Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 206
Offentligt
Udskrift af samråd AT og AU med Udlændinge og integrationsministeren afholdt den 1. juni
2017 (jf. UUI alm. del
–
Samråd AT og AU, 2016/17)
Formand Martin Henriksen:
Vi byder velkommen til åbent samråd i Udlændinge- og
Integrationsudvalget, og først siger vi velkommen til ministeren, til embedsfolk og til medlemmerne
af udvalgene og selvfølgelig også til seerne og til tilhørerne
–
også til pressen. Hvis det er, man
ønsker at tage billeder, det kan selvfølgelig være fuldt forståeligt, så må man godt sådan holde sig
nogenlunde i ro under samrådet, så man sidder på den plads, man sidder nu. Hvis man lister lidt
rundt, så går det nok. Men i udgangspunktet må man godt holde sig nogenlunde i ro.
Vi behandler i dag samrådsspørgsmål, der begge omhandler ministerens instruks om at adskille
mindreårige gifte asylansøgere, såkaldte barnebrude, ved indkvartering
–
alt efter temperament. Der
er i forbindelse med samrådet stillet 11 skriftlige spørgsmål, som ministeren har besvaret. Og
samrådsspørgsmålene stiller Johanne Schmidt-Nielsen, Josephine Fock og Sofie Carsten Nielsen.
Og jeg kan forstå, at Johanne Schmidt-Nielsen gerne vil motivere på vegne af spørgerne.
Værsgo!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Tak for det. Og tak til ministeren for at komme.
Det her samråd, det handler om ministeransvar. Det handler ikke om adskillelse af mindreårige
asylansøgere, der er indkvarteret med en voksen ægtefælle.
Vi kender ministerens holdning til dét spørgsmål. Og i øvrigt er det sådan, at samtlige medlemmer
af Folketinget, mig bekendt, naturligvis mener, at der skal slås hårdt ned, hvis mindreårige tvinges
ind i forhold, som de ikke ønsker at være i.
Men dét, som vi gerne vil tale om i dag, det er jo, om vi har en minister
–
der, som øverste
forvaltningschef og ansvarlig for sit ressortområde, bevidst har udstedt en ulovlig instruks. Og i den
forbindelse vil jeg gerne minde om, hvad der står i ministeransvarlighedslovens paragraf 5, og jeg
citerer: ”En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter
de pligter,
der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt, eller efter hans stillings
beskaffenhed”.
”En
minister straffes også, hvis han eller hun
...”,
og nu er det paragraffen stk. 2, og
jeg citerer: ”... giver Folketinget urigtige eller
vildledende oplysninger eller under Folketingets
behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for Tingets bedømmelse af
sagen”,
citat slut. Med andre ord: En minister skal holde loven, og hun må ikke lyve for Folketinget
eller give Folketinget vildledende oplysninger. Så der er to hovedspørgsmål i den her sag. For det
første: Har ministeren givet en instruks, selvom hun godt vidste, at det var ulovligt? Og for det
andet: Har ministeren bevidst vildledt Folketinget i skriftlige svar og under besvarelse af tidligere
samrådsspørgsmål?
Vi ser meget frem til at få belyst de to spørgsmål.
1
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Tak til Johanne Schmidt-Nielsen, så er det ministeren for besvarelse.
Værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, tak for det.
Der har været sagt og skrevet meget om forløbet op til min instruks af 10. februar 2016 om adskilt
indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere.
Jeg vil i dag redegøre for det forløb, der førte frem til, at min instruks blev udsendt den 10. februar.
Jeg vil besvare de to samrådsspørgsmål samlet.
Som man måske husker, var der i slutningen af januar 2016 i medierne oplysninger om, at der også
på de danske asylcentre
–
ligesom i Sverige
–
fandtes barnebrude, der var indkvarteret med deres
ældre ægtefælle.
Jeg må ærligt sige, at jeg blev oprigtigt trist og bestyrtet over oplysningerne. Det er imod alt, hvad
jeg står for: Unge kvinder skal have frihed til at leve deres liv, som de ønsker og vælge den
ægtefælle, de ønsker. Min første reaktion var, at i Danmark bestemmer kvinder og mænd over deres
eget liv.
Dét ønskede jeg klart og tydeligt at markere. For den samme valgfrihed gælder jo ikke
nødvendigvis i det land, de kommer fra.
Jeg var derfor også meget optaget af at sikre, at indkvarteringen i asylsystemet, som jeg i sidste
ende har ansvaret for, ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et ægteskab eller samliv, som
den unge ikke selv ønsker.
Jeg ville for alt i verden undgå, at myndigheder, som jeg er ansvarlig for, bidrager til at fastholde
unge kvinder i et ufrivilligt ægteskab i den tid, hvor parterne opholder sig i asylsystemet.
Min holdning var, at jeg i sidste ende havde ansvaret for og så at sige trådte i forældrenes sted over
for de her piger, lidt som skoleforstanderen, når unge er på efterskole.
Og derfor var jeg optaget af at sikre, at vi ikke risikerede at stå i en situation, hvor danske
myndigheder uforvarende kan komme til at bidrage til at udhule kvinders selvbestemmelse.
Mit mål var at beskytte
de her piger alt det, vi kunne, og at sikre de unge en form for ”pusterum”
ved ankomsten til Danmark, hvor de kan få lejlighed til at overveje deres situation og tage stilling
til, om ægteskabet eller samlivet faktisk er frivilligt.
Og pusterummet skulle sikre, at valget blevet taget under indtryk af, at nu er de her i Danmark, og
her gælder vores normer og rettigheder ved separation eller skilsmisse.
Min klare holdning var derfor, at mindreårige asylansøgere skulle indkvarteres adskilt fra deres
eventuelle ægtefælle eller samlever.
2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Og det er stadig min holdning i dag.
Som jeg har tilkendegivet ved flere lejligheder, har sagen om indkvarteringen af barnebrude været
genstand for mange drøftelser i ministeriet.
Ministeriets overvejelser tog afsæt i flere hensyn:
-
På den ene side skulle indkvarteringsordningen varetage hensynet til barnets tarv
–
i denne
sammenhæng hensynet til den mindreårige ægtefælle eller samlever
–
og til beskyttelsen af
de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Danmark
-
På den anden side skulle indkvarteringsordningen ikke gøre usaglige eller uforholdsmæssige
indgreb i familielivet, ligesom ordningen også skulle varetage hensynet til barnets tarv i
forhold til parrets eventuelle børn.
Overvejelserne tog endvidere afsæt i, at der er overladt udlændingemyndighederne relativt vide
rammer i forbindelse med indkvarteringen af asylansøgere.
Sagt på en anden måde var der hensyn til både familielivet og til barnets tarv, og det stod over for
det ønske, jeg havde om at beskytte pigerne, så de kunne få et pusterum og plads til at vælge selv.
Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg internt i ministeriet meget klart gav udtryk for, at jeg ønskede en
så restriktiv linje som overhovedet muligt. Jeg ønskede, at alle par blev skilt ad og indkvarteret så
langt fra hinanden som muligt, ja gerne med den ene i Gedser, og den anden i Skagen.
Det affødte en del diskussion om, hvor langt man kunne gå.
Vurderingen i ministeriet var, at der i et antal tilfælde under særlige omstændigheder skulle gøres
undtagelse til en separat indkvartering. Det skyldes hensynet til vores internationale forpligtelser.
Og det var derfor en forudsætning, at Udlændingestyrelsen skulle administrere ordningen i
overensstemmelse med dansk ret, herunder vores internationale forpligtelser.
Dette fremgik af de udkast til pressemeddelelser, som jeg fik forelagt, og som indeholdt et
forbehold, og af de drøftelser om den generelle indkvarteringsordning, som fandt sted med
ministeriets jurister.
Et af udvalgsspørgsmålene stillet forud for dagens samråd går på, om jeg vil udlevere en intern e-
mail af 9. februar 2016, som er omtalt i Politiken.
Af principielle grunde vil jeg ikke udlevere de interne e-mails, der sendes den 9. februar 2016 i
denne sag. Det skyldes hensynet til ministeriets interne beslutningsproces.
Det er fast praksis og en del af rammerne for den måde, en regering arbejder på
–
det gælder for
både tidligere regeringer, den nuværende og for fremtidige. Som regering har man brug for at have
et fortroligt rum for meningsdannelse og politikudvikling.
3
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Og så vil jeg gerne sige, sådan helt principielt, at det kan jo ikke være sådan, at fordi en avis skriver
nogle forkerte ting, så skal man som ministerier og myndigheder forpligtes til at lægge alle mulige
ting frem. Politikens chefredaktør har i presselogen på TV2 News sidste søndag jo indrømmet, at
Politikens dækning af den her jo nu meget berømte mail alene baserer sig på de rene gætterier, og at
ingen på Politiken har set eller læst denne mail.
Jeg tror faktisk, det var Jakob Engel-Schmidt, der beskrev det sådan, at det var et medieetisk
trafikuheld i slowmotion. Jeg vil bare sige, at Politiken jo altså selv må stå på mål for deres
dækning af den her sag, og det må de jo så gøre i fremtiden. Men altså det kan ikke være sådan, at
et medie kan pålægge nogen selv at skulle fremlægge ting, der afgør ens uskyld. Sådan kan det ikke
være.
Men det er for mig at se også uinteressant, i og med at jeg i dag klart redegør for den rådgivning,
som jeg fik af ministeriet.
Jeg har i øvrigt flere gange i løbet af 2016 oplyst Folketinget om ordningen, og at der skal gøres
undtagelser. Det skete bl.a. på et samråd den 15. marts 2016. Som ét eksempel nævnte jeg i mit svar
det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med det, man før i tiden kaldte et kongebrev.
Og jeg har også orienteret ombudsmanden om denne forudsætning. Det skete første gang ved
ministeriets brev af 4. maj 2016 til ombudsmanden. Det indgår også i ombudsmandens redegørelse.
Det vil jeg vende tilbage til.
Det forhold, at der i visse situationer vil skulle gøres undtagelse, havde jeg ærligt talt gerne set var
anderledes.
På den baggrund var det afgørende for mig, at den pressemeddelelse, som jeg udsendte i februar
sidste år, indeholdt en klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle, fremtidige
indkvarteringsordning.
Jeg har det nu engang bedst med at sige tingene lige ud.
Derfor valgte jeg at beskrive den generelle indkvarteringsordning i pressemeddelelsen, så det
politiske signal til omverdenen stod helt klart.
Da pressemeddelelsen blev udsendt, var den således en politisk tilkendegivelse. Som tidligere
oplyst var det mig selv, der ændrede pressemeddelelsen. Det er der i sig selv intet odiøst i. Jeg
ændrer en masse pressemeddelelser.
Og som jeg tidligere har oplyst, var det også mig selv, som tog forbeholdet ud af
pressemeddelelsen. Det gjorde jeg, fordi jeg ønskede at give et klart og tydeligt politisk budskab, og
fordi jeg ønskede at sende et klart budskab til de unge piger på asylcentrene og til de kræfter, som
fastholder de unge piger i en kultur uden selvbestemmelse.
4
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad det konkret er, ombudsmanden vurderer som ulovligt.
Nemlig den kategoriske og undtagelsesfrie ordlyd af min pressemeddelelse.
Når pressemeddelelsen efterfølgende fik karakter af en instruks, skyldes det, at der ikke i
umiddelbar forlængelse af pressemeddelelsen blev sendt en egentlig skriftlig instruks til
Udlændingestyrelsen, som beskrev de undtagelser, der skulle gøres.
Det vil også sige, at på det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med pressemeddelelsen, har
dokumentet ikke haft karakter af en instruks.
Derfor blev der heller ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen efter sin ordlyd
ville være ulovlig, hvis den efterfølgende skulle læses som en instruks over for
Udlændingestyrelsen.
Sådan en vurdering lå der altså ikke på mit bord.
Og derfor har jeg ikke forud for udsendelsen af pressemeddelelsen drøftet med mine embedsmænd,
om selve det, at jeg udsendte en pressemeddelelse, der indeholdt min politiske tilkendegivelse, ville
være ulovligt, når jeg tog undtagelsen ud af ordlyden.
Rådgivningen af mig fra mine embedsmænd gik alene på, at der i indkvarteringsordningen skulle
være en undtagelsesmulighed i særlige tilfælde.
I forhold til Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsordningen gælder, at styrelsen
hele tiden har administreret den i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser. Det har
de hele tiden.
Som et resultat af den administration har Udlændingestyrelsen i 6 sager på intet tidspunkt adskilt
parret.
Også dette indgår i ombudsmandens vurdering af sagsforløbet.
Pressemeddelelsen blev ikke umiddelbart efter den 10. februar 2016 fulgt op af andre skriftlige
instrukser til Udlændingestyrelsen.
Derfor blev min pressemeddelelse den eneste skriftlige instruks på dette tidspunkt til
Udlændingestyrelsen.
I sin kategoriske og undtagelsesfri form var den ifølge ombudsmanden ulovlig, og det har jeg taget
til efterretning.
Det fremgår også af ministeriets svar af 3. februar 2017 på ombudsmandens foreløbige redegørelse.
Når pressemeddelelsen efterfølgende vurderes ulovlig, skyldes det
–
som sagt
–,
at den ikke på et
tidligt tidspunkt blev fulgt af en egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen.
5
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Når jeg så har taget ombudsmandens kritik til efterretning, betyder det også, at vi umiddelbart i
forlængelse af udsendelsen af pressemeddelelsen skulle have fulgt op med en egentlig skriftlig
instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold.
Det skulle vi. Det vil jeg gerne tage på mig. Det burde vi have gjort anderledes.
Nu vender jeg mig så væk fra selve pressemeddelelsen
–
eller min generelle instruks, om man vil
–
et øjeblik for at fokusere på sagsforløbet efter den 10. februar 2016.
Spørgsmålet er, om Folketinget først nu er blevet bekendt med, at der skal gøres undtagelse i
særlige tilfælde.
Det kan man næsten få indtrykket af, når man læser Politikens artikler.
Men jeg vil erindre om, at jeg flere gange efter den 10. februar 2016 har orienteret Folketinget om,
at der i særlige tilfælde skulle gøres undtagelse fra udgangspunktet om separat indkvartering, uanset
beskrivelsen af den generelle indkvarteringsordning i min instruks.
At der ikke er tale om en undtagelsesfri ordning nævnte jeg blandt andet flere gange i mit svar
under behandlingen af samråd Z den 15. marts 2016. Som ét eksempel nævnte jeg i mit svar det
tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med det, man før i tiden kaldte et kongebrev.
Det følger af mit svar, at der er tale om ét eksempel, og at der således vil kunne være flere
eksempler. Mit talepapir fra samrådet er oversendt til Folketinget.
Jeg har også redegjort for sagen i besvarelsen af en række Folketingsspørgsmål.
I mit svar af 9. marts 2016 på spørgsmål 302 stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget redegør
jeg først for den generelle indkvarteringsordning. Herefter fremgår det af svaret, at
Udlændingestyrelsen var i færd med, og nu citerer jeg, ”at omsætte min generelle instruks i
retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager”. At der
skulle udsendes retningslinjer for
anvendelse i de konkrete sager afspejler, at den generelle instruks ikke var udtømmende. Jeg skal
være den første til at sige, at det kunne have været formuleret klarere.
At der skal gøres undtagelse i særlige tilfælde er også anført bl.a. i mit svar af 9. maj 2016 på
spørgsmål 513 stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Og at der skal gøres undtagelse i særlige tilfælde fremgår også af ministeriets notat om
fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i disse sager, som er sendt til Folketinget den
12. december 2016.
Senest har jeg redegjort for dette under behandlingen af beslutningsforslag B 38 den 7. februar i år.
Jeg har altså flere gange over for Folketinget tilkendegivet, at der skal gøres undtagelse fra
udgangspunktet om separat indkvartering i særlige tilfælde.
6
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Desuden blev det over for Udlændingestyrelsen i en e-mail den 18. marts 2016 præciseret, at
indkvarteringen skal ske på en sådan måde, at dette ikke er i strid med Danmarks internationale
forpligtelser eller dansk ret i øvrigt.
Læser man ombudsmandens endelige redegørelse af 23. marts 2017 om sagen, fremgår det da også,
at ombudsmanden er opmærksom på, at det samtidig med udsendelsen af min instruks blev antaget,
at der skulle gøres undtagelse i særlige tilfælde.
Ombudsmanden lægger således til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge
Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis.
Lad mig runde af.
For at sige det klokkeklart: Jeg har ikke ændret mit syn på barnebrude, hvor ned til 15-årige piger
med eller mod deres vilje giftes med ældre mænd, selvom de måske ikke er meget ældre end 18 år.
Og jeg siger også klart, at der er ting i dette forløb, som kunne være håndteret bedre. Og det vil jeg
gerne tage på mig, som jeg allerede har sagt.
Mit klare politiske mål var at sikre de unge en form for ”pusterum” ved ankomsten til Danmark,
hvor de kunne få lejlighed til at overveje deres situation og tage stilling til, om de fortsat ønsker at
bo sammen med deres ægtefælle eller samlever.
Og derfor er det afslutningsvist også vigtigt for mig at fremhæve følgende pointer:
Der er tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen aldrig har skilt parrene ad.
Der er tilfælde, hvor styrelsen har skilt parrene ad.
Og nok så vigtigt, så har den unge kvinde i 4 af de sager, hvor styrelsen har skilt parrene ad,
bagefter selv valgt at forblive adskilt fra sin mand.
Her er vi så ved det, der er sagens absolutte kerne for mig, nemlig hensynet til pigerne, deres liv og
deres fremtid.
Og det faktum, at vi i statsfinansierede asylcentre var på vej til at fastholde dem i det, der for mig er
et middelalderligt familiemønster.
Men nu var det altså Danmark, de kom til. Og her er piger og drenge
–
kvinder og mænd
–
lige
meget værd.
Og derfor glæder jeg mig over, at kvinderne har fået muligheden for at få et pusterum, og at vi nu
kan se, at det pusterum, adskillelsen fra deres mænd, har medført, at 4 piger har bedt om ikke at
komme tilbage til den mand, som de var blevet gift med eller var samlevende med. Så med andre
ord, så var der efter min mening god grund til at foretage beskyttelsen af de her piger.
7
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Og så vil jeg godt lige her til sidst tilføje, at det kan godt være, at nogle af de her piger var 17 år, da
de kom til Danmark med deres ægtefælle, og at deres ægtefæller var i 20´erne, men vi ved også, at
nogle af dem fik deres første barn som 14 årig. Det synes jeg I skulle tage at overveje.
Tak for ordet.
Formand Martin Henriksen:
Vi siger tak til ministeren, og så giver vi ordet til Nikolai Wammen.
Værsgo!
Nicolai Wammen:
Tak for det.
Allerførst tak til ministeren for redegørelsen. Dernæst, så vil jeg sige, at vi deler fuldt og helt
ministerens ønske om at passe godt på de børn og unge, der kommer hertil. Det kan der ikke være to
meninger om. Derfor er dét, som vi ønsker nogle svar på i dag fra ministerens side, det er
selvfølgelig det forløb, der har været
–
også i forhold til, at der efter ombudsmandens vurdering
blev givet en instruks den 10. februar 2016, der efter sit indhold var ulovlig. Og derfor er et
kernespørgsmål her i dag jo
–
var ministeren kendt med, at den instruks, der blev givet den 16.
februar, var ulovlig, eller var hun ikke bekendt med det?
Mit spørgsmål til ministeren er derfor meget enkelt: Blev ministeren på nogen måde af sit
embedsværk eller andre dele af embedsværket advaret på forhånd om, at instruksen fra februar
måned, den 10. februar 2016, var ulovlig?
Tak!
Formand Martin Henriksen:Tak
til Nicolai Wammen, så er det Jan E. Jørgensen. Værsgo!
Jan E. Jørgensen:
Jo, tak for det.
Som jeg ser kernen i denne her sag, så er det helt centrale spørgsmål følgende: Retter du i en
pressemeddelelse, som skal forklare regeringens politik på det her område, så klart og forståeligt
som muligt? Eller sidder du og udsteder en instruks, som 1:1 skal følges ude på asylcentrene?
Du forklarede i indledningen, hvordan du ofte jo retter i pressemeddelelser og ønskede at sende et
klart signal, hvor man måske udleder nogle mellemregninger. Og selvom jeg ved, det ligger dig
meget, meget fjernt, men formulerer sig, skal vi sige meget klart og umisforståeligt
–
altså er der
tale om en pressemeddelelse, som skal forklare det her, det er sådan set regeringens politik sådan i
store linjer, eller sidder du og udsteder en instruks. Hvad er din opfattelse i den situation? Fordi som
8
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
jeg ser det, så er det det helt centrale og i virkeligheden det eneste relevante og interessante
spørgsmål.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Jan E. Jørgensen. Og så er det ministeren. Værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, tak for det.
Jamen, først til Nicolai Wammen, der jo spørger, synes jeg jo helt altså sagligt: Blev jeg advaret af
embedsværket optil, at denne her pressemeddelelse
–
den blev udsendt, og som jo senere hen blev
til en instruks. Altså, der lå ikke en advarsel på mit bord, det gjorde der ikke, og der var heller ikke
en mundtlig advarsel. Så kan man jo diskutere, og det er jo i virkeligheden også dét Jan E.
Jørgensen spørger ind til ... skulle der jo så ... altså, nu havde det her så karakter af en
pressemeddelelse, og det blev så til en instruks. Skulle der have været udsendt en instruks
efterfølgende
–
ja, det skulle der. Det vil jeg påtage mig, det mener jeg, der skulle. Fordi det var jo
ikke hensigten, og det var så Jan E. Jørgensens spørgsmål, kan man sige, da jeg sad og rettede i
pressemeddelelsen
–
altså, havde det så karakter af en pressemeddelelse, eller havde det karakter af
en instruks? Det havde karakter af en pressemeddelelse. Og ja, der bliver jo, tror jeg, fra os alle
sammen kommunikeret meget tydeligt i pressemeddelelser. Og det er klart, hvis der var blevet
udsendt en instruks efterfølgende, så ville de her forbehold jo have været med. Men det er også
vigtigt at sige, at på dagen, hvor pressemeddelelsen bliver sendt ud, der bliver det også mundtligt
kommunikeret til Udlændingestyrelsen, at der jo kan være tilfælde, hvor parrene ikke skal adskilles
–
altså dermed, at vi skal overholde dansk ret og selvfølgelig også internationale konventioner.
Så til Nicolai Wammens spørgsmål
–
nej, der forlagde ikke mundtlige eller skriftlige advarsler i
forbindelse med udsendelsen af den her pressemeddelelse.
Og til Jan E. Jørgensens spørgsmål
–
det var en pressemeddelelse, som så efterfølgende fik karakter
af en instruks, og jeg vil sige, vi skulle have ... tror jeg ... det skulle vi ... have udarbejdet en
instruks, hvor de her forbehold var inde i. Men kommunikerede vi det? Ja, det gjorde vi til
Udlændingestyrelsen samme dag, og det er jo også derfor, at ombudsmanden konkluderer, som han
gør i sin redegørelse, at vi jo ikke har haft til hensigt fra ministeriets side på noget tidspunkt at
forvalte imod dansk lovgivning eller internationale forpligtelser, det er selvsagt, og det har
regeringen også mange gange sagt, det er i øvrigt noget af det, vi har været nogen gange lidt i
infight med Dansk Folkeparti om, hvorvidt man skulle også, kan man sige, forvalte imod
internationale konventioner. Men det er en anden sag. Men blot for at få det på plads.
Formand Martin Henriksen:
Vil Nicolai Wammen lige følge op nu ... så kan han lige gøre det,
inden vi går videre! Nicolai Wammen!
9
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Nicolai Wammen:
Ja, tak for det. Og også tak til ministeren for svaret.
Det her centrerer sig jo meget om, hvordan man kan opfatte dét, der blev sendt ud
–
var det blot en
pressemeddelelse, eller var det en instruks, og derfor vil jeg bare sige til ministeren, at en af de mest
respekterede eksperter inden for forvaltning i Danmark, professor emeritus, Jørgen Grønnegård
Christensen, jo har kaldt ministerens ageren i denne her sag, og i forhold til lige præcis denne her
problemstilling, for groft ulovlig. Og jeg vil bare læse et citat op for ministeren, som jeg gerne vil
høre ministerens reaktion på. Jørgen Grønnegård Christensen siger til Politiken den 26. maj 2017, at
det er jo sådan, at når hun
–
altså ministeren
–
har været inde og fjerne den passus, der var i
udkastet, så er hun blevet rådgivet om de nødvendige juridiske forbehold, og det er den mest klare
rådgivning på skrift, man kan få, for så er vi ude over spørgsmålet om, hvad der mundtligt er sagt i
forløbet. Det viser, at der har været et skriftligt grundlag, hvor der er blevet kommunikeret videre til
ministeren. Den måde, man må opfatte Jørgen Grønnegård Christensens bemærkninger på er jo, at
han ser det udkast, der er blevet givet til ministeren, som der så er blevet fjernet elementer fra på
ministerens initiativ, som rådgivning forud for, at denne her instruks blev givet.
Og derfor vil jeg bare høre ministeren, om hun er uenig i den udlægning, som Jørgen Grønnegård
Christensen har, eller hun kan tilslutte sig dét, som eksperten inden for forvaltning siger omkring
forløbet.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Nicolai Wammen!
Marcus Knuth!
Marcus Knuth:
Mange tak. En hel central aktør i hele denne her sag er jo dagbladet Politiken, som
igen og igen hævder, at der skulle ligge en skriftlig advarsel forud for pressemeddelelsen af den 10.
februar. Samtidig har Politiken ikke nogen dokumentation for det her, og det er derfor, jeg synes,
hele denne her sag er dybt, dybt absurd
–
ikke mindst set fra oppositionspartierne, som bruger ren
spekulation som en måde at angribe en minister på, fordi de måske er uenige i politikken omkring
barnebrude. Ikke mindst også set i lyset af ombudsmanden, som bl.a. konkluderer, at det ikke var
ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis, så
bliver det meget mere tydeligt. Så kan ministeren måske knytte et par ord til, hvad hele det spil, der
har været omkring ordførere, der bl.a. er her i dag, der i flere omgange i Politiken har udtalt sig om
indholdet af en mail, som de aldrig har læst.
Formand Martin Henriksen:
Ministeren!
10
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Først til Nicolai Wammen. Altså sagt uden
at være polemisk, så vil jeg sige, nu har jeg jo været til stede under det her forløb, det har Jørgen
Grønnegård Christensen jo ikke, så derfor så må noget af det jo nødvendigvis også være på
antagelser fra hans side. Og derfor, så kan jeg jo heller ikke gå ind og kommenterer på hans
overvejelser, det, tror jeg, er rimelig selvsagt. Men altså jeg kan sige, at jeg har jo ikke lagt skjul på,
at der har været grundige drøftelser, så er det mildt sagt. Der har været diskussioner i ministeriet om
indkvarteringsordningen. Altså, hvordan skulle det her foregå. Og jeg har også før givet det
eksempel, at på et tidspunkt, der foreslår jeg, at adskillelsen skal se, så den ene part skal bo i
Gedser, og den anden på Skagen. Og det får jeg så at vide, det er simpelthen for langt at gå, det kan
man ikke. Men okay, så må man jo rette ind. Og det er jo sådan, politiske diskussioner foregår. Det
tror jeg i hvert fald også godt du ved som minister ..., at man har den her type diskussioner i
ministeriet, for ellers så agerer man jo heller ikke som politiker. Og jeg har haft et meget stort ønske
om at få adskilt parrene. Så derfor, så har der været grundige drøftelser om
indkvarteringsordningen, men jo ikke om pressemeddelelsen, og om om ordlyden var ulovlig. Der
foreligger ikke en advarsel. Og det er jo også præcis dét
–
altså jeg synes jo sådan set også, at det er
lidt vigtigt at holde sig for øje, at vi har en ombudsmand, som har haft adgang til alle dokumenter,
også dét, man kunne kalde for den famøse mail, den har ombudsmanden også haft i sin hånd, så han
ved jo, kan man sige, mere end i hvert fald andre, der står og kommenterer på det her på sidelinjen
–
han ved langt, langt mere. Og han konkluderer jo, at det jo på intet tidspunkt har været intentionen
fra Udlændingestyrelsen at udføre ... iværksætte en ulovlig praksis. Så jeg synes rent faktisk
–
og
det er sådan sagt helt uden polemik på nogen som helst måde, jeg synes sådan set, at det er fair nok
at lægge ombudsmandens endelige redegørelse til grund.
Så er der Marcus Knuth, der jo spørger til Politikens ageren i denne her sag. Altså
–
jamen, jeg ved
ikke
–
altså jeg har undret mig over, at en avis, der jo normalvis mener at have styr på kilder, og
ikke bare går og digter og antager, også måtte have det i en sag som den her. Men jeg kan bare sige,
altså jeg så jo også presselogen her sidste søndag, og kan jo bare sige, at Politikens chefredaktør
sidder jo og siger nej ... noget presset, må man sige, fordi det er jo selvfølgelig ikke rart at sige vel,
altså for ham. Men han siger jo nej, han har ikke set denne her mail. Han antager ... han gætter,
hvad der står i denne her mail. Og det er jo nøjagtig dét, en række ordførere har gjort her. Så har
man truffet en konklusion ud fra noget, man antager. Altså prøv at tænke, hvis vi andre begynder
med at antage ting og så dømme ud fra det. Dét, må jeg godt nok sige, det er meget, meget specielt,
og det er da et nybrud, men altså man må da sige velkommen til Politiken og deres nye
moralkodeks, det, synes jeg da, er spændende. Men det må Politiken jo gøre op med sig selv. Jeg
skal jo ikke, og jeg får nok heller ikke tilbudt et job på Politiken, sådan lige
–
så jeg skal nok ikke
være den, der skal til at sidde på redaktionsmøder og hæve en pegefinger på, hvordan man skulle
gøre det. Det tror jeg ikke, jeg får muligheden for, og jeg vil ikke engang sige desværre, for jeg tror
heller ikke, jeg har et ønske om at blive ansat der.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Så er det Johanne Schmidt-Nielsen. Værsgo!
11
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Johanne Schmidt-Nielsen:
Ministeren kommer med en helt ny forklaring nu. Ministeren siger
–
ja,
ministeren havde fået at vide af sine embedsmænd, at det ville være ulovligt at tvangsadskille alle
par, hvor den ene var mindreårig, uden en individuel gennemgang. Og det vil også være ulovligt,
hvis man undlod at skrive det i en instruks. Ministerens forklaring er nu, at pressemeddelelsen ikke
var en instruks til at starte med, den blev til en instruks. Jeg vil gerne læse op af ombudsmandens
endelige redegørelse, side 9: ”Som sagen er oplyst, må jeg forstå, at pressemeddelelsen og de to e-
mails tilsammen udgjorde
ministerens instruks til Udlændingestyrelsen om praksisændringen”.
Altså ombudsmanden opfatter klart den her pressemeddelelse som instruks. Der står ikke noget i
ombudsmandens redegørelse om, at den først bliver til en instruks senere. Jeg vil også gerne læse op
af ministerens eget svar på spørgsmål nr. 759, der skriver ministeren
–
henviser til Røde Kors, peger
i den forbindelse på nogle problemstillinger af humanitær og socialfaglig karakter
–
relateret til
indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016. Det svar kan ikke forstås på andre måder, end at
instruksen er en instruks fra 10. februar 2016, hvor den udsendes. Hvis ikke det er tilfældet, hvorfor
står der så sådan i ombudsmandens redegørelse. Hvorfor står der sådan i det svar, ministeren selv
har skrevet under på? Og hvornår ændrer instruksen så karakter
–
fra at være en pressemeddelelse
til at være en instruks? Og hvordan skulle de mennesker, der er på den anden side af ministeriet
kunne gennemskue, hvornår den er en pressemeddelelse, og hvornår den er blevet til er blevet til en
instruks. Og Inger Støjberg, hvorfor sendte du den til Udlændingestyrelsen, hvis ikke den var en
instruks?
Formand Martin Henriksen:
... Johanne Schmidt-Nielsen ... skal høre om nogen ... Josephine
Fock ... Carl Holst.
Carl Holst:
Ja, tak for det. Og tak til dem, der har indkaldt til samrådet. Tak til ministeren for at
møde op i samrådet.
Jeg vil gerne tilbage til det spor, som Jan E. Jørgensen var inde på omkring pressemeddelelse og
pressemeddelelsens status. For der er vel forskel på, om det er en pressemeddelelse eller en instruks.
Og når Nicolai Wammen refererer Jørgen Grønnegård til at sige, at det er den mest klare rådgivning
på skrift, så det er det jo ikke i samme artikel nødvendigvis pressemeddelelsen, han refererer til,
fordi han siger tidligere, at der bliver udleveret et notat, og derfor refererer måske til noget andet
end pressemeddelelsen. Han har måske ikke haft alt materialet. Jeg ved, ombudsmanden har haft alt
materialet og konkluderer, det ikke var bevidst ulovligt.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om det var ministerens ønske med
pressemeddelelsen at pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis. Spørgsmålet bliver stillet i
relation til spørgsmålet tidligere, hvorfor den blev sendt til Udlændingestyrelsen.
