UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 147
Offentligt

Samlenotat

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 27.-28. marts 2017

S.5: Dagsordenspunkt 7

Reform af det fælles europæiske asylsystem og

genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om interna-

tional beskyttelse, der er indgivet af en

tredje-landsstatsborger eller en statsløs i

en af medlemsstaterne (omarbejdning)

KOM(2016) 470 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om fast-

læggelse af minimumsstandarder for mod-

tagelse af asylansøgere i medlemsstaterne.

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af standarder for anerkendelse

af tredjelandsstatsborgere eller statsløse

som personer med international beskyttel-

se, for en ensartet status for flygtninge el-

ler for personer, der er berettiget til subsi-

diær beskyttelse, og for indholdet af en

sådan beskyttelse og om ændring af Rå-

dets direktiv 2003/109/EF af 25. novem-

ber 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-

tus som fastboende udlænding.

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles procedure for international beskyt-

telse i EU og om ophævelse af direktiv

2013/32/EU

Side

1/56

20. marts 2017

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

KOM(2016) 467 endelig

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af

"Eurodac" til sammenligning af fingeraf-

tryk med henblik på en effektiv anvendel-

se af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om

fastsættelse af kriterier og procedurer til

afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøg-

ning om international beskyttelse, der er

indgivet af en tredjelandsstatsborger eller

en statsløs i en af medlemsstaterne], iden-

tificering af en tredjelandsstatsborger eller

en statsløs person med ulovligt ophold og

om medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheders og Europols adgang til at

indgive anmodning om sammenligning

med Eurodac-oplysninger med henblik på

retshåndhævelse (omarbejdning)

KOM(2016) 272 endelig

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om Den Europæiske

Unions Asylagentur og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 439/2010

KOM(2016) 271 endelig

g) Genbosætningsramme: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om

indførelse af en EU-genbosætningsramme

KOM(2016) 468 endelig

= Fremskridtsrapport

S.19: Dagsordenspunkt 8

Informationsteknologi (IT) foranstaltninger

relateret til grænseforvaltning

a) ETIAS: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af et

EU-system vedrørende rejseinformation

og rejsetilladelse (ETIAS) (Første gen-

nemlæsning)

KOM (2016) 0357

Side

2/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

b) Ind- og udrejsesystemet (EES)

i) Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af et

ind- og udrejsesystem til registrering af

ind- og udrejseoplysninger om tredje-

landsstatsborgere, der passerer Den Euro-

pæiske Unions medlemsstaters ydre græn-

ser, samt afslag på indrejse og fastsættelse

af betingelserne for adgang til ind- og ud-

rejsesystemet med henblik på retshåndhæ-

velse og om ændring af forordning (EF)

nr. 767/2008

forordning

(EU)

nr. 1077/2011 (Første gennemlæsning)

ii) Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om ændring af for-

ordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår

anvendelsen af ind- og udrejsesystemet

(første gennemlæsning)

KOM(2016) 194 endelig (Oprettelse af et

ind- og udrejsesystemet)

KOM(2016) 196 endelig (Ændring af

Schengen-grænsekodeks)

= Fremskridtsrapport

S.36: Dagsordenspunkt 9

Migration

a) Eksterne aspekter

i) Malta-erklæringen, den 3.februar 2017

ii) Resultaterne af mødet på højt em-

bedsmandsplan i Valletta om den fæl-

les handlingsplan den 8.-9-. Februar

2017

b) Omfordeling og medlemslandes bidrag til

EASO og FRONTEX

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

S.42: Dagsordenspunkt 10

EU’s tilbagesendelsespolitik; større effektivitet

a) Kommissionens henstilling om at gøre til-

bagesendelse mere effektiv ved gennem-

Side

3/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

førelse af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/115/EF

b) Kommissionens meddelelse om en mere

effektiv tilbagesendelsespolitik i Den Eu-

ropæiske Union - En ny handlingsplan

KOM dokument foreligger ikke

= Orienterende debat

S. 50: Dagsordenspunkt 11

Den europæiske grænse- og kystvagt: Imple-

mentering

KOM dokument foreligger ikke

= Status

S. 53: Dagsordenspunkt 12

EU-netværk til bevidstgørelse omkring radika-

lisering: Videre skridt

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Side

4/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Dagsordenpunkt 7. Reform af det fælles europæiske asylsystem

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvil-

ken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøg-

ning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omar-

bejdning)

KOM(2016) 470 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse

af asylansøgere i medlemsstaterne

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tred-

jelandsstatsborgere eller statsløse som personer med internatio-

nal beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for per-

soner, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet

af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres

status som fastboende udlænding

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU

og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

KOM(2016) 467 endelig

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk

med henblik på en effektiv anvendelse af [forordning (EU) Nr.

604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne],

identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs per-

son med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmod-

ning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik

på retshåndhævelse (omarbejdning)

KOM(2016) 272 endelig

Side

5/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 439/2010

KOM(2016) 271 endelig

g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet s for-

ordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme

KOM(2016) 468 endelig

= Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lov-

pakker om reform af det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke

indeholder forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen samt et forslag til forordning om Den Europæiske Unions

Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en asylprocedurefor-

ordning og en kvalifikationsforordning, omarbejdning af modtagelsesdirek-

tivet samt et forslag til forordning om en EU-genbosætningsramme. Med

forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres reglerne for

fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behandling af en asylansøg-

ning indgivet i EU, og der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen vil bl.a. indebære, at

anvendelsesområdet for Eurodac-systemet udvides med henblik på identifi-

kation og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer,

som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt og opholder sig ulovligt i

EU. Samtidig udvides kategorierne af data, som opbevares. Det maltesiske

formandskab har den 15. februar 2017 cirkuleret et non-paper med forslag

til kompromis, der bl.a. indeholder en revideret omfordelingsmekanisme,

der skal indgå som en del af Dublin-forordningen eller i en separat retsakt

og aktiveres i en krisesituation. Det er Rådet, som på baggrund af et forslag

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedta-

gelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-

som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-

forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstats-

ligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen

om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel

3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens

artikel 3, stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.

Side

6/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

fra Kommissionen ved kvalificeret flertal tager stilling til, om mekanismen

aktiveres. Formålet med forslaget om indførelse af en EU-

genbosætningsramme er at etablere en EU-ramme med fælles procedurer

for genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med

behov for international beskyttelse. De øvrige forslag skal i det væsentlige

sikre en øget harmonisering af standarder for asylproceduren, modtagelses-

forhold og tildeling af beskyttelse med henblik på at forebygge sekundære

bevægelser inden for EU. Samtlige forslag er omfattet af det danske retsfor-

behold. De øvrige forslag vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig Dublin- og Eurodac-forslaget, vil

Danmark skulle bidrage til finansieringen. Gennemførelsen af Eurodac-

forordningen forventes herudover at være forbundet med væsentlige statsfi-

nansielle konsekvenser, idet tilpasning af nationale it-systemer vurderes

nødvendig. For de øvrige forslag giver sagen ikke anledning til at redegøre

for de økonomiske konsekvenser. Fsva. Dublin forordningen arbejdes fra

dansk side for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagel-

se i det nuværende Dublin-system uden at blive omfattet af en tvungen om-

fordelingsordning. Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart posi-

tivt indstillet, men lægger vægt på, at forslagets fordele står mål med med-

lemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer. Danmark deltager ikke i

et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af retsforbeholdet. Dan-

mark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet, ligesom en ny kvalifi-

kationsforordning og en ny asylprocedureforordning heller ikke vil være

bindende for Danmark på grund retsforbeholdet. Fsva. de øvrige forslag vil

Danmark notere sig Kommissionens forslag. Forslagene vurderes at over-

holde nærhedsprincippet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik

på en reform af det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag

til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et

forslag til forordning om et europæisk asylagentur.

Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016, inde-

holder forslag til en asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning

samt en omarbejdning af modtagelsesdirektivet. Pakken omfatter endvidere

et forslag til en forordning om en fælles ramme for genbosætning.

Begge lovpakker fremsættes som led i udmøntningen af Kommissionens

meddelelse af 6. april 2016 om reform af det fælles europæiske asylsystem.

Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen vil adressere de betydelige

strukturelle svagheder og mangler i udformningen og gennemførelsen af den

europæiske asyl- og migrationspolitik og udarbejde værktøjer, der giver

bedre mulighed for at forvalte migrationsstrømme på mellemlang og lang

sigt.

Side

7/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Det fælles europæiske asylsystem består af en retlig ramme, der dækker alle

aspekter af asylproceduren, og et asylstøttekontor (EASO) til støtte for gen-

nemførelsen af den retlige ramme og fremme af det praktiske samarbejde

mellem medlemsstaterne.

Dublin-forordningen har til formål at fastsætte kriterier og procedurer til

afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-

terne. Kan det ikke på grundlag af Dublin-forordningen afgøres, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er det den

første medlemsstat, som asylansøgningen indgives til, der er ansvarlig for

behandlingen.

Eurodac-forordningen indeholder regler om optagelse af fingeraftryk med

henblik på fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at be-

handle en asylansøgning, der er indgivet i EU. Forordningens primære for-

mål er at tjene til gennemførelsen af Dublin-forordningen.

EASO yder teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne med henblik

på udmøntning af det fælles europæiske asylsystem og fremme det praktiske

samarbejde.

Asylprocedure-, modtagelses- og kvalifikationsdirektivet indeholder stan-

darder for bl.a. procedurer for behandling af asylansøgninger, kriterier for

tildeling af beskyttelse og beskyttelsesniveau samt modtagelsesforhold.

Forslaget om indførelse af en EU-genbosætningsramme er fremsat i forlæn-

gelse af den frivillige genbosætningsordning, der blev opnået enighed om på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. juli 2015 for ca. 22.000

personer med et klart behov for international beskyttelse samt Kommissio-

nens henstilling af 15. december 2015 om en frivillig ordning med Tyrkiet

om indrejse af humanitære årsager. Sidstnævnte indgår i gennemførelsen af

EU-Tyrkiet erklæringen af 18. marts 2016.

Med forslaget til en omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres reg-

lerne for fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behandling af en

asylansøgning indgivet i en EU-medlemsstat. Endvidere foreslås det, at der

indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen vil indebære, at anven-

delsesområdet for Eurodac-systemet udvides med henblik på identifikation

og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som ikke

søger asyl, men som er indrejst ulovligt eller opholder sig ulovligt i EU.

Samtidig udvides kategorierne af data, som opbevares i Eurodac-systemet.

De øvrige forslag skal i det væsentlige sikre øget harmonisering af standar-

der for asylprocedure, modtagelse og tildeling af beskyttelse med henblik på

at forebygge sekundære bevægelser inden for EU.

Side

8/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e), om kriterier og

procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel

i artikel 79, stk. 2, litra c), om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, arti-

kel 87, stk. 2, om indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af

relevante retshåndhævelsesformål samt 88, stk. 2, om Europols arbejdsom-

råder og opgaver.

Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning

via en mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed

for at tilslutte sig ændringer til forordningerne på mellemstatsligt grundlag,

hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Europa-

Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet i national ret. Det

bemærkes, at de bestemmelser af den gældende Eurodac-forordning, som

vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger

med henblik på retshåndhævelse, kræver en supplerende parallelaftale for

Danmark, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til

den oprindelige Eurodac-forordning. Forhandlingerne herom pågår.

Det maltesiske formandskab har den 15. februar 2017 cirkuleret et non-

paper med forslag til kompromis fsva. omarbejdning af Dublin-

forordningen, som bl.a. indeholder en revideret omfordelingsmekanisme.

Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.

Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 78, stk. 2, litra d).

Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 78, stk. 2, litra a) og b).

Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel

i TEUF artikel 78, stk. 2, litra f).

Forslaget til forordning om en EU-genbosætningsramme er fremsat med

hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra d).

Side

9/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Som følge af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i asylprocedurefor-

ordningen, kvalifikationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forordnin-

gen om en EU-genbosætningsramme.

Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er også omfattet af

retsforbeholdet. Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samarbejde

mellem medlemsstaterne på asylområdet i regi af EASO. Som i den nuvæ-

rende forordning fremgår det således af forslaget, at asylagenturet fremmer

det operationelle samarbejde med Danmark, og at en dansk repræsentant

inviteres til at deltage på alle bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.

3. Formål og indhold

De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.

Forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen:

Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af, hvil-

ken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. De

gældende kriterier for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at

behandle en asylansøgning, er i alt væsentlig bevaret i forslaget. Formålet

med omarbejdningen er at effektivisere og forenkle disse regler.

Endvidere

foreslås det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk

omfordelingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig

ansvarsdeling mellem medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke

misbrug af systemet og modvirke sekundære bevægelser. Disse formål er

delvist understøttet gennem ændringer i de øvrige forordninger og direkti-

ver, som gennemgås nedenfor.

Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive

deres ansøgning i den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser i

EU eller i den medlemsstat, hvor den pågældende måtte have lovligt ophold.

Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriteri-

erne for vurderingen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylan-

søgning, skal den først kontrollere, om ansøgningen skal afvises med hen-

visning til, at ansøgeren kommer fra et første asylland eller et sikkert tredje-

land. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for at be-

handle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.

Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren

kommer fra et sikkert oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikker-

hedsrisiko. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat også ansvarlig

for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal behandles efter en

fremskyndet procedure.

Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøg-

ning, herunder foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning

eller behandling i en fremskyndet procedure, skal anses for at være ansvar-

Side

10/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

lig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger fra den pågældende

ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt medlemssta-

ten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, hvorefter kun én

medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det

understøtter, at kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en asylansøgning, kun kan anvendes én gang.

Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som

aktiveres automatisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt

stort antal af asylansøgere, som den er ansvarlig for at behandle efter regler-

ne i Dublin-forordningen. Fordelingsmekanismen vil ifølge forslaget inde-

bære, at hvis en medlemsstats andel af det samlede antal ansøgninger om

international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt fordelings-

nøgle med 150 pct., vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlems-

stater.

Det maltesiske formandskab har den 15. februar 2017 cirkuleret et forslag

til kompromis, hvorefter det står åbent, om omfordelingsmekanismen skal

integreres i selve Dublin-forordningen eller indgå i en separat retsakt. Der

lægges op til en vis fleksibilitet i relation til alternative former for solidari-

tet, og medlemsstaterne indrømmes en vis grad af valgfrihed med hensyn til

deres bidrag i en krisesituation. Endelig lægges der op til, at de medlems-

stater, som modtager asylansøgere som led i omfordelingsmekanismen, kan

give fortrin til asylansøgere fra lande med henholdsvis høj eller en lav an-

erkendelsesprocent.

Med henblik på at forebygge sekundære bevægelser skal forslaget sikre, at

en ansøger lader sig registrere og samarbejder med medlemsstaternes myn-

digheder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til

modtagelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebe-

handling af asylansøgningen.

Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at

medtage ansøgerens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev

skabt, efter at ansøgeren forlod sit oprindelsesland, men inden den pågæl-

dende ankom til medlemsstatens område.

Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen:

Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte

den praktiske gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-

forordningen. Det er endvidere formålet at styrke identifikationen af tredje-

landsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, som er

indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan hjælpe

medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en tredje-

landsstatsborger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således frem-

adrettet kunne tjene et bredere indvandringsformål. I dag foretages ingen

sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger, der er optaget af mi-

Side

11/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

granter ved de ydre grænser, og fingeraftryksoplysninger, der er optaget af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Sammenligninger mellem fin-

geraftryksoplysninger fra irregulære migranter og asylansøgere holdes kun

op mod asyloplysninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase. Med

forslaget bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data om

tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke søger asyl, men

som er indrejst ulovligt eller opholder sig ulovligt i EU. Formålet er at bi-

drage til kontrollen af ulovlig migration og sekundære bevægelser inden for

EU og sikre identifikationen af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold

med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe medlems-

staterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.

Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere per-

sonoplysninger i Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne,

såsom navn, fødselsdato, nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter

samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden af data i systemet vil medlemssta-

ternes myndigheder lettere kunne identificere en tredjelandsstatsborger uden

lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om oplysninger

fra en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.

Medlemsstaterne

skal

indføre sanktioner i overensstemmelse med national

ret over for de personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller

som ikke efterlever proceduren for optagelse af fingeraftryk. Det præciseres,

at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af mindreårige fra seksårsal-

deren skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet speci-

fikt hertil.

Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år.

Formålet er bl.a. at styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt

fra deres familie, da forslaget giver en medlemsstat mulighed for at spore

familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat, hvis en sammenlig-

ning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den pågælden-

de anden medlemsstat.

Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur:

Formålet med forslaget er at styrke

det nuværende

EASO’s rolle og udvikle

det til et fuldt udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennem-

førelsen af det fælles europæiske asylsystem og forbedrer dets funktionsmå-

de.

En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere

medlemsstaternes gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herun-

der særligt asylproceduren, Dublin-systemet, anerkendelsesprocenter og

arten og kvaliteten af den tildelte internationale beskyttelse.

Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og tek-

nisk bistand til medlemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at

Side

12/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

stille ekspertise til rådighed i form af asylstøttehold med henblik på identifi-

kation og registrering af tredjelandsstatsborgere, asylsagsbehandling, råd-

givning og koordination af medlemsstatens etablering eller tilvejebringelse

af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agentu-

rets egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse

har udstationeret til agenturet. Bistanden omfatter også muligheden for, at

agenturet efter anmodning eller på eget initiativ indsætter eksperter fra en

asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne i tilfælde, hvor

en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholds-

mæssigt stort pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsæt-

telse, foreslås det, at asylindsatspuljen skal bestå af en reserve på mindst

500 eksperter fra medlemsstaterne.

I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan

agenturet – uden anmodning fra medlemsstaterne - tilrettelægge og koordi-

nere operationelle og tekniske foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i denne

situation ikke anmoder agenturet om operationel og teknisk bistand eller

ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand eller ikke træffer hen-

sigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efter-

kommer Kommissionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og

derved gør asyl- eller modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det

fælles europæiske asylsystems funktion, kan Rådet efter forslag fra Kom-

missionen vedtage en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt og udpe-

ge en eller flere foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre for at støtte

den pågældende medlemsstat.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 7. februar 2017.

Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet:

Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelsesfor-

holdene i EU bl.a. for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres se-

kundære bevægelser. Det skal bl.a. ske ved, at medlemsstaterne får bedre

muligheder for at boligplacere asylansøgere og pålægge dem meldepligt.

Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling af

en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres kla-

rere regler for, i hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold kan

begrænses. Endvidere foreslås det, at asylansøgere – med undtagelse af

dem, hvis ansøgning sandsynligvis vil blive afvist – hurtigt får adgang til

arbejdsmarkedet for derved at reducere ansøgernes afhængighed og forbedre

mulighederne for senere at blive integreret.

Formandsskabet har den 24. januar 2017 fremlagt nyt kompromisforslag til

Modtagelsesdirektivet. Det fremgår bl.a. af kompromisforslaget, at med-

lemsstaternes frist for at give asylansøgere adgang til arbejdsmarkedet ud-

vides fra 6 til 9 måneder.

Forslag til kvalifikationsforordning:

Side

13/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet

med forslaget er at harmonisere behandlingen af asylansøgninger på tværs

af medlemsstaterne. Med forslaget præciseres en række kriterier for aner-

kendelse af ansøgere. Endvidere præciseres reglerne om rettigheder i relati-

on til bl.a. bopæl, ophold og integration samt forpligtelser for personer med

international beskyttelse. Desuden forpligtes medlemsstater til at iagttage

analyser og vejledninger fra Den Europæiske Unions Asylagentur vedrøren-

de oprindelseslande med henblik på at øge konvergens af asylafgørelser i

hele EU. Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til i højere

grad at foretage løbende statusvurderinger af personer med international

beskyttelse, således at der udelukkende ydes beskyttelse, så længe beskyttel-

sesbehovet består. Herudover indeholder forslaget bestemmelser med hen-

blik på at fremme integration af personer med international beskyttelse, her-

under gennem muligheden for at gøre adgangen til visse typer social bi-

stand, der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med sub-

sidiær beskyttelsesstatus betinget af deres effektive deltagelse i integrations-

foranstaltninger. Endelig tager forslaget sigte på at mindske sekundære be-

vægelser af personer, der har opnået international beskyttelse.

Formandsskabet har den 21. februar 2017 fremlagt nyt kompromisforslag

til Kvalifikationsforordningen. I kompromisforslaget foreslås bl.a., at per-

soner, som opnår flygtningestatus, skal meddeles opholdstilladelse i 3-5 år

med mulighed for fornyelse. Det foreslås desuden, at personer, som opnår

subsidiær beskyttelsesstatus, meddeles opholdstilladelse i 1-3 år med mulig-

hed for fornyelse.

Forslag til asylprocedureforordning:

Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning. Formålet

med forslaget er at indføre en ensartet procedure for international beskyttel-

se, som er effektiv, retfærdig og afbalanceret. Forslaget indebærer bl.a. en

forenkling af reglerne, hvilket skal bidrage til at fjerne incitamenterne for

asylansøgere til asylshopping og sekundære bevægelser mellem medlems-

staterne. Det gøres tydeligt, at en asylansøger har pligt til at forblive i den

medlemsstat, der behandler ansøgningen, og til at samarbejde med myndig-

hederne. Fristerne harmoniseres og forkortes i forhold til de nugældende

regler, og det vil blive gjort obligatorisk for myndighederne at benytte en

fremskyndet procedure for visse typer af ansøgninger f.eks. ansøgninger,

der er åbenbart grundløse, og ansøgninger, som har karakter af åbenlyst

misbrug, såsom ansøgninger med vildledende eller inkonsekvente oplysnin-

ger, eller ansøgninger, som har til formål at forsinke eller hindre udsendelse.

Endvidere præciseres ansøgernes rettigheder og pligter. Ansøgere har ret til

en personlig samtale med henblik på afklaring af, hvorvidt ansøgningen

opfylder betingelserne for at blive behandlet, ligesom ansøgere tilbydes gra-

tis juridisk bistand og repræsentation i løbet af alle faser af proceduren,

medmindre ansøger selv råder over tilstrækkelige midler, eller ansøgningen

anses for at være udsigtsløs. Herudover fastsættes særlige rettigheder for

Side

14/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

uledsagede mindreårige børn og andre ansøgere med særlige behov. For

uledsagede mindreårige gælder bl.a., at de hurtigt skal tildeles en værge.

Forslag til genbosætning:

Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fæl-

les procedurer for, hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning

af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for internatio-

nal beskyttelse. Genbosætningsforslaget er en integreret del af en større EU-

målsætning om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de personer, som har

brug for det, samtidig med at anvendelsen af de ulovlige og farlige ruter,

som benyttes af personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning

skal således tilbydes som et legalt alternativ til menneskesmugling, således

at smuglernetværk ikke kan tjene på at smugle migranter med behov for

international beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten at udvise solida-

ritet med de lande i nærområderne, som huser et stort antal personer med

behov for international beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset på

disse lande. I henhold til forslaget bemyndiges Rådet til at udarbejde en år-

lig EU-genbosætningsplan, der fastsætter det maksimale, samlede antal per-

soner, der skal genbosættes i EU, og det antal personer, som hver medlems-

stat skal genbosætte ud af det samlede antal, samt de overordnede geografi-

ske prioriteter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges

Kommissionen til efterfølgende at udarbejde en eller flere målrettede EU-

genbosætningsordninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. De nævnte retsak-

ter omhandler en udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun

kan gennemføres på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven

(Tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublinforordningen på mellem-

statsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006 en parallelaftale

med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater

samt Norge og Island den 1. april 2006.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af

26. december 2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den

reviderede Dublinforordning af 26. juni 2013).

Side

15/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om

videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen,

Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575

af 15. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af

den reviderede Eurodac-forordning).

Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives op-

hold til flygtninge, der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller

lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen

af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en tilbagevenden til hjemlandet

risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages

at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af

udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som

asylansøgere (§ 8, stk. 3).

De øvrige forslag giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil ikke i sig

selv have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen, som Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i med-

før af parallelaftaler, vil Danmark imidlertid skulle meddele Kommissionen,

hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringen i dansk ret.

En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-

forordningen kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive

analyseret yderligere, når man er kommet nærmere en vedtagelse af retsak-

ten.

De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget

indebærer en udgift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca.

13,6 mia. kr., i perioden 2017-2020. Det dækker overførselsomkostninger-

ne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er blevet iværksat til gavn for

en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for registrering og

automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den

nødvendige modtagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og drifts-

Side

16/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

udgifter, navnlig i de medlemsstater, der hidtil kun har måttet klare et be-

grænset antal asylansøgere.

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold.

Derfor bidrager Danmark ikke til finansieringen af forslaget.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage

til finansieringen. Danmark betaler

ca.

2 pct. af EU’s udgifter, svarende til

en statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i perioden 2017-2020. Dette vil blive

analyseret yderligere, når man er nærmere en vedtagelse af retsakten.

Kommissionen angiver, at forslaget

til omarbejdning af Eurodac-forslaget

indebærer en udgift på EU’s budget på ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-

2020. Dette omfatter udgifter til det centrale systems tekniske opgradering

og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også it-relaterede tjenester,

software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at der

kan søges på alle kategorier af oplysninger til både asyl- og indvandrings-

formål. De afspejler også udgifter til det ekstra personale, som EU’s it-

agentur, eu-LISA, får brug for samt andre administrative omkostninger.

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangs-

punktet ikke til finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig

forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen. Danmark betaler ca.

2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på 4,5 mio. kr.

I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides

med det fremsatte forslag, forventes det at blive nødvendigt med tilpasnin-

ger af nationale it-systemer. Der vil blive iværksat et arbejde med henblik på

en endelig vurdering af de økonomiske konsekvenser, herunder et foreløbigt

skøn over danske udgifter til udvikling af de nationale systemer, evt. indkøb

af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-systemet. Niveauet for

de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.

For de øvrige forslag giver sagen ikke anledning til at redegøre for de øko-

nomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslagene forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde

den 16. marts 2017.

Dansk Flygtningehjælp har ifm. høringen gjort opmærksom på deres positi-

onspapir af den 10. marts 2017. I positionspapiret er der identificeret 5 ker-

neområder, der ifølge Dansk Flygtningehjælp, bør lægges vægt på i en re-

Side

17/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

form af Dublin-systemet. Ifølge Dansk Flygtningehjælps bør medlemslan-

dene i EU udvise solidaritet og tage ansvar for asylansøgerne for at sikre

asylansøgeres rettigheder og for at etablere et velfungerende og effektivt

Dublin-system. I forlængelse heraf mener Dansk Flygtningehjælp derfor, at

det maltesiske formandskabs forslag af den 15.februar 2017 om omforde-

lingsmekanismen som en separat retsakt, vil forhindre et solidarisk og effek-

tivt Dublin-system.

Dansk Flygtningehjælps positionspapir fra marts 2017 er vedlagt.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde

den 28. november 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Dan-

marks deltagelse i det nuværende Dublin-system uden at blive omfattet af en

tvungen omfordelingsordning. Danmark står samtidig fast på, at asyl- og

indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.

Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Rege-

ringen lægger vægt på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes

udgifter til tilpasning af it-systemer.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæ-

iske Unions Asylagentur.

Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af

retsforbeholdet. Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet,

ligesom en ny kvalifikationsforordning og en ny asylprocedureforordning

heller ikke vil være bindende for Danmark på grund retsforbeholdet. Under

drøftelserne vil Danmark notere sig Kommissionens forslag.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene til omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-

forordningen samt forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asyl-

agentur, som er indeholdt i den første lovpakke, har senest været forelagt for

Folketingets Europaudvalg på mødet den 2. december

2016

til orientering.

De øvrige forslag i den anden lovpakke har den 6. oktober 2016 været fore-

lagt Europaudvalget.

Opdatering på begge lovpakker blev forelagt udvalget den 2. december

2016 forud for RIA den 8.-9. december 2016.

Side

18/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om

Den Europæiske Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og

nærhedsnotater vedrørende forslag til omarbejdning af Eurodac-

forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den 26. og 27.

september 2016. Grund- og nærhedsnotatet om forslaget om indførelse af

EU’s genbosætningsramme blev fremsendt den 7. oktober 2016. Grund- og

nærhedsnotatet om omarbejdning af modtagelsesdirektivet blev fremsendt

den 1. november 2016.

Side

19/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Dagsordenspunkt 8. Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relate-

ret til grænseforvaltning

ETIAS

Entry/Exit System (EES)

Ad a) ETIAS: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetil-

ladelse (ETIAS) (Første gennemlæsning)

= Fremskridtrapport

Dok:

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 16. november 2016 forslag om et EU-system

vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) for tredjelandsstats-

borgere, der er fritaget for kravet om visum. Et lignende system kendes bl.a.

fra det amerikanske ESTA-system. Forslaget lægger op til, at visumfri tred-

jelandsstatsborgere skal være i besiddelse af en ETIAS-tilladelse, inden de

krydser den ydre Schengen-grænse. Ved ansøgning om en tilladelse i syste-

met vil ansøgerens data blive slået op i bl.a. en række europæiske it-

systemer. Formålet er at fastslå, om visumfri tredjelandsstatsborgeres op-

hold på medlemsstaternes område udgør en risiko for ulovlig migration,

sikkerheden eller folkesundheden. En tilladelse er ikke et tilsagn om indrej-

setilladelse, idet denne beslutning fortsat skal træffes af grænsekontrolmyn-

dighederne ved grænsepassage. Nationale retshåndhævende myndigheder

og EUROPOL gives adgang til systemet, når det i særlige tilfælde er nød-

vendigt i forbindelse med forebyggelse, afsløring eller efterforskning af ter-

rorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger. Kommissionen

anslår, at det vil tage omkring ti minutter at ansøge om en tilladelse, og at

95 pct. eller flere ansøgninger vil resultere i et positivt svar inden for få

minutter i en automatiseret procedure. Tilladelsen vil være gyldig i fem år,

eller indtil det anvendte rejsedokuments udløb. Gebyret for ansøgning vil

være fem euro. Lagringstiden for oplysningerne i systemet vil som

udgangspunkt være fem år. Forslagene er omfattet af retsforbeholdet, idet

der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Forslaget er fremsat

2016/0357 (COD)

Det bemærkes, at sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 16. november 2016 til

orientering. På daværende tidspunkt forelå forslaget imidlertid ikke, hvorfor der er udarbejdet et nyt

notat.

Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstalt-

ningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagel-

sen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf.

protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

20/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

med supplerende hjemmel i traktatens (TEUF) bestemmelser om politisam-

arbejde. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Såfremt Danmark beslutter

sig for at gennemføre forordningen i dansk ret, vil det have lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have statsfinansielle konse-

kvenser både via EU’s budget og i form af nationale udgifter. Regeringen

forholder sig positivt til forslaget, idet det umiddelbart vurderes, at forsla-

get kan være med til at styrke grænsekontrollen ved de ydre grænser, uden

at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres unødigt. Regeringen lægger

vægt på, at der sikres sammenhæng mellem forslagets merværdi og omkost-

ningsniveau.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 731 endelig af 16. november 2016

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opret-

telse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETI-

AS) og om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU)

2016/794 og (EU) 2016/1624.

Retsgrundlaget for forslaget til forordning er dels artikel 77, stk. 2, litra b)

og d), i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om

henholdsvis personkontrol ved passage af de ydre grænser og udvikling af et

integreret system for forvaltning af de ydre grænser, dels TEUF artikel 87,

stk. 2, litra a), som supplerende retsgrundlag med henblik på retshåndhæ-

vende myndigheders adgang til systemet og TEUF artikel 88, stk. 2, litra a).

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen angiver som baggrund for forslaget, at der i dag ikke findes

forhåndsoplysninger om rejsende, som er fritaget for visumpligt, når de an-

kommer til Schengen-områdets ydre grænse (bortset fra de forhåndsoplys-

ninger der indsamles eller vil blive indsamlet i fremtiden for rejsende ad

luft- og/eller søvejen i forbindelse med API og/eller PNR-ordningerne).

Grænsevagterne træffer således afgørelse om indrejse eller afvisning på

grænsen uden at have adgang til en forudgående vurdering.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at omkring 1,4 mia. personer fra

omkring 60 lande verden over i dag kan rejse visumfrit til EU. Kommissio-

nen forventer, at antallet af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget fra vi-

sumpligt, og som vil passere Schengen-grænserne i 2020, vil stige med mere

end 30 pct. - dvs. fra 30. mio. i 2014 til 39 mio. i 2020. Omkring 286.000

tredjelandsstatsborgere blev nægtet indrejse ved de ydre grænser i 2014. De

fleste afvisninger blev registreret ved de ydre landegrænser (81 pct.) efter-

fulgt af luftgrænser (16 pct.). Omkring en femtedel af disse afvisninger

skyldtes manglende gyldigt visum, men de fleste afvisninger skyldtes en

negativ vurdering af migrations- og/eller sikkerhedsrisikoen.

Side

21/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Med henblik på at forebygge ulovlig migration og styrke sikkerheden fore-

slås det, at der indføres et europæisk rejseinformations- og rejsetilladelses-

system (ETIAS) for visumfri tredjelandsstatsborgere, der skal sikre, at even-

tuelle risici, der er forbundet med en visumfri tredjelandsstatsborgers indrej-

se i Schengen-området, identificeres gennem en forudgående kontrol af den

pågældende. Et lignende system kendes bl.a. fra det amerikanske ESTA-

system.

Det Europæiske Råd har i konklusioner af 9. marts 2017 fremhævet, at pro-

cessen om forslaget skal fremskyndes.

3. Formål og indhold

3.1 Generelt

Med forslaget oprettes et europæisk rejseinformations- og rejsetilladelsessy-

stem (ETIAS) for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt.

Formålet med ETIAS er at bidrage til at:



skabe et højt sikkerhedsniveau i EU



forhindre ulovlig migration



beskytte folkesundheden



øge effektiviteten af grænsekontrollen



støtte målet med Schengeninformationssystemet (SIS)



forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger eller andre alvor-

lige strafbare handlinger

Med henblik herpå indføres der et krav om en rejsetilladelse, ligesom betin-

gelser og procedurer for udstedelse eller afslag heraf fastsættes.

I forslaget fastlægges endvidere betingelserne for, at medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheder og EUROPOL kan få adgang til at søge på

oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system med henblik på

forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger eller andre

alvorlige strafbare handlinger.

ETIAS tager således sigte på at styrke EU’s interne sikkerhed, dels ved at

identificere personer, der udgør en sikkerhedsrisiko, inden de ankommer til

Schengen-områdets ydre grænse, dels ved at stille oplysninger til rådighed

for de nationale retshåndhævende myndigheder og EUROPOL, når det i

særlige tilfælde er nødvendigt i forbindelse med forebyggelse, afsløring el-

ler efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlin-

ger.

En ETIAS-tilladelse vil give den rejsende et pålideligt tilsagn om, at det

umiddelbart er vurderet, at vedkommende vil kunne indrejse. Det bemærkes

dog, at en ETIAS-tilladelse ikke er en egentlig tilladelse til at kunne indrejse

i Schengen-området. Kompetencen til at træffe den endelige afgørelse om

indrejse ligger fortsat hos medlemsstaternes grænsevagter. Det er dog

Kommissionens opfattelse, at ETIAS i betydelig grad vil nedbringe antallet

af tredjelandsstatsborgere, der bliver afvist på grænsen. På den måde redu-

Side

22/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

ceres omkostningerne for transportører i forhold til at skulle tilbagesende

passagerer fra luft- og søgrænser. Personer, som får afslag på en ETIAS-

tilladelse, vil endvidere ikke spilde tid og penge på at rejse til Schengen-

området. ETIAS vil desuden lette grænsepassagen for visumfritagne tredje-

landsstatsborgere.

ETIAS vil finde anvendelse for visumfritagne tredjelandsstatsborgere, her-

under dels tredjelandsfamiliemedlemmer til EU-borgere, dels tredjelands-

statsborgere der er omfattet af retten til den frie bevægelighed forudsat, at de

ikke er i besiddelse af et opholdskort.

3.2 ETIAS’ opbygning

ETIAS skal bestå af ETIAS-informationssystemet, den centrale ETIAS-

enhed og de nationale ETIAS-enheder. Den centrale ETIAS-enhed vil blive

etableret som en del af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbe-

vogtning (Frontex). De enkelte medlemslande udpeger selv en kompetent

myndighed som national ETIAS-enhed. De nationale enheder skal fungere i

døgndrift alle ugens dage.

3.3 Ansøgningen

Ansøgeren skal til brug for ansøgningen om en ETIAS-tilladelse alene være

i besiddelse af et gyldigt rejsedokument. Der kræves ingen anden gyldig

dokumentation for at besvare de stillede spørgsmål. Kommissionen vurde-

rer, at det vil tage omkring ti minutter at udfylde ansøgningen, hvilket kan

gøres via en hjemmeside eller en mobil-app. Der optages ikke fingeraftryk

og biometri.

I forbindelse med ansøgningen vil ansøgeren blive anmodet om følgende

oplysninger:



Efternavn, fornavn(e), efternavn ved fødslen, sædvanligvis benyttede

efternavn(e), fødselsdato, fødested, fødeland, køn, nuværende nationali-

tet, fornavne for ansøgerens forældre, hjemadresse.

Rejsedokument.

Eventuel anden nationalitet.

Fast bopælssted.

E-mailadresse og telefonnummer.

Den medlemsstat, hvor den første indrejse sker.

Uddannelse og oplysninger om nuværende beskæftigelse.

Svar på en række af ETIAS’ baggrundsspørgsmål (hvad angår situatio-

ner med epidemisk potentiale eller andre infektiøse eller smitsomme pa-

rasitsygdomme, strafferegistre, ophold i krigszoner, eventuelle tidligere

afgørelser om tilbagevisning til grænsen eller udsendelse fra en EU-

medlemsstat).

Hvis ansøgeren er mindreårig, angivelse af den person, der er ansvarlig

for den mindreårige.

Side

23/56



UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet



Hvis ansøgningen indgives af en anden person end ansøgeren, identite-

ten på denne person og den virksomhed, som han/hun repræsenterer

(hvis det er relevant).

For familiemedlemmer til EU-borgere/tredjelandsstatsborgere, der har

ret til fri bevægelighed uden opholdstilladelse: deres status som fami-

liemedlem, identiteten på det familiemedlem, som ansøgeren har til-

knytning til, deres familiebånd.

Kommissionen foreslår, at ansøgningen for ansøgere, der er fyldt 18 år, skal

koste fem euro, som betales elektronisk. Data, som bruges i forbindelse med

betalingen, vil ikke blive behandlet i ETIAS. Kommissionen tillægges i den

forbindelse beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om betalingsmeto-

der og -procedurer i forbindelse med gebyret for en rejsetilladelse og om

ændringer i gebyrets størrelse. Kommissionen tildeles også beføjelser til at

vedtage delegerede retsakter om fastlæggelse af baggrundsspørgsmålenes

indhold og udformning.

3.4 Ansøgningsprocessen

Trin 1 - ”ETIAS-informationssystemet” (automatiseret proces)

Når ansøgeren har udfyldt ansøgningen og betalt beløbet, vil informations-

systemet inden for få minutter tjekke ansøgerens oplysninger mod andre

informationssystemer. I denne automatiserede behandling tjekkes også, at

ansøgeren ikke er opført på ”ETIAS overvågningslisten”, jf. nedenfor, om

ansøgeren har svaret bekræftende på ETIAS baggrundsspørgsmålene, jf.

afsnit 3.3, ligesom ansøgeren vurderes i henhold til ”ETIAS screenings-

regler”, jf. nedenfor.

De af ansøgerens indgivne data vil blive tjekket i følgende informationssy-

stemer:



ETIAS



SIS (Schengen Information System)



VIS (Visa Information System)



EES (Entry/Exit System)



EUROPOL Data



SLTD (Stolen and Lost Travel Documents, Interpol)



EURODAC (European Dactyloscopy, Europæisk fingeraftryksdata-

base)



ECRIS (European Criminal Records Information System)



TDAWN (Travel Documents Associated with Notices, Interpol No-

tices er internationale anmodninger om samarbejde eller udmeldin-

ger til politi i stater til at dele information angående kriminalitet)

Erfaringer fra USA, Canada og Australien viser, at ca. 95 pct. af ansøgerne

vil få et positivt svar inden for få minutter.

