Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 137
Offentligt
Udkast til forslag til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 661 af 8. juni
2016, lov nr. 612 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 1745 af 27. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 81 af 24.
januar 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9 a, stk. 8,
indsættes efter »stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12,«: »og § 9 m, stk. 2,«.
2.
I
§ 9 a, stk. 9,
indsættes som
2. pkt.:
»Opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.«
3.
I
§ 9 h, stk. 1,
indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) Opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2,«.
Nr. 9-15 bliver herefter nr. 10-16.
4.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 12,
der bliver nr. 13, ændres »nr. 4-9« til: »nr. 4-10«.
5.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 14,
der bliver nr. 15, ændres »nr. 1-9« til: »nr. 1-10«.
6.
I
§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10, 13 og 14«, i
2. pkt.
ændres »nr. 1-3, 10 og
11« til: »nr. 1-3, 11 og 12«, og i
3. pkt.
ændres »nr. 14 og 15« til: »nr. 15 og 16«.
7.
I
§ 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5,
og
§ 52 b, stk. 2, nr. 3,
ændres »§ 9 m, stk. 2 og 3« til: »§ 9 m, stk. 6 og 7«.
8.
I
§ 9 h, stk. 13, 2. pkt.,
ændres »nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-8, 10, 13 og 14«, og i
3. pkt.
ændres »nr. 1-3,
10, 11, 14 og 15« til: »nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16«.
9.
I
§ 9 m
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk.
2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning
til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i
Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse til en udlænding
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2. Opholdstilladelse skal betinges af, at den danske statsborger og udlændingen
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Bliver den danske statsborger uforskyldt ledig, kan
udlændingen efter ansøgning gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør. Udlændingen
skal, senest umiddelbart efter at den danske statsborgers ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning
herom.
Stk. 3.
§ 9, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.
1
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 4.
En opholdstilladelse efter stk. 2 kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelsen om
forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis den danske statsborger er i samme ansættelsesforhold, som
lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 5.
En opholdstilladelse efter stk. 2 kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder
mindstebeløbet efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse, hvis den danske
statsborger er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå
til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.
10.
Tre steder i
§ 9 m, stk. 2,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
11.
I
§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres » stk. 1« til: »stk. 1 og 2«, og »stk. 2, 1. pkt.«
ændres til: »stk. 6, 1. pkt.«, og i
2. pkt.
ændres »Stk. 2, 2. pkt.« til: »Stk. 6, 2. pkt.«.
12.
I
§ 9 n, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»§ 9, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.«
13.
I
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10, 13 og 14«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, til en udlænding,
der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a,
og til udlændingens eller den danske statsborgers mindreårige børn, uanset at den danske statsborger har
etableret sig i Danmark efter at have været etableret i udlandet, hvis
1) ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, er indgivet før lovens
ikrafttræden og i tilknytning til etableringen i Danmark,
2) den danske statsborgers ægtefælle eller faste samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse under
henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 7, og
3) ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, indgives senest 2 måneder efter
afslaget på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, eller, hvis afslaget er meddelt
inden lovens ikrafttræden, senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Uanset at betingelserne i udlændingelovens § 9 m, stk. 6, ikke er opfyldt, kan ansøgninger omfattet af
stk. 2 indgives her i landet, hvis
1) betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt,
2) den danske statsborger efter en umiddelbar vurdering har etableret sig i Danmark efter at have været
etableret i udlandet,
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
3) de øvrige betingelser for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, også umiddelbart må
anses for opfyldt, og
4) ingen særlige grunde taler herimod.
Stk. 4.
Kan ansøgningen indgives her i landet, jf. stk. 3, har ansøgeren ret til at opholde sig her i landet under
sagens behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 5.
Afgørelser efter stk. 3 kan indbringes for Udlændingenævnet. Udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt.,
og § 52 b, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold
1.2. Lovforslagets baggrund og formål
2. En ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer
2.1. Gældende ret
2.1.1. Reglerne om medfølgende familie til udenlandsk arbejdskraft
2.2. Den foreslåede ordning
2.2.1. Forslag om
en
ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med
visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer
2.2.1.1. Krav til udlandsopholdets karakter
2.2.1.2 Betingelser for opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker
2.2.1.3. Formodningsafslag baseret på udlandsdanskerens jobtilbud
2.2.1.4. Forlængelse af opholdstilladelse
2.2.1.5 Jobskifte
2.2.1.6 Jobsøgningsophold
2.2.1.7. Efterfølgende kontrol af overholdelse af betingelser for opholdstilladelse
2.2.1.8. Inddragelse af opholdstilladelse
2.2.1.9 Forslag om en overgangsordning for hjemvendte udlandsdanskere
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. De administrative konsekvenser for borgere
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indføres en ny opholdsordning for medfølgende familie til visse højtkvalificerede danske
statsborgere, der er etableret i udlandet (herefter udlandsdanskere).
Efter den foreslåede ordning får udlandsdanskere, der i Danmark er tilbudt en stilling, som – hvis de
pågældende havde været udlændinge – kunne give opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen,
adgang til at tage deres familie med til Danmark på samme vilkår som udenlandske arbejdstagere.
Forslaget indebærer, at denne gruppe danske statsborgere kan få deres udenlandske familie med til Danmark
uden at opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingelser. De betingelser, der stilles til medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere, vil dog også gælde for medfølgende familie til hjemvendende
udlandsdanskere.
Der foreslås endvidere fastsat en særlig overgangsordning, som indebærer, at allerede hjemvendte
udlandsdanskere under visse betingelser kan få deres familie med til Danmark efter den foreslåede ordning,
uanset at de ikke længere er etableret i udlandet og derfor ikke længere kan betragtes som udlandsdanskere.
Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer.
1.2. Lovforslagets baggrund og formål
Udlændinge, der i dag meddeles opholdstilladelse som arbejdstagere efter f.eks. positivlisten eller
beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2, har en lempelig adgang til at få deres
familie med til Danmark. Baggrunden for dette er Danmarks interesse i at tiltrække højtkvalificerede
udenlandske arbejdstagere, der kan bidrage til vækst og velstand. Hvis udenlandske arbejdstagere med
jobtilbud her i landet ikke kan få deres familie med, kan dette afholde dem fra at vælge Danmark som
arbejdsland.
Det er en betingelse for at få medfølgende familie med til Danmark, at der foreligger et retsgyldigt ægteskab,
at arbejdstageren kan forsørge familien, og at familien bor sammen i Danmark. Herudover er det en
grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle eller samlever til en
udenlandsk arbejdstager, at ægteskabet ikke er indgået eller samlivet etableret med det afgørende formål at
opnå opholdstilladelse til ansøgeren (proforma).
Udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem til Danmark, f.eks. fordi de pågældende er tilbudt en højtlønnet
stilling i Danmark, kan normalt kun få deres udenlandske familie med, hvis de almindelige betingelser for
familiesammenføring i udlændingelovens § 9 er opfyldt. I ægtefællesammenføringssager stilles der f.eks.
normalt krav om, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til
et andet land (tilknytningskravet), jf. udlændingelovens § 9, stk. 7.
Det forhold, at udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem, i dag normalt alene kan anvende de almindelige
familiesammenføringsregler i udlændingelovens § 9 til at få familien med til Danmark, kan afholde
udlandsdanskere med udenlandske ægtefæller fra at vende tilbage til Danmark. De gældende regler tager
således ikke i tilstrækkelig grad højde for Danmarks interesse i også at kunne tiltrække højtkvalificeret og
højtlønnet dansk arbejdskraft, der er etableret i udlandet.
6
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Dette gør sig særligt gældende efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 24. maj 2016 i
sagen Biao mod Danmark (Biao-dommen).
Flertallet af Storkammeret ved Menneskerettighedsdomstolen fandt i Biao-sagen, at 28-årsreglen (nu 26-
årsreglen) er et udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, og at en sådan indirekte
forskelsbehandling alene er lovlig, hvis den er begrundet i tvingende og meget vægtige hensyn, der ikke
relaterer sig til etnicitet, hvilket Storkammerets flertal ikke fandt, at 28-årsreglen var. Danmark havde derfor
krænket artikel 14 sammenholdt med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet har fortolket Biao-dommen således, at 26-
årsreglen ikke længere finder anvendelse, jf. udlændinge- og integrationsministerens brev af 27. juni 2016 til
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg (UUI Alm. del – bilag 215).
Udlændingestyrelsen har lagt denne fortolkning til grund i sin praksis, og udlændinge- og
integrationsministeren har den xx fremsat lovforslag nr. L x om ophævelse af 26-årsreglen.
En retstilstand, hvorefter 26-årsreglen ikke finder anvendelse, udgør en særlig barriere for tiltrækning af
kvalificerede udlandsdanskere, idet udlandsdanskere – der med 26-årsreglen i vidt omfang var undtaget fra at
skulle opfylde tilknytningskravet – under deres udlandsophold gradvist opbygger større tilknytning til et
andet land, og derfor alt andet lige med tiden vil få vanskeligere ved at opfylde tilknytningskravet.
Regeringen finder det uhensigtsmæssigt, at de nuværende regler på familiesammenføringsområdet kan
afholde udlandsdanskere, der udgør højtkvalificeret og højtlønnet arbejdskraft, fra at vende tilbage til
Danmark.
Det foreslås derfor, at udlandsdanskere, der er tilbudt en stilling, der – hvis den pågældende havde været
udlænding – kunne give opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, får adgang til at tage
deres familie med til Danmark på samme lempelige vilkår som udenlandske arbejdstagere.
Den foreslåede ordning er – som det også gælder for reglerne om medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere – begrundet i erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn, idet ordningen varetager hensynet
til Danmarks interesse i at tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere.
Samtidig sikres det med den foreslåede ordning, at udlandsdanskere, der er tilbudt job omfattet af
positivlisten eller beløbsordningen, stilles lige så gunstigt som udlændinge, der er tilbudt job omfattet af
positivlisten eller beløbsordningen, i relation til at få deres udenlandske familie med til Danmark.
