UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Lovudkast: Om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love (Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 119
Offentligt

3. februar 2017

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre

love (Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om mellemkom-

munal aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.)

§1

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni

2015, som ændret ved § 23 i lov nr. 1871 af 29. december 2015, § 3 i lov nr. 300 af 22. marts

2016, § 7 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og § 2 i lov 665 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-

dringer:

Overalt i loven ændres »Undervisningsministeren« til: »Udlændinge- og integrationsministe-

ren« og »undervisningsministeren« til: »udlændinge- og integrationsministeren«.

§ 2

affattes således:

»§ 2.

Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse, jf. § 3, til udlændinge, der er fyldt 18 år

1) har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i

kommunen eller

2) har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsnin-

ger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjeneste-

ydelser m.v. og har bopæl i kommunen.

Stk. 2.

Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1, kan deltage i

danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise

dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog § 2 b.

Stk. 3.

Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles med udlændinge, jf. stk. 1:

1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det

danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund.

2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker

det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder per-

soner, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet.«

§ 2 a, stk. 4,

ændres »§ 2, stk. 1 og 5-7,« til: »§ 2 e, stk. 3,«.

Efter § 2 b indsættes:

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Lovudkast: Om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love (Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

»§

2 c.

Ved en integrationskursist (I-kursist) forstås i denne lov en flygtning eller en familie-

sammenført, der henvises til danskuddannelse som led i et integrationsprogram efter integra-

tionsloven § 16, herunder

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller

5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

§ 2 d.

Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov en udlænding, der henvises til

danskuddannelse som led i et introduktionsforløb efter integrationsloven § 24 c, herunder

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 i, jf. dog § 2 b, §§ 9 j- 9 l,

eller § 9 p,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4,

4) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d,

5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f,

6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en

familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, eller med opholdstilladel-

se efter udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n,

7) en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 8 har fast, lovligt ophold her i landet i med-

før af udlændingelovens § 1, eller

8) en udlænding, som har ophold her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrej-

se- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering

og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Stk. 2.

Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov desuden grænsependlere,

der tilbydes danskuddannelse i medfør af § 2 a.

§ 2 e.

For I-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 5 år fra det

tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen.

Stk. 2.

For S-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 3�½ år inden

for en 5 årig periode, som regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde dansk-

uddannelsen. Danskuddannelse efter 1. pkt. gives inden for rammerne af et klippekort, jf. § 6

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlændinge, som ikke har påbegyndt eller af-

sluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1 og 2, eller har opbrugt klip-

pekortet, jf. § 6 a, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen tilbyder I-kursister, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en

periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervis-

ning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af til-

buddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge,

der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens

beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mu-

lighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen tilbyder end-

videre i særlige tilfælde danskuddannelse efter 1. pkt. til S-kursister, der på grund af alvorlig

og langvarig sygdom, i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om

danskuddannelse.

Stk. 5.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om

danskuddannelse efter stk. 4.«

Overskriften

før § 2 c affattes således:

»Danskuddannelsernes

struktur, indhold og tilrettelæggelse«

§ 2 c

ophæves.

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Danskuddannelsen skal indeholde undervisning i dansk sprog og kultur, og arbejdsmarkeds-

og samfundsforhold i Danmark.«

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Tilbud om danskuddannelse omfatter en af de følgende tre danskuddannelser:

Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.«

§ 3

indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»Stk.

Danskuddannelsens første og andet modul tilrettelægges med særlig vægt på opnå-

else af mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber.

Stk. 8.

Danskuddannelsen kan tilrettelægges med fælles undervisningsforløb på tværs af de

tre danskuddannelser og på tværs af moduler, når udbyderen af danskuddannelse skønner

det fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 9-11.

10.

§ 4

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Danskuddannelse for I-kursister udgør gennemsnitligt maksimalt 15 timer pr. uge be-

regnet inden for det igangværende modul. Kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet efter 1.

pkt., når særlige forhold hos kursisten taler herfor. Udlændinge- og integrationsministeren kan

fastsætte nærmere regler om administration af timeloftet, herunder om beregning af loftet og

om forhold, der kan begrunde fravigelse heraf.«

11.

§ 5, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 3«.

12.

§ 5, stk. 1,

to steder i

§ 5, stk. 2,

§ 6, stk. 1,

§ 6, stk. 2, 1.

2. pkt., § 6, stk. 5, § 10,

stk. 3

stk. 4, § 11, stk. 1

2, § 14, stk. 2, § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, 1. pkt.,

og i

§ 19, 1.

2. pkt.,

udgår »eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.

13.

§ 5, stk. 3, ophæves.

14.

§ 6, stk. 4,

ophæves.

15. I

§ 6

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Udlændinge- og integrationsministeren fører tilsyn med udbydernes indplacering af

udlændinge på danskuddannelse og modul.«

16.

§ 6, stk. 6,

ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-3 og 5«.

17.

Efter § 6 indsættes:

»§

6 a.

S-kursister tilbydes danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort. Antallet af

klip, som tildeles den enkelte kursist, fastsættes på baggrund af udbyders indplacering af kur-

sisten på danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk. 3. Der kan højst tildeles 6 klip svarende til

3�½ års danskuddannelse.

Stk. 2.

Klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kursisten kan påbegynde undervisningen,

jf. § 2 e, stk. 2. Det første klip aktiveres ligeledes på dette tidspunkt, jf. dog stk. 5.

Stk. 3.

Et klip løber frem til afslutningen af klippets gyldighedsperiode, uanset om kursisten

deltager i undervisningen. Et klip udløber dog når kursisten består modultesten for det modul,

hvor den pågældende er indplaceret.

Stk. 4.

Når et klip udløber, aktiveres i umiddelbar forlængelse heraf automatisk et nyt klip, jf.

dog stk. 5.

Stk. 5.

En S-kursist har ret til at udskyde starttidspunktet for danskundervisningen eller holde

pause efter en bestået modultest, hvis kursisten uden unødigt ophold og forud for undervis-

ningens start har oplyst kommunalbestyrelsen i bopælskommunen herom.

Stk. 6.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om klippekortet, her-

under om de enkelte klips gyldighedsperiode og om adgangen til at udsætte starttidspunktet

for danskundervisningen eller holde pause efter en bestået modultest.«

18.

§ 8

udgår »og 2«.

19.

overskriften

efter § 9, i

§ 10, stk. 1,

og i

§ 11 a, stk. 3,

udgår »og arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning«.

20.

To steder i

§ 10, stk. 2,

udgår »arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller«.

21.

§ 10

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Når en gældende driftsaftale, jf. stk. 1, nr. 2-4, udløber, skal kommunalbestyrelsen

sende opgaven i udbud, jf. udbudsloven, medmindre kommunalbestyrelsen selv udbyder

danskuddannelsen, jf. stk. 1, nr. 1.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

22.

§ 13, stk. 1,

udgår », jf. dog § 15«.

23.

§ 13

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 2-4, kan aftale

differentierede modultakster, herunder for undervisning, der finder sted på en virksomhed eller

en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller ud-

dannelsesinstitutionen.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

24.

§ 13, stk. 6,

der bliver stk. 7, ophæves.

Stk. 7, der bliver stk. 8, bliver herefter stk. 7.

25.

§ 14, stk. 2,

ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

26.

§ 14

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursister et depositum på 1.250 kr., når

kursisten henvises til et modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1. 1. pkt. finder dog ikke an-

vendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j.

Stk. 5.

Depositum opkrævet efter stk. 4 tilbagebetales, når kursisten har bestået modultesten

for det modul, kursisten er henvist til.

Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om depositum

efter stk. 4 og 5, herunder om opkrævning, tilbagebetaling og forældelse af krav på tilbagebe-

taling.«

27.

§ 15

ophæves.

28.

§ 16, stk. 3,

ændres: »udlændinge-, integrations- og boligministeren« til: »udlændinge- og

integrationsministeren«.

29.

§ 16 a

ændres »Undervisningsministeriet« til: »Udlændinge- og Integrationsministeriet«.

30.

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Undervisningsministeren og integration« til: »Udlændinge-

og integrationsministeren«.

31.

§ 18, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Kommunalbestyrelserne kan uden forudgående samtykke fra den, oplysningen vedrø-

rer, indhente de oplysninger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres opgaver

efter denne lov. Udbyderne kan uden forudgående samtykke fra den oplysningen vedrører,

indhente de oplysninger fra en anden udbyder, der er nødvendige for at varetage deres opga-

ver efter denne lov.«

32.

§ 18, stk. 3,

indsættes efter »kursisternes«: »og prøvedeltagernes«.

33.

§ 18 a, stk. 1,

ændres »§ 2, stk. 5« til: »§ 2 e, stk. 4«.

34.

Efter § 19 indsættes:

»§

19 a.

Kommunalbestyrelserne i hver region indgår mindst hvert fjerde år en rammeaftale

om styring og koordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge efter denne

lov inden for regionen.

Stk. 2.

Rammeaftalen skal offentliggøres og sendes til Styrelsen for International Rekruttering

og Integration.

Stk. 3.

Udlændinge og Integrationsministeriet fastsætter nærmere regler om rammeaftalerne,

herunder om krav til aftalernes indhold og om tidsfrister for indgåelse af aftalerne.«

§2

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 1094

af 7. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 4 i lov nr. 296

af 22. marts 2016, § 2 i lov nr. 300 af 22. marts 2016, § 2 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og se-

nest ved § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 12, stk. 6,

indsættes efter 2. pkt.:

»Indkvartering

på midlertidige opholdssteder kan alene ske i en anden kommune, såfremt der

foreligger en aftale herom mellem den ansvarlige kommunalbestyrelse og kommunalbestyrel-

sen i den kommune, hvor opholdsstedet er beliggende.«

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 21

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Tilbud om danskuddannelse kan som led i integrationsprogrammet have en varighed

på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, og kan

maksimalt udgøre gennemsnitligt 15 timer om ugen, eksklusiv forberedelsestid. Timeloftet

efter 1. pkt. beregnes efter § 4, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan, når særlige grunde taler derfor, fravige timeloftet efter stk. 3

efter de regler, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herom i medfør af § 4,

stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge.«

§ 24 d

affattes således:

»§ 24 d.

Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en

udlænding omfattet af § 24 c henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tilbud om danskuddannelse kan som led i intro-

duktionsforløbet have en varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbe-

gynde danskuddannelsen. § 21, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får

tilbudt et introduktionsforløb.«

§ 45, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »73.000 kr.« til: »36.053 kr.«

§ 45, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

Staten refunderer i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct. af kommunalbesty-

relsens udgifter til beskæftigelsesrettede tilbud som led i et introduktionsforløb, jf. § 24 f, jf. §§

23 a og 23 b, og støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion, jf. § 24 g.«

§3

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af

24. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli

2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr.

1486 af 23. december 2014, § 30 i lov nr. 174 af 24. december 2015, § 14 i lov nr. 1000 af 30.

august 2015, § 2 i lov nr. 1875 af 29. december 2015, § 11 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 og se-

nest ved § 1 i lov nr. 649 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 14, stk. 2, nr. 5,

indsættes efter »integrationslovens kapitel 4-5,«: »kommunale indtægter

i form af grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge efter integrationslovens

kapitel 9,«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovforslagets § 1, nr. 22 og 27, og § 2, nr. 5 og 6, og § 3, nr. 1, træder i kraft den 1.

januar 2018.

Stk. 3.

For flygtninge, som kommunen har anvist et midlertidigt opholdssted i en anden kom-

mune inden den 1. juli 2017, har lovforslagets § 2, nr. 1, virkning fra og med den 1. januar

2018.

Stk. 4.

Udlændinge- og Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af dansk-

uddannelseslovens § 2 e, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og lovforslagets § 1, nr. 17 og

33.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund og formål

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

3.1.1. Erhvervsrettet begynderundervisning for alle kursister

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2. Mulighed for fælles undervisning af kursister på tværs af de tre danskuddannelser

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.3. Timeloft for kursister under integrationsprogrammet

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Friere rammer for undervisning på virksomheder

3.2.1. Differentierede modultakster

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Bedre styring af danskuddannelserne

3.3.1. Tilsyn med indplacering på danskuddannelse og modul

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.2. Præcisering af udbudsregler

3.3.2.1. Gældende ret

3.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.3. Regionale rammeaftaler

3.3.3.1. Gældende ret

3.3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Reduktion af frafald på danskuddannelserne

3.4.1. Klippekort til danskuddannelser for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.

3.4.1.1. Gældende ret

3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.2. Betaling af depositum for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.

3.4.2.1. Gældende ret

3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Målretning af den statslige finansiering af danskuddannelserne

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Øvrige tilpasninger af danskuddannelsesloven og integrationsloven

3.6.1. Tydeliggørelse af målgrupper og uddannelsesperioder for danskuddannelse

3.6.1.1. Gældende ret

3.6.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6.2. Ophævelse af særregel om indplacering på danskuddannelse hos indkvarteringsopera-

tøren

3.6.2.1. Gældende ret

3.6.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6.3. Udveksling af oplysninger mellem udbydere ved skift af sprogcenter m.v.

3.6.3.1. Gældende ret

3.6.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig indkvartering af flygtninge i en anden

kommune

3.8. Placering af grundtilskud under budgetgarantien

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4.1 Samlede økonomiske konsekvenser

4.2 Forsøgsordning, hvor større virksomheder kan varetage undervisningen

4.3 Afskaffelse af statslig refusion af udgifter til danskuddannelse for udenlandske arbejdsta-

gere og studerende mv.

4.4 Nedsættelse af refusionsloftet for udgifterne til integrationsprogrammet

4.5 Klippekort til danskuddannelser

4.6 Depositum for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.

4.7 Tilpasning af modultest

4.8 Tilsyn med indplacering på danskuddannelser og moduler

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Som led i aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften indgik den daværende regering, Socialdemo-

kratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti den 17. november 2016 aftale om ”Mere virksomhedsrettet danskud-

dannelse til voksne udlændinge”.

Med aftalen er der opnået bred politisk enighed om at gennemføre væsentlige ændringer af

den danskuddannelse, der i dag tilbydes voksne udlændinge, således at det erhvervsrettede

fokus i danskundervisningen styrkes samtidig med, at uddannelsesområdet som helhed effek-

tiviseres. Nøgleordene er beskæftigelsesfokus, samspil med virksomheder, forenkling og flek-

sibilitet i tilrettelæggelsen.

