UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 127
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Øget brug af biometri m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved

xxx, foretages følgende ændringer:

§ 14 a, stk. 3, 2. pkt., § 34, stk.3,§ 36, stk. 5 og 6, § 42 e, stk. 2, 2. pkt., § 42 k, stk. 5,

§ 42 l, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 40, stk. 5, 1. pkt.« til: »§ 40, stk. 6, 1. pkt.«

§ 25 a, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.,

ændres »§ 40, stk. 10« til: »§ 40, stk. 11«

§ 40

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet kan efter en konkret vurdering be-

stemme, at to eller flere sager efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 skal sambehandles,

hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

§ 40, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »lande, «: »eller der må

antages at være af betydning for sagens oplysning,«

§ 40 a, stk. 2, nr. 3,

indsættes efter »identifikation«: »og identitetskontrol«

§ 40 a

indsættes som

stk. 14, 15 og 16:

»Stk.

14.

Til brug for identifikation og identitetskontrol opbevares fingeraftryk, der er op-

taget efter stk. 1, nr. 1 og 3, i 30 år efter optagelsen af fingeraftrykket.

Stk. 15.

Fingeraftryk, der opbevares i medfør af stk. 14, registreres i et centralt register,

der føres af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-

on.

Stk. 16.

Fingeraftryk, der opbevares i medfør af stk. 14, kan behandles af udlændinge-

myndighederne, Udenrigsministeriet, politiet, SKAT og kommunerne til de i stk. 14 anførte

formål.«

§ 40 b, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »identifikation«: »og identitetskontrol«

§ 40 b

indsættes som

stk. 13, 14 og 15:

»Stk.

13.

Til brug for identifikation og identitetskontrol opbevares personfotografi, der er

optaget efter stk. 1, i 30 år efter optagelsen af fingeraftrykket.

Stk. 14.

Personfotografi, der opbevares i medfør af stk. 13, registreres i et centralt regi-

ster, der føres af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Stk. 15.

Personfotografi, der opbevares i medfør af stk. 13, kan behandles af udlændinge-

myndighederne, Udenrigsministeriet, politiet, SKAT og kommunerne til de i stk. 13 anførte

formål.«

§ 40 c, stk. 1,

ændres »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet« til: »Udlændin-

genævnet«, og efter »tilstrækkeligt dokumenteret« indsættes: », eller med henblik på at

fastslå en anden familiemæssig tilknytning end den, ansøgeren angiver«

10.

Efter § 40 e indsættes:

»§

40 f.

Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og person-

fotografi af udlændinge, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9

f, 9 i-9 n eller 9 p. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der indgiver

ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n

eller 9 p.

Stk. 2.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, registreres i et centralt

Integration.

Stk. 3. Der optages ikke personfotografi efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år og

hensigten er, at udlændingen skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der til brug for udstedelse af bevis for opholdstilladelse

optages personfotografi af udlændingen.

Stk. 4.

Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er

i stand hertil. Endvidere optages der ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er

under 18 år og hensigten er, at udlændingen skal have fast ophold hos forældremyndig-

hedens indehaver, eller hvis udlændingen er under 6 år. 2. pkt. finder ikke anvendelse,

hvis der til brug for udstedelse af bevis for opholdstilladelse optages fingeraftryk af ud-

lændingen.

Stk. 5.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 30 år efter

optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet.

Stk. 6.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kan behandles af ud-

lændingemyndighederne, Udenrigsministeriet, politiet, SKAT og kommunerne til de i stk. 1

anførte formål.

§ 40 g.

Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og person-

fotografi af udlændinge, som indgiver ansøgning om visum til Danmark i overensstemmel-

se med reglerne i visumkodeksen.

Stk. 2.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, registreres i et centralt

Integration.

Stk. 3.

Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er fritaget for dette

krav i medfør af visumkodeksen.

Stk. 4.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 30 år efter

optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Stk. 5.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kan behandles af ud-

lændingemyndighederne, Udenrigsministeriet, politiet, SKAT og kommunerne til de i stk. 1

anførte formål.

§ 40 h.

Til brug for identifikation og identitetskontrol optages fingeraftryk og personfoto-

grafi af udlændinge, som indgiver ansøgning om ret til ophold efter EU-reglerne, og som

med rimelig grund mistænkes for at afgive urigtige oplysninger om deres identitet. Fin-

geraftryk og personfotografi, der er optaget efter 1. pkt., kan alene optages, hvis mindre

indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelig til det i pkt. 1 anførte formål.

Stk. 2. Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen af fysiske grunde ikke

er i stand hertil, eller hvis udlændingen er under 6 år.

Stk. 3. Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, sammenholdes elektro-

nisk omgående med fingeraftryk og personfotografi, der er registreret i det register, der er

nævnt i §§ 40 a, stk. 15, 40 b, stk. 14, § 40 f, stk. 2, og § 40 g, stk. 2.

Stk. 4. Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, slettes omgående, når

de biometriske data er blevet sammenholdt i medfør af stk. 3.«

11.

§ 42 a, stk. 11, nr. 2,

ændres »§ 40, stk. 5, 1. pkt.« til: »§ 40, stk. 6, 1. pkt.«

12.

§ 46 a, stk. 4,

ændres »§ 40, stk. 3« til: »§ 40, stk. 4«.

13.

§ 47 b, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. § 12 a«: »og § 40 f«

14.

§ 48, stk. 1, 2. og 3. pkt.

ændres »§ 40, stk. 8 og 9« og »§ 40, stk. 9« til: »§ 40, stk. 9

og 10« og »§ 40, stk. 10«

15.

§ 58

ændres »§ 40, stk. 5, 3. pkt.« til: »§ 40, stk. 6, 3. pkt.«

16.

§ 60, stk. 1, 1.

2. pkt.

ændres »stk. 2 og 4» og »§ 40, stk. 5« til: »stk. 3 og 5« og »§

40, stk. 6«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund ..................................................................................................... 6

2. Øget brug af biometri på asyl-, familiesammenførings-, erhvervs-, studie- og

visumområdet ....................................................................................................................... 7

2.1. Gældende ret .............................................................................................................. 7

2.1.1. Optagelse og registrering af biometriske data i Den Centrale

Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2) ............................................................. 7

2.1.2. Opbevaring af biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløsning for

udlændinge (Carl2) ........................................................................................................ 9

2.1.3. Optagelse, registrering og opbevaring af biometri i politiets særlige register . 10

2.1.4. Optagelse, registrering og opbevaring af biometri til brug for Eurodac ........... 11

2.1.5. Optagelse, registrering og opbevaring af biometri til brug for

Visuminformationssystemet (VIS) ............................................................................... 12

2.1.6. Myndighedernes nuværende adgang til systemer indeholdende biometriske

data .............................................................................................................................. 13

2.2. Ministeriets overvejelser .......................................................................................... 14

2.3. Den foreslåede ordning ............................................................................................ 15

2.3.1. Udlændingelovens § 40 a og § 40 b................................................................... 15

2.3.2. Udlændingelovens § 40 f ................................................................................... 18

2.3.3. Udlændingelovens § 40 g .................................................................................. 21

2.3.4. Udlændingelovens § 47 b .................................................................................. 24

2.4. Forholdet til persondataretten................................................................................. 25

2.4.1. Behandling af biometriske data......................................................................... 25

2.4.2. Opbevaring af biometriske data ........................................................................ 27

3. Øget brug af biometri på EU-området............................................................................. 28

3.1. Gældende ret ............................................................................................................ 28

3.2. Ministeriets overvejelser .......................................................................................... 29

3.3. Den foreslåede ordning ............................................................................................ 30

3.4. Forholdet til persondataloven .................................................................................. 32

4. Sambehandling af asylsager ............................................................................................ 34

4.1. Gældende ret ............................................................................................................ 34

4.2. Ministeriets overvejelser .......................................................................................... 36

4.3. Den foreslåede ordning ............................................................................................ 36

5. Bevaring af genstande, der må antages at være af betydning for sagens oplysning ...... 37

5.1. Gældende ret ............................................................................................................ 37

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

5.2. Ministeriets overvejelser .......................................................................................... 38

5.3. Den foreslåede ordning ............................................................................................ 39

6. Præcisering af udlændingelovens § 40 c, stk. 1, om dna-undersøgelser ........................ 40

6.1. Gældende ret ............................................................................................................ 40

6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .............................................. 40

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige .................................... 41

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ............................. 41

9. Administrative konsekvenser for borgerne ..................................................................... 41

10. Miljømæssige konsekvenser.......................................................................................... 41

11. Forholdet til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ............. 41

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................................................. 43

14. Sammenfattende skema................................................................................................ 43

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

1. Indledning og baggrund

Regeringen (Lars Løkke Rasmussen II) indgik den 18. november 2016 en aftale med Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2017. Et

element i aftalen var at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet,

herunder at danske myndigheder i videre omfang end i dag skulle kunne optage, opbeva-

re og behandle biometriske data (fingeraftryk og personfotografi) om udlændinge.

Lovforslaget udgør den del af den lovgivningsmæssige udmøntning af finanslovsaftalen for

2017, der giver myndighederne bedre mulighed for at optage, opbevare og behandle

biometriske data om udlændinge til brug for identifikation og identitetskontrol.

Ud over de elementer, som følger af finanslovsaftalen for 2017, indeholder lovforslaget

også tre yderligere elementer, jf. nedenfor.

Fastlæggelse af udlændinges identitet er en vigtig del af myndighedernes sagsbehandling.

Til det formål anvendes en række metoder, herunder optagelse og opbevaring af fingeraf-

tryk og personfotografi, ægthedsvurderinger af dokumenter, interviews, sprogtest, al-

dersundersøgelser og undersøgelser af fingeraftryk samt i nogle tilfælde dna-

undersøgelser.

I de fleste tilfælde sker identitetsfastlæggelsen og kontrollen heraf uproblematisk, men

den kan dog i visse tilfælde være forbundet med betydelige udfordringer. Det er ikke

mindst tilfældet i asylsager, hvor ansøgeren i mange tilfælde står uden identitetspapirer.

