Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 144
Offentligt
1733637_0001.png
Valby, den 15. marts 2017
Til Udlændinge- og Integrationsudvalget
Jeg vil hermed gøre udvalget opmærksom på, at Udlændingestyrelsen i øjeblikket
forvalter boligkravet i familiesammenføringssager i strid med lovgivningen.
Jeg bygger den påstand på kendskab til behandlingen af en konkret sag samt til
lignende sager, jeg har fundet beskrevet i et rådgivningsforum
1
. Det forlyder ad
uofficielle kanaler, at der er tale om en fast – men udokumenteret – praksis.
Det drejer sig om reglerne for at bo flere mennesker på samme adresse.
Lovgivningen siger:
”Bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og (…)”
(BEK nr 721 af 13/05/2015), §4, stk. 4 lyder:
”Det er ikke til hinder for at anse referencen for at råde over en selvstændig
bolig, at referencen råder over en bolig eller en del af en bolig, jf. stk. 1,
sammen med en eller flere andre personer, herunder ansøgeren.”
Begrebet ”en selvstændig bolig” blev introduceret i lovgivningen i 2015. Det
afgørende kriterium for, om en bolig er ”selvstændig”, er, at der er en selvstændig
indgang til boligen, og at den fremstår som en enhed.
Af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at en bolig kan betragtes som
”selvstændig”, selv om boligen ikke har eget køkken og/eller toilet, og at et
kollegieværelse eller klubværelse derfor kan opfattes som en selvstændig bolig.
Af svarene på de fremsatte spørgsmål (2, 7 og 8) i forbindelse med lovforslagets
behandling fremgår, at der ikke er tilsigtet en ændring af forholdene for
bofællesskaber og kollektiver (jf. §4, stk 4, vist ovenfor).
Udlændingestyrelsens praksis er:
Udlændingestyrelsen mener, at boligkravet ikke er opfyldt, hvis referencen
disponerer over en bolig, men lejer et værelse ud – også selv om referencens del af
boligen opfylder alle øvrige krav, fx vedr. boligens størrelse. Udlændingestyrelsen
begrunder det med, at referencen ved at udleje nu ikke længere har egen indgang.
Samtidig mener Udlændingestyrelsen ikke, at en person (eller et par), der udlejer et
1
Der refereres bl.a. til følgende to sager, beskrevet i forummet ”Ægteskab uden Grænser”:
http://www.aegteskabudengraenser.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=17498&p=102108&hilit=
boligkrav+familiesammenf%C3%B8ring+boligkrav#p102108
http://www.aegteskabudengraenser.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=17281&p=101019&hilit=
boligkrav+familiesammenf%C3%B8ring+boligkrav#p101019
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Henvendelse af 15/3-17 fra Lise Gerd Pedersen vedr. uklarhed om boligkravet i forbindelse med familiesammenføring
1733637_0002.png
værelse, er et bofællesskab eller et kollektiv. Udlændingestyrelsen mener, at der skal
være mindst 4 personer, før man kan tale om et bofællesskab eller kollektiv. Det
fremgår imidlertid ingen steder, hvorledes Udlændingestyrelsen definerer sådanne.
Et par kan kan altså stå i den bizarre situation, at referencen har ubegrænset
lejekontrakt (eller skøde) på en rigelig stor bolig, lejer et værelse ud til en enkelt
person og herefter bliver stillet ringere ved ansøgning om familiesammenføring, end
hvis referencen havde boet på et kollegieværelse.
Lige så bizart er det, at hvis parret lejer samme værelse ud til flere personer (eller
lejer flere værelser ud), så regnes det som et bofællesskab, der kan opfylde
boligkravet.
Udlændingestyrelsens praksis er udokumenteret og i strid med egen kommunikation
til ansøgere:
https://www.nyidanmark.dk/da-
dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/boligkrav.htm
Der findes ikke publiceret nogen afgørelser fra Udlændingenævnet, der har taget
stilling til Udlændingestyrelsens praksis på dette område:
http://www.udln.dk/da/Praksis/Aegtefaellesammenforing/Boligkravet.aspx
Dette kan skyldes, at sagsbehandlingstiden er længere ved ankesager end ved
fornyet ansøgning. Afviste ansøgere har derfor større incitament til at ”bøje nakken”,
opsige lejeren og søge igen, end til at anke.
Jeg håber, at Udlændinge- og Integrationsudvalget vil sørge for, at der kommer klare
retningslinjer for, hvorledes Udlændingestyrelsen skal administrere boligkravet i
forhold til bofællesskaber af forskellig art (herunder udlejning af værelser), og at
reglerne bliver kommunikeret klart på Udlændingestyrelsens hjemmeside.
Lise Gerd Pedersen
Dæmningen 5
2500 Valby
e-mail:
[email protected]