Det følger af aftalen, at danskuddannelsen for voksne udlændinge ændres på følgende fem

overordnede områder: 1) enklere og mere erhvervsrettet danskundervisning, 2) friere rammer

for undervisning på virksomheder, 3) øget kommunalt ansvar, 4) reduktion af frafald og 5) me-

re fleksible og relevante lærerkompetencer.

Lovforslaget gennemfører de initiativer i aftalen ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til

voksne udlændinge”, hvis udmøntning kræver lovændring. Det nærmere indhold af aftalens

enkelte punkter omtales i afsnit 2.

Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag til ændringer af danskuddannelses-

loven og integrationsloven. Det drejer sig bl.a. om en præcisering i danskuddannelsesloven

om, danskuddannelsen også skal indeholde undervisning i arbejdsmarkedsforhold samt at

danskuddannelsernes første moduler (begyndermodulerne) skal have særlig vægt på beskæf-

tigelsesrettede sprogkundskaber og mundtlige færdigheder. Derudover indeholder lovforslaget

forslag om at fastsætte et timeloft for kursister under integrationsprogrammet på gennemsnit-

ligt 15 ugentlige undervisningstimer med henblik på at understøtte, at sprogindlæring sker i

samspil med virksomhedsrettede tilbud.

Endvidere indgår det i lovforslaget, at det i danskuddannelsesloven tydeliggøres, dels at der er

mulighed for at differentiere modultaksterne for danskundervisning fx på henholdsvis virksom-

heder og sprogcentre, dels at kommunalbestyrelsen i visse situationer er forpligtet til at sende

danskuddannelsesopgaven i udbud. Det foreslås endvidere, at der i danskuddannelsesloven

etableres hjemmel til, at der udover det kommunale tilsyn med udbydere af danskuddannelse

etableres et statsligt tværgående tilsyn med indplacering af udlændinge på danskuddannel-

serne, ligesom kommunerne forpligtes til mindst hvert fjerde år at indgå regionale rammeafta-

ler om danskuddannelsesopgaven.

Det foreslås ligeledes, at danskuddannelsesloven ændres, så udenlandske arbejdstagere og

studerende m.v. fremover tildeles et klippekort til danskuddannelse, der giver en samlet ud-

dannelsesret på 3�½ år inden for en periode på 5 år. Herudover foreslås der indført et deposi-

tum på 1.250 kr. for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til ændring af integrationsloven og danskuddannelses-

loven, hvorefter den statslige refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til undervisning af

udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. pr. 1. januar 2018 afskaffes, og refusionsloftet

for udgifter til integrationsprogrammet nedsættes fra 76.635 kr. til 36.035 kr. pr. helårsperson

ligeledes pr. 1. januar 2018.

Danskuddannelserne har ikke blot betydning for integrationen på arbejdsmarkedet og i sam-

fundet generelt, men har også betydning for mulighederne for at opnå tidsubegrænset op-

holdstilladelse, optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse m.v., hvor der er krav

om beståede danskprøver. Hverken lovforslaget eller de øvrige initiativer i aftalen ændrer

derfor ved slutniveauet i undervisningen eller ved niveauet for de afsluttende danskprøver. Det

vil sige, at undervisningen fortsat skal føre op til niveauet for de afsluttende danskprøver, der

gælder i dag.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2017.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Det er regeringens klare mål, at udlændinge, der opholder sig i Danmark, hurtigst muligt får

fodfæste på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Beskæftigelse er en af de vigtigste

platforme for integration ikke blot på arbejdsmarkedet, men også i civilsamfundet og i det soci-

ale liv.

Danskundervisning er et vigtigt element i vejen til arbejdsmarkedet. Det er et middel til en vel-

lykket integration. Men det er ikke et mål i sig selv. Derfor skal den danskuddannelse, der til-

bydes nyankomne udlændinge, understøtte tiltag, der sigter mod at fremme udlændinges inte-

gration på arbejdsmarkedet, og i videst muligt omfang tilpasses virksomhedernes behov.

Den daværende regering indgik i foråret 2016 toparts- og trepartsaftaler om integration med

henholdsvis KL og DA og LO, hvor danskundervisning af udlændinge indgik som vigtige ele-

menter. I begge aftaler blev det understreget, at der er brug for et styrket erhvervsrettet fokus i

danskuddannelserne samt øget koordinering af sprogundervisning og den virksomhedsrettede

indsats. Som led i første fase af implementeringen af aftalerne blev danskuddannelsesloven

på enkelte punkter ændret med virkning fra 1. juli 2016. Lovændringerne omfattede ændring af

finansieringsreglerne, så en større del af afregningen mellem kommuner og sprogcentre sker

ved gennemførelse, og der blev sikret øget fleksibilitet ved mulighed for udbud af danskud-

dannelse på tværs af kommunegrænser.

Det indgik ligeledes i toparts- og trepartsaftalerne, at der skulle iværksættes en analyse af,

hvordan danskundervisningen kan tilrettelægges fleksibelt i relation til beskæftigelse og virk-

somhedsrettede indsatser og i højere grad have et beskæftigelsesrettet indhold. Der blev på

den baggrund gennemført en analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, som blev

offentliggjort i november 2016. Analysen viser, at der er en række udfordringer ved den eksi-

sterende tilrettelæggelse af danskuddannelse. Blandt andet er der kommuner, som tilbyder

flere timer, end der er pædagogisk udbytte af, og der er meget store forskelle på de kommuna-

le udgifter.

Med aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge” er der lagt

op til en række ændringer af den eksisterende danskuddannelse, der skal understøtte målet

om, dels at udlændinge hurtigt kommer i arbejde, dels at der skabes et tættere samspil mellem

danskundervisning og den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Aftalen indebærer, at danskuddannelsen skal forenkles og gøres mere effektiv ved at styrke

det erhvervsrettede fokus i og sammenlægge arbejdsmarkedsrettet danskundervisning med

de ordinære danskuddannelser. Alle nyankomne udlændinge skal indplaceres på en danskud-

dannelse og et modul efter deres individuelle forudsætninger, og der skal gives mulighed for

fællesundervisning på tværs af moduler og danskuddannelse. Der skal desuden lægges mere

vægt på mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber tidligt i undervisningen, og de

centralt udarbejdede modultest skal ændres i overensstemmelse hermed. Sprogindlæringen

skal ske i samspil mellem danskundervisning og virksomhedsrettede tilbud, og der skal derfor

fastsættes et maksimalt timetal pr. uge for den danskundervisning, der tilbydes flygtninge og

familiesammenførte udlændinge omfattet af integrationslovens integrationsprogram. Samtidig

skal arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes som et selvstændigt undervisningstil-

bud for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.

Store virksomheder, der ansætter eller tager flygtninge og familiesammenførte i praktik m.v.,

skal have bedre mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejds-

pladsen. Med henblik på at afprøve interessen for og effekten af virksomhedsorganiseret

danskundervisning etableres derfor en toårig forsøgspulje i perioden 2017-2019, hvor store

virksomheder under friere rammer selv kan forestå en del af undervisningen. Der afsættes en

pulje på i alt 10 mio. kr. til formålet. Endvidere skal muligheden for differentierede modultakster

for undervisning på henholdsvis virksomheder og sprogcentre præciseres i loven.

Det er kommunerne, der har ansvaret for integrationsindsatsen, og det er kommunerne, der

har ansvaret for at tilbyde nyankomne udlændinge danskundervisning – enten ved selv at va-

retage opgaven på et kommunalt sprogcenter eller ved at indgå driftsaftale med private sprog-

centre eller andre aktører. Derfor er kommunerne helt centrale aktører i bestræbelserne på at

gøre danskundervisningen både mere erhvervsrettet og mere effektiv. Med henblik på at til-

skynde de kommuner, der er mindst omkostningseffektive i dag, til i højere grad at effektivise-

re danskuddannelsen skal loftet over refusionen for udgifter til integrationsprogrammet for

flygtninge og familiesammenførte derfor nedsættes, ligesom den nuværende statslige refusion

på 50 pct. af kommunernes udgifter til danskundervisning af udenlandske arbejdstagere og

studerende m.v. skal afskaffes. Kommunerne kompenseres fortsat samlet via bloktilskuddet.

Herudover skal kravene til udbud i danskuddannelsesloven præciseres, og der skal stilles krav

om, at kommunerne udarbejder regionale rammeaftaler om danskuddannelsesopgaven. For at

sikre større synlighed om udgiftsniveauet på området, skal kommunerne endvidere årligt ind-

berette prisaftaler til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som offentliggør landsdækkende

statistik for afregningspriser og benchmarking for progression og gennemførelse. Indberetnin-

gen vil ske med allerede eksisterende hjemmel i danskuddannelsesloven. Endelig skal der

etableres et tværgående statsligt tilsyn med indplacering på danskuddannelse samt gennem-

føres reviews af, hvordan danskundervisningen tilrettelægges på tværs af kommuner. Der vil

blive fastsat regler om statsligt tilsyn med indplacering på danskuddannelse i danskuddannel-

sesloven, mens de nærmere rammer for statslige reviews af tilrettelæggelsen af undervisnin-

gen vil blive fastsat administrativt.

Skal danskundervisningen effektiviseres og målrettes beskæftigelse, er det nødvendigt at sik-

re, at frafald reduceres, samtidig med, at der sikres fleksibilitet i uddannelsesforløbet til kursi-

ster, som er i beskæftigelse. Det indgår derfor i aftalen, at der skal indføres et klippekort til

danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v., som inden for en perio-

de på fem år giver en samlet maksimal uddannelsesret på 3�½ år. Dermed har den enkelte

kursist mulighed for at holde pause i undervisningen fx i forbindelse med videre uddannelse

el.lign. i op til 1�½ år. Samtidig skal muligheden for forlængelse af uddannelsesretten for denne

kursistgruppe som udgangspunkt afskaffes. Og videre indgår det i aftalen, at der skal indføres

et depositum for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. på 1.250 kr., som skal beta-

les ved start på et modul, og som tilbagebetales ved afsluttende danskprøve. Udenlandske

arbejdstagere og studerende m.v. følger danskundervisningen frivilligt, og formålet med for-

slaget er både at reducere fravær og frafald og at sikre, at udbyderne får bedre mulighed for at

tilrettelægge undervisningsforløbene.

Endelig afskaffes det nuværende krav om overbygningsuddannelse til underviser i dansk som

andetsprog for lærere på danskuddannelser, og sprogcentrene skal inden for afgrænsede em-

ner som fx fagsprog og introduktion til arbejdsmarkedet have mulighed for at anvende lærere

med andre pædagogiske forudsætninger. Det kan fx være erhvervsvejledere. Samtidig sigter

regeringen mod at etablere en kortere pædagogikumuddannelse af en varighed på �½ år, hvor

der i højere grad er fokus på praktiske undervisningskompetencer. Denne del af aftalen æn-

drer ikke ved, at der fortsat skal stilles krav om, at undervisere skal have de fornødne faglige

og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge i dansk som andetsprog

for voksne. Men det vil kunne give en uddannelse, hvor der i langt højere grad er fokus på

pædagogisk praksis, ligesom det skønnes at give mere relevante lærerkompetencer og øgede

muligheder for effektiv ressourceudnyttelse på sprogcentrene. De ændrede kvalifikationskrav

til undervisere på danskuddannelse til voksne udlændinge udmøntes administrativt ved be-

kendtgørelsesændring.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

3.1.1. Erhvervsrettet undervisning for alle kursister, herunder begynderundervisning

3.1.1.1. Gældende ret

I henhold til § 2 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. skal kommunerne tilby-

de danskundervisning til nyankomne udlændinge over 18 år. Tilbuddet skal gives til alle, der

enten har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i

kommunen.

Flygtninge og familiesammenførte tilbydes ordinær danskuddannelse, jf. § 2 stk. 2, mens

udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. tilbydes arbejdsmarkedsrettet danskundervis-

ning, jf. § 2, stk. 1, som er et kortere introduktionsforløb med særlig fokus på beskæftigelse.

Sidstnævnte har et tydeligt fokus på beskæftigelse, mens de ordinære danskuddannelser sig-

ter bredere på, at kursisten skal kunne fungere i sin hverdag, herunder på arbejdsmarkedet.

De ordinære danskuddannelser er opdelt i tre uddannelser (Danskuddannelse 1, Danskud-

dannelse 2 og Danskuddannelse 3), jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 2, der er tilrettelagt

efter den uddannelsesbaggrund, som kursisterne har medbragt ved ankomsten til Danmark.

Efter danskuddannelseslovens § 3, stk. 1, skal danskuddannelserne indeholde undervisning i

dansk sprog og kultur- og samfundsforhold. Det fremgår af § 8 i bekendtgørelse om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl., at det er et fælles mål for undervisningen på de tre

danskuddannelser, at kursisterne opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om

kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at opnå beskæftigelse og selvforsørgel-

se og blive deltagende og ydende samfundsborgere.

Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund og kursi-

ster, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, jf. danskuddannelseslovens §

3, stk. 3. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og

uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 4, og Danskud-

dannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og

uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring

af dansk som andetsprog, jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 5.

Danskuddannelserne er opdelt i moduler med klare mål, jf. lovens § 3, stk. 6. Danskuddannel-

se 1 og 2 er opdelt i seks moduler, mens Danskuddannelse 3, består af enten 5 eller 6 modu-

ler. På Danskuddannelse 1 og 2 afsluttes undervisningen med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og

Prøve i Dansk 2. På Danskuddannelse 3 kan kursisten afslutte med Prøve i Dansk 3 efter mo-

dul 5 eller med Studieprøven efter modul 6, jf. danskuddannelseslovens § 9.

Der er fastsat klare rammer for mål og indhold af de enkelte moduler, jf. fagbeskrivelserne i

bilag 1 til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Undervisningen er prøveforberedende, hvilket vil sige, at sigtet for undervisningen er at føre

kursisten til modultest eller afsluttende prøve, jf. § 9 i lov om danskuddannelse for voksne ud-

lændinge m.fl.

Flygtninge og familiesammenførte udlændinge har ret til ordinær danskuddannelse i op til 5 år

fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen, jf. danskud-

dannelseslovens § 2, stk. 2.

Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter § 2, stk. 1, omfatter højst 250 timers

undervisning i højst 1 år og 6 månederne fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan

påbegynde undervisningen, jf. § 2 c, stk. 1.

Ved tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning tages der så vidt muligt hen-

syn til kursisternes aktuelle uddannelses- eller arbejdssituation, således at kursister fra samme

uddannelsesinstitution eller arbejdsplads eller fra andre tilsvarende arbejdspladser kan under-

vises samlet, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl..

Det er med andre ord den enkelte kursists arbejds- eller uddannelsesfællesskab, der som ud-

gangspunkt skal definere holdsætningen og ikke - i modsætning til hvad der er tilfældet på de

ordinære danskuddannelser - den enkeltes sproglige niveau.

De mundtlige og skriftlige mål lægger sig tæt op ad målene for de første moduler på hver

danskuddannelse, jf. de sproglige målbeskrivelser for Danskuddannelse 1, Danskuddannelse

2 og Danskuddannelse 3.

En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er be-

rettiget til at deltage i en danskuddannelse, jf. § 3, i op til 3 år efter at den pågældende første

gang kan påbegynde danskuddannelsen, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 3. Samlet set

har udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. en uddannelsesret på 4�½ år.

I modsætning til de ordinære danskuddannelser omfatter arbejdsmarkedsrettet danskunder-

visning ikke løbende modultest og afsluttende prøver. Med henblik på at sikre den rette ind-

placering på de ordinære danskuddannelser skal udbyderen af arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning tilbyde at evaluere udlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning

ved hjælp af en modultest, jf. § 2 c, stk. 2.

3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Et af hovedområderne i aftalen ’Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge’ vedrører en enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som omfatter en

generel erhvervsretning af undervisningen, etablering af en begynderundervisning for alle kur-

sister med fokus på beskæftigelsesrettede og – for Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse

2 – mundtlige færdigheder, mulighed for fællesundervisning på tværs af danskuddannelser og

moduler, tilpasning af modultest og indførelse af et timeloft for kursister under integrationspro-

grammet.

De nævnte punkter er omfattet af nærværende lovforslag, dog bortset fra tilpasningen af mo-

dultestene, idet denne tilpasning vil foregå administrativt.

Det følger af aftalen, at danskuddannelsen forenkles og gøres mere effektiv bl.a. ved at sam-

menlægge og gøre undervisningen mere erhvervsrettet for alle nyankomne udlændinge og

ved at give mulighed for, at udbydere af danskuddannelse kan etablere undervisning på tværs

af de tre danskuddannelser og på tværs af moduler, såfremt udbyderen vurderer, at det fagligt

eller pædagogisk er hensigtsmæssigt. Samtidig afskaffes arbejdsmarkedsrettet danskunder-

visning som et selvstændigt undervisningstilbud til

udenlandske

arbejdstagere og studerende

m.v.

Der undervises allerede i dag på danskuddannelserne i arbejdsmarkedsforhold og beskæfti-

gelsesrelevante temaer. Med nærværende lovforslag lægger regeringen op til, at kursisterne

på danskuddannelsen i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, skal modtage undervis-

ning i beskæftigelsesrelaterede temaer for at opnå sprogkundskaber og viden, der er relevant i

forhold til det danske arbejdsmarked. Det indebærer, at hele undervisningsforløbet på dansk-

uddannelserne gøres arbejdsmarkedsrettet, og at der etableres en

begynderundervisning for

alle nyankomne udlændinge.

Tiltagene forventes at styrke kursisternes forståelse af og sproglige forudsætninger for at kun-

ne begå sig på arbejdsmarkedet og vil hermed øge den enkelte kursists motivation for at søge

og finde et job.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1. pkt., at danskuddannelsen efter §

2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3, indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold

i Danmark.

Det foreslås, at § 3, stk. 1, 1 pkt. præciseres således, at det fremgår, at danskuddannelsen

skal indeholde undervisning i dansk sprog og kultur, og arbejdsmarkeds- og samfundsforhold i

Danmark.

Med ændringen præciseres det, at undervisning i arbejdsmarkedsforhold – sammen med un-

dervisning i kultur og samfundsforhold - skal være et gennemgående element på de tre

danskuddannelser.

Det nærmere indhold af de enkelte moduler på danskuddannelserne vil blive fastlagt i fagbila-

gene til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det foreslås herudover i § 3, stk. 7, at danskuddannelsens første og andet modul tilrettelæg-

ges med særlig vægt på opnåelse af mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber

Med bestemmelsen etableres der en begynderundervisning for alle nyankomne udlændinge,

hvor der er særlig fokus på de sprogbehov, nyankomne udlændinge har, når de starter på en

dansk arbejdsplads. Formålet med forslaget er at sikre, danskuddannelsen helt fra start bidra-

ger til at skabe fundamentet for integration på arbejdsmarkedet.

Med forslaget sker der en sammenlægning af den nuværende arbejdsmarkedsrettede dansk-

undervisning, der tilbydes udenlandske arbejdstagere og studerende m.v., med den ordinære

danskuddannelse. Det er ensbetydende med en væsentlig forenkling af danskuddannelsen af

voksne udlændinge, idet der fremover alene vil eksisterer 3 danskuddannelser.

Uddannelsesperioden vil fremover være på 5 år for alle udlændige.

Begynderundervisningen på modul 1 og 2 bygger videre på erfaringerne fra arbejdsmarkeds-

rettet danskundervisning.

Den øgede vægt på mundtlige færdigheder betyder, at der i den indledende undervisning pri-

mært vil være fokus på mundtlige færdigheder, således at en nyankommen udlænding kan

gøre sig forståelig på mundtlig dansk.

Det bemærkes, at det især er på danskuddannelse 1 og 2, at der vil blive lagt vægt på mundt-

lige færdigheder, idet kursister på danskuddannelse 3 forventes at have en så hurtig progres-

sion både mundtligt og skriftligt, at der ikke forventes at være behov for en omlægning af un-

dervisningen på det område. Der vil på alle tre danskuddannelser blive lagt vægt på de be-

skæftigelsesrettede sprogkundskaber.

Beskæftigelsesrettede sprogkundskaber omfatter fx ordforråd og den form for kommunikation,

en nyankommen udlænding typisk vil få brug for på en arbejdsplads. Det kan fx være bran-

chespecifikke ord, tiltaleformer på en arbejdsplads og træning i at gennemføre en ansættel-

sessamtale.

Etableringen af en begynderundervisning har især betydning for de kursister, der hidtil er ble-

vet tilbudt ordinær danskuddannelse – dvs. flygtninge og familiesammenførte - idet begynder-

undervisningen fremover i endnu højere grad vil have vægt på mundtlige og beskæftigelses-

rettede sprogkundskaber. Modultestene tilpasses det ændrede indhold i undervisningen.

For udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. betyder ændringerne først og fremmest, at

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes som et selvstændigt tilbud, og at denne

gruppe kursister visiteres direkte ind på en af de ordinære danskuddannelser.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at der forsat vil være tre danskuddannelser, og at udbyder ind-

placerer en udlænding på danskuddannelse og modul på grundlag af en pædagogisk vurde-

ring af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen.

En danskuddannelse består fortsat af 6 moduler, ligesom det enkelte modul fortsat afsluttes

med en modultest forud for oprykning til et nyt modul, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse om

danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. (lovens § 9, stk. 3).

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil tilpasse modultestene, så de afspejler

det ændrede indhold af begynderundervisningen.

Undervisningen på modul 1 og 2 skal ses i sammenhæng med den undervisning, der finder

sted på de efterfølgende moduler. Der vil således være en naturlig glidende overgang fra mo-

dul 2 til modul 3 på de tre danskuddannelser.

Begynderundervisning vil ikke påvirke niveauet for de afsluttende prøver. Det betyder bl.a., at

undervisningen i de skriftlige færdigheder intensiveres på de senere moduler sideløbende med

et fortsat fokus på det mundtlige sprog.

3.1.2. Mulighed for fælles undervisning af kursister på tværs af de tre danskuddannelser

3.1.2.1. Gældende ret

Kommunerne tilbyder i henhold til danskuddannelsesloven danskuddannelse til nyankomne

voksne udlændinge, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 2.

Efter de gældende regler, jf. § 3, stk. 2, er danskuddannelserne opdelt i tre uddannelser

(Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3), der er tilrettelagt efter den

uddannelsesbaggrund, som kursisterne har ved ankomsten til Danmark. De ordinære dansk-

uddannelser er opdelt i moduler, og undervisningen på de enkelte moduler er planlagt på bag-

grund af de mål og indhold, der er fastlagt i fagbeskrivelsen i bilag 1 til bekendtgørelse om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Der er således fastlagt mål og indhold for hver

enkelt modul.

Den gældende danskuddannelseslov indeholder ikke specifikke bestemmelser om fælles un-

dervisning af kursister på tværs af de tre danskuddannelser. Det forhold, at de tre danskud-

dannelser er tilrettelagt for forskellige typer af kursistgrupper, og at en udlænding indplaceres

på en danskuddannelse ud fra en pædagogisk vurdering af den enkeltes forudsætninger og

mål med danskuddannelsen, lægger op til, at kursister på de enkelte danskuddannelser og de

enkelte moduler undervises for sig og ikke sammen med kursister på andre danskuddannelser

eller moduler.

3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forlængelse af forslaget om, at hele danskuddannelsen gøres arbejdsmarkedsrettet og indle-

des med en begynderundervisning, foreslås det således i § 3, stk. 8, at danskuddannelsen kan

tilrettelægges med fælles undervisningsforløb på tværs af de tre danskuddannelser og på

tværs af moduler, når udbyderen af danskuddannelse skønner det fagligt eller pædagogisk

hensigtsmæssigt.

Formålet med forslaget er at give udbyder øget fleksibilitet ved tilrettelæggelsen af undervis-

ningen og bedre muligheder for at tilrettelægge en effektiv og beskæftigelsesrettet undervis-

ning, herunder bedre mulighed for at udnytte lokaler og lærerressourcer, ligesom det vil for-

bedre kursisternes adgang til undervisning på passende hold på forskellige tidspunkter.

Det er udbyders ansvar at vurdere, om det er fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt at

etablere fælles undervisningsforløb.

En udbyder kan fx vurdere, at det er fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt at gennemføre

fællesundervisning om et brancheorienteret tema, fx fødevareproduktion, fordi der i en større

gruppe vil kunne opstå en positiv synergi mellem personer, der har erhvervserfaring på områ-

det, personer, der ønsker at arbejde inden for dette erhverv og personer med varierende

danskkundskaber. Tilsvarende kan der gennemføres fællesundervisning med henblik på at få

den fornødne volumen af kursister i undervisningen forudsat, at det vurderes fagligt eller pæ-

dagogisk hensigtsmæssigt.

En udbyder kan ligeledes vurdere, at det er fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt at gen-

nemføre fællesundervisning, fx i forbindelse med besøg på virksomheder, foredrag fra lokale

iværksættere eller virksomhedsledere eller forevisning af film. Der kan være tale om kortere

fælles forløb, fx virksomhedsbesøg, hvor kursister på tværs af danskuddannelserne deltager,

eller længere forløb, hvor der fx undervises i fagspecifikke termer.

3.1.3. Timeloft for kursister under integrationsprogrammet

3.1.3.1. Gældende ret

Kommunerne tilbyder i henhold til danskuddannelsesloven danskuddannelse til nyankomne

voksne udlændinge omfattet af integrationslovens integrationsprogram, jf. danskuddannelses-

lovens § 2, stk. 2.

Danskuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser, der nærmere fastsætter, hvor mange

danskundervisningstimer en kommunalbestyrelse skal tilbyde kursister, der er omfattet af et

integrationsprogram.

3.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, der blev gennemført som led i ud-

møntningen af toparts- og trepartsaftalerne om integration, viser, at der er kommuner, som

tilbyder flere danskundervisningstimer, end der er pædagogisk udbytte af. Det tidligere gæl-

dende aktiveringskrav på 37 timer ugentligt i integrationsprogrammet, som blev afskaffet som

resultatet af topartsaftalen fra 18. marts 2016 med virkning fra 1. juli 2016, vurderes at have

haft betydning herfor.

Analysen viste desuden, at flere ugentlige timer ikke fører til, at kursisterne består modulerne

hurtigere og i sidste ende gennemfører en danskuddannelse. Et danskuddannelsestilbud med

mange ugentlige undervisningstimer giver således ikke en hurtigere progression.

Med henblik på at fremme en omstillingsproces i kommunerne, hvor kommunerne konkret

revurderer tilrettelæggelsen af undervisningen, foreslås det, at danskundervisningen for ud-

lændinge omfattet af et integrationsprogram maksimalt må udgøre gennemsnitligt 15 timer

ugentligt beregnet over et modul.

Det foreslås således i § 4, stk. 3, 1. pkt., at danskuddannelse for I-kursister udgør gennemsnit-

ligt maksimalt 15 timer pr. uge beregnet inden for det igangværende modul.

Ved en time forstås i denne sammenhæng en undervisningslektion af 45 minutter. Det fore-

slås, at timeloftet på gennemsnitligt 15 timer ugentligt gælder for I-kursister på alle tre dansk-

uddannelser. Der er tale om tilbudte undervisningslektioner.

Det påhviler udbydere af danskuddannelse at planlægge undervisningen af I-kursister inden

for timeloftet.

Det foreslås videre i § 4, stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet efter 1.

pkt., når særlige forhold hos kursisten taler derfor.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fravige timeloftet, når udbyderen vurderer, at flere

danskundervisningstimer end gennemsnitligt 15 ugentlige timer vil kunne kompensere for sær-

lige forhold hos en kursist, fx ordblindhed, og sætte kursisten i stand til at gennemføre dansk-

uddannelsen.

Det er en betingelse for fravigelse af timeloftet, at I-kursisten over for kommunalbestyrelsen

ved hjælp af lægeerklæringer eller lign. kan dokumentere, at vedkommende har et handicap

eller andre problemer, der gør det vanskeligt for kursisten at gennemføre danskuddannelsen

inden for timeloftet.

Forslaget om at fravige det ugentlige gennemsnitlige timeloft for danskuddannelse til I-

kursister med særlige forhold ændrer ikke ved de gældende regler om, at uddannelsesperio-

den er på op til 5 år.

