UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Orientering om handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering samt handlingsplan om forebyggelse af social kontrol, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 13
Offentligt

OKTOBER 2016

FOREBYGGELSE AF

ÆRESRELATEREDE

KONFLIKTER OG

NEGATIV SOCIAL

KONTROL

NATIONAL HANDLINGSPLAN

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Orientering om handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering samt handlingsplan om forebyggelse af social kontrol, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Forord

Den personlige frihed er grundlæggende

i Danmark. Her er ligestilling mellem

kønnene, og kvinder og mænd, drenge

og piger skal have lige muligheder for at

udfolde sig og leve et frit liv.

Alligevel ser vi, at der er mennesker,

som dagligt lever med trusler, vold og

undertrykkelse bl.a. på grund af religiøs

og social kontrol.

Der er unge kvinder og mænd i Danmark,

der bliver truet til at indgå ægteskaber.

Der er børn, som bliver sendt på gen-

opdragelsesrejse, fordi deres forældre

mener, at de er blevet for danske. Der

er unge og voksne, som udsættes for en

ekstrem social kontrol, og som på grund

af undertrykkende kønsopfattelser, religi-

on og kulturelle normer, fratages retten til

at bestemme over egen krop og eget liv.

Det kan og må vi ikke tolerere.

Med den aftale, regeringen indgik med

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti den 31. maj

2016, rettet mod religiøse forkyndere,

som søger at undergrave danske love

og værdier og understøtte parallelle

retsopfattelser, blev der iværksat en lang

række tiltag for at sætte ind over for den

undertrykkelse, der kommer fra bl.a.

religiøse autoriteter.

Med denne handlingsplan tager vi de

næste nødvendige skridt i kampen mod

de parallelle samfund. Det gør vi ved en

række nye tiltag, der massivt skal sætte

ind mod den ekstreme sociale kontrol og

de æresrelaterede konflikter, som vi des-

værre fortsat ser udfolde sig i Danmark.

Vi skal have taget et endeligt opgør med

berøringsangsten, så vi fremover sikrer,

at der bliver igangsat en rettidig indsats

over for børn og unge, som udsættes for

æresrelaterede konflikter. Der skal ske en

omfattende opkvalificering af fagprofessi-

onelle, og kommunerne skal have bered-

skaberne på plads til at sætte ind i tide.

Vi skal have et sikkerhedsnet klar, så vi

kan gribe de mennesker, som alligevel

har brug for støtte, hvis de er flygtet fra

en æresrelateret konflikt. Ingen skal

afvises på grund af pladsmangel, når de

banker på døren hos RED-Safehouse

eller andre sikre bosteder.

Vi skal have en pakke klar med individu-

el hjælp, psykologbistand og rådgivning,

så alle, der har været udsat for under-

trykkelse, får den rette støtte til at påbe-

gynde et nyt liv.

Endelig skal vi mobilisere de gode kræf-

ter i miljøerne, som allerede i dag råber

op og siger fra over for normer, værdier

og handlinger, som ikke hører hjemme i

Danmark.

Vores mål er, at børn, unge og voksne

skal kunne leve et frit liv, hvor religiøse

normer og kulturelle traditioner ikke be-

grænser deres frihed og rettigheder.

Regeringen – oktober 2016

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Indhold

1. Indledning

.............................................................................................................6

Omfanget af æresrelaterede konflikter...................................................................7

Problemets karakter ...............................................................................................8

Handlingsplanens overordnede mål.....................................................................10

2. Lovgivning på området

......................................................................................

3. Den eksisterende indsats til forebyggelse af æresrelaterede konflikter

......

Støtte til de unge ..................................................................................................14

Opkvalificering af fagfolk ......................................................................................15

Forebyggelse, oplysning og holdningsbearbejdning ............................................15

Tidlig indsats på asylcentre ..................................................................................15

Særlig indsats mod genopdragelsesrejser og andre ufrivillige udlandsophold .... 15

Myndighedsarbejde og samarbejde mellem myndigheder og organisationer ...... 15

Viden og forskning ...............................................................................................15

4. Nye indsatser

......................................................................................................16

Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol ......... 17

Udslusningsboliger og støtteordning målrettet unge .......................................17

Styrket behandlingstilbud til unge ....................................................................17

Styrket koordineret sagshåndtering .................................................................17

Styrket forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol ........ 17

Rådgivningstilbud til kommunerne ...................................................................18

Opkvalificering af fagpersoner og styrket oplysningsindsats ...........................18

Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol....................18

Støtte til de unge, der siger fra ........................................................................18

Fokus på rettigheder ........................................................................................18

Strategiske partnerskaber og lokalt samarbejde .............................................19

Systematisk videns- og dokumentationsindsats ..................................................19

Undersøgelser, forskning og evaluering ..........................................................19

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Indledning

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol har været på

den politiske dagsorden i mange år. Men selv om en lang række

initiativer er iværksat for både at støtte og hjælpe ofrene og for at

forebygge nye hændelser, er der fortsat store udfordringer.

Unge udsat for æresrelaterede konflikter

tager til stadighed ophold på sikre botil-

bud, og etniske minoritetskvinder er over-

repræsenteret på landets krisecentre – fle-

re af dem på grund af æresrelateret vold.

I nogle miljøer er der opstået parallel-

samfund, hvor enkeltpersoner, familier,

religiøse autoriteter eller trossamfund

håndhæver værdier og normer, der stri-

der mod individets frihedsrettigheder,

ligestilling og demokratiske principper. I

disse miljøer udøves en negativ social

kontrol af børn, unge og voksne, som

fastholder den enkelte i undertrykkelse

og fratager dem deres selvstændighed

og mulighed for at bestemme over eget

liv. Særligt piger og kvinder er udsat for

negativ social kontrol.

Og selv blandt de mere ressourcestærke

og umiddelbart velfungerende familier kan

det fortsat ske, at børn og unge udsættes

for undertrykkelse i hjemmet. Tilsvarende

er der eksempler på, at også unge fra

disse familier tvinges ind i ægteskaber,

de ikke ønsker, eller udsættes for andre

æresrelaterede konflikter, som fratager

dem muligheden for det normale ung-

domsliv, de gerne vil leve.

Samtidig er erfaringen fra professionelle

aktører på området, at fagpersoner om-

kring børn og unge i mange situationer er

præget af berøringsangst og er tilbage-

holdende med at iværksætte foranstalt-

ninger, bl.a. ud fra en misforstået anta-

gelse om, at der er tale om en fremmed

kultur og anderledes familiestrukturer,

som bør respekteres, eller som besvær-

liggør arbejdet og dialogen med familien.

Der er børn og unge, der svigtes på

grund af misforståede hensyn og frygt for

at gøre noget forkert.

Omfanget af æresrelaterede

konflikter

Problematikken omkring æresrelaterede

konflikter er præget af mørketal, da en del

sager formentlig aldrig kommer til myn-

digheder og andre aktørers kendskab. En

række opgørelser kan dog give et indblik

i antallet af kendte tilfælde samt i udviklin-

gen i antallet af sager over årene.

Opgørelser af antallet af unge udsat

for negativ social kontrol og æresrela-

terede konflikter, der henvender sig til

rådgivningstilbuddet Etnisk Ung, viser

en stigning fra 101 i 2005 til 1207 i 2015.

Også antallet af henvendelser til det sikre

botilbud RED-Safehouse er steget, fra 64

henvendelser i 2006 til 242 i 2015.

Derudover oplever kvindekrisecentrene,

at gruppen af voldsramte etniske mino-

ritetskvinder, herunder kvinder, som har

været udsat for æresrelateret vold, fylder

mere og mere på centrene. Årsstatistik-

ken for kvinder og børn på krisecenter

for 2014 viser bl.a., at kvinder med andet

fødeland end Danmark udgør 45 pct. på

krisecentrene i 2014, selv om de kun ud-

gør 12 pct. af det samlede antal voksne

kvinder i Danmark.

Tallene illustrerer, at der er en vedvaren-

de aktuel udfordring, men er samtidig et

udtryk for, at flere og flere unge i stigende

grad er blevet opmærksomme på deres

rettigheder og mulighederne for hjælp og

støtte.

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

ØVRIGE DATA OM PROBLEMETS OMFANG

Rigspolitiet

Rigspolitiet har siden 2006 registreret anmeldelser og sager vedrørende æresrelaterede konflikter og forbrydelser fra

landets politikredse med henblik på kontinuerligt at have et overblik over området. Registreringen sker på baggrund af

indberetninger fra politikredsene og vedrører ikke alene anmeldelser om mulige strafbare forhold, men også henvendel-

ser til politiet om æresrelaterede konflikter mv. Opgørelserne viser et antal af sager pr. år på mellem 109 (2006) og op til

167 (2009). Der er i 2015 i alt registreret 140 anmeldelser/sager.

Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser

En undersøgelse om social kontrol fra 2011 viser, at 25 pct. af unge mellem 15-20 år med etnisk minoritetsbaggrund fryg-

ter, at familien vælger en ægtefælle mod deres vilje, og 25 pct. oplever større eller mindre grad af begrænsning i forhold

til at vælge uddannelse, venner og fritidsaktiviteter.

Medborgerskabsundersøgelsen og Integrationsbarometret 2016

Ifølge de seneste målinger (2016) på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Integrationsbarometer føler næsten

hver 5. af de 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, at de får begrænset deres frihed og

selvbestemmelse af familien i relation til valg af kæreste og ægtefælle.

Der har samtidig i et vist omfang været en positiv

udvikling siden 2012, således at færre unge nydanskere oplever, at de ikke selv kan bestemme deres valg af kæreste

eller ægtefælle. Undersøgelsen viser også, at de unge selv i betydeligt omfang tilslutter sig ligestilling mellem kønnene.

Nydanske LGBT-personers levevilkår

I 2015 blev der udarbejdet en undersøgelse af nydanske LGBT-personers levevilkår, som viser, at flertallet af nydanskere

har positive og tolerante holdninger til LGBT- personer, og 73 pct. mener, at samfundet bør acceptere homoseksualitet.

Imidlertid har et betydeligt mindretal negative holdninger til LGBT, og 24 pct. støtter et forbud mod sex mellem to personer

af samme køn, 43 pct. opfatter homoseksualitet som unaturligt, 39 pct. opfatter homoseksualitet som en religiøs synd, 22

pct. opfatter homoseksualitet som en sygdom og 29 pct. er modstandere af at tillade kønsskifteoperationer.

Endvidere viser undersøgelsen, at nydanske LGBT-personer på en række områder har væsentligt dårligere levevilkår

end andre LGBT-personer i Danmark, herunder har bl.a. 33 pct. overvejet selvmord inden for det seneste år (for øvrige

LGBT-personer er tallet 19 pct.), og selvmordstanker er cirka fire gange så udbredt blandt nydanske LGBT-personer end

blandt den heteroseksuelle majoritetsbefolkning.

De problemer, som nydanske LGBT-personer oplever, vedrører primært egen familie og det etniske minoritetsmiljø, og

den vold, som rammer nydanske LGBT-personer, kan ofte karakteriseres som æresrelateret vold. 13 pct. har eksempel-

vis været udsat for fysisk vold fra familiens side, 18 pct. har været udsat for voldstrusler fra familiens side, og 15 pct. har

oplevet pres for at blive gift mod deres vilje.

Analyserne viser desuden, at de voldramte og voldstruede nydanske LGBT-personer gennemsnitligt set kommer fra fa-

milier, hvor ære og religion tillægges større betydning end i de andre nydanske LGBT-personers familier.

http://www.integrationsbarometer.dk/

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Problemets karakter

Æresrelaterede konflikter forstås i denne

sammenhæng som konflikter, der opstår

inden for nære, familiære relationer, og

hvor konflikten skyldes en opfattelse af,

at familiens ære er blevet krænket.

Familiens ære er knyttet til en opfattelse

af familien som en samlet enhed – et

fællesskab, hvor den enkeltes handlin-

ger påvirker hele familien og dens ære.

Det er således hele familiens omdømme

og ære, der skades, hvis et familiemed-

lem handler i strid med normer for, hvad

der opfattes som god opførsel.

Æresbegrebet er meget komplekst og

kan lettere forsimplet forstås som et sæt

af normer, der specificerer, hvad ære

betyder, og hvordan man taber ære.

Æresbegrebet er oftest knyttet til fore-

stillinger om en families generelle status

og særligt i forhold til forestillinger om

kvinders ærbarhed og seksuelle adfærd.

Ærbarheden kan bl.a. være afhængig

af, at pigerne afholder sig fra sex før et

eventuelt ægteskab, ikke har en kære-

ste og ikke bryder et ægteskab på trods

af f.eks. psykisk eller fysisk vold. Piger

og kvinder er derfor særlig udsatte, og

nogle gange kan verserende rygter være

nok til at udløse en konflikt.

Drenge og mænd kan ligeledes være

udsat for æresrelaterede konflikter, men

konflikten sætter typisk ind på et senere

tidspunkt i deres liv. Det kan f.eks. ske,

hvis en dreng eller mand modsætter sig

et ægteskab eller er homoseksuel eller

i tilfælde, hvor han presses eller tvinges

til at true eller øve vold mod familiemed-

lemmer, der har forbrudt sig mod de

gældende normer.

Samtidig er der i visse familier meget

traditionelle kønsroller og en patriarkalsk

kultur, hvor manden har magten, og hvor

manden er kvinden overlegen. Det be-

tyder, at der er miljøer og familier, hvor

der ikke er ligestilling mellem kønnene,

og hvor piger og kvinders udfoldelses-

muligheder begrænses. Derudover bliver

nogle drenge fra etniske minoritetsfamili-

er fra barnsben opdraget til at udvise en

særlig form for maskulinitet, fordi de skal

beskytte familiens ære, bl.a. ved at kon-

trollere deres søstres gøren og laden.

En overtrædelse af normer relateret

til æresbegrebet indebærer for nogle

familier reaktioner, der skal genoprette

familiens ære og sikre, at den vanæren-

de handling stoppes. For nogle familier

rangerer hensynet til familiens ære

højere end den enkeltes ønsker og ret-

tigheder i en sådan grad, at den enkeltes

rettigheder krænkes ved familiens ønske

om at genoprette ære. I den forbindelse

kan der være tale om overgreb.

Æresrelaterede konflikter kan bl.a.

komme til udtryk i form af negativ social

kontrol, adfærdsbegrænsning og kontrol

af bevægelsesfrihed, psykisk og fysisk

vold, chikane, blandt andet på sociale

medier, eller trusler. Nogle familier tyr

til tvangsægteskaber eller genopdra-

gelsesrejser i ønsket om at få det afvi-

gende familiemedlem til igen at fremstå

ærbar i omverdenens øjne. Alt sammen

med henblik på at få den enkelte til at

handle i overensstemmelse med famili-

ens normer.

De primære udøvere af social kontrol

og personerne bag tvangsægteskaber

er ofte forældre, men også søskende,

den øvrige familie i Danmark og pres fra

slægtninge i oprindelseslandet samt det

sociale netværk i nærmiljøet kan spille

en rolle. I familien kan både moren og

faren være udøvere, ligesom både piger

og drenge, kvinder og mænd kan være

dem, som udøver kontrollen. Den negati-

ve sociale kontrol kan også have sit ud-

spring i ungegrupperinger, hvor formålet

er at opretholde en bestemt religiøs eller

etnisk minoritetskultur blandt de unge

selv.

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

BEGREBERNE NEGATIV SOCIAL KONTROL, TVANGSÆGTESKABER OG GENOPDRAGELSESREJSER

Negativ social kontrol

Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter handler om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i

væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan f.eks. være

kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at be-

stemme over egen krop. Piger og kvinder er særligt udsatte for negativ social kontrol. Også drenge kan udsættes her-

for, men det sætter typisk ind på et senere tidspunkt i deres liv, f.eks. i forbindelse med valg af ægtefælle, seksualitet og

uddannelse.

Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af f.eks. manglende frihed og ligestilling samt deltagelse i skole- og fri-

tidsaktiviteter. Den sociale kontrol vil ofte af familien blive begrundet i et ønske om at passe på sit barn, så barnet eller

den unge ikke får et dårligt rygte, ikke bliver udsat for dårlig påvirkning og ikke har en adfærd, som er i modstrid med

familiens æreskodeks.

Tvangsægteskab

Tvangsægteskaber er ulovlige og kan defineres som et ægteskab, hvor en eller begge parter er blevet tvunget til at ind-

gå ægteskab eller religiøs vielse imod deres vilje, f.eks. ved vold eller trussel om vold. Både kvinder og mænd kan være

ofre for tvangsægteskaber. I nogle tilfælde, hvor ægteskabet arrangeres i et samspil mellem de unge og deres forældre,

kan der være tydelige elementer af pres eller forventninger fra familiemedlemmerne, der gør det svært at modstå ægte-

skabet, de såkaldte gråzone-ægteskaber.

Nogle forhold kan øge risikoen for tvangsægteskab, f.eks. hvis den unge er blevet seksuelt misbrugt, har haft seksuelle

forhold eller er blevet gravid uden for ægteskabet. Det samme gælder ved homoseksualitet, hvor familier i nogle tilfælde

forsøger at gennemtvinge et ægteskab i forsøg på at skjule deres barns homoseksualitet. Desuden kan der være forhø-

jet risiko for tvangsægteskab ved kriminel virksomhed eller misbrug, idet familien i et forsøg på at rette op på de forhold

tvangsgifter den unge.

Genopdragelsesrejse

Genopdragelsesrejser er rejser, hvor et barn eller en ung ufrivilligt bliver sendt til forældrenes oprindelsesland eller et

andet land i en længere periode med henblik på adfærdsregulering. Andre ufrivillige udlandsophold dækker over ufrivillig

rejse med henblik på f.eks. at blive forlovet, tvangsgift eller tilfælde, hvor den unge efterfølgende forhindres i hjemrejse.

Begrebet dækker ikke over børn og unges frivillige ophold i forældres oprindelsesland f.eks. ved ferie, selvom ferie kan

bruges som påskud for at sende børn og unge af sted på genopdragelsesrejse.

Genopdragelsesrejser og andre ufrivillige udlandsophold kan bl.a. forekomme, fordi barnet eller den unge har et kæ-

resteforhold eller opfører sig på en måde, som forældrene ikke billiger og derfor ønsker en social, religiøs eller kulturel

genopdragelse af deres barn. Genopdragelsesrejser kan ligeledes være foranlediget af, at forældre vil forebygge krimi-

nalitet eller relationer til kriminelle miljøer og derfor i afmagt sender barnet eller den unge væk på genopdragelsesrejse.

Genopdragelsesrejser har ofte store personlige konsekvenser for barnet eller den unge. Det kan være i form af omsorgs-

svigt, identitetskrise og mistillid til familien. Samtidig kan eventuel manglende skolegang, risiko for eskalering af familie-

konflikter og brudte familieforhold ved hjemvendelsen blive konsekvenser som følge af genopdragelsesrejser.

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Handlingsplanens overordnede mål

Regeringen ønsker med denne handlings-

plan markant at styrke indsatsen mod

æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol.

Initiativerne skal bygge videre på og vide-

reudvikle den eksisterende forebyggende

indsats på området og bidrage til, at færre

børn, unge og voksne oplever æresrelate-

rede konflikter, undertrykkelse og flere kan

nyde godt af de rettigheder og muligheder,

alle borgere i Danmark er berettiget til.

Regeringen vil også styrke akutindsatsen

og sikre, at alle får den hjælp og støtte,

de har brug for. Det gælder både i de

mere alvorlige tilfælde, der indbefatter

tvang, trusler og vold. Og det gælder i

de tilfælde, hvor den enkeltes livskvalitet

væsentligt forringes, hvor der er mistriv-

sel, udbredt kontrol og manglende frihed

til personlige livsvalg.

Med handlingsplanen skal fagfolks

håndtering af æresrelaterede sager

styrkes. Der skal ske et opgør med be-

røringsangsten blandt fagpersoner, og

samtidig skal kommunerne også ledel-

sesmæssigt prioritere forebyggelsen af

æresrelaterede sager.

Endelig vil regeringen støtte, at der sker

en mobilisering af unge, der vil og kan

sige fra over for undertrykkelse og

negativ social kontrol.

HER VIL REGERINGEN SÆTTE IND

Den eksisterende indsats er baseret på både myndighedsopkvalificering, forældreinddragelse, holdningsbearbejdelse og

akutindsatser. Men på grund af de vedvarende udfordringer er det nødvendigt at styrke og udvikle den eksisterende indsats

på en række områder. Derfor foreslår regeringen følgende indsatser:

Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

1. Udslusningsboliger til unge, der har været på flugt

2. Støtteordning for unge

3. Styrket behandlingstilbud af traumer mv. til personer udsat for æresrelaterede konflikter

4. Bedre koordinering af myndighedernes håndtering af æresrelaterede sager

Styrket forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

5. Rådgivningstilbud til kommunerne

6. Styrket opkvalificering af fagpersoner

7. Oplysningsindsats – opgør med berøringsangsten

Mobilisering af opgør med undertrykkelsen og negativ social kontrol

8. Støtte til unge, der siger fra over for negativ social kontrol

9. Fokus på børn og unges rettigheder

10. Rettighedsindsats

11. Strategiske partnerskaber mellem kommuner, boligorganisationer og lokale foreninger

Systematisk videns- og dokumentationsindsats

12. Nye undersøgelser, herunder i maskulinitet og kønsrollemønstre i religiøse og etniske minoritetsmiljøer

13. Forskning og metodeudvikling med fokus på familiernes rolle i forebyggelsesindsatsen.

14. Evaluering af indsatserne, herunder kortlægning af indsatser og metoder der virker

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Lovgivning på området

En række love har betydning for indsatsen mod æresrelaterede konflikter. Det gælder bl.a. straffe-

loven, udlændingeloven, lov om social service, cpr-loven og ægteskabsloven. I det følgende er cen-

trale love, som har til hensigt at modvirke tvangsægteskaber og genopdragelsesrejser, kort ridset op.

TILTAG MOD TVANGSÆGTESKABER

Straffeloven

Efter straffelovens § 260, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil to år for ulovlig tvang, den, som ved vold eller

trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller

ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget.

Efter straffelovens § 260, stk. 2, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år, hvis nogen tvinges til at indgå ægteskab eller til

en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.

Straffelovens § 260, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 316 af 30. april 2008 for bl.a. at afspejle, at tvang til ægteskab inde-

bærer et alvorligt indgreb i den personlige frihed, som kan have meget vidtrækkende og langvarige konsekvenser for

den person, der har været udsat for en sådan tvang. Ved lov nr. 434 af 1. maj 2013 blev straffelovens § 260, stk. 2, om

tvangsægteskaber udvidet til også at omfatte ulovlig tvang til religiøse vielser, således at ulovlig tvang i forbindelse med

religiøse vielser blev omfattet af den skærpede strafferamme på fængsel indtil 4 år.

Straffelovens § 260, stk. 2, omfatter f.eks. et tilfælde, hvor et familiemedlem truer en datter eller søn med vold eller med

at slå vedkommende ihjel, hvis vedkommende ikke lader sig vie religiøst med den person, som familien har valgt.

Straffelovens § 260 omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til den ulovlige tvang, jf. straffelovens

§ 23. Der vil således f.eks. foreligge medvirken, hvis en far tilskynder sin søn til at udøve vold mod sin datter for at tvinge

hende til at blive religiøst viet.

Medvirkensansvaret omfatter også den, der udfører den religiøse vielse, hvis den pågældende er bekendt med, at viel-

sen indgås som følge af, at der er udøvet tvang af den karakter, som er nævnt i straffelovens § 260.

Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Politiet kan give strafsanktionerede forbud til en person mod at kontakte eller følge efter en anden og medlemmer af den-

nes husstand (såkaldt tilhold) og mod at opholde sig eller færdes i et afgrænset område, hvor den anden og medlemmer

af dennes familie ofte færdes (såkaldt opholdsforbud).

Det forudsættes som udgangspunkt, at der er begrundet mistanke om, at der er sket fredskrænkelse, eller der mod den

anden er begået et strafbart forhold, som kan sidestilles med en fredskrænkelse, samt at der er bestemte grunde til at

antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden.

Loven indeholder herudover bl.a. en særlig regel om tilhold i relation til tvangsægteskaber mv. Efter § 2, stk. 3, kan der

således meddeles tilhold, hvis der er rimelig grund til at mistænke en person for at have begået eller forsøgt at begå en

overtrædelse af straffelovens bestemmelse om ulovlig tvang ved at tvinge en anden til at indgå ægteskab eller religiøs

vielse uden borgerlig gyldighed.

Endvidere kan en person over 18 år forbydes at opholde sig i sit hjem (såkaldt bortvisning). Det gælder bl.a., såfremt der

er begrundet mistanke om, at den pågældende mod et medlem af sin husstand har begået en overtrædelse af straffelo-

vens § 260 om ulovlig tvang, jf. ovenfor.

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Udlændingeloven

Udlændingeloven indeholder en række bestemmelser, som vedrører tvangsægteskaber. Bl.a. for at forhindre tvangsæg-

teskaber er det i udlændingelovens § 9 gjort til en betingelse for familiesammenføring, at begge ægtefæller er over 24 år,

idet de unge anses for at være bedre rustet til at sige nej til et ægteskab, de ikke ønsker, jo ældre de er. Det er endvidere

en betingelse for familiesammenføring, at ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske. Et ægteskab mellem

fætter og kusine anses som udgangspunkt som et tvangsægteskab. Afkræftes denne formodning ikke, gives der afslag

på ægtefællesammenføring. Endvidere kan en udlænding udvises, hvis den pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf

for at have tvunget nogen til at indgå ægteskab eller en religiøs vielse mod eget ønske, jf. § 22 i udlændingeloven.

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Ved indgåelse af ægteskab i Danmark skal myndighederne påse, at betingelserne for indgåelse af ægteskabet er opfyldt.

Myndighederne skal i den forbindelse også være opmærksomme på, at ingen af parterne indgår ægteskabet, fordi den

pågældende er udsat for tvang eller lignende. Danske myndigheder må således ikke medvirke til indgåelse af tvangsægte-

skaber. Det fremgår af vejledning om behandling af ægteskabssager (vejledning af 18. marts 2016 om behandling af æg-

teskabssager), hvad myndighederne skal være opmærksomme på for at vurdere, om der er tale om et tvangsægteskab.

TILTAG MOD ALVORLIGE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER

Lov om social service

Efter lov om social service (serviceloven) er kommunerne forpligtede til at yde rådgivning og nødvendig støtte til perso-

ner, som oplever æresrelaterede konflikter, såfremt de vurderer, at der behov herfor. Desuden har kommunen pligt til at

tilbyde midlertidigt ophold på et krisecenter til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise

i relation til familie- og samlivsforhold. Dette gælder også kvinder udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter.

Det fremgår endvidere af lov om social service § 12 a, at kommunerne er forpligtet til at tilbyde rådgivning og handleplaner

til voksne, der udsættes for æresrelaterede konflikter. En sådan handleplan udarbejdes i samarbejde med borgeren og

skal indeholde:

1) en risikovurdering for den pågældende borger,

2) oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde, uddannelse og

forholdet til pårørende,

3) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet

hermed og

4) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder efter denne lov eller efter anden lovgivning og formålet hermed.

CPR-loven

Med virkning fra den 1. maj 2015 blev der indført en særlig adressebeskyttelse i CPR-loven.

Efter CPR-lovens § 6, stk. 6, er det således muligt at få registreret en særlig adressebeskyttelse i CPR med det resultat, at den

pågældendes faktiske adresse ikke fremgår af CPR og dermed ikke fra CPR videregives til andre. Den pågældende er i stedet

registreret i CPR uden fast bopæl i kommunen. Det er en betingelse for registrering af særlig adressebeskyttelse, at en person

udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, og at politiet har truffet

en konkret afgørelse om beskyttelsen. Det er en forudsætning, at særlig adressebeskyttelse iværksættes i forbindelse med en

flytning. Den særlige adressebeskyttelse vil – for at yde en reel beskyttelse – skulle kombineres med den almindelige navne-

og adressebeskyttelse i medfør af CPR-lovens § 28, stk. 1, som i særlige tilfælde kan tildeles for længere tid end ét år.

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

TILTAG MOD GENOPDRAGELSESREJSER MV.

Udlændingeloven

Udlændingeloven indeholder en række bestemmelser, som vedrører genopdragelsesrejser og relaterede forhold.

Udlændingeloven indeholder regler, der har til formål at modvirke genopdragelsesrejser. Hvis et barn sendes til udlandet

på genopdragelsesrejse, gælder en skærpet bortfaldsregel. I sådanne tilfælde bortfalder opholdstilladelsen efter 3 må-

neder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. Efter de almindelige bortfaldsregler falder en opholdstilladelse bort ved hhv. 6

eller 12 måneders udlandsophold, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1. Efter udlændingelovens § 44 c skal kommunalbesty-

relsen endvidere underrette Udlændingestyrelsen om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet

mistanke om, at mindreårige udlændinge har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 måneder på genopdragelses-

rejse mv. Formålet med underretningspligten er at understøtte, at Udlændingestyrelsen får kendskab til de tilfælde, hvor

det som følge af en genopdragelsesrejse kan komme på tale at anvende udlændingelovens bortfaldsregler. Er et barns

tidligere opholdstilladelse i Danmark bortfaldet pga. udlandsophold, og søger barnet på ny om opholdstilladelse, kan

opholdstilladelse kun gives, hvis hensynet til barnets tarv taler for det, jf. udlændingelovens § 9, stk. 17. Formålet med

reglerne er at modvirke, at børn, der har ret til ophold i Danmark, bliver sendt tilbage til hjemlandet for at opholde sig dér,

indtil barnet er næsten voksent, og således vokser op i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke frem for

danske normer og værdier.

Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen

Det fremgår af § 4, stk. 5, at skolen straks skal give meddelelse til kommunen, hvis skolen får oplysning om, at en elev

opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, og senest når en elev har været fraværende i en uge, herunder

hvis en elev ikke er mødt i skole den første uge efter sommerferiens afslutning, og fraværet ikke skyldes sygdom eller

ekstraordinær frihed med skolens tilladelse. Der henvises til reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og bekendtgørelse om børne-og ungeydelsen er det

som udgangspunkt en betingelse for at modtage børnetilskud eller børne- og ungeydelse, at barnet eller den unge faktisk

opholder sig her i landet. I modsat fald vil de nævnte ydelser kunne inddrages, ligesom der vil kunne reduceres i eventu-

el boligstøtte, som en familie modtager i medfør af lov om individuel boligstøtte. Kravet om barnets faktiske ophold her i

landet kan dog fraviges, hvis udlandsopholdet er kortvarigt eller midlertidigt som led i barnets uddannelsesforløb. For et

undervisningspligtigt barn vil kravet ikke kunne fraviges, hvis der er tale om ulovligt skolefravær.

Lov om social service

Lov om social service (serviceloven) udgør bl.a. rammen for indsatsen for udsatte børn og unge i kommunerne. De for-

anstaltninger, der kan iværksættes efter serviceloven, finder også anvendelse i forhold til børn og unge udsat for æresre-

laterede konflikter, herunder genopdragelsesrejser, såfremt betingelserne i serviceloven i øvrigt er opfyldt. Kommunernes

muligheder for at hjælpe børn og unge i disse situationer omfatter bl.a. mulighed for at iværksætte en undersøgelse af

et barns forhold, muligheden for at iværksætte særlige foranstaltninger, herunder muligheden for anbringelse uden for

hjemmet. Desuden er det vigtigt at fremhæve offentligt ansattes underretningspligt.