Politiet afdækker desuden hvert år mange falske dokumenter, og ligeledes bliver mange

nationalitetspas m.v. – der som udgangspunkt har høj troværdighed – forfalsket eller mis-

brugt af såkaldte ”look-alikes” eller andre. Et stort antal visumansøgere, familiesammen-

førte, asylansøgere m.v. kommer desuden fra lande, hvor pas og identitetspapirer har lille

bevismæssig værdi.

Formålet med lovforslaget er at styrke identitetskontrollen på udlændingeområdet ved at

give myndighederne bedre mulighed for at optage, opbevare og behandle biometriske

data om udlændinge med henblik på bl.a. at sikre, at den rigtige person rent faktisk er til

stede i situationen, f.eks. om en udlænding, som rejser ind i landet, reelt er den samme

person, som oprindeligt søgte om at indrejse, om en asylansøger selv møder op til et in-

terview hos udlændingemyndighederne, og om en udlænding tidligere har søgt om op-

holdstilladelse i Danmark under en anden identitet.

En øget brug af biometri kan i den forbindelse være et vigtigt værktøj til en hurtig, smidig

og pålidelig identitetsfastlæggelse af udlændinge samt til senere anvendelse til kontrol-

mæssige formål, herunder til brug for verifikation af identitet og beskyttelse mod uautori-

seret brug af persondata eller dokumenter. Lovforslaget vil således også styrke politiets

mulighed for at foretage kontrol ved pågribelse af en udlænding på grund af ulovligt op-

hold samt bekæmpe identitetstyveri, ligesom det vil bidrage til kommunernes indsats i

forhold til socialt bedrageri, herunder forhindre uretmæssig udbetaling af offentlige ydel-

ser.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Herudover vil en øget brug af biometri bidrage til at undgå dobbeltregistreringer i de elek-

troniske sagsbehandlingssystemer samt generelt bidrage til at styrke andre myndigheders

tillid til udlændinges identitet. Dette har også betydning for varetagelsen af en række

andre opgaver, som påhviler myndighederne, herunder f.eks. udbetaling af ydelser.

Foruden at forbedre myndighedernes mulighed for at optage, opbevare og behandle bio-

metriske data om udlændinge med henblik på kontrolmæssige formål, indeholder lov-

forslaget også tre andre elementer.

Således har lovforslaget også til formål at styrke sagsoplysningen af sager omfattet af

udlændingelovens § 7 (asyl) og dermed muligheden for, at myndighederne træffer den

materielt rigtige afgørelse. Dette sker ved at tilvejebringe en hjemmel i udlændingeloven

til, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet uden asylansøgerens samtykke kan be-

slutte, at to eller flere sager skal behandles sammen.

Herudover tilvejebringes der med lovforslaget en hjemmel i udlændingeloven til, at en

udlændings dokumenter og genstande, herunder elektroniske medier, der må antages at

være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent.

Lovforslaget indeholder også en præcisering af udlændingelovens bestemmelse om fore-

tagelse af dna-undersøgelse i forbindelse med familiesammenføring, således at bestem-

melsens ordlyd fremadrettet også omfatter krav om medvirken til en dna-undersøgelse

med henblik på at fastslå, at der er en anden familiemæssig tilknytning end den, som an-

søgeren angiver.

Lovforslaget indeholder endelig en række konsekvensændringer, herunder navnlig som

følge af de foreslåede ændringer.

2. Øget brug af biometri på asyl-, familiesammenførings-, erhvervs-, studie- og visum-

området

2.1. Gældende ret

2.1.1. Optagelse og registrering af biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløsning

for udlændinge (Carl2)

Som led i Schengensamarbejdet vedtog Rådet den 18. april 2008 forordning (EF) nr.

380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af op-

holdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.

Forordningen blev ved lov nr. 463 af 18. maj 2011 gennemført i dansk ret med indsættelse

af § 12 a i udlændingeloven. Det fremgår af udlændingelovens § 12 a, at bestemmelserne

i Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsbor-

gere gælder her i landet.

Forordningen vedrører integrering af biometriske data (fingeraftryk og personfotografi) i

opholdstilladelser (asyl-, familiesammenførings-, erhvervs- og studieområdet), der udste-

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

des inden for EU/EØS til tredjelandsstatsborgere (personer, der er statsborgere i et land

uden for Norden og EU/EØS).

Det fremgår således af forordningens artikel 1, stk. 1, 1. pkt., at de opholdstilladelser, som

medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet og

indeholde de oplysninger, der er angivet i bilaget til forordningen.

Det fremgår endvidere af forordningens artikel 4 b, 1. pkt., at medlemsstaterne ved an-

vendelsen af forordningen optager biometriske data, der omfatter personfotografi og to

fingeraftryk fra tredjelandsborgere.

Efter forordningens artikel 4 b er det dog først obligatorisk at optage fingeraftryk fra det

fyldte sjette år. Det fremgår endvidere, at personer, af hvilke det er fysisk umuligt at op-

tage fingeraftryk, er undtaget fra kravet om optagelse af fingeraftryk.

Alle tredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse, forlængelse af opholdstil-

ladelse eller om permanent opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens regler (§§

7-9f, 9 i-9 n og 9 p), skal således som udgangspunkt med henblik på eventuel udstedelse

af opholdskort have optaget biometri, dvs. fingeraftryk af to fingre og personfotografi i

forbindelse med indgivelse af ansøgningen.

Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 10, og § 40 b, stk. 10, kan optagelse af fingeraftryk og

personfotografi om nødvendigt – for så vidt angår udlændinge, der søger om opholdstilla-

delse efter §§ 7 eller 8 (asyl) eller forlængelse heraf – ske med den fornødne magtanven-

delse.

Efter udlændingelovens § 47 b, stk. 1, afvises en ansøgning om opholdstilladelse efter §§

9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse

ikke vil afgive et personfotografi, jf. § 12 a. Det samme gør sig gældende i forbindelse med

indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-

9 f, 9 i-9 n eller 9 p. En ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse heraf kan dog

ikke afvises, hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast

ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Efter udlændingelovens § 47 b, stk. 2, afvises en ansøgning om opholdstilladelse efter §§

9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse

ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk, jf. § 12 a. Det samme gør sig gældende i

forbindelse med indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er

meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. En ansøgning om opholdstilladelse eller forlængel-

se heraf kan dog ikke afvises, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis

ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren

skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Det bemærkes, at bestemmelsen § 47 b om afvisning af en ansøgning om opholdstilladel-

se ikke finder anvendelse for en ansøgning om humanitær opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 b. Dette skal ses i sammenhæng med, at en ansøgning om humanitær

opholdstilladelse sker i nær tilknytning til ansøgning om asyl, hvorfor de fingeraftryk og

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

det personfotografi, som udlændingen afgav ved indgivelsen af ansøgningen om asyl, vil

blive anvendt første gang, en udlænding ansøger om humanitær opholdstilladelse.

De biometriske data optages på biometrioptagestationer, og registreres i Den Centrale

Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2) i en biometrifil med personfotografi, fin-

geraftryk, underskrift samt stamdata.

Hvis ansøgeren indgiver sin ansøgning om opholdstilladelse ved personligt fremmøde her i

landet, sker optaget af biometriske data i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen hos

udlændingemyndighederne eller politiet.

For ansøgninger, der indgives i udlandet ved personligt fremmøde, afgiver ansøgeren de

biometriske data på en dansk repræsentation eller et outsourcingbureau.

Hvis ansøgningen ikke indgives ved personligt fremmøde, men i stedet f.eks. via online

ansøgningsskema, e-mail eller post, skal ansøgeren inden 14 dage efter indgivelsen af

ansøgningen give personligt fremmøde for at afgive biometri.

2.1.2. Opbevaring af biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændin-

ge (Carl2)

Der er ikke i forordningen om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelands-

statsborgere regler om, hvor længe de nationale myndigheder må opbevare biometriske

data fra tredjelandsstatsborgere, som er optaget til brug for udstedelse af opholdskort

med biometriske data. Der henvises til pkt. 2.1.1.

Biometriske data opbevares i dag i overensstemmelse med persondatalovens regler, jf.

nærmere pkt. 2.4.2. nedenfor, midlertidigt i Den Centrale Adresseregisterløsning for ud-

lændinge (Carl2) i forbindelse med behandling af ansøgninger om opholdstilladelse med

henblik på eventuel udstedelse af opholdskort med biometri. Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekruttering og Integration er dataansvarlige myndigheder for

registeret.

Biometriske data, som repræsentationerne eller politiet optager, når en udlænding indgi-

ver en ansøgning om opholdstilladelse, bliver slettet hos disse myndigheder i forbindelse

med oversendelsen af dataene til registrering i Den Centrale Adresseregisterløsning for

udlændinge (Carl2). Det er således kun i dette register, at der opbevares de biometriske

data, som en udlænding afgiver til brug for eventuel udstedelse af et opholdskort. De

biometriske data registreres i en form, der er i overensstemmelse med formkravene til

lagring på de ensartet udformede opholdskort.

Ved bestilling af opholdskort eller meddelt opholdstilladelse, bliver alle data efterfølgende

sendt digitalt på én gang til opholdskortproducenten. Når opholdskortproducenten har

udstedt opholdskortet, modtager Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International

Rekruttering og Integration besked herom. Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration opbevarer fra dette tidspunkt de data, som er sendt

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

til opholdskortproducenten, i 90 dage, hvorefter de slettes, bortset fra personfotografiet,

som opbevares i 10 år til kontrolformål.

Opbevaringsperioden på 90 dage skyldes, at der kan forekomme fejl i produktionen af

opholdskortet fra producentens side, ligesom en udlænding kan have indsigelser mod de

data, der fremgår af opholdskortet. Sådanne fejl vil normalt blive opdaget i den første tid

efter, at udlændingen har modtaget kortet. Hvis det således bliver nødvendigt at udstede

et nyt opholdskort, vil det ske via Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, som sørger for at genfremsende dataene til opholdskortpro-

ducenten. Derved sikres det, at det er muligt at udstede et nyt opholdskort, uden at ud-

lændingen på ny skal have optaget biometriske data.