Det foreslås i § 4, stk. 3, 3 pkt., at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om administration af timeloftet, herunder bl.a. om beregning af loftet og om for-

hold, der kan begrunde fravigelse heraf.

Det er bl.a. hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at timeloftet udreg-

nes ud fra det antal timer, kursisten tilbydes, og ikke ud fra det antal timer, kursisten rent fak-

tisk deltager i, regler om hvilke forhold der kan begrunde dispensation for timeloftet og om

dokumentationskrav for disse forhold, og regler om hvorledes kommunalbestyrelsen stikprø-

vevis kan efterprøve, om reglerne for timeloftet overholdes. Udbyder af danskuddannelse regi-

strerer allerede i dag på ugebasis det antal timer, den enkelte kursist tilbydes, ligesom det

registreres, hvornår en kursist begynder på et modul, og hvornår det afsluttes.

3. 2. Friere rammer for undervisning på virksomheder

3.2.1. Differentierede modultakster

3.2.1.1. Gældende ret

Det følger af danskuddannelseslovens § 13, stk. 2, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til

udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul.

Størrelsen af taksten per modul for hver af de tre danskuddannelser aftales mellem kommu-

nalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 13, stk. 3.

Det er således muligt for kommunalbestyrelsen og den konkrete udbyder at aftale forskellige

modultakster for forskellige grupper af kursister, fx afhængig af hvor undervisningen finder

sted.

Modultaksten er opdelt i en starttakst på 30 %, som betales til udbyder, når kursisten begynder

undervisningen på et modul, og en sluttakst på 70 %, som betales, når kursisten har bestået

den modultest, jf. § 9, stk. 3, der afslutter undervisningen på det pågældende modul, jf. dansk-

uddannelseslovens § 13, stk. 3.

3.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen lægger vægt på, at danskundervisning i videst muligt omfang går hånd i hånd med

beskæftigelsen, herunder at undervisningen finder sted der, hvor den enkelte udlænding er i

beskæftigelse. Med det for øje ønsker regeringen at styrke sprogcentrenes økonomiske inci-

tament til at tilbyde virksomhedsforlagt danskundervisning. Det skal samtidig ses i lyset af, at

virksomhedsforlagt danskundervisning kan være mere omkostningstungt end almindelig hold-

undervisning på sprogcentrene, bl.a. fordi der typisk undervises færre kursister sammen, og

fordi lærernes transporttid til og fra virksomheden medregnes som undervisningstid.

Modultaksterne er reguleret i de kontrakter, kommunerne indgår med udbyder af danskuddan-

nelse, jf. danskuddannelseslovens § 10, stk. 3. Kommunernes kontrakter med udbyderne er i

vidt omfang baseret på faste enhedspriser per kursist.

På den baggrund foreslås det, at det i loven tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen og udbyde-

ren af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 2-4, kan aftale differentierede modultakster, herunder for

undervisning, der finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for

udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen, jf. den foreslåede

bestemmelse i danskuddannelseslovens § 13, stk. 5.

En kommunalbestyrelse kan således aftale fx at betale en højere takst til virksomhedsforlagt

undervisning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den toårige forsøgsordning, der også indgår i den poli-

tiske aftale, hvor store virksomheder under friere rammer selv kan forestå en del af danskun-

dervisningen. Den toårige forsøgsordning gennemføres med den allerede eksisterende hjem-

mel i danskuddannelseslovens § 17. Styrelsen for International Rekruttering og Integration

forestår udarbejdelsen af retningslinjer for ansøgning og udvælgelse af virksomheder, der øn-

sker at deltage i forsøget, samt vejledning af kommunen vedr. administration og it-løsninger.

3.3. Bedre styring af danskuddannelserne

3.3.1. Tilsyn med indplacering på danskuddannelse og modul

3.3.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fører den

kommunalbestyrelse, der har indgået driftsaftale med en af de udbydere, der er nævnt i § 10,

stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelse eller arbejdsmar-

kedsrettet danskundervisning på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddan-

nelsesinstitution, tilsyn med udbyderens virksomhed efter danskuddannelsesloven, jf. § 11,

stk. 2.

Formålet med tilsynet er at sikre, at undervisningen gennemføres efter reglerne i danskuddan-

nelsesloven. Tilsynet omfatter bl.a. tilsyn med reglerne om indplacering, som fremgår af

danskuddannelseslovens § 6, stk. 3, hvorefter udbyderne af danskuddannelse foretager ind-

placering af udlændinge på danskuddannelse og modul. Indplaceringen sker på grundlag af

en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannel-

sen.

De driftsansvarlige kommunalbestyrelser indsender hvert andet år en rapport til Styrelsen for

International Rekruttering og Integration om udviklingen på området og om, hvordan tilsynet

har været ført, jf. § 18, stk. 4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlænding m.fl.

Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten

inddrager kommunalbestyrelsen personale med pædagogiske kompetencer i dansk som an-

detsprog for voksne i opfølgning og vurdering af undervisningens kvalitet.

3.3.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge” omfatter øget

kommunalt ansvar, herunder følgende tiltag: nedsættelse af loftet over refusionen for udgifter-

ne til integrationsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte fra 76.635 kr. til 36.053 kr.

pr. helårsperson, afskaffelse af den nuværende statslige refusion på 50 pct. af kommunernes

udgifter til danskundervisning for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v., præcisering

af kravene til udbud i danskuddannelsesloven, krav om regionalt samarbejde, og etablering af

et tværgående statsligt tilsyn med indplacering på danskuddannelse.

Regeringen ønsker, at der ud over det kommunale tilsyn med udbyderne af danskuddannelse

for voksne udlændinge som noget nyt etableres et statsligt tilsyn, der på tværs af kommunerne

fører tilsyn med udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse og modul.

Formålet hermed er at give staten adgang til ved stikprøver at sikre, at indplacering af kursi-

ster sker i overensstemmelse med danskuddannelsesloven, herunder at indplaceringen sker

på det rette sproglige niveau i forhold til den enkelte udlændings forudsætninger og mål med

undervisningen.

Det foreslås i § 6, stk. 4, at udlændinge- og integrationsministeren fører tilsyn med udbydernes

indplacering af udlændinge på danskuddannelse og modul.

Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fører tilsyn med udby-

dernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse og modul ved hvert år at udtage et

antal stikprøver af sager om indplacering. Tilsynet foreslås gennemført som et peer review af

eksterne faglærere, der udpeges og honoreres af Styrelsen for International Rekruttering og

Integration.

På grundlag af styrelsens tilsyn foretager Udlændinge- og Integrationsministeriet senest ultimo

2018 en vurdering af, om der er behov for at foretage en justering af danskuddannelsesloven,

herunder præcisere kravene til udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelser-

ne og moduler samt præcisere de udarbejdede retningslinjer for visitering.

3.3.2. Præcisering af udbudsregler

3.3.2.1. Gældende ret

Etablering som udbyder af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse er

betinget af, at der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en

driftsaftale om udbud af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse efter

danskuddannelsesloven, jf. danskuddannelseslovens § 10, stk. 3. Denne bestemmelse gælder

dog ikke kommunale sprogcentre.

De nærmere regler vedrørende offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser, samt bygge- og

anlægsopgaver over tærskelværdien, er fastsat i udbudsloven.

Det fremgår af udbudsloven, at indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser med en

værdi på over 5.502.375 kr. ekskl. moms er reguleret i udbudslovens afsnit III (light-regimet).

Kontrakter angående danskuddannelse med en værdi på over 5.502.375 kr. ekskl. moms er

omfattet af light-regimet i udbudslovens afsnit III, idet sprogundervisning kan henføres til en af

de CPV-koder, der er omfattet af dette afsnit i udbudsloven, jf. udbudslovens § 7.

Kontrakter omfattet af udbudslovens afsnit III skal overholde en række procedurekrav, hvilket

bl.a. betyder, at en ordregiver på forhånd skal offentliggøre en udbudsbekendtgørelse eller en

forhåndsmeddelelse. Udbudsbekendtgørelse eller forhåndsmeddelelse skal offentliggøres

enten ved elektronisk fremsendelse til EU’s publikationskontor eller i ordregiverens køberprofil.

Det fremgår endvidere af udbudslovens afsnit III, at en ordregiver ved indkøb af sociale og

andre specifikke tjenesteydelser skal fastlægge en procedure i overensstemmelse med prin-

cipperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, herunder fastsætte kriterier

for tildeling.

For kontrakter angående sociale eller andre tjenesteydelser med en værdi, der er under tær-

skelværdien på 5.502.375 kr. ekskl. moms, finder udbudslovens afsnit IV og V anvendelse.

Hvis en kontrakt ikke har en klar grænseoverskridende interesse, finder reglerne i udbudslo-

vens afsnit V anvendelse, hvilket betyder, at ordregiver skal sikre sig at indkøbet foregår på

markedsmæssige vilkår. Dette kan eksempelvis ske, ved at ordregiveren 1) gennemfører en

markedsafdækning og på grundlag af denne indhenter ét tilbud, 2) indhenter to eller flere til-

bud eller 3) annoncerer på ordregiverens hjemmeside eller i overensstemmelse med de regler,

der er indført i medfør af udbudslovens § 191, stk. 2.

For kontrakter der har en klar grænseoverskridende interesse med en værdi, der er under

tærskelværdien på 5.502.375 kr. ekskl. moms finder udbudslovens afsnit IV anvendelse. Or-

dregiver skal således annoncere kontrakten, jf. udbudslovens § 191, stk. 1, fastlægge en pro-

cedure og kriterier for tildeling og skriftligt og samtidig underrette tilbudsgivere om, hvilken

beslutning, der er truffet med hensyn til tildeling, jf. udbudslovens § 192.

3.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i udmøntningen af aftalen om’ Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne

udlændinge’ tydeliggøres det i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at udbud

om danskuddannelse skal behandles efter reglerne i udbudsloven. Regeringen ønsker at sik-

re, at kommunerne på danskuddannelsesområdet er opmærksomme på, at en opgave om

danskuddannelse skal sendes i udbud i overensstemmelse med reglerne i udbudsloven.

Det foreslås på den baggrund i § 10, stk. 5, at når en gældende driftsaftale, jf. § 10, stk. 1, nr.

2-4, udløber, skal kommunalbestyrelsen sende opgaven i udbud, jf. udbudsloven, medmindre

kommunalbestyrelsen selv udbyder danskuddannelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.

Det forstås derved, at en kommunalbestyrelse, der ønsker selv at drive et sprogcenter, jf.

danskuddannelseslovens § 10, stk. 1, nr. 1, ikke skal sende opgaven i udbud.

Med ændringen tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsen i visse situationer er forpligtet til at

sende en opgave om danskuddannelse i udbud og således fx ikke kan fortsætte med den

samme udbyder i flere efterfølgende kontraktperioder uden forudgående udbud, idet der dog

gælder særlige regler for kontrakter under tærskelværdien, se ovenfor.

Herudover bemærkes det, at det fremgår af aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskuddan-

nelse til voksne udlændinge”, at der skal ske offentliggørelse af statistik for afregningspriser og

benchmarking. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil udarbejde et standardformat til brug

for indberetning af afregningspriser. Indberetningen kan ske med hjemmel i danskuddannel-

seslovens § 18, stk. 1.

3.3.3. Regionale rammeaftaler

3.3.3.1. Gældende ret

Kommunerne tilbyder i henhold til danskuddannelsesloven danskuddannelse til voksne ud-

lændinge, jf. danskuddannelseslovens § 2.

Den gældende danskuddannelseslov stiller ikke krav om, at kommunalbestyrelserne i en regi-

on samarbejder om varetagelse af danskuddannelsesopgaven eller på anden måde koordine-

rer deres tilbud.

3.3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det indgår i aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge”, at

kommunerne skal udarbejde regionale rammeaftaler.

Formålet med sådanne rammeaftaler er at sikre koordinering og effektiv styring af danskud-

dannelsestilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner er i stand til at tilbyde

en omkostningseffektiv danskuddannelse af høj kvalitet. Derudover er formålet at sikre åben-

hed om kommunernes uddannelseskapacitet, omkostninger og fremtidige uddannelsesbehov

og i øvrigt at sikre, at kommunernes samlede ekspertise og ressourcer anvendes på den mest

effektive måde.

Den gennemførte analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge viser, at der er klare

forskelle i, hvor omkostningseffektivt kommunerne er i stand til at tilrettelægge danskuddan-

nelserne. Dette peger på, at der er potentiale for gennem koordinering, samarbejde og ud-

veksling af viden at opnå en samlet set mere effektiv tilrettelæggelse af danskuddannelsesom-

rådet.

På den baggrund foreslås det i § 19 a, stk. 1, at kommunalbestyrelserne i hver region mindst

hvert fjerde år indgår en rammeaftale om styring og koordinering af tilbud om danskundervis-

ning til voksne udlændinge efter denne lov inden for regionen.

Forslaget ændrer ikke ved, at den enkelte kommune fortsat har ansvaret for at tilbyde dansk-

uddannelse til voksne udlændinge med bopæl i kommunen, ligesom det ikke ændrer ved, at

kommunalbestyrelser kun kan overlade danskuddannelsesopgaven til private aktører, hvis der

er indgået en driftsaftale, og at den driftsansvarlige kommune har tilsynsansvaret.

Forpligtelsen til at indgå rammeaftaler skal danne udgangspunkt for en regional drøftelse af

mulighederne for at samarbejde om undervisningen eller dele heraf, herunder samarbejde om

konkurrenceudsættelse og samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner på

tværs af kommunegrænser.

En regional rammeaftale skal bl.a. beskrive det regionale udbud af danskuddannelse og for-

ventet udvikling i kursistgrundlaget. Der kan endvidere ske en kortlægning af og drøftelse af

de enkelte kommuners planer om at sende danskuddannelse i udbud og mulighederne for at

samarbejde herom. Det skal bl.a. ses i lyset at, at det for nogle kommuner kan være en admi-

nistrativ tung og ressourcekrævende opgave at forberede og gennemføre udbud af danskud-

dannelsesopgaven.

Det foreslås, at koordineringen og styringen af arbejdet fx kan ske i regi af det eksisterende

KKR-samarbejde (Kommunekontaktråd).

Rammeaftalerne skal indgås mindst hvert 4. år. Der er således ikke sat en fast dato for udar-

bejdelse af rammeaftalerne. Det påhviler kommunalbestyrelserne tidsmæssigt at tilrettelægge

udarbejdelsen af rammeaftalen, således at aftalen giver mening fx i forhold til udarbejdelse af

udbud af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Rammeaftalen kan drøftes og suppleres efter behov, således at den løbende kan tilpasses,

hvis en af parterne får behov for det, eller grundlaget for rammeaftalen i øvrigt forandrer sig.

Det foreslås i § 19 a, stk. 2, at rammeaftalen skal offentliggøres og sendes til Styrelsen for

International Rekruttering og Integration, bl.a. med henblik på at bidrage til et overblik på stats-

ligt niveau over kapaciteten af danskuddannelsestilbuddene fordelt over regionerne.

Det vil være kommunalbestyrelsernes fælles ansvar at forberede arbejdet med udarbejdelse af

en regional rammeaftale fx ved at indhente de relevante baggrundsoplysninger og udarbejde

udkast til aftaler. Kommunalbestyrelserne beslutter, hvordan de vælger at inddrage relevante

samarbejdsparter som fx udbyderne af danskuddannelserne.

Det foreslås i § 19 a, stk. 3, at udlændinge og integrationsministeren fastsætter nærmere reg-

ler om rammeaftalerne, herunder om krav til aftalernes indhold og om tidsfrister for indgåelse

af aftalerne.

Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til bl.a. at udmelde temaer, som skal behandles i

de enkelte rammeaftaler. Herudover vil der blive fastsat nærmere regler for, hvad der i øvrigt

forventes, at en regional rammeaftale skal indeholde, om tidsfrister for indgåelse af aftalerne

og processen i øvrigt, herunder om Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

rolle i forhold til rammeaftalerne.

Det bemærkes, at der herudover lægges op til, at de deltagende parter i høj grad selv fast-

lægger det nærmere indhold ud fra de lokale forhold og betingelser.

3.4. Reduktion af frafald fra danskuddannelserne

3.4.1. Klippekort til danskuddannelser for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.

3.4.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilla-

delse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller har

fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i

forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydel-

ser m.v. og har bopæl i kommunen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 1, at tilbud om arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning efter § 2, stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i højst 1 år og 6

månederne fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen.

Det fremgår videre af stk. 2 i bestemmelsen, at udbyderen af arbejdsmarkedsrettet danskun-

dervisning skal tilbyde at evaluere udlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning

ved hjælp af en modultest.

En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er be-

rettiget til efterfølgende at deltage i en danskuddannelse i op til 3 år efter, at den pågældende

første gang kan påbegynde danskuddannelsen, jf. § 2 c, stk. 3

Det følger af § 2, stk. 5, at Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som på grund af syg-

dom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om dansk-

uddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, undervisning i en periode svarende

til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen

tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet

beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øv-

rigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af til-

buddet om danskuddannelse.

3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det indgå i aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge”, at

der skal iværksættes tiltag, der kan bidrage til at reducere kursisternes frafald fra danskud-

dannelserne. Tiltagene omfatter dels et klippekort til danskuddannelse for udenlandske ar-

bejdstagere, studerende m.fl., dels et depositum for arbejdstagere, studerende m.fl. på 1.250

kr. ved påbegyndelse af et modul.

Regeringen ønsker, at der etableres en ordning, hvorefter arbejdstagere, studerende m.fl. til-

bydes danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort. Modellen sætter en ramme for

den tidsmæssige udstrækning af den tilbudte undervisning, idet den enkelte kursist får tildelt et

givent antal måneders undervisning per modul. Modellen forventes at få kursisten til at have

fokus på tid og progression.

Herudover får den enkelte kursist mulighed for fleksibelt at planlægge sin deltagelse i under-

visningen. Det betyder, at kursisten fx i forbindelse med sygdom eller øget travlhed kan anmo-

de om en pause i undervisningen.

Formålet med at klippekortet er dels at give udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl. et

øget incitament til at gennemføre danskuddannelsen inden for en tidsmæssig afgrænset peri-

ode, dels at begrænse fravær fra undervisningen.

Som følge af forslaget får udlændinge omfattet af ordningen tildelt et klippekort med op til 6

klip. Kursister, der ved uddannelsesstart indplaceres på et højere modul end modul 1, vil kun

få tildelt et antal klip svarende til de resterende moduler på danskuddannelsen. Hvert klip er

tidsnormeret, og en kursist har en samlet uddannelsesret på op til i alt 3�½ år svarende til mak-

simalt 42 måneder. Klippekortet har en samlet gyldighedsperiode på 5 år.

Klippekortet giver gruppen af selvforsørgende kursister mulighed for at holde pauser i under-

visningsforløbet fx i forbindelse med intensive arbejdsperioder, udlandsophold, sygdom eller

barsel. Pauserne kan holdes efter bestået modultest forud for, at et nyt modul påbegyndes.

Medmindre kursisten holder pause, foretages der automatisk et nyt klip, når tidsnormeringen

for det enkelte klip udløber. En kursist, der ikke består modultesten inden for den periode, mo-

dulet er tidnormeret til, vil kunne fortsætte undervisningen på det efterfølgende klip og her af-

lægge modultest. Når en modultest er bestået bortfalder de måneder, der måtte restere på

klippet. Det betyder, at en kursist, der bruger mere end et klip til at bestå modultesten vil have

færre klip og dermed mindre tid end den normerede på de efterfølgende moduler.

Det foreslås i § 6 a, stk. 1, 2 pkt., at antallet af klip, som tildeles den enkelte kursist, fastsættes

på baggrund af udbyders indplacering af kursisten på danskuddannelse og modul, jf. lovens §

6, stk. 3.

Udbyder indplacerer i dag kursisten på danskuddannelse og modul på grundlag af en pæda-

gogisk vurdering af den enkeltes forudsætninger og mål med uddannelsen. Indplaceringen

sker, efter kommunalbestyrelsen har henvist udlændingen til danskuddannelse, jf. § 6, stk. 1, i

danskuddannelsesloven.

Det foreslås i § 6 a, stk. 1, 3. pkt., at der højst kan tildeles 6 klip svarende til 3�½ års (42 måne-

ders) danskuddannelse.

Et klips varighed afhænger af, hvilket modul der er tale om. Det foreslås, at der i bekendtgø-

relse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fastsættes nærmere regler om klippe-

kortet, herunder om, hvor mange måneder det enkelte modul udløser på klippekortet. Der

lægges således op til, at de første moduler på en danskuddannelse udløser færre undervis-

ningsmåneder end de sidste moduler, idet kursisterne gennemsnitligt bruger mindre tid på de

første moduler end de efterfølgende.

Det foreslås i § 6 a, stk. 2, at klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kursisten kan påbe-

gynde undervisningen, jf. § 2 e, stk. 2. Det første undervisningsklip aktiveres samtidig, jf. dog

stk. 5, hvoraf det fremgår, at starttidspunktet kan udskydes og/eller der kan holdes pause mel-

lem klip.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 2, at den 5-årige uddannelsesperiode

starter fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde uddannelsen. S-

kursisten kan begynde undervisningen, når den pågældende som led i introduktionsforløbet er

henvist til danskuddannelse af kommunalbestyrelsen, og er blevet indkaldt til det første møde

på sprogskolen. Det første klip aktiveres samtidig – dvs. at den undervisningsperiode, som

kursisten er tildelt med klippet, begynder at løbe – medmindre kursisten i overensstemmelse

med stk. 5 har oplyst til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, at vedkommende ønsker

at udskyde starttidspunktet for klippet.

Det foreslås i § 6 a, stk. 3, 1. pkt., at et klip løber frem til afslutningen af klippets gyldighedspe-

riode, uanset om kursisten deltager i undervisningen. Det foreslås i 2. pkt., at et klip dog udlø-

ber, når kursisten består modultesten for det modul, hvor den pågældende er indplaceret.

Et klippekort udløber således enten, når klippets gyldighedsperiode er udløbet – uagtet om

kursisten har deltaget i undervisningen – eller når kursisten består modultesten for det modul,

hvor den pågældende er indplaceret. Det følger heraf, at en kursist, der består en modultest

midt i et klip har mistet den resterende undervisningstid på klippet.

Det foreslås i § 6 a, stk. 4, at når et klip udløber, påbegyndes i umiddelbar forlængelse heraf

automatisk et nyt klip, jf. dog stk. 5. Udgangspunktet er således, at et nyt klip – en ny under-

visningsperiode - begyndes direkte efter udløbet af det foregående klip.

Det følger dog af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, at en S-kursist har ret til at udskyde

starttidspunktet for danskundervisningen eller holde pause efter en bestået modultest, hvis

kursisten uden unødigt ophold og forud for undervisningens start oplyser kommunalbestyrel-

sen i bopælskommunen herom. Det betyder, at en kursist kan undgå eller begrænse spild af

klip i forbindelse med forudset fravær.

Uddannelsesretten afsluttes med den afsluttende prøve, jf. lovens § 9, eller ved udløb af ud-

dannelsesperioden. En S-kursist, der har taget den afsluttende danskprøve uden at have op-

brugt alle sine klip, har dermed også opbrugt sin danskuddannelsesret. En S-kursist, der har

brugt alle sine klip, har opbrugt sin danskuddannelsesret, også selv om den pågældende ikke

har bestået den afsluttende prøve. Det gælder dog ikke, hvis vedkommende befinder sig på

det afsluttende prøvebærende modul. I det tilfælde gælder uddannelsesretten frem til den

næstkommende prøvetermin. Herefter ophører uddannelsesretten, uanset om vedkommende

består den afsluttende danskprøve.

Det påhviler sprogcenteret at vejlede kursisterne om uddannelsernes gennemførsel, jf. § 6,

stk. 5, i danskuddannelsesloven. Sprogcenteret er således ansvarlig for at vejlede den enkelte

S-kursist om klippekortet, herunder særligt om den tidsmæssige ramme for de enkelte klip og

konsekvensen af ikke at gennemføre modultest inden for klippets gyldighedsperiode.

Det er kursistens ansvar at planlægge modultest inden for det enkelte klips gyldighedsperiode,

samt sikre at pauser og eventuel udskudt starttidspunkt samt undervisningstid samlet set kan

holdes inden for den 5-årige uddannelsesperiode. Når uddannelsesperioden udløber, har en

S-kursist ikke adgang til mere undervisning, uanset om vedkommende har ubrugte klip.

Det påhviler kommunen at sikre, at kursister, der har bestået modultesten for det modul, hvor

de er indplaceret, uden unødigt ophold henvises til et nyt modul, således at den enkelte kursist

ikke mister tid mellem klip.

Klippekortsmodellen lægger op til, at S-kursister har et stærk fokus på tidsforbrug og progres-

sion.

På baggrund af den fleksibilitet, der følger af klippekortsordningen, foreslås det, at den pligt

kommunalbestyrelsen har haft til at forlænge uddannelsesretten for kursister, der på grund af

sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet, eller

fordi de har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer, som udgangspunkt bortfalder

for S-kursisters vedkommende. Dog skal kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde forlænge

uddannelsesperioden for S-kursister, der på grund af alvorlig og langvarig sygdom, i en perio-

de ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. Bestemmelsen

er bl.a. møntet på den situation, hvor en kursist midt i et uddannelsesforløb bliver alvorligt og

langvarigt syg og af den årsag ikke er i stand til at deltage i danskuddannelsen. I sådanne

situationer bør der være adgang til efter en konkret vurdering at forlænge undervisningsperi-

oden. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 2 e, stk. 4, 3. pkt.

Det foreslås, at adgangen til at forlænge fremover som udgangspunkt alene gælder for I-

kursister, idet der dog foreslås en snæver forlængelsesmulighed for S-kursister, jf. den fore-

slåede § 2 e, stk. 4, se nærmere lovforslagets § 1, nr. 4.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i henhold til den foreslåede § 2 e, stk. 3, kan beslutte,

at udlændinge, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af den samle-

de uddannelsesperiode, jf. stk. 1 og 2, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. Der er

tale om en videreførelse af den gældende retsstilling. Denne bestemmelse giver kommunal-

bestyrelsen mulighed for at beslutte, at udlændinge, som af andre grunde end nævnt i stk. 5

ikke har lært dansk i den nævnte periode, kan fortsætte undervisningen. Det vil sige, at der

skal være tale om andre grunde end sygdom, barsel m.v. Kommunalbestyrelsen kan ikke for-

længe uddannelsesperioden, hvis udlændingen har bestået den danskprøve, der afslutter un-

dervisningen på den danskuddannelse, vedkommende er indplaceret på.

Det foreslås i § 6 a, stk. 6, at udlændinge- og Integrationsministeren kan fastsætte nærmere

regler om klippekortet, herunder om de enkelte klips gyldighedsperiode og adgangen til at hol-

de pause mellem klip, når klippet er udløbet med en bestået modultest, jf. stk. 3, 2. pkt.

Bemyndigelsen tænkes anvendt derved, at det i form af en gradueret tabel bliver fastlagt, hvor

mange måneders danskundervisning, den enkelte kursist tildeles afhængig af, hvilket modul

vedkommende er indplaceret på. De nærmere rammer for udskudt starttidspunkt og pause

efter modultest vil endvidere blive fastlagt.

Alle S-kursister, der påbegynder en danskuddannelse efter lovens ikrafttræden, tildeles et

klippekort, som tildeler den enkelte kursist afmålte tidsperioder til de enkelte moduler. Kursi-

ster, som ved lovens ikrafttræden er påbegyndt en danskuddannelse, tildeles et klippekort i

forbindelse med, at med, at kursisten afslutter et påbegyndt modul med en bestået modultest

og henvises til et nyt modul.

3.4.2. Betaling af depositum for udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.

3.4.2.1. Gældende ret

Optagelse til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse for arbejdstagere,

studerende mv. sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i udlændingens bopælskom-

mune, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 1. Det fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at henvisning sker til et modul ad gangen.

Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt modul, før kursisten har bestået modultesten

for det modul, hvor den pågældende er indplaceret.

Danskuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser, der giver adgang til opkrævning af

depositum.

3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det indgår i aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge”, at

der med henblik på at reducere frafald og fravær fra danskuddannelserne indføres dels et

klippekort til danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl., dels et depo-

situm for arbejdstagere, studerende m.fl. på 1.250 kr. ved tilmelding til danskuddannelse.