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Den eksisterende

indsats til forebyggelse af

æresrelaterede konflikter

Den danske indsats mod æresrelaterede konflikter går flere år tilbage og har gen-

nem tiden været præget af en bred politisk opbakning til at prioritere indsatsen. I

2012 blev det således ved en bred politisk aftale besluttet at afsætte satspuljemidler

til den første egentlige handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter,

National strategi mod æresrelaterede konflikter,

som den nuværende indsats i vid

udstrækning er baseret på.

Det hidtidige arbejde har bl.a. haft fokus på at sikre hjælp til ofre for æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol, både ved akutte sager og før konflikten eskalerer.

Den har samtidig fokuseret på forebyggende og holdningsbearbejdende arbejde

blandt børn, unge og voksne og på at øge kendskabet til udfordringerne blandt fag-

folk, der i deres daglige virke kan møde unge udsat for æresrelaterede konflikter.

De eksisterende tiltag afspejler en vifte af forskellige virkemidler i kampen mod ne-

gativ social kontrol, tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser mv., og indeholder

bl.a. rådgivning og støtte til unge, sikre bosteder, dialogmøder mellem børn, unge og

voksne, opkvalificering af fagfolk og styrkelse af samarbejdet mellem relevante ak-

tører. Indsatsen indbefatter inddragelse af en række myndigheder og organisationer

som f.eks. kommuner, politi, ministerier og private NGO’er samt frivillige foreninger.

Væsentlige indsatser i den eksisterende indsats omfatter blandt andet:

Støtte til de unge

”Etnisk Ung” en særlige indsats om æresrelaterede konflikter, som blev etableret i

2002 og rådgiver unge, forældre og fagfolk om æresrelaterede konflikter. De tilbyder

bl.a. psykologsamtaler til unge, landsdækkende telefonisk og personlig rådgivning

samt konfliktmægling. Etnisk Ung afholder ligeledes kurser, temadage og konferen-

cer for fagfolk.

RED-Safehouse, som blev etableret i 2004, er et sikkert botilbud til unge mellem 16-

17 år, enlige kvinder og mænd samt par, der flygter fra alvorlige æresrelaterede kon-

flikter, herunder tvangsægteskab, genopdragelsesrejse og andre former for tvang,

trusler og æresrelateret vold. RED-Safehouse har en hovedafdeling på Sjælland og

åbner i efteråret 2016 en afdeling i Jylland. RED-Safehouse råder i alt over 35 plad-

ser samt tre pladser i tæt tilknytning til hovedinstitutionen på Sjælland. Derudover rå-

der RED-Safehouse over 21 udslusningspladser i tilknyttede udslusningsboliger. Ud

over sikkerhed til truede unge tilbyder RED-Safehouse også støtte og rehabilitering

med henblik på at gøre de unge i stand til at kunne klare sig selv og opnå uddannel-

se, arbejde, egen bolig, sociale netværk mv.

Desuden etableres der en særlig helhedsorienteret indsats for unge, der har oplevet

alvorlige æresrelaterede konflikter, og som har haft ophold på RED-Safehouse eller

andre botilbud. Indsatsen løber til og med ultimo 2018 og skal bl.a. indeholde netværks-

skabende aktiviteter og information, som en ung eller voksen, der skal etablere sig i

egen bolig, gennemføre uddannelse, opnå og fastholde job mv., kan have brug for.

Derudover er der iværksat en særlig indsats på udvalgte kvindekrisecentre, hvor

medarbejdere uddannes til at fungere som ressourcepersoner i forhold til eget og an-

dre krisecentre i området. Endelig er der i regi af Ungdommens Røde Kors iværksat

et mentorprojekt til unge kvinder, der har oplevet æresrelaterede konflikter, og der

gennemføres en opkvalificering af grundskolevejledere i udvalgte skoler, hvor vejle-

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

dere lærer at identificere, støtte og rådgive unge i æresrelate-

rede konflikter samt vejlede det øvrige personale på skolerne.

de pligter, rettigheder og muligheder, som samfundet rummer –

herunder i forhold til daginstitutioner, skole, fritidsliv mv.

Opkvalificering af fagfolk

En række initiativer er gennemført med henblik på at opkvalifi-

cere relevante faggrupper. Blandt andet tilbyder Styrelsen for

International Rekruttering og Integration (SIRI) gratis kurser

for frontmedarbejdere i alle landets kommuner. På kurserne

opkvalificeres fagfolk til at forebygge, opdage og håndtere sa-

ger om f.eks. social kontrol, genopdragelsesrejser og tvangs-

ægteskaber. Omkring 1.820 kommunale ansatte har i perio-

den 2012-2015 gennemført et kursus eller et særligt tilrettelagt

forløb om æresrelaterede konflikter.

Endvidere er der etableret et tværfagligt tilvalgsmodul om

æresrelaterede konflikter til Den Sociale Diplomuddannel-

se i regi af Professionshøjskolen Metropol målrettet lærere,

pædagoger, socialrådgivere, krisecentermedarbejdere mv.

Der er desuden etableret et efteruddannelsesforløb om æres-

relaterede konflikter og udarbejdet informationsmateriale til

studievejledere og UU-Vejledere på ungdomsuddannelserne.

Derudover opkvalificeres døgninstitutioner til i højere grad at

kunne rumme børn og unge i æresrelaterede konflikter.

Tidlig indsats på asylcentre

Regeringen besluttede i januar 2016 at indføre et nyt obliga-

torisk undervisningsforløb på asylcentrene om bl.a. ligestilling

og kønsrelationer. På kurset undervises i emner som ligestil-

ling mellem kønnene, kvinder og seksuelle minoriteters ret-

tigheder samt kønsrelationer i det danske samfund. Emnerne

indgår også i den undervisning, som tilbydes de ældste asyl-

ansøgerbørn, dvs. både ledsagede og uledsagede drenge og

piger mellem 16 og 18 år.

Særlig indsats mod genopdragelsesrejser og andre

ufrivillige udlandsophold

Forebyggelse, oplysning og holdningsbearbejdning

Der er gennemført en helhedsorienteret indsats i udvalgte byer

og boligområder, som bl.a. indeholder kurser til medarbejdere,

fyraftensmøder for lokale aktører, dialogkorpsbesøg mv. Dialog-

korpset består af unge og forældre, som går i dialog med andre

unge og forældre om æresbegreber, ligestilling mellem kønne-

ne, unges rettigheder og muligheder, negativ social kontrol mv.

på skoler, i klubber og foreninger rundt om i landet. Dialogkorp-

set er trænet i at skabe en øget bevidsthed om og refleksion

over deltagernes egne sociale og kulturelle normer. Dialogkorp-

set tilbyder også en særlig workshop til unge kvinder, hvor kvin-

derne modtager viden om deres rettigheder og muligheder som

led i at styrke dem i at sige fra overfor undertrykkelse.

Der er desuden iværksat en række andre initiativer med fokus

på at fremme viden om rettigheder, bl.a. blev der i årene 2007-

2014 gennemført en rettighedskampagne på sprogskolerne og

i udsatte boligområder vedrørende ligestilling mellem kønnene.

Derudover blev der i juni 2016 lanceret en app, som på en enkel

måde informerer om emner vedrørende ligestilling, frihedsret-

tigheder, børns rettigheder, uddannelse, arbejde, økonomi, vold

og voldtægt, sex, ægteskab og familie. App’ens indhold findes

på seks sprog. Herudover er der udarbejdet plakater og foldere

samt information om app’en på fire sprog. Materialet er udsendt

til asylcentre, sprogcentre, biblioteker, politi, borgerservice, krise-

centre og bydelsmødre.

