonomiske bistand) og anden kontakt.

Der henvises herved til Udlændingestyrelsens retningslinjer pkt. 2.1.1-2.1.2.

Yderligere bemærkes det, at en separat indkvartering alene må opretholdes, så

længe den er forenelig med Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes i den forbindelse også, at varigheden af adskillelsen indgår som et

selvstændigt moment i vurderingen af, om en separat indkvartering (fortsat) er i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, idet intensiteten af

indgrebet forøges, og vægten af hensynet til at give den mindreårige en betænk-

ningsperiode alt andet lige formindskes, når varigheden af adskillelsen bliver læn-

gere. Afhængigt af en sags konkrete omstændigheder

–

herunder varigheden af

Side

11/18

adskillelsen

–

kan hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode

således ophøre med at være et sagligt hensyn (eller indgrebet kan blive upropor-

tionalt til varetagelsen af hensynet).

Hvis den separate indkvartering konkret måtte være af længere varighed, vil Ud-

lændingestyrelsen derfor også have pligt til løbende at revurdere afgørelsen om

den separate indkvartering. Det samme gælder, hvis konkrete grunde i øvrigt tilsi-

ger, at afgørelsen revurderes løbende (se f.eks. pkt. 3.3.3).

Parrene vil desuden have mulighed for at søge om genoptagelse af deres indkvar-

teringssag på et hvilket som helst tidspunkt, og myndighederne vil, såfremt betin-

gelserne for genoptagelse er opfyldt, i disse tilfælde således også skulle foretage

en fornyet vurdering under inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser.

Det er på den baggrund

udgangspunktet

for indkvarteringsordningen, at der ikke

kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den

ene eller begge parter er under 18 år.

Uanset det generelle udgangspunkt for indkvarteringsordningen er vurderingen

af, om der i de enkelte sager kan ske separat indkvartering, som anført altid en

konkret og individuel vurdering.

Der skal således i hver enkelt sag om indkvartering af mindreårige ægtefæller eller

samlevere foretages en konkret vurdering af, om det på baggrund af sagens sam-

lede omstændigheder er sagligt og proportionalt

–

bl.a. ud fra hensynet til barnets

tarv

–

at meddele påbud om separat indkvartering. Den konkrete vurdering skal

foretages på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, hvor bl.a. kan indgå, hvilken alder

parterne har, herunder hvor stor aldersforskellen er, om parret har børn sammen,

om der foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige

omstændigheder, jf. nærmere herom pkt. 3.3.

Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil

være i strid med EMRK artikel 8 eller

FN’s

ørnekonvention at indkvartere parter-

ne hver for sig, skal myndighederne således indkvartere parret sammen.

Under pkt. 3.3 er redegjort nærmere for de retlige rammer for denne vurdering.

3.3 Vedrørende afvejningen i de konkrete sager

–

vægtningen af udvalgte momen-

ter

Når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en mindreårig asylansø-

ger efter Danmarks internationale forpligtelser skal indkvarteres sammen med sin

ægtefælle eller samlever, skal Udlændingestyrelsen som nævnt foretage en kon-

kret vurdering af sagen, herunder med inddragelse af bl.a.

FN’s

ørnekonvention

og EMRK artikel 8.

Side

12/18

Danmarks internationale forpligtelser er til hinder for separat indkvartering af et

par, hvis separat indkvartering i det konkrete tilfælde ikke er saglig eller ikke er

proportional med formålet med adskillelsen, herunder navnlig hensynet til at be-

skytte den mindreårige mod tvang.

Der skal således i alle tilfælde foretages en vurdering af, om adskillelsen af parter-

ne konkret er saglig og står i rimeligt forhold til formålet med adskillelsen.

Det skal bl.a. indgå i vurderingen, hvilken alder parterne har, herunder hvor stor

aldersforskellen er, om parret har børn sammen, om der foreligger et element af

tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse

tilfælde sygdom.

Nedenfor redegøres nærmere for betydningen af udvalgte momenter i vurderin-

gen. Opregningen af momenter er ikke udtømmende.

Det bemærkes, at der en række steder er henvist til, at udtalelser fra relevante

fagpersoner kan indgå ved vurderingen af de nævnte momenter i konkrete sager.

Sådanne udtalelsers juridiske relevans må naturligvis

–

som i andre sagstyper

–

fastlægges konkret af Udlændingestyrelsen. Ved vurderingen af en udtalelses

relevans og vægt kan bl.a. indgå, hvilket tema udtalelsen vedrører, og hvilken

karakter oplysningerne i udtalelsen har. Endvidere må udtalelsen naturligvis vur-

deres i lyset af sagens øvrige oplysninger. Når der i de følgende afsnit henvises til

betydningen af fagpersoners udtalelser, skal dette altså forstås i lyset heraf.

3.3.1 Parternes alder

Det primære formål med indkvarteringsinstruksen er varetagelsen af hensynet til

den mindreåriges tarv, herunder navnlig at undgå fastholdelse af en mindreårig i

et tvangsægteskab eller tvangssamliv.

Parternes alder

–

og aldersforskellen imellem parterne

–

kan være et væsentligt

moment i vurderingen af, om der foreligger et tvangselement, jf. også nedenfor.

Disse faktorer er også relevante i forhold til hensynet til opretholdelsen af de ret-

lige normer for samlivsforhold, som gælder i Danmark, og for hensynet til, at æg-

teskab mv. indgås af personer, som er tilstrækkeligt modne til at forstå betydnin-

gen af dispositionen, og som også ligger til grund for ordningen.

Parternes alder og indbyrdes aldersforskel skal derfor tillægges væsentlig betyd-

ning ved afgørelsen om indkvartering.

Der kan ikke gøres undtagelse fra udgangspunktet om separat indkvartering i til-

fælde, hvor den ene ægtefælle/samlever er under 15 år og altså under den seksu-

elle lavalder. Der henvises herved til straffelovens § 222 om den seksuelle lavalder

og til pkt. 2.2 ovenfor.

Side

13/18

Hvis den yngste af parterne er over 15 år, skal der i visse tilfælde gøres undtagel-

se. Det har i den forbindelse betydning, hvor tæt på myndighedsalderen den yng-

ste part er, og hvor stor aldersforskellen på parterne er.

Der er tale om en samlet vurdering, hvor indgår bl.a. relevant fagpersonales ob-

servationer vedrørende den mindreåriges individuelle modenhed og udvikling.

Som eksempel på et tilfælde, hvor der normalt skal gøres undtagelse til hovedreg-

len om separat indkvartering, kan nævnes den situation, hvor der ikke er tungtve-

jende hensyn til den mindreåriges alder, der taler imod fælles indkvartering, par-

terne har børn sammen, og det må antages, at samlivet er frivilligt, jf. pkt. 3.3.2.

Som et andet eksempel på et tilfælde, hvor alderen og aldersforskellen mellem

parterne har væsentlig betydning, og hvor der derfor normalt skal gøres undtagel-

se til hovedreglen om separat indkvartering, kan nævnes den situation, hvor den

ene af parterne er 17 år og dermed tæt på myndighedsalderen, og den anden er

under 20 år. Derimod vil en situation, hvor den ene part er 16 år og den anden

part er over 30 år i almindelighed medføre, at der på grund af aldersforskellen

mellem parterne skal ske en adskillelse.

Som et tredje eksempel på et tilfælde, hvor der normalt skal gøres undtagelse til

hovedreglen om separat indkvartering, kan nævnes den situation, hvor der ikke er

tungtvejende hensyn til den mindreåriges alder, der taler imod fælles indkvarte-

ring, det må antages, at samlivet er frivilligt, og hvor der er væsentlige helbreds-

eller trivselsmæssige hensyn, der taler for fælles indkvartering, jf. pkt. 3.3.5.

3.3.2 Tvangselementet

Det indgår i vurderingen af, om et par skal indkvarteres sammen, om sagens

oplysninger indikerer, at samlivet er etableret, henholdsvis ægteskabet indgået,

under tvang eller utilbørligt pres.

Tvang og pres kan forekomme i forskellige grader og former, og dette notat tilsig-

ter ikke udtømmende at beskrive alle relevante tilfælde.

Udgangspunktet for vurderingen af, om der foreligger et tvangselement, er i rela-

tion til indkvarteringsafgørelsen, om ægteskabet er indgået

efter begge parters

ønske.

I dette notat betegnes synonymt hermed, om ægteskabet er indgået

frivil-

ligt.

Denne definition tager udgangspunkt i det tidspunkt, hvor ægteskabet blev indgå-

et eller samlivet etableret. Det bemærkes herved, at der kan være særlige grunde,

der fører til, at det ikke er afgørende, at et ægteskab ikke er indgået (eller et sam-

liv etableret) efter begge parters ønske. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er

forløbet flere år siden indgåelsen af ægteskabet, de pågældende har levet sam-

men i den mellemliggende periode, og det findes ubetænkeligt at lægge til grund,

at begge parter ønsker at fortsætte samlivet. Et forhold, der oprindeligt blev ind-

Side

14/18

gået under tvang, kan således godt have udviklet sig til et frivilligt forhold (ligesom

det modsatte naturligvis kan være tilfældet).

Det bemærkes endvidere, at arrangerede ægteskaber godt kan være indgået uden

tvang, og at alene ægteskaber, der indgås og består mod eget ønske, eller i øvrigt

består mod eget ønske, skal anses for tvangsægteskaber.

Vurderingen af, om ægteskabet/samlivet er frivilligt, kan ikke alene støttes på

parternes egne forklaringer, og der skal derfor foretages en samlet vurdering på

baggrund af alle de relevante oplysninger i sagen.

Det vil bl.a. indgå i denne vurdering, hvilken alder parterne har, hvor længe parret

har kendt hinanden, og hvor længe parret har levet sammen (herunder inden

indgåelse af et eventuelt ægteskab), samt, i relation til ægteskaber, hvor længe

ægteskabet har været planlagt, hvilken alder parterne havde ved ægteskabets

indgåelse, parternes slægtskab, og om ægteskabet er indgået med parternes fami-

liers medvirken. Det vil ligeledes indgå i vurderingen, hvad parterne selv har oplyst

om ægteskabet, og hvad relevante fagpersoner observerer og oplyser herom.

Endvidere kan myndighedernes kendskab til de generelle kulturelle normer og

normer for ægteskab i parternes hjemlande indgå som et blandt flere momenter i

vurderingen, ligesom parternes personlige forhold, herunder arbejds- og uddan-

nelsesmæssige forhold, kan indgå.

Hvis det på baggrund af de foreliggende oplysninger må antages, at ægteska-

bet/samlivet er frivilligt, skal dette indgå med betydelig vægt i den samlede afvej-

ning. Det er dog ikke i sig selv afgørende for afgørelsen om indkvartering, at der

ikke umiddelbart kan konstateres et element af tvang eller utilbørligt pres. Det

skyldes, at indkvarteringsordningen også varetager hensynet til at give den min-

dreårige en betænkningsperiode samt til beskyttelsen af de retlige normer for

samlivsforhold, som gælder i Danmark. Antagelsen om, at samlivet er frivilligt, vil

derfor alene sammenholdt med andre momenter, der taler for fælles indkvarte-

ring

–

f.eks. vedr. alder og børn, jf. nedenfor

–

kunne betyde, at et par skal ind-

kvarteres sammen.

Hvis det må lægges til grund, at ægteskabet eller samlivet ikke er frivilligt, forelig-

ger der ikke et beskyttelsesværdigt familieliv. Parret vil derfor ikke være omfattet

af beskyttelsen af retten til respekt for familielivet, og det vil ikke være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser at indkvartere parret adskilt.

Ligeledes vil det ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at

indkvartere et par adskilt (i hvert fald i en periode), hvis der er begrundet tvivl om,

hvorvidt samlivet er frivilligt.

Ved en senere vurdering af, om en iværksat adskillelse kan opretholdes, skal va-

righeden af adskillelsen som nævnt i pkt. 3.2 indgå som et selvstændigt moment.

Det skyldes bl.a., at hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode

aftager over tid. Varigheden af adskillelsen kan således i visse tilfælde føre til, at

Side

15/18

hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode ophører med at være

et sagligt hensyn, eller at indgrebet ikke længere er proportionalt til varetagelsen

af hensynet. Bl.a. den mindreåriges alder og modenhed kan indgå ved vurderin-

gen af, hvornår dette måtte være tilfældet.

3.3.3 Graviditet

Det skal indgå i vurderingen af, om en mindreårig kan pålægges indkvartering

adskilt fra sin ægtefælle eller samlever, om parret venter barn sammen; i visse

tilfælde også selv om kvinden er gravid med et barn, som har et andet biologisk

ophav end ægtefællen eller samleveren. Det skal i den forbindelse tillægges be-

tydning, hvor langt henne i graviditeten kvinden er, og om der foreligger oplysnin-

ger om særlige behov for støtte fra ægtefællen eller samleveren, f.eks. som følge

af traumer eller helbredsmæssige forhold.

Det er vurderingen, at det som udgangspunkt ikke vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser at indkvartere et par adskilt, uanset at den mindreåri-

ge er gravid, og at samlivet må antages at være frivilligt, hvis der er tungtvejende

hensyn til den mindreåriges alder, der taler imod fælles indkvartering. Der skal

dog gøres undtagelse, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at

parterne er traumatiserede, og hvor den fortsatte omsorg for det (endnu ufødte)

barn er afhængig af, at forældrene bor sammen. Endvidere kan varigheden af den

separate indkvartering

–

som i andre tilfælde

–

blive så lang, at påbuddet om se-

parat indkvartering ikke kan opretholds.

Omvendt er det vurderingen

–

forudsat at samlivet/ægteskabet må antages at

være frivilligt, og at der ikke er tungtvejende hensyn til den mindreåriges alder,

der taler imod fælles indkvartering

–

at det som udgangspunkt er i strid med

Danmarks internationale forpligtelser at indkvartere et par adskilt mod parrets

ønske, hvis et par venter barn sammen.

I tilfælde af separat indkvartering af et par, hvor kvinden er gravid, har myndighe-

derne pligt til af egen drift med korte intervaller at revurdere indkvarteringsafgø-

relsen, herunder proportionaliteten af adskillelsen.

3.3.4 Børn

Det skal indgå i vurderingen af, om en mindreårig kan indkvarteres adskilt fra sin

ægtefælle eller samlever, om parterne har fælles børn. Det skal ligeledes indgå i

vurderingen, om en af parterne har et biologisk barn, og dette barn har en væ-

sentlig tilknytning til sin forælders ægtefælle eller samlever, eller om forælderen

har et væsentligt behov for sin ægtefælles eller samlevers støtte til at drage om-

sorg for barnet.

Det skal på samme måde indgå i vurderingen, om en eller begge forældre aktuelt

er faktiske omsorgspersoner for et barn.

Side

16/18

I disse tilfælde er der et væsentligt hensyn at tage til de pågældende børn, for-

uden hensynet til den mindreårige ægtefælle. Det gælder i særlig grad, hvis der er

tale om mindre børn

–

hvilket må antages at være tilfældet

–

eller hvis der er op-

lyst om særlige omsorgsbehov, traumer mv. hos børnene. Sådanne oplysninger

kan f.eks. foreligge i form af observationer/udtalelser fra relevant social- eller

sundhedspersonale. Det bemærkes herved, at asylansøgende børn må anses for

særligt sårbare, også selv om de er ledsaget af deres forældre.

I nogle tilfælde vil hensynet til børnene henholdsvis den mindreårige ægtefæl-

le/samlever samstemmende tale for, at parret indkvarteres sammen med børne-

ne, mens hensynet til den mindreårige ægtefælle/samlever i andre tilfælde isole-

ret set kan tale for en adskilt indkvartering af parret.

I de tilfælde, hvor hensynet til den mindreårige partner isoleret set

–

dvs. uaf-

hængigt af hensynet til barnet eller børnene i forholdet

–

klart taler for separat

indkvartering, vil parterne skulle indkvarteres separat. Det kan f.eks. være tilfæl-

det, hvis det foreligger oplyst, at der er tale om et tvangsægteskab. I sådanne

tilfælde betyder hensynet til parrets børns eventuelle interesse i fælles indkvarte-

ring af forældrene således ikke, at der skal ske fælles indkvartering.

I sådanne tilfælde skal der være adgang til regelmæssig kontakt mellem den for-

ælder, som indkvarteres adskilt fra familien, og familien efter de retningslinjer,

som Udlændingestyrelsen har fastsat.

I de tilfælde, hvor hensynet til såvel børnene som den mindreårige partner taler

for en fælles indkvartering, vil det som det helt klare udgangspunkt være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser at indkvartere parret adskilt.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for at anse hensynet til den mindreårige

for at tale for fælles indkvartering, at samlivet/ægteskabet må antages at være

frivilligt. Ligeledes vil det normalt være en forudsætning for at anse hensynet til

den mindreårige for at tale for fælles indkvartering, at der ikke er tungtvejende

hensyn til den mindreåriges alder, der isoleret set taler imod fælles indkvartering.

Der skal dog efter omstændighederne gøres undtagelse til sidstnævnte, hvis der

foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at forældrene er traumatiserede,

og hvor den fortsatte forældreevne og omsorg for børnene er afhængig af, at

forældrene bor sammen med barnet.

3.3.5 Helbreds- og trivselsmæssige forhold

Det skal indgå i vurderingen af, om en mindreårig skal indkvarteres adskilt fra sin

ægtefælle eller samlever, om der er oplyst om væsentlige helbreds- eller trivsels-

mæssige forhold vedrørende en af parterne, der taler for en fælles indkvartering.

Sådanne oplysninger kan f.eks. foreligge i form af udtalelser fra parterne selv og

udtalelser fra relevant social- eller sundhedspersonale med kendskab til parrets

forhold.

Side

17/18

Det skal tillægges væsentlig betydning i Udlændingestyrelsens vurdering, hvis det

på baggrund af f.eks. udtalelser fra relevant social- og sundhedsfagligt personale

må antages, at en separat indkvartering i det konkrete tilfælde kan have alvorlige

konsekvenser for den mindreåriges trivsel eller helbred. Sådanne konsekvenser

kan f.eks. være betinget af en parts traumer, alvorlige sygdom/handicap mv.

I sådanne særlige tilfælde kan parterne

–

såfremt det må antages, at der er tale

om et frivilligt samliv

–

efter en konkret vurdering, hvor også indgår parternes

alder, indkvarteres sammen.

Det er således vurderingen, at Danmarks internationale forpligtelser normalt tilsi-

ger, at et par skal indkvarteres sammen, hvis det må antages, at samlivet er frivil-

ligt, der ikke er tungtvejende hensyn til den mindreåriges alder, der taler imod

fælles indkvartering, og en separat indkvartering i det konkrete tilfælde kan have

alvorlige konsekvenser for den mindreåriges trivsel eller helbred.

Omvendt er det vurderingen, at parret kun i særlige tilfælde skal indkvarteres

sammen, hvis der er tungtvejende hensyn til den mindreåriges alder, der taler

imod fælles indkvartering. Sådanne særlige tilfælde kan f.eks. foreligge, hvis et par

med børn er traumatiseret, og den fortsatte forældreevne og omsorg for børnene

er afhængig af, at parret bor sammen med børnene. Endvidere må det antages, at

trivselsmæssige hensyn til den mindreårige i helt særlige tilfælde kan være så

tungtvejende, at et par skal indkvarteres sammen, selv om der er tungtvejende

hensyn til den mindreåriges alder, der isoleret set taler imod fælles indkvartering,

og parret ikke har børn (eller venter barn, jf. pkt. 3.3.4). Sådanne tilfælde vil dog

forudsætte et meget sikkert grundlag i sagens konkrete omstændigheder for fra-

vigelse af udgangspunktet.

Der henvises til pkt. 3.3.4 i relation til helbreds- og trivselsmæssige forhold vedrø-

rende parternes børn.

Side

18/18

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 810

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 810 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 810:

Ministeren bedes forklare, hvorfor hun ikke i besvarelsen af spørgsmål nr. S 630

(Folketingsåret 2015-16) redegør for, at der vil blive foretaget individuelle og

konkrete vurderinger (herunder partshøring), samt at Danmarks

konventionsmæssige forpligtelser og dansk ret vil blive iagttaget, men derimod

fastslår, at ”i ge

i dreårige asyla søgere fre adrettet ka bo sa

ed e

ægtefælle eller sa lever”, og at dette også gælder ”hvis parret har et eller flere

fælles bør ”?

Svar:

I spørgsmål nr. S 630 (Folketingsåret 2015-16) bliver jeg spurgt til, om jeg er

tilfreds med hjælpen til de såkaldte barnebrude, og om man gør nok for at hjælpe

dem.

Som enhver vil være klar over, så synes jeg ikke, at man havde gjort nok.

I svaret redegør jeg derfor blandt andet for det, jeg har sat i værk, og for min

politiske holdning. Det betyder også, at jeg gentager ordlyden af min

pressemeddelelse af 10. februar 2016 om den generelle indkvarteringsordning.

I lyset af ombudsmandens redegørelse vil jeg medgive, at svaret på dette punkt

kunne have været mere præcist, da svaret ikke er juridisk udtømmende.

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9312

249246

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 810

Offentligt

2015-16

S 630 endeligt svar

Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Medlem af Folketinget Naser Khader (KF) har den 10. februar 2016 stillet følgende

spørgsmål S 630 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål S 630:

Er ministeren tilfreds med hjælpen til de såkaldte børnebrude, og mener ministe-

ren, at man gør nok for at opsøge og hjælpe dem?

Svar:

Da jeg blev bekendt med problemstillingen om barnebrude i de danske asylcentre

i slutningen af januar, bad jeg med det samme Udlændingestyrelsen om at afdæk-

ke omfanget af mindreårige asylansøgere, som er indkvarteret i danske asylcen-

tre, og som har en ægtefælle eller samlever.

Udlændingestyrelsen har på baggrund af en høring af indkvarteringsoperatørerne

oplyst, at der på tidspunktet for høringen var indkvarteret 27 mindreårige asylan-

søgere i de danske asylcentre, som havde en ægtefælle eller samlever, der enten

var indkvarteret på samme eller et andet asylcenter, eller var herboende. Antallet

af indkvarterede asylansøgere ændrer sig hele tiden og afhænger bl.a. af antallet

af nyindrejste asylansøgere. Antallet af mindreårige asylansøgere med en ægte-

fælle eller samlever vil derfor også løbende ændre sig.

Det er for mig at se helt uacceptabelt, at mindreårige asylansøgere er indkvarteret

i asylcentre i Danmark sammen med deres ægtefælle eller samlever. Derfor har

jeg i sidste uge anmodet Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at

ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan bo sammen med en ægtefælle

eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. På den

måde kan vi sikre, at unge piger ikke bliver tvunget til at leve i et forhold med en

voksen på asylcentrene. Umiddelbart efter Udlændingestyrelsens høring af ind-

kvarteringsoperatørerne blev ét par adskilt, og de er nu indkvarteret hver for sig..

De øvrige mindreårige asylansøgere, der i dag lever sammen med deres ægtefælle

eller samlever, vil ligeledes blive indkvarteret adskilt.

Mindreårige asylansøgere udgør et særligt fokusområde for Udlændingestyrel-

sen i relation til indkvartering. Det gælder, uanset om de kommer til Danmark

24. februar 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

36977191

2016-1536

Side

1/2

som uledsagede, som en del af en familie, eller f.eks. kommer sammen med en

person, der er angivet som ægtefælle eller samlever.

I forhold til hjælp og støtte til mindreårige asylansøgere med en ægtefælle eller

samlever fremgår det af kontrakterne mellem Udlændingestyrelsen og indkvarte-

ringsoperatørerne, at operatøren skal identificere beboere med særlige behov, og

at der skal sikres en helhedsorienteret og koordineret indsats. Operatøren skal

sikre, at der i overensstemmelse med §§ 153 og 154 i lov om social service sker

identifikation af særligt omsorgstruede børn med henblik på iværksættelse af

nødvendige foranstaltninger i samarbejde med den lokale kommune og Udlæn-

dingestyrelsen. Operatørerne har således en skærpet underretningspligt i forhold

til mindreårige, som er indkvarteret på asylcentrene.

Der er således stort fokus i asylcentrene på at sikre, at de unge piger trives, og jeg

vil over for Udlændingestyrelsen indskærpe, at dette fokus skal fastholdes.

Inger Støjberg

Anette Görtz

Side

2/2

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 811

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 811 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 811:

Er ministeren enig i, at Ombudsmandens tilkendegivelse på nederste halvdel af

side 11 (det samlede punkt 6.4) i den e

delige redegørelse o ”Adskilt

i dkvarteri g af i dreårige gifte eller sa leve de asyla søgere” ikke i debærer,

at Ombudsmanden konkluderer, at det ikke var ministeriets hensigt at pålægge

Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis, men at Ombudsmanden derimod må

lægge dette til gru d, fordi de ikke er uligt for O buds a de ” ær ere at

fastlægge indholdet af de mundtlige tilkendegivelser og drøftelser, som ifølge

i isteriets oplys i ger fa dt sted elle

y digheder e” (jf. UUI al . del –

bilag 152)?

Svar:

1. Til brug for sin generelle undersøgelse vedrørende instruksen af 10. februar

2016 anmodede Folketingets Ombudsmand om bl.a. at modtage de sagsakter i

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen, der

–

uanset om

de ligger før eller efter 10. februar 2016

–

belyser myndighedernes retlige

overvejelser i tilknytning til den omhandlede instruks tillige med de sagsakter, der

knytter sig til udarbejdelsen af ministeriets generelle vejledning vedrørende

rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af

mindreårige ægtefæller.

I ombudsmandens undersøgelse indgår endvidere de udtalelser, som ministeriet

og Udlændingestyrelsen har afgivet på foranledning af ombudsmanden.

2. I den endelige redegørelse fra Folketingets Ombudsmand af 23. marts 2017

(UUI alm. del

–

bilag 152) anføres det, at det efter ombudsmandens gennemgang

af sagens akter og myndighedernes udtalelser ikke er muligt for ombudsmanden

nærmere at fastlægge indholdet af de mundtlige tilkendegivelser og drøftelser,

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9313

249247

Side

1/2

som ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet fandt sted mellem

myndighederne.

Endvidere anføres det, at ombudsmanden må basere sin bedømmelse af sagen på

de oplysninger, som fremgår af sagens dokumenter, eller som ministeriet er

fremkommet med i udtalelserne til ombudsmanden. Ombudsmanden henviser i

den forbindelse til ombudsmandslovens § 19, stk. 1, hvorefter myndigheder mv.,

der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, er forpligtet til at meddele

ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter mv., som forlanges

af ombudsmanden.

I tilknytning hertil anføres det, at ombudsmanden herefter må lægge til grund,

det ikke var ministeriets hensigt at pålægge Udlændingestyrelsen en praksis,

hvorefter mindreårige asylansøgere uden undtagelse

–

og dermed uden konkret

vurdering af omstændighederne i de enkelte tilfælde

–

skulle indkvarteres adskilt

fra ægtefællen eller samleveren, og

det således ikke var ministeriets samlede

intention at pålægge styrelsen at iværksætte en ulovlig praksis.

I sin sammenfattende vurdering anfører ombudsmanden, at han er opmærksom

på, at det efter ministeriets oplysninger samtidig blev antaget, at der ville være

tilfælde, hvor der af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser skulle gøres

undtagelse til instruksen. Og ombudsmanden lægger til grund, at det ikke var

ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en

ulovlig praksis.

Men det er også ombudsmandens sammenfattende vurdering, at instruksen efter

sit indhold var ulovlig, og at den samtidig medførte en betydelig risiko for, at der

blev truffet forkerte afgørelser i de konkrete sager om adskilt indkvartering.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 812

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 812 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 812:

Medvirkede en eller flere jurister ved tilblivelsen af det udkast til

pressemeddelelse om adskillelse af mindreårige gifte eller samlevende

asylansøgere, der den 10. februar 2016 eller umiddelbart forinden blev fremlagt

for ministeren, og hvorfra ministeren ifølge sine udtalelser til Politiken 21. maj

2017 fjernede en formulering om undtagelser fra adskilt indkvartering?

Svar:

Ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningsproces finder jeg fortsat ikke at

burde oplyse, hvem i Udlændinge- og Integrationsministeriet der var involveret i

de interne drøftelser forud for udsendelsen af pressemeddelelsen af 10. februar

2016.

Men som jeg oplyste under behandlingen af samrådsspørgsmål AT og AU den 1.

juni 2017, var vurderingen i Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der i et

antal tilfælde under særlige omstændigheder skulle gøres undtagelse til en

separat indkvartering af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser.

Det var derfor en forudsætning, at Udlændingestyrelsen skulle administrere

ordningen i overensstemmelse med dansk ret, herunder Danmarks internationale

forpligtelser.

Og som jeg også oplyste på samrådet den 1. juni 2017, fremgik dette af de udkast

til pressemeddelelser, som jeg fik forelagt, og som indeholdt et forbehold, og af

de drøftelser om den generelle indkvarteringsordning, som fandt sted.

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9314

249248

Side

1/2

Jeg kan i øvrigt henvise til mit talepapir fra behandlingen af samrådsspørgsmål AT

og AU den 1. juni 2017, som er oversendt til udvalget (UUI alm. del

–

endeligt svar

på spørgsmål 801).

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 813

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 813 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 813:

Modtog ministeren i løbet af februar og marts 2016 nogen form for tilkendegivel-

ser fra embedsmænd i ministeriets departement eller Udlændingestyrelsen om, at

pressemeddelelsen af 10. februar 2016 om adskillelse af mindreårige gifte eller

samlevende asylansøgere burde følges op af en skriftlig instruks fra ministeren

eller ministeriet?

Svar:

Udlændingestyrelsen har under hele forløbet administreret indkvarteringsordnin-

gen under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.

Med andre ord har Udlændingestyrelsen foretaget en vurdering af den enkelte

sags omstændigheder.

Jeg har ikke haft drøftelser med mine embedsmænd om, hvorvidt pressemedde-

lelsen skulle følges op af en egentlig skriftlig instruks.

Jeg kan i øvrigt henvise den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 817 (UUI alm.

del).

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9315

249253

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 814

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 814 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 814:

Modtog ministeren den 10. februar 2016 eller i dagene op til denne dato rådgiv-

ning om, at det var formålstjenligt at udsende en pressemeddelelse om adskillelse

af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere frem for en egentlig og mere

sædvanlig skriftlig instruks, og vil ministeren i givet fald redegøre for baggrunden

for og elementerne i denne rådgivning?

Svar:

Jeg var selv af den opfattelse, at det var formålstjenligt at udsende en pressemed-

delelse, som indeholdt en klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle,

fremtidige indkvarteringsordning.

Jeg har ikke haft drøftelser med mine embedsmænd om, hvorvidt pressemedde-

lelsen skulle følges op af en egentlig skriftlig instruks.

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9316

249259

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 815

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 815 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 815:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor det var afdelingschef Line Skytte Hansen, der,

ifølge Udlændingestyrelsens notits af 31. marts 2016, den 10. februar 2016

telefonisk kontaktede en vicedirektør i Udlændingestyrelsen og anmodede

styrelse o ”straks at fora stalte, at i

dkvarteringsoperatørerne blev orienteret

om de nye retningslinjer og varslet om, at Udlændingestyrelsen ville igangsætte

e adskillelse af parre e”, og ikke de afdeli gschef i Udlæ di ge-,

Integrations-

og Boligministeriet, der havde asylindkvartering som ansvarsområde?

Svar:

Line Skytte Mørk Hansen er chef for Koncernstyringsafdelingen i Udlændinge- og

Integrationsministeriet, som varetager departementets opgaver i forhold til drift

af asylcenterområdet, herunder indkvartering.

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9317

249263

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 816

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 816 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 816:

Folketingsmedlem Jakob Engel-S

h idt har ifølge artikle ”I ger Støj erg u der

a gre : Nægter at udlevere o stridt ail” Berli gske, . ju i

7 oplyst, at

ministerens særlige rådgiver for ham har oplæst en intern e-mail fra Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet. Efter det oplyste er der tale om den samme e-

mail, som ministeren i sit svar på UUI alm. del

–

spm. 769 afviser at udlevere til

udvalget. Vil ministeren begrunde, hvorfor ét bestemt folketingsmedlem ved mi-

nisterens foranstaltning gives kendskab til e-mailens indhold, når e-mailen ikke

kan udleveres til Folketingets ressortudvalg på området?

Svar:

1. Jeg orienterer løbende folketingsmedlemmer om mange forskellige ting. Og

helt naturligt orienterer jeg regeringens folketingsmedlemmer mere end andre.

Det forhold, at jeg orienterer om interne drøftelser og lignende, indebærer imid-

lertid ikke, at jeg vil fravige regeringens principielle synspunkt om, at interne do-

kumenter af hensyn til regeringens interne beslutningsproces normalt ikke udle-

veres til Folketinget eller til Folketingets partier.

Det bemærkes, at det er det samme hensyn, der ligger til grund for offentligheds-

lovens § 23 om interne dokumenter.

2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at den interne e-mail, som

spørgsmålet henviser til, ved telefonsamtale af 27. maj 2017 mellem udlændinge-

og integrationsministerens særlig rådgiver og medlem af Folketinget Jakob Engel-

Schmidt (V) er blevet oplæst.

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9318

249264

Side

1/2

Det følger af forarbejderne til offentlighedslovens § 23, at et internt dokument

ikke anses for afgivet for udenforstående

–

og dermed ikke mister sin interne ka-

rakter

–,

hvis dokumentet alene er blevet læst op.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det undtagne dokument

i sagen ikke vurderes at indeholde relevante oplysninger om sagens faktiske

grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som efter anmodning om aktindsigt

efter offentlighedsloven vil skulle udleveres i medfør af offentlighedslovens § 28,

stk. 1.

3. Jeg finder på den baggrund ikke at burde oversende det pågældende dokument

til Folketinget.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 817

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 817 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 817:

Hvad kan ministeren oplyse om baggrunden for, at Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet 18. marts 2016 i en e-mail meddelte Udlændingestyrelsen, at

indkvartering af ægtepar, hvoraf den ene part var mindreårig, skulle ske i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og dansk ret?

Havde e-mailen baggrund i konkrete eksempler siden 10. februar 2016, hvor der

var sket indkvartering, der ikke opfyldte disse krav?

Svar:

1. Udlændingestyrelsen har under hele forløbet administreret

indkvarteringsordningen under hensyntagen til Danmarks internationale

forpligtelser.

Med andre ord har Udlændingestyrelsen foretaget en vurdering af den enkelte

sags omstændigheder.

Om Udlændingestyrelsens administration af ordningen kan jeg i øvrigt henvise til

den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 809 (UUI alm. del).

2. Som jeg redegjorde for under samrådet, og som det også indgår i den endelige

redegørelse af 23. marts 2017 fra Folketingets Ombudsmand, sendte Udlændinge-

og Integrationsministeriet den 18. marts 2016 en e-mail til Udlændingestyrelsen.

Denne mail sendes i forlængelse af de løbende juridiske drøftelser mellem

departementet og Udlændingestyrelsen bl.a. i forhold til udarbejdelse af

retningslinjer om rammerne for ordningen. Mailen indeholder det talepapir, som

jeg anvendte under samrådet den 15. marts 2016, og den indeholder andre

dokumenter, der er brugt i forbindelse med min forberedelse af dette samråd.

Herudover tilkendegives det skriftligt over for Udlændingestyrelsen, at der skal

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9319

249267

Side

1/2

gøres undtagelse i tilfælde, hvor separat indkvartering vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser. Endvidere tilkendegives det, at

Udlændingestyrelsen skal orientere departementet om de sager, hvor styrelsen

finder, at der ikke kan ske separat indkvartering af hensyn til Danmarks

internationale forpligtelser. Endvidere tilkendegives det, at tvivlsspørgsmål om

rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser kan forelægges for

departementet. Desuden indeholder e-mailen en angivelse af visse af de forhold

og overvejelser, som burde indgå i Udlændingestyrelsens retningslinjer til

indkvarteringsoperatørerne om ordningen.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 818

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 818 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 818:

Det fremgår af et indslag i P1 Orientering 23. maj 2017, at ministeren i et inter-

ed DR Nyheder . aj

7 har sagt, ”…da i så se der presse eddelel-

sen ud, så er vi af den overbevisning i ministeriet, og det er jeg selvfølgelig også,

at det er lo edholdeligt…”. Vil

ministeren forklare, om ministeren dermed me-

ner, at den såkaldte pressemeddelelse af 10. februar 2016 har været genstand for

en juridisk vurdering af ministeriets embedsmænd, og at disse har erklæret den

”lo edholdelig”. I odsat fald ø skes forklaret,

hvad meningen med ministerens

udtalelse under DR-interviewet så er?

Svar:

Som jeg oplyste under behandlingen af samrådsspørgsmål AT og AU den 1. juni

2017, havde dokumentet på det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med presse-

meddelelsen, ikke karakter af en instruks.

Der blev derfor heller ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelel-

sen efter sin ordlyd ville være ulovlig, hvis den efterfølgende skulle læses som en

instruks over for Udlændingestyrelsen.

Jeg har derfor ikke forud for udsendelsen af pressemeddelelsen drøftet med mine

embedsmænd, om selve det, at jeg udsendte en pressemeddelelse, der indeholdt

min politiske tilkendegivelse, ville være ulovligt, når jeg tog undtagelsen ud af

ordlyden.

Rådgivningen fra mine embedsmænd gik på, at der i indkvarteringsordningen

skulle være en undtagelsesmulighed i særlige tilfælde.

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9322

249273

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 819

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 819 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 819:

Ministeren beklagede under samrådet den 1. juni 2017, at pressemeddelelsen

ikke blev fulgt op af en instruks, hvornår blev pressemeddelelsen fulgt op af en

instruks?

Svar:

1. Udlændingestyrelsen har under hele forløbet administreret indkvarteringsord-

ningen under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.

Med andre ord har Udlændingestyrelsen foretaget en vurdering af den enkelte

sags omstændigheder.

Om Udlændingestyrelsens administration af ordningen kan jeg i øvrigt henvise til

den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 809 (UUI alm. del).

2. Som anført i den endelige redegørelse af 23. marts 2017 fra Folketingets Om-

budsmand, findes der ikke i det sagsmateriale, som ombudsmanden har modta-

get, nogenlunde samtidig dokumentation for, at det allerede den 10. februar 2017

blev lagt til grund som en klar forudsætning, at det i visse tilfælde ville være i strid

med gældende ret at adskille parterne.

Folketingets Ombudsmand anfører, at som sagen er oplyst, må han forstå, at

pressemeddelelsen og de to e-mails, der sendes fra Udlændinge- og Integrations-

ministeriet til Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016, tilsammen udgjorde

ministerens instruks til Udlændingestyrelsen.

Ombudsmanden anfører endvidere, at instruksen efter sin ordlyd fremstod kate-

gorisk og undtagelsesfri og pålagde Udlændingestyrelsen

–

uden nogen form for

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9326

249286

Side

1/2

individuel vurdering af hver enkelt sag

–

at træffe beslutning om adskilt indkvarte-

ring af par, hvor den ene eller begge parter var mindreårig.

På denne baggrund er det ombudsmandens opfattelse, at instruksen af 10. febru-

ar 2016 efter sit indhold var ulovlig, og at den samtidig medførte en betydelig

risiko for, at der blev truffet forkerte afgørelser i konkrete sager om adskilt ind-

kvartering.

Og derfor har fremgangsmåden efter ombudsmandens opfattelse været meget

risikabel i forhold til den grundlæggende pligt til at sikre lovlig administration.

Jeg har taget ombudsmandens alvorlige kritik til efterretning.

Som jeg tilkendegav under samrådet den 1. juni 2017, burde vi i umiddelbar for-

længelse af udsendelsen af pressemeddelelsen have fulgt op med en egentlig

skriftlig instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 820

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 820 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 820:

Ministeren beklagede under samrådet den 1. juni 2017, at pressemeddelelsen

ikke blev fulgt op af en instruks, blev ministeren på noget tidspunkt vejledt om

ikke at lade pressemeddelelsen blive efterfulgt af en instruks?

Svar:

Jeg kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 813 (UUI alm. del).

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9327

249287

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 821

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 821 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 821:

Hvornår blev ministeren bekendt med, at ministerens pressemeddelelse af 10.

februar 2016 blev opfattet som en instruks af hendes embedsværk?

Svar:

Jeg kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 806 (UUI alm. del)

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9325

249279

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 822

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 822 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 822:

Blev ministerens pressemeddelelse af 10. februar 2016 forelagt ministerens

departementschef eller andre i ministerens embedsværk inden den blev sendt

ud?

Svar:

Jeg kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 805 (UUI alm. del).

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9323

249276

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 823

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 823 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 823:

Blev ministeren advaret af sit embedsværk om, at pressemeddelelsen af 10.

februar 2016 kunne opfattes som instruks?

Svar:

Jeg kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 813 (UUI alm. del).

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9320

249270

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 824

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2017-0032/40-0080

Dok.:

2335264

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 824 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

8. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tes-

faye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 824 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Er

udlændinge-, integrations- og boligministerens pressemed-

delelse med overskriften ”Inger Støjberg

stopper indkvartering

af barnebrude på asylcentre” af 10. februar 2016 omfattet af de

pligter, der ifølge ministeransvarlighedslovens paragraf 5 på-

hviler en minister?”

Svar:

Offentlige myndigheder er underlagt et almindeligt princip om sandheds-

pligt, jf. herved bl.a. betænkning nr. 1443/2004 om embedsmænds rådgiv-

ning og bistand, side 142, betænkning om fagligt etiske principper i offent-

lig administration afgivet af DJØF’s fagligt etiske arbejdsgruppe i 1993,

side 147 ff., og Kodeks VII, Syv centrale pligter for embedsmænd i cen-

traladministrationen, side 26 f.

I ministeransvarlighedsloven (lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres

ansvarlighed) er der fastsat nærmere regler om en ministers ansvar for sin

embedsførelse. Der henvises i den forbindelse til betænkning nr.

1557/2015 om opfølgning på Christiania-sagen, side 21, og Jens Peter

Christensen, Ministeransvar (1997), side 365 og 373, hvor der bl.a. er re-

degjort for ministres sandhedspligt ved afgivelse af oplysninger til offent-

ligheden.

Der henvises i øvrigt til Statsministeriets besvarelse af 9. juni 2017 af

spørgsmål nr. 803 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 825

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2017-0032/40-0081

Dok.:

2335265

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

8. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tes-

faye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 825 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren til udvalget oversende de akter, der fremgår af

ministeriets ”Dokumentliste –

sagsnr.: 2016-629-0545. Sagsti-

tel: Presselinje om barnebrude”, og som omhandler en ”An-

modning om uformelle bemærkninger fra UIBM” af 19. febru-

ar 2016 samt Justitsministeriets skriftlige svar af samme dato?”

Svar:

Den nuværende regering er

–

ligesom tidligere regeringer

–

ud fra et hen-

syn til regeringens interne beslutningsproces meget tilbageholdende med at

oversende dokumenter af den karakter, som spørgsmålet vedrører, til Fol-

ketinget eller til Folketingets partier. En række af de dokumenter, som

spørgsmålet vedrører, er således udvekslet mellem Justitsministeriet og

Udlændinge- og Integrationsministeriet som led i regeringens interne be-

slutningsproces.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke at burde oversende de på-

gældende dokumenter til Folketinget, ligesom ministeriet ikke i øvrigt fin-

der at burde oplyse om indholdet af den rådgivning, som ministeriet yder

til andre ministerier som led i regeringens interne beslutningsproces.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 826

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2017-0032/40-0082

Dok.:

2335267

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 826 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

8. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tes-

faye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 826 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Hvad

kan ministeren oplyse om de juridiske vurderinger, som Justits-

ministeriet i februar 2016 gav formelt og uformelt over for Udlændin-

ge-, Integrations- og Boligministeriet i anledning af pressemeddelel-

sen/instruksen af 10. februar 2016 om adskilt indkvartering af ægtepar,

hvor den ene af ægtefællerne var mindreårig?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 827

Offentligt

Spørgsmål nr. 827 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad der er omfattet af en mini-

sters sandhedspligt?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 824 (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 828

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2017-0032/40-0084

Dok.:

2335278

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 828 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

8. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tes-

faye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 828 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Hvad er en ministers rolle i forhold til ministerens embeds-

værk, og hvad indebærer det, at ministeren er den øverste for-

valtningschef for et ressortområde?”

Svar:

Den udøvende magt bygger på det såkaldte ministerialsystem, jf. grundlo-

vens § 12, hvorefter den udøvende magt er fordelt på en række ministerier,

som hver ledes af en minister, der har af det politiske og retlige ansvar for

hele ministerområdet. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Dansk

Statsret, 2. udgave (2016), side 66.

I ministeransvarlighedsloven (lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres

ansvarlighed) er der fastsat nærmere regler om en ministers ansvar for sin

embedsførelse.

Lovens § 5 regulerer en ministers selvstændige strafansvar og har følgende

ordlyd:

"§

En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov

uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter

grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings

beskaffenhed.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en

minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysnin-

ger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplys-

ninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af

sagen."

Lovens § 3 regulerer de tilfælde, hvor en minister kan ifalde strafansvar,

fordi ministeren anses for medvirkende til en underordnets handlinger.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§

Ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om an-

svar for medvirken til en lovovertrædelse skal en minister an-

ses for medvirkende til en underordnets handling, når

1) han har været bekendt med, at den pågældende handling

ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hindret.

2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel

til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministeren

er ansvarlig.

3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rime-

ligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.”

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 829

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2017-0032/40-0086

Dok.:

2336186

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 829 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalget har stillet til justitsministeren

den 9. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen

(SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias

Tesfaye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 829 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Er

den tidligere eller den nuværende justitsminister på noget

tidspunkt blevet orienteret om udlændingeministerens mulige

overtrædelse af ministeransvarsloven?”

Svar:

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm.

del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, er den nuværen-

de regering

–

ligesom tidligere regeringer

–

ud fra et hensyn til regeringens

interne beslutningsproces meget tilbageholdende med at oversende doku-

menter, der er udvekslet som led i regeringens interne beslutningsproces.

Justitsministeriet finder ud fra samme betragtninger ikke at burde oplyse

om indholdet af den rådgivning, som ydes til skiftende justitsministre som

led i regeringens interne overvejelser.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 830

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2017-0032/40-0087

Dok.:

2336203

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 830 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

9. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tes-

faye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 830 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren oversende al kommunikation mellem ministe-

riet og Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse

med behandlingen af beslutningsforslag B38, der blev fremsat

af DF den 15. december 2016 og 1. behandlet den. 7. februar

2017?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 831

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2017-0032/40-0088

Dok.:

2336211

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 831 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

9. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tes-

faye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 831 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren bekræfte, at en besvarelse af et § 20 er omfattet

af ministeransvarsloven?”

Svar:

Justitsministeriet antager, at der med spørgsmålet sigtes til en ministers

besvarelse af spørgsmål stillet i medfør af § 20 i Folketingets Forretnings-

orden (såkaldte § 20-spørgsmål).

Ministeriet kan oplyse, at der i ministeransvarlighedsloven (lov nr. 117 af

15. april 1964 om ministres ansvarlighed) er fastsat nærmere regler om en

ministers ansvar for sin embedsførelse. Omfattet af en ministers embedsfø-

relse er bl.a. besvarelse af § 20-spørgsmål.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 832

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2017-0032/40-0089

Dok.:

2336234

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 832 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

9. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tes-

faye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 832 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren oversende den kommunikation, der er pågået

den 19. februar 2016 mellem Justitsministeriet og Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriet vedrørende adskil-

lelse af mindreårige asylansøgere, der er gift/samlevende med

en voksen?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 833

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2017-0032/40-0090

Dok.:

2336278

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 833 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

9. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tes-

faye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 833 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren oversende al kommunikation, der er foregået

mellem departementscheferne i Justitsministeriet og Udlæn-

dingeministeriet vedrørende sagen om adskillelse af mindre-

årige asylansøgere, der er gift/samlevende med en voksen?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 834

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Victoria Maria Ljunggren

Sagsnr.: 2017-0032/40-0091

Dok.:

2336290

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 834 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

9. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tes-

faye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 834 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsusvalg:

”Vil

ministeren redegøre for over- og underordnelsesforholdet

i forholdet mellem et departement og en styrelse, herunder om

instruksbeføjelsen samt et departements mulighed for at udste-

de en tjenestebefaling til en underordnet styrelse samt en be-

skrivelse af en styrelses reaktionsmuligheder, såfremt denne

pålægges en ulovlig administration?”

Svar:

Det almindelige over-/underordnelsesforhold, som består mellem et depar-

tement og en styrelse, indebærer som udgangspunkt, at et departement har

instruktionsbeføjelse over for den eller de styrelser, der er underlagt depar-

tementet. Disse beføjelser omfatter bl.a. adgang til at omgøre den under-

ordnede myndigheds afgørelser af egen drift og adgang til at udstede såvel

generelle som konkrete tjenestebefalinger til den underordnede myndig-

hed.

For så vidt angår spørgsmålet om reaktionsmulighederne ved ulovlige tje-

nestebefalinger, kan der henvises til Kodex VII, Syv centrale pligter for

embedsmænd i centraladministrationen. Pligten til lovlighed indebærer

bl.a., at embedsmænd skal handle inden for gældende ret. Embedsmænd

må således ikke handle i strid med grundloven eller lovgivningen i øvrigt,

herunder gældende EU-ret. Det fremgår endvidere, at embedsmænd skal

sige fra, hvis ministeren eller en overordnet giver en ordre til en handling,

og det er klart, at handlingen er ulovlig.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 835

Offentligt

Spørgsmål nr. 835 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren

oplyse om en pressemeddelelse som den Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriet udsendte den 10.

februar 2016 efter sin ordlyd og i kombination med, at ministe-

riet fulgte op samme dag med ”en mundtlig instruks fra Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om administrativt

at effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemed-

delelsen” kan betragtes som en tjenestebefaling?”

Svar:

Med spørgsmålet og med det samtidigt stillede spørgsmål nr. 836 anmodes

der om Justitsministerens vurdering af forskellige aspekter af hændelses-

forløbet i forbindelse med sagen om ændring af praksis for indkvartering

af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere.

Hændelsesforløbet er beskrevet i redegørelse af 23. marts 2017 fra Folke-

tingets Ombudsmand, som bl.a. er oversendt til Udlændinge- og Integrati-

onsudvalget, samt i en række af Udlændinge- og Integrationsministerens

besvarelser til Folketinget.

Jeg finder ikke, at Justitsministeriet bør gå nærmere ind i en vurdering af

spørgsmål relateret til det konkrete hændelsesforløb. Jeg skal i stedet hen-

vise til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 836

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

14. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Victoria Maria Ljunggren

Sagsnr.: 2017-0032/40-0093

Dok.:

2336387

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 836 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

9. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tes-

faye (S), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 836 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, om det forvaltningsretligt er

muligt på gyldig vis at foretage ændringer i eksisterende vej-

ledninger og instrukser for sagsbehandlingspraksis på et givent

område alene på baggrund af mundtlige drøftelser uden, at der

nedfældes noget på skrift om hverken ændringerne eller den

nye praksis? Der henvises i den forbindelse til Folketingets

Ombudsmands redegørelse af 23. marts 2017 om adskilt ind-

kvartering af unge asylpar, som ministeren bedes forholde sit

svar til. Af den fremgår det, at Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet har oplyst, at en skriftlig indkvarteringsin-

struks mundtligt tilføjes et væsentligt forbehold (om overhol-

delse af Danmarks internationale forpligtelser)

–

men at denne

mundtlige tilføjelse ikke nedfældes i et referat eller på anden

vis kommunikeres skriftligt fra Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet til Udlændingestyrelsen.”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 835 (Alm. del)

fra Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 837

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 837 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 837:

I hver af de 23 sager, hvor par blev adskilt som følge af instruksen 10. februar

2016, bedes ministeren redegøre for, hvilken dato beslutningen blev truffet, og

om der blev foretaget partshøring.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:

”Udlæ di gestyrelse har forstået spørgs ålet således, at det vedrører

datoen for Udlændingestyrelsens beslutning om at indkvartere en mindreårig

separat fra sin ægtefælle eller samlever.

Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse henvise til vedlagte bilag.

Der henvises i øvrigt til Udlændingestyrelsens bidrag til brug for besvarelsen af

spørgs ål r. 0 .”

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9417

249943

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 837

Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Til udvalget fremsendes hermed til orientering:

Udlændinge- og Integrationsministeriets svar til Folketingets Ombudsmand af 16.

november 2016 vedrørende faktuelle oplysninger om par, som er eller har været

omfattet af ministeriets instruks af 10. februar 2016 om adskilt indkvartering af

visse asylansøgerpar.

Svaret oversendes i forlængelse af, at Folketingets Ombudsmand har oplyst mini-

steriet om, at medlemmer af udvalget under et møde med Folketingets Ombuds-

mand har udtrykt interesse for at få oversendt svaret.

12. december 2016

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 2751

166501

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 837

Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 838

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 838 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 838:

Hvad er årsagen til, at 8 ud af 23 par, der blev adskilt i henhold til instruksen af 10.

februar 2016, efterfølgende bliver genforenet, efter at sagerne blev genoptaget?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:

”I dkvarteri gsi strukse skal ad i istreres i overe sste

else ed Da -

marks internationale forpligtelser. Et par må således kun indkvarteres hver for

sig, hvis det er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser, og adskil-

lelsen må kun opretholdes, så længe den er forenelig med Danmarks internati-

onale forpligtelser.

Varigheden af adskillelsen indgår som et selvstændigt moment i vurderingen

af, om en separat indkvartering (fortsat) er i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtelser, idet intensiteten af indgrebet forøges, og vægten

af hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode alt andet lige

formindskes, når varigheden af adskillelsen bliver længere.

Når de 8 par først blev adskilt, og senere fik mulighed for at blive indkvarteret

sammen, var det ikke udtryk for, at det var forkert at indkvartere parrene hver

for sig i første omgang. Det er derimod udtryk for, at varigheden indgår i vur-

deringen af, hvor længe en separat indkvartering kan opretholdes, og stadig

være i overe sste

else ed Da arks i ter atio ale forpligtelser.”

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9416

249942

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 839

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 839 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 839:

Hvilke tvivlsspørgsmål eller andet var baggrunden for Udlændinge-, Integrationsog

Boligministeriets forespørgsel til Justitsministeriet af 19. februar 2016 om konkret

og individuel vurdering i sager om unge asylpar (jf. artikel i Politiken den 26. maj

2017 med tidslinje over forløbet)? Kan ministeren redegøre for det nærmere

indhold af denne korrespondance med Justitsministeriet?

Svar:

En række af de dokumenter, som spørgsmålet vedrører, er udvekslet mellem

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet som led i regeringens

interne beslutningsproces.

Ud fra et hensyn hertil finder Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke at

burde oversende de pågældende dokumenter til Folketinget, ligesom ministeriet

ikke i øvrigt finder at burde oplyse om indholdet af den rådgivning, som

Justitsministeriet yder til Udlændinge- og Integrationsministeriet som led i

regeringens interne beslutningsproces.

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9419

249960

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 840

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 840 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 840:

Vil ministeren oplyse, om ministeren fik forelagt Justitsministeriets besvarelse af

19. februar 2016 vedrørende adskillelsen af mindreårige asylansøgere, der var

gift/samlevende med en voksen, og i så fald hvornår?

Svar:

Ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningsproces finder jeg ikke at burde

oplyse, hvilke interne drøftelser og sagsskridt der fandt sted i Udlændinge- og

Integrationsministeriet i anledning af Justitsministeriets besvarelse af 19. februar

2016.

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9421

249977

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 841

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 841 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 841:

Med henvisning til

artikle ”Først lev parret adskilt ed Støj ergs ulovlige ordre

– se ere ko et yt rev” Politike , de . ju i

, . sektio side 4 edes

ministeren redegøre for, hvad der er baggrunden for, at Udlændingestyrelsen

formulerer sig markant forskelligt om grundlaget for at adskille unge asylpar i to

forskellige breve til samme asylpar? I det første brev af 3. marts 2016, hvor der

træffes afgørelse o adskillelse, skriver Udlæ di gestyrelse : ”So følge af

Udlændinge-, Integrations- og Boligministerens meddelelse af 10. februar 2016

kan mindreårige ikke længere indkvarteres sammen med en ægtefælle eller

sa lever. Dette gælder også selv o parret har fælles ør ”. I rev af . juli

hvor der træffes afgørelse om, at parret igen kan indkvarteres sammen, skriver

Udlæ di gestyrelse : ”De

. fe ruar

odtog Udlæ di gestyrelse

instruks fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis

for indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever. Praksisændringen

indebærer, at mindreårige som udgangspunkt ikke må være indkvarteret på

e asyl e ter so deres voks e ægtefæller eller sa levere”. Var de to

forskellige formuleringer et udtryk for en ændret praksis i Udlændingestyrelsen?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:

”Udlændingestyrelsen

har løbende

–

herunder i relation til de involverede

parter

–

kommunikeret i henhold til, hvordan indkvarteringsinstruksen har

været formidlet til offentligheden bl.a. ved pressemeddelelsen af 10. februar

2016.

Udlændingestyrelsen finder, at det burde have fremgået af de første

afgørelser, at der kunne være undtagelser til indkvarteringsinstruksen.

21. juni 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9422

249967

Side

1/2

Udlændingestyrelsen kan oplyse, at styrelsen i alle sager, der er eller har været

omfattet af udlændinge- og integrationsministerens indkvarteringsinstruks af

10. februar 2016, har foretaget en konkret og individuel vurdering af, om det

vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at indkvartere

parret hver for sig.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorfor der i de første sager om adskillelse

ikke skete partshøring, henvises til Udlændingestyrelsens bidrag til besvarelse

af spørgsmål 809 fra Udlændinge- og Integrationsudvalget.”

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 842

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 842 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 842:

Kan ministeren redegøre for, om der henholdsvis før og efter den 18. marts 2016

er truffet afgørelser i sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der var

gift/samlevende med en voksen, hvor der ikke er administreret i

overensstemmelse med dansk forvaltningslov?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:

”Der he vises til Udlæ di gestyrelse s bidrag til besvarelse af spørgs ål 0

fra Udvalget for Udlændinge- og Integratio

spolitik.”

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9441

250198

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 843

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 843 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 843:

Kan ministeren redegøre for, om der henholdsvis før og efter den 18. marts 2016

er truffet afgørelser i sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der var

gift/samlevende med en voksen, hvor der ikke er administreret i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser? Hvis dette er

tilfældet, ønskes de konkrete eksempler beskrevet.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:

”Der henvises til Udlændingestyrelsens

bidrag til besvarelse af spørgsmål 809

fra Udvalget for Udlændinge-

og Integrationspolitik.”

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9448

250205

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 844

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 844 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 844:

I et brev af 3. marts 2016 skriver Røde Kors til Udlændinge-, Integrations- og Bo-

lig i isteriet, at de fi der det ”dy t eky re de, at ør e e ude forudgåe de

individuel vurdering af familiens situation, skal adskilles fra den ene af deres for-

ældre”. Røde Kors appellerer e dvidere til, at ”der eta leres e pro edure, hvor

de u ge par høres i de eve tuel adskillelse ge e føres”. Ka

i istere e-

kræfte, at det er i strid med dansk forvaltningslov, at træffe et påbud om ny ind-

kvartering uden partshøring og individuel vurdering af sagen

–

sådan som brevet

fra Røde Kors beskriver, at sagsbehandlingen foregår? Der henvises til ministerens

besvarelse af 2. juni 2016 på spørgsmål 694 fra Udlændinge-, Integrations- og

Boligudvalget.

Svar:

1. Udlændingestyrelsen har under hele forløbet administreret indkvarteringsord-

ningen under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.

Med andre ord har Udlændingestyrelsen foretaget en vurdering af den enkelte

sags omstændigheder.

2. I forhold til spørgsmålet om partshøring kan jeg henvise til den samtidige be-

svarelse af spørgsmål nr. 809 (UUI alm. del).

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9449

250206

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 845

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 845 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 845:

På hvis initiativ bliver der foretaget konkret sagsbehandling på baggrund af

ministerens pressemeddelelse af 10. februar 2016.

Svar:

Efter udlændingeloven træffer Udlændingestyrelsen bestemmelse om indkvarte-

ring af bl.a. asylansøgere. Efterkommer en udlænding ikke Udlændingestyrelsens

anvisning om indkvartering, kan styrelsen pålægge udlændingen at tage ophold på

et indkvarteringssted efter styrelsens nærmere bestemmelse (flyttepåbud). Der

henvises til udlændingelovens § 42 a, stk. 7.

Udlændingestyrelsens afgørelser om flyttepåbud kan ikke påklages til Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.

Det er således Udlændingestyrelsen, der konkret træffer afgørelse i sager om

indkvartering af asylansøgere.

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9450

250207

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 846

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 846 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 846:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeriet fulgte op på pressemeddelelsen af

10. februar 2016 ved samme dag at foretage opkald til Udlændingestyrelsen, for

at ”a ode Udlæ di gestyrelse o straks at fora stalte, at i dkvarteri gsope-

ratørerne blev orienteret om de nye retningslinje og varslet om,

at Udlæ di gestyrelse vil iga gsætte e adskillelse af parre e”, (jf. Folketi gets

Ombudsmands Redegørelse, UUI alm. del

–

bilag 152, side 21), når ministeren

under samrådet den 1. juni 2017 sagde, at pressemeddelelsen af 10. februar 2016

ikke var en instruks?

Svar:

Jeg vil redegøre for forløbet efter udsendelsen af min generelle indkvarteringsin-

struks af 10. februar 2016 ved min besvarelse af samrådsspørgsmål AW og AY

(UUI alm. del) den 23. juni 2017.

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9451

250208

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 847

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 847 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 847:

Ministeren beklagede under samrådet den 1. juni 2017, at ministerens

pressemeddelelse ikke blev fulgt op af en instruks, og at den derfor blev opfattet

som en instruks. Hvem har ansvaret for, at pressemeddelelsen ikke blev fulgt op

af en instruks?

Svar:

I sin endelige redegørelse af 23. marts 2017 (UUI alm. del

–

bilag 152) finder

Folketingets Ombudsmand, at instruksen af 10. februar 2016 efter sit indhold var

ulovlig, og at den samtidig medførte en betydelig risiko for, at der blev truffet

forkerte afgørelser i de konkrete sager om adskilt indkvartering.

Jeg har taget Folketingets Ombudsmands kritik til efterretning.

Som jeg tilkendegav under behandlingen af samrådsspørgsmål AT og AU den 1.

juni 2017, betyder dette, at der i umiddelbar forlængelse af udsendelsen af

pressemeddelelsen af 10. februar 2016 skulle have været fulgt op med en egentlig

skriftlig instruks.

Og som jeg nævnte under samrådet den 1. juni 2017, er det mit ansvar. Det burde

vi have gjort anderledes.

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9456

250216

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 848

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 848 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 848:

Blev ministeren på noget tidspunkt foreslået af embedsværket at lade

pressemeddelelsen følge op af en skriftlig instruks, og i bekræftende fald hvornår?

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 813 (UUI alm. del).

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9457

250218

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 849

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 849 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 849:

Blev det på noget tidspunkt drøftet i ministeriet, at lade pressemeddelelsen af 10.

februar 2016 følge op af en skriftlig instruks, og blev ministeren orienteret om

disse drøftelser?

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 813 (UUI alm. del).

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9458

250219

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 850

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 850 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 850:

Er det efter ministeriets vurdering i overensstemmelse med god forvaltningsskik,

at et ministerium udsteder nye retningslinjer i en mail uden tilhørende skriftlig

forklaring?

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 847 (UUI alm. del).

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9459

250220

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1