Regeringen ønsker med det foreslåede depositum at sikre, at tilmeldte kursister til danskud-

dannelserne har et reelt ønske om at følge undervisningen. En undersøgelse viser, at 12 pro-

cent af S-kursister i 2013 faldt fra undervisningen allerede i løbet af det første modul eller ude-

blev helt fra undervisningen efter at have tilmeldt sig. Det er forventningen, at et depositum vil

nedbringe antallet af udlændinge, der enten ikke afslutter en påbegyndt uddannelsesmodul

eller helt udebliver fra undervisningen, og hermed forbedre den samlede ressourceanvendelse

og effektivitet på danskuddannelsesområdet.

Det foreslås i § 14, stk. 4, at udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursister et depositum

på 1.250 kr., når kursisten henvises til et modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1.

Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 j, der vedrører udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som au pair-

personer. Au pair-personer er således ikke omfattet af det foreslåede krav om depositum.

Baggrunden herfor er, at værtsfamilier til au pair-personer allerede i dag opkræves et en-

gangsbeløb til delvis medfinansiering af det offentliges udgifter til danskundervisning

Undervisningen er som udgangspunkt gratis for alle, men fra 2015 opkræves et engangsbeløb på 5.070 kr.

(2016-niveau) fra værtsfamilier til au-pair-personer, til delvis medfinansiering af de offentlige udgifter til dansk-

Når en kommunalbestyrelse har henvist en kursist til danskuddannelse, og udbyder har mod-

taget henvisningen, opkræver udbyderen depositummet hos kursisten. Kursisten kan ikke på-

begynde undervisningen, før depositummet er betalt.

Det foreslås i § 14, stk. 5, at depositum opkrævet efter stk. 4 tilbagebetales, når kursisten har

bestået modultesten for det modul, kursisten er henvist til.

Depositummet betales per modul. Udbyder tilbagebetaler depositum, når kursisten har bestået

modultesten for det modul, hvor vedkommende er indplaceret. En kursist, der herefter ønsker

at fortsætte danskuddannelsen og fortsat har uddannelsesret, skal i overensstemmelse med §

6, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. henvises til et nyt

modul og indbetaler på ny depositum til udbyder, før undervisningen kan påbegyndes.

Det foreslås videre i § 14, stk. 6, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om depositum efter stk. 4 og 5, herunder om opkrævning, tilbagebetaling og for-

ældelse af krav på tilbagebetaling.

3.5. Målretning af den statslige finansiering af danskuddannelserne

3.5.1. Gældende ret

Den enkelte kommune får inden for et rådighedsloft refunderet 50 pct. af sine udgifter til

danskuddannelse som led i integrationsprogrammet fra staten, jf. integrationslovens § 45, stk.

4. Rådighedsloftet udgør i 2017 76.635 kr. pr. helårsperson i tilbud i integrationsprogrammet.

Målgruppen for integrationsprogrammet er flygtninge og familiesammenførte, jf. integrationslo-

vens § 16. I det omfang, en kommune afholder udgifter pr. gennemsnitlig helårsperson ud over

rådighedsloftet, er udgifterne ikke omfattet af refusion.

Den enkelte kommune får desuden inden for et rådighedsloft refunderet 50 pct. af sine udgifter

til danskuddannelse som led i introduktionsforløb fra staten, jf. integrationslovens § 45, stk. 5.

Rådighedsloftet udgør i 2017 52.490 kr. pr. helårsperson i tilbud i introduktionsforløbet. Mål-

gruppen for introduktionsforløbet er udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. I det om-

fang, en kommune afholder udgifter pr. gennemsnitlig helårsperson ud over rådighedsloftet, er

udgifterne ikke omfattet af refusion.

Endelig får den enkelte kommune inden for et rådighedsbeløb refunderet 50 pct. af udgifterne

til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er

omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. danskuddannelseslo-

vens § 15. Refusionsadgangen efter danskuddannelseslovens § 15 omfatter udgifter til dansk-

uddannelse i de særlige tilfælde, hvor danskuddannelse tilbydes til udlændinge under 18 år

eller til visse grupper af danske statsborgere, fx færinger og grønlændere. Det drejer sig i

praksis om få tilfælde. Herudover drejer det sig om de tilfælde, hvor danskuddannelsesretten

undervisning til au pairs. Au pairens opholdstilladelse vil først blive udstedt, når værtfamilien har indbetalt de

5.070 kr. Beløbet skal betales uanset, om au pairen har tænkt sig at benytte sig af tilbuddet om danskundervis-

ning.

forlænges, og således rækker ud over det danskuddannelsestilbud, som tilbydes som led i et

integrationsprogram eller et introduktionsforløb efter integrationsloven, og endelig drejer sig

om tilbud om danskuddannelse til grænsependlere i medfør af danskuddannelseslovens § 2 a.

Udgifterne til tilbud om danskuddannelse er – uanset om de henhører under integrationspro-

grammer, introduktionsforløb eller gives direkte efter danskuddannelsesloven - budgetgarante-

rede, hvilket indebærer, at de resterende udgifter refunderes kommunerne under ét via det

generelle bloktilskud, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner.

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den gennemførte analyse, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2, viser, at der er

klare forskelle i, hvor omkostningseffektivt kommunerne driver danskuddannelsestilbuddene.

Analyserne viser, at det er muligt at nedbringe udgifterne på området uden at nedbringe kvali-

teten af danskuddannelsen.

Herudover er det meget få kommuner, der har udgifter pr. helårsperson svarende til niveauet

af rådighedslofterne, og i den forbindelse bemærkes, at udgifter til danskuddannelse i praksis

udgør den væsentligste del af kommunernes udgifter til integrationsprogrammer og introdukti-

onsforløb.

På den baggrund foreslås det for det første at nedjustere rådighedsloftet for de udgifter til inte-

grationsprogrammer til flygtninge og familiesammenførte, som kommunerne kan hjemtage

refusion for.

For det andet foreslås det helt at afskaffe statslig refusion for udgifter til danskuddannelse til

udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. Det indebærer, at både refusionen for dansk-

uddannelse som led i et introduktionsforløb efter integrationsloven og refusionen for udgifter til

danskuddannelse efter danskuddannelsesloven afskaffes.

Det foreslås således at justere rådighedsloftet for udgifter til integrationsprogrammer, som

anført i integrationslovens § 45, stk. 4, 2. pkt. fra 76.635 kr. til 36.053 kr. pr. helårsperson.

Herudover foreslås det at afskaffe den direkte refusion til kommunerne for udgifter til danskud-

dannelse under introduktionsforløbet efter integrationslovens § 45, stk. 5. Forslaget vil skærpe

kommunernes incitament til at nedbringe udgifterne og dermed indhente det anviste effektivi-

seringspotentiale på danskuddannelsesområdet.

Endelig foreslås det at ophæve refusionsbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 15 i sin

helhed. Forslaget indebærer, at der ikke længere vil være statslig refusion efter danskuddan-

nelsesloven for danskuddannelsesudgifter til grænsependlere og i tilfælde, hvor danskuddan-

nelsesretten forlænges ud over perioden for et integrationsprogram eller introduktionsforløb.

Forslaget indebærer desuden, at der heller ikke længere vil være refusion for danskuddannel-

sesudgifter til mindreårige udlændinge og danske statsborgere, som tilbydes danskuddannel-

se. Det bemærkes, at det drejer sig om en lille gruppe, og at kommunernes udgifter til dansk-

tilbuddene til disse grupper fortsat vil være budgetgaranterede.

Med de samlede ændringer skærpes de mindst omkostningseffektive kommuners incitament

til at nedbringe udgifterne til området, og forslaget vil som udgangspunkt indebære en mellem-

kommunal omfordeling således, at de kommuner, der driver området mest omkostningseffek-

tivt, belønnes.

Da området er budgetgaranteret, vil kommunerne under ét fortsat blive fuldt kompenseret for

udgifterne til området.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27, og § 2, nr. 5 og 6.

3.6. Øvrige tilpasninger af danskuddannelsesloven og integrationsloven

3.6.1. Tydeliggørelse af målgrupper og uddannelsesperioder for danskuddannelse

3.6.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler har alle nyankomne udlændinge, som opfylder betingelserne i danskud-

dannelseslovens §§ 2-2 a, som udgangspunkt ret til et tilbud om danskuddannelse.

Efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen således tilbyde dansk-

uddannelse til alle udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast,

lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold i medfør af

EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejds-

kraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i

kommunen. Herudover kan kommunalbestyrelsen tilbyde danskuddannelse til visse udlændin-

ge under 18 år, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, samt til visse danske statsborgere, jf.

danskuddannelseslovens § 2, stk. 4. Endelig skal kommunalbestyrelsen i medfør af danskud-

dannelseslovens § 2 a tilbyde danskuddannelse til EU-grænsependlere, dvs. udlændinge over

18 år, der har bopæl uden for Danmark og godtgør i Danmark at have status som arbejdstage-

re eller selvstændigt erhvervsdrivende efter EU-retten.

Længden af uddannelsesperioden og tilbuddets karakter afhænger dog af den enkelte udlæn-

dings opholdsgrundlag.

Flygtninge og familiesammenførte har efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 2, ret til ordinær

danskuddannelse i op til fem år fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbe-

gynde undervisningen. Danskuddannelsesretten ophører senest på det tidspunkt, hvor udlæn-

dingen har bestået den afsluttende prøve på den danskuddannelse, hvorpå den pågældende

er indplaceret. Flygtninge og familiesammenførte modtager imidlertid danskuddannelsestil-

buddet som led i et integrationsprogram efter integrationslovens § 16, og det fremgår af inte-

grationslovens § 21, at danskuddannelsen kan have en varighed på op til 5 år, efter at kom-

munalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Der anvendes i danskuddannelses-

loven og integrationsloven således ikke den samme formulering i forhold til uddannelsesperio-

dens start, og det kan i praksis betyde en afvigelse på op til en måned.

Udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. har efter gældende regler indledningsvis ret til

danskuddannelse i form af et tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som skal

gennemføres inden for en periode på 1�½ år, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 1. Såfremt

de pågældende gennemfører undervisningen inden for denne periode, har de i umiddelbar

forlængelse heraf ret til op til 3 års danskuddannelse på en af de ordinære danskuddannelser

1, 2 eller 3, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 3. Dette betyder, at denne gruppe i dag

samlet kan modtage op til 4�½ års danskundervisning. Udenlandske arbejdstagere og stude-

rende m.v. modtager danskuddannelsestilbuddet som led i et introduktionsforløb efter integra-

tionslovens § 24 c, som højst kan have en varighed på 3 år. Deltager denne gruppe af udlæn-

dinge i danskuddannelse ud over 3 år, skal den resterende del af tilbuddet således gives efter

danskuddannelseslovens § 2.

Beregning af danskuddannelsesretten og -perioden afhænger således af den enkelte udlæn-

dings opholdsgrundlag, og der anvendes ikke nogen stringent terminologi for beregning af

perioden i hhv. danskuddannelsesloven og integrationsloven.

Herudover skal kommunalbestyrelsen forlænge uddannelsesretten, hvis udlændingen på

grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet

om danskuddannelse, i en periode svarende til det tidsrum, hvor den pågældende har været

afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Endvidere skal kommunalbestyrelsen tilbyde at forlæn-

ge danskuddannelsesretten til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på

mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret,

at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskud-

dannelse, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 5.

Endelig kan kommunalbestyrelsen beslutte, at udlændinge, som af andre grunde end de oven-

for nævnte, ikke har lært dansk i den nævnte periode, kan fortsætte undervisningen, jf. dansk-

uddannelseslovens § 2, stk. 6. Det vil sige, at der skal være tale om andre grunde end syg-

dom, barsel m.v. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke forlænge uddannelsesperioden, hvis

udlændingen har bestået den prøve, der afslutter undervisningen på det prøvebærende modul

på den relevante danskuddannelse.

3.6.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Danskuddannelsestilbuddet til voksne udlændinge er i dag reguleret i danskuddannelsesloven,

men også indirekte i integrationsloven, idet tilbuddet til de allerfleste udlændinge gives som led

i den samlede integrationsindsats til nyankomne udlændinge efter integrationsloven. Der er

således et tæt samspil mellem disse to regelsæt. Samtidig er der dog over en årrække løben-

de gennemført separate justeringer af hhv. danskuddannelsesloven og integrationsloven, som

ikke fuldt ud er gennemført efter ensartede reguleringsprincipper. Det har medført, at samspil-

let mellem de to love er blevet unødigt kompliceret og begrebsanvendelsen ikke er helt konsi-

stent. Det gælder bl.a. de regler, der beskriver målgrupperne for danskuddannelse, regler om

beregning af uddannelsesperioden og regler om statslig refusion for udgifter til danskuddan-

nelse.

Samtidig følger det af nærværende lovforslag, at tilbud om arbejdsrettet danskundervisning til

udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. afskaffes, og at der gennemføres en målret-

ning af den offentlige finansiering af kommunernes danskuddannelsestilbud til forskellige mål-

grupper. I forhold til målretning af finansieringen henvises til lovforslagets almindelige be-

mærkninger afsnit 3.5.

På den baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der er behov for

at justere både danskuddannelsesloven og integrationsloven, således at man af loven helt

præcist kan udlede den enkelte udlændings danskuddannelsesret, hvilket har betydning for

hvilke finansieringsregler, der gælder for danskuddannelsestilbuddet, samtidig med, at der

sikres en enkel terminologi for lovens overordnede målgrupper.

På den baggrund foreslås det, at der i danskuddannelsesloven sondres mellem hhv. integrati-

onskursister (I-kursister) og selvforsørgerkursister (S-kursister), og at der indsættes bestem-

melser, der nærmere definerer de to målgrupper på baggrund af opholdsgrundlag.

Ved I-kursister forstås herefter udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse eller

opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag samt udlændinge, der har fået opholdstilla-

delse med henblik på familiesammenføring med herboende personer på baggrund af udlæn-

dingelovens almindelige regler herom. Derimod omfatter bestemmelsen ikke uledsagede min-

dreårige flygtninge. Bestemmelsen omfatter heller ikke familiesammenførte til udenlandske

arbejdstagere og studerende m.v., som i stedet vil være omfattet af begrebet S-kursister, jf.

straks nedenfor. I-kursistbegrebet svarer til den personkreds, der skal tilbydes et integrations-

program efter integrationslovens § 16. I-kursistbegrebet kendes og anvendes i øvrigt allerede i

praksis mange steder i kommuner og sprogcentre. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og

den deri foreslåede § 2 c og de specielle bemærkninger hertil.

Ved S-kursister forstås udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på beskæfti-

gelse, studier, au pair-ophold m.v. efter udlændingelovens regler, medfølgende familiemed-

lemmer til sådanne udlændinge samt nordiske statsborgere og udlændinge med opholdsret i

medfør af de EU-retlige regler. S-kursistbegrebet svarer til den personkreds, der skal tilbydes

et introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 c. Herudover foreslås det, at der ved en

selvforsørgerkursist (S-kursist) i danskuddannelseslovens forstand desuden forstås EU-

grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af lovens § 2 a. S-kursistbegrebet

kendes og anvendes i øvrigt allerede i praksis mange steder i kommuner og sprogcentre. Der

henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og den deri foreslåede § 2 d og de specielle bemærkninger

hertil.

Det foreslås videre, at den samlede uddannelsesperiode for både I- og S-kursister fremover

skal være op til 5 år, og at starttidspunktet for beregning af perioden fremover skal være det

samme. Undervisningstilbuddet vil for begge målgrupper omfatte en af de 3 ordinære dansk-

uddannelser efter lovens § 3. Derimod skal omfanget af dansktilbuddet for S-kursister be-

grænses til højst 3�½ år inden for en klippekortsmodel. For en nærmere beskrivelse af forslaget

om et klippekort henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1.

Forslaget om en ensretning af den 5-årige uddannelsesperiode gennemføres ved indsættelse

af nye bestemmelser i danskuddannelsesloven og ved en justering i integrationslovens § 21

og 24 d om danskuddannelse som led i et integrationsprogram eller et introduktionsforløb.

Forslaget indebærer, at den 5-årige danskuddannelsesperiode for alle grupper og i både inte-

grationsloven og danskuddannelsesloven fremover regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen

kan påbegynde danskuddannelsen, normalt senest 1 måned efter ankomsten til kommunen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og de deri foreslåede § 2 e, stk. 1 og 2, og lovforsla-

gets § 2, nr. 3 og 4, og de deri foreslåede § 21, stk. 3, og § 24 d og de specielle bemærkninger

hertil.

Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsens adgang til at beslutte, at udlændinge, som af

andre grunde end sygdom, barsel m.v., ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen

inden for uddannelsesperioden, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse, videreføres. Det

kan fx være tilfældet, hvor kommunen vurderer, at det vil være en god investering at give

dansktilbuddet, fordi det vil kunne bringe den pågældende hurtigt i beskæftigelse. Omvendt

har udlændingen ikke længere et krav på danskuddannelse i denne situation. Det beror såle-

des på kommunens konkrete vurdering om tilbuddet skal gives. Herudover foreslås det, at

denne adgang også skal gælde i de tilfælde, hvor en udlænding har opbrugt sin danskuddan-

nelsesret efter den nye klippekortsmodel. I denne situation vil det ligeledes være op til kom-

munens vurdering om dansktilbuddet skal gives.

Kommunalbestyrelsen kan dog fortsat ikke

forlænge uddannelsesperioden, hvis udlændingen har bestået den prøve, der afslutter under-

visningen på det prøvebærende modul på den relevante danskuddannelse.

Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 4, og den deri foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af adgangen til statslig refu-

sion for kommunernes danskuddannelsesudgifter, hvorefter kommunernes udgifter til dansk-

uddannelse efter danskuddannelsesloven, dvs. uden for integrationsprogrammet og introduk-

tionsforløbet, afskaffes. Det indebærer, at kommunerne ikke kan hjemtage refusion for udgifter

til danskuddannelse, der gives efter danskuddannelseslovens § 2 e, stk. 3. Der henvises til

lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.

Endelig foreslås det for så vidt angår I-kursister at videreføre bestemmelsen om, at kommu-

nalbestyrelsen skal forlænge danskuddannelsesretten i de tilfælde, hvor en udlænding på

grund af sygdom, barsel m.v., eller i forbindelse med ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer

om ugen, ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.

Forslaget indebærer, at uddannelsesperioden i de ovennævnte tilfælde skal forlænges for I-

kursister, hvorimod den kommunale pligt til at forlænge uddannelsesperioden som udgangs-

punkt ikke længere vil gælde for S-kursister. Det betyder, at udenlandske arbejdstagere og

studerende m.v. ikke længere vil have ret til at få forlænget uddannelsesperioden.

Den foreslåede begrænsning skal ses i sammenhæng med, at udlændingen med den nye

klippekortsmodel får op til 5 år til at gennemføre det samlede danskuddannelsestilbud på op til

3�½ år. Udlændingen får således mulighed for at planlægge op til 1�½ års pause i uddannelsen,

som vil kunne benyttes til fx barsel. Ved sygdom vil der kunne være tale om forsinkelse på op

til 1�½ år, uden at det får betydning for danskuddannelsesretten. Det er derfor vurderingen, at

klippekortsmodellen sikrer den fornødne fleksibilitet, og at der ikke er behov for yderligere ad-

gang til at forlænge uddannelsesperioden for denne gruppe af udlændinge. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 4, og den deri foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 4.

Udgangspunktet om, at der ikke kan ske forlængelse af uddannelsesretten kan dog fraviges i

de helt særlige tilfælde, hvor

en kursist bliver alvorligt og langvarigt syg og af den årsag ikke

er i stand til at deltage i danskuddannelsen. I sådanne situationer bør der være adgang til

efter en konkret vurdering at forlænge undervisningsperioden. Det vil være en forudsætning

for anvendelse af bestemmelsen, at der er fremlagt dokumentation for langvarig og alvorlig

sygdom. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om kompensation for klip og uddannelses-

ret. Det forventes, at bestemmelsen vil finde begrænset anvendelse, idet der dels er tale om

en kursistgruppe, der som udgangspunkt opholder sig i Danmark i en kortvarig periode, og

dels skal være tale om langvarig og alvorlig sygdom. Der vil som udgangspunkt således skulle

være tale om sygdom, der strækker sig over flere klip.

3.6.2. Ophævelse af særregel om indplacering på danskuddannelse hos indkvarteringsopera-

tøren

3.6.2.1. Gældende ret

I henhold til danskuddannelseslovens § 6, stk. 4, skal indplacering på danskuddannelse og

modul af udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens

§ 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e modtager undervisning i dansk sprog og danske

kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, ske på foranledning af den kommu-

nalbestyrelse, som skal overtage ansvaret for den pågældende udlænding. Det fremgår videre

af bestemmelsen, at såfremt visitering til en kommune ikke har fundet sted, når undervisnin-

gen iværksættes, skal indkvarteringsoperatøren foretage en foreløbig indplacering på dansk-

uddannelse og modul.

Det følger af bestemmelsen, at indplacering på danskuddannelse og modul skal foretages,

inden kommunalbestyrelsen overtager integrationsansvaret for den pågældende udlænding.

Den kommunalbestyrelse, der skal overtage ansvaret for den pågældende udlænding, sørger

for, at udlændingen indplaceres på danskuddannelse og modul. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at indplaceringen foretages af den udbyder af danskuddannelse, der efter kommu-

nens overtagelse af integrationsansvaret, skal forestå danskuddannelsen for den pågældende,

eventuelt under medvirken af kommunens sagsbehandler på området. Kommunalbestyrelsen

beslutter endvidere, om repræsentanter for kommunen og/eller udbyderen skal rejse til asyl-

centret for at foretage indplaceringen, eller om udlændingen skal rejse til kommunen for at få

foretaget indplaceringen. Kommunalbestyrelsen kan aftale med en anden kommunalbestyrel-

se, at denne skal forestå indplaceringen, eller aftale med indkvarteringsoperatøren, at denne

foretager en foreløbig indplacering. I tilfælde, hvor visitering til en kommune ikke har fundet

sted, når undervisningen iværksættes, er indkvarteringsoperatøren ansvarlig for at foretage en

foreløbig indplacering på danskuddannelse og modul.

Endelig indplacering foretages af kommunalbestyrelsen umiddelbart efter overtagelsen af in-

tegrationsansvaret for den pågældende, jf. § 5, stk. 3.

3.6.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som et led i udmøntningen af to og trepartsaftalerne om integration er der ved at blive udar-

bejdet en standardpakke for information og danskundervisning til flygtninge, der er blevet

meddelt asyl, og som fortsat opholder sig på asylcentret, og dermed befinder sig i overgangs-

fasen mellem asylcentre og kommunen. Standardpakken – som fremover vil blive anvendt på

alle asylcentre - indeholder et forløb for danskundervisning. Danskundervisning i overgangsfa-

sen skal stadig følge de samme retningslinjer for mål og tilrettelæggelse, der gælder for

danskuddannelsens begyndermoduler, og som er beskrevet i fagbilaget til bekendtgørelse om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

I forbindelse med dette arbejde er det bl.a. blevet klarlagt, at indplacering af den enkelte ud-

lænding i praksis reelt først foretages i forbindelse med, at den pågældende er boligplaceret i

kommunen og er henvist til det sprogcenter, hvor vedkommende skal følge danskuddannelse.

Det er desuden vurderingen, at den indplacering, som kommunalbestyrelsen i henhold til be-

stemmelsen skal foretage forud for boligplacering, er forbundet med unødige omkostninger.

Den samme vurdering gør sig gældende for så vidt angår den foreløbige indplacering, som

indkvarteringsoperatøren skal foretage i tilfælde, hvor en udlænding endnu ikke er visiteret til

en kommune.

Det foreslås på den baggrund, at danskuddannelseslovens § 6, stk. 4, ophæves, således at

kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at foretage en indplacering forud for boligplacering,

og at indkvarteringsoperatørerne – i de tilfælde, hvor der ikke er sket visitering til en kommune

– ikke har pligt til at foretage en foreløbig indplacering på danskuddannelse og modul. Ophæ-

velse af bestemmelsen ændrer ikke ved, at danskundervisning i overgangsfasen stadig skal

følge de samme retningslinjer for mål og tilrettelæggelse, der gælder for danskuddannelsens

begyndermoduler, og som er beskrevet i fagbilaget til bekendtgørelse om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl.

3.6.3. Udveksling af oplysninger mellem udbydere ved skift af sprogcenter m.v.

3.6.3.1. Gældende ret

Efter danskuddannelseslovens § 18, stk. 1, skal kommunalbestyrelserne og udbyderne tilveje-

bringe og meddele ressortministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, om

danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som denne måtte forlange. Det

drejer sig om oplysninger om den enkelte kursists cpr-nummer, nationalitet og køn, samt op-

lysninger om, hvilket sprogcenter de undervises på, og hvor langt de er i undervisningsforlø-

bet. Oplysningerne samles i danskundervisningsdatabasen, som administreres af Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet. I praksis indsendes oplysningerne ikke af kommunerne, men af

udbyderne til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Efter danskuddannelseslovens § 18, stk. 2, kan kommunalbestyrelserne indhente oplysninger

fra udbyderne af danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning med henblik

på, at kommunalbestyrelsen kan varetage deres opgaver efter denne lov. Det drejer sig om

personlige oplysninger i form af navn og cpr-nummer, og oplysninger om henvisningskommu-

ne, henvisningskategori, henvisningsdato, indplacering på danskuddannelse og modul samt

deltagelse i afholdte prøver og resultater heraf. De nævnte oplysninger er relevante for kom-

munernes tilrettelæggelse og opfølgning på tilbud om danskuddannelse efter danskuddannel-

sesloven og integrationsloven, herunder for afregning mellem kommune og udbyder samt

hjemtagelse af statslig refusion m.v. Oplysningerne kan indhentes uden samtykke fra den, de

vedrører, idet de nævnte oplysninger er nødvendige for, at kommunen kan varetage sine op-

gaver. Det bemærkes, at kommunerne ikke herved har en videre adgang til at indhente og få

oplysninger, end det allerede følger af persondatalovens almindelige videregivelsesregler og

integrationslovens bestemmelser om indhentning og videregivelse af oplysninger.

Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at en udbyder kan indhente oplysninger direkte fra en

anden udbyder. I tilfælde, hvor der er behov for at indhente oplysninger fra en anden udbyder

skal det i dag derfor ske gennem kommunalbestyrelsen.

Efter danskuddannelseslovens § 18, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om udbydernes

indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om i hvilken

form oplysningerne skal gives.

Ved kursister forstås i denne sammenhæng personer, der deltager i undervisning i danskud-

dannelse med henblik på at aflægge den afsluttende prøve på den pågældende danskuddan-

nelse. Kredsen af personer, der kan gå til prøver inden for danskuddannelse omfatter tillige

udlændinge m.fl., der har tilmeldt sig en prøve uden at have været optaget til undervisning på

det modul, der fører frem til prøven og kursister, der har modtaget danskuddannelse hos en

udbyder, der ikke er udpeget af ressortministeriet til at afholde den pågældende prøve, og som

derfor har indstillet sig til en prøve som selvstuderende, jf. bekendtgørelse om prøver inden for

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. De to sidstnævnte grupper er i dag ikke nævnt i

bestemmelsen i § 18, stk. 3.

3.6.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er bl.a. i lyset af etableringen af en klippekortsmodel væsentligt at sikre, at der fx i forbin-

delse med flytning kan foregå en hurtig og effektiv udveksling af information om den enkelte

kursists indplacering, aflagte modultests m.v. med henblik på at sikre, at der ikke er unødige

ophold i undervisningen. Dette er væsentligt for både kursisternes og sprogcentrenes plan-

lægning af danskuddannelsen.

I de tilfælde, hvor en kursist fortsætter sin danskuddannelse hos en anden udbyder end der,

hvor danskuddannelsen er påbegyndt, er der behov for, at den aktuelle udbyder kan henvende

sig hos den tidligere udbyder med henblik på at få oplysninger om, hvilket danskuddannelses-

tilbud den pågældende tidligere er blevet tilbudt, og hvad den pågældende allerede har delta-

get i. Disse oplysninger kan i dag kun indhentes via kommunen. I praksis indebærer det of-

test, at kommunen trækker de pågældende oplysninger i danskundervisningsdatabasen. Imid-

lertid er der en vis forsinkelse på de data, som udbyderne indberetter til danskundervisnings-

databasen. Det betyder, at det i dag ikke er muligt at få opdaterede oplysninger fra en tidligere

udbyder hurtigt og dermed sikre, at kursisten kan fortsætte sin danskuddannelse uden unødigt

ophold.

Det foreslås, at nyaffatte § 18, stk. 2, 1. pkt., således at det kommer til at fremgå af bestem-

melsens ordlyd, at kommunalbestyrelserne uden forudgående samtykke fra den, oplysningen

vedrører, kan indhente de oplysninger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres

opgaver efter denne lov. Det svarer til den gældende retstilstand, dog således at henvisning til

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning udgår.

Det foreslås herudover, at der i § 18, stk. 2, 2. pkt., indsættes hjemmel til, at udbyderne uden

forudgående samtykke fra den oplysningen vedrører, kan indhente de oplysninger fra en an-

den udbyder, der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter denne lov.

Forslaget tager hånd om den ovennævnte situation, hvor der hos en udbyder er behov for at

vide, hvilken danskuddannelse en kursist tidligere er blevet tilbudt og har deltaget i. Oplysnin-

gerne kan indhentes uden samtykke i det omfang, at de er nødvendige for, at udbyderen kan

varetage sin opgave efter denne lov, og ofte vil kursisten ikke selv kunne tilvejebringe disse

oplysninger.

Det kan dreje sig om personlige oplysninger i form af navn og cpr-nummer, og oplysninger om

henvisningskommune, henvisningskategori, henvisningsdato, indplacering på danskuddannel-

se og modul samt deltagelse i afholdte prøver og resultater heraf. De nævnte oplysninger er

relevante for udbyderens indplacering af kursisten på danskuddannelsen og beregning af klip-

pekort m.v.

Forslaget om videregivelse af oplysninger mellem udbydere af danskuddannelser indebærer,

at udbyderen er direkte omfattet af persondataloven, når udbyderen indsamler og videregiver

oplysninger om borgerne.

Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende principper for behandling af per-

sonoplysninger. Af bestemmelsens stk. 1 følger, at behandling af personoplysninger skal ske i

overensstemmelse med god databehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af personoplys-

ninger ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være ufor-

enelig med disse formål, jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Udbyderen må endvidere ikke be-

handle flere oplysninger end formålet tilsiger, jf. stk. 3.

Forslaget indebærer, at danskuddannelsen hurtigst muligt kan fortsættes i det tilfælde, hvor

kursisten skal fortsætte danskuddannelse hos en ny udbyder.

Det foreslås endelig, at det i § 18, stk. 3, præciseres, at udlændinge- og integrationsministeren

kan fastsætte regler om indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes og prøvedel-

tageres personnumre, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.

Med ændringen præciseres det, at adgangen til at fastsætte regler om at indhente, registrere

og videregive personnumre omfatter ikke blot kursister, men også prøvedeltagere. Det følger

af ændringsforslaget, at personer, der tilmelder sig en prøve uden at have været optaget til

undervisning på det modul, der fører frem til prøven, og kursister, der har modtaget danskud-

dannelse hos en udbyder, der ikke er udpeget af ressortministeriet til at afholde den pågæl-

dende prøve, og som derfor har indstillet sig til en prøve som selvstuderende, også er omfattet

af bestemmelsen i § 18, stk. 3.

3.7. Krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig indkvartering af flygtninge i en anden

kommune

3.7.1. Gældende ret

Kommunerne er efter reglerne i integrationsloven forpligtede til at sørge for boliger til nye

flygtninge, som boligplaceres til den enkelte kommune.

Den integrationsansvarlige kommune har pligt til at anvise nyankomne flygtninge en perma-

nent bolig, når det er muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen, jf. inte-

grationslovens § 12, stk. 1. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen

anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.

Kommunen har inden for disse rammer mulighed for at beslutte, hvordan en midlertidig ind-

kvartering skal finde sted. Der kan fx være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt

med henblik på at kunne fungere som midlertidigt opholdssted.

Lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdsste-

der. Et midlertidigt opholdssted har således ikke karakter af et egentligt lejemål. Det betyder

fx, at den pågældende ikke kan påberåbe sig lejelovens opsigelsesregler, og flygtningen har

alene ret til at bo i boligen, indtil kommunen tilbyder en anden midlertidig bolig eller en perma-

nent bolig. Der er samtidig loft over, hvor meget kommunen kan opkræve i egenbetaling. I

forhold til privat indkvartering vil det være kommunen, der udlejer opholdsstedet til flygtningen,

som dernæst betaler et bestemt lejebeløb.

Efter de gældende regler behøver det midlertidige opholdssted ikke at være i den kommune,

hvortil den pågældende flygtning er visiteret og skal have anvist en permanent bolig. Kommu-

nen kan således tilbyde en flygtning omfattet af integrationsloven midlertidig indkvartering på

et opholdssted i en anden kommune, fx en nabokommune, hvis den aktuelle boligsituation for

en periode vanskeliggør midlertidig boligplacering i den integrationsansvarlige kommune.

Integrationsansvaret og de tilhørende indtægter og udgifter i forbindelse med den enkelte

flygtning påhviler dog fortsat den kommune, hvortil flygtningen er visiteret. Det indebærer, at

den integrationsansvarlige kommune skal CPR-registrere flygtningen i egen kommune, tilbyde

den pågældende et integrationsprogram samt afholde udgifterne hertil. Tilsvarende udbetales

grundtilskuddet til den integrationsansvarlige kommune, som har flygtningen folkeregistreret i

kommunen, jf. integrationslovens § 10, stk. 3. Den integrationsansvarlige kommune har også

fortsat ansvaret for, når det er muligt, at anvise den pågældende flygtning en permanent bolig

inden for kommunen, jf. integrationslovens § 12, stk. 1.

3.7.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

Den 19. december 2016 vedtog Folketinget beslutningsforslag nr. B 19 om kommunernes ind-

kvartering af flygtninge i andre kommuner, hvoraf fremgår: ”Folketinget

pålægger regeringen i

indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag der sikrer, at kommuner udelukkende kan

indkvartere deres af Udlændingestyrelsen tildelte flygtninge i midlertidige opholdssteder i en

anden kommune, såfremt denne er indforstået hermed og dermed godkender placeringen af

den midlertidige indkvartering. Lovforslaget skal senest træde i kraft den 1. juli 2017.”

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestemmelse i integrationsloven, hvorefter

indkvartering på midlertidige opholdssteder alene kan ske i en anden kommune, såfremt der

foreligger en aftale herom mellem den integrationsansvarlige kommune og den kommune,

hvor opholdsstedet er beliggende.

Med den foreslåede ordning kan den integrationsansvarlige kommune ikke længere uden ind-

byrdes aftale tilbyde en flygtning midlertidig indkvartering i en anden kommune. Herved sikres,

at den kommune, hvor indkvarteringsstedet er beliggende, er indforstået med beslutningen

herom. Endvidere sikres, at kommunerne fortsat har muligheden for at benytte midlertidige

opholdssteder på tværs af kommunegrænser ved at indgå aftale herom og dermed fortsat og-

så har fleksibilitet i forhold til at løse opgaven med midlertidig boligplacering af flygtninge. Der-

udover vil kommunen fremover være informeret om, hvorvidt flygtninge, som en anden kom-

mune har integrationsansvaret for opholder sig i kommunen.

Aftalen skal sikre, at der til enhver tid foreligger en accept fra den kommune, hvori det midler-

tidige opholdssted er beliggende, og den skal derfor foreligge før midlertidig indkvartering af

en flygtning i en anden kommune kan ske.

Det bemærkes, at indgåelse af en sådan aftale ikke medfører, at myndighedsansvaret flytter.

Integrationsansvaret efter integrationsloven påhviler således fortsat den kommune, hvortil

flygtningen er visiteret af Udlændingestyrelsen.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog den foreslåede overgangs-

ordning for flygtninge, som allerede er midlertidigt indkvarteret i en anden kommune. Der hen-

vises herved til lovforslagets § 4.

3.8. Placering af grundtilskud under budgetgarantien

3.8.1. Gældende ret

I forbindelse med kommunernes modtagelse af nyankomne flygtninge og familiesammenførte

yder staten i en treårig periode et månedligt grundtilskud pr. udlænding, jf. integrationslovens §

45, stk. 3. Grundtilskuddet udgør i 2017 2.693 kr. om måneden. I perioden fra den 1. januar

2017 til den 31. december 2018 udgør det månedlige grundtilskud for hver flygtning og hver

udlænding, som er familiesammenført med en flygtning, dog 4.040 kr. Grundtilskuddet ydes til

dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i forbindelse med integration af ny-

ankomne flygtninge og familiesammenførte og udbetales til den kommunalbestyrelse, der er

ansvarlig for integrationsindsatsen. Er der tale om en uledsaget mindreårig flygtning ydes der i

stedet et særligt tilskud på 8.955 kr. om måneden, jf. § 45, stk. 7.

Grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge, som kommunerne modtager i

medfør af integrationsloven, indgår ikke i den kommunale budgetgarantiordning.

Kommunernes indtægter fra tilskuddene indgår derimod i kommunernes nettodriftsudgifter til

overførsler og er således placeret uden for den kommunale serviceramme (udgiftsloftet). I

forbindelse med aftalerne om kommunernes økonomi skønnes der over kommunernes over-

førselsudgifter og –indtægter, herunder grundtilskuddet. Fremgangsmåden indebærer, at

eventuel modregning i bloktilskuddet sker med forsinkelse.

3.8.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med kommuneøkonomiaftalen for 2017 er det aftalt med KL, at grundtilskuddet,

herunder tilskuddet til mindreårige uledsagede flygtninge, skal omfattes af budgetgarantien,

hvilket forudsætter en ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-

nerne.

Den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og gene-

relle tilskud til kommuner indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i

de kommunale udgifter på visse områder, herunder i forhold til kommunernes udgifter til kon-

tanthjælp, integrationsydelse og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5.

Det foreslås på den baggrund, at de kommunale indtægter fra grundtilskud og tilskud til uled-

sagede mindreårige flygtninge efter integrationslovens kapitel 9 ligeledes bliver omfattet af den

kommunale budgetgarantiordning, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Herved sikres det, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale ud-

gifter også på integrationsområdet, ved at både udgifter og indtægter på integrationsområdet

indgår budgetgarantiordningen. Kompensationen sker ved regulering af bloktilskuddet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4.1 Samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre mindreudgifter for det offentlige på i alt 5,5 mio.

kr. i 2017, 71,3 mio. kr. i 2018, 146,7 mio. kr. i 2019 og 200,4 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1 neden-

for. De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget er indbudgetteret på finansloven for

2017.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved styrkelse af den virksomhedsrettede danskundervis-

ning m.v.

Mio. kr. 2017-pl

Statslige udgifter

2017 2018

2019

2020

4.2 Forsøgsordning, hvor større virksomheder kan

2,6

varetage undervisningen

4.3 Afskaffelse af statslig refusion af udgifter til

danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere

og studerende mv.

4.4 Nedsættelse af refusionsloftet for udgifterne til

integrationsprogrammet

4.5 Klippekort til danskuddannelser

4.6 Depositum for udenlandske arbejdstagere, stu-

derende m.v.

4.7 Tilpasning af modultest

4.8 Tilsyn med indplacering på danskuddannelser

og moduler

I alt statslige udgifter

Kommunale udgifter

4.2 Forsøgsordning, hvor større virksomheder kan

varetage undervisningen

4.3 Afskaffelse af statslig refusion af udgifter til

danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere

og studerende mv.

4.4 Nedsættelse af refusionsloftet for udgifterne til

integrationsprogrammet

4.5 Klippekort til danskuddannelser

4.6 Depositum for udenlandske arbejdstagere, stu-

derende m.v.

4.7 Tilpasning af modultest

4.8 Tilsyn med indplacering på danskuddannelser

og moduler

I alt kommunale udgifter

I alt offentlige udgifter

1,8

2,1

6,5

5,1

2,7

0,0

-332,9

-330,4

-329,5

-32,5

0,5

2,1

-357,7

-56,7

0,5

2,1

-381,8

-75,0

0,5

2,1

-401,9

304,9

274,4

244,5

12,0

-12

-5,5

-6,5

-12,0

286,4

-71,3

-11,3

-16,0

-12,0

235,1

-146,7

-15,0

-16,0

-12,0

201,5

-200,4

4.2 Forsøgsordning, hvor større virksomheder kan varetage undervisningen

Der er som en del af forslaget om friere rammer for undervisning på virksomheder afsat 2,5

mio. kr. i 2017, 5,0 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i 2019 til en to-årig forsøgsordning udmøntet

som en ansøgningspulje. Der er endvidere afsat 0,2 mio. kr. i 2019 til evaluering af forsøgs-

ordningen. Udgifternes afholdes fra finanslovens § 14.62.08. Arbejdsmarkedsdansk. Endeligt

er der afsat 0,1 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til administration af puljen på finanslovens §

14.21.01. Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

4.3. Afskaffelse af statslig refusion af udgifter til danskuddannelse for udenlandske arbejdsta-

gere og studerende mv.

Forslaget om afskaffelse af statslig refusion af udgifter til danskuddannelse for udenlandske

arbejdstagere og studerende m.v. skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til introdukti-

onsforløb på 28 mio. kr. i 2018, 56 mio. kr. i 2019 og 85 mio. kr. fuldt indfaset i 2020.

Staten har hidtil refunderet 50 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsforløbet. Med af-

skaffelsen af den statslige refusion reduceres statens direkte udgifter til refusion med 332,9

mio. kr. i 2018, 330,4 mio. kr. i 2019 og 329,5 mio. kr. i 2020. Mindreudgifterne er på finanslo-

ven for 2017 indbudgetteret som en budgetregulering på § 14.11.76. Reserver og budgetregu-

lering vedrørende statslige indkomstoverførsler. Budgetreguleringen forventes på lov om til-

lægsbevilling for 2017 at blive udmøntet på finanslovens § 14.71.02. Aktive tilbud og danskud-

dannelse til udlændinge under introduktionsforløbet.

De kommunale merudgifter som følge af afskaffelsen af den statslige refusion udgør 304,9

mio. kr. i 2018, 274,4 mio. kr. i 2019 og 244,5 mio. kr. i 2020. Merudgifterne er indbudgetteret

på finanslovens § 14.11.78.10. Reserve vedrørende kommunale udