Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 141
Offentligt
1732828_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Gammeltorv 22
DK-1457 København K
Tlf. +45 33 13 25 12
Fax +45 33 13 07 17
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Personlig henvendelse: 10-14
Telefonisk henvendelse:
Man.-tors. 9-16, fre. 9-15
Indkvartering af mindreårige asylansøgere – beslutningsforslag nr. B 38
Den 6. februar 2017 meddelte jeg udvalget, at jeg fandt det rigtigst at lade min
endelige redegørelse vedrørende adskilt indkvartering af mindreårige gifte el-
ler samlevende asylansøgere afvente, om Folketinget under behandlingen af
beslutningsforslag nr. B 38 tog egentlig stilling til spørgsmål, som er omfattet
af min undersøgelse.
Et flertal i udvalget har i betænkning af 28. februar 2017 indstillet beslutnings-
forslaget til forkastelse, og Folketinget har herefter forkastet forslaget ved 2.
behandlingen den 14. marts 2017.
Efter en gennemgang af Folketingets behandling af beslutningsforslaget me-
ner jeg at kunne konstatere, at Folketinget ikke har taget egentlig stilling til
spørgsmål, som er omfattet af min undersøgelse af den nævnte sag.
På den baggrund forventer jeg at genoptage min undersøgelse af sagen og
afgive endelig redegørelse inden udgangen af uge 12.
Hvis dette måtte give udvalget anledning til bemærkninger, står jeg naturligvis
til rådighed.
Med venlig hilsen
14-03-2017
Dok.nr. 16/02113-61/JMF
Bedes oplyst ved henvendelse
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Brev fra Folketingets Ombudsmand om indkvartering af mindreårige asylansøgere – beslutningsforslag nr. B 38
Kopi til orientering:
Folketingets Retsudvalg
Udlændinge- og Integrationsministeriet
2/2