”ETIAS overvågningsliste”

Side

24/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Der oprettes en ”ETIAS overvågningsliste” med henblik på at identificere

sammenhæng mellem oplysninger i ansøgninger og oplysninger om perso-

ner, der er mistænkt for at have begået eller deltaget i en strafbar handling

eller personer, om hvem der er konkrete indicier for eller rimelig grund til at

antage, at de vil begå en strafbar handling. Listen skal udarbejdes på bag-

grund af FN’s lister over krigsforbrydere, oplysninger fra medlemslandene

og oplysninger indhentet via internationalt samarbejde om terrorhandlinger

og andre alvorlige strafbare handlinger.

Trin 2 – Den centrale ETIAS-enhed (manuel proces – kun hvis nødvendigt)

Hvis der i den automatiserede proces rapporteres et ”hit”, fordi der er usik-

kerhed om ansøgerens identitet, skal ansøgningen behandles manuelt i den

centrale ETIAS-enhed. Enheden vil tjekke ansøgningen med henblik på at

fjerne tvivl om ansøgerens identitet. Er der et bekræftet ”hit”, vil ansøgnin-

gen blive overført til den nationale ETIAS-enhed, jf. nedenfor trin 3.

Trin 3 – Den nationale ETIAS-enhed (manuel proces – kun hvis nødven-

digt)

Hvis den automatiserede behandling i det centrale ETIAS-

informationssystem viser et bekræftet ”hit”, vil ansøgningen blive overført

til de nationale ETIAS-enheder. Dette er ligeledes tilfældet, hvis ansøgeren

har besvaret bekræftende på baggrundsspørgsmålene.

Overførsel af ansøgningen sker automatisk til den medlemsstat, hvor den

første indrejse sker, således som angivet i ansøgningsformularen.

Når ansøgningen er blevet overført til den ansvarlige nationale ETIAS-

enhed, skal enheden vurdere ansøgningsfilen og inden for en frist på 72 ti-

mer efter indgivelse af ansøgningen underrette ansøgeren om den afgørelse,

der er truffet (negativ eller positiv), på baggrund af en vurdering af risikoen

for ulovlig migration, sikkerheden og folkesundheden.

Når de oplysninger, den rejsende har angivet i ansøgningsskemaet, ikke gi-

ver den ansvarlige nationale ETIAS-enhed mulighed for at træffe en afgø-

relse, kan den via e-mail anmode ansøgeren om yderligere oplysninger

og/eller dokumentation. Ansøgeren skal fremlægge disse oplysninger inden

7 arbejdsdage, og den nationale ETIAS-enhed skal behandle disse oplysnin-

ger senest 72 timer efter, at ansøgeren har fremlagt oplysningerne. I særlige

tilfælde kan ansøgeren via e-mail blive indkaldt til en samtale på konsulatet

i hans/hendes bopælsland.

Når de nationale ETIAS-enheder foretager en manuel behandling af ansøg-

ninger, kan de anvende oplysninger i nationale databaser eller andre decen-

traliserede systemer, som de har adgang til. I denne proces kan eller i nogle

tilfælde skal den ansvarlige myndighed høre de ansvarlige myndigheder i

andre medlemsstater og EUROPOL med henblik på at få adgang til relevan-

te supplerende oplysninger eller dokumentation, hvis de er ansvarlige for

Side

25/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

oplysninger, der har udløst et ”hit” i forbindelse med et krydstjek i andre

informationssystemer.

Den nationale ETIAS-enhed i de hørte medlemsstater vil derefter inden for

24 timer udstede en begrundet udtalelse - positiv eller negativ - om ansøg-

ningen, som vil blive registreret i ansøgningsfilen. Når en eller flere hørte

nationale ETIAS-enheder afgiver en negativ udtalelse om ansøgningen, skal

den ansvarlige medlemsstat give afslag på ansøgningen om rejsetilladelse.

3.5 Resultatet af ansøgningen – tilladelse/afslag

Hvis ansøgeren får en ETIAS-tilladelse, vil denne være gyldig i fem år eller

indtil rejsedokumentets udløb. Generelt vil varigheden for lagring af

oplysninger om ETIAS-ansøgningen være fem år efter den seneste

anvendelse af rejsetilladelsen eller fra den sidste afgørelse om at nægte,

inddrage eller annullere rejsetilladelsen. Efter udløbet af denne periode vil

ETIAS-ansøgningsfilen automatisk blive fuldstændigt slettet.

Ansøgeren kan klage over en negativ afgørelse på ansøgningen. Klagesager

føres i den medlemsstat, der har truffet afgørelse om ansøgningen efter den

pågældende medlemsstats nationale lovgivning.

Det bemærkes, at de nationale ETIAS-enheder undtagelsesvist kan udstede

en rejsetilladelse med begrænset territorial og tidsmæssig gyldighed (15

dage), såfremt det vurderes nødvendigt af humanitære årsager, af hensyn til

nationale interesser eller internationale forpligtelser, selv om den manuelle

behandling ikke er afsluttet, eller der er meddelt afslag på rejsetilladelse.

3.6 Særlige aktører

Transportører

Forud for ombordstigning skal transportører sikre sig, at tredjelandsstats-

borgere har en gyldig ETIAS-tilladelse. Dette tjek kan ske gennem en online

proces eller ved hjælp af anden mobil løsning.

I tilfælde, hvor en rejsende med gyldig rejsetilladelse efterfølgende bliver

nægtet indrejse, er transportøren ansvarlig for at transportere den rejsende

tilbage til afrejsestedet. Transportøren bliver dog ikke i dette tilfælde pålagt

en straf. I tilfælde, hvor en rejsende uden gyldig rejsetilladelse får tilladelse

til ombordstigning og efterfølgende bliver nægtet indrejse, er transportøren

ikke alene ansvarlig for den rejsendes transport tilbage til afrejsestedet, men

vil også blive pålagt en straf.

”ETIAS-screeningsrådet”

Der oprettes et ETIAS-screeningsråd med en rådgivende funktion inden for

rammerne af den europæiske grænse- og kystvagt. Rådet, der sammensættes

af repræsentanter for de nationale ETIAS-enheder og EUROPOL, skal høres

for så vidt angår definition, evaluering og revision af risikoindikatorer samt

gennemførelse af ”ETIAS-overvågningslisten”.

Side

26/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

EUROPOL

Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har anmodet

Justitsministeriet om en vurdering af den danske retsstilling for så vidt angår

EUROPOL og ECRIS i forhold til ETIAS-forslaget. Justitsministeriets vur-

dering foreligger endnu ikke.

Retshåndhævende myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de retshåndhævende myndigheder, der har ret til

at anmode om adgang til de oplysninger, der er registreret i det centrale

ETIAS-system.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at

det foreslåede

initiativ

henhører under anvendelsesområdet for artikel 77, stk. 2, litra b), i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter Den Europæiske

Union har beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende personkontrol

og effektiv overvågning ved passage af medlemsstaternes ydre grænser.

EU's nuværende regelsæt for passage af medlemsstaternes ydre grænser

giver ikke mulighed for en automatiseret, koordineret og ensartet forudgå-

ende screening af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt. Det

giver ikke medlemsstaterne mulighed for at anvende de fælles Schengenreg-

ler på en harmoniseret og koordineret måde. Der er et klart grænseoverskri-

dende problem, da tredjelandsstatsborgere, som er fritaget for visumpligt,

frit kan vælge det første indrejsested til Schengenområdet for at undgå kon-

trol ved bestemte grænseovergangssteder. For så vidt angår visumansøgere

bør der foreligge oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for

visumpligt, for at øge effektiviteten af personkontrollen på sikkerheds- og

indvandringsområdet og den generelle kvalitet af EU's forvaltning af de

ydre grænser.

Kommissionen anfører endelig, at disse mål kan ikke i tilstrækkelig grad

opfyldes af medlemsstaterne alene, men bedre nås på EU-plan.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget indeholder ændringer af bl.a. forordning (EU) nr. 2016/399

(Schengen-grænsekodeks).

Forordning (EF) nr. 562/2006 med senere ændringer er gennemført ved lov

nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og lov om ægte-

skabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om

humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdra-

Side

27/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

gelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer,

der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktive-

ring af voksne asylansøgere m.v.) og ved lov nr. 1542 af 21. december 2010

om ændring af udlændingeloven (Forordning om ændring af konventionen

om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning, hvad angår bevæge-

lighed for indehavere af visum til længerevarende ophold, afskaffelse af

garantiordningen i visumsager m.v.).

Efter udlændingelovens § 3, stk. 1, har udlændinge, der efter regler fastsat i

medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, ret til at indrejse og opholde sig

her i landet i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perio-

den på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsmini-

steren fastsætte nærmere regler om visum, herunder fastsætte regler om, i

hvilket omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til

indrejse i eller udrejse af landet.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 3, 1. pkt., skal passet eller rejselegitimati-

onen ved ind- og udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i

landet på begæring forevises for offentlige myndigheder.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 3, 4. pkt., kan udlændinge-og integrati-

onsministeren fastsætte nærmere regler om de betingelser, som en udlæn-

ding, der ikke skal have udstedt visum for at indrejse og opholde sig i Dan-

mark, skal opfylde ved indrejse og ophold her i landet.

Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, og § 28, stk. 3, kan en udlænding,

der ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse,

som er fastsat efter kapitel 7 (§§ 38-45), afvises ved indrejsen til Danmark.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil således ikke i

sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke

bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne,

vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle

meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet

af den omarbejdede forordning i dansk ret.

En gennemførelse af ændringerne, herunder indførelse af en rejsetilladelse

for visumfritagne tredjelandsstatsborgere, vil have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser i relation til udlændingelovens kapitel 1 om udlændinges indrejse

og ophold, således at det kommer til at fremgå af loven, at en udlænding,

der ikke skal have udstedt visum for at indrejse og opholde sig i Danmark,

Side

28/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

skal være i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse. En gennemførelse af æn-

dringerne vil endvidere have lovgivningsmæssige konsekvenser i relation til

udlændingelovens kapitel 7 om kontrollen med udlændinges indrejse, op-

hold og udrejse m.v.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer blandt andet udvikling af nationale it-systemer og etab-

lering af nationale enheder, der skal kunne arbejde i døgndrift alle ugens

dage.

Generelt bemærkes, at Kommissionen har tilkendegivet, at man nærmere vil

præcisere forholdene omkring omkostninger mv. i forhold til det, der frem-

går af forslaget. I forslaget afsættes 212,1 mio. euro til udvikling af ETIAS-

systemet i perioden 2018-2020,

jf. tabel 1.

I denne periode opkræves ikke

gebyrer.

Tabel 1

Udgifter til etableirng af ETIAS-systemet i perioden 2018-2020

I alt udgifter i perioden

2018-2020

(mio. euro)

Udgiftspost

Udvikling af alle IT-dele af projektet

Oprettelse af central ETIAS-enhed

Integration med medlemsstaternes nationale

grænseinfrastruktur

Oprettelse af nationale ETIAS-enheder

Administration

I alt

100,9

12,5

92,3

4,2

2,2

212,1

Kilde:

COM(2016)731, annex 1. Finansieringsoversigt.

Beløbet foreslås finansieret fra den del af EU’s budget, der er øremærket til

intelligente grænser i den del af Fonden for Intern Sikkerhed, der vedrører

grænsekontrol og visum. Danmarks finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget,

hvilket svarer til en dansk finansieringsandel på ca. 32 mio. kr. i perioden

2018-2020.

Kommissionen skønner, at ETIAS-systemet vil være driftsklart i 2020,

hvorfra systemet også vil kunne generere gebyrindtægter. Driftsomkostnin-

gerne for såvel informationssystemet som den centrale enhed og de nationa-

le enheder anslås til gennemsnitligt 85 mio. euro årligt. Kommissionen

skønner i forslaget, at indtægterne fra det ansøgningsgebyr, der foreslås op-

krævet, vil dække de løbende driftsomkostninger fra 2020. Der vil i alt blive

Side

29/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

afsat 550 mio. euro på EU’s budget til driften af ETIAS-systemet i perioden

2021-2027. Kommissionen angiver dog, at idet driften først vil starte, når

den nuværende flerårlige finansielle ramme (MFF) udløber, vil finansierin-

gen skulle indgå i drøftelserne om det næste flerårige finansielle rammepro-

gram (MFF).

Det fremgår også af forslaget, at følgende nationale omkostninger ikke

dækkes: Udgifter til projektstyring af nationale projekter som led i etable-

ringen af ETIAS, fysiske forhold omkring og drift af nationale it-systemer

relateret til ETIAS-systemet, tilpasning af den eksisterende grænsekontrol

samt udgifter relateret til nationale kommunikationsnetværk.

Forslaget må derfor forventes at medføre nationale udgifter. Da forslaget

ikke indeholder en mere præcis beskrivelse af udformningen af den tekniske

løsning, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt nærmere at vurdere om-

fanget eller karakteren af behovet for tilpasninger i danske it-systemer og

forhold i grænsekontrollen.

Endelig må det forventes, at forslaget vil medføre øget tids- og ressource-

forbrug hos såvel transportører som i grænsekontrollen til kontrol af ETIAS-

tilladelsen. Hvis etablering af ETIAS har den virkning, at færre personer

bliver afvist ved grænsen, som beskrevet i afsnit 3.1, kan dette dog betyde

færre omkostninger, dels fordi transportørerne skal returnere færre afviste

personer, dels fordi det mindsker tidsforbruget i grænsekontrollerne. Det er

ikke muligt at foretage en nærmere vurdering af den samlede omkostnings-

virkning af disse forhold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det fremgår af forslaget, at anvendelsen af ETIAS må forventes at øge be-

skyttelsesniveauet i EU.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde

den 16. marts 2017.

Dansk Industri (DI) fremsendte i forbindelse med høringen bemærkninger

vedrørende ETIAS. Det blev bemærket, at der i forslaget lægges op til, at

transportøren har pligt til returtransport af afviste udlændinge også i de til-

fælde, hvor de pågældende er i besiddelse af gyldigt ID og godkendt ETI-

AS-tilladelse mv. DI finder det ikke rimeligt, at transportøren skal pålægges

omkostninger til dækning af andres fejl i de tilfælde, hvor den afviste ikke

har returbillet med indkommende luftfartsselskab. Luftfartsselskabet har i

den situation ingen mulighed for at forebygge hændelsen. I andre tilfælde

vil den afviste have returbillet i indkommende selskab. I de tilfælde er der

forlods betalt for returtransporten, hvilket således vil være uproblematisk.

Side

30/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

DI bemærker desuden, at transportører med forslaget pålægges nye byrder

på myndighedernes vegne, og at Danmark i de videre forhandlinger bør væ-

re meget opmærksomme på at begrænse de økonomiske belastninger af dis-

se byrder.

Herudover opfordrer DI til forsigtighed, når det kommer til at fastlægge en

pris på en ETIAS-tilladelse, før de reelle omkostninger forbundet hermed er

kendt, idet den endelige pris efter DI’s opfattelse på en balanceret måde skal

afspejle omkostningerne.

Endelig bemærker DI, at Kommissionens adgang til at arbejde med delege-

rede retsakter bør begrænses til rent operationelle og praktiske spørgsmål,

altså på linje med de områder, der allerede er fremhævet.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde

den 7. november 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig umiddelbart positivt til forslaget, idet det umiddel-

bart vurderes, at forslaget kan være med til at styrke grænsekontrollen og

bidrage til bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre alvorlige, strafbare

handlinger, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres unødigt.

Regeringen lægger vægt på, at der sikres sammenhæng mellem forslagets

merværdi og omkostningsniveau. Regeringen er positiv over for, at hoved-

parten af forslagets udgifter finansieres via allerede øremærkede midler in-

den for EU’s budget. Konkrete bevillinger, der vedrører den næste flerårige

finansielle ramme (MFF), vil regeringen først kunne tage stilling til i for-

bindelse med drøftelserne heraf.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 16. november

2016 til orientering.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 2. marts 2017.

Ad b) Ind- og udrejsesystemet (EES)

i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om op-

rettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og ud-

rejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den

Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, samt afslag

på indrejse og fastsættelse af betingelserne for adgang til ind- og

udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse og om ændring

Side

31/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

af forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning (EU)

nr. 1077/2011 (Første gennemlæsning)

ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår anvendel-

sen af ind- og udrejsesystemet (Første gennemlæsning)

= Fremskridtsrapport

Dok:

2016/0106 (COD) (Ind- og udrejsesystemet (EES))

2016/0105 (COD) (Schengen grænsekodeks)

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

1. Resumé

Som led i styrkelsen af de ydre grænser fremsatte Kommissionen en revide-

ret udgave af den såkaldte ”Smart Borders-pakke” den 6. april 2016, der

indeholder et revideret forslag til oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt

et forslag til ændring af Schengen-grænsekodeks som følge af oprettelse af

et ind- og udrejsesystem. Mulighederne for at bekæmpe ulovlig indvandring

og ulovligt ophold efter lovlig indrejse forbedres samtidig med, at det ved

hjælp af automatiserede procedurer gøres lettere for tredjelandsstatsborge-

re at ind- og udrejse. Ifølge forslaget skal retshåndhævende myndigheder

kunne tilgå ind- og udrejsesystemet med henblik på forebyggelse, påvisning

og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlin-

ger. De foreslåede ændringer af Schengen-grænsekodeks betyder bl.a., at

manuel stempling af rejsedokumenter afskaffes, og at tredjelandsstatsborge-

re får adgang til selvbetjeningssystemer og e-gates. Det bliver dermed mu-

ligt at automatisere og effektivisere bestemte faser af kontrolproceduren.

Forslagene i Smart Borders-pakken er omfattet af retsforbeholdet, idet der

dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Dele af forslaget om

oprettelse af ind- og udrejsesystemet er fremsat med hjemmel i bestemmel-

serne om politisamarbejdet. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forsla-

gene vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget om et

ind- og udrejsesystem vurderes at ville få betydelige statsfinansielle konse-

kvenser. Regeringen forholder sig positivt til forslagene, idet det umiddel-

bart vurderes, at forslagene kan bidrage til at styrke grænsekontrollen ved

de ydre grænser, uden at ind- og udrejse for den rejsende besværliggøres

unødigt. Regeringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet

Forslagene til forordninger er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstalt-

ningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningerne imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagel-

sen af forordningerne afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningerne i dansk ret, jf.

protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

32/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

med forslaget om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sam-

menhæng mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau.

2. Baggrund

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem

(herefter ’EES-systemet’) til registrering af ind- og udrejseoplysninger om

tredjelandsstatsborgere, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser

samt afslag på indrejse og fastsættelse af betingelserne for adgang til EES

med henblik på retshåndhævelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b og d, om

henholdsvis personkontrol ved de ydre grænser og udvikling af et integreret

system for forvaltning af de ydre grænser, TEUF artikel 87, stk. 2, litra a,

om indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante

oplysninger i forbindelse med politisamarbejdet, samt TEUF artikel 88, stk.

2, litra a, om Europols opgaver i relation til indsamling, opbevaring, be-

handling, analyse og udveksling af oplysninger.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 forslag til ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) 399/2016 (Schengen-

grænsekodeks).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b, om per-

sonkontrol ved de ydre grænser.

3. Formål og indhold

Smart Borders-pakken

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 en revideret udgave af den så-

kaldte ”Smart Borders-pakke”. Pakken omfatter et revideret forslag til en

forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt et forslag

til ændring af Schengen-grænsekodeks.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Formålet med forslaget om et ind- og udrejsesystem er at effektivisere og

øge kvaliteten af forvaltningen af Schengen-områdets ydre grænser. Mulig-

hederne for at bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt ophold efter lovlig

indrejse forbedres samtidig med, at det ved hjælp af automatiserede proce-

durer gøres lettere for tredjelandsstatsborgere at ind- og udrejse. Desuden

styrkes sikkerheden i forbindelse med identifikation af falske rejsedokumen-

ter bl.a. ved hjælp af anvendelse og registrering af biometriske data.

Side

33/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Med forslaget oprettes et ind- og udrejsesystem til digital registrering og

lagring af oplysninger om, hvor og hvornår tredjelandsstatsborgere er ind-

og udrejst i forbindelse med kortvarige ophold i en medlemsstat. Ind- og

udrejsesystemet skal endvidere kunne tilgås af nationale myndigheder og

Europol med henblik på at forebygge, påvise og efterforske terrorhandlinger

og andre alvorlige strafbare handlinger, såfremt de fastsatte kriterier herfor

er opfyldt.

Ind- og udrejsesystemet finder som udgangspunkt anvendelse på alle tredje-

landsstatsborgere, der passerer de ydre grænser med henblik på kortvarige

ophold i Schengen-området. I systemet registreres således statsborgere fra

såvel visumfri som visumpligtige tredjelande.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Forslaget om ændringerne af Schengen-grænsekodeks er en konsekvens af

oprettelsen af et nyt ind- og udrejsesystem.

Formålet med forslaget er navn-

lig, at den obligatoriske manuelle stempling af rejsedokumenter afskaffes.

Dette sker for at imødekomme den teknologiske udvikling og dermed mu-

lighederne for at kunne foretage en mere sikker kontrol af tredjelandsstats-

borgere ved ind- og udrejse, herunder særligt en automatisk udregning af

den rejsendes lovlige ophold, samt registrering af alfanumeriske og biome-

triske data i ind- og udrejsesystemet. De nye tiltag, som forslaget indehol-

der, åbner mulighed for at give tredjelandsstatsborgere adgang til selvbetje-

ningssystemer og e-gates samt at gøre det muligt at automatisere bestemte

faser af kontrolproceduren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets LIBE-udvalg vedtog sin betænkning den 27. februar

2017. Den formelle godkendelse i Europa-Parlamentet forventes at finde

sted på samlingen i marts 2017. Når dette er sket, vil trilogforhandlingerne

mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet formelt blive indledt.

5. Nærhedsprincippet

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet bl.a., at der er behov for at

oprette et system med harmoniserede regler om registrering af oplysninger

om afslag på indrejse, grænsepassager og lovlige korttidsophold for hele

Schengen-området. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad nås af med-

lemsstaterne.

Kommissionen anfører desuden, at det er nødvendigt, at retshåndhævende

myndigheder kan få adgang til data i ind- og udrejsesystemet med henblik

på at bekæmpe terrorisme og andre alvorlige forbrydelser og for at sikre et

højt niveau af intern sikkerhed. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad

nås af medlemsstaterne, idet det kun er Kommissionen, der kan fremsætte

forslag om en sådan ændring.

Side

34/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at forslagets formål ikke i

tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne alene, idet det kun er EU, der

kan ændre en eksisterende EU-retsakt.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Udlændingeloven

Udlændingelovens kapitel 7 indeholder regler om kontrollen med udlændin-

ges indrejse, ophold og udrejse m.v.

Paskontrol ved den ydre grænse

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol på de

ydre grænser skal finde sted i medfør af Schengen-grænsekodeks artikel 6

og 7.

Efter udlændingelovens § 38, stk. 7, kan politiet foretage stempling af en

udlændings pas eller rejselegitimation ved ind- og udrejse eller ved afvis-

ning eller udvisning. Endvidere fremgår det, at Justitsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimati-

on.

Ifølge udlændingelovens § 39, stk. 3, skal pas eller rejselegitimation forevi-

ses for paskontrollen ved ind- og udrejse af Schengen-området.

Optagelse af biometriske oplysninger

Udlændingelovens §§ 40 a og 40 b indeholder bestemmelser om i hvilke

nærmere definerede tilfælde, der kan optages fingeraftryk og personfotogra-

fi af udlændinge, til hvilke formål disse oplysninger må anvendes, og hvor-

dan de skal opbevares.

Herudover følger det af udlændingelovens § 2 a, stk. 5, at Justitsministeren

kan fastsætte regler om optagelse af fingeraftryk af en udlænding, der søger

visum til Danmark.

Videregivelse af oplysninger

Udlændingelovens kapitel 8 a, indeholder oplysninger om videregivelse af

oplysninger i medfør af reglerne i Dublin-forordningen, Schengen-

konventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Side

35/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Persondataloven

De grundlæggende principper i persondatalovens § 5 om behandling af op-

lysninger, lovens kapitel 4 om behandlingsreglerne samt lovens afsnit III om

de registreredes rettigheder finder anvendelse i det omfang, de ikke er fra-

veget ved udlændingelovens regler.

7. Konsekvenser

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-

grænsekodeks

Det er den foreløbige vurdering, at forslagene vil have visse lovgivnings-

mæssige konsekvenser, hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslagene. På

det foreliggende grundlag er det vurderingen, at der kan være behov for æn-

dring af udlændingeloven, herunder særligt regler om ind- og udrejsekontrol

på de ydre grænser og om optagelse, anvendelse, opbevaring og videregi-

velse af biometriske oplysninger.

Økonomiske konsekvenser

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen angiver, at de samlede udgifter til de dele af ind- og udrejse-

systemet som dækkes over EU’s budget beløber sig til 480 mio. euro, hvoraf

Danmarks andel udgør ca. 9,2 mio. euro. Hertil kommer udgifter på natio-

nalt niveau i forbindelse med indkøb, installation og vedligeholdelse af ud-

styr på de ydre grænser samt udgifter til personale og anden drift. Det skøn-

nes således, at forslaget vil medføre betydelige statsfinansielle konsekven-

ser. De statsfinansielle konsekvenser vil bl.a. afhænge af, i hvilket omfang

udstyr skal placeres på alle officielle grænseovergangssteder.

Der vil blive iværksat et arbejde med at foretage en endelig vurdering af de

statsfinansielle konsekvenser af forslaget. Der vil i den forbindelse skulle

udarbejdes et foreløbigt skøn over de danske udgifter ved udvikling af de

nationale dele af de foreslåede systemer, indkøb af udstyr og efterfølgende

driftsomkostninger.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde

den 16. marts 2017.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den

28. november 2016.

Side

36/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan styrke græn-

sekontrollen, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres unødigt.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet med

forslaget om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sammen-

hæng mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 2. de-

cember 2016. Sagen blev forelagt med henblik på forhandlingsoplæg.

Der

blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 2. juni 2016.

Side

37/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Dagsordenspunkt 9. Migration

= Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. marts 2017 forventes

der at blive fulgt op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den 18. marts 2016 samt

udviklingen på det centrale Middelhav. Der forventes også en kort drøftelse

af de eksterne aspekter af migration, herunder i opfølgning på Malta-

erklæringen af den 3. februar 2017 og udkommet af Valletta ”Senior Offici-

als Meeting” den 8.-9. februar 2017, hvor der blev gjort status på imple-

menteringen af Valletta-handlingsplanen, som vedtaget af stats- og rege-

ringscheferne på EU-Afrika-topmødet i Valletta i november 2015. Endelig

forventes en kort drøftelse af status for genbosætning og udsendelse af per-

sonale til EASO og Frontex. Kommissionen vurderer, at der fortsat er behov

for flere nationale eksperter i både Grækenland og Italien. Danmarks sam-

lede bidrag til Grækenland og Italien i 2016 udgjorde ca. 2,22 pct. af med-

lemslandenes samlede bidrag til landene opgjort i mandedage. Formands-

skabet har fremsendt et diskussionsoplæg hvori der søges input fra mini-

strene til navnlig den kommende implementering af Malta-erklæringen. Sa-

gen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke i

sig selv anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser. Fra dansk side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan

begrænse tilstrømningen af migranter og flygtninge, herunder gennem effek-

tiv implementering af indgåede aftaler på EU-niveau.

2. Baggrund

Det forventes, at der vil blive fulgt op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den

18. marts 2016 og udviklingen på det centrale Middelhav.

Der forventes en

kort drøftelse af de eksterne aspekter af migration, som i opfølgning på Mal-

ta-erklæringen af 3. februar 2017 og udkommet af Valletta ”Senior Officials

Meeting” den 8.-9. februar 2017, hvor der blev gjort status på implemente-

ringen af Valletta-handlingsplanen, som vedtaget af stats- og regeringsche-

ferne på EU-Afrika-topmødet i Valletta i november 2015. Endelig forventes

en kort drøftelse af status for genbosætning og udsendelse af personale til

EASO og Frontex. Formandsskabet har fremsendt et diskussionsoplæg hvori

der søges input fra ministrene til navnlig den kommende implementering af

Malta-erklæringen.

3. Formål og indhold

På mødet den 18. marts 2016 mellem EU’s stats- og regeringschefer og

Tyrkiet blev der vedtaget en erklæring, som bygger på EU-Tyrkiet hand-

lingsplanen af 29. november 2015. Ifølge erklæringen skal alle nye irregu-

Side

38/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

lære migranter, som ankommer fra Tyrkiet til de græske øer fra og med den

20. marts 2016, tilbageføres til Tyrkiet. EU vil for hver syrer, der tilbagefø-

res til Tyrkiet, genbosætte én syrisk flygtning, der opholder sig i Tyrkiet.

Genbosætning fra Tyrkiet skal ske inden for rammerne af eksisterende til-

sagn fra medlemsstaterne. Erklæringen indeholder ligeledes tekst om frem-

skyndelse af visumliberalisering for Tyrkiet samt mulighed for supplerende

finansiering på 3 mia. euro til flygtninge i Tyrkiet, når de 3 mia. euro under

EU-Tyrkiet handlingsplanen er distribueret.

Den 2.marts 2017 udsendte Kommissionen sin seneste statusrapport på im-

plementering af EU-Tyrkiet erklæringen (COM(2016) 204 final).

Styrkelsen af grænsekontrollen mellem Makedonien og Grækenland i løbet

af februar og marts måned

2016

såvel som vedtagelsen af EU-Tyrkiet-

erklæringen den 18. marts 2016 har bevirket, at antallet af ulovlige grænse-

krydsninger fra Tyrkiet til Grækenland faldt markant sammenlignet med

2015 (omkring 90 %). I oktober 2015 ankom omkring 200.000 irregulære

migranter til de græske øer fra Tyrkiet. I oktober 2016 var det tal på om-

kring 3.500. Udviklingen er fortsat, idet der i januar 2017 ankom godt 1.500

irregulære migranter sammenlignet med januar 2016, hvor tallet var godt

68.500.

Kommissionen har oplyst, at der i perioden fra den 4. april 2016 til den 2.

marts 2017 er sendt 916 migranter retur til Tyrkiet i medfør af EU-Tyrkiet

erklæringen af 18. marts 2016, herunder 166 syrere. Der er i alle tilfælde

dog alene tale om personer, der ikke har søgt asyl i Grækenland, eller som

frivilligt har frafaldet deres ansøgning.

Foreløbigt er der stadig ikke udsigt til, at syriske asylansøgere kan tilbage-

sendes, da de stadfæstede sager ved de græske appelkomiteer indbringes for

domstolene med opsættende virkning.

Endelig bemærkes, at antallet af genbosatte syrere fra Tyrkiet til Tyskland,

Holland, Frankrig, Sverige, Finland, Italien, Belgien, Luxembourg, Spanien,

Litauen, Estland, Portugal og Letland pr. 2. marts 2017 var på 3.622.

Som det fremgår af EU-Tyrkiet-erklæringen af 18. marts 2016 vil alle mi-

granter skulle behandles i overensstemmelse med relevante internationale

standarder og med respekt for princippet om non-refoulement. Herudover

fremgår det af EU-Tyrkiet-erklæringen, at migranter, der ankommer på de

græske øer, vil blive behørigt registreret, og at enhver asylansøgning vil

blive behandlet individuelt i overensstemmelse med EU’s asylproceduredi-

rektiv.

EU-landene vedtog på de ekstraordinære rådsmøder (retlige og indre an-

liggender) den 14. og 22. september 2015 rådsafgørelser om midlertidige

foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området for interna-

Side

39/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

tional beskyttelse omfattende omfordeling over en toårig periode af i alt

160.000 asylansøgere med et klart behov for international beskyttelse.

En forudsætning for, at den praktiske udmøntning af omfordeling kan finde

sted, er, at registreringscentrene (”hotspots”) i Italien og Grækenland er

operative og fungerer efter hensigten.

Formålet med hotspots er at sikre hurtig identifikation, registrering og op-

tagelse af fingeraftryk af migranter ved de ydre grænser dels med henblik

på at afgøre, hvem der har behov for international beskyttelse, og hvem der

ikke har og derfor skal tilbagesendes, og dels at forebygge sekundære be-

vægelser i EU. Hotspots er endvidere forudsætningen for at afgøre, hvem

der skal indgå i omfordelingsordningerne.

Pr. 12. marts 2017 er der ifølge Kommissionen i alt omfordelt 4.169 asylan-

søgere fra Italien og 9.924 asylansøgere fra Grækenland.

På den centrale Middelhavsrute var ankomsterne i 2016 ifølge de italienske

myndigheder cirka 18 % højere end i 2015. Der var 181.436 ankomne i Ita-

lien for hele 2016.

Denne trend er fortsat i de første måneder af 2017, hvor

man ifølge de italienske myndigheder har registreret 15.843 ankomster i

perioden 1. januar til 12. marts – en stigning på ca. 69 % i forhold til sam-

me periode i 2016.

Der er fortsat langt overvejende tale om migranter fra

lande i Vestafrika. Ifølge Frontex ankommer langt størstedelen af migran-

terne via Libyen, mens en mindre andel ankommer via Egypten og Algeriet.

Den centrale Middelhavsrute har været præget af mange drukneulykker i

forhold til ruten mellem Tyrkiet og Grækenland. Ifølge IOM er ca. 4.500

personer omkommet eller forsvundet på ruten i 2016. Det er væsentligt flere

end i 2015. Pr. 27.februar 2017 er 444 personer, ifølge IOM, enten om-

kommet eller forsvundet på ruten. Som reaktion på migrationskrisen er en

række operationer iværksat i det centrale Middelhav, herunder på EU-

niveau (EUNAVFOR MED Operation Sophia og Frontex-operationen Tri-

ton) samt unilaterale italienske operationer og NGO-operationer.

Der forventes at være fokus på tiltag, der kan bidrage til at sikre håndterin-

gen af den nuværende situation på ruten over det centrale Middelhav til Ita-

lien.

I Grækenland har EASO i medfør af omfordelingsprocessen og EU-Tyrkiet

aftalen udstationeret 127 eksperter fra medlemslandene. Kommissionen har

identificeret behov for yderligere 14 eksperter. I Italien har EASO udstatio-

neret 50 eksperter fra medlemslandene for at støtte omfordelingsprocessen,

mens der ifølge Kommissionen er behov for yderligere 22 eksperter.

Som følge af det danske retsforbehold er Danmark ikke bundet af EASO-

forordningen. Danmark har imidlertid i 2016 udsendt af danske eksperter til

Grækenland og Italien. Danmarks samlede bidrag til Grækenland og Italien

Side

40/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

i 2016 udgjorde ca. 2,22 pct. af medlemslandenes samlede bidrag til Græ-

kenland og Italien opgjort i mandedage.

Som følge af forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, der

trådte i kraft den 6. oktober 2016, er medlemsstaterne forpligtede til at bi-

drage til Frontex i højere grad end tidligere. I medio marts var 24 nationale

eksperter udsendt på grænsen mellem Grækenland og Makedonien. Ifølge

Kommissionen er der behov for yderligere 37 eksperter for marts måned. I

medio marts er 279 nationale eksperter udsendt til Italien, mens der ifølge

Kommissionen fortsat er behov for 5 eksperter fra medlemslandene for

marts-måned. Danmark har aftalt det foreløbige bidrag til Frontex for

2017, som er på samlet 3.462 mandedage i form af grænseeksperter og tol-

ke.

I erklæringen vedtaget af stats- og regeringscheferne på det uformelle møde

i Det Europæiske Råd på Malta den 3. februar 2017 (Malta-erklæringen)

fremhæves det, at arbejdet med migrationspartnerskaber og Vallettahand-

lingsplanen har givet mulighed for at uddybe det langsigtede samarbejde

med en række partnerlande, herunder om de grundlæggende årsager til

migration. Af Malta-erklæringen fremgår endvidere, at arbejdet er begyndt

at vise resultater og fremadrettet vil blive intensiveret.

Malta-erklæringen lægger desuden op til et styrket samarbejde med Libyen

samt med landets naboer i Nordafrika og syd for Sahara med henblik på at

redde menneskeliv, dæmme op for ulovlige migrationsstrømmene over det

centrale Middelhav og ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel.

Den 8.-9. februar 2017 afholdtes et møde på højt embedsmandsniveau på

Malta (Valletta ”Senior Officials Meeting”, SOM), hvor der blev gjort sta-

tus på implementeringen af Valletta-handlingsplanen. Mødet bekræftede

Valletta-processen som en vigtig fælles ramme for fortsat dialog og styrket

samarbejde mellem EU og afrikanske partnere om migration. Bl.a. opnåe-

des enighed om vedtagelse af fælles konklusioner, der genbekræfter Vallet-

ta-handlingsplanens fem prioriterede indsatsområder: Adressering af de

grundlæggende årsager til migration, samarbejde om lovlig migration og

mobilitet, international beskyttelse og asyl, forebyggelse og bekæmpelse af

menneskesmugling og menneskehandel, samt øget fokus på tilbagetagelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

Side

41/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Allerede igangsatte og kommende initiativer på migrations- og flygtninge-

området kan have statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

budget.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde

den 16. marts 2017.

Dansk Flygtningehjælp har i deres høringssvar gjort opmærksom på de

eventuelle negative konsekvenser, som EU-Tyrkiet erklæringen kan have.

De henviser til ”Implications of the EU’s outsourcing of protection re-

sponsibilities and migration control”, et policy brief offentliggjort af Dansk

Flygtningehjælp den 17.marts 2017.

Dansk Flygtningehjælps policy brief er vedlagt.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde

den 28. november 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og

flygtningesituation kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende

lovgivning og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-

Tyrkiet handlingsplanen og EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af fuldt

operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraf-

tryksoptag af alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.

Herudover støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af

personer uden lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Regeringen vil generelt være positivt stemt overfor tiltag, der kan bidrage til

at styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets

normale funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør

anvendes fuldt ud. Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre

grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne,

og som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed

for at gøre det.

Regeringen lægger desuden vægt på en hurtig og effektiv gennemførelse af

erklæringen fra Malta-topmødet den 3. februar 2017 om et styrket migrati-

onssamarbejde med de nordafrikanske lande, herunder Libyen, med henblik

Side

42/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

på at redde menneskeliv, dæmme op for de irregulære migrationsstrømme

over det centrale Middelhav, ødelægge menneskesmuglernes forretnings-

model og forbedre forholdene for migranter i Libyen i fuld respekt for men-

neskerettighederne, folkeretten og de europæiske værdier og sammen med

UNHCR og IOM.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2.december

2016.

Side

43/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Dagsordenpunkt 10. EU’s tilbagesendelsespolitik; større effektivitet

= Orienterende debat

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Det fremgår af Malta-erklæringen af 3. februar 2017 fra Det Europæiske

Råd, at der er behov for en styrkelse af mulighederne for at tilbagesende

tredjelandsstatsborgere. Kommissionen har på den baggrund den 2. marts

2017 fremlagt en meddelelse om en mere effektiv udsendelsespolitik i EU –

en fornyet handlingsplan, der bl.a. fremhæver en mere effektiv udnyttelse af

udsendelsesdirektivet, en styrket indsats mod misbrug af asylsystemet, øget

informationsdeling og et øget samarbejde mellem EU’ institutioner og med-

lemsstaterne. Formandskab har i sine konklusioner af Det Europæiske Råds

møde 9. marts 2017 anbefalet, at rådet drøfter EU’s tilbagesendelsespolitik.

Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU,

vurderes at være afgørende for at dæmme op for ulovlige migrantions-

strømme og for at opretholde integriteten af EU’s og medlemsstaternes mi-

grationspolitik. Den 9. september 2015 fremlagde Kommissionen en medde-

lelse om en europæisk handlingsplan for tilbagetagelse (som Kommissio-

nens seneste meddelelse er en opfølgningen på). I forlængelse heraf har

Rådet (retlige og indre anliggender) og Det Europæiske Råd i oktober 2015

besluttet at søge at fremme oprindelseslandes tilbagetagelse af egne stats-

borgere, der opholder ulovligt i EU, herunder bl.a. ved anvendelse af ”mo-

re-for-more”-princippet. Bl.a. på den baggrund har EU og medlemsstaterne

efterfølgende forhandlet en række handlingsplaner med Tyrkiet, landene på

Vestbalkan og afrikanske stater. Det Europæiske Råds konklusioner fra den

18.-19. februar 2016 pålagde Kommissionen og EEAS at udarbejde omfat-

tende og skræddersyede incitamentspakker i relation til en række tredjelan-

de. I forlængelse heraf har Kommissionen den 7. juni 2016 offentliggjort en

meddelelse om eksterne aspekter af migration, som foreslår et nyt resultat-

orienteret koncept ”the Partnership Framework”, der har til formål at ska-

be et samlet engagement for EU og medlemslandene, hvor relevante instru-

menter og værktøjer kombineres. Indtil videre fokuseres der på følgende

lande: Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien. Der er for hvert partner-

land udviklet et sæt af positive og negative incitamenter, der kan anvendes

ift. landets villighed til at samarbejde om migration, herunder særligt tilba-

getagelse. Den 14. september 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet

forordning (EU) nr. 1624/2016 af 14. september 2016 om den europæiske

grænse- og kystvagt. Forordningen indebærer bl.a. en styrkelse af Frontex’

mandat i forhold til fremme af tilbagesendelse, og der oprettes med forord-

ningen en egentlig udsendelsesenhed i FRONTEX, som bl.a. skal bistå med-

lemsstaterne i det praktiske udsendelsesarbejde.

Side

44/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Det bemærkes, at Danmark deltager i EU-samarbejdet om tilbagetagelse,

dog ikke i EU’s formelle tilbagetagelsesaftaler på grund af retsforbeholdet.

Men Danmark indgår sædvanligvis tilsvarende aftaler med relevante tredje-

lande - typisk i forlængelse af EU’s tilbagetagelsesaftaler.

2. Baggrund

I 2015 var antallet af udlændinge i udsendelsesposition i Europa ca. 535.000

sammenholdt med ca. 470.000 i 2014. Der er alene i 2015/2016 indgivet ca.

2,6 millioner asylansøgninger i EU’s medlemsstater. Når der tages højde

for, at anerkendelsesprocenten i første instans i de tre første kvartaler af

2016 har ligget på 57 %, forventes det, at der potentielt kan være over en

million udlændinge, som skal udsendes, når deres ansøgninger om asyl er

blevet behandlet af medlemsstaternes asylmyndigheder. Medlemsstaterne

har i samme periode ikke formået at øge antallet af udsendelser i takt med

stigningen i asylansøgninger. Medlemsstaternes totale antal udsendelser steg

fra 2014 til 2015 fra 41,8 til 42,5 %, men i samme periode er tallene for ud-

sendelse af tredjelandsstatsborgere faldet fra 36,6 til 36,4 %. Hvis der i den

sammenhæng ses bort fra udsendelse til Balkan-landene, er tallene faldet til

27 %.

Malta-erklæringen

Det fremgår af Malta-erklæringen fra Det Europæiske Råds uformelle møde

den 3. februar 2017, at en styrkelse af mulighederne for at tilbagesende tred-

jelandsstatsborgere er afgørende i EU’s migrationspolitik. Rådet fremhæve-

de i den forbindelse, at rådet så positivt på Kommissionens intention om at

udarbejde en revideret meddelelse om udsendelse.

I forlængelse heraf fremlagde Kommissionen den 2. marts 2017 en medde-

lelse om en mere effektiv udsendelsespolitik i EU – en fornyet handlings-

plan. Af handlingsplanen fremgår, at en mere effektiv tilbagesendelsespoli-

tik bl.a. skal sikres ved en mere effektiv udnyttelse af udsendelsesdirektivet,

at fokusere på misbrug af asylsystemet, øget informationsdeling og samar-

bejde mellem medlemsstaterne.

Det Europæiske Råd holdt rådsmøde den 9. marts 2017. Det fremgår af

formandsskabets konklusioner fra mødet, at Det Europæiske Råd hilser

Kommissionens meddelelse af 2. marts 2017 (med tilhørende handlings-

plan) velkommen, og at rådet anbefaler en drøftelse af EU’s udsendelsespo-

litik, herunder en hurtig gennemførelse af handlingsplanen.

På den baggrund er der på RIA-mødet den 27. marts 2017 lagt op til en poli-

tisk drøftelse af EU’s tilbagesendelsespolitik, bl.a. på baggrund af Kommis-

sionens seneste meddelelse.

EU’s handlingsplan for tilbagesendelse af 9. september 2015

Som opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner af 23. april 2015

offentliggjorde Kommissionen den 13. maj 2015 en meddelelse om en euro-

Side

45/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

pæisk migrationsdagsorden. Heri fremhæves, at der er behov for at skabe

klarhed og forudsigelighed i EU’s tilbagetagelsespolitik.

På den baggrund vedtog Kommissionen den 9. september 2015 en medde-

lelse om en EU handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter.

Af handlingsplanen fremgår, at tilbagetagelse skal fremmes gennem prak-

tisk samarbejde inden for EU, bl.a. via øget informationsdeling og øget brug

af forbindelsesofficerer. Endvidere fremgår, at EU og medlemsstaterne bør

gøre bedre brug af de eksisterende europæiske IT-systemer, især af Schen-

gen informationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS) og Euro-

dac.

Den eksterne dimension af EU’s tilbagetagelsespolitik

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. oktober 2015 blev der

vedtaget konklusioner om den fremtidige tilbagesendelsespolitik, hvori der

lægges op til en bred anvendelse af EU's instrumenter med henblik på at

sikre indgåelse af tilbagetagelsesaftaler og effektiv facilitering af tilbageta-

gelser. Rådskonklusionerne støtter anvendelse af ”more-for-more”-

princippet og konditionalitet. Tilsvarende har Det Europæiske Råd i sine

konklusioner af 15. oktober 2015 fremhævet ”more-for-more”-princippet

som en løftestang i forhold til fremme af tilbagesendelse og tilbagetagelse,

bl.a. gennem en samtænkning af krav om tilbagetagelse med visumpolitik-

ken såvel som udenrigs-, handels- og udviklingspolitiske instrumenter.

Der lægges generelt op til en mere effektiv opfølgning og implementering af

allerede iværksatte initiativer. Som led heri pålagde konklusionerne fra Det

Europæiske Råds møde den 15. oktober 2015 bl.a. Kommissionen og EU’s

Udenrigstjeneste (EEAS) at udarbejde omfattende og skræddersyede inci-

tamentspakker i relation til en række tredjelande samt påbegynde højni-

veaudrøftelser om migration.

Den 25. oktober 2015 afholdtes et topmøde mellem en række europæiske

stats- og regeringschefer og statsledere fra landene på Vestbalkan, som var

særligt påvirket af migrationsstrømmene på den østlige Middelhavsrute via

Tyrkiet og Grækenland. Her blev man enige om en 17-punktsplan, som bl.a.

omhandler initiativer om øget samarbejde om tilbagesendelse med særligt

fokus på Afghanistan, Bangladesh og Pakistan.

På Valletta-topmødet den 11.-12. november 2015 vedtog EU’s og afrikan-

ske stats- og regeringschefer en politisk erklæring og en handlingsplan om

bl.a. tilbagetagelse. I handlingsplanen indgår bl.a. et ”styrket samarbejde om

at facilitere tilbagesendelse og tilbagetagelse og bæredygtig reintegration af

irregulære migranter […] under hensyntagen til hvert lands forpligtelser

under international ret, herunder Cotonou-aftalens artikel 13.” Cotonou-

aftalen fastslår den gensidige forpligtelse til at tage egne statsborgere, som

opholder sig ulovligt i et andet land, tilbage uden videre formaliteter.

Side

46/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Det bemærkes, at der den 8.-9. februar 2017 blev afholdt et ”Senior Offici-

als Meeting” på embedsmandsniveau, hvor de afrikanske lande og EU’s

medlemsstater vedtog et sæt fælles konklusioner, der bl.a. bekræftede Val-

letta-processen som en vigtig fælles ramme for dialog og samarbejde mel-

lem EU og Afrika om migration.

Af erklæringen vedtaget på EU-Tyrkiet topmødet den 29. november 2015

fremgår, at EU og Tyrkiet vil aktivere den fælles handlingsplan om støtte til

flygtninge og migrationsforvaltning. Handlingsplanen indeholder et punkt

om styrket samarbejde og accelererede procedurer med henblik på tilbag-

etagelse af migranter, der ikke har krav på international beskyttelse. EU og

Tyrkiet har allerede indgået en tilbagetagelsesaftale, som omfatter egne

statsborgere, tredjelandsstatsborgere og statsløse. Tyrkiets forpligtigelse til

at tage tredjelandsstatsborgere tilbage er endnu ikke trådt i kraft.

Tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet gælder ikke for Danmark på

grund af retsforbeholdet.

Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18.

december 2015, at EU og medlemsstaterne skal sikre den faktiske tilbages-

endelse af personer, som ikke har ret til ophold, herunder gennem støtte til

frontlinemedlemsstaterne.

Kommissionen offentliggjorde den 7. juni 2016 en meddelelse om eksterne

aspekter af migration, som foreslog et nyt resultatorienteret koncept i form

af såkaldte migrationspartnerskaber, ”the Partnership Framework”.

Det Europæiske Råds har på den baggrund henholdsvis den 28. juni, 20.

oktober og 15. december 2016 vedtaget konklusioner om de eksterne aspek-

ter af migration. Heraf fremgår det bl.a., at EU skal etablere og implemente-

re partnerskaber med en række lande for at bekæmpe ulovlig migration og

fremme tilbagesendelse af udlændinge uden lovligt ophold, herunder ved

anvendelse af effektive incitamenter og brug af passende konditionalitet. I

den forbindelse kan alle EU-politikker og -instrumenter, herunder på udvik-

lings- og handelsområdet, tages i anvendelse. Det fastslås endvidere, at

samarbejde om tilbagetagelse vil være et centralt element i partnerskabet

mellem EU og de relevante tredjelande.

Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 15. december 2016

fremgår det, at stats- og regeringscheferne bød fremskridt i gennemførelsen

af partnerskaberne i de 5 første lande velkommen, understregede behovet

for at følge udviklingen nøje, og at man var parat til at overveje muligheden

for yderligere migrationspartnerskaber eller andre former for samarbejde

med relevante tredjelande.

Migrationspartnerskaberne bygger på en tilgang, hvor de partnerlande, der

leverer ift. samarbejde om migration og tilbagetagelse, vil blive tilgodeset,

og hvor manglende villighed fra partnerlande til at samarbejde om migrati-

Side

47/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

onshåndteringen, herunder i forhold til tilbagetagelse, vil kunne få negative

konsekvenser. I første omgang koncentrerer man sig om fem afrikanske

oprindelses- og transitlande: Niger, Nigeria, Mali, Senegal og Etiopien.

Kommissionen fremlagde 1. marts 2017 sin tredje fremskridtsrapport, der

dækker perioden siden december 2016. Det siges bl.a. heri, at engagementet

med prioritetslandene forstætter med at udvikle sig. Rapporten reflekterer

udover de fem nævnte afrikanske oprindelses- og transitlande også udvik-

lingen ift. øvrige migrationsruter, herunder særligt den centrale Middelhavs-

rute.

EU’s nye grænse- og kystvagtsforordning

Den 14. september 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning

(EU) nr. 1624/2016 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og

kystvagt. Med forordningen blev der etableret en europæisk grænse- og

kystvagt, som erstatter Frontex. Forordningen styrker bl.a. agenturets rolle i

forbindelse med tilbagetagelse. Agenturet vil blandt andet få en særligt til-

bagetagelsesenhed, som bl.a. skal kunne assistere udsatte medlemsstater i

forbindelse med identificering og registrering af nyankomne migranter, bistå

med at indhente nødvendige tilbagesendelsesdokumenter fra relevante op-

rindelseslande og arrangere tilbagesendelsesoperationer fra en eller flere

medlemsstater.

EU’s tilbagetagelsesaftaler

EU har indgået tilbagetagelsesaftaler med Hong Kong, Macao, Sri Lanka,

Albanien, Rusland, Ukraine, FYROM, Bosnien-Hercegovina, Montenegro,

Serbien, Moldova, Pakistan, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Tyrkiet og

Kap Verde.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke part i disse aftaler, som i stedet

forhandles bilateralt med de enkelte tredjelande, hvor det er relevant - og

typisk i forlængelse af EU’s tilbagetagelsesaftaler. Danmark har indgået

bilaterale aftaler med Afghanistan, Albanien, Armenien, Bosnien-

Herzegovina, Bulgarien, Estland, Georgien (endnu ikke trådt i kraft), Irak,

Letland, Kosovo, Litauen, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rumænien,

Rusland, Schweiz, Serbien, Slovenien, Somaliland, Sri Lanka og Ukraine.

3. Formål og indhold

I forlængelse af Kommissionens meddelelse af 9. september 2015 har

Kommissionen den 2. marts 2017 fremlagt en meddelelse om en mere effek-

tiv tilbagesendelsespolitik i EU, der ligeledes indeholder en fornyet hand-

lingsplan. Handlingsplanen har til formål at gøre tilbagesendelse af tredje-

landsstatsborgere mere effektiv, herunder ved at effektivisere udsendelses-

procedurerne i medlemsstaterne. Handlingsplanen vedrører en række områ-

der, som Kommissionen fremhæver som særligt vigtige i forbindelse med at

sikre en effektiv udsendelsespolitik.

Side

48/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

I meddelelsen fremhæves udsendelsesdirektivet som den vigtigste retsakt i

relation til tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere. Kommissionen har

foretaget en evaluering gennem Schengen-evalueringssystemet, som har

vist, at der er behov for at medlemsstaterne fuldt ud implementerer udsen-

delsesdirektivet og udnytter direktivets fleksible regler for at sikre effektiv

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere. Kommissionen vil fortsætte med

at monitorere, om medlemsstaterne administrerer deres udsendelsesbestræ-

belser i overensstemmelse med udsendelsesdirektivet, ligesom Kommission

vil opdatere sin vejledende håndbog i relation til udsendelse (EU’s Return

Handbook).

Kommissionen peger samtidig på, at det er vigtigt, at medlemsstaterne sik-

rer, at asylsystemet ikke misbruges af udlændinge, som ikke har behov for

international beskyttelse. Dette skal bl.a. ske gennem særligt hurtige asyl-

procedurer for udlændinge, der åbenlyst ikke har noget grundlag for at søge

om asyl.

En effektiv tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere sikres bedst gennem

en systematisk videns- og informationsdeling mellem medlemsstaterne og

deres udsendelsesmyndigheder. Medlemsstaterne skal på den baggrund

samle informationer om irregulære migranter, således at der kan skabes et

klart overblik over, hvordan situationen udvikler sig.

Kommissionen har på den baggrund foreslået en videreudvikling af en ræk-

ke eksisterende informationssystemer, herunder Schengen Informationssy-

stemet og EURODAC, ligesom Kommissionen har foreslået, at der udvikles

nye systemer, som skal bidrage til at sikre, at der kan ske den fornødne in-

formationsdeling mellem medlemsstaterne.

For så vidt angår Visa Informationssystemet (VIS) har Kommissionen

iværksat en forundersøgelse vedrørende muligheden for opbevaring af

paskopier i Visa Informationssystemet, idet medlemsstaterne oplever udfor-

dringer med at tilbagesende tredjelandsstatsborgere, som har opnået visum,

og som efterfølgende har søgt om asyl uden at være i besiddelse af identifi-

kationspapirer.

Kommissionen har endvidere igangsat en undersøgelse af de tekniske mu-

ligheder for at udvikle et system, der indeholder en samling af opholdstilla-

delser i EU.

Parallelt hermed har Kommissionen nedsat en High Level Expert Group

(HLEG) om informationssystemer og interoperabilitet med henblik på en

mere effektiv udnyttelse af disse redskaber.

Kommissionen vil endvidere i juni 2017 fremsætte et forslag om at udvikle

en centraliseret database vedrørende identiteten af tredjelandsstatsborgere,

som er dømt for kriminalitet med henblik på at øge effektiviteten af det ek-

sisterende European Criminal Records System (ECRIS).

Side

49/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Kommissionen fremhæver yderligere et øget fokus på reintegration i forbin-

delse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere. Kommissionen påpe-

ger i den forbindelse, at det klart fremgår af Udsendelsesdirektivet, at frivil-

lig udsendelse er foretrukket frem for tvangsmæssig udsendelse. Medlems-

staterne skal på den baggrund blive bedre til at formidle oplysninger om

frivillig tilbagevenden til oprindelseslandet. Kommissionen fremhæver i den

forbindelse, at det er helt essentielt, at medlemsstaternes reintegrationsprog-

rammer harmoniseres, således at irregulære udlændinge ikke vælger nogen

lande frem for andre.

Endelig fremhæver Kommissionen vigtigheden af et øget europæisk samar-

bejde om udsendelse. Kommissionen påtager sig i den forbindelse at sørge

for, at der stadig sker en øget koordinering på EU-plan.

På rådet er der lagt op til en politisk drøftelse af EU’s udsendelsespolitik,

herunder på baggrund af Kommissionens anbefalinger indeholdt i deres se-

neste meddelelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Danmark deltager i udsendelsesdirektivet, idet direktivet er en videreudvik-

ling af Schengenreglerne.

Endelig bemærkes det, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke deltager

i EU’s tilbagesendelsesaftaler.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelserne medfører ikke konsekvenser for statsfinanserne eller sam-

fundsøkonomien.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelserne medfører ikke konsekvenser for erhvervslivet eller beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde til orientering den 16. marts 2017.

Side

50/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter en langt mere effektiv tilbagesendelsespolitik og lægger

vægt på en bedre samtænkning af udviklingspolitik, handelspolitik og andre

udenrigspolitiske instrumenter med henblik på at sikre effektive tilbagesen-

delsesaftaler. Endvidere støtter Danmark, at det i den forbindelse også kan

være nødvendigt at samtænke tilsagn om f.eks. handelsaftaler og udvik-

lingsbistand med tilbagetagelse (konditionalitet) med henblik på at fremme

samarbejdet om tilbagetagelse inden for rammerne af vores internationale

forpligtigelser og med respekt for migranters rettigheder.

Danmark har tidligere gjort opmærksom på, at indgåelsen af formelle tilba-

getagelsesaftaler ikke altid er den mest effektive måde at sikre tilbagesen-

delse på. Tilbagesendelse fungerer i mange tilfælde godt gennem et mere

uformelt bilateralt/multilateralt samarbejde med de relevante tredjelande.

Det bør derfor vurderes løbende, hvilke tredjelande det kan anses for særligt

nyttigt at indgå formelle aftaler med. Forhandlinger af formelle tilbagetagel-

sesaftaler kan være langvarige, hvorfor det er vigtigt, at faktiske udsendelser

fortsætter, mens forhandlinger pågår. Det er således afgørende, at EU og

medlemsstaterne ikke har et entydigt fokus på indgåelse af formelle aftaler,

men ligeledes prioriterer mere uformelle tilbagesendelsesarrangementer.

Danmark støtter aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og rele-

vante tredjelande om fælles migrationsudfordringer og løsninger, herunder

ikke mindst i forhold til tilbagetagelse.

Danmark lægger vægt på, at en eventuel udvidelse af EU’s partnerskabstil-

gang eller andre former for samarbejde finansieres via omprioriteringer og

med respekt for EU’s udgiftslofter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

51/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Dagsordenspunkt 11. Den europæiske grænse- og kystvagt: Implemen-

tering

= Status

KOM(2017) 201 endelig (Anden rapport fra Kommissionen til Europa-

Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om operationaliseringen af Den

Europæiske Grænse- og Kystvagt).

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 2. marts 2017 udsendt den anden statusrapport om

operationaliseringen af den europæiske grænse- og kystvagt. Rapporten

konkluderer, at der er blevet arbejdet intensivt på udrulningen siden ikraft-

trædelsen den 6. oktober 2016, men at der bl.a. er et straks-behov for yder-

ligere bidrag fra medlemsstaterne for at opnå fuld operationalisering. For-

ordningen om den europæiske grænse- og kystvagt er omfattet af det danske

retsforbehold, men da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af

Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagelsen

af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordnin-

gen i dansk ret. Danmark meddelte den 14. marts 2017 Rådet og Kommissi-

onen, at Danmark tiltræder forordningen. Regeringen tager den anden sta-

tusrapports konklusioner til efterretning.

2. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/1624 af 14. septem-

ber 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 Rådets forord-

ning (EF) nr. 2007/2004, og Rådets beslutning 2005/267/EF (Forordningen

om den europæiske grænse- og kystvagt) blev vedtaget den 14. september

2016

og trådte i kraft den 6. oktober 2016. Enkelte af forordningens artikler

trådte dog først i kraft den 7. december 2016 og den 7. januar 2017.

I Europaudvalget den 19. april 2016 var der opbakning til, at udlændinge-

og integrationsministeren kunne tilkendegive, at Danmark støttede forslaget,

og at man efter vedtagelsen ville meddele, at Danmark ville gennemføre

retsakten i dansk ret. Henset til, at gennemførelse af forordningen ville kræ-

ve en mindre ændring af udlændingeloven, blev der den 8. februar 2017

fremsat forslag til lov om den nødvendige ændring af udlændingeloven. Den

14. marts 2017 vedtog Folketingets lovforslaget og gav dermed Folketingets

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-

marks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Dan-

mark, inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Dan-

mark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

52/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1. Danmark meddelte samme dag Rå-

det og Kommission, at Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret.

Kommissionen har den 2. marts 2017 udsendt den anden statusrapport om

operationaliseringen af den europæiske grænse- og kystvagt. Første status-

rapport blev udsendt den 25. januar 2017.

På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 27. marts 2017 forventes

Kommissionen at præsentere medlemsstaterne for konklusionerne fra den

anden statusrapport. Efterfølgende forventes en drøftelse af dels de opnåede

fremskridt, dels Kommissionens forslag til den videre proces mod fuld ope-

rationalisering af den europæiske grænse- og kystvagt.

Det bemærkes, at Kommissionen forventer at fremsende endnu en status-

rapport i foråret 2017.

3. Formål og indhold

I Kommissionens anden statusrapport evalueres fremdriften i de operative

tiltag, der er vedtaget med forordningen om den europæiske grænse- og

kystvagt. Rapporten konkluderer, at alle interessenter har arbejdet intensivt

på udrulningen af agenturets operationalisering. Kommissionen konkluderer

dog samtidig bl.a., at der er et straks-behov for yderligere bidrag fra med-

lemsstaterne, både for så vidt angår bidrag i form af teknisk udstyr og

mandsskab, og at medlemsstaterne skal leve op til deres forpligtelser i for-

hold til at bidrage. Det fremgår i den forbindelse, at agenturet hver måned

skal orientere medlemsstaterne om de resurser, der er behov for.

Til brug for planlægningen af det videre arbejde mod fuld operationalisering

af den europæiske grænse- og kystvagt præsenterer Kommissionen konkrete

forslag til næste skridt for de involverede interessenter, herunder medlems-

staterne, under fem fokusområder:

Agenturet skal have mulighed for at reagere hurtigt ved at have de

nødvendige ressourcer til rådighed

Agenturet skal kunne udføre præventive sårbarhedsvurderinger for at

sikre et velfungerende Schengen-område og for at være på forkant

med kommende udfordringer

Der skal tilføres yderligere støtte og kapacitet til udsendelsesområdet

Der skal oprettes en klagemekanisme

Styrket samarbejde med prioriterede tredjelande

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Side

53/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde til orientering

den 16. marts 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage den anden

statusrapport til efterretning.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

54/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Dagsordenspunkt 12. EU-netværk til bevidstgørelse omkring radikali-

sering: videre skridt

= Status

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Radicalisation Awareness Network (RAN) er oprettet af Kommissionen i

2011 for at sikre europæisk videns- og erfaringsudveksling mellem fagper-

sonale, der arbejder med forebyggelse af radikalisering i medlemsstaterne.

Der er som supplement til en række arbejdsgrupper for fagpersoner for ny-

ligt oprettet et policy netværk med deltagelse af relevante nationale myn-

digheder mv. Der bakkes fra dansk side op om indsatsen i RAN, som bidra-

ger til erfaringsudveksling på praktisk og strategisk niveau.

2. Baggrund

Radicalisation Awareness Network (RAN) blev oprettet af Kommissionen i

2011 med det formål at forbinde organisationer og lokale fagpersoner, der

arbejder med forebyggelse af radikalisering, på tværs af Europa. RAN er en

paraplyorganisation og består af en række arbejdsgrupper, hvor frontperso-

nale udveksler erfaringer, viden om metoder mv. Netværket drives af en

styringskomité med Kommissionen (DG HOME) som formand. Som støtte

til netværket er oprettet et såkaldt Centre of Excellence, der står for logistik,

vidensudveksling mv. ifm. netværkets aktiviteter, og som tilbyder støtte til

udvikling af forebyggelsesaktiviteter i medlemsstaterne.

Arbejdsgrupperne i RAN dækker udveksling af erfaringer mv. om forebyg-

gelse af radikalisering i forbindelse med bl.a. strategisk kommunikation og

exit (afradikalisering), samt udveksling af erfaringer mv. om forebyggelse af

radikalisering i uddannelsessektoren, kriminalforsorgssektoren, familie og

lokalsamfund, sundheds- og socialsektoren, politisektoren samt ved lokale

myndigheder. I løbet af 2016 har netværket nået 3000 medlemmer. Fra

Danmark deltager relevante medarbejdere fra bl.a. Nationalt Center for Fo-

rebyggelse af Ekstremisme, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt

Justitsministeriet i RAN’s aktiviteter.

RAN fremhæves som et vigtigt forum for udveksling af viden om radikali-

sering, virksomme metoder og effektive strategier ift. forebyggelse af radi-

kalisering i bl.a. Rådets reviderede EU strategi for bekæmpelse af radikali-

sering og rekruttering til terrorisme fra 2014.. Det er endvidere i en fælles

tysk-fransk erklæring fra sommeren 2016 foreslået, at RAN styrkes som led

i en overordnet styrkelse af den indre sikkerhed i EU.

Side

55/56

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, fra udlændinge- og integrationsministeriet

Det bemærkes, at RAN for nyligt har etableret et policy netværk, med delta-

gelse fra relevante myndigheder i medlemslandene. Det nye netværk har til

formål at sikre effektiv vidensdeling på tværs af landene samt en tættere

involvering af de enkelte medlemsstater. På netværkets første møde i febru-

ar 2017 blev der drøftet behov for fælles fokus på en række områder, herun-

der hjemvendte fremmedkrigere, tværsektorielt samarbejde, afradikalise-

ring, relationen mellem migration og radikalisering, evaluering af forebyg-

gelsesstrategier, unges modstandskraft over for radikalisering, samt grund-

læggende årsager til radikalisering og snit til andre politikområder.

3. Formål og indhold

State of play: der orienteres om status for netværket, samt dets fremtidige

aktiviteter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Der bakkes fra dansk side op om indsatsen i RAN generelt. RAN bidrager

med erfarings- og vidensudveksling på praktisk og med det nyoprettede po-

licy netværk også på strategisk niveau indenfor et vigtigt område.

11.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

56/56