Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 124
Offentligt
1721469_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om nye mål for sagsbehandlingstiden for ansøgninger om familie-
sammenføring mv. indgivet til Udlændingestyrelsen
Dato: 9. februar 2017
Til udvalgets orientering fremsendes hermed notat vedrørende ændring af mål-
fastsættelsen på bl.a. familiesammenføringsområdet.
1. Indledning
Udlændingestyrelsen har rettet henvendelse til Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet med henblik på orientering af Udlændinge- og Integrationsudvalget om en
forestående ændring af målfastsættelsen for sagsbehandlingstiden på en række
sagsområder i Udlændingestyrelsen. Ændringen har til formål at sikre en klarere
og mere retvisende kommunikation om sagsbehandlingstiden på bl.a. familie-
sammenføringsområdet i Udlændingestyrelsen.
De nuværende mål for sagsbehandlingstiden i bl.a. familiesammenføringssager
(den såkaldte ”servicemålmodel”) beskrives under pkt. 2. Der redegøres for Ud-
lændingestyrelsens overvejelser om afskaffelse af servicemålmodellen under pkt.
3, og de nye mål for sagsbehandlingstiden gengives under pkt. 4.
2. Den nuværende ordning
Ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 indførtes en såkaldt selvbetjeningsmodel i bl.a.
familiesammenføringssager. Modellen havde til formål at sikre størst mulig effek-
tivitet og brugertilfredshed og gennemførte dele af den daværende VK-regerings
handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen.
Med lovændringen indførtes hjemmel til, at Udlændingestyrelsen kunne afvise
nærmere angivne ansøgningstyper, hvis ansøgningerne ikke var vedlagt de nød-
vendige dokumenter og oplysninger. Samtidig forudsattes det, at Udlændingesty-
relsen ville udarbejde nye ansøgningsskemaer og vejledninger, hvor de relevante
oplysninger og dokumenter i afkrydsningsform klart blev angivet.
Det er i lovforarbejderne beskrevet som et led i selvbetjeningsmodellen, at Ud-
lændingestyrelsen skulle operere med såkaldte ”servicemål” for maksimale sags-
behandlingstider, hvis længde ville afhænge af sagens karakter og oplysnings-
grundlag. Dette skulle motivere ansøgerne til i højere grad at tage ansvaret for
oplysningen af sagen og omtales i notatet som ”servicemålmodellen”.
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10760
141997
Side
1/5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Orientering om nye mål for sagsbehandlingstiden for ansøgninger om familiesammenføring mv. indgivet til Udlændingestyrelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren
Grundlæggende består servicemålmodellen i, at Udlændingestyrelsen screener en
ansøgning ved dens modtagelse og efter denne screening udmelder et ”service-
mål” (forventet maksimal sagsbehandlingstid), hvis længde beror på sagens karak-
ter og oplysningsgrundlag.
Servicemålet regnes fra modtagelse af en fuldt oplyst ansøgning. Er en ansøgning
ikke fuldt oplyst ved modtagelsen, regnes servicemålet fra modtagelsen af de
manglende oplysninger eller dokumenter.
Modellen tilsigter bl.a., at enkle sager skal behandles hurtigt inden for nærmere
fastsatte servicemål for maksimal sagsbehandlingstid, og at ansøgere, der selv
bidrager til at gøre deres sag enkel, dermed bliver belønnet.
Af forarbejderne til lov nr. 89 af 30. januar 2007 fremgår således bl.a. følgende (jf.
pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 17 af 4. oktober 2006):
”De lovgivningsmæssige elementer i handlingsplanen er følgende:
Regeringen foreslår, at der indføres en selvbetjeningsmodel, der kan sikre størst mulig effektivitet og
brugertilfredshed. Selvbetjeningsmodellen, der indebærer en omlægning af procedurerne ved sags-
behandlingen, betyder, at enkle sager behandles hurtigt inden for nærmere fastsatte servicemål for
maksimal sagsbehandlingstid, og at ansøgere, der selv bidrager til at gøre deres sag enkel, dermed
belønnes. Enkle sager omfatter ansøgere, der for det første opfylder de almindelige betingelser for
at få opholdstilladelse og for det andet selv bidrager med de nødvendige oplysninger til behandling
af sagen. Ansøgere, der ikke opfylder de almindelige betingelser for at få opholdstilladelse, vil få
behandlet deres sager i et spor for de mere komplicerede sager. De fastsatte servicemål for den
maksimale sagsbehandlingstid vil i disse sager som udgangspunkt ikke sigte mod lige så hurtig sags-
behandlingstid som de enkle sager. Ansøgere, der ikke bidrager med de nødvendige oplysninger til
sagens behandling, vil normalt få deres sag afvist.
Selvbetjeningsmodellen vil i første omgang omfatte ansøgninger om familiesammenføring og an-
søgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse. I tilknytning hertil foreslås der indført en bemyndi-
gelsesbestemmelse, hvorefter integrationsministeren på baggrund af erfaringerne på familiesam-
menføringsområdet m.v. kan indføre en selvbetjeningsmodel med hensyn til andre typer ansøgnin-
ger på opholdsområdet. Der henvises til afsnit 2.”
Om baggrunden for, at selvbetjeningsmodellen blev medtaget i lovforslaget, oply-
ste den daværende minister for flygtninge, indvandrere og integration følgende i
besvarelsen af spørgsmål nr. 28 vedr. L 17 stillet af Folketingets Udvalg for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik:
”[…] Det er ikke hensigten med selvbetjeningsmodellen at tilvejebringe mulighed for at afvise an-
søgninger i videre omfang, end hvad der følger af almindelig forvaltningsret.
Selvbetjeningsmodellen er således først og fremmest medtaget i lovforslaget for parlamentarisk at
forankre den væsentlige omlægning af sagsgangene i Udlændingeservice, som selvbetjeningsmodel-
Side
2/5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Orientering om nye mål for sagsbehandlingstiden for ansøgninger om familiesammenføring mv. indgivet til Udlændingestyrelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren
len er udtryk for. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til den betydelige politiske og offentlige
interesse for Udlændingestyrelsens sagsbehandling.”
Selvbetjeningsmodellen for behandling af ansøgninger om bl.a. familiesammenfø-
ring blev taget i brug ved ikrafttrædelsen af lov nr. 89 af 30. januar 2007 den 1.
februar 2007.
De overordnede retningslinjer for modtagelse og screening af førstegangsansøg-
ninger om familiesammenføring er fortsat de samme som på dette tidspunkt.
Den ekstraordinært store tilgang af ansøgninger om familiesammenføring siden
2014 har imidlertid medført, at det tager markant længere tid at screene indkom-
ne sager og udmelde servicemål. Dette har været medvirkende til at skabe util-
fredshed med modellen hos ansøgerne, idet de bl.a. har haft vanskeligt ved at
gennemskue, hvornår de kunne forvente en afgørelse, jf. nedenfor.
3. Udlændingestyrelsens overvejelser
Udlændingestyrelsen har peget på, at servicemålmodellen giver anledning til såvel
praktiske udfordringer som mere principielle overvejelser.
På tidspunktet for indførelse af selvbetjeningsmodellen var situationen på første-
gangsfamiliesammenføringsområdet den, at der som udgangspunkt gik 7-14 dage,
fra en ansøgning om familiesammenføring blev modtaget, til sagen blev screenet.
Da sagsbehandlingstiden med servicemålmodellen tidligst udmeldes
efter
scree-
ningen af en sag, kan dette i perioder med høje ansøgertal medføre, at der går
lang tid, inden sagsbehandlingstiden udmeldes til ansøgeren. Eksempelvis er
screeningstiden på førstegangsfamiliesammenføringsområdet aktuelt 5-6 måne-
der, hvilket betyder, at en ansøger tidligst modtager information om sagens ser-
vicemål 5-6 måneder efter indgivelsen af ansøgningen.
Viser screeningen, at ansøgningen ikke er fuldt oplyst, anmoder Udlændingesty-
relsen ansøgeren om at indsende de supplerende oplysninger, og servicemålet
regnes som nævnt ovenfor først fra tidspunktet for modtagelse af de manglende
oplysninger eller dokumenter.
Dette har medført utilfredshed blandt ansøgerne, idet principperne om de ikke
fuldt oplyste sager og beregningen af servicemål i mange tilfælde har vist sig van-
skelige at forstå. På tilsvarende vis finder mange ansøgere det også vanskeligt at
forstå forskellen mellem de enkle og komplicerede sager, og det giver i mange
tilfælde anledning til bekymring og misforståelser for de brugere, hvis sag er vur-
deret som værende kompliceret.
Udlændingestyrelsen anvender således betragtelige ressourcer på at besvare
henvendelser vedrørende de grundlæggende principper for beregning af sagsbe-
handlingstid mv.
Side
3/5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Orientering om nye mål for sagsbehandlingstiden for ansøgninger om familiesammenføring mv. indgivet til Udlændingestyrelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren
Samlet set finder Udlændingestyrelsen således, at modellen i dag er mindre egnet
til at varetage hensynet til brugertilfredshed og effektivitet, som lå bag indførel-
sen af bl.a. servicemålmodellen, og det er på den baggrund Udlændingestyrelsens
vurdering, at det – såvel ud fra et myndighedssynspunkt som ud fra et ansøger-
synspunkt – er hensigtsmæssigt at indføre andre mål for behandlingen af første-
gangsansøgninger om familiesammenføring end servicemålene.
Samtidig er det Udlændingestyrelsens opfattelse, at der på tilsvarende vis bør
indføres nye mål for sagsbehandlingstiden for de øvrige sagskategorier med ser-
vicemål i Udlændingestyrelsen med henblik på at sikre en sammenhængende
sagsstyring og en enklere kommunikation til brugerne, jf. bilag 1.
Udlændingestyrelsen påregner derfor at indføre en ny model for udmelding af
sagsbehandlingstider. Modellen er beskrevet under pkt. 4.
4. De nye mål for sagsbehandlingstiden
Det grundlæggende hensyn bag den nye målmodel er at sikre en klarere og mere
retvisende kommunikation omkring sagsbehandlingstiden til brugerne.
Mens der ikke ændres ved selve princippet om ansøgerens selvbetjening (anven-
delse af ansøgningsskemaer, Udlændingestyrelsens adgang til at afvise visse an-
søgninger mv.), skal der efter den nye model fremadrettet opereres med en fast
forventet maksimal sagsbehandlingstid – i stedet for servicemål – i sager om fami-
liesammenføring m.v.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid vil være et udtryk for, hvornår
ansøgeren i 90 pct. af tilfældene senest kan forvente at modtage en afgørelse af
sagen.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid vil blive regnet fra tidspunktet for
ansøgningens indgivelse. I dag regnes servicemålene som nævnt først fra det tids-
punkt, hvor en sag kan anses for fuldt oplyst.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid vil blive udmeldt til ansøgeren i
umiddelbar forlængelse af ansøgningens modtagelse. I dag udmeldes servicemå-
lene som nævnt i sager om førstegangsfamiliesammenføring tidligst efter 5-6 må-
neder. Ansøgeren vil således med det samme blive orienteret om, hvor lang den
forventede sagsbehandlingstid er.
Sagsbehandlingstiden for de respektive sagstyper vil gælde alle sager uanset sa-
gernes nærmere individuelle karakter og oplysningsgrundlag. I dag afhænger ser-
vicemålenes længde som nævnt af sagens karakter og oplysningsgrundlag.
Det skal understreges, at den faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstid, dvs. fra
en ansøgnings indgivelse, til der træffes afgørelse i sagen, alt andet lige ikke for-
Side
4/5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Orientering om nye mål for sagsbehandlingstiden for ansøgninger om familiesammenføring mv. indgivet til Udlændingestyrelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren
ventes at ændre sig med den nye ordning. Det gælder også for de sager, der med
den nuværende model betragtes som ”enkle sager om førstegangsfamiliesam-
menføring” (og derfor har kortere servicemål), og for de sager, der med den nu-
værende model betragtes som ”komplicerede sager om førstegangsfamiliesam-
menføring” (og derfor har længere servicemål).
Visse sager vil med den nye ordning således kunne afgøres før den udmeldte mak-
simale sagsbehandlingstid. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor alle oplysninger
foreligger fra start, og hvor alle betingelser umiddelbart er opfyldt.
Modsat vil nogle sager blive afgjort efter den udmeldte maksimale sagsbehand-
lingstid, f.eks. hvis der skal foretages nærmere, tidskrævende undersøgelser. Det
kan være tilfældet ved f.eks. dna- og aldersundersøgelser i familiesammenførings-
sager.
Ændringen af målene for sagsbehandlingstiden tilsigter således alene at sikre kla-
rere kommunikation omkring Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstider.
De nye mål for sagsbehandlingstiden vil blive indført pr. 1. marts 2017.
De nye retningslinjer vil som nævnt finde anvendelse for alle sager med service-
mål i Udlændingestyrelsen.
Der vedlægges en oversigt over de aktuelle servicemål for de berørte sagsområ-
der (bilag 2) samt de nye mål for sagsbehandlingstiden (bilag 1).
Udlændingestyrelsen vil justere målene for sagsbehandlingstiden for de enkelte
områder, hvis forholdene måtte ændre sig, så ansøgerne altid får det mest præci-
se mål for den forventede sagsbehandlingstid. Udlændingestyrelsen vil orientere
herom på Nyidanmark.dk, ligesom den enkelte ansøger vil blive orienteret om det
aktuelle mål for sagsbehandlingstiden i forbindelse med modtagelse af kvitte-
ringsbrev for ansøgningen.
Det fremgår af oversigten, at en række af de nye mål for sagsbehandlingstiden vil
blive længere end de tilsvarende hidtidige servicemål. Dette er ikke et udtryk for,
at den faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstid forventes at blive længere, jf.
også det ovenfor anførte, men blot et udtryk for, at den nuværende servicemåls-
beregning ikke afspejler de aktuelle, faktiske sagsbehandlingstider.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
5/5