Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 15
Offentligt
Udkast til forslag til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret ved lov nr. 661 af 8.
juni 2016, lov nr. 612 af 8. juni 2016, lov nr. 664 af 8. juni 2016 og § 10 i lov nr. 665 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 7, 1. pkt.,
udgår ”litra a, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 26
år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-e,”.
2.
§ 9, stk. 7, 2. pkt.,
ophæves.
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
1
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold
1.2. Lovforslagets baggrund og formål
2. Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager
2.1. Gældende ret
2.1.1. Regelgrundlaget
2.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Biao mod Danmark
2.1.3. Betydningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Biao mod
Danmark
2.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændring
2.3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. De administrative konsekvenser for borgere
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 7, at det, medmindre ganske særlige grunde taler derimod,
er en betingelse for at meddele ægtefamiliesammenføring i Danmark, at ægtefællernes samlede
tilknytning til Danmark er større end deres tilknytning til et andet land
(tilknytningskravet).
Tilsvarende gælder i sager om familiesammenføring med samlevere.
Efter bestemmelsen og forarbejderne hertil, jf. nedenfor pkt. 2.1.1, stilles tilknytningskravet dog
ikke, hvis den herboende ægtefælle (eller samlever) har været dansk statsborger i 26 år, eller hvis
den pågældende er født og opvokset i Danmark – eller er kommet hertil som mindre barn og har
haft sin opvækst i Danmark – samt har opholdt sig lovligt i Danmark i 26 år
(26-årsreglen).
Endvidere kan ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, bevirke, at
tilknytningskravet ikke stilles.
Regeringen foreslår, at 26-årsreglen ophæves.
Ophævelsen af 26-årsreglen betyder, at tilknytningskravet i § 9, stk. 7, skal opfyldes i alle sager om
familiesammenføring med ægtefæller og samlevere, medmindre ganske særlige grunde taler
derimod, herunder i sager, hvor den herboende ægtefælle/samlever har haft dansk indfødsret i 26 år
eller længere.
1.2. Lovforslagets baggrund og formål
Den 24. maj 2016 afsagde Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(Menneskerettighedsdomstolen) dom i sagen Biao mod Danmark (38590/10).
Biao-sagen vedrørte et konkret afslag på ægtefællesammenføring, der var givet under henvisning til
tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, og dermed under henvisning til manglende
opfyldelse af 28-årsreglen, der ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 blev ændret til en 26-årsregel.
Flertallet af Storkammeret ved Menneskerettighedsdomstolen fandt i sin dom af 24. maj 2016, at
28-årsreglen (nu 26-årsreglen) er et udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet,
og at en sådan indirekte forskelsbehandling alene er i overensstemmelse med artikel 14 (om forbud
mod diskrimination) sammenholdt med artikel 8 (om retten til respekt for familie- og privatlivet) i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), hvis den er begrundet i tvingende og
meget vægtige hensyn, der ikke relaterer sig til etnicitet
,
hvilket Menneskerettighedsdomstolens
flertal ikke fandt 28-årsreglen var.
Formålet med lovforslaget er at følge op på Biao-dommen.
Dommens betydning kan ikke begrænses til sagens parter, idet Menneskerettighedsdomstolen i sin
begrundelse for afgørelsen har fastslået, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) i sig selv er et udtryk for
indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i strid med artikel 14 sammenholdt med artikel
3
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
8 i EMRK. Dommen må således tages som udtryk for, at Menneskerettighedsdomstolen i
tilsvarende sager, som måtte blive indbragt for Domstolen, vil nå frem til samme resultat.
Det følger af artikel 46, stk. 1, i EMRK, at staterne er forpligtet til at rette sig efter Domstolens
endelige dom i enhver sag, som de er part i. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis om artikel
46 er medlemsstaterne endvidere forpligtet til at træffe generelle foranstaltninger i deres retsorden
med henblik på at standse en krænkelse, som Menneskerettighedsdomstolen har fundet.
Danmark er således forpligtet til at fjerne det diskriminerede element – 26-årsreglen – i
udlændingelovens § 9, stk. 7.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve 26-årsreglen i udlændingelovens § 9, stk. 7.
2. Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager
2.1. Gældende ret
2.1.1. Regelgrundlaget
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 7, 1. pkt., at der, når den herboende person ikke har haft
dansk indfødsret i 26 år, alene kan gives tilladelse til ægtefællesammenføring i Danmark, hvis
ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller
samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger ganske
særlige grunde, herunder hvis hensynet til familiens enhed taler imod at meddele afslag på
ægtefællesammenføring. Efter § 9, stk. 7, 2. pkt., skal herboende personer med dansk indfødsret,
der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen har
erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen.
Efter forarbejderne til § 9, stk. 7, skal personer, der ikke har haft dansk indfødsret i 26 år, men er
født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her i
landet og har opholdt sig lovligt i Danmark i 26 år, ved administrationen af udlændingelovens § 9,
stk. 7, stilles på samme måde som personer, der har haft dansk indfødsret i 26 år, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 11, i lovforslag nr. 104 af 2. marts 2012 (Folketingstidende 2011-12,
tillæg A, side 35) og bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003 (der dog
angår 28-årsreglen) (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 55). Disse personer skal således også
undtages fra tilknytningskravet.
Udlændingelovens § 9, stk. 7, om tilknytningskravet blev oprindeligt indsat ved lov nr. 424 af 31.
maj 2000.
Som baggrund for indførelse af tilknytningskravet blev det anført bl.a., at reglerne om
ægtefællesammenføring havde vist sig at medføre, at udlændinge i nogle tilfælde blev
ægtefællesammenført med herboende personer, der ikke var velintegrerede i det danske samfund,
samt at dette indebar, at de pågældende i højere grad end andre oplevede problemer med isolation
og utilpassethed i forhold til det danske samfund, jf. pkt. 2 i de almindelige bemærkninger i
lovforslag nr. 208 af 29. februar 2000 (Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 5810).
4
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Indtil 2002 var danske statsborgere fritaget fra tilknytningskravet, men ved lov nr. 365 af 6. juni
2002 blev der indført et krav om, at tilknytningskravet også gjaldt danske statsborgere, der ansøgte
om ægtefællesammenføring med en udlænding.
Ved lov nr. 1204 af 27. december 2003 blev den såkaldte 28-årsregel indsat i bestemmelsen om
tilknytningskravet. Efter 28-årsreglen skulle tilknytningskravet ikke kræves opfyldt i tilfælde, hvor
den person, der ønskede at få en ægtefælle eller fast samlever til Danmark, havde haft dansk
indfødsret i 28 år. Ligeledes skulle tilknytningskravet ikke kræves opfyldt i tilfælde, hvor den
person, der ønskede at få en ægtefælle eller fast samlever til Danmark var født og opvokset her i
landet eller var kommet hertil som mindre barn og havde haft sin opvækst her i landet samt havde
opholdt sig lovligt her i landet i 28 år, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 6 af 8.
oktober 2003 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 55-56).
Der blev i bemærkningerne til lovforslaget henvist til, at der havde været en række sager, hvor
udlandsdanskere som følge af tilknytningskravet ikke havde kunnet vende tilbage til Danmark med
deres familier, og at disse sager havde vist et behov for at lempe tilknytningskravet for personer
med en stærk og varig tilknytning til Danmark, jf. pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 47).
Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 blev 28-årsreglen ændret til en 26-årsregel.
2.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Biao mod Danmark
Den 24. maj 2016 afsagde Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(Menneskerettighedsdomstolen) dom i sagen Biao mod Danmark.
Sagen vedrørte et konkret afslag på ægtefællesammenføring, der var givet under henvisning til
tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, og dermed under henvisning til manglende
opfyldelse af 28-årsreglen, der ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 blev ændret til en 26-årsregel.
Ægteparret rejste sag ved domstolene og gjorde bl.a. gældende, at de i strid med artikel 14, jf.
artikel 8, i EMRK blev udsat for diskrimination, idet de – i modsætning til andre danske
statsborgere med udenlandske ægtefæller, som var omfattet af 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) –
skulle opfylde tilknytningskravet.
Udlændingemyndighedernes afslag på familiesammenføring blev opretholdt af Østre Landsret i
2007 (Østre Landsrets dom af 25. september 2007 (16. afd.), B-2322-06) og af Højesteret ved dom
af 13. januar 2010 (trykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 2010/2, s. 1035-1062) (dissens med stemmerne
4-3).
Ægteparret indbragte den 12. juli 2010 sagen for Menneskerettighedsdomstolen.
5
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Kammeret ved Menneskerettighedsdomstolen afsagde den 25. marts 2014 dom i sagen. I dommen,
der er afsagt med dissens (4-3), fandt kammeret ved Menneskerettighedsdomstolen, at der i den
konkrete sag ikke forelå en krænkelse af EMRK. Dommen indeholdt dog en række kritiske
generelle betragtninger vedrørende 28-årsreglen.
Sagen blev herefter indbragt for Storkammeret ved Menneskerettighedsdomstolen.
Flertallet af Storkammeret ved Menneskerettighedsdomstolen fandt i sin dom af 24. maj 2016, at
28-årsreglen (nu 26-årsreglen) er et udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet,
og at en sådan indirekte forskelsbehandling alene er i overensstemmelse med EMRK, hvis den er
begrundet i tvingende og meget vægtige hensyn, der ikke relaterer sig til etnicitet, hvilket
Storkammerets flertal ikke fandt 28-årsreglen var. Danmark har derfor krænket artikel 14
sammenholdt med artikel 8 i EMRK.
Menneskerettighedsdomstolen forholder sig i sin dom i Biao-sagen af 24. maj 2016 alene til 28-
årsreglen, der er en undtagelse fra tilknytningskravet. Domstolen forholder sig således ikke til selve
tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
2.1.3. Betydningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Biao mod
Danmark
Menneskerettighedsdomstolens dom i Biao-sagen har først og fremmest betydning mellem sagens
parter (den danske stat på den ene side og ægteparret Biao på den anden side), og
Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at klagernes rettigheder efter artikel 14 sammenholdt
med artikel 8 i EMRK er blevet krænket.
Dommens betydning kan imidlertid ikke begrænses til ægteparret Biao, idet dommen må tages som
udtryk for, at Menneskerettighedsdomstolen i tilsvarende sager, som måtte blive indbragt for
Menneskerettighedsdomstolen, vil nå frem til samme resultat.
Danmark er derfor efter artikel 46 i EMRK forpligtet til at træffe generelle foranstaltninger i den
nationale retsorden med henblik på at standse den krænkelse, som Menneskerettighedsdomstolen
har fundet.
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg blev ved brev af 27. juni 2016 (UUI Alm.
del – bilag 215) orienteret om, at der vil være flere mulige måder at følge op på dommen, og at det
må betegnes som usikkert, hvad der er den gældende retstilstand på området i lyset af dommen i
Biao-sagen, indtil der bliver indført ny lovgivning for at fjerne det diskriminerede element i den
gældende udlændingelovs § 9, stk. 7.
6
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
I brevet blev der således bl.a. oplyst følgende:
”Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Justitsministeriet finder dog, at meget taler for,
at det er rigtigst at anlægge den fortolkning af udlændingelovens § 9, stk. 7, at der ses bort fra 26-
årsreglen. Dette indebærer, at der i alle verserende sager, herunder sager, hvor den herboende
ægtefælle har haft dansk indfødsret i 26 år eller længere, kun meddeles ægtefællesammenføring,
hvis ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes
eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. I overensstemmelse med den gældende
retstilstand for personer omfattet af tilknytningskravet kan ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, dog bevirke, at tilknytningskravet ikke stilles.
Denne fortolkning indebærer også, at tilknytningskravet har kunnet stilles, og at der derfor ikke som
følge af dommen er anledning til at genoptage tidligere afgjorte sager, hvor der er meddelt afslag på
ægtefællesammenføring under henvisning til, at tilknytningskravet ikke var opfyldt.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt
på, at Menneskerettighedsdomstolen, som ovenfor anført, alene forholder sig til 28-årsreglen
(undtagelsen) og ikke til tilknytningskravet (hovedreglen). Der er således efter disse ministeriers
opfattelse ikke i dommen grundlag for at anse selve tilknytningskravet i strid med EMRK.
Menneskerettighedsdomstolen fastslog således (14-3), at der ikke var behov for særskilt at
undersøge klagen om tilknytningskravets forenelighed med EMRK artikel 8. Samtidig peger 28-
årsreglens (nu 26-årsreglen) tilblivelseshistorie, herunder at reglen blev indført som en
undtagelsesbestemmelse ved særskilt lov 2 år efter, at tilknytningskravet var blevet indført (også)
for danske statsborgere (hovedreglen), på, at lovgivers intention har været, at tilknytningskravet
skal gælde forud for 28-årsreglen (nu 26-årsreglen).
4.4.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har underrettet Udlændingestyrelsen om
ovenstående fortolkning af udlændingelovens § 9, stk. 7, i lyset af dommen i Biao-sagen med
henblik på, at denne fortolkning kan indgå i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af
verserende og kommende sager om ægtefællesammenføring, herunder i sager om anmodning om
genoptagelse af tidligere meddelte afslag på ægtefællesammenføring.
Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsens afgørelser om ægtefællesammenføring (af
de berørte borgere) vil kunne indbringes for Udlændingenævnet, der er et uafhængigt
domstolslignende organ, og for de almindelige domstole. I det omfang Udlændingenævnet eller
domstolene i forbindelse med sådanne sager måtte anlægge en anden fortolkning af
udlændingelovens § 9, stk. 7, end den, der er givet udtryk for ovenfor, vil Udlændingenævnets og
domstolenes fortolkning i stedet blive lagt til grund for afgørelsen af sådanne sager.”
7
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
2.2. Ministeriets overvejelser og forslag til ændring
Danmark er efter artikel 46 i EMRK forpligtet til at følge op på Biao-dommen.
Menneskerettighedsdomstolen har i sin begrundelse for afgørelsen fastslået, at 28-årsreglen (nu 26-
årsreglen) i udlændingelovens § 9, stk. 7, i sig selv er et udtryk for indirekte forskelsbehandling på
baggrund af etnicitet i strid med artikel 14 sammenholdt med artikel 8 i EMRK.
Det foreslås derfor at ophæve den del af udlændingelovens § 9, stk. 7, der vedrører 26-årsreglen,
dvs. undtagelsen til tilknytningskravet.
Som hidtil kan ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, dog bevirke, at
tilknytningskravet ikke stilles. Det kan f.eks. være, når hensynet til Danmarks internationale
forpligtelser, herunder artikel 8 i EMRK, ville kræve, at tilknytningskravet ikke stilles.
Forslaget ændrer ikke ved vurderingen af, hvornår tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7,
kan anses for opfyldt. Ved afvejningen af, hvorvidt tilknytningskravet kan anses for opfyldt, skal
udlændingemyndighederne således fortsat lægge vægt på bl.a. varigheden og karakteren af
ægtefællernes eller samlevernes ophold i de respektive lande, herunder i hvilket land parterne har
haft deres opvækst og skolegang, og hvorvidt parterne har haft langvarige eller hyppige ophold i
hinandens hjemlande.
Det bemærkes, at forslaget om at ophæve 26-årsreglen efter omstændighederne kan have
konsekvenser for muligheden for familiesammenføring i Danmark for bl.a. personer med dansk
indfødsret, der bosætter sig i udlandet i en længere periode og stifter familie i udlandet, idet de
fremover ikke vil være undtaget fra tilknytningskravet i medfør af 26-årsreglen, og idet
udlandsophold som hidtil indgår som ét blandt flere momenter i tilknytningsvurderingen.
Regeringen finder imidlertid, at det af hensyn til integrationen er nødvendigt at fastholde selve
tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
2.3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Den 24. maj 2016 afsagde Storkammeret ved Menneskerettighedsdomstolen dom i sagen Biao mod
Danmark.
8
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Menneskerettighedsdomstolen forholder sig i sin dom i Biao-sagen af 24. maj 2016 alene til 28-
årsreglen, der er en undtagelse fra tilknytningskravet. Domstolen forholder sig således ikke til selve
tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
Det er tidligere blevet vurderet, at tilknytningskravet er i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og artikel 14. Der henvises herved til bl.a.
pkt. 7.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002
(Folketingstidende 2001-02, tillæg A, side 3983-3985). Dette lovforslag ændrer ikke ved
vurderingen af, hvornår tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, er opfyldt, og det forhold,
at 26-årsreglen ophæves, giver ikke anledning til en ændret vurdering af tilknytningskravets forhold
til Danmarks internationale forpligtelser. Det bemærkes i den forbindelse, at tilknytningskravet og
28-årsreglen (senere 26-årsreglen) blev indført ved separate lovændringer, jf. pkt. 2.1.1.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
[under udarbejdelse]
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri
bevægelighed.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. oktober 2016 til 10. november 2016 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Amnesty International, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes
Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau
Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Dokumentations- og
9
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1676334_0010.png
Rådgivningscentret om Racediskrimination, Finansrådet, Refugees Welcome, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik Odense
Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes
Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Københavns Byret,
Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation
af kvindekrisecentre (LOKK), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors,
Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Ægteskab
uden grænser, 3 F.
9. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser [under udarbejdelse]
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter (hvis konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
ja, angiv omfang)
[under udarbejdelse]
[under udarbejdelse]
[under udarbejdelse]
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold på
baggrund af EU-reglerne om fri bevægelighed. Der henvises til pkt.
7.
Overimplementering af EU-
JA
NEJ
retlige minimumsforpligtelser
X
(sæt X)
10
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§1
Til nr. 1
Udlændingelovens § 9, stk. 7, vedrører det såkaldte tilknytningskrav som betingelse for
familiesammenføring med ægtefæller og samlevere, hvorefter ægtefællernes eller samlevernes
samlede tilknytning til Danmark skal være større end ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning til et andet land.
Efter ordlyden af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 1. pkt., kan
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i
26 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et
andet land.
Hvis den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 26 år, kan der således alene gives
tilladelse til ægtefællesammenføring i Danmark, hvis ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et
andet land, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler imod at
meddele afslag på ægtefællesammenføring.
Ifølge forarbejderne til § 9, stk. 7, skal personer, der ikke har haft dansk indfødsret i 26 år, men er
født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her i
landet, og har haft lovligt ophold her i landet i 26 år, ved administrationen af udlændingelovens § 9,
stk. 7, stilles på samme måde som personer, der har haft dansk indfødsret i 26 år, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 11, i lovforslag nr. 104 af 2. marts 2012 (Folketingstidende 2011-12,
tillæg A, side 35) og bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003 (der dog
angår 28-årsreglen) (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 55).
Den omstændighed, at en herboende ægtefælle, der ikke har haft dansk indfødsret i 26 år, er født og
opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre barn og har haft sin opvækst her i landet og
endvidere har haft mindst 26 års lovligt – i det væsentlige sammenhængende – ophold her i landet,
bevirker således ifølge forarbejderne, at tilknytningskravet heller ikke skal stilles i disse tilfælde.
Den foreslåede ændring af § 9, stk. 7,
1. pkt.,
indebærer, at tilknytningskravet skal stilles i alle
tilfælde, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Forslaget indebærer, at der i alle sager, herunder sager, hvor den herboende ægtefælle har haft
dansk indfødsret i mindst 26 år, eller hvor den herboende ægtefælle er født og opvokset i Danmark
og har haft lovligt ophold i Danmark i mindst 26 år, som udgangspunkt kun meddeles
11
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
ægtefællesammenføring, hvis ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er
større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land.
Som hidtil kan ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, dog bevirke, at
tilknytningskravet ikke stilles.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.2. og 2.2.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt. anses herboende personer
med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i
forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk indfødsret, for at have haft dansk indfødsret fra
fødslen.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at ændre § 9, stk. 7, 1. pkt., således at det fremgår af
bestemmelsen, at herboende personer, der har haft dansk indfødsret i mindst 26 år, ikke er undtaget
fra tilknytningskravet i forbindelse med ægtefællesammenføring eller familiesammenføring med en
fast samlever.
Det foreslås derfor at ophæve § 9, stk. 7,
2. pkt.,
vedrørende beregningen af tidspunktet for
erhvervelse af dansk indfødsret for så vidt angår personer, der er adopteret fra udlandet.
§2
Efter forslaget træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Det betyder, at loven finder anvendelse fra og med dette tidspunkt, uanset om der er indgivet
ansøgning om familiesammenføring inden dette tidspunkt.
§3
Bestemmelsen, der vedrører lovens territoriale gyldighed, betyder, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
12
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I udlændingeloven, jf. jf. lovbekendtgørelse nr.
412 af 9. maj 2016, som ændret ved lov nr. 661
af 8. juni 2016, lov nr. 612 af 8. juni 2016, lov
nr. 664 af 8. juni 2016 og § 10 i lov nr. 665 af
8. juni 2016 foretages følgende ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2-6.
---
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra
a, når den herboende person ikke har haft
dansk indfødsret i 26 år, og efter stk. 1, nr. 1,
litra b-e, kan, medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler
derimod,
kun
gives,
såfremt
ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning til Danmark er større end
ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning til et andet land. Herboende
personer med dansk indfødsret, der er
adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og
som senest i forbindelse med adoptionen har
erhvervet dansk indfødsret, anses for at have
haft dansk indfødsret fra fødslen.
Stk. 8-37.
---
1.
I
§ 9, stk. 7, 1. pkt.,
udgår ”litra a, når den
herboende person ikke har haft dansk
indfødsret i 26 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-
e,”.
2.
§ 9, stk. 7, 2. pkt.,
ophæves.
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse
i Lovtidende.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland
13
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
14