12
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Tak til Carl Holst.
Så får ministeren ordet til besvarelse. Værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, tak.
Først til Johanne Schmidt. Altså som jeg jo nævnte i min tale, så foretog Udlændinge- og
Integrationsministeriet jo forud for udsendelsen af min pressemeddelelse den 10. februar 2016 en
vurdering af, om mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere i alle tilfælde kan indkvarteres
separat i asylsystemet. Det var også dét, jeg sagde i min tale ikke. Og som jeg jo også sagde, så var
vurderingen, at der ville være tilfælde, hvor der af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser,
at der skulle der gøres en undtagelse til udgangspunktet om en separat indkvartering. Og at
Udlændingestyrelsen i de tilfælde derfor skulle administrere ordningen i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser og selvfølgelig også dansk lovgivning, dvs. indkvartere
parrene sammen. Man kan sige, den del har vi jo så også haft lejlighed til alt diskutere, også på et
samråd jo bl.a. ... eller i hvert fald der den 15. marts. Og det fremgik så, at de udkast til
pressemeddelelser, som jeg fik forelagt, og som indeholdt et forbehold. Og det fremgik også, at de
drøftelser om den generelle indkvarteringsordning, som jo fandt sted mellem mig og ministeriets
jurister. Og det har jeg heller ikke lagt skjul på på noget som helst tidspunkt, at der foregik denne
her slags diskussioner. Og jeg gav selv lige eksemplet der med Gedser og Skagen for ikke så lang
tid siden. Dét forhold, at der i visse situationer ville skulle gøre en undtagelse, det havde jeg, som
jeg også har sagt, ærlig talt gerne set anderledes, men det var sådan, at det var og er. Og på den
baggrund, så var det afgørende for mig, at den pressemeddelelse, som vi så udsendte i februar sidste
år, indeholdt en klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle fremtidige
indkvarteringsordning. Og derfor, så valgte jeg selv at beskrive den generelle indkvarteringsordning
i pressemeddelelsen, så det politiske signal til omverdenen stod fuldstændig klart
–
altså, der hvor
jeg piller, kan man sige, en linje ud af pressemeddelelsen. Pressemeddelelsen blev ikke umiddelbart
efter den 10. februar fulgt op af andre instrukser til Udlændingestyrelsen, som indeholdt et
forbehold, og derfor så blev min pressemeddelelse, kan man jo sige, den eneste skriftlige instruks på
det tidspunkt til Udlændingestyrelsen. Men det vil jo også sige, at på det tidspunkt, hvor vi sad og
arbejdede med pressemeddelelsen, der har dokumentet jo så heller ikke haft karakter af at være en
instruks, og det synes jeg, at det bliver man nødt til at prøve at holde op imod hinanden. Da vi
sidder og arbejder med pressemeddelelsen, da er det ikke en instruks. Men så i og med, at vi ikke
udsender en instruks efterfølgende, så er det så, at det får karakter af en instruks. Og når nu, at det
var en pressemeddelelse og ikke en instruks, så blev der jo selvsagt heller ikke foretaget sådan en
juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen i sin ordlyd vil være ulovlig, hvis den efterfølgende
skulle læses som en instruks over for Udlændingestyrelsen. Og derfor, så har jeg jo selvsagt heller
ikke forud for udsendelsen af pressemeddelelsen, der har jeg jo ikke drøftet med embedsmændene,
om selve dét, at jeg udsendte en pressemeddelelse, der indeholdt min politiske tilkendegivelse, ville
være ulovlig, når jeg tog undtagelsen ud af ordlyden. Så der forelå altså ikke sådan en vurdering. Og
der forelå dermed heller ikke nogen advarsel. Og det ændrer imidlertid jo ikke ved, at
13
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
pressemeddelelsen i sin kategoriske og undtagelsesfri form ifølge ombudsmand var ulovlig. Og det
er så dét, jeg har taget til efterretning, og det gjorde jeg med det samme, da han kom med sin
redegørelse. Men jeg har jo så også samtidig noteret mig, at ombudsmanden jo lægger til grund, at
det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig
praksis. Og dermed jo heller ikke min intention. Det er jo dét, ombudsmanden siger i sin
redegørelse. Og derudover, så vil jeg bare fremhæve, at Udlændingestyrelsen jo derfor også hele
tiden har administreret indkvarteringsordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser. Og det betyder jo så, at Udlændingestyrelsen i et antal sager på et tidspunkt har adskilt
parrene, og det indgår også af ombudsmandens vurdering af hele sagsforløbet. Og som jeg også
nævnte i min tale, så var der da ting i forløbet, som kunne have været håndteret bedre. Det, synes
jeg, der var. Jeg synes for eksempel, sådan set her i bagklogskabens lys, at der skulle have været
udarbejdet en egentlig instruks, det skulle der. Men det er bare vigtigt, synes jeg også, hele tiden at
forholde sig til dét, ombudsmanden jo siger, at det jo netop ikke har været intentionen, at der skulle
administreres imod hverken dansk lovgivning, selvsagt eller lige så selvsagt internationale
konventioner.
Så til Carl Holst. Nej, jeg kan absolut sige, at vi jo på intet tidspunkt, eller jeg på intet tidspunkt har
pålagt Udlændingestyrelsen at administrere imod internationale konventioner, altså gøre noget
ulovligt. Absolut ikke. Og altså, hvis man skal være sådan lidt firkantet, så har jeg lidt svært ved at
forstå, at dele af venstrefløjen ikke tror på ombudsmanden. Fordi det er jo lidt dét, man ser ... der
ligger en redegørelse fra ombudsmanden, som man så siger
–
nå! jamen, den er jo nok ikke rigtig.
Og man må sige
–
ombudsmanden, han har haft udleveret alle de dokumenter, der kunne være
tænkelige i den her sag, og også den famøse mail har ombudsmanden jo også haft. Og derfor, så må
man også lægge til grund, at det er en meget ... jeg ved jo ... jeg kender jo ombudsmandens tilgang
til sagerne, så altså jeg ved jo, at det er en grundig gennemgang af sagen, han har foretaget. Så jeg
kan i hvert fald sige, der er jo ikke ... og det er jo også det ombudsmanden konkluderer i sin
redegørelse, der har ikke på noget tidspunkt, der har det ikke været påtænkt eller på nogen måder, at
Udlændingestyrelsen skulle pålægges, at de skulle administrere ulovligt.
Formand Martin Henriksen:
Har ministeren yderligere? Nej, så siger vi tak til ministeren.
Josephine Fock!
Josephine Fock:
Ja, tak for det og tak til ministeren for at møde frem.
Først, så synes jeg, det er rigtig interessant at konstatere, at ministeren jo her tilkendegiver på
mødet, at hun var klar over, at man ikke kunne lave en praksis, hvor man ikke tog individuelle
vurderinger, og det vidste hun, inden den pågældende instruks blev sendt ud. Det opfatter jeg jo
klart, at ministeren tilkendegiver.
14
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Så vil jeg gerne vende tilbage til det spørgsmål, som Fr. Johanne Schmidt-Nielsen stillede
–
nemlig
dét, som fremgår af ombudsmandens rapport side 9, hvor der står, at den pågældende
pressemeddelelse blev sendt ud til Udlændingestyrelsen i to mails. Og den ene e-mail, det var en ren
pressemeddelelse. Men den anden mail, det var pressemeddelelsen vedhæftet et bilag L, som er de
par, der er omfattet af instruksen. Og derfor konstaterer ombudsmanden også, at det er efterfølgende
at betragte som en instruks. Og det vil jeg selvfølgelig gerne bede ministeren redegøre for igen, at
den omtalte pressemeddelelse, inkl. et bilag, bliver sendt ud som en instruks. Det fremgår også af
det brev til et unavngivet par, som er optrykt i Politiken i
dag af 3. marts 2016, hvor der står: ”Som
følge af udlændinge-, integrations- og boligministerens meddelelse af 10. februar 2016 kan
mindreårige asylansøgere ikke længere indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever.
Dette gælder også, selvom parret har fællesbørn”. Så jeg vil gerne have ministeren til at bekræfte
endnu en gang, at hun altså egenhændigt mod bedre vidende rettede i dét, der blev en instruks, som
efterfølgende blev sendt ud til styrelsen. Tak!
Formand Martin Henriksen:
Tak til Josephine Fock! Naser Khader.
Naser Khader:
Tak for redegørelsen. Jeg synes, det er en vigtig nyhed og vigtig pointe, at fire af de
mindreårige piger valgte ikke at vende tilbage til ægtefællen. Har ministeren også et tal på, hvor
mange barnebrude, der er kommet til Danmark siden, at det er kommet ud, at vi adskiller dem efter
individuel vurdering? Og Carl Holst var lidt inde over det, men jeg vil gerne gentage det her, jeg har
brug for at vide
–
har ministeren på noget tidspunkt sagt til embedsmændene, de ikke skal
overholde lovgivningen eller konventionerne? Tak!
Formand Martin Henriksen:
Tak til Naser Khader. Så er det ministeren for besvarelse. Værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Tak!
Altså til Josephine Fock vil jeg sige. Dét, der står i ombudsmandens redegørelse, det har jeg taget
fuldstændig til efterretning. Jeg har ingen hverken kommentarer, anmærkninger
–
noget som helst
til det. Jeg tager det fuldstændig til efterretning, så derfor så vil jeg bare nikke til det og sige
–
ja, de
konklusioner, han kommer med, har jeg taget til efterretning. Når du så spørger til, om jeg imod
bedre vidende har taget en linje ud af en pressemeddelelse, altså du kan jo ikke sige imod bedre
vidende, fordi det her har karakter af en pressemeddelelse, som så efterfølgende bliver gjort til en
instruks. Der er dermed intet i, kan man sige, udarbejdelsen af pressemeddelelsen, der jo hverken
gør, at vi laver en ... at der bliver lagt en juridisk vurdering foran mig, der bliver ikke sendt en
advarsel, hverken mundtligt eller skriftligt, så jeg er bare uenig i den måde, du stiller det op på. Og
jeg mener, du kan ikke stille det op ganske ... altså faktuelt kan du ikke stille det op på den måde.
15
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Der er ikke noget, der hedder mod bedre vidende. Jeg ønsker at sende et utvetydigt politisk signal
med det her pressemeddelelse ... og det er så dét, jeg gør. Og så vil jeg bare igen vende mig hen
imod ombudsmandens redegørelse, hvor han jo skriver, at han lægger til grund, at det jo ikke var
ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis. Så
altså, da vi sidder og arbejder med pressemeddelelsen, da er det netop en pressemeddelelse, det er
ikke en instruks. Og så er dét, jeg siger i dag, skulle vi i bagklogskabens lys, skulle man så have
udarbejdet en instruks og sendt ud? Ja, det skulle man have gjort, det kan jeg godt se nu. Men altså
igen, ombudsmanden skriver utvetydigt
–
og i og med, at du jo også, kan jeg jo høre nu her, lægger
ombudsmandens rapport ... altså eller redegørelse til grund for det her og jo altså går jeg ud fra ...
alle elementer i redegørelsen altså tager det til efterretning, og det gør jeg også, så kan vi jo kun nå
frem til samme konklusion
–
nemlig, at når ombudsmanden siger, at det ikke var ministeriets
samlede intentioner at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis, at så var det
ikke dét, der var intentionen. Så det går jeg ud fra, at det må vi jo så kunne være enige om.
Til Naser Khaders spørgsmål, hvor man er der kommet senere, det kan jeg simpelthen ikke svare på
på stående fod, hvor man barnebrudepar, der er kommet hertil. Men det vil jeg gerne prøve og
undersøge, og så svare skriftligt på efterfølgende. Og så vil jeg endnu engang, og det var så på et
spørgsmål fra Naser Khader, svare klart og utvetydigt på
–
at nej, jeg har på intet tidspunkt pålagt
hverken embedsmænd i ministeriet eller Udlændingestyrelsen eller andre steder pålagt dem at
administrere ulovligt i forhold til hverken dansk lovgivning eller internationale konventioner. Og
det er jo i øvrigt noget af dét, regeringen helt fra sin begyndelse sagde, at vi vil administrere inden
for internationale konventioner, og så kan det godt være, at vi nogen gange synes, at det er nogen
snævre bånd, men det er i øvrigt nogen diskussioner, vi har meget ofte
–
både med hinanden, kan
man sige, men jo også jævnligt med Dansk Folkeparti i forhold til de internationale konventioner.
Og der har jeg også sagt hver gang, at jeg har diskuteret det med Dansk Folkeparti, at man kan være
enig eller uenig og ønske, at konventionerne skulle ændres, men at regeringen nu en gang har pålagt
sig selv, naturligvis synes jeg, at handle inden for de internationale konventioners rammer. Så nej,
jeg har på intet tidspunkt pålagt nogen at bryde hverken dansk lov eller internationale konventioner.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Sofie Carsten Nielsen!
Er der problemer med teknikken, så skal vi lige have lidt assistance
–
det kommer her.
Prøv igen.
Sofie Carsten Nielsen:
Tak for det og tak for teknisk hjælp og tak til ministeren for at være her.
Ministeren kommer med en ny forklaring i dag. Pressemeddelelsen var i ministerens hoved, må man
forstå ikke en instruks. Og vi kan jo ikke tage fra ministeren, hvordan ministerens opfattelse af det
papir var. Til gengæld er det jo tydeligt, som ministeren lige sagde
–
at alt, hvad ombudsmanden
skriver her, kan vi tage for pålydende. Og der fremgår det, at pressemeddelelsen var en instruks,
endda en instruks, som blev sendt ud i 2 e-mails
–
først alene og sidenhen sammen med en
16
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
vedhæftning med oversigt over de pågældende par. Derfor vil jeg gerne høre ministeren
–
præcist
på hvilken tidspunkt, hvilken dag og på hvilket tidspunkt blev pressemeddelelsen til en instruks,
også for ministeren.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Sofie Carsten Nielsen. Holger K. Nielsen.
Holger K. Nielsen:
Jo, det er lidt i forlængelse af det
–
jeg synes også, det er en rimelig fantastisk
forklaring, vi pludselig får nu. Og vi er inde i sådan en stor analyse af, hvad der er
pressemeddelelse, og hvad der er instruks. Altså, jeg kan forstå, at ministeren erkender, at hun
vidste, det var ulovligt at fjerne den sætning om den individuelle vurdering
–
det er man nødt til at
have med, men hun ønskede af politiske grunde ikke, at det skulle med. Hun kendte udmærket
problemstillingen. Og så forsvarer hun sig med
–
at det her, det var bare en pressemeddelelse, det
var ikke nogen instruks. Og med pressemeddelelser kan man jo gøre, som man nu vil. Men jeg
spørger lidt mere konkret. Hvem var med til at udforme den pressemeddelelse? Var det ministeren
selv? Var det hendes presserådgiver? Var der embedsmænd med, da den pressemeddelelse blev
udformet? Det må kunne besvares rimelig præcist.
Så sker der efterfølgende det, at denne pressemeddelelse undergår en metamorfose og bliver til en
instruks lige pludselig. Det er jo lidt specielt, om jeg så må sige, at det sådan sker fra den blå luft.
Men det har det jo heller ikke gjort. Hvem efterfølgende tog så initiativ til, det blev en instruks. Var
det embedsværket, der gjorde det? Var det ministeren, der ønskede, at det skulle være sådan?
Hvordan var kommunikationen mellem ministeren og embedsværket omkring denne metamorfose
fra en pressemeddelelse til en instruks? Det er rimelig specielt, må jeg sige, men det skete jo her.
Jeg vil simpelthen godt have en nærmere beskrivelse af, hvordan den proces var. Og om
embedsværket uden videre accepterede, at pressemeddelelsen også skulle blive en instruks.
Ministeren siger, at det er beklageligt, at det ikke blev en instruks
–
javist, men det kunne jo godt
være, der havde været en diskussion om, at embedsværket faktisk ønskede, at der kom en instruks
ud på det tidspunkt, som indeholdt de tilstrækkelige juridiske garantier på det her.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Holger K. Nielsen. Så er det ministeren.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, altså det er jo sådan set lidt det samme
I spørger om, og jeg vil prøve at besvare det samlet, og så må I jo spørge ind igen, hvis ikke I
mener, at der er svaret ordentlig på det, og det er jo sjældent, at oppositionen mener, der er svaret
ordentligt på et spørgsmål, så det antager jeg, det kommer til at ske.
Men igen, så vil jeg bare sige, at de meget, meget grundige drøftelser, vi havde i ministeriet, som
var, vil jeg sige, det var intense drøftelser. De gik på selve indkvarteringsordningen. De gik jo netop
17
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
ikke på pressemeddelelsen. Og derfor, så kan man sige, det vi har diskuteret, det har jo netop været
de forbehold, som der måtte være. Altså de indgik jo i de diskussioner. Det er jo derfor, at jeg bl.a.
på et tidspunkt får at vide, at jeg kan ikke sige, at den ene skal ... altså karikeret ... den ene skal bo i
Gedser og den anden på Skagen, at det er ikke lovmedholdeligt. Og derfor, så begynder man jo at
rette ind. Men det er jo sådan nogle drøftelser, der foregår og pågår, tror jeg, forhåbentlig vil jeg
sige, i alle ministerier, fordi ellers så er man jo, altså så vil man jo ikke noget med sin politik. Og
jeg havde en meget klar retning for, hvad jeg ville på det her felt, og det er i øvrigt en retning, jeg
ikke har ændret det mindste på, men har jo så måtte erkende, at der også er nogle begrænsninger.
Og det betyder så også, at de diskussioner vi havde, de handlede jo ikke pressemeddelelsen. Og det
er også derfor jeg tror, at når man ser ombudsmandens redegørelse, altså så er der også et element af
efterrationalisering i hans redegørelse. Han ser jo også ligesom tilbage, kan man sige, på det
hændelsesforløb, der har været. Og det er derfor, at der jo heller ikke på daværende tidspunkt var
diskussioner om pressemeddelelsens ordlyd var ulovlig. Og det var der jo så netop heller ikke. Altså
i den forbindelse, at man så sagde
–
okay er pressemeddelelsens ordlyd ulovlig, hvis det senere
bliver til en instruks. De diskussioner var der jo ikke, fordi det var en pressemeddelelse, og det
havde karakter af en pressemeddelelse. Og når ombudsmanden så siger, at pressemeddelelsen efter
sin ordlyd var ulovlig, så skyldes det jo, at pressemeddelelsen, som jeg også har sagt efterfølgende
blev til en instruks, fordi der i forbindelse med pressemeddelelsen jo så ikke blev sendt en egentlig
skriftlig instruks ud til Udlændingestyrelsen. Og som jeg sagde lige før også, og som jeg også har
sagt i min tale, så vil jeg gerne altså påtage mig det at sige, at der skulle have været udarbejdet en
instruks, men det blev der ikke. Og det er jo sådan set bare umiddelbart konstaterbart. Men når det
er sagt, så vil jeg bare igen vende mig til ombudsmandens konklusion
–
nemlig, at det på intet
tidspunkt har været intentionen, siger han også, og det er også dét, jeg siger, at pålægge
Udlændingestyrelsen en administration, der var ulovlig.
Så spørger du Holger K. helt specifikt til, hvem udformede pressemeddelelsen. Altså jeg kan sige,
der kom et udkast op til mig, nu har du jo også været minister, så du ved lige så godt som jeg,
hvordan det foregår, der er et hav af mennesker sikkert, der er inde over sådan en pressemeddelelse.
Så på et eller andet tidspunkt, så får man et udkast. Og det udkast, det ser jeg så, og så er det jo mig
egenhændigt, der siger, den linje dér ønsker jeg ikke med, så det piller jeg ud. Så det kan jeg ikke
–
altså det kan jeg simpelthen ikke sige, hvem var med til at udforme pressemeddelelsen sådan helt
ned på navneniveau. Men altså vi har jo en presseenhed og ligesådan som ting jo bliver drøftet rundt
omkring i ministeriet, og gjorde det i Skatteministeriet og Udenrigsministeriet, så er det jo også
blevet det her i Udlændingeministeriet, det er selvsagt.
Formand Martin Henriksen:
Tak for det. Var der lige noget, som Sofie Carsten Nielsen ville
følge op på kort, så kan du gøre det nu!
Værsgo!
18
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Sofie Carsten Nielsen:
Tak. Fordi jeg fik ikke svar på mit spørgsmål, som var meget konkret: På
hvilken dag og på hvilket tidspunkt blev pressemeddelelsen til en instruks for ministeren? Fordi
ministeren giver et interview samme dag til Politiken, hvori hun bliver spurgt til instruksen, som
ministeren selv løbende omtaler som en instruks. Derfor er jeg, synes jeg, berettiget optaget af,
hvornår pressemeddelelsen blev til en instruks for ministeren.
Formand Martin Henriksen:
Holger K. havde også lige noget, han gerne ville spørge om.
Holger K. Nielsen:
Jeg synes heller ikke, at svaret var særlig tilfredsstillende. Jeg kan forstå, at det
var presseenheden, der stod bag pressemeddelelsen. Betyder det, at departementschefen ikke var
inde over? Det vil jeg meget gerne have klarhed over. Var det kun presseafdelingen og dig, der sad i
fællesskab og lavede den der, eller var andre dele af systemet også inde over. Det er ret vigtigt i
forhold til den formulering, som kom ind til sidst.
Og endelig, hvordan ... og det er også i forlængelse af det tidligere spørgsmål, hvordan skete det, at
det efterfølgende blev en instruks. Hvem var inde over dér? Var det dig, der var inde over dér også,
eller var det udelukkende dit system, der gjorde pressemeddelelsen til en instruks, uden at du vidste
det?
Formand Martin Henriksen:
Tak til Sofie Carsten Nielsen og Holger K. Nielsen. Så er det
ministeren.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, jamen altså først til Sofie Carsten
Nielsen
–
altså på hvilken dag og på hvilket tidspunkt blev det her til en instruks. Altså, det er jo
det, jeg svarede på, hvor jeg sagde, at det kan man ikke sige. Altså det er jo ombudsmanden, der
efterrationaliserer her også. Og så siger han, at så blev det til en instruks. Men jeg vil sige, der blev
jo kommunikeret til Udlændingestyrelsen, jeg ved ikke om ... der bliver sendt nogle mobiltelefoner
rundt herinde, det er jo fint nok ... men jeg vil bare gerne lige have opmærksomhed, når jeg svarer.
Der blev jo kommunikeret til Udlændingestyrelsen, at der netop skulle administreres jo efter både
dansk lovgivning og internationale konventioner. Så det får styrelsen jo at vide.
Og til Holger K. Altså hvem er det præcis, der er inde over den pressemeddelelse, altså det kan jeg
jo selvsagt ikke sige. Jeg kunne jo også se, at du sad og nikkede, da jeg sagde, at det er jo ikke
noget, en minister får at vide. Og det har du jo sikkert heller ikke fået i de ministerier, du har været,
og det vil jeg selvfølgelig heller ikke sige, hvem var ind over. Men altså jeg kan bare sige, at
ombudsmanden konkluderer jo ligesom, at det her bliver en instruks på grund af manglende anden
skriftlig kommunikation. Og set i det lys, så synes jeg, at vi skulle have udarbejdet og udsendt en
tydeligere instruks. Men det ændrer altså ikke på det faktum, at det blev kommunikeret, at man
19
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
selvfølgelig skulle administrere efter både de internationale konventioner, der er, og gældende
lovgivning, og at det jo også er dét, ombudsmanden konkluderer i sin redegørelse, at det ikke på
noget tidspunkt har været intentionen at pålægge Udlændingestyrelsen at administrere ulovligt.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Jan E. Jørgensen. Værsgo!
Jan E. Jørgensen:
Tak for det. Der er ingen, der kan betvivle Jørgen Grønnegård Christensens
viden om forvaltningsret osv. Og når folk, der har meget styr på et område rent juridisk tager fejl, så
skyldes det sjældent, at de ikke har forstået juraen, så skyldes det som oftest, at det faktum, de er
blevet præsenteret for, ikke er korrekt eller ikke er fyldestgørende. Og det er også sådan jeg ser
denne her sag. Så derfor må det centrale være: Da du retter i denne her pressemeddelelse, er det så
med et ønske, en intention, om, at din pressemeddelelse bliver til en instruks, som 1:1
undtagelsesfrit fører til, at der vil ske adskillelse af par, hvor den ene part er under 18,
undtagelsesfrit i henhold til dét, der står i pressemeddelelsen.
Formand Martin Henriksen:
Tak. Johanne Schmidt-Nielsen. Værsgo!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Det er en ret vild forklaring det her med, at nu er det pludselig til at
starte med en pressemeddelelse, og så bliver det en instruks. Og på side 21i ombudsmandens
redegørelse, der citerer ombudsmanden en notits af 31. maj 2016 ... undskyld marts 2016 skrevet af
Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen skriver, og jeg citerer: ”I forbindelse med modtagelse af
mail fra ministeriets medarbejdere den 10. februar 16 omkring adskillelse af mindreårige
asylansøgere, der er indkvarteret sammen med en myndig ægtefælle eller samlever på et dansk
asylcenter, blev undertegnede ringet op af ministeriets medarbejder, der på vegne af UIBM”, altså
dit ministerie,
”anmodede Udlændingestyrelsen om straks at foranstalte, at
indkvarteringsoperatørerne blev orienteret om de nye retningslinjer og varsle om, at
Udlændingestyrelsen ville igangsætte en adskillelse af parrene”. Denne instruks blev senere samme
dag fulgt op af en mail, og så fortsætter den. Dvs. samme dag, som denne pressemeddelelse,
ministeren sendte ud, og som ministeren nu siger slet ikke var en instruks til at starte med, samme
dag har embedsmænd fra ministerens eget ministerie opfattet den som en instruks. Og ovre i
styrelsen, som jo altså også ligger under ministeren, har man opfattet det som en instruks. Så hvad
tid den 10. februar, hvad tid den 10. februar gik denne her pressemeddelelse fra at være en
holdningstilkendegivelse til at blive en instruks?
Formand Martin Henriksen:
Så er det ministeren. Værsgo!
20
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, altså mit svar vil jo ikke ændre sig.
Det var ellers tidligt at kunne sige, man ikke var tilfreds med svaret. Johanne Schmidt markerer, jeg
har nået at sige tre ord, og så bliver der allerede markeret, man ikke er tilfreds med svaret, det må
jeg sige, det, tror jeg, er noget nær rekorden Johanne. Men mit svar ændrer sig jo ikke af, at der
bliver spurgt af flere, fordi sagen er, at der bliver udarbejdet en pressemeddelelse, som så rigtig nok,
som det jo bliver sagt, og som det også bliver beskrevet i ombudsmandens redegørelse, bliver
betragtet som en instruks. Men jeg kan jo ikke sige, hvornår sker dét. Og det er jo også en
efterrationalisering, som jeg også sagde, af ombudsmanden det her. Men det ændrer bare ikke på, at
der jo på intet tidspunkt er blevet administreret ulovligt, og at den kommunikation om, at der jo
netop skulle administreres lovligt også blev givet, og det gjorde den samme dag, som
pressemeddelelsen blev sendt ud. Og altså kernen af den kritik, som ombudsmanden fremlægger,
har jeg jo taget til efterretning, det tror jeg ikke, der er nogen, der kan være i tvivl om, og jeg har
også sagt flere gange her i dag, at set i bakspejlet, så synes jeg også, at der burde i umiddelbar
forlængelse af pressemeddelelsen, så burde der have været udsendt en egentlig skriftlig instruks. Og
en sådan instruks vil jo netop have indeholdt, kan man sige, de nødvendige forbehold, som der var
og er på grund af internationale konventioner og på grund af dansk lovgivning. Så det burde vi have
gjort anderledes, og det har jeg også sagt, at det påtager jeg mig, at det burde vi have gjort. Men
som jeg også har sagt, så var det en forudsætning jo netop for indkvarteringsordningen, at de
internationale forpligtelser, de skulle overholdes. Og det betød jo også, at jeg godt var klar over, at
det kunne betyde, at der kunne være særlige tilfælde, hvor der skulle gøres en undtagelse, og det er
også dét, jeg har sagt både på samrådet der den 15. marts, men jo også flere gange
–
også skriftligt
har kommunikeret her. Og at der jo i særlige tilfælde også skulle foregå denne her undtagelse og
gøres denne her undtagelse, det blev netop kommunikeret til Udlændingestyrelsen i forbindelse med
udsendelsen af min pressemeddelelse. Og det er jo også derfor, at ombudsmanden kan konkludere,
som han gør i sin redegørelse, og det går jeg ud fra, at det er derfor, han kommunikerer, som han
gør, at det jo netop ikke har været intentionen at pålægge Udlændingestyrelsen, at de skulle
administrere imod internationale konventioner eller imod dansk lovgivning. Så altså umiddelbart, så
har jeg svært ved at se, altså hvad det er vi ... altså hvis vi er enige om konklusionen i
ombudsmandens redegørelse, og det går jeg ud fra, at vi er, så må den slutning jo nødvendigvis også
komme til Johanne Schmidt på et tidspunkt.
Så spørger Jan E. Jørgensen, om ... altså i forbindelse med pressemeddelelsen, om det var ... altså
var tilsigtet det der med, at det skulle være absolut undtagelsesfrit, som der står i
pressemeddelelsen. Nej, det var et politisk statement, kan man sige, og så med de undtagelser, som
der nødvendigvis skulle gøres i forbindelse med internationale konventioner og den lovgivning,
som vi jo i øvrigt har. Så det kan jeg helt klart sige.
21
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Johanne Schmidt-Nielsen har lige bedt om en opfølgende
bemærkning, og så går vi videre i talerækken, der er nogen, der har ventet meget tålmodigt på at
komme på.
Johanne Schmidt-Nielsen værsgo!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Ja, for jeg fik ikke svar. Jeg læste højt af et notat skrevet af
Udlændingestyrelsen
–
altså ikke efterrationationaliseringer fra ombudsmanden. Det var ordret citat
fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er under ministeren, ikke! De skriver, at de bliver
ringet op af dit ministerie samme dag, som denne her pressemeddelelse bliver sendt ud og får at
vide, det her er nye retningslinjer, det er en instruks, den skal I følge på. Det vil sige embedsmænd i
dit ministerie Inger Støjberg opfatter altså samme dag denne her pressemeddelelse som en instruks.
Embedsmænd i Udlændingestyrelsen, som også ligger under dig, opfattede samme dag det er som
en instruks. Kan ministeren bekræfte, at hendes egne embedsmænd i ministeriet og at
Udlændingestyrelsens embedsmænd, som jo også ligger under ministeren, samme dag opfatter det
her som en instruks.
Formand Martin Henriksen:
Ministeren får lige lov til at svare, og så går vi videre med
talerækken. Ministeren!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, altså mit svar vil jo ikke ændre sig.
Altså det eneste, jeg kan sige, det er, at det her jo bliver til en instruks på et tidspunkt. Jeg kan jo
ikke sige præcis tidspunktet for hvornår. Men dét jeg jo kan sige, det er, at der hele tiden, også efter
ombudsmandens vurdering, og det går jeg ud fra, at vi lægger til grund, er blevet administreret
lovligt. Så det vil jo sige, at den information, som jeg nu også siger her, der er tilgået
Udlændingestyrelsen, er jo tilgået Udlændingestyrelsen. De har jo administreret lovligt.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Pernille Bendixen, værsgo!
Helle Bendixen:
Tak til ministeren for redegørelsen. Altså dét, som vi burde bruge vores tid på, det
var jo de fire piger, som faktisk havde valgt at leve deres liv i frihed, og det bekræfter jo sådan set
også, at hvis ikke får lov at blive adskilt, så kan vi ikke være sikre på, at dét de siger, det er rigtigt
–
nemlig, om de er i et ægteskab af frivillighed eller ej. Og vi i Dansk Folkeparti så jo meget gerne, at
man fik strammet op, som man adskilte også de 15-18-årige. Og det har vi jo haft vores stridigheder
med ministeren om. Og jeg husker tydeligt, at jeg stillede ministeren det spørgsmål, da vi
behandlede sagen, at når man er gift i Danmark ... eller ikke kan blive gift i Danmark efter den
22
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
danske lovgivning, om det så ikke strider imod det begreb, der hedder ordre public, altså lov og
orden i Danmark. Og det ville ministeren så ikke bekræfte. Men jeg kan huske, at det er ved at være
temmelig lang tid siden, og jeg kan også huske, at ministeren på det tidspunkt nævner, at
ombudsmanden har givet ministeren en næse, og jeg tror, vi er tilbage i februar, jeg husker ikke
datoen. Nu er vi så juni måned og har så indkaldt til et samråd, og så må jeg jo bare sige, jeg fatter
så ikke, at vi sidder og har et samråd på baggrund af en avis’ luftkasteller, som bygger på gætterier,
og som selvsamme avis har indrømmet, at der ikke er noget hold i, at den simpelthen bare har
gættet. Og at det her, det derfor bare er et stort show fra venstrefløjens side, fordi man har en
politisk agenda, og at der faktisk ikke er hold i nogen af de anklager, der er kommet frem.
Og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide, hvad ministeren har tænkt sig at foretage sig
fremadrettet. Fordi det kunne jo være, at der fra grobund nogle flere gode beslutningsforslag, man
måske lidt støtte. Tak!
Formand Martin Henriksen:
Tak til Pernille Bendixen. Så er det Jakob Engel-Schmidt, værsgo!
Jakob Engel-Schmidt:
Tak for det, så skal jeg prøve at få mikrofonen tændt. Jeg tænker lidt på, jeg
har lagt mærke til, hvad mine kolleger fra de forskellige partier har sagt i medierne de sidste par
dage. Jeg kan jo konstatere, at der er flere ordførere til stede på det her samråd, der af flere omgange
har udtalt sig om indholdet i denne her mail, som de jo så ikke har set. Og jeg tænker, det kunne da
være spændenden at høre, hvad ministeren egentlig synes om det. Og så rent faktuelt, for det virker
som om, at mine kolleger fra oppositionen sådan igen og igen spørger ind til processen i forhold til
det her med pressemeddelelser, der bliver til instrukser og sådan noget. Jeg har forstået det sådan så,
og det kendskab har jeg jo ikke, fordi jeg er jo ikke ansat i ministeriet og for den sags skyld på
noget niveau vidende om, hvad der foregår. Er det korrekt forstået, at pressemeddelelsen først
senere på dagen den 10. februar 2016 sendes til Udlændingestyrelsen som instruks. Altså vi er jo
blevet oplyst, det er i hvert fald den opfattelse, jeg har fået, og det tror jeg kan svare på nogle af de
spørgsmål, som der også bliver spurgt om ... ja, det er jo derfor, jeg spørger, og jeg mener sådan set
ikke, der er noget at skjule, og det er derfor, jeg forsøger at få det ... jeg fornemmede, det både var
et spørgsmål fr. Johanne Schmidt-Nielsen kom med og Holger K. Nielsen kom med.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Jakob Engel-Schmidt. Carl Holst!
Carl Holst:
Tak for det. Det er i forhold til omdrejningspunktet
–
udarbejdelsen af
pressemeddelelsen. Jeg er lidt forbavset over, at man så stålsat, som Josephine Fock giver udtryk
for, kan sige, at der bliver slettet i den mod bedre vidende. Vi taler om en pressemeddelelse. Og så
kan man have en tilgang
–
pressemeddelelse/instruks, jfr. dét som Holger K. Nielsen spørger til.
23
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Men udgangspunktet er en pressemeddelelse. Der vil jeg gerne spørge ministeren: Blev der i
forbindelse med udarbejdelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 givet en skriftlig advarsel
om, at det ville være ulovligt at udsende den pressemeddelelse, det endte med at blive. Blev der
givet mundtlig advarsel om, at den pressemeddelelse, det endte med at blive, ville være ulovligt at
udsende?
Formand Martin Henriksen:
Tak til Carl Holst. Så er det ministeren til besvarelse.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, måske først Carl Holsts spørgsmål her,
fordi altså for mig, der er det faktisk ret afgørende, at den pressemeddelelse, som jeg udsendte der i
februar sidste år indeholdt en klar politisk tilkendegivelse om de fremtidige generelle
indkvarteringsordninger. Og derfor så valgte jeg jo selvfølgelig at beskrive den generelle
indkvarteringsordning i pressemeddelelsen. Og det gjorde jeg, for at det også skulle stå som et
meget klart politisk signal
–
både til de piger, det her handler om
–
og til hele, kan man sige, den
kultur, det her handler om
–
nemlig, at der er nogen, der bliver gift med ældre mænd imod deres
ønske. Derfor, så vil jeg også bare igen sige, at derfor, så blev pressemeddelelsen jo så heller ikke
fulgt op af en instruks efterfølgende, som indeholdt et forbehold. Og derfor, så må man sige, og det
er jo så dét, der er svar til Jakob Engel også, derfor så er pressemeddelelsen, kan man sige, den
eneste skriftlige instruks på det tidspunkt til Udlændingestyrelsen. Men det ændrer jo bare ikke på,
at der blev kommunikeret klart, som jeg også har sagt, at vi jo ikke skal bryde internationale
konventioner eller dansk lov. Og det er jo dét, som man må sige, det kredser sig meget om, også i
venstrefløjens spørgsmål lige nu. Så det tror jeg sådan set, var svar der.
Og så til Pernille Bendixen, så vil jeg sige. Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det her jo egentlig
burde handle om pigerne. Det handler om, at der er nogle piger, som vi er nogen, der ønsker at
beskytte, og det er der så stor kritik af. Og det synes jeg da, man skal sætte sig ned, synes jeg, og
overveje, hvad svaret er til de fire piger, der efterfølgende på grund af den her adskillelse fra deres
mænd har sagt: Nej tak, jeg ønsker ikke at komme tilbage til ham. Jeg synes da, at man skal sætte
sig ned og overveje med sig selv, hvilken betydning det har haft for de fire piger. Jeg tror da sådan
under normale omstændigheder
–
nu vil jeg medgive, at det her er en lidt ualmindelig situation, men
under normale omstændigheder, så vil jeg da både håbe og tro, at Folketinget kunne samles om at
have et ønske om at beskytte nogle piger, og at de fire piger her, de jo så vil være, kan vi sige,
reddet ud af et ægteskab/samliv, som de ikke har ønsket. Det vil jeg da sige under normale
omstændigheder, så vil jeg da tro, at også Johanne Schmidt og Josephine Fock og Sofie Carsten
Nielsen ville være glad for, at fire piger ikke længere lever sammen med nogle mænd, de ikke
ønsker at leve sammen med. Og det gør de ene og alene af den grund, at nu er de kommet til
Danmark
–
og i Danmark, der kan man leve sig et frit liv. Men det skal vi da understøtte de her
piger i. Nu får de så et pusterum, og det har de så valgt til at sige: Jeg vil gerne leve et frit liv uden
den mand, som jeg er blevet
–
formodentlig
–
pålagt at leve med.
24
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Josephine Fock, værsgo!
Josephine Fock:
Ja, tak for det. Jeg minder lige om, at vi har indkaldt et åbent samråd i forhold til
at diskutere ministeransvarlighedsloven Det handler om, om ministeren var vidne om, at hun begik
noget ulovligt, da hun sendte den pågældende instruks ud. Og jeg bliver faktisk ret rystet over, at
ministeren ændrer forklaring i forhold til, at nu er det pludselig en pressemeddelelse, og
pressemeddelelsen er sådan vupti-vupti, den er pludselig blevet til en instruks, og det har ministeren
så ingenting med at gøre. Men det er faktisk dét, jeg gerne vil spørge ind til, fordi på hvilket
tidspunkt den 10. februar bliver ministeren klar over, at det er en instruks. Det vil jeg gerne have
svar på.
Og så undrer det mig, at nu er historien så
–
jamen, det var jo slet ikke en instruks, det var en
pressemeddelelse, sådan
”huksti-puksti”... så er den blevet til en instruks eller hvad –
eller er det
ikke. Men så sent som, jeg tror, det var i søndags, det var i hvert fald den 21. maj i Politiken, så er
ministeren selv citeret for at sige, at vurderingen var, at instruksen var ulovlig. Altså, det er
ministeren citeret for at sige i afsnit fire i den pågældende artikel. Overskriften er ... nej undskyld ...
vurderingen var, at instruksen var lovlig. Så der kalder ministeren selv, det er en instruks, og der er
vurderingen så i citatet, at den var lovlig, men ministeren har jo lige siddet og tilkendegivet på
samrådet, hun var godt klar over, at den del af det var i hvert fald ikke lovligt, men det var jo kun en
pressemeddelelse. Så jeg synes faktisk, det ... altså der bliver sådan lige rodet lidt rundt i det. Så,
hvornår bliver det til en instruks. Fordi ministeren var jo godt klar over, hvis det havde været en
instruks, så var den ulovlig, det har hun tilkendegivet her i dag. Så jeg vil gerne have svar på,
hvornår den 10. februar denne her pressemeddelelse ændrer sig til at være en instruks. Og i øvrigt,
så er der senere spørgsmål, som ministeren selv har svaret på, hvor hun kalder det en instruks eller
en vejledning. Det er også det udtryk, det bliver brugt i de pågældende breve til de pågældende
asylansøgere.
Formand Martin Henriksen:
Tak. Marcus Knuth!
Marcus Knuth:
Mange tak. Jeg vil sige, jeg synes, det er topmålet af hykleri, at oppositionen
begynder det her samråd ved at sige, at det her samråd handler ikke om barnebrude, og vi er
desuden imod barnebrude. Den praksis, den kan vi på ingen måde støtte op om. Mig bekendt, så er
det ikke andet end to år siden, at oppositionen rent faktisk havde regeringsmagten, og mig bekendt
blev der ikke taget mange initiativer for at imødegå barnebrude, da den tidligere regering havde
magten. Kan ministeren, som har nært kendskab til, hvad den tidligere regering gjorde, da de havde
regeringsmagten, kan ministeren oplyse, om der blev taget nogen tiltag overhovedet fra den
25
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
tidligere regering, for at imødegå barnebrude ... eller undskyld for at adskille barnebrude fra deres
ældre ægtefæller i de danske asylcentre.
Formand Martin Henriksen:
Tak ministeren.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen altså, jeg tror, jeg har svært ved at
sige det på andre måder til dig Josephine Fock, end som jeg har sagt. Altså, der forelå jo ikke en
vurdering af, om pressemeddelelsen i sin ordlyd var ulovlig. Det gjorde der ikke, fordi det var en
pressemeddelelse. Og som jeg også sagde i min tale, så var vurderingen i ministeriet, at der i et
antal tilfælde jo under særlige omstændigheder, så skulle der gøres en undtagelse til en separat
adskillelse af de her par. Og det fremgik også af de udkast, der var, til pressemeddelelsen, som jeg
fik forelagt, og som jo indeholdt et forbehold. Og det fremgik også af de drøftelser, som vi havde
om den generelle indkvarteringsordning, som jo fandt sted imellem mig og ministeriets jurister. Og
så det forhold, at der jo i visse situationer, det har jeg også allerede sagt, skulle foregå denne her
undtagelse, altså at der skulle gøres en undtagelse. Det var jeg ærlig talt rigtig meget imod. Men det
ændrer jo ikke på, at sådan var det, og sådan er det. Og at det jo også blev kommunikeret ud. Så det
her bliver sendt ud, som en pressemeddelelse, og der tilgår ikke Udlændingestyrelsen eller andre en
instruks. Men i og med, at det her er, kan man sige, det eneste skriftlige, der ligger, så er det, det
bliver omsat til en instruks. Så er det jo også bare, altså helt afgørende, synes jeg, og det er dét, jeg
synes på en eller anden måde, I sådan lidt overser, det er, at der jo samtidig med det bliver
kommunikeret, at vi jo netop skal efterleve, selvfølgelig, internationale forpligtelser, konventioner.
Og selvfølgelig også dansk lovgivning. Det har der jo ikke ... altså været optræk, at der ikke skulle,
og det er jo også dét, ombudsmanden konkluderer i sin redegørelse. Og hvis både I og jeg lægger
ombudsmandens redegørelse til grund og tager den til sig, som jeg jo går ud fra, at vi gør, men så
kan man jo sådan set se ... eller så må det jo stå ret klart, at så er konklusionen i den jo, netop som
han skriver, at det ikke på noget tidspunkt har været intentionen at pålægge Udlændingestyrelsen at
administrerer ulovligt. Det synes jeg er sådan ret ... altså på en eller anden måde ret ligetil. Men det
er vi nok ikke helt enige om fornemmer jeg.
Så er der Marcus Knuth. Nej, altså, det skulle undre mig meget, hvis at der ikke var barnebrude
under den tidligere regerings tid. Altså det er jo mig bekendt ikke et nyt fænomen med barnebrude,
det kan man jo sådan set se helt tilbage ... Aisha, var hun 6 år, da hun blev gift, men først brugt som
9-årig, tror jeg det er, man kan omtale det som. Så det er jo ikke et nyt fænomen. Og altså, men det
er et nyt fænomen, kan man jo så på en eller anden måde sige, at venstrefløjen begynder med at gå
op i det, fordi de har jo haft i hvert fald nogle år, hvor der formodentlig også har været barnebrude i
det danske system. Det havde vi så også inden jo, men jeg er i det mindste meget glad for, at der er
blevet grebet ind over for det nu. Og jeg er i det mindste virkelig glad for det over for de fire piger,
der så rent faktisk har valgt at bruge deres adskillelse til netop at komme til at leve et frit liv, som de
selv har valgt, og ikke et liv, som der måske er nogle andre, der har valgt for dem. Det synes jeg i
virkeligheden er det sørgelige i det her.
26
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Josephine Fock for en kort opfølgning. Værsgo!
Josephine Fock:
Ja, fordi ministeren svarer simpelthen ikke på mit spørgsmål. Hvad tid er det, at
denne her pressemeddelelse ændrer sig til at blive en instruks. Er ministeren vidende om det?
Og så synes jeg jo, at det er så fantastisk, at vi lægger ombudsmandens redegørelse til grund, for i
den ombudsmandsredegørelse, der står der jo lige præcis, at der blive udsendt to
–
to stk. e-mails,
den ene e-mail er en ren pressemeddelelse. Den anden e-mail, det er pressemeddelelsen inkl. et
bilag om de pågældende unge asylægtepar. Så, hvad tid bliver pressemeddelelsen til en instruks?
Formand Martin Henriksen:
Holger K. Nielsen!
Holger K. Nielsen:
Ja tak. Det spørgsmål forventer vi jo svar på. Altså, når vi lægger meget vægt
på det her, så er det, fordi det er jo en lidt fantastisk sag det her. Jeg kan forstå på ministeren, at hun
egentlig godt er klar over, at det er ulovligt, det hun skriver i pressemeddelelsen, eller at det ikke
følger lovgivningen i hvert fald, men af politiske grunde, så vil hun ikke skrive dét, som er lovligt.
Det er jo dét, hun siger. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det var faktisk sådan, at Ninn-Hansen
han også argumenterede, da han havde Tamil-sagen. Det var, at han vidste godt, at det var ulovligt,
dét han gjorde, men af politiske grunde, så nedprioriterede han de der sager. Det er jo derfor, det her
er sådan rimelig alvorligt, det er, at han som minister af politiske grunde pludselig går ind og siger
–
jamen, det med lovgivningen, det er jeg sådan set ligeglad med. Jeg sender et signal. Jeg synes i sig
selv, det er et problem, at en minister i en pressemeddelelse gør det. Det må jeg sige, det synes. Men
okay, der har vi så nogle forskellige værdier. Det er så, hvad det er. Men når det så efterfølgende
bliver til en forvaltningsakt, det er dét, der er problemet. Man kommer fra en pressemeddelelse med
nogle politiske signaler, bum-bum-bum-bum, som bliver en direkte forvaltningsakt. Og det er jo
dét, ombudsmanden siger. Det er jo hele grundlaget i ombudsmandens beretning, det er, at
pressemeddelelsen og instruksen er det samme. Det er jo dét, som han skriver hele vejen igennem.
Og der har været rig mulighed for, at ministeriet kunne rette den misforståelse fra ombudsmandens
side. Hvis man ville have rettet det. Men det har man jo ikke gjort. Fordi man har udmærket vidst,
at instruksen var pressemeddelelsen. Og det er jo derfor, at det er vigtigt at få afklaret, hvad sker der
derefter. Er departementschefen inde over hele spørgsmålet omkring
–
dels pressemeddelelsen
–
dels omkring forvandling af pressemeddelelsen til en instruks. Er der i den proces også en
diskussion. Og hvordan stiller embedsværket sig i forhold til, hvordan det skal håndteres.
Formand Martin Henriksen:
Så er det ministeren.
27
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, jamen altså, jeg vil bare, altså svare jer
samlet, fordi det er jo det samme, I spørger til. Og jeg må bare sige, jeg har ærlig talt lidt svært ved
at forstå, hvorfor det er, man ikke tror på ombudsmanden og hans, må man sige, meget grundige
gennemgang af den her sag. Og Holger K., der er simpelthen bare den forskel fra Ninn-Hansen og
Tamil-sagen og så til mig og barnebrude-sagen, hvis man skulle kalde det dét, at der var en ulovlig
administration under Tamil-sagen, her er der en lovlig administration, og det er jo netop dét,
ombudsmanden siger, fordi ombudsmanden, han siger, at det ikke var ministeriets samlede intention
at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis. Og derfor, så kan man ... altså, du
kan jo simpelthen ikke slutte sådan. Det, synes jeg, er ... altså det er jo på en eller anden måde ikke
politisk ordentligt. I hvert fald ikke, hvis du lægger ombudsmandens redegørelse til grund. Så må
du sige, og det må du så gå ud og sige, at jeg lægger ikke ombudsmandens redegørelse til grund. Jeg
har min egen version som Holger K. Nielsen. Men hvis man lægger ombudsmandens redegørelse til
grund, og det gør jeg. Og så vil jeg sige, at ... altså ombudsmanden har haft alt materiale i den her
sag. Han er grundig, som han er. Han har udfærdiget denne her redegørelse. Og han når jo så frem
til, at pressemeddelelsen i sin kategoriske og undtagelsesfri form var ulovlig. Det har jeg taget til
efterretning. Men han konkluderer også, som jeg tidligere har sagt mange gange, at han jo netop
lægger til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at
iværksætte en ulovlig praksis. Og derfor, så har Udlændingestyrelsen også hele vejen igennem
administreret indkvarteringsordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser, og det betyder også, at Udlændingestyrelsen jo i et antal sager på intet tidspunkt har
adskilt parrene. Der er så par, der også er blevet adskilt, men altså når man ser samlet set på det her,
så er jeg af den overbevisning, at jo altså udover, at jeg selvfølgelig lægger ombudsmandens
konklusion til grund, så er jeg af den overbevisning, at vi burde have udfærdiget noget nyt skriftligt
materiale i form af en instruks, hvor de her undtagelser var med. Men når pressemeddelelsen bliver
gjort til en instruks, og det er jo sådan set meget henvendt til Josephine Fock, så er det jo netop i
mangel af andet skriftligt materiale, men der bliver alligevel administreret lovligt, fordi det er blevet
kommunikeret til Udlændingestyrelsen, at vi selvfølgelig ikke ... eller at de selvfølgelig ikke bliver
pålagt en ulovlig administration i forhold til hverken internationale forpligtelser eller i forhold til
dansk lov.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Jeg har set, at Holger K. Nielsen gerne vil have
ordet. Det får han lige, og så går vi videre i talerækken bagefter.
Holger K. Nielsen, værsgo!
Holger K. Nielsen:
Lad mig lige sige, at jeg er godt klar over, at der er forskel på de to sager, det er
jeg godt klar over, men udgangspunktet er det samme, fordi udgangspunktet for Ninn og for dig, det
er
–
I er uenige i loven. Og så laver I jeres egne pressemeddelelser
–
jeres egne tiltag. Når det ikke
28
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
er gået så galt her, så skyldes det jo ikke dig. Du har jo hele tiden ønsket, at man ikke skulle træffe
de her individuelle vurderinger. Det er jo dét, som du skriver i en pressemeddelelse. Og det siger du
jo også selv. Du er jo uenig i det. Du ønsker ikke, at det skal være sådan, at man så alligevel i
forvaltningen gør noget andet, det, kan man så sige, er udmærket. Men det er også dér, det bliver
interessant at få afklaret, hvordan hele samspillet i forholdet mellem dig og systemet har været i det
her.
Formand Martin Henriksen:
Vi tager lige Hans Christian Schmidt ind. Værsgo!
Hans Christian Schmidt:
Jamen tak for det. Nu er det sådan, at reglerne siger, at når man er til et
samråd, må man godt kommentere noget. Og derfor vil jeg bare sige, at når man sidder og lytter nu
her, nu er der gået syv kvarter
–
en time og tre kvarter, og jeg må bare sige, at man får altså den
oplevelse, at ting kører i ring, men det vil jeg ikke engang kritisere, fordi sådan er det tit, når en sag
viser sig i at være en sag, når der ikke rigtig er noget i den længere, så begynder den at køre i ring.
Og det synes jeg i høj grad også er dét, der sker her. Jeg har simpelthen svært ved at forstå de
argumenter, der kommer fra oppositionens side. Jeg er endnu mere ked af, at vi i grunden ikke
prøver at bruge lidt tid på at drøfte og glæde os over, at der er fire piger, som er sluppet fri af dét, de
ellers var på vej ind i. Det synes jeg til gengæld kunne have været spændende, at vi også brugte
vores tid på. Men det bliver til noget med nørken med nogle ord og nogle sætninger, og derfor ... da
jeg jo kan forstå, at det hele går ud på, om det er sådan, at ministeren har ... hvad var det, der blev
sagt ... hvor ministeren har sagt til sine embedsmænd, at de ikke skal overholde dansk lovgivning
eller internationale konventioner. Dér ligger det hele. Og så er det altså mærkeligt, fordi når man
somme tider igennem et langt liv i Folketinget har lagt mærke til, hvad ombudsmanden skriver, så
er det altså svært at forstå, at når en ombudsmand skriver, jeg vil i stedet for at begynde at citere
sige det,
som jeg husker det, så vil jeg læse op, hvad ombudsmanden har sagt: ”Jeg må herefter
lægge til grund, at det ikke var ministeriets hensigt at pålægge Udlændingestyrelsen en praksis,
hvorefter mindreårige asylansøgere uden undtagelse, og dermed uden konkret vurdering af
omstændighederne i de enkelte tilfælde, skulle indkvarteres adskilt fra ægtefællen eller samleveren,
og at det således ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at
iværksætte en ulovlig praksis. Og så kunne det ligeså godt nu være sådan, at vi havde sagt til
hinanden, og hermed slutter sagen så, fordi nu er det jo så tydeligt, som det kan være.
Ombudsmanden har sagt, hvordan det er forholdt, ministeren har forklaret det så tydeligt, som jeg
synes, nogen minister kan, og så kunne vi i grunden godt nu være noget til det, at vi siger
–
jamen,
så har vi haft en god drøftelse af tingene, og det var så dét. Man kunne måske endda så glæde sig
over, at ombudsmanden kom frem til, at sådan var det. Det ærgrer mig bare lidt, jeg synes ikke, det
er dét, der sker. Det vil jeg så gerne hjælpe med til, for at vi måske nu kunne sige
–
jamen, nu er der
nogen, der frafalder og siger
–
jamen, så har jeg ikke brug for at få ordet mere, og derfor vil jeg
simpelthen spørge ministeren, om kernesynspunktet heri, fordi så kan det være, at det hermed
hjælper alle. Så jeg vil spørge ministeren: Minister, har du på noget tidspunkt i denne eller andre
29
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
sager sagt her til dine embedsmænd, at de ikke skal overholde dansk lovgivning eller internationale
konventioner? Tak!
Formand Martin Henriksen:
Så er det ministeren.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, man kan da godt sidde og grine af,
at Hans Christian Schmidt stiller et spørgsmål som det. Jeg synes sådan set ikke, der er noget at
grine af. Jeg synes sådan set, det er ret relevant, at der også er nogen, der tegner billedet op her.
Fordi nej, jeg har på intet tidspunkt bedt embedsmændene om, at hverken bryde internationale
konventioner eller dansk lovgivning. Men det er fuldstændig korrekt, at jeg har diskuteret intenst
om, hvor grænserne går i forhold til de internationale konventioner, og det, mener jeg, både ikke
bare er min ret, men jeg mener sådan set også, det er min pligt at gøre det. Vi har jo masser af
diskussioner omkring internationale konventioner. Vi havde det også, da vi diskuterede
familiesammenføringsregler, hvor langt kunne man gå i forhold til udskydelse af retten til at få
familiesammenføring. Og ved den lejlighed sagde jeg, at der gik vi bestemt til kanten. Det har der
så kørt en retssag om nu, og det er jo så netop faldet ud, som vi jo var overbeviste om, at det ville, at
det jo netop var inden for konventionerne. Og det mener jeg da, at jeg faktisk har en pligt til, i og
med at jeg nu har det politiske ståsted, jeg har. Så er der jo andre, der har et andet politisk ståsted
–
dem om det.
Til Holger K. Altså det er alligevel to grove påstande. Det må jeg sige. Jeg synes faktisk, det er
rimeligt groft først at få at vide
– ja, det var jo en ”Ninn-Hansen”, det
var jo en Tamil-sag. Og så
anfægter jeg det, fordi jeg siger, der er bare lige den forskel på det, at der var en ulovlig
administration, og her er der en lovlig administration. Så siger du: Nå, jo, jo, jamen det er også
rigtig nok, det var måske også skidt lige at sige, at du skulle i fængsel eller sådan noget, det var
måske lige over grænsen for, hvad jeg kunne tillade mig. Men det skyldes jo ikke dig, at du ikke
kommer i fængsel
–
underforstået, at jeg ønsker, at man skulle bryde dansk ret og konventioner. Det
må jeg sige, det synes jeg faktisk er relativt groft og blive beskyldt for. Jeg har hele tiden
konsekvent og uden ophør sagt, at vi skal rette os efter de konventioner, som vi selv har skrevet
under på, det har jeg sagt gentagne gange. Jeg har også gentagne gange sagt, at jeg er parat til også
at gå til kanten. Jeg er parat til at udfordre, at det ikke nødvendigvis er sådan, at jeg er fuldstændig
enig i, at konventionerne burde have været skrevet sådan i dag, som de jo blev skrevet dengang.
Men det er saftsusemig ikke det samme som at sige, at man skal bryde konventioner. Og derfor
synes faktisk, det er groft. Jeg synes, det er to grovheder lige i rap, som er faktisk, synes jeg, er ...
jeg tror, jeg vil sige på grænsen til at være lidt uanstændigt.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Så er det Sofie Carsten Nielsen, værsgo!
30
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Sofie Carsten Nielsen:
Tak for det. 21. maj i år, der udtaler ministeren: Vurderingen var, at
instruksen var lovlig, da den blev udstedt
–
og senere i samme interview, det er jo ikke bare min
vurdering selvfølgelig, for det er der juridiske eksperter, der vurderer, at så er instruksen lovlig. Det
var den 21. maj. Den 23. maj udtaler ministeren til DR Nyheder: Vi kommer frem til den her
instruks, der bliver sendt en pressemeddelelse ud, og det er rigtigt, at jeg retter i den
pressemeddelelse undervejs, men det er under forudsætning af, og med den opfattelse, at det her er
lovligt, og det er også dét embedsværket mener. Jeg skal bare have ministeren til at bekræfte, at den
instruks, som ministeren her omtaler, er den samme, som den pressemeddelelse, ministeren startede
med at omtale.
Formand Martin Henriksen:
Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Jeg glæder mig utrolig meget til at få svar på det spørgsmål. Fordi dét,
der sker på det her samråd er, at ministeren pludselig har ændret forklaring fra den 21. maj i år til i
dag. Den 21. maj siger ministeren til Politiken, og er citeret for at sige, at det var ministeriets
vurdering, at den instruks ikke var ulovlig. Og nu sidder ministeren og siger, det var slet ikke en
instruks, og den blev ikke vurderet. Det er to helt forskellige forklaringer.
Spørgsmål nr. to. Ministeren har stadigvæk ikke bekræftet, og det er ellers ikke svært, det kan gøres
med et ja eller nej. Jeg vil gerne have ministeren til at bekræfte, at ministeriets egne embedsfolk
både i ministeriet og i styrelsen opfatter pressemeddelelsen som en instruks samme dag, den sendes
ud.
Så har jeg et tredje sidste spørgsmål i denne runde. Ministeren sidder nu og siger, at alle vidste
faktisk godt, og især ministeren, at det ville være ulovligt at tvangsadskille alle, uden en individuel
vurdering. Der skulle være en individuel vurdering, men hvad var så det nye minister? I
ombudsmandens redegørelse på side 3, der er det beskrevet, hvad praksis var forud for 10. februar
2016. Forud for denne her pressemeddelelse. Og forud for 10. februar 2016 står der, at hvis de er
under 15, den ene
–
ja, så skal de selvfølgelig adskilles alle sammen. Så står der: I sager, hvor den
mindreårige var over 15 år, blev der foretaget en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Det
vil sige, praksis før 10. februar 2016 var
–
er du under 15, så tvangsadskilles man uanset hvad. Er
du over 15, så foreligger der en individuel vurdering. Det ministeren sagde var nyt var jo, at nu
skulle alle tvangsadskilles. Ministeren siger nu, men ministeren vidste fra starten godt, at alle ikke
skulle tvangsadskilles. Hvad er op og ned i det her? Var der overhovedet noget nyt i instruksen?
Formand Martin Henriksen:
Tak! Så er det ministeren til besvarelse, værsgo!
31
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja. Jamen altså, der er jo ikke andet at sige,
end at det bliver udformet som en pressemeddelelse og i mangel af andet skriftligt materiale, så er
det så, det bliver gjort til en instruks, og derfor siger jeg jo så også i det interview, bruger jeg jo så
også ordet instruks. Men det ændrer bare ikke på, at både jeg og jo så også ombudsmanden jo her
efterfølgende bakker det op, kan man sige, i sin redegørelse, at intentionen med det her er jo ikke, at
man skal pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis. Så altså der er ikke så meget, man kan
sige, der er ikke så meget fikumdik i det der med pressemeddelelse og instruks, fordi det er en
pressemeddelelse, og så i mangel af, kan man sige, andet skriftligt materiale, så er det så, at det
bliver til en instruks. Og det var sådan set svar på både Sofie Carsten Nielsen og Johanne Schmidts
spørgsmål.
Og så siger Johanne Schmidt, hvad er forskellen i, altså er der egentlig sket noget, andet end at du
bare har sendt en pressemeddelelse ud. Ja, der er sandelig sket noget, fordi vi har nemlig vendt det
hele rundt kan man sige, at udgangspunktet netop er, at vi adskiller parrene. Og det betyder også, at
der er en strengere praksis, end der var før. Så ja, det kan jeg bestemt sige. Og hvis du spørger mig,
så skulle det jo være gjort meget, meget før, at man har det udgangspunkt, at man netop adskiller
parrene.
Og så ved jeg godt, at der er flere, der sådan ligesom har sagt: Jo, jo, jo, men nogen af dem er jo 17,
når de kommer hertil, og nogle af deres ægtefæller er
i 20’erne, og det kunne man jo have set alle
steder, at denne her lille forskel i alder, og der er det bare, at jeg vil sige, at vi jo ved nu, at der rent
faktisk er nogen af de her, der fik deres første barn som 14-årige. Altså og jeg synes, det er
uhyggeligt at tænke på, at man får sit første barn som 14-årig. Og I har svært ved at bilde mig ind, at
hvis man har fået sit første barn som 14-årig og med en mand, der trods alt er noget ældre end én
selv, at man så fuldstændig selv har valgt den skæbne. Det vil jeg bare sige, og det vil jeg fastholde,
og det er udgangspunktet, hvorfor jeg ønsker at beskytte de her piger, det er, at jeg er ikke et hak,
desværre, i tvivl om, at der er for mange af de her piger, der ikke selv har valgt deres skæbne og
dermed deres ægtefælle, og at man så tilmed kan se, at nogle af dem har fået deres første barn som
14-årig. Det synes jeg sådan set bare understreger det her. Og det understreger behovet for at
beskytte pigerne.
Formand Martin Henriksen:
Christian Langballe.
Christian Langballe:
Altså jeg hører også til én af dem, der synes, at det her, det er en pinlig og
skændig omgang, det må jeg godt nok sige. Nu kan oppositionen jo motivere, som de vil. Men jeg
synes bare, at jeg synes, det er pinligt, og altså en parti som Alternativet, som slår jeg op på ridder
af den gode tone og på at gøre op med en syg parlamentarisk kultur
–
og så, at det ender i den her
kalkunjagt, det synes jeg godt nok er pinligt. Og dét, som er centrum i denne sag her, det er jo ... det
er afgørende, at der er folk der bliver gift andre steder i verden og kommer fra bestemte kulturer,
der findes tvangsægteskaber, hvor småpiger bliver gift tvangsmæssigt ind i ægteskaber, som de ikke
32
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
selv kan slippe ud af. Og så foretager vi den lovmæssige hjælpende hånd, eller administrative
hjælpende hånd, at vi skiller de her piger ad, sådan at de kan få lov til måske at overveje, om der
kunne være et frit valg ud af den tvangsmæssige situation, de er kommet i. Og så det hele kommer
til at handle om at finde hår i suppen, og hvor det egentlig bare drejer sig om en politisk kalkunjagt,
fordi jo oppositionen jo er imod vores udlændingepolitik og imod den udlændingepolitik, der bliver
ført, og er imod ministeren. Og det jo så dét, man bruger det her samråd til. Jeg synes bare, det er
pinligt.
Formand Martin Henriksen:
Mattias Tesfaye, værsgo!
