Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Fortrolige besvarelser af folketingsspørgsmål og samråd
Jeg var den 30. marts 2017 kaldt i samråd nr. AE (alm. del) om det danske samar-
bejde med Somalia om tilbagetagelse af somaliske statsborgere. Samrådet blev
holdt bag lukkede døre, og jeg understrede på samrådet fortroligheden af de op-
lysninger om samarbejdet med Somalia, som jeg videregav på samrådet.
Jeg har efterfølgende kunne konstatere, at oplysninger fra det lukkede samråd har
været gengivet i dagspressen. Desuden har jeg konstateret, at der også i pressen
er gengivet oplysninger, som er oversendt til udvalget i fortrolig form som led i
besvarelsen af folketingsspørgsmål.
På den baggrund kan jeg oplyse, at jeg har besluttet, at samrådsspørgsmål, hvor
det efter en konkret vurdering viser sig, at svaret vil indeholde oplysninger som af
hensyn til Danmarks udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre
lande, og/eller sikkerhedspolitiske interesser efter lovgivningen er fortrolige,
fremover vil blive besvaret i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.
Det vil også gøre sig gældende, hvis svar i folketingsspørgsmål fra udvalget efter
en konkret vurdering viser sig at indeholde oplysninger, som på tilsvarende vis
efter lovgivningen er fortrolige I sådanne sager vil jeg fremover sende følgende
fortrolige svar til Udlændinge- og Integrationsudvalget:
"Det vil ikke være muligt at besvare spørgsmålet uden at videregive oplys-
ninger, som det efter en konkret vurdering af hensyn til Danmarks udenrigs-
politiske interesser, herunder forholdet til andre lande, og/eller sikkerheds-
politiske interesser efter lovgivningen er nødvendigt at holde fortrolige.
Såfremt spørgsmålet ønskes besvaret, skal jeg henvise spørgeren til at få
spørgsmålet stillet af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn".
Jeg vil således fremover henvise udvalget til, at sådanne spørgsmål
–
såfremt de
ønskes besvaret
–
skal stilles i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Ovennævnte omfatter både generelle sager og konkrete sager, hvor hensynet til
udenrigs- eller sikkerhedspolitiske interesser nødvendiggør, at der afgives en for-
trolig besvarelse.
10. maj 2017
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
234643
Side
1/2