Regeringen finder, at der med ordningen også bør tages hensyn til de udlandsdanskere, der ved at flytte til
Danmark i en forventning om at være omfattet af 26-årsreglen, der fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 7,
men som efter Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets fortolkning og
Udlændingestyrelsens praksis ikke længere finder anvendelse som følge af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 24. maj 2016 i Biao-sagen, er blevet udelukket fra at benytte den
foreslåede opholdsordning for (visse) udlandsdanskere, fordi de ikke længere kan betragtes som
udlandsdanskere.
Det foreslås derfor, at der i tilknytning til den nye ordning fastsættes en særlig overgangsordning, således at
allerede hjemvendte udlandsdanskere under visse betingelser kan få deres familie med til Danmark, uanset at
de ikke længere er etableret i udlandet. Overgangsordningen vil – som følge af Biao-sagen – ikke være
7
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
afgrænset til personer, der ville have været omfattet af 26-årsreglen, fordi de f.eks. har haft dansk indfødsret i
mindst 26 år.
2. En ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer
2.1. Gældende ret
Udlændingelovens § 9 regulerer adgangen til ægtefællesammenføring og familiesammenføring med børn
under 15 år til herboende danske statsborgere, andre nordiske statsborgere og udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8 (flygtninge og udlændinge
med beskyttelsesstatus), eller som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de
sidste 3 år.
Endvidere kan der meddeles ægtefællesammenføring til udlændinge, der har haft tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste 3 år, og familiesammenføring med børn til herboende
udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
En række betingelser skal normalt være opfyldt, for at der kan meddeles familiesammenføring efter § 9. I
sager om ægtefællesammenføring skal begge parter f.eks. være fyldt 24 år (24 års-reglen), jf.
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Endvidere stilles normalt krav om garantistillelse, jf. udlændingelovens §
9, stk. 4, selvforsørgelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, passende bolig, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, og
krav om, at ægteskabet er indgået eller samlivet etableret efter begge parters eget ønske, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 8. Endvidere stilles der normalt krav om, at ægtefællernes samlede tilknytning til
Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land (tilknytningskravet), jf.
udlændingelovens § 9, stk. 7.
Udlændingelovens § 9 suppleres af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og,
hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Der kan således i særlige tilfælde
meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til personer, der ikke er omfattet af § 9,
eller hvor betingelserne for familiesammenføring i § 9 ikke er opfyldt, og dispensationsmulighederne i § 9
ikke kan finde anvendelse.
Der kan således i visse tilfælde undtages fra nogle af de almindelige familiesammenføringsbetingelser i
udlændingelovens § 9. Der kan f.eks. meddeles ægtefællesammenføring i Danmark, uanset at parret ikke
opfylder tilknytningskravet eller 24-årsreglen, hvis en herboende ægtefælle varetager en beskæftigelse, som
er omfattet af positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Dette beror på hensynet til at fastholde
kvalificeret arbejdskraft i Danmark, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7 i lovforslag nr. L 104 af 2. marts 2012
og pkt. 2.1.7 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 168 af 17. marts 2011.
Udenlandske arbejdstagere har adgang til at få deres familier med til Danmark efter udlændingelovens regler
om medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m. Disse regler er nærmere beskrevet under pkt. 2.1.1.
Reglerne om arbejdstageres mulighed for at få udenlandsk familie med til Danmark omfatter i dag ikke
danske statsborgere.
2.1.1. Reglerne om medfølgende familie til udenlandsk arbejdskraft
8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på
grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2 og 3. Udlændinge med
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed har ret til at få
medfølgende familie med til Danmark. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt alene ægtefælle eller fast samlever samt
hjemmeboende børn under 18 år. Det er en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til
en udenlandsk arbejdstager, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, at familien bor på en fælles bopæl i
Danmark, og at den udenlandske arbejdstager kan forsørge familien under opholdet her i landet.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, er således betinget af, at den
udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
f.eks. kontanthjælp. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Forsørgelsesevnen anses i øvrigt
normalt for dokumenteret ved det job, som den udenlandske arbejdstager er tilbudt. Herudover er det en
grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til en udenlandsk
arbejdstager, at ægteskabet ikke er indgået eller samlivet er etableret proforma.
En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, er fritaget for arbejdstilladelse, jf.
herved udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til
en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er
mangel på kvalificeret arbejdskraft, den såkaldte positivliste. For at en stilling kan optages på positivlisten
kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst en bachelor eller professionsbachelor. Positivlisten
opdateres hvert halve år (pr. hhv. 1. januar og 1. juli).
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen
indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kr. (beløbsordningen). Beløbet reguleres en gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt
svarer til lønudviklingen i samfundet, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 22. I 2017 er beløbet fastsat til
408.800 kr. Formålet med beløbsordningen er at tiltrække udlændinge med relevante kompetencer, som er
efterspurgt af virksomheder her i landet. Efter beløbsordningen stilles hverken krav til erhvervsområdet, den
konkrete stillingsbetegnelse eller ansøgerens uddannelsesniveau, men beløbsgrænsen antages at være fastsat
på et så højt niveau, at den understøtter ansættelse af udlændinge i funktioner, som kræver særlige
kvalifikationer.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse efter bl.a. positivlisten og beløbsordningen
ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en
lovlig arbejdskonflikt.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter bl.a. positivlisten og beløbsordningen, og som bliver uforskyldt
ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt
arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive
ansøgning herom. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11. Eventuel medfølgende familie har ligeledes
ret til opholdstilladelse i perioden, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
9
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Herudover fremgår det af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, at en opholdstilladelse efter positivlisten kan
forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten,
hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 9 a, stk. 13, at en opholdstilladelse efter beløbsordningen kan
forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om
forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den
beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen
Retten til som udenlandsk arbejdstager at få medfølgende familie med til Danmark omfatter bl.a. udlændinge
med opholdstilladelse efter positivlisten og beløbsordningen. Den lempelige adgang til at få opholdstilladelse
som medfølgende familie er begrundet i erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn. Reglen tilsigter således
at forhindre, at familiesammenføringsreglerne bliver en hindring for, at Danmark kan tiltrække
højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Hjemvendende udlandsdanskere kan derimod som nævnt normalt kun få deres eventuelle udenlandske
familie med til Danmark, hvis de almindelige betingelser for familiesammenføring efter udlændingelovens §
9 er opfyldt, jf. herom pkt. 1.2 og pkt. 2.1.
2.2. Den foreslåede ordning
Regeringen finder det uhensigtsmæssigt, at de nuværende regler på familiesammenføringsområdet kan
afholde udlandsdanskere, der udgør højtkvalificeret og højtlønnet arbejdskraft, fra at vende tilbage til
Danmark. Danmark har således – præcis som det gælder for udlændinge – en interesse i at tiltrække
højtkvalificerede udenlandsdanskere, der har et job [omfattet af positivlisten eller beløbsordningen] på
hånden. Det er til gavn for danske virksomheder og dermed for vækst og velstand i Danmark. Regeringen
finder desuden, at udlandsdanskere, der er tilbudt job omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, bør
stilles lige så gunstigt som udlændinge, der er tilbudt job omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, i
relation til adgangen til at få deres udenlandske familie med til Danmark.
Behovet for at ændre reglerne for medfølgende familie til arbejdstagere har særligt vist sig efter, at 26-
årsreglen som følge af Biao-dommen efter Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets
fortolkning og Udlændingestyrelsens praksis ikke længere finder anvendelse. Det skyldes, at kvalificerede
udlandsdanskere – der med 26-årsreglen i vidt omfang var undtaget fra at skulle opfylde tilknytningskravet –
under deres udlandsophold gradvist opbygger større tilknytning til et andet land og derfor alt andet lige med
tiden vil få vanskeligere ved at opfylde tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. også pkt. 1.2.
Af hensyn til Danmarks mulighed for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft er det derfor regeringens
opfattelse, at der er behov for at udvide reglerne om medfølgende familie til arbejdstagere med
opholdstilladelse på baggrund af beløbsordningen eller positivlisten, således at udlandsdanskere – ligesom
udlændinge – får mulighed for at benytte sig heraf.
2.2.1. Forslag om
en
ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med
visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer
Det foreslås, at en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som i Danmark er tilbudt en stilling, der –
hvis den pågældende havde været udlænding – kunne give opholdstilladelse efter positivlisten eller
10
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
beløbsordningen, får adgang til at tage sin udenlandske familie med til Danmark på samme lempelige vilkår
som en udenlandsk arbejdstager.
2.2.1.1. Krav til udlandsopholdets karakter
Det er efter den foreslåede nye opholdsordning et krav, at den danske statsborger er etableret i udlandet. Ved
vurderingen af, hvornår en dansk statsborger er ”etableret” i udlandet i den foreslåede ordnings forstand, skal
der på den ene side lægges vægt på formålet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige erhvervs- og
beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere, der har et jobtilbud
her i landet, og på den anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver en vej til at omgå de almindelige
familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kortere udlandsophold, der primært har til formål at omgå
familiesammenføringsreglerne. Ordningens anvendelsesområde skal på den baggrund afgrænses forholdsvist
snævert.
Forslaget retter sig mod danske statsborgere, der er etableret i udlandet på en sådan måde, at de under
udlandsopholdet har opbygget en sådan tilknytning uden for Danmark, at det må anses for af væsentlig
betydning for deres beslutning om eventuelt at vælge Danmark som arbejdsland, at de har en lempelig
adgang til at få deres udenlandske familie med sig til Danmark.
Det vil i alle tilfælde være en forudsætning for at benytte ordningen, at familielivet er stiftet, inden den
danske statsborger vender hjem til Danmark.
Det vil endvidere være en forudsætning, at den danske statsborger har haft bopæl i udlandet, og, som
udgangspunkt, at udlandsdanskeren fortsat har sin bopæl i udlandet. Ordningen vil dog også kunne benyttes,
hvis det må antages, at udlandsdanskeren trods sin flytning til Danmark endnu ikke har etableret sig i
Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den danske statsborger er rejst i forvejen uden sin familie til
Danmark for at påbegynde et job, men hvor det må antages, at vedkommende hurtigt og uden at foretage
væsentlige dispositioner vil kunne udrejse af Danmark igen, hvis ikke familien meddeles opholdstilladelse i
Danmark.
Der skal i alle tilfælde foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.
Det skal bl.a. indgå i vurderingen, om den danske statsborger har etableret sig uden for Danmark ved f.eks. at
have studeret og efterfølgende arbejdet, købt fast ejendom og stiftet familie i udlandet.
Det kan tale for, at den danske statsborger
ikke
er etableret uden for Danmark, hvis vedkommende under
udlandsopholdet har haft ophold i Danmark ud over almindelige ferieophold, familiebesøg m.v., hvis
vedkommende ejer fast ejendom i Danmark og f.eks. har lejet en bolig i udlandet tidsbegrænset, hvis
vedkommende kun har haft en kortvarig tidsbegrænset ansættelse/udstationering i udlandet, hvis
vedkommende er eller har været optaget på folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets
midlertidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, hvis vedkommende har børn i Danmark, eller hvis
vedkommende har sine væsentligste ejendele/ejendom i Danmark. Der vil i alle tilfælde være tale om en
konkret vurdering. Det vil f.eks. ikke i sig selv tale imod, at en dansk statsborger kan anses for etableret i
udlandet, at vedkommende har et sommerhus i Danmark, som vedkommende alene har benyttet i forbindelse
med kortere ferieophold. Omvendt kan det være et moment, der taler imod, at vedkommende kan anses for
etableret i udlandet, hvis vedkommende jævnligt har anvendt huset til længerevarende ophold i Danmark
med sin familie.
11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Den danske statsboger vil til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af,
om vedkommende har etableret sig uden for Danmark, i ansøgningsskemaet på tro og love skulle give
oplysninger om de ovennævnte forhold.
Ved vurderingen af, om en dansk statsborger er omfattet af ordningen, vil det endvidere indgå som et
væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsopholdet har været.
Det vil således som udgangspunkt være en forudsætning for at anse en dansk statsborger for omfattet af
ordningen, at den danske statsborger har gennemført et længerevarende ophold i udlandet.
En dansk statsborger vil som det altovervejende udgangspunkt kunne anses for omfattet af ordningen, hvis
udlandsopholdet har haft en varighed på mindst 8 år. En udlandsdanskers tilknytning til Danmark som
bopæls- og arbejdsland må således i hvert fald efter 8 års udlandsophold i almindelighed anses for at være så
aftaget, at det kan være af væsentlig betydning for vedkommendes beslutning om at vælge Danmark som
arbejdsland, at vedkommende har en lempelig adgang til at få sin udenlandske familie med sig til Danmark.
Kun hvis helt særlige forhold taler derimod, vil en dansk statsborger ikke blive betragtet som udlandsdansker
efter 8 års udlandsophold.
Har den danske statsborgers udlandsopholdet haft en varighed på mindre end 8 år, vil det i højere grad bero
på en konkret vurdering, om udlandsdanskeren er omfattet af ordningen.
En dansk statsborger vil dog som det altovervejende udgangspunkt
ikke
kunne anses for omfattet af
ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på 2 år eller derunder. Det vil sige, at en dansk
statsborger normalt ikke kunne anses for at have etableret sig i udlandet på baggrund af et korterevarende
studieophold eller en korterevarende ansættelse i udlandet.
I sådanne tilfælde vil opholdets forholdsvis korte varighed således normalt tale for, at
familiesammenføringsreglerne ikke kan anses for værende af væsentlig betydning for den danske
statsborgers valg af Danmark som arbejdsland.
Uanset at det som det altovervejende udgangspunkt vil være en betingelse for at anse en dansk statsborger
for omfattet af ordningen, at udlandsopholdet mindst har varet 2 år, vil der dog kunne foreligge særlige
omstændigheder, der taler for, at en lempelig adgang til familiesammenføring har betydning for en dansk
statsborgers beslutning om at vende tilbage til Danmark som arbejdstager, selvom udlandsopholdet har været
kortvarigt. Der kan således være tilfælde, hvor den danske statsborger under udlandsopholdet har fået en
sådan helt særlig tilknytning til dette land, at en lempelig adgang til familiesammenføring vil være væsentlig
for den pågældendes beslutning om at vælge Danmark som arbejdsland. Om dette er tilfældet, beror på en
konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå beskæftigelses- og familieforhold og øvrigt netværk i
henholdsvis opholdslandet og Danmark.
De ovenfor nævnte momenter, der kan indgå i vurderingen af, om en dansk statsborger kan anses for
omfattet af den foreslåede ordning, er ikke udtømmende.
I forlængelse af ovenstående kan henvises til, at Valgretsnævnet (nu Valgnævnet) ved sin meddelelse af 2.
juli 2002 (FT 2001-02, 2. samling, Kommunaludvalget, Alm. del – bilag 334) har tilkendegivet, at nævnet
med virkning for ansøgninger, der indgives fra og med 1. januar 2003, har besluttet at følge den retningslinje,
at ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år efter udrejsen, normalt
ikke mere vil blive optaget på folketingsvalglisten, fordi udlandsopholdet ikke anses for midlertidigt i
folketingsvalglovens forstand, mens ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig midlertidigt i
12
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
udlandet i højst 8 år – af en af de årsager, som er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1–5, dvs. f.eks.
i uddannelsesøjemed eller som udstationeret, eller under omstændigheder, hvor der er tale om en tilknytning
til riget, der ganske må sidestilles hermed – i almindelighed vil blive optaget på folketingsvalglisten, fordi
udlandsopholdet anses for midlertidigt. Personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i
Danmark i folketingsvalglovens forstand (og derfor for at have valgret til Folketinget, forudsat at de øvrige
betingelser herfor er opfyldt) – uanset årsagen til udlandsopholdet – såfremt de på udrejsetidspunktet agter at
vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Der henvises ligeledes
til Valgnævnets beretning 2007-2013.
Der er i sagens natur tale om forskellige vurderinger efter den foreslåede ordning henholdsvis
folketingsvalgloven. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at personer, der er ansat i den danske stat og beordret
til tjeneste uden for riget efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1, anses for at have fast bopæl i riget uanset
varigheden af deres udlandsophold. De pågældende personer vil således have valgret efter lovens § 1, jf. § 2,
stk. 1, uanset at de har været udrejst af Danmark i mere end otte år, ligesom de aldrig vil blive registreret
som udrejst i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 24, stk. 5, i lov om Det Centrale Personregister (CPR-
loven). De pågældende personer vil dog i den forslåede ordnings forstand kunne have etableret sig uden for
Danmark, uanset at de vil blive anset for bosat her i landet i folketingsvalglovens forstand og er
bopælsregistreret i CPR under opholdet i udlandet. Dette vil som i de øvrige sager bero på en konkret og
individuel vurdering.
8-årsgrænsen og 2-årsgrænsen efter folketingsvalgloven indeholder imidlertid en relevant indikation af,
hvornår en dansk statsborgers udlandsophold i almindelighed antager en ikke-midlertidig henholdsvis
midlertidig karakter. Endvidere er det vurderingen, at inddragelsen af en 2-årsgrænse henholdsvis en 8-
årsgrænse i vurderingen af, om en dansk statsborger kan anses for etableret i udlandet i den foreslåede
ordnings forstand, også understøttes af de øvrige ovenfor nævnte momenter.
2.2.1.2. Betingelser for opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker
Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være en betingelse for at kunne få opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udlandsdansker, at udlandsdanskeren har et jobtilbud, der ville kunne danne
grundlag for opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis udlandsdanskeren
havde været udlænding.
Medfølgende familie vil som det altovervejende udgangspunkt alene omfatte ægtefælle eller fast samlever
samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved fast samliv forstås samliv af mindst 1�½-2 års varighed. Dette
svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.
Forslaget om, at der skal være parallelitet mellem reglerne for medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere og medfølgende familie til udlandsdanskere betyder, at det vil være en grundlæggende
betingelse for at få opholdstilladelse, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er indgået proforma. Det vil
endvidere være en betingelse for opholdstilladelse, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, at familien skal
bo på samme adresse i Danmark, og at udlandsdanskeren kan forsørge familien.
Forsørgelsesevnen vil normalt være dokumenteret ved det job, som udlandsdanskeren er tilbudt i Danmark.
Det foreslås dog også, at opholdstilladelse skal betinges af, at udlandsdanskeren og den medfølgende familie
ikke efter meddelelse af opholdstilladelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks.
kontanthjælp. Al hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil være omfattet, idet der dog – svarende til
selvforsørgelseskravet ved medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere – kan modtages enkeltstående
13
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse og lignende, uden at dette vil have konsekvenser for
opholdstilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning er ikke omfattet.
Ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker vil blive gebyrfinansieret.
Da størstedelen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i indhold vil svare
til den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse
på baggrund af beskæftigelse, vil gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for erhvervssager.
Gebyret for erhvervssager er i 2017 fastsat til 3.440 kr.
Der vil blive meddelt opholdstilladelse for en periode svarende til den ansættelseskontrakt, som
udenlandsdanskeren har. Hvis der er tale om en tidsubegrænset kontrakt, vil opholdstilladelse blive meddelt
for en periode på 4 år med mulighed for forlængelse. Opholdstilladelse vil blive meddelt med henblik på
midlertidigt ophold.
Medfølgende familie til udlandsdanskere vil være fritaget for arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens
§ 14, stk. 1, nr. 7. Det svarer til, hvad der gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.
Medfølgende familie til udenlandsdanskere vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på lige fod med
andre udlændinge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker skal indgives til Styrelsen
for International Rekruttering og Integration. Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse
vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
2.2.1.3. Formodningsafslag baseret på udlandsdanskerens jobtilbud
Det er i dag en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, at den
udenlandske arbejdstager er tilbudt et reelt job. Tilsvarende vil det være en grundlæggende betingelse for at
få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, at udlandsdanskerens jobtilbud er reelt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ser ved vurderingen af, om der er tale om et reelt
jobtilbud bl.a. på, hvilken type job og virksomhed der er tale om, samt om den danske statsborger har
sådanne kvalifikationer, at det er sandsynligt, at vedkommende kan bestride det tilbudte job, herunder om
ansøger har oplyst om eller dokumenteret relevant uddannelse eller tidligere beskæftigelse. Er der tale om et
job, som normalt indebærer en så høj aflønning, at den danske statsborger vil kunne være omfattet af
beløbsordningen, er der tale om en virksomhed, som vurderes at have det økonomiske grundlag for at kunne
aflønne en ansat på det niveau, og har den danske statsborger kvalifikationer, der er relevante for at varetage
den tilbudte stilling, taler dette for, at der er tale om et reelt jobtilbud.
2.2.1.4. Forlængelse af opholdstilladelse
En opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker kan forlænges, hvis de betingelser, som
lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen, fortsat er opfyldt på tidspunktet for afgørelse om
forlængelse, bortset fra betingelsen om at den danske statsborger er etableret i udlandet. Det betyder bl.a., at
familien – både ægtefælle eller samlever og eventuelt medfølgende børn – fortsat skal bo på fælles bopæl og
være selvforsørgende.
Har den danske statsborger et job, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter positivlisten,
hvis vedkommende havde været udlænding, kan opholdstilladelsen som medfølgende familie forlænges, hvis
jobområdet fortsat er på positivlisten. Hvis den jobfunktion, som den danske statsborger er ansat til, ved
14
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
afgørelsen om forlængelse ikke længere er omfattet af positivlisten, vil opholdstilladelsen kunne forlænges,
hvis der er tale om det samme ansættelsesforhold. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske
arbejdstagere med opholdstilladelse efter positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 12.
Har den danske statsborger et job, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter
beløbsordningen, hvis vedkommende havde været udlænding, kan opholdstilladelsen som medfølgende
familie forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at den
pågældende ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om
samme ansættelsesforhold, og årslønnen fortsat opfylder den beløbsgrænse, der var gældende, da den
medfølgende familie fik sin opholdstilladelse. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere
med opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 13.
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse om forlængelse af
opholdstilladelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Afslag på
forlængelse af opholdstilladelse kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr.
2.
2.2.1.5. Jobskifte
Hvis den danske statsborger skifter job, vil den medfølgende familie blive forpligtet til at meddele dette til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at styrelsen kan vurdere, om det nye
job ville være omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, såfremt den danske statsborger havde været
udlænding. Hvis dette er tilfældet, vil den medfølgende familie bevare sin oprindelige opholdstilladelse.
Dette svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.
Hvis det nye jobtilbud ikke er omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, vil Styrelsen for International
Rekruttering og Integration som led i den almindelige sagsbehandling rette henvendelse til den medfølgende
familie. Styrelsen vil i den forbindelse vejlede den medfølgende familie om muligheden for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle eller samlever har
et job, der umiddelbart opfylder betingelserne efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse. Endvidere vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration vejlede om
muligheden for at søge opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, jf. herved
udlændingelovens §§ 9 og 9 c. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vejledning vil
ligeledes indeholde oplysning om reglerne for indgivelse af ansøgning.
Det bemærkes, at en ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c skal indgives
til Udlændingestyrelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at varigheden af parternes ophold i Danmark
vil indgå i vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt, og at det derfor gradvist vil blive lettere for
parret at opfylde tilknytningskravet i løbet af deres ophold i Danmark. Der henvises herom til pkt. 2.2.1.8.
2.2.1.6. Jobsøgningsophold
Det foreslås, at medfølgende familie til en udlandsdansker får ret til et yderligere 6 måneders ophold, hvis
den danske statsborger bliver uforskyldt ledig. Dette svarer til den ret, som medfølgende familie til
udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter bl.a. positivlisten og beløbsordningen har i samme
situation.
Forslaget betyder, at hvis den danske statsborger bliver uforskyldt ledig, vil den medfølgende familie kunne
opholde sig yderligere 6 måneder i Danmark med henblik på, at den danske statsborger kan søge et nyt
15
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
arbejde. Den medfølgende familie skal senest umiddelbart efter, at den danske statsborgers
ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning om en sådan opholdstilladelse. Umiddelbart efter
ansættelsesforholdets ophør anses normalt for at være 1-2 dage efter ansættelsesforholdets ophør.
Finder den danske statsborger i løbet af perioden på 6 måneder et nyt job, som ville kunne danne grundlag
for opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis vedkommende havde været udlænding, vil
den medfølgende familie på ny kunne søge om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, også selvom udlandsdanskeren på dette tidspunkt nu er etableret i Danmark.
Herudover vil den medfølgende familie i løbet af perioden på 6 måneder kunne søge opholdstilladelse efter
en af udlændingelovens andre bestemmelser, f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle eller samlever har et job,
der kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse, eller hvis familien opfylder de almindelige betingelser for familiesammenføring
efter udlændingelovens § 9. En ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 skal
indgives til Udlændingestyrelsen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.8.
2.2.1.7. Efterfølgende kontrol af overholdelse af betingelser for opholdstilladelse
Som led i administrationen af opholdsordningerne på erhvervs- og studieområdet gennemfører Styrelsen for
International Rekruttering og Integration efterfølgende kontrol af, at betingelserne for opholdstilladelse er
overholdt samt kontrol med ulovligt ophold og arbejde, bl.a. ved at foretage registersamkøring af styrelsens
sagsbehandlingssystem med indkomstregistret mv.
Det fremgår således af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, at bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes, eller
at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, kan samkøre
oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret
og indkomstregistret. Dette gælder alene for berørte, der har modtaget forudgående information om, at en
sådan kontrol kan finde sted.
Derudover fremgår det af udlændingelovens § 44 a, stk. 5, at bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration uden samtykke kan indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for
udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter
udlændingeloven. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med
styrelsens almindelige kontrolindsats løbende via registersamkøring undersøge, om udlandsdanskeren eller
den medfølgende familie har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og om de ifølge CPR er
samlevende på fælles bopæl.
Hvad angår efterfølgende kontrol af udlandsdanskerens job vil Styrelsen for International Rekruttering og
Integration efter behov gennemføre stikprøvekontrol af, om den danske statsborger ifølge indkomstregistret
er ansat i samme job og får udbetalt den løn, som er forudsat i forbindelse med opholdstilladelse for den
medfølgende familie. Styrelsen kan i den forbindelse bede om, at der som dokumentation indsendes
lønsedler.
Hvis det ved kontrollen vurderes, at kravene ikke er overholdt, vil det kunne danne grundlag for inddragelse
af opholdstilladelsen.
2.2.1.8. Inddragelse af opholdstilladelse
16
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Opfylder udlændingen ikke længere betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. fordi den danske
statsborger mister sit arbejde, eller fordi samlivet ophører, vil opholdstilladelsen som medfølgende familie
som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19. Der vil i en inddragelsessituation skulle tages
hensyn til udlændingens og dennes families tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26. Det
indebærer bl.a., at der skal tages hensyn til, om inddragelse efter en konkret vurdering må antages at virke
særligt belastende som følge af udlændingens personlige forhold, herunder på grund af udlændingens
tilknytning til det danske samfund, udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold samt
udlændingens tilknytning til herboende personer.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil vejlede den medfølgende familie om muligheden
for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle har
et job, der umiddelbart opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse. Endvidere vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration vejlede om
muligheden for at søge om opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, jf. udlændingelovens
§§ 9 og § 9 c.
En ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 (eller § 9 c) skal indgives til
Udlændingestyrelsen. Det bemærkes, at varigheden af parternes ophold i Danmark vil indgå i
Udlændingestyrelsens vurdering af, om tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, er opfyldt, og at
det derfor gradvist vil blive lettere for parret at opfylde tilknytningskravet i løbet af deres ophold i Danmark.
Endvidere bemærkes det, at en hjemvendt dansk statsborger alt andet lige må antages hurtigere at
(gen)opbygge tilknytning til Danmark end en udlænding, der kommer til Danmark og ikke har en
forudgående tilknytning her til landet. Det gælder navnlig, hvis den danske statsborger har haft en væsentlig
del af sin opvækst i Danmark og under udlandsopholdet har bevaret en tilknytning til Danmark, der går ud
over statsborgerskabet.
Udlændingestyrelsen vil i overensstemmelse med gældende praksis i alle tilfælde foretage en konkret
vurdering af, om tilknytningskravet er opfyldt, hvori bl.a. indgår, hvor udlandsdanskeren har haft sin
opvækst, hvor længe udlandsdanskeren har været udrejst og af hvilke årsager, ægtefællernes sproglige
færdigheder, herunder hvilke(t) sprog der tales i familien, ægtefællernes uddannelses- eller arbejdsmæssige
tilknytning til Danmark, om parrets eventuelle børn går i skole i Danmark, og hvor parrets øvrige nære
familie bor. Opregningen af momenter er ikke udtømmende.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2.
2.2.1.9 Forslag om en overgangsordning for hjemvendte udlandsdanskere
Det foreslås, at den nye opholdsordning suppleres af en særlig overgangsordning, hvorefter hjemvendte
udlandsdanskere under visse betingelser kan få deres medfølgende familie med til Danmark efter den
foreslåede ordning, uanset at de ikke længere er etableret i udlandet.
Den foreslåede overgangsordning omfatter ægtefæller og faste samlevere til danske statsborgere, der har fået
afslag på ægtefællesammenføring i Danmark under henvisning til tilknytningskravet i udlændingelovens § 9,
stk. 7, , jf. herved pkt. 1.2.
17
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Overgangsordningen omfatter også parrets mindreårige udenlandske fællesbørn eller særbørn. Betingelsen
om, at børnene er mindreårige, anses for opfyldt, hvis børnene er mindreårige på tidspunktet for ansøgningen
om familiesammenføring.
Parrets børn er således ud fra et samlet hensyn til familiens enhed omfattet af overgangsordningen. Dette
gælder, uanset om børnene er meddelt afslag på familiesammenføring som følge af, at den udenlandske
ægtefælle/faste samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse.