Mattias Tesfaye:
Tak, og jeg vil også godt starte med at takke ministeren for at dukke op og svare
på de spørgsmål, der bliver stillet, sådan nogenlunde. Ministeren siger i dag, at pressemeddelelsen
blev sendt ud som pressemeddelelse, og at den ikke blev sendt som instruks til
Udlændingestyrelsen. Det skete i et svar her for et stykke tid siden. Den 13. februar, der svarer
ministeren så fr. Lisbeth Beck Poulsen på et spørgsmål, nr. 501, hvor der står i ministerens
besvarelse: Ministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at koncerndirektionsmødet blev afholdt den
10. februar 2016 om formiddagen, og at udlændinge- og intregrationsministerens
indkvarteringsinstruks blev oversendt til Udlændingestyrelsen om eftermiddagen. Om det så er fr.
Inger Støjberg, den 13. februar eller fr. Inger Støjberg den 1. juni 2017, der taler sandt, det kan jeg
jo ikke vide. Men hvis vi nu lægger til grund, at det er fr. Inger Støjberg den 1. juni, der taler sandt,
så synes jeg jo, at det er interessant, at der i Folketingets ombudsmands rapport på side 19 er
refereret en e-mail fra Udlændingestyrelsen til operatørerne, som det hedder, altså asylcentrene,
hvor der står
... altså det er den selvsamme dag det her, den 10. februar: ”Kære operatør. Til jeres
orientering fremsendes hermed pressemeddelelse fra Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet,
hvoraf det bl.a. fremgår, at ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en
ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har ét eller flere børn. Inger Støjberg har også
bedt Udlændingestyrelsen om at adskille parrene i de aktuelle sager om mindreårige, der bor
sammen med en ældre ægtefælle eller samlever
–
altså dem som hidtil, hvor kvinden fx har været
mellem 15 og 18 år, og hvor manden har været over 18 år efter en individuel og konkret vurdering
var blevet indkvarteret sammen. Altså jeg gentager lige
–
Inger Støjberg har også bedt
Udlændingestyrelsen om at adskille parrene i de aktuelle sager om mindreårige, der bor sammen
med en ældre ægtefælle eller samlever. Herefter fortsætter brevet fra Udlændingestyrelsen til
asylcentrene: Beslutningen fra ministeren betyder, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres
sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. Lidt senere står der: Vi vil derfor snarest muligt
varsle flytning i samtlige disse sager. Udlændingestyrelsen besluttede i forlængelse heraf, altså i
forlængelse af dette brev fra Udlændingestyrelsen til asylcentrene at skille 23 par ad. Og
adskillelsen blev gennemført i løbet af februar og marts 2016. Det her det fortæller altså, at
Udlændingestyrelsen har oplyst asylcentrene om, at Inger Støjberg beder om, at alle par, alle par
adskilles uden undtagelse. Så derfor er mit spørgsmål, hvornår blev ministeren vidende om, at det
33
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
her brev fra Udlændingestyrelsen blev sendt til asylcentrene
–
altså, at pressemeddelelsen af alle
andre end ministeren selv blev opfattet som en instruks. Og så er det selvfølgelig interessant at vide:
Er ministeren ikke enig i, at når hun oplever, at alle andre end hende selv opfatter det som en
instruks, så skal man selvfølgelig gribe ind og sørge for, at der bliver administreret efter loven.
Formand Martin Henriksen:
Ministeren.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Tesfaye, jeg vil bare sige, når man citerer
ting, så er det bedst at få det hele med. Altså, hvis man ligesom prøver på at rulle en sag op, så skal
man nok have alle nuancer med. Fordi ellers, så kan det jo godt komme til at se lidt mærkeligt ud.
Og dét, der rent faktisk også bliver kommunikeret, det er, at det er Styrelsen, der træffer
afgørelserne. Og du kan sådan set se det ved, at der er 23 par, du siger, der er 23 par, der bliver
adskilt
–
ja, men der er 6 par, der ikke bliver adskilt, og det er, fordi man administrerer efter
reglerne. Jeg vil bare sige, det er fint nok, at man ligesom prøver på at bygge en eller anden sag op,
men jeg synes også, det er fair nok, man så tager alle rigtige elementer med. Og dét, der bare er
sagen, det er, det er Styrelsen, der skal træffe afgørelsen, det er ikke operatørerne, det er Styrelsen,
der træffer den endelig afgørelse i denne her sag. Og du kan jo se, at der netop bliver administreret
efter gældende lov
–
nemlig, at vi jo ikke bryder internationale konventioner eller dansk ret ved, at
der jo så netop er 6 par, der ikke bliver adskilt
–
så, bare sådan sagt lige så stille. Det er bedst at få
det hele med.
Langballe
–
jamen, jeg tror, vi ser meget, meget ens på det her. Vi ser jævnligt meget ens på
politiske sager. Der er også ting, vi ikke ser helt ens på, og det, tror jeg, kunne være, når vi kommer
til konventionerne, og hvor langt man skal gå. Der føler jeg mig jævnligt presset, så på en eller
anden måde, så er jeg lidt i en sandwich her. Hvem skulle tro, at jeg skulle tro, at jeg skulle sidde i
midten af dansk politik. Men det gør jeg jo på en eller anden måde her i dag. Altså, det ærgrer mig,
det kan jeg lige så godt sige, at det her ikke handler om substansen i sagen
–
nemlig, om skal vi
acceptere, at der er kvinder, og for den sags skyld også mænd, der ikke lever i frihed i Danmark.
Det er sådan set dét, det handler om. Og så synes jeg jo sådan set bare, det hele står så uendeligt
klart for mig, når man så ser, der er fire piger, der har valgt at sige nej, ham der vil jeg ikke tilbage
til, og det har de altså kun fået muligheden for, fordi vi har adskilt dem, ellers så ville det
sandsynligvis jo ikke være sket. Det tror jeg godt, jeg tør slutte her, at det kan man ikke regne med
var sket ellers. Men nu lever de nemlig i Danmark, og Danmark er et frit land her er piger og
drenge/kvinder og mænd lige meget værd. Og her kan man beslutte selv, hvem man vil leve
sammen med. Og det, synes jeg, er meget vittigt. Og det er dét, der har været udgangspunktet for
mig hele vejen igennem, og udgangspunktet for netop at få de her par adskilt, så man kunne få det
pusterum, der var nødvendigt for at træffe den afgørelse.
34
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Tesfaye har lige bedt om en opfølgende bemærkning, det får han.
Og så kører vi videre efter talelisten. Der er en del på den, kan jeg godt røbe. Tesfaye, værsgo!
Mattias Tesfaye:
Jeg vil stille mit spørgsmål lidt kortere. Så er det måske lidt sværere at svare
udenom. Den 10. februar om eftermiddagen sender ministeriet en indkvarteringsinstruks til
Udlændingestyrelsen, det står i svaret på 501, om eftermiddagen. Samme dag sender
Udlændingestyrelsen til alle asylcentre et brev, hvor der står: Inger Støjberg har også bedt
Udlændingestyrelsen om at adskille parrene i de aktuelle sager om mindreårige, og det fremgår
tydeligt herfra, at det er en beslutning fra ministeren. Så jeg er selvfølgelig interesseret i at finde ud
af, hvornår finder ministeren ud af, at det hun selv opfatter som en pressemeddelelse, af
myndighederne opfattes som en instruks? Var det også den 10. februar eller var det først flere uger
efter, hvornår kommer det til ministerens bekendtskab, at det hun selv opfatter som en
pressemeddelelse, det bliver af myndighederne opfattet som en instruks?
Formand Martin Henriksen:
Ministeren får lige lov til at svare her. Værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen altså, jeg vil bare sige i det øjeblik,
jeg sender det ud, opfatter jeg det som en pressemeddelelse. Hvornår, at det sådan ligesom på en
eller anden måde bliver opfattet som en instruks, det kan jeg ikke sige. Men jeg kan jo sige, det er
på grund af et manglende yderligere skriftligt materiale. I og med, der ikke ligger mere skriftligt
materiale, så bliver det her til instruksen, men det ændrer bare ikke på, at administrationen jo netop,
som ombudsmanden også siger, er lovlig, og det kan du jo se i de tal, som du selv refererer, i hvert
fald du refererede i hvert fald halvdelen af tallene
–
nemlig det, at der er 23 par, der bliver adskilt,
men at der er 6 par, og det var så dét, du glemte at sige, der ikke blev adskilt. Og det er jo netop,
fordi man administrerer lovligt, og det er jo også dét, at ombudsmanden konkluderer, det er, at det
jo på intet tidspunkt har været intentionen at pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis. Og
det er, fordi regeringen vil efterleve de internationale konventioner, som vi selv har skrevet under
på og selvsagt også dansk lov.
Formand Martin Henriksen:
Jan E. Jørgensen, værsgo!
Jan E. Jørgensen:
Tak. Altså, jeg synes efterhånden sagsforløbet fremstår ret klart og er sådan set
enige med Hans Christian Schmidt i, at så kunne vi jo stoppe nu, og hvorfor gør jeg så ikke det? Det
gør jeg så, fordi jeg gerne vil have det skåret fuldstændig totalt ud i pap, og så med et spinkelt håb
om, at alle er med på, hvad der er op og ned i sagen.
35
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Altså, jeg sidder og spekulerer på, er der noget, der er en ulovlig pressemeddelelse. Altså kan en
pressemeddelelse være ulovlig. Det er i hvert fald ikke ulovligt at tage et forhold ud. Altså, når jeg
nu skal kommunikere, hvad er det, vi gør. Vi vender bøtten på hovedet. Hovedreglen er fremover, at
der sker adskillelse. Hvor tidligere var hovedreglen, at der ikke skete adskillelse. Hvis man så havde
skrevet det stik modsatte, altså havde skrevet: Der er ikke nogen mulighed for undtagelse, der skal
ske adskillelse i samtlige sager, uanset hvad. Så kunne jeg se, at der var et eller andet at komme
efter. Og derfor, så vil jeg så spørge, altså forsøgte du at få en praksis tvunget igennem, som
medførte, at der uden undtagelse, uden individuel konkret vurdering skulle ske adskillelse af
samtlige sager. Fordi det er jo dét, vi ligesom hører Holger K. Nielsen implicit antyde, at det var
dét, du forsøgte, men så på grund af nogle embedsmænd, som ikke ville følge dine ordrer, så skete
der alligevel ikke den her totale adskillelse.
Så derfor vil jeg spørge, altså var det ... forsøgte du at sørge for, at der skete en fuldstændig
undtagelsesfri adskillelse af samtlige par, hvor den ene ... par var under myndighedsalderen?
Formand Martin Henriksen:
Pernille Bendixen!
Pernille Bendixen:
Tak. Altså, det er jo meget muligt, at man har indkaldt til samråd på baggrund
af nogle historier, som har stået i Politiken, og som Politiken selv har sagt, at de vist ikke var helt
sande. Det må man jo selv bestemme, om man har lyst til at indkalde til samråd på baggrund af dét.
Men hvis udgangspunktet var ombudsmandens konklusion, så havde man nok gjort det, da
ombudsmanden kom med sin konklusion og ikke dengang, at historien kom i avisen. Og det kan
godt være, det var med dét for øje, man har indkaldt til samråd, men forhindrer sådan set os andre i
at synes, at der er nogle andre ting, der er vigtigere, og for mig og for Dansk Folkeparti, der er de
der piger, sådan set væsentlige meget vigtigere, end Politiken skriverier. Og jeg vil faktisk godt
bede ministeren om at bekræfte, at vi ved at adskille de piger faktisk kan få dem til at vælge et liv i
frihed, men også bekræfte, at hvis de får lov til at bo sammen, så kan vi ikke med sikkerhed vide, at
de ikke vælger den vej. Vi kan simpelthen snakke os ud af det ovre i asylcentrene med gode
pædagoger, der har nok så meget kendskab til det, fordi det sker først, når de får lov at blive adskilt
og få fred, at de tager den beslutning.
Formand Martin Henriksen:
Tak. Josephine Fock, værsgo!
Josephine Fock:
Tak. Jeg synes, at ... jeg er sådan set enige i, at vi kredser ved det her samråd. Det
gør vi jo, fordi vi ikke får så mange svar. Dét, som ombudsmanden siger, det er jo klart, at
instruksen er ulovlig. Og det som ministeren har tilkendegivet, det er, at hun blev gjort opmærksom
på det, inden hun lavede sin pressemeddelelse. Pressemeddelelsen bliver til en instruks. Det
36
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
anerkender Inger Støjberg her for nogle svar siden
–
at ja, den bliver til en instruks samme dag. Så
jeg repeterer lige: Ombudsmanden tilkendegiver i sin rapport, at den klart er ulovlig den instruks.
Den er efter sin ordlyd, nu citerer jeg ”kategorisk og undtagelsesfri og pålagde
Udlændingestyrelsen, uden nogen form for individuel vurdering af hver enkelt sag, at træffe
beslutning om adskilt indkvartering af par, hvor den ene eller begge parter var mindreårige.
Instruksen gav således ikke ... undskyld, instruksen gav således efter sit indhold ikke mulighed for
en vurdering af, om forvaltningsretlige principper eller Danmarks internationale forpligtelser i den
enkelte sag var til hinder for adskilt indkvartering”. Den var altså ulovlig den pressemeddelelse,
som blev til en instruks
–
klart ulovlig. Ministeren har tilkendegivet, at hun vidste godt, det var
ulovligt. Hun mener, hun sidder og retter i en pressemeddelelse, men denne her pressemeddelelse
ender med at blive en instruks, så hvorfor reagerer ministeren ikke i det sekund, hun finder ud af, at
det er en ulovlig instruks, der er røget ud, for hun ved jo godt, at den er ulovlig. Det har hun jo
tilkendegivet. Hvis det havde været en instruks, så var den ulovlig. Den 3. marts ryger der et brev af
sted til én af de mindreårige, og der står: Som følger af Udlændinge-, Integrations- og
Boligministerens meddelelse af 10. februar kan mindreårige asylansøgere ikke længere indkvarteres
sammen med en ægtefælle eller samlever. Dette gælder også selvom parret har fællesbørn. Den 8.
juli 2016 ryger der et nyt brev ud fra Boligministeriet om at ændre praksis for indkvartering af
mindreårige. Der står: Praksisændringen indebærer, at mindreårige som udgangspunkt ikke må være
indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller samlever.
Så jeg vil altså gerne høre, hvorfor er det, ministeren ikke griber ind i det sekund, ministeren bliver
klar over, at denne her pressemeddelelse bliver til en instruks, det forstår jeg simpelthen ikke. Fordi
hele systemet opfatter denne her pressemeddelelse som en instruks. Og det svarer ministeren også
efterfølgende i indtil flere spørgsmål, som er stillet af Folketinget.
Formand Martin Henriksen:
Ministeren!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja. Først til Jan E. Jørgensen. Altså jeg vil
bare ... jeg vil meget gerne skære det totalt ud i pap, som du siger. For jeg har også svært ved at
forstå, at man bliver ved med at spørge ind til det her. Jeg har ikke på noget tidspunkt pålagt nogen
at administrere imod dansk lovgivning eller internationale konventioner. Vi har haft grundige
diskussioner, og også, tror jeg, man må sige, meget grundige diskussioner om, hvor langt kunne
man gå i forhold til de internationale konventioner. Men der er jo en verden til forskel fra at
diskutere, hvor langt kan man gå, hvor langt må man gå og så til at sige, at man vil køre over for
rødt, når det handler om at bryde internationale konventioner. Så kan vi hver især have vores
holdninger, om vi synes, de internationale konventioner, der ligger, skal se ud, som de gør, fordi vi
lever i en globaliseret verden, og den er skrevet i en anden tid. Det er jo sin sag. Men det centrale,
det må være, som du også siger, om jeg har pålagt nogen at administrere ulovligt. Det har jeg ikke.
37
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Så er der Josephine Fock. Du siger, at vi får ikke noget svar. Altså jeg tror nærmere sagen stiller sig
sådan, at du får muligvis ikke det svar, du ønsker at få. Men du får det svar, der er
–
nemlig, at der
bliver udarbejdet en pressemeddelelse. Den pressemeddelelse, den går jeg ind og retter i. Det er der
ikke noget som helst usædvanligt i, at jeg gør. Jeg ønsker at sende et meget, meget klart politisk
signal om, hvordan jeg og regeringen ser på hele spørgsmålet omkring barnebrude.
Pressemeddelelsen bliver sendt ud. I mangel af andet skriftligt materiale, så bliver det her så til en
instruks
–
bliver det jo så opfattet som. Men det ændrer ikke på, at man hele tiden, og det er jo dét,
ombudsmanden også konkluderer i sin redegørelse, administrerer efter gældende lov. Man bryder
ikke internationale konventioner. Man bryder ikke dansk lovgivning. Og det betyder så også, at der
jo er altså så 23 par, der bliver adskilt, men der er 6 par, der ikke bliver adskilt. Og deri kan du jo
sådan set se, altså også på tallene, at der bliver jo administreret efter den lovgivning, der nu ligger
på området, der bliver ikke brudt internationale konventioner. Og når tingene er i flow, om man så
må sige, at tingene jo forholder sig, som de nu gør, at der ikke sker en ulovlig administration, skulle
man så gribe ind i noget, der ikke er ulovligt. Altså, det har jeg meget, meget svært ved at se. Så ja,
du repeterer ombudsmandens redegørelse, og det er jo en repetition, som jeg kan sige ja til, altså der
hvor du 1:1 repeterer, hvad ombudsmanden har skrevet, og jeg har jo taget den kritik til
efterretning, der ligger der, og det synes jeg også, det har jeg også sagt her i dag. Så kan jeg godt
her i dag måske sidde lidt med en ... ja, tanke i hvert fald, at det ville have været godt, hvis vi havde
fulgt op med en skrift instruks efterfølgende. Og det gjorde vi så ikke. Men det ændrer bare ikke på,
at pressemeddelelsen ligger der. Der blev jo administreret efter loven. Der er ikke noget, der ikke er
blevet gjort, som det skulle, og derfor så er der jo så heller ikke blevet grebet ind.
Og så til Pernille Bendixen, som jo sådan set stiller et, efter min mening, meget, meget relevant
spørgsmål
–
nemlig, altså hvis nu ikke de her piger, de havde fået det her pusterum. Hverken du
eller jeg, det siger du jo heller ikke, kan med sikkerhed sige, at så havde de her piger ikke sagt, at de
godt ville væk fra deres mand. Altså, det kunne jo godt være, de havde sagt det alligevel. Men jeg
har dog min tvivl. Jeg har faktisk min tvivl om, om de fire piger her så havde taget springet. Fordi,
det tror jeg er en meget, meget svær situation for pigerne. De kommer fra en anden kultur med et
andet værdisæt langt hen ad vejen. De har muligvis ikke selv valgt deres mand. Så kommer de
hertil. Er i en sårbar situation, det er man jo, når man kommer hertil som asylansøger. Er det så også
den næste kamp, man så lige tager. Det tror jeg, der er nogen, der skal hjælpe én til at tage og til at
give én den mulighed for at reflektere. Og derfor, så er mit udgangspunkt jo også stadig, som det
har været hele tiden, at jeg mener ikke, vi skal have barnebrude i Danmark, og derfor ønsker jeg en
meget, meget restriktiv praksis, og derfor gjorde vi jo mange af os i fællesskab, som vi gjorde. Og
det har jeg det sådan set godt med. Jeg har det især godt med at kunne se, at der i dag er fire piger,
der har valgt et liv i frihed, som de ellers ikke sandsynligvis ville have haft muligheden for at vælge.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Sofie Carsten Nielsen!
38
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Sofie Carsten Nielsen:
Tak for det. Ministeren siger nu, der sker ikke en ulovlig administration, og
der er ikke noget, der ikke er blevet gjort, som det skulle. Og det er med henvisning til
ombudsmandens redegørelse. Er det ikke korrekt, når ombudsmanden skriver: Det anførte ændrer,
på side 12 i sin redegørelse, ministeren henviser selv til sætningen oven for hele tiden, om at det
ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig
praksis, men ikke så ofte til dét, der kommer lige efter, hvor ombudsmanden skriver: Det anførte
ændrer imidlertid ikke ved, at instruksen i konsekvens af den nævnte kategoriske og undtagelsesfri
affatning rent faktisk foreskrev en ulovlig praksis. Og længere nede på samme side 12: Jeg finder
herefter, at instruksen af 10. februar 2016 efter sit indhold var ulovlig, og at den samtidig medførte
en betydelig risiko for, at der blev truffet forkerte afgørelse i de konkrete sager om adskilt
indkvartering. Jeg tilføjer, at instruksen yderligere har været egnet til at give både asylansøgere og
offentligheden et fejlagtigt indtryk. Ministeriets fremgangmåde i sagen forekommer mig samlet set
meget vanskelig at forstå, og det har efter min opfattelse udover at indebære udstedelse af en
instruks med ulovligt indhold, været meget risikabelt i forhold til ministeriets grundlæggende pligt
til sikring af lovlig administration på området. Jeg beklager, men vi bliver nødt til alt holde fast i
fakta, det siger ministeren også, og derfor må jeg jo så læse længere passager op, fordi jeg vil gerne
have, om ministeren kan redegøre for, og er det ikke korrekt, at det ombudsmanden her siger ...
skriver, det var, at der faktisk blev gennemført en ulovlig praksis, og dermed også en ulovlig
administration, men at det ikke var ministeriets samlede intention.
Formand Martin Henriksen:
Ministeren får lige lov til at svare nu på det spørgsmål, værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Tak. Jamen, altså jeg tager jo fuldstændig
ombudsmandens redegørelse til efterretning. Det har jeg gjort hele vejen igennem, uden at nøle på
nogen som helst måder. Og derfor, så er det jo også, som jeg allerede har sagt, sådan, at der burde i
forlængelse af pressemeddelelsen, så burde der have været udsendt en egentlig skriftlig instruks
med de forbehold, som der var, og som der også blev administreret efter. Og det er jo også dét, han
konkluderer ombudsmanden, at det jo netop ikke har været intentionen at pålægge
Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis. Og jeg vil bare igen lige henlede opmærksomheden på, at
ombudsmanden har jo haft samtlige dokumenter, og de dokumenter han ikke lige måske fik i første
omgang, men han så efterfølgende har bedt om, dem har han selvfølgelig fået tilsendt. Vi holder
ingenting tilbage naturligvis for ombudsmanden. Så derfor, så var det også sådan jo, at der i særlige
tilfælde skulle gøres en undtagelse, og at det blev kommunikeret mundtligt til Udlændingestyrelsen
i forbindelse med udsendelse af min pressemeddelelse, som så senere, på grund af manglende, kan
man sige, yderligere skriftligt materiale, går hen og bliver en instruks. Og det er jo så dét, jeg siger,
det synes jeg jo så er ... altså, det havde jeg egentlig gerne set, at jeg havde gjort anderledes. Men
efter sin gennemgang, så lægger ombudsmanden til grund, at det jo netop ikke var ministeriets
samlende intention at pålægge styrelsen at iværksætte en ulovlig praksis. Og jeg vil i øvrigt også
bare lige sige, at det er jo sådan, at den 18. marts 2016, altså der bliver der jo sendt en e-mail til
39
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Udlændingestyrelsen, som jo netop fastslår, at indkvarteringen i alle tilfælde skal ske i respekt for
Danmarks internationale forpligtelser. Men det er jo så også dét, der hele tiden har været
forudsætning, kan man sige, for det blev kommunikeret på dagen, hvor pressemeddelelsen blev
sendt ud.
Formand Martin Henriksen:
Marcus Knuth!
Marcus Knuth:
Mange tak. Jeg vil gerne begynde med at sige
–
ja, for at sige det ligeud, hvor
forarget jeg er over hele det her cirkus. Her hører vi fra ministeren, at der er fire piger, som i dag
lever i frihed og ikke i et formodet tvangsægteskab på grund af den praksis, som ministeren har
anført. Samtidig, så det eneste oppositionen går op i, det er at jage det her fatamorgana eller bygge
videre på denne her hadeoffensiv, som der er kommet fra Politiken, som bygger på ren spekulation.
Altså, der er ikke noget i det. Og de spørgsmål, der kommer kører i ring og i ring og i ring, og nu
sidder vi her på snart tredje time. Jeg forstår ikke, hvorfor oppositionen ikke kigger lidt nærmere på
de her fire piger, som i dag lever et liv i frihed. Og det interessante er jo, her har vi bl.a.
Socialdemokratiet, et tidligere regeringsparti, som da de havde regeringsmagten ikke gjorde noget,
mig bekendt, imod barnebrude. Så jeg kunne tænke mig at høre ministeren: Hvis ministeren havde
fortsat den samme praksis, som Socialdemokratiet kørte med, da de havde ministeriet, var de fire
piger ... havde de så haft muligheden for at få et pusterum, således at de kunne komme ud af de
formodede tvangsægteskaber, som de er kommet ud af i dag, eller kunne man formode, at de i dag
fortsat ville være i et tvangsægteskab, hvilket gør den kritik, som kommer fra Socialdemokratiet,
meget, meget hyklerisk.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Marcus Knuth. Så har jeg tilladt mig at sætte mig selv på.
Jeg vil gerne spørge ministeren, for jeg kan jo høre, at ministeren har det synspunkt, hvilket vi fra
Danske Folkepartis side synes, er et fornuftigt synspunkt, at man skal gøre op med det fænomen,
der hedder barnebrude. Og det har ministeren jo så forsøgt på, og så er der kommet kritik, og
efterfølgende har man så lempet på den praksis, som man oprindelig meldte ud i pressemeddelelsen.
Og derfor vil jeg gerne stille spørgsmålet, om ministeren agter at fremsende et lovforslag, som gør,
at det er hævet over enhver tvivl, så det er skåret fuldstændig ud i pap, at vi accepterer ikke
fænomenet barnebrude i Danmark på danske asylcentre, og derfor, hver gang, der kommer et par,
hvor den ene er under 18 år, så vil man ganske enkelt blive skilt ad. Fordi jeg er helt enig i, og vi er
helt enige i fra Dansk Folkepartis side, at tvivlen skal komme
–
i nogle tilfælde børnene
–
og
pigerne til gode. Og vi har ikke en kinamands chance for at finde ud af, hvad der er, der er foregået i
det land, hvor de oprindeligt kommer fra. De kan, som ministeren også har sagt, været blevet gift
som 13-årige, som 12-årige. Vi ved det ikke, så spørgsmålet er, om ministeren vil sørge for, at der
kommer rene linjer og fremsætte lovforslag, der gør, at det er hævet over enhver tvivl, at de vil
blive skilt ad ved adkomst til Danmark.
40
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Det er spørgsmålet herfra, og så er det Holger K. Nielsen, værsgo!
Holger K. Nielsen:
Jo tak, men altså, det handler ikke om barnebrude den her diskussion, den
handler om lov og ret. Den handler om, at vi lever i et retssamfund i et demokrati
–
vores ministre,
de skal overholde lovgivningen. Det er dét, det handler om. Og det er dér, hvor vi kredser om,
hvordan den såkaldte pressemeddelelse er blevet til en instruks. Og også, at det betød, at der i hvert
fald var ... blev lavet en forvaltningsafgørelse, som ikke indeholdt det forbehold, der skulle have
været med. Det er jo kernen i det her. Og der synes jeg, at der fik vi ikke et klart svar på Sofie
Carsten Nielsens, synes jeg, udmærkede spørgsmål før på, hvad skete der omkring den her instruks.
Fordi sagen er jo den, at instruksen
–
der bliver en instruks ud af denne her pressemeddelelse. Vi
ved ikke endnu, hvordan det fandt sted, men det fandt sted på en eller anden mærkelig måde. Der
bliver forvaltet efter det, som det også er påpeget i ombudsmandens beretning. Det blev
kommunikeret ud. Og så siger ministeren, det var ... at ministeriet sørgede for, at man overholdt de
internationale konventioner. Og det er også dét, ombudsmanden siger. Men ombudsmanden siger jo
også, at ministerens instruks var ulovlig. Ombudsmanden lagde vægt på ... at ministeriets
administration og styrelsens administration var okay. Men at ministerens instruks var ulovlig. Og
det er jo derfor, vi er interesserede i at vide. Jamen, der må være kommet en besked til ministeren
om, at denne pressemeddelelse, som bare var politisk symbolik, kunne jeg forstå, i starten, at den
var blevet til en forvaltningsafgørelse. Der må være kommet en besked til ministeren om dét,
hvordan reagerede ministeren så? Sagde hun ikke, det går da ikke det her. Vi kan da ikke have, at
dét, jeg sad og stregede ud i pressemeddelelsen, det bare bliver til en instruks til systemet. Kom det
op til ministeren, sagde hun det. Gjorde hun noget, for at der faktisk kom den der skriftlige instruks
i stedet for. Fordi dét, som jo så også er kernen i ombudsmandens beretning, det er, der var en stor
risiko for, at der blev truffet forkerte afgørelser sidenhen. At der så ikke blev det, det kan vi da være
glade for, det er jeg da med på. Men der var en stor risiko for det, og det er jo dét, vi interesserer os
for
–
det er, at ministeren af politiske grunde ligesom træder ved siden af, hvad der er det korrekte i
lovgivningen, fordi hun har en politisk målsætning om det, og at de skaber en stor risiko. Det er dét,
som vi skal have afklaret. Hvorfor greb hun ikke ind, da hun finder ud af, at der er tale om en
instruks, og ikke længere den her pressemeddelelse? Det synes jeg altså, vi skal have afklaret, ellers
bliver vi jo ikke færdige med det her.
Formand Martin Henriksen:
Så er det ministeren til besvarelse.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, først til Holger K. Jeg får sådan lidt
fornemmelsen af, at du stadigvæk sidder og anklager mig for, at jeg egentlig vil bryde internationale
konventioner, når alt kommer til alt. Jeg har på intet tidspunkt bedt nogen om at bryde
internationale konventioner, som Danmark selv har skrevet under på. Nu sidder Holger K. og siger,
at jeg gerne vil bryde internationale konventioner. Det ved jeg simpelthen ikke, hvor du har fra
41
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Holger K. Det synes jeg sådan set, at det skulle du da tage og prøve at fremlægge noget
dokumentation for. Jeg har da altid sagt lige præcis det modsatte. Vil jeg også gerne bryde al anden
lovgivning i Danmark. Skal jeg så fremlægge dokumentation for, at jeg vil handle efter
lovgivningen i Danmark. Altså, det er jo en underlig antagelse, og det er jo i virkeligheden, altså ...
altså temmelig krænkende, at du først sidder og siger, at vi kan sammenligne denne her sag med
Tamil-sagen og dermed Ninn-Hansen, så jeg er lige lukt på vej i fængsel og burde faktisk have
været der for længst efter din mening. Så finder du ud af, det er måske lige groft nok. Så siger du,
nå
–
jamen, det kan godt være, det var lige groft nok, men det er i hvert fald ikke din skyld, at der
ikke er blevet ... har været brud på internationale konventioner. Altså, sådan er verden ikke Holger
K. Jeg har på intet tidspunkt bedt om, at der skulle administreres ulovligt. Jeg har på intet tidspunkt
sagt, at vi skulle bryde internationale konventioner. På intet tidspunkt. Men jeg har sagt, at jeg gerne
vil gå til kanten af de internationale konventioner. Og det er jo derfor, vi har haft de her meget store
diskussioner i ministeriet om selve indkvarteringspraksis, men jo ikke om pressemeddelelsen. Og
det får mig jo sådan set bare til at gentage, at nu du siger, at ombudsmanden siger, at der kunne
være en stor risiko for en ulovlig administration, og det er jo korrekt, det siger ombudsmanden. Men
ombudsmanden siger altså også, at
–
og det synes jeg da, man skal lægge til grund
–
at den samlede
intention netop ikke har været at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis. Det
er jo ligesom konklusionen på det her. Så altså jeg har sagt, at en forudsætning for
indkvarteringsordningen, det er jo, at vores internationale forpligtelser, de overholdes. Og jeg er
også godt klar over
–
både dengang som nu
–
at det jo vil betyde, at der vil være særlige tilfælde,
hvor der skulle gøres en undtagelse, men at det for mig jo var uhyre vigtig, og det er det stadigvæk,
at vi har en stram praksis på det her område. Fordi for mig, der handler det her netop om
barnebrude. Og jeg kan godt fornemme, at det er ikke dét, det handler om for oppositionen. Det
handler ikke om barnebrude for oppositionen, det gør det for mig. Det handler om, at der er piger i
det her land, der jo har levet et liv, som de er blevet påtvunget. De lever ikke i frihed. Det er jo
ellers en helt grundlæggende værdi i Danmark. Og på en eller anden måde, så synes jeg faktisk, det
ville klæde oppositionen i dag på et eller andet tidspunkt at sige, at ja, nu har vi så haft denne her
store diskussion. Læg det lidt til side og så prøv at give et svar til de fire piger, som der så valgte et
liv i frihed, fordi de fik muligheden på grund af, at vi har en nu restriktiv praksis, og fordi vi ikke
bare længere har lænet os tilbage og set igennem fingre med, at der faktisk findes piger i det her
land, der er kommet hertil med en mand, som de så ikke har ønsket at leve sammen med. Og det
kan ærgre mig lidt og måske endda måske også undre mig en lille bitte ... ja, det ved jeg ikke, om
det kan undre mig, men jeg kan i hvert fald sige, at de blå partier, de går op i pigernes frihed her og
beskyttelsen af pigerne.
Så er der Martin Henriksen. Jeg vil sige, jeg er jo sådan set ikke helt enig i de ting, du siger. For det
første, så kan jeg sige, at der blev ikke rettet ind først, da ombudsmanden kom. Altså vi har jo ... det
er jo hele tiden blevet administreret efter gældende lovgivning, og det er også dét, ombudsmanden
konkluderer. Omkring det med barnebrude, at vi ikke ville acceptere det, og at du siger, kan vi nu
sikre, at vi får en praksis, hvor alle bliver adskilt, der er under 18 år. Nej, altså vi kan sikre, at der
sker en konkret vurdering. Men det er helt klart, at mit udgangspunkt er jo at føre så restriktivt en
praksis på det her område netop af hensyn til at beskytte pigerne. Så det kan du være sikker på.
42
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Så spørger Marcus Knuth ind til de her fire konkrete sager, og dem kan jeg jo desværre ikke udtale
mig helt konkret om, men blot sige, at der jo i hvert fald er fire piger, der har valgt at sige, jeg vil
ikke tilbage til den mand, som jeg kom hertil med. Og dermed jo har fået, efter min bedste
vurdering, muligheden for at leve et liv i frihed, som de ikke ville have fået, hvis ikke vi havde
grebet ind over for det.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Carl Holst!
Carl Holst:
Tak for det. Samrådet startede med, at dem, der havde indkaldt begrundede det med, at
fokus var på det juridiske og ikke for eller imod barnebrude, og der er der jo en politisk uenighed i
det spørgsmål. Da man lavede loven om forbud for barnebrude, var der præcisering i loven. Der var
der modstand fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, som ikke stemte for den
endelige lov. Men lad det ligge. En serviceoplysning. En serviceoplysning til dem, der ikke kan
huske, de var imod det. Holger K. Nielsen gør det jo så bare til et politisk anliggende i forhold til, at
du drager Tamil-sagen ind og siger, at det her kan sammenlignes med Tamilsagen
–
til trods for, at
gentagne spørgsmål har fået et svar fra ministeren. Jeg har ikke bedt nogen om at handle, agere i
strid med lovgivningen. Så hopper kæden ærlig talt lidt af. Når du så kombinerer det med, at 1�½
linje i en pressemeddelelse bliver fjernet, og det tager du som et udtryk for en anden værdi,
underforstået, end du vil stå for. Så bliver du jo ligefrem polemisk. Hidtidig praksis var
–
alle skulle
have lov til at være sammen som udgangspunkt, medmindre der var særlige ting, der talte for det
modsatte. Nutidig praksis er, at alle som udgangspunkt skal skilles ad, medmindre der er særlige
ting, der taler for det. Ministeren gør rede for i dag, hvad praksis har været
–
de facto har været og
erkender også i samrådet i marts 16, at det skete på baggrund af individuelle skøn. Så dét, vi taler
om, det er en påpegelse fra ombudsmanden om, at opfattelsen, pressemeddelelsens udvikling, var
forkert. Men jo ikke i sin de facto-administration, hvorfor der var 6, der jo netop ikke var blevet
skilt ad. De samme individuelle hensyn er jo også nævnt, bl.a. med henvisning til de internationale
konventioner i loven om barnebrude
–
Holger K. Nielsen
–
som SF så ikke kunne støtte.
Mit spørgsmål er så lidt
–
færre spørgere, ministeren har svaret
–
og sammenligne det med en
Tamil-sag. Det synes jeg ikke afslører den tilgang, man oprigtig i starten sagde, at det drejer sig om
overholdelse af ministeransvarsloven.
Mit spørgsmål til ministeren er: ... og vi venter i spænding ... og vi venter i spænding, og jeg er også
glad for, at jeg kunne give ... undskyld, jeg brugte tid på ... men jeg var nødt til at oplyse nogen af
de ærede medlemmer om, hvad det er, de har stemt for og imod på det her felt åbenbart. Mit
spørgsmål til ministeren er i forhold pressemeddelelsen og ændringer af den. Vi tager den en gang
til: Da du fjernede 1�½ sætning, som du siger for at tydeliggøre, nu var det omvendt, var der da
nogen, der sagde til dig: Dette er ulovligt.
43
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Jeg tror, det er her, hvor jeg vil tillade mig som udvalgsformand at
sige, at vi skal holde indlæggene lidt kortere, og vi skal passe på, vi ikke begynder at køre i ring, og
så har vi snart siddet her i 3 timer, og derfor begynder vi også så små at overveje at runde af, vi
runder ikke af endnu, men vi begynder så småt at overveje det. Der er stadigvæk 10 stykker på
listen, og nu får ministeren lige lov til at svare, og så bagefter er det Johanne Schmidt-Nielsen,
værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen på Carl Holsts indlæg kan jeg
meget tydeligt og klart sige, at da jeg fjernede de ganske få ord i pressemeddelelsen, der var der af
gode grunde ingen, der sagde, at det var ulovligt at fjerne de ord. Der forelå ikke en advarsel,
hverken mundtligt eller skriftligt om det.
Formand Martin Henriksen:
Og andre kan jo lade sig inspirere af det korte svar fra ministeren. Vi
går videre til Johanne Schmidt-Nielsen, værsgo!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Altså, der vil jeg jo sige til udvalgsformanden, at jeg håber bestemt
ikke, at vi nærmer os en afslutning af det her samråd. Jeg sidder her med en meget, meget lang liste
med spørgsmål, som vi slet ikke er kommet til endnu. Og jeg vil sige, vi er i en situation, hvor vi
reelt ikke får svar fra ministeren. Jeg vil gerne minde om, at det her, det er en meget alvorlig sag. En
sag, som handler om, hvorvidt ministeren var orienteret om, at det hun foretog sig var ulovligt.
Til ministeren. Jeg har spurgt to gange nu om det samme, og ingen af gangene har jeg fået svar. Og
nu gør jeg ikke sådan noget med at stille alle mulige spørgsmål. Jeg stiller et spørgsmål til dig Inger
Støjberg
–
for tredje gang.
For 11 dage siden, den 21. maj 2017, der siger du til Politiken: Vurderingen var, at instruksen var
lovlig, da den blev udstedt. Vurderingen var, at instruksen var lovlig, da den blev udstedt. Nu sidder
du og siger: 1) Det var slet ikke en instruks. 2) Den blev slet ikke vurderet. Hvad er der sket på de
11 dage Inger Støjberg?
Formand Martin Henriksen:
Vil ministeren lige have lejlighed til at svare på det nu? Værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, jeg kan jo ikke svare anderledes af
den grund, at du bliver ved med at spørge om det. Altså faktum er, at der bliver lavet en
pressemeddelelse. I mangel af mere skriftligt materiale, så bliver det en instruks. Og da denne her
pressemeddelelse bliver sendt ud, der forelægger der ikke nogen advarsler, og det gør der heller
44
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
ikke, idet jeg piller de her ganske få ord ud af pressemeddelelsen, men så bliver det til en instruks
på grund af manglende øvrigt materiale
–
skriftligt materiale. Og det betyder jo så, at ... eller det
betyder så ikke, at der bliver administreret ulovligt, fordi som ombudsmanden også siger, så er det
sådan, at der jo netop jo sker adskillelse af nogen og ikke adskillelse blandt andre, og det han jo
også konkluderer, det er, at det jo ikke har været intentionen at pålægge Udlændingestyrelsen en
ulovlig praksis.
Formand Martin Henriksen:
Johanne Schmidt-Nielsen får lige lov til at følge op, værsgo!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Det var simpelthen sort Inger Støjberg. Der er gået 11 dage, for 11
dage siden siger du til et citat til Politiken, at den instruks, du sendte ud den 10. februar, og du
bruger selv ordet instruks, den var blevet vurderet efter lange diskussioner i dit ministerie, den var
blevet vurderet, og vurdering var, at den var lovlig. Nu sidder du og siger, du har hele tiden godt
vidst, det ville være ulovligt, det var du blevet advaret om. Du har hele tiden godt vidst, det ville
være ulovligt ikke at lave en individuel vurdering, og det var slet ikke en instruks. Talte du forkert
for 11 dage siden den 11. maj til Politiken, eller taler du forkert i dag?
Formand Martin Henriksen:
Ministeren får lige lov, så går vi videre med talerækken. Ministeren!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, det var en pressemeddelelse, da
den blev sendt ud. Og så på grund af manglende skriftligt materiale, så blev det så opfattet som en
instruks, men det ændrer jo ikke på, dét som ombudsmanden også skriver i sin redegørelse, at det jo
ikke har været intentionen at pålægge en ulovlig administration.
Formand Martin Henriksen:
Hans Christian Schmidt, værsgo!
Hans Christian Schmidt:
Tak for det. Jamen, jeg vil gerne starte med at sige tak til ministeren for
nogle meget klare svar. Det skal bare ikke være sådan, at ministeren sidder og tænker gad vide, om
slet ingen forstår ... altså jeg kan da forstå alle svarene, det må jeg sige. Det er så indlysende. Men
jeg har da fuld forståelse for, at nogen af dem, der spørger, de får ikke de svar, de gerne vil have.
Og der vil jeg bare sige, der er vi på samme hold, det har også tit ærgret mig selv, at man ikke
rigtigt fik de svar, man gerne ville have. Men det er jo ikke det samme som at sige, at man ingen
får. Det er vi nødt til at holde fast i, for ellers er jeg bange for, at så ender det her jo bare med, at
bliver mere en konkurrence om at få tiden til at gå, så man kan sige, vi har siddet i et langt samråd.
45
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Det ville være trist. Og når jeg siger det sådan, så er det, fordi jeg kan ikke undgå at blive en smule
forarget over, at jeg sidder og lytter til og har dyb respekt for, man gerne vil stille spørgsmål, og jeg
er nødt til at sige til Holger K. Nielsen, som jeg ved er en gammel parlamentariker, faktisk ældre
end mig, og det er jo da en hel del. Der vil jeg bare sige, at jeg synes ikke, det er okay, at man
sidder og påstår, at en minister, godt nok uden mikrofonen er tændt, ønsker at overtræde
konventioner. Jamen, det hjælper ikke, at Holger K. Nielsen griner, det gør det ikke bedre. Ja ...
men det var så på en anden måde, end jeg normalt ser dig smile, men lad det så være. Men jeg
mener bare, vi er nødt til at tilstå hinanden, at vi kan godt være uenige, men det er ikke fair at
begynde at sige til nogle politikere, når man ingen gang kan bevise det, at de har tænkt sig et eller
andet. Det bliver til for meget ”Politiken”. Det er også sådan noget med, at man har en forestilling
om et eller andet. Man har godt nok ikke set det. Jeg hører også til dem, der så den der presserunde,
det er nu ikke den, jeg er så vild med, jeg er mere vild med at se reklamen for den, fordi jeg synes
faktisk, han gør det bedst. Men jeg vil da nok sige, når man sidder og siger, at man faktisk ikke
rigtig har noget, og man ikke rigtig i grunden kan sige, dét der skal til, for at man har den her
rygende pistol, så hjælper det jo ikke noget, man bare siger noget hen over bordet og siger
–
jamen,
det vil du i virkeligheden, du siger det bare ikke ... jeg siger det bare Holger, jeg synes bare det er i
orden, at vi gør det med hinanden.
Tilbage er så at sige, at da ministeren jo kunne bekræfte, at det ikke har været noget med, at hun har
bedt sine embedsmænd om, at de ikke skal overholde dansk lovgivning eller internationale
konventioner. Så kan vi sætte hak på den, så er det altså den, det er galt med.
Og så vel jeg sige til ministeren. Det glæder mig, at ministeren retter i sin pressemeddelelse, det
skal man gøre, når man får det fra et system, altså der skal man virkelig tænke på, og der er noget,
man lige skal have rettet lidt i, fordi man kommer jo til at stå til regnskab for, hvad man sender ud.
Så det vil jeg nu håbe, at man vil blive ved med alle sammen. Men det så må være helt specielt, for
at jeg skal kunne forstå oppositionen, det må så være fordi, at ovre ved jer, i jeres ministerium, der
følger man altid med en pressemeddelelse, der følger også en juridisk vurdering af
pressemeddelelsen, det er jo overraskende. Men det kan jo være, det er sådan, så det skal være mit
spørgsmål. Fordi det er det eneste, der er tilbage, vi behøver at få afklaret, det er, om sådan en
pressemeddelelse i det ministerium altid følges af en juridisk vurdering af, om det nu går an.
Formand Martin Henriksen:
Og her tror jeg, jeg vil gentage min opfordring om, at holde lidt
kortere indlæg, og så vil jeg gå videre til Mattias Tesfaye, værsgo!
Mattias Tesfaye:
Tak. Jeg har først lige en lille kommentar til det, som jeg kan høre ministeren
gentagne gange bruger som argument for frikendelsen
–
nemlig, at det ifølge ombudsmandens
redegørelse ikke ... at der ikke var nogen intentioner om at pålægge Udlændingestyrelsen at
iværksætte en ulovlig praksis. Og her tror jeg, det er lige vigtigt for os alle sammen at holde tungen
lige i munden. Ombudsmanden er meget præcis med at sondre mellem ministerens instruks og
46
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
ministeriets samlede intention. Og det er ministeriet, der er frikendt i denne her, det er ikke
ministerens instruks. Men det ... årsagen til, at jeg bad om ordet var, fordi jeg tror, der er behov for
at vi lige får skåret lidt ind til benet her. Vi ved, at Inger Støjberg vidste, at det var ulovligt, hvis
ikke man foretog en konkret og individuel vurdering. Det vidste ministeren i tiden op til den 10. Vi
ved også, at ministeren har udsendt, hvad hun selv har betragtet eller betegnet i dag som en
pressemeddelelse, hvor at den her konkrete og individuelle vurdering blev fjernet fra det første
udkast til dét, der blev sendt ud. Og vi ved også, at både embedsmænd i ministeriet og
Udlændingestyrelsen den 10. februar betragtede denne her pressemeddelelse som en instruks. De tre
ting ved vi. Så har jeg stillet et spørgsmål på 16 ord, jeg har virkelig forsøgt at gøre det så kort som
muligt i håb om, at der så kan komme et svar på det. Hvornår opdagede ministeren, at
pressemeddelelsen blev opfattet som instruks af embedsmænd i både ministeriet og
Udlændingestyrelsen? Så mit HV-spørgsmål er, hvornår?
Formand Martin Henriksen:
Tak til Mattias Tesfaye. Naser Khader.
Naser Khader:
Altså jeg synes, det er fair nok, at man spørger ind til og insisterer på at få svar på,
om der er sket ulovligheder. Dette er blevet besvaret på 100 forskellige måder. Så vi kører lidt i
ring. Men jeg oplever også, der er lidt bagklogskab her. Hvis vi spoler filmen tilbage til før februar,
da pressemeddelelsen blev lavet. Var der ikke massivt flertal i Folketinget for, at der skulle ske
noget, der skulle handles. De skulle adskilles. Blev der ikke indkaldt til samråd, og hvem indkaldte
til samråd på det tidspunkt. Det kunne jeg godt tænke mig at få svar på.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Naser Khader, som lige skal huske at slukke for mikrofonen.
Ministeren!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jeg må ærligt indrømme, jeg kan ganske
enkelt ikke huske, hvem der indkaldte til samrådet i sin tid. Men jeg kan tydeligt huske samrådet ...
var det Dan Jørgensen
–
jamen, jamen dog, det var Dan Jørgensen, der indkaldte til det samråd.
Jamen, jeg kan nemlig godt huske, hvad samrådet handlede om, og det var nemlig, om der blev
grebet straks nok og hårdt nok ind over for barnebrude. Altså det kan jeg tydelig huske, men jeg
kunne simpelthen ikke lige huske, at det var Dan Jørgensen, der havde indkaldt til det samråd. Men
på en eller anden måde, så
–
jamen ... jeg har jo altid sagt, at jeg glæder over at blive kaldt til
samråd, og jeg takker for at komme her og sådan noget, når jeg er til samråd. Det mener jeg
virkelig. Og set sådan i bagklogskabens lys, så skulle jeg da nok have glædet endnu mere over Dan
Jørgensens samråd dengang, hvor Dan Jørgensen jo, så i hvert fald tilsyneladende dengang, og det
tror jeg faktisk stadigvæk han mener, går ind for, at man skal føre en restriktiv linje over for
47
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
barnebrude i Danmark. Dét, hvor man kan være meget i tvivl, det vil jeg så sige, det er, når man
kommer til Det Radikale Venstre, når man kommer til Enhedslisten, når man kommer til
Alternativet, når man kommer til SF. Jeg kan godt huske nogle af de diskussioner, vi nemlig har
haft om barnebrude. Og jeg kan også godt huske nogle af diskussionerne, vi havde til det samråd,
som så Dan Jørgensen indkaldte til i sin tid. Der var diskussionen lidt en anden, men ja altså jeg ved
reelt ikke helt, hvor Alternativet, Enhedslisten og Det Radikale Venstre og sådan set også SF står
med hensyn til barnebrude, men jeg ved, hvor resten står. Og jeg ved da især, hvor den blå blok står,
og det er jeg meget glad for. Så jeg kan sige til Naser Khader, der var massiv, kan man sige, fokus
på det her område, og der var, altså der var, nærmest, tror jeg, man må sige, opstandelse i forhold
til, at det kom frem, at der var barnebrude i Danmark.
Så siger Mattias Tesfaye. Du siger Mattias Tesfaye, at vi ved, at det står helt klart, at
embedsmændene opfattede det her som en instruks. Hvor søren har du det fra?
Mattias Tesfaye:
... skal jeg svare?
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
... på et tidspunkt må du jo godt
dokumentere ...
Formand Martin Henriksen:
Nu har ministeren jo stillet et spørgsmål, så ...
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
... på et tidspunkt må du jo gerne
dokumentere det, men jeg kunne godt ...
Formand Martin Henriksen:
... vi giver lige hurtigt Mattias Tesfaye ... så kan han lige svare på
det. Husk mikrofonen, Mattias Tesfaye.
Mattias Tesfaye:
Jeg læste fx op før fra et brev fra Udlændingestyrelsen til dét, der bliver kaldt
indkvarteringsoperatørerne fra den 10. februar 2016, altså den samme dag.
Formand Martin Henriksen:
Ministeren.
48
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Og af det brev, der fremgår det nemlig, at
man varsler, at der vil komme til at ske de her adskillelse, men det fremgår jo så også senere der den
10., at det jo netop er på baggrund af individuelle vurdering, og at det er styrelsen, der skal foretage
de her adskillelser. Altså, der er ingen, der den 10. er i tvivl om, at der udgår, kan man sige en
retningslinje, der hedder, at alle internationale forpligtelser skal overholdes, og det fremgår jo, kan
man sige, at de mundtlige tilkendegivelser, der kommer. Og så er det, at vi har pressemeddelelsen
her. Den bliver så senere, kan man sige jo, opfattet som en instruks, og det gør den, fordi der
mangler yderligere skriftlig kommunikation, og det er jo så dét, jeg siger, det ville jeg gerne have, at
der havde forelagt noget yderligere kommunikation. Og det har jeg taget på mig, at der ikke var
sådan en instruks, der sådan kom efterfølgende dér.
Og så spørger du til, om jeg vidste, at der skulle foregå en individuel vurdering. Ja, det vidste jeg,
fordi det var jo med i kommunikationen kan man sige, og det har jo også været fremme, at det blev
fremhævet i ministeriet.
Så er der Hans Christian Schmidt. Ja, altså jeg kan i hvert tilfælde sige, at jeg er tæt på noget
overrasket over, at man kan sidde her i dag og sammenligne det her med en Tamil-sag, hvor der
netop ikke blev administreret efter gældende lovgivning. Og jeg er temmelig rystet over, at Holger
K. jo netop sidder så også og siger, jeg tror noget af det var for slukket mikrofon, at jeg ønsker at
bryde konventionerne. Altså, det synes jeg faktisk er nærmest tæt på ubehøvlet. Og så kan jeg sige,
det er ikke kun Holger K., der sidder og kommer med sådanne ytringer, jeg kan godt se, der også
var Politikens journalister, der så sad og rystede på hovedet under dit indlæg, det kan du af gode
grunde ikke se, fordi du har nok ikke øjne i nakken, selvom du har øjne mange steder, må man sige,
men ikke i nakken, tror jeg. Så det, synes jeg da, er overraskende, men man må jo nok sige Politiken
er jo nok også ret politisk i denne her sag og agerer måske ikke kun som journalister.
Formand Martin Henriksen:
Så siger vi tak til ministeren igen. De korte indlæg, det var ikke det
tak, der kom nu. Vil jeg anbefale også fra ministerens side. Josephine Fock, værsgo!
... Mattias Tesfaye for en kort opfølgning:
Mattias Tesfaye:
Det er fjerde gang, jeg har haft ordet, og jeg har stillet det samme spørgsmål hver
gang, og det vil jeg så stille igen.
Nemlig, vi ved, at ministeriet kontaktede Udlændingestyrelsen den 10. februar, altså samme dag,
som pressemeddelelsen blev udsendt ... beskrev pressemeddelelsen som en instruks. Vi ved også, at
Udlændingestyrelsen kontaktede indkvarteringsoperatørerne den samme dag, den 10. februar og
omtalte pressemeddelelsen som en instruks, så mit spørgsmål er for fjerde gang. Det er de samme
16 ord: Hvornår opdagede ministeren, at pressemeddelelsen blev opfattet som en instruks af
embedsmænd i både ministeriet og Udlændingestyrelsen?
49
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Tak. Josephine Fock, ønsker du ordet? Værsgo!
Josephine Fock:
Jeg synes faktisk, at det er interessant, at vi har bevæget os en lille smule på det
her samråd, trods alt, fordi da vi kom ind, så pludselig så havde Inger Støjberg ikke nogen holdning
... eller mening i forhold til de artikler og DR-interview, og hvad som helst, der har været i det
offentlige rum
–
fra, at nu var det ikke en instruks, nu var det en pressemeddelelse. Og hun vidste
udmærket godt, at hvis hun havde sendt en instruks ud med det pågældende indhold, at så ville den
have været ulovlig. Så siger hun så
–
ja, ja, men det var bare en pressemeddelelse, og man
administrerede jo efter reglerne
–
og, og ... så der var jo ikke nogen skade sket, og så henviser hun
bl.a. til de der 23 par, som blev tvangsadskilt, hvoraf 6 af dem ikke gjorde. Så er det jo bare
interessant, at hun så fik at vide at ombudsmanden, at instruksen var ulovlig, så er der ikke nu
nogen af de her 23 par, der er adskilt mod egen vilje, de er genforenet. Jeg synes også, det er
interessant, at ombudsmanden i sin udmelding den 23. marts 2017 tilkendegiver, at instruksen var i
strid med både dansk ret og internationale konventioner, og at han derfor har bedt ... eller derfor, så
retter Udlændingeministeren jo ind, som hun selv har sagt, og Udlændinge- og
Integrationsministeriet har nu udarbejdet nye retningslinjer, der kræver, at par
–
ligesom før
instruksen
–
vurderes enkeltvis. Han skriver
–
et række par, der uberettiget bliver adskilt, det
betyder jo altså, at praksis har været ulovlig, fordi en række par, der uberettiget blev adskilt er nu
genforenet, og der er kommet holdbare retningslinjer. Men forløbet fra februar 2016 bør tjene som
en påmindelse om det helt grundlæggende princip, at myndigheder skal følge gældende ret
–
både
ministre og embedsværk er forpligtet af love og konventioner, indtil de måtte blive lavet om siger
ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Og det gør han altså i en pressemeddelelse den 23. marts
2017. Så der har været ageret ulovligt efter den instruks, og det har vi jo fået ... Mattias Tesfaye har
læst op, og jeg kan igen for tredje gang nu læse op i det konkrete brev, der bliver sendt til en
mindreårig asylansøger, at som følge af ministerens meddelelse af 10. februar, så kan man ikke
længere indkvartere mindreårige sammen, og du skal derfor flytte. Så alt dét, ministeren siger,
holder jo ikke. Og jeg vil gerne spørge, hvornår er dét, ministeren bliver klar over, at hendes
pressemeddelelse fungerer som instruks, og hvorfor er det så, hun ikke øjeblikkeligt griber ind?
Formand Martin Henriksen:
Tak til Josephine Fock. Ministeren til besvarelse.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, men der er altså, der er bare ikke så
meget andet at sige, også lidt fordi vi kører lidt i ring. Det tror jeg, vi alle kan være enige om. Altså,
det er sådan, at pressemeddelelsen bliver skrevet, den bliver forfattet som den gør. Jeg piller selv de
her få ord ud af den. I mangel af, kan man sige, yderligere, skriftligt materiale, så bliver det til en
instruks, men det er også, som der bliver konkluderet af ombudsmanden, så er det altså også sådan,
at det ikke har været ministeriets, og dermed jo heller ikke min samlede intention at pålægge
50
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis, og det betyder så altså også bare
–
og det kan
man jo se på tallene også
–
at der jo er 23 par, der bliver adskilt, og der er 6 par, der ikke bliver
adskilt, og det viser jo sådan set bare sort på hvidt, at der netop bliver administreret efter praksis.
Og så det der med, hvorfor går jeg ikke ind og retter ... og siger, at nu er det ikke en
pressemeddelelse, så er det en instruks
–
jamen, prøv at høre her, for det første vil jeg sige, at der er
rigtig mange ting, som man altid kan se i bagklogskabens lys, og jeg tror, det var Naser Khader, der
sagde, at der vist også lidt noget bagklogskabslys i noget af det her, og det er der på flere felter. Og
jeg kan bare sige, i bagklogskabets lys, så ville jeg gerne
–
og det har jeg sagt mange gange
efterhånden, så ville jeg gerne, at jeg havde udstedt en eller anden form for instruks, eller der var
blevet det fra ministeriets side, hvor de her forbehold var indfattet i det, men det er jo også bare
sådan, at der jo bliver kommunikeret, at vi netop ikke skal bryde internationale konventioner eller
dansk lovgivning, og dermed så står det jo, synes jeg, tindrende klart, og det er jo også det
ombudsmanden siger, at det ikke har været den samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen
at iværksætte en ulovlig praksis. Så, jeg ved godt, at
–
for at sige det lige ud
–
jeg ved jo godt, at I
vil jo gerne have mit hoved på et fad, men når man ser den her sag, så synes jeg sådan set bare, at
man bare bliver nødt til at lægge ombudsmandens redegørelse til grund, og ombudsmanden er altså
ret klar, synes jeg, i det han siger, og jeg har taget det hele til efterretning, og jeg ved også godt, at
der er kritik, og den kritik har jeg også taget til efterretning, men det vigtige for mig, det er jo,
udover, og det er jo klart, at det ikke har været pålagt nogen at administrere ulovligt, så er det
vigtigt for mig altså, at vi har givet de her piger en mulighed for at slippe ud af nogle ægteskaber,
som de ikke ønskede. Og det er der rent faktisk fire piger, der har taget til sig, og, jeg tror jeg har
sagt det før, men altså under normale omstændigheder, så vil jeg da håbe
–
det vil jeg virkelig håbe,
at man ville sige: Hold da op, vi har faktisk sendt et klart signal, og vi har faktisk givet nogle piger
en mulighed for ikke at leve et liv, som de ikke selv har ønsket. Det vil jeg håbe, at man under
normale omstændigheder, når støvet ligesom har lagt sig, så håber jeg sådan set også, at det er dét,
vi kan vende tilbage til, men jeg kunne være i tvivl om, hvad Alternativet, de Radikale, SF og
Enhedslisten mener om barnebrude.
Formand Martin Henriksen:
Sofie Carsten Nielsen!
Sofie Carsten Nielsen:
Tak. Jeg har ikke i min tid, og den var ikke så lang, men ikke desto mindre,
som minister nogensinde hørt om, at ministerielle pressemeddelelser kunne udsendes med ulovlige
retningslinjer. Det har jeg aldrig nogensinde hørt om, og jeg vil bare bede ministeren bekræfte, at
der i pressemeddelelsen var en ulovlig retningslinje, som blev til en instruks. Og dernæst bede
ministeren forklare, eller be- eller afkræfte, at ministeren først 18. marts
–
eller faktisk i et svar af
15. marts
–
til Dan Jørgensen, samrådsspørgsmål Z, svarer: Jeg vi selvfølgelig sige, at der kan i helt
særlige tilfælde være omstændigheder, som betyder, vi kan gøre en undtagelse. Der bliver så givet
et eksempel med kongebrev, men først 18. marts 2016 udsender en e-mail til Udlændingestyrelsen
om, at der ikke må administreres ulovligt og ikke ske indkvartering i strid med loven. Er det
korrekt, at det først sker der?
51
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Det får ministeren lige lov til at svare på.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Altså, der bliver jo kommunikeret på
dagen, at man jo netop ikke skal administrere imod internationale konventioner. Altså, det bliver jo
kommunikeret på dagen, men det er mundtligt. Så hvis du spørger til, om der skriftligt bliver
kommunikeret anderledes, så kan man sige, at det gør der jo heller ikke den 15. marts sådan i første
omgang, for det er jo en mundtlig besvarelse på et samråd. Så bliver samrådspapiret så sendt over
efterfølgende, og den 18. marts, da er det korrekt, at det bliver sendt ud som en e-mail, men der
bliver mundtligt kommunikeret, og det fremgår jo altså også af ombudsmandens redegørelse, så
altså, der er ikke så meget fikumdik i det, så hvis du spørger til, om jeg står inde for det,
ombudsmanden har skrevet i sin redegørelse, så bliver det et ja, og så kan du sådan set bare slå op
der. Jeg har jo taget ombudsmandens redegørelse til mig og taget det til efterretning. Og så vil jeg
sige, at det, der står i den pressemeddelelse, det er jo den generelle indkvarteringsordning, der er
beskrevet der, men det ændrer bare ikke på, at der jo mundtligt blev informeret, som der nu gjorde
til Udlændingestyrelsen, det tror jeg, vi har været omkring nogle gange efterhånden.
Formand Martin Henriksen:
Sofie Carsten Nielsen til opfølgning.
Sofie Carsten Nielsen:
Kort opfølgning, fordi vi bliver bare nødt for at få fakta klargjort, selv dét
der også indimellem er svaret på, fordi der jo kommer nye svar her. Er det ikke korrekt, som
ombudsmanden også skriver, at den pressemeddelelse/instruks foreskrev en ulovlig praksis?
Formand Martin Henriksen:
Ministeren!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, der er ikke andet at sige, end at der
blev ... i den pressemeddelelse, der bliver sendt ud, det er jo ... man kan jo sige, at det er et politisk
værktøj, og i det politiske værktøj, der bliver sendt ud og den pressemeddelelse, der bliver sendt ud,
der bliver det skåret meget klart ud, hvad den generelle indkvarteringsordning fra nu af er. Og det er
–
om jeg så må sige
–
at man vender tingene på hovedet, så man som udgangspunkt adskiller
parrene. Det ændrer bare ikke på, at der jo også på dagen jo bliver kommunikeret, at der er
undtagelser, og at vi jo dermed ikke ønsker at bryde internationale konventioner eller anden
lovgivning. Og det er jo også præcis også dét, ombudsmanden skriver i sin redegørelse, hvor han jo
netop skriver, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at
iværksætte en ulovlig praksis.
52
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Sofie Carsten Nielsen!
Sofie Carsten Nielsen:
Helt kort opfølgning, tak formand, fordi vi er nødt til at rulle tilbage, for der
blev givet nye svar. Ministeren må kunne svare ja eller nej på, om ministeren kan bekræfte, at
pressemeddelelsen, som ombudsmanden skriver på side 12 i sin redegørelse, og det er ikke med
hvad intentionerne eller nogen som helst andre ting
–
kan ministeren bekræfte, at
pressemeddelelsen, som ombudsmanden redegør for, foreskrev en ulovlig praksis.
Formand Martin Henriksen:
Ministeren!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, det han jo siger, jeg har som sagt,
jeg har taget hele ombudsmandens redegørelse til efterretning, og derfor kan jeg kun bekræfte det,
ombudsmanden siger, og ombudsmanden siger, at det i sin kategoriske og undtagelsesfrie form, så
var det ulovligt, og det har jeg taget til efterretning. Det har jeg sådan set sagt allerede klokken lige
lidt over to, da vi startede på det her samråd, og nu er klokken så ti minutter over fem, og jeg ved
ikke, om det simpelthen er, fordi man har glemt noget af min tale. Hvis det er, så vil jeg gerne give
den service at læse den op igen. Alternativt, så kan man jo sætte sig ned og læse den i ro og mag,
eller man kan se det på Folketingets TV, hvor man kan se det alle de gange, man har lyst til at se, og
det kræver ikke abonnement eller noget som helst, det kan man bare gå ind og se. Så, altså, jeg
tilbyder meget gerne at læse den op igen, og jeg sagde det meget, meget tydeligt her i dag, så der er
ikke så meget fikumdik i det, hvis man kan sige det sådan.
Formand Martin Henriksen:
Marcus Knuth, værsgo!
Marcus Knuth:
Tak. Jeg vil sådan set bare sige, at jeg er meget, meget imponeret over ministerens
tålmodighed. Nu har vi siddet her i over 3 timer og kørt rundt i det samme spørgsmål igen og igen
og igen. Og de svar, vi får, er præcis de samme. Der er ikke noget, der har ændret sig. Det her er
bare en jagt på noget, som ikke eksisterer, og det jo altså på trods af, at vi har en ombudsmand, som
har skrevet en meget, meget klar rapport. Den vælger oppositionen så åbenbart ikke at gå så meget
op i. I stedet for jager man en historie, som er skabt ud af den blå luft fra dagbladet Politiken.
Alligevel så tager ministeren det med et stort smil
–
og det må jeg sige, det er jeg meget, meget
imponeret over. Så jeg vil egentlig bare høre ministeren, altså nu har vi siddet her i så lang tid og
kørt rundt i det samme, er der noget relevant i den her sag, som ikke har været belyst op til flere
gange allerede af ministeren?
53
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Så er det Holger K. Nielsen, værsgo!
Holder K. Nielsen:
Jamen altså, da du startede din tale, da lagde du vægt på, at du ændrede i
pressemeddelelsen
–
du tog den sætning ud omkring forbeholdet, fordi du var politisk uenig i den,
og der må jeg så sige, at det at have pressemeddelelser, som ikke strikte holder til det juridiske,
fordi man politisk vil noget andet, det synes jeg ikke er i orden for en minister i hvert fald, men der
har Venstre nogle andre kriterier, kan jeg forstå, og sådan er det. Jeg ved godt, det er nogle
spørgsmål, som er stillet før, men vi bliver nødt til at vende tilbage til det, for det, der betyder noget,
det er, når så den pressemeddelelse, som er et politisk værktøj, bliver til et forvaltningsværktøj, som
er ulovligt, så er vi nødt til at finde ud af, altså hvad er der sket der? Det har vi ikke fået svar på.
Ombudsmanden sondrer meget klart mellem ministeriet og ministeren
–
det skal man lægge mærke
til
–
i det, han skriver. Han siger helt klart, at ministerens instruks er ulovlig. Han siger, at så
forsøgte ministeriet alligevel at få kommunikeret ... bom, bom, bom. Det er en meget afgørende
forskel i ombudsmandsberetningen. Og det er jo derfor, at det her handler også meget om forholdet
mellem embedsmænd og ministeren. Og jeg er nødt til at spørge igen: Da pressemeddelelsen så
kom ud som en instruks, hvilke embedsmænd er over der? Det må være muligt for dig at besvare.
Er departementschefen inde over på det tidspunkt? Orienterer han dig om, at pressemeddelelsen er
blevet til en instruks? Orienterer han dig om, at det godt kunne være en god idé at få en rigtig,
skriftligt formuleret instruks, i stedet for den der pressemeddelelse, som ikke er lovlig? Hvis det
ikke er sket, og hvor du så siger nu, jamen du havde da ønsket, at det var anderledes. Jamen, hvis du
ikke var blevet advaret om det på det tidspunkt, så er det da også en kraftig anklage mod dine
embedsmænd, at de ikke tog den sag op. Og det kan jeg ikke forestille mig, at det har været sådan,
men hvis det faktisk er sådan, så er det en meget kraftig anklage mod dit embedsapparat, der ikke
får dig advaret om, at den instruks, som var din pressemeddelelse, var ulovlig, og at den så også går
ud, og det gør den jo, det fremgår af ombudsmandens beretning, den går ud, Mattias Tesfaye læste
op fra beretningen om, hvordan den ryger ud til de forskellige aktører derude i hele systemet, og det
fremgår også af beretningen dér. Altså, er det så tilfredsstillende for dig, at der ikke er nogen af dine
embedsmænd, der så intervenerer og siger til dig, det her, det er ikke holdbart ... dem, der gør det,
det går altså ikke det her. Det bare sådan daller derudad med en ulovlighed. Det kan da ikke være
rigtigt.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Holger K. Nielsen. Uden at nævne nogen specifik, så vil jeg
tillade mig at mene, at spørgsmål og også svar kører lidt i ring, også diverse velmenende
kommentarer, der kommer herovrefra også, kører lidt i ring, og derfor så går vi fra at overveje at
runde af til vi rent faktisk begynder at runde af. Der er selvfølgelig en lang række personer, som er
på listen, dem går vi selvfølgelig igennem. Hvis der er nogen, der gerne vil have ordet for en ekstra
bemærkning, så er der selvfølgelig også mulighed for det. Og så er der også nogen, der er til stede,
som slet ikke har haft ordet endnu, så hvis de ønsker ordet, så må de meget gerne sige til, så de
54
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
selvfølgelig kan nå at komme på listen. Og nu får ministeren ordet til besvarelse. Men jeg kan sige,
at der er en god portion folk på listen endnu, så når jeg siger vi runder af, så er der stadig et godt
stykke tid, til vi runder af. Ministeren, værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, tak for det. Og jeg vil gerne sige, at det
er ikke efter mit ønske, at det skal runde af, bare for lige at sige det. Men det er en formands
prærogativ, hvornår tingene begynder med at køre i ring, og hvis I spørger mig, om tingene kører
lidt i ring, så kan det da godt være, at jeg vil mene, at det også kører lidt i ring, jeg føler i hvert fald
lidt, at jeg sidder og gentager mig selv, og det er jo oftest, fordi man får de samme spørgsmål igen
og igen, men jeg kan køre lige så længe det overhovedet skulle være.
Jeg tror at jeg, sådan helt generelt, gerne vil prøve en gang mere at summere de her ting op, også
fordi det, som sagt, der er det samme og det samme og det samme, der bliver spurgt om, og derfor
vil jeg bare sige, at der jo netop, altså for det første, ikke forelå en vurdering af, om
pressemeddelelsen efter sin ordlyd var ulovlig. Som jeg sagde i min tale, så var vurderingen i
ministeriet, at der i et antal tilfælde, under særlige omstændigheder, skulle gøres en undtagelse til en
separat adskillelse af parrene, og det fremgik, af de udkast til pressemeddelelser, som jeg fik
forelagt, og som indeholdt et forbehold, og at de drøftelser, som der jo var om den generelle
indkvarteringsordning, som fandt sted, altså da blev de her forbehold jo indlagt, og det har jeg jo
allerede redegjort for. Så det er sådan set det, der er fakta i det her. Så kunne man sige, havde jeg
gerne set det anderledes? Ja, det havde jeg, men Holger K, det er ikke det samme som, at jeg ønsker
at bryde loven eller internationale konventioner. Det har jeg meget stort behov for at sige til dig,
fordi jeg synes, du sidder og anklager mig for nogle ting, som er fuldstændig over grænsen. Og så
på den baggrund
–
altså dét, at jeg jo gerne havde set det anderledes, så er det jo sådan, at jeg jo
ønsker, også med en klar, politisk tilkendegivelse, at sige, hvad er den generelle, fremtidige
indkvarteringsordning. Og den generelle, fremtidige indkvarteringsordning, det er jo netop, at
parrene bliver adskilt som udgangspunkt, men jeg har jo bevidstheden om, at der jo netop også er
blevet kommunikeret til Udlændingestyrelsen, at der jo skan ske den her individuelle vurdering, og
derfor så sender jeg jo så pressemeddelelsen ud, som jeg gør. Og det er jo så en pressemeddelelse,
der jo beskriver, kan man sige, den generelle indkvarteringsordning, og dermed giver et klart,
politisk signal til omverdenen om, hvordan tingene ser ud nu, altså at det er udgangspunktet. Og så
er det jo så sådan
–
og det er jo dét, vi har kredset om mange gange, at pressemeddelelsen ikke
umiddelbart efter den 10. februar bliver fulgt op af andre, skriftlige instrukser til
Udlændingestyrelsen, som indeholdt et forbehold, og derfor så bliver min pressemeddelelse jo
dermed så den eneste skriftlige instruks på det her tidspunkt til Udlændingestyrelsen. Men det vil jo
også sige, at på det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med denne her pressemeddelelse, der var det
jo netop ikke af karakteren instruks, og jeg synes faktisk, at det er dét, der er sådan lidt væsentlig at
vende tilbage til, at det havde ikke karakter af en instruks, da vi sad med pressemeddelelsen, og
derfor så blev der jo netop ikke foretaget en juridisk vurdering af pressemeddelelsen efter sin
ordlyd, og om det dermed ville være ulovligt, hvis den så efterfølgende skulle gå hen og blive en
instruks. Og derfor, så har jeg jo ikke forud for pressemeddelelsen, drøftet med embedsmænd i
ministeriet om selve det, at jeg udsender en pressemeddelelse, der indeholder en politisk
tilkendegivelse, ville være ulovlig, når jeg tager undtagelsen ud af ordlyden. Og derfor, så har jeg
55
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
ikke, forud for udsendelsen af pressemeddelelsen, drøftet med embedsmændene i ministeriet om
selve det, at jeg udsender en pressemeddelelse, der indeholdt min politiske tilkendegivelse, ville
være ulovlig, når jeg tog undtagelsen ud af ordlyden i pressemeddelelsen. Så altså, bare for at sige
det igen, der forelå ikke en vurdering af det. Det ændrer imidlertid jo ikke ved, at
pressemeddelelsen i sin kategoriske og dermed også undtagelsesfri form, ifølge ombudsmanden
–
og det har vi snakket om flere gange
–
var ulovlig, og at jeg jo så efterfølgende har taget det til
efterretning, og det gjorde jeg med det samme. Og jeg har så samtidig noteret mig, at
ombudsmanden lægger til grund, at det jo ikke var
–
og det har jeg også sagt mange gange
–
ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis, og
derudover så synes jeg faktisk også, det er vigtigt at fremhæve, at Udlændingestyrelsen jo netop
hele tiden har administreret indkvarteringsordningen i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser. Det betyder, at Udlændingestyrelsen i et antal sager på intet tidspunkt
har adskilt parrene
–
det var jo det med de 23 par, der blev adskilt og de 6 par, der ikke blev, og det
fremgår jo netop også af ombudsmandens vurdering af sagsforløbet. Så som jeg nævnte, og har
nævnt mange gange, så er der ting i det her forløb, som jeg synes kunne have været håndteret bedre
af mig, og det har jeg påtaget mig ansvaret for, kan man sige, og det er jo selvsagt dét, at jeg synes
–
set i bagklogskabets lys
–
det jo ofte er ulideligt klart, at det ville have været godt, hvis vi havde
udstedt en instruks, hvor de her forbehold netop var taget, men det ændrer ikke på, at det jo blev
kommunikeret på dagen.
Og så siger du, Holger K, at det her jo sådan set kan nærmest betragtes som en anklage imod
embedsværket i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og der vil jeg gerne sige nej, det hverken
kan det eller skal det opfattes som, tværtimod, så vil jeg gerne sige, at jeg synes, jeg har et
exceptionelt dygtigt og dedikeret og fagligt meget, meget dygtigt på alle områder, embedsværk ovre
i ministeriet. Og jeg har så absolut intet at udsætte på dem. Og det er også derfor, at jeg siger, at jeg
godt kunne have ønsket mig, at jeg jo på et eller andet tidspunkt så havde udstedt en instruks med
de her forbehold, men det ændrer bare ikke på, at der jo hele tiden har været administreret, som der
skulle, og at ombudsmanden jo altså også har konkluderet, at det ikke har været intentionen på
noget tidspunkt at pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis.
Så spørger Marcus Knuth, om der er ting, som jeg synes, der skal belyses mere. Man kan sige, det
er virkelig et svært spørgsmål at svare på, fordi på en eller anden måde, så synes jeg lidt, mit liv går
i ring lige i øjeblikket. Jeg synes, det er lidt ligesom bare sådan at sidde i en trædemølle, for det er
det samme og det samme og det samme, det handler om. Det handler bare desværre meget lidt om
sagens kerne, nemlig barnebrude og om vi vil acceptere barnebrude, og det faktum, at der er piger i
Danmark, der ikke lever et liv i frihed. Det handler alt for lidt om dét. Og det ærgrer mig, det kan
jeg ligeså godt sige. Og det ærgrer mig især, fordi at det jo så betyder, at vi har en venstrefløj, der
simpelthen bare ikke går op i det, altså for hvem sagen ikke er vigtig, og det er vel også derfor, at
der ikke blev skredet ind, og det er vel derfor, at vi ikke sådan rigtig har hørt noget om, hvordan
Alternativet, Enhedslisten, De Radikale Venstre og SF reelt stiller sig over for de her barnebrude.
56
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Så vil jeg henstille til ministeren, at vi holder lidt igen med de
politiske taler, og så går vi videre til Johanne Schmidt Nielsen, værsgo!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Ved du hvad, der ærgrer mig, Ingrid Støjberg, det ærgrer mig, at jeg tre
gange har spurgt dig til den artikel i Politiken, du udtalte dig til for 11 dage siden, hvor du
fuldstændigt tydeligt siger, at det var en instruks, du udsendte, og der var en vurdering fra
embedsmændenes side af, at den instruks var lovlig. Og nu sidder du og siger noget andet, og begge
dele kan ikke være sandt. Og jeg har spurgt dig tre gange, og du svarer ikke. Jeg tror, at alle, der
lytter med, har bidt mærke i det. Du får nu chancen for fjerde gang. Er det rigtigt, det du udtalte for
11 dage siden til Politiken, nemlig at vurderingen var, at instruksen var lovlig
–
eller sagde du noget
forkert til Politiken for 11 dage siden, eller er det i dag, du siger noget forkert? Jeg kan forstå, at
formanden synes, at vi skal slutte samrådet, det forstår jeg ikke, fordi der er rigtig mange spørgsmål,
vi ikke er nået til endnu, og jeg kan forstå, at ministeren ikke har noget problem med at fortsætte,
det vil sige både minister og spørgere ønsker, at vi fortsætter.
Formand Martin Henriksen:
For god ordens skyld vil jeg sige, at en formand også har til opgave
at sørge for, at når man vurderer, at tingene kører lidt i ring, så begynder man stille og roligt at
runde af ...
Johanne Schmidt Nielsen:
... jeg vil gerne tage et nyt tema på banen nu ...
Formand Martin Henriksen:
... nu skal jeg lige have lov til at tale færdig, og jeg har vurderet, at
tingene har kørt i ring i et godt stykke tid, og det er meget muligt, at ministeren gerne vil fortsætte
med at køre i ring, og at alle andre gerne vil fortsætte med at køre i ring, men det er nu engang den
mulighed, man har som formand. Men når jeg nu har sagt et par gange, at vi nu begynder stille og
roligt at runde af, så er det jo ikke ensbetydende med, at man runder af lige nu. Der er stadigvæk en
hel del folk her på listen, og de får selvfølgelig ordet, og der er også mulighed for at svare på
spørgsmålene. Og så er det Johanne Schmidt Nielsen igen, værsgo!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Tak skal du have. Vi indkalder naturligvis til et nyt samråd, hvis vi
bliver afbrudt. Inger Støjberg, jeg vil godt bringe et nyt tema på banen. Det fremgår af en
dokumentliste, som Politiken har fået agtindsigt i, og som er omtalt i avisen i dag, at dit ministerie,
den 19. februar 2016, sender en anmodning om uformelle bemærkninger til Justitsministeriet, og at
Justitsministeriet svarer samme dag. Og ifølge Politiken svarer Justitsministeriet, at der i hver enkelt
sag, om adskillelse af ægtepar, skal foretages en individuel og konkret vurdering. Kan ministeren
bekræfte det, kan ministeren bekræfte, at der blev bedt om en vurdering, og at Justitsministeriet
57
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
svarede: Der skal være en individuel vurdering i hver enkelt sag. Hvorfor spurgte I, Inger Støjberg,
om det, den 19. februar, hvis I godt vidste det i forvejen? Spørgsmål nr. 3, og det første var
gengangerspørgsmålet til artiklen i Politiken, som vi endnu ikke har fået svar på. Spørgsmål nr. 3:
Jeg går ud fra, at embedsmændene ret hurtigt konstaterer, at pressemeddelelsen opfattes som en
instruks Fordi samme dag opfatter de den som en instruks. Hvornår bliver du gjort opmærksom på,
at den her pressemeddelelse opfattes som en instruks, og hvorfor handler du ikke på det? Hvad er
årsagen til, at du så ikke skynder dig at rette det, som jo er forkert, det som strider mod loven?
Hvornår bliver du gjort opmærksom på, at det er en instruks, og hvorfor handler du ikke?
Formand Martin Henriksen:
Ministeren får lejlighed til at svare, værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Men lige til det sidste først, det har jeg jo
sagt mange gange, når jeg ikke griber ind, så er det jo fordi, at der bliver jo handlet, som der skal.
Der er jo 6 par, der ikke er blevet adskilt, så du kan jo se det sort på hvidt, der bliver jo
administreret, som der skal i det her, og derfor så ... det er jo meget sjældent, man griber ind i noget,
hvor man kan se, at tingene er i flow, om jeg så må sige. Omkring justitsministeriet så kan jeg sige,
at jeg jo ikke redegører for, hvilke overvejelser og hvilke drøftelser, der er med andre ministerier
som led i rådgivningen af mig, og det er jo intern kommunikation, og det tror jeg står alle klart, at
det jo er helt afgørende, at man også kan gøre det, men det er også helt afgørende, at jeg jo vidste,
og det blev jo også kommunikeret ud, at der jo kunne være undtagelser.
Formand Martin Henriksen:
Johanne Schmidt Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Jeg må sige, det er meget centralt, hvad det er Integrationsministeriet
spørger Justitsministeriet om den 19. februar 2016. Og det er den 10. februar, ministeren har
udsendt dét, hun for 11 dage siden kaldte en instruks og nu kalder en pressemeddelelse. Den 19.
februar spørger ministeriet så til bemærkninger til den her pressemeddelelse/instruks. Hvorfor
fortæller du os ikke, hvad du spurgte om, og hvorfor fortæller du os ikke, hvad Justitsministeriet
svarede? Altlså hvad skulle problemet dog være i at fortælle os det
–
og derudover, der kom
simpelthen ikke et svar på spørgsmålet om præcis, hvornår ministeren får at vide, at det opfattes
som en instruks, og hvorfor du så ikke skynder dig at udsende én, der ikke er ulovlig. Det er meget
mærkeligt, du er minister, du får at vide, at du har gjort noget ulovligt, hvorfor retter du det ikke, og
hvornår får du at vide, at det er ulovligt?
Formand Martin Henriksen:
Minister!
58
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, altså igen, der er jo ikke andet at
sige end, at der er jo blevet administreret lovligt, og man kan jo godt nok komme til at skulle
udsende mange instrukser og jeg ikke hvad, hvis man også skal udsende om ting, der bliver
administreret lovligt¸ så skal jeg da love for, at man kan få travlt i et ministerium. Og nu siger du, at
det er meget centralt
–
altså, alt, hvad du har sagt, det har været meget centralt og helt afgørende, og
det har været centrum for det hele, så altså, man må forstå, at der er mange ting, der er meget, meget
centrale og meget, meget afgørende i alt det her. Og så til spørgsmålet om andre ministerier og altså
jo herunder så justitsministeriet, så vil jeg bare sige, at jeg vil ikke redegøre for de overvejelser, som
der måtte have været ført med andre ministerier som led i rådgivningen af mig. Det er jo hvad man
må betegne som ministerbetjening og -rådgivning. Det er helt normal kutyme, og nu ved jeg godt, at
Enhedslisten har jo aldrig været i regering, og jeg ved ikke, om Enhedslisten nogensinde våger sig
ud på planken
–
jeg håber det ikke
–
men så tror jeg, det vil stå Johanne Schmidt Nielsen ret klart,
hvad det betyder, at man jo netop også kan rådføre sig i et ministerium, og diskutere ting, som man
jo ikke skal lægge frem for alle. Men det står jo også klart, og det er jo ... og det kan man sige, det
er jo det afgørende, at jeg var orienteret om, at der i visse tilfælde skulle gøres en undtagelse og at
det jo også blev kommunikeret, at der skulle gøres undtagelser. Jeg kan ikke se så langt, så jeg ved
ikke se, hvad det er du sidder og flagrer med der. Det bliver du nødt til at læse op af.
Formand Martin Henriksen:
Vi går videre i spørgerækken. Dan Jørgensen, værsgo!
Dan Jørgensen:
Tak for det. Jeg må sige, at jeg godt kan forstå, at der er mange, der er ret
forvirrede, og jeg kan ikke forstå, hvorfor hr. Marcus Knuth og andre er så forargede. Har Marcus
Knuth må jo selv have været forvirret, da han indtil for nylig jo sagde, at det er klart, at når der var
så stor juridisk usikkerhed, så må man jo lade moralen råde. I dag kan vi så forstå, at der aldrig har
været nogen juridisk usikkerhed overhovedet. Der har bare været en misforståelse omkring en
pressemeddelelse. Men jeg synes også, det stemmer ret dårligt overens med de forklaringer, som
Inger Støjberg selv har givet. For den 21. maj, der skriver Inger Støjberg på sin facebook-profil: Da
jeg sidste år blev opmærksom på, hvad der rent faktisk skete på vores asylcentre, så skred jeg straks
ind. Jeg bad om at få parrene adskilt. Den beslutning blev kendt ulovligt af ombudsmanden, og jeg
er blev tvunget til at ændre praksis. Altså, jeg bad om at få parrene adskilt, ikke. Desværre er jeg
blevet misforstået, så det kom til at fremstå som om jeg har bedt om at få parrene adskilt, men jeg
bad om at få parrene adskilt. Den beslutning
–
ikke det som nogen troede var min beslutning, men
den beslutning blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og jeg blev tvunget til at ændre praksis.
Hvordan stemmer den forklaring, som ministeren selv giver på sin egen facebook her overens med
det, ministeren siger i dag, plus hvis det er sådan, at der ikke et blevet forvaltet ulovligt, hvis det er
sådan, at praksis ikke er blevet ændret, hvad er det så ministeren refererer til her på sin facebook,
når hun skriver: Jeg blev tvunget til at ændre praksis. Hvad er det for en praksis, som ministeren har
ændret? Ministeren har jo flere gange sagt, at der ikke er blevet ændret nogen praksis.
59
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Jensen:
Hr. Dan Jørgensen, skal huske at slukke for mikrofonen, og ministeren
får lejlighed til at svare med det samme, værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Altså, for det første så vil jeg bare lige
sige, at vi har jo ikke rettet ind efter ombudsmanden, fordi der er hele tiden blevet administreret
lovligt, og det er jo det, der sådan set er sagens kerne. Så kan man sige, altså, jeg har hele tiden haft
et ønske om, at alle skulle skilles ad, og jeg har jo givet det der eksempel på, at jeg på et tidspunkt
siger ovre i ministeriet, kunne man ikke forestille sig, at den ene part bor i Gedser og den anden på
Skagen, og så er man fuldstændig separeret, og så får jeg så at vide, at det må man ikke. Så altså jeg
vil sige, der er jo faktisk forskel
–
og det tror jeg også godt, at Dan Jørgensen ved
–
at forskel ... på
poliske diskussioner, og det er jo sådan set præcis også dét, det handler om, når vi snakker om den
pressemeddelelse, der er, at der ønsker jeg jo at sige helt klokkeklart, hvad er udgangspunktet for
den indkvarteringsordning, der er. At der så altså også er nogle undtagelser, det har jeg også sagt, at
det var jeg klar over hele vejen igennem, og ville jeg gerne, at de undtagelser ikke havde været der,
ja det ville jeg gerne. Nu kan jeg faktisk huske, at Dan Jørgensen, tror jeg, meget ofte, eller det er i
hvert fald sådan en talemåde Dan Jørgensen meget ofte bruger: Nu er jeg godt nok meget forvirret,
og det tror jeg, der er rigtig mange, der er. Så det kan jeg så se, det er Dan Jørgensen også i dag.
Gad vide, om Dan Jørgensen ikke også var meget forvirret, da vi i sin tid diskuterede, hvor hårdt
man skulle skride ind over for barnebrude, og hvor Dan Jørgensen syntes, der blev skredet alt for
langsomt og alt for lidt hårdhændet ind over for barnebrude, Så jeg ved ikke, om det er sådan en
konstant, mental ting, at man altid er lidt forvirret, når man er Dan Jørgensen
–
det tror jeg nu ikke.
Jeg synes nu altid, du har været ret klar ellers.
Formand Martin Henriksen:
Dan Jørgensen får lige mulighed for at følge op. Værsgo!
Dan Jørgensen:
Jeg har ikke tænkt mig at hoppe tilbage til det der gamle samråd, som jeg kan
forstå, I rigtig gerne vil diskutere barnebrude. Jeg kan jo bare se, hvor hårdt vi kæmpede og skulle
presse dig til gøre noget. Dét, jeg bare gerne vil have, det er, at der bliver svaret på det spørgsmål,
jeg stiller. Ministeren skriver: Og jeg blev tvunget til at ændre praksis. Så spørger jeg, hvad for en
praksis, ministeren blev tvunget til at ændre, og så siger ministeren: Der er ikke blevet ændret nogen
praksis. Så altså, er det usandt, det der står på ministerens egen facebook-profil den 21. maj.
Ministeren skriver: Jeg bad om at få parrene adskilt. Det, siger ministeren i dag, det er ikke rigtigt.
Ministeren bad ikke om at få parrene adskilt, ministeren strammede en sætning, så kunne det
misforstås, som om man bad om at få parrene adskilt. Den beslutning blev kendt ulovligt af
ombudsmanden. Altså, Støjberg refererer selv til den beslutning at bede om at få parrene adskilt, var
ulovlig. Og ministeren blev tvunget til at ændre praksis. Hvilken praksis er blevet ændret?
60
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Ministeren!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jeg tror ikke, man kan sige det meget
tydeligere, en at vi vendte bøtten rundt, altså vi siger, at udgangspunktet er, at man bliver adskilt.
Og at så er der så nogen, der ikke bliver adskilt, fordi der er en undtagelse. Der er simpelthen ingen,
altså det er hævet over enhver tvivl, at der er indført en strengere praksis, end der var før. Og hvis
det nu rent faktisk lå Dan Jørgensen så meget på sinde, det her med barnebrude, så tror jeg sådan
set, at Dan Jørgensen skulle tage og sætte sit fokus dér, i stedet for. Og jeg betvivler sådan set ikke
Dan Jørgensens intentioner, når det handler om barnebrude. Der er andre partier
–
jeg har nævnt
dem før
–
og jeg vil gerne nævne dem igen, Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale Venstre,
hvor jeg synes, dér kan man betvivle intentionen lidt.
Formand Martin Henriksen:
Så får Dan Jørgensen lige ordet igen, og så går vi videre med
spørgerækken bagefter. Værsgo!
Dan Jørgensen:
Det er jo fint nok at bruge det trick, det der med hele tiden af prøve på insinuere, at
nogen skulle gøre noget mere for noget andet og sådan noget, men det er bare ikke dét, det her
samråd handler om. Det her samråd, det handler om, om man bevidst har brudt loven, og hvis den
forklaring, som ministeren giver nu, med at det kun var en misforståelse og en pressemeddelelse og
sådan noget, hvis det er rigtigt, jamen så kan det da godt være, at det ikke er så alvorlig en sag.
Problemet er bare, at vi tror ikke på, at det er rigtigt, for det er ikke det, ministeren har sagt lige ind
til i dag. Der er heller ikke det, Marcus Knuth har sagt. Marcus Knuth han har sagt, puha det var
godt nok ærgerligt, at vi kom til at lave en fejl, men det var jo, fordi lovgivningen var uklar, og
derfor så måtte man jo bruge sin moral. I dag der skal vi så høre på, at næh lovgivningen aldrig har
været uklar, vi har vidst hvad vi skulle hele tiden, vi har bare desværre lidt misforstået i en
pressemeddelelse. Og så den 21. maj skriver Inger Støjberg selv på sin facebook: Jeg bad om at få
parrene adskilt. Den beslutning blev erkendt ulovlig af ombudsmanden, og jeg blev tvunget til at
ændre praksis. Når jeg så spørger, hvordan man har ændret praksis, så kommer Inger Støjberg med
en lang forklaring om, at man fra starten har vendt posen om. Det er jo ikke dét, der refereres til her.
Det, der refereres til her, det er, at ombudsmanden sagde noget, som tvang ministeren til at ændre
praksis. Det jeg gerne vil vide, det er: Hvad var det Ingrid Støjberg ændrede på baggrund af
ombudsmandens afgørelse?
Formand Martin Henriksen:
Minister!
61
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen altså, der er jo hele tiden blevet
administreret, som der skulle, og det bliver du bare nødt til at holde fast i, og jeg synes sådan set, at
det ville være super godt, hvis også Dan Jørgensen lige fik læst ombudsmandens rapport, for det
hele står beskrevet der. Jeg kan være meget i tvivl, det kan godt være, du har læst det, men så har du
tilsyneladende ikke helt forstået det. Fordi det er meget klart, hvad han skriver. Og altså, som han jo
også konkluderer i sin redegørelse, så konkluderer han jo tydeligt, at det jo ikke har været
intentioner at pålægge Udlændingestyrelsen at administrere ulovligt.
Formand Martin Henriksen:
Carl Holst!
Carl Holst:
Så er den der. Tak for det. Ministeren har flere gange understreget, at hun ikke har på
noget tidspunkt ønsket at administrere ulovligt, gøre noget ulovligt, blevet bekendt med, at hun har
gjort noget, der er ulovligt. Så er det spørgsmålet om pressemeddelelsen. Er det sådan noget, der
sker sådan generelt, at pressemeddelelser bliver ledsaget af et juridisk notat om lovligheden af
pressemeddelelsen? Er det noget, ministeren nogensinde er gjort? Jeg ser det lidt i relation til
vedvarende spørgsmål gående på, hvornår ministeren i forhold til udarbejdelse af
pressemeddelelsen blev bekendt med, at det ikke var lovligt, og hvis hun ikke blev det, så var det i
hvert fald uduelige embedsmænd
–
det var ikke helt sådan, det blev formuleret, men det var sådan
jeg hørte intentionen med påstanden.
Formand Martin Henriksen:
Mattias Tesfaye!
Mattias Tesfaye:
Ændrede ministeren praksis efter ombudsmandens redegørelse?
Formand Martin Henriksen:
Josephine Fock!
Josephine Fock:
Jeg synes simpelthen, det er grænsende til det forkastelige at sige, at der bliver
hele tiden blev administreret efter dansk retspraksis og internationale konventioner, vel vidende at
det er fuldstændig lodret forkert. Og det står på side 5 i ombudsmandens afhandling. De omtalte 23
par, de blev tvangsadskilt uden individuelle samtaler, og da man bliver opmærksom på, efter at
ombudsmanden har sagt, det går ikke, kære venner, så kommer der samtaler med de pågældende, og
8 af dem blev indkvarteret igen på grund af en revurdering af sagen, og 13 af dem ophørte med at
være omfattet af instruksen, altså kunne flytte sammen igen. Jeg synes, det er imponerende, at
ministeren kan tage ombudsmanden til indtægt for, at praksis ikke er blevet administreret ulovligt.
62
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Så hvornår, og hvorfor, hvordan ændrede ministeriet praksis efter ombudsmanden, hvad var det
ministeriet ændrede praksis på, hvis praksis hele tiden var, som loven sagde, man skulle. Det giver
jo ingen mening.
Formand Martin Henriksen:
Minister!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, altså, først og fremmest så vil jeg
sige til dig, Josephine, at det er jo sådan, at de konkrete sager, de behandles af udlændingestyrelsen
og det har jo stået klart helt fra start, og det tror jeg også, det har for dig, at det er
Udlændingestyrelsen, der behandler sagerne, og derfor så bliver jeg jo også nødt til kan man sige, at
omtale det generelt, jeg kan jo ikke gå ind i hverken de 23 konkrete sager eller de 6 konkrete sager,
men det jeg vil sige, det er, at for det første, så har Udlændingestyrelsen jo altså i et antal sager
–
og
det er så de 6 sager, som vi har talt om
–
efter en konkret vurdering af den enkelte sag, ikke på
noget tidspunkt adskilt parrene i forhold til den generelle instruks, og så er det rigtigt, at et mindre
antal par, som oprindeligt var blevet adskilt, og som efter at være blevet partshørt, fik tilladelse til at
blive indkvarteret sammen igen, og desuden så er der par, hvor en afgørelse om en separat
indkvartering sidenhen er blevet revurderet og hvor parret har fået tilladelse til at blive indkvarteret
sammen. Og jeg er altså ikke jo, selvsagt, ikke bekendt med, hvilken vurdering
Udlændingestyrelsen har lagt til grund i de enkelte sager og derfor kan jeg jo heller ikke
kommentere de enkelte sager, men jeg kan sige helt generelt, hvordan det er foregået, og det er så
sådan her.
Til Tesfaye, altså jeg kan sige, det der med ombudsmandens redegørelse og de punkter, der er dér
–
du spørger i forhold til at rette ind. Altså, jeg har taget dem til efterretning, og det er dét, jeg mener
med at rette ind. Altså, jeg har taget ombudsmandens redegørelse til efterretning, og det har jeg så,
det er så talemåde ikke, rettet ind.
Til Karl Holst vil jeg sige, altså pressemeddelelser det er jo et politisk instrument
–
det er måske
den bedste måde at beskrive det på. Pressemeddelelser er et politisk instrument, hvor man jo som
oftest tilkendegiver sin egen holdning, og det er jo så også det, vi har gjort her, da den generelle
indkvarteringsordning blev klar her.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Marcus Knuth!
Marcus Knuth:
Tak. Jeg vil sige lidt ligesom Dan Jørgensen, jeg er lidt forvirret her. Det er så over
et andet området, og det er i forhold til ombudsmandens redegørelse. Det jeg ikke kan forstå er, er
den klar, altså er den retvisende, det, der står i den, kan man stole på det. For det må den jo
tydeligvis ikke være, fordi vi har siddet her i snart 4 timer og kørt rundt i cirkler i det samme igen
63
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
og igen. Jeg håber inderligt, at vi snart er færdige, for jeg synes helt seriøst, at det er useriøst at
sidde her i 4 timer og stille de samme spørgsmål igen og igen og så lægge op til
–
jamen, der er
endnu mere, vi skal køre rundt i, hvilket jo så bare vil betyde det samme. Så jeg vil gerne høre
ministeren, når ombudsmanden konkluderer, at det ikke var ministeriets samlede intention at
pålægge udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis, er det uklart eller er det klart, dét han
siger?
Formand Martin Henriksen:
Astrid Krag, værsgo!
Astrid Krag:
Man kan sige, at hvis ombudsmanden nu havde haft den viden, vi har fået her i dag,
at der angiveligt bare var tale om en pressemeddelelse, der jo så få timer senere blev misforstået i
ministeriet og af ministeriets styrelse, så ville ombudsmanden jo måske have vurderet noget
anderledes, det kan vi jo ikke vide, for mig bekendt er det her for få timer siden første gang, at det
var dét, der var forklaringen på, hvad der var op og ned her, og derfor bliver jeg nødt til, altså det
bliver man lidt rundtosset af, må jeg sige, at der er skiftende forklaringer på den her måde fra
samme kvinde. Men nu har vi ministerens ord, og så kan det da være, vi ikke kan bruge dem i
Politiken, det kan vi ligesom forstå, det giver ministeren ikke meget for. Så kan vi tage ministerens
egne ord på facebook, det er ca. på samme tid, at ministeren har udtalt sig til Politiken, hvor det
altså ikke var en misforstået pressemeddelelse, men en lovlig instruks, at ministeren har udtalt sig,
selv, går jeg ud fra, selv har forfattet den facebook-opdatering, der er blevet spurgt ind til, så må vi
tage udgangspunkt i den. Den kan vel ikke være politisk manipuleret, eller hvad det er, Politiken er
blevet beskyldt for. Og derfor bliver jeg bare nødt til at spørge igen: Når nu ministeren beskriver så
tydeligt i denne opdatering, at hun, straks da hun blev opmærksom på det her om barnebrude, hun
bad om at få parrene adskilt. Den beslutning blev kendt ulovlig og jeg står der, altså ministeren,
blev tvunget til at ændre praksis. Det er altså ministerens egne ord, ikke et eller andet medie,
ministeren kan slå på og kalde venstre…, heller en eller anden ombudsmand, som kunne sige
tingene klarere, eller hvad det er vi også skal høre Venstre bruge ombudsmanden til. Men
ministerens egne ord, skrevet med egne fingre på facebook. Vil ministeren så ikke godt fortælle os,
hvad det så betyder med den nye forklaring, vi får her i dag om, at det ikke var en instruks, at der
ikke var nogen ny praksis, alting altid har været i sin skønneste orden, ud over der var nogle, der
misforstod en pressemeddelelse som en instruks. Vil ministeren ikke godt svare på det uden at tale
udenom, for det er ministerens egne ord, hun må forholde sig til.
Formand Martin Henriksen:
Johanne Schmidt Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Jeg synes, Astrid Krag formulerer det smukt, og jeg synes det er et
virkelig syret samråd det her, altså for ikke alene oplever vi, at ministeren pludselig fuldstændig er
64
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
vendt rundt og har ændret grundlæggende holdning til, hvad alt det her handler om. Der kommer
konsekvent ikke svar på spørgsmålene
–
konsekvent, Inger Støjberg. Det er et super simpelt
spørgsmål. Det er 11 dage siden du skrev på facebook, og du skrev det selv
–
du griner
–
jeg synes
det er meget, meget alvorligt, altså vi diskuterer om du har brudt loven med vilje, om du har vildledt
Folketinget, og du sidder og griner. Du har for ca. 2 uger siden skrevet på facebook: Den beslutning
blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og jeg blev tvunget til at ændre praksis. Nu siger du, jamen
praksis har hele tiden været den samme. Hvad betød dét, du skrev på facebook den 21. maj, Inger
Støjberg?
Formand Martin Henriksen:
Minister!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen altså, jeg kan bare helt klart sige, at
min intention har jo hele tiden været at føre en så restriktiv politik som overhovedet muligt på det
her felt. Og det håber jeg ikke, der er nogen, der kan være i tvivl om. Så er der nogle ting, der kunne
lade sig gøre og nogle ting, der ikke kunne lade sig gøre, og der blev udsendt en pressemeddelelse:
På grund af manglende, skriftligt materiale så bliver det så til en instruks. Det ændrer ikke på, at der
hele tiden har været administreret som der skulle, og det er jo også det, man kan notere sig, hvis
man rent faktisk har læst ombudsmandens redegørelse, hvor der står, at det ikke var ministeriets
samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis. Og så siger
Astrid Krag noget meget underligt
–
nemlig havde ombudsmanden bare vidst alt det her
–
altså
Astrid Krag, ombudsmanden ved meget mere om den her sag, end du gør for eksempel. Fordi
ombudsmanden har jo alle de dokumenter, der ligge i denne her sag, og bl.a. jo hvis man tager den
mail, som jo har ... fuldstændig omdrejningspunktet for det hele, og at i mailen, der skulle der jo
være advarsler og lamper, og jeg ved ikke hvad, og jeg er kørt over for rødt, skulle der stå i den der
mail. Altså, den mail har ombudsmanden, det har I ikke. Det har Politiken ikke. Og så vil jeg i
øvrigt lige sige, du siger, at Politiken, at jeg skulle have sagt, at Politiken er venstresnuet
–
det har
jeg aldrig sagt. Det tror jeg, er noget, du har konkluderet, men jeg er meget enig i din konklusion,
det er så noget andet.
Og så vil jeg sige til Marcus Knuth, jamen jeg har tillid til ombudsmanden, og jeg har ærligt talt
svært ved at forstå, at man så åbenbart ikke her tror på ombudsmanden, og den meget grundige
gennemgang han har haft af sagen. Og igen, ombudsmanden har haft alt materiale i denne sag og
har lavet en grundig gennemgang og vurdering af det, og på den baggrund så har han jo så, kan man
sige, er han kommet frem til, at pressemeddelelsen i sin kategoriske og undtagelsesfri form var
ulovlig. Det tog jeg til efterretning, men at han også til sidst jo så også skriver, at han lægger til
grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte
en ulovlig praksis.
Formand Martin Henriksen:
Astrid Krag, har lige bedt om en opfølgning, værsgo!
65
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Astrid Krag:
Jeg synes det er meget interessant, at ministeren her i dag siger, at ombudsmanden
hele tiden godt har vidst, at det var en pressemeddelelse, der blev misforstået som en instruks. Det
kan jeg intet sted læse i hans redegørelse, men det bliver dejligt at høre ham bekræfte, at det har han
fået at vide fra ministeren. Men jeg fik ikke svar på det, jeg spurgte om, og det var nemlig, skal vi
stole på Inger Støjberg i dag, eller ministeren, i dag, den forklaring vi får i dag fra ministeren, eller
skal vi stole på den forklaring, ministeren selv gav på sin facebook for lidt under 2 uger siden, for
begge ting kan ikke være rigtig samtidig. Så det er sådan set et meget kort svar, er det Inger
Støjberg for små 2 uger siden på facebook, eller er det Inger Støjberg i samrådet her
–
jeg ved
faktisk ikke, hvad ministeren
…
facebook og sådan noget, men det kan vi jo skubbe til side og sige,
det er også almindelig anstændigheder, om man fortæller sandheden for folk eller ej, det kan vi
komme til. Det må nogle jurister kunne vurdere. Det går vi ikke ind i. Jeg vil bare gerne vide, om vi
skal regne med det, Inger Støjberg sagde for små 2 uger siden på facebook er sandt, eller dét, Inger
Støjberg her siger her i dag.
Formand Martin Henriksen:
Tak. Josephine Fock, værsgo!
Josephine Fock:
Jamen, jeg er rigtig glad for, at ministeren stadigvæk sætter ombudsmanden højt
og retter sig efter ombudsmanden og anerkender dét, ombudsmanden har skrevet. Og så skal vi bare
igen huske at vende tilbage til, at ombudsmanden i sin rapport helt klart siger, at instruksen var
ulovlig. Så forsøger du hele tiden at sige, at ja, ja, men der blev administreret efter reglerne, men det
gjorde der jo ikke, og det er dét vigtigt at holde fast i. Og så vil jeg bare igen, så kikker jeg lige ned
i ombudsmandens rapport. Hans skriver, at et ministerium vil naturligvis vil kunne ændre praksis på
et område, fx efter en politikers ønske, men man skal holde sig inden for gældende ret
–
det gjorde
ministeriet ikke i denne sag. Så ministeriet holdt sig altså ikke til gældende ret. De udførte en
praksis, der var ulovlig, og så vil jeg gerne vende tilbage til et spørgsmål, jeg har stillet jeg ved ikke
hvor mange gange: Hvornår blev ministeren opmærksom på, at hendes pressemeddelelse var en
instruks, og hvornår forlangte hun så den praksis ændret? For den blev opfattet som en instruks. Det
har vi dokumenteret rigtig mange gange på det her samråd. Den blev kaldt en instruks, og den blev
også kaldt en meddelelse, og den blev sendt ud som en meddelelse. Så hvornår blev Inger Støjberg
opmærksom på, at praksis var ulovlig, og det er da egentligt mærkeligt, at hun ikke er lidt sur på sit
embedsværk for ikke lynhurtigt at fortælle hende, at praksis var forkert. Og jeg er da sådan set glad
for, at hun bakker op omkring sit embedsværk, men så var det jo Inger Støjberg selv, så hvornår
blev Inger Støjberg opmærksom på, at praksis var ulovlig?
Formand Martin Henriksen:
Sofie Carsten Nielsen!
66
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Sofie Carsten Nielsen:
Tak for det. Jeg vil også gerne holde fast i det, som ministeren har gentaget
en hel del gange, at der hele tiden er blevet administreret lovligt. Så må jeg spørge, første
spørgsmål: Havde ministerens instruks i så fald ingen konsekvenser for administrationen, og to:
Skal vi til en tidsperiode mellem den 10. februar 16, hvor instruksen sendes ud, og den 3. november
16, hvor det fremgår i et brev af 16. november 16 til ombudsmanden, at der ikke længere er
verserende sager om adskilt indkvartering, og i ombudsmandens redegørelse, også på side 5, og nu
læser jeg op, for der er refereret tidligere til den, men det gør det åbenbart nemmere at undlade at
svare
–
der skriver ombudsmanden: Det fremgår endvidere af ministeriets brev af 16. november
2016, at udfaldet af visse af de sager, som Udlændingestyrelsen genoptog, var, at parterne blev
indkvarteret sammen, fordi det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at
opretholde den separate indkvartering. Ombudsmanden fortsætter: Jeg har ikke kendskab til de
nærmere forhold i de enkelte sager, men jeg går ud fra, at der her vil sigtes til de 8 tilfælde, hvor
parrene efter det oplyste blev genforenet, efter Udlændingestyrelsens genoptagelse eller revurdering
af sagen. Finder ministeren, at det stykke, jeg her har citeret fra ombudsmandens redegørelse, svarer
til at sige, at der hele tiden er blevet administreret lovligt?
Formand Martin Nielsen:
Tak. Ministeren!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Altså, jeg tror jeg vil tillade mig at tage det
nogenlunde under ét, for det er altså meget at det samme, der bliver spurgt til. Dog vil jeg lige sige
til Astrid Krag, fordi det adskiller sig en lillebitte smule, at dét, jeg tilkendegiver på facebook, det
jeg tilkendegiver alle andre steder, dét, jeg tilkendegiver i ministeriet, dét jeg tilkendegiver i
pressemeddelelsen, det er jo, at jeg ønsker en så restriktiv linje som overhovedet muligt, men det
ændrer jo bare stadigvæk ikke på, at der jo ikke er nogen, der er blevet pålagt at administrere
ulovligt. Men jeg tror ikke, der er nogen, der kan være i tvivl om, at jeg ønsker en så restriktiv
praksis som overhovedet muligt.
Og så i forhold til de spørgsmål, Josephine Fock og Sofie Carsten Nielsen i øvrigt kommer med her
–
og Astrid Krag er også lidt inde omkring ombudsmanden
–
altså, jeg vil bare for en god ordens
skyld sige igen, jeg tager fuldstændig ombudsmandens redegørelse til efterretning. Jeg stiller ikke
tvivl om dét, ombudsmanden skriver, og det har jeg i øvrigt gjort hele tiden. Og det er altså også
sådan, at ombudsmanden hele vejen, eller inden han jo skriver sin redegørelse færdig, der har han jo
alle de dokumenter, som han skal have. Og det vil altså sige, ombudsmanden er jo
–
det bliver jeg
nødt til at sige
–
om muligt, nej, han er faktuelt mere oplyst end I er, fordi han sidder med det hele.
Og det synes jeg måske også, I bliver nødt til også på en eller anden måde i al ordentlighed at
forholde sig til. Så er det jo sådan, at det er til Josephine det her
–
altså styrelsen kan jo ikke på et
og samme tidspunkt opfatte det her som en instruks, altså pressemeddelelsen, og så samtidig
adskille parrene. Altså, det kan jo ikke være sådan, at pressemeddelelsen 1:1 bliver opfattet som en
instruks uden undtagelser, og
så at der netop er nogen. ja … undlade at
adskille nogle af parrene. De
undlader jo rent faktisk at adskille parrene 6 par, så man kan ikke fra styrelsens side på den ene
67
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
side, som du nu siger, det her er en instruks, den er fuldstændig ufravigelig og så på den anden side
undlade at adskille 6 par. Det kan du jo godt se, og derfor så er der jo netop handlet efter jo det,
ombudsmanden også siger her, at det jo ikke har været intentionen at pålægge nogen at skulle
udføre en ulovlig praksis, og derfor synes så synes jeg sådan set, at vi skal lade det ligge til grund
for det. Men altså igen, og også til Sofie Carsten Nielsen, der sidder ivrig og læser op fra
ombudsmandens rapport, jeg har jo ikke på noget tidspunkt sagt, at jeg ikke tager det til
efterretning, der står i ombudsmandens rapport. Det gør jeg, så hver gang du ligesom læser noget op
og sider, kan du nikke ja til det, ja, så kan jeg jo bare sige, ja, det gør jeg jo, fordi jeg har jo taget det
til efterretning.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Vi gør det nu, at vi lukker listen for alle dem,
som ikke har stillet samrådsspørgsmål. Der er ca. 10 på listen. Dem der har stillet ...
samrådsspørgerne, de får lejlighed for at komme på en ekstra gang til sidst, hvis man ønsker det.
Nu går vi lige videre med listen, men den er lukket nu. Hans Christian Schmidt, værsgo!
Hans Christian Schmidt:
Jamen tak for det, men jeg synes jo faktisk, at når man sådan kigger på,
at vi har siddet her og debatteret tingene, så er det jo helt fair og helt i orden. Altså det er da et
engagement, som jeg synes, det er okay. Jeg har været herinde i så mange år, og jeg synes, det er da
den rigtige måde, man skal have lov at stille de spørgsmål og mene dét, man gør. Så det vil jeg bare
sige, det synes jeg er helt i orden. Men omvendt, så synes jeg jo også, at man sommetider er nødt til
også at tillægge dét, ministeren siger, altså tillægge det værdi. Ministeren siger udtrykkelig, ja, jeg
har taget ombudsmandens redegørelse til efterretning. Normalt vil det udløse tilfredshed ved
politikere inde på Christiansborg og sige, nå
–
men det er dejligt. Så kan man slå op, og nu er der jo
mange, der har læst de samme ting op igen, så jeg synes ikke, jeg gør noget forkert i lige også at
læse det her op igen, fordi det er altså så godt, synes jeg. Ombudsmanden skriver: Jeg må herefter
lægge til grund, at det ikke var ministeriets hensigt at pålægge Udlændingestyrelsen en praksis,
hvorefter mindreårige asylansøgere, uden undtagelser, og dermed uden konkret vurdering af
omstændighederne i det enkelte tilfælde, skulle indkvarteres og adskilles fra ægtefællen eller
sammenleveren, og at det således ikke var ministeriets samlede intention at pålægge
Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis. Vi kunne jo sammen lige så godt komme
frem til at sige, når ombudsmanden har sagt det. Når også ombudsmandens redegørelse er taget til
efterretning, så kunne vi jo lige så godt være kommet frem til at sige: Jamen, så er det jo sådan, som
det skal være. Og jeg kan da godt høre, at der er nogen, der også går lidt efter, om ikke man kunne
få nogle andre ting ud af det her. Og det er jo fair nok rent politisk. Men kan skal så også bare sige,
det er politisk. Og derfor synes jeg bare lige såvel, som vi måske sidder herovre og synes, at I
spørger om det samme. Så er I jo også nødt til at acceptere, at ministeren vil sige, ministeren synes,
ministeren har svaret på. Og da det heldigvis er sådan, at man må godt komme med kommentarer,
så vil jeg undlade at stille spørgsmål, også af hensyn til, at jeg er helt enig med formanden, jeg
68
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
synes, at vi er ved at nærme os det her, hvor vi har kørt noget rundt i spørgsmålene, men også fordi
jeg ønsker at sende et klart signal om, jeg synes, ministeren svarer usædvanligt godt og klart.
Formand Martin Henriksen:
Så er det Holger K. Nielsen, værsgo!
Holger K. Nielsen:
Ja, det er vi nogen, der ikke synes, det er jo derfor faktisk fortsætter lidt endnu.
For lige at vende tilbage til Justitsministeriet, hvor der ... jeg kan forstå, der kommer en juridisk
redegørelse den 19. februar
–
og ... eller i hvert fald en kontakt til dem, der kommer et eller andet i
hvert fald fra dem. Og så siger du, at det er meget sædvanligt, at der er kontakt også til
Justitsministeriet. Det ved jeg ikke, altså det tror jeg ikke er sædvanligt, man gør ved alle sager, det
må jeg sige, det er nu ikke dét, som jeg tror, eller det er ikke min erfaring med det. Det er, hvis der
er store problemer i en sag, så er det jo, man kontakter Justitsministeriet. Og det usædvanlige her er
jo, at man kontakter Justitsministeriet 9 dage efter, at pressemeddelelsen/instruksen blev udsendt.
Hvad var baggrunden for, at man gjorde det? Var det, fordi det blev opfattet, at der var nogle
vanskeligheder i det? Man var på gyngende grund, eller hvad var baggrunden for det. Og hvad gik
spørgsmålet ud på, og hvad var besvarelsen fra Justitsministeriet, og er der mulighed for, at vi kan
få det oversendt?
Formand Martin Henriksen:
Tak til Holger K. Nielsen, så er det Carl Holst, værsgo!
Carl Holst:
Jeg er lidt forbavset over, at nogle kan stille spørgsmålstegn ... stille spørgsmål
–
gad
vide om ombudsmanden ville have kommet til det resultat, han gjorde, hvis han havde vidst det,
som vi nu ved. Det er faktisk ret krænkende over for en ombudsmandsinstitution, hvor hele
fundamentet for den institution hviler på, at går man ind i en sag, så får man adgang til alle
sagsakter. Og er man i et sagsforløb, hvor man finder ud af, at der er sager, man mangler, så er man
forpligtet til at efterspørge dem, og en hvilken som helst offentlig myndighed er forpligtet til at
udlevere dem. Har ministeriet oplevet i ombudsmandens arbejde, at man har nægtet at udlevere
papirer, vil jeg gerne spørge ministeren om. Og så fremgår det, som jeg læser ombudsmandens
redegørelse, ret tydeligt, at han er 100 % klar over, at der er et forløb med en pressemeddelelse, men
den kan jeg høre, vi læser forskelligt. Men spørgsmålet til ministeren.
Formand Martin Henriksen:
Minister!
69
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, Hans Christian Schmidt. Der var, som
du sagde ikke så meget spørgsmål i det, men en kommentar, og det har man nemlig retten til i et
samråd.
Så er der Holger K. Jamen altså, jeg kan jeg vil selvfølgelig ikke redegøre for de overvejelser, der
måtte have været ført med andre ministerier. Og det er jo dét, man kalder for ministerbetjening, det
tror jeg du kender mere til end mange andre. Men det er også klart, og det må jeg sige, det er jo
sådant set det afgørende, det er, at jeg var orienteret om, at der i visse tilfælde skulle gøres en
undtagelse, og det blev også kommunikeret ud. Så altså, du kan jo spørge lige så tosset, du vil om,
hvad der ligger i den aktoversigt, du har fået, men det er altså inden for rammerne af
ministerbetjeningen, og så vil jeg bare lige sådan sige helt stilfærdigt generelt sige, vi har altså
meget kontakt til Justitsministeriet selvfølgelig i Udlændingeministeriet, fordi det er det
ministerium, som det nu er, og det tror jeg, står enhver klart.
I forhold til Carl Holst. Jeg kan sige helt klart, at alt hvad ombudsmanden har bedt om, også i denne
her sag er jo selvfølgelig blevet udleveret. Og det er derfor, at det jo netop er lidt underligt eller
spøjst, om man vil, når Astrid Krag siger, havde ombudsmanden da bare haft alle de her
oplysninger. Altså man kan sige, Astrid Krag kunne have sluttet omvendt, havde ombudsmanden da
bare ikke haft alle de oplysninger, altså fordi ombudsmanden er altså væsentlig bedre oplyst end
Astrid Krag.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Så er det Johanne Schmidt-Nielsen, værsgo!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Inger Støjberg, du plejer meget stolt at fortælle, at du er rigtig klar i
spyttet. Det er du ikke i dag. Du svarer konsekvent ikke på de spørgsmål, vi stiller, og de er ellers
virkelig simple, rigtig mange af dem er spørgsmål, man kan svare ja eller nej til. Du taler sort. Og
du ændrer løbende forklaring. Jeg er selvfølgelig lidt ked af, at samrådet nu skal slutte, men jeg kan
allerede nu fortælle, at vi nu gerne vil indkalde et nyt samråd, for vi får ikke svar på de spørgsmål,
vi stiller.
Jeg har tre spørgsmål til dig. Det første handler om den facebook-besked, som du skrev den 21. maj,
du har fået spørgsmålet mange gange, du har ikke svaret. Nu får du chancen for at svare. Du
skriver: Jeg bad om at få parrene adskilt, den beslutning blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og
jeg blev tvunget til at ændre praksis, det er 11 dage siden, Inger Støjberg, at du selv skrev det på din
facebook-side. Hvilken praksis ændrede du?
Spørgsmål nr. 2. Som der er blevet diskuteret her på samrådet i dag, var der også et samråd den 15.
marts 2016. Der spurgte jeg dig flere gange, hvorfor man ikke kunne foretage en individuel
vurdering af sagerne. Josephine fra Alternativet, som sidder ved siden af mig, spurgte om det
samme. Vi spurgte dig: Minister, hvorfor kan der ikke foretages en individuel vurdering af sagerne.
Du sagde til os, at i ... et eksempel, du kunne finde på, nemlig hvis parret på forhånd havde et
70
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
kongebrev her fra Danmark, så kunne man lave en individuel vurdering. Men derudover kunne man
ikke lave individuelle vurderinger af sagerne. Det er jo en vildledning af Folketinger minister, for
du har fortalt os i dag, at du fra starten var informeret om, at det ikke var lovligt at skille parrene ad,
medmindre der foregik en individuel vurdering. Jeg spurgte dig til det den 15. marts 2016, hvorfor
svarer du ikke?
Spørgsmål nr. 3. Skete der en individuel vurdering af par, hvor den ene eller begge var under 18, før
instruksen af 10. februar 2016
–
ja eller nej. Fordi ombudsmanden lyver jo, det tror jeg ikke, han
gør. Men hvis du svarer nej nu, så siger ombudsmanden noget forkert. Skete der, minister, en
individuel vurdering af sagerne, hvor én eller begge var under 18, før instruksen af 10. februar
2016?
Formand Martin Henriksen:
Tak til Johanne Schmidt-Nielsen. Så er det Mattias Tesfaye, værsgo!
Mattias Tesfaye:
Tak. I et interview med Politiken bragt for 2 uger siden kommenterede du
Justitsministeriets henvendelse 19. februar, og jeg læser op, først spørger
journalisten, ”men
allerede 19. februar vurderer Justitsministeriet over for jer, at der skal foretages individuelle
vurderinger. Hvorfor retter du ikke allerede ind dér og ændrer praksis?” Ministeren svarer igen, ”vi
retter ind i det øjeblik, ombudsmanden
sender sin rapport til os”. Journalisten spørger: ”Så det er
ikke nok, at Justitsministeriets kronjurister vurderer det over for jer?” Ministeren svarer: ”Nej, vi
retter ind i det øjeblik, at ombudsmanden sender sin rapport”. Er det korrekt citeret?
Formand Martin Henriksen:
Marcus Knuth, værsgo!
...
Marcus Knuth:
Jeg vil bare fatte mig i korthed og sige, at jeg er glad for, at jeg er glad for, at det
her samråd snart er ved at være slut. Jeg synes, det er lidt en farce, at vi bruger så mange
menneskers tid på at køre i cirkler igen og igen og igen. De spørgsmål, som Johanne Schmidt-
Nielsen og Sofie Carsten Nielsen og Josephine Fock osv. stiller er jo det samme igen og igen og
igen. Så kan det godt være, man ikke er tilfredse med svaret, og så kan vi tage endnu et samråd, og
stille det samme spørgsmål igen. Jeg forestiller mig ikke, at svaret bliver markant anderledes, men
altså ombudsmandens redegørelse er meget klar. Ministerens svar er meget klart
–
og ja, jeg er glad
for, at vi har en så rummelig og upartisk formand, for ellers vil jeg mene, vi skulle have sluttet det
her samråd for meget lang tid siden.
71
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Tak til Marcus Knuth. Så tager vi ministeren, værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja tak. Altså for det første, så har jeg aldrig
nogensinde oplevet et samråd, hvor Johanne Schmidt-Nielsen har ment, at hun har fået svar på
nogen som helst af de spørgsmål, hun har stillet. Så det må jeg sige, det ville være banebrydende og
historisk, hvis det var sket i dag. Og jeg tror i øvrigt også, at det gjaldt, da det var den
socialdemokratiske regering ..., der tror jeg faktisk heller aldrig Johanne Schmidt-Nielsen fik svar.
Altså, man må virkelig sige, Johanne Schmidt-Nielsen har godt nok stillet mange svar ... eller
spørgsmål i sit liv, uden at få svar, og det må da være trist. Men jeg har til gengæld ofte oplevet et
samråd, hvor Johanne Schmidt afslutter med at sige, at jeg kan sige på baggrund af, at jeg
overhovedet ikke har fået svar på noget som helst, så indkalder jeg til et nyt samråd. Og det kan jeg
så også forstå, jeg bliver ikke skuffet i dag, fordi jeg bliver jo hverken skuffet i forhold til, at
Johanne Schmidt ikke har fået svar på noget efter hendes egen mening, og jeg har heller ikke blevet
skuffet til forhold til, om jeg blev indkaldt til et nyt samråd. Så
–
så langt, så godt.
Og så kan jeg bare i det hele sige i forhold til både Tesfaye og til Johanne Schmidt, der spørger ind
til facebook, at altså jeg kan i det hele henholde mig jo til alt, hvad jeg har sagt her i dag. Jeg har
hele tiden ønsket en restriktiv praksis på det her område. Det har jeg kommunikeret meget klart. Jeg
har været i min rådgivning klar over, at der jo kunne være visse tilfælde, der var ... hvor man ville
være undtaget, og der er blevet administreret efter den praksis, der skal.
Og så spørger Johanne Schmidt
–
jamen var der før, var der da en ... altså før instruksen blev sendt
ud, var der da individuelle vurderinger. Ja, det var der både før og efter. Og så spørger Johanne
Schmidt også til samrådet dér den 15 marts, og der kan jeg side, at det jeg jo sagde i min tale ved
samrådet, som jeg jo så fik opklaret, det var Dan Jørgensen, der havde indkaldt til det. Det var, og
det her er så et citat: ”At der i helt særlige tilfælde kan
være omstændigheder, som betyder, at vi
skal gøre undtagelse. Det kunne jo fx være i det tænkte tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark
med kongebrev, men det ændrer ikke ved, at jeg har en klar og stærk holdning til, at mindreårige
ikke skal bo sammen
med en ægtefælle eller samlever i asylsystemet”, og det er så citat slut. Og
som det fremgår af det citat, så nævnes kongebrevssituationen som ét eksempel. Og deraf, så følger
jo, at der også er andre eksempler, ellers så ville, kan man sige, jo hele sætningsopbygningen jo
være anderledes. Så kongebrevseksemplet, det er ét eksempel.
Og så i forhold til Tesfaye. Det der med at rette ind, jeg har også svaret på det før, så da jeg bruger
altså ordvalget rette ind, så har det, kan jeg godt sige efter min måde at udtrykke mig på i forhold
til, at jeg jo har taget ombudsmandens kritik til efterretning.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Astrid Krag!
72
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Astrid Krag:
Ja, tak for det. En kommentar og tre spørgsmål.
Første kommentar, altså både til Carl Holst og til ministeren selv, som begynder at være meget
omsorgsfuld i forhold til ombudsmanden og siger, at det jo er krænkende
–
altså, man må bare sige,
at ombudsmanden, han har haft alle sagsagter, og han har altså konkluderet, at pressemeddelelsen er
en ministriel instruks. Det er jo dét, der står, og det er det, han omtaler den som, og det gør han
konstant hele vejen igennem, så det behøver man jo ikke ... jeg anklager ham ikke for noget som
helst, jeg tager faktisk bare dét, han siger, for pålydende. Han har jo ikke hørt, hvad ministeren siger
i dag, for det er jo først i dag, ministeren siger det. Og det kan jo så være spændende at høre, hvis
man kan det, hvad han tænker om det efterfølgende. Men jeg er ikke ude på at krænke
ombudsmanden. Jeg står jo faktisk for dét ombudsmanden konkluderer, nemlig at den
pressemeddelelse er en ministeriel instruks. Så er det ryddet af vejen.
Så til mine spørgsmål. Det ene er egentlig bare at følge op på dét, jeg spurgte om før, for jeg fik
ikke noget svar i forhold til, om det er Inger Støjberg på facebook fra den 21. maj, vi skal stole på
eller Inger Støjberg her i dag? Inger Støjberg siger, men dét, der jo står på facebook, er, at jeg
ønsker så restriktiv en praksis som muligt. Og det er jo ikke dét, der står på facebook. Der står, jeg
læste også højt før, ”at da jeg
sidste år blev opmærksom på det om barnebrude, skred jeg straks ind.
Jeg bad om at få parret adskilt. Den beslutning blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og jeg blev
tvunget til at ændre praksis. Hvilken praksis var dét, ministeren blev tvunget til at ændre? Særligt
bliver det svar jo interessant, når hun lige nu har sagt til Johanne Schmidt, at der blev foretaget en
individuel vurdering før den ministerielle instruks, der nu i dag er en pressemeddelelse. Og det
bliver der så også efter den ministerielle instruks. Men hvad er det så, ministeren snakker om her på
facebook. Altså det kan simpelthen ikke være rigtigt samtidig alt det her. Og nu kan man ikke skyde
på pressen, man kan ikke skyde på Politiken, man kan heller ikke skyde ombudsmanden ind
imellem sig, for det er ministerens egne ord på facebook. Og jeg har læst højt nu, hvad ministeren
har sagt, så ministeren kan ikke tage ordet igen og sige: Jamen, dét, der står, er, at jeg vil have så
restriktiv ... det er ikke dét, der står. Det er ikke dét, der står. Det spørgsmål ...
Så bliver jeg nødt til at spørge i forhold til hele diskussionen om ombudsmandens overvejelser.
Ombudsmanden siger jo altså, at han betragter denne her meddelelse som en ministeriel instruks, og
han understreger jo, at det er myndighedernes ansvar at sikre, at de nødvendige retlige overvejelser
er foretaget, inden en disposition, som den foreliggende, iværksættes. Det er sådan meget klart.
Ombudsmanden siger meget klart, at embedsmændene i dit ministerie, inden de sender denne her
pressemeddelelse til styrelsen, og så er den herefter en instruks fra ministeriet, der skal de foretage
de her retlige overvejelser, så kan der jo kun være to muligheder her. Enten, så har de ikke foretaget
dem, og dermed ikke levet op til dét, vi kan forstå er fuldstændig grundlæggende dansk
forvaltningsret, altså fuldstændig grundlæggende pligt for embedsmænd, og det vil jeg så høre
ministeren, hvis det er tilfældet, om hun så stoler på sine embedsmænd i det hele taget, eller også så
har de foretaget det her, som de så tydeligt er forpligtet til, og så har ministeren valgt at overhøre
det. Og det er jeg meget nysgerrig i at høre, hvilken af de to ting, der er på spil.
73
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Og undskyld, der kommer et tredje spørgsmål, for jeg kan jo forstå, det bliver sidste gang, man har
lejlighed til at spørge ministeren om noget i denne her sag, og jeg må sige, der er jo kommet mange
nye forklaringer, og det vil jeg også sige til Marcus Knuth, det er jo derfor, vi stiller flere
spørgsmål, fordi der kommer en ny forklaring fra ministeren løbende.
Og det sidste jeg bliver nødt til at spørge om, det er at følge op på dét, Mattias Tesfaye spørger
ministeren om. Altså, jeg ved godt ministeren nu har sagt, hun ikke vil oversende til os den
vurdering, der er fra Justitsministeriet, som man beder om, men ministeren får jo alligevel
tilkendegivet i sit svar til Politiken, at der var en kritik dér, fordi hun siger nej, det var ikke nok, at
de kom med deres kritik, vi skulle have ombudsmandens afgørelse, at så vil jeg gerne høre, om det
sådan er normalt, at man ... om det sådan er normalt, at ministeren og ministeriet sådan ser stort på
vurderingerne fra Justitsministeriet, for så er det i hvert fald en anden praksis, end da jeg selv var
minister, hvor man altså tillagde kronjuristerne ovre i Justitsministeriet en stor vægt. Og ministeren
behøver ikke sige igen, hun ikke vil oversende noget, vi kan jo bare tage ministerens korrekte citat
og det interview, der er, med Politiken for pålydende. Og det synes jeg da er meget interessant at få
svar på.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Astrid Krag.
Ministeren får lige lejlighed til at besvare spørgsmålene, værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Tak for det. Jamen altså, det er jo
simpelthen svært for mig at se, altså at se hvad ... altså hvordan eller at vide, hvordan Astrid Krag
opfatter en facebook-opdatering, om du synes, det er klart eller uklart, eller hvordan du synes med
det. Det eneste, jeg kan sige, det er, at jeg ved præcis, hvad jeg står for, og det en restriktiv linje på
det her område, og det har jeg hele tiden både kommunikeret og også ageret efter i og med, at der jo
er blevet strammet gevaldigt op.
Og så i forhold til pressemeddelelsen. Altså så har jeg jo sagt mange gange, men jeg gentager det
meget gerne. At der jo var grundige drøftelser forud for pressemeddelelsen. Men de grundige
drøftelser, de omhandlede altså noget andet, fordi det var diskussioner om indkvarteringsordningen,
det handlede om og altså ikke om pressemeddelelsen. Og derfor, så var der jo ingen, der på
daværende tidspunkt forholdt sig til, om pressemeddelelsens ordlyd var ulovlig, hvis den senere hen
skulle gå hen og blive en instruks over for Udlændingestyrelsen. Og når ombudsmanden så siger, at
pressemeddelelsen efter sin ordlyd var ulovlig, så skyldes det jo, at pressemeddelelsen efterfølgende
blev til en instruks, fordi der ikke jo i forbindelse med, at pressemeddelelsen blev sendt var en
egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen. Og som jeg så jo også har sagt af mange
omgange, så set i bagklogskabens lys, så havde jeg gerne set, at vi havde udsendt en instruks, hvor
de her forbehold jo var skrevet ind. Men det blev der ikke, og det er sådan set ikke anderledes, end
det har jeg sagt af flere omgange nu, at det påtager jeg mig jo så, at der ikke blev udsendt den her
instruks, hvor at undtagelserne var skrevet ind. Men det ændrer jo bare stadigvæk ikke på, at der jo
74
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
blev kommunikeret den dag, da pressemeddelelsen bliver sendt ud, at der jo netop kan være
undtagelser, og jeg går jo ud fra, at det også er derfor, det kan jeg jo lige så lidt vide, som Astrid
Krag kan, men jeg går jo ud fra, at det er derfor, at ombudsmanden har konkluderet i sin
redegørelse, skrevet i sin redegørelse, som han har
–
nemlig, at det jo ikke har været intentionen at
pålægge Udlændingestyrelsen at administrere ulovligt.
Og så i forhold til dit spørgsmål omkring Justitsministeriet, der kan jeg bare sige, det kommer vi
ikke nærmere. Du er nøjagtig, som jeg, bekendt med, hvad ministerbetjening er for en størrelse, og
jeg går ud fra, at du også i din tid som minister, det kan jeg ikke bare gå ud fra, det ved jeg
naturligvis, at der brugte du jo selvfølgelig også ... benyttede jo de embedsmænd, der var til
ministerbetjening, og derfor ved du også godt, at man ikke fremlægger hverken notater eller andet,
der har været som del af den ministerrådgivning, der er. Men dét, der jo står klart, og det er bare dét,
der er det afgørende, det er, at jeg var orienteret om, at der i visse tilfælde skulle gøres en
undtagelse, og at det jo også blev kommunikeret i sin tid.
Formand Martin Henriksen:
Tak. Josephine Fock.
Josephine Fock:
Ja, tak for det. Så for at tage ministerens sidste ord, der blev kommunikeret
undtagelser ud, det er jo så ikke i overensstemmelse med dét, der står i ombudsmandens ..., men nu
gider jeg ikke citere mere fra ombudsmandens rapport vel. Men nu citerer jeg så fra ministerens
egen facebook tilbage til 11. februar 2016, den har jeg så nemlig fundet frem ikke. Og der skriver
Inger Støjberg så, ”Grimhøj-moskéens
talsmand Oussama El-Saadi tager fejl, vi skal ikke acceptere,
at fx en 14-årig pige bor sammen med sin 28-årige mand på et asylcenter, fordi det er en del af
deres hjemlands kultur. Derfor meddelte jeg i går, at man ikke kan bo sammen på vores asylcentre,
før begge er
18 år. Og de par, der allerede bor på vores asylcentre skal skilles ad”, slut citat.
Og ministeren holder jo fast i, at nej men der blev lavet individuelle vurderinger og den gældende
praksis blev videreført. Så vil jeg bare spørge, har ministeren så løjet over for Dansk Folkeparti i
spørgsmål 302, der skriver ministeren: ”Jeg kan oplyse, efter at være blevet bekendt med
problemstillingen, har bedt Udlændingestyrelsen sikre, at ingen mindreårige asylansøgere under 18
år fremadrettet kan indkvarteres sammen med deres ægtefælle eller sammenlever. Så det undrer mig
jo lidt. Det undrer mig også lidt, at vi sidder i et samråd den 15. marts, det her samråd har vi været
inde om, men fordi der får jeg meget klar opfattelse af, at den eneste måde, man kunne undlade at
blive adskilt på, det var, hvis man havde et kongebrev. Og det vil sige, så er det jo misinformationer
af Folketinget, det synes jeg jo er ret alvorligt. Det undrer mig såre.
Og så vil jeg også til sidst spørge, nu har vi snakket om de der 23 par, og vi har snakket om de 6
par, som fik lov til at være sammen, men var der så en individuel vurdering af samtlige 23 par,
inden de blev adskilt? Det var jo så dem, hvor en del af dem blev tilbageført efter praksisændring ...
eller undskyld, hvad det nu var for en ændring, som blev ændret ... var det samme som hidtil
gældende praksis. Det er lidt svært at følge med i. Men helt kort: Har ministeren misinformeret
75
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Folketinget den 15. marts, hvor hun siger, at den stort set eneste mulighed for ikke at blive adskilt,
det er, hvis man har et kongebrev. Har ministeren misinformeret og svaret usandt i beskrivelsen
eller besvarelsen til Dansk Folkeparti, hvor hun oplyser, at hun har bedt Udlændingestyrelsen sikre,
at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år fremadrettet kan indkvarteres sammen med deres
ægtefæller.
Og hvis det er sandt, dét, som ministeren siger, at praksis ikke var blevet ændret, har der så været en
individuel vurdering af de 23 par, som blev adskilt i helhold til hendes instruks.
Og det sidste spørgsmål er, at i det sekund ministeren bliver opmærksom på, at det er en ulovlig
instruks, hvorfor er det så, hun ikke griber ind og får det stoppet med det samme.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Josephine Fock. Så er det Sophie Carsten Nielsen, værsgo!
Sophie Carsten Nielsen:
Tak. Jeg har fire spørgsmål, som ministeren kan svare rigtig kort på, for
hun kan svare ja eller nej.
Forvaltningsloven gør det forbudt at sætte skøn under regel. Er ministeren enig med mig i, at det er
sådan, det skal forstås. Det er det første.
Det andet spørgsmål: Er det korrekt, at der adskilles par efter udsendelse af instruks 10. februar
2016, som ikke har fået en individuel vurdering. Ja eller nej. Og er det lovlig administration. Ja eller
nej.
Tre: Er ombudsmandens redegørelse side 5 ikke en redegørelse for, at der foregik en ulovlig
administration i den periode. Ja eller nej.
Og det sidste spørgsmål: Havde ministerens instruks ingen konsekvenser for administrationen. Ja
eller nej.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Sofie Carsten Nielsen.
Så gør vi det, at ministeren får ordet, og derefter så får de tre samrådsspørgere mulighed for at
komme igen, hvis de vil stille yderligere spørgsmål efterfølgende, og derefter kan ministeren så
runde af.
Men nu er det ministeren, værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, altså Josephine Fock stiller jo i
virkeligheden to helt centrale spørgsmål. Blev der af de ... altså blev de par, de 23 par, som blev
76
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
adskilt, skete der en individuel vurdering. Jamen, det må der jo være blevet, fordi i og med der jo så
er 6 par, der ikke blev adskilt, så må der jo altså være sket en individuel vurdering i de tilfælde.
Og så spørger du også om, hvorfor griber jeg ikke ind, når det nu står klart, at instruksen var
ulovlig. Og det har jeg jo godt nok svaret på mange gange, at når man kan se, at der er flow i
tingene, at der jo netop altså bliver forvaltet rigtigt, at der ikke bliver brudt internationale
konventioner, så vil jeg jo mene, så kan man altså få meget at give sig til som minister, hvis man så
først skal begynde med at udstede instrukser.
Så siger Sofie Carsten Nielsen, hun har fire konkrete spørgsmål. Til det første, der kan jeg sige, ja.
Til det næste, der kan jeg sige, at der skete en individuel vurdering.
Til det næste, der kan jeg sige, at ombudsmanden
–
ja, jeg har jo taget ombudsmandens rapport til
efterretning.
Og det sidste, det var, hvad var det nu, dit spørgsmål var?
Sofie Carsten Nielsen:
Havde ministerens instruks konsekvenser?
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, om instruksen havde konsekvenser
–
jamen, altså man kan jo sige, pressemeddelelsen, som den blev sendt ud gør jo, at vi vender det hele
på hovedet, og det betyder jo, at parrene som udgangspunkt bliver adskilt, men det betyder jo ikke,
at der ikke er undtagelser i det.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Inger Støjberg, altså hvis du hele tiden har vidst, at der skulle være en
individuel gennemgang af alle sager, så har du jo løjet over for Dansk Folkeparti, dit støtteparti, den
9. marts 2016, for der skriver du i svaret på spørgsmål nr. 302: Jeg kan oplyse, at jeg, efter at være
blevet bekendt med problemstillingen, har bedt Udlændingestyrelsen sikre, at ingen mindreårige
asylansøgere under 18 år fremadrettet kan indkvarteres sammen med deres ægtefælle eller
samlever. Det er et svar til Martin Henriksen, som sidder ved din side. Som sagt, hvis du på det
tidspunkt vidste, at der skulle være en individuel gennemgang af hver eneste sag, for at undgå at
komme i strid med dansk lov og med international lov. Hvorfor skriver du så det modsatte til
Martin Henriksen?
Så vil jeg gerne opsummere, fordi det her er jo så sidste gang, jeg får ordet, fordi formanden synes,
at samrådet skal slutte. Jeg vil gerne opsummere.
77
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Den 21. februar ... undskyld den 21. maj, det er 11 dage siden, der siger du til Politiken:
Vurderingen var, at instruksen var lovlig, da den blev udstedt. Du siger altså, at det var en instruks,
du udsendte, og du siger, at den instruks blev vurderet af dine embedsmænd, og de sagde, den var
lovlig. Nu siger du noget helt andet. Nu siger du, det var aldrig nogensinde en instruks, det blev det
sådan til senere, men du kan ikke rigtig finde ud af hvornår, selvom dine embedsmænd samme dag
betragter den som instruks, det står i notatet fra Udlændingestyrelsen, men du siger nu, det var ikke
en instruks, og du siger, den blev ikke vurderet af embedsmændene. Altså det modsatte af, hvad du
udtalte til Politiken den 21. maj 2017
–
11 dage siden. Samme dag, altså for 11 dage siden, der
skriver du på din facebook, at din beslutning blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og du blev
tvunget til at ændre praksis. Du skriver altså, at det var en beslutning, du traf. Det var en beslutning,
du traf om, at alle par skulle adskilles, uden en individuel vurdering. Den beslutning blev kendt
ulovlig, og du blev tvunget til at ændre praksis, det er 11 dage siden, du skriver det på din egen
facebook-side. Nu siger du, det har aldrig nogensinde været praksis, at der ikke skulle være en
individuel vurdering, og du er ikke blevet tvunget til at ændre noget som helst, fordi praksis var fin
hele vejen igennem. Derudover, derudover vil du ikke fortælle os, hvornår du blev advaret om af dit
embedsværk, at den pressemeddelelse, du udsendte var blevet til en instruks. Og du vil heller ikke
fortælle os, hvorfor du ikke straks, da du fandt ud af, at du faktisk havde foretaget dig noget
ulovligt, og det har du jo indrømmet fuldstændig klart, det var ulovligt dét, du gjorde. Du vil ikke
fortælle os, hvorfor du ikke straks, da du opdagede, du havde foretaget dig noget ulovligt, greb ind,
sendte en ny instruks ud. Du vil heller ikke fortælle os, hvorfor du 9 dage efter, du udsendte den
instruks spurgte Justitsministeriet til deres vurdering af din instruks. Ifølge Politikens kilder får du
at vide, at den instruks er forkert, for der skal være en individuel vurdering. Men du vil ikke fortælle
os, hvad den dialog gik ud på. Du vil ikke fortælle os, hvorfor du spurgte Justitsministeriet til din
instruks.
Inger Støjberg, det her viser en minister, som er blevet magtfuldkommen. Og det viser en minister,
som ikke svarer på de spørgsmål, hun får stillet i en dybt alvorlig sag
–
nemlig ikke en sag om du
brød loven, fordi det har du jo indrømmet, du gjorde, og det har ombudsmanden klokkeklart
skrevet, du brød loven
–
nej, i spørgsmålet der hedder, vidste du, at du brød loven. Fordi hvis du
vidste det, Inger Støjberg, så er det i strid med ministeransvarsloven.
Alle de spørgsmål, vi har stillet i dag, som vi ikke har fået svar på. Dem stiller vi på skrift. Der er
også spørgsmål, vi gerne ville have stillet, men som vi slet ikke er nået til. Dem stiller vi også på
skrift. Og jeg vil gerne minde dig om, at du skal svare sandfærdigt på spørgsmål, du får stillet af
Folketinget.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Johanne Schmidt-Nielsen. Så er det ministeren, værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja, det var jo noget af en omgang, må jeg
sige. Men nu har Johanne Schmidt jo ligesom ridset det hele op, så tror jeg også gerne, jeg vil have
78
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
lov til at ridse det hele op. Fordi som jeg også sagde i min tale for nu 4�½ time siden, så foretog
Udlændinge- og Integrationsministeriet jo forud for udsendelsen af min pressemeddelelse fra den
10. februar en vurdering af om mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere i alle tilfælde kan
indkvarteres separat i asylsystemet. Og som jeg også sagde, så var vurderingen, at der ville være
tilfælde, hvor der af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser skulle gøres en undtagelse til
udgangspunktet om en separat indkvartering. Og at Udlændingestyrelsen i disse tilfælde jo derfor
skulle administrere ordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og
det vi så sige, at man jo så i nogle tilfælde skulle indkvartere parrene sammen. Det fremgik jo så af
de udkast til pressemeddelelsen, som jeg fik forelagt, og som indeholdt et forbehold, og af de
drøftelser, som der jo også var om den generelle indkvarteringsordning, og det var jo drøftelser, der
fandt sted i ministeriet bl.a. jo imellem ministeriets jurister og så mig. Og det forhold, at der jo i
visse situationer skulle gøres en undtagelse, det har jeg også sagt tidligere, det havde jeg ærlig talt
gerne set anderledes, men det var jo noget af dét, som vi jo drøftede, og som jeg blev meget bekendt
med i forbindelse med de drøftelser, vi havde i ministeriet. Og på den baggrund, så var det jo så
afgørende for mig, at den pressemeddelelse, som jeg udsendte i februar måned, altså der den 10.
februar, den indeholdt en klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle fremtidige
indkvarteringsordning. Og derfor, så valgte jeg selv at beskrive den generelle indkvarteringsordning
i pressemeddelelsen, så det politiske signal jo så til omverdenen stod fuldstændig tindrende klart i
det tilfælde, det ikke havde stået klart tidligere, og det tror jeg nok i øvrigt, at det havde.
Pressemeddelelsen, den bliver jo så ikke umiddelbart den 10. februar fulgt op af andre skriftlige
instrukser til Udlændingestyrelsen, som indeholdt et forbehold, og derfor, så blev min
pressemeddelelse den eneste skriftlige instruks på det tidspunkt til Udlændingestyrelsen. Men det
vil jo så også sige, at på det tidspunkt, hvor jeg sad og arbejdede med denne her pressemeddelelse,
der havde dokumentet ikke karakter af at være en instruks, og det synes jeg bare er så helt
afgørende, at du jo også Johanne Schmidt lige gør sig klart, og derfor så blev der jo netop heller
ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen efter sin ordlyd ville være lovlig, hvis
den efterfølgende skulle læses som en instruks over for Udlændingestyrelsen. Og derfor, så har jeg
ikke forud for udsendelsen af pressemeddelelsen drøftet den med mine embedsmænd, der har jeg jo
ikke drøftet med mine embedsmænd, om selve dét, at jeg udsendte en pressemeddelelse, der
indeholdt min politiske tilkendegivelse, ville være ulovlig, når den her undtagelse bliver taget ud.
Så der forelå altså ikke en vurdering, og det ændrer bare ikke ved, at pressemeddelelsen i sin
kategoriske og undtagelsesfri form ifølge ombudsmanden jo så var ulovlig, og det ændrer heller
ikke ved, at det har jeg taget til efterretning. Men, og det synes jeg jo så er meget afgørende, jeg har
selvfølgelig jo noteret mig, at ombudsmanden lægger til grund, at det ikke var ministeriets samlede
intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis. Og derudover, så synes
jeg også det skal fremhæves, at Udlændingestyrelsen jo hele tiden har administreret
indkvarteringsordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det
betyder, at Udlændingestyrelsen i et antal sager på intet tidspunkt har adskilt parrene, det var de 6
par, som vi har været inde på ad mange omgange, og det indgår også i ombudsmandens vurdering
af sagsforløbet.
79
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Og så står der jo sådan set tilbage spørgsmålet om, der er ting i det her forløb, der kunne have været
håndteret bedre, og det sagde jeg allerede jo nu for 4 timer og 40 min. siden eller sådan noget, at det
var der, fordi jeg ville faktisk gerne, hvis jeg ser sådan i bagklogskabens lys, så ville jeg gerne, at vi
havde udsendt en instruks, hvor undtagelserne var skrevet ind, de forhold, der var. Det blev der
ikke, men det blev til gengæld kommunikeret mundtligt.
Så helt specifikt i forhold til det spørgsmål, du stiller omkring det spørgsmål der så blev stillet fra
Dansk Folkeparti, Martin Henriksens side i spørgsmål 302, så kan jeg sige, at jeg jo i det svar
redegør for den generelle instruks, og deraf der fremgår det,
og nu citerer jeg lige: ”Jeg har forstået,
at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruks i retningslinjer, der skal
anvendes i konkrete sager”, og det er så citat slut ikke. Og at styrelsen så skulle omsætte den
generelle instruks i retningslinjer til anvendelse i de konkrete sager, det afspejler jo netop, at den
generelle instruks ikke var udtømmende. Og som nævnt, så skal jeg jo så være den første til at sige,
det kunne godt have været klarere formuleret, men i øvrigt så vil jeg også lige sige, at det svar, altså
på spørgsmål 302, det står jo ikke alene, fordi det bliver jo netop også fulgt op af et svar til
Folketinget ganske få dage senere på det samråd, som Dan Jørgensen havde indkaldt til om
barnebrude.
Formand Martin Henriksen:
Tak. Jeg vil høre, om Johanne Schmidt-Nielsen vil følge op,
værsgo!
Johanne Schmidt-Nielsen:
Jeg har simpelthen stadig ikke fået svar på spørgsmålene. Og Inger
Støjberg, de er ikke svære de spørgsmål, vi stiller. Du vil bare ikke svare på dem. Og jeg tror, at
grunden til, du ikke vil svare på dem, det er, fordi du er på rigtig, rigtig dybt vand. Fordi du har
ændret forklaring, og du har godt vidst, at du brød loven. Som sagt, vi stiller alle de her mange
spørgsmål, som vi ikke kan få svar på skriftligt, og der må jeg bare minde dig om, at når man stiller
skriftlige spørgsmål, så skal en minister tale sandt, det skal du også her, måske derfor, at du taler
sort i stedet for at svare.
Så til dit forhold til Martin Henriksen, så må man jo bare sige, at du skriver i svaret, at ingen
mindreårige asylansøgere under 18 år fremadrettet kan indkvarteres sammen med deres ægtefælle
eller samlever
–
ingen, står der. Men det må I jo selv afklare.
Formand Martin Henriksen:
Ministeren!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, jeg tror ikke, der er så meget mere
at sige til Johanne Schmidt i denne her omgang. Jeg har jo forstået, at jeg får lejlighed igen senere.
Og ellers så som sagt, så skulle det også være meget overraskende, fordi det er meget, meget
80
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
sjældent Johanne Schmidt altså har fået, tror jeg, svar på de spørgsmål, hun har stillet i hvert fald i
egen optik. Det er til gengæld meget, meget ofte, at hun indkalder til endnu et samråd, så det ser jeg
frem til, og jeg ser også frem til den byge af spørgsmål, jeg går ud fra, jeg får skriftligt.
Formand Martin Henriksen:
Josephine Fock, værsgo!
Josephine Fock:
Ja tak. Jeg synes, det har været rigtig interessant at sidde her i dag. Det er kommet
bag på mig. Jeg må sige, da jeg forberedte mig til samrådet her, der tog jeg udgangspunkt i, hvad du
både havde udtalt til Politiken, og hvad du også havde udtalt til Danmarks Radio i søndags, og der
sagde du, at du ikke vidste, at det var ulovligt, og så skriver du, det er rigtigt, at jeg retter i den
pressemeddelelse undervejs, men det er under forudsætning af, og med den opfattelse, at det her,
det er lovligt, og det er også dét, embedsværket mener. Så jeg troede, vi skulle have en lang
diskussion om, hvad du vidste, og hvad du ikke vidste. Men det har vi jo ikke skulle have, fordi du
erkender jo fuldstændig, at du har godt vidst, at selvfølgelig skulle der være en individuel vurdering
af de her par. Det er bare ikke dét, der er sket. Du udsendte en pressemeddelelse, som er blevet
konverteret til en instruks, fordi den er blevet udsendt i to mails. Den ene er den rene
pressemeddelelse, den anden det er en mail med pressemeddelelse inkl. en opgørelse over, hvilke
har, som er indkvarteret sammen. I din instruks, der står der, de skal skilles ad med det samme. Det
er helt klart sådan, dit system agerer. De her mennesker, de bliver skilt ad med det samme. Der
bliver sendt breve til dem
–
jeg har et eksempel her fra 3. marts, hvor de skriver: Som følge af din
meddelelse af 10. februar, så kan mindreårige asylansøgere ikke længere indkvarteres sammen med
en ægtefælle en samlever. Dette gælder også, selvom parret har fælles børn. På den baggrund bliver
de her par skilt ad. Vi har et samråd den 15. marts, hvor både Johanne Schmidt-Nielsen og jeg
spørger ind til
–
jamen, kan vi do ikke have en individuel vurdering. Der er nogle af de her par, der
gerne vil være sammen. Der er nogle af de her par, som er kommet til Danmark sammen. Du svarer
helt klart nej, der skal ikke være en individuel vurdering. Der kan være enkelte tilfælde, herunder fx
et par med kongebrev, og der er åbenbart et konkret eksempel med et par med kongebrev, som kan
få lov til at blive boende sammen. Du giver os helt klart indtryk af, at du administrerer benhårdt, og
de bliver adskilt med det samme. Det er også dét, du skriver i dit facebook-opslag fra den 11.
februar 16. Det er også dét, du skriver i dit facebook-opslag fra den 11. februar 16. Det er dét, du
skriver i dit facebook-opslag fra den 21. maj. Det er også dét, du svarer til Dansk Folkeparti, så
hvordan er det, du kan sidde her og sige til os
–
jamen, det er ikke nogen instruks, fordi det vidste
jeg godt ville være ulovligt. Men jeg udsendte en pressemeddelelse i stedet for, som i øvrigt blev
udsendt af to hug
–
én med en ren pressemeddelelse, en anden med en pressemeddelelse vedhæftet
en opgørelse over de mindreårige par, der er boende i Danmark. Det er jo helt skævt det her. Det er
virkeligt
–
ja, det kommer bag på mig. Så vi bliver nødt til at følge op med skriftlige spørgsmål, og
selvfølgelig indkalde til et nyt samråd.
81
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Ministeren!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jamen, det vil jeg jo så se frem til. Men
altså jeg vil sige i forhold til spørgsmålet om individuel vurdering. Altså du kan jo ikke få et klarere
bevis på det, kan man sige, end der er 23 par, der bliver adskilt, og der er 6 par, der ikke bliver
adskilt. Så der bliver jo netop foretaget en individuel vurdering.
Og så som jeg også siger i samrådstalen, jeg vil lige citere det igen, fordi der må være et eller andet,
du ikke lige har hørt, fordi der siger jeg jo dér, det er så et citat: ”At der i helt særlige
tilfælde kan
være omstændigheder, der betyder, at vi skal gøre en undtagelse”. Det kunne
jo fx være i det tænkte
tilfælde, at et par er gift i Danmark med et kongebrev, men det ændrer ikke ved, at jeg har den
meget klare og stærke holdning til, at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle eller en
sammenlever i asylsystemet. Og som det jo netop fremgår af det her citat, så nævnes kongebrevets
situation jo som et eksempel, og deraf så følger jo også, at der også kunne være andre eksempler.
Ellers så ville der jo ikke ... ellers ville jeg jo ikke sige fx på grund af kongebrevet, så vil jeg sige, at
der vil være det tilfælde, at hvis man er gift her i Danmark med et kongebrev. Det siger jeg jo ikke.
Jeg siger, at der vil fx være det tænkte tilfælde at bummelum, bummelum. Så altså det viser netop,
at der er andre også. Og jeg gætter ikke på, at de 6 der, der er uadskilt, at de alle sammen er gift
med kongebrev. Så jeg vil bare sige
–
praksis viser jo så, at der netop sker en individuel vurdering.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Josephine Fock, værsgo!
Josephine Fock:
Ja, og så siger du på samrådet, så for at summere op, for det første, så er vi ved at
udarbejde nye retningslinjer som generelt sikrer, vi ikke har barnebrude i de danske asylcentre, og
for det andet, så har jeg sørget for, at de par, der var indkvarteret sammen enten nu er indkvarteret
adskilt eller som udgangspunktet vil blive det inden for kort tid. Og dermed, så viser du jo helt
tydeligt, at du ændrer praksis, har ændret praksis. Og jeg synes, det er modigt af dig at sige, at der
slet ikke er blevet ændret praksis. Fordi det har vi jo dokumentation for også i ombudsmandens
rapport, at det er der.
Formand Martin Henriksen:
Minister!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Jeg tror bare lige du skal fæstne dig ved
ordet generelt.
82
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
Formand Martin Henriksen:
Josephine Fock, vil du have ordet igen? Sofie Carsten Nielsen,
værsgo!
Sofie Carsten Nielsen:
Tak. Jamen, jeg kan fuldt og helt bakke op om Johanne Schmidt-Nielsens
opsummering. Så blot to pointer. Ministeren siger på samrådet i dag, at pressemeddelelsen bliver
ikke vurderet af embedsværket, og det står i modstrid til dét, som ministeren selv siger i interview
21.5. til Politiken og til Danmarks Radio den 23.5., hvor ministeren siger det modsatte, at den er
vurderet lovlig. Så det har vi jo til gode at finde ud af, hvad det egentlig er ministeren mener her.
Og den anden pointe, ministeren siger på samrådet i dag, at alle de par, der blev adskilt var blevet
individuelt vurderet, også selvom de jo så senere får en vurdering og kommer tilbage sammen,
sådan som 8 par gjorde. Det virker også usammenhængende i betragtning af ombudsmandens
redegørelse side 5, som jeg tidligere har været inde på, om ikke i direkte modstrid, så ganske
usammenhængende, og det må jo kunne dokumenteres, at alle de par, der blev adskilt fik en
individuel vurdering, så det følger vi selvfølgelig op på skriftligt og med et yderligere samråd.
Formand Martin Henriksen:
Tak til Sophie Carsten Nielsen. Så er det ministeren, værsgo!
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg:
Ja tak. Jamen man kan jo sige, det sidste
var vel mere sådan en opsummering ud fra, hvordan Sofie Carsten Nielsen ser tingene. Vi ser jo
åbenlyst ikke helt ens på de her ting. Men jeg vil bare sige for mit vedkommende at opsummere, at
der skal ingen tvivl herske om, at jeg har haft et ønske og har stadigvæk et ønske og et mål om at
beskytte de her piger. Og det har jeg, fordi vi lever i Danmark, og her der lever vi endnu engang
efter det værdisæt, man har ret til at vælge sit eget liv, og man har dermed også ret til at vælge sin
egen ægtefælle.
Når man så ser på, hvad skete der så efterfølgende. Så skete der jo rent faktisk dét, at fire af de her
piger sagde nej tak til at komme tilbage til deres mænd. Jeg tror, det har formodning for sig, at det
kunne være mænd, de ikke selv har valgt, men som de er blevet tvunget til at være sammen med.
Og under normale omstændigheder, og det ved jeg jo, det har jeg jo fornemmet på de her 5 timer
cirka, vi har været sammen her, at det så ikke er normale tilstande, men under normale
omstændigheder, så vil jeg mene, at det vil være en stærk værdi, forhåbentlig for os alle sammen,
og det tror jeg, det er, at man også som pige, ung pige i Danmark lever et frit liv, og at man selv
vælger sin ægtefælle. Så jeg kan i hvert fald bare konkludere, at så jeg vælger at sige det selv også,
at vi har reddet fire piger her fra at bo sammen med en mand, de ikke ønsker at bo sammen med, og
det er jeg ganske godt tilfreds med, selvom jeg må sige, at jeg er ulykkelig over, at der jo så er netop
eksempler på piger, der kommer til Danmark, som ikke selv har valgt deres ægtefælle, men som vi i
et statsfinansieret asylsystem var ved at komme til at bakke op om, kan man sige, den
middelalderlige måde at leve på, og det har jeg ikke ønsket. Så derfor så har mit hensyn hele tiden
83
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Udskrift af samråd med Inger Støjberg den 1. juni 2017 om adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere (samråd AT og AU)
været at beskytte pigerne. Men det ved jeg godt, det fylder ikke meget her, men det fylder meget for
mig.
Formand Martin Henriksen:
Tak til ministeren. Jeg vil høre, om Sofie Carsten Nielsen lige vil
følge op, værsgo!
Sofie Carsten Nielsen:
Jamen tak for ministerens afrunding, insinuationerne tror jeg, vi gemme til
en anden gang, og så glæder vi os rigtig meget til at følge op med spørgsmål forvaltningsloven og
konventionerne og de lovbrud, som vi spørger ind til. Tak.
Formand Martin Henriksen:
Vi siger tak til ministeren og tak til embedsfolk og tak til
samrådsspørgerne, til tilhørerne, der har fulgt med derude. Hav en fortsat god dag. Og tak til
pressen naturligvis.
84