I efteråret 2016 igangsættes et initiativ, som skal styrke foræl-

dreansvaret i udsatte etniske minoritetsfamilier. Projektet skal

understøtte, at etniske minoritetsforældre får tilstrækkelig vi-

den til at kunne påtage sig deres forældreansvar og udøve for-

ældreskab på en måde, der understøtter familien og børnenes

trivsel, udvikling og positive tilknytning til samfundet. Der er tale

om forældre som har sproglige, kulturelle, sociale eller sund-

hedsmæssige udfordringer og/eller et begrænset kendskab til

I perioden 2013-2016 er personalet på de danske ambassader

blevet opkvalificeret, så de har viden om æresrelaterede kon-

flikter og genopdragelsesrejser. Derudover er der udarbejdet

en udrejseblanket, som unge, der frygter genopdragelsesrej-

se, kan udfylde. Blanketten skal lette myndighedernes arbejde

med at hjælpe den unge, såfremt den unge sendes til udlan-

det mod sin vilje. Endvidere er der i regi af Etnisk Ung etab-

leret en hotline og iværksat særlig støtte til børn og unge, der

vender hjem til Danmark efter et ufrivilligt ophold i udlandet, og

der er udviklet informationsmateriale om genopdragelsesrejser

til grundskoler, ungdomsuddannelser og forældre. Endelig har

det daværende Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold i 2015 udsendt et informationsbrev om genop-

dragelsesrejser til landets kommuner. Vejledningen indeholder

oplysninger om relevant lovgivning, henvisninger til rådgivning

og viden om området.

Myndighedsarbejde og samarbejde mellem

myndigheder og organisationer

Der er etableret en central rådgivningsenhed i regi af VISO

(den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation un-

der Socialstyrelsen). VISO tilbyder bl.a. kommunerne rådgiv-

ning, hjælp i enkeltsager og i tilrettelæggelse af kommunens

indsats. Der er desuden sikret udbredelse af kommunernes

kendskab til politiets kontaktpersoner i æresrelaterede sager.

Endvidere er der udarbejdet håndbøger om æresrelaterede

konflikter til socialrådgivere. Håndbøger målrettet lærere, pæ-

dagoger, krisecentermedarbejdere og sundhedspersonale er

under udarbejdelse. Endelig er der udarbejdet faktaark mål-

rettet fagpersoner om hhv. æresrelaterede konflikter, negativ

social kontrol, tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser, religi-

øse vielser og symptomer og faresignaler ved æresrelaterede

konflikter og håndteringen heraf.

Viden og forskning

Der er i Integrationsbarometret i regi af Udlændinge-, Integra-

tions- og Boligministeriet indarbejdet indikatorer, der måler

omfanget og udviklingen af visse aspekter af negativ social

kontrol og æresrelaterede konflikter. Der er etableret en hjem-

meside med relevant viden og oplysning om æresrelaterede

konflikter og forskellige tilbud. Der er gennemført et samarbej-

de med Vidensbutikkerne på universiteterne, hvor studerende

vælger emner om æresrelaterede konflikter til bachelor- og

specialeopgaven.

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Nye indsatser

Vi skal videreføre de initiativer, som allerede er iværksat i kampen mod æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol. Men de fortsatte udfordringer med æresre-

laterede konflikter viser, at der er behov for at styrke indsatsen markant på centrale

områder. Der er behov for at skabe en koordineret indsats på området på tværs af

praktikere, kommuner og videnspersoner for at styrke opsamlingen, udviklingen og

udveksling af viden om effektive metoder og redskaber.

Derfor foreslår regeringen en række nye initiativer, som tilsammen skal forbedre hjælpen

og støtten til de mennesker, som udsættes for æresrelaterede konflikter. Vi har et godt

beredskab, men det skal være endnu bedre og regeringen foreslår derfor en række

initiativer, som skal forbedre exit-mulighederne fra undertrykkende miljøer. Derudover

foreslås nye initiativer målrettet fagprofessionelle og andre, som i deres arbejde kan

komme i kontakt med børn, unge og voksne, der udsættes for negativ social kontrol. Der

iværksættes initiativer for at styrke viden om rettigheder, og de unge, som allerede i dag

tager til orde og forsøger at bekæmpe negativ social kontrol, skal støttes. Endelig fore-

slår regeringen, at der indhentes ny indsigt og viden om udfordringerne, så indsatserne

løbende kan blive justeret, så vi kan konfrontere de udfordringer, som vi står over for,

med målrettede foranstaltninger.

Regeringens nye initiativer mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er

fordelt på følgende fire indsatsområder:

Bedre hjælp til ofre

Styrket forebyggelse

Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol

Systematisk videns- og dokumentationsindsats

BEDRE HJÆLP TIL OFRE FOR

ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Udslusningsboliger og støtteordning målrettet unge

Det sikre botilbud RED-Safehouse til børn og unge, der flygter fra æresrelaterede

konflikter er af hensyn til beboernes sikkerhed præget af mange regler og begrænse-

de muligheder for et normalt ungdomsliv med venner og kærester. De fleste af bebo-

erne vil, når de igen føler sig trygge, og deres situation med familien har stabiliseret

sig, få behov for mere frihed og løsere rammer.

Imidlertid kommer disse unge ofte fra en opvækst, hvor de ikke har haft mulighed for

at bestemme over eget liv, og de har derfor ikke mange erfaringer med at træffe egne

beslutninger, opsøge basal viden om samfundet og håndtere hverdagens udfordringer.

Derfor har de brug for støtte og hjælp til at etablere sig i egen bolig.

En del af de unge har desuden måttet bryde med både familie og omgangskreds,

hvorfor de oftest står uden nævneværdigt netværk. At flytte i egen lejlighed kan der-

for for mange føles meget ensomt og isoleret.

Der er derfor behov for, at der etableres en egnet overgangsordning mellem ophold på et

sikkert opholdssted til indflytning i egen bolig, hvor den unge kan modtage den nødven-

dige støtte. Der er ligeledes behov for, at unge, der har brudt med familie og omgangs-

kreds, får hjælp til at opbygge nye netværk og på den måde får brudt deres isolation.

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Udslusningsboliger til unge der har været på flugt

Der etableres udslusningsboliger til unge, der som følge af al-

vorlige æresrelaterede konflikter med familien har været på et

sikkert botilbud som RED-Safehouse, landets kvindekrisecen-

tre, opholdssteder eller døgninstitutioner. Udslusningsboliger-

ne skal styrke den unge i overgangen fra et beskyttet ophold

til egen bolig og skal derfor indeholde botræning, pædagogisk

støtte og vejledning ved en socialrådgiver.

Støtteordning for unge

me deres situation og bringer derfor ofte sig selv i fare på grund

af angst, stress eller savn af familien. Der findes også eksem-

pler på, at fagfolk og institutioner utilsigtet udleverer oplysninger

om f.eks. skoleskift, bankskift, adresse mv. til familien.

Endelig er personer udsat for æresrelaterede konflikter særligt ud-

satte, da de ofte mister al kontakt til familie og tidligere netværk i

forbindelse med konflikten. Samtidig mangler de som regel basa-

le hverdagskompetencer som følge af den kontrol, der har præget

deres liv indtil konflikten, og de kan derfor have ekstra svært ved

at overskue og navigere alene igennem konfliktforløbet.

Der er derfor behov for en koordineret indsats omkring den

enkelte, der skal modvirke sikkerhedsbrist og være bindeled

til de instanser, der under et sagsforløb er i berøring med den

pågældende.

Bedre koordinering af myndighedernes håndtering

af æresrelaterede sager

Der etableres en støtteordning bestående af professionelle

med faglig viden om bl.a. æresrelaterede konflikter, vold og

traumer. De skal støtte unge i overgangen til egen bolig og i at

opbygge et nyt socialt netværk efter brud med familie og tid-

ligere omgangskreds, og de kan i de tilfælde, hvor den unge

ønsker det, og hvor sikkerhedssituationen tillader det, også

varetage kontakten til familie og venner.

Styrket behandlingstilbud til unge

Når et barn eller en ung oplever æresrelaterede konflikter

med sin familie, er det for mange en meget ensom, skræm-

mende og psykisk belastende oplevelse. Flere unge gennem-

går i den forbindelse traumatiske oplevelser, og en konflikt

kan efterlade dem ude af stand til umiddelbart at kunne tage

vare på sig selv og opbygge en selvstændig tilværelse. Det

kan derfor være nødvendigt, at de tilbydes psykologhjælp og

terapeutisk behandling for deres traumer, før de kan lægge

planer for fremtiden og opnå et selvvalgt liv.

Der er derfor behov for, at tilbuddet om psykologsamtaler og

andre behandlinger styrkes, så flere kan modtage hjælp, og så

børn, unge og voksne får tilbudt støtte i det nødvendige omfang

og i højere grad målrettet deres individuelle behov.

Styrket behandlingstilbud af traumer mv.

til personer udsat for æresrelaterede konflikter

Der udvikles og afprøves en model for en styrket og koordine-

ret rådgivning målrettet børn, unge og voksne udsat for alvor-

lige æresrelaterede konflikter. Koordineringen skal sikre en

kontinuerlig indsats centreret omkring den enkelte fra start til

slut i den enkeltes forløb. Indsatsen skal modvirke sikkerheds-

brist, støtte den pågældende og sikre koordinering mellem

kommunen, opholdssted, uddannelsessted mv.

STYRKET FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE

KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Rådgivningstilbud til kommunerne

I de senere år er der sket en stigning i antallet af personer, der

søger hjælp på grund af negativ social kontrol og andre æres-

relaterede konflikter. Blandt andet har diverse kampagner

om æresrelaterede konflikter samt en række af initiativerne i

National strategi mod æresrelaterede konflikter fra 2012 gjort

børn, unge og voksne opmærksomme på deres rettigheder og

muligheder for hjælp og støtte. Der er imidlertid stor forskel på

kommunernes håndtering af æresrelaterede sager, og kun få

kommuner har en egentlig beredskabsplan på området.

Der er derfor behov for, at kommunerne tilbydes rådgivning og

hjælp til etablering af forebyggende foranstaltninger, så sager

af æresrelateret karakter bliver håndteret hensigtsmæssigt og

med forståelse for målgruppens situation.

Rådgivningstilbud til kommunerne

Etnisk Ungs tilbud om psykologhjælp til personer, der har op-

levet æresrelaterede konflikter, udvides, så flere kan modtage

dette tilbud, og så den enkelte kan tilbydes flere psykologtimer

end muligheden er inden for den nuværende ramme. Der vil

endvidere være mulighed for at supplere psykologsamtaler

med andre relevante behandlingsindsatser, der kan medvirke

til en bedring af den udsatte unges tilstand, herunder f.eks.

behandling af traumer.

Styrket koordineret sagshåndtering

Der er mange vanskeligheder forbundet med at forlade miljø-

erne, og for nogle er et brud med familien og miljøet forbundet

med en særlig risiko for at blive opsøgt, udsat for systematisk

chikane og trusler af bl.a. familie og netværk – selv efter de

er anbragt eller har taget ophold på et sikkert botilbud. Der er

eksempler på, at familier tager vidtgående midler i brug for at

finde ud af, hvor deres barn opholder sig. Til eksempel melder

nogle den unge savnet hos politiet, og andre forsøger at lade

sig indskrive som voldsramte på det krisecenter, den unge har

ophold på. Også de unge selv kan have svært ved at bedøm-

Der etableres et rådgivningstilbud i regi af Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration til landets kommuner

om forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter

og negativ social kontrol. Rådgivningstilbuddet vil blandt

andet have form af et rejsehold, der rådgiver kommunerne

vedrørende forebyggende indsatser, exitforanstaltninger,

sikkerhedsvurderinger, beredskabsplaner til brug for konkret

sagsbehandling samt udvikling af en model for tværkommu-

nalt samarbejde på tværs af forvaltninger.

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Opkvalificering af fagpersoner og styrket oplysningsindsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (tidligere

Socialstyrelsen) har siden 2012 tilbudt gratis kurser om æresre-

laterede konflikter til kommunalt frontpersonale, og der er fort-

sat en stor efterspørgsel på opkvalificeringen fra kommunernes

side. Det er erfaringen fra de afholdte kurser, at der ligeledes

er et stort behov for opkvalificering af andre faggrupper, der er i

kontakt med målgruppen, herunder bl.a. boligsociale medarbej-

dere og medarbejdere på ungdomsuddannelser.

I nogle tilfælde sker det endvidere, at fagpersoner ikke i tilstræk-

kelig grad er opmærksomme på signalerne fra de mere stille børn

og unge og derfor ikke reagerer hensigtsmæssigt og i tide på

deres mistrivsel. Samtidig oplever mange fagfolk, at de mangler

viden og handlemuligheder, når de møder personer, som er udsat

for æresrelaterede konflikter. I nogle tilfælde lader fagfolk sig på-

virke af, at de børn og unge, de møder, kommer fra en fremmed

kultur og lever under anderledes familie- og reaktionsmønstre.

Resultatet kan være en misforstået berøringsangst, der ofte resul-

terer i manglende handling og iværksættelse af foranstaltninger.

Der er derfor behov for at styrke fagfolks kompetencer i forhold

til at øge opmærksomheden på børn, unge og voksne udsat

for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Der er

behov for at styrke fagfolks viden om problematikken og give

dem indsigt i deres situation og baggrund. Der er endvidere

behov for at sikre rettidig, hensigtsmæssig og konsekvent

handling, når et barn eller ung oplever alvorlige konflikter med

familien eller nærmiljøet.

Styrket opkvalificering af fagpersoner

MOBILISERING AF OPGØR MED UNDERTRYKKELSE

OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Støtte til de unge, der siger fra

Flere unge begynder at sige fra over for familien eller miljø-

ets negative sociale kontrol og hævder deres ret til at leve et

selvvalgt ungdomsliv uanset køn, tro eller baggrund. Disse

unge skal støttes, så deres budskab spredes, og så flere unge

oplever, at de reelt har en mulighed for selv at vælge og forme

egen tilværelse. Med henblik på at nedbryde kønsdiskrimine-

rende og undertrykkende tendenser i særligt isolerede miljøer

er der behov for at støtte mobiliseringen af nye stemmer og

understøtte, at også civilsamfundet aktivt tager del i kampen

mod negativ social kontrol.

Støtte til unge, der siger fra

over for negativ social kontrol

Der gives støtte til etablering af et landsdækkende netværk af

unge meningsdannere, som har personlig erfaring med negativ

social kontrol og æresrelaterede konflikter, og som allerede

forsøger at tage et opgør med undertrykkende normer. Net-

værket skal motivere flere unge til at turde sige fra over for

negativ social kontrol og begrænsende normer.

Derudover afholdes et ungdomstopmøde om ligestilling,

kønsroller og negativ social kontrol blandt unge i etniske mi-

noritetsmiljøer. Ungdomstopmødet vil være en platform, hvor

unge kan drøfte problemer og udfordringer, og hvordan de kan

understøttes i at sige fra over negativ social kontrol og mang-

lende ligestilling. Ungdomstopmødet vil blandt andet have

deltagelse af en række toneangivende meningsdannere/rolle-

modeller, som kan motivere de unge og sætte fokus på, at det

godt kan lade sig gøre at leve et selvstændigt og selvvalgt liv.

Der iværksættes efteruddannelse og information til relevante

faggrupper om æresrelaterede konflikter. Opkvalificeringen

skal bl.a. tilbydes kommunalt frontpersonale, kvindekrisecen-

termedarbejdere, studievejledere og UU-vejledere. Som noget

nyt iværksættes en særlig opkvalificerende indsats målrettet

nye faggrupper, herunder boligsociale medarbejdere, civilsam-

fundsaktører og vejledere på grundskoler og ungdomsuddan-

nelser m.fl.

