UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Orientering om nye mål for sagsbehandlingstiden for ansøgninger om familiesammenføring mv. indgivet til Udlændingestyrelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 124
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Orientering om nye mål for sagsbehandlingstiden for ansøgninger om familie-

sammenføring mv. indgivet til Udlændingestyrelsen

Dato: 9. februar 2017

Til udvalgets orientering fremsendes hermed notat vedrørende ændring af mål-

fastsættelsen på bl.a. familiesammenføringsområdet.

1. Indledning

Udlændingestyrelsen har rettet henvendelse til Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet med henblik på orientering af Udlændinge- og Integrationsudvalget om en

forestående ændring af målfastsættelsen for sagsbehandlingstiden på en række

sagsområder i Udlændingestyrelsen. Ændringen har til formål at sikre en klarere

og mere retvisende kommunikation om sagsbehandlingstiden på bl.a. familie-

sammenføringsområdet i Udlændingestyrelsen.

De nuværende mål for sagsbehandlingstiden i bl.a. familiesammenføringssager

(den såkaldte ”servicemålmodel”) beskrives under pkt. 2. Der redegøres for Ud-

lændingestyrelsens overvejelser om afskaffelse af servicemålmodellen under pkt.

3, og de nye mål for sagsbehandlingstiden gengives under pkt. 4.

2. Den nuværende ordning

Ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 indførtes en såkaldt selvbetjeningsmodel i bl.a.

familiesammenføringssager. Modellen havde til formål at sikre størst mulig effek-

tivitet og brugertilfredshed og gennemførte dele af den daværende VK-regerings

handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen.

Med lovændringen indførtes hjemmel til, at Udlændingestyrelsen kunne afvise

nærmere angivne ansøgningstyper, hvis ansøgningerne ikke var vedlagt de nød-

vendige dokumenter og oplysninger. Samtidig forudsattes det, at Udlændingesty-

relsen ville udarbejde nye ansøgningsskemaer og vejledninger, hvor de relevante

oplysninger og dokumenter i afkrydsningsform klart blev angivet.

Det er i lovforarbejderne beskrevet som et led i selvbetjeningsmodellen, at Ud-

lændingestyrelsen skulle operere med såkaldte ”servicemål” for maksimale sags-

behandlingstider, hvis længde ville afhænge af sagens karakter og oplysnings-

grundlag. Dette skulle motivere ansøgerne til i højere grad at tage ansvaret for

oplysningen af sagen og omtales i notatet som ”servicemålmodellen”.

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 10760

141997

Side

1/5

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Orientering om nye mål for sagsbehandlingstiden for ansøgninger om familiesammenføring mv. indgivet til Udlændingestyrelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Grundlæggende består servicemålmodellen i, at Udlændingestyrelsen screener en

ansøgning ved dens modtagelse og efter denne screening udmelder et ”service-

mål” (forventet maksimal sagsbehandlingstid), hvis længde beror på sagens karak-

ter og oplysningsgrundlag.

Servicemålet regnes fra modtagelse af en fuldt oplyst ansøgning. Er en ansøgning

ikke fuldt oplyst ved modtagelsen, regnes servicemålet fra modtagelsen af de

manglende oplysninger eller dokumenter.

Modellen tilsigter bl.a., at enkle sager skal behandles hurtigt inden for nærmere

fastsatte servicemål for maksimal sagsbehandlingstid, og at ansøgere, der selv

bidrager til at gøre deres sag enkel, dermed bliver belønnet.

Af forarbejderne til lov nr. 89 af 30. januar 2007 fremgår således bl.a. følgende (jf.

pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 17 af 4. oktober 2006):

”De lovgivningsmæssige elementer i handlingsplanen er følgende:

Regeringen foreslår, at der indføres en selvbetjeningsmodel, der kan sikre størst mulig effektivitet og

brugertilfredshed. Selvbetjeningsmodellen, der indebærer en omlægning af procedurerne ved sags-

behandlingen, betyder, at enkle sager behandles hurtigt inden for nærmere fastsatte servicemål for

maksimal sagsbehandlingstid, og at ansøgere, der selv bidrager til at gøre deres sag enkel, dermed

belønnes. Enkle sager omfatter ansøgere, der for det første opfylder de almindelige betingelser for

at få opholdstilladelse og for det andet selv bidrager med de nødvendige oplysninger til behandling

af sagen. Ansøgere, der ikke opfylder de almindelige betingelser for at få opholdstilladelse, vil få

behandlet deres sager i et spor for de mere komplicerede sager. De fastsatte servicemål for den

maksimale sagsbehandlingstid vil i disse sager som udgangspunkt ikke sigte mod lige så hurtig sags-

behandlingstid som de enkle sager. Ansøgere, der ikke bidrager med de nødvendige oplysninger til

sagens behandling, vil normalt få deres sag afvist.

Selvbetjeningsmodellen vil i første omgang omfatte ansøgninger om familiesammenføring og an-

søgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse. I tilknytning hertil foreslås der indført en bemyndi-

gelsesbestemmelse, hvorefter integrationsministeren på baggrund af erfaringerne på familiesam-

menføringsområdet m.v. kan indføre en selvbetjeningsmodel med hensyn til andre typer ansøgnin-

ger på opholdsområdet. Der henvises til afsnit 2.”

Om baggrunden for, at selvbetjeningsmodellen blev medtaget i lovforslaget, oply-

ste den daværende minister for flygtninge, indvandrere og integration følgende i

besvarelsen af spørgsmål nr. 28 vedr. L 17 stillet af Folketingets Udvalg for Ud-

lændinge- og Integrationspolitik:

”[…] Det er ikke hensigten med selvbetjeningsmodellen at tilvejebringe mulighed for at afvise an-

søgninger i videre omfang, end hvad der følger af almindelig forvaltningsret.

Selvbetjeningsmodellen er således først og fremmest medtaget i lovforslaget for parlamentarisk at

forankre den væsentlige omlægning af sagsgangene i Udlændingeservice, som selvbetjeningsmodel-

Side

2/5

len er udtryk for. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til den betydelige politiske og offentlige

interesse for Udlændingestyrelsens sagsbehandling.”

Selvbetjeningsmodellen for behandling af ansøgninger om bl.a. familiesammenfø-

ring blev taget i brug ved ikrafttrædelsen af lov nr. 89 af 30. januar 2007 den 1.

februar 2007.

De overordnede retningslinjer for modtagelse og screening af førstegangsansøg-

ninger om familiesammenføring er fortsat de samme som på dette tidspunkt.

Den ekstraordinært store tilgang af ansøgninger om familiesammenføring siden

2014 har imidlertid medført, at det tager markant længere tid at screene indkom-

ne sager og udmelde servicemål. Dette har været medvirkende til at skabe util-

fredshed med modellen hos ansøgerne, idet de bl.a. har haft vanskeligt ved at

gennemskue, hvornår de kunne forvente en afgørelse, jf. nedenfor.

3. Udlændingestyrelsens overvejelser

Udlændingestyrelsen har peget på, at servicemålmodellen giver anledning til såvel

praktiske udfordringer som mere principielle overvejelser.

På tidspunktet for indførelse af selvbetjeningsmodellen var situationen på første-

gangsfamiliesammenføringsområdet den, at der som udgangspunkt gik 7-14 dage,

fra en ansøgning om familiesammenføring blev modtaget, til sagen blev screenet.

Da sagsbehandlingstiden med servicemålmodellen tidligst udmeldes

efter

scree-

ningen af en sag, kan dette i perioder med høje ansøgertal medføre, at der går

lang tid, inden sagsbehandlingstiden udmeldes til ansøgeren. Eksempelvis er

screeningstiden på førstegangsfamiliesammenføringsområdet aktuelt 5-6 måne-

der, hvilket betyder, at en ansøger tidligst modtager information om sagens ser-

vicemål 5-6 måneder efter indgivelsen af ansøgningen.

Viser screeningen, at ansøgningen ikke er fuldt oplyst, anmoder Udlændingesty-

relsen ansøgeren om at indsende de supplerende oplysninger, og servicemålet

regnes som nævnt ovenfor først fra tidspunktet for modtagelse af de manglende

oplysninger eller dokumenter.

Dette har medført utilfredshed blandt ansøgerne, idet principperne om de ikke

fuldt oplyste sager og beregningen af servicemål i mange tilfælde har vist sig van-

skelige at forstå. På tilsvarende vis finder mange ansøgere det også vanskeligt at

forstå forskellen mellem de enkle og komplicerede sager, og det giver i mange

tilfælde anledning til bekymring og misforståelser for de brugere, hvis sag er vur-

deret som værende kompliceret.

Udlændingestyrelsen anvender således betragtelige ressourcer på at besvare

henvendelser vedrørende de grundlæggende principper for beregning af sagsbe-

handlingstid mv.

Side

3/5

Samlet set finder Udlændingestyrelsen således, at modellen i dag er mindre egnet

til at varetage hensynet til brugertilfredshed og effektivitet, som lå bag indførel-

sen af bl.a. servicemålmodellen, og det er på den baggrund Udlændingestyrelsens

vurdering, at det – såvel ud fra et myndighedssynspunkt som ud fra et ansøger-

synspunkt – er hensigtsmæssigt at indføre andre mål for behandlingen af første-

gangsansøgninger om familiesammenføring end servicemålene.

Samtidig er det Udlændingestyrelsens opfattelse, at der på tilsvarende vis bør

indføres nye mål for sagsbehandlingstiden for de øvrige sagskategorier med ser-

vicemål i Udlændingestyrelsen med henblik på at sikre en sammenhængende

sagsstyring og en enklere kommunikation til brugerne, jf. bilag 1.

Udlændingestyrelsen påregner derfor at indføre en ny model for udmelding af

sagsbehandlingstider. Modellen er beskrevet under pkt. 4.

4. De nye mål for sagsbehandlingstiden

Det grundlæggende hensyn bag den nye målmodel er at sikre en klarere og mere

retvisende kommunikation omkring sagsbehandlingstiden til brugerne.

Mens der ikke ændres ved selve princippet om ansøgerens selvbetjening (anven-

delse af ansøgningsskemaer, Udlændingestyrelsens adgang til at afvise visse an-

søgninger mv.), skal der efter den nye model fremadrettet opereres med en fast

forventet maksimal sagsbehandlingstid – i stedet for servicemål – i sager om fami-

liesammenføring m.v.

Den forventede maksimale sagsbehandlingstid vil være et udtryk for, hvornår

ansøgeren i 90 pct. af tilfældene senest kan forvente at modtage en afgørelse af

sagen.

Den forventede maksimale sagsbehandlingstid vil blive regnet fra tidspunktet for

ansøgningens indgivelse. I dag regnes servicemålene som nævnt først fra det tids-

punkt, hvor en sag kan anses for fuldt oplyst.

Den forventede maksimale sagsbehandlingstid vil blive udmeldt til ansøgeren i

umiddelbar forlængelse af ansøgningens modtagelse. I dag udmeldes servicemå-

lene som nævnt i sager om førstegangsfamiliesammenføring tidligst efter 5-6 må-

neder. Ansøgeren vil således med det samme blive orienteret om, hvor lang den

forventede sagsbehandlingstid er.

Sagsbehandlingstiden for de respektive sagstyper vil gælde alle sager uanset sa-

gernes nærmere individuelle karakter og oplysningsgrundlag. I dag afhænger ser-

vicemålenes længde som nævnt af sagens karakter og oplysningsgrundlag.

Det skal understreges, at den faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstid, dvs. fra

en ansøgnings indgivelse, til der træffes afgørelse i sagen, alt andet lige ikke for-

Side

4/5

ventes at ændre sig med den nye ordning. Det gælder også for de sager, der med

den nuværende model betragtes som ”enkle sager om førstegangsfamiliesam-

menføring” (og derfor har kortere servicemål), og for de sager, der med den nu-

værende model betragtes som ”komplicerede sager om førstegangsfamiliesam-

menføring” (og derfor har længere servicemål).

Visse sager vil med den nye ordning således kunne afgøres før den udmeldte mak-

simale sagsbehandlingstid. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor alle oplysninger

foreligger fra start, og hvor alle betingelser umiddelbart er opfyldt.

Modsat vil nogle sager blive afgjort efter den udmeldte maksimale sagsbehand-

lingstid, f.eks. hvis der skal foretages nærmere, tidskrævende undersøgelser. Det

kan være tilfældet ved f.eks. dna- og aldersundersøgelser i familiesammenførings-

sager.

Ændringen af målene for sagsbehandlingstiden tilsigter således alene at sikre kla-

rere kommunikation omkring Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstider.

De nye mål for sagsbehandlingstiden vil blive indført pr. 1. marts 2017.

De nye retningslinjer vil som nævnt finde anvendelse for alle sager med service-

mål i Udlændingestyrelsen.

Der vedlægges en oversigt over de aktuelle servicemål for de berørte sagsområ-

der (bilag 2) samt de nye mål for sagsbehandlingstiden (bilag 1).

Udlændingestyrelsen vil justere målene for sagsbehandlingstiden for de enkelte

områder, hvis forholdene måtte ændre sig, så ansøgerne altid får det mest præci-

se mål for den forventede sagsbehandlingstid. Udlændingestyrelsen vil orientere

herom på Nyidanmark.dk, ligesom den enkelte ansøger vil blive orienteret om det

aktuelle mål for sagsbehandlingstiden i forbindelse med modtagelse af kvitte-

ringsbrev for ansøgningen.

Det fremgår af oversigten, at en række af de nye mål for sagsbehandlingstiden vil

blive længere end de tilsvarende hidtidige servicemål. Dette er ikke et udtryk for,

at den faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstid forventes at blive længere, jf.

også det ovenfor anførte, men blot et udtryk for, at den nuværende servicemåls-

beregning ikke afspejler de aktuelle, faktiske sagsbehandlingstider.

Med venlig hilsen

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

5/5