Efter forslaget kan den medfølgende familie benytte overgangsordningen,
hvis
den danske statsborger har
etableret sig i Danmark efter at have været etableret i udlandet,
hvis
den danske statsborgers ægtefælle/faste
samlever er meddelt afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring, der er indgivet før lovens
ikrafttræden og i tilknytning til etableringen i Danmark,
hvis
afslaget er meddelt under henvisning til
tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, og
hvis
ansøgningen om opholdstilladelse efter den
foreslåede nye opholdsordning indgives senest 2 måneder efter afslaget på ægtefællesammenføring eller,
hvis afslaget er meddelt før lovens ikrafttræden, senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden.
Ved vurderingen af, om en udlandsdansker har etableret sig i Danmark, indgår den samme type momenter,
som indgår ved vurderingen af, om en dansker har etableret sig i udlandet, jf. pkt. 2.2.1.1. Det indgår således
bl.a. i vurderingen, om den danske statsborger har bopæl i Danmark, om den danske statsborgers
familiemedlemmer er flyttet til Danmark, om vedkommende har købt fast ejendom i Danmark og solgt fast
ejendom i udlandet, om den danske statsborgers ægtefælle har indgået aftale om et fremtidigt job i Danmark,
og om den danske statsborger har børn, som er tilmeldt eller begyndt at gå i skole i Danmark. De anførte
momenter er ikke udtømmende.
En dansk statsborger, der har sin bopæl i Danmark, vil som udgangspunkt blive anset for at være etableret i
Danmark, jf. også pkt. 2.2.1.1.
Der må desuden antages i almindelighed at være den sammenhæng mellem vurderingerne, at en dansk
statsborger, der efter en tilbagevenden til Danmark ikke længere kan anses for etableret i udlandet, må anses
for etableret i Danmark.
Skæringsdatoen for den danske statsborgers ægtefælles/faste samlevers indgivelse af en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 er fastsat til tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvor den nye
opholdsordning for udlandsdanskere træder i kraft, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.
Den foreslåede overgangsordning vil efter forslaget finde anvendelse i sager, hvor den danske statsborgers
ægtefælle/faste samlever er meddelt afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring efter
udlændingelovens § 9, stk. 7, som følge af Biao-dommen, uanset om Udlændingenævnet eller domstolene i
forbindelse med en anden konkret sag efterfølgende måtte nå frem til en anden fortolkning af
udlændingelovens § 9, stk. 7, end den fortolkning, som er anlagt af Udlændinge- og Integrationsministeriet
og Justitsministeriet og lagt til grund i Udlændingestyrelsens praksis, og som betyder, at 26-årsreglen ikke
finder anvendelse.
Det gælder også, selvom en sådan anden fortolkning måtte medføre, at ansøgerens familiesammenføringssag
ville kunne genoptages. Det skyldes navnlig, at muligheden for at benytte overgangsordningen er til gunst for
ansøgeren, samt hensynet til en klar og forudsigelig retsstilling. Hvis familiesammenføringssagen vedrørende
en ansøger, som har en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye opholdsordning under
behandling, genoptages eller påklages til Udlændingenævnet, vil behandlingen af ansøgningen om
18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
opholdstilladelse efter den foreslåede nye opholdsordning i § 9 m, stk. 2, dog skulle afvente, at der træffes
afgørelse i familiesammenføringssagen, idet det er en betingelse for at anvende overgangsordningen, at der
er meddelt afslag på ægtefællesammenføring, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2.
Det foreslås at indføre særlige regler vedrørende ansøgerens adgang til at indgive en ansøgning omfattet af
den foreslåede overgangsordning her i landet og til at opholde sig i Danmark under sagens behandling samt
regler om klage til Udlændingenævnet over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser herom.
Det foreslås bl.a., at en ansøgning om opholdstilladelse efter overgangsordningen under visse betingelser kan
indgives her i landet, uanset at betingelserne efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, der med forslaget bliver til
§ 9 m, stk. 6, ikke er opfyldt. Den særlige adgang til at indgive ansøgning her i landet efter
overgangsordningen vil således være betinget af bl.a.,
at
der er givet afslag på ægtefællesammenføring under
henvisning til tilknytningskravet,
at
nærmere bestemte frister er overholdt,
at
den hjemvendte
udlandsdansker efter en umiddelbar vurdering har etableret sig i Danmark,
at
de øvrige betingelser for
opholdstilladelse efter den nye opholdsordning også umiddelbart må anses for opfyldt, og
at
ingen særlige
grunde taler herimod.
Der foreslås endvidere, at en ansøger, hvis ansøgningen tillades indgivet her i landet, har ret til at opholde sig
her i landet under sagens behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Endelig foreslås det, at et afslag på at indgive en ansøgning efter overgangsordningen her i landet kan
påklages til Udlændingenævnet, og at de gældende regler om klage over afvisning af en ansøgning mv.
tilsvarende finder anvendelse. Det indebærer bl.a.,
at
en klage over afvisning af en ansøgning kun kan
tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor,
at
afgørelser
om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen træffes af Udlændingenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil, og
at
en klage over afvisning af en ansøgning normalt skal være indgivet
inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6.
For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau), medmindre
andet følger af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. De administrative konsekvenser for borgere
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
[Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri
bevægelighed.]
19
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
1728711_0020.png
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. marts 2017 til den 7. marts 2017 været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Danes Worldwide, Danmarks
Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Havne, Danske
Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Regionale Arbejdsmarkedsråd, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,
Den Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus, DI, DIGNITY – Dansk
Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frie
Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Gartneri-,
land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, HK/Danmark, HORESTA, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk
klinik Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes
Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Byret,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten,
Ledernes Hovedorganisation, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred, økologi og
bæredygtighed, Politiforbundet i Danmark, Producentforeningen – The Danish Producers Association,
PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for
Etniske Minoriteter, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten,
Udlændingenævnet, Ægteskab uden grænser og 3F.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
20
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
1728711_0021.png
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Ingen
Ingen
Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold på baggrund
af EU-reglerne om fri bevægelighed. Der henvises til pkt. 7.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra
Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk.
2, nr. 1-8, 11 og 12 (om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse), er opfyldt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse
til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og
har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne
grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra
Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne afgive en udtalelse om, hvorvidt
betingelserne i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, er opfyldt.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved styrelsens vurdering af,
om udlandsdanskerens ansættelseskontrakt ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter
positivlisten eller beløbsordningen, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding, kan indhente en udtalelse
fra de regionale arbejdsmarkedsråd om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad
der i øvrigt gælder for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Til nr. 2
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, herunder
efter positivlisten og beløbsordningen, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået
aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Det fremgår af udlændingelovens § 44 h, at de faglige lønmodtagerorganisationer indberetter til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, når en virksomhed omfattes af en lovlig arbejdskonflikt, og når en
lovlig arbejdskonflikt, som lønmodtagerorganisationen tidligere har indberettet til styrelsen, ophører eller
udvides.
21
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse
til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og
har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne
grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 9, 2. pkt.,
foreslås det, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2,
ikke kan gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er
omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Forslaget indebærer, at der ikke kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som søger om opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået
aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil give afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis en faglig lønmodtagerorganisation har
informeret styrelsen om, at den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået tilbud om, er
omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet. Udlændingen vil inden afgørelse om afslag
blive partshørt over lønmodtagerorganisationens oplysninger om arbejdskonflikten, herunder om hvorvidt
det konkrete ansættelsesområde er omfattet af konflikten.
Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.
Hvis det konkrete ansættelsesområde ikke er omfattet af arbejdskonflikt, eller hvis arbejdskonflikten efter
partshøringen er ophørt, kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, kan ansøgningen
imødekommes, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt.
I tilfælde af, at det konkrete ansættelsesområde efter partshøring vurderes at være omfattet af arbejdskonflikt,
gives der afslag på ansøgningen. Sagen kan genoptages, hvis arbejdskonflikten efterfølgende kendes
overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Hvis konflikten derimod efterfølgende ophæves, vil
udlændingen skulle indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse og på ny indbetale gebyr.
En ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, som
indgives, mens den danske statsborger er omfattet af konfliktramt arbejde, sættes i bero, indtil konflikten er
afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. En arbejdskonflikt er typisk afsluttet
i løbet af en kortere periode. En udlænding, der har søgt om forlængelse, kan som i dag fortsætte opholdet
her i landet, indtil forlængelsesansøgningen er behandlet og afgjort.
22
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
En allerede meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, vil ikke blive
inddraget som følge af, at den danske statsborgers ansættelse i opholdstilladelsens gyldighedsperiode
omfattes af en lovlig arbejdskonflikt.
Til nr. 3
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af
udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere oplistede bestemmelser.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der ønsker at
etablere sig og arbejde i Danmark efter et ophold i udlandet, hvor den danske statsborger er etableret.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at der ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, skal betales et gebyr. Det er således kun, hvis
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, at der ikke skal betales gebyr. Det
svarer til, hvad der gælder for øvrige gebyrpålagte ansøgninger om opholdstilladelse, jf. herved
udlændingelovens § 9 h, stk. 1.
Da størstedelen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i indhold vil svare
til den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse
på baggrund af beskæftigelse, vil gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for erhvervssager.
Gebyret for erhvervssager er i 2017 fastsat til 3.440 kr.
Til nr. 4
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Med lovforslagets §
1, nr. 3, indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver gebyrpålagt.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 4, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 12, der med lovforslaget bliver nr.
13, at ændre henvisningen fra nr. 4-9 til nr. 4-10, er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt nummer
i § 9 h, stk. 1.
Til nr. 5
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Med lovforslagets §
1, nr. 3, indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver gebyrpålagt.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 5, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 14, der med lovforslaget bliver nr.
15, at ændre henvisningen fra nr. 1-9 til nr. 1-10, er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt nummer
i § 9 h, stk. 1.
Til nr. 6
23
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Med lovforslagets §
1, nr. 3, indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver gebyrpålagt.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 6, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., at ændre henvisningen fra nr.
4-9, 12 og 13 til nr. 4-10, 13 og 14, i § 9 h, stk. 4, 2. pkt., at ændre henvisningen fra nr. 1-3, 10 og 11 til nr.
1-3, 11 og 12, og i § 9 h, stk. 4, 3. pkt., at ændre henvisningen fra nr. 14 og 15 til nr. 15 og 16, er
konsekvenser af forslaget om at indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.
Til nr. 7
Udlændingelovens § 9 m, stk. 2 og 3, der med lovforslaget bliver stk. 6 og 7, regulerer, hvornår der kan
indgives ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udenlandsk arbejdstager.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter der efter ansøgning
kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der
er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 7, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, at
ændre henvisningen fra § 9 m, stk. 2 og 3, til § 9 m, stk. 6 og 7, er konsekvenser af forslaget om at indsætte 4
nye stykker i § 9 m.
Til nr. 8
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Med lovforslagets §
1, nr. 3, indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver gebyrpålagt.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 8, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 13, 2. pkt., at ændre henvisningen fra
nr. 4-9, 12 og 13 til nr. 4-8, 10, 13 og 14, og i § 9 h, stk. 13, 3. pkt., at ændre henvisningen fra nr. 1-3, 10, 11,
14 og 15 til nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16, er konsekvenser af forslaget om at indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk.
1.
Til nr. 9
Der er i modsætning til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere, ikke i dag hjemmel til at meddele
opholdstilladelse til medfølgende familie til udlandsdanskere, der vender tilbage til Danmark for at arbejde.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 2, 1. pkt.,
kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne
grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.
Der henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende den nærmere afgrænsning
af, hvornår en dansk statsborger er ”etableret” i udlandet i den foreslåede ordnings forstand.
Medfølgende familie vil som det altovervejende udgangspunkt alene omfatte ægtefælle eller fast samlever
samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved fast samliv forstås samliv af mindst 1�½-2 års varighed. Dette
svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.
24
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget indebærer, at en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er
etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, kan få opholdstilladelse,
hvis den ansættelse, som udlandsdanskeren er tilbudt i Danmark, ville kunne danne grundlag for
opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding.
Der kan efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud
om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Dette
fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.
For at en stilling kan optages på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst en bachelor
eller professionsbachelor. Positivlisten opdateres hvert halve år (pr. hhv. 1. januar og 1. juli).
Endvidere kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse efter beløbsordningen til en udlænding, der
har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig
aflønning på mindst 400.000 kr. (i 2016-niveau). Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2
(beløbsordningen).
Ved beregningen af, om betingelsen om en minimumsløn efter beløbsordningen er opfyldt, kan indgå løn
udbetalt i Danmark og løn udbetalt i udlandet (ved udstationering). Der vil kun blive medregnet indkomst,
som er skattepligtig i Danmark, eller, for så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst, som ville være
skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil således indgå ved
beregningen. Det er endvidere en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i
form af f.eks. bolig, transport, telefon m.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle udgøres af
udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension indgå ved opgørelsen af den
enkelte udlændings lønindkomst. Feriepenge, der bliver optjent i et ferieår med udbetaling i det følgende år,
kan ikke indgå i bruttoberegningen.
Beløbet reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en
tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet, jf. herved udlændingelovens §
9 a, stk. 22. I 2017 er beløbet fastsat til 408.800 kr.
Der stilles ikke efter beløbsordningen særlige krav til beskæftigelsens karakter.
Udlændingen skal ved ansøgningens indgivelse således fremlægge dokumentation for, at den danske
ægtefælle eller faste samlever, dvs. udlandsdanskeren, er tilbudt ansættelse, som opfylder kravene for
opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration skal på baggrund af den fremlagte dokumentation kunne vurdere, om udlandsdanskerens
ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration indhente en
udtalelse fra de regionale arbejdsmarkedsråd. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 2, 2. pkt.,
skal opholdstilladelse betinges af, at
udlandsdanskeren og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
25
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget indebærer, at opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker vil være betinget af,
at den danske statsborger og den medfølgende familie ikke efter meddelelse af opholdstilladelse modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Det svarer til, hvad der gælder for medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere.
Bestemmelsen omfatter enhver ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages
enkeltstående ydelser af en beløbsmæssig mindre størrelse, der ikke direkte relaterer sig til forsørgelse.
Bestemmelsen omfatter ikke ydelser efter anden lovgivning, f.eks. sundhedsmæssige ydelser eller sociale
ydelser såsom børnetilskud.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 2, 3. pkt.,
kan udlændingen, hvis den danske statsborger bliver
uforskyldt ledig, efter ansøgning gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør.
Forslaget indebærer, at medfølgende familie til udlandsdanskere kan opholde sig her i landet i en 6 måneders
periode, hvis den danske statsborger bliver uforskyldt ledig. Det svarer til, hvad der i dag gælder for både en
udenlandsk arbejdstager og dennes medfølgende familie.
Det er en betingelse, at den danske statsborger er blevet uforskyldt ledig, herunder f.eks. hvis han eller hun
opsiges fra sit arbejde pga. rationaliseringer. Skyldes ansættelsesforholdets ophør derimod den danske
statsborgers tjenesteforseelser, er der ikke tale om uforskyldt ledighed. Det vil bero på en konkret vurdering,
om den danske statsborger er blevet uforskyldt ledig. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske
arbejdstagere, der bliver uforskyldt ledige.
Den medfølgende families opholdstilladelse vil blive inddraget, og Styrelsen for International Rekruttering
og Integration vil samtidig meddele en ny opholdstilladelse for en 6 måneders periode i forlængelse af det
hidtidige opholdsgrundlag.
Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over 6 måneder.
Den danske statsborger og den medfølgende familie skal i de 6 måneder være selvforsørgende, dvs. at
opholdstilladelse er betinget af, at den danske statsborger og den medfølgende familie ikke modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
karakter, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.
Medfølgende familie med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk.
2, 1. pkt., skal straks orientere Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis den danske
statsborgers ansættelsesforhold ophører, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 1.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i forbindelse med meddelelse af en
opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk.
2, 1. pkt., vejlede om, at den medfølgende familie har pligt til straks at informere styrelsen, hvis den danske
statsborger er blevet ledig, og at den medfølgende familie skal indgive en ansøgning, hvis den medfølgende
familie ønsker et yderligere 6 måneders ophold i Danmark.
Hvis den danske statsborger i løbet af perioden på 6 måneder finder et nyt job, som ville kunne danne
grundlag for opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis han eller hun havde været
udlænding, vil den medfølgende familie på ny kunne søge om opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., selvom den danske statsborger nu er etableret i
Danmark.
26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Herudover vil den medfølgende familie inden for perioden på 6 måneder kunne søge om opholdstilladelse
efter en af udlændingelovens andre regler, f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle har et job, der kan give
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse,
eller hvis familien opfylder de almindelige betingelser for familiesammenføring, jf. herved
udlændingelovens § 9. En ansøgning om familiesammenføring skal indgives til Udlændingestyrelsen.
Med forslaget i
§ 9 m, stk. 2, 4. pkt.,
foreslås det, at den medfølgende familie til en udlandsdansker senest
umiddelbart efter, at den danske statsborgers ansættelsesforhold er ophørt, skal indgive ansøgning til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration om et yderligere 6 måneders ophold, jf. herved den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 3. pkt.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om baggrunden for, at den danske statsborger er blevet ledig. Det
svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere, der bliver uforskyldt ledige.
Er der en opsigelsesperiode i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør, anses ansættelsesforholdets ophør
at være ved udløbet af opsigelsesperioden. Umiddelbart efter ansættelsesforholdets ophør anses normalt for
at være 1-2 dage efter ansættelsesforholdets ophør.
Hvis den danske statsborger har en tidsbegrænset kontrakt, vil eventuel medfølgende familie blive meddelt
opholdstilladelse for kontraktperioden med et tillæg på 6 måneder. Det svarer til, hvad der gælder for
udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familie.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 9, at opholdstilladelse som ægtefælle eller fast samlever ikke kan
gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller
etableringen af samlivsforholdet er et opnå opholdstilladelse.
Tilsvarende er det en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk
arbejdstager, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at ægteskabet/samlivet ikke er indgået proforma.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter der efter ansøgning
kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der
ønsker at etablere sig og arbejde i Danmark efter et ophold i udlandet, hvor den danske statsborger er
etableret.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 3,
finder udlændingelovens § 9, stk. 9 (proformareglen i
ægtefællesammenføringssager), tilsvarende anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 m, stk.
1 og 2.
Med forslaget præciseres det, at det er en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til
en udenlandsk arbejdstager, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er indgået proforma. Det svarer således
til, hvad der allerede gælder i dag.
Med forslaget foreslås det endvidere, at det ligeledes skal være en betingelse for at få opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udlandsdansker, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, at ægteskabet eller
samlivsforholdet ikke er indgået/etableret proforma.
Ved vurderingen af, om der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabet eller
samlivet er at få en opholdstilladelse, skal der foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.
27
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Afslag på opholdstilladelse meddeles dog kun, hvis der foreligger et sikkert grundlag for at antage, at
ægteskabet er indgået med det formål at opnå opholdstilladelse. En formodning vil ikke være tilstrækkelig.
Det skal være et afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet/samlivsforholdet at opnå opholdstilladelse,
for at der meddeles afslag på opholdstilladelse. Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemte grunde til at
antage, at der er tale om et proformaægteskab, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration tage
hensyn til samtlige forhold i sagen, f.eks. vil styrelsen kunne inddrage momenter som parternes manglende
samliv på fælles bopæl, parternes manglende evne til at kommunikere på samme sprog, eller parternes
manglende/begrænsede personlige kendskab til hinanden forud for ægteskabets indgåelse. Dette svarer til,
hvad der i dag for ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 m, stk. 4,
kan en opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelsen om
forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis den danske statsborger er i samme ansættelsesforhold, som
lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Forslaget indebærer, at den medfølgende familie til en udlandsdansker – ud over at opholdstilladelsen kan
forlænges, hvis jobområdet fortsat er på positivlisten – kan få opholdstilladelsen forlænget, selvom den
jobfunktion, som den danske statsborger er ansat til, på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke
længere er omfattet af positivlisten, så længe der er tale om samme ansættelsesforhold, som lå til grund for
opholdstilladelsen.
De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt (bortset fra betingelsen
om, at den danske statsborger er etableret i udlandet). Det betyder bl.a., at familien fortsat skal bo på fælles
bopæl og være selvforsørgende, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 2. pkt. Det betyder, at
opholdet vil være betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet der
dog kan modtages enkeltydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til
forsørgelse.
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse om forlængelse af
opholdstilladelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Afslag på
forlængelse af opholdstilladelse kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr.
2.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 m, stk. 5,
kan en opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder
mindstebeløbet efter beløbsordningen på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse, hvis den danske
statsborger er i samme ansættelsesforhold, og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå
til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Forslaget indebærer, at den medfølgende familie til en udlandsdansker – ud over at opholdstilladelsen kan
forlænges, hvis den danske statsborgers årlige lønindkomst opfylder lønkravet efter beløbsordningen – kan få
opholdstilladelsen forlænget, selvom den pågældende ikke længere opfylder lønkravet som følge af, at
lønkravet er blevet justeret, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold med mindst samme årlige lønning.
Det fremgår således af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, at det beløb, der er angivet i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 2 (beløbsordningen), reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.
28
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt (bortset fra betingelsen
om, at den danske statsborger er etableret i udlandet). Det betyder bl.a., at familien fortsat skal bo på fælles
bopæl og være selvforsørgende, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 2. pkt. Det betyder, at
opholdet vil være betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet der
dog kan modtages enkeltydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til
forsørgelse.
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse om forlængelse af
opholdstilladelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Afslag på
forlængelse af opholdstilladelse kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr.
2.
Til nr. 10
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, der med lovforslaget bliver stk. 6,
at en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, kun kan
indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige
grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der
ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller
hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i
landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter der efter ansøgning
kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der
er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 10, indebærer, at der kommer til at gælde de samme regler for indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, som gælder for udlændinge,
der søger opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager.
Det betyder, at en udlænding, der opholder sig lovligt i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse, et
visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, normalt vil kunne indgive ansøgning om
opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker under opholdet her i landet. Tilsvarende vil
en udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har fået tillagt en klage
opsættende virkning, blive stillet på samme måde og derfor have samme adgang til at indgive en eventuel
ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, så længe klagen ikke er
afgjort og afgørelsen stadfæstet.
Medmindre særlige grunde taler imod, jf. nedenfor, vil dette også gælde for udlændinge, som ikke er
omfattet af 7 dages reglen, men hvor klagen er tillagt opsættende virkning som følge af konkrete
omstændigheder i sagen. Tilsvarende vil en udlænding, der har fået tillagt en anden ansøgning om
opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kunne indgive ansøgning om
opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker under opholdet her i landet, medmindre
særlige grunde taler derimod. Det gælder alle ansøgninger, der er tillagt opsættende virkning, herunder visse
29
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
ansøgninger om asyl, og det gælder helt frem til den endelige afgørelse af sagen, hvis klagen er tillagt
opsættende virkning.
Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan være, hvis det er åbenbart,
at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Ansøgningen skal således afvises,
f.eks. hvis udlændingen ikke har indgået ægteskab eller lever i fast samlivsforhold med udlandsdanskeren.
Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren allerede har fået afslag på det, der
ansøges om, og der ikke i forbindelse med den nye ansøgning er fremlagt nye oplysninger.
Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt indgå, om det må anses for
sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under det lovlige eller processuelle ophold eller i
umiddelbar forlængelse heraf.
Forslaget indebærer endvidere, at ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker kan indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes
omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde,
herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding, som
allerede har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens
nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at udlændingen ikke
indgiver ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, inden
udlændingens opholdstilladelse på andet grundlag udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller
fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Der henvises i øvrigt til Folketingstidende
2014-15 (1. samling), A, L 61 som fremsat, side 47-49.
Udlændingen skal – som det i øvrigt gælder udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager – rette henvendelse til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen
til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler
dette for, at ansøgningen afvises.
Herudover kan en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker som
nævnt indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser
tilsiger det.
Endelig indebærer forslaget, at en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Dette gælder absolut, jf. dog lovforslagets § 2, stk. 3,
om den foreslåede overgangsordning. Det er således kun, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan
tilsige det, at en ansøgning kan indgives, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist. Det svarer til, hvad
der gælder for udlændinge, der søger om opholdstilladelse som medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere.
Til nr. 11
Udlændingelovens § 9 m, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 7, regulerer, hvornår der kan indgives
ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager. Det
30
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
følger således af bestemmelsen, at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udenlandsk arbejdstager skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at
have lovligt ophold. Det fremgår endvidere, at hvis en udlænding ikke har lovligt ophold, kan en ansøgning
om forlængelse ikke indgives i Danmark, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter der efter ansøgning
kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der
er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer, at der kommer til at gælde de samme regler for indgivelse af
ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en hjemvendt udlandsdansker,
som gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk
arbejdstager.
Det betyder, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker kun vil kunne indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a
eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller
9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.
Det betyder endvidere, at ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker vil kunne indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes
omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde,
herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding, som
allerede har opholdstilladelse i Danmark, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste
familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at udlændingen ikke indgiver
ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, inden opholdstilladelsen udløber, f.eks. fordi udlændingen er
hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Der henvises i øvrigt
til Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 61 som fremsat, side 47-49.
Udlændingen skal – som det i øvrigt gælder udlændinge, der indgiver ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager – rette henvendelse til Styrelsen
for International Rekruttering og Integration i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan
lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et
længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.
Herudover kan en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker som nævnt indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks
internationale forpligtelser tilsiger det.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 11, om i udlændingelovens § 9 m, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 4,
at ændre stk. 2, 1. pkt., til stk. 3, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., til stk. 3, 2. pkt., er konsekvenser af forslaget om at
indsætte et nyt stk. 2 i § 9 m.
Til nr. 12
31
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset
opholdstilladelse efter § 9 i (studerende) eller § 9 k (praktikant), når hensynet til sidstnævnte udlændings
ophold her i landet tilsiger det.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 9, at opholdstilladelse som ægtefælle eller fast samlever ikke kan
gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller
etableringen af samlivsforholdet er et opnå opholdstilladelse.
Tilsvarende er det en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk
studerende eller praktikant, jf. herved udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at ægteskabet/samlivet ikke er indgået
proforma.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, indsættes en henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 9 (proforma-reglen i
ægtefællesammenføringssager), i udlændingelovens § 9 n, stk. 1.
Med forslaget præciseres det, at det er en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til
en udenlandsk studerende eller praktikant, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er indgået proforma. Det
svarer til, hvad der allerede gælder i dag.
Ved vurderingen af, om der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabet eller
samlivet er at opnå opholdstilladelse, foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.
Afslag på opholdstilladelse meddeles dog kun, hvis der foreligger et sikkert grundlag for at antage, at
ægteskabet er indgået med det formål at opnå opholdstilladelse. En formodning vil ikke være tilstrækkelig.
Det skal være et afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet/samlivsforholdet at opnå opholdstilladelse,
for at der meddeles afslag på opholdstilladelse. Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemte grunde til at
antage, at der er tale om et proformaægteskab, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration tage
hensyn til samtlige forhold i sagen, f.eks. vil styrelsen kunne inddrage momenter som parternes manglende
samliv på fælles bopæl, parternes manglende evne til at kommunikere på samme sprog, eller parternes
manglende/begrænsede personlige kendskab til hinanden forud for ægteskabets indgåelse. Dette svarer til,
hvad der gælder i dag.
Til nr. 13
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 8, 1. pkt., at en ansøgning afvises, hvis betingelsen om
gebyrbetaling ikke er opfyldt, medmindre den udestående gebyrindbetaling udgør højst 200 kr. eller det
indbetalte gebyr svarer til en anden sagskategori end den, ansøgningen vedrører.
Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt., at afgørelser efter bl.a. § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h,
stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter der efter ansøgning
kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der
er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nummer 9 i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter
ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver
gebyrpålagt.
32
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 13, indebærer, at afgørelser efter § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. den foreslåede
bestemmelse i § 9 h, stk. 1, nr. 9, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 13, om at ændre nr. 9 til nr. 10, nr. 12 til nr. 13 og nr. 13 til nr. 14, er
konsekvenser af forslaget om at indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.
Til § 2
Det foreslås i § 2,
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes der et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk
statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en
tilsvarende ansættelse ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr.
1 eller 2.
En af betingelserne for at benytte den foreslåede ordning i § 9 m, stk. 2, er således, at udlandsdanskeren er
etableret i udlandet i den foreslåede ordnings forstand.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2,
stk. 2,
indeholder regler om en særlig overgangsordning,
hvorefter hjemvendte danske statsborgere under visse betingelser kan få deres familie med til Danmark efter
den foreslåede ordning i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, uanset at de ikke længere er etableret i udlandet.
Efter forslaget til § 2, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse efter den foreslåede
opholdsordning i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om
ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, og til udlændingens eller den danske
statsborgers mindreårige udenlandske børn, uanset at den danske statsborger har etableret sig i Danmark efter
at have været etableret i udlandet, forudsat at betingelserne i § 2, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at medfølgende familie til hjemvendte udlandsdanskere, der har fået
afslag på familiesammenføring i Danmark, i visse tilfælde kan benytte den foreslåede nye opholdsordning i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, uanset at betingelsen om, at den danske statsborger fortsat skal være
etableret i udlandet, ikke er opfyldt.
Hvis den danske statsborgers ægtefælle/faste samlever klager over afslaget på ægtefællesammenføring til
Udlændingenævnet, skal behandlingen af den medfølgende families ansøgning om opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, afvente, at Udlændingenævnet har truffet afgørelse i
ægtefællesammenføringssagen. Udlændingestyrelsen vil informere herom på udlændingemyndighedernes
hjemmeside og i forbindelse med meddelelse af afslag, hvor overgangsordningen kan være relevant.
Ligesom der efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, stilles krav om, at
udlandsdanskeren er etableret i udlandet, stilles der efter overgangsordningen krav om, at den danske
33
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
statsborger har været etableret i udlandet forud for sin tilbagevenden til Danmark. Der skal således efter
overgangsordningen foretages en vurdering af, om den danske statsborgers udlandsophold har haft en sådan
karakter som beskrevet i pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved vurderingen af, om en udlandsdansker har etableret sig i Danmark, indgår den samme type momenter,
som indgår ved vurderingen af, om en dansker har etableret sig i udlandet, jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.2.1.1 og pkt. 2.2.1.9. Der må desuden antages i almindelighed at være den
sammenhæng mellem vurderingerne, at en dansk statsborger, der efter en tilbagevenden til Danmark ikke
længere kan anses for etableret i udlandet, må anses for etableret i Danmark.
Efter forslaget til § 2, stk. 2,
nr. 1,
er det endvidere en betingelse for, at den medfølgende familie til den
danske statsborger kan benytte den foreslåede overgangsordning, at den danske statsborgers ægtefælle eller
faste samlever har indgivet ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra
a, før lovens ikrafttræden og i tilknytning til etableringen i Danmark.
Der skal således være en vis naturlig forbindelse mellem udlandsdanskerens etablering i Danmark og
indgivelsen af ansøgningen om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a.
Den foreslåede bestemmelse betyder endvidere, at overgangsordningen ikke kan benyttes, hvis den danske
statsborgers ægtefælles/faste samlevers ansøgning om ægtefællesammenføring er indgivet efter lovens
ikrafttræden.
Efter forslaget til § 2, stk. 2,
nr. 2,
er det en betingelse for at benytte den foreslåede overgangsordning, at den
danske statsborgers ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på ægtefællesammenføring under henvisning
til udlændingelovens § 9, stk. 7.
Det er således en grundlæggende betingelse for at anvende overgangsordningen, at afslaget på
ægtefællesammenføring er meddelt under henvisning til tilknytningskravet.
Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen i sager, hvor der er meddelt afslag på grundlag af
tilknytningskravet, også vil have konstateret, at ægteskabet hverken er indgået proforma eller under tvang, at
der er tale om et retsgyldigt ægteskab, og at 24-årsreglen er opfyldt.
Efter forslaget til § 2, stk. 2,
nr. 3,
er det endelig en betingelse for at benytte den foreslåede
overgangsordning i § 9 m, stk. 2, at ansøgningen om opholdstilladelse indgives senest 2 måneder efter
afslaget på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, eller, hvis afslaget er meddelt
inden lovens ikrafttræden, senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden.
Forslaget betyder, at en ansøgning efter overgangsordningen som udgangspunkt skal være indgivet senest 2
måneder efter afslaget på ægtefællesammenføring. Hvis den danske statsborgers ægtefælle eller faste
samlever har klaget over afslaget på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, til
Udlændingenævnet, skal de 2 måneder regnes fra Udlændingenævnets afgørelse.
Er afslaget på ægtefællesammenføring meddelt inden lovens ikrafttræden, forlænges fristen for indgivelsen
af ansøgningen dog, således at fristen i alle tilfælde udløber tidligst 2 måneder efter lovens ikrafttræden.
Overgangsordningen vil således alene være tilgængelig i det anførte tidsrum. Efter udløbet heraf kan der
alene meddeles opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, hvis de almindelige betingelser efter bestemmelsen er
opfyldt.
34
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil Styrelsen for International Rekruttering og
Integration af egen drift vurdere, om overgangsordningen i lovforslagets § 2 er relevant.
Hvis der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, fordi en eller flere af
betingelserne for at benytte overgangsordningen ikke er opfyldt, vil der blive meddelt afslag under
henvisning til udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf. § 2 i lovforslaget. Afslaget vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Det bemærkes, at de almindelige regler om gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 m,
stk. 2, finder anvendelse for ansøgere, der benytter overgangsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-8.
Ansøgeren skal således senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 3.440 kr. (2017-
niveau), medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf.
udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Ligeledes finder de almindelige regler om gebyr for at klage over en sådan afgørelse anvendelse. For
indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal
klageren således senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau),
medmindre andet følger af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 2,
stk. 3,
indeholder regler om adgangen til her i landet at
indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, for ansøgere, der er omfattet af
den foreslåede overgangsordning, jf. lovforslagets § 2, stk. 2
Den almindelige regel om adgangen til her i landet at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, er reguleret i § 9 m, stk. 2, der med forslaget bliver § 9 m, stk. 6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Efter forslaget til § 2, stk. 3, kan en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf.
forslagets § 2, stk. 2 (dvs. fra en ansøger omfattet af overgangsordningen), indgives her i landet, uanset at
betingelserne efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, der med lovforslaget bliver stk. 6, ikke er
opfyldt, hvis betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 3, nr. 1-4, er opfyldt, jf. herom nedenfor.
Der vil således efter overgangsordningen kunne indgives ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2,
her i landet, både efter de almindelige regler i § 9 m, stk. 2, der med lovforslaget bliver til § 9 m, stk. 6, og
efter den foreslåede bestemmelse i forslagets § 2, stk. 3, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Lovforslagets § 2, stk. 3, indebærer således en særlig udvidet adgang til at indgive ansøgning her i landet for
ansøgere, der er omfattet af den foreslåede overgangsordning i § 2, stk. 2.
Efter forslaget til § 2, stk. 3,
nr. 1,
er det en betingelse for at anvende den særlige adgang til at indgive
ansøgning her i landet, at betingelserne i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal foretage en vurdering af,
om betingelserne i § 2, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt, dvs. om ansøgningen om ægtefællesammenføring er
indgivet før lovens ikrafttræden og i tilknytning til etableringen i Danmark, om der er meddelt afslag herpå
under henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 7, og om ansøgningen om opholdstilladelse efter § 9 m, stk.
2, er indgivet senest 2 måneder efter afslaget på ægtefællesammenføring, eller, hvis afslaget er meddelt inden
lovens ikrafttræden, senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden.
35
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter forslaget til § 2, stk. 3,
nr. 2,
er det endvidere en betingelse for at anvende den særlige adgang til at
indgive ansøgning her i landet, at den hjemvendte udlandsdansker efter en umiddelbar vurdering har
etableret sig i Danmark efter at have været etableret i udlandet.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal således foretage en umiddelbar vurdering af, om
den danske statsborger må anses for etableret i Danmark efter at have været etableret i udlandet. Hvis
Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder, at udlandsdanskeren (endnu) ikke kan anses
for etableret i Danmark, vil ansøgningen om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, skulle vurderes uden, at den
foreslåede overgangsordning i § 2 finder anvendelse.
Efter forslaget til § 2, stk. 3,
nr. 3,
er det endvidere en betingelse for at anvende den særlige adgang til at
indgive ansøgning her i landet, at de øvrige betingelser for opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, også
umiddelbart må anses for opfyldt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal således foretage en umiddelbar vurdering af, om
de øvrige betingelser for opholdstilladelse efter den foreslåede nye opholdsordning i udlændingelovens § 9
m, stk. 2, er opfyldt, herunder betingelsen vedrørende den danske statsborgers jobtilbud. Der henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter forslaget til § 2, stk. 3,
nr. 4,
er det endvidere en betingelse for at anvende den særlige adgang til at
indgive ansøgning her i landet, at ingen særlige grunde taler herimod. Særlige grunde, der kan tale imod, at
ansøgningen kan indgives her i landet, kan f.eks. være, at andre bestemmelser i udlændingeloven, herunder
udlændingelovens § 10, er til hinder for at meddele opholdstilladelse.
Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 5, at ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i
landet tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.
Efter forslaget til § 2,
stk. 4,
vil ansøgeren tilsvarende have ret til at opholde sig her i landet under sagens
behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis ansøgningen efter den foreslåede
bestemmelse i § 2, stk. 3, kan tillades indgivet her i landet.
Dette gælder også, selvom ansøgeren er meddelt en udrejsefrist i forbindelse med afslaget på
ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, og selvom udrejsefristen er udløbet.
Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 3, kan klager over afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse
efter bl.a. bestemmelsen i § 9 m, stk. 1, indbringes for Udlændingenævnet.
Klager over afvisninger af ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil efter lovforslaget ligeledes kunne indbringes
for Udlændingenævnet. Det følger af udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 3, jf. § 9 m, stk. 2, der med
forslaget bliver til § 9 m, stk. 6.
Efter forslaget til § 2,
stk. 5, 1. pkt.,
kan afgørelser efter lovforslagets § 2, stk. 3 (dvs. afgørelser om, hvorvidt
en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, kan tillades indgivet i Danmark
efter overgangsordningen) på tilsvarende vis indbringes for Udlændingenævnet.
Efter udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., kan klage over bl.a. afgørelser om afvisning af ansøgninger om
opholdstilladelse, jf. § 9 m, stk. 2, der med forslaget bliver til § 9 m, stk. 6, kun tillægges opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor. Afgørelser om opsættende virkning
36
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer), fra udlændinge- og integrationsministeren
efter § 33, stk. 3, træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, jf.
udlændingelovens § 52 b, stk. 7.
Klage over afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, der med forslaget
bliver § 9 m, stk. 6, skal efter udlændingelovens § 52 b, stk. 6, være indgivet inden 8 uger efter, at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil,
kan dog i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af
fristen.
Efter forslaget til § 2,
stk. 5,
2.
pkt.,
finder udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., og § 52 b, stk. 6 og 7,
tilsvarende anvendelse ved indbringelse af klager over Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, jf. forslagets § 2,
stk. 3.
Forslaget indebærer, at en klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering om, at en
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, ikke kan indgives her i landet efter
overgangsordningen i lovforslagets § 2, stk. 3, kun kan tillægges opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor. Forslaget indebærer endvidere, at afgørelser om opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil.
Endvidere indebærer forslaget, at en klage over afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 m,
stk. 2, jf. forslagets § 2, stk. 3, skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan dog i særlige tilfælde
beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.
Til § 3
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
37