Hvis en udlænding meddeles endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, slettes

den pågældendes data fra registeret, bortset fra personfotografiet, som opbevares på

sagen i 10 år.

For så vidt angår asylansøgere, som meddeles afslag på asyl, opbevarer Udlændingestyrel-

sen imidlertid ansøgerens data i en længere periode end 90 dage. Dette skyldes, at ansø-

gerens data vil kunne anvendes til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort i det

tilfælde, hvor den pågældende måtte søge om genoptagelse af asylsagen eller om huma-

nitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, og ansøgningen imødekommes.

Fingeraftryk af en afvist asylansøger optaget til brug for et opholdskort med biometriske

data vil blive slettet, når den pågældende udlænding udrejser, eller – som det følger af

den almindelige procedure – hvis den pågældende opnår opholdstilladelse i Danmark.

2.1.3. Optagelse, registrering og opbevaring af biometri i politiets særlige register

Politiet har et særligt register til opbevaring af optagne fingeraftryk og personfotografi –

Det Centrale Fingeraftryksregister over Asylansøgere og Uidentificerede Udlændinge m.v.

(B-filer) og Det Centrale Fingeraftryksregister over kriminelle (A-filer).

Registeret tjener som internt arbejdsredskab for politiet i forbindelse med identifikation

af personer. De registrerede data danner baggrund for søgning og sammenholdelser med

henblik på fastlæggelse af identitet. Registeret kan endvidere anvendes af politiet og Ud-

lændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, jf. udlændingelo-

vens § 40 a, stk. 3, 2. pkt., og § 40 b, stk. 3, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1 og 2, og § 40 b, stk. 1 og 2, optager politiet fingeraf-

tryk og personfotografi af bl.a. alle asylansøgere. Fingeraftryk og personfotografi registre-

res i Det Centrale Fingeraftryksregister over Asylansøgere og Uidentificerede Udlændinge

m.v. (B-filer), jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 3, 1. pkt., og § 40 b, stk. 3, 1. pkt.

Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 2, nr. 3, og § 40 b, stk. 2, nr. 1, optager politiet endvi-

dere fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt

med henblik på identifikation af den pågældende.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 10, og § 40 b, stk. 10, skal optagelse af fingeraftryk og

personfotografi ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om

nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.

Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 11, optages der dog ikke fingeraftryk af de udlændin-

ge, der ikke er fysisk i stand til at afgive fingeraftryk, ligesom der for udlændinge under 18

år alene optages fingeraftryk, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år.

Efter udlændingelovens § 40 b, stk. 11, optages der, hvis udlændingen er under 18 år,

alene personfotografi, hvis ansøgeren er uledsaget.

Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 12, registreres og opbevares fingeraftryk optaget til

eventuel brug for udstedelse af et opholdskort ikke i politiets særlige register, hvis finger-

aftryk optages efter stk. 1, nr. 1 eller 3 (asyl), til eventuel brug for udstedelse af et op-

holdskort, eller hvis fingeraftryk optages i medfør af stk. 2, nr. 6 (adgangskontrol) og 7

(administration af pålagt meldepligt).

Efter udlændingelovens § 40 b, stk. 12, registreres og opbevares personfotografi optaget

til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort heller ikke i politiets særlige register.

Fingeraftryk og personfotografi optaget til brug for politiets særlige register over asylan-

søgere og uidentificerede personer slettes 10 år efter optagelsen, jf. udlændingelovens §

40 a, stk. 5, og § 40 b, stk. 5.

2.1.4. Optagelse, registrering og opbevaring af biometri til brug for Eurodac

Danmark er tilknyttet Dublinsamarbejdet på mellemstatsligt grundlag via en parallelaftale

mellem EU og Danmark om både Dublinforordningen og Eurodacforordningen, jf. Rådets

afgørelse (EF) nr. 188/2006 af 21. februar 2006 om indgåelse af aftalen mellem Det Euro-

pæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om udvidelse af bestemmelserne i Rådets for-

ordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvil-

ken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af

en tredjelandsborger i en af medlemsstaterne, og Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000

om oprettelse af ”Eurodac” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv

anvendelse af Dublinkonventionen til også at omfatte Danmark.

Dublinforordningens formål er at sikre, at en asylansøgning, der indgives i EU, kun be-

handles af én medlemsstat.

Ansvaret efter Dublinforordningen fastlægges som oftest på baggrund af fingeraftryk regi-

streret i den centrale Eurodac-database.

Efter Eurodacforordningen er medlemsstaterne forpligtet til at optage fingeraftryk m.v. af

asylansøgere og udlændinge, som er indrejst ulovligt i Schengenområdet, til en fælles

europæisk database.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

I overensstemmelse med Eurodacforordningen optager politiet i medfør af udlændingelo-

vens § 40 a, stk. 1, fingeraftryk af asylansøgere og udlændinge, som pågribes i forbindelse

med forsøg på ulovligt at indrejse i Danmark fra et land, der ikke er tilsluttet EU, og som

ikke afvises, med henblik på videregivelse til den centrale Eurodac-enhed.

Bestemmelser om videregivelse og opbevaring m.v. af fingeraftryk i medfør af Euro-

dacforordningen findes i udlændingelovens § 58 i og j.

De biometriske data opbevares i politiets særlige register. Der henvises til pkt. 2.1.3.

2.1.5. Optagelse, registrering og opbevaring af biometri til brug for Visuminformationssy-

stemet (VIS)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssy-

stemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt

ophold (VIS-forordningen) blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 431 af 1. juni 2008.

Det overordnede formål med VIS er at forbedre visumadministrationen og det konsulære

samarbejde ved at lette udvekslingen af visumdata mellem medlemsstaterne. Det er end-

videre hensigten, at VIS bl.a. skal forebygge »visumshopping«, lette grænsekontrollen,

bistå ved identifikationen og udsendelse af ulovlige indvandrere, lette anvendelsen af

Dublinforordningen om fastsættelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behand-

lingen af en asylansøgning, samt bidrage til den indre sikkerhed i Schengenområdet.

VIS-systemet anvendes Schengenlandene til bl.a. at optage og registrere en visumansø-

gers biometriske data i form af fingeraftryk og personfotografi.

De overordnede betingelser og procedurer for behandlingen af ansøgninger om visum,

herunder optagelse af fingeraftryk og personfotografi, er fastlagt i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 om en fælleskabskodeks for visum (visumkodek-

sen), som trådte i kraft den 5. april 2010. Visumkodeksen er gennemført i dansk ret ved

lov nr. 1511 af 27. december 2009 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af

forordning om en fællesskabskodeks for visum (visumkodeks) m.v.).

Efter visumkodeksens artikel 13, stk. 1, indsamler medlemsstaterne ansøgerens biometri-

ske data, som omfatter ti fingeraftryk og et personfotografi, i overensstemmelse med de

beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention, i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og i FN´s Børnekonventionen.

Efter visumkodeksens artikel 13, stk. 2, skal ansøgeren give personligt fremmøde ved ind-

givelsen af den første ansøgning om visum. På det tidspunkt indsamles ti fingeraftryk,

samt et personfotografi.

Fingeraftryk, der er indsamlet fra ansøgeren i forbindelse med en tidligere ansøgning, og

indlæst i VIS mindre end 59 måneder før datoen for den nye ansøgning, kopieres over i

den senere ansøgning, jf. visumkodeksens artikel 13, stk. 3.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter visumkodeksens artikel 13, stk. 7, fremgår det,

børn under 12 år,

personer, for

hvilke det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk,

stats- og regeringschefer og med-

lemmer af den nationale regering med ledsagende ægtefæller samt medlemmer af deres

officielle delegation, når de er indbudt af medlemsstaters regeringer eller af internationa-

le organisationer i officielt øjemed, samt

regenter og andre højtstående medlemmer af

en kongefamilie, når de er indbudt af medlemsstaters regeringer eller af internationale

organisationer i officielt øjemed, er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk.

I bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang til Danmark på grund-

lag af visum (visumbekendtgørelsen) er angivet en række nærmere regler, herunder bl.a.

bestemmelser om optagelse af fingeraftryk og personfotografi i forbindelse med indgivel-

se af en ansøgning om visum.

Efter visumbekendtgørelsens § 5 indgives en ansøgning om visum i overensstemmelse

med reglerne i visumkodeksen.

Efter visumbekendtgørelsens § 7, stk. 1, tages en ansøgning om visum alene under be-

handling, hvis ansøgningen er antagelig i visumkodeksens forstand. Dette betyder bl.a., at

der skal indscannes eller optages et personfotografi af ansøgeren i forbindelse med indgi-

velsen af ansøgningen, jf. § 7, stk. 5. Endvidere skal ansøgerens fingeraftryk optages,

medmindre udlændingen er fritaget for dette krav, eller der er optaget fingeraftryk af den

pågældende i forbindelse med en tidligere visumansøgning inden for de seneste 59 må-

neder, jf. § 7 stk. 6, 1. pkt.

De biometriske data, der optages i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om visum,

registreres i dag ikke i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2), men

videregives til VIS.

2.1.6. Myndighedernes nuværende adgang til systemer indeholdende biometriske data

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International

Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen har administrativ adgang til Den Centra-

le Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2), hvor de biometriske data opbevares

med henblik på eventuel udstedelse af opholdskort.

Andre myndigheder som kommunerne, politiet, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet

har via Udlændingeinformationsportalen adgang til Udlændingeinformationssystemet,

der giver adgang til at se data om udlændinge fra udlændingemyndighedernes registre og

sagsbehandlingssystemer, herunder navn, fødselsdato, personID og nationalitet samt

personfotografiet som registreret i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge

(Carl2).

Udenrigsministeriet har adgang til oplysninger i Den Centrale Adresseregisterløsning for

udlændinge (Carl2) via Udenrigsministeriets visumsystem (UM-VIS). Denne adgang giver

dog ikke adgang til at se de biometriske data. Indkvarteringsoperatørerne har via syste-

met IBS adgang til oplysninger i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

(Carl2) via Udenrigsministeriets visumsystem (UM-VIS). Denne adgang giver dog heller

ikke adgang til at se de biometriske data.

Det er i dag ikke teknisk muligt i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge

(Carl2) digitalt at foretage søgninger, sammenholde oplysninger og foretage opslag ved

brug af biometri. Udlændingestyrelsen har endvidere mulighed for at anvende politiets

særlige register til brug for behandlingen af udlændingesager.

2.2. Ministeriets overvejelser

Fastlæggelse af udlændinges identitet er en vigtig del af myndighedernes arbejde i forbin-

delse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse m.v. i Danmark. Det kan

imidlertid være et ressourcekrævende arbejde for myndighederne at forsøge at fastslå en

udlændings identitet. Det er ikke mindst tilfældet, når en udlænding f.eks. opgiver en

urigtig identitet og derved forsøger at opnå rettigheder, som den pågældende, ikke har

krav på, f.eks. en opholdstilladelse eller velfærdsydelser.

Politiet afdækker hvert år mange falske dokumenter, og ligeledes bliver mange nationali-

tetspas m.v., der som udgangspunkt har høj troværdighed, forfalsket eller misbrugt. I de

tilfælde, hvor et identitetsdokument er ægte og derfor vil kunne gennemgå en teknisk

dokumentkontrol, kan det være det vanskeligt for myndighederne at afsløre f.eks. en ud-

lænding, der søger om opholdstilladelse her i landet, men som misbruger en anden ud-

lændings identitetspapirer.

For at fastslå en udlændings identitet gør myndighederne bl.a. brug af ægthedsvurderin-

ger af dokumenter, optagelse og behandling af biometriske data (fingeraftryk og person-

fotografi), sprogtest og aldersundersøgelser. De biometriske data opbevares dog kun mid-

lertidigt og kan alene anvendes i forhold til specifikke formål. Dette vanskeliggør udlæn-

dingemyndighedernes og politiets arbejde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at myndighederne har et legitimt behov

for at kende og kontrollere identiteten på de udlændinge, der søger om visum til eller

opholdstilladelse i Danmark, som allerede opholder sig her i landet, eller som indrejser

ulovligt.

På den baggrund er der et behov for at styrke myndighedernes muligheder for entydigt,

effektivt og pålideligt at kunne fastlægge identiteten af en udlænding. Dette er ikke

mindst relevant i lyset at, udlændinge, der opholder sig her i landet, og som gør brug af en

falsk identitet, eller som har ukendt baggrund og identitet, kan udgøre en sikkerhedsrisiko

og kriminalitetsudfordring.

En øget brug af biometri og derved skærpede krav til verificering af identitetsoplysninger

kan i den forbindelse være et vigtigt værktøj til en hurtig, smidig og pålidelig identifikation

af udlændinge samt senere anvendelse til kontrolmæssige formål.

Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der til brug for iden-

tifikation og identitetskontrol i langt videre omfang, end det er tilfældet i dag, skal opta-

ges biometriske data i form af fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, der indrejser

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

eller søger om opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens regler om asyl eller

familiesammenføring såvel som om ret til ophold efter EU-reglerne.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at myndighederne i

langt videre omfang og i en længere periode, end det er tilfældet i dag, skal kunne opbe-

vare og behandle de biometriske data om udlændinge med henblik på identifikation og

identitetskontrol.

Myndighederne vil herved få et effektivt redskab til at kunne fastlægge en udlændings

identitet med henblik på senere verifikation af, om udlændingen allerede er kendt under

en anden identitet her i landet, og eventuelt tidligere har søgt om opholdstilladelse m.v. i

Danmark, om den korrekte person indrejser i landet samt i forbindelse med kontrol ved

pågribelse på grund af ulovligt ophold. Øget brug af biometri vil endvidere kunne bidrage

til bekæmpelse af identitetstyveri, herunder uautoriseret brug af persondata og doku-

menter, og socialt bedrageri samt generelt bidrage til at styrke andre myndigheders tillid

til udlændinges identitet.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Udlændingelovens § 40 a og § 40 b

Det foreslås med lovforslaget, at fingeraftryk og personfotografi, der er optaget i medfør

af § 40 a, stk. 1, nr. 1 (ansøgning om asyl) og nr. 3 (forlængelse af opholdstilladelse, der er

meddelt efter §§ 7 eller 8) eller § 40 b, stk. 1 (ansøgning om asyl og forlængelse af op-

holdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8), til brug for identifikation og identitets-

kontrol, skal registreres i et centralt register samt opbevares i 30 år efter optagelsen af

fingeraftrykket og personfotografiet. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke har betyd-

ning, om der er tale om en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på varigt eller

midlertidigt ophold.

Det foreslås endvidere, at fingeraftryk og personfotografi skal kunne behandles af udlæn-

dingemyndighederne, Udenrigsministeriet, politiet, SKAT og kommunerne.

Herudover foreslås det, at udlændingemyndighederne og politiet får mulighed for at op-

tage fingeraftryk og personfotografi af udlændinge med henblik på identitetskontrol.

Efter forslaget indsættes der således i udlændingelovens § 40 a et stk. 14 samt i § 40 b et

stk. 13, hvorefter fingeraftryk og personfotografi, der er optaget i medfør af henholdsvis §

40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, og § 40 b, stk. 1, til brug for identifikation og identitetskontrol, op-

bevares i 30 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet.

Med de foreslåede bestemmelser § 40 a, stk. 14, og § 40 b, stk. 13, skabes der hjemmel

til, at de fingeraftryk og personfotografi, der allerede optages af udlændinge, der har ind-

givet ansøgning om asyl eller forlængelse af opholdstilladelse som flygtning her i landet,

kan opbevares i 30 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet med hen-

blik på identifikation og identitetskontrol.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det bemærkes, at det med lovforslaget forudsættes, at det i tilfælde, hvor der allerede er

optaget fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, vil være de senest optagne fin-

geraftryk og personfotografier, der opbevares i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det sikres herved, at der kan ske en entydig, effektiv og pålidelig identifikation af udlæn-

dinge med det formål at kunne verificere de pågældendes identitet samt forhindre uauto-

riseret brug af persondata eller dokumenter på udlændingeområdet. Det sikres endvide-

re, at en sådan identifikation og verifikation kan ske i en periode på 30 år efter optagelsen

af de biometriske data. Myndighederne vil herved kunne have større tillid til, at den iden-

titet, som den pågældende oplyser, også er den rigtige.

Det bemærkes i den forbindelse, at politiet efter den gældende bestemmelse i udlændin-

gelovens § 40 a, stk. 10, 2. pkt., og § 40 b, stk. 10, 2. pkt., kan optage fingeraftryk og per-

sonfotografi med den fornødne magtanvendelse. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet

nogen ændring heraf.

Efter forslaget indsættes der endvidere i udlændingelovens § 40 a et stk. 15 samt i § 40 b

et stk. 14, hvorefter de fingeraftryk og personfotografi, der kan opbevares i medfør af de

foreslåede bestemmelser i § 40 a, stk. 14, og § 40 b, stk. 13, registreres i et centralt regi-

ster, der føres af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration.

Det bemærkes, at de biometriske data om udlændinge på asylområdet i praksis vil blive

registreret i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2). Det bemærkes

dog endvidere, at det efter forslaget ikke er en forudsætning, at oplysningerne i fremtiden

registreres i netop dette register, men i et centralt register, der føres af Udlændingesty-

relsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration som i dag er de dataansvarlige myndigheder for registeret.

I forbindelse med, at biometriske data opbevares i det centrale register, opbevares der

også data om biometrien, herunder metadata, dvs. indholdsbeskrivende information, som

gør det lettere at udveksle data med andre brugere og systemer. Dette forbedrer mulig-

hederne for fremover at kunne sammenholde biometriske data, som f.eks. optages med

henblik på identitetskontrol, med de biometriske data, som allerede opbevares i det cen-

trale register. Ved at anvende data om de biometriske data til at sammenholde med an-

den biometri fremfor selve biometrifilen, vil belastningen af systemerne ved søgninger

minimimeres. Det vil også bidrage til at sikre, at der ikke foretages dobbeltregistreringer i

registret.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring af det af Rigspolitiet allerede etable-

rede register. Der henvises til pkt. 2.1.3.

Efter forslaget indsættes der desuden i udlændingelovens § 40 a et stk. 16 samt i § 40 b et

stk. 15, hvorefter fingeraftryk og personfotografi, der opbevares i medfør af de foreslåede

bestemmelser i § 40 a, stk. 14, og § 40 b, stk. 13, kan behandles af udlændingemyndighe-

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

derne, Udenrigsministeriet, politiet, SKAT og kommunerne til de i henholdsvis § 40 a, stk.

14, og § 40 b, stk. 13, anførte formål.

Det sikres herved, at adgangen til de biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløs-

ning for udlændinge (Carl2) er begrænset til de myndigheder, hvor behandlingen af bio-

metriske data er nødvendig af hensyn til udførelsen af de pågældende myndigheders op-

gaver, herunder at myndighederne i den forbindelse kan identificere og kontrollere ud-

lændinge.

I forhold til kommunerne bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse navnlig har til

hensigt at styrke kommunernes muligheder for at kontrollere udbetalingen af sociale

ydelser og afsløre socialt bedrageri.

Det bemærkes i den forbindelse, at begrebet behandling efter persondatalovens § 3, stk.

1, nr. 2, skal forstås som enhver operation eller række af operationer med eller uden brug

af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for. Myndighedernes

behandling af biometriske data skal efter forslaget således til enhver tid ske i overens-

stemmelse med gældende persondataret og de i øvrigt fastsatte betingelser for behand-

ling af persondata, herunder orientering af udlændingen. Der er ikke med lovforslaget

tilsigtet nogen ændring af forståelsen af begrebet behandling.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår endvidere, at fingeraftryk og personfotografi bl.a.

kan behandles af udlændingemyndighederne, dvs. de myndigheder, som til enhver tid har

ansvaret for at føre kontrol på udlændingeområdet. I dag omfatter det Udlændinge- og

Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og

Integration (SIRI), Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, samt Statsforvaltningen.

Det vil være nødvendigt nærmere at tage stilling til, hvilke IT-tekniske tiltag der er påkræ-

vede for at muliggøre en udmøntning i praksis af den foreslåede adgang til bl.a. at sam-

menholde biometriske data.

Efter lovforslaget præciseres § 40 a, stk. 2, nr. 3, og § 40 b, stk. 2, nr. 1, således at der kan

optages fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, hvis dette skønnes hensigtsmæs-

sigt med henblik på identitetskontrol af den pågældende.

Det betyder, at politiet samt udlændingemyndighederne, herunder navnlig Udlændinge-

styrelsen, vil kunne optage fingeraftryk og personfotografi i tilfælde, hvor der ikke er fuld

sikkerhed om en udlændinges identitet, med henblik på verifikation og kontrol af den

pågældendes identitet. Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse

ikke er til hinder for, at andre aktører, herunder private, som udfører opgaver for udlæn-

dingemyndighederne f.eks. en asyloperatør, kan optage fingeraftryk og personfotografi,

hvis det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identitetskontrol af den pågældende.

Politiet og udlændingemyndighederne, herunder f.eks. en asyloperatør, vil således efter

forslaget få mulighed for at kunne kontrollere, om den korrekte udlænding er mødt op til

samtaler, møder m.v., og om det er den korrekte udlænding, som er fremmødt for f.eks.

at få udbetalt en ydelse.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

I praksis indebærer forslaget, at de optagne fingeraftryk og personfotografi skal sammen-

holdes med biometriske data registreret i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlæn-

dinge (Carl2), således at det kan verificeres, om den pågældende udlænding også er den,

som vedkommende oplyser at være.

Det vil være nødvendigt nærmere at tage stilling til, hvilke IT-tekniske tiltag der er påkræ-

vede for at muliggøre en udmøntning i praksis af den foreslåede adgang til at sammen-

holde biometriske data.

Det bemærkes i den forbindelse, at fingeraftryk og personfotografi, der optages efter den

foreslåede bestemmelse med henblik på identitetskontrol, ikke skal registreres i Den Cen-

trale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2).

Det bemærkes endvidere, at der ikke med forslaget er tilsigtet en ændring for så vidt an-

går optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik på identifikation af den på-

gældende.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 6, 7 og 8.

2.3.2. Udlændingelovens § 40 f

Det foreslås med lovforslaget, at der i udlændingeloven indsættes en hjemmel til at opta-

ge fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, der søger om opholdstilladelse inden for

familiesammenførings-, erhvervs- eller studieområdet til brug for identifikation og identi-

tetskontrol, og at disse biometriske data registreres i et centralt register samt opbevares i

30 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet.

Det foreslås endvidere, at de biometriske data skal kunne behandles af udlændingemyn-

dighederne, Udenrigsministeriet, politiet, SKAT og kommunerne.

Efter forslaget indsættes der således i udlændingeloven en § 40 f, hvorefter der i henhold

til stk. 1 til brug for identifikation og identitetskontrol optages fingeraftryk og personfoto-

grafi af udlændinge, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c – 9 f,

9 i-9 n eller 9 p eller en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt

efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke har betydning, om

der er tale om en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på varigt eller midlertidigt

ophold.

I dag optages biometriske data på opholdsområdet efter reglerne i Rådets forordning (EF)

nr. 380 af 18. april 2008 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030 af 13. juni 2002

om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. Det vurderes

ikke, at den nuværende ordning for optagelse af biometri på opholdsområdet giver mu-

lighed for også at optage biometri til brug for identifikation og identitetskontrol, idet en

sådan anvendelse ikke ses at være forenelig med forordningens formål, hvorefter opta-

gelse af biometri alene sker til brug for eventuel udstedelse af opholdskort til tredjelands-

statsborgere.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Med den foreslåede bestemmelse i § 40 f, stk. 1, skabes der således en hjemmel i udlæn-

dingeloven til at optage fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, der søger om op-

holdstilladelse eller forlængelse heraf inden for familiesammenførings-, erhvervs- eller

studieområdet, til brug for identifikation og identitetskontrol.

Det sikres herved, at der kan ske en entydig, effektiv og pålidelig identitetsfastlæggelse af

udlændinge med det formål at kunne verificere de pågældendes identitet samt forhindre

uautoriseret brug af persondata eller dokumenter på udlændingeområdet. Myndigheder-

ne vil herved kunne have større tillid til, at den identitet, som den pågældende påstår at

have, også er den rigtige.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 f, stk. 2, registreres fingeraftryk og personfoto-

grafi, der er optaget efter stk. 1, i et centralt register, der føres af Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det bemærkes, at biometriske data om udlændinge, der indgiver ansøgning om opholds-

tilladelse inden for familiesammenførings-, erhvervs- eller studieområdet, i praksis i over-

ensstemmelse med den nuværende ordning vil blive registreret i Den Centrale Adressere-

gisterløsning for udlændinge (Carl2), der føres af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for

International Rekruttering og Integration. Det bemærkes dog endvidere, at det efter for-

slaget ikke er en forudsætning, at oplysningerne i fremtiden registreres i netop dette regi-

ster, men i et centralt register, der føres af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration som i dag er de dataansvarlige myndigheder for registeret.

I forbindelse med, at biometriske data opbevares i det centrale register, opbevares der

også data om biometrien, herunder såkaldte metadata, dvs. indholdsbeskrivende infor-

mation, som gør det lettere at udveksle data med andre brugere og systemer. Dette for-

bedrer mulighederne for fremover at kunne sammenholde biometriske data, som f.eks.

optages med henblik på identitetskontrol, med de biometriske data, som allerede opbe-

vares i det centrale register. Ved at anvende data om de biometriske data til at sammen-

holde med anden biometri fremfor selve biometrifilen, vil belastningen af systemerne ved

søgninger minimimeres. Det vil også bidrage til at sikre, at der ikke foretages dobbeltregi-

streringer i registret.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring af det af Rigspolitiet allerede etable-

rede register. Der henvises til pkt. 2.1.3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 f, stk. 3, optages der ikke personfotografi efter

stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år og hensigten er, at udlændingen skal have fast

ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der til

brug for udstedelse af bevis for opholdstilladelse optages personfotografi af udlændingen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Der skal således, som det er tilfældet med den nuværende ordning, ikke optages person-

fotografi af tredjelandsstatsborgere under 18 år, hvis udlændingen har fast ophold hos

forældremyndighedens indehaver, medmindre der ansøges om udstedelse af et opholds-

kort som bevis for opholdstilladelse til udlændingen, og der i den forbindelse bliver opta-

get personfotografi.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 f, stk. 4, optages der ikke fingeraftryk efter stk. 1,

hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil. Endvidere optages der ikke fin-

geraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år og hensigten er, at udlændingen

skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, eller hvis udlændingen er

under 6 år. 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der til brug for udstedelse af bevis for op-

holdstilladelse optages fingeraftryk af udlændingen.

Der skal således, som det er tilfældet med den nuværende ordning, ikke optages fingeraf-

tryk af tredjelandsstatsborgere, hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil.

Der skal heller ikke optages fingeraftryk, hvis udlændingen er under 18 år og hensigten er,

at udlændingen skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, eller hvis

udlændingen er under 6 år, medmindre der ansøges om udstedelse af et opholdskort som

bevis for opholdstilladelse til udlændingen, og der i den forbindelse bliver optaget finger-

aftryk.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 f, stk. 5, opbevares fingeraftryk og personfoto-

grafi, der er optaget efter stk. 1, i 30 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfoto-

grafiet.

Det bemærkes, at det med lovforslaget forudsættes, at det i tilfælde, hvor der allerede er

optaget fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, vil være de senest optagne fin-

geraftryk og personfotografier, der opbevares i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det sikres med den foreslåede bestemmelse, at der skabes hjemmel til, at fingeraftryk og

personfotografi, der allerede optages af udlændinge, der indgiver ansøgning om opholds-

tilladelse inden for familiesammenførings-, erhvervs- eller studieområdet, kan opbevares i

30 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet med henblik på identifikati-

on og identitetskontrol.

Det bemærkes, at det med lovforslaget forudsættes, at fingeraftryk og personfotografi,

som myndighederne optager efter den foreslåede bestemmelse i § 40 f, stk. 1, bliver slet-

tet hos de pågældende myndigheder i forbindelse med, at disse myndigheder fremsender

dataene om ansøgerne til registrering i det centrale register, der føres af Udlændingesty-

relsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 f, stk. 6, kan fingeraftryk og personfotografi, der

er optaget efter stk. 1, behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet,

politiet, SKAT og kommunerne til de i stk. 1 anførte formål.

Det sikres herved, at adgangen til de biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløs-

ning for udlændinge (Carl2) er begrænset til de myndigheder, hvor behandlingen af bio-

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

metriske data er nødvendig af hensyn til udførelsen af de pågældende myndigheders op-

gaver, herunder at myndighederne i den forbindelse kan identificere og kontrollere ud-

lændinge.

Det bemærkes i den forbindelse, at begrebet behandling efter persondatalovens § 3, stk.

1, nr. 2, skal forstås som enhver operation eller række af operationer med eller uden brug

af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for. Myndighedernes

behandling af biometriske data skal efter forslaget til enhver tid ske i overensstemmelse

med gældende persondataret og de i øvrigt fastsatte betingelser for behandling af per-

sondata, herunder orientering af udlændingen. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet no-

gen ændring af forståelsen af begrebet behandling.

I forhold til kommunerne bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse har til hensigt at

forbedre kommunernes muligheder for at kontrollere udbetalingen af sociale ydelser og

afsløre socialt bedrageri.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår endvidere, at fingeraftryk og personfotografi bl.a.

kan behandles af udlændingemyndighederne, dvs. de myndigheder, som til enhver tid har

ansvaret for at føre kontrol på udlændingeområdet. I dag omfatter det Udlændinge- og

Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og

Integration (SIRI), Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, samt Statsforvaltningen.

Det vil være nødvendigt nærmere at tage stilling til, hvilke IT-tekniske tiltag mv. der er

påkrævede for at muliggøre en udmøntning i praksis af den foreslåede adgang til bl.a. at

sammenholde biometriske data.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

2.3.3. Udlændingelovens § 40 g

Det foreslås med lovforslaget, at der i udlændingeloven indsættes en hjemmel til at opta-

ge fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, der indgiver ansøgning om visum til

Danmark i overensstemmelse med reglerne i visumkodeksen, til brug for identifikation og

identitetskontrol, og at disse biometriske data registreres i et centralt register samt opbe-

vares i 30 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet.

Det foreslås endvidere, at de biometriske data skal kunne behandles af udlændingemyn-

dighederne, Udenrigsministeriet, politiet, SKAT og kommunerne.

Efter forslaget indsættes der således i udlændingeloven en § 40 g, hvorefter der i henhold

til stk. 1 til brug for identifikation og identitetskontrol optages fingeraftryk og personfoto-

grafi af udlændinge, som indgiver ansøgning om visum til Danmark i overensstemmelse

med reglerne i visumkodeksen.

På visumområdet optages der i dag biometri i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af data

mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) med henblik på

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

videregivelse til VIS. Det vurderes ikke, at den nuværende ordning for optagelse af biome-

tri på visumområdet giver mulighed for at optage biometri til brug for identifikation og

identitetskontrol, idet en sådan anvendelse ikke ses at være foreneligt med forordningens

formål, hvorefter optagelse af biometri alene sker med henblik på verifikation og identifi-

kation af udlændinge i forbindelse med behandlingen af visumsager.

Med den foreslåede bestemmelse i § 40 g, stk. 1, skabes der således en hjemmel i udlæn-

dingeloven til at optage fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, der indgiver an-

søgning om visum til Danmark, til brug for identifikation og identitetskontrol.

Det bemærkes, at det med lovforslaget forudsættes, at det i tilfælde, hvor der allerede er

optaget fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, vil være de senest optagne fin-

geraftryk og personfotografier, der opbevares i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det sikres med den foreslåede bestemmelse, at der kan ske en entydig, effektiv og pålide-

lig identitetsfastlæggelse af udlændinge med det formål at kunne verificere de pågælden-

des identitet samt forhindre uautoriseret brug af persondata eller dokumenter på udlæn-

dingeområdet. Myndighederne vil herved kunne have større tillid til, at den identitet, som

den pågældende oplyser, også er den rigtige.

Det bemærkes i den forbindelse, at en ansøgning om visum efter de gældende regler i

visumbekendtgørelsen alene tages under behandling, hvis ansøgningen er antagelig i vi-

sumkodeksens forstand, dvs. der er optaget fingeraftryk og personfotografi af ansøgeren.

Der henvises til pkt. 2.1.5.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 g, stk. 2, registreres fingeraftryk og personfoto-

grafi, der er optaget efter stk. 1, i et centralt register, der føres af Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

De biometriske data, der optages i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om visum

til Danmark, vil i praksis blive registreret i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlæn-

dinge (Carl2), der føres af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering

og Integration. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er en forudsætning, at oplysnin-

gerne i fremtiden registreres i netop dette register, men i et centralt register, der føres af

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration som i dag er de dataansvarlige myndigheder for registeret.

I forbindelse med at, biometriske data opbevares i det centrale register, opbevares der

også data om biometrien, herunder såkaldte metadata, dvs. indholdsbeskrivende infor-

mation, som gør det lettere at udveksle data med andre brugere og systemer. Dette for-

bedrer mulighederne for fremover at kunne sammenholde biometriske data, som f.eks.

optages med henblik på identitetskontrol, med de biometriske data, som allerede opbe-

vares i det centrale register. Ved at anvende data om de biometriske data til at sammen-

holde med anden biometri fremfor selve biometrifilen, vil belastningen af systemerne ved

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

søgninger minimimeres. Det vil også bidrage til at sikre, at der ikke foretages dobbeltregi-

streringer i registret.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 g, stk. 3, optages der ikke fingeraftryk efter stk. 1,

hvis udlændingen er fritaget for dette krav i medfør af visumkodeksen.

Det betyder,

børn under 12 år,

personer, for hvilke det er fysisk umuligt at optage

fingeraftryk,

stats- og regeringschefer og medlemmer af den nationale regering med

ledsagende ægtefæller samt medlemmer af deres officielle delegation, når de er indbudt

af medlemsstaters regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed, samt

regenter og andre højtstående medlemmer af en kongefamilie, når de er indbudt af

medlemsstaters regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed, er fri-

taget for kravet om at afgive fingeraftryk, jf. visumkodeksens artikel 13, stk. 7.

Der vil således med lovforslaget ikke ske en ændring af den nuværende ordning om frita-

gelse af fingeraftryk for visumansøgere.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 g, stk. 4, opbevares fingeraftryk og personfoto-

grafi, der er optaget efter stk. 1, i 30 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfoto-

grafiet.

Det sikres herved, at der er hjemmel til at opbevare fingeraftryk og personfotografi om

udlændinge, der indgiver ansøgning om visum til Danmark, i 30 år efter optagelsen af

fingeraftrykket og personfotografiet med henblik på identifikation og identitetskontrol.

Det bemærkes, at det med lovforslaget forudsættes, at fingeraftryk og personfotografi,

som myndighederne optager efter den foreslåede bestemmelse i § 40 g, stk. 1, bliver slet-

tet hos de pågældende myndigheder, i forbindelse med, at disse myndigheder fremsender

dataene om ansøgerne til registrering i det centrale register, der føres af Udlændingesty-

relsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 g, stk. 5, kan fingeraftryk og personfotografi, der

er optaget efter stk. 1, behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet,

politiet, SKAT og kommunerne til de i stk. 1 anførte formål.

Det sikres herved, at adgangen til de biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløs-

ning for udlændinge (Carl2) er begrænset til de myndigheder, hvor behandlingen af bio-

metriske data er nødvendig af hensyn til udførelsen af de pågældende myndigheders op-

gaver, herunder at myndighederne i den forbindelse kan identificere og kontrollere ud-

lændinge.

Det bemærkes i den forbindelse, at begrebet behandling efter persondatalovens § 3, stk.

1, nr. 2, skal forstås som enhver operation eller række af operationer med eller uden brug

af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for. Myndighedernes

behandling af biometriske data skal efter forslaget til enhver tid ske i overensstemmelse

med gældende persondataret og de i øvrigt fastsatte betingelser for behandling af per-

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

sondata, herunder orientering af udlændingen. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet no-

gen ændring af forståelsen af begrebet behandling.

I forhold til kommunerne bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse navnlig har til

hensigt at styrke kommunernes muligheder for at kontrollere udbetalingen af sociale

ydelser og afsløre socialt bedrageri.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår endvidere, at fingeraftryk og personfotografi bl.a.

kan behandles af udlændingemyndighederne, dvs. de myndigheder, som til enhver tid har

ansvaret for at føre kontrol på udlændingeområdet. I dag omfatter det Udlændinge- og

Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og

Integration (SIRI), Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, samt Statsforvaltningen.

Det vil være nødvendigt nærmere at tage stilling til, hvilke IT-tekniske tiltag der er påkræ-

vede for at muliggøre en udmøntning i praksis af den foreslåede adgang til bl.a. at sam-

menholde biometriske data.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

2.3.4. Udlændingelovens § 47 b

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der i udlændingeloven indsættes en hjemmel

til at afvise en ansøgning om opholdstilladelse inden for familiesammenførings-, erhvervs-

eller studieområdet eller en ansøgning om forlængelse heraf, hvis en udlænding ikke afgi-

ver fingeraftryk og personfotografi til brug for identifikation og identitetskontrol.

Der foreslås således, at der i udlændingelovens § 47 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,

indsættes en henvisning til den i lovforslaget foreslåede bestemmelse § 40 f. En ansøgning

om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n eller 9 p samt en ansøgning om forlæn-

gelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, afvises således

efter forslaget, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive

personfotografi eller medvirke til optagelse af fingeraftryk efter den foreslåede bestem-

melse i § 40 f.

Herved sikres det, at tredjelandsstatsborgere ved indgivelse af en ansøgning om opholds-

tilladelse på familiesammenførings-, erhvervs- og studieområdet eller en forlængelse her-

af afgiver fingeraftryk og personfotografi, som er nødvendige for, at myndigheder kan

udføre en entydig, effektiv og pålidelig identitetsfastlæggelse og identitetskontrol, idet

ansøgningen, hvis den pågældende afviser at få optaget personfotografi eller ikke vil

medvirke til optagelse af fingeraftryk, afvises.

Efter den eksisterende bestemmelse i udlændingelovens § 47 b, stk. 1, 2. pkt., kan en an-

søgning dog ikke afvises under henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til optagelse

af personfotografi til brug for identifikation og identitetskontrol, hvis ansøgeren er under

18 år og hensigten er, at pågældende skal have fast ophold hos forældremyndighedens

indehaver.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter den eksisterende bestemmelse i udlændingelovens § 47 b, stk. 2, 2. pkt., kan en an-

søgning heller ikke afvises under henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til optagel-

se af fingeraftryk til brug for identifikation og identitetskontrol, hvis ansøgeren af fysiske

grunde ikke er i stand hertil, hvis ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under

18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens in-

dehaver.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.

2.4. Forholdet til persondataretten

EU’s persondatadirektiv (nr. 95/46/EF) blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 429 af 31.

maj 2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (persondataloven).

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at den tiltænkte behandling af biometriske

data af udlændinge i forbindelse med optagelse og opbevaring til brug for identifikation

og identitetskontrol ligger inden for rammerne af persondataloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget ikke er tiltænkt en indskrænk-

ning af udlændinges retsstilling efter persondataloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere, at den tiltænkte behandling af

biometriske data ligger inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af persondata og om fri udveksling af sådanne data og om ophævelse af direk-

tiv 95/45/EF (generel forordning om databeskyttelse), der gælder umiddelbart i hver med-

lemsstat, og som skal anvendes fra den 25. maj 2018.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration efter forslaget fortsat vil være de dataansvarlige myndigheder for behandlin-

gen af biometriske data om udlændinge, der behandles på opholds-, asyl- og visumområ-

det. Udlændinge- og Integrationsministeriet, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet,

Statsforvaltningen, Udenrigsministeriet, politiet, SKAT og kommunerne vil efter forslaget

være databehandlere.

De biometriske data vil som i dag i praksis blive opbevaret i Den Centrale Adresseregister-

løsning for udlændinge (Carl2). Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er en forudsæt-

ning, at oplysningerne i fremtiden registreres i netop dette register, men i et centralt regi-

ster.

2.4.1. Behandling af biometriske data

Persondatalovens § 5 indeholder en række regler om indsamling af oplysninger. Det frem-

går af stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlings-

skik. Det fremgår bl.a. af stk. 2 og 3, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse for-

mål. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

mere, end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, hvortil oplysningerne indsamles,

og til de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Forslaget om øget brug af biometri med henblik på identifikation og identitetskontrol har

til formål at sikre en entydig og pålidelig identitetsfastlæggelse af udlændinge, som senere

vil kunne anvendes til kontrol- og beskyttelsesmæssige formål, herunder til brug for veri-

fikation af identitet og beskyttelse mod uautoriseret brug af persondata eller dokumen-

ter, for at undgå, at udlændinge opnår ophold eller rettigheder i Danmark på uretmæssigt

grundlag.

Persondatalovens § 6 angiver de omstændigheder, hvorunder behandling af oplysninger

må finde sted. Det fremgår af stk. 1, nr. 6, at behandling af oplysningerne må finde sted,

hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem op-

lysningerne videregives, har fået pålagt. Af stk. 1, nr. 7, fremgår det, at behandling af op-

lysninger må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller

den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse,

og hensynet til den registrerede ikke overstiger den interesse

Det bemærkes i den forbindelse, at det påhviler udlændingemyndighederne at føre kon-

trol på udlændingeområdet, som pålagt efter udlændingeloven. Til brug for den generelle

kontrolindsats på udlændingeområdet er det nødvendigt for myndighederne at kunne

fastlægge en sikker identifikation af udlændinge, der kan anvendes på tværs af myndighe-

derne for bedre at kunne kontrollere udlændinges identitet. Det har endvidere betydning

for varetagelsen af en række andre opgaver, som påhviler myndighederne, herunder

f.eks. udbetaling af ydelser.

Efter persondatalovens § 28, stk. 1, skal den dataansvarlige ved indsamling af oplysninger

hos den registrerede eller dennes repræsentant give den registrerede meddelelse om 1)

den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet, 2) formålene med den behand-

ling, hvortil oplysningerne er bestemt, og 3) alle yderligere oplysninger, der under hensyn

til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for,

at den registrerede kan varetage sine interesser.

Efter persondatalovens § 29, stk. 1, påhviler det, når oplysningerne ikke er indsamlet hos

den registrerede, den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registreringen, eller

hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til tredjemand, senest når

videregivelsen af oplysningerne finder sted, at give den registrerede meddelelse om 1)

den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet, 2) formålene med den behand-

ling, hvortil oplysningerne er bestemt, og 3) alle yderligere oplysninger, der under hensyn

til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for,

at den registrerede kan varetage sine interesser.

Det bemærkes, at det med lovforslaget forudsættes, at den myndighed, der optager og

opbevarer fingeraftryk og personfotografi efter de forslåede bestemmelser senest ved

registreringen meddeler udlændingen identiteten på den dataansvarlige og dennes re-

præsentant, at formålet med optagelsen af biometrien er til brug for identifikation og

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

identitetskontrol, at den optagne biometri opbevares i en periode på 30 år, samt at bio-

metrien i hele denne periode vil kunne anvendes til identifikation og identitetskontrol.

Efter Datatilsynets praksis, som bygger på en tilkendegivelse fra Retsudvalgets flertal i

betænkning over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige

myndigheders registre (registerloven), er det bl.a. en forudsætning, at myndighederne har

et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på. Det er endvidere en forudsætning, at

myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre

særlige forhold gør sig gældende. Det er en endelig en forudsætning, at borgerne, som

berøres af kontrolordningen, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes ad-

gang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at sam-

køring så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der er omfattet af kontrollen, har

fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. Efter

Datatilsynets praksis skal de personer, der berøres af en kontrol, have forudgående in-

formation om, at der foretages kontrol, f.eks. i form af registersamkøring og sammenstil-

ling af registre og oplysninger, jf. persondatalovens § 5, stk. 1, om god databehandlings-

skik. Herudover forudsætter samkøring i kontroløjemed efter persondatalovens kapitel

12, at kontrolordningen anmeldes til Datatilsynet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de i lovforslaget foreslåede

nye muligheder for optagelse og behandling af biometriske data ligger inden for rammer-

ne af persondataloven samt EU-retten om databeskyttelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og de myndigheder, der optager og opbevarer

biometriske data vil drøfte med Datatilsynet, hvorledes adgangen til at optage fingeraf-

tryk og personfotografi af udlændinge på asyl-, opholds- og visumområdet skal tilrette-

lægges med henblik på at overholde persondatalovens regler. Der vil endvidere ske an-

meldelse af kontrolordningen til Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens

regler.

2.4.2. Opbevaring af biometriske data

Efter persondatalovens § 5, stk. 5, må optagede data ikke opbevares på en måde, der

giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er

nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med de foreslåede nye bestemmelser lægges op

til, at de biometriske data om udlændinge på asyl-, opholds- og visumområdet, opbevares

i en periode på 30 år.

Formålet med at kunne opbevare de biometriske data i en periode på 30 år er, at myndig-

hederne derved i et længerevarende tidsrum hurtigt og sikkert vil kunne foretage den

fornødne identifikation og identitetskontrol af udlændinge, der indrejser og opholder sig i

Danmark med henblik på at sikre, at myndighederne kender de pågældende udlændinges

rette identitet.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det er nødvendigt for bl.a.

politiet og udlændingemyndighederne at kende identiteten på de udlændinge, der indrej-

ser og opholder sig i Danmark. Det vil bl.a. kunne forbygge anvendelsen af falske identite-

ter. Udlændinge, der opholder sig her i landet, og som gør brug af en falsk identitet, eller

som har ukendt baggrund og identitet, kan udgøre en sikkerhedsrisiko og kriminalitetsud-

fordring.

Det kan således i forhold til forebyggelse og opklaring af kriminalitet i relation til natio-

nens sikkerhed være afgørende, at myndighederne kender identiteten på de udlændinge,

der indrejser og opholder sig i Danmark. Det vil ligeledes i forhold til forebyggelse og op-

klaring af anden kriminalitet som dokumentfalsk og identitetstyveri kunne være afgøren-

de for myndighedernes arbejde. Herudover vil det i mange tilfælde lette myndighedernes

arbejde i forhold til at afdække f.eks. socialt bedrageri.

En entydig identifikation af udlændinge ved hjælp af biometri vil endvidere medføre en

hurtig og effektiv sagsbehandling af sager i relation til udlændingeområdet, idet der ikke

skal foretages yderligere undersøgelser af en udlændinges identitet ved mistanke om brug

af falske persondata. Myndighedernes mulighed for at kunne opbevare biometriske data i

en længere periode er endvidere et vigtigt værktøj for sikre sig mod fejloprettelser af ud-

lændinge i sagsbehandlingssystemerne og de vanskeligheder, det medfører, når udlæn-

dinge oprettes med flere forskellige identiteter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at den tiltænkte opbeva-

ringsperiode på 30 år af biometriske data til identifikation og identitetskontrol er nødven-

dig for myndighedernes arbejde. Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets

opfattelse, at opbevaringsperioden på 30 år ligger inden for rammerne af persondatalo-

ven.

3. Øget brug af biometri på EU-området

3.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 46 c, 1. pkt., at udlændinge- og integrationsministeren

bl.a. kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang afgørelser om meddelelse, for-

længelse, bortfald og inddragelse af registreringsbeviser og opholdskort efter § 6, kan

træffes af andre myndigheder end Udlændingestyrelsen.

Bemyndigelsen i udlændingelovens § 46 c er bl.a. anvendt til at udlægge sager om regi-

streringsbeviser og opholdskort efter EU-reglerne til Statsforvaltningen.

Det følger således af § 33, stk. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen, at afgørelser om udstedel-

se af registreringsbeviser og opholdskort og om ophør af opholdsret og inddragelse af

registreringsbeviser og opholdskort træffes af Statsforvaltningen. Efter § 34, stk. 1, i EU-

opholdsbekendtgørelsen er Udlændingestyrelsen klageinstans i forhold til de nævnte af-

gørelser.

Statsforvaltningen er før udstedelse af et registreringsbevis eller et opholdskort forpligtet

til at sikre, at grundlaget for at udstede registreringsbeviset eller opholdskortet er til ste-

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

de. Det påhviler således Statsforvaltningen at sørge for at foretage den nødvendige prø-

velse af, om betingelserne for at udstede registreringsbevis og opholdskort er til stede,

herunder kontrol af dokumenter.

I praksis foretager Statsforvaltningen identitetskontrol af udlændinge, der søger om ret til

ophold efter EU-reglerne, ved manuelt at kontrollere ansøgerens pas eller identitetskort,

der derudover sammenholdes med ansøgningen og det medfølgende personfotografi.

Endvidere benytter Statsforvaltningen sig af en række metoder, herunder maskinelt tjek

af rejsedokumenter ved brug af en database i Holland, kontrol af pas ved brug af edb-

programmet Pas Check, manuel undersøgelse af dokumenter ved brug af UV-lamper,

samt i særlige tilfælde ægthedsvurderinger af dokumenter, der efter anmodning foreta-

ges af Rigspolitiet.

Statsforvaltningen har således ikke adgang til hverken at optage eller behandle biometri-

ske data om udlændinge med henblik på at kunne foretage en entydig, effektiv og pålide-

lig identitetsfastlæggelse af udlændinge.

3.2. Ministeriets overvejelser

I 2016 traf Statsforvaltningen afgørelse i omkring 48.000 sager i medfør af EU-

opholdsbekendtgørelsen.

I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om ret til ophold efter EU-reglerne påhvi-

ler det Statsforvaltningen at påse, at ansøgeren har et lovligt grundlag for ophold her i

landet. For at imødegå misbrug af rettigheder kan det efter en konkret vurdering kontrol-

leres, om ansøgeren har ret til ophold efter EU-reglerne.

Det er Statsforvaltningens erfaring, at det ofte sker, at tredjelandsstatsborgere udgiver sig

for at være EU-borgere ved fremvisning af identitetsdokumenter, herunder forfalskede

identitetsdokumenter, med det formål at opnå bevis for ret til ophold i Danmark efter EU-

reglerne. I sådanne tilfælde er det ikke altid muligt med tilstrækkelig sikkerhed at afdæk-

ke, om udlændingen afgiver urigtige oplysninger om sin identitet.

Udover at det udgør et samfundsmæssigt problem, at udlændinge opnår ret til ophold i

Danmark på uretmæssigt grundlag, kan udlændinge, der gør brug af en falsk identitet,

også udgøre en sikkerhedsrisiko og kriminalitetsudfordring. Statsforvaltningen har derfor

et legitimt behov for at kende og kontrollere identiteten af de udlændinge, der søger om

ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at identitetskontrollen af

udlændinge, der søger om ret til ophold efter EU-reglerne, bør styrkes. Statsforvaltningen

bør have bedre muligheder for ved en rimelig begrundet mistanke at kontrollere, om der

er tale om en person, der afgiver urigtige oplysninger om sin identitet her i landet. Herud-

over vil en øget brug af biometri bidrage til at bekæmpe uautoriseret brug af persondata

eller dokumenter.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Lovforslaget skal således sikre, at Statsforvaltningen får adgang til at optage og sammen-

holde fingeraftryk og personfotografi om udlændinge med henblik på identifikation og

identitetskontrol, hvis der er en rimelig begrundet mistanke om, at udlændingen afgiver

urigtige oplysninger om sin identitet.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i udlændingeloven indsættes en hjemmel til at optage fingeraftryk og

personfotografi af udlændinge, der indgiver ansøgning om ret til ophold efter EU-

reglerne, til brug for identifikation og identitetskontrol, i tilfælde hvor den pågældende

udlænding med rimelig grund mistænkes for at afgive urigtige oplysninger om sin identi-

tet.

Det foreslås endvidere, at de biometriske data skal kunne sammenholdes med data i Den

Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2).

Efter forslaget indsættes der således i udlændingeloven en § 40 h, hvorefter der til brug

for identifikation og identitetskontrol kan optages fingeraftryk og personfotografi af ud-

lændinge, som indgiver ansøgning om ret til ophold efter EU-reglerne, og som med rimelig

grund mistænkes for at afgive urigtige oplysninger om deres identitet. Efter den foreslåe-

de bestemmelse må fingeraftryk og personfotografi dog ikke optages, hvis formålet her-

med kan tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger.

Det bemærkes, at det i dag er Statsforvaltningen, der behandler ansøgninger om og med-

deler ret til ophold efter EU-reglerne med klageadgang til Udlændingestyrelsen. Det vil

således i praksis navnlig være Statsforvaltningen, der efter den foreslåede bestemmelse

vil optage fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, som med rimelig grund mistæn-

kes for at afgive urigtige oplysninger om deres identitet.

Efter forslaget kan der alene optages fingeraftryk og personfotografi i tilfælde, hvor ud-

lændingen med rimelig grund mistænkes for at afgive urigtige oplysninger om sin identi-

tet. Mistanken skal have en vis styrke. Der skal således efter forslaget foreligge visse kon-

krete holdepunkter eller objektive omstændigheder, der indikerer, at udlændingen afgiver

urigtige oplysninger om sin identitet. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvor udlændingen

ikke umiddelbart ligner personen på det foto, der fremgår af det af udlændingen fremlag-

te identitetskort eller pas, eller hvor de fremlagte identitetsdokumenter på grund af form

og indhold fremstår uægte.

Efter bestemmelsens 2. pkt. er det endvidere en betingelse, at Statsforvaltningen ikke

optager fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, hvis det er muligt med mindre

indgribende foranstaltninger at fastslå personens identitet. Det vil bl.a. være tilfældet,

hvis personen kan fremlægge supplerende identitetsdokumenter m.v., der fremstår ægte

og derfor kan lægges til grund for identitetsfastlæggelsen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 40 h, stk. 1, 1. pkt., skabes der således en hjemmel i

udlændingeloven til at optage fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, der søger

om ret til ophold efter EU-reglerne, til brug for identifikation og identitetskontrol, i tilfæl-

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

de hvor den pågældende udlænding med rimelig grund mistænkes for at afgive urigtige

oplysninger om sin identitet.

Det sikres herved, at der – i tilfælde, hvor myndighederne med rimelig grund mistænker

den pågældende for at afgive urigtige oplysninger om sin identitet – kan ske en entydig,

effektiv og pålidelig identitetsfastlæggelse af vedkommende med det formål at forhindre,

at udlændinge opnår uretmæssigt ophold i Danmark efter EU-reglerne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 h, stk. 2, optages der ikke fingeraftryk efter stk.

1, hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil, eller hvis udlændingen er un-

der 6 år.

Der skal således ikke, som efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 6, 8 og

8, registreres og opbevares fingeraftryk af udlændinge, der af fysiske grunde ikke er i

stand hertil, eller som er under 6 år.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 h, stk. 3, sammenholdes elektronisk fingeraftryk

og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, omgående med fingeraftryk og personfo-

tografi, der er registreret i det i de foreslåede bestemmelser i §§ 40 a, stk. 15, 40 b, stk.

14, § 40 f, stk. 2, og § 40 g, stk. 2, nævnte register.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, sammenholdes således med

biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2) i forbindel-

se med indgivelsen af en ansøgning om ret til ophold efter EU-reglerne, således at man i

videst muligt omfang kan undgå urigtige afgørelser på grund af falske identiteter.

At der omgående skal ske sammenholdelse efter den foreslåede bestemmelse i § 40 h,

stk. 3, betyder, at myndighederne ikke må registrere og opbevare fingeraftryk og person-

fotografi, der er optaget efter stk. 1, og senere foretage en sammenholdelse af dataene.

Det vil være nødvendigt nærmere at tage stilling til, hvilke IT-tekniske tiltag der er nød-

vendige for at muliggøre en udmøntning i praksis af den foreslåede adgang til at sammen-

holde biometriske data.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 h, stk. 4, skal fingeraftryk og personfotografi, der

er optaget efter stk. 1, således også slettes omgående, når de biometriske data er blevet

sammenholdt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 40 h, stk. 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

Statsforvaltningens behandling af biometriske data skal efter forslaget til enhver tid ske i

overensstemmelse med gældende persondataret og de i øvrigt fastsatte betingelser for

behandlingen af persondata, herunder orientering af udlændingen.

Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse i § 40 h ikke ændres på kompe-

tencefordeling og klageadgang for sager om ophold efter EU-reglerne.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

3.4. Forholdet til persondataloven

EU’s persondatadirektiv (nr. 95/46/EF) blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 429 af 31.

maj 2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (persondataloven).

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at den tiltænkte behandling af biometriske

data af udlændinge i forbindelse med optagelse og sammenholdelse til brug for identifika-

tion og identitetskontrol ligger inden for rammerne af persondataloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget ikke er tiltænkt en indskrænk-

ning af udlændinges retsstilling efter persondataloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere, at den tiltænkte behandling af

biometriske data ligger inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af persondata og om fri udveksling af sådanne data og om ophævelse af direk-

tiv 95/45/EF (generel forordning om databeskyttelse), der gælder umiddelbart i hver med-

lemsstat, og som skal anvendes fra den 25. maj 2018.

Persondatalovens § 5 indeholder en række regler om indsamling af oplysninger. Det frem-

går af stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlings-

skik. Det fremgår bl.a. af stk. 2 og 3, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse for-

mål. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte

mere, end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, hvortil oplysningerne indsamles,

og til de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 h, stk. 1, kan Statsforvaltningen optage fingeraf-

tryk og personfotografi af udlændinge, der indgiver ansøgning om ret til ophold efter EU-

reglerne, til brug for identifikation og identitetskontrol, i tilfælde hvor den pågældende

udlænding med rimelig grund mistænkes for at afgive urigtige oplysninger om sin identi-

tet. Der må efter bestemmelsen ikke optages fingeraftryk og personfotografi, hvis formå-

let hermed kan tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger. Der er således tale

om et udtrykkeligt angivet og sagligt formål.

Persondatalovens § 6 angiver de omstændigheder, hvorunder behandling af oplysninger

må finde sted. Det fremgår af stk. 1, nr. 6, at behandling af oplysningerne må finde sted,

hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem op-

lysningerne videregives, har fået pålagt. Af stk. 1, nr. 7, fremgår det, at behandling af op-

lysninger må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller

den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse,

og hensynet til den registrerede ikke overstiger den interesse.