UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Publikation Integration: Status og udvikling 2016, der indehol-der en række nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 19
Offentligt

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

September 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, september 2016

Hjemmeside: www.uibm.dk

E-mail: [email protected]

Redaktion: Heino Jespersen

ISBN

978-87-93396-31-9

INDHOLD

BEFOLKNINGSTAL ......................................................................................................................................... 5

Indvandrere og efterkommere i Danmark ...............................................................................................5

Oprindelsesland ............................................................................................................................................6

Vandringer.....................................................................................................................................................6

Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark .................................................. 10

Aldersfordeling .......................................................................................................................................... 12

Geografisk fordeling ................................................................................................................................. 13

Statsborgerskab ......................................................................................................................................... 19

IGANGVÆRENDE UDDANNELSE ......................................................................................................... 21

16-19-årige indvandrere og efterkommere ............................................................................................ 21

20-24-årige indvandrere og efterkommere ............................................................................................ 25

HØJEST FULDFØRTE DANSKE UDDANNELSE ............................................................................... 30

Grundskole................................................................................................................................................. 30

Ungdomsuddannelse ................................................................................................................................ 32

Videregående uddannelse......................................................................................................................... 34

Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse ...... 36

BESKÆFTIGELSE ........................................................................................................................................... 38

Beskæftigelsen blandt personer i den erhvervsaktive alder ................................................................. 38

Beskæftigelsen blandt 25-64-årige........................................................................................................... 40

Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige................................................................ 42

NYANKOMNES BESKÆFTIGELSE ......................................................................................................... 44

Udviklingen i antallet af nyankomne flygtninge og familiesammenførte .......................................... 44

Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt nyankomne flygtninge og familiesammenførte ................ 44

NYANKOMNES UDDANNELSESBAGGRUND OG ERHVERVSERFARING ........................... 49

OPBYGNING

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets publikation

”Integration: Status og udvikling

2016”

indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark.

Publikationen omfatter først fire kapitler om indvandrere og efterkommere, der hver især belyser

forskellige aspekter af integrationsområdet

–

befolkningstal, igangværende uddannelse, højest

fuldførte uddannelse og beskæftigelse.

Første kapitel beskriver befolkningstallene med tal for 2016, herunder indvandrere og efterkom-

meres fordeling på herkomst, oprindelsesland og alder samt udviklingen i antallet af indvandrere

og efterkommere.

Andet kapitel omhandler indvandrere og efterkommeres igangværende danske uddannelse med

tal for skoleåret 2015/2016.

Tredje kapitel omhandler indvandrere og efterkommeres højest fuldførte danske uddannelse med

tal for 2016.

Fjerde kapitel indeholder analyser af beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med tal

for november 2014.

Publikationen indeholder dernæst to kapitler om nyankomne flygtninge og familiesammenførte.

Femte kapitel belyser tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt nyankomne flygtninge og familie-

sammenførte, som er omfattet af integrationsprogrammet.

Sjette kapitel ser på nyankomne flygtninge og familiesammenførtes uddannelsesbaggrund.

Det bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og figurer

ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med tallene i publikatio-

nens tabeller og figurer.

Redaktionen er afsluttet den 7. september 2016.

BEFOLKNINGSTAL

Indvandrere og efterkommere i Danmark

Pr. 1. januar 2016 var der i alt 703.873 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til

henholdsvis 9,5 pct. og 2,9 pct. af den samlede befolkning, jf. figur 1.1.

Figur 1.1: Danmarks befolkning fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2016, pct.

2,9%

9,5%

Personer med dansk

oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

87,7%

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.

7,9 pct. af befolkningen i Danmark er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse,

mens 4,4 pct. af befolkningen er indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, jf. tabel

1.1.

Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2016,

pct. og antal

Personer

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og

efterkommere

Dansk oprindelse

Hele befolkningen

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.

Andel af hele befolkningen

314.484

138.064

452.548

5,5 %

2,4 %

7,9 %

226.019

25.306

251.325

703.873

5.003.378

5.707.251

4,0 %

0,4 %

4,4 %

12,3 %

87,7 %

100,0 %

Oprindelsesland

Ca. 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere, der er bosat i Danmark, har oprindelse i 17 lan-

de, jf. tabel 1.2.

Personer med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe. Lidt under hver ellevte indvandrer og

efterkommer tilhører denne gruppe. De tre næststørste grupper udgøres af personer, som stam-

mer fra Polen (6,0 pct.), Tyskland (4,6 pct.) og Irak (4,5 pct.). Det bemærkes, at antallet af ef-

terkommere med oprindelse i Libanon er større end antallet af indvandrere.

Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2016,

pct. og antal

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Andel af alle ind-

vandrere og efter-

kommere i Danmark

8,8 %

6,0 %

4,6 %

4,5 %

3,9 %

3,7 %

3,5 %

3,4 %

3,2 %

2,9 %

2,8 %

2,4 %

2,2 %

2,1 %

Tyrkiet

Polen

Tyskland

Irak

Syrien

Libanon

Pakistan

Rumænien

Bosnien-Hercegovina

Somalia

Iran

Afghanistan

Norge

Sverige

Jugoslavien

Vietnam

Storbritannien

32.488

37.090

29.110

21.249

24.143

12.555

13.779

21.894

17.176

11.790

15.550

12.794

15.556

13.614

9.353

9.287

13.429

29.731

5.410

3.367

10.145

2.998

13.484

10.578

1.929

5.633

8.720

3.832

4.401

1.534

2.100

5.954

5.780

1.479

62.219

42.500

32.477

31.394

27.141

26.039

24.357

23.823

22.809

20.510

19.382

17.195

17.090

15.714

15.307

15.067

14.908

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C.

Vandringer

I dette afsnit er vandringer opgjort som de ind- og udvandringer, der er registreret i året, uanset

hvilket år selve vandringen er foregået i.

Det fremgår af tabel 1.3, at lidt mere end 37.300 indvandrere og efterkommere udvandrede fra

Danmark i 2015. I samme år indrejste knap 79.200 indvandrere og efterkommere til landet.

Dermed er der en samlet nettoindvandring på lidt mere end 41.800 personer i 2015. Blandt ef-

terkommere med både ikke-vestlig og vestlig oprindelse er flere personer udvandret end indvan-

dret.

Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2015, antal

Indvandring

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og

efterkommere

Dansk oprindelse

Hele befolkningen

79.182

19.690

98.872

37.349

18.991

56.340

41.833

699

42.532

40.603

359

40.962

23.697

699

24.396

16.906

-340

16.566

36.630

1.590

38.220

11.354

1.599

12.953

25.276

-9

25.267

Udvandring

Nettoindvandring

Note 1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer.

Note 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og

udvandringer, der er registreret i året, uanset hvilket år selve vandringen er foregået i. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der

er en del forsinkelser på registrering af særligt udvandringer, hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring.

Note 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og

dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.

Figur 1.2 viser udviklingen i nettoindvandringen fordelt på oprindelse fra 2007 til 2015. Fra 2008

til 2009 skete der et fald i nettoindvandringen af personer med vestlig og ikke-vestlig oprindelse.

Siden 2009 har nettoindvandringen af personer med vestlig oprindelse været stigende, hvorimod

nettoindvandringen af personer med ikke-vestlig oprindelse var faldende fra 2009 til 2011. Siden

2011 er nettoindvandringen for personer med ikke-vestlig oprindelse steget fra at udgøre om-

kring 5.100 i 2011 til omkring 25.300 i 2015.

Nettoindvandringen for personer med dansk oprindelse steg til 2009, faldt herefter frem til 2011

og har stort set været konstant siden.

Figur 1.2: Nettoindvandring fordelt på oprindelse, 2007-2015, antal

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

-5.000

2007

2008

2009

Danmark

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Note 1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer.

Note 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og

udvandringer, der er registreret i året, uanset i hvilket år selve vandringen er foregået. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der

er en del forsinkelser på registrering af særligt udvandringer, hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring.

Note 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og

dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.

Figur 1.3 og 1.4 viser indvandring og nettoindvandring i 2010 og 2015 blandt de ti lande med

flest indvandrede med hhv. ikke-vestlig oprindelse og vestlig oprindelse i 2015. Syriske indvan-

drere og efterkommere havde både den højeste indvandring og nettoindvandring blandt ikke-

vestlige lande i 2015. Det er også den gruppe, hvor indvandringen og nettoindvandringen er ste-

get mest i forhold til 2010.

Figur 1.3: De ti største ikke-vestlige indvandringslande fordelt på vandringstype, 2010

og 2015, antal

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

505

Syrien

12.828

2.823

2.411

2.0892.026

1.649

1.4991.4851.374

1.375

707

1.2251.152

938 1.162 933

241

880

2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015

Eritrea

Indien

Kina

Filippinerne Ukraine

Nettoindvandring

Iran

Nepal

Pakistan

Tyrkiet

Indvandring

Note 1: De 10 ikke-vestlige oprindelseslande med det største antal af indvandrere og efterkommere, som indvandrede i 2015, er inkluderet

i figuren.

Note 2: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer.

Note 3: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og

udvandringer, der er registreret i året, uanset i hvilket år selve vandringen er foregået. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der

er en del forsinkelser på registrering af særligt udvandringer, hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring.

Note 4: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og

dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.

Gruppen med rumænsk baggrund havde den højeste indvandring og nettoindvandring blandt

vestlige lande i 2015. Litauen havde et fald i nettoindvandringen fra 2010 til 2015.

Figur 1.4: De ti største vestlige indvandringslande, fordelt på vandringstype, 2010 og

2015, antal

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015 2010 2015

Rumænien

Polen

USA

Tyskland

Litauen

Norge

Italien

BulgarienStorbritanien Spanien

2.496

5.368

4.986

3.941

3.739

2.625

3.275

2.981

2.254

1.984

1.8891.927

1.921

1.648

998

1.033

1.121

1.511

1.394

1.185

Indvandring

Nettoindvandring

Note 1: De 10 vestlige oprindelseslande med det største antal af indvandrere og efterkommere, som indvandrede i 2015, er inkluderet i

figuren.

Note 2: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer.

Note 3: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og

udvandringer, der er registreret i året, uanset hvilket år selve vandringen er foregået i. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der

er en del forsinkelser på registrering af særligt udvandringer, hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring.

Note 4: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og

dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.

Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i

Danmark

Det samlede antal indvandrere og efterkommere er vokset med knap 551.000 personer i perio-

den 1980-2016. Det betyder, at indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning

er steget med 9,3 pct.point siden 1980

–

fra knap 3,0 pct. i 1980 til lidt over 12,3 pct. i 2016, jf.

figur 1.5.

Andelen af både indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget jævnt siden

1980. Heroverfor var udviklingen i andelen af indvandrere med vestlig baggrund tilnærmelsesvis

konstant indtil midten af nullerne (der er en stigning på 0,4 pct.point fra 1980 til 2004). Siden da

har andelen af vestlige indvandrere været stigende.

Figur 1.5: Indvandrere og efterkommeres andel af den samlede danske befolkning for-

delt på oprindelse, pr. 1. januar 1980 til 1. januar 2016, pct.

14%

12%

10%

1993

2002

2003

1992

1991

1990

1988

1989

1987

2001

1986

2000

1985

1984

1999

1998

1983

1997

1982

1996

1981

1980

Indvandrere, vestlig oprindelse

Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.

1994

1995

Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse

Efterkommere, vestlig oprindelse

De 10 nationaliteter med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark fra 2015

til 2016 kan ses i tabel 1.4. Personer med syrisk oprindelse er med 27,4 pct. øverst på listen over

grupper med den højeste andel af den samlede befolkningstilvækst. Derefter følger Rumænien,

hvis andel i befolkningstilvæksten er 7,6 pct. Generelt kan næsten hele den samlede befolknings-

tilvækst på 47.536 personer i 2015 tilskrives indvandrere og efterkommere.

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den

samlede befolkningstilvækst i Danmark, pr. 1. januar 2015-1. januar 2016, pct. og antal

2015

Syrien

Rumænien

Polen

Eritrea

Indien

Litauen

Bulgarien

USA

Italien

Kina

Alle indvandrere

og efterkommere

Personer med

dansk oprindelse

Hele befolkningen

14.093

20.226

39.465

831

8.919

10.731

7.516

8.335

6.854

11.786

657.473

5.002.242

5.659.715

2016

27.141

23.823

42.500

3.697

10.198

11.778

8.476

9.222

7.715

12.600

703.873

5.003.378

5.707.251

Vækst, antal

personer

13.048

3.597

3.035

2.866

1.279

1.047

960

887

861

814

46.400

1.136

47.536

Vækst, pct.

92,6 %

17,8 %

7,7 %

344,9 %

14,3 %

9,8 %

12,8 %

10,6 %

12,6 %

6,9 %

7,1 %

0,0 %

0,8 %

Gruppens andel af den sam-

lede befolkningstilvækst

27,4 %

7,6 %

6,4 %

6,0 %

2,7 %

2,2 %

2,0 %

1,9 %

1,8 %

1,7 %

97,6 %

2,4 %

100,0 %

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.

Aldersfordeling

Aldersprofilen for henholdsvis indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er

meget forskellig.

Det fremgår af tabel 1.5, at efterkommere gennemsnitligt er betydeligt yngre end indvandrere og

personer med dansk oprindelse. Tendensen gør sig særligt gældende for efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse, hvor lidt over 55 pct. er under 16 år.

Gruppen af indvandrere

–

med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse

–

omfatter hovedsageligt

personer i den erhvervsaktive alder, dvs. 16-64 år. 82,5 pct. af indvandrere med vestlig oprindel-

se, og 86,6 pct. af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 16-64 år.

Andelen af personer over 64 år er størst blandt personer med dansk oprindelse (20,5 pct.). De

efterfølges af indvandrere med vestlig oprindelse (12,6 pct.).

Tabel 1.5: Aldersfordelingen fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2016, pct.

Aldersgrupper

0-15 år

Ikke-vestlige lande

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlige lande

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og

efterkommere

Dansk

oprindelse

Hele

befolkningen

4,9 %

56,4 %

10,1 %

17,5 %

18,1 %

18,0 %

6,7 %

55,4 %

21,6 %

16-24 år

25-39 år

40-64 år

65+ år

I alt

9,9 %

27,6 %

15,3 %

36,4 %

15,2 %

29,9 %

40,3 %

1,8 %

28,6 %

6,6 %

0,0 %

4,6 %

100 %

14,8 %

12,0 %

14,5 %

15,0 %

11,3 %

11,7 %

37,8 %

12,7 %

35,2 %

31,8 %

16,2 %

18,1 %

29,9 %

13,7 %

28,3 %

28,5 %

34,0 %

33,3 %

12,6 %

5,2 %

11,9 %

7,2 %

20,5 %

18,8 %

100 %

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.

Geografisk fordeling

Indvandrere og efterkommere fordeler sig ikke jævnt ud over hele landet. Tabel 1.6 viser såle-

des, at næsten halvdelen af samtlige 703.873 indvandrere og efterkommere i Danmark er bosid-

dende i 10 ud af landets 98 kommuner.

Det fremgår desuden, at landets to største kommuner

–

København og Aarhus

–

huser næsten 30

pct. af alle indvandrere og efterkommere.

Tabel 1.6: De 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2016,

pct. og antal

Antal

København

Aarhus

Odense

Aalborg

Frederiksberg

Høje-Taastrup

Gladsaxe

Vejle

Esbjerg

Gentofte

Øvrige

Hele Landet

141.130

52.683

30.604

21.531

19.215

13.146

12.974

12.438

11.735

11.728

376.689

703.873

Andel

20,1 %

7,5 %

4,3 %

3,1 %

2,7 %

1,9 %

1,8 %

1,7 %

53,5 %

100 %

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.

I figurerne 1.6 og 1.7 fremgår andelen af indvandrere og efterkommere med hhv. ikke-vestlig og

vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner.

Vestegnens kommuner, først og fremmest Ishøj (31,1 pct.), Brøndby (26,3 pct.), Albertslund

(23,2 pct.) og Høje-Taastrup (20,9 pct.), er de kommuner, som har de højeste befolkningsandele

af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

Kommunerne København, Frederiksberg, Gentofte og Aabenraa har de højeste befolkningsandele

af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse.

Figur 1.6: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommu-

nernes befolkning, pr. 1. januar 2016, pct.

Note: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.

Figur 1.7: Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af kommunernes

befolkning, pr. 1. januar 2016, pct.

Note: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.

I figurerne 1.8 og 1.9 fremgår andelen af 0-17-årige indvandrere og efterkommere med hhv. ik-

ke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i samme aldersgruppe, fordelt

på de enkelte kommuner.

Vestegnens kommuner, først og fremmest Ishøj, Brøndby, Albertslund og Høje-Taastrup, er de

kommuner, som har de højeste befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse i alderen 0-17 år. Samsø Kommune har den højeste andel af indvandrere og

efterkommere med vestlig oprindelse i alderen 0-17 år, efterfulgt af kommunerne Aabenraa, Gen-

tofte og Ishøj.

Figur 1.8: 0-17-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af

kommunernes befolkning i samme aldersgruppe, pr. 1. januar 2016.

Note: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.

Figur 1.9: 0-17-årige indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af

kommunernes befolkning i samme aldersgruppe, pr. 1. januar 2016

Note: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.

Statsborgerskab

Knap 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab. Som det fremgår af

figur 1.10, er der som forventet en større andel af danske statsborgere blandt efterkommere end

blandt indvandrere.

Figur 1.10: Indvandrere og efterkommere fordelt på statsborgerskab, pr. 1. januar

2016, pct.

Indvandrere, ikke-vestlige lande

33,8%

66,2%

Efterkommere, ikke-vestlige lande

72,2%

27,8%

Indvandrere, vestlige lande

13,6%

86,4%

Efterkommere, vestlige lande

39,6%

60,4%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Dansk statsborgerskab

Udenlandsk statsborgerskab

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF34.

Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har den højeste andel af personer med dansk stats-

borgerskab (72,2 pct.). Indvandrere med vestlig oprindelse har den højeste andel af personer

med udenlandsk statsborgerskab (86,4 pct.).

Fra 2006 til 2010 er andelen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som har dansk stats-

borgerskab, steget, jf. figur 1.11., hvorefter andelen er stagneret. Fra 2006 til 2007 er andelen af

indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som har dansk statsborgerskab, steget, hvorefter ande-

len er stagneret. Fra 2013 og frem til 2016 har andelen været faldende.

For indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er andelen med dansk statsborgerskab

ligeledes faldet, for efterkommernes vedkommende særligt fra 2007 og frem.

Figur 1.11: Andelen af indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab for-

delt på herkomst og oprindelse, 2006-2016, pct.

80%

70,2%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Indvandrere, vestlige lande

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.

71,3%

71,2%

71,8%

72,8%

72,6%

72,8%

72,4%

72,2%

57,9%

57,6%

51,5%

49,9%

50,1%

48,5%

38,0%

46,2%

38,1%

45,0%

38,0%

43,3%

36,8%

38,4%

29,2%

39,1%

38,2%

38,1%

38,5%

41,5%

35,9%

39,6%

33,8%

27,2%

24,2%

21,6%

20,5%

19,3%

18,1%

17,0%

15,8%

14,8%

13,6%

Efterkommere, vestlige lande

Efterkommere, ikke-vestlige lande

IGANGVÆRENDE UDDANNELSE

I dette kapitel belyses nøgletal om personer der er i gang med en dansk uddannelse. Kapitlet er

delt op i to afsnit om henholdsvis 16-19-årige og 20-24-årige.

Indvandrere med ophold i Danmark i mindre end 2 år er udeladt af analyserne i dette kapitel. På

den måde undtages de personer, som er kommet til Danmark for at studere i en kortere periode.

Det skal understreges, at tallene vedrørende igangværende uddannelse ikke viser, hvor stor en

andel der rent faktisk fuldfører den påbegyndte uddannelse.

Danmarks Statistik har ændret sine uddannelsesklassifikationer, hvilket kan medføre, at der er

sket mindre ændringer i tallene i forhold til tidligere opgørelser.

16-19-årige indvandrere og efterkommere

Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere, der er i gang med at uddanne sig i skole-

året 2015/2016, er lavere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse. Knap 80

pct. med ikke-vestlig oprindelse og lidt mindre end 76 pct. med vestlig oprindelse er i gang med

at uddanne sig. Blandt personer med dansk oprindelse er andelen lidt mindre end 83 pct.

Tabel 2.1 viser, at en højere andel af personer med dansk oprindelse end indvandrere og efter-

kommere er i gang med en ungdomsuddannelse. Omvendt er der en højere andel af indvandrere

og efterkommere end personer med dansk oprindelse, som er i gang med en videregående ud-

dannelse.

Andelen af 16-19-årige personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannel-

se eller en videregående uddannelse, er henholdsvis 62,6 pct. og 1,3 pct. Blandt de 16-19-årige

er 55,7 pct. af personer med ikke-vestlig oprindelse og 54,6 pct. med vestlig oprindelse i gang

med en ungdomsuddannelse, mens 3,7 pct. med ikke-vestlig oprindelse og 2,2 pct. med vestlig

oprindelse er i gang med en videregående uddannelse.

Det er således værd at bemærke, at andelen af personer med ikke-vestlig oprindelse, der er i

gang med enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, er højere end den

tilsvarende andel personer med vestlig oprindelse.

Danmarks Statistik oplyser, at ”I forbindelse med opdatering af tidsserier med uddannelsesdata i 2015 med ny uddannelsesklassifikation,

er der sket større ændringer inden for uddannelsesgrupperinger pga. løbende ændringer af uddannelsers placering”. Se flere oplysninger på

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/ny-uddannelsesklassifikation-DISCED-15

Tabel 2.1: 16-19-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprin-

delse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2015/2016, fordelt på oprindelse,

herkomst og uddannelsesniveau, pct.

Grundskole

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og

efterkommere

Personer med dansk

oprindelse

Hele befolkningen

18,8%

19,0%

62,6%

61,9%

1,3%

1,5%

17,2%

17,6%

100,0%

20,2%

55,5%

3,5%

20,7%

100,0%

21,4%

14,8%

19,0%

50,6%

61,6%

54,6%

2,3%

2,1%

2,2%

25,7%

21,5%

24,1%

100,0%

24,4%

19,0%

20,4%

50,8%

57,4%

55,7%

2,6%

4,1%

3,7%

22,2%

19,5%

20,2%

100,0%

Ungdoms-

uddannelse

Videregående

uddannelse

Uoplyst/ingen

uddannelse

I alt

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Note 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.

Note 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Note 4: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 2.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD320.

Figur 2.1 viser, at kvinder klarer sig bedre end mænd for personer med både ikke-vestlig og

dansk oprindelse. Forskellen på igangværende uddannelse mellem mænd og kvinder er størst

blandt personer med ikke-vestlig oprindelse.

Det er værd at bemærke de 16-19-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse. 66 pct.

af denne gruppe er mindst i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er lidt mere end den til-

svarende andel af kvinder med dansk oprindelse på 65,4 pct.

Figur 2.1: 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke–vestlig oprindelse samt

personer med dansk oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en vi-

deregående uddannelse i skoleåret 2015/2016, fordelt på køn og herkomst, pct.

70%

60%

51,4%

50%

40%

30%

20%

10%

Indvandrere, ikke-vestlige

lande

Efterkommere, ikke-vestlige

lande

Mænd

Kvinder

Personer med dansk

oprindelse

55,4%

57,1%

66,0%

62,6%

65,4%

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Note 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.

Note 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Note 4: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 2.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD320.

Tabel 2.2 præsenterer, hvordan 16-19-årige kvinder fordeler sig på de forskellige uddannelser i

skoleåret 2006/2007 og 2015/2016. Som det fremgår af tabellen, overstiger den samlede andel

af unge indvandrer- og efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en

videregående uddannelse, andelen af kvinder med både vestlig og dansk oprindelse i 2015/2016.

Tabel 2.2.: 16-19-årige indvandrer- og efterkommerkvinder samt kvinder med dansk

oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2006/2007 og 2015/2016, for-

delt på oprindelse, herkomst og uddannelsesniveau, pct.

Gymnasial ud-

dannelse

2006/

2007

2015/

2016

Erhvervsfaglig

udd.

2006/

2007

2015/

2016

Videregående

uddannelse

2006/

2007

2015/

2016

Ikke under

uddannelse/

uoplyst

2006/

2007

2015/

2016

Grundskole

2006/

2007

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og

efterkommere

Personer med dansk

oprindelse

Hele befolkningen

12,9%

12,6%

12,8%

21,3%

16,2%

16,7%

19,2%

11,8%

16,5%

18,0%

16,9%

17,0%

26,0%

18,1%

22,4%

24,8%

15,8%

18,2%

2015/

2016

30,6%

41,5%

35,6%

44,1%

54,0%

51,4%

15,0%

17,0%

15,9%

8,1%

6,8%

7,1%

2,3%

3,1%

2,7%

3,3%

5,2%

4,7%

26,1%

20,2%

23,4%

19,8%

18,2%

18,6%

39,6%

50,9%

44,1%

36,6%

47,0%

46,1%

45,3%

54,9%

48,8%

51,1%

55,3%

54,8%

10,4%

8,5%

9,6%

15,2%

14,3%

14,4%

8,5%

7,1%

8,0%

7,2%

8,7%

8,5%

3,3%

1,9%

2,8%

2,7%

1,1%

1,2%

2,4%

2,6%

2,4%

4,4%

1,5%

1,8%

33,8%

26,0%

30,7%

24,3%

21,4%

21,6%

24,7%

23,7%

24,3%

19,4%

17,7%

17,9%

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Note 2: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 2.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase, IMUDD320.

Som det er illustreret i figur 2.2, var andelen af 16-19-årige indvandrer- og efterkommerkvinder

med ikke-vestlig oprindelse, som ikke er i gang med en uddannelse eller er uoplyste, i skoleårene

2012/2013 til 2014/2015 lavere end den tilsvarende andel af kvinder med dansk oprindelse. I

skoleåret 2015/2016 ligger andelen af 16-19-årige indvandrer- og efterkommerkvinder med ikke-

vestlig oprindelse, som ikke er i gang med en uddannelse eller er uoplyste, igen højere end for

kvinder med dansk oprindelse.

Figur 2.2: 16-19-årige indvandrer- og efterkommerkvinder samt kvinder med dansk

oprindelse, som ikke er i gang med en uddannelse eller er uoplyste, fordelt på oprindel-

se, skoleårene 2006/2007-2015/2016, pct.

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

23,4%

22,0%

21,2%

22,1%

21,3%

30,7%

30,8%

29,9%

29,5%

27,9%

24,9%

23,3%

24,3%

21,9%

16,7%

17,3%

22,2%

17,2%

17,6%

18,6%

17,7%

20,6%

20,3%

18,8%

18,4%

21,4%

17,5%

17,6%

16,4%

17,0%

Ikke-vestlige lande

Vestlige lande

Dansk oprindelse

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Note 2: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 2.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase, IMUDD320.

20-24-årige indvandrere og efterkommere

Det fremgår af tabel 2.3, at lidt mindre end 50 pct. af de 20-24-årige indvandrere og efterkom-

mere er i gang med en uddannelse i skoleåret 2015/2016. Det er omkring 3 pct.point lavere end

andelen af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe.

Andelen af personer, som ikke er i uddannelse, er ret høj for alle grupper. Det er derfor vigtigt at

understrege, at en del af disse personer kan have gennemført en uddannelse og kan være i be-

skæftigelse.

Tabel 2.3 viser endvidere, at andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse og

efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, er

højere end andelen af personer med dansk oprindelse. Gruppen af indvandrere med ikke-vestlig

oprindelse har derimod den laveste andel af personer, som er i gang med en videregående ud-

dannelse.

Den største andel af personer, som er i gang med en videregående uddannelse, findes blandt

personer med vestlig oprindelse. Her er andelen lidt mindre end 45 pct., mens andelen er 36,4

pct. for personer med dansk oprindelse og 35,2 pct. for personer med ikke-vestlig oprindelse.

Derudover er det værd at bemærke, at efterkommere, med hensyn til videregående uddannelse,

klarer sig bedst blandt personer med ikke-vestlig oprindelse, mens indvandrere omvendt klarer

sig bedst blandt personer med vestlig oprindelse.

Tabel 2.3: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprin-

delse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2015/2016, fordelt på oprindelse,

herkomst og uddannelsesniveau, pct.

Videregående

uddannelse

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og

efterkommere

Personer med dansk

oprindelse

Hele befolkningen

45,3%

41,1%

44,8%

37,9%

36,4%

36,6%

4,7%

13,1%

5,8%

11,7%

16,3%

15,7%

50,0%

45,8%

49,5%

50,4%

47,4%

47,8%

100%

28,8%

39,8%

35,2%

15,5%

12,9%

14,0%

55,8%

47,2%

50,8%

100%

Anden uddannel-

Uoplyst/ingen

uddannelse

I alt

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet

Note 2: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Note 3: Anden uddannelse omfatter grundskole, almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.

Note 4: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 2.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD320.

Figur 2.3 viser, at kvinder indtager førerpositionen i forhold til videregående uddannelse. Andelen

af kvinder, der er i gang med en videregående uddannelse, er således højere end andelen af

mænd blandt både personer med ikke-vestlig og dansk oprindelse. Hele 47,5 pct. af efterkom-

merkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en videregående uddannelse. Til sammen-

ligning er andelen 42,8 pct. blandt kvinder med dansk oprindelse. Blandt mænd er der en lidt

højere andel af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (32,8 pct.), der er i gang med en vide-

regående uddannelse, end blandt personer med dansk oprindelse (30,3 pct.).

Figur 2.3: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt

personer med dansk oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse i sko-

leåret 2015/2016, fordelt på køn, herkomst og oprindelse, pct.

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Indvandrere, ikke-vestlige Efterkommere, ikke-vestlige

lande

Personer med dansk

oprindelse

24,5%

Mænd

Kvinder

33,8%

32,8%

30,3%

47,5%

42,8%

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Note 2: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Note 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 2.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD320.

Tabel 2.4 fokuserer på 20-24-årige kvinder i de forskellige uddannelser i skoleårene 2006/2007

og 2015/2016. Tabellen viser, at 14 pct.point flere kvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang

med en uddannelse i skoleåret 2015/2016 i forhold til skoleåret 2006/2007.

Det fremgår ligeledes af tabel 2.4, at efterkommerkvinder er den gruppe, blandt 20-24-årige

kvinder, hvor den største andel er i gang med en uddannelse i skoleåret 2015/2016 efterfulgt af

kvinder med dansk oprindelse.

Tabel 2.4: 20-24-årige indvandrer- og efterkommerkvinder samt kvinder med dansk

oprindelse, som er i gang med en uddannelse, fordelt på oprindelse og uddannelse,

skoleårene 2006/2007 og 2015/2016, pct.

Grundskole

og gymnasial

uddannelse

2006/ 2015/

2007

2016

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkomme-

I alt

3,7%

3,0%

3,5%

4,2%

2,9%

3,4%

12,2%

10,0%

8,4%

9,1%

3,1%

3,5%

3,2%

2,6%

3,9%

3,4%

16,7%

23,9%

18,6%

26,1%

38,2%

33,3%

2,7%

3,1%

2,8%

5,1%

5,3%

5,2%

61,6%

54,3%

59,6%

51,9%

41,2%

45,6%

Erhvervs-

fagl.uddanne

lse

2006/ 2015/

2007

2016

Kort videre-

gående ud-

dannelse

2006/ 2015/

2007

2016

Mellemlang

uddannelse

og bachelor

2006/ 2015/

2007

2016

Lang videre-

gående ud-

dannelse

2006/ 2015/

2007

2016

Ikke under

uddannelse/

uoplyst

2006/ 2015/

2007

2016

Vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkomme-

I alt

Alle ind-

vandrere

og efter-

kommere

Personer

med dansk

oprindelse

Hele be-

folkningen

1,1%

3,0%

1,4%

1,2%

2,5%

1,3%

5,4%

7,8%

5,7%

2,9%

9,1%

3,6%

3,3%

2,0%

3,1%

4,2%

4,3%

4,2%

25,8%

32,3%

26,8%

32,9%

35,4%

33,2%

10,7%

4,2%

9,7%

11,6%

7,5%

11,1%

53,8%

50,8%

53,4%

47,3%

41,3%

46,5%

3,1%

2,8%

10,8%

7,4%

3,1%

3,6%

20,4%

33,3%

4,3%

7,0%

58,2%

45,9%

2,2%

2,6%

13,8%

10,9%

2,5%

3,4%

28,4%

34,9%

3,0%

4,4%

50,2%

43,7%

2,3%

2,6%

13,5%

10,5%

2,6%

3,5%

27,5%

34,7%

3,1%

4,7%

51,0%

44,0%

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Note 2: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 2.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase, IMUDD320.

Som det er illustreret i figur 2.4, er andelen af 20-24-årige indvandrer- og efterkommerkvinder

med ikke-vestlig oprindelse, som ikke er i gang med en uddannelse eller er uoplyste, faldet med

14 pct.point siden skoleåret 2006/2007. Andelen af kvinder med vestlig oprindelse har haft en

stigning fra 2007 til 2009, men været faldende siden 2009. Andelen af kvinder med dansk oprin-

delse, som ikke er i gang med en uddannelse eller er uoplyste, er faldet med over 6 pct.point

siden 2007.

Figur 2.4: 20-24-årige indvandrer- og efterkommerkvinder samt kvinder med dansk

oprindelse, som ikke er i gang med en uddannelse eller er uoplyste, fordelt på oprindel-

se, skoleårene 2006/2007-2015/2016, pct.

60%

59,6%

53,4%

50%

50,2%

40%

49,5%

57,4%

57,7%

57,2%

56,5%

54,6%

53,1%

51,7%

46,3%

51,1%

49,2%

43,7%

48,8%

47,3%

42,4%

48,6%

54,8%

46,8%

46,5%

45,6%

43,7%

50,6%

49,2%

46,0% 45,7%

42,2%

42,7%

30%

20%

10%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Ikke-vestlige lande

Vestlige lande

Dansk oprindelse

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Note 2: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 2.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase, IMUDD320.

HØJEST FULDFØRTE DANSKE UDDANNELSE

I dette kapitel præsenteres nøgletal om højest fuldførte danske uddannelse for indvandrere og

efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse.

Kapitlet er inddelt i tre afsnit om henholdsvis grundskole, ungdomsuddannelse og videregående

uddannelse. Afsnittene om grundskole og ungdomsuddannelse omhandler 20-24-årige. Afsnittet

om videregående uddannelse handler om 25-39-årige. Indvandrere, der kom til Danmark, efter

at de var fyldt 13 år, er udeladt af disse analyser, da de ikke har haft mulighed for at fuldføre

hele eller en væsentlig del af grundskolen.

Danmarks Statistik har ændret sine uddannelsesklassifikationer, hvilket kan medføre, at der er

sket ændringer i tallene i forhold til tidligere opgørelser.

Grundskole

Tabel 3.1 viser, at lidt mindre end 40 pct. af 20-24-årige med ikke-vestlig oprindelse har grund-

skolen som deres højest fuldførte uddannelse. Det er lidt mindre end 9 pct.point flere end blandt

personer med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe og knap 12 pct.point flere end blandt per-

soner med dansk oprindelse.

Der er en større andel af indvandrere, der højest har fuldført grundskolen, i forhold til andelen af

efterkommere. Forskellen mellem de to grupper er blandt personer med ikke-vestlig oprindelse

således lidt mere end 5 pct.point, mens den er lidt mindre end 4 pct.point blandt personer med

vestlig oprindelse.

Der er ligeledes store forskelle kønnene imellem. Tabel 3.1 viser, at mænd i højere grad end

kvinder har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Blandt personer med dansk op-

rindelse er forskellen mellem mænd og kvinder lidt mere end 9 pct.point, mens den er lidt mere

end 15 pct.point blandt indvandrere og efterkommere. Den største forskel findes blandt efter-

kommere med ikke-vestlig oprindelse, hvor forskellen er lidt mindre end 17 pct.point.

Danmarks Statistik oplyser, at ”I forbindelse med opdatering af tidsserier med uddannelsesdata i 2015 med ny uddannelsesklassifikation,

er der sket større ændringer inden for uddannelsesgrupperinger pga. løbende ændringer af uddannelsers placering. Se flere oplysninger på

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/hoejest-fuldfoert-uddannelse.aspx”.

Tabel 3.1: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprin-

delse samt personer med dansk oprindelse, som højest har gennemført grundskolen,

fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2016, pct.

Mænd

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og efterkommere

Personer med dansk oprindelse

Hele befolkningen

Note 1: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Note 2: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 3.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040.

Kvinder

I alt

48,8%

44,8%

46,2%

34,2%

27,9%

30,0%

42,0%

36,7%

38,5%

35,7%

32,1%

33,9%

45,0%

31,3%

32,6%

27,9%

23,9%

25,8%

29,5%

22,2%

22,8%

31,9%

28,1%

30,0%

37,6%

26,9%

27,8%

Figur 3.1 viser, at andelen af 20-24-årige, der har grundskolen som deres højst fuldførte uddan-

nelse, generelt er faldet for alle tre oprindelsesgrupper siden 2006.

Personer med ikke-vestlig oprindelse er med 14 pct.point den gruppe, som har oplevet det stør-

ste fald i hele perioden 2006-2016. Gruppen af personer med vestlig oprindelse lå mellem 2006

og 2010 på omkring 35 pct., hvorefter andelen faldt med ca. 5 pct.point til de nuværende 30 pct.

Gruppen er omtrent på niveau med personer med dansk oprindelse i den viste periode.

Figur 3.1: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprin-

delse, som højest har gennemført grundskolen, fordelt på oprindelse, 2006-2016, pct.

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

34,8%

32,6%

34,0%

32,7%

34,2%

32,4%

33,8%

32,7%

35,4%

52,5%

51,0%

50,1%

49,9%

48,9%

47,7%

45,6%

43,7%

42,2%

40,4%

29,6%

27,9%

38,5%

30,0%

34,4%

32,3%

30,8%

31,4%

30,1%

30,3%

29,5%

28,9%

32,5%

26,9%

Ikke-vestlige lande

Vestlige lande

Personer med dansk oprindelse

No-

te 1: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Note 2: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 3.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040.

Ungdomsuddannelse

Det fremgår af tabel 3.2, at en betydelig større andel af 20-24-årige personer med dansk oprin-

delse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse end indvandrere og efterkommere i samme

aldersgruppe. Mens 72,5 pct. af personer med dansk oprindelse har gennemført mindst en ung-

domsuddannelse, er den tilsvarende andel for indvandrere og efterkommere 60,7 pct.

Gruppen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse klarer sig generelt bedre i for-

hold til uddannelse end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Tabel 3.2 vi-

ser, at omkring 64 pct. af personer med vestlig oprindelse har gennemført mindst en ungdoms-

uddannelse. Det er ca. 4 pct.point højere end personer med ikke-vestlig oprindelse, hvor den til-

svarende andel er lidt mere end 60 pct.

Efterkommere har i højere grad end indvandrere gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Det

gælder både blandt vestlig og ikke-vestlig oprindelse.

Kvinder klarer sig generelt bedre end mænd. Det er dog værd at bemærke, at forskellen mellem

kvinder og mænd varierer betydeligt mellem personer med dansk, vestlig og ikke-vestlig oprin-

delse. Forskellen mellem mænd og kvinder, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse,

er lidt mindre end 17 pct.point for personer med ikke-vestlig oprindelse, lidt mere end 9 pct.point

for personer med dansk oprindelse og lidt mere end 7 pct.point for personer med vestlig oprindel-

se.

Tabel 3.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprin-

delse, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på oprindelse, her-

komst og køn, 2016, pct.

Mænd

Kvinder

I alt

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og efterkommere

Personer med dansk oprindelse

Hele befolkningen

58,7%

62,5%

60,6%

53,2%

68,1%

66,7%

65,2%

70,4%

67,9%

68,9%

77,2%

76,5%

61,8%

66,4%

64,1%

60,7%

72,5%

71,5%

50,0%

53,6%

52,4%

65,0%

71,0%

69,0%

57,0%

61,9%

60,3%

Note 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang

videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Note 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Note 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 3.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040.

Figur 3.2 viser, at andelen af 20-24-årige, som mindst har gennemført en ungdomsuddannelse,

er steget i perioden 2006 til 2016 for indvandrere og efterkommere med både vestlig og ikke-

vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Hvor andelen for personer med dansk

oprindelse er steget med lidt mere end 6 pct.point, er andelen steget med omkring 10,5 pct.point

for personer med vestlig oprindelse og med lidt mere end 16 pct.point for personer med ikke-

vestlig oprindelse.

Forskellen mellem andelen af personer med dansk oprindelse og ikke-vestlig oprindelse, der

mindst har gennemført en ungdomsuddannelse, er således faldet fra lidt mere end 22 pct.point i

2006 til lidt mere end 12 pct.point i 2016. Udviklingen i forskellen i uddannelsesniveau mellem

personer med dansk oprindelse og vestlig oprindelse har ikke været nær så markant. Her er for-

skellen faldet fra lidt mindre end 13 pct.point i 2006 til lidt mere end 8 pct.point i 2016.

Figur 3.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprin-

delse, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2006-2016, fordelt på op-

rindelse, pct.

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Ikke-vestlige lande

Vestlige lande

Personer med dansk oprindelse

44,2%

46,2%

47,1%

47,6%

49,2%

50,5%

66,4%

53,6%

66,3%

53,5%

66,5%

54,4%

66,3%

54,2%

66,5%

56,4%

66,7%

57,0%

67,7%

55,0%

52,7%

54,7%

56,5%

58,4%

60,3%

68,8%

61,0%

70,2%

63,1%

71,5%

64,1%

72,5%

64,1%

Note 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang

videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Note 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Note 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 3.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040.

Videregående uddannelse

Tabel 3.3 viser, at der er stor forskel i andelen af 25-39-årige personer med vestlig og ikke-

vestlig oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse. 30,5 pct. af indvandrere og

efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har gennemført en videregående uddannelse, mod 40

pct. af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse. Andelen af personer med vestlig

oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse, er således næsten lige så høj som

andelen af personer med dansk oprindelse. Gabet mellem personer med ikke-vestlig oprindelse

og dansk oprindelse er derimod omkring 12,5 pct.point.

Som det fremgår af tabel 3.3, er der forskel mellem efterkommere og indvandrere med både ik-

ke-vestlig og vestlig oprindelse. I begge grupper er andelen, der har gennemført en videregående

uddannelse, omkring 5 pct.point højere blandt efterkommere end blandt indvandrere.

Der er ligeledes en markant forskel mellem andelen af mænd og kvinder, der har gennemført en

videregående uddannelse. I alle tre oprindelsesgrupper klarer kvinder sig væsentligt bedre end

mænd. Forskellen mellem kvinder og mænd er således omkring 14 pct.point blandt personer med

ikke-vestlig oprindelse, omkring 16,5 pct.point blandt personer med vestlig oprindelse og knap 17

pct.point blandt personer med dansk oprindelse.

Tabel 3.3: 25-39-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprin-

delse, som har gennemført en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse, her-

komst og køn, 2016, pct.

Mænd

Ikke vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og efterkommere

Personer med dansk oprindelse

Hele befolkningen

28,1%

35,7%

32,0%

24,9%

34,8%

34,2%

46,6%

50,7%

48,6%

39,3%

51,6%

50,9%

37,3%

42,7%

40,0%

31,8%

43,1%

42,4%

22,6%

25,2%

23,9%

34,9%

40,9%

37,9%

28,3%

32,8%

30,5%

Kvinder

I alt

Note 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Note 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Note 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 3.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040.

Figur 3.3 viser, at der i perioden 2006 til 2016 er sket en positiv udvikling i andelen af 25-39-

årige personer med vestlig, ikke-vestlig og dansk oprindelse, som har gennemført en videregåen-

de uddannelse. Andelen af personer med ikke-vestlig oprindelse, som har gennemført en videre-

gående uddannelse, er steget med knap 14 pct.point i hele perioden, mens andelen er steget

med lidt mere end 6 pct.point for personer med vestlig oprindelse og 10 pct.point for personer

med dansk oprindelse.

Som figur 3.3 viser, har andelen af personer med dansk oprindelse, der har gennemført en vide-

regående uddannelse, overhalet andelen af personer med vestlig oprindelse fra 2008 og fremef-

ter. Hvor andelen af personer med vestlig oprindelse, som har gennemført en videregående ud-

dannelse, var lidt højere end personer med dansk oprindelse i 2006, er andelen i 2016 nu lidt

mere end 3 pct.point lavere. Forskellen mellem personer med ikke-vestlig oprindelse og dansk

oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse, er faldet siden 2006. Gabet var i

2006 på lidt mere end 16 pct.point, mens det i 2016 var omkring 12,5 pct.point.

Figur 3.3: 25-39-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprin-

delse, som har gennemført en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse, 2006-

2016, pct.

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

36,9%

34,2%

19,7%

38,0%

36,9%

39,0%

37,1%

39,8%

36,7%

40,5%

37,3%

25,5%

41,3%

42,1%

28,7%

39,2%

43,1%

30,5%

40,0%

33,0%

33,8%

34,4%

34,5%

35,7%

34,1%

26,9%

38,2%

16,7%

17,9%

18,1%

21,2%

22,6%

24,0%

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Ikke-vestlige lande

Vestlige lande

Personer med dansk oprindelse

Note 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Note 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Note 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information

læs fodnote 3.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040.

Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre

mindst en ungdomsuddannelse

I det følgende vises beregninger på Undervisningsministeriets profilmodel.

Beregningerne viser,

hvor stor en andel af en ungdomsårgang der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddan-

nelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Mindst en ungdomsuddannelse betyder, at man enten har

gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Figur 3.4 viser således, at 95,4 pct. af kvinder fra årgang 2014 og med dansk oprindelse forven-

tes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Herefter kommer kvinder med udenlandsk

oprindelse og mænd med dansk oprindelse, begge med 92,1 pct. For mænd med udenlandsk op-

rindelse er andelen 80,8 pct.

Gruppen af mænd med udenlandsk oprindelse har haft den største stigning fra 66,1 pct. for år-

gang 2004 til 80,8 pct. for årgang 2014. Herefter følger gruppen af kvinder med udenlandsk op-

rindelse, som er steget med 10 pct.point fra 2004 til 2014.

Beregningerne er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel -

https://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-

statistik/Andel-af-en-aargang-der-forventes-at-faa-en-uddannelse

Figur 3.4: Andel af ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddan-

nelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, 2004 og 2014, pct.

120

100

85,0

2004

Mænd

Vestlig og ikke-vestlig oprindelse

Kilde: Undervisningsministeriets databank (Profilmodellen).

92,1

80,8

82,1

92,1

95,4

66,1

2014

2004

Kvinder

Dansk oprindelse

2014

BESKÆFTIGELSE

Dette kapitel indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommeres beskæftigelse opdelt på her-

komst, køn, alder og oprindelse.

Ved offentliggørelsen af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) pr. ultimo november

2014, er der foretaget en revision af den historiske tidsserie fra 2008 til 2013. Revisionen betyder

bl.a. at, beskæftigelsen øges med ca. 3.000, og at antallet af personer under uddannelse øges

med ca. 3.000. Ændringerne påvirker især beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere.

Beskæftigelsen blandt personer i den erhvervsaktive alder

I 2014 (ultimo november) er der omkring 3.573.956 personer i Danmark i den erhvervsaktive

alder, dvs. mellem 16 og 64 år. I gennemsnit er 7 ud af 10 personer (71,6 pct.) i beskæftigelse.

Dette svarer til omkring 2.560.200 personer. Blandt dem er der omkring 268.456 indvandrere og

efterkommere.

Figur 4.1 viser, at under halvdelen (49,4 pct.) af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse i den

erhvervsaktive alder er i beskæftigelse i november 2014. Det er den laveste beskæftigelsesfre-

kvens blandt indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer

med dansk oprindelse. Gruppen af 16-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er også

kendetegnet ved, at en større andel er arbejdsløse (5,5 pct.) eller står uden for arbejdsstyrken

(45,1 pct.) end blandt de øvrige befolkningsgrupper. Andelen, der er arbejdsløse er faldet siden

november 2013, og andelen, der står uden for arbejdsstyrken, er steget siden ultimo november

2013. Ultimo november 2013 var andelen af arbejdsløse indvandrere med oprindelse i ikke-

vestlige lande på 6,5 pct. og andelen uden for arbejdsstyrken 44,2 pct.

På følgende side

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/beskaeftigelse/registerbaseret-arbejdsstyrke-beskaeftigelse?tab=dok

findes be-

skrivelsen af ændringen i den pdf-fil,

som hedder ”Ændringer i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ved offentliggørelsen den 15.

april 2016”.

Figur 4.1: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse, her-

komst og arbejdsmarkedstilknytning, ultimo november 2014, pct.

Ikke-

vestlige

lande

Indvandrere

Efterkommere

Indvandrere

Efterkommere

Personer med dansk oprindelse

49,4%

52,9%

62,6%

65,7%

74,3%

71,6%

20%

40%

5,5%

4,6%

4,1%

45,1%

42,5%

33,3%

30,8%

Vestlige

lande

3,4%

2,7%

22,9%

3,0%

25,3%

60%

80%

100%

Hele befolkningen

Beskæftigede

Arbejdsløse

Uden for arbejdsstyrken

Note 1: Beskæftiget, arbejdsløs og uden for arbejdsstyrken er udregnet som en andel af hele populationen i den erhvervsaktive alder.

Note 2: Bemærk, at befolkningen i udlændingedatabasen nu er pr. ultimo november, som i RAS-tabeller i Statistikbanken, hvor den tidlige-

re var pr. 1. januar. Det vil fx indebære, at 2014 nu betyder ultimo november 2014, hvor denne opgørelse tidligere ville være blevet kaldt

1. januar 2015.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder har generelt en

højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

Dette gælder dog ikke for gruppen af 16-24-årige, hvor beskæftigelsesfrekvensen er højest

blandt unge med ikke-vestlig oprindelse.

Figur 4.2: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere og efterkommere

samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, køn og oprindelse, ulti-

mo november 2014, pct.

46%

45%

40%

50%

52%

49%

56%

44%

35%

50%

22%

60-64-årige

50-59-årige

40-49-årige

30-39-årige

25-29-årige

16-24-årige

43%

42%

30%

55%

60%

47%

58%

64%

58%

64%

80%

84%

68%

74%

83%

79%

86%

77%

85%

75%

73%

67%

81%

70%

59%

55%

20%

40%

60%

80%

Kvinder, ikke-vestlige lande

Kvinder, vestlige lande

Kvinder, dansk oprindelse

Mænd, ikke-vestlige lande

Mænd, vestlige lande

Mænd, dansk oprindelse

Note: Bemærk, at befolkningen i udlændingedatabasen nu er pr. ultimo november, som i RAS-tabeller i Statistikbanken, hvor den tidligere

var pr. 1. januar. Det vil fx indebære, at 2014 nu betyder ultimo november 2014, hvor denne opgørelse tidligere ville være blevet kaldt 1.

januar 2015.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig oprindelse er

generelt lavere end for den tilsvarende gruppe af personer med dansk oprindelse. Blandt de 60-

64-årige kvinder er beskæftigelsesfrekvensen dog 1 pct.point højere for kvinder med vestlig op-

rindelse (46 pct.) end dansk oprindelse (45 pct.) jf. figur 4.2.

Bortset fra de 16-24-årige, er der især store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvan-

drere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse i de sam-

me aldersgrupper.

De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årige kvinder, hvor

forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikke-vestlig oprindelse er 40

pct.point. Den tilsvarende forskel mellem 50-59-årige mænd med dansk oprindelse og mænd

med ikke-vestlig oprindelse er 36 pct.point.

Det mindste gab i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse findes blandt de 16-24-årige.

Beskæftigelsen blandt 25-64-årige

I dette afsnit belyses beskæftigelsen blandt personer mellem 25 og 64 år. 16-24-årige personer

er udeladt af analyserne af beskæftigelsen, da en stor andel af denne gruppe er i gang med en

uddannelse.

Tabel 4.1: Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt 25-64-årige

fordelt på oprindelse, herkomst og køn, ultimo november 2014, pct. og antal

Beskæftigelsesfrekvens

Mænd

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlig oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og

efterkommere

Personer med dansk

oprindelse

Hele befolkningen

72,5%

74,7%

72,6%

62,8%

80,6%

78,2%

64,0%

72,5%

64,4%

53,5%

75,9%

72,8%

68,4%

73,7%

68,7%

58,1%

78,2%

75,5%

53.278

2.525

55.803

121.986

1.022.335

1.144.321

42.659

2.215

44.874

105.040

950.228

1.055.268

95.937

4.740

100.677

227.026

1.972.563

2.199.589

55,2%

67,4%

56,3%

46,3%

62,2%

47,6%

50,6%

64,9%

51,8%

59.152

7.031

66.183

53.926

6.240

60.166

113.078

13.271

126.349

Kvinder

I alt

Antal beskæftigede

Mænd

Kvinder

I alt

Note: Bemærk, at befolkningen i udlændingedatabasen nu er pr. ultimo november, som i RAS-tabeller i Statistikbanken, hvor den tidligere

var pr. 1. januar. Det vil fx indebære, at 2014 nu betyder ultimo november 2014, hvor denne opgørelse tidligere ville være blevet kaldt 1.

januar 2015.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Derudover har gruppen af efterkommere en yngre aldersprofil end andre grupper, hvilket bety-

der, at en relativt høj andel af denne gruppe er i gang med en uddannelse. Derfor kan inklusion

af 16-24-årige i analyserne af beskæftigelsesniveauet give et misvisende billede, når der skal ses

nærmere på de forskellige befolkningsgrupper.

Tabel 4.1 viser, at lidt mere end 227.000 personer blandt de 25-64-årige indvandrere og efter-

kommere er i beskæftigelse.

Overordnet viser tabellen desuden, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efter-

kommere med ikke-vestlig oprindelse (51,8 pct.) er noget lavere end blandt indvandrere og ef-

terkommere med vestlig oprindelse (68,7 pct.). Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen

78,2 pct. blandt personer med dansk oprindelse.

Derudover har efterkommere generelt en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere. Dette

gælder både for gruppen af personer med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Samtidig er beskæf-

tigelsesfrekvensen blandt mænd generelt højere end blandt kvinder med samme oprindelse.

Den laveste beskæftigelsesfrekvens (50,6 pct.) findes blandt indvandrere med ikke-vestlig oprin-

delse. Blandt kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen 46,3 pct., og blandt mændene er den 55,2

pct.

Efterkommere med vestlig oprindelse er generelt den gruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen er

tættest på beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse.

Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige

Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige fordelt på køn og oprindelse i perioden

2009-2014 fremgår af figur 4.3. Siden 2009 er der ikke sket ændringer i rangeringen af grupper-

ne i forhold til deres beskæftigelsesfrekvens.

Figur 4.3: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere

samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn og oprindelse, ultimo november

2009-2014, pct.

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Mænd, Ikke-vestlige lande

Mænd, Vestlige lande

Mænd, Dansk oprindelse

Kvinder, Ikke-vestlige lande

Kvinder, Vestlige lande

Kvinder, Danmark

78,9%

75,8%

69,8%

65,0%

57,1%

49,4%

79,1%

75,5%

70,1%

64,5%

56,3%

48,2%

79,8%

75,2%

71,1%

64,0%

56,6%

48,2%

79,6%

75,0%

71,0%

63,3%

56,1%

47,5%

80,6%

75,9%

72,6%

64,4%

56,3%

47,6%

79,9%

75,4%

71,6%

63,9%

56,4%

47,2%

Note: Data for årene 2009-2013 er reviderede ved offentliggørelsen d. 15. april 2016. Revisionen betyder, at beskæftigelsen er ca. 3.000

højere end hidtil. Bemærk, at befolkningen i udlændingedatabasen nu er pr. ultimo november, som i RAS-tabeller i Statistikbanken, hvor

den tidligere var pr. 1. januar. Det vil fx indebære, at 2014 nu betyder ultimo november 2014, hvor denne opgørelse tidligere ville være

blevet kaldt 1. januar 2015.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Mænd med dansk oprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af kvinder med

dansk oprindelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt kvinder med ikke-vestlig op-

rindelse.

Figur 4.4 viser udviklingen i gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med hen-

holdsvis vestlig og ikke-vestlig oprindelse i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer

med dansk oprindelse.

Gabet for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse har ligget stabilt i

hele perioden fra 2009 til 2014.

Blandt de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har beskæftigel-

sesgabet været svagt stigende i hele perioden, fra et gab på 24,3 pct.point i 2009 til det nuvæ-

rende niveau på 26,5 pct.point.

Figur 4.4: Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og

efterkommere med ikke-vestlig og vestlig oprindelse og beskæftigelsesfrekvensen

blandt personer med dansk oprindelse i tilsvarende aldersgruppe, ultimo november

2009-2014, pct.point

10,0

2009

2010

2011

2012

2013

2014

10,0

9,8

10,1

9,8

9,6

24,0

25,3

25,7

26,1

26,5

Ikke-vestlig oprindelse

Vestlig oprindelse

Note 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. indvandrere/efterkommere og personer

med dansk oprindelse i alderen 25-64 år.

Note 2: Data for årene 2009-2013 er reviderede ved offentliggørelsen d. 15. april 2016. Revisionen betyder, at beskæftigelsen er ca. 3.000

højere end hidtil. Bemærk, at befolkningen i udlændingedatabasen nu er pr. ultimo november, som i RAS-tabeller i Statistikbanken, hvor

den tidligere var pr. 1. januar. Det vil fx indebære, at 2014 nu betyder ultimo november 2014, hvor denne opgørelse tidligere ville være

blevet kaldt 1. januar 2015.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

NYANKOMNES BESKÆFTIGELSE

Integrationsprogrammet skal bl.a. bidrage til, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte

hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse.

Dette afsnit vil derfor nærmere belyse tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt nyankomne flygt-

ninge og familiesammenførte i den erhvervsaktive alder (18-64 år), som er omfattet af integrati-

onsprogrammet. Siden den 1. juli 2016 har integrationsprogrammet haft en maksimal varighed

på 5 år, hvilket der er taget højde for i dette kapitel.

Udviklingen i antallet af nyankomne flygtninge og familie-

sammenførte

Antallet af flygtninge og familiesammenførte i et femårigt integrationsprogram har været stigende

de seneste år og udgør lidt mere end 28.000 i 2016, jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1: Antal 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af et femårigt

integrationsprogram pr. 1. januar 2010-2016

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

18-64-årige i integrationsprogrammet (hele den 5-årige gruppe)

Integrationsprogram i alt

Heraf kvoteflygtninge

Heraf øvrige flygtninge

Heraf familiesammenført til flygtning

Heraf familiesammenført til øvrige

Familiesammenførte, uoplyst

11.861

1.200

1.657

559

8.087

358

13.145

1.079

2.448

629

8.595

394

13.559

962

3.488

735

7.988

386

13.708

961

4.607

854

6.938

348

15.718

963

6.221

1.234

7.002

298

19.883

990

10.118

1.821

6.696

258

28.078

989

16.967

3.560

6.285

277

Anm.: Alderen er opgjort på indvandringstidspunktet. Integrationsprogrammet har siden den 1. juli 2016 haft en maksimal varighed på 5

år, hvilket der er taget højde for i tabellen.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMINT01.

Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt nyankomne flygtninge

og familiesammenførte

I figur 5.1 er 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af et femårigt integrations-

program fordelt på socioøkonomisk status, opholdsgrundlag og opholdstid. Det ses, at familie-

sammenførte til andre end flygtninge i større omfang er i beskæftigelse end flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge. Andelen i beskæftigelse er stigende med opholdstiden.

Figur 5.1: 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af et femårigt inte-

grationsprogram fordelt på socioøkonomisk status (ultimo november), opholdsgrundlag

og opholdstid, indvandringsår 2009, pct.

Familiesamm

Familiesamm enførte til Familiesamm

enførte til

andre end

enførte

Flygtninge

flygtninge

uoplyst

5 år efter indvandring

3 år efter indvandring

1 år efter indvandring

5 år efter indvandring

3 år efter indvandring

1 år efter indvandring

5 år efter indvandring

3 år efter indvandring

1 år efter indvandring

5 år efter indvandring

3 år efter indvandring

1 år efter indvandring

Beskæftigede

27%

20%

10% 1%

37%

28%

17%

10%

20%

30%

40%

50%

31%

10%

15%

72%

60%

70%

80%

90%

100%

15%

40%

10%

22%

40%

43%

37%

59%

55%

13%

39%

50%

52%

58%

38%

49%

12%

18%

15%

23%

12%

41%

37%

41%

20%

Arbejdsløse

Under uddannelse

Øvrige uden for arbejdsstyrken

Anm.: Alderen er opgjort på indvandringstidspunktet. Integrationsprogrammet har siden den 1. juli 2016 haft en maksimal varighed på 5

år, hvilket der er taget højde for i figuren.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase, IMINT04

I figur 2 ses der nærmere på udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge og familie-

sammenførte omfattet af integrationsprogrammet fordelt på opholdstid. Det fremgår, at der er

sket et mindre fald i beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge og familiesammenførte, som har

været i landet i fem år, fra 56 pct. i 2012 til 51 pct. i 2014. Tendensen er i hele perioden, at jo

længere opholdstiden er i Danmark, jo højere er beskæftigelsesfrekvensen.

Figur 5.2.: Beskæftigelsesfrekvens efter 1-5 års ophold blandt 18-64-årige flygtninge

og familiesammenførte omfattet af et femårigt integrationsprogram, (ultimo novem-

ber) 2012-2014, pct.

60%

56%

52%

50%

45%

40%

54%

51%

48%

40%

44%

31%

30%

26%

20%

27%

20%

35%

10%

2012

1 år efter indvandring

4 år efter indvandring

2013

2 år efter indvandring

5 år efter indvandring

3 år efter indvandring

2014

Anm.: Alderen er opgjort på indvandringstidspunktet. Integrationsprogrammet har siden den 1. juli 2016 haft en maksimal varighed på 5

år, hvilket der er taget højde for i figuren.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase, IMINT04

Det fremgår af figur 5.3, at fem år efter indvandring er der 49 pct. blandt de 18-24-årige flygt-

ninge og familiesammenførte, som er i job, mens det tilsvarende er 53 pct. af de 25-39-årige og

44 pct. af de 40-64-årige, som er i job. Samtidig er 44 pct. af de 18-24-årige uden for arbejds-

styrken 5 år efter indvandringen. For de 25-39-årige og 40-64-årige flygtninge og familiesam-

menførte omfattet af integrationsprogrammet er den tilsvarende andel hhv. 40 pct. og 48 pct.

Figur 5.3.: 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af et femårigt inte-

grationsprogram, indvandret i 2009, fordelt på aldersgrupper og socioøkonomisk status

5 år efter indvandring, (ultimo november) 2014, pct.

40-64-årige

44%

48%

25-39-årige

53%

40%

18-24-årige

49%

44%

20%

Beskæftiget

40%

Arbejdsløs

60%

Ikke arbejdsstyrke

80%

100%

Anm.: Alderen er opgjort på indvandringstidspunktet. Integrationsprogrammet har siden den 1. juli 2016 haft en maksimal varighed på 5

år, hvilket der er taget højde for i figuren.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMINT04.

Figur 5.4 viser andelen af 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrations-

programmet, indvandret i 2009, og som ikke er i arbejdsstyrken 5 år efter indvandringen. Det ses

af figur 5.4, at langt hovedparten af dem, der ikke er i arbejdsstyrken, er midlertidigt uden for

arbejdsstyrken. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter bl.a. personer på kontanthjælp eller

personer i vejledning og opkvalificering. Andelen af uddannelsessøgende er for de 18-24-årige 52

pct. 5 år efter indvandring og herefter faldende med alderen, så andelen udgør 16 pct. for de 40-

64-årige.

Figur 5.4: 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af et femårigt inte-

grationsprogram, indvandret i 2009 og ikke i arbejdsstyrken 5 år efter indvandring,

fordelt på aldersgrupper og socioøkonomisk status, (ultimo november) 2014, pct.

40-64-årige

16%

49%

29%

25-39-årige

35%

34%

29%

18-24-årige

52%

35%

12%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Uddannelsessøgende

Pension

Midlertidigt uden for arbejdsstyrken (ell. aktivering)

Øvrige uden for arbejdsstyrken

Anm.: Alderen er opgjort på indvandringstidspunktet. Integrationsprogrammet har siden den 1. juli 2016 haft en maksimal varighed på 5

år, hvilket der er taget højde for i figuren.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMINT04.

NYANKOMNES UDDANNELSESBAGGRUND OG ER-

HVERVSERFARING

Nyankomne flygtninge og familiesammenførte tilbydes ordinær danskuddannelse. Den nyankom-

ne førstegangshenvises til den danskuddannelse, der som udgangspunkt svarer den pågældendes

uddannelsesbaggrund:



Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke

har lært at læse og skrive på deres modersmål, samt for kursister, som ikke har lært at læse

og skrive på det latinske alfabet.

Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannel-

sesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af

dansk som andetsprog.

Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang

skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig

indlæring af dansk som andetsprog.

Førstegangshenvisningerne til de forskellige danskuddannelser kan derfor anvendes som en indi-

kator på nyankomne flygtninge og familiesammenførtes uddannelsesbaggrund.

Tabel 6.1 nedenfor viser, hvordan nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet

af integrationsprogrammet, og som modtager kontanthjælp, er førstegangshenvist til Danskud-

dannelse 1-3 i perioden 2014-2015. For 2015 er syrernes fordeling til danskuddannelse også an-

givet.

Som det ses, synes fordelingen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte (der er omfattet

af integrationsprogrammet og modtager kontanthjælp) på danskuddannelserne i 2015 at indike-

re, at:



ca. 35 pct. har ingen eller en ringe skolebaggrund fra oprindelseslandet, eller de har ikke

lært at læse og skrive på det latinske alfabet.

ca. 55 pct. har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra oprindelseslandet.

ca. 10 pct. har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra oprindelses-

landet.

Fordelingen for syrerne er til sammenligning hhv. 37 pct., 52 pct. og 12 pct. i 2015.

Tabel 6.1: Førstegangshenvisning til danskuddannelserne for nyankomne flygtninge og

familiesammenførte (der er omfattet af integrationsprogrammet og modtager kontant-

hjælp), pct. og antal, 2014-2015

Danskuddannelse 1

2014

2015

(syrere)

40 %

34 %

37 %

Danskuddannelse 2

51 %

56 %

52 %

Danskuddannelse 3

10 %

12 %

I alt, antal

5.009

8.663

5.500

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase.

For nærmere at belyse nyankomne flygtninges uddannelse og erhvervserfaring har Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet bedt Rambøll Management om at gennemføre en spørgeskema-

undersøgelse blandt kommuner, som modtager flest flygtninge. Spørgeskemaundersøgelsen, der

blev gennemført i november og december 2015, omfatter i alt 1.044 nyankomne flygtninge. 20

kommuner deltog i undersøgelsen.

Kommunerne blev bedt om at sende oplysninger om højest fuldførte uddannelse og erhvervserfa-

ring for de 50 senest ankomne voksne flygtninge (ikke familiesammenførte) før 1. juli 2015, som

kommunen havde overtaget ansvaret for, uanset om alle oplysninger var tilgængelige for de på-

gældende flygtninge eller ej.

Undersøgelsen viser, at 10 pct. af de nyankomne flygtninge har ingen eller op til 4 års skolegang,

jf. tabel 6.2. En større andel på 25 pct. har henholdsvis 5-8 års og 9-10 års skolegang, mens der

er 15 pct. med en studentereksamen, og 10 pct. med en erhvervsfaglig uddannelse (gennem

formaliseret uddannelse eller praktisk oplæring). Der er 13 pct. blandt flygtninge i undersøgelsen,

som har en videregående uddannelse.

Tabel 6.2: Nyankomne flygtninges højest fuldførte uddannelse, pct. og antal

Ingen

skole

1-4 års

skole

5-8 års

skole

9-10

års

skole

265

25%

Formaliseret

Student erhvervsfaglig

uddannelse

154

15%

Praktisk Videregående

oplæring uddannelse

Ikke oplyst

I alt,

antal

An-

tal

Pct.

256

25%

135

13%

1.044

100%

Note: Rambøll Management har på vegne af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet gennemført spørgeskemaundersøgelsen, hvor

22 kommuner blev udvalgt til at deltage. Heraf har 20 kommunerne svaret. Kommunerne blev udvalgt efter, at de havde de største kom-

munekvoter i 2015 for at få det størst mulige antal besvarelser. Alle oplysninger er indtastet i anonymiseret form, dvs. der er ingen oplys-

ninger, eksempelvis CPR-nr., som gør det muligt at køre oplysningerne op mod andre registre. Der er indkommet 1.044 besvarelser fra 20

kommuner. Langt de fleste, 802 personer, er mænd. Det svarer til 77 pct. Overvægten af mænd er gældende for alle de kommuner, som

har besvaret undersøgelsens spørgsmål.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Rambøll Management for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt egne bereg-

ninger.

I spørgeskemaundersøgelsen blev kommunerne endvidere bedt om at angive, hvilken erhvervser-

faring de enkelte nyankomne flygtninge har. Spørgeskemaet gav mulighed for at angive flere svar

for den enkelte flygtning. Blandt de 36 pct. af flygtningene, hvor der er oplysninger om erhvervs-

erfaring, har:



61 pct. arbejdet som ufaglærte.

16 pct. arbejdet som faglærte.

4 pct. arbejdet som funktionærer. 1 pct. har arbejdet som elever.

11 pct. været selvstændige eller medhjælpende ægtefæller.

20 pct. haft andet arbejde.

For 2 pct. er der ikke angivet oplysninger om typen af beskæftigelse.

Det skal understreges, at tallene om erhvervserfaring skal tolkes med forsigtighed, idet der kun

er oplysninger for ca. en tredjedel af den persongruppe, som har deltaget i undersøgelsen. Sam-

tidig ses det, at nogle kommuner nærmest konsekvent ikke har indtastet oplysninger om er-

hvervserfaring, eksempelvis fordi oplysningen ikke findes hos kommunen.