UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 125: Udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge, herunder husordener, økonomiske sanktioner, magtanvendelse og anbringelse uden for indkvarteringsstedet, m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 125
Offentligt

Notat

Udkast

til

lov om ændring af udlændingeloven

(Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge,

herunder husordener, økonomiske sanktioner, magtanvendelse og anbringelse

uden for indkvarteringsstedet, m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lov nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved lov nr. 81

af 24. januar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 42 a, stk. 10

11,

ændres »§ 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9,« til: »§ 42 b, stk. 1, 3 og

8,«.

I § 42 a indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

»Stk.

12.

Bestemmelserne i stk. 10, nr. 1-4 og 6, og stk. 11 finder tilsvarende

anvendelse for udbetaling af kontante ydelser til en uledsaget udlænding under

18 år eller en udlænding under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af

eller begge sine forældres familie, jf. § 42 b, stk. 3, 7 og 8. pkt. Udlændingestyrel-

sen kan dog efter omstændighederne bestemme, at de kontante ydelser alene

nedsættes.«

Stk. 12-14 bliver herefter stk. 13-15.

§ 42 a, stk. 12,

der bliver stk. 13, ændres »stk. 10 eller 11« til: »stk. 10, 11 eller

12«

§ 42 a, stk. 14,

1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 10 eller 11,« til:

»stk. 10, 11 eller 12,«

§ 42 c, stk. 3, nr. 3,

ændres »stk. 2-4,« til: »stk. 2-4 og 7,«

§ 42 e

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 1-4 gælder ikke for udlændinge over 18 år, som er indkvarteret på

et modtagecenter, medmindre udlændingen har opholdt sig her i landet i mere

end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

9. februar 2017

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Freia Kirkeskov-Hansen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 43

[email protected]

2016 - 12986

148533

Side

1/145

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 125: Udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge, herunder husordener, økonomiske sanktioner, magtanvendelse og anbringelse uden for indkvarteringsstedet, m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

§ 42 f

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 2-4 og 7 gælder ikke for udlændinge over 18 år, som er indkvarte-

ret på et modtagecenter, medmindre udlændingen har opholdt sig her i landet i

mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning

om opholdstilladelse i medfør af § 7.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.

§ 42 f, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-4 og stk. 6-7«

§ 42 f, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres fire steder »stk. 5« til: »stk. 6« og to

steder »stk. 6« til: »stk. 7«

10.

§ 42 f, stk. 9,

der bliver stk. 10, ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 9«

11.

I § 46 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Udlændingestyrelsens afgørelser i sager om klager over anvendelse af regler-

ne i kapitel 9 a kan ikke påklages til udlændinge- og integrationsministeren.«

12.

§ 52 b, stk. 1,

indsættes efter

nr. 13:

»14) Afgørelser efter § 42 a, stk. 12«

13.

Efter

§ 56 a

indsættes:

»§

56 b.

En uledsaget mindreårig udlænding, der er fyldt 12 år, og en repræ-

sentant for en uledsaget mindreårig udlænding, jf. § 56 a, stk. 1, kan klage over

børn og unge-udvalgets afgørelser efter § 62 l, jf. § 62 m-o.

Stk. 2.

Klager efter stk. 1 kan indbringes for Ankestyrelsen.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med bør-

ne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om klageadgang, herunder kla-

gefrist, opsættende virkning, advokatbistand og orientering om ret til at gøre sig

bekendt med sagens akter og ret til at udtale sig.

§ 56 c.

En uledsaget mindreårig udlænding, der er fyldt 12 år, og en repræsentant

for en uledsaget mindreårig udlænding, jf. § 56 a, stk. 1, kan klage over afgørelser

truffet af lederen på indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, eller den, der bemyn-

diges dertil, om træk i udlændingens tillægsydelse efter § 62 b, stk. 6.

Stk. 2.

Klager efter stk. 1 kan indbringes for Udlændingestyrelsen. Udlændinge-

styrelsens afgørelser i sager efter 1. pkt. kan ikke indbringes for Udlændinge- og

Integrationsministeriet.

§ 56 d.

Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over afgørelser truffet af børn

og unge-udvalget, jf. § 56 b, stk. 2, kan ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4

uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten

jf. § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i lov om social service, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Som part anses den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant,

jf. § 56, stk. 1, og den uledsagede mindreårige udlænding, der er fyldt 12 år, uan-

set om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten.

Side

2/145

14.

Efter

kapitel 9

indsættes som

kapitel 9 a og 9 b:

”Kapitel 9 a

Rammer for indkvartering og anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten mv. over for uledsagede mindreårige udlændinge

§ 62 b.

Lederen af et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, hvor der alene er ind-

kvarteret uledsagede mindreårige udlændinge (et børnecenter), skal fastsætte en

husorden, som angiver nærmere regler og retningslinjer for ophold på centeret.

Stk. 2.

En husorden skal som minimum indeholde regler om:

1) pligt til deltagelse i skolegang,

2) ophold på fællesarealer sent om aftenen og om natten,

3) ro på værelser i aften- og nattetimerne,

4) pligt til at passe på børnecenterets bygninger og inventar,

5) forbud mod indtagelse eller besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer

på børnecenteret og

6) forbud mod at ryge på børnecenterets område.

Stk. 3.

En husorden kan endvidere indeholde andre regler og retningslinjer for

ophold på børnecenteret, som lederen finder nødvendige for at sikre børnecente-

rets overordnede funktion.

Stk. 4.

En uledsaget mindreårig udlænding, der er indkvarteret på et børnecen-

ter, skal gøres bekendt med centerets husorden, herunder med konsekvenserne

af at overtræde husordenen.

Stk. 5.

Overtræder en uledsaget mindreårig udlænding reglerne i husordenen,

jf. stk. 2 og 3, og finder personalet, at en pædagogisk tilrettevisning ikke er en

tilstrækkelig reaktion, kan udlændingen udelukkes fra konkrete arrangementer

eller aktiviteter.

Stk. 6.

Ved grove eller gentagne overtrædelser af de regler i husordenen, som

er fastsat med hjemmel i stk. 2, kan lederen på et børnecenter eller den, ved-

kommende bemyndiger dertil, bestemme, at en uledsaget mindreårig udlænding

helt eller delvist ikke skal have udbetalt tillægsydelse, jf. § 42 b, stk. 9.

Stk. 7.

Den iværksatte sanktion skal stå i rimeligt forhold til omfanget og karak-

teren af den konkrete overtrædelse af husordenen.

Stk. 8.

Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse med afgørelser

efter stk. 6, når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat

selskab, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt.

§ 62 c.

Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan anvende en rus-

middeltest, når en uledsaget mindreårig udlænding har et misbrug, eller når der

er konkrete grunde til at antage, at udlændingen har indtaget rusmidler. Den

uledsagede mindreårige udlænding skal forinden have afgivet et generelt samtyk-

ke til anvendelse af rusmiddeltest. For uledsagede mindreårige udlændinge under

12 år skal udlændingens repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, have afgivet et generelt

samtykke til, at udlændingen i konkrete situationer kan samtykke til at aflægge en

rusmiddeltest.

Side

3/145

Stk. 2.

Den uledsagede mindreårige udlænding og dennes repræsentant, jf. §

56 a, stk. 1, skal af personalet på indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, informeres

om reglerne for aflæggelse af rusmiddeltest forud for afgivelse af generelt sam-

tykke til anvendelse af rusmiddeltest.

Stk. 3.

Anvendelse af rusmiddeltest kan kun ske, når den uledsagede mindre-

årige udlænding medvirker frivilligt til aflæggelsen heraf.

Stk. 4.

Udlændinge- og Integrationsministeren kan efter forhandling med bør-

ne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om anvendelse af rusmiddeltest

efter stk. 1-3, herunder om fremgangsmåden og om krav til indholdet af samtyk-

ket.

§ 62 d.

Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan fysisk guide en

uledsaget mindreårig udlænding.

Stk. 2.

Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1, at det vurderes at

være nødvendigt af hensyn til tryghed og trivsel på indkvarteringsstedet i tilfælde,

hvor den uledsagede mindreårige udlænding generer eller udøver chikane over

for de øvrige udlændinge, der opholder sig på indkvarteringsstedet, personalet

eller andre, der opholder sig på indkvarteringsstedet.

§ 62 e.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. §§ 62 f-i

over for uledsagede mindreårige udlændinge, som er indkvarteret på et indkvar-

teringssted, jf. § 42 a, stk. 5, må kun ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte

omsorg og socialpædagogisk indsats.

Stk. 2.

Forud for enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten skal personalet afsøge alle muligheder for at opnå udlændin-

gens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 3.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal stå i

rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger

tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 4.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves

så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig

hensyntagen til den uledsagede mindreårige udlændings personlige integritet. Der

skal endvidere i magtanvendelsen eller indgrebet tages hensyn til andre tilstede-

værende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering

og ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.

§ 62 f.

Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan kortvarigt fasthol-

de en uledsaget mindreårig udlænding eller føre udlændingen væk fra en situati-

on, når det er nødvendigt for at afværge udlændingen i at ødelægge eller beskadi-

ge ting i et ikke ubetydeligt omfang.

§ 62 g.

Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan fastholde en

uledsaget mindreårig udlænding eller føre udlændingen til et andet opholdsrum

mv., når udlændingen udviser en adfærd, der er til fare for udlændingen selv,

personalet, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarterings-

stedet.

Side

4/145

§ 62 h.

Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan tilbageføre en

uledsaget mindreårig udlænding, der rømmer, når udlændingen udviser en ad-

færd, der medfører en risiko for skade på udlændingen selv eller på andre.

§ 62 i.

Lederen af et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, eller den, der bemyndiges

dertil, kan uden retskendelse beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af en

uledsaget mindreårig udlændings person eller opholdsrum, hvis der er bestemte

grunde til at antage, at udlændingen er i besiddelse af effekter, og besiddelsen

medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages.

Stk. 2.

Lederen af et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, eller den, der bemyn-

diges dertil, kan uden retskendelse beslutte at tage effekter, der findes i udlæn-

dingens besiddelse i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikker-

hedsmæssige hensyn.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med bør-

ne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af under-

søgelse af den uledsagede mindreårige udlændings person eller opholdsrum samt

effekter taget i bevaring i forbindelse hermed.

§ 62 j.

Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 62

f-i og magtanvendelse i øvrigt, skal registreres og indberettes af indkvarterings-

stedet, jf. § 42 a, stk. 5, til Udlændingestyrelsen.

Stk. 2.

En uledsaget mindreårig udlænding, der har været udsat for magtan-

vendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, skal gøres bekendt med

indberetningen og have lejlighed til at udtale sig om episoden.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler

om registrering og indberetning efter stk. 1.

§ 62 k.

Udlændingestyrelsen fører tilsyn med indkvarteringsstedets anvendelse af

reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen kan overlade udførelsen af tilsynet efter stk. 1 til

andre offentlige myndigheder eller private organisationer mv.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler

om Udlændingestyrelsens tilsyn efter stk. 1 og 2, herunder om indholdet af tilsy-

net.

Kapitel 9 b

Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på døgninstitutioner

§ 62 l.

Børn og unge-udvalget i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger,

kan træffe afgørelse om, at en uledsaget mindreårig udlænding, der er indkvarte-

ret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1,

1. pkt., eller stk. 2, skal anbringes uden for indkvarteringsstedet efter § 62 m-o,

når betingelserne for anbringelse er opfyldt.

Stk. 2.

Der kan kun træffes afgørelse efter stk. 1, når der er begrundet formod-

ning om, at den uledsagede mindreårige udlændings problemer ikke kan løses

under udlændingens fortsatte ophold i indkvarteringsstedet.

Side

5/145

Stk. 3.

Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-

udvalget kan træffe foreløbig afgørelse om anbringelse efter stk. 1, når anbringel-

sen af hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings øjeblikkelige behov ikke

kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget. En foreløbig afgørelse

efter stk. 1 skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af

afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om foran-

staltningen er ophørt. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte

nærmere regler om foreløbige afgørelser, herunder regler om skriftlig meddelelse

af foreløbige afgørelser til repræsentanten, jf. § 56 a, stk. 1, om varigheden af

afgørelsernes gyldighed og om styrelseschefen for Ankestyrelsens adgang til at

træffe foreløbige afgørelser.

Stk. 4.

Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en indstilling fra kommu-

nen om anbringelse uden for indkvarteringsstedet, der udarbejdes efter reglerne i

§ 62 p.

Stk. 5.

Udgifter til gennemførelse af anbringelse efter stk. 1 af uledsagede min-

dreårige udlændinge afholdes af Udlændingestyrelsen. Meddeles en uledsaget

mindreårig udlænding opholdstilladelse, afholdes udgifterne af Udlændingestyrel-

sen frem til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for visi-

teringen af udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Udgifter vedrørende

behandling af sager om anbringelse efter stk. 1 af uledsagede mindreårige udlæn-

dinge afholdes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6.

Meddeles en uledsaget mindreårig udlænding, der er anbragt uden for

indkvarteringsstedet efter stk. 1, opholdstilladelse, finder afgørelse om anbringel-

se anvendelse, indtil der efter reglerne i lov om social service er truffet afgørelse

om, hvorvidt anbringelsen skal opretholdes eller ophøre. Afgørelse om oprethol-

delse eller ophør af en foranstaltning, der er iværksat efter stk. 1, skal træffes af

børn og unge-udvalget i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, jf. integra-

tionslovens § 10, stk. 1, og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen er ble-

vet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at udlændingen skal visiteres til kom-

munen. Afgørelse om opretholdelse eller ophør af en anbringelse, der er iværksat

efter stk. 3, skal træffes af børn og unge-udvalget i den kommune, hvortil udlæn-

dingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, og senest 1 uge efter, at kom-

munalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at udlændin-

gen skal visiteres til kommunen.

Stk. 7.

Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko

for alvorlig skade på en uledsaget mindreårig udlændings sundhed eller udvikling,

kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra repræsentanten jf. § 56 a, stk. 1, og

udlændingen, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under

ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afde-

ling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og

unge-udvalgets afgørelse.

Stk. 8.

Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med bør-

ne- og socialministeren fastsætte regler om anbringelsen efter stk. 1-4 og 6-7 og

§§ 62 m-o, herunder om

1) børn og unge-udvalgets behandling af sager om anbringelse mv.,

2) pligt til at træffe fornyet afgørelse ved opretholdelse af længerevarende

foranstaltninger,

Side

6/145

3) adgang til bisidder,

4) adgang til gratis advokatbistand,

5) pligt til at afholde samtale med en uledsaget mindreårig udlænding, inden

der træffes afgørelse om anbringelser,

6) pligt til at orientere om retten til at se sagens akter og retten til at udtale

sig,

7) valg af anbringelsessted,

8) ændring af anbringelsessted mv. under opholdet og

9) anbringelse af en uledsaget mindreårig udlænding, der er indkvarteret på

et privat opholdssted efter Udlændingestyrelsens anvisning herom, jf. § 42

a, stk. 7.

§ 62 m.

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på delvis luk-

kede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om

social service, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2.

Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgnin-

stitutioner for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om

social service, må alene anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogi-

ske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fast-

holde den uledsagede mindreårige udlænding fysisk. Der skal endvidere være en

åbenbar risiko for, at udlændingens sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på

grund af

1) kriminel adfærd hos udlændingen,

2) misbrugsproblemer hos udlændingen, eller

3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos udlændingen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger,

træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fasthol-

delse under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller

delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13, i lov om voksenansvar

over for anbragte børn og unge.

§ 62 n.

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på sikrede

døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, når betingelserne i

stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2.

En sikret døgninstitution for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66,

stk. 1, nr. 6, i lov om social service, må alene anvendes, hvis der er en åbenbar

risiko for, at den uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling lider

alvorlig skade på grund af misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre ad-

færds- eller tilpasningsproblemer hos udlændingen, jf. § 62 m, stk. 2, nr. 1-3, og

når

1) det er absolut påkrævet for at afværge, at udlændingen skader sig selv el-

ler andre og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved

andre mere lempelige forholdsregler,

2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilveje-

bringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, eller

Side

7/145

3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2 fast-

slås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende

behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med bør-

ne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om, at børn og unge-udvalget

kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige situatio-

ner i forhold til udlændinge under 12 år.

§ 62 o.

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på særligt

sikrede afdelinger, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2.

En særligt sikret afdeling for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66,

stk. 1, nr. 6, i lov om social service, må alene anvendes for uledsagede mindreåri-

ge udlændinge, når

1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter

§ 62 n, stk. 2,

2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig,

idet den uledsagede mindreårige udlænding ved en forudgående særlig

voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat op-

hold i en sikret afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og

3) der i forhold til den uledsagede mindreårige udlænding med psykisk afvi-

gende adfærd foreligger en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at udlændin-

gen udviser aktuelle symptomer på en diagnose.

Stk. 3.

Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for en uledsaget mindreårig udlæn-

ding, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution eller den ved-

kommende bemyndiger dertil, uafhængig af at der på den sikrede døgninstitution

er en særlig sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om overførsel til en sær-

ligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-

udvalget i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger til

afgørelse.

Stk. 4.

Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med bør-

ne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen og varigheden

af samt forholdene under en anbringelse på særligt sikrede afdelinger, samt om

orientering af repræsentanten, jf. § 56 a, stk. 1.

§ 62 p.

En indstilling om anbringelse uden for indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk.

5, efter § 62 l, jf. §§ 62 m-o, skal omfatte

1) den faglige undersøgelse, jf. § 62 q, herunder beskrivelsen af, at betingel-

serne i § 62 l, jf. §§ 62 m-o, anses for opfyldt,

2) den handleplan for anbringelsen, jf. § 62 t, herunder den støtte og de ini-

tiativer, som er påtænkt for den uledsagede mindreårige udlænding un-

der anbringelsen uden for indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, og i tiden

derefter, og

3) den uledsagede mindreårige udlændings holdning til den påtænkte foran-

staltning.

§ 62 q.

Hvis Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på, at en uledsaget mindre-

årig udlænding, der er omfattet af § 62 l, stk. 1, har adfærds- og tilpasningspro-

Side

8/145

blemer af en sådan karakter, at det vurderes, at problemerne ikke kan løses af

indkvarteringsoperatøren, skal Udlændingestyrelsen anmode kommunalbestyrel-

sen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, om at

iværksætte en faglig undersøgelse af udlændingen for at vurdere, om der kan ske

anbringelse af udlændingen. En indkvarteringsoperatør kan efter aftale med Ud-

lændingestyrelsen selv anmode kommunalbestyrelsen om at iværksætte den fag-

lige undersøgelse.

Stk. 2.

Den faglige undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlænding, der

skal gennemføres efter stk. 1, skal omfatte en undersøgelse af udlændingens ud-

vikling og adfærd.

Stk. 3.

Undersøgelsen kan omfatte andre forhold af betydning for vurderingen

af, om der skal ske anbringelse.

Stk. 4.

Til brug for kommunalbestyrelsens undersøgelse skal indkvarteringsope-

ratøren afgive en udtalelse, der skal indeholde nærmere oplysninger om de for-

hold, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Undersøgelsen skal afsluttes senest 1 måned efter, at Udlændingesty-

relsen anmoder kommunalbestyrelsen om at iværksætte undersøgelsen. Hvis

undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 1 måned, skal kommunal-

bestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte under-

søgelsen.

§ 62 r.

En anbringelse efter § 62 l, jf. §§ 62 m-o, skal ophøre, når formålet er nået,

når anbringelsen ikke længere opfylder sit formål, eller når den uledsagede ud-

lænding fylder 18 år.

Stk. 2.

Afgørelse om ophør af en anbringelse efter stk. 1 træffes af kommunal-

bestyrelsen, i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger.

Stk. 3.

Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ophør af en anbringel-

se, jf. stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere børn og unge-

udvalget herom. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme en begæring

fra udlændingen eller dennes repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, om ophør af anbrin-

gelsen, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget.

§ 62 s.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42

a, stk. 5, ligger, skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning i

form af anbringelse efter § 62 l, jf. §§ 62 m-o, vurdere, om indsatsen skal ændres,

og om planen for den iværksatte indsats, jf. § 62 t, skal revideres. Kommunalbe-

styrelsen skal herefter med højst 3 måneders mellemrum foretage en sådan vur-

dering.

Stk. 2.

Vurdering af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision af den

iværksatte plan sker på baggrund af det løbende tilsyn med den uledsagede min-

dreårige udlænding, jf. § 62 v, og efter kontakt med udlændingens repræsentant,

jf. § 56 a, stk. 1. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre for-

hold end de hidtil beskrevne, jf. § 62 t, er relevante, og i så fald skal disse indgå i

en revideret plan.

§ 62 t.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42

a, stk. 5, ligger, skal udarbejde en plan for den indsats, der skal iværksættes under

Side

9/145

anbringelsen, inden der træffes afgørelse om anbringelse, jf. § 62 l, jf. §§ 62 m-o.

Betyder hensynet til den uledsagede mindreårige udlænding, at man ikke kan

afvente udarbejdelsen af en plan, er en kortfattet angivelse af formålet med for-

anstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt

og senest inden 3 måneder at opstille en plan efter 1. pkt. for den iværksatte ind-

sats i forbindelse med anbringelsen.

Stk. 2.

Planen skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er

nødvendig for at opnå formålet. Planen skal tage udgangspunkt i resultaterne af

den faglige undersøgelse af forholdene for den uledsagede mindreårige udlæn-

ding, jf. § 62 q. Planen skal endvidere i forhold til de problemer, der er afdækket i

undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til trivsel og udvikling hos den

uledsagede mindreårige udlænding i overensstemmelse med det formål, der er

nævnt i 1. pkt.

Stk. 3.

Planen skal angive anbringelsens forventede varighed.

Stk. 4.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler

for udarbejdelsen af planer for den indsats, der skal iværksættes, herunder om

udarbejdelse af planer vedrørende uledsagede mindreårige udlændinge, som har

et behandlingskrævende stofmisbrug.

§ 62 u.

En uledsaget mindreårig udlænding, har ret til samvær og kontakt med

netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner

mv. under anbringelsen, jf. § 62 l, jf. §§ 62 m-o.

Stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler

for samværets og kontaktens gennemførelse, herunder regler om mulighed for

overvåget, begrænset eller afbrydelse af samvær og kontakt.

§ 62 v.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42

a, stk. 5, ligger, fører det personrettede tilsyn med uledsagede mindreårige ud-

lændinge, der er blevet anbragt uden for indkvarteringsstedet efter § 62 l, jf. §§

62 m-o.

§2

I lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge, som æn-

dret ved § 3 i lov nr. 1542 af 13. december 2016 og § 3 i lov nr. 1544 af 13. de-

cember 2016, foretages følgende ændring:

§ 2

indsættes som

stk.5:

»Stk.

§§ 4-16 og 21-24 finder anvendelse over for en uledsaget mindreårig

udlænding, der er anbragt på en døgninstitution efter § 62 l, jf. §§ 62 m-o i ud-

lændingeloven.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2017.

Stk. 2.

§ 42 a, stk. 12, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, får virkning for ud-

betaling af udbetaling af grundydelse og forsørgertillæg, der følger førstkommen-

Side

10/145

de skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1. 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4.

pkt., efter lovens ikrafttræden, og på udbetaling af tillægsydelse fra første hele

periode på 14 dage, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, og som

følger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

§ 62 b, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, får virkningen for

udbetaling af tillægsydelse fra første hele periode på 14 dage, der ligger til grund

for beregningen af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræden.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side

11/145

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

1.2. Lovforslagets indhold

2. Personkreds, der er omfattet af lovforslaget

2.1. Uledsagede mindreårige udlændinge

2.2. Asylsagens behandling

2.3. Indkvartering

2.4. Personlig repræsentant

3. Rammer for indkvartering og anvendelse af magt og andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten mv. over for uledsagede mindreårige udlændinge

3.1. Rammer for ophold på indkvarteringssteder

3.1.1. Husorden

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Ministeriets overvejelser

3.1.1.3. Lovforslagets indhold

3.1.2. Overtrædelse af husordenens regler

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.1.1. Sanktionering af husordener

3.1.2.1.2. Fratagelse af ydelser

3.1.2.2. Ministeriets overvejelser

3.1.2.3. Lovforslagets indhold

3.1.3. Anvendelse af rusmiddeltest med samtykke

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Ministeriets overvejelser

3.1.3.3. Lovforslagets indhold

3.1.4. Fysisk guidning

3.1.4.1. Gældende ret

3.1.4.2. Ministeriets overvejelser

3.1.4.3. Lovforslagets indhold

3.2. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

3.2.1. Afværgehjælp

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Ministeriets overvejelser

3.2.1.3. Lovforslagets indhold

3.2.2. Fysisk magtanvendelse

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Ministeriets overvejelser

3.2.2.3. Lovforslagets indhold

3.2.3. Tilbageførelse ved rømning

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.2. Ministeriets overvejelser

3.2.3.3. Lovforslagets indhold

Side

12/145

3.3. Indgreb i retten til privatliv

3.3.1. Undersøgelse af person og opholdsrum

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Ministeriets overvejelser

3.3.1.3. Lovforslagets indhold

4. Skærpede økonomiske konsekvenser

4.1. Skærpet ordning for fratagelse af økonomiske ydelser

4.1.1. Gældende ret

4.1.2 Ministeriets overvejelser

4.1.3 Lovforslagets indhold

4.2 Klageadgang

4.2.1 Gældende ret

4.2.2 Ministeriets overvejelser

4.2.3 Lovforslagets indhold

5. Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge

5.1. Gældende ret

5.2. Ministeriets overvejelser

5.3. Lovforslagets indhold

6. Bortfald af voksenundervisning og aktivering på modtagecentre

6.1 Gældende ret

6.1.1 Indledende fase og modtagecentre

6.1.2 Pligt til at indgå kontrakt om undervisning og aktivering

6.1.3 Nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsste-

derne

6.1.4 Aktivering

6.1.5 Voksenundervisning

6.1.6 Kontante ydelser

6.2. Ministeriets overvejelser

6.3. Lovforslagets indhold

7. Undervisning i overgangsfasen

7.1 Gældende ret

7.2 Ministeriets overvejelser

7.3 Lovforslagets indhold

8. Forholdet til lov om personoplysninger

9. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

12. Administrative konsekvenser for borgerne

13. Miljømæssige konsekvenser

14. Forholdet til EU-retten

15. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

16. Sammenfattende skema

Side

13/145

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

Der har i løbet af 2016 været en række episoder, hvor asylansøgere på asylcen-

trene mv. eller i lokalområdet har begået kriminalitet og i øvrigt skabt utryghed.

Det drejer sig bl.a. om en række episoder, hvor uledsagede mindreårige udlæn-

dinge har skabt uro.

Danmark skal være et trygt og sikkert land med lov og regler, som alle skal over-

holde. Det gælder selvfølgelig også de uledsagede mindreårige udlændinge, der

kommer hertil og søger beskyttelse. Samtidig skal myndighederne have de rette

værktøjer, de kan tage i brug, hvis det bliver nødvendigt.

Uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig her i landet som asylansø-

gere, er en særlig sårbar gruppe. Det er derfor vigtigt, at der tages hånd om dem,

således at de oplever en hverdag med struktur og gode og stabile forhold. Det kan

medvirke til at sikre god opførsel og fremme ro og orden. Det er derfor også vig-

tigt, at der er klare regler og rammer for deres ophold i asylcentret, og at de uled-

sagede mindreårige udlændinge forstår, at det kan have konsekvenser, hvis de

ikke lever op hertil. Det er ligeledes vigtigt, at der kan gribes ind i de alvorlige til-

fælde, hvor de unge udlændinge har en negativ og uroskabende adfærd, der ikke

kan håndteres i regi af det enkelte asylcenter.

På den baggrund indeholder aftalen om finansloven for 2017 en række initiativer,

der tager særlig sigte på at sikre ro og orden på landets indkvarteringssteder, jf. §

42 a, stk. 5, hvor der er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge. Det er

hovedsageligt børnecentre, der huser uledsagede mindreårige udlændinge. Der er

her tale om en gruppe udlændinge, der opholder sig i Danmark uden forældre, og

hvor der er et særligt behov for, at personalet på indkvarteringsstederne – for-

uden en pædagogisk indsats – råder over de fornødne redskaber til at kunne

håndtere de uledsagede mindreårige udlændinge, der har en uhensigtsmæssig

eller negativ adfærd.

Initiativerne i aftalen indebærer bl.a. at der indføres pligt til at udarbejde husor-

dener for god adfærd på landets børnecentre. Endvidere indføres mulighed for at

foretage rusmiddeltest af udlændingene, mulighed for fysisk guidning, mulighed

for magtanvendelse over for de uledsagede mindreårige udlændinge, undersøgel-

se af udlændinges person og opholdsrum samt indføre og skærpe økonomiske

konsekvenser. Endelig indebærer aftalen, at der skabes mulighed for, at uledsa-

gede mindreårige udlændinge i meget alvorlige tilfælde kan tvangsanbringes på

en døgninstitution.

Formålet med dette lovforslag er bl.a. at gennemføre de dele af aftalen på udlæn-

dingeområdet vedrørende ro og orden på børnecentrene, som kræver lovgivning.

Side

14/145

1.2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget udgør den lovgivningsmæssige udmøntning af den del af aftalen om

finansloven for 2017, der har til formål at sikre ro og orden i og omkring landets

børnecentre.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:



Der indføres en pligt for lederen af et indkvarteringssted, hvor der alene

opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge, til at fastsætte en hus-

orden.

Der indføres mulighed for at sanktionere en uledsaget mindreårig udlæn-

ding, der overtræder en regel i husordenen.

Der indføres derudover hjemmel til, at der kan anvendes en rusmiddel-

test, når en uledsaget mindreårig udlænding har et misbrug, eller når der

er konkrete grunde til at antage, at den uledsagede mindreårige udlæn-

ding har indtaget rusmidler.

Personalet får mulighed for ved fysisk guidning af den uledsagede min-

dreårige udlænding at angive, at den mindreårige skal følge med eller

standse med en bestemt adfærd.

Der indføres adgang til at anvende magt og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten over for uledsagede mindreårige udlændinge. Det indebæ-

rer bl.a., at personalet i konkrete tilfælde kan anvende afværgehjælp, fy-

sisk magt eller tilbageføre en uledsaget mindreårig udlænding, der røm-

mer et indkvarteringssted.

Der indføres adgang til at foretage indgreb i den uledsagede mindreårige

udlændings ret til privatliv. Der gives således mulighed for at undersøge

den uledsagede mindreårige udlændings person og dennes opholdsrum

uden forudgående retskendelse.

Der tilvejebringes hjemmel til, at uledsagede mindreårige udlændinge i

meget alvorlige tilfælde kan tvangsanbringes i døgninstitution. Det vil

gælde i de meget alvorlige tilfælde, hvor en uledsaget mindreårig udlæn-

ding er til fare for sig selv eller sine omgivelser.

Den gældende ordning om ophør eller nedsættelse af økonomiske ydelser

ved overtrædelse af en række forpligtelser skærpes, således at Udlændin-

gestyrelsen fremover kan trække en uledsaget mindreårig udlændings

økonomiske ydelser, hvis pågældende f.eks. udviser voldelige adfærd eller

ikke medvirker til sin udrejse.



Side

15/145



Voksne udlændinge, der er indkvarteret på et modtagecenter, vil frem-

over som udgangspunkt ikke blive tilbudt undervisning og aktivering.

Den kontrakt, der indgås mellem en indkvarteringsoperatør og en udlæn-

ding, vil fremover omfatte perioden fra det tidspunkt, hvor en udlænding

er meddelt asyl, til overgangen til en kommune.



2. Personkreds, der er omfattet af lovforslaget

2.1. Uledsagede mindreårige udlændinge

En ”uledsaget mindreårig” defineres udlændingeretligt som en udlænding under

18 år, der indrejser her i landet uden ledsagelse af sine forældre eller andre myn-

dige personer, der kan være trådt i forældrenes sted, jf. Folketingets Retsudvalgs

beretning af 16. marts 1993 over forslag til lov om ændring af udlændingeloven og

lov om social bistand (L 155), bemærkningerne til lovforslag nr. L 23 af 2. oktober

2002, jf. Folketingstidende 2002-03, A, L 23 som fremsat s. 396 og bemærkninger

til lovforslag L 37 af 28. oktober 2010, jf. Folketingstidende 2010-2011, A, L 37

som fremsat, s. 6.

Indrejser en mindreårig udlænding sammen med andre voksne end indehaveren

af forældremyndigheden, beror det på en konkret vurdering, om barnet skal be-

tragtes som ledsaget. Det er altid en forudsætning for at betragte en mindreårig

udlænding som ledsaget, at ledsageren er myndig. Derudover skal ledsageren

reelt være trådt i forældrenes sted. Det vil sige, at ledsageren skal have påtaget

sig ansvaret for den mindreårige.

En oprindeligt ledsaget mindreårig udlænding kan efterfølgende blive betragtet

som uledsaget, hvis udlændingens forældre eller den myndige person, der har

haft ansvaret for udlændingen, f.eks. afgår ved døden under opholdet her i lan-

det, eller hvis udlændingen bliver efterladt i Danmark.

Udlændingestyrelsen beslutter i første instans, om en mindreårig udlænding skal

anses for uledsaget, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1. Styrelsens afgørelse herom

kan påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

En uledsaget mindreårig udlænding, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark,

kan opholde sig her i landet på processuelt ophold, mens ansøgningen behandles.

2.2. Asylsagens behandling

Uledsagede mindreårige udlændinge skal som udgangspunkt opfylde de samme

betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Dan-

mark.

Når en uledsaget mindreårig udlænding ansøger om asyl, afhænger det af udlæn-

dingens alder og modenhed, hvordan sagen behandles. Uledsagede mindreårige

Side

16/145

udlændinge under 12 år anses normalt ikke for at være tilstrækkeligt modne til at

gennemgå en almindelig asylprocedure og kan derfor i stedet meddeles opholds-

tilladelse på grund af lav alder og manglende modenhed uden forudgående asyl-

sagsbehandling, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1.

For uledsagede mindreårige udlændinge mellem 12 og 15 år bliver der foretaget

en konkret og individuel vurdering af, om den enkelte udlænding anses for til-

strækkeligt modent til at gennemgå en normal asylprocedure. Vurderer Udlæn-

dingestyrelsen, at den uledsagede mindreårige udlænding ikke er tilstrækkelig

moden, kan der gives midlertidig opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk.

3, nr. 1, indtil den pågældende er moden nok til at gennemgå en asylprocedure. I

modsat fald tages asylsagen under behandling.

Uledsagede mindreårige udlændinge over 15 år anses normalt for at være til-

strækkeligt modne til at forstå og gennemgå en almindelig asylprocedure, men

der tages i hver enkelt sag konkret stilling hertil. Hvis den uledsagede mindreårige

udlænding er tilstrækkelig moden til at gennemgå en almindelig asylprocedure, og

udlændingen får afslag på asyl, vurderer Udlændingestyrelsen ex officio, om bar-

net kan gives opholdstilladelse som uledsaget mindreårig udlænding på grund af

manglende netværk i hjemlandet, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2. Afgørel-

ser herom kan påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I vurderingen af, om der kan gives opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, indgår

det, om barnet har familie eller andet socialt netværk i hjemlandet, eller om bar-

net vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden dertil.

Uledsagede mindreårige udlændinge betragtes som en særlig sårbar gruppe, og

der er derfor udarbejdet nogle særlige retningslinjer for behandlingen af deres

ansøgninger om asyl. Ansøgningerne skal derfor bl.a. behandles hurtigt.

Hvis en uledsaget mindreårig udlænding får opholdstilladelse i Danmark overgår

ansvaret til kommunerne, og den pågældende er således ikke længere omfattet af

udlændingelovens bestemmelser om uledsagede mindreårige asylansøgere.

En uledsaget mindreårig udlænding, der har fået afslag på asyl, som ikke er med-

delt opholdstilladelse på andet grundlag, og hvis udrejsefrist er overskredet, har

ulovligt ophold her i landet og har pligt til at udrejse. Den pågældende vil frem til

tidspunktet for udrejse være undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt,

jf. pkt. 2.3.

2.3. Forsørgelse og indkvartering

Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, at en asylansøger, der opholder sig

her i landet, som udgangspunkt får udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen

skal i den forbindelse bl.a. sikre, at udlændingen får dækket udgifterne til under-

hold, tilbydes indkvartering på et indkvarteringssted og modtager nødvendige

Side

17/145

sundhedsmæssige ydelser. Det følger endvidere af udlændingelovens § 42 a, stk.

2, at en udlænding, der ikke har lovligt ophold, som udgangspunkt får udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingesty-

relsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen.

Det er endvidere antaget, at Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt også omfat-

ter sociale ydelser og foranstaltninger.

Udlændingestyrelsen forsørgelsespligt indebærer bl.a., at styrelsen har det over-

ordnede ansvar for at sikre, at de asylansøgere, der kommer til Danmark, har et

sted at bo under asylsagens behandling og frem til tidpunktet for udrejse eller –

ved meddelelse af asyl – overflytning til en kommune. Udlændingestyrelsen ind-

går i den forbindelse et samarbejde med en række indkvarteringsoperatører, som

varetager den daglige drift af de forskellige indkvarteringssteder, jf. nærmere

udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

De uledsagede mindreårige udlændinge bliver som udgangspunkt indkvarteret på

børnecentre med højere personalenormering samt døgnbemanding.

Antallet af uledsagede mindreårige udlændinge, der er indkvarteret på et indkvar-

teringssted, jf. udlændingelovens § 42, a, stk. 5, ændrer sig løbende. Antallet af

uledsagede mindreårige udlændinge i 2016 var […]. Aktuelt [..] [Afventer KØ]

Som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2017 vil 17-årige uledsagede min-

dreårige udlændinge blive flyttet fra børnecentre til en række opholdscentre, og

der vil ske en reduktion i antallet af børnecenteroperatører. Der er pr. 28. novem-

ber 2016 ca. 220 uledsagede mindreårige udlændinge, der er 17 år. [Opdateres af

KØ]

De uledsagede mindreårige udlændinge har endvidere mulighed for at blive ind-

kvarteret privat, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

2.4. Personlig repræsentant

Det følger af udlændingelovens § 56 a, stk. 1, at en uledsaget mindreårig udlæn-

ding, der opholder sig her i landet, får udpeget en personlig repræsentant til vare-

tagelse af sine interesser, medmindre gange særlige grunde taler derimod.

Formålet med denne repræsentantordning er at sikre, at alle uledsagede mindre-

årige udlændinge får udpeget en fast personlig støtte hurtigst muligt efter deres

ankomst til Danmark.

Den personlige repræsentant har kompetence til at træffe alle beslutninger, som

en forældremyndighedsindehaver normalt kan træffe på vegne af barnet. Repræ-

sentanten varetager således ikke kun den mindreåriges interesser i relation til

spørgsmålet om opholdstilladelse i Danmark, men skal også drage omsorg for den

mindreårige og træffe afgørelse om dets personlige forhold.

Side

18/145

Når Udlændingestyrelsen konstaterer, at en udlænding er under 18 år, og at ud-

lændingen ikke er ledsaget af sine forældre eller andre voksne, der reelt er trådt i

forældrenes sted, anmoder styrelsen Statsforvaltningen om at udpege en repræ-

sentant for den mindreårige.

Det følger af udlændingelovens § 56 a, stk. 6, at hvervet som personlig repræsen-

tant til varetagelse af den uledsagede mindreåriges interesser ophører, når ud-

lændingen er meddelt opholdstilladelse i Danmark og får udpeget en midlertidig

forældremyndighedsindehaver efter § 28 i forældreansvarsloven, den mindreårige

udlænding fylder 18 år, udlændingen udrejser af Danmark, forældremyndigheds-

indehaveren indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve

forældremyndigheden, den mindreårige udlændings ægtefælle indrejser i Dan-

mark, den mindreårige udlænding indgår ægteskab, eller hvis Statsforvaltningen

træffer afgørelse om, at det er til den mindreåriges bedste.

3. Rammer for indkvartering og anvendelse af magt og andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten mv. over for uledsagede mindreårige udlændinge

3.1. Rammer for ophold på indkvarteringssteder

3.1.1. Husorden

3.1.1.1. Gældende ret

Det er almindeligt antaget, at en institution med hjemmel i anstaltsforholdet kan

fastsætte generelle forskrifter, herunder ordensforskrifter, der skal være gælden-

de på institutionen, og som har til formål at sikre institutionens overordnede

funktion. Endvidere kan institutionen træffe konkrete beslutninger om regulering

af forholdet mellem institutionen og institutionens brugere. Denne antagelse byg-

ger på, at når institutionens eksistens er fastsat eller forudsat i lovgivningen, må

der heri også ligge en tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte de generelle regler og

træffe konkrete beslutninger, som er nødvendige for at få institutionen til at fun-

gere. Anstalt er en gammeldags betegnelse for en institution, der typisk beskæfti-

ger sig med pasning, behandling, frihedsberøvelse eller uddannelse af borgere,

eller som i øvrigt stiller offentlige tilbud til rådighed for borgerne – altså dag- og

døgninstitutioner, fængsler, sygehuse, skoler, museer m.fl.

Det antages på den baggrund, at bl.a. indkvarteringssteder, der er oprettet i med-

før af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, og som er indrettet til beboelse af uledsa-

gede mindreårige udlændinge (børnecentre), kan fastsætte ordensregler, som er

gældende for de uledsagede mindreårige udlændinge, når de befinder sig på bør-

necentrenes geografiske område, og når de uden for dette område er i sammen-

hænge, som har relation til centeret.

Ordensreglerne skal – i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige

grundsætninger – være båret af saglige hensyn og må ikke gå videre end nødven-

Side

19/145

digt af hensyn til børnecenterets formål og virke. Endelig gælder frihedsrettighe-

derne i grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

også for uledsagede mindreårige udlændinge. Disse sætter grænser for, hvordan

børnecenteret ud fra anstaltsbetragtninger kan regulere uledsagede mindreårige

udlændinges forhold.

3.1.1.2. Ministeriets overvejelser

Der var pr. 1. december 2016 oprettet 14 børnecentre, hvor der alene bor uledsa-

gede mindreårige udlændinge. [Opdateres af KØ] Hovedparten af børnecentrene

har allerede fastsat ordensregler i form af en husorden. Gennemgangen af en

række husordener har vist en variation børnecentrene imellem i forhold til, hvor

restriktive regler de indeholder, og hvad der anses som værende indgreb i de

uledsagede mindreårige udlændinges rettigheder. Nogle opstiller overordnede

rammer for at sikre kvaliteten i sociale relationer, mens andre regulerer, på hvilke

tidspunkter uledsagede mindreårige udlændinge f.eks. må bruge elektroniske

kommunikationsmidler.

Med henblik på at sikre ro og orden på landets børnecentre finder regeringen

således, at det bør sikres, at alle børnecentre fremover har fastsat husordener

med ordensregler for stedet. Regeringen finder, at adgangen til at fastsætte hus-

regler, der i dag følger af anstaltsforhold, bør tydeliggøres ved lov med henblik på

at sikre klare regler for de unge på indkvarteringsstederne. Samtidig sikres det, at

der ikke som led i anstaltsforhold fastsættes regler, som går videre, end hvad for-

målet tilsiger, og som der derfor ikke er hjemmel til.

Det er vigtigt, at der er gode og stabile forhold på børnecentrene. En husorden,

der udstikker retningslinjer for den fælles dagligdag, og som samtidig beskriver,

hvad der er acceptabel adfærd på fællesarealer og på børnecentret som helhed,

giver klare og faste rammer for børnene og de unge. En husorden kan være et

redskab til at lære uledsagede mindreårige udlændinge at begå sig i fællesskabet,

og en husorden kan understøtte, at personalet kan varetage deres opgaver bedst

muligt. Opstilling af faste og klare rammer kan medvirke til at skabe en forudsige-

lig hverdag for de uledsagede mindreårige udlændinge, som sikrer deres trivsel,

fremmer ro og orden samt forebygger konflikter og magtanvendelse.

3.1.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at adgangen til at fastsætte husregler på børnecentre lovfæstes.

Med forslaget indføres en pligt for lederen af et børnecenter oprettet i medfør af

§ 42 a, stk. 5, hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge ,

til at fastsætte husordener med angivelse af de nærmere regler og retningslinjer

for ophold på børnecentret. Husordenen indeholder således regler for almindelig

orden og samvær.

Side

20/145

Det foreslås, at alle husordener som minimum skal indeholde en række obligatori-

ske regler. Der skal således fastsættes regler om, at den uledsagede mindreårige

udlænding skal stå op og gå i skole, regler om, at udlændingen ikke skal opholde

sig på fællesarealer sent om aftenen og om natten samt regler om, at der skal

være ro på værelserne i aften- og nattetimerne. Derudover skal en husorden in-

deholde regler om, at den uledsagede mindreårige udlænding skal passe på bør-

necentrerets bygninger og inventar. Endelig skal husordenen indeholde et forbud

mod indtagelse eller besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer på børnecen-

tret samt et forbud mod at ryge på børnecentrets område. Det kan dog i overens-

stemmelse med de regler, der gælder i lov om røgfri miljøer, besluttes, at det er

tilladt at ryge udendørs på børnecentrets område.

En husorden kan herudover indeholde andre regler, som er nødvendige for at

sikre børnecenterets overordnede funktion. Der kan f.eks. fastsættes regler for

måltider, regler om brug af elektroniske kommunikationsmidler, regler om, hvor-

når man kan have besøg, samt retningslinjer for aktiviteter, som børnecentret har

uden for matriklen. En husorden kan derimod ikke fastsætte regler, der helt af-

skærer de uledsagede mindreårige udlændinges adgang til f.eks. elektronisk

kommunikation og besøg af andre.

Fastsatte husordener skal som udgangspunkt gælde for alle på børnecentret,

medmindre der er saglige grund til at gøre en forskel. F.eks. kan sengetider af-

hænge af alder, og der kan tages hensyn til børn og unge med særlige behov.

Husordener skal være nedskrevne og kendt af de personer, som forventes at

overholde reglerne. De uledsagede mindreårige udlændinge skal derfor gøres

bekendt med husordenen og med hvilke konsekvenser, det kan have at overtræde

reglerne deri. Dette kan med fordel ske ved, at husordenen udleveres til og gen-

nemgås med den uledsagede mindreårige udlænding, når vedkommende flytter

ind på børnecentret. Husordenen bør som udgangspunkt være tilgængelig på

dansk, engelsk samt hovedsprogene i forhold til beboersammensætningen på

børnecentret f.eks. arabisk, dari og farsi. Hvis den uledsagede mindreårige udlæn-

ding tilbydes en tolket introsamtale, kan husordenen endvidere med fordel gen-

nemgås som en del af samtalen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og den foreslåede bestemmelse til

§ 62 b, stk. 1-3.

3.1.2. Overtrædelse af husordenens regler

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.1.1. Sanktionering af husordener

Udlændingeloven indeholder ikke i dag hjemmel til at sanktionere, hvis uledsage-

de mindreårige udlændinge overtræder husordener.

Side

21/145

Overtræder en uledsaget mindreårig udlænding en husorden, går personalet på

børnecentrene pædagogisk til værks og taler med udlændingen om, hvordan ud-

lændingen har overtrådt reglen, og hvordan det kan rettes op.

Det må imidlertid antages, at personalet på børnecentrene som led i anstaltsfor-

holdet, og som følge af den omsorgspligt, personalet har over for de uledsagede

mindreårige udlændinge, har adgang til i et vist omfang at lade det få konsekven-

ser for en uledsaget mindreårig udlænding, hvis udlændingen ikke overholder

reglerne på centret.

Personalet vil således eksempelvis kunne udelukke en udlænding fra at deltage i

konkrete aktiviteter. Udviser udlændingen eksempelvis anstødelig eller truende

adfærd i forbindelse med et svømmehalsbesøg, må det antages, at personalet

som led i deres omsorgspligt og med henblik på at sikre god opførsel og fremme

ro og orden kan udelukke udlændingen fra at deltage i fritidsaktiviteter i svøm-

mehallen i en periode.

Begår udlændingen strafbare forhold – for eksempel hærværk, vold eller besiddel-

se af euforiserende stoffer – anmeldes forholdet til politiet.

3.1.2.1.2. Fratagelse af ydelser

Det følger af udlændingelovens § 42 b, stk. 9, at en uledsaget udlænding under 18

år, der er undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, jf. § 42 a, stk. 1 eller

2, får udbetalt en tillægsydelse, jf. dog stk. 12.

Tillægsydelsen er et kontantbeløb til dækning af udgifter til tøj og småfornøden-

heder (lommepenge) og udgør 29,36 kr. pr. dag (2017-niveau), jf. § 42 b, stk. 10.

Der er i udlændingelovens § 42 a, stk. 10 og 11, fastsat nærmere betingelser for

udbetaling af kontante ydelser. Bestemmelserne omhandler ligeledes uledsagede

mindreårige udlændinge.

Det følger således af § 42 a, stk. 10, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en

udlænding ikke får udbetalt en tillægsydelse, hvis udlændingen ikke overholder en

række nærmere angivne forpligtelser mv. eller har en voldelig eller truende ad-

færd mv.

Det følger endvidere af § 42 a, stk. 11, at Udlændingestyrelsen skal bestemme, at

en udlænding ikke får udbetalt kontante ydelser eller alene får udbetalt ydelser til

dækning af kost bl.a., hvis udlændingen ikke medvirker til asylsagens behandling

eller – hvis politiet drager omsorg for udlændingens udrejse – til udrejsen.

For en nærmere beskrivelse af bestemmelserne i § 42 a stk. 10 og 11, og deres

anvendelse i praksis henvises til afsnit 4.1.

Side

22/145

3.1.2.2. Ministeriets overvejelser

Personalet på børnecentre varetager den daglige omsorg for uledsagede mindre-

årige udlændinge. Personalet arbejder i den forbindelse på at sikre, at udlændin-

gene kan indgå i sociale relationer, trives og modtager læring.

Nogle af de elementer, som varetagelsen af den daglige omsorg over for uledsa-

gede mindreårige udlændinge indebærer, er bl.a. at sikre, at udlændingen lærer

at gebærde sig ud fra sociale normer, at udlændingen passer sin skolegang, og at

udlændingen har adgang til fritidsinteresser og samvær med andre unge.

Uledsagede mindreårige udlændinge er en særlig udsat gruppe. Det er derfor

centralt, at børnecentret beskytter den uledsagede mindreårige udlænding mod

konkrete risikofaktorer, som den enkelte udlænding kan være særligt sårbar over

for. Dette kan f.eks. være relevant i relation til kriminelle miljøer eller netværk,

der er præget af misbrug eller andre former for adfærd, som er skadelig for den

uledsagede mindreårige udlændings udvikling.

Det er også vigtigt, at de uledsagede mindreårige udlændinge oplever en hverdag

med struktur og gode og stabile forhold. Det kan også medvirke til at sikre god

opførsel og fremme ro og orden. Men de unge udlændinge skal forstå, at det har

konsekvenser, hvis de handler i strid med de regler og rammer, der gælder under

deres ophold som asylansøgere her i landet.

Regeringen finder på den baggrund, at det bør have konsekvenser, hvis en uled-

saget mindreårig udlænding overtræder husordenen på det børnecenter, hvor

pågældende er indkvarteret.

Det er regeringens opfattelse, at det daglige arbejde på børnecentre bør tage

udgangspunkt i, hvad der er til barnets bedste. Udgangspunktet bør derfor fortsat

være, at personalet går pædagogisk til værks ved brud på husregler, således at

personalet taler med den uledsagede mindreårige udlænding om, hvordan ud-

lændingen har brudt reglen, og hvordan det kan rettes op.

Regeringen finder imidlertid, at der kan være situationer, hvor en pædagogisk

tilrettevisning ikke er tilstrækkelig.

Det bør derfor præciseres, at personalet har mulighed for at udelukke en udlæn-

ding fra konkrete aktiviteter eller arrangementer, hvis vedkommende har over-

trådt husordenen.

Er der tale om, at den uledsagede mindreårige udlænding groft eller gentagne

gange har overtrådt de obligatoriske regler i husordenen, bør der endvidere indfø-

res hjemmel til, at udlændingen kan trækkes i sine lommepenge. På den måde

understreges det over for udlændingen, at det kan have konsekvenser, hvis den

pågældende ikke opfører sig ordentligt.

Side

23/145

3.1.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at en uledsaget mindreårig udlænding, som bryder reglerne i husor-

denen, kan udelukkes fra konkrete arrangementer eller aktiviteter, hvis persona-

let ikke finder, at en pædagogisk tilrettevisning er en tilstrækkelig reaktion.

Det forudsættes således, at personalet først søger at få barnet eller den unge til at

overholde reglerne i husordenen gennem en pædagogisk indsats. Det vil altid

bero på et skøn, hvorledes en sådan indsats tilrettelægges mest hensigtsmæssigt,

og der vil være behov for, at indsatsen målrettes den enkelte uledsagede mindre-

årige ud fra en konkret vurdering af den enkeltes situation. Ved vurderingen bør

personalet blandt andet også tage hensyn til udlændingens alder, og om der tidli-

gere har været (forsætlige) brud på reglerne. Personalet skal altid gå pædagogisk

til værks og tale med den uledsagede mindreårige udlænding om, hvorfor udlæn-

dingen har brudt reglen, og hvordan det kan rettes op.

I tilfælde, hvor en pædagogisk indsats ikke skønnes tilstrækkelig, eksempelvis

fordi udlændingen ikke udviser forståelse for, hvorfor den udviste adfærd er uøn-

sket, eller der er tale om en alvorlig overtrædelse, som personalet – ud fra et hen-

syn til at sikre god opførsel og fremme ro og orden og ud fra et hensyn til de øvri-

ge beboeres trivsel – skønner, bør have yderligere konsekvenser, kan personalet

udelukke udlændingen fra deltagelse i konkrete arrangementer eller aktiviteter.

Bryder den uledsagede mindreårige udlænding således husordenens regler, kan

den pågældende udelukkes fra eksempelvis fodbold, svømning, fitness, udflugter

eller lignende. Den uledsagede mindreårige udlænding kan endvidere udelukkes

fra f.eks. at spille computerspil på en fælles computer i en kortere periode. Det

kræves ikke, at overtrædelsen af husordenen har sammenhæng med det konkrete

arrangement eller den konkrete aktivitet, som den pågældende udelukkes fra.

Der kan endvidere være tale om, at den pågældende får frataget sin private mo-

biltelefon eller private computer i en kortere periode, hvis der f.eks. er tale om, at

den pågældende bruger telefonen eller computeren til at spille musik på et tids-

punkt, hvor der skal være ro.

Det foreslås endvidere, at lederen eller den, vedkommende bemyndiger dertil,

kan nedsætte eller fratage kontante ydelser efter udlændingelovens § 42 b, stk. 9

(tillægsydelse), hvis udlændingen groft eller gentagne gange overtræder regler i

husordenen fastsat i medfør af § 62 b, stk. 2, dvs. de obligatoriske regler i husor-

denen.

Det drejer sig om regler om deltagelse i skolegang, ophold på fællesarealer sent

om aftenen og om natten, ro på værelser i aften- og nattetimerne, pligt til at pas-

se på børnecenterets bygninger og inventar samt forbud mod indtagelse eller

besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer og rygning indendørs på børnecen-

teret.

Side

24/145

En uledsaget mindreårig udlænding vil således eksempelvis kunne få nedsat eller

fratages sine lommepenge (tillægsydelse), hvis udlændingen forsætligt begår

hærværk eller indtager euforiserende stoffer på børnecenteret. Ydelserne vil end-

videre kunne fratages hvis udlændingen gentagne gange bliver taget i at ryge eller

spille høj musik på sit værelse om natten.

En tillægsydelse kan fratages, så den uledsagede mindreårige udlænding ikke får

udbetalt ydelser, eller ydelsen kan nedsættes, så udlændingen alene får udbetalt

halvdelen af tillægsydelsen.

Det forudsættes, at ydelserne som udgangspunkt nedsættes med halvdelen, såle-

des at der alene sker fratagelse af ydelserne ved meget grove overtrædelser eller

gentagne overtrædelser over en længere periode. Det kan eksempelvis være til-

fældet, hvis den uledsagede mindreårige udlænding udøver groft hærværk eller

udviser en opførsel, der er til fare for andres liv og førlighed, eller hvis udlændin-

gen i eksempelvis en måned har nægtet at gå i skole uden at have lovligt forfald.

En tillægsydelse bør alene fratages eller nedsættes, hvis der ikke er særlige hen-

syn til barnets tarv, der taler derimod. Der kan således forekomme særlige tilfæl-

de, hvor udlændingens personlige forhold gør det urimeligt at fratage den pågæl-

dende de økonomiske ydelser. Heri ligger, at lederen eller den, vedkommende

bemyndiger dertil, efter en konkret vurdering ikke må træffe afgørelse om ophør

eller nedsættelse af tillægsydelsen, hvis dette efter udlændingens personlige for-

hold – herunder hvis udlændingen på grund af sin unge alder ikke har kunnet

overskue konsekvenserne af sine handlinger – vil virke belastende for udlændin-

gen.

En afgørelse om, at den uledsagede mindreårige udlænding skal have nedsat eller

fratages sin tillægsydelse (lommepenge), vil skulle ændres, så snart udlændingen

på ny overholder forpligtelserne. Er der således tale om en enkeltstående episo-

de, vil udlændingens tillægsydelse alene blive nedsat eller bortfalde i én dag. Bli-

ver en udlænding således taget i med vilje at ødelægge en stol på børnecenteret

eller i at spille høj musik på værelse kl. 02.00, vil den pågældende kunne trækkes i

eller få frataget lommepenge én dag. Er der derimod tale om en udlænding, der

uden saglig grund nægter at gå i skole, vil udlændingen kunne få frataget eller

nedsat sin tillægsydelse, indtil pågældende begynder at gå i skole igen.

En fratagelse af den uledsagede mindreårige udlændings lommepenge kan ikke

stå alene og bør altid knyttes sammen med en pædagogisk samtale, hvor lederen

taler med den uledsagede mindreårige udlænding om, hvordan reglen i husorde-

nen er blevet brudt, og hvordan udlændingen kan rette op derpå.

Den iværksatte sanktion skal altid være rimelig og relevant i forhold til den kon-

krete overtrædelse af husordenen. Det vil således eksempelvis ikke være propor-

tionalt at udelukke en udlænding fra deltagelse i et fodboldarrangement, fordi

den pågældende en enkelt gang kommer 5 minutter for sent til morgenmaden.

Side

25/145

Det forudsættes, at personalet aldrig anvender mere indgribende sanktioner end

nødvendigt, og at personalet derfor i almindelighed ved mindre grove overtrædel-

ser – eksempelvis hvis udlændinge en enkelt gang har undladt at vaske op efter at

have lavet mad i køkkenet – starter med at forsøge at anvende en pædagogisk

tilrettevisning, og således først skrider til mere indgribende sanktioner ved grove

eller gentagne overtrædelser.

Som udgangspunkt bør en uledsaget mindreårig udlænding endvidere udelukkes

fra konkrete arrangementer eller aktiviteter før den pågældende kan fratages

økonomiske ydelser. Er der tale om en grov overtrædelse – eksempelvis hvor ud-

lændingen har udøvet hærværk af betydelig værdi eller har indtaget euforiseren-

de stoffer i børnecenteret, – vil lederen dog kunne nedsætte eller fratage den

uledsagede mindreårige udlændings lommepenge, selvom udlændingen ikke tidli-

gere har brudt husordenens regler. Overtrædelser som f.eks. hærværk vil endvi-

dere skulle anmeldes til politiet.

Er der tale om en meget grov overtrædelse – eksempelvis hvor der har været fare

for andres liv eller helbred – vil udlændingen endvidere både kunne udelukkes fra

et konkret arrangement eller en konkret aktivitet og fratages sin økonomiske

ydelser.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke ændrer ved Udlændingestyrelsens

adgang til at flytte en uledsaget mindreårig udlænding til et andet center. Udlæn-

dingestyrelsen vil således fortsat kunne flytte en uledsaget mindreårig udlænding

til f.eks. et andet børnecenter på grund af udlændingens opførsel, uanset at ud-

lændingen ligeledes har fået en sanktion for overtrædelse af husordenens regler.

Forvaltningslovens almindelige regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundel-

se og klagevejledning mv. finder anvendelse i sager om nedsættelse eller fratagel-

se af tillægsydelsen. En afgørelse om nedsættelse eller fratagelse af tillægsydelsen

skal derfor træffes skriftligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at forvaltningsloven også finder anvendelse i

forbindelse med afgørelser efter bestemmelsen, når indkvarteringsoperatøren er

en privat organisation eller et privat selskab – eksempelvis Røde Kors. Der henvi-

ses til den ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 62 b, stk. 8.

Afgørelser om nedsættelse eller fratagelse af tillægsydelsen kan påklages til Ud-

lændingestyrelsen.

En beslutning om, at en uledsaget mindreårig udlænding skal udelukkes fra et

arrangement eller en aktivitet anses ikke for at være en afgørelse i forvaltningslo-

vens forstand. Der er derimod tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Beslutnin-

ger om udelukkelse af en uledsaget mindreårig udlænding fra deltagelse i et ar-

rangement eller en aktivitet kan derfor ikke påklages til Udlændingestyrelsen.

Side

26/145

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og den foreslåede bestemmelse til

§ 62 b, stk. 5-8 og bemærkningerne hertil.

3.1.3. Anvendelse af rusmiddeltest med samtykke

3.1.3.1. Gældende ret

Der er i dag ikke hjemmel i udlændingeloven til, at personalet på et indkvarte-

ringssted kan foranledige en rusmiddeltest gennemført, hvis personalet får mis-

tanke om eller observerer, at en uledsaget mindreårig udlænding indtager eller

misbruger rusmidler. Det gælder også, selvom udlændingen – eller dennes per-

sonlige repræsentant – samtykker i rusmiddeltestens gennemførelse.

Hvis personalet på et børnecenter får mistanke om eller observerer, at en uledsa-

get mindreårig udlænding indtager rusmidler, har personalet i dag alene mulighed

for at orientere kommunen og etablere kontakt til en misbrugskonsulent.

3.1.3.2. Ministeriets overvejelser

Det er regeringens opfattelse, at der bør tilvejebringes hjemmel til, at personalet

på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5 - med den uledsagede

mindreårige udlændings samtykke - kan foranledige rusmiddeltest gennemført.

Indtagelse af rusmidler påvirker den enkelte udlændings adfærd, og det kan være

med til at skabe et utrygt miljø på indkvarteringsstedet til skade for de øvrige be-

boere og personalet. Indtagelse af rusmidler påvirker også den enkelte udlæn-

dings sundhed negativt.

Med en rusmiddeltest kan det kontrolleres, om en uledsaget mindreårig udlæn-

ding indtager rusmidler.

Formålet med en rusmiddeltest er således at varetage hensynet til den uledsage-

de mindreårige udlændings sundhed og udvikling ved enten at forebygge et po-

tentielt misbrug eller ved at hjælpe den pågældende med at komme ud af et mis-

brug.

Formålet er endvidere at varetage hensynet til de øvrige beboere og personalet

på indkvarteringsstedet ved at sikre et godt og stabilt miljø, hvor der ikke fore-

kommer euforiserende stoffer mv., og på den måde sikre ro og orden i indkvarte-

ringsstedet.

3.1.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der etableres en hjemmel til, at der kan anvendes en rusmiddel-

test, når en uledsaget mindreårig udlænding har et misbrug, eller der er konkrete

grunde til at antage, at udlændingen har indtaget rusmidler.

Side

27/145

Bestemmelsen om rusmiddeltest finder anvendelse på alle uledsagede mindreåri-

ge udlændinge, der opholder sig på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens §

42 a, stk. 5. Det omfatter således såvel indkvartering på børnecentre som øvrige

centre.

Den uledsagede mindreårige udlænding skal, forinden der gennemføres en rus-

middeltest, give samtykke til aflæggelse af rusmiddeltest. Kravet om samtykke

afspejler, at gennemførelse af en rusmiddeltest er af meget indgribende karakter.

Udlændingen skal dels give et generelt samtykke til, at der kan gennemføres rus-

middeltest, dels give et konkret samtykke til, at der konkret gennemføres en rus-

middeltest. Den uledsagede mindreårige udlænding skal – i forbindelse med afgi-

velse af det generelle samtykke – informeres om reglerne for aflæggelse af rus-

middelstest, således at den mindreårige ved, hvad der konkret gives samtykke til.

Rusmiddeltesten kan således ikke gennemføres mod udlændingens vilje, og mang-

lende medvirken må ikke sanktioneres af personalet. Det indebærer således,

hverken nægtelse af at give generelt samtykke eller nægtelse af konkret medvir-

ken til rusmiddeltest må sanktioneres af personalet.

Samtykke skal afgives af den uledsagede mindreårige udlænding. For udlændinge

under 12 år er det den personlige repræsentant, der skal samtykke i, at barnet i

konkrete situationer samtykker til at aflægge en rusmiddeltest.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 5, i lov om voksenansvar over for anbrag-

te børn og unge.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og den foreslåede bestemmelse i

§ 62 c samt bemærkningerne hertil.

3.1.4. Fysisk guidning

3.1.4.1. Gældende ret

Der er i dag ikke hjemmel i udlændingeloven til, at personalet på indkvarterings-

stederne fysisk kan guide en uledsaget mindreårig udlænding.

3.1.4.2. Ministeriets overvejelser

Det er ministeriets opfattelse, at der bør gives personalet på indkvarteringsste-

derne mulighed for ved fysisk guidning at gribe ind over for en uledsaget mindre-

årig udlænding for dermed at varetage den daglige omsorg over for den pågæl-

dende eller for at sikre ro, orden og tryghed på indkvarteringsstedet.

Der kan f.eks. være tale om en uledsaget mindreårig udlænding, der generer eller

udøver chikane over for de øvrige beboere, personalet eller andre, der opholder

sig på indkvarteringsstedet, og hvor der kan være behov for at bede udlændingen

om at forlade et fælleslokale og i den forbindelse fysisk guide den pågældende på

vej.

Side

28/145

Med forslaget tilvejebringes der hjemmel i udlændingeloven, således at det står

personalet på indkvarteringsstederne klart, at de som led i deres daglige omsorg

og for at sikre tryghed kan anvende fysisk guidning. Der er her tale om et fysisk

indgreb af meget mild karakter.

3.1.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at personalet på indkvarteringssteder jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 5, kan anvende fysisk guidning over for uledsagede

mindreårige udlændinge.

Bestemmelsen om fysisk guidning finder anvendelse på alle uledsagede mindre-

årige udlændinge, der opholder sig på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens

§ 42 a, stk. 5. Det omfatter således såvel indkvartering på børnecentre som øvrige

centre.

Forslaget indebærer, at personalet ved fysisk kontakt med den mindreårige kan

angive, at udlændingen skal følge med eller standse med en bestemt adfærd. Den

fysiske kontakt kan f.eks. indebære, at personalet lægger en hånd på udlændin-

gens skulder. Den fysiske guidning kan også indebære, at personalet kortvarigt

kan fastholde den mindreårige udlænding. I den fysiske guidning er det også mu-

ligt at bortvise udlændingen fra fællesskabet, hvis der opstår en situation, hvor

der kan være risiko for, at den eskalerer yderligere. Det er endvidere fortsat mu-

ligt for personalet at tilkalde politiet, såfremt personalet vurderer, at det er nød-

vendigt i den konkrete situation.

Fysisk guidning betragtes ikke som magtanvendelse. Der er dog kun tale om fysisk

guidning, så længe den uledsagede mindreårige udlænding ikke gør fysisk mod-

stand mod f.eks. at blive ført et andet sted hen. Gør udlændingen fysisk modstand

mod den fysiske kontakt eller det personalet ønsker, at den mindreårige skal gøre,

skal den fysiske kontakt øjeblikkeligt ophøre, medmindre der er grundlag for at

anvende fysisk magt efter de foreslåede regler om magtanvendelse.

Fysisk guidning kan f.eks. være relevant i de situationer, hvor der er uoverens-

stemmelse mellem den uledsagede mindreårige udlændings ageren og ønsker, og

personalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for den mindreårige.

Anvendelse af fysisk guidning vil ikke skulle registreres og indberettes. Hvis an-

vendelse af fysisk guidning udvikler sig til fysisk magtanvendelse efter forslagets §

62 g, vil episoden skulle registreres og indberettes efter forslagets § 62 j.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 6 om fysisk guidning, i lov om voksenan-

svar over for anbragte børn og unge.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og den foreslåede bestemmelse til

§ 62 d samt bemærkningerne hertil.

Side

29/145

3.2. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

3.2.1. Afværgehjælp

3.2.1.1. Gældende ret

Der er ikke efter udlændingeloven adgang for personalet på et indkvarteringssted

til at anvende fysisk magt over for uledsagede mindreårige udlændinge med hen-

blik på at afværge eller forhindre en tingsskade.

Personalet vil alene kunne gribe ind, hvis der er tale om en så ekstraordinær en

situation, at straffelovens regler om nødret undtagelsesvist finder anvendelse.

Efter straffelovens § 14 om nødret kan personalet under visse omstændigheder

straffrit afværge truende skade på person eller gods, når handlingen er nødven-

dig, og handlingen må anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

3.2.1.2. Ministeriets overvejelser

Der kan på et indkvarteringssted opstå en situation, hvor en uledsaget mindreårig

udlænding f.eks. i et raserianfald skal til at ødelægge egne eller andres ting.

I dag vil personalet kunne søge at tale barnet fra den pågældende handling og på

den måde hindre den forestående tingsskade. De primære midler, der står til rå-

dighed for personalet, er således af pædagogisk og forebyggende karakter.

Der kan imidlertid opstå situationer, hvor den uledsagede mindreårige udlænding

ikke kan nås gennem dialog.

Det kan betyde, at den uledsagede mindreårige udlænding pådrager sig et stort

erstatningskrav eller får foretaget skade på noget af høj affektionsværdi enten for

dem selv eller for andre. Det kan i nogle situationer være svært for en uledsaget

mindreårig udlænding at overskue, hvilke konsekvenser det har for den pågæl-

dende selv, at udlændingen ødelægger ting.

Ødelæggelse af ting og ejendom på et indkvarteringssted er herudover med til at

skabe utryghed på indkvarteringsstedet for de øvrige beboere og for personalet.

I sådanne situationer har personalet på indkvarteringsstedet kun mulighed for at

gribe ind og forhindre skaden i de særlige situationer, der er omfattet af straffelo-

vens regler om nødret. Der er her tale om en adgang til at gribe ind over for en

retsstridig adfærd, der er tilsigtet anvendelse i særlig tilfælde og ikke som led i en

løbende indsats for at sikre ro og orden på et asylindkvarteringssted. Spørgsmålet

om, hvorvidt der er tale om en situation, der falder inden for reglerne om nødret,

kan endvidere i den konkrete situation være vanskelig for personalet at vurdere.

Side

30/145

Det er ministeriets opfattelse, at personalet på indkvarteringsstederne bør gives

mulighed for fysisk at gribe ind over for en uledsaget mindreårig udlænding, der

forårsager tingsødelæggelse, og som ikke er i stand til at standse sig selv og derfor

har behov for hjælp hertil.

3.2.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der i udlændingeloven indføres hjemmel til, at en uledsaget min-

dreårig udlænding, der ødelægger eller beskadiger egne eller andres ting, kortva-

rigt kan fastholdes eller føres til et andet opholdsrum af personalet på indkvarte-

ringsstedet, således at tingsødelæggelsen kan forhindres eller standses.

Bestemmelsen om afværgehjælp finder anvendelse på alle uledsagede mindreåri-

ge udlændinge, herunder uledsagede mindreårige udlændinge efter punkt 2.1,

uledsagede mindreårige udlændinge, der har et eller flere børn og uledsagede

mindreårige udlændinge, der er gift med andre uledsagede mindreårige udlæn-

dinge, der opholder sig på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk.

Afværgehjælpen vil kunne anvendes både i tilfælde, hvor den unge ødelægger

eller beskadiger en genstand af høj økonomisk værdi eller affektionsværdi, og

hvor der er tale om genstande af mindre økonomisk værdi. Det er endvidere uden

betydning for adgangen til at gribe ind, om der er tale om genstande, der tilhører

den enkelte udlænding, eller om genstandene tilhører andre. Afværgehjælpen vil

også kunne anvendes ved skade på fast ejendom.

Afværgehjælpen vil alene kunne anvendes under ophold på indkvarteringsstedet.

Afværgehjælpen skal anvendes så skånsomt som muligt og under iagttagelse af

proportionalitetsprincipperne i forslagets § 62 e. Indgrebet må således ikke være

mere indgribende end nødvendigt. Hvis det er muligt at hindre skaden på en min-

dre indgribende måde, f.eks. ved at tale barnet eller den unge fra det, er der såle-

des ikke adgang til at anvende afværgehjælp.

Anvendelse af afværgehjælp skal registreres og indberettes til Udlændingestyrel-

sen, jf. § 62 j.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 8 om afværgehjælp, i lov om voksenan-

svar over for anbragte børn og unge

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og den foreslåede bestemmelse til

§ 62 f samt bemærkningerne hertil.

Side

31/145

3.2.2 Fysisk magtanvendelse

3.2.2.1. Gældende ret

Der er i dag ikke hjemmel i udlændingeloven til, at personalet på et indkvarte-

ringssted kan anvende fysisk magt over for en uledsaget mindreårig udlænding

med henblik på at fastholde og føre den unge til et andet opholdsrum.

Personalet vil alene kunne gribe ind, hvis der er tale om en så ekstraordinær situa-

tion, at straffelovens regler i § 13 om nødværge undtagelsesvist finder anvendel-

se.

Efter straffelovens § 13 kan personalet under visse nærmere omstændigheder

straffrit afværge et uretmæssigt påbegyndt eller overhængende angreb på sig selv

eller andres liv, legeme eller i helt særlige tilfælde ejendom, såfremt handlingen

er nødvendig og forsvarlig. Nødværge kan kun anvendes mod den eller dem, der

foretager det uretmæssige angreb. Nødværge kan anvendes mod et barn, herun-

der et barn under den kriminelle lavalder. Det uretmæssige angreb kan f.eks. væ-

re et angreb på en person eller på ting.

Det er en betingelse for straffrihed, at nødværgehandlingen både er nødvendig og

forsvarlig. Om en nødværgehandling er forsvarlig er navnlig et spørgsmål om pro-

portionalitet. Der skal være et rimeligt forhold mellem nødværgehandlingen, og

det eller den, der er udsat for et uretmæssigt angreb, og som nødværgehandlin-

gen skal beskytte. Ved vurderingen af forsvarligheden skal der tages hensyn til

angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning.

3.2.2.2. Ministeriets overvejelser

Det er generelt ministeriets opfattelse, at det skal sikres, at personalet kan gribe

ind over for uledsagede mindreårige udlændinge, der gennem en aggressiv eller

negativ adfærd skaber utryghed og uro på et indkvarteringssted.

Det gælder, hvis udlændingen udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fælles-

skabet er uforsvarlig, eller udviser en adfærd, der er til fare for udlændingen selv

eller for andre.

Personalet vil i dag kunne søge at skride pædagogisk ind over for udlændingen

med henblik på at bringe den negative adfærd til ophør. Endvidere vil personalet i

de særlige situationer, der er omfattet af straffelovens regler om nødværge, kun-

ne gribe fysisk ind over for udlændingen. Der er her tale om en adgang til at af-

værge retsstridige angreb, der er tilsigtet anvendelse i særlig tilfælde og ikke som

led i en løbende indsats for at sikre ro og orden på et asylindkvarteringssted.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en situation, der falder inden for regler-

ne om nødværge, kan endvidere i den konkrete situation være vanskelig for per-

sonalet at vurdere.

Side

32/145

Det er ministeriets opfattelse, at personalet på et indkvarteringssted skal have

mulighed for at kunne kan anvende fysisk magt, hvorved den uledsagede udlæn-

ding under 18 år fastholdes og føres bort fra en situation, hvor den pågældendes

adfærd er til fare for udlændingen selv eller for de øvrige beboere eller personalet

mv.

3.2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at det skal være muligt for personalet på et indkvarteringssted at

anvende fysisk magt over for uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder

sig på indkvarteringssteder.

Bestemmelsen om fysisk magtanvendelse finder anvendelse på alle uledsagede

mindreårige udlændinge, der opholder sig på et indkvarteringssted, jf. udlændin-

gelovens § 42 a, stk. 5. Det omfatter således såvel indkvartering på børnecentre

som øvrige centre.

Forslaget indebærer, at personalet får mulighed for at fastholde og føre en uled-

saget mindreårig til et andet opholdsrum, når udlændingen udviser en adfærd,

der er til fare for den pågældende selv, de øvrige beboere, personalet eller andre,

der opholder sig på indkvarteringsstedet.

Det er samtidig væsentligt, at personalet ikke bringes i situationer, der kan udsæt-

te dem selv for fare. I de tilfælde, hvor personalet vurderer, at fysisk magtanven-

delse er nødvendig i en konkret situation, men hvor de ikke finder det forsvarligt

selv at gennemføre den, kan de anmode politiet om at bistå dem.

Formålet med den foreslåede adgang til at anvende fysisk magt er at sikre ro og

orden på indkvarteringsstederne og beskytte udlændingen mod selvskadende

adfærd og andre mod skade, vold eller lignende.

Den foreslåede adgang til fysisk magt vil alene kunne anvendes under ophold på

indkvarteringsstedet.

Fysisk magt skal anvendes så skånsomt som muligt og under iagttagelse af propor-

tionalitetsprincipperne i forslagets § 62 e. Indgrebet må således ikke være mere

indgribende end nødvendigt. Hvis det er muligt at hindre adfærden på en mindre

indgribende måde, f.eks. ved at tale barnet eller den unge fra det, er der således

ikke adgang til at anvende fysisk magt.

Anvendelse af fysisk magt skal registreres og indberettes til Udlændingestyrelsen,

jf. § 62 j.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 9, i lov om voksenansvar over for anbrag-

te børn og unge.

Side

33/145

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og den foreslåede bestemmelse til

§ 62 g samt bemærkningerne hertil.

3.2.3. Tilbageførelse ved rømning

3.2.3.1. Gældende ret

En uledsaget mindreårig udlænding, der opholder sig på et indkvarteringssted,

kan som udgangspunkt frit forlade indkvarteringsstedet. Den pågældende er ikke

frihedsberøvet og har som udgangspunkt ret til at frit bevæge sig uden for ind-

kvarteringsstedet.

Forlader udlændingen således indkvarteringsstedet, er der ikke efter udlændinge-

loven adgang til at tilbageføre udlændingen til indkvarteringsstedet.

3.2.3.2. Ministeriets overvejelser

Det er ikke ønskeligt, at uledsagede mindreårige udlændinge stikker af fra ind-

kvarteringsstedet for at tage ophold et andet sted her i landet og samtidig udviser

en adfærd, der er til fare for dem selv eller for andre. Uledsagede mindreårige

udlændinge er sårbare, og de bør – så længe de befinder sig her i landet som led i

deres asylproces – opholde sig på et indkvarteringssted, hvor de kan modtage den

fornødne omsorg. Tager de ophold uden for indkvarteringsstedet, vil de kunne

havne i situationer, hvor de ikke til fulde vil kunne forstå konsekvenserne af deres

egne handlinger.

Det er ministeriets opfattelse, at der i sådanne situationer bør gives personalet på

indkvarteringsstederne mulighed for at tilbageføre den uledsagede mindreårige

udlænding til indkvarteringsstedet. Adgangen til at tilbageføre barnet eller den

unge til indkvarteringsstedet vil kun finde anvendelse, hvis udlændingen udviser

en adfærd, der er til skade for den pågældende selv eller for andre. Der er således

ikke tale om en generel adgang til at tilbageføre udlændingen, men kun om en

adgang til tilbageførelse i situationer, hvor der konkret er behov for at gribe ind på

grund af barnets adfærd.

3.2.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at personalet på et indkvarteringssted

kan tilbageføre en uledsaget mindreårig udlænding, der rømmer et indkvarte-

ringssted og tager ophold et andet sted her i landet, når den uledsagede mindre-

årige udlænding samtidig udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på

den uledsagede mindreårige udlænding selv eller på andre.

Bestemmelsen om tilbageførsel ved rømning finder anvendelse på alle uledsagede

mindreårige udlændinge, der opholder sig på et indkvarteringssted, jf. udlændin-

gelovens § 42 a, stk. 5. Det omfatter således såvel indkvartering på børnecentre

som øvrige centre.

Side

34/145

Ved tilbageførsel forstås, at personalet kan fastholde og føre en uledsaget min-

dreårig udlænding tilbage til indkvarteringsstedet. Tilbageførelsen skal ske så

skånsomt som muligt, under iagttagelse af proportionalitetsprincipperne i forsla-

gets § 62 e, og være afpasset forholdene i den konkrete situation. I situationer,

hvor en uledsaget mindreårig udlænding er rømmet langt væk fra indkvarterings-

stedet, vil den uledsagede mindreårige udlænding således kun kunne fastholdes

og føres til et transportmiddel, men ikke fastholdes hele vejen tilbage til børne-

centret.

Forslaget medfører ikke, at personalet på et indkvarteringssted skal udføre politi-

opgaver i forbindelse med tilbageførelse af de uledsagede mindreårige udlændin-

ge. Personalet kan f.eks. ikke anvende magtmidler under transporten tilbage til

indkvarteringsstedet.

Samtidig er det væsentligt, at personalet ikke bringes i situationer, der kan udsæt-

te dem selv for fare. I de tilfælde, hvor personalet vurderer, at tilbageførelse er

nødvendig, men hvor de ikke finder det forsvarligt selv at gennemføre den, kan de

anmode politiet om at bistå med tilbageførelsen. På anmodning fra personalet vil

politiet med henblik på at beskytte personalet kunne deltage i en tilbageførsel.

Samtidig er det væsentligt, at personalet ikke bringes i situationer, der kan udsæt-

te dem selv for fare. I de tilfælde, hvor personalet vurderer, at tilbageførelse er

nødvendig, men hvor de ikke finder det forsvarligt selv at gennemføre den, kan de

anmode politiet om at bistå med tilbageførelsen. På anmodning fra personalet på

børnecentrene vil politiet med henblik på at beskytte personalet kunne deltage i

en tilbageførsel.

Anvendelse af tilbageførsel vil skulle registreres og indberettes til Udlændingesty-

relsen efter reglerne i forslagets § 62 j.

Hvis en uledsaget mindreårig udlænding gentagne gange rømmer fra indkvarte-

ringsstedet må Udlændingestyrelsen overveje, om der er behov for en anden til-

gang over for den uledsagede mindreårige udlænding, og om den uledsagede

mindreårige udlænding skal flyttes til et andet indkvarteringssted eller om udlæn-

dingen skal anbringes på en delvis lukket afdeling eller institution eller en sikret

døgninstitution, hvor der er en udvidet adgang til tilbageholdelse af den mindre-

årige.

Det er en betingelse, at udlændingen udviser en adfærd, der er til fare for den

pågældende selv eller andre. Det forhold, at udlændingen har forladt indkvarte-

ringsstedet, fordi den pågældende ønsker at rejse ud af Danmark, vil derimod ikke

kunne begrunde anvendelse af reglerne om tilbageførelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 10, i lov om voksenansvar over for an-

bragte børn og unge.

Side

35/145

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og den foreslåede bestemmelse til

§ 62 h samt bemærkningerne hertil.

3.3. Indgreb i retten til privatliv

3.3.1. Undersøgelse af person og opholdsrum

3.3.1.1. Gældende ret

Der er i dag ikke hjemmel til, at personalet på indkvarteringsstedet kan foretage

en undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlændings person eller opholds-

rum på indkvarteringssteder.

3.3.1.2. Ministeriets overvejelser

Et indkvarteringssted, hvor uledsagede mindreårige udlændinge indkvarteres i

forbindelse med deres indrejse eller under behandlingen af deres asylsag, er som

udgangspunkt åbne institutioner. Udlændingen vil derfor frit kunne komme og gå

til og fra indkvarteringsstedet.

Den uledsagede mindreårige udlænding vil i den forbindelse kunne medbringe

effekter og opbevare disse på sin person eller i sit opholdsrum. Det gælder også

effekter, som kan være til fare for de andre beboere eller for personalet. Der kan

endvidere være tale om, at udlændingen medbringer euforiserende stoffer eller

alkohol.

Det er væsentligt at sikre, at der er den fornødne ro og orden på indkvarterings-

stederne. De enkelte beboere og personalet skal så vidt muligt kunne føle sig

trygge under deres ophold på indkvarteringsstedet, og indkvarteringsstedet må

ikke benyttes til opbevaring af f.eks. våben, ligesom misbrug af euforiserende

stoffer bør modvirkes både af hensyn til den enkelte udlænding og de øvrige be-

boere.

I dag kan personalet ikke gribe ind over for udlændingen, selvom der er mistanke

om, at den medbringer eller opbevarer uønskede effekter men må i sådanne situ-

ationer kontakte politiet. Det kan således i praksis være en udfordring for indkvar-

teringsstederne at forhindre, at farlige eller uønskede genstande mv. forekommer

på indkvarteringsstedet.

Ministeriet finder derfor, at der bør gives personalet på indkvarteringsstederne

bedre mulighed for at sikre, at de uledsagede mindreårige udlændinge ikke er i

besiddelse af uønskede genstande såsom euforiserende stoffer og våben.

På den baggrund indgår det i aftalen om finansloven for 2017, at der skal være

mulighed for personalet på indkvarteringsstederne til at undersøge en uledsaget

mindreårig udlændings person og dennes opholdsrum.

Side

36/145

3.3.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at lederen af indkvarteringsstedet eller

den, der bemyndiges dertil, kan beslutte, at der skal foretages en undersøgelse de

mindreårige udlændinges person og deres opholdsrum uden forudgående rets-

kendelse. Undersøgelsen af den uledsagede mindreårige udlænding kan [alene]

foretages ved klap uden på tøjet og ved undersøgelse af lommer og sko med hen-

blik på at finde ulovlige genstande, som f.eks. våben og stoffer.

Bestemmelsen om undersøgelse af person og opholdsrum finder anvendelse på

alle uledsagede mindreårige udlændinge, herunder uledsagede mindreårige ud-

lændinge efter punkt 2.1, uledsagede mindreårige udlændinge, der har et eller

flere børn og uledsagede mindreårige udlændinge, der er gift med andre uledsa-

gede mindreårige udlændinge, der opholder sig på et indkvarteringssted, jf. ud-

lændingelovens § 42 a, stk. 5.

Det er en forudsætning, at der er bestemte grunde til at antage, at den uledsage-

de mindreårige udlænding er i besiddelse af bestemte effekter, og at besiddelsen

medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn på indkvarteringsstedet ikke

kan iagttages.

Undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlænding og dennes opholdsrum

vil skulle registreres og indberettes til Udlændingestyrelsen, og effekter, der fin-

des i en uledsaget mindreårig udlændings besiddelse, kan tages i bevaring, hvis

det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde.

Undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlændings person og opholdsrum

skal ske så skånsomt som muligt, under iagttagelse af proportionalitetsprincip-

perne i forslagets § 62 e, og være afpasset forholdene i den konkrete situation.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 16, i lov om voksenan-

svar over for anbragte børn og unge.

Undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlænding vil skulle registreres og

indberettes til Udlændingestyrelsen efter reglerne i forslagets § 62 j.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og den foreslåede bestemmelse til

§ 62 i samt bemærkningerne hertil.

Side

37/145

4. Skærpede økonomiske konsekvenser

4.1. Skærpet ordning for fratagelse af økonomiske ydelser

4.1.1. Gældende ret

Udlændingelovens § 42 a indeholder bl.a. regler om Udlændingestyrelsens forsør-

gelsespligt over for udlændinge, der opholder sig her i landet som asylansøgere,

og over for udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Efter § 42 a, stk. 1, 1. pkt., får en udlænding, der opholder sig her i landet og ind-

giver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, udgifterne til underhold og

nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil ud-

lændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes,

jf. dog bestemmelsens stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, får en udlænding, der ikke er omfattet af §

42 a, stk. 1, eller § 43, stk. 1, og som efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke har ret til

at opholde sig her i landet, udgifterne til underhold og nødvendige sundheds-

mæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hen-

syn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4. Bestemmelsen omfatter

bl.a. udlændinge, som er udvist ved dom, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, men

hvor udvisningen efter afslutningen af strafafsoningen ikke er effektueret.

Udlændingelovens § 42 a, stk. 3, indeholder en række betingelser for at være om-

fattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Efter bestemmelsen er det bl.a.

en betingelse, at udlændingens opholdssted er kendt, jf. stk. 3, nr. 3. Kendes ud-

lændingens opholdssted ikke, eller opholder en udlænding sig uden for centeret

uden tilladelse, udbetales der ikke ydelser.

Udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, får i

henhold til § 42 b, stk. 1, udbetalt en grundydelse på 49,32 kr. (2016-beløb),

medmindre den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er

en vederlagsfri bespisningsordning.

Grundydelsen er et kontantbeløb til dækning af udgifter til kost. Grundydelsen

udgør pr. dag 49,32 kr. for enlige og 39,05 kr. for udlændinge, der her i landet

lever i ægteskab eller samlivsforhold (2016-beløb).

En udlænding over 18 år, der får udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller

2, får endvidere som udgangspunkt udbetalt en tillægsydelse, jf. § 42 b, stk. 8.

Uledsagede udlændinge under 18 år, og udlændinge under 18 år som ikke betrag-

tes som hørende under en af eller begge sine forældres familie, og som får udgif-

terne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlæn-

Side

38/145

dingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, får ligeledes udbetalt en tillægsydelse, jf.

§ 42 b, stk. 9.

Tillægsydelsen er et kontantbeløb til dækning af udgifter til tøj og småfornøden-

heder (lommepenge). Tillægsydelsen udgør 29,36 kr. pr. dag for en udlænding,

der har en asylsag under behandling (fase 2), eller som er i udsendelsesposition

(fase 3), mens tillægsydelsen for udlændinge, der befinder sig i den indledende

fase, den såkaldte Dublinfase (fase 1), pr. dag udgør 8,39 kr. (alle beløb 2017-

niveau).

Tillægsydelsen udbetales uafhængigt af, om udlændingen er indkvarteret på et

indkvarteringssted med selvhushold eller vederlagsfri bespisningsordning.

Til udlændinge, der har forsørgelsespligt over for børn under 18 år, udbetales

endvidere et forsørgertillæg pr. barn, jf. nærmere udlændingelovens § 42 b, stk.

3-7. Der kan højst udbetales fire forsørgertillæg. For de to første børn udbetales

et almindeligt forsørgertillæg, og for de to næste børn udbetales et nedsat forsør-

gertillæg.

Forsørgertillægget udgør pr. dag 79,65 kr. for udlændinge, der modtager grund-

ydelse, og 29,34 kr. for en udlænding, der ikke modtager grundydelse. For en ud-

lænding, der befinder sig i den indledende fase (fase 1), udgør forsørgertillægget

henholdsvis 58,7 kr. og 8,39 kr. (alle beløb 2017-niveau). Forsørgertillægget udbe-

tales dels til dækning af udgifter til barnets kost (svarende til grundydelsen til

voksne), dels til dækning af udgifter til barnets tøj og småfornødenheder (svaren-

de til tillægsydelsen til voksne).

Nedsat forsørgertillæg udgør 41,93 kr. (2017-niveau) pr. barn. Nedsat forsørgertil-

læg udbetales til dækning af udgifter til barnets kost. Nedsat forsørgertillæg udbe-

tales ikke til udlændinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted med veder-

lagsfri bespisningsordning.

Der er i udlændingelovens § 42 a, stk. 10 og 11, fastsat nærmere betingelser for

udbetaling af kontante ydelser.

Det følger således af § 42 a, stk. 10, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en

udlænding ikke får udbetalt kontante ydelser, når den pågældende er indkvarte-

ret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsord-

ning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, forsørgertillæg og ned-

sat forsørgertillæg, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted

uden en vederlagsfri bespisningsordning, hvis udlændingen ikke overholder en

række nærmere angivne forpligtelser m.v. eller har en voldelig eller truende ad-

færd mv.

Efter bestemmelsen i § 42 a, stk. 10, kan det således have økonomiske konsekven-

ser, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring med Udlæn-

dingestyrelsen eller politiet, hvis udlændingen har udvist voldelig eller truende

Side

39/145

adfærd over for personale og beboere på indkvarteringsstedet, eller hvis udlæn-

dingen ikke efterkommer pålæg om opholdspligt. Det kan endvidere have økono-

miske konsekvenser, hvis udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse

om en i § 34 nævnt foranstaltning, hvis udlændingen tilsidesætter et pålæg om at

udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, eller

hvis udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekon-

trol eller udsendelse.

Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at disse for-

hold skal have konsekvenser for udbetaling af økonomiske ydelser.

En udlænding, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er vederlags-

fri bespisningsordning, vil i så fald ikke få udbetalt kontante ydelser. Er udlændin-

gen indkvarteret på et indkvarteringssted uden en sådan bespisningsordning, vil

udlændingen alene få udbetalt ydelser til dækning af kost (dvs. grundydelse samt

– hvis udlændingen har børn – den del af forsørgertillægget, der angår dækning af

udgifter til kost og eventuelt nedsat forsørgertillæg).

Det følger af bestemmelsen, at det er Udlændingestyrelsen, som træffer en sådan

afgørelse.

Det følger endvidere af § 42 a, stk. 11, at Udlændingestyrelsen – medmindre sær-

lige grunde taler derimod – skal bestemme, at en udlænding ikke får udbetalt

kontante ydelser eller alene får udbetalt ydelser til dækning af kost bl.a., hvis ud-

lændingen ikke medvirker til asylsagens behandling eller – hvis politiet drager

omsorg for udlændingens udrejse – til udrejsen.

Det fremgår dog af bemærkningerne til § 42 a, stk. 10 og 11, at Udlændingestyrel-

sen efter en konkret vurdering kan undlade at anvende ordningen, hvis anvendel-

sen heraf efter udlændingens personlige og familiemæssige forhold vil virke sær-

ligt belastende for udlændingen, f.eks. hvis udlændingen er alvorligt svækket som

følge af en livstruende sygdom, eller hvis der er tale om en uledsaget mindreårig

asylansøger, jf. Folketingstidende 2004-2005, 2. samling, tillæg A, L 78 som frem-

sat, bemærkningerne til § 1, nr. 16, side 1333.

I praksis anvender Udlændingestyrelsen ikke bestemmelsen i § 42 a, stk. 10 og 11,

for så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge eller mindreårige udlændin-

ge, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie.

4.1.2 Ministeriets overvejelser

Som det fremgår, er der i § 42 a, stk. 10 og 11, fastsat nærmere betingelser for

udbetaling af kontante ydelser og om fratagelse af ydelserne.

I praksis fratager Udlændingestyrelsen imidlertid aldrig økonomiske ydelser fra de

unge udlændinge, der er omfattet af bestemmelsen.

Side

40/145

Udlændingestyrelsen oplever i praksis, at en række af de uledsagede mindreårige

udlændinge, der har ansøgt om asyl i Danmark, ikke medvirker til oplysningen af

deres asylsag ved f.eks. ikke at møde op til de aftalte samtaler hos Udlændinge-

styrelsen.

Der har endvidere i løbet af 2016 været en række episoder, hvor uledsagede min-

dreårige udlændinge, har udvist voldelig og truende adfærd mod bl.a. personale

på deres indkvarteringssted.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark skal være et trygt samfund. Det bør

derfor have konsekvenser, hvis unge udlændinge, der opholder sig uledsaget her i

landet, eksempelvis udviser voldelig eller truende adfærd eller ikke medvirker til

deres asylsags behandling.

Regeringen ønsker således at sende et klart signal til de unge om, at en sådan

adfærd ikke accepteres.

På den baggrund, er det regeringens opfattelse, at praksis vedrørende fratagelse

af økonomiske ydelser bør skærpes, således at Udlændingestyrelsen ikke længere

undlader at fratage ydelser alene med den begrundelse, at der er tale om en uled-

saget mindreårig udlænding. Skærpelsen skal omfatte både uledsagede mindre-

årige udlændinge og de mindreårige udlændinge, som ikke betragtes som høren-

de til en eller begge af sine forældres familie.

Regeringen finder endvidere, at skærpelsen også bør omfatte de øvrige sankti-

onsgrunde, som følger af § 42 a, stk. 10 og 11. Det drejer sig bl.a. om sanktione-

ring, såfremt udlændingen er efterlyst af politiet eller - såfremt politiet drager

omsorg for udlændingens udrejse - og udlændingen ikke medvirker hertil.

Regeringen finder ikke, at bestemmelsen i § 42 a, stk. 10, nr. 5, om tilsidesættelse

af et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af ind-

kvarteringsstedet, jf. § 42 d, skt. 2, 1. pkt. bør finde anvendelse, idet bestemmel-

sen ikke omfatter mindreårige udlændinge.

4.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at muligheden for at fratage eller nedsætte økonomiske ydelser for

så vidt angår uledsagede udlændinge under 18 år og udlændinge under 18 år, som

ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie, fremover

reguleres af en særskilt bestemmelse.

Det foreslås således, at udlændingelovens § 42 a, stk. 10, nr. 1-4 og 6, og stk. 11,

finder tilsvarende anvendelse for udbetaling af kontante ydelser til de nævnte

grupper af unge udlændinge, jf. § 42 b, stk. 3, 7 og 8. pkt. Det foreslås endvidere,

at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at den kontante ydelse alene skal ned-

sættes.

Side

41/145

Forslaget indebærer, at Udlændingestyrelsen har mulighed for at bestemme, at

udlændingen ikke får udbetalt tillægsydelse, eller at tillægsydelsen nedsættes, når

den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en

vederlagsfri bespisningsordning, når den pågældende er indkvarteret på et ind-

kvarteringssted uden en vederlagsfri bespisningsordning, hvis udlændingen ikke

overholder de forpligtelser, der er omfattet af § 42 a stk. 10 og 11. I praksis vil det

indebære, at udlændingen ikke får udbetalt tillægsydelse.

Forslaget indebærer endvidere, at udbetaling af ydelser nedsættes, hvis udlæn-

dingen er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der ikke er en vederlagsfri

bespisningsordning. I praksis indebærer dette, at den pågældende alene vil få

udbetalt ydelser til dækning af kost (dvs. grundydelse samt – hvis udlændingen

har børn – den del af forsørgertillægget, der angår dækning af udgifter til kost og

eventuelt nedsat forsørgertillæg).

Den foreslåede ordning indebærer, at Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse

om ophør eller nedsættelse af de økonomiske ydelser, hvis udlændingen ikke

overholde de forpligtelser, der følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk.

10, nr. 1-4 og 6, samt at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt skal træffe afgø-

relse om ophør eller nedsættelse af økonomiske ydelser, hvis udlændingen ikke

overholder de forpligtelser, der følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk.

11.

Det forudsættes, at bestemmelsen administreres således, at Udlændingestyrelsen

ved vurderingen af, om en udlænding skal have frataget kontante ydelser, bl.a.

lægger vægt på udlændingens alder. I forhold til den gældende praksis findes det

faktum, at der er tale om en uledsaget mindreårig udlænding imidlertid ikke i sig

selv at kunne begrunde, at udlændingen ikke fratages sine økonomiske ydelser.

Bestemmelsen forudsættes endvidere administreret således, at Udlændingesty-

relsen som udgangspunkt alene nedsætter de kontante ydelser. Det foreslås i den

forbindelse, at tillægsydelsen nedsættes med halvdelen.

Er der tale om grove overtrædelser kan Udlændingestyrelsen imidlertid bestem-

melse, at tillægsydelsen skal bortfalde. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en ud-

lænding har udøvet vold mod personalet eller andre beboere på indkvarterings-

stedet eller truet personalet eller andre beboere på livet, eller hvis vedkommende

gennem længere tid – f.eks. en måned – ikke har medvirket til oplysning af sin

asylsag.

Efter den foreslåede ordning vil Udlændingestyrelsen altid efter en konkret vurde-

ring kunne undlade at bestemme at nedsætte

eller ikke at udbetale tillægsydelse,

hvis det efter de personlige og familiemæssige forhold for

den pågældende ud-

lænding,

vil virke særligt belastende for vedkommende. Udbetaling af kontante

tillægsydelser kan således ikke stoppes, hvis det vil stride mod barnets tarv.

Side

42/145

En afgørelse om nedsættelse af tillægsydelsen eller en afgørelse om ikke at udbe-

tale tillægsydelsen er gældende indtil den uledsagede mindreårige udlænding

eller den mindreårige udlænding, som ikke betragtes som hørende til en af eller

begge sine forældres familie, igen opfylder sine forpligtelser eller ikke længere

udviser voldelig eller truende adfærd.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og den foreslåede bestemmelse til

§ 42 a, stk. 12 og bemærkningerne hertil.

4.2 Klageadgang

4.2.1. Gældende ret

Udlændingestyrelsens afgørelser om at fratage en udlænding økonomiske ydelser

efter § 42 a, stk. 10 og 11, vedrørende økonomiske ydelser kan i dag påklages til

Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.

4.2.2. Ministeriets overvejelser

Den 15. december 2016 blev forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Over-

førsel af opgaver fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Flygtningenævnet

og Udlændingenævnet m.v.) fremsat.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at overføre kompetencen til at træffe afgørelse

i klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om at fratage en udlænding kontan-

te ydelser efter § 42 a, stk. 10 og 11, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til

Udlændingenævnet.

Det foreslås i dette lovforslag, at fratagelse eller nedsættelse af økonomiske ydel-

ser over for uledsagede mindreårige udlændinge fremover reguleres i en særskilt

bestemmelse i stedet for i § 42 a, stk. 10 og 11, jf. den foreslåede bestemmelse i §

42 a, stk. 12.

Det er regeringens opfattelse, at afgørelser om fratagelse af kontante ydelser i

forhold til uledsagede udlændinge under 18 år og udlændinge under 18 år, som

ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie, fortsat skal

kunne påklages til Udlændingenævnet.

4.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser om fratagelse eller nedsættelse

af økonomiske ydelser fra uledsagede mindreårige udlændinge eller mindreårige

udlændinge, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres

familie skal kunne påklages til Udlændingenævnet.

Herved sikres en ensartet behandling af klagesager om bl.a. motivationsfrem-

mende foranstaltninger.

Side

43/145

Afgørelsen vil således ikke kunne påklages til Udlændinge- og Integrationsministe-

riet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og bemærkningerne hertil.

5. Anbringelse af mindreårige udlændinge

5.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 42 a, at Udlændingestyrelsen har forsørgelses-

pligt over for udlændinge, der opholder sig her i landet som asylansøgere, eller

som ikke har lovligt ophold, jf. § 42 a, stk. 1 og 2.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt omfatter udgifter til underhold og nød-

vendige sundhedsmæssige ydelser, jf. § 42 a, stk. 1. Udlændingestyrelsen skal i

den forbindelse bl.a. sikre, at udlændingen får dækket udgifterne til underhold,

tilbydes indkvartering på et indkvarteringssted og modtager nødvendige

sundhedsmæssige ydelser.

Det er endvidere antaget, at Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt også omfat-

ter sociale ydelser og foranstaltninger. Dette indebærer, at Udlændingestyrelsen

inden for rammerne af udlændingeloven kan iværksætte visse sociale foranstalt-

ninger mv. med henblik på at sikre, at asylansøgere og udlændinge, der ikke har

lovligt ophold, modtager den nødvendige omsorg og støtte i form af sociale foran-

staltninger.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt omfatter bl.a. uledsagede mindreårige

udlændinge, og Udlændingestyrelsen vil således skulle sikre, at børn og unge, der

opholder sig her i landet, modtager den nødvendige sociale omsorg.

I praksis er det som udgangspunkt personalet på indkvarteringsstederne, der skal

varetage den daglige omsorg for uledsagede børn og unge, der opholder sig i

Danmark som asylansøgere eller uden et lovligt opholdsgrundlag, og yde den

nødvendige sociale omsorg og støtte. Alle sociale foranstaltninger skal være af-

passet den midlertidige status, som en udlænding har som afvist asylansøger og

dermed uden et lovligt opholdsgrundlag.

Som udgangspunkt vil personalet inden for rammerne af udlændingeloven kunne

tilbyde og sikre barnet eller den unge tilstrækkelig omsorg og støtte. Har den unge

f.eks. en meget negativ eller udadreagerende adfærd, som ikke kan håndteres på

det enkelte indkvarteringssted, vil Udlændingestyrelsen kunne flytte barnet eller

den unge til et andet indkvarteringssted med henblik på gennem et miljøskifte at

give den pågældende muligheden for en ny start og for at etablere mere kon-

struktive relationer, herunder finde mere positive rollemodeller.

Side

44/145

Der er ikke hjemmel i udlændingeloven til tvangsmæssigt at anbringe et barn eller

en ung på en døgninstitution (tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet).

Udlændingestyrelsen og de enkelte indkvarteringsoperatører har dog mulighed

for at kontakte kommunen, hvis børn og unge, som er omfattet af Udlændingesty-

relsens forsørgelsespligt, har sociale problemer af en sådan karakter, at Udlæn-

dingestyrelsen eller operatøren vurderer, at de ikke kan håndteres i regi af asyl-

centrene. I praksis fungerer det således, at indkvarteringsoperatøren kontakter

beliggenhedskommunen med henblik på at få en faglig vurdering af, hvilken form

for støtte, der eventuelt kan være relevant i den konkrete sag.

Det gælder, hvis der opstår behov for tvangsmæssigt at anbringe et barn eller en

ung i en døgninstitution.

Spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske tvangsmæssig anbringelse i en døgninstitu-

tion af en mindreårig udlænding, der opholder sig her i landet som asylansøger,

eller som ikke har ret til at opholde sig, vil skulle afgøres efter reglerne i lov om

social service, der indeholder nærmere regler om tvangsmæssig anbringelse uden

for hjemmet.

Serviceloven gælder for enhver, der opholder sig lovligt her i landet, jf. herved

servicelovens § 2, stk. 1.

Et lovligt ophold efter servicelovens § 2, stk. 1, omfatter bl.a. udlændinge, der er

meddelt opholdstilladelse her i landet. Lovligt ophold efter serviceloven omfatter

endvidere udlændinge, der har processuelt ophold her i landet, dvs. udlændinge,

der har lov til at opholde sig her i landet under behandlingen af en ansøgning om

opholdstilladelse, uanset at udlændingen ikke i øvrigt har lovligt opholdsgrundlag.

Opstår der under en uledsaget udlændings processuelle ophold her i landet behov

for iværksættelse af foranstaltninger efter serviceloven i form af tvangsmæssig

anbringelse i en døgninstitution, vil der efter reglerne i servicelovens kapitel 11

om særlig støtte til børn og unge kunne træffes afgørelse herom. Anbringelse i en

døgninstitutioner vil i givet fald ske på et anbringelsessted efter servicelovens §

66, stk. 1, nr. 6, og afgørelse herom træffes af børn og unge-udvalget.

En udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, er derimod ikke omfattet af

serviceloven. Det gælder bl.a. en ung udlænding, der har fået afslag på asyl, og

som skal udrejse. Tilsvarende gælder en udlænding, hvis opholdstilladelse f.eks.

inddrages eller nægtes forlænget. En udlænding, der opholder sig ulovligt her i

landet, vil derfor som det klare udgangspunkt ikke have adgang til sociale ydelser

eller sociale foranstaltninger efter lov om social service.

Det er dog antaget, at en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde under henvisning

til principperne i serviceloven kan iværksættes visse sociale foranstaltninger over

børn og unge, der har ulovligt ophold her i landet.

Side

45/145

Sociale foranstaltninger vil således kunne iværksættes over for en mindreårig

udlænding, der på grund af sit ulovlige ophold ikke direkte er omfattet af service-

loven, i det omfang principperne i serviceloven med henvisning til Danmarks in-

ternationale forpligtelser eller nødretsgrundsætningen i særlige tilfælde tilsiger

dette. Det følger heraf bl.a., at iværksættelse af sociale foranstaltninger over for

børn og unge uden lovligt ophold alene vil kunne ske, hvis betydelige eller grund-

læggende interesser gør det påkrævet. Endvidere er det en betingelse, at andre

foranstaltninger, der er omfattet af den skrevne lovgivning, ikke vil være tilstræk-

kelige.

Adgangen til at iværksætte sociale foranstaltninger over for unge udlændinge

uden lovligt ophold antages i praksis at omfatte tvangsmæssig anbringelse uden

for hjemmet efter principperne i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn

og unge. Som anført vil der dog alene kunne træffes afgørelse om tvangsmæssig

anbringelse i de særlige tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser eller

nødretsgrundsætningen tilsiger dette, og hvor betydelige eller grundlæggende

interesser gør det påkrævet, jf. ovenfor.

Den nærmere behandling af sager om tvangsmæssig anbringelse af børn og unge

udlændinge uden lovligt ophold vil følge principperne i lov om social service kapi-

tel 11, og anbringelse vil ske i en institution, der er omfattet af servicelovens § 66,

stk. 1.

Afgørelsen om tvangsmæssig anbringelse vil således skulle træffes af børn og un-

ge-udvalget, og afgørelsen vil blive truffet efter gennemførelse af en børnefaglig

undersøgelse og på grundlag af en indstilling fra kommunen.

Iværksættelse af sociale foranstaltninger over for udlændinge uden lovligt ophold

forudsætter endvidere, at Udlændingestyrelsen godkender, at foranstaltningen

iværksættes. Udlændingestyrelsen vil endvidere dække udgifterne ved gennemfø-

relse af foranstaltningen. Udlændingestyrelsen vil ikke i den forbindelse skulle

foretage en faglig vurdering af spørgsmålet om anbringelse uden for hjemmet.

Det bemærkes, at kommunens generelle tilsynsforpligtelse også gælder for de

uledsagede mindreårige udlændinge, som opholder sig på indkvarteringssteder, jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Hvis kommunen som led i tilsynsforpligtelsen

bliver opmærksom på børn, som mistrives eller på anden måde er i en uheldig

udvikling, har kommunen i første række derfor pligt til at kontakte udlændinge-

myndighederne, så der kan blive taget hånd om disse problemer i regi af udlæn-

dingesystemet, jf. udlændingelovens § 42 a.

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lov nr. 619 af 8. juni 2016 om

voksenansvar for anbragte børn og unge (herefter voksenansvarsloven), regulerer

rammerne for plejefamilier og personales adgang til som led i varetagelsen af den

daglige omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og

unges selvbestemmelsesret og at sikre anbragte børn og unges retssikkerhed i

forbindelse hermed.

Side

46/145

Det forudsættes i den gældende voksenansvarslov, at loven omfatter børn og

unge, der er anbragt efter servicelovens bestemmelser i § 52 eller § 58, eller som

led i en strafferetlig afgørelse, jf. voksenansvars-lovens § 2.

Voksenansvarsloven omfatter ikke uledsagede mindreårige udlændinge, der er

anbragt efter de regler, der foreslås indført i udlændingeloven § 62 l, jf. §§ 62 m-

5.2. Ministeriets overvejelser

Det er regeringens opfattelse, at uledsagede mindreårige udlændinge, der ophol-

der sig her i landet som asylansøgere eller uden lovligt opholdsgrundlag, som ud-

gangspunkt alene skal have adgang til nødvendige sociale foranstaltninger, som

kan iværksættes inden for rammerne af udlændingeloven og i regi af det enkelte

indkvarteringssted. Sådanne foranstaltninger skal være afpasset det forhold, at

den pågældendes ophold her i landet som asylansøger eller afvist asylansøger er

midlertidigt.

Nogle uledsagede mindreårige udlændinge kan imidlertid have sådanne alvorlige

sociale udfordringer og en så negativ og voldsom adfærd, at det ikke er muligt for

indkvarteringsoperatøren at håndtere barnet eller den unge i regi af børnecente-

ret. Der kan her være tale om, at udlændingen f.eks. har væsentlige misbrugspro-

blemer eller har en meget aggressiv eller voldelig opførsel. Sådanne adfærdsvan-

skeligheder vil ikke blot kunne medføre risiko for, at udlændingens udvikling lider

alvorlig skade, men vil også kunne påvirke trivslen og adfærden hos de øvrige

udlændinge, der opholder sig på indkvarteringsstedet. Det vil også vanskeliggøre

personalets muligheder for at varetage deres opgaver.

Det bør efter regeringens opfattelse søges undgået, at en uledsaget mindreårig

udlænding med en meget negativ adfærd opholder sig på børnecentret i en læn-

gere periode. Der er i dag visse muligheder for at flytte udlændingen til andre

børnecentre, men i praksis vil der i sådanne meget alvorlige tilfælde være behov

for at skride til anbringelse af udlændingen – mod dennes vilje – i en døgninstitu-

tion, hvor der kan tages hånd om den pågældende, og hvor der kan ske tilbage-

holdelse.

Som det fremgår af pkt. 5.1 ovenfor, er der i dag i et vist omfang adgang til efter

serviceloven tvangsmæssigt at anbringe uledsagede mindreårige udlændinge i en

døgninstitution. En uledsaget mindreårig udlænding med processuelt ophold er

omfattet af reglerne i serviceloven og kan anbringes efter reglerne i denne lov,

mens uledsagede mindreårige, der har ulovligt ophold, vil kunne anbringes efter

principperne i serviceloven, hvis særlige forhold taler herfor.

Reglerne i serviceloven er som udgangspunkt fastsat med henblik på tvangsmæs-

sigt at kunne fjerne børn og unge fra deres forældre, og iværksættelse af tvangs-

mæssig anbringelse vil indgå som led i en mere bredspektret indsats, hvor der

Side

47/145

sættes ind på flere niveauer af børnenes og familiernes liv. Anbringelse efter ser-

vicelovens vil typisk kræve undersøgelse af hele familiens forhold og vil ofte være

mere tidskrævende.

Reglerne er derimod som udgangspunkt ikke fastsat med henblik på tvangsmæs-

sig anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig på et

indkvarteringssted, og som befinder sig her i landet uden deres forældre eller

andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted. Dertil kommer, at det

kan være vanskeligt for myndigheder at skulle anvende reglerne, idet der skal

sondres mellem en direkte anvendelse af reglerne (når der er tale om uledsagede

mindreårige udlændinge med processuelt ophold) og en anvendelse af princip-

perne i serviceloven (når der er tale om uledsagede mindreårige udlændinge med

ulovligt ophold).

Det er regeringens opfattelse, at adgangen til at anbringe uledsagede mindreårige

udlændinge mod deres vilje i en institution uden for indkvarteringsstederne bør

klargøres og styrkes.

Regeringen finder således, at der skal sikres en klar hjemmel til tvangsmæssig

anbringelse, der både omfatter uledsagede mindreårige med processuelt ophold

og uledsagede mindreårige, der som afviste asylansøgere opholder sig ulovligt her

i landet. Den foreslåede hjemmel foreslås indsat i udlændingeloven.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at der skal være mulighed for hurtigere

og efter en mere enkel fremgangsmåde at kunne skride til tvangsmæssig anbrin-

gelse af uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig i asylsystemet, og

som har alvorlige adfærdsproblemer.

En sådan hurtigere og mere enkle fremgangsmåde afspejler navnlig, at der i sager

om tvangsmæssig anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge med ophold

på et indkvarteringssted ikke vil være samme behov for at undersøge barnets eller

den unges og familiens forhold som ved en tvangsmæssig anbringelse efter lov

om social service. Udlændingen opholder sig allerede på et indkvarteringssted på

det tidspunkt, hvor der skal ske tvangsmæssig anbringelse, og til forskel fra et

barn eller en ung, der skal fjernes fra hjemmet, vil myndighederne gennem ind-

kvarteringsoperatøren dermed normalt have et bedre kendskab til den pågæl-

dende udlændings sociale og adfærdsmæssige udfordringer. Endvidere vil de ad-

færdsmæssige vanskeligheder mv. allerede være søgt håndteret gennem den

pædagogiske indsats på indkvarteringsstedet, og det er således som udgangs-

punkt konstateret, at mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige. For at vur-

dere, om der kan ske tvangsmæssig anbringelse, vil der endvidere alene være

behov for at undersøge den uledsagede mindreårige udlændings forhold, og der

vil ikke være behov for at vurdere forældremyndighedens indehavers forhold og

muligheder for at tage vare på udlændingen, idet forældremyndigheden ikke op-

holder sig her i landet.

Side

48/145

De nævnte forhold taler samlet for, at en tvangsmæssig anbringelse kan gennem-

føres efter en mere enkel og hurtig fremgangsmåde.

Det indgår også i denne vurdering, at der ikke vil være tale om at fjerne barnet fra

forældremyndighedens indehaver, men om at fjerne barnet fra et indkvarterings-

sted til en døgninstitution. Der sker således ikke ved en tvangsmæssig anbringelse

indgreb i forældremyndighedens indehavers rettigheder og forhold.

Tvangsmæssig anbringelse er en meget indgribende foranstaltning. Det gælder

navnlig ved anbringelse i en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling til

anbringelse af et barn eller en ung. Barnet eller den unge er reelt frihedsberøvet

og har ikke mulighed for at forlade institutionen. Med anbringelse på en sikret

døgninstitution er der dermed foretaget et væsentligt indgreb i barnets eller den

unges frihed.

Tvangsmæssig anbringelse forudsættes således – svarende til, hvad der gælder

efter reglerne i lov om social service – alene at kunne ske i de meget alvorlige

tilfælde, hvor en uledsaget mindreårig udlænding f.eks. på grund af en voldsom

og udadreagerende adfærd er til fare for sig selv og sine omgivelser.

Afgørelse om tvangsmæssig anbringelse vil derfor efter regeringens opfattelse

skulle træffes af børn og unge-udvalget, også selvom der er tale om en afgørelse,

der træffes over for udlændinge, der er omfattet af udlændingeloven. Det vil

medvirke til at sikre barnets eller den unges retssikkerhed, da udvalget blandt

andet består af en byretsdommer samt to børnesagkyndige.

Personalet på anbringelsesstedet skal kunne gribe ind over for uledsagede min-

dreårige udlændinge, der anbringes med hjemmel i udlændingeloven, i lighed

med hvad der gælder for de øvrige anbragte børn og unge, der opholder sig på

anbringelsesstedet, hvis der er behov for dette. Der bør derfor sikres en hjemmel

til, at uledsagede mindreårige, der anbringes på døgninstitutioner efter udlændin-

gelovens regler, bliver omfattet af voksenansvarslovens regler om magtanvendel-

se og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

5.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås på den baggrund, at der tilvejebringes hjemmel til, at uledsagede

mindreårige udlændinge i meget alvorlige tilfælde kan tvangsanbringes i døgnin-

stitution.

Den foreslåede ordning foreslås at omfatte uledsagede mindreårige udlændinge

med processuelt ophold. Ordningen foreslås endvidere at omfatte uledsagede

mindreårige udlændinge med ulovligt ophold. Ordningen vil dermed omfatte

uledsagede udlændinge, som henhører under Udlændingestyrelsens forsørgelses-

pligt, og som vil være indkvarteret på et indkvarteringssted.

Side

49/145

Betingelserne for, hvornår der kan ske anbringelse, foreslås som udgangspunkt at

svare til betingelserne efter servicelovens regler.

Det foreslås dog, at der gives mulighed for hurtigere og på et mere enkelt grund-

lag at kunne gribe ind over for udlændingen ved en tvangsmæssig anbringelse.

Formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at der hurtigere kan skrides ind

over for en uledsaget mindreårig udlænding både af hensyn til den pågældende

selv og af hensyn til de øvrige udlændinge, der opholder sig på indkvarteringsste-

det. Formålet er således at undgå, at en udlænding med en meget negativ adfærd

opholder sig unødigt længe på indkvarteringsstedet sammen med andre uledsa-

gede mindreårige udlændinge i en sårbar situation.

Det foreslås således, at den faglige undersøgelse, der ligger til grund for en be-

slutning om tvangsmæssig anbringelse, som udgangspunkt alene kommer til at

bygge på en udtalelse fra indkvarteringsoperatøren og som udgangspunkt alene

kommer til at omfatte en undersøgelse af udlændingens udvikling og adfærd. De

øvrige forhold, som normalt skal indgå i en børnefaglig undersøgelse efter lov om

social service vedrørende bl.a. familieforhold, vil som udgangspunkt – grundet

barnets eller den unge særlige situation – være belyst i udtalelsen fra asyloperatø-

ren og vil kun skulle undersøges nærmere, hvis særlige forhold taler herfor, og det

vurderes, at disse forhold ikke i tilstrækkeligt omfang afdækket i udtalelse fra ind-

kvarteringsoperatøren.

På den baggrund foreslås det endvidere, at den faglige undersøgelse skal gennem-

føres inden for 1 måned. I sager efter lov om social service, hvor der skal gennem-

føres en børnefaglig undersøgelse, er fristen 4 måneder.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at der som udgangspunkt kan ske

hurtigere anbringelse af uledsagede mindreårige udlænding, der opholder sig på

et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, end efter reglerne i lov om social service.

Det ændrer ikke ved, at det altid skal sikres, at grundlaget for en anbringelse er

tilstrækkelig.

Det forudsættes – svarende til ordningen i serviceloven – at der altid søges an-

vendt mindre indgribende sociale foranstaltninger, før der skrides til tvangsan-

bringelse i institution. Sådanne mindre indgribende sociale foranstaltninger vil

som hidtil kunne iværksættes af indkvarteringsoperatøren inden for rammerne af

udlændingeloven.

Den foreslåede hjemmel til tvangsmæssig anbringelse foreslås indsat i udlændin-

geloven. Det afspejler bl.a., at der på en række punkter er behov for at tilpasse

ordningen til de n særlige situation, som uledsagede mindreårige udlændinge

befinder sig i.

Side

50/145

Ordningen foreslås udmøntet således, at det er børn og unge-udvalget, der træf-

fer afgørelse om iværksættelse af tvangsmæssig anbringelse. Dette svarer til ord-

ningen efter serviceloven.

Det foreslås samtidigt, at målgruppen for voksenansvarslovens § 2 udvides, såle-

des at bestemmelserne i voksenansvarslovens §§ 4-16 og 21-24 finder tilsvarende

anvendelse over for en uledsaget mindreårig udlænding, der er anbragt efter de

foreslåede bestemmelser i § 62 l, jf. §§ 62 m-62 o, i udlændingeloven.

Det betyder, at denne gruppe af børn og unge fremadrettet bliver omfattet af

reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på lige

vilkår med de øvrige anbragte børn og unge, der opholder sig på anbringelsesste-

det, herunder f.eks. reglerne i voksenansvarslovens §§ 8, 9 og 16 om afværge-

hjælp, fysisk magt samt undersøgelse af person og opholdsrum.

Udlændingestyrelsen vil som hidtil skulle afholde udgifterne til anbringelsen. Det

forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen vil lægge børn og unge-

udvalgets og kommunens vurdering af behovet for en foranstaltning uprøvet til

grund for beslutning om afholdelse af udgifterne forbundet med foranstaltnin-

gens iværksættelse og gennemførelse. Udlændingestyrelsens ubetingede beta-

lingsforpligtelse vil også gælde de foranstaltninger, der iværksættes under anbrin-

gelsen. Børn og unge-udvalget og kommunen har den faglige kompetence, og det

er ikke hensigten med den foreslåede ordning, at Udlændingestyrelsen skal fore-

tage en selvstændig vurdering af behovet for anbringelse i institution eller af de

foranstaltninger, der iværksættes under anbringelsen.

Betingelserne vedrørende den uledsagede mindreårige udlændings adfærd for, at

der kan ske tvangsmæssig anbringelse, foreslås at svare til betingelserne for

tvangsmæssig anbringelse efter lov om social service. Det forudsættes således

overordnet, at der skal være en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges

sundhed eller udvikling lider af alvorlig skade. Der vil således alene kunne ske an-

bringelse, hvis udlændingen har sådanne adfærds- og tilpasningsproblemer, der

vil kunne begrunde tvangsmæssig anbringelse efter serviceloven.

Den uledsagede mindreårige udlænding vil blive anbragt på en døgninstitution,

der er omfattet af servicelovens § 66. Spørgsmålet om, på hvilken institution bar-

net konkret skal anbringes, vil bero på en konkret vurdering af udlændingens be-

hov for hjælp.

Som anført er formålet med den foreslåede ordning er at styrke myndighedernes

muligheder for at kunne håndtere unge uledsagede udlændinge, der opholder sig

i det danske asylsystem. Den foreslåede hjemmel omfatter derfor uledsagede

mindreårige asylansøgere, der opholder sig her i landet som asylansøgere, og som

dermed har processuelt ophold. Ordningen omfatter endvidere uledsagede min-

dreårige udlændinge, der har fået afslag på asyl, og som ikke er meddelt opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3. Ordningen foreslås også at omfatte

andre uledsagede mindreårige udlændinge, som opholder sig ulovligt her i landet.

Side

51/145

Ordningen foreslås derimod ikke at omfatte børn og unge i asylsøgende familier,

der opholder sig her i landet sammen med deres forældre, og som har ulovligt

ophold.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og bemærkningerne hertil.

6. Bortfald af voksenundervisning og aktivering på modtagecentre

6.1. Gældende ret

6.1.1. Indledende fase og modtagecentre

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændin-

gelovens § 7 (asyl), vil indledningsvist blive indkvarteret på et såkaldt modtage-

center og som udgangspunkt være indkvarteret der i den periode, hvor den på-

gældende befinder sig i den indledende fase (Fase 1) af asylprocessen.

Et modtagecenter er et indkvarteringssted, der primært anvendes til indkvartering

af nyankomne asylansøgere. Nyankomne asylansøgere indkvarteres som ud-

gangspunkt på et modtagecenter, indtil de helt indledende sagsskridt i forbindelse

med blandt andet registreringen af den pågældende er foretaget. Som altoverve-

jende udgangspunkt flyttes asylansøgeren fra modtagecenter til opholdscenter

inden for kort tid efter indgivelse af en ansøgning om asyl. Asylansøgere opholder

sig således typisk alene for en kort periode på et modtagecenter.

En asylansøger befinder sig i den indledende fase (Fase 1), indtil det er besluttet

at tage den pågældendes asylansøgning under behandling her i landet og i den

forbindelse at registrere vedkommende som asylansøger i Danmark (Fase 2), jf.

udlændingelovens § 48 e, stk. 2.

I den indledende fase (Fase 1) undersøges det bl.a., om der er grundlag for efter

Dublinforordningens regler om fastsættelse af, hvilket EU-land der er ansvarligt

for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i et EU-land, at søge asylan-

søgeren overført eller tilbageført til et andet EU-land. I den indledende fase (Fase

1) er det således endnu ikke besluttet, om den pågældendes asylansøgning skal

behandles her i landet, eller om asylansøgeren skal søges overført eller tilbageført

til et andet EU-land efter Dublinforordningens regler.

Hvis en udlænding fortsat er indkvarteret på et modtagecenter, når den pågæl-

dende af Udlændingestyrelsen registreres som asylansøger i Danmark (Fase 2), vil

vedkommende som udgangspunkt blive overflyttet til et såkaldt opholdscenter.

Formålet med opholdscentre er at indkvartere asylansøgere under asylsagens

behandling, og indtil den pågældende meddeles opholdstilladelse og visiteres til

en kommune eller meddeles endeligt afslag på asyl og udrejser, udsendes eller

overføres til et udrejsecenter.

Side

52/145

I den periode, hvor en asylansøger opholder sig her i landet, inden ansøgeren

enten meddeles opholdstilladelse eller udrejser, har asylansøgeren ret og pligt til

at deltage i forskellige undervisnings- og aktiveringstilbud.

Ud over udlændingelovens bestemmelser om aktivering og undervisning af asyl-

ansøgere er området reguleret ved bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om

undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. som ændret ved bekendtgø-

relse nr. 438 af 1. maj 2013 om ændring af bekendtgørelse om undervisning og

aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.

6.1.2. Pligt til at indgå kontrakt om undervisning og aktivering

Når en asylansøger over 18 år er blevet indkvarteret på et asylcenter, indgår asyl-

ansøgeren og indkvarteringsoperatøren en kontrakt, jf. udlændingelovens § 42 c,

stk. 1. Kontrakten skal indgås senest en uge efter den pågældendes indgivelse af

ansøgning om asyl, jf. udlændingelovens § 42 c, stk. 2.

Kontrakten fastsætter omfang og indhold af de nødvendige opgaver i forbindelse

med driften af indkvarteringsstedet, som asylansøgeren har pligt til at medvirke til

udførelsen af, det asylansøgerkursus, som vedkommende skal deltage i, samt den

undervisning og aktivering, som det er aftalt eller fastsat af indkvarteringsopera-

tøren, at den pågældende skal deltage i, jf. udlændingelovens § 42 c, stk. 3, nr. 1-

4. Der henvises til pkt. 6.1.3.-6.1.5. nedenfor.

6.1.3. Nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstederne

Det følger af udlændingelovens § 42 d, stk. 1, at asylansøgere, der er indkvarteret

på et asylcenter, har pligt til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i

forbindelse med driften af indkvarteringsstedet. Denne pligt omfatter deltagelse i

de daglige, nødvendige opgaver på asylcenteret, herunder rengøring på eget væ-

relse, i fællesrum, i køkkener og på badeværelser.

6.1.4. Aktivering

Aktivering af asylansøgere tilrettelægges både internt i centerregi og eksternt.

Asylansøgere over 17 år, der er indkvarteret på et asylcenter, kan deltage i aktive-

ring i form af andre opgaver end dem, der er omfattet af udlændingelovens § 42

d, stk. 1, jf. § 42 e, stk. 1. Det betyder i praksis, at denne gruppe af asylansøgere

kan hjælpe med at udføre andre opgaver på centeret end de daglige, nødvendige

opgaver - såkaldt intern aktivering. Det kan dreje sig om f.eks. mindre vedligehol-

delsesopgaver samt renholdelse af udenomsarealer.

Herudover kan asylansøgere over 17 år, der er blevet registreret som asylansøge-

re (Fase 2), og afviste asylansøgere, der medvirker til deres udrejse, deltage i akti-

vering i en intern produktionsvirksomhed i tilknytning til asylcenteret, i særligt

tilrettelagt praktik uden for centeret af kortere varighed eller ulønnet humanitært

Side

53/145

eller andet frivilligt arbejde, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 2. Den interne pro-

duktionsvirksomhed på et asylcenter kan eksempelvis være et sy- eller cykelværk-

sted.

Endelig kan asylansøgere deltage i særskilt tilrettelagt aktivering, hvis ganske sær-

lige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 3. Ganske særlige grunde

kan f.eks. være alvorlig sygdom, psykiske lidelser eller høj alder.

Indkvarteringsoperatøren bestemmer, om en asylansøger skal deltage i aktivering

som nævnt i udlændingelovens § 42 e, stk. 1-3, jf. § 42 e, stk. 4.

6.1.5. Voksenundervisning

Asylansøgere over 18 år, der befinder sig i den indledende fase (Fase 1), skal,

medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i et asylansøgerkursus, der skal

give udlændingen et helt indledende kendskab til dansk sprog og danske kultur-

og samfundsforhold samt arbejdsmarkeds- uddannelses- og boligforhold, jf. ud-

lændingelovens § 42 f, stk. 1. Asylansøgerkurset forudsættes påbegyndt, mens

den pågældende befinder sig på et modtagecenter. Hvis asylansøgeren forinden

asylansøgerkursets gennemførelse overføres til et opholdscenter, skal asylansø-

gerkurset fortsættes og afsluttes på opholdscenteret.

Asylansøgere over 18 år, der befinder sig i den indledende fase (Fase 1), og som

har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågæl-

dendes indgivelse af ansøgning om asyl, samt asylansøgere over 18 år, der er ble-

vet registreret som asylansøgere (Fase 2), skal, medmindre særlige grunde taler

derimod, deltage i undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning, jf. ud-

lændingelovens § 42 f, stk. 2, 1. pkt. Undervisningen kan ud over engelskunder-

visning indeholde modersmålsundervisning samt undervisning i fag, der dels giver

asylansøgeren færdigheder, som kan gavne integrationen her i landet, hvis de

pågældende meddeles opholdstilladelse her i landet, dels forbereder asylansø-

gerne på en tilværelse i hjemlandet, hvis de pågældende får afslag på asyl.

Asylansøgere, der er blevet registreret som asylansøgere (Fase 2), kan endvidere

deltage i danskundervisning, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 2, 2. pkt.

Herudover kan asylansøgere over 18 år, der er blevet registreret som asylansøge-

re (Fase 2), deltage i undervisning i andre fag, i det omfang en indkvarteringsope-

ratør tilbyder sådan undervisning, jf. § 42 f, stk. 3. I praksis kan der eksempelvis

være tale om fremmedsprog, tekniske fag og it-fag.

Endelig kan asylansøgere over 18 år deltage i særskilt tilrettelagt undervisning,

hvis ganske særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 4. Ganske

særlige grunde kan f.eks. være alvorlig sygdom, psykiske lidelser eller høj alder.

Indkvarteringsoperatøren bestemmer, om en asylansøger skal deltage i undervis-

ning som nævnt bl.a. i udlændingelovens § 42 f, stk. 1-4, jf. § 42 f, stk. 7.

Side

54/145

6.1.6. Kontante ydelser

En asylansøger, der opholder sig her i landet, får udgifterne til underhold og nød-

vendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, jf. udlændin-

gelovens § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3.

En asylansøger får blandt andet udbetalt en grundydelse, medmindre den pågæl-

dende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri be-

spisningsordning, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 1. pkt.

En asylansøger over 18 år, som har overholdt sin kontrakt (der henvises til pkt.

6.1.2. ovenfor), får endvidere udbetalt en tillægsydelse, jf. udlændingelovens § 42

b, stk. 8. Tillægsydelsen udgør pr. dag 29,36 kr. for registrerede asylansøgere (Fa-

se 2). Befinder asylansøgeren sig i den indledende fase (Fase 1), udgør tillægsydel-

sen pr. dag 8,39 kr., jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 10.

Det er indkvarteringsoperatøren, der udbetaler kontante ydelser til asylansøgere.

Det følger af udlændingelovens § 42 b, stk. 11, at indkvarteringsoperatøren,

medmindre særlige grunde taler derimod, skal beslutte, at tillægsydelsen ikke skal

udbetales, hvis asylansøgeren ikke har overholdt sin kontrakt. Har en asylansøger

ikke overholdt sin kontrakt en eller flere dage i den periode, der ligger til grund for

beregningen af tillægsydelsen, udbetales der, medmindre særlige grunde taler

derimod, ikke tillægsydelse for det antal dage, hvor asylansøgeren ikke har over-

holdt sin kontrakt. Har en asylansøger overholdt sin kontrakt i mindre end halvde-

len af den periode, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, udbeta-

les tillægsydelsen ikke, medmindre særlige grunde taler derimod.

6.2. Ministeriets overvejelser

Det er vigtigt, at asylansøgere bruger ventetiden i den periode, hvor deres asylan-

søgning er under behandling, fornuftigt og konstruktivt. På den måde skabes de

bedste forudsætninger for en vellykket integrationsproces for de asylansøgere,

der meddeles opholdstilladelse i Danmark, ligesom forudsætningerne for en or-

dentlig tilbagevenden til hjemlandet for de asylansøgere, der meddeles afslag på

en ansøgning om opholdstilladelse, forbedres.

Aktivering og undervisning på asylcentrene udgør væsentlige elementer i denne

proces, således at asylansøgerne i videst muligt omfang kan bibeholde en hver-

dag.

Ministeriet finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at voksne asylansøgere, der

er indkvarteret på et modtagecenter, tilbydes undervisning og aktivering, når det

tages i betragtning, at modtagecentrene primært anvendes til indkvartering af

nyankomne asylansøgere, hvor Udlændingestyrelsen endnu ikke har besluttet at

tage de pågældendes asylansøgning under behandling her i landet.

Side

55/145

Asylansøgere opholder sig typisk kun i kort tid på et modtagecenter. Hvis under-

visning og aktivering fremover ikke tilbydes på modtagecentrene, vil den periode,

hvor en voksen asylansøger ikke modtager undervisning og aktivering, alene være

kortvarig, og det vil efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke

have stor praktisk betydning for asylansøgerens hverdag.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den un-

dervisning og aktivering, der tilbydes på modtagecentrene, henset til den typiske

korte opholdstid i modtagesystemet, alene i meget begrænset omfang skaber

bedre forudsætninger for en efterfølgende vellykket integrationsproces, såfremt

asylansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at tilbud om undervisning og akti-

vering på modtagecentrene kan indebære et betydeligt spild af ressourcer, hvor-

for ministeriet finder, at der fremover som udgangspunkt ikke bør være tilbud om

undervisning og aktivering for voksne asylansøgere på modtagecentrene.

Ministeriet finder dog, at den viden, en udlænding modtager på asylansøgerkur-

set, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 1, giver udlændingen et helt grundlæggende

og indledende kendskab til Danmark og danske forhold, og at denne undervisning

fortsat er relevant for alle udlændinge – herunder udlændinge, der er indkvarteret

på modtagecentre, og hvor det endnu er uafklaret, om den pågældendes asylan-

søgning vil blive taget under behandling her i landet.

Ministeriet finder endvidere, at asylansøgere, herunder asylansøgere, der er ind-

kvarteret på et modtagecenter, fortsat skal have pligt til at medvirke til udførelsen

af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, f.eks.

rengøring på eget værelse eller deltagelse i udvendig og indvendig oprydning og

rengøring af fællesarealer, jf. udlændingelovens § 42 d. Det er både ret og rime-

ligt, at asylansøgere bidrager til udførelsen af de nødvendige opgaver i forbindelse

med driften af asylcenteret, ligesom det bidrager til, at asylansøgeren kan fasthol-

de en hverdag med dagligdags gøremål.

For så vidt angår den gruppe af asylansøgere, der, hvis ganske særlige grunde

taler derfor, kan deltage i særskilt tilrettelagt undervisning og aktivering, jf. ud-

lændingelovens § 42 e, stk. 3, og § 42 f, stk. 4, og som er indkvarteret på et mod-

tagecenter, er det efter ministeriets opfattelse ej heller hensigtsmæssigt, at der

tilbydes undervisning og aktivering i samme omfang som på et opholdscenter.

Det bemærkes i den forbindelse, at et særskilt tilrettelagt undervisnings- og akti-

veringsforløb forudsætter, at den pågældende asylansøgers muligheder og forud-

sætninger for at deltage i undervisning og aktivering er afdækket og derfor som

udgangspunkt bør foregå i regi af et opholdscenter, hvor asylansøgeren er ind-

kvarteret over en længere periode.

Som det er anført ovenfor, opholder asylansøgere sig typisk kun på et modtage-

center i kort tid. Der vil imidlertid kunne forekomme enkelte situationer, hvor en

Side

56/145

asylansøger er indkvarteret på et modtagecenter i en længere periode. Dette kan

f.eks. være tilfældet, hvis asylansøgeren er startet i et behandlingsforløb på det

lokale sygehus, og det på den baggrund ikke vil være hensigtsmæssigt at flytte

den pågældende til et center, der ikke ligger i nær tilknytning til sygehuset. Det

kan endvidere være tilfældet i situationer, hvor der er en ophobning af asylansø-

gere på opholdscentrene, og der derfor ikke er ledige pladser, herunder f.eks.

fordi en asylansøger afventer plads på et opholdscenter med særlige tilbud.

Det er ministeriets opfattelse, at der for denne gruppe af asylansøgere – hvis der

fremover ikke tilbydes undervisning og aktivering i samme omfang som på et op-

holdscenter – kan være en risiko for, at den senere aktiverings- og integrations-

indsats kan vanskeliggøres, hvis asylansøgeren fastholdes i en passiv tilværelse i

en længere periode. Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der for de

asylansøgere, der opholder sig på et modtagecenter i en længere periode, bør

fastholdes tilbud om undervisning og aktivering.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen fremadrettet vil begrænse opholdstiden

på modtagecentrene yderligere, således at indkvarterede i praksis som udgangs-

punkt flyttes til et opholdscenter senest en måned efter ankomsten til Danmark.

En sådan flytning vil blive iværksat, uanset om der er taget stilling til, om asylan-

søgeren skal søges overført eller tilbageført til et andet EU-land efter Dublinfor-

ordningens regler.

Det er ministeriets opfattelse, at det fortsat for asylansøgere, der er indkvarteret

på et modtagecenter, skal være muligt at oppebære tillægsydelse som en motiva-

tionsskabende belønningsmekanisme, jf. udlændingelovens § 42 b.

Asylansøgere, der er indkvarteret på et modtagecenter, skal medvirke til udførel-

sen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af modtagecenteret, ligesom

de pågældende har pligt til deltage i asylansøgerkursus om bl.a. danske kultur- og

samfundsforhold. Såfremt asylansøgeren ikke deltager heri, vil asylansøgeren som

udgangspunkt ikke få udbetalt tillægsydelse. Ved at fastholde muligheden for, at

asylansøgere, der er indkvarteret på et modtagecenter, kan oppebære tillægs-

ydelse, bevares samtidig muligheden for at anvende tillægsydelsen som incita-

ment for den pågældendes deltagelse i de nævnte pligter.

6.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås med lovforslaget, at voksne udlændinge, der er indkvarteret på et

modtagecenter, for fremtiden som udgangspunkt ikke skal tilbydes undervisning

og aktivering.

Det foreslås således med lovforslaget, at udlændingelovens § 42 e, stk. 1-4, om

aktivering af asylansøgere, der er indkvarteret på et asylcenter, som udgangs-

punkt ikke skal gælde for udlændinge over 18 år, der er indkvarteret på et modta-

gecenter.

Side

57/145

Det betyder, at udlændinge over 18 år, der er indkvarteret på et modtagecenter,

efter forslaget ikke deltager i opgaver i forbindelse med driften af modtagecente-

ret, f.eks. mindre vedligeholdelsesopgaver, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 1,

ligesom indkvarteringsoperatøren ikke kan bestemme, at den pågældende skal

deltage heri, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 3.

Det betyder endvidere, at udlændinge over 18 år, der er blevet registreret som

asylansøgere (Fase 2), og afviste asylansøgere, der medvirker til deres udrejse,

efter forslaget ikke kan deltage i aktivering i en intern produktionsvirksomhed i

tilknytning til centeret, i særligt tilrettelagt praktik uden for centeret af kortere

varighed eller ulønnet humanitært eller andet frivilligt arbejde, jf. udlændingelo-

vens § 42 e, stk. 2, så længe de pågældende er indkvarteret på et modtagecenter.

Indkvarteringsoperatøren vil efter forslaget ej heller kunne bestemme, at den

pågældende skal deltage heri, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 3.

Det foreslås endvidere med lovforslaget, at udlændingelovens § 42 f, stk. 2-4 og 7,

om undervisning af asylansøgere, der er indkvarteret på et asylcenter, som ud-

gangspunkt ikke skal gælde for udlændinge over 18 år, der er indkvarteret på et

modtagecenter.

Det betyder, at en udlænding over 18 år, der er blevet registreret som asylansøger

(Fase 2), og som er indkvarteret på et modtagecenter, efter forslaget ikke skal

deltage i undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning, f.eks. modermåls-

undervisning, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 2, 1. pkt. Indkvarteringsoperatøren

vil efter forslaget ej heller kunne bestemme, at den pågældende skal deltage heri,

jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7.

For så vidt angår en udlænding over 18 år, der påberåber sig at være omfattet af

udlændingelovens § 7, som befinder sig i den indledende fase (Fase 1), som har

opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet fra den pågælden-

des indgivelse af ansøgning om asyl, og som er indkvarteret på et modtagecenter,

jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 2, 1. pkt., henvises til det nedenfor anførte.

Forslaget indebærer endvidere, at en udlænding over 18 år, der er blevet registre-

ret som asylansøger (Fase 2), og som er indkvarteret på et modtagecenter, efter

forslaget ikke kan deltage i danskundervisning, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 2,

2. pkt., samt i undervisning i andre fag, f.eks. tekniske fag og it-fag, jf. udlændinge-

lovens § 42 f, stk. 3, ligesom indkvarteringsoperatøren ikke kan bestemme, at den

pågældende skal deltage heri, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7.

Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke foretages ændringer i udlændinges

pligt til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften

af indkvarteringsstedet, jf. udlændingelovens § 42 d, ligesom der med lovforslaget

ikke foretages ændringer i udlændinges pligt til at deltage i asylansøgerkurset, der

skal give udlændingen et helt indledende kendskab til dansk sprog og danske kul-

tur- og samfundsforhold, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 1.

Side

58/145

Det foreslås samtidig med lovforslaget, at udlændingelovens § 42 e, stk. 1-4, samt

udlændingelovens § 42 f, stk. 2-4 og 7, dog skal finde anvendelse for udlændinge,

der har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den på-

gældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændinge-

lovens § 7.

Herved sikres det, at der for de udlændinge, der er indkvarteret på et modtage-

center, og som efter forslaget fremover ikke skal tilbydes undervisning og aktive-

ring, er taget behørigt hensyn til den gruppe af udlændige, der i enkelte situatio-

ner vil være indkvarteret på et modtagecenter i en længere periode, og hvor det

derfor af hensyn til den pågældendes velbefindende samt efterfølgende integrati-

on i det danske samfund er vigtigt, at vedkommende tilbydes undervisning og

aktivering i hverdagen.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke regulerer spørgsmålet om, hvor den pågæl-

dende undervisning og aktivering af denne gruppe af asylansøgere skal foregå. Et

tilbud om undervisning og aktivering vil således efter forslaget f.eks. kunne foregå

på et nærliggende center, der sædvanligvis tilbyder aktivering og undervisning for

centerets beboere.

7. Undervisning i overgangsfasen

7.1. Gældende ret

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 6.1.2., indgår en asylansøger over 18 år, der

er indkvarteret på et asylcenter, en kontrakt med indkvarteringsoperatøren, jf.

udlændingelovens § 42 c, stk. 1.

Kontrakten fastsætter omfang og indhold af de nødvendige opgaver i forbindelse

med driften af indkvarteringsstedet, som asylansøgeren har pligt til at medvirke til

udførelsen af, det asylansøgerkursus, som vedkommende skal deltage i, samt den

undervisning og aktivering, som det er aftalt eller fastsat af indkvarteringsopera-

tøren, at den pågældende skal deltage i, jf. udlændingelovens § 42 c, stk. 3, nr. 1-

Kontrakten er opdelt i generelle bestemmelser og specifikke bestemmelser, der

vedrører henholdsvis asylansøgere i den indledende fase (fase 1), registrerede

asylansøgere (fase 2), afviste asylansøgere og andre udlændinge.

Kontrakten regulerer derimod ikke særskilt den periode, der går fra det tidspunkt,

hvor asylansøgeren er blevet meddelt opholdstilladelse, til det tidspunkt, hvor

asylansøgeren boligplaceres i kommunen (overgangsfasen) og dermed den under-

visning, der foregår i denne periode.

Side

59/145

7.2. Ministeriets overvejelser

Det indgik i aftalen af 18. marts 2016 mellem regeringen og KL om ’Bedre rammer

for at modtage og integrere flygtninge’, at timetallet for undervisning af alle ud-

lændinge i overgangsfasen standardiseres, således at den enkelte i gennemsnit

modtager undervisning 25 timer ugentligt.

Endvidere indgår det i aftalen, at der med udgangspunkt i god praksis i kommuner

og på asylcentre udarbejdes en fælles standardpakke for information og undervis-

ning, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen – herunder intensiv

danskundervisning. Formålet er i endnu højere grad at anvende overgangsfasen til

at forberede udlændinges ankomst og integrationsproces i kommunen.

7.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at den kontrakt, der i dag indgås mellem indkvarteringsoperatøren

og asylansøgere, udvides til også specifikt at omfatte overgangsfasen og den un-

dervisning, der foregår heri, og som vil blive fastlagt til gennemsnitligt 25 timer

ugentligt.

Det betyder, at forpligtelsen for den enkelte udlænding til også at følge undervis-

ningen i dansk sprog og danske kultur og samfundsforhold i overgangsfasen efter

forslaget tydeliggøres, samt at der vil være hjemmel til at sanktionere manglende

deltagelse i undervisningen på samme måde, som manglende deltagelse i under-

visning i asylfasen kan sanktioneres.

8. Forholdet til lov om personoplysninger

Lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 med sene-

re ændringer (herefter persondataloven) indeholder i § 6, stk. 1, de generelle be-

tingelser for, hvornår behandling, herunder videregivelse af ikke-fortrolige og

almindelige fortrolige personoplysninger, må finde sted. Af bestemmelsen følger,

at behandling af personoplysninger kun må finde sted, hvis en af de i nr. 1-7 an-

givne betingelser er opfyldt, herunder at den registrerede har givet sit samtykke

til, at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfun-

dets interesse, eller at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en

opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvar-

lige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.

Videregivelse og anden behandling af følsomme personoplysninger er reguleret i

persondatalovens §§ 7 og 8. Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger

om helbredsforhold, f.eks. oplysninger om en fysisk persons tidligere, nuværende

eller fremtidige fysiske eller psykiske tilstand samt oplysninger om medicinfor-

brug, må efter § 7, stk. 1, i persondataloven som udgangspunkt ikke behandles.

Forbuddet i stk. 1 gælder dog efter stk. 2 f.eks. ikke, hvis den registrerede har

givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, hvis behandlingen er nød-

vendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser i

Side

60/145

tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit sam-

tykke, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges,

gøres gældende eller forsvares, jf. stk. 2. Det kan bl.a. være tilfældet med hensy-

net til offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndigheds-

udøvelse.

Efter persondatalovens § 8, stk. 2, må oplysninger om strafbare forhold, væsentli-

ge sociale problemer og andre rent private forhold end dem, der er nævnt i per-

sondatalovens § 7, stk. 1, som udgangspunkt ikke videregives. Videregivelse kan

dog bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til

videregivelsen (nr. 1), hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller of-

fentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den oplysningen angår (nr. 2), eller hvis

videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller

påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe (nr. 3). Efter persondata-

lovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det

sociale område, kun videregive oplysninger omfattet af § 8, stk. 1, og § 7, stk. 1,

hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er

et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan

gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Endelig skal behandlingen af oplysninger ske i overensstemmelse med de grund-

læggende betingelser i lovens § 5. Dette indebærer, at al behandling af personop-

lysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at en senere be-

handling af oplysningerne ikke er uforeneligt med det oprindelige formål, hvortil

oplysningerne er indsamlet.

For alle behandlinger af oplysninger er det desuden en forudsætning for behand-

lingens lovlighed, at de oplysninger, der behandles, er relevante og tilstrækkelige,

og ikke omfatter mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil

oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Som en konsekvens af forslagets § 62 k vil der ske videregivelse af oplysninger fra

indkvarteringssteder til Udlændingestyrelsen i form af indberetning af registrere-

de magtanvendelser, jf. § 62 f-i foretaget på indkvarteringsstedet. De oplysninger

der efter de foreslåede bestemmelser vil kunne videregives fra det enkelte ind-

kvarteringssted, kan vedrøre rent private forhold om en eller flere identificerbare

fysiske personer, som bor på indkvarteringsstedet.. Hvis dette er tilfældet, vil be-

handlingen af sådanne oplysninger i forbindelse med indkvarteringsstedets vide-

regivelse, være omfattet af persondatalovens databehandlingsregler, jf. lovens §§

5-7.

Det er Udlængestyrelsen og indkvarteringsstedet, som har adgang til at behandle

disse oplysninger, jf. persondatalovens § 8, stk. 1. Tilsvarende vil gælde en kom-

munalbestyrelse, der varetager opgaverne på Udlændingestyrelsens vegne.

Side

61/145

I det omfang videregivelsen af oplysninger indeholder oplysninger om den uledsa-

gede mindreårige udlændings rent private forhold, er videregivelsen omfattet af

videregivelsesreglerne i persondatalovens § 8, stk. 3, og videregivelse kan alene

ske såfremt oplysningerne er nødvendige for, at de omhandlende myndigheder

kan udøve deres respektive tilsyn og kontrol med indkvarteringsstedet og de uled-

sagede mindreårige udlændinge.

Som en konsekvens af de foreslåede regler om anbringelse, jf. det foreslåede ka-

pitel 9 b, vil der ske videregivelse af oplysninger fra indkvarteringsstedet til Ud-

lændingestyrelsen, børn og unge-udvalget, kommunalbestyrelsen i den kommune,

hvor indkvarteringsstedet ligger og Ankestyrelsen samt anbringelsesstedet, an-

bringelsesstedets beliggenhedskommune og socialtilsynet. De oplysninger, der

efter de foreslåede bestemmelser vil kunne videregives fra det enkelte indkvarte-

ringssted, kan vedrøre rent private forhold om en eller flere identificerbare fysiske

personer, som bor på indkvarteringsstedet.. Hvis dette er tilfældet, vil behandlin-

gen af sådanne oplysninger i forbindelse med indkvarteringsstedets videregivelse,

være omfattet af persondatalovens databehandlingsregler, jf. lovens §§ 5-7.

Det er Udlændingestyrelsen, børn og unge-udvalget, kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor anbringelsesstedet ligger, Ankestyrelsen og socialtilsynet, som

har adgang til at behandle disse oplysninger, jf. persondatalovens § 8, stk. 1.

9. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Det følger af artikel 3, stk. 1, i FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets

Rettigheder (børnekonventionen), at barnets tarv skal komme i første række i alle

foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller pri-

vate institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller

lovgivende organer.

Det følger desuden af børnekonventionens artikel 26, stk. 1, at deltagerstaterne

skal anerkende ethvert barns ret til at nyde godt af social sikkerhed, herunder

social forsikring, og skal tage de nødvendige forholdsregler for at opnå uind-

skrænket opnåelse af denne ret i overensstemmelse med national ret.

Det følger derudover af børnekonventionens artikel 27, stk. 1, at deltagerstaterne

anerkender ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske,

psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 12, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 2, kan uledsagede udlændinge under 18 år og udlændinge, som ikke

betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie, jf. § 42 b, stk. 3,

7 og 8. pkt. få frataget eller nedsat deres kontante ydelser, hvis de pågældende

udlændinge ikke overholder en række forpligtelser.

Efter den foreslåede bestemmelse til § 62 b, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, kan

uledsagede udlændinge under 18 år, som er indkvarteret på børnecentre, endvi-

Side

62/145

dere få nedsat eller frataget deres tillægsydelse, jf. § 42 b, stk. 9, hvis de groft

eller gentagende gange overtræder regler i børnecentrets husorden.

De foreslåede bestemmelser har til formål at sikre ro og orden på asylcentrene –

herunder børnecentre – og sikre, at Danmark er et trygt og sikkert land at leve i.

Begge ordninger har et opdragende formål. Det gøres således bl.a. klart over for

udlændingen, at f.eks. voldlig adfærd, hærværk eller indtagelse af euforiserende

stoffer ikke accepteres, og udlændingen skal følge sin skolegang. Ordningen med

skærpelse af økonomiske ydelser har endvidere til formål at motivere udlændin-

gen til at overholde sine forpligtelser, herunder medvirke til asylsags oplysning.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at

bestemmelserne forfølger et sagligt og nødvendigt formål.

De foreslåede ordninger må endvidere som udgangspunkt anses for at udgøre

proportionale indgreb.

Fælles for begge ordninger gælder således, at der alene skal træffes afgørelse om

nedsættelse eller bortfald af kontante ydelser, så længe den uønskede adfærd

består. En afgørelse om, at en udlænding skal nedsættes eller fratages sine kon-

tante ydelser, vil således skulle ændres, så snart udlændingen på ny oveholder

forpligtelserne.

Udlændingen vil således få nedsat sine kontante ydelser eller ikke få udbetalt sine

kontante ydelser i en begrænset periode.

Adgangen til at fratage udlændingens kontante ydelser er endvidere ikke absolut,

idet der skal gøres undtagelse herfra, hvis eksempelvis hensynet til barnets tarv

tilsiger det.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund ikke, at den fore-

slåede ordning rejser spørgsmål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser,

herunder FN’s børnekonvention.

10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

12. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder både positive og negative konsekvenser for retssikkerhe-

den for de uledsagede mindreårige udlændinge.

Side

63/145

Lovforslaget indeholder således som negativ konsekvens for retssikkerheden en

adgang til ransagning af en uledsagede mindreårige udlændings person og værel-

se uden retskendelse.

På den anden side styrkes de uledsagede mindreårige udlændinges retssikkerhed

ved, at der med lovforslaget indføres klare regler for udøvelse af magt over for

uledsagede mindreårige udlændinge, ligesom der indføres adgang til klage. Der

indføres endvidere klare regler for anbringelse af uledsagede mindreårige udlæn-

dinge og der indføres klare regler om klageadgang, dermed styrkes de uledsagede

mindreårige udlændings retssikkerhed.

13. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

14. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

15. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX til den XX været sendt til høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

16. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser

for

stat,

kommuner

og regioner

Administrati-

konse-

kvenser for

stat,

kom-

muner

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervs-

livet

Administrati-

konse-

Negative

konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Side

64/145

kvenser for

erhvervslivet

Miljømæssi-

konse-

kvenser

Administrati-

konse-

kvenser for

borgerne

Forholdet til

EU-retten

Overimple-

mentering af

EU-retlige

minimums-

forpligtelser

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indsætte et

nyt stk. 12 i udlændingelovens § 42 a.

Fratagelse af økonomiske ydelser i forhold til uledsagede mindreårige udlændinge

og mindreårige udlændinge, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge

sine forældres familie, jf. § 42 b, stk. 3, 7. og 8. pkt., vil herefter fremover være

reguleret af den foreslåede bestemmelse i stk. 12 i stedet for i stk. 10 og 11.

Der foretages herudover ikke ændringer i § 42 a, stk. 10 og 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 42 a, stk. 10, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlæn-

ding ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågæl-

dende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlags-

fri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. §

42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf.

§ 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarterings-

sted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt

Side

65/145

1) udlændingen

uden rimelig grund udebliver fra en afhøring med Ud-

lændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,

2) udlændingen

har udvist voldelig eller truende adfærd over for perso-

ner, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted,

3) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse

om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens

nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 3. pkt., eller stk. 8. 1. pkt.,

4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34

nævnt foranstaltning,

5) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver

i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1.

pkt., eller

6) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, ud-

rejsekontrol eller udsendelse.

Det følger af § 42 a, stk. 11, at

Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde

taler derimod, skal bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf.

stk. 3, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den på-

gældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en veder-

lagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, jf.

§ 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg,

jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarterings-

sted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt

1) udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ik-

ke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller

2) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ik-

ke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 5, 1. pkt.

De gældende bestemmelser i § 42 a, stk. 10 og 11, omfatter alle udlændinge, der

er underlagt Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, jf. § 42 a, stk. 1 og 2, jf. dog

stk. 3. Bestemmelsen omfatter således også uledsagede udlændinge under 18 år

og udlændinge under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge

sine forældres familie, jf. § 42 b, stk. 3, 7. og 8. pkt.

Ved en uledsaget udlænding under 18 år forstås en udlænding under 18 år, der

indrejser her i landet uden ledsagelse af sine forældre eller andre myndige perso-

ner, der kan være trådt i forældrenes sted, jf. Folketingets Retsudvalgs beretning

af 16. marts 1993 over forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om

social bistand (L 155), bemærkningerne til lovforslag nr. L 23 af 2. oktober 2002, jf.

Folketingstidende 2002-03, A, L 23 som fremsat s. 396 og bemærkninger til lov-

forslag L 37 af 28. oktober 2010, jf. Folketingstidende 2010-2011, A, L 37 som

fremsat, s. 6.

Ved en udlænding under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af eller

begge sine forældres familie, forstås en mindreårig asylansøger, der ikke bor

Side

66/145

sammen med en eller begge af sine forældre. Det vil sige, at den pågældende ikke

er indkvarteret på samme indkvarteringssted som en eller begge af sine forældre,

eller at det er åbenbart, at den pågældende ikke har fælles husholdning, med en

eller begge af sine forældre. Herudover forstås mindreårige asylansøgere, der selv

har forsørgelsespligt over for et mindreårigt barn, jf. Folketingstidende XX, tillæg

A, L 157 som fremsat, bemærkningerne til § 1, nr. 6 (§ 42 b), s. XX

Det fremgår af bemærkningerne til § 42 a, stk. 10 og 11, at Udlændingestyrelsen

efter en konkret vurdering kan undlade at anvende ordningen, hvis anvendelsen

heraf efter udlændingens personlige og familiemæssige forhold vil virke særligt

belastende for udlændingen, f.eks. hvis udlændingen er alvorligt svækket som

følge af en livstruende sygdom, eller hvis der er tale om en uledsaget mindreårig

asylansøger, jf. Folketingstidende 2004-2005, 2. samling, tillæg A, L 78 som frem-

sat, bemærkningerne til § 1, nr. 16, side 1333.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke anvender bestemmelserne i § 42

a, stk. 10 og 11, over for udlændinge under 18 år, der opholder sig uledsaget her i

landet, eller som ikke betragtes som hørende til en eller begge af sine forældres

familie.

Det foreslås, at muligheden for at fratage eller nedsætte økonomiske ydelser i

forhold til uledsagede udlændinge under 18 år og mindreårige udlændinge, som

ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie, jf. § 42 b,

stk. 3, 7. og 8. pkt., fremover reguleres i en særskilt bestemmelse.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt

stk. 12,

hvorefter udlændin-

gelovens § 42 a, stk. 10, nr. 1-4 og 6, og stk. 11, finder tilsvarende anvendelse for

udbetaling af kontante ydelser til en uledsaget udlænding under 18 åreller en

mindreårig udlænding, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine

forældres familie, jf. § 42 b, stk. 3, 7 og 8. pkt. Det foreslås endvidere, at Udlæn-

dingestyren efter omstændighederne kan bestemme, at den kontante ydelse ale-

ne skal nedsættes.

Forslaget indebærer, at Udlændingestyrelsen har mulighed for at bestemme, at

en uledsaget udlænding under 18 år og udlændinge under 18 år, som ikke betrag-

tes som hørende til en af eller begge sine forældres familie ikke får udbetalt til-

lægsydelser eller at denne ydelse nedsættes, hvis udlændingen ikke overholder de

forpligtelser, der er omfattet af § 42 a, stk. 10 og 11.

Det foreslås, at grundene til ophør eller nedsættelse af udbetaling af økonomiske

ydelser i § 42 a, stk. 10, nr. 1-4 og 6, samt stk. 11 finder tilsvarende anvendelse.

Udlændingestyrelsen kan efter

nr. 1

træffe bestemmelse om bortfald eller ned-

sættelse af ydelser, hvis udlændingen er indkaldt til en afhøring hos Udlændinge-

styrelsen eller politiet, som vedkommende udebliver fra. Det kan f.eks. være en

afhøring af udlændingen med henblik på fastlæggelse af dennes asylmotiv. Det er

en forudsætning, at der er tale om en afhøring, som skal afholdes som led i vare-

Side

67/145

tagelsen af opgaver efter udlændingeloven. En afhøring, der indkaldes af politiet

f.eks. som led i politimæssig efterforskning, vil derimod ikke være omfattet af

bestemmelsen.

Udlændingestyrelsen kan efter

nr.

2 træffe bestemme om bortfald eller nedsæt-

telse af ydelser, hvis udlændingen har udvist en voldelig eller truende adfærd over

for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlæn-

dinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet.

Det er ingen betingelse, at der samtidig er indgivet anmeldelse om eller rejst sig-

telse for strafbart forhold.

Derudover vil Udlændingestyrelsen efter

nr. 3

kunne træffe bestemmelse om

bortfald eller nedsættelse af ydelser, hvis udlændingen ikke overholder Udlæn-

dingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlæn-

dingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 3. pkt. (flyttepåbud) eller ikke

efterkommer politiets bestemmelse om en af de i § 34 nævnte foranstaltninger

(f.eks. meldepligt).

Endelig vil Udlændingestyrelsen efter

nr.

6 kunne træffe bestemmelse om bort-

fald eller nedsættelse af ydelser, hvis udlændingen er efterlyst af politiet med

henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.

Efter den foreslåede ordning skal Udlændingestyrelsen – medmindre særlige

grunde taler derimod – bestemme, at nedsætte eller ikke at udbetale kontante

ydelser, hvis udlændingen har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter §

7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller hvis poli-

tiet drager omsorg for vedkommendes udrejse, og vedkommende ikke medvirker

hertil, jf. § 40, stk. 5, 1. pkt., jf.

§ 42 a, stk. 11, nr. 1 og 2.

Udlændingestyrelsen skal således bl.a. bestemme, at asylansøgere m.fl., som ind-

giver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) og ikke

medvirker til sagens oplysning, eller som ikke medvirker til at udrejse, alene vil

kunne modtage kontante ydelser i forbindelse med dækning af udgifter til kost,

medmindre særlige grunde taler derimod.

Det forudsættes, at bestemmelsen administreres således, at Udlændingestyrelsen

ved vurderingen af, om en udlænding skal have frataget kontante ydelser, bl.a.

lægger vægt på udlændingens alder. Udlændingestyrelsen kan således anlægge en

mere lempelig vurdering i forhold til fratagelse eller nedsættelse af ydelser i for-

hold til, hvad der gælder for voksne asylansøgere. Det betyder, at Udlændingesty-

relsen eksempelvis vil kunne undlade at bestemme, at de kontante ydelser skal

nedsættes, hvis der er tale om et bagatelagtigt forhold eller forhold, som ikke kan

tilskrives udlændingen.

Derimod ændres praksis, således at det forhold, at der er tale om en uledsaget

mindreårig udlænding ikke længere i sig selv kan begrunde, at udlændingen ikke

får frataget sine ydelser.

Side

68/145

Udlændingestyrelsen vil ligeledes fortsat efter en konkret vurdering kunne undla-

de at fratage eller nedsætte de kontante ydelser, hvis det vil virke særligt bela-

stende for udlændingen, f.eks. hvis vedkommende er alvorligt svækket som følge

af en livstruende sygdom, eller det vil stride mod barnets tarv.

Efter

2. pkt.

i den foreslåede ordning, vil Udlændingestyrelsen efter omstændig-

hederne kunne bestemme, at de kontante ydelser alene nedsættes. Det foreslås i

den forbindelse, at de kontante ydelser nedsættes til halvdelen.

Bestemmelsen

forudsættes administreret således, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt

alene nedsætter – og ikke fratager – de kontante ydelser.

Det foreslås således, at en udlænding, der af Udlændingestyrelsen har fået nedsat

sine kontante ydelser (tillægsydelsen), får udbetalt 14,68

kr. pr. dag, såfremt ved-

kommende har en asylsag under behandling (fase 2), eller såfremt vedkommende

er i udsendelsesposition (fase 3), mens

en udlænding under 18 år, som ikke be-

tragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie

får udbetalt 4,20

kr. pr. dag, såfremt vedkommende befinder sig i den indledende fase, den såkald-

te Dublinfase (fase 1) (alle beløb 2017-niveau).

Er der tale om grove overtrædelser, f.eks. når en udlænding udviser voldelig ad-

færd over for personale og beboere på

et indkvarteringssted for udlændinge,

eller

når vedkommende gennem længere tid – f.eks. gennem flere måneder – ikke

medvirker til oplysning af sin asylsag, kan Udlændingestyrelsen dog bestemme, at

de kontante ydelser skal bortfalde.

I de tilfælde hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om nedsættelse af

kontante ydelser eller om ikke at udbetale kontante ydelser, vil den uledsagede

udlænding under 18 år eller udlændingen under 18 år, som ikke betragtes som

hørende til en af eller begge sine forældres familie, ikke kunne opnå støtte til

dækning til de pågældende udgifter i medfør af anden lovgivning, herunder efter

sociallovgivningens bestemmelser.

En afgørelse om nedsættelse eller ophør af kontante ydelser som følge af mang-

lende overholdelse af de ovennævnte forpligtelser vil skulle ændres, så snart ud-

lændingen på ny overholder forpligtelserne. Er der f.eks. tale om en udlænding,

der ikke møder til afhøring i Udlændingestyrelsen, vil nedsættelsen eller ophøret

af ydelser alene gælde frem til, at den pågældende deltager i afhøringen. Det be-

mærkes, at i praksis vil Udlændingestyrelsens afgørelse om reduktion af ydelserne

først blive truffet på et senere tidspunkt, idet det forudsætter, at styrelsen nær-

mere vurdere grundlaget for reduktion og herefter træffer afgørelse herom.

Der henvises i øvrigt til lovforslaget pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der er tale om en ændring af udlændingelovens § 42 a, stk. 12, der bliver stk. 13.

Side

69/145

Ændringen er en følge af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a,

stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ændringen indebærer, at Udlændingestyrelsen til brug for en afgørelse efter den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 13, uden udlændinges

samtykke kan indhente oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos ind-

kvarteringsoperatøren.

Til nr. 4

Der er tale om en ændring af § 42 a, stk. 14. 1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt.

Ændringen er en følge af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a,

stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ændringen indebærer, at også udlændinge, der er omfattet af den foreslåede

bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 13, kan få forsørgertillæg.

Til nr. 5

Efter udlændingelovens § 42 c, stk. 1, indgår en asylansøger over 18 år, der er

indkvarteret på et asylcenter, en kontrakt med indkvarteringsoperatøren. Kon-

trakten fastsætter omfang og indhold af de opgaver, undervisning, aktivering m.v.,

som asylansøgeren har pligt til at deltage i. Kontrakten regulerer fase 1 (asylansø-

gere i den indledende fase), fase 2 (registrerede asylansøgere), afviste asylansøge-

re og andre udlændinge. Kontrakten regulerer derimod ikke særskilt overgangsfa-

sen, der er den periode, som går fra det tidspunkt, hvor asylansøgeren er blevet

meddelt opholdstilladelse, til det tidspunkt, hvor vedkommende boligplaceres i

kommunen.

Med den foreslåede ændring af § § 42 c, stk. 3, nr. 3, udvides den kontrakt, der i

dag indgås mellem indkvarteringsoperatøren og asylansøgere, til også specifikt at

omfatte overgangsfasen og den undervisning i dansk sprog, dansk kultur og dan-

ske samfundsforhold, der foregår heri, og som fastlægges til gennemsnitligt 25

timer ugentligt.

På de fleste centre tilbydes der ugentligt maksimum 25 timers børnepasning for

børn mellem 3-6 år. Dette kan få betydning for de forældre, der skal aflevere og

hente deres børn langt fra undervisningsstedet, da de således ikke kan deltage i

samtlige 25 timers undervisning om ugen. I bekendtgørelsen om undervisning og

aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. vil der blive indsat en bestemmelse om, at

timekravet på 25 timer om ugen i særlige tilfælde kan fraviges, hvis indkvarte-

ringsoperatøren vurderer det nødvendigt af hensyn til udlændingens afhentning

af egne børn i pasningstilbud.

Side

70/145

Til nr. 6

Efter forslaget skal udlændingelovens § 42 e, stk. 1-4, om aktivering af asylansøge-

re, der er indkvarteret på et asylcenter, som udgangspunkt ikke gælde for udlæn-

dinge over 18 år, der er indkvarteret på et modtagecenter. Dette gælder dog ikke,

hvis udlændingen har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunk-

tet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af

udlændingelovens § 7.

Det betyder, at udlændinge over 18 år, der er indkvarteret på et modtagecenter,

efter forslaget ikke, medmindre udlændingen har opholdt sig her i landet i mere

end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, deltager i opgaver i forbindelse med driften af

modtagecenteret, f.eks. mindre vedligeholdelsesopgaver, jf. udlændingelovens §

42 e, stk. 1, ligesom indkvarteringsoperatøren ikke kan bestemme, at den pågæl-

dende skal deltage heri, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 3.

Det betyder endvidere, at udlændinge over 18 år, der er blevet registreret som

asylansøgere (Fase 2), og afviste asylansøgere, der medvirker til deres udrejse,

efter forslaget ikke, medmindre udlændingen har opholdt sig her i landet i mere

end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, kan deltage i aktivering i en intern produktions-

virksomhed i tilknytning til centeret, i særligt tilrettelagt praktik uden for centeret

af kortere varighed eller ulønnet humanitært eller andet frivilligt arbejde, jf. ud-

lændingelovens § 42 e, stk. 2, så længe de pågældende er indkvarteret på et mod-

tagecenter. Indkvarteringsoperatøren vil efter forslaget ej heller kunne bestem-

me, at den pågældende skal deltage heri, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter forslaget skal udlændingelovens § 42 f, stk. 2-4 og 7, om undervisning af

asylansøgere, der er indkvarteret på et asylcenter, som udgangspunkt ikke gælde

for udlændinge over 18 år, der er indkvarteret på et modtagecenter. Dette gælder

dog ikke, hvis udlændingen har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra

tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i

medfør af udlændingelovens § 7.

Det betyder, at en udlænding over 18 år, der er blevet registreret som asylansøger

(Fase 2), og som er indkvarteret på et modtagecenter, efter forslaget ikke, med-

mindre udlændingen har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tids-

punktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i med-

før af § 7, skal deltage i undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning,

f.eks. modermålsundervisning, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 2, 1. pkt. Indkvar-

teringsoperatøren vil efter forslaget ej heller kunne bestemme, at den pågælden-

de skal deltage heri, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7.

Side

71/145

Det betyder endvidere, at en udlænding over 18 år, der er blevet registreret som

asylansøger (Fase 2), og som er indkvarteret på et modtagecenter, efter forslaget

ikke, medmindre udlændingen har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder

fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

i medfør af § 7, kan deltage i danskundervisning, jf. udlændingelovens § 42 f, stk.

2, 2. pkt., samt i undervisning i andre fag, f.eks. tekniske fag og it-fag, jf. udlæn-

dingelovens § 42 f, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Ændringen i udlændingelovens § 42 f, stk. 7, der bliver til stk. 8, er en konsekvens

af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved der i udlændingelovens § 42 f indsættes et nyt

stykke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Ændringen i udlændingelovens § 42 f, stk. 8, der bliver stk. 9, er en konsekvens af

lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved der i udlændingelovens § 42 f indsættes et nyt

stykke.

Til nr. 10

Ændringen i udlændingelovens § 42 f, stk. 9, der bliver stk. 10, er en konsekvens af

lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved der i udlændingelovens § 42 f indsættes et nyt

stykke.

Til nr. 11

Klager over forholdene på indkvarteringsstedet, jf. udlændingelovens § 42 a, stk.

5, kan på ulovbestemt grundlag indbringes for Udlændingestyrelsen, der som

driftsherre, jf. § 42 a, stk. 5, er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarte-

ringssteder, herunder børnecentre. Adgangen til at klage til Udlændingestyrelsen

omfatter også anvendelse af de foreslåede regler i kapitel 9 a. Den foreslåede

bestemmelse indebærer, at Udlændingestyrelsens afgørelser i sådanne klagesager

i det omfang, Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sådanne sager, ikke kan

indbringes for udlændinge- og integrationsministeren.

Til nr. 12

De gældende bestemmelser i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1-13, vedrører

de sagstyper, hvor Udlændingenævnet har kompetence til at behandle klager over

afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen.

Side

72/145

Bestemmelserne i § 42 a, stk. 10 og 11, omhandler anvendelse af motivations-

fremmende foranstaltninger vedrørende økonomiske ydelser.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 1, behandler

Udlændinge- og Integrationsministeriet klager over Udlændingestyrelsens afgørel-

ser om motivationsfremmende foranstaltninger vedrørende økonomiske ydelser,

truffet i medfør af § 42 a, stk. 10 og 11.

Ved lovforslag fremsat den 15. december 2016 er det foreslået, at overføre kom-

petencen fra Udlændinge- og Integrationsministeren til Udlændingenævnet.

Som en konsekvens af, at uledsagede mindreårige udlændinge fremover reguleres

i en særskilt bestemmelse i stedet for i stk. 10 og 11 foreslås en ændring af § 52 b,

stk. 1, således at Udlændingenævnet bibeholder kompetencen i sagen, jf. § 42 a,

stk. 12.

Det foreslås således at indsætte et nyt nummer 13 i udlændingelovens § 52 b, stk.

1., hvorefter kompetencen til at behandle klager over Udlændingestyrelsens afgø-

relser om bl.a. motivationsfremmende foranstaltninger vedrørende økonomiske

ydelser truffet i medfør af § 42 a, stk. 12, overføres fra Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet til Udlændingenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Til § 56 b

Bestemmelsen, der er ny, fastsætter nærmere regler om adgang til at klage over

børn og unge-udvalgets afgørelser, som børn og unge-udvalget træffer i forbindel-

se med tvangsmæssig anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på

døgninstitutioner, § 62 l, jf. §§ 62 m-o.

Bestemmelsen svarer med de ændringer, der følger af forholdets natur, til de

klageregler, der følger af i lov om voksenansvar og serviceloven, hvor børn og

unge-udvalgets afgørelser i tilsvarende sager efter de pågældende love ligeledes

kan indbringelse Ankestyrelsen.

Det foreslås i

stk. 1,

at en uledsaget udlænding under 18 år, der er fyldt 12 år, og

dennes personlige repræsentant efter udlændingelovens § 56 a, stk. 1, kan klage

over afgørelser, som børn og unge-udvalget træffer i forbindelse med tvangsmæs-

sig anbringelse af uledsagede udlændinge under 18 år på døgninstitutioner, jf. §

62 l, jf. §§ 62 m-o. Der skal i den forbindelse tages særlige hensyn til uledsagede

mindreårige udlændinge med nedsat funktionsevne i forhold til deres forudsæt-

ninger for at kunne påklage afgørelser.

Side

73/145

Bestemmelsen fastslår således, hvem der kan klage. Med bestemmelsen lægges

der op til, at en uledsaget mindreårig udlænding, som er fyldt 12 år er klageberet-

tiget. Herudover vil udlændingens repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, i alle sager kun-

ne klage. Det er tilstrækkeligt, at enten udlændingen eller repræsentanten ønsker

at klage. En uledsaget mindreårig udlænding, som er fyldt 12 år, vil således kunne

klage over en afgørelse, uagtet repræsentanten ikke ønsker at påklage afgørelsen.

På tilsvarende vis vil repræsentanten i tilfælde hvor en uledsaget mindreårig ud-

lænding ikke ønsker at klage over en afgørelse – eksempelvis fordi den pågælden-

de ikke er bekendt med det danske system og derfor er bekymret for at klage over

en myndighed af frygt for, at dette kan have indflydelse på vedkommendes asyl-

sag – kunne påklage afgørelsen uden samtykke af udlændingen.

Det foreslås i

stk. 2,

at børn og unge-udvalgets afgørelser kan indbringes for Anke-

styrelsen. Børn og unge-udvalget træffer afgørelser i forbindelse med sager om

tvangsmæssig anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på døgninstitu-

tioner efter forslagets § 62 l, jf. §§ 62 m-o.

Til

§ 56 c

Bestemmelsen, som er ny, fastsætter nærmere regler om adgang til at klage over

afgørelser om træk i udlændingens tillægsydelse, jf. § 62 b, stk. 6, anvendelse af

magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 62 f og g, tilbageførsel

efter § 62 h og undersøgelse af udlændingens person eller opholdsrum efter § 62

Det foreslås i

stk. 1,

at en uledsaget udlænding under 18 år, der er fyldt 12 år og

dennes repræsentant efter udlændingelovens § 56 a, stk. 1, kan klage over lede-

ren på indkvarteringsstedets, jf. § 42 a, stk. 5, eller den, der bemyndiges dertil,

afgørelser om at udlændinges tillægsydelse nedsættes eller fratages som følge af

en overtrædelse af husordenes obligatoriske regler, jf. § 62 b, stk. 6.

Der skal i forbindelse med klagen tages særlige hensyn til uledsagede mindreårige

udlændinge med nedsat funktionsevne i forhold til deres forudsætninger for at

kunne påklage afgørelser.

Det foreslås i

stk. 2,

at klagen kan indbringes for Udlændingestyrelsen. Udlændin-

gestyrelsens afgørelser i sager efter 1. pkt. kan ikke indbringes for Udlændinge- og

Integrationsministeriet.

Til § 56 d

Den foreslåede bestemmelse i

§ 56 d,

som er ny, gengiver med visse sproglige

ændringer de generelle regler i serviceloven om særlig domstolsprøvelse. Be-

stemmelsen fastsætter, at Ankestyrelsens afgørelser i sager om klager over afgø-

relser truffet af børn og unge- udvalget ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4

uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan kræves forlagt for

retten, jf. § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven, jf. dog stk. 2.

Side

74/145

Retssager om børn og unge-udvalgets afgørelser om kontrol med uledsagede

mindreåriges kommunikation og sager om anbringelse vil efter den foreslåede

bestemmelse blive behandlet på samme måde som sager om børn og unge-

udvalgets afgørelser efter lov om voksenansvar og lov om social service over for

anbragte børn og unge om kontrol med anbragte børns og unges kommunikation

og anbringelse.

Det foreslås i

stk. 1,

at Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over afgørelser

truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 56 b, stk. 2, ved henvendelse til Ankestyrel-

sen, inden 4 uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan kræves

forelagt for retten.

Det foreslås, at den uledsagede mindreårige udlænding, der er fyldt 12 år, og

dennes repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, kan indbringe sagen for retten. Det gælder

også i de tilfælde, hvor den unge først fylder 12 år efter den trufne afgørelse, men

inden udløbet af ankefristen.

Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten

kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

Byretten tiltrædes under hovedforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i

børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri

eller i psykologi.

Sagerne behandles efter reglerne i retsplejeloven, herunder kapitel 43 a om prø-

velse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer, der er angi-

vet i serviceloven.

Retten kan bestemme, at retsmøderne foregår for lukkede døre. Ved offentlig

gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden rettens

tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for af de under sagen

nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identi-

tet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. Ved afgivelse af dissens angives

dommerens navn ikke.

Byrettens afgørelse kan ikke indbringes for landsretten. Procesbevillingsnævnet

kan dog give tilladelse til anke, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige

grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal gives til nævnet inden 4

uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse,

hvis ansøgningen indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.

De sagkyndige retsmedlemmer beskikkes af domstolsstyrelsens efter forhandling

med børne- og socialministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og

træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være

myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under

samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæfti-

Side

75/145

ge. Beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i

hvilken den pågældende fylder 70 år.

Ingen, der opfylder ovennævnte betingelser, kan afslå at modtage beskikkelse,

medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelses-

grund. Undtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foreta-

ges af retsformanden. Ingen kan undtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven

ville være udelukket for at handle som dommer i sagen.

Det foreslås i stk. 2, at repræsentanten jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, og den

uledsagede mindreårige udlænding, som er fyldt 12 år, skal anses som parter i

sagen, uanset om den pågældende udlænding har krævet afgørelsen forelagt for

retten.

Det følger af servicelovens § 170, stk. 3, at forældremyndighedsindehaveren og

den unge, som er fyldt 12 år, anses som parter i sagen, uanset om den pågælden-

de har krævet afgørelsen forelagt for retten.

Den uledsagede mindreårige udlænding vil ikke have sine forældre i Danmark. Det

foreslås på den baggrund, at der fastsættes regler om, at det i stedet er udlæn-

ding og dennes repræsentant, som anses som part i sagen. Udlændingen og re-

præsentanten vil typisk have sammenfaldende interesser, men også i det tilfælde,

hvor det er repræsentanten, der har indbragt sagen for retten, selvom udlændin-

gen ikke måtte ønske dette, vil begge personer anses som part i sagen.

Efter retsplejelovens § 28 b, stk. 2, nr. 1, kan rettens formand nægte personer

under 15 år adgang til et offentligt retsmøde. Da det antages, at parter, der op-

træder på egen hånd, har ret til at overvære retsmøderne uanset retsplejelovens

§ 28 b, stk. 2, nr. 1, vil den unge, der er fyldt 12 år, i kraft af sin partsstatus have

ret til at overvære retsmøderne.

Til nr. 14

Til § 62 b

Med bestemmelsen, der er ny, lovfæstes adgangen til at fastsætte husordener på

børnecentre.

Efter gældende ret antages det, at et børnecenter med hjemmel i anstaltsforhol-

det kan fastsætte generelle forskrifter, herunder ordensforskrifter, der skal være

gældende på børnecenteret, og som har til formål at sikre centerets overordnede

funktion.

I bestemmelsens

stk. 1

foreslås det, at lederen på et børnecenter skal fastsætte

en husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på bør-

necenteret. Der indføres således en pligt til at fastsætte husordener på børnecen-

tre.

Side

76/145

Ved et børnecenter forstås et indkvarteringssted jf. § 42 a, stk. 5, hvor der alene

bor uledsagede mindreårige udlændinge.

Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, at Udlændingestyrelsen skal tilveje-

bringe og drive indkvarteringssteder for udlændinge, der er omfattet af Udlæn-

dingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. § stk. 1 eller 2, jf. stk. 3. Dette kan ske i

samarbejde med private organisationer eller selskaber eller statslige styrelser,

som er godkendt hertil af udlændinge- og integrationsministeren, eller kommuner

(indkvarteringsoperatører).

Af hensyn til varetagelsen af barnets tarv, har udlændingestyrelsen på den bag-

grund indgået kontrakter med en række kommuner og Røde Kors om oprettelse

og drift af særlige børnecentre for uledsagede mindreårige udlændinge mellem 0

og 17 år.

Uledsagede mindreårige udlændinge betragtes således som særligt sårbar gruppe.

De indkvarteres som udgangspunkt bl.a. på børnecentre med højere personale-

normering samt døgnbemanding, dog således at uledsagede mindreårige over 17

år antages at have en sådan faglig modenhed, at de indkvarteres på almindelige

asylcentre.

Driften af børnecenteret er reguleret i årlige operatørkontrakter mellem Udlæn-

dingestyrelsen og indkvarteringsoperatøren, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver

operatøren skal udføre.

Formålet med børnecentrene er bl.a. at tilvejebringe trygge rammer og mulighe-

der for de uledsagede mindreårige beboere, der sikrer en struktureret hverdag

med alderssvarende tilbud, således at beboernes ressourcer vedligeholdes og

udvikles. Formålet er endvidere at sikre, at overgivelsen af flygtninge til integrati-

on i kommunerne giver det bedst mulige grundlag for videre integration.

Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på andre indkvarteringssteder

oprettet i medfør af § 42 a, stk. 5, uagtet at indkvarteringsstederne også måtte

huse uledsagede mindreårige udlændinge. Der indføres således ikke en pligt for

almindelige indkvarteringssteder til at udarbejde husordener, selvom indkvarte-

ringsstedet f.eks. har indkvarteret en eller flere 17-årige uledsagede udlændinge.

Der indføres alene en pligt til at udarbejde husordener for børnecentre.

Bestemmelsen indebærer, at der i en husorden kan fastsættes generelle ordens-

regler, som er nødvendige for at få institutionen til at fungere. Ordensreglerne

skal være båret af saglige hensyn. Reglerne må således ikke gå videre, end hvad

hensynet til børnecentrets formål og virke tilsiger, og må heller ikke udgøre en

uforholdsmæssig begrænsning i uledsagede mindreårige udlændinges rettigheder.

Reglerne skal tage højde for, at uledsagede mindreårige udlændinge er en særlig

sårbar gruppe. Reglerne skal endvidere tage højde for, at uledsagede mindreårige

Side

77/145

udlændinge med funktionsnedsættelser kan have særlige udfordringer i forhold til

at kunne leve op til en husorden.

Husordenen skal udstikke retningslinjer for den fælles dagligdag, og sætte ord på,

hvad der er acceptabelt på fællesarealer samt på børnecenteret som helhed. En

husorden kan være et redskab til at lære uledsagede mindreårige udlændinge at

begå sig i fællesskabet med de andre, herunder lære dem hvordan en dagligdag i

Danmark ser ud, samt understøtte at personalet kan varetage deres opgaver

bedst muligt. Opstilling af faste og klare rammer kan medvirke til at skabe en for-

udsigelig og struktureret hverdag for de uledsagede mindreårige udlændinges

trivsel og udvikling samt medvirke til at forebygge konflikter og magtanvendelse.

Det er børnecenterets leder, der er ansvarlig for at udarbejde husordenen. Derved

sikres, at der i husordenen kan tages højde for lokale forhold. En husorden kan

dog med fordel udarbejdes under inddragelse af personalet og de uledsagede

mindreårige udlændinge, som skal efterleve den. Husordenen skal være et dyna-

misk redskab, og det skal være muligt at tilpasse husordenen til forholdene på det

børnecenter, som den regulerer, herunder efter forslag fra de uledsagede min-

dreårige udlændinge. En husorden bør derfor løbende tages op til revision på

baggrund af erfaring ved brug i praksis.

Med bestemmelsen i

stk. 2

foreslås en række obligatoriske punkter, som husor-

denen som minimum skal indeholde regler om.

Det foreslås således i

nr. 1,

at der i husordenen fastsættes regler om, at uledsage-

de mindreårige udlændinge skal deltage i deres skolegang. Det følger af udlæn-

dingelovens § 42 g, at børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her

i landet og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, eller § 42 k, skal deltage i

særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad

der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning. Der vil såle-

des i husordenen kunne fastsættes regler om, at en uledsaget mindreårig udlæn-

ding skal stå op om morgenen og gå i skole, medmindre udlændingen har lovligt

fravær. Ved lovligt fravær forstås f.eks., at en udlændingen er syg, skal til læge,

tandlæge eller har en samtale med Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet eller

Rigspolitiet.

Det foreslås endvidere i

nr. 2,

at der i husordenen skal fastsættes regler om, at

den uledsagede mindreårige udlænding som udgangspunkt ikke må opholde sig

på børnecenterets fællesarealer sent om aftenen og om natten. Med henblik på at

sikre, at uledsagede mindreårige udlændinge får deres nattesøvn, forudsættes det

således, at udlændingen opholder sig på sit værelse om natten og ikke eksempel-

vis ser tv eller spiller computer på børnecenterets fællesarealer. Den uledsagede

mindreårige udlænding er dog ikke frihedsberøvet og kan derfor til enhver tid

forlade børnecenteret.

Det foreslås endvidere i

nr. 3,

at der i husordenen skal fastsættes regler om ro på

værelserne i aften- og nattetimerne. Af hensyn til naboer og andre beboere kan

Side

78/145

der således fastsættes regler om, at der eksempelvis ikke må spilles høj musik

efter kl. 22.00.

Reglerne i nr. 1-3 har alle til formål bl.a. at hjælpe den uledsagede mindreårige

udlænding med at lære at respektere dagsrytmen og natteroen.

Det foreslås i

nr. 4,

at der skal fastsættes regler om, at uledsagede mindreårige

udlændinge skal passe på bygninger og inventar i børnecenteret. Reglen har til

formål at lære den uledsagede mindreårige udlænding at omgås bygninger og

inventar med respekt samt at benytte faciliteter med omtanke og undlade at ud-

øve hærværk af nogen art.

Med henblik på at sikre ro og orden og de uledsagede mindreårige udlændinges

sundhed og trivsel foreslås det endvidere i

nr. 5,

at der fastsættes forbud mod at

indtage eller besidde alkohol og euforiserende stoffer på børnecentret. Ophold i

et rum, hvor der f.eks. ryges hash eller åbenlyst findes rygeredskaber eller lignen-

de, vil i den forbindelse blive ligestillet med forbrug.

Det foreslås endelig i

nr. 6,

at husordenen skal indeholde regler om, at uledsagede

mindreårige udlændinge ikke må ryge indendørs på børnecentret. Det følger af

lov om røgfri miljøer, at det ikke er tilladt at ryge på institutionens område på

børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af

treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der fortrinsvis

har optaget børn og unge under 18 år. For anbringelsessteder for børn og unge

under 18 år kan den enkelte institution dog fastsætte regler, der tillader de unge

at ryge udendørs på institutionens område. Med henblik på at forebygge sund-

hedsskadelige effekter af passiv rygning, herunder navnlig at forebygge, at perso-

nalet og andre beboere ufrivilligt udsættes for passiv rygning, foreslås det, at det

tydeliggøres i en husorden, at der gælder et indendørs rygebud på børnecentret.

Lederen af et børnecenter kan dog beslutte, at det er tilladt, at de uledsagede

mindreårige udlændinge ryger udendørs på børnecenterets område.

Det foreslås i

stk. 3,

at en husorden herudover bl.a. kan indeholde andre regler og

retningslinjer for ophold på centreret, som lederen måtte finde nødvendige for at

sikre børnecentrets overordnede funktion. Heri ligger, at reglerne skal være rime-

lige, og ikke må gå længere, end hvad hensynet til børnecenterets formål og virk-

somhed kræver.

Husordenen kan således f.eks. indeholde regler for måltider, om at uledsagede

mindreårige udlændinge skal følge de anvisninger, de får fra personalet, og om at

uledsagede mindreårige udlændinge skal møde andre beboere og personalet på

indkvarteringsstedet med åbenhed, respekt og gensidig hensyntagen til hinanden.

Husordenen kan endvidere indeholde regler om brug af elektroniske kommunika-

tionsmidler, besøgstider og retningslinjer for aktiviteter, som børnecenteret har

uden for matriklen. Der kan f.eks. i husordenen fastsættes generelle retningslinjer

for adgang til og brug af elektroniske midler i forbindelse med f.eks. måltider med

henblik på at lære de uledsagede mindreårige udlændinge at begå sig i fællesskab.

Side

79/145

Det kan også af hensyn til fællesskabet være nødvendigt at fastsætte regler om, at

samtale i mobiltelefon ikke skal foregå i fællesrum, men derimod kan ske på det

værelse, hvor den uledsagede mindreårige udlænding bor. Husordenen kan tilsva-

rende fastsætte rammer for udenforståendes besøg, herunder for gæsternes op-

hold og færden på stedet. En husorden kan derimod ikke fastsætte regler, der

helt afskærer de uledsagede mindreårige udlændinges adgang til f.eks. bevægel-

sesfrihed, samvær med eller besøg af andre eller til elektronisk kommunikation og

medier.

Fastsatte husordener skal som udgangspunkt gælde for alle på børnecenteret,

medmindre der er saglige grund til at gøre forskel. F.eks. kan sengetider afhænge

af alder, og der kan tages særlige hensyn til uledsagede mindreårige udlændinge

med særlige behov.

Det foreslås i

stk. 4,

at en uledsaget mindreårig udlænding, som er indkvarteret på

et børnecenter, skal gøres bekendt med centerets husorden herunder med kon-

sekvenserne af at overtræde reglerne heri. Husordnen skal være nedskrevet og

skal være kendt af de personer, som forventes at overholde reglerne. Dette kan

med fordel ske ved, at husordenen udleveres til og gennemgås med den uledsa-

gede mindreårige udlænding ved indkvarteringens start. Husordenen bør som

udgangspunkt være tilgængelig på dansk, engelsk samt hovedsprogene i forhold

til beboersammensætningen på børnecenteret f.eks. arabisk, dari og farsi. Hvis

den uledsagede mindreårige udlænding tilbydes en tolket introsamtale, kan hus-

ordenen endvidere med fordel gennemgås som en del af samtalen. Hvis reglerne

efterfølgende ændres, bør den uledsagede mindreårige udlænding orienteres

herom. I forhold til børn og unge med kommunikativ eller kognitiv funktionsned-

sættelse skal det sikres, at barnet eller den unge bliver gjort bekendt med regler-

ne på en for den enkelte forståelig og tilgængelig måde.

Personalet på børnecenteret varetager den daglige omsorg for uledsagede min-

dreårige udlændinge. Personalet arbejder i den forbindelse på at sikre, at udlæn-

dingen opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager

læring. Som led i anstaltsforholdet antages det derfor, at personalet kan udelukke

udlændingen fra at deltage i visse arrangementer eller aktiviteter. Herudover an-

meldes alle strafbare forhold til politiet.

Det foreslås at lovfæste adgangen til at sanktionere en uledsaget mindreårig ud-

lændings overtrædelse af regler i husordenen.

Det foreslås således i

stk. 5,

at en uledsaget mindreårig udlænding, som overtræ-

der reglerne i husordenen, skal kunne udelukkes fra konkrete arrangementer eller

aktiviteter, hvis personalet ikke finder, at en pædagogisk tilrettevisning er en til-

strækkelig reaktion.

Det foreslås, at personalet tillægges et pædagogisk skøn, således at sanktionerne

alene tages i brug, hvis en pædagogisk tilrettevisning ikke er tilstrækkelig. Det

forudsættes således, at personalets omgang med uledsagede mindreårige udlæn-

Side

80/145

dinge altid bør være båret af en pædagogisk indsats med det formål at guide ud-

lændingen til en acceptabel adfærd. Personalet bør altid gå pædagogisk til værks

og tale med den uledsagede mindreårige udlænding om, hvorfor udlændingen har

brudt reglen, og hvordan det kan rettes op. Målet er således, at udlændingen

lærer af sine fejl og får en klar forståelse af vigtigheden af at overholde husorde-

nen mv.

I tilfælde, hvor personalet skønner, at en pædagogisk tilrettevisning ikke er til-

strækkeligt, kan personalet udelukke udlændinge fra deltagelse i konkrete arran-

gementer eller aktiviteter. Det er ikke en forudsætning, at udlændingens konkrete

overtrædelse af husordenen relaterer sig til det konkrete arrangement eller aktivi-

tet.

Det følger af de indkvarteringskontrakter, som Udlændingestyrelsen har indgået

med indkvarteringsoperatørerne, at operatøren skal tilbyde 6-16-årige børn en

målrettet adgang til øgede fritidstilbud i form af mere helhedsorienterede og fa-

ste pædagogiske tilbud. Der kan være tale om sociale aktiviteter som f.eks. sports-

og kulturtilbud, udflugter og temaaftener.

Det foreslås, at en udelukkelse fra et arrangement eller aktivitet f.eks. kan bestå i,

at udlændingen ikke må deltage i eksempelvis fodbold, cricket, svømning, fitness,

en udflugt til biografen eller lignende. Der skal være tale om konkrete aktiviteter

eller arrangementer. En udlænding kan således ikke udelukkes fra alle fremtidige

fritidsaktiviteter, børnecenteret måtte arrangere. Er der tale om en fritidsaktivitet,

som foregår hver uge, bør udelukkelsen endvidere tidsbegrænses, så udlændin-

gen efter en passende periode på ny får mulighed for at deltage i aktiviteten.

Det foreslås i

stk. 6

at lederen af et børnecenteret eller den, vedkommende be-

myndiger dertil, herudover kan nedsætte eller fratage de kontante ydelser, som

udlændingen modtager efter § 42 b, stk. 9 (tillægsydelse), hvis en uledsaget min-

dreårig udlænding overtræder de regler i husordenen, som er fastsat med hjem-

mel i stk. 2.

Kompetencen til at sanktionere overtrædelser af de obligatoriske regler i husor-

denen beror således hos lederen af børnecentret. Efter bestemmelsen kan lede-

ren af børnecentret dog bemyndige andre til ligeledes at sanktionere overtrædel-

ser af husordenen. Kompetencen kan således efter lederens skøn overlades til

børnecenterets pædagogisk uddannede personale. Det er således alene pædago-

gisk personale, der er ansat på indkvarteringsstedet, der vil kunne bemyndiges til

at sanktionere overtrædelsen. Det forudsættes, at lederen vurderer, at den på-

gældende ansatte har de fornødne faglige pædagogiske kvalifikationer og forud-

sætninger.

Muligheden for at trække i den uledsagede mindreårige udlændings kontante

ydelser (lommepenge) er et supplement til sanktionsmulighederne i stk. 5. Det

forudsættes derfor, at lederen alene fratager eller nedsætter udlændingens kon-

Side

81/145

tante ydelser, hvis en pædagogisk tilrettevisning eller udelukkelse fra arrange-

menter eller aktiviteter ikke skønnes at være en tilstrækkelig reaktion.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen udelukkende finder anvendelse ved

grove eller gentagne overtrædelser af de obligatoriske regler i husordenen, jf. stk.

2. Det drejer sig om regler om deltagelse i skolegang, ophold på fællesarealer sent

om aftenen og om natten, ro på værelser i aften- og nattetimerne, pligt til at pas-

se på børnecenterets bygninger og inventar samt forbud mod indtagelse eller

besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer på børnecenteret og rygning inden-

dørs på børnecenteret.

Ved grove eller gentagne overtrædelser forstås eksempelvis tilfælde, hvor en ud-

lænding begår forsætligt hærværk, indtager euforiserende stoffer eller gentagne

gange bliver taget i at ryge eller spille høj musik på sit værelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at f.eks. besiddelse og indtagelse af euforiseren-

de stoffer samt forsætlig og groft uagtsomt hærværk kan udgøre en overtrædelse

af straffeloven og lovgivningen om euforiserende stoffer, og derfor – lige som

andre strafbare forhold – altid bør politianmeldes.

Det foreslås, at lederen kan fratage eller nedsætte tillægsydelsen. Ved fratagelse

forstås, at den uledsagede mindreårige udlænding ikke får udbetalt tillægsydel-

sen. Ved nedsættelse forestås, at udlændingen alene får udbetalt halvdelen af

tillægsydelsen. Det beror på en konkret vurdering af grovheden af den begåede

adfærd, hvorvidt lederen skal nedsætte eller fratage tillægsydelsen.

Det forudsættes imidlertid, at ydelserne som udgangspunkt nedsættes, således at

der alene sker fratagelse af ydelserne ved meget grove overtrædelser eller gen-

tagne overtrædelser over en længere periode. Det kan eksempelvis være tilfæl-

det, hvis den uledsagede mindreårige udlænding udøver groft hærværk eller udvi-

ser en opførsel, der er til fare for andres liv og førlighed, eller hvis udlændingen i

eksempelvis en måned har nægtet at gå i skole uden at have lovligt forfald.

Lederen på børnecentret kan efter en konkret vurdering, undlade at træffe afgø-

relse om, at den uledsagede mindreårige udlændings tillægsydelse skal nedsættes

eller fratages, selv om der er tale om grove eller gentagne overtrædelser af obli-

gatoriske regler. En tillægsydelse bør således alene fratages eller nedsættes, hvis

der ikke er særlige hensyn til barnets tarv, der taler derimod. Der kan således fo-

rekomme særlige tilfælde, hvor udlændingens personlige forhold gør det urimeligt

at fratage den pågældende de økonomiske ydelser. Heri ligger, at lederen eller

den, vedkommende bemyndiger dertil, efter en konkret vurdering ikke må træffe

afgørelse om ophør eller nedsættelse af tillægsydelsen, hvis dette efter udlæn-

dingens personlige forhold – herunder hvis udlændingen på grund af sin unge

alder ikke har kunnet overskue konsekvenserne af sine handlinger – vil virke bela-

stende for udlændingen.

Side

82/145

En afgørelse om, at den uledsagede mindreårige udlænding skal have nedsat eller

frataget sin tillægsydelse (lommepenge) som følge af manglende overholdelse af

husordenen, vil skulle ændres, så snart udlændingen på ny overholder forpligtel-

serne. Er der således tale om en enkeltstående episode, vil udlændingens tillægs-

ydelse alene blive nedsat eller bortfalde i én dag. Bliver en udlænding således

taget i bevidst at ødelægge en stol på børnecenteret én gang, vil den pågældende

kunne trækkes i lommepenge én dag. Er der derimod tale om en udlænding, der

uden saglig grund nægter at gå i skole, vil udlændingen kunne få frataget eller

nedsat sin tillægsydelse, indtil pågældende begynder at gå i skole igen.

En fratagelse af den uledsagede mindreårige udlændings lommepenge kan ikke

stå alene og bør altid knyttes sammen med en pædagogisk samtale, hvor lederen

taler med den uledsagede mindreårige udlænding om, hvordan reglen i husorde-

nen er blevet brudt, og hvordan udlændingen kan rette op derpå.

Hvis der er hjemmel til at sanktionere den uledsagede mindreårige udlænding

økonomisk på grund af en bestemt adfærd, som såvel operatøren som Udlændin-

gestyrelse kan sanktionere, kan der alene træffes én afgørelse om fratagelse af

tillægsydelsen. Dette gælder f.eks. ved voldelig adfærd. Det vil som udgangspunkt

være operatøren, der i første omgang tager stilling til de økonomiske konsekven-

ser, idet det er operatøren, der har den daglige kontakt til den uledsagede min-

dreårige udlænding. Har operatøren taget stilling til spørgsmålet om økonomiske

konsekvenser for en bestemt adfærd, vil Udlændingestyrelsen derfor efterfølgen-

de ikke kunne træffe afgørelse efter § 42 a, stk. 12.

I bestemmelsens

stk. 7

foreslås det, at den iværksatte sanktion skal være rimelig

og relevant i forhold til den konkrete overtrædelse af husordenen.

Det bemærkes i den forbindelse, at husordenes regler kun kan håndhæves ved

brug af magt i det omfang de særskilte kriterier herfor er opfyldt, jf. forslaget til

§§ 62 f-i.

Bestemmelsen er udtryk for en proportionalitetsafvejning. Det vil således eksem-

pelvis ikke være proportionalt at udelukke en udlænding fra deltagelse i et fod-

boldarrangement, fordi den pågældende en enkelt gang kommer 5 minutter for

sent til morgenmaden.

Det forudsættes at personalet aldrig anvender mere indgribende sanktioner end

nødvendigt, og at personalet derfor i almindelig ved mindre grove overtrædelser –

eksempelvis hvis udlændinge en enkelt gang har undladt at vakse op efter at have

lavet mad i køkkenet – starter med at forsøge at anvende en pædagogisk tilrette-

visning, og således først skrider til mere indgribende sanktioner ved grove eller

gentagne overtrædelser.

Som udgangspunkt bør en uledsaget mindreårig udlænding endvidere udelukkes

fra konkrete arrangementer eller aktiviteter før den pågældende kan fratages

økonomiske ydelser. Er der tale om en grov overtrædelse – eksempelvis hvor ud-

Side

83/145

lændingen har udøvet hærværk af betydelig værdi eller har indtaget euforiseren-

de stoffer i børnecenteret –, vil lederen dog kunne fratage eller nedsætte den

uledsagede mindreårige udlændings lommepenge, selvom udlændingen ikke tidli-

gere har brudt husordenens regler.

Er der tale om en meget grov overtrædelse – eksempelvis hvor der har været fare

for andres liv eller helbred – vil udlændingen endvidere både kunne udelukkes fra

et konkret arrangement eller aktivitet og fratages sine økonomiske ydelser.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke ændrer ved Udlændingestyrelsens

adgang til at flytte uledsagede mindreårige udlændinge til et andet center. Ud-

lændingestyrelsen vil således fortsat kunne flytte en uledsaget mindreårig udlæn-

ding til f.eks. et andet børnecenter på grund af udlændingens opførsel, uanset at

udlændingen ligeledes har fået en sanktion for overtrædelse af husordenens reg-

ler.

Det foreslås i stk. 6, at lederen på børnecentrene eller den, der bemyndiges hertil

kan træffe afgørelser om sanktioner, hvis en uledsaget mindreårig udlænding ikke

overholder de obligatoriske regler i husordenen på et børnecenter. Det er alene

pædagogisk personale, der er ansat på indkvarteringsstedet, der vil kunne be-

myndiges til at foretage indgrebet. Det forudsættes, at lederen vurderer, at den

pågældende ansatte har de fornødne faglige pædagogiske kvalifikationer og for-

udsætninger.

I medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, kan private organisationer, selskaber

eller statslige styrelser, som er godkendt hertil af udlændinge- og integrationsmi-

nisteren, eller kommuner fungere som indkvarteringsoperatører. Foruden en

række kommuner, fungerer Røde Kors for tiden som indkvarteringsoperatør på

børnecentre.

Det foreslås på den baggrund i

stk. 8,

at forvaltningsloven også finder anvendelse i

forbindelse med afgørelser efter § 62 b, stk. 6, når indkvarteringsoperatøren er en

privat organisation eller et privat selskab, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt. Bestemmelsen

indebærer, at indkvarteringsoperatøren under den forudgående behandling og i

forbindelse med selve afgørelsen skal overholde forvaltningslovens regler.

En beslutning om, at en uledsaget mindreårig udlænding skal udelukkes fra et

arrangement eller aktivitet anses ikke for at være en afgørelse i forvaltningslovens

forstand. Der er derimod tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Beslutninger om

udelukkelse af en uledsaget mindreårig udlænding fra deltagelse i et arrangement

eller en aktivitet, jf. stk. 5, kan derfor ikke påklages til Udlændingestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side

84/145

Til § 62 c

Med bestemmelsen, der er ny, indføres en klar lovhjemmel til, at indkvarterings-

steder efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5, kan anvende rusmiddeltests på uled-

sagede mindreårige udlændinge i nærmere bestemte situationer, hvis udlændin-

gen har meddelt generelt samtykke herom.

Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse i forhold til uledsagede mindre-

årige udlændinge, uanset om den uledsagede mindreårige udlænding er indkvar-

teret på et børnecenter eller et almindeligt asylcenter.

Det foreslås i stk. 1, at personalet på indkvarteringsstedet kan anvende rusmiddel-

test, når en uledsaget mindreårig udlænding har et misbrug, eller der er konkrete

grunde til at antage, at udlændingen har indtaget rusmidler. En rusmiddeltest vil

således kun kunne anvendes, hvis den mindreårige udlænding har et misbrug,

eller der er konkrete grunde til at antage, at udlændingen er påvirket af hash eller

andre euforiserende stoffer. Det kan f.eks. være den uledsagede mindreårige

udlændings adfærd i den konkrete situation, der giver mistanke om rusmiddelpå-

virkning. Det bør også give anledning til mistanke, hvis en uledsaget mindreårig

udlænding generelt begynder at udvise en ændret adfærd og f.eks. begynder at

omgås andre uledsagede mindreårige udlændinge med et misbrug, ofte tager ind i

nærheden af et sted, som er kendt for at man kan købe stoffer der, eller begynder

at sælge ud af sine ting for at finansiere et potentielt misbrug. Endelig kan kend-

skab til den uledsagede mindreårige udlændings baggrund, herunder viden om

eventuelt tidligere misbrug indgå i vurderingen.

Det foreslås endvidere i stk. 1, at den uledsagede mindreårige udlænding forinden

skal have afgivet et generelt samtykke til aflæggelse af rusmiddeltest. Samtykket

afgives for en ubegrænset tidsperiode, men vil altid kunne trækkes tilbage, jf.

endvidere bemærkningerne nedenfor til stk. 3.

Endelig foreslås det i stk. 1, at hvis den uledsagede mindreårige udlænding er

under 12 år, skal udlændingens personlige repræsentant efter § 56 a, stk. 1, have

afgivet et generelt samtykke til, at udlændingen kan afgive et konkret samtykke til

at aflægge en rusmiddeltest. Den personlige repræsentants samtykke kan med

fordel indhentes i forbindelse med at den uledsagede mindreårige udlænding

tager ophold på indkvarteringsstedet, men også undervejs kan der indhentes sam-

tykke, hvis dette ikke tidligere er afgivet, og der efterfølgende vurderes at kunne

opstå behov for at anvende en rusmiddeltest.

Det foreslås i

stk. 2,

at den uledsagede mindreårige udlænding og den personlige

repræsentant skal informeres om reglerne for aflæggelse af rusmiddeltest forud

for afgivelse af et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. Der skal så-

ledes informeres om muligheden for at aflægge rusmiddeltest og reglerne for

afgivelse af samtykke til samt gennemførelse af en sådan test.

Side

85/145

Informationen skal være fyldestgørende, så den uledsagede mindreårige udlæn-

ding og den personlige repræsentant bliver bevidst om og på forhånd kan tage

stilling til, hvad han eller hun giver samtykke til, hvis der senere opstår behov for

aflæggelse af rusmiddeltest. Informationen om reglerne for rusmiddeltest vil kun-

ne indgå som led i den generelle information om relevante regler for indkvarte-

rings, herunder f.eks. indkvarteringsstedets husorden, i det omfang der er udar-

bejdet en sådan, som gives til den uledsagede mindreårige udlænding og repræ-

sentanten i forbindelse med indkvarteringen.

Det foreslås i

stk. 3,

at anvendelse af rusmiddeltest kun kan ske, når den uledsa-

gede mindreårige udlænding medvirker frivilligt til aflæggelse af heraf. Det skal

således være muligt for den uledsagede mindreårige udlænding ved sine ord eller

handling at modsætte sig aflæggelsen af en konkret rusmiddeltest, uden at dette

får konsekvenser for udlændingen. Endvidere vil det generelle samtykke efter stk.

1 altid kunne trækkes tilbage, jf. bemærkningerne ovenfor. I situationer, hvor det

generelle samtykke er trukket tilbage, vil betingelserne for at anvende rusmiddel-

test ikke længere være opfyldt. Der vil efter omstændighederne kunne være tvivl

om, hvorvidt den uledsagede mindreårige udlændings adfærd mv. skal forstås

således, at udlændingen har trukket sit generelle samtykke tilbage, eller om ud-

lændingen blot ønsker at modsætte sig en konkret rusmiddeltest. I sådanne situa-

tioner vil der ikke kunne gennemføres en rusmiddeltest, og der vil – når den uled-

sagede mindreårige udlænding ikke længere vurderes at være påvirket af eufori-

serende stoffer – skulle gennemføres en samtale med udlændingen om, hvorvidt

udlændingen ønsker at trække sit generelle samtykke tilbage.

Det foreslås i

stk. 4,

at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling

med børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af

rusmiddeltest efter stk. 1-3, herunder om fremgangsmåden og om krav til indhol-

det af samtykket.

Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler om fremgangsmåden vedrørende

anvendelse af rusmiddeltest, herunder krav til indholdet af samtykket, at anven-

delse af rusmiddeltest altid vil ske efter sundhedsfaglige forskrifter, og at udlæn-

dingens personlige repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1, og uledsa-

gede mindreårige udlændinge over 12 år skal orienteres om anvendelsen af rus-

middeltest.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 d

Med bestemmelsens

stk. 1,

der er ny, foreslås det, at personalet på indkvarte-

ringssteder efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5, fysisk kan guide en uledsaget

mindreårig udlænding. Bestemmelsen finder således anvendelse over for uledsa-

gede mindreårige udlændinge uanset om de er indkvarteret på et børnecenter

eller et almindeligt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Side

86/145

Ved fysisk guidning forstås, at man ved fysisk kontakt med den uledsagede min-

dreårige udlænding angiver, f.eks. ved at lægge en hånd på skulderen, at udlæn-

dingen f.eks. skal følge med eller standse. I den fysiske guidning ligger også, at

man kortvarigt kan fastholde den uledsagede mindreårige udlænding. Begrebet

kortvarigt retter sig mod varigheden af selve indgrebet fra personalets side og

ikke mod den situation, som den uledsagede mindreårige udlænding fjernes fra.

Det er ikke muligt at definere en øvre tidsgrænse for, hvad der anses som kortva-

rigt. Det vil bero på en individuel vurdering af de konkrete omstændigheder, her-

under til den uledsagede mindreårige udlændings alder, modenhed og funktions-

evne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Fysisk guidning er ikke

magtanvendelse.

I den fysiske guidning er det også muligt at bortvise den uledsagede mindreårige

udlænding fra fællesskabet. Ved bortvisning forstås, at den uledsagede mindreåri-

ge udlænding vises bort fra en situation, før den eskalerer yderligere. Det kan

f.eks. ske ved, at man kortvarigt lægger en arm om skulderen på den uledsagede

mindreårige udlænding, og på den måde får udlændingen til at følge med væk fra

episoden. Den uledsagede mindreårige udlænding kan ikke bortvises fra selve

indkvarteringsstedet, men man kan f.eks. sende den uledsagede mindreårige ud-

lænding ind på sit værelse og evt. følge vedkommende derind.

Der er kun tale om fysisk guidning, så længe den uledsagede mindreårige udlæn-

ding ikke gør fysisk modstand mod f.eks. at blive ført et andet sted hen, dvs. ud-

lændingen følger med uden modstand. Gør den uledsagede mindreårige udlæn-

ding fysisk modstand mod den fysiske kontakt og/eller det, den voksne ønsker, at

den uledsagede mindreårige udlænding skal gøre, skal den fysiske kontakt øjeblik-

keligt ophøre, idet fysisk kontakt herefter vil være at betragte som fysisk magtan-

vendelse efter den foreslåede § 62 g. Kun i de tilfælde, hvor betingelserne i den

foreslåede § 62 g er opfyldt, vil det være tilladt at føre eller fastholde en uledsaget

mindreårig udlænding, der gør modstand.

Med bestemmelsens

stk. 2,

foreslås, at det er en betingelse for at anvende fysisk

guidning efter stk. 1, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til indkvarte-

ringsstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg, eller af hensyn til tryghed

og trivsel på indkvarteringsstedet i tilfælde, hvor den uledsagede mindreårige

udlænding generer eller udøver chikane over for de øvrige udlændinge, der op-

holder sig på indkvarteringsstedet, personalet, eller andre, der opholder sig på

indkvarteringsstedet.

Ved betingelsen om, at anvendelse af fysisk guidning skal være nødvendigt af

hensyn til indkvarteringsstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg, for-

stås, at personale kan gribe ind over for den uledsagede mindreårige udlænding

som led i varetagelsen af den daglige omsorg over for den enkelte udlænding.

Beskyttelseshensynet og adgangen til at gribe ind for at varetage den daglige om-

sorg vil typisk være større, jo yngre en uledsaget mindreårig udlænding, der er

tale om.

Side

87/145

Ved betingelsen om at anvendelse af fysisk guidning skal være nødvendigt af hen-

syn til tryghed og trivsel på indkvarteringsstedet, forstås, at personale kan gribe

ind i tilfælde, hvor en uledsaget mindreårig udlænding generer eller udøver chika-

ne over for de øvrige udlændinge på indkvarteringsstedet eller personalet. Det

kan således være nødvendigt at gribe ind og foretage mindre begrænsninger over

for en enkelt uledsaget mindreårig udlænding af hensyn til de øvrige udlændinge,

som er en del af fælleskabet på indkvarteringsstedet, og hvis rettigheder også skal

respekteres. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en uledsaget mindreårig

udlænding under et måltid opfører sig provokerende over for de andre udlændin-

ge eller personalet verbalt eller ved at kaste med maden eller sætte benene op på

bordet. Her vil den uledsagede mindreårige udlænding kunne blive bedt om at

forlade spisesituationen og eventuelt med en hjælpende hånd på skulderen følges

væk derfra, indtil den pågældende er faldet til ro og kan vende tilbage til fælles-

skabet. Tilsvarende vil kunne opstå i forbindelse med f.eks. sports- eller andre

fællesaktiviteter. Hvis en uledsaget mindreårig udlænding på indkvarteringsstedet

f.eks. bliver ved med at være for voldsom og tackle de andre, vil vedkommende

kunne blive bedt om at tage en time-out på 5 minutter på bænken og eventuelt

fysisk følges derhen.

Anvendelse af fysisk guidning skal ikke registreres og indberettes.

Udlændingestyrelsen fører driftsorienteret tilsyn med indkvarteringsstedets an-

vendelse af reglerne i denne lov, herunder brugen af fysisk guidning.

Udlændingestyrelsen fører personrettet tilsyn med anvendelse af reglerne i denne

lov, herunder brugen af fysisk guidning. Udlændingestyrelsen skal ved varetagel-

sen af tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder ved at aflægge

mindst ét årligt tilsynsbesøg på indkvarteringsstedet og inddrage oplysninger fra

personalet og de uledsagede mindreårige udlændinge på indkvarteringsstederne.

Tilsynet skal i den forbindelse spørge ind til omfanget af anvendelsen af fysisk

guidning med henblik på at sikre, at anbringelsesstedet anvender faglige tilgange

og metoder, der er relevante i forhold til den indkvarterede målgruppe.

Hvis anvendelse af fysisk guidning udvikler sig til fysisk magtanvendelse efter for-

slagets § 62 g, vil episoden skulle registreres og indberettes efter forslagets § 62 j.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 e

Bestemmelsen, der er ny, fastsætter de generelle principper for magtanvendelse

og andre indgreb i de uledsagede mindreårige udlændinges selvbestemmelsesret,

så det tydeliggøres, hvilke principper der skal iagttages ved indgreb efter loven.

Med forslagets

stk. 1

foreslås, at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten kun må anvendes undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og

socialpædagogisk indsats. Uledsagede mindreårige udlændinge har ret til med-

Side

88/145

inddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Det er derfor helt centralt, at

den uledsagede mindreårige udlændings synspunkter altid inddrages i tilrettelæg-

gelsen af indsatsen i overensstemmelse med udlændingens alder, funktionsniveau

og modenhed, og at såvel den konkrete tilrettelæggelse som gennemførelse af

foranstaltninger så vidt muligt sker i dialog med den uledsagede mindreårige ud-

lænding. Dog kan der i den daglige omsorg for den uledsagede mindreårige ud-

lænding opstå situationer, hvor der er uoverensstemmelse mellem udlændingens

ønsker og personalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for den pågæl-

dende. I sådanne situationer skal der ske en afvejning af den uledsagede mindre-

årige udlændings ret til med- og selvbestemmelse over for udlændingens ret til

omsorg.

Udgangspunktet er, at der ikke skal anvendes magt over for uledsagede mindre-

årige udlændinge på indkvarteringsstederne. Anvendelse af magt kan dog være

påkrævet for at sikre de uledsagede mindreårige udlændinges ret til omsorg. Ind-

grebsmulighederne i loven beskriver således, i hvilke situationer der undtagelses-

vist må anvendes magt og foretages indgreb i selvbestemmelsesretten. Magtan-

vendelse og indgreb efter loven må aldrig træde i stedet for omsorg og socialpæ-

dagogisk indsats. Magt må således ikke anvendes forebyggende, f.eks. i tilfælde

hvor en uledsaget mindreårig udlænding tidligere har udvist en adfærd, hvor det

var nødvendigt at gribe ind med magt. Det bør i stedet tilstræbes at afdække år-

sagerne til de adfærdsmønstre, der ledte op til magtanvendelsen, og søges at

undgå situationer, hvor behovet for magtanvendelse kan opstå, f.eks. ved at æn-

dre på rutiner. Optræk til konflikter skal altid forsøges afværget ved brug af soci-

alpædagogiske metoder. Magt kan således kun anvendes som en sidste udvej i

forsøget på at hjælpe en uledsaget mindreårig udlænding efter alle pædagogiske

muligheder er udtømt.

Det bør altid overvejes, hvilke konsekvenser anvendelsen af magt kan have for

relationen og tilliden mellem den uledsagede mindreårige udlænding og den på-

gældende medarbejder.

Indkvarteringsstederne skal arbejde ud fra en pædagogisk tilgang, der forebygger

magtanvendelser, så de så vidt mulig undgås, samt følge op på eventuelle magt-

anvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.

Med bestemmelsens

stk. 2

foreslås, at personalet forud for enhver form for magt-

anvendelse og andre indgreb i den uledsagede mindreårige udlændings selvbe-

stemmelsesret skal afsøge alle muligheder for at opnå udlændingens frivillige

medvirken til en nødvendig foranstaltning. Det følger heraf, at indkvarteringsste-

det altid først skal forsøge gennem dialog og pædagogiske virkemidler at få den

uledsagede mindreårige udlænding til frivilligt at samarbejde om en påkrævet

indsats. Det kan f.eks. ske ved at forklare den omhandlende uledsagede mindre-

årige udlænding, hvorfor der er behov for at iværksætte indsatsen over for ved-

kommende, hvad den nærmere indebærer, og hvorfor det er nødvendigt med

pågældendes medvirken. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den uledsage-

de mindreårige udlændings alder, modenhed og funktionsevne.

Side

89/145

Ved personale på indkvarteringssteder efter § 42 a, stk. 5, hvor der er indkvarteret

uledsagede mindreårige udlændinge, forstås personale, der udfører pædagogisk

arbejde, har gennemført en pædagogisk uddannelse, eller som indgår i gennemfø-

relsen af alment pædagogisk arbejde og varetager andre pædagogiske arbejdsop-

gaver på indkvarteringsstedet. Adgangen til at foretage indgreb efter loven omfat-

ter således ikke eventuelt øvrigt personale på institutionerne, f.eks. køkkenmed-

arbejdere, pedeller eller rengøringspersonale.

Med bestemmelsens

stk. 3

foreslås, at magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre

foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Magtanvendelse skal således

begrænses til det absolut nødvendige, og hvis mindre indgribende foranstaltnin-

ger er tilstrækkelige for at nå målet, skal disse anvendes. Bestemmelsen er et

udtryk for, at enhver magtanvendelse skal ske under iagttagelse af proportionali-

tetsprincippet. Ved anvendelse af magt skal der tages højde for de konkrete om-

stændigheder, og der skal foretages en konkret afvejning og vægtning af hensynet

til den omhandlende uledsagede mindreårige udlændings rettigheder, der gøres

indgreb i, og nødvendigheden og forholdsmæssigheden af de hensyn, der begrun-

der indgrebet. Den anvendte magt skal stå mål med det formål, der ligger bag

indgrebet i den uledsagede mindreårige udlændings rettigheder. Iværksatte ind-

greb skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er til ste-

de. Det følger heraf, at der løbende skal foretages en vurdering af, om betingel-

serne for et iværksat indgreb fortsat er til stede. Når det ikke længere er tilfældet,

skal indgrebet straks bringes til ophør.

Hvis den uledsagede mindreårige udlænding mener, at der har fundet en magtan-

vendelse sted, der f.eks. har været for voldsom eller for langvarig, kan den uled-

sagede mindreårige udlænding anmelde magtanvendelsen til politiet.

Med bestemmelsens

stk. 4

foreslås, at magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne

tillader, og med størst mulig hensyntagen til den uledsagede mindreårige udlæn-

dings personlige integritet. Der skal endvidere i magtanvendelsen tages hensyn til

andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller

ulempe. Endelig slås det fast, at fiksering og ydmygende, hånende eller anden

nedværdigende behandling er ikke tilladt. Måden, hvorpå der gribes ind, skal være

så skånsom som mulig og vare så kort tid som mulig. Ved fiksering forstås anven-

delse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, eller

livsstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Brug af magtanvendelse

eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten ikke er tilladt i straffe- eller behand-

lingsøjemed. Det betyder, at man ikke må anvende magt med det formål at straffe

en uledsaget mindreårig udlænding. Det betyder også, at man ikke med magt kan

tvinge en uledsaget mindreårig udlænding til at deltage i pædagogiske eller andre

behandlingsmæssige tiltag. Magt kan således kun anvendes, når de særskilte kri-

terier i medfør af hjemlerne i loven er til stede.

Side

90/145

Ved personlig integritet forstås, at uledsagede mindreårige udlændinge skal be-

skyttes mod indgreb i den fysiske integritet i form af f.eks. udnyttelse, ydmygelse

og krænkelse. Uledsagede mindreårige udlændinge skal endvidere behandles med

respekt for deres person, herunder beskyttes mod følelsesmæssige overgreb og

offentlig udlevering.

Der skal tages højde for evt. andre tilstedeværendes overværelse af episoden.

Dette skyldes hensynet til den omhandlede uledsagede mindreårige udlænding,

så magtanvendelsen ikke krænker den pågældende unødigt og får karakter af

ydmygende, hånende eller nedværdigende behandling. Ydmygende, hånende

eller nedværdigende behandling er karakteriseret ved tilsigtet eller utilsigtet at

nedgøre en uledsaget mindreårig udlænding i vedkommendes egne og eventuelt

også andres øjne. Ydmygelsen forøges, hvis den finder sted i offentligheden og

dermed potentielt overværes af andre. Som eksempler på ydmygende, hånende

eller nedværdigende behandling kan nævnes at omtale den uledsagede mindre-

årige udlænding eller deres forældre i negative vendinger i udlændingens samt

eventuel andet personales eller andre udlændinges påhør, at gøre grin med en

uledsaget mindreårig udlænding over for andre, at undlade at gribe ind og påtale,

at andre gør grin med den uledsagede mindreårige udlænding, at vedvarende

kommentere og korrigere eller konsekvent at behandle eller omgås et barn eller

en ung negativt. Opremsningen er ikke udtømmende. Der eksisterer ligeledes et

hensyn til de andre uledsagede mindreårige udlændinge på indkvarteringssteder-

ne, for hvem overværelsen af magtanvendelse kan være en voldsom oplevelse.

Til § 62 f

Med bestemmelsen, der er ny, indføres en lovhjemmel til, at personalet på ind-

kvarteringssteder efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5, kortvarigt kan fastholde

eller føre en uledsaget mindreårig udlænding væk fra en situation, når det er nød-

vendigt for at afværge udlændingen i at ødelægge eller beskadige egne eller an-

dres genstande i et ikke ubetydeligt omfang. Begrebet afværgehjælp dækker over

adgangen til at afværge materielle skader i et ikke ubetydeligt omfang.

Bestemmelsen finder anvendelse over for uledsagede mindreårige udlændinge,

uanset om de er indkvarteret på et børnecenter eller et almindeligt indkvarte-

ringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Afværgehjælp kan således være relevant i en situation, hvor en uledsaget mindre-

årig udlænding i et anfald af raseri er ved at ødelægge fjernsynet i opholdsstuen

på indkvarteringsstedet, men kan også være relevant i en situation, hvor den

uledsagede mindreårige udlænding i et raserianfald kaster med indkvarterings-

stedets service. Gentagen ødelæggelse af ting af mindre værdi, f.eks. billige drik-

keglas, er således omfattet af bestemmelsen. Afværgehjælp kan desuden anven-

des for at afværge tingskade, allerede før det første glas smadres. Det afgørende

er, at der foreligger en reel fare for, at en uledsaget mindreårig udlænding vil fo-

retage gentagen ødelæggelse eller beskadigelse af ting.

Side

91/145

Det er en betingelse for at kunne anvende afværgehjælp, at det er nødvendigt for

at afværge en skade på en genstand. Der skal således foretages en konkret vurde-

ring af, om der foreligger en reel fare for, at den uledsagede mindreårige udlæn-

ding vil ødelægge eller beskadige den pågældende genstand.

Det er herudover en betingelse for anvendelse af afværgehjælp, at den uledsage-

de mindreårige udlænding er ved at påføre skade på en materiel genstand i et

ikke ubetydeligt omfang. Det dækker både over genstande af høj økonomisk eller

affektionsmæssig værdi og over gentagen ødelæggelse af genstande, der ikke

nødvendigvis er af hverken høj økonomisk eller affektionsmæssig værdi.

Ved kortvarig fastholdelse og føren af en uledsaget mindreårig udlænding forstås,

at udlændingen kan fastholdes kortvarigt eller føres væk fra situationen, når de

ovenstående betingelser er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til forslagets §

62 g om fysisk magtanvendelse for yderligere beskrivelse af mulighederne for

indgreb i form af fastholdelse og føren. Det skal i den forbindelse bemærkes, at

den fysiske fastholdelse, der kan foretages i forbindelse med afværgehjælp, kun

kan

være af kortvarig karakter, idet der alene er tale om ødelæggelse af materielle

genstande, i modsætning til fysisk magtanvendelse efter § 62 g, hvor der er tale

om, at den uledsagede mindreårige udlænding udviser en adfærd, der er til fare

for den uledsagede mindreårige udlænding selv, de øvrige udlændinge på indkvar-

teringsstedet, personalet eller andre, der opholder sig på indkvarteringsstedet.

Ved kortvarig fastholdelse forstås, at man kortvarigt tager fat i eller holder fast

om den uledsagede mindreårige udlænding for at markere, at den uønskede ad-

færd skal bringes til ophør.

Begrebet kortvarigt retter sig mod varigheden af selve indgrebet fra personalets

side og ikke mod den situation, som den uledsagede mindreårige udlænding fjer-

nes fra. Det er ikke muligt at definere en øvre tidsgrænse for, hvad der anses som

kortvarigt. Det vil bero på en individuel vurdering af de konkrete omstændighe-

der, herunder til den uledsagede mindreårige udlændings alder, modenhed og

funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Hvis den

uledsagede mindreårige udlænding undervejs i en kortvarig fastholdelse begynder

at gøre markant fysisk modstand, vil udlændingen kun kunne fastholdes og føres

til et andet opholdsrum, hvis betingelserne for fysisk magtanvendelse i øvrigt er

opfyldt, jf. forslagets § 62 g.

Ved føren væk fra en situation forstås, at et en uledsaget mindreårig udlænding

fjernes fra den konkrete situation, så den igangværende handling afbrydes. Det vil

afhænge af en konkret vurdering, hvor den uledsagede mindreårige udlænding

skal føres hen, for at afbryde den igangværende handling.

Hvis det er tilstrækkeligt at anvende mindre indgribende metoder for at afværge

skaden på genstanden, f.eks. ved at tale den uledsagede mindreårige udlænding

fra det eller ved at sikre genstanden, der er i fare for at blive påført skade, er der

ikke adgang til at anvende afværgehjælp. Det konkrete indgreb skal således ske

Side

92/145

under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. En fastholdelse skal samtidig

være så kortvarig som mulig og må ikke være af mere indgribende karakter end

nødvendigt for at forhindre skaden.

I de tilfælde, hvor personalet på indkvarteringsstedet anvender afværgehjælp skal

der ske registrering samt indberetning af episoden til Udlændingestyrelsen efter

forslagets § 62 j.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger om afværgehjælp i afsnit

3.2.1.

Til § 62 g

Med bestemmelsen, der er ny, indføres en lovhjemmel til, at personalet på ind-

kvarteringssteder efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5, har adgang til at anvende

magt over for uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig på indkvarte-

ringsstederne. Der fastsættes således en lovhjemmel til at magt kan anvendes, og

der indføres samtidig en række betingelser for adgangen til at anvende fysisk

magt.

Bestemmelsen finder anvendelse over for uledsagede mindreårige udlændinge,

uanset om de er indkvarteret på et børnecenter eller et almindeligt indkvarte-

ringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Med bestemmelsen foreslås det, at personalet på indkvarteringssteder efter ud-

lændingelovens § 42 a, stk. 5, kan fastholde eller føre en uledsaget mindreårig

udlænding til et andet opholdsrum, når udlændingen udviser en adfærd, der er til

fare for udlændingen selv, de øvrige udlændinge på indkvarteringsstedet, perso-

nalet eller andre, der opholder sig på indkvarteringsstedet. Bestemmelsen giver

således personalet på indkvarteringssteder efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5,

adgang til at anvende fysisk magt i form af fastholdelse eller føren til et andet

opholdsrum.

Ved fastholdelse forstås, at en uledsaget mindreårig udlænding kan fastholdes

fysisk f.eks. ved at personalet holder fast i udlændingen. Fastholdelse af den uled-

sagede mindreårige udlænding må aldrig omfatte vold, herunder voldelige fører-

greb, slag eller spark. Ved føren til et andet opholdsrum forstås, at en uledsaget

mindreårig udlænding kan føres til et andet lokale på anbringelsesstedet, f.eks.

vedkommendes værelse. Når det drejer sig om mindre udlændinge vil fastholdelse

og føren kunne ske ved, at udlændingen bæres til et andet opholdsrum. Når det

drejer sig om større udlændinge vil fastholdelse og føren f.eks. kunne ske ved, at

den uledsagede mindreårige udlænding holdes fast om hånden og føres til det

andet opholdsrum. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at den uledsagede min-

dreårige udlænding låses inde.

Fysisk magt i form af fastholdelse eller føren af en uledsaget mindreårig udlæn-

ding til et andet opholdsrum kan anvendes, når udlændingen udviser en adfærd,

Side

93/145

der er til fare for udlændingen selv, de øvrige udlændinge på indkvarteringsstedet

eller personalet, og formålet med indgrebet er, at den uledsagede mindreårige

udlænding dermed forhindres i at skade sig selv eller andre.

Med kriteriet om, at den uledsagede mindreårige udlænding skal udvise en ad-

færd, der er til fare for udlændingen selv, sigtes på situationer, hvor den uledsa-

gede mindreårige udlænding står lige over for eller er i gang med at skade sig selv.

Det kan f.eks. være selvskadende adfærd som at snitte eller skære i sig selv. Det er

således ikke tilstrækkeligt, at personalet har en formodning om, at den uledsage-

de mindreårige udlænding vil foretage sig noget, der kan udsætte den uledsagede

mindreårige for skade. Indgriben fra personalets side skal direkte forhindre, at

den uledsagede mindreårige udlænding skader sig selv.

Med kriteriet om, at den uledsagede mindreårige udlænding skal udvise en ad-

færd, der er til fare for øvrige udlændinge på indkvarteringsstedet, personalet

eller andre, der opholder sig på indkvarteringsstedet, sigtes på situationer, hvor

den uledsagede mindreårige udlænding truer med eller udøver vold over for den

ovenfor nævnte gruppe. Der skal i den enkelte situation være tale om en reel og

begrundet risiko for, at de omhandlende uledsagede mindreårige udlændinge vil

foretage handlinger, der er til skade for de andre udlændinge på indkvarterings-

stedet eller personalet. Der kan f.eks. være tale om situationer, hvor to uledsage-

de mindreårige udlændinge er kommet op at toppes, og der er optakt til et regu-

lært slagsmål. Indgriben fra personalets side skal forhindre, at den uledsagede

mindreårige udlænding skader de andre udlændinge eller personalet på indkvar-

teringsstedet.

For begge kriterier gælder, at den uledsagede mindreårige udlænding skal være

insisterende og vedholdende i sin udtryksform og adfærd og ikke vise tegn på at

ville ændre adfærd. Indgreb efter bestemmelsen skal som al anden magtanven-

delse ske under iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og an-

dre indgreb i selvbestemmelsesretten efter forslagets § 62 e. Anvendelse af fysisk

magt vil skulle registreres og indberettes efter forslagets § 62 j.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 h

Med bestemmelsen, der er ny, indføres lovhjemmel til, at en uledsaget mindreårig

udlænding kan tilbageføres i tilfælde af rømning. Med bestemmelsen foreslås det,

at personalet på indkvarteringssteder efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5, kan

tilbageføre en uledsaget mindreårig udlænding, der rømmer, når den uledsagede

mindreårige udlænding udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på

den uledsagede mindreårige udlænding selv eller på andre.

Det er en betingelse for at kunne anvende muligheden for at tilbageføre den uled-

sagede mindreårige udlænding, at udlændingen er rømmet fra indkvarteringsste-

det og ikke har til hensigt at vende tilbage. Det vil i den forbindelse være uden

Side

94/145

betydning, om den uledsagede mindreårige udlænding er rømmet fra et børne-

center eller et almindeligt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Det vil endvidere være et krav, at den uledsagede mindreårige udlænding har

forladt indkvarteringsstedet for at tage ophold et andet sted i Danmark. Det er

således ikke tilstrækkeligt, at den uledsagede mindreårige udlænding har forladt

indkvarteringsstedet eller ikke er vendt tilbage til indkvarteringsstedet som aftalt,

da der kan være mange årsager hertil. Det kan f.eks. være fordi, den uledsagede

mindreårige udlænding er blevet forsinket, har glemt tiden, har valgt at være ude

længere end aftalt eller lignende. I de situationer, hvor den uledsagede mindre-

årige udlænding har forladt indkvarteringsstedet eller ikke er kommet tilbage som

aftalt, er det således vigtigt, at indkvarteringsstedet snarest prøver at finde årsa-

gen til fraværet. I nogle tilfælde har den uledsagede mindreårige udlænding ikke

intentioner om at vende tilbage til indkvarteringsstedet, men her vil personalet

ved en socialpædagogisk indsats og dialog med den uledsagede mindreårige ud-

lænding kunne overbevise den pågældende om at returnere.

Det er endvidere et kriterie for at kunne anvende muligheden for at tilbageføre

den uledsagede mindreårige udlænding, at udlændingens adfærd kan medføre en

risiko for skade på udlændingen selv eller på andre. Hvorvidt den uledsagede

mindreårige udlændings adfærd udgør en sådan risiko vil afhænge af en konkret

vurdering, hvor den uledsagede mindreårige udlændings alder, udvikling og mo-

denhed vil skulle tages i betragtning. Tilbageførelse vil således kunne være rele-

vant i en situation, hvor en 8-årig stikker af fra indkvarteringsstedet midt om nat-

ten, eller en 9-årig stikker af for at drikke øl med nogle venner. I begge situationer

er beskyttelsesbehovet stort, idet de uledsagede mindreårige udlændinge har en

alder, hvor de ikke kan forventes at forstå konsekvenserne af deres handlinger.

Det ville således være en anden situation, hvis der var tale om en normaludviklet

17-årig, som må forventes at kunne forstå konsekvenserne af sine egne handlin-

ger.

I de få tilfælde, hvor den uledsagede mindreårige udlænding ikke kan overbevises

om at vende tilbage til indkvarteringsstedet, og personalet vurderer, at udlændin-

gens adfærd kan medføre skade på udlændingen selv eller andre, kan der være

brug for, at en eller flere medarbejdere på indkvarteringsstedet som led i om-

sorgspligten opsøger den uledsagede mindreårige udlænding for at bringe ved-

kommende tilbage. Indkvarteringsstedet bør i disse tilfælde orientere Udlændin-

gestyrelsen og den uledsagede mindreårige udlændings personlige repræsentant

og - hvis det skønnes nødvendigt - varsle politiet, jf. § 2 i bekendtgørelse af lov nr.

956 af 20. august 2015 om politiets virksomhed. Indkvarteringsstedet skal så vidt

muligt forsøge at bringe den uledsagede mindreårige udlænding frivilligt med

tilbage. Følger den uledsagede mindreårige udlænding ikke frivilligt med, er der

adgang til at tilbageføre udlændingen mod dennes vilje ved at føre eller fastholde

udlændingen.

En tilbageførsel skal ske så skånsomt som muligt og på en måde, som varetager

hensynet til den uledsagede mindreårige udlændings integritet. Det konkrete

indgreb skal således ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet og skal

Side

95/145

være afpasset forholdene i den konkrete situation og begrænses til det strengt

nødvendige, jf. den foreslåede § 62 e. Således vil en ung, der er stukket af fra et

indkvarteringssted på Sjælland og opholder sig i København – i det omfang ved-

kommende ikke kan overtales til frivilligt at vende hjem eller følge med i bilen, når

personalet kommer for at hente vedkommende – kunne fastholdes og føres ind i

bilen, men ikke fastholdes hele vejen tilbage til Jylland.

Hvis en uledsaget mindreårig udlænding stikker af fra et indkvarteringssted for at

foretage handlinger, der falder ind under politiets ansvarsområde, medfører ad-

gangen til tilbageførelse ikke, at personalet på indkvarteringsstedet er forpligtet til

at stoppe den uledsagede mindreårige udlænding. Personalet på indkvarterings-

stederne skal således ikke udføre politiopgaver, men vil i disse situationer kunne

kontakte politiet. Det følger af politilovens § 2, at politiet bl.a. har til opgave at

yde andre myndigheder bistand efter gældende ret og udføre andre opgaver, der

følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksom-

hed. På anmodning fra personalet på indkvarteringsstederne vil politiet, med

henblik på at beskytte personalet, kunne deltage i en tilbageførsel. Politiets bi-

stand til indkvarteringssteder vil imidlertid ikke rette sig mod den uledsagede

mindreårige udlænding, medmindre der foreligger en konkret faresituation for

udlændingen. Politiets rolle er således subsidiær og består i ved foreløbige foran-

staltninger at bistå personalet, som har det primære ansvar over for den uledsa-

gede mindreårige udlænding.

Det er samtidig væsentligt, at personalet på indkvarteringsstederne er opmærk-

somme på ikke at anvende adgangen til tilbageførelse, hvis det medfører, at per-

sonalet vil blive bragt i situationer, der potentielt kan optrappe den konkrete kon-

flikt eller bringe personalet i fare. Også i disse situationer vil personalet kunne

kontakte politiet med henblik på at få bistand.

En tilbageførsel efter denne bestemmelse skal registreres og indberettes af ind-

kvarteringsstedet til Udlændingestyrelsen.

Hvis en uledsaget mindreårig udlænding gentagne gange stikker af, og det vurde-

res at være nødvendigt at sørge for, at udlændingen forbliver i et socialpædago-

gisk behandlingsforløb, må operatøren af indkvarteringsstedet overveje, om den

uledsagede mindreårige udlænding skal anbringes på et anbringelsessted, hvor

der er mulighed for at aflåse yderdøre og vinduer, f.eks. på en delvis lukket døgn-

institution eller på en sikret døgninstitution, jf. § 62 l.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 i

Med bestemmelsen, der er ny, indføres en klar lovhjemmel til, at der uden rets-

kendelse kan foretages undersøgelser af den uledsagede mindreårige udlændings

person og opholdsrum.

Side

96/145

Bestemmelsen finder anvendelse over for uledsagede mindreårige udlændinge,

uanset om de er indkvarteret på et børnecenter eller et almindeligt indkvarte-

ringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Det foreslås i

stk.

1, at lederen af et indkvarteringssted efter udlændingelovens §

42 a, stk. 5, eller den der bemyndiges dertil f.eks. børnecenterets pædagogisk

uddannede personale, uden retskendelse kan beslutte, at der skal foretages en

undersøgelse af en uledsaget mindreårig udlændings person eller opholdsrum,

hvis der er bestemte grunde til at antage, at udlændingen er i besiddelse af effek-

ter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan

iagttages..

Undersøgelse af en uledsaget mindreårig udlændings person eller opholdsrum

kan alene foretages, når der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende

er i besiddelse af effekter Med bestemte grunde sigtes bl.a. til de situationer, hvor

personalet observerer, at der mangler bestik eller andre skarpe genstande i køk-

kenet på indkvarteringsstedet, eller hvor der på værelset er ridset i væggen, og

hvor det må formodes, at genstanden, som er brugt til at ridse, er skarp eller

spids. Bestemte grunde kan også være i de tilfælde, hvor den uledsagede mindre-

årige udlændings handlemønstre vurderes at være væsentlig anderledes end

normalt, og hvor personalet har en formodning om, at udlændingen er i besiddel-

se af f.eks. euforiserende stoffer.

Ved undersøgelse af en uledsaget mindreårige udlændings person menes indgreb,

hvor der ikke sker nogen indtrængen i det menneskelige legeme eller nogen

egentlig beføling af legemet. Personalet må således alene foretage klap uden på

tøjet og undersøge lommer og sko.

Ved undersøgelse af opholdsrum forstås en undersøgelse af den uledsagede min-

dreårige udlændings værelse, skabe eller andre rum, som den uledsagede min-

dreårige udlænding har rådighed over. Hvis en uledsaget mindreårig udlænding

deler værelse med en eller flere andre uledsagede mindreårige udlændinge vil

personalet alene kunne undersøge den del af værelset, som den pågældende

uledsagede mindreårige udlænding har rådigheder over. Personalet vil alene kun-

ne undersøge hele værelset, hvis betingelserne for at foretage undersøgelsen er

opfyldt i forhold til alle værelsets beboere. Er den uledsagede mindreårige ud-

lænding således indkvartering med f.eks. en 19-årig asylansøger, vil der aldrig

være hjemmel til at kunne undersøge de dele af værelset, som den 19-årige råder

over.

Med bestemmelsens

stk. 2

fastsættes at lederen af et indkvarteringssted efter

udlændingelovens § 42 a, stk. 5, eller den, der bemyndiges dertil f.eks. børnecen-

terets pædagogisk uddannede personale, uden retskendelse kan beslutte at tage

effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse i bevaring, hvis det skøn-

nes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Det er alene personale,

der er ansat på indkvarteringsstedet, der vil kunne bemyndiges til at foretage

Side

97/145

indgrebet. Det forudsættes, at lederen vurderer, at den pågældende ansatte har

de fornødne faglige kvalifikationer og forudsætninger.

Hvis genstande tilbageholdes, skal institutionen udfærdige en liste over de gen-

stande, der tilbageholdes. Den uledsagede mindreårige udlænding skal orienteres

om tilbageholdelsen og have udleveret en kopi af listen. Hvis en genstand tilhører

indkvarteringsstedet kan den umiddelbart inddrages. Ulovlige effekter skal over-

drages til politiet.

Med bestemmelsen

stk. 3

gives hjemmel til, at udlændinge- og integrationsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af undersøgelser af den

uledsagede mindreårige udlændings person eller opholdsrum samt effekter taget i

bevaring i forbindelse hermed. Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere

regler om gennemførelsen af undersøgelser af den uledsagede mindreårige ud-

lændings person og opholdsrum på et indkvarteringssted efter udlændingelovens

§ 42 a, stk. 5. Det vil blandt andet indbefatte regler om, den uledsagede mindre-

årige udlændings ret til, inden undersøgelse foretages, at få oplyst grunden til, at

undersøgelsen iværksættes, medmindre særlige omstændigheder taler imod det-

te, eller at udlændingen har ret til at overvære undersøgelsen, eller at der efter

undersøgelsen skal gives tilbud til udlændingen om at få gennemgået undersøgel-

sen og dens resultat, medmindre særlige omstændigheder taler imod. Der vil der

endvidere blive fastsat regler, om at der altid skal deltage mindst to ansatte ved

undersøgelsen af den uledsagede mindreårige udlændings opholdsrum. Hvis sær-

lige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en undersøgelse dog gennemføres

af en enkelt ansat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 j

Bestemmelsen, der er ny, indeholder regler om registrering og indberetning af

magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten mv. over for uled-

sagede mindreårige udlændinge, der opholder sig på indkvarteringssteder efter

udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Bestemmelsens

stk. 1

fastsætter, at magtanvendelse eller andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten efter § 62 f-i og magtanvendelse i øvrigt, skal registreres og

indberettes af indkvarteringsstedet til Udlændingestyrelsen, der har det overord-

nede ansvar for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for udlændinge, jf. §

udlændingelovens 42 a, stk. 5.

Omfattet af registrerings- og indberetningspligten er således afværgehjælp, fysisk

magtanvendelse, tilbageførelse ved rømning og undersøgelse af person og op-

holdsrum og magtanvendelse i øvrigt, der ikke følger af bestemmelserne i lov-

forslaget. Fysisk guidning af en indkvarteret uledsaget mindreårig udlænding på et

indkvarteringssted efter den foreslåede § 62 d er ikke magtanvendelse og skal

ikke registreres og indberettes.

Side

98/145

Det er indkvarteringsstedet, der skal registrere og indberette episoden til Udlæn-

dingestyrelsen.

Indberetningen til Udlændingestyrelsen har til formål at give styrelsen mulighed

for at vurdere, om indkvarteringsstedet fortsat er det rette, eller om der er anled-

ning til at overveje ændringer i den iværksatte indsats over for den uledsagede

mindreårige udlænding. Hvis et indkvarteringssted ofte anvender magt over for

en uledsaget mindreårig udlænding, kan det således tyde på, at udlændingen op-

holder sig på et indkvarteringssted, der ikke er i stand til at håndtere den uledsa-

gede mindreårige udlændings behov. I disse tilfælde må Udlændingestyrelsen

vurdere, hvorvidt der er behov for at flytte den uledsagede mindreårige på et

andet indkvarteringssted.

Indberetningerne til Udlændingestyrelsen har endvidere til formål at give Udlæn-

dingestyrelsen mulighed for at vurdere indkvarteringsstedernes konkrete anven-

delse af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Indberetning og registrering af foretagne magtanvendelser skal ske under iagtta-

gelse af de almindelige regler om offentligt ansattes tavshedspligt efter § 27 i

bekendtgørelse af forvaltningsloven. Det fremgår heraf, at den, der virker inden

for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, når en oplysning ved lov er be-

tegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for

at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private. Hvis en offentlig ansat

bryder sin tavshedspligt, kan vedkommende straffes efter § 152 i straffeloven.

Der skal ikke på baggrund af en registrering og som led i tilsynet træffes afgørelse

om lovligheden af foretagne magtanvendelser.

Bestemmelsens

stk. 2

fastsætter, at den uledsagede mindreårige udlænding, der

har været udsat for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesret-

ten, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at udtale sig om

episoden.

I forbindelse med udarbejdelsen af indberetningen skal personalet tale med den

uledsagede mindreårige udlænding om hændelsen, årsagen mv. Formålet hermed

er, at personalet får forklaret den uledsagede mindreårige udlænding, hvorfor der

blev anvendt magt i den konkrete situation, og at udlændingen selv får mulighed

for at sætte ord på, hvordan situationen blev oplevet af den pågældende, samt at

personalet sammen med udlændingen kan finde en løsning på, hvorledes magt-

anvendelse kan undgås fremover i lignende situationer. Personalet skal i den for-

bindelse tage hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings alder, moden-

hed og funktionsevne.

Bestemmelsen i

stk. 3

fastsætter hjemmel til, at udlændinge- og integrationsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om registrering og indberetning efter stk. 1.

Hjemlen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om procedurerne i forbindel-

se med de forskellige former for indberetninger, herunder blandt andet om orien-

Side

99/145

tering af den personlige repræsentant, når der foretages registrering og indberet-

ning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Til § 62 k

Bestemmelsen, der er ny, fastsætter nærmere regler om tilsyn med indkvarte-

ringsstedets magtanvendelse og indgreb i de uledsagede mindreårige udlændin-

ges selvbestemmelsesret.

Det foreslås i

stk. 1,

at Udlændingestyrelsen har ansvaret for at føre driftsoriente-

ret tilsyn med indkvarteringssteders anvendelse af magt og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten efter de regler, der foreslås indført i lovforslagets §§ 62 f-i.

Udlændingestyrelsen vil skulle vurdere, om indkvarteringsstederne – inden for de

rammer, der er givet for indkvarteringsstederne virke – har en pædagogisk ind-

sats, der forebygger magtanvendelser, så magtanvendelse så vidt mulig undgås.

Tilsynet vil også skulle se på, om indkvarteringsstederne dokumenterer og følger

op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring

af indsatsen.

Bestemmelsen i

stk. 2

fastslår, at Udlændingestyrelsen kan overlade opgaven med

at udføre tilsynet til andre offentlige myndigheder eller private organisationer mv.

Det kan f.eks. være det sociale tilsyn, der i henhold til § 2, i lov om socialtilsyn, har

ansvaret for at føre driftsorienteret tilsyn med tilbud i den kommune, hvor ind-

kvarteringsstedet ligger.

Det er alene opgaven om udførelse af tilsynet, der kan overgå til den anden part.

Ansvaret for at føre tilsyn med indkvarteringsstedernes anvendelse af magt vil

med bestemmelsen derfor ikke kunne overlades til den, der påtager sig opgaven.

Bestemmelsen i

stk. 3

indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren kan

fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens tilsyn efter stk. 1 og stk. 2,

herunder om indholdet af tilsynet, om Udlændingestyrelsens adgang til at indsam-

le oplysninger og om Udlændingestyrelsens reaktionsmuligheder.

Det er i den forbindelse hensigten at fastsætte nærmere regler om, at Udlændin-

gestyrelsen ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhenter relevant information,

herunder ved at aflægge besøg på indkvarteringsstedet, inddrager oplysninger fra

modtagne indberetninger om magtanvendelse, oplysninger fra personalet og ind-

kvarterede uledsagede mindreårige udlændinge på indkvarteringsstedet.

Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen, hvis

forholdene på det enkelte indkvarteringssted tilsiger det, skal beslutte at gennem-

føre skærpet tilsyn. Det kan f.eks. være relevant, hvis et indkvarteringssted har

uforholdsmæssigt mange magtanvendelser eller gentagne gange indberetter ikke-

tilladt magtanvendelse som tilladt magtanvendelse. Der vil endvidere blive fastsat

Side

100/145

regler om, at Udlændingestyrelsen i så fald kan give indkvarteringsstedet påbud

om at tilvejebringe en handlingsplan for at undgå unødig magtanvendelse i frem-

tiden.

Til § 62 l

Bestemmelsen, der er ny, indeholder hjemmel til, at børn og unge-udvalget kan

træffe afgørelse om anbringelse uden for indkvarteringsstedet af uledsagede

mindreårige udlændinge.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

fastlægger, at børn og unge-udvalget kan

træffe afgørelse om anbringelse efter de foreslåede bestemmelser i §§ 62 m-o,

der indeholder de nærmere betingelser for anbringelse på de forskellige typer af

døgninstitution. Afgørelse om anbringelse foreslås at skulle træffes af børn og

unge-udvalget, der også har kompetencen til at træffe afgørelse om tvangsmæs-

sige anbringelser efter lov om social service.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan ske anbringelse af en uledsa-

get mindreårig udlænding uden for indkvarteringsstedet. Der vil således være tale

om en udlænding, der er indkvarteret på et indkvarteringssted efter udlændinge-

lovens § 42 a, stk. 5. Bestemmelsen adskiller sig herved fra serviceloven, hvorefter

der kan ske anbringelse uden for hjemmet. Det afspejler, at uledsagede mindre-

årige udlændinge som det klare udgangspunkt vil opholde sig på et indkvarte-

ringssted, og at spørgsmålet om anbringelse derfor vil dreje sig om anbringelse

uden for indkvarteringsstedet. For så vidt angår anbringelse på de private op-

holdssteder, som i dag anvendes over for uledsagede mindreårige udlændinge,

henvises til den foreslåede bestemmelse i § 62 l, stk. 8, nr. 9, og bemærkningerne

hertil, jf. nedenfor.

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder endvidere en nærmere afgrænsning af person-

kredsen for børn og unge-udvalgets kompetence til efter de foreslåede bestem-

melser i udlændingeloven at træffe afgørelse om anbringelse uden for indkvarte-

ringsstedet. Anbringelse efter den foreslåede bestemmelse vil være tvangsmæssig

og skal iværksættes uden samtykke fra den pågældende udlænding, jf. herved at

børn og unge-udvalget kan træffe bestemmelse om, at der skal ske anbringelse.

Bestemmelsen indebærer, at børn og unge-udvalgets kompetence omfatter uled-

sagede mindreårige udlændinge. Der kan således alene træffes afgørelse om an-

bringelse efter den foreslåede bestemmelse, hvis der er tale om en uledsaget

mindreårig udlænding, der opholder sig her i landet uden ledsagelse af sine for-

ældre eller andre myndige personer, der kan være trådt i forældrenes sted. Det er

i den forbindelse uden betydning, at den pågældende udlænding efter indrejsen

har fået udpeget en personlig repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1.

Det er ligeledes uden betydning, at den uledsagede mindreårige udlænding har

fået beskikket en advokat efter afslag på asyl, jf. § 56 a, stk. 8.

Side

101/145

Uden for bestemmelsens anvendelsesområde falder børn og unge i asylsøgende

familier, der opholder sig her i landet sammen med deres forældre. For denne

gruppe af børn og unge vil der som hidtil skulle træffes afgørelse om tvangsmæs-

sig anbringelse efter reglerne i lov om social service, hvis der er tale om en familie,

der har processuelt ophold, eller efter principperne i lov om social service, hvis

der er tale om en familie, der har ulovligt ophold.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at det er en betingelse for at træffe afgørel-

se om anbringelse, at den uledsagede mindreårige udlænding er indkvarteret på

et indkvarteringssted efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Er den uledsagede

mindreårige udlænding – undtagelsesvis – bosat uden for et indkvarteringssted,

vil der ikke kunne træffes afgørelse efter de foreslåede regler, men efter reglerne i

eller efter principperne i serviceloven afhængig af barnets opholdsretlige status.

Det er uden betydning for bestemmelsens anvendelsesområde, om den uledsa-

gede mindreårige udlænding opholder sig på et børnecenter eller på en anden

type indkvarteringssted f.eks. som led i en social foranstaltning betalt af Udlæn-

dingestyrelsen. Den uledsagede mindreårige udlænding vil dog typisk være ind-

kvarteret på et indkvarteringssted for uledsagede mindreårige asylansøgere (et

børnecenter), men bestemmelsen omfatter også en uledsaget mindreårig udlæn-

ding, der er indkvarteret på et opholdscenter for voksne asylansøgere, eller som

er indkvarteret på et udrejsecenter.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer desuden, at børn og unge-

udvalgets kompetence omfatter børn og unge, der er undergivet Udlændingesty-

relsens forsørgelsespligt. Bestemmelsen omfatter dog alene børn og unge, der

opholder sig her i landet som asylansøgere, jf. henvisningen til § 42 a, stk. 1, 1.

pkt., eller som har ulovligt ophold, jf. henvisningen til § 42 a, stk. 2.

Uledsagede mindreårige udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse her i lan-

det i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), er derimod ikke omfattet af den fore-

slåede adgang til anbringelse. Det gælder, uanset at de pågældende frem til tids-

punktet for visitering til en kommune efter reglerne i integrationsloven, er under-

givet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt og fortsat har ophold på et indkvar-

teringssted. De pågældende udlændinge har – uanset at de i en overgangsperiode

opholder sig på et indkvarteringssted – lovligt ophold her i landet og vil derfor

være omfattet af lov om social service. Der er i den foreslåede bestemmelse i stk.

6 fastsat nærmere regler om opretholdelse eller ophør af en anbringelse, der er

iværksat over for en udlænding, der meddeles opholdstilladelse her i landet, jf.

nærmere herom nedenfor.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at børn og unge-udvalget alene kan træffe

afgørelse om tvangsmæssig anbringelse. Der vil ikke kunne træffes afgørelse om

iværksættelse af andre foranstaltninger efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 2,

at der kun kan træffes afgørelse om anbrin-

gelse, når der er en begrundet formodning for, at problemerne ikke løses under

Side

102/145

den uledsagede mindreårige udlændings fortsatte ophold i indkvarteringsstedet.

Det svarer til ordningen efter lov om social service.

Denne betingelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 62 q, hvorefter

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, skal gen-

nemføre en faglig undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlænding, som

bl.a. skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværk-

sætte en anbringelse.

Det er – svarende til tvangsmæssig anbringelse efter serviceloven – ikke en betin-

gelse for at iværksætte en anbringelse, at der først er afprøvet alternative foran-

staltninger. Det er tilstrækkeligt, at der foreligger en begrundet formodning for, at

problemerne ikke kan løses under fortsat ophold i indkvarteringsstedet.

Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan

efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

træffe foreløbige afgørelser om anbrin-

gelse efter stk. 1, når anbringelse af hensyn til den uledsagede mindreårige ud-

lændings øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-

udvalget. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 75, i lov om social service.

Betingelsen for at træffe en foreløbig afgørelse er, at en afgørelse om iværksæt-

telse af en anbringelse af hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings øje-

blikkelige behov ikke kan afvente forelæggelse for børn og unge-udvalget. Anbrin-

gelsen skal således være akut nødvendig. Herudover skal de betingelser i den be-

stemmelse, som den foreløbige afgørelse angår, være opfyldt.

Behovet for foreløbige afgørelser kan f.eks. opstå i tilfælde af akut opståede be-

hov for en ganske kortvarig anbringelse, men f.eks. også i situationer, hvor der

udover det øjeblikkelige behov kan være eller viser sig at være behov for en læn-

gerevarende indsats.

Det forudsættes, at der også uden for almindelig arbejdstid kan træffes foreløbige

afgørelser. Kommunerne skal derfor – svarende til, hvad der forudsættes efter lov

om social service – sikre sig, at det er muligt at fat i en medarbejder fra kommu-

nen og formanden eller næstformanden for børn og unge-udvalget, der kan tage

hånd om et barn eller en ung i de tilfælde, hvor der er akut brug for støtte til den

uledsagede mindreårige udlænding.

En foreløbig afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 træffes af for-

manden for børn og unge-udvalget eller i dennes fravær af næstformanden. Det

er alene formanden, eller i dennes fravær næstformanden, der kan træffe forelø-

bige afgørelser. Kompetencen kan således ikke overlades til deres stedfortrædere

eller forvaltningen.

En foreløbig afgørelse skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksæt-

telsen af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om

anbringelsen er ophørt. Bestemmelsen forudsættes administreret i overens-

Side

103/145

stemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 75, stk. 3, i lov om social service.

Det forudsættes således, at 7-dages fristen for forelæggelsen for børn og unge-

udvalget regnes fra iværksættelsen. Ved beregningen af 7-dages fristen medreg-

nes dagen for iværksættelsen samt søn- og helligdage. Hvis der ikke er taget stil-

ling til den foreløbige afgørelse inden 7 dage, bortfalder afgørelsen.

Godkendelsen af den foreløbige afgørelse efter stk. 3 drejer sig alene om den

foreløbige afgørelse, som formanden – eller næstformanden – har truffet. Be-

dømmelsen af gyldigheden af afgørelsen sker kun med udgangspunkt i det beslut-

ningsgrundlag, som blev forelagt formanden, da formanden for børn og unge-

udvalget traf sin afgørelse. Der skal ikke på dette tidspunkt tages stilling til, om

der er grundlag for efterfølgende at træffe afgørelse om eksempelvis den uledsa-

gede mindreårige udlændings anbringelse uden for indkvarteringsstedet, men

dette er dog muligt, såfremt det er hensigtsmæssigt, at afgørelsen træffes samti-

digt. Dette gælder f.eks., hvis sagen alligevel er på vej til at blive forelagt børn og

unge-udvalget. Formanden bliver ikke inhabil som medlem af børn og unge-

udvalget, selv om pågældende traf den foreløbige afgørelse.

Ved godkendelsen skal udvalget tage stilling til, om betingelserne for den pågæl-

dende anbringelse var opfyldt, og om anbringelsen af hensyn til den uledsagede

mindreårige udlændings øjeblikkelige behov ikke kunne afvente, at der blev holdt

et møde i børn og unge-udvalget.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer endvidere, at udlændinge- og

integrationsministeren kan fastsætte regler om foreløbige afgørelser, herunder

om herunder regler om skriftlig meddelelse af foreløbige afgørelser til den per-

sonlige repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, om varigheden af afgørelsernes gyldighed

og om styrelseschefen for Ankestyrelsens adgang til at træffe foreløbige afgørel-

ser.

Den foreslåede bemyndigelse forudsættes anvendt, således at der svarende til

reglerne efter serviceloven fastsættes krav om, at der inden 24 timer gives skriftlig

meddelelse om den foreløbige afgørelse til udlændingens repræsentant, jf. ud-

lændingelovens § 56 a, og eventuelle andre parter. Der vil endvidere blive fastsat

regler, der svarer til reglerne i lov om social service, om varigheden af en foreløbig

afgørelses gyldighed og om styrelseschefen for Ankestyrelsens adgang til at træffe

foreløbige afgørelse svarende til den adgang, der følger af lov om social service.

Det foreslås i

stk. 4,

at afgørelse om anbringelse uden for indkvarteringsstedet

træffes på grundlag af en indstilling fra kommunen, der udarbejdes efter den fo-

reslåede bestemmelse i § 62 p. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet

efter § 62 p skal omfatte 1) en faglig undersøgelse af barnet eller den unge, der

gennemføres efter den foreslåede bestemmelse i § 62 q, 2) den handleplan for

anbringelsen, som skal udarbejdes efter den foreslåede bestemmelse i § 62 t, og

3) barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

Side

104/145

Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted skal træffes efter de regler, der

foreslås fastsat i §§ 62 m-o.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 5

afholder Udlændingestyrelsen udgifter-

ne til en anbringelse efter den foreslåede stk. 1 (tvangsmæssig anbringelse), og

stk. 3 (foreløbig afgørelse om anbringelse).

Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse skulle afholde udgifterne, der er for-

bundet med selve anbringelsen. Udlændingestyrelsen vil derimod ikke skulle

dække de omkostninger, der er forbundet med kommunens og børn og unge-

udvalgets behandling af spørgsmålet om anbringelse.

Bestemmelsen i

stk. 5

indebærer, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt har

en ubetinget betalingspligt. Udlændingestyrelsen vil alene kunne afslå at dække

udgifterne, hvis den pågældende unge ikke er omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt, fordi den pågældende er meddelt opholdstilladelse her i landet

og dermed har lovligt ophold og ikke længere er indkvarteret på et indkvarterings-

sted efter reglerne i udlændingeloven.

Det forudsættes således, at Udlændingestyrelsen vil lægge kommunalbestyrelsens

og børn og unge-udvalgets vurdering af behovet for en anbringelse til grund for

beslutning om godkendelse af betalingen af anbringelsens iværksættelse. Kom-

munalbestyrelsen og børn og unge-udvalget har således den faglige kompetence,

og det er ikke hensigten med den foreslåede ordning, at Udlændingestyrelsen skal

foretage en selvstændig socialfaglig vurdering af behovet for anbringelse i døgnin-

stitution.

Meddeles en uledsaget mindreårig udlænding, der er anbragt uden for indkvarte-

ringsstedet, opholdstilladelse, vil den pågældende herefter være omfattet af lov

om social service. Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indebærer dog, at Udlæn-

dingestyrelsen afholder udgifterne frem til og med udgangen af den første hele

måned efter tidspunktet for visiteringen af udlændingen, jf. integrationslovens §

10, stk. 1. Herefter vil spørgsmålet om finansiering bero på reglerne i lov om social

service.

Det følger i den forbindelse af den foreslåede bestemmelse i

stk. 6,

at en afgørelse

om anbringelse uden for indkvarteringsstedet, der er truffet efter de foreslåede

regler i udlændingeloven, jf. stk. 1, jf. § 62 m-o, finder fortsat anvendelse, indtil

der efter reglerne i lov om social service er truffet afgørelse om, hvorvidt anbrin-

gelsen skal opretholdes eller bringes til ophør.

Bestemmelsen indebærer, at den uledsagede mindreårige udlændings anbringelse

som udgangspunkt vil blive opretholdt, uanset at den uledsagede mindreårige

udlænding ikke længere er omfattet af de foreslåede bestemmelser om anbringel-

se i udlændingeloven.

Side

105/145

Afgørelse om opretholdelse eller ophør af en anbringelse, der er iværksat efter

stk. 1 eller 5, skal træffes af børn og unge-udvalget i den kommune, hvortil den

uledsagede mindreårige udlænding visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, og

senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændin-

gestyrelsen om, at udlændingen skal visiteres til kommunen. Afgørelse om opret-

holdelse eller ophør af en foreløbig anbringelse, der er iværksat efter stk. 3, skal

træffes senest 1 uge efter, at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Ud-

lændingestyrelsen om, at den uledsagede mindreårige udlænding skal visiteres til

kommunen.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med afgørelse om visite-

ring orienterer kommunalbestyrelsen om, at den uledsagede mindreårige udlæn-

ding er anbragt tvangsmæssigt.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 7

kan børn og unge-udvalget uden sam-

tykke fra repræsentanten jf. § 56 a, stk. 1, og den uledsagede udlænding, der er

fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution

eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling, når det må anses for

nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på en uledsa-

get mindreårig udlændings sundhed eller udvikling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen har mulighed

for at lade undersøgelsen af den uledsagede mindreårige udlænding ske ambulant

eller ved døgnindlæggelse, således at den uledsagede mindreårige udlænding må

opholde sig på sygehuset eller institutionen, indtil undersøgelsen er tilendebragt.

Det skal fremgå af indstillingen til børn og unge-udvalget, hvordan undersøgelsen

skal foregå. Forholdene i det enkelte tilfælde er afgørende for, hvilken frem-

gangsmåde der kan vælges i den konkrete situation. Kommunalbestyrelsen bør

vælge den mest skånsomme måde til at få gennemført undersøgelsen.

Af hensyn til den uledsagede mindreårige udlænding foreslås der – svarende til

servicelovens § 51 – fastsat en frist for undersøgelsens maksimale varighed. Un-

dersøgelsen skal således være afsluttet inden 2 måneder regnet fra børn og unge-

udvalgets afgørelse om gennemførelsen af undersøgelsen.

Når undersøgelsen er afsluttet, dvs. når den uledsagede mindreårige udlændings

tilstedeværelse på institutionen eller sygehuset ikke længere er nødvendig for at

sikre undersøgelsens gennemførelse, skal udlændingen tilbage til indkvarterings-

stedet. Bestemmelsen giver således ikke adgang til at beholde den uledsagede

mindreårige udlænding på undersøgelsesstedet, mens kommunen udarbejder sin

redegørelse om undersøgelsens resultater. Hvis det på baggrund af undersøgelsen

vurderes, at der er grundlag for en øjeblikkelig anbringelse, kan formanden for

børn og unge-udvalget træffe en midlertidig afgørelse om anbringelse uden for

indkvarteringsstedet. Der kan også træffes afgørelse om anbringelse efter fore-

læggelsen for børn og unge-udvalget.

Side

106/145

Er behovet for at kunne iværksætte en undersøgelse så akut, at der må handles

hurtigt af hensyn til den uledsagede mindreårige udlænding, kan afgørelsen om

iværksættelse af en tvangsmæssig undersøgelse træffes efter reglerne om forelø-

bige afgørelser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 61 k, stk. 3. I dette tilfælde

regnes 2 måneders fristen fra formandens afgørelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 8

kan udlændinge- og integrationsmini-

steren efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte regler om, i

hvilket omfang der skal afholdes samtale med en uledsaget mindreårig udlæn-

ding, inden der træffes afgørelse om anbringelse.

Den foreslåede bemyndigelse forudsættes anvendt således, at der vil blive fastsat

regler om, at der, inden der træffes afgørelse efter om anbringelse efter den fore-

slåede § 62 l, som udgangspunkt skal finde en samtale sted med barnet eller den

unge herom.

Der vil endvidere blive fastsat regler om den uledsagede mindreårige udlændings

personlige repræsentants deltagelse i samtalen, idet det bemærkes, at de hensyn,

der kan tale for, at samtalen finder sted uden forældremyndighedsindehaverens

tilstedeværelse i sager om anbringelse uden for hjemmet efter lov om social ser-

vice, hvor der kan være behov for at undgå, at barnet eller den unge oplever et

pres eller lignende fra forældremyndighedens indehaver, normalt vil gøre sig gæl-

dende i sager om anbringelse af uledsagede udlændinge, hvor der som udgangs-

punkt ikke er tale om, at tvangsanbringelsen skyldes den personlige repræsen-

tants forhold.

Endvidere vil der blive fastsat regler om anbringelse af uledsagede mindreårige

udlændinge, der er indkvarteret på et privat opholdssted efter Udlændingestyrel-

sens anvisning herom. Bemyndigelsen forudsættes anvendt således, at der fast-

sættes regler om, at der efter de foreslåede regler i udlændingeloven kan ske

anbringelse af en uledsaget mindreårig, der opholder sig på et sådant opholds-

sted. Bemyndigelsen retter sig mod åbne opholdssteder, som har til formål at

håndtere uledsagede mindreårige, som ikke kan rummes på de almindelige ind-

kvarteringssteder, der er etableret efter § 42 a, stk. 5. Der vil blive fastsat regler

om, at den pågældende skal være anvist ophold på opholdsstedet af Udlændinge-

styrelsen efter § 42 a, stk. 7, og at den pågældende under opholdet fortsat skal

være undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt og i øvrigt være tilknyttet

et indkvarteringssted. Der vil endvidere blive fastsat regler om underretning af

Udlændingestyrelsen, såfremt opholdsstedet vurderer, at en uledsaget mindreårig

udlænding ikke kan håndteres i regi af opholdsstedet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side

107/145

Til § 62 m

Bestemmelsen, der er ny, fastsætter de nærmere betingelser for, at børn og unge-

udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner

og delvis lukkede afdelinger, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.

Den foreslåede bestemmelse svarer som udgangspunkt til bestemmelserne i § 58

og § 63 a i lov om social service om tvangsmæssig anbringelse af børn og unge og

forudsættes som udgangspunkt administreret i overensstemmelse med denne

bestemmelse.

Ved en delvis lukket døgninstitution forstås en døgninstitution for børn og unge i

alderen 12-17 år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse af barnet eller den

unge både i form af aflåsning af yderdøre og vinduer og i form af fysisk tilbagehol-

delse af barnet eller den unge, jf. bekendtgørelsen om voksenansvar for anbragte

børn og unge § 4, stk. 1. Ved en delvis lukket afdeling på en døgninstitution for-

stås en afdeling på en døgninstitution, hvor der ligeledes i perioder kan ske tilba-

geholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer samt fysisk tilbageholdelse

af barnet eller den unge, jf. bekendtgørelsen om voksenansvar for anbragte børn

og unge § 4, stk. 2.

Under anbringelsen vil lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge finde

anvendelse, jf. herved § 2 i lov om voksenansvar for børn og unge, hvorefter lo-

ven, med de begrænsninger, der følger af de enkelte bestemmelser, finder an-

vendelse over for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted, der er om-

fattet af § 66, stk. 1, i lov om social service.

Under anbringelsen vil personalet således kunne anvende magt over for den en-

kelte anbragte unge i samme omfang, som der kan anvendes magt over for de

øvrige anbragte børn.

Delvis lukkede afdelinger og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for

børn og unge mellem 12 og 17 år må efter den foreslåede bestemmelses

stk. 2

alene anvendes, når der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller

udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd, misbrugsproblemer

eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer. Det skal endvidere være afgøren-

de for den socialpædagogiske behandling, at yderdøre og vinduer kan aflåses i

perioder, eller at der er mulighed for at fastholde barnet eller den unge fysisk.

Den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra reglerne i lov om social service, idet

der ikke – i modsætning til tvangsmæssig anbringelse efter lov om social service –

vil kunne ske anbringelse som følge af utilstrækkelig omsorg for eller behandling

af barnet eller den unge eller overgreb, som barnet eller den unge har været ud-

sat for, jf. herved § 58, stk. 1, nr. 1-2, i lov om social service. Institutionstypen kan

således kun anvendes for børn og unge fra 12 år og til og med 17 år og er målret-

tet uledsagede mindreårige udlændinge med negativ og udadreagerende adfærd,

misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med behov for et længerevarende be-

Side

108/145

handlingsforløb. Kriterierne for anvendelse af delvis lukkede døgninstitutioner er

således knyttet til barnet eller den unge og ikke til forhold i hjemmet eller hos

forældrene.

Det er en betingelse for, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om en

anbringelse i en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling, at der

– som anført – foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den

unges sundhed eller udvikling. Ved sundhed forstås i denne sammenhæng barnets

eller den unges almentilstand, hvori der indgår ikke blot helbredsmæssige forhold,

men også andre forhold af betydning for barnets eller den unges trivsel. Det er

ikke en betingelse for tvangsmæssig anbringelse, at der kan konstateres en allere-

de indtruffet alvorlig skade. Bestemmelsen giver adgang til tvangsindgreb i tilfæl-

de af åbenbar risiko for alvorlig skade på sundhed eller udvikling.

Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere i stk. 2, nr. 1-3, en række for-

hold, der nærmere angiver, hvornår der foreligger en åbenbar risiko for, at bar-

nets eller den unges sundhed lider alvorlig skade. Forholdene, der er opregnet i

nr. 1-3, giver ikke i sig selv grundlag for en beslutning om tvangsmæssige foran-

staltninger. Forholdene i nr. 1-3, svarer som udgangspunkt til de forhold, der er

nævnt i § 58, stk. 1, i serviceloven, og omfatter kriminel adfærd, misbrugsproble-

mer og andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Kun når de forhold, der er nævnt i nr. 1-3, fører til åbenbar risiko for alvorlig skade

på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, og når problemerne ikke kan

løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i indkvarteringsstedet, er

betingelserne for tvangsmæssig anbringelse opfyldt.

Opregningen af forholdene i nr. 1-3 indebærer, at børn og unge-udvalget – sva-

rende til, hvad der gælder ved tvangsmæssig anbringelse efter lov om social ser-

vice – udtrykkeligt skal angive, hvad årsagen er til, at det vurderes, at der forelig-

ger åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller ud-

vikling. Opregningen er således udtryk for et krav om, at den afgørelse, der træf-

fes, udførligt begrundes efter forholdene i § 62 m, stk. 2, nr. 1-3.

Bestemmelsen forudsættes administreret efter samme principper, som gælder for

afgørelser efter serviceloven, dog med de justeringer, der følger af, at den pågæl-

dende udlænding under 18 år opholder sig her i landet uden forældremyndighe-

dens indehaver, og at udlændingen allerede opholder sig på et indkvarteringssted

og ikke i hjemmet hos forældremyndighedens indehaver.

Formålet med denne institutionstype er at standse udviklingen af et uheldigt ad-

færdsmønster hos uledsaget mindreårig udlænding ved at få udlændingen gen-

nem et længerevarende behandlingsforløb.

De øgede muligheder for magtanvendelse, der eksisterer på en delvis lukket døgn-

institution eller delvis lukket afdeling, er begrænset til de perioder, hvor den uled-

Side

109/145

sagede mindreårige udlænding har behov for en intensiv indsats for at kunne

fastholdes i den socialpædagogiske behandling.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan yderdøre og vinduer aflåses i perioder, og børn og

unge kan fastholdes fysisk på delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afde-

linger på døgninstitutioner. I praksis vil muligheden for tilbageholdelse af den

enkelte uledsagede mindreårige udlænding i form af periodevis aflåsning af yder-

døre og vinduer kunne ske ved, at der på institutionen er en afdeling, hvor det er

muligt at aflåse yderdøre og vinduer.

Ved fysisk fastholdelse forstås, at der fysisk tages fast i den uledsagede mindreåri-

ge udlænding i en kortere periode eller at den pågældende mandsopdækkes. Der

er således adgang til at anvende mere magt end ved fysisk magtanvendelse efter

§ 9, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Den fysiske magtan-

vendelse må dog ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk behandling, og den

må alene anvendes, når det har afgørende betydning, f.eks. for at forhindre den

uledsagede mindreårige udlænding i at rømme, begå kriminalitet, indtage eufori-

serende stoffer eller deltage i banderelaterede aktiviteter. Når den uledsagede

mindreårige udlænding fastholdes, skal indgrebet være proportionalt med det,

der skal opnås med indgrebet.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

indebærer, at kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse, jf.

§§ 12 og 13, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, under den

konkrete anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket

afdeling på en døgninstitution. Kommunalbestyrelsens afgørelse sætter rammer-

ne for anvendelse af magt under anbringelsen, herunder om omfanget af tilbage-

holdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer, og/eller i hvilke situationer

den uledsagede mindreårige udlænding kan fastholdes fysisk samt eventuelt øvri-

ge vilkår.

Efter §§ 12 og 13, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, vil der

f.eks. kunne træffes afgørelse om, at tilbageholdelse kun kan ske, når der er risiko

for rømning, barnets eller den unges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade

i forbindelse med en rømning, og det er afgørende for den socialpædagogiske

behandling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen.

Der vil også kunne træffes afgørelse om, at den uledsagede mindreårige udlæn-

ding kan fastholdes fysisk, fordi udlændingen tidligere har rømmet og må formo-

des at ville rømme igen, fordi udlændingen tidligere har begået kriminalitet, og

det må formodes, at udlændingen vil begå kriminalitet på ny ved udgang fra an-

bringelsesstedet, fordi udlændingen tidligere har indtaget euforiserende stoffer

ved udgang fra anbringelsesstedet, eller fordi udlændingen tidligere har skadet sig

selv, og det må formodes, at pågældende vil skade sig selv alvorligt.

Kommunalbestyrelsen kan som led i afgørelsen fastsætte, at tilbageholdelse højst

kan udgøre 5 sammenhængende dage og maksimum 30 dage i alt på et år. Ved

Side

110/145

fastsættelse af adgang til tilbageholdelse i flere perioder af højest 5 sammenhæn-

gende dage må perioderne ikke ligge i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Den enkelte døgninstitution eller afdeling kan på baggrund af kommunalbestyrel-

sens afgørelse tilbageholde eller fysisk fastholde barnet eller den unge inden for

de fastsatte rammer. Det er således op til institutionens leder eller dennes sted-

fortræder at vurdere, hvornår det konkret er nødvendigt at anvende tilbagehol-

delse og/eller fysisk fastholdelse. Institutionens leder eller dennes stedfortræder

kan f.eks. bestemme, at tilbageholdelsen skal begrænses til bestemte tidspunkter

på døgnet. Børn og unge, der tilbageholdes ud over 24 timer bør have adgang til

at opholde sig i frisk luft mindst 1 time dagligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 n

Bestemmelsen, der er ny, fastsætter de nærmere betingelser for, at børn og unge-

udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på sikrede institutioner, jf. § 66, stk.

1, nr. 6, i lov om social service.

Den foreslåede bestemmelse svarer som udgangspunkt til bestemmelserne i § 58

og § 63 b i lov om social service om tvangsmæssig anbringelse af børn og unge og

forudsættes som udgangspunkt administreret i overensstemmelse med denne

bestemmelse.

Ved en sikret døgninstitution forstås en døgninstitution, der omfatter mindst én

sikret afdeling og eventuelt én eller flere ikke sikrede afdelinger, jf. bekendtgørel-

sen om voksenansvar for anbragte børn og unge § 5. Ved en sikret afdeling forstås

en afdeling på en sikret døgninstitution, hvor det er tilladt at have yderdøre og

vinduer konstant aflåst. En afdeling, der er aflåst hele eller næsten hele døgnet,

skal være godkendt som en sikret afdeling af det socialtilsyn, der fører det drifts-

orienterede tilsyn med tilbuddet efter lov om socialtilsyn.

Under anbringelsen vil lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge finde

anvendelse, jf. herved § 2 i lov om voksenansvar for børn og unge, hvorefter lo-

ven, med de begrænsninger, der følger af de enkelte bestemmelser, finder an-

vendelse over for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted, der er om-

fattet af § 66, stk. 1, i lov om social service.

Under anbringelsen vil personalet således kunne anvende magt over for den en-

kelte anbragte unge i samme omfang, som der kan anvendes magt over for de

øvrige anbragte børn.

Betingelserne for anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på sikrede

døgninstitutioner af sociale årsager er fastsat i den foreslåede

stk. 2.

Side

111/145

Det er efter

stk. 2

en betingelse for anbringelse på en sikret døgninstitution, at der

er risiko for, at den uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling

lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre

adfærds- eller tilpasningsproblemer. Betingelserne svarer til de betingelser, der

gælder for anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket

afdeling, jf. den foreslåede bestemmelse i § 62 m, og forudsættes anvendt i over-

ensstemmelse hermed.

Anbringelse på sikrede døgninstitutioner af sociale årsager forudsætter herud-

over, at det er absolut påkrævet for at afværge, at den uledsagede mindreårige

udlænding skader sig selv eller andre, og faren ikke på forsvarlig måde kan afvær-

ges ved andre mere lempelige forholdsregler, når det i en indledende iagttagel-

sesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre

socialpædagogiske behandling, eller når det på baggrund af den indledende iagt-

tagelsesperiode er slået fast, at det er absolut påkrævet at iværksætte et længe-

revarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution.

En uledsaget mindreårig udlænding kan anbringes på en sikret institution af socia-

le årsager, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1-3, når det er absolut påkrævet. Kriteriet

indebærer, at andre lempeligere foranstaltninger ikke nødvendigvis skal have

været prøvet, hvis de på forhånd vurderes at være utilstrækkelige. Anvendelse af

en sikret døgninstitution kan således eksempelvis være relevant i forbindelse med

meget udadreagerende uledsagede mindreårige udlændinge, som kan være van-

skelige at rumme på åbne anbringelsessteder.

Efter det foreslåede

stk. 3

kan udlændinge- og integrationsministeren efter for-

handling med børne- og socialministeriet fastætte nærmere regler om anvendelse

og varigheden af samt forholdene under en anbringelse på sikrede døgninstitutio-

ner og regler om, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere

fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige situationer i forhold til børn under 12 år.

De regler, der påtænkes fastsat om anvendelse mv. af sikrede døgninstitutioner,

vil svare til de regler, som børne- og socialministeren kan fastætte efter lov om

social service § 63 b, stk. 4, med de tilpasninger, der følger af forholdets natur.

Hjemlen påtænkes anvendt til at fastsætte regler om midlertidig beslutning om

overførsel til en sikret afdeling eller døgninstitution, dispensation for aldersgræn-

sen, varigheden af ophold, ophold uden for en sikret afdeling og døgninstitution

og adgang til frisk luft samt screening af børn og unge på sikrede døgninstitutio-

ner.

Med hjemmel i bemyndigelsen vil der endvidere blive fastsat regler om, at børn

og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 1

i særlige situationer i forhold til børn under 12 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side

112/145

Til § 62 o

Bestemmelsen, der er ny, fastsætter de nærmere betingelser for, at børn og unge-

udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på særligt sikrede institutioner, jf. §

66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.

Den foreslåede bestemmelse svarer som udgangspunkt til bestemmelserne i § 58

og § 63 c i lov om social service om tvangsmæssig anbringelse af børn og unge og

forudsættes som udgangspunkt administreret i overensstemmelse med denne

bestemmelse.

En særligt sikret afdeling adskiller sig fra almindelige sikrede døgninstitutioner

ved, at der er flere pædagogisk ansatte om hvert barn eller ung, hvilket betyder,

at afdelingen kan modtage børn eller unge, der har mere massive problemer end

de børn og unge, der placeres på almindelige sikrede døgninstitutioner.

Under anbringelsen på en af de institutioner, der er nævnt i den foreslåede be-

stemmelse i stk. 1, vil lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge finde

anvendelse, jf. herved § 2 i lov om voksenansvar for børn og unge, hvorefter lo-

ven, med de begrænsninger, der følger af de enkelte bestemmelser, finder an-

vendelse over for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted, der er om-

fattet af § 66, stk. 1, i lov om social service.

Under anbringelsen vil personalet således kunne anvende magt over for den en-

kelte anbragte uledsagede mindreårige udlænding i samme omfang, som der kan

anvendes magt over for de øvrige anbragte børn.

Betingelserne for anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på særligt

sikrede døgninstitutioner af sociale årsager er fastsat i den foreslåede

stk. 2.

stk. 2

følger, at en særlig sikret afdeling efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6,

alene kan anvendes, når der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret afde-

ling eller døgninstitution efter forslagets § 62 n, stk. 2, når anbringelse i en sikret

døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, på grund af forudgående særlig

voldelig eller psykisk afvigende adfærd, som har gjort ophold eller fortsat ophold i

en sikret døgninstitution uforsvarligt, og der i forhold til unge med psykisk afvi-

gende adfærd, foreligger en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at den unge udviser

aktuelle symptomer på en diagnose.

Lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder kan efter den

foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

uafhængigt af at der på den sikrede døgninstitu-

tion er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om overførsel til en

særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægge børn og unge-

udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. § 74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven.

Efter det foreslåede

stk. 4

kan udlændinge- og integrationsministeren efter for-

handling med børne- og socialministeriet fastsætte nærmere regler om anvendel-

Side

113/145

sen og varigheden af samt forholdene under en anbringelse på særligt sikrede

afdelinger, samt om orientering af repræsentanten, jf. § 56 a, stk. 1.

De regler, der påtænkes fastsat, vil svare til de regler, som børne- og socialmini-

steren kan fastætte efter lov om social service § 63 c, stk. 4, med de tilpasninger,

der følger af forholdets natur. Hjemlen påtænkes anvendt til at fastsætte regler

om varigheden af ophold i en særligt sikret afdeling, ophold uden for en særligt

sikret afdeling og adgang til frisk luft samt screening af børn og unge på særligt

sikrede afdelinger.

Der vil endvidere blive fastsat regler om orientering af repræsentanten for ud-

lændingen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 p.

Den foreslåede bestemmelse, der er ny, fastsætter nærmere regler om den ind-

stilling om anbringelse uden for indkvarteringsstedet, som kommunalbestyrelsen

skal afgive i forbindelse med, at der træffes afgørelse om tvangsmæssig anbrin-

gelse.

Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til § 59 i lov om social service.

Indstillingen skal omfatte en faglig undersøgelse af den uledsagede mindreårige

udlænding efter den foreslåede bestemmelse i § 62 q, herunder beskrivelsen af,

at betingelserne i § 62 l, jf. §§ 62 m-o, anses for opfyldt, den handleplan for an-

bringelsen, jf. § 62 t, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt for den

pågældende udlænding under anbringelsen uden for indkvarteringsstedet og i

tiden derefter, og udlændingens holdning til den påtænkte foranstaltning.

Der kan indgå andre forhold i indstillingen, som skønnes at være af betydning for

den konkrete sag om anbringelse.

Indstillingen kan dog alene indeholde en vurdering af, om der kan ske anbringelse

efter de foreslåede bestemmelser i § 62 l, jf. §§ 62 m-o. Spørgsmålet om, hvorvidt

der er behov for andre sociale foranstaltninger, må vurderes efter reglerne i ud-

lændingeloven eller lov om social service.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 q.

Den foreslåede bestemmelse, der er ny, fastlægger i

stk. 1,

at Udlændingestyrel-

sen har pligt til at kontakte kommunalbestyrelsen, hvis der opstår bekymring for,

at et barn eller en ung mistrives, og hvis det vurderes, at der er behov for at an-

bringe barnet i en institution uden for indkvarteringsstedet.

Side

114/145

Udlændingestyrelse kan blive opmærksom på, at en uledsaget mindreårig udlæn-

ding har problemer af en sådan karakter, at barnet eller den unge ikke kan hånd-

teres inden for rammerne af indkvarteringsstedet, på baggrund af en indberetning

fra indkvarteringsoperatøren. Det vil således normalt være indkvarteringsoperatø-

ren, der i første omgang bliver opmærksom på, at der er behov for en særlig ind-

sats over for et barn eller en ung, og indkvarteringsoperatøren skal i så fald rette

henvendelse til Udlændingestyrelsen. Ordningen vil her adskille sig fra den ord-

ning, der gælder for anbringelse af børn i asylsøgende familier, hvor det henhører

under indkvarteringsoperatøren at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen.

Der kan endvidere være tale om, at kommunen som led i kommunens tilsynsfor-

pligtelse eller på anden vis bliver opmærksom på, at et barn eller ung har særlige

adfærds- eller tilpasningsproblemer. I sådanne tilfælde kan kommunen rette hen-

vendelse til Udlændingestyrelsen og den pågældende indkvarteringsoperatør med

henblik på i første omgang at vurdere, om udlændingens udfordringer kan hånd-

teres inden for rammerne af udlændingeloven. Vurderer kommunen på baggrund

af tilsynet, at der er behov for akut at handle, kan kommunen straks iværksætte

de fornødne tiltag, uden at der først skal rettes henvende til Udlændingestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at en indkvarteringsoperatør

kan efter aftale med Udlændingestyrelsen selv anmode kommunalbestyrelsen om

at iværksætte den faglige undersøgelse. Der vil her være tale om, at Udlændinge-

styrelsen konkret bemyndiger et indkvarteringssted til direkte at kontakte kom-

munen. Det beror på Udlændingestyrelsens vurdering, om en sådan ordning

skønnes hensigtsmæssig.

Udlændingestyrelsen vil, hvis styrelsen modtager en indberetning fra en indkvar-

teringsoperatør, som udgangspunkt skulle lægges operatørens vurdering af mu-

lighederne for tage vare om barnet eller den unge inden for rammerne af udlæn-

dingeloven til grund. Udlændingestyrelsen vil dog, hvis der vurderes at grundlag

herfor, kunne anmode operatøren om at iværksætte bestemte tiltag, inden der

rettes henvendelse til kommunen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Når kommunalbestyrelsen modtager en anmodning fra Udlændingestyrelsen, vil

kommunalbestyrelsen herefter skulle gennemføre en faglig undersøgelse af den

uledsagede mindreårige udlænding. Undersøgelsen vil i den forbindelse skulle

gennemføres med henblik på at vurdere, om der grundlag for tvangsmæssig an-

bringelse efter de foreslåede regler i udlændingeloven om tvangsmæssig anbrin-

gelse.

De foreslåede bestemmelser i

stk. 2-5,

fastsætter nærmere krav til den undersø-

gelse, som kommunalbestyrelsen skal gennemføre med henblik på at afgive en

indstilling til børn og ungeudvalget om tvangsmæssig anbringelse.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

indebærer, at en undersøgelse, der gennem-

føres med henblik på at afgive indstilling om tvangsmæssig anbringelse, som ud-

Side

115/145

gangspunkt alene skal omfatte en undersøgelse af barnets eller den unges udvik-

ling og adfærd. Undersøgelsen vil således navnlig omfatte en undersøgelse af, om

en barnet eller den unge har en sådan negativ, voldsom og udadreagerende ad-

færd, at der er grundlag for tvangsmæssig anbringelse.

Den foreslåede bestemmelse afspejler, at barnet eller den unge normalt alene har

opholdt sig her i landet i en kortere periode, at myndighederne ikke har mulighed

for at undersøge barnets forhold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og

at barnet eller den unge i den periode, hvor den pågældende har været her i lan-

det, som udgangspunkt har opholdt sig på et indkvarteringssted, og hvor indkvar-

teringsoperatøren dermed har et godt kendskab til den pågældendes forhold.

Den foreslåede bestemmelse afspejler endvidere, at adgangen til tvangsmæssig

anbringelse navnlig er knyttet til barnets eller den unges forhold og ikke til forhold

i hjemmet eller hos forældrene.

Bestemmelsen i

stk. 3

indebærer, at undersøgelsen kan omfatte andre forhold

vedrørende den uledsagede mindreårige udlænding. Det kan dreje sig om barnets

eller den unges familieforhold i det omfang, sådanne forhold kan belyses, skole-

forhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold.

Sådanne forhold kan undersøges, hvis de vurderes at være af betydning for

spørgsmålet om anbringelse, og hvis disse forhold ikke er tilstrækkelig oplyst i den

udtalelse, som skal afgives af indkvarteringsoperatøren, jf. den foreslåede stk. 4.

Det kan f.eks. være relevant at undersøge andre forhold hos barnet eller den un-

ge, hvis barnet har opholdt sig her i landet i en længere periode, og barnet i den

periode har indkvarteret på en række forskellige indkvarteringssteder. Her kan

den indkvarteringsoperatør mangle kendskab til barnets baggrund mv., og der kan

derfor være behov for at undersøge de nævnte forhold nærmere.

Det vil altid bero på en konkret socialfaglig vurdering, om der er behov for at un-

dersøge andre forhold, og kommunalbestyrelsen vil altid skulle sikre, at grundla-

get for den vurdering, der foretages på baggrund af undersøgelsen, er tilstrække-

lig oplyst.

Det følger af den foreslåede

stk. 4,

at indkvarteringsoperatøren skal afgive en

udtalelse om de forhold, der er nævnt i stk. 2 og 3. Bestemmelsen indebærer, at

indkvarteringsoperatøren skal afgive en udtalelse, der nærmere redegør for bar-

nets udvikling og adfærd. Udtalelsen skal endvidere omfatte oplysninger vedrø-

rende barnets eller den unges familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fri-

tidsforhold og venskaber og andre relevante forhold, i det omfang indkvarterings-

operatøren har kendskab hertil, og det vurderes, at sådanne forhold har betyd-

ning for spørgsmålet om anbringelse.

Under hensyn til, at undersøgelsen, der skal gennemføres, er af en vis mindre

omfattende karakter, følger det af den foreslåede bestemmelse i

stk. 5,

at under-

søgelsen skal afsluttes senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen bliver op-

mærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis under-

Side

116/145

søgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 1 måned, skal kommunalbesty-

relsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgel-

sen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 r

Den foreslåede bestemmelse i

§ 62 r,

der er ny, indeholder nærmere regler om

ophør af en tvangsmæssig anbringelse efter § 62 l, jf. §§ 62 m-o.

Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til § 68 i serviceloven om ophør af foran-

staltninger.

Bestemmelsens

stk. 1

indebærer, at en anbringelse uden for hjemmet skal ophø-

re, når formålet med foranstaltningen er opnået, når foranstaltningen ikke længe-

re er formålstjenlig, eller når den unge fylder 18 år.

Afgørelse om ophør af en anbringelse træffes af kommunalbestyrelsen, jf. den

foreslåede

stk. 2.

Tilsynet med den uledsagede mindreårige udlænding under

anbringelsen føres af kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 62

v, og kommunalbestyrelsen vil dermed løbende have kendskab til den uledsagede

mindreårige udlændings situation.

Formålet med anbringelsen anses for at være opfyldt, hvis der ikke længere er

åbenbar risiko for, at den uledsagede mindreårige udlænding sundhed eller udvik-

ling lider alvorlig skade. Det kan være tilfældet, hvis den uledsagede mindreårige

udlænding har fået taget hånd om sine misbrugsproblemer eller andre adfærds-

eller tilpasningsproblemer. Det er tilstrækkeligt, at der ikke længere er åbenbar

risiko for skade, og det forudsættes således ikke, at den pågældende til fulde har

fået løst sine problemer.

Anbringelsen anses ikke længere for formålstjenstlig, hvis det vurderes, at fortsat

ophold ikke vil hjælpe til at få den uledsagede mindreårige udlændings problemer

løst.

Det skal ved vurderingen af, om anbringelsen skal ophøre, indgå, om den uledsa-

gede mindreårige opholder sig ulovligt her i landet og skal udsendes af landet, og

om den pågældende har kontakt med forældrene i hjemlandet. Er dette tilfældet,

vil det tale for, at anbringelsen kan bringes til ophør, således at den uledsagede

mindreårige udlænding kan blive genforenet med sine forældre i hjemlandet.

Når den uledsagede mindreårige udlænding fylder 18 år, vil anbringelsen også

ophøre. Der vil – til forskel fra reglerne i serviceloven – ikke være adgang til at

lade anbringelsen fortsætte udover det 18. år.

Til forskel fra reglerne i serviceloven foreslås der ikke fastsat regler om hjemgivel-

se. Hjemgivelse efter serviceloven indebærer, at barnet eller den unge hjemgives

Side

117/145

til som udgangspunkt forældrene, og reglerne om hjemgivelse har bl.a. til formål

at sikre mulighed for forberedelse og støtte i forbindelse med hjemgivelse til for-

ældrene.

En uledsaget mindreårig udlænding, der er omfattet af de foreslåede regler, vil,

når grundlaget for anbringelsen ikke længere er til stede, som udgangspunkt på ny

skulle tage ophold på et indkvarteringssted efter reglerne i udlændingeloven. Der

vil her være personale til stede, der vil kunne hjælpe og understøtte den uledsa-

gede mindreårige udlænding i forbindelse med, at udlændingen tager ophold på

indkvarteringsstedet. Den foreslåede bestemmelse indeholder på den baggrund

ikke regler om hjemgivelse. Det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsen er i

dialog med Udlændingestyrelsen og operatøren af det indkvarteringssted, hvor

den uledsagede mindreårige udlænding skal tage ophold, i forbindelse med, at

kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ophør af foranstaltningen. Det forud-

sættes i den forbindelse, at den uledsagede mindreårige udlændings tilbageven-

den til et indkvarteringssted sker så godt forberedt og så skånsomt som muligt.

Det skal således sikres, at indkvarteringsstedet er parat til at modtage barnet eller

den unge og er orienteret om forhold, der har betydning for en ordentlig tilbage-

venden.

Efter den foreslåede

stk. 3

skal kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1 og 2, umiddelbart

orientere børn og unge-udvalget, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

ophør af en anbringelse. Det svarer til reglerne i serviceloven og skal ses i lyset af,

at det børn og unge-udvalget, der har truffet afgørelse om anbringelse. Der følger

ikke af bestemmelsen nogen adgang til at omgøre kommunalbestyrelsens beslut-

ning, og bestemmelsen alene har alene til formål at sikre, at udvalget er oriente-

ret om ophør af foranstaltningen.

Efter den foreslåede stk.

3, 2. pkt.

skal kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor en

uledsaget mindreårig udlænding eller dennes personlige repræsentant anmoder

om ophør af anbringelsen, og hvor begæringen om ophør ikke kan imødekommes,

forelægge sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 s

Den foreslåede bestemmelse i

§ 62 s,

der er ny, indeholder nærmere regler om

ændring af indsatsen.

Den bestemmelse svarer som udgangspunkt til § 70 i lov om social service.

Den foreslåede

stk. 1

indebærer, at kommunalbestyrelsen senest 3 måneder ef-

ter, at der er iværksat en anbringelse skal vurdere, om indsatsen skal ændres, og

om planen for indsatsen, jf. § 62 t, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal her-

efter med højst 3 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering.

Side

118/145

Afgørelse om revision af handleplanen træffes så vidt muligt med samtykke fra

den personlige repræsentant og den unge, der er fyldt 15 år.

Vurderingen af indsatsen skal ske på baggrund af besøg hos barnet eller den unge.

Opfølgningen kommer dermed til bl.a. at bygge på sagsbehandlerens eget indtryk

og samtalen med barnet eller den unge og ikke blot på indhentede udtalelser.

Kommunen er i alle tilfælde forpligtiget til at lave den nødvendige opfølgning. I

nogle sager er det nødvendigt med en hyppigere opfølgning end anført i bestem-

melsen, og kommunen skal da sørge herfor.

Ændring af indsatsen og revision af planen for indsatsen vil alene kunne omfatte

iværksættelse af foranstaltninger inden for rammerne af tvangsanbringelsen.

Vurdering af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen skal

efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 – foruden den opfølgning, som kommu-

nalbestyrelsen selv foretager, jf. ovenfor – ske på baggrund af det løbende tilsyn

med udlændingen, jf. § 62 v, og efter kontakt med den personlige repræsentant.

Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil i

handleplanen beskrevne er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret

handleplan.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 t

Den foreslåede bestemmelse i

§ 62 t,

der er ny, indeholder nærmere regler om

udarbejdelse af plan for den indsats, der skal iværksættes under anbringelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer som udgangspunkt til § 140 i lov om social

service, dog således at der ikke skal udarbejdes en handleplan, men alene en plan

for indsatsen under anbringelsen. Til forskel fra en handleplan, der udarbejdes

efter lov om social service, vil planen for indsatsen ikke skulle indeholder en plan

for indsatsen efter anbringelsen, ligesom de aktiviteter, der kan iværksættes un-

der anbringelse skal ske under hensyn til udlændingens opholdsretslige status.

Kommunalbestyrelsen skal efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

udarbejde

en plan for den indsats, der skal iværksættes, inden der træffes afgørelse om

iværksættelse af anbringelse. Betyder hensynet til den uledsagede mindreårige

udlænding, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en plan, er en kortfattet

angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig.

Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 3 måneder

at opstille en plan.

Efter den foreslåede

stk. 2

skal en plan angive formålet med indsatsen, og hvilken

indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Planen skal tage udgangspunkt i

resultaterne af den faglige undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlæn-

Side

119/145

dings forhold, jf. § 62 q. Planen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i

undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til den uledsagede mindreårige

udlændings trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål

med støtten.

Det forudsættes som anført, at planen tager højde for, at den uledsagede mindre-

årige udlænding opholder sig her i landet på processuelt ophold som asylansøger

eller uden lovligt opholdsgrundlag, og det skal indgå i planen, at barnet eller den

unge hurtigt kan tage ophold på et indkvarteringssted efter § 42 a, stk. 5, efter

anbringelsens ophør. Det primære formål med anbringelsen er at sikre, at den

uledsagede mindreårige udlændings trivsel og udvikling kan styrkes bl.a. med

henblik på, at udlændingen på ny kan tage ophold på indkvarteringsstedet. Kom-

munalbestyrelsen skal således ved udarbejdelse tage højde for, at den uledsagede

mindreårige udlænding ikke er meddelt opholdstilladelse her i landet, og at ud-

lændingens muligheder for at deltage i uddannelse eller opnå beskæftigelse i

overensstemmelse hermed er begrænsede. Planen vil ikke skulle omfatte mere

vidtgående eller langsigtede målsætninger vedrørende deltagelse i beskæftigelse

og uddannelse, der forudsætter, at udlændingen har lovligt ophold her i landet.

En anbringelse skal altid være af kortest mulige varighed, og det skal som anført

indgå i planen, at udlændingen hurtigt kan genoptage opholdet på et indkvarte-

ringssted efter udlændingelovens § 42 a. Her vil der være mulighed for at støtte

den uledsagede mindreårige udlænding, og det vil således som udgangspunkt

være muligt, at udlændingens ophold på en døgninstitution er af kortere varighed

end i sager om tvangsmæssig anbringelse, hvor der skal ske hjemgivelse til foræl-

dre, der mangler fornødne ressourcer til at passe deres barn.

Det forudsættes endvidere, at planen ikke skal opstille konkrete mål og initiativer

for perioden efter anbringelse uden for indkvarteringsstedet. Spørgsmålet om,

hvilke tiltag der skal iværksættes over for barnet eller den unge, efter at denne på

ny har taget ophold i indkvarteringsstedet, vil bero på reglerne i udlændingeloven

og indkvarteringsoperatørens vurdering af behovet for tiltag.

Planen vil endvidere ikke skulle omfatte målsætninger vedrørende støtte, der skal

iværksættes over for familie.

En plan skal endvidere efter den foreslåede

stk. 3

angive indsatsens forventede

varighed.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

kan udlændinge- og integrationsmini-

steren fastsættes nærmere regler for udarbejdelse af planer. Bemyndigelsen på-

tænkes bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen

i tilfælde, hvor den uledsagede mindreårige udlænding har et behandlingskræ-

vende stofmisbrug, skal udarbejde en plan for den behandling, der skal iværksæt-

tes, og for den nødvendige støtte til udlændingen. Der vil endvidere blive fastsat

regler om, at planen skal udarbejdes i samarbejde med den uledsagede mindre-

årige udlænding.

Side

120/145

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 u

Bestemmelsen, der er ny, fastsætter regler om samvær og kontakt med netværk

under en anbringelser jf. § 62 l, jf. §§ 62 m-o.

Lov om social service indeholder i § 71 regler om samvær og kontakt for børn og

unge, som er anbragt uden for hjemmet. Bestemmelsen tager primært sigte på at

opretholde kontakt mellem barnet eller den unge og forældrene.

Uledsagede mindreårige udlændinge har ikke deres forældre i Danmark. Der er

derfor ikke samme behov for samvær med forældre i forhold til denne gruppe.

Udlændingen kan dog f.eks. være indrejst med søskende eller fjernere slægtninge,

som ikke er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, men som udlændingen

kan have behov for og interesse i at opretholde samvær og kontakt med.

Det foreslås derfor i

stk. 1,

at en uledsaget mindreårig udlænding, har ret til sam-

vær og kontakt med netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige fami-

liemedlemmer, venner mv. under anbringelsen.

Der er her tale om familiemedlemmer, hvor det er vurderet, at de pågældende

ikke kan fungere som forældremyndighedsindehaver.

Ved samvær og kontakt forstås dels ret til besøg og mulighed for at besøge sit

netværk, dels ret til kontakt via brev-, e-mail- og telefonkontakt samt anden

kommunikation.

Det foreslås i

stk. 2,

at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere regler for samværets og kontaktens gennemførelse, herunder regler om

mulighed for overvåget, begrænset eller afbrydelse af samvær og kontakt.

Det er i den forbindelse bl.a. hensigten at fastsætte nærmere regler om, at kom-

munalbestyrelsen skal træffe afgørelse om samvær og kontakt. Kommunalbesty-

relsen skal i den forbindelse under hensyntagen til den uledsagede mindreårige

udlændings bedste og under hensyntagen til beskyttelse af udlændingens sund-

hed og udvikling sørge for, at forbindelsen mellem udlændingen og netværket

holdes ved lige.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen, inden der træf-

fes afgørelse om samvær, skal sikre, at der holdes en samtale med den uledsage-

de mindreårige udlænding, hvor udlændingens holdning til samværet kan tilveje-

bringes. Den uledsagede mindreårig udlændings mening skal tillægges vægt i for-

hold til udlændinges modenhed og udvikling.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om omfanget og vilkår for samvæ-

ret. Det vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at samværet skal have et omfang,

Side

121/145

så det giver mulighed for, at udlændingen kan bevare nære relationer til sit net-

værk.

Det er herudover hensigten at fastsætte regler om, at børn og unge-udvalget, når

det er nødvendigt af hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings sundhed

eller udvikling, for en bestemt periode kan træffe afgørelse om, at samvær kun

må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen eller at for-

bindelsen helt skal afbrydes.

Herudover vil der blive fastsat regler om, at børn og unge-udvalget kan træffe

afgørelse om afbrydelse af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse, eller

om, at samvær kun må foregår under tilstedeværelse af en repræsentant for

kommunen, hvis der er viden eller formodning om, at den person, som udlændin-

gen skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung. Det er

således afgørende, at udlændingen ikke skal opleve samvær eller kontakt i situati-

oner, hvor selve kontakten vurderes som skadelig for udlændingens trivsel og

udvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 v

Bestemmelsen, der er ny, fastsætter nærmere regler om personrettet tilsyn med

uledsagede mindreårige udlændinge, der er blevet anbragt uden for indkvarte-

ringssteder.

Bestemmelsen i

stk. 1

fastslår, at kommunalbestyrelsen skal føre personrettet

tilsyn med de uledsagede mindreårige udlændinge, der er blevet anbragt uden for

indkvarteringsstedet efter § 62 l, jf. §§ 62 m-o. Tilsynet omfatter ikke det generel-

le driftsorienterede tilsyn. Dette tilsyn vil blive varetaget af socialtilsynet.

Såfremt kommunalbestyrelsen ved udførelsen af det personrettede tilsyn bliver

opmærksom på, at den uledsagede mindreårige udlændings situation er ændret,

vil kommunalbesrtyrelsen skulle justere planen for indsatsen eller beslutte, at

anbringelsen skal ophører. Endvidere vil kommunalbestyrelsen kunne rette hen-

vendelse til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen skal

tage stilling til, om der skal iværksættes en undersøgelse af den uledsagede min-

dreårige udlænding for at vurdere, om der skal ske ændringer i anbringelsen af

den uledsagede mindreårige udlænding. Såfremt Udlændingestyrelsen vurderer,

at der skal foretages en undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlænding,

skal Udlændingestyrelsen anmode kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor

indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, om at iværksætte en sådan undersø-

gelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side

122/145

Til § 2

Til nr. 1

Lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge (herefter

voksenansvarsloven) finder med de begrænsninger, der følger af de enkelte be-

stemmelser, anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på et anbringelses-

sted, der drives af en kommune, en region eller en privat leverandør, jf. servicelo-

vens § 66, stk. 1. Dette følger af voksenansvarslovens § 2.

Børn og unge under 18 år, der er anbragt på et opholdssted eller en institution

efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, af strafferetlige årsager er omfattet af

de bestemmelser, der finder anvendelse for den pågældende type anbringelses-

sted. Det vil f.eks. være tilfældet, når opholdet på et opholdssted eller en døgnin-

stitution, træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i lov om rettens pleje,

hvis opholdet sker som led i afsoning på baggrund af en idømt foranstaltning efter

straffeloven, jf. § 78, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven, eller hvis opholdet er led i

en idømt foranstaltning efter § 74 a i straffeloven.

Voksenansvarsloven finder med enkelte undtagelser tillige anvendelse over for

unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt på et anbringelsessted i henhold

til en strafferetlig kendelse eller dom. Det er således sikret, at de relevante ind-

grebsmuligheder i voksenansvarsloven også finder anvendelse over for denne

gruppe af unge, der opholder sig på et anbringelsessted efter servicelovens § 66,

stk. 1, nr. 5 og 6.

Voksenansvarsloven finder ikke anvendelse over for børn og unge, der anbragt på

pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der er

godkendt af socialtilsynet som anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i ser-

viceloven. Da der som udgangspunkt er tale om enkeltvise pladser på disse skoler,

vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at der kan anvendes magt og foreta-

ges indgreb efter denne lov, over for det fåtal af børn og unge, der er anbragt, jf.

en afgørelse om anbringelse efter servicelovens §§ 52 og 58. Dog vil reglerne i

bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om fremme af god orden i folkeskolens §

10 finde anvendelse over for denne gruppe, såvel som for de øvrige børn og unge

der bor på bor på skolen.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 1, at reglerne i §§ 4-16 og 21-24 i voksenan-

svarsloven finder anvendelse over for en uledsaget mindreårig udlænding, der er

anbragt på en døgninstitution efter § 62 l, jf. §§ 62 m-o, i udlændingeloven. Be-

stemmelsen sikrer dermed, at personalet har de samme muligheder for at foreta-

ge relevante indgreb over for denne gruppe af børn og unge i lighed med, hvad

der gælder for de øvrige anbragte børn og unge på anbringelsesstedet.

I forhold til voksenansvarslovens §§ 11 og 15, er det børn og unge-udvalget i den

kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, der kan træffe afgørelse om tilbage-

holdelse og kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Side

123/145

I forhold til de øvrige bestemmelser i voksenansvarsloven samt i bekendtgørelse

nr. 1707 af 20. december 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge, hvor

kommunalbestyrelsen er tillagt en afgørelseskompetence, er det ligeledes kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, der skal træf-

fe den pågældende afgørelse over for den uledsagede mindreårige udlænding.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 og 5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2017.

Bestemmelsens

stk. 2

vedrører ikrafttræden af forslaget om skærpelse af økono-

miske ydelser jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 12,

jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Forsørgertillæg forudbetales hver 14. dag, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 2.

pkt., og stk. 7, 3. pkt. Tillægsydelse bagudbetales hver 14. dag, jf. udlændingelo-

vens § 42 b, stk. 8, 2. pkt. For alle kontante ydelser gælder, at Udlændingestyrel-

sen ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud

for udbetalingsdatoen bestemmer, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får

udbetalt en kontant ydelse, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., stk. 7, 4.

pkt., og stk. 8, 3. pkt.

Det foreslås på den baggrund i

stk. 2,

at forslaget om skærpede økonomiske kon-

sekvenser i den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 12, finder anvendelse på

udbetaling af tillægsydelse fra første hele periode på 14 dage, der ligger til grund

for beregning af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræden. Hermed

sikres det, at de skærpede økonomiske konsekvenser alene finder anvendelse på

udbetalinger, hvor hele optjeningsperioden ligger efter lovens ikrafttræden.

For så vidt angår forsørgertillæg, foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 3, finder

anvendelse på udbetaling af grundydelse og forsørgertillæg, der følger efter først-

kommende skæringsdato, jf. § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter

lovens ikrafttræden.

Lovforslagets

stk. 3

vedrører ikrafttræden af forslaget om sanktionering i form af

fratagelse eller nedsættelse af tillægsydelsen pga. manglende overholdelse af

reglerne i husordenen.

Loven finder anvendelse på brud på husordenens regler, som er begået efter lo-

vens ikrafttræden.

Som nævnt ovenfor er tillægsydelsen bagudbetalt.

Side

124/145

Det foreslås på den baggrund i

stk. 3,

at udlændingelovens § 62 b, stk. 6, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 14, får virkning for udbetaling af tillægsydelse fra første hele

periode på 14 dage, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, og som

følger efter lovens ikrafttræden. Hermed sikres det, bestemmelsen alene finder

anvendelse, hvor hele optjeningsperioden ligger efter lovens ikrafttræden.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved

kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med

de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side

125/145

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I udlændingeloven, jf. lov nr. 412 af 9.

maj 2016, som ændret ved lov nr. 1743

af 27. december 2016 og senest ved § 2, i

lov nr. 81 af 24. januar 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 42 a. ---

Stk. 1-9.

---

Stk. 10.

Udlændingestyrelsen kan be-

stemme, at en udlænding, der er om-

§ 42 a, stk. 10

11,

ændres »§ 42 b,

fattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får stk. 1, 3, 8 og 9,« til: »§ 42 b, stk. 1, 3 og

udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, 8,«.

stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende

er indkvarteret på et indkvarterings-

sted, jf. stk. 5, hvor der er en veder-

lagsfri bespisningsordning, eller at

udlændingen alene får udbetalt

grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2,

forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7,

og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b,

stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er

indkvarteret på et indkvarteringssted,

jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespis-

ningsordning, såfremt

1) udlændingen uden rimelig

grund udebliver fra en afhøring

med Udlændingestyrelsen eller

politiet, hvortil den pågældende

er indkaldt,

2) udlændingen har udvist voldelig

eller truende adfærd over for

personer, der udfører opgaver

med driften af et indkvarte-

ringssted for udlændinge, eller

over for de personer, der i øv-

rigt opholder sig på indkvarte-

ringsstedet,

3) udlændingen ikke efterkommer

Udlændingestyrelsens bestem-

melse om, at udlændingen skal

tage ophold efter Udlændinge-

styrelsens nærmere bestem-

Side

126/145

melse, jf. stk. 7, 3. pkt., eller stk.

8, 1. pkt.,

4) udlændingen ikke efterkommer

politiets bestemmelse om en i §

34 nævnt foranstaltning,

5) udlændingen tilsidesætter et

pålæg om at udføre nødvendige

opgaver i forbindelse med drif-

ten af indkvarteringsstedet, jf. §

42 d, stk. 2, 1. pkt., eller

6) udlændingen er efterlyst af po-

litiet med henblik på forkyndel-

se, udrejsekontrol eller udsen-

delse.

Stk. 11.

Udlændingestyrelsen skal,

medmindre særlige grunde taler der-

imod, bestemme, at en udlænding,

der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk.

3, ikke får udbetalt kontante ydelser,

jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den

pågældende er indkvarteret på et

indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der

er en vederlagsfri bespisningsordning,

eller at udlændingen alene får udbe-

talt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2,

forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7,

og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b,

stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er

indkvarteret på et indkvarteringssted,

jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespis-

ningsordning, såfremt

1) udlændingen indgiver ansøg-

ning om opholdstilladelse efter

§ 7 og ikke medvirker til sagens

oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og

2. pkt., eller

2) politiet drager omsorg for ud-

lændingens udrejse, og udlæn-

dingen ikke medvirker hertil, jf.

§ 40, stk. 5, 1. pkt.

Stk. 12.

Udlændingestyrelsen kan til

brug for en afgørelse efter stk. 10 eller

11 uden udlændingens samtykke ind-

hente oplysninger om udlændingens

helbredsforhold hos indkvarterings-

operatøren, jf. stk. 5.

I § 42 a indsættes efter stk. 11 som nyt

stykke:

»Stk.

12.

Bestemmelserne i stk. 10, nr.

1-4 og 6, og stk. 11 finder tilsvarende

anvendelse for udbetaling af kontante

ydelser til en uledsaget udlænding under

18 år eller en udlænding under 18 år,

som ikke betragtes som hørende til en af

eller begge sine forældres familie, jf. § 42

b, stk. 3, 7 og 8. pkt. Udlændingestyrel-

sen kan dog efter omstændighederne

bestemme, at de kontante ydelser alene

nedsættes.«

Stk. 12-14 bliver herefter stk. 13-15.

§ 42 a, stk. 12,

der bliver stk. 13, æn-

dres »stk. 10 eller 11« til: »stk. 10, 11

eller 12«

§ 42 a, stk. 14,

1. pkt., der bliver stk.

15, 1. pkt., ændres »stk. 10 eller 11,« til:

Side

127/145

»stk. 10, 11 eller 12,«

Stk. 13.

Udlændingestyrelsen fastsæt-

ter nærmere regler om Udlændinge-

styrelsens eller udlændinges afholdel-

se af udgifter til underhold og nød-

vendige sundhedsmæssige ydelser, jf.

stk. 1-4, herunder om beregningen af

udgifterne til underhold og nødvendi-

§ 42 c, stk. 3, nr. 3,

ændres »stk. 2-4,«

ge sundhedsmæssige ydelser samt til: »stk. 2-4 og 7,«

gennemsnitstakster for en given ydel-

se over en given periode.

Stk. 14.

For udlændinge omfattet af

stk. 10 og 11, der er indkvarteret på et

indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en

vederlagsfri bespisningsordning, ud-

gør forsørgertillægget pr. dag 42,73

kr. Det angivne beløb er fastsat i

2005-beløb og reguleres fra og med

2006 én gang årligt den 1. januar efter

satsreguleringsprocenten, jf. lov om

en satsreguleringsprocent.

§ 42 c.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kontrakten fastlægger omfang

og indhold af

1-2)

---

undervisning, som det er aftalt eller

fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal

deltage i, jf. § 42 f, stk. 2-4, og

4) ---

Stk. 4-5.

---

§ 42 e

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk.

Stk. 1-4 gælder ikke for udlæn-

dinge over 18 år, som er indkvarteret på

et modtagecenter, medmindre udlæn-

dingen har opholdt sig her i landet i mere

end 3 måneder fra tidspunktet for den

pågældendes indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.«

§ 42 f

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk.

Stk. 2-4 og 7 gælder ikke for ud-

lændinge over 18 år, som er indkvarteret

på et modtagecenter, medmindre ud-

lændingen har opholdt sig her i landet i

mere end 3 måneder fra tidspunktet for

den pågældendes indgivelse af ansøg-

ning om opholdstilladelse i medfør af §

7.«

§ 42 e.

---

Stk. 1-4.

---

Stk. 5.

Udlændinge-, integrations- og

boligministeren kan fastsætte nærme- Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.«

re regler om indholdet og omfanget af

den i stk. 1-3 nævnte aktivering. Ud-

lændinge-, integrations- og boligmini-

steren kan ved fastsættelsen af regler

i medfør af 1. pkt. fravige § 46.

Side

128/145

§ 42 f.

---

Stk. 1-4.

---

Stk. 5.

En 17-årig udlænding, der er

omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk.

3, kan deltage i et asylansøgerkursus,

jf. stk. 1, undervisning i engelsk sprog

eller anden undervisning, jf. stk. 2, og

undervisning i andre fag, jf. stk. 3. 17-

årige udlændinge kan deltage i asylan-

søgerkurset og den i stk. 2 og 3 nævn-

te undervisning på samme betingelser

som udlændinge over 18 år, jf. stk. 1-

3. En 17-årig udlænding, hvis ansøg-

ning om opholdstilladelse i medfør af

§ 7 er under behandling her i landet,

jf. herved § 48 e, stk. 2, kan endvidere

deltage i danskundervisning. Stk. 4

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

En udlænding over 18 år, der er

omfattet af 42 a, stk. 1, 2. pkt., skal,

medmindre særlige grunde taler der-

imod, deltage i undervisning i dansk

sprog og danske kultur- og samfunds-

forhold.

Stk. 7.

Indkvarteringsoperatøren, jf. §

42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer, om en

udlænding skal deltage i undervisning

som nævnt i stk. 1-6.

Stk. 8.

Udlændinge-, integrations- og

boligministeren kan fastsætte nærme-

re regler om indholdet og omfanget af

det i stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, nævnte

asylansøgerkursus og om den i stk. 2-4

og stk. 5, jf. stk. 2-4, og stk. 6 nævnte

undervisning. Udlændinge-, integrati-

ons- og boligministeren kan endvidere

bestemme, at den i stk. 2-4 og stk. 5,

jf. stk. 2-4, og stk. 6 nævnte undervis-

ning kan ske i et samarbejde med

eksterne aktører, herunder skoler,

uddannelsesinstitutioner og udbydere

under Beskæftigelsesministeriet, Kul-

turministeriet, Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling og Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligmini-

steriet, eller kan erstattes af under-

visning udbudt af disse, herunder en

ungdomsuddannelse. Udlændinge-,

§ 42 f, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres

»stk. 1-6« til: »stk. 1-4 og stk. 6-7«

§ 42 f, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres

fire steder »stk. 5« til: »stk. 6« og to ste-

der »stk. 6« til: »stk. 7«

10.

§ 42 f, stk. 9,

der bliver stk. 10, æn-

dres to steder »stk. 8« til: »stk. 9«

11.

I § 46 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Udlændingestyrelsens afgørelser i sager

om klager over anvendelse af reglerne i

kapitel 9 a, kan ikke påklages til udlæn-

dinge- og integrationsministeren.«

12.

§ 52 b, stk. 1,

indsættes efter

nr. 13:

Side

129/145

integrations- og boligministeren kan

desuden bestemme, i hvilket omfang

gennemførelsen af den i stk. 3 og 4 og

stk. 5, jf. stk. 3 og 4, nævnte undervis-

ning vil være afhængig af, at de i § 42

a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nævnte udlæn-

dinge medvirker hertil som undervise-

re og lignende.

Stk. 9.

Udlændinge-, integrations- og

boligministeren kan bestemme, at

regler, der fastsættes i medfør af stk.

8, kun skal gælde for visse indkvarte-

ringssteder. Udlændinge-, integrati-

ons- og boligministeren kan ved fast-

sættelsen af regler i medfør af stk. 8

fravige § 46.

»14) Afgørelser efter § 42 a, stk. 12«

13.

Efter

§ 56 a

indsættes:

»§

56 b.

En uledsaget mindreårig ud-

lænding, der er fyldt 12 år, og en repræ-

sentant for en uledsaget mindreårig ud-

lænding, jf. § 56 a, stk. 1, kan klage over

børn og unge-udvalgets afgørelser efter

§ 62 k, jf. § 62 l-n.

Stk. 2.

Klager efter stk. 1 kan indbrin-

ges for Ankestyrelsen.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrations-

ministeren kan efter forhandling med

børne- og socialministeren fastsætte

nærmere regler om klageadgang, herun-

der klagefrist, opsættende virkning, ad-

§ 46 a.

Udlændingestyrelsens afgørel- vokatbistand og orientering om ret til at

ser kan bortset fra afgørelser om af- gøre sig bekendt med sagens akter og ret

visning truffet efter regler udstedt i til at udtale sig.

medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt., samt de

afgørelser, der er nævnt i § 9 g, stk. 3,

§ 56 c.

En uledsaget mindreårig udlæn-

§ 9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. ding, der er fyldt 12 år, og en repræsen-

pkt., jf. stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, § 11, tant for en uledsaget mindreårig udlæn-

stk. 10, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk. ding, jf. § 56 a, stk. 1, kan klage over af-

7, 3. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., § gørelser truffet af lederen på indkvarte-

42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § ringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, eller den,

46 e, § 52 b, stk. 1 og 3, § 53 a og § 53 der bemyndiges dertil, om træk i udlæn-

b, påklages til udlændinge-, integrati- dingens tillægsydelse efter § 62 a, stk. 6.

ons- og boligministeren. Udlændinge-

Stk. 2.

Klager efter stk. 1 kan indbrin-

styrelsens afgørelser efter § 42 k og § ges for Udlændingestyrelsen. Udlændin-

42 l kan ikke påklages, for så vidt an- gestyrelsens afgørelser i sager efter 1.

går boligens geografiske placering.

pkt. kan ikke indbringes for Udlændinge-

Stk. 2-7: ---

og Integrationsministeriet.

§ 52 b.

For Udlændingenævnet kan

indbringes klager over følgende afgø-

relser, som Udlændingestyrelsen har

truffet:

1-13

…

§ 56 d.

Ankestyrelsens afgørelse i sager

om klager over afgørelser truffet af børn

og unge-udvalget, jf. § 56 b, stk. 2, kan

ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden

4 uger efter klageren har fået meddelel-

se om afgørelsen, kræves forelagt for

retten jf. § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i lov

om social service, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Som part anses den uledsage-

de mindreårige udlændings repræsen-

tant, jf. § 56, stk. 1, og den uledsagede

mindreårige udlænding, der er fyldt 12

år, uanset om den pågældende har kræ-

vet afgørelsen forelagt for retten.

Side

130/145

14.

Efter

kapitel 9

indsættes som

kapitel

9 a og 9 b:

»Kapitel 9 a

Rammer for indkvartering og anvendelse

af magt og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten mv. over for uledsagede

mindreårige udlændinge

§ 62 a.

Lederen af et indkvarteringssted,

jf. § 42 a, stk. 5, hvor der alene er ind-

kvarteret uledsagede mindreårige ud-

lændinge (et børnecenter), skal fastsætte

en husorden, som angiver nærmere reg-

ler og retningslinjer for ophold på cente-

ret.

Stk. 2.

En husorden skal som mini-

mum indeholde regler om:

1) pligt til deltagelse i skolegang,

2) ophold på fællesarealer sent om

aftenen og om natten,

3) ro på værelser i aften- og natte-

timerne,

4) pligt til at passe på børnecente-

rets bygninger og inventar,

5) forbud mod indtagelse eller be-

siddelse af alkohol og euforise-

rende stoffer på børnecenteret og

6) forbud mod at ryge på børnecen-

terets område.

Stk. 3.

En husorden kan endvidere in-

deholde andre regler og retningslinjer for

ophold på børnecenteret, som lederen

finder nødvendige for at sikre børnecen-

terets overordnede funktion.

Stk. 4.

En uledsaget mindreårig ud-

lænding, der er indkvarteret på et børne-

center, skal gøres bekendt med centerets

husorden, herunder med konsekvenser-

ne af at overtræde husordenen.

Stk. 5.

Overtræder en uledsaget min-

dreårig udlænding reglerne i husorde-

nen, jf. stk. 2 og 3, og finder personalet,

at en pædagogisk tilrettevisning ikke er

en tilstrækkelig reaktion, kan udlændin-

gen udelukkes fra konkrete arrangemen-

ter eller aktiviteter.

Stk. 6.

Ved grove eller gentagne over-

Side

131/145

trædelser af de regler i husordenen, som

er fastsat med hjemmel i stk. 2, kan lede-

ren på et børnecenter eller den, ved-

kommende bemyndiger dertil, bestem-

me, at en uledsaget mindreårig udlæn-

ding helt eller delvist ikke skal have ud-

betalt tillægsydelse, jf. § 42 b, stk. 9.

Stk. 7.

Den iværksatte sanktion skal

stå i rimeligt forhold til omfanget og ka-

rakteren af den konkrete overtrædelse af

husordenen.

Stk. 8.

Forvaltningsloven finder også

anvendelse i forbindelse med afgørelser

efter stk. 6, når indkvarteringsoperatø-

ren er en privat organisation eller et pri-

vat selskab, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt.

§ 62 b.

Personalet på et indkvarterings-

sted, jf. § 42 a, stk. 5, kan anvende en

rusmiddeltest, når en uledsaget mindre-

årig udlænding har et misbrug, eller når

der er konkrete grunde til at antage, at

udlændingen har indtaget rusmidler. Den

uledsagede mindreårige udlænding skal

forinden have afgivet et generelt sam-

tykke til anvendelse af rusmiddeltest. For

uledsagede mindreårige udlændinge

under 12 år skal udlændingens repræ-

sentant, jf. § 56 a, stk. 1, have afgivet et

generelt samtykke til, at udlændingen i

konkrete situationer kan samtykke til at

aflægge en rusmiddeltest.

Stk. 2.

Den uledsagede mindreårige

udlænding og dennes repræsentant, jf. §

56 a, stk. 1, skal af personalet på indkvar-

teringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, informe-

res om reglerne for aflæggelse af rus-

middeltest forud for afgivelse af generelt

samtykke til anvendelse af rusmiddel-

test.

Stk. 3.

Anvendelse af rusmiddeltest

kan kun ske, når den uledsagede min-

dreårige udlænding medvirker frivilligt til

aflæggelsen heraf.

Stk. 4.

Udlændinge- og Integrations-

ministeren kan [efter forhandling med

børne- og socialministeren] fastsætte

nærmere regler om anvendelse af rus-

middeltest efter stk. 1-3, herunder om

Side

132/145

fremgangsmåden og om krav til indhol-

det af samtykket.

§ 62 c.

Personalet på et indkvarterings-

sted, jf. § 42 a, stk. 5, kan fysisk guide en

uledsaget mindreårig udlænding.

Stk. 2.

Det er en betingelse for fysisk

guidning efter stk. 1, at det vurderes at

være nødvendigt af hensyn til tryghed og

trivsel på indkvarteringsstedet i tilfælde,

hvor den uledsagede mindreårige ud-

lænding generer eller udøver chikane

over for de øvrige udlændinge, der op-

holder sig på indkvarteringsstedet, per-

sonalet eller andre, der opholder sig på

indkvarteringsstedet.

§ 62 d.

Magtanvendelse og andre ind-

greb i selvbestemmelsesretten jf. §§ 62

e-h over for uledsagede mindreårige

udlændinge, som er indkvarteret på et

indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, må

kun ske undtagelsesvist og må aldrig

erstatte omsorg og socialpædagogisk

indsats.

Stk. 2.

Forud for enhver form for

magtanvendelse eller andre indgreb i

selvbestemmelsesretten skal personalet

afsøge alle muligheder for at opnå ud-

lændingens frivillige medvirken til en

nødvendig foranstaltning.

Stk. 3.

Magtanvendelse og andre ind-

greb i selvbestemmelsesretten skal stå i

rimeligt forhold til det, der søges opnået.

Er mindre indgribende foranstaltninger

tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 4.

Magtanvendelse og andre ind-

greb i selvbestemmelsesretten skal ud-

øves så skånsomt og kortvarigt, som

omstændighederne tillader, og med

størst mulig hensyntagen til den uledsa-

gede mindreårige udlændings personlige

integritet. Der skal endvidere i magtan-

vendelsen eller indgrebet tages hensyn

til andre tilstedeværende, således at der

ikke forvoldes unødig krænkelse eller

ulempe. Fiksering og ydmygende, hå-

nende eller anden nedværdigende be-

handling er ikke tilladt.

Side

133/145

§ 62 e.

Personalet på et indkvarterings-

sted, jf. § 42 a, stk. 5, kan kortvarigt fast-

holde en uledsaget mindreårig udlæn-

ding eller føre udlændingen væk fra en

situation, når det er nødvendigt for at

afværge udlændingen i at ødelægge eller

beskadige ting i et ikke ubetydeligt om-

fang.

§ 62 f.

Personalet på et indkvarterings-

sted, jf. § 42 a, stk. 5, kan fastholde en

uledsaget mindreårig udlænding eller

føre udlændingen til et andet opholds-

rum mv., når udlændingen udviser en

adfærd, der er til fare for udlændingen

selv, personalet, eller over for de perso-

ner, der i øvrigt opholder sig på indkvar-

teringsstedet.

§ 62 g.

Personalet på et indkvarterings-

sted, jf. § 42 a, stk. 5, kan tilbageføre en

uledsaget mindreårig udlænding, der

rømmer, når udlændingen udviser en

adfærd, der medfører en risiko for skade

på udlændingen selv eller på andre.

§ 62 h.

Lederen af et indkvarteringssted,

jf. § 42 a, stk. 5, eller den, der bemyndi-

ges dertil, kan uden retskendelse beslut-

te, at der skal foretages en undersøgelse

af en uledsaget mindreårig udlændings

person eller opholdsrum, hvis der er

bestemte grunde til at antage, at udlæn-

dingen er i besiddelse af effekter, og

besiddelsen medfører, at ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagt-

tages.

Stk. 2.

Lederen af et indkvarterings-

sted, jf. § 42 a, stk. 5, eller den, der be-

myndiges dertil, kan uden retskendelse

beslutte at tage effekter, der findes i

udlændingens besiddelse i bevaring, hvis

det skønnes påkrævet af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrations-

ministeren kan [efter forhandling med

børne- og socialministeren] fastsætte

nærmere regler om gennemførelsen af

Side

134/145

undersøgelse af den uledsagede mindre-

årige udlændings person eller opholds-

rum samt effekter taget i bevaring i for-

bindelse hermed.

§ 62 i.

Magtanvendelse eller andre ind-

greb i selvbestemmelsesretten efter §§

62 e-h og magtanvendelse i øvrigt, skal

registreres og indberettes af indkvarte-

ringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, til Udlæn-

dingestyrelsen.

Stk. 2.

En uledsaget mindreårig ud-

lænding, der har været udsat for magt-

anvendelse eller andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten, skal gøres bekendt

med indberetningen og have lejlighed til

at udtale sig om episoden.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om

registrering og indberetning efter stk. 1.

§ 62 j.

Udlændingestyrelsen fører tilsyn

med indkvarteringsstedets anvendelse af

reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen kan over-

lade udførelsen af tilsynet efter stk. 1 til

andre offentlige myndigheder eller priva-

te organisationer mv.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrations-

ministeren kan fastsætte nærmere regler

om Udlændingestyrelsens tilsyn efter stk.

1 og 2, herunder om indholdet af tilsy-

net.

Kapitel 9 b

Anbringelse af uledsagede mindreårige

udlændinge på døgninstitutioner

§ 62 k.

Børn og unge-udvalget i den

kommune, hvor indkvarteringsstedet

ligger, kan træffe afgørelse om, at en

uledsaget mindreårig udlænding, der er

indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.

§ 42 a, stk. 5, og som er omfattet af § 42

a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, skal anbrin-

ges uden for indkvarteringsstedet efter §

62 l-n, når betingelserne for anbringelse

er opfyldt.

Stk. 2.

Der kan kun træffes afgørelse

Side

135/145

efter stk. 1, når der er begrundet for-

modning om, at problemerne ikke kan

løses under den uledsagede mindreårige

udlændings fortsatte ophold i indkvarte-

ringsstedet.

Stk. 3.

Formanden eller i dennes fra-

vær næstformanden for børn og unge-

udvalget kan træffe foreløbige afgørelser

efter stk. 1, når anbringelsen af hensyn

til den uledsagede mindreårige udlæn-

dings øjeblikkelige behov ikke kan afven-

te, at sagen behandles i børn og unge-

udvalget. En foreløbig afgørelse efter stk.

1 skal snarest muligt og senest inden 7

dage efter iværksættelsen af afgørelsen

forelægges børn og unge-udvalget til

godkendelse, uanset om foranstaltnin-

gen er ophørt. Udlændinge- og integrati-

onsministeren kan fastsætte nærmere

regler om foreløbige afgørelser, herun-

der regler om skriftlig meddelelse af

foreløbige afgørelser til repræsentanten,

jf. § 56 a, stk. 1, om varigheden af afgø-

relsernes gyldighed og om styrelsesche-

fen for Ankestyrelsens adgang til at træf-

fe foreløbige afgørelser.

Stk. 4.

Afgørelser efter stk. 1 træffes

på grundlag af en indstilling fra kommu-

nen om anbringelse uden for indkvarte-

ringsstedet, der udarbejdes efter regler-

ne i § 62 o.

Stk. 5.

Udgifter til gennemførelse af

anbringelse efter stk. 1 af uledsagede

mindreårige udlændinge afholdes af

Udlændingestyrelsen. Meddeles en uled-

saget mindreårig udlænding opholdstil-

ladelse, afholdes udgifterne af Udlæn-

dingestyrelsen frem til og med udgangen

af den første hele måned efter tidspunk-

tet for visiteringen af udlændingen, jf.

integrationslovens § 10, stk. 1. Udgifter

vedrørende behandling af sager om an-

bringelse efter stk. 1 af uledsagede min-

dreårige udlændinge afholdes af kom-

munalbestyrelsen.

Stk. 6.

Meddeles en uledsaget min-

dreårig udlænding, der er anbragt uden

for indkvarteringsstedet efter stk. 1, op-

holdstilladelse, finder afgørelse om an-

Side

136/145

bringelse anvendelse, indtil der efter

reglerne i lov om social service er truffet

afgørelse om, hvorvidt anbringelsen skal

opretholdes eller ophøre. Afgørelse om

opretholdelse eller ophør af en foran-

staltning, der er iværksat efter stk. 1, skal

træffes af børn og unge-udvalget i den

kommune, hvortil udlændingen visiteres,

jf. integrationslovens § 10, stk. 1, og se-

nest 1 måned efter, at kommunalbesty-

relsen er blevet orienteret af Udlændin-

gestyrelsen om, at udlændingen skal

visiteres til kommunen. Afgørelse om

opretholdelse eller ophør af en anbrin-

gelse, der er iværksat efter stk. 3, skal

træffes af børn og unge-udvalget i den

kommune, hvortil udlændingen visiteres,

jf. integrationslovens § 10, stk. 1, og se-

nest 1 uge efter, at kommunalbestyrel-

sen er blevet orienteret af Udlændinge-

styrelsen om, at udlændingen skal visite-

res til kommunen.

Stk. 7.

Når det må anses for nødven-

digt for at afgøre, om der er åbenbar

risiko for alvorlig skade på en uledsaget

mindreårig udlændings sundhed eller

udvikling, kan børn og unge-udvalget

uden samtykke fra repræsentanten jf. §

56 a, stk. 1, og udlændingen, der er fyldt

15 år, beslutte at gennemføre undersø-

gelsen under ophold på en institution

eller indlæggelse på sygehus, herunder

psykiatrisk afdeling. En sådan undersø-

gelse skal være afsluttet inden 2 måne-

der efter børn og unge-udvalgets afgø-

relse.

Stk. 8.

Udlændinge- og integrations-

ministeren kan efter forhandling med

børne- og socialministeren fastsætte

regler om anbringelsen efter stk. 1-4 og

6-7 og §§ 62 l-n, herunder om

1) børn og unge-udvalgets behand-

ling af sager om anbringelse mv.,

2) pligt til at træffe fornyet afgørelse

ved opretholdelse af længereva-

rende foranstaltninger,

3) adgang til bisidder,

4) adgang til gratis advokatbistand,

5) pligt til at afholde samtale med en

Side

137/145

uledsaget mindreårig udlænding,

inden der træffes afgørelse om

anbringelser,

6) pligt til at orientere om retten til

at se sagens akter og retten til at

udtale sig,

7) valg af anbringelsessted og

8) anbringelse af en uledsaget min-

dreårig udlænding, der er ind-

kvarteret på et privat opholdssted

efter Udlændingestyrelsens an-

visning herom, jf. § 42 a, stk. 7.

§ 62 l.

Børn og unge-udvalget kan træffe

afgørelse om anbringelse på delvis luk-

kede døgninstitutioner og delvis lukkede

afdelinger, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om

social service, når betingelserne i stk. 2

er opfyldt.

Stk. 2.

Delvis lukkede døgninstitutioner

og delvis lukkede afdelinger på døgnin-

stitutioner for børn og unge mellem 12

og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om

social service, må alene anvendes, når

det er afgørende for den socialpædago-

giske behandling at kunne aflåse yderdø-

re og vinduer i perioder eller at kunne

fastholde den uledsagede mindreårige

udlænding fysisk. Der skal endvidere

være en åbenbar risiko for, at udlændin-

gens sundhed eller udvikling lider alvorlig

skade på grund af:

1) kriminel adfærd hos udlændin-

gen,

2) misbrugsproblemer hos udlæn-

dingen, eller

3) andre adfærds- eller tilpasnings-

problemer hos udlændingen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor indkvarteringsstedet

ligger, træffer afgørelse om de nærmere

rammer og vilkår for tilbageholdelse og

fastholdelse under den konkrete anbrin-

gelse på en delvis lukket døgninstitution

eller delvis lukket afdeling på en døgnin-

stitution, jf. §§ 12 og 13, i lov om vok-

senansvar over for anbragte børn og

unge.

Side

138/145

§ 62 m.

Børn og unge-udvalget kan

træffe afgørelse om anbringelse på sik-

rede døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr.

6, i lov om social service, når betingel-

serne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2.

En sikret døgninstitution for

børn og unge mellem 12 og 17 år efter §

66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service,

må alene anvendes, hvis der er en åben-

bar risiko for, at den uledsagede mindre-

årige udlændings sundhed eller udvikling

lider alvorlig skade på grund af mis-

brugsproblemer, kriminel adfærd eller

andre adfærds- eller tilpasningsproble-

mer hos udlændingen, jf. § 62 l, stk. 2, nr.

1-3, og når:

1) det er absolut påkrævet for at

afværge, at udlændingen skader

sig selv eller andre og risikoen

for skade ikke på forsvarlig måde

kan afværges ved andre mere

lempelige forholdsregler,

2) det i en indledende iagttagelses-

periode er absolut påkrævet for

at tilvejebringe et grundlag for

den videre socialpædagogiske

behandling, eller

3) det på baggrund af den indle-

dende iagttagelsesperiode efter

nr. 2 fastslås, at det er absolut

påkrævet, at der iværksættes et

længerevarende behandlingsfor-

løb på en sikret afdeling eller

døgninstitution.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrations-

ministeren kan efter forhandling med

børne- og socialministeren fastsætte

nærmere regler om, at børn og unge-

udvalget kan træffe afgørelse om at di-

spensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i sær-

lige situationer i forhold til udlændinge

under 12 år.

§ 62 n.

Børn og unge-udvalget kan træffe

afgørelse om anbringelse på særligt sik-

rede afdelinger, når betingelserne i stk. 2

er opfyldt.

Stk. 2.

En særligt sikret afdeling for

børn og unge mellem 12 og 17 år efter §

Side

139/145

66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service,

må alene anvendes for uledsagede min-

dreårige udlændinge, når:

1) der foreligger et grundlag for an-

bringelse i en sikret døgninstitu-

tion efter § 62 m, stk. 2,

2) anbringelse i en sikret døgninsti-

tution ikke er eller vil være til-

strækkelig, idet den uledsagede

mindreårige udlænding ved en

forudgående særlig voldelig eller

psykisk afvigende adfærd har

gjort ophold eller fortsat ophold i

en sikret afdeling eller døgninsti-

tution uforsvarligt, og

3) der i forhold til den uledsagede

mindreårige udlænding med

psykisk afvigende adfærd fore-

ligger en skriftlig, lægefaglig vur-

dering af, at udlændingen udvi-

ser aktuelle symptomer på en di-

agnose.

Stk. 3.

Hvis betingelserne i stk. 2 er

opfyldt for en uledsaget mindreårig ud-

lænding, der er fyldt 15, kan lederen af

en sikret døgninstitution eller den ved-

kommende bemyndiger dertil, uaf-

hængig af at der på den sikrede døgnin-

stitution er en særlig sikret afdeling,

træffe midlertidig beslutning om over-

førsel til en særligt sikret afdeling. Be-

slutningen herom skal straks forelægges

børn og unge-udvalget i den kommune,

hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk.

5, ligger til afgørelse.

Stk. 4.

Udlændinge- og integrations-

ministeren kan efter forhandling med

børne- og socialministeren fastsætte

nærmere regler om anvendelsen og va-

righeden af samt forholdene under en

anbringelse på særligt sikrede afdelinger,

samt om orientering af repræsentanten,

jf. § 56 a, stk. 1.

§ 62 o.

En indstilling om anbringelse

uden for indkvarteringsstedet, jf. § 42 a,

stk. 5, efter § 62 k, jf. §§ 62 l-n, skal om-

fatte

Side

140/145

1) den faglige undersøgelse, jf. § 62

p, herunder beskrivelsen af, at

betingelserne i § 62 k, jf. §§ 62 l-

n, anses for opfyldt,

2) den handleplan for anbringelsen,

jf. § 62 s, herunder den støtte og

de initiativer, som er påtænkt for

den uledsagede mindreårige ud-

lænding under anbringelsen

uden for indkvarteringsstedet, jf.

§ 42 a, stk. 5, og i tiden derefter,

3) den uledsagede mindreårige ud-

lændings holdning til den på-

tænkte foranstaltning.

§ 62 p.

Hvis Udlændingestyrelsen bliver

opmærksom på, at en uledsaget mindre-

årig udlænding, der er omfattet af § 62 k,

stk. 1, har adfærds- og tilpasningspro-

blemer af en sådan karakter, at det vur-

deres, at problemerne ikke kan løses af

indkvarteringsoperatøren, skal Udlæn-

dingestyrelsen anmode kommunalbesty-

relsen i den kommune, hvor indkvarte-

ringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, om at

iværksætte en faglig undersøgelse af

udlændingen for at vurdere, om der kan

ske anbringelse af udlændingen. En ind-

kvarteringsoperatør kan efter aftale med

Udlændingestyrelsen selv anmode kom-

munalbestyrelsen om at iværksætte den

faglige undersøgelse.

Stk. 2.

Den faglige undersøgelse af

den uledsagede mindreårige udlænding,

der skal gennemføres efter stk. 1, skal

omfatte en undersøgelse af udlændin-

gens udvikling og adfærd.

Stk. 3.

Undersøgelsen kan omfatte

andre forhold af betydning for vurderin-

gen af, om der skal ske anbringelse.

Stk. 4.

Til brug for kommunalbestyrel-

sens undersøgelse skal indkvarterings-

operatøren afgive en udtalelse, der skal

indeholde nærmere oplysninger om de

forhold, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Undersøgelsen skal afsluttes

senest 1 måned efter, at Udlændingesty-

relsen anmoder kommunalbestyrelsen

Side

141/145

om at iværksætte undersøgelsen. Hvis

undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan

afsluttes inden 1 måned, skal kommu-

nalbestyrelsen udarbejde en foreløbig

vurdering og snarest herefter afslutte

undersøgelsen.

§ 62 q.

En anbringelse efter § 62 k, jf. §§

62 l-n, skal ophøre, når formålet er nået,

når anbringelsen ikke længere opfylder

sit formål, eller når den uledsagede ud-

lænding fylder 18 år.

Stk. 2.

Afgørelse om ophør af en an-

bringelse efter stk. 1 træffes af kommu-

nalbestyrelsen, i den kommune, hvor

indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5,

ligger.

Stk. 3.

Hvis kommunalbestyrelsen

træffer afgørelse om ophør af en anbrin-

gelse, jf. stk. 1 og 2, skal kommunalbe-

styrelsen umiddelbart orientere børn og

unge-udvalget herom. Hvis kommunal-

bestyrelsen ikke kan imødekomme en

begæring fra udlændingen eller dennes

repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, om ophør

af anbringelsen, forelægges sagen til

afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. §

62 k, jf. §§ 62 l–n.

§ 62 r.

Kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf.

§ 42 a, stk. 5, ligger, skal senest 3 måne-

der efter, at der er iværksat en foran-

staltning i form af anbringelse efter § 62

k, jf. §§ 62 l-n, vurdere, om indsatsen

skal ændres, og om planen for den

iværksatte indsats, jf. § 62 s, skal revide-

res. Kommunalbestyrelsen skal herefter

med højst 3 måneders mellemrum fore-

tage en sådan vurdering.

Stk. 2.

Vurdering af indsatsen efter

stk. 1 og af behovet for revision af den

iværksatte plan sker på baggrund af det

løbende tilsyn med den uledsagede min-

dreårige udlænding, jf. § 62 u, og efter

kontakt med udlændingens repræsen-

tant, jf. § 56 a, stk. 1. Vurderingen skal

omfatte en stillingtagen til, hvorvidt an-

dre forhold end de hidtil beskrevne, jf.

Side

142/145

§ 62 s, er relevante, og i så fald skal disse

indgå i en revideret plan.

§ 62 s.

Kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf.

§ 42 a, stk. 5, ligger, skal udarbejde en

plan for den indsats, der skal iværksæt-

tes under anbringelsen, inden der træf-

fes afgørelse om anbringelse, jf. § 62 k,

jf. §§ 62 l–n. Betyder hensynet til den

uledsagede mindreårige udlænding, at

man ikke kan afvente udarbejdelsen af

en plan, er en kortfattet angivelse af

formålet med foranstaltningen tilstræk-

kelig. Det påhviler da kommunalbestyrel-

sen snarest muligt og senest inden 3

måneder at opstille en plan efter 1. pkt.

for den iværksatte indsats i forbindelse

med anbringelsen.

Stk. 2.

Planen skal angive formålet

med indsatsen, og hvilken indsats der er

nødvendig for at opnå formålet. Planen

skal tage udgangspunkt i resultaterne af

den faglige undersøgelse af forholdene

for den uledsagede mindreårige udlæn-

ding, jf. § 62 p. Planen skal endvidere i

forhold til de problemer, der er afdækket

i undersøgelsen, indeholde konkrete mål

i forhold til trivsel og udvikling hos den

uledsagede mindreårige udlænding i

overensstemmelse med det formål, der

er nævnt i 1. pkt.

Stk. 3.

Planen skal angive anbringel-

sens forventede varighed.

Stk. 4.

Udlændinge- og integrations-

ministeren kan fastsætte nærmere regler

for udarbejdelsen af planer for den ind-

sats, der skal iværksættes, herunder om

udarbejdelse af planer vedrørende uled-

sagede mindreårige udlændinge, som

har et behandlingskrævende stofmis-

brug.

§ 62 t.

En uledsaget mindreårig udlæn-

ding, har ret til samvær og kontakt med

netværk, herunder søskende, bedste-

forældre, øvrige familiemedlemmer,

venner mv. under anbringelsen, jf. § 62

k, jf. §§ 62 l-n.

Side

143/145

Stk. 2.

Udlændinge- og integrations-

ministeren kan fastsætte nærmere regler

for samværets og kontaktens gennemfø-

relse, herunder regler om mulighed for

overvåget, begrænset eller afbrydelse af

samvær og kontakt.

§ 62 u.

Kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf.

§ 42 a, stk. 5, ligger, fører det personret-

tede tilsyn med uledsagede mindreårige

udlændinge, der er blevet anbragt uden

for indkvarteringsstedet efter § 62 k, jf.

§§ 62 l-n«.

§2

I lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenan-

svar for anbragte børn og unge, som

ændret ved § 3 i lov nr. 1542 af 13. de-

cember 2016 og § 3 i lov nr. 1544 af 13.

de-cember 2016, foretages følgende

ændring:

I § 2 indsættes som stk.5:

»Stk. 5. §§ 4-16 og 21-24 finder an-

vendelse over for en uledsaget mindre-

årig udlænding, der er anbragt på en

døgninstitution efter § 62 l, jf. §§ 62 m-o

i udlændingeloven.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. au-

gust 2017.

Stk. 2.

§ 42 a, stk. 12, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 2, får virkning for ud-

betaling af udbetaling af grundydelse og

forsørgertillæg, der følger førstkommen-

de skæringsdato, jf. udlændingelovens §

42 b, stk. 1. 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4.

pkt., efter lovens ikrafttræden, og på

udbetaling af tillægsydelse fra første hele

periode på 14 dage, der ligger til grund

for beregningen af tillægsydelsen, og

som følger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

§ 62 a, stk. 6, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 14, får virkningen for

udbetaling af tillægsydelse fra første hele

Side

144/145

periode på 14 dage, der ligger til grund

for beregningen af tillægsydelsen, og

som følger efter lovens ikrafttræden.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvist sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændrin-

ger, som de færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Side

145/145