Oplysningsindsats – opgør med berøringsangsten

Der iværksættes en oplysningsindsats målrettet frontpersonale

og myndighedspersoner med henblik på at gøre op med berø-

ringsangsten. Budskabet er, at man som fagperson altid skal

handle, når et barn eller en ung mistrives, og at fagfolk ikke

må tøve med at iværksætte relevante foranstaltninger ud fra

misforståede kulturelle hensyn og fejlagtig respekt for andre

familietraditioner.

Fokus på rettigheder

Det er erfaringen, at der både blandt unge og forældre i nogle

kredse er unuancerede forståelser af køn og seksualitet, og

at emnerne stadig er omgærdet af tabu. Også misforståelser

og myter omkring mødommen er udbredt, ligesom rapporten

om nydanske LGBT-personers levevilkår fra 2015, som det

fremgår af kapitel 1, viser, at nydanske LGBT-personer på en

række områder har væsentlig dårligere levevilkår end andre

LGBT-personer, og at dette som udgangspunkt opleves i for-

hold til egen familie og det etniske minoritetsmiljø.

Skal der i fremtiden ske en forandring for børn, unge og voks-

ne i miljøer med stærke æreskodeks eller i miljøer præget af

negativ social kontrol, er det nødvendigt, at der sættes ind

med oplysning og holdningsbearbejdende tiltag i forhold til

undertrykkende holdninger og handlinger. Det kan vi gøre ved

bl.a. at informere og skabe rum for debat og refleksion om

kønsroller, traditioner, rettigheder, ligestilling og ungdomsliv.

Indsatsen skal inddrage og målrettes både børn, unge, kvinder

og mænd, og den skal afspejle både de problematikker, køn-

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

nene har til fælles, og de særlige forhold, der gør sig gælden-

de for dem hver især. Indsatsen skal nå bredt ud i hele landet,

bl.a. på skoler, klubber, foreninger, sprogskoler og relevante

boligområder.

Fokus på børn og unges rettigheder

SYSTEMATISK

VIDENS- OG DOKUMENTATIONSINDSATS

Undersøgelser, forskning og evaluering

Der er fortsat en begrænset systematisk og forskningsbaseret

viden om æresrelaterede konflikter i en dansk kontekst i for-

hold til f.eks. årsagerne til problemerne, omstændighederne

omkring konflikterne, nye tendenser i relation til negativ social

kontrol og æresrelaterede konflikter mv., samt en metodisk

tilgang i indsatsen. Med henblik på at målrette og kvalificere

kommende indsatser er det nødvendigt løbende at kortlægge

området og udarbejde anvendelsesorienteret forskning.

Der er brug for mere viden om målgruppen og om æresrelate-

rede konflikter, særlig for så vidt angår betydningen af opfattel-

ser af maskulinitet, ligestilling og kønsroller. Og der er brug for

at dokumentere og udbrede virkningsfulde metoder til fagfolk

og kommuner med henblik på at sikre en velfunderet og mål-

rettet indsats til målgruppen.

12. Nye undersøgelser, herunder i maskulinitet og køns-

rollemønstre i religiøse og etniske minoritetsmiljøer

Der iværksættes en ny undersøgelse om unges oplevelse

af social kontrol og frihed med fokus på udviklingen af både

forældregenerationens og de unges relationer, herskende

normer og holdninger til udøvelsen eller oplevelsen af negativ

social kontrol, tvangsægteskaber og andet pres til en bestemt

livsførelse. Endvidere iværksættes en undersøgelse, som

belyser maskulinitetsopfattelsen og holdninger til f.eks. lige-

stilling, vold, seksualitet og kønsroller blandt særligt mænd

fra etniske minoritetsmiljøer, og hvordan dette spiller sammen

med f.eks. negativ social kontrol og dannelse af modkulturer.

13. Forskning og metodeudvikling med fokus på

familiernes rolle i forebyggelsesindsatsen

Der iværksættes generel forskning inden for området, bl.a.

vedrørende årsager, omfang og omstændigheder i forhold

til æresrelaterede konflikter, og hvordan forskellige sociale

strukturer spiller sammen i opretholdelsen af negativ social

kontrol. Dele af forskningen skal indeholde metodeudvikling

med henblik på udvikling af virksomme indsatser til forebyg-

gelse, holdningsbearbejdning og håndtering af æresrelaterede

konflikter, herunder udvikling og afprøvning af en metode til

målrettet familiebehandling af familier, hvis unge har ophold

på RED-Safehouse eller andre botilbud som følge af æresre-

laterede konflikter.

14. Evaluering af indsatserne, herunder kortlægning af

indsatser og metoder der virker

Der iværksættes en evaluering af indsatserne i handlingspla-

nen. Desuden iværksættes en kortlægning af de nuværende

indsatser og anvendte metoder i arbejdet mod æresrelaterede

konflikter. Kortlægningen skal gøre det muligt at sikre videns-

deling og udbredelse af ”best practice”.

Det eksisterende Dialogkorps, der består af unge og forældre,

der har haft personlige oplevelser med negativ social kontrol

og æresrelaterede konflikter, videreføres og udvikles. Korpset

rejser rundt i Danmark, hvor de igangsætter dialog om bl.a.

ligestilling mellem kønnene, ære, omdømme, negativ social

kontrol, familiekonflikter og tvangsægteskaber. Dialogkorpset

skal fremover nå en bredere målgruppe, og der udvikles en

række nye dialogforløb, herunder bl.a. om køn, seksualitet og

familie. Det nye forløb vil være med til at styrke forældrenes

og de unges viden om bl.a. ligestilling og rettigheder i forhold

til seksualitet.

10. Rettighedsindsats

Der udvikles en rettighedsindsats, som målrettes henholdsvis

mænd og kvinder. Indsatsen skal bidrage til at give viden og

skabe debat om køn, kønsroller, ligestilling og negativ social

kontrol, herunder oplyse om rettigheder vedrørende egen øko-

nomi, skilsmisse, vold, seksualitet, mødom mv. Over for mænd

og drenge vil der blive lagt særligt vægt på bl.a. fædreroller og

maskulinitet mv. Indsatsen vil bestå af et undervisnings- og de-

battilbud, som gennemføres af et særligt korps af undervisere,

eventuelt med tilknyttede rollemodeller, der kan rekvireres frit

af f.eks. sprogskoler, foreninger, boligsociale projekter mv.

Strategiske partnerskaber og lokalt samarbejde

Negativ social kontrol udøves ikke udelukkende i familier

præget af et stærkt æreskodeks. I nogle tilfælde er det andre

personer, grupper eller trossamfund, der har oparbejdet en

betydningsfuld rolle i lokalmiljøet eller på de sociale medier,

som udøver den negativ sociale kontrol, og som samtidig ak-

tivt opfordrer til at tage afstand fra majoritetssamfundets regler

og normer.

Der er derfor behov for at støtte den del af civilsamfundet,

hvor der er potentiale for at fremme positive fællesskaber for

unge, som alternativ til de lukkede miljøer, der opfordrer til

isolation fra samfundet.

11. Strategiske partnerskaber mellem kommuner,

boligorganisationer og lokale foreninger

For at modvirke isolerede og lukkede miljøer støttes udvalgte

kommuner i at etablere partnerskaber mellem kommuner,

boligselskaber og foreningslivet. Som led i initiativet udvikles

en model for samarbejde mellem beboere, myndigheder og

civilsamfundsaktører. Indsatsen skal skabe et forum, hvor

beboere og myndigheder mødes for både at løse akutte udfor-

dringer i lokalmiljøer, men også for at forebygge mere fortlø-

bende problemer som kriminalitet, parallelle retsopfattelser og

social kontrol.

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

FOREBYGGELSE AF

ÆRESRELATEREDE

KONFLIKTER OG

NEGATIV SOCIAL

KONTROL

NATIONAL

HANDLINGSPLAN

2016/17:3

Henvendelse om publikationen

kan i øvrigt ske til

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf 6198 4000

www.uibm.dk

Omslag

Kontrapunkt

Tryk

Rosendahls a/s

ISBN

978-87-93422-22-3

ISBN elektronisk Publikation

978-87-93422-31-5

Publikationen kan hentes på

www.uibm.dk

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL