Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 163
Offentligt
Gentofte d. 26. marts 2017
Sagen om Mads Tofte, Joan Campbell-Tofte og Favour Musa
Sagen omhandler:
•
•
Mads Tofte, PhD, Ridder af Dannebrog, dansk statsborger, cpr , ansat som rektor
på IT-Universitetet i København, bosiddende Adolphsvej 10, 2820 Gentofte
Joan Campbell-Tofte, PhD, dansk statsborger, cpr , ansat som SOSUhjælper på Salem
Plejeboliger i Gentofte og desuden beskæftiget på deltid i eget firma som
selvstændig forsker, bosiddende Adolphsvej 10, 2820 Gentofte
Favour Musa, født 8. marts 2002, en 15 årig nigeriansk pige, som Joan CampbellTofte
og Mads Tofte har adopteret i Nigeria. Favour Musa bor hos Joans afdøde fætters
enke Olayinka Akenova i Benin City i Nigeria.
•
Problemet kort
Mads Tofte og Joan Campbell-Tofte står med forpligtelserne som adoptivforældre for Favour Musa i
henhold til nigeriansk lov, men de danske myndigheder har indtil videre afvist alle deres forsøg på at få et
familieliv sammen i Danmark. Selv ansøgninger om besøgsvisum til Danmark er der to gange givet afslag på.
Hvordan er dette problem opstået?
I dette afsnit beskriver vi i kronologisk rækkefølge de vigtigste begivenheder, der har ført til, at denne
situation er opstået.
Joan Campbell-Tofte bliver født d. 14. feb. 1957 i Auchi i Nigeria. Joan vokser således op i Nigeria som barn
af nigerianske forældre.
Mads Tofte bliver født d. 20. april 1959 i Kgs. Lyngby. Mads vokser op i St. Merløse og i Holbæk som barn af
danske forældre.
Joan og Mads møder hinanden i 1985, da de begge er ph.d.-studerende på Edinburgh Universitet. Joan, der
er dimitteret som bachelor i Mikrobiologi fra University of Nigeria i en alder af blot 19 år er blevet tildelt et
Commonwealth Scholarship, som gør det muligt for hende at studere PhD på Edinburgh Universitet. Mads
er efter fuldførte studier i datalogi og matematik på Københavns Universitet med 13 i hovedfagskarakter og
13 i specialekarakter blevet tildelt et af de to kandidatstipendier, som daværende undervisningsmister
Bertel Haarder bevilgede Københavns Universitet for at styrke datalogi på Københavns Universitet.
Stipendiet blev brugt til at studere til PhD i Edinburgh, hvor Mads Tofte kom til at studere typeteori i
programmeringssprog under Türingprisvinder Robin Milner.
I 1987 vinder Robi
Mil er ha s forsk i gsgruppe, so Mads var e del af, the Britisk Co puter So iety’s
Technical Award foran 75 andre forskningsgrupper i Storbritannien for deres arbejde på udviklingen af
programmeringssproget Standard ML. I 1990 udgiver Robin Milner, Mads Tofte og Robert Harper første
udgave af ”The Defi itio of Sta dard ML” på MIT Press. De lev a eldt i The Ti es Higher og har
dannet skole for hvordan programmeringssprog efterfølgende defineres og studeres.
Joan og Mads blev gift i den katolske kirke i Edinburgh d. 18. marts 1989. Mads opsiger sin stilling som post.
doc. på Edinburgh universitet og Joan og Mads flytter til Nigeria, hvor de arbejder et år som lektorer på
University of Nigeria.
1
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 163: Henvendelse af 26/3-17 fra Mads Tofte og Joan Campbell-Tofte om de danske myndigheders afvisning af forsøg på familieliv sammen med Favour Musa
Joan og Mads flytter til Danmark i december 1990 og Mads tiltræder som lektorvikar på Datalogisk Institut
Københavns Universitet. Mads udvikler i starten af 1990-erne den såkaldte regionsinferens, som er en ny
måde at implementere højereordens programmeringssprog på uden brug af spildopsamling, noget som i
tredive år havde været anset for umuligt.
I 1999, i en alder af 39 år, indstilles Mads Tofte til en stilling som professor på samme institut, men han
vælger i stedet at tage imod tilbud om ansættelse som direktør for den nystartede IT-højskole i København.
Dermed forlader Mads forskningskarrieren for at bygge en institution op, kun afbrudt af, at han i 2005
tildeles en pris af Association of Computing Machinery for den artikel inden for Principles of Programming
Languages der ti år efter publicering havde vist sig at få størst indflydelse på feltet, nemlig den første artikel
om regionsinferensen.
Den 8. marts 2002 fødes Favour Musa i en by nær Auchi i Nigeria. Favours biologiske far forlader Favours
biologiske mor inden fødslen. Favours mor gifter sig efterfølgende med en anden nigeriansk mand, som
imidlertid dør. De første ti år af sit liv vokser Favour op hos sin mor med sine søskende og halvsøskende.
Efter at Favours biologiske mor for anden gang er blevet enlig mor henvender hun sig i 2012 til Joans mor
for at bede Joans mor tage Favour i pleje, hvilket Joans mor accepterer.
I 2003 vedtager Folketinget en ny universitetslov. Som en del af loven ændrer IT-højskolen i København
status til universitet og Folketinget vedtager ved lov at Mads skal forfremmes til rektor for universitetet.
I 2004 bliver Joan dansk statsborger.
I 2010 udnævner Dronningen Mads til Ridder af Dannebrogsordenen.
I 22 år, fra 1990 til 2011, huser Joan og Mads i deres hus på Adolphsvej 10 i Gentofte talrige besøg fra Joans
nigerianske familie (foruden forskerkolleger fra USA og Storbritannien). Blandt andet bor Joans mor hos
Joan og Mads i tre måneder i 1999, hvor Joan og Mads betaler for, at Joans mor, der har været ude for en
grim trafikulykke, får en større operation på en privatklinik i Charlottenlund. Ud over Joans mor er Joan og
Mads i disse år også værter for Joans søster Mary-Ann Abekhe og svoger Solomon Abekhe fra Lagos i
Nigeria, Joans bror og svigerinde Nicholas og Nelly Campbell med og deres to børn fra London, Joans bror
Gabriel Campbell fra Nigeria og Joans bror Emanuel Campbell fra USA.
I samtlige tilfælde forlader disse gæster Danmark til tiden inden for de rammer, som deres besøgsvisa
udstikker. En enkelt gang, i 2011, er det lige ved at gå galt. Joans mor skal forlade Danmark på en bestemt
dato efter et tre måneders ophold. Imidlertid bliver flyet aflyst på grund af snestorm. Flyselskabet kan først
stille et anden fly til rådighed dagen efter at visum udløber. For at sikre at udrejsedatoen i visummet
overholdes køber Joan og Mads derfor en ny billet hos et andet flyselskab, der godt tør flyve til London
samme dag på trods af snestormen, og på den måde lykkes det at få Joans mor ud af Danmark midt i en
snestorm tre timer inden hendes visum udløber. Det viser sig at bliver Joans mors sidste besøg i Danmark.
Den 17. marts 2014 dør Joans mor. Favour er på det tidspunkt netop fyldt 12 år. Joan og Mads har lært
Favour at kende som en flittig og omgængelig pige. De er bekymrede over, hvad der skal ske med Favour.
De overvejer at hjælpe Favours mor økonomisk med at tage sig af Favour, men den konkrete situation er, at
det ikke vil være praktisk muligt at sikre, at pengene ikke blev taget fra Favours mor af mandlige slægtninge.
Situationen for en teenagepige uden opbakning fra en far er i Nigeria mildest talt ikke betryggende.
På den baggrund begynder Joan og Mads i 2014 at undersøge mulighederne for at adoptere Favour. Da de
er usikre på, om det i givet fald skal være en familieadoption eller en fremmedadoption (ingen af de to
2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 163: Henvendelse af 26/3-17 fra Mads Tofte og Joan Campbell-Tofte om de danske myndigheders afvisning af forsøg på familieliv sammen med Favour Musa
kategorier synes umiddelbart at passe til sagen) henvender de sig i løbet af denne proces i skranken på
Statsforvaltningen, der på det tidspunkt har til huse på Borups Allé 177 i København.
På Statsforvaltningens kontor får de det råd at søge om adoption i Nigeria og derefter, hvis en sådan blev
bevilget, at søge om familiesammenføring til Danmark.
Joan går derefter i gang med at starte en adoptionssag i Nigeria. Første skridt er naturligvis at spørge Favour
og begge hendes biologiske forældre, om de ønsker en sådan adoption. De bekræfter de. Derefter
indbringer Joan sagen for de relevante nigerianske myndigheder. Som led i ansøgningen i Nigeria bekræfter
Mads ved Notarius Publicus i Lyngby d. 4. juli 2014 over for de nigerianske myndigheder ønsket om at blive
adoptivfar for Favour.
I juni 2015 (og altså inden de nigerianske myndigheder har truffet afgørelse i adoptionssagen) søger Favour
og Joans bror, Gabriel Campbell (Opons) om visum for at tage på sommerferie hos Joan og Mads. Sagen
behandles på den svenske ambassade i Abuja, idet Den Danske Ambassade er i færd med at flytte til Abuja.
Begge får afslag med den begrundelse, at der vurderes at være fare for, at de ikke rejser tilbage til Nigeria
igen. Det er første gang nogen der søger om at besøge Joan og Mads i Danmark får afslag på ansøgning om
visum. Mads protesterer skriftligt, men får intet svar.
For at sikre at Favour kan fortsætte sin skolegang sørger Joan og Mads for, at Favour flytter til Joans afdøde
fætters enke, Olayinka Akenova, som bor i Benin City i Nigeria. Olayinka Akenova ejer en privatskole, hvor
Favour bliver indskrevet og fortsætter sin skolegang.
Den 31. juli 2015 tildeler Magistrate's Court i Edo State i Nigeria Joan forældremyndigheden over Favour og
giver tilladelse til, at Favour kan rejse til Danmark. Favours juridiske status er herefter, at hun er
adoptivdatter af Joan og Mads i henhold til nigeriansk lov.
For at kunne indgive ansøgning om familiesammenføring skal adoptionspapirerne imidlertid legaliseres af
den Danske Ambassade i Abuja, hvilket, viser det sig, kræver at det nigerianske udenrigsministerium først
bekræfter ægtheden af adoptionspapirerne.
I marts 2016 rejser Joan og Mads til Nigeria og tilbringer påsken (uge 12) med Favour. Joan, Mads og
Favour rejser sammen fra Benin til Abuja, hvor de møder Første Sekretær Lone Brown i visaafdelingen på
Den Danske Ambassade i Abuja. De orienterer hende om sagen og om, at den vil blive fremsendt til
ambassaden så snart bekræftelsen fra det nigerianske udenrigsministerium foreligger. Nedenstående
billede viser Joan, Favour og Mads foran Den Danske Ambassade i Abuja.
3
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 163: Henvendelse af 26/3-17 fra Mads Tofte og Joan Campbell-Tofte om de danske myndigheders afvisning af forsøg på familieliv sammen med Favour Musa
1743330_0004.png
Bekræftelsen er klar i april 2015 og den Danske Ambassade i Abuja legaliserer efterfølgende papirerne d. 9.
maj 2016.
Der foreligger således officiel dansk accept af, at de nigerianske adoptionspapirer er ægte.
Den 1. juli 2016 søger Joan og Mads Ankestyrelsen om godkendelse af adoptionen i Nigeria som et første
skridt til en ansøgning om familiesammenføring.
Den 9. august 2016 giver Ankestyrelsen til Joans og Mads store overraskelse afslag på ansøgningen om
godkendelse af adoptionen med den begrundelse, at den danske adoptionslov rummer en paragraf om, at
adoptioner, som man starter ved udenlandske myndigheder mens man bor i Danmark ikke kan godkendes i
Danmark.
Der viser sig således, at den proces, som Joan og Mads er blevet rådgivet til af Statsforvaltningen to år
tidligere, umuligt kan føre til dansk adoption. Joan og Mads opsøger Statsforvaltnings kontor på Borups Allé
igen, men kontoret er flyttet til Valby, hvor de bliver henvist til jurister i Statsforvaltningens hovedkontor,
som er flyttet til Jylland. Disse er enige i, at Ankestyrelsens afgørelse er korrekt i henhold til loven. Joan og
Mads ved ikke hvordan de skal komme kontakt med de sagsbehandlere, der rådgav dem i 2014, men de får
at vide, at det heller ikke ville kunne ændre ved sagen, idet det ikke er relevant for sagens udfald, om der er
givet korrekt vejledning.
Den pågældende paragraf i den danske adoptionslov er muligvis indsat for at forhindre at danskere skulle
køre uden om de danske adoptionsprocesser og dermed bringe udenlandske børn til landet i strid med
disse børns tarv. Vi havde imidlertid ikke kendskab til denne paragraf, da vi startede ansøgningen i Nigeria.
Vi har i et og alt ageret som vi er blevet vejledt til af de danske myndigheder i tillid til, at myndigheder ikke
har nogen interesse i at vildlede os. Den tillid er i øvrigt intakt. Vi oplever bare, at juraen inden for adoption
4
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 163: Henvendelse af 26/3-17 fra Mads Tofte og Joan Campbell-Tofte om de danske myndigheders afvisning af forsøg på familieliv sammen med Favour Musa
og familiesammenføring efterhånden er blevet så kompliceret, at ikke bare vi, men også medarbejderne
hos de mange forskellige involverede myndigheder har svært ved at finde rundt i regler og love.
Med hensyn til, hvad der er i Favours tarv håber vi ikke, der hersker tvivl om, at netop Favours tarv er det,
der driver os i denne sag.
Som optakt til fejringen af Joans 60 års fødselsdag d. 14. februar 2017 rejser Opons og Favour i januar 2017
igen til Abuja. Denne gang indgiver kun Favour ansøgning om besøgsvisum til et besøg af to ugers varighed
og ansøgningen vedlægges kvittering for betalt returbillet med fly. I invitationsbrevet redegør Mads Tofte
for sine økonomiske forhold og påtager sig det fulde ansvar for Favours ophold.
Den Danske Ambassade sender ansøgningen til København, idet Favour lige akkurat stadig er mindreårig,
og d. 13. februar beslutter Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen til Favour, som rejser til Abuja og
modtager afslaget d. 21/2 2017. Begrundelsen er igen, at der vurderes at være fare for, at Favour ikke vil
rejse tilbage til Nigeria efter besøget.
Hvad er den aktuelle situation (marts 2017)?
Mads søgte efter åbent opslag stillingen som rektor igen i 2009 og blev genansat som rektor for
ITUniversitetet. Han er dermed leder et universitet, der uddanner en stor del af landets it-kandidater og
hvis portefølje af forskningsprojekter omfatter et European Research Council Advanced Grant, et European
Research Council Consolidator Grant samt adskillige store forskningsbevillinger fra offentlige og private
kilder i Danmark. I sit daglige virke forvalter Mads et ansvar for over to tusinde it-studerende, mere end tre
hundrede ansatte og et årligt budget på over en kvart milliard kroner.
Vi overlader det til læseren at sammenligne hhv. Folketingets og IT-Universitetets bestyrelses tiltro til, at
det er forsvarligt at lade en person stå i spidsen for at opbygge et universitet med Udlændingestyrelsens
tilsyneladende mangel på tiltro til, at det er forsvarligt at lade samme person tage ansvar for hans
nigerianske adoptivdatters besøg i Danmark i fjorten dage. Vi har ikke fantasi til at forestille os, at der
findes nogen offentligt ansat sagsbehandler, der i ramme alvor vurderer, at der er en risiko for, at nogen
dansk universitetsrektor indlader sig på menneskesmugling.
Som en direkte konsekvens af at Joan, Mads og Favour har fulgt den vejledning som danske myndigheder
har givet dem, er de havnet i en situation, hvor Joan og Mads nu har forældreforpligtelsen overfor Favour i
henhold til Nigeriansk lov samtidig med at de danske myndigheder har afvist alle hidtidige forsøg på at de
tre kan få et familieliv sammen i Danmark. Selv et besøgsvisum til et to ugers besøg for at fejre Joans runde
fødselsdag har man givet afslag på. Den daglige kommunikation med Favour er således reduceret til hvad
der kan lade sig gøre via Internettelefoni over forbindelser, der i Nigeria er så dårlige, at det er svært at føre
samtaler om alvorlige emner.
Hvad ønsker vi?
Vi ønsker at få en eller anden pragmatisk løsning på et familieliv sammen med Favour i Danmark indtil
Favour er voksen. Det vil ikke være foreneligt med vores nuværende beskæftigelse at vi i en årrække flytter
til Nigeria eller til et andet land uden for EU for på den måde at få samling på vores familie. Det er ikke
afgørende for os, om Favour bliver dansk statsborger eller om Danmark anerkender den nigerianske
adoption, for uanset hvad der gælder efter dansk ret, så har vi allerede påtaget os forældreforpligtelsen
over for de nigerianske myndigheder og overfor Favour, og det agter vi at leve op til.
5
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 163: Henvendelse af 26/3-17 fra Mads Tofte og Joan Campbell-Tofte om de danske myndigheders afvisning af forsøg på familieliv sammen med Favour Musa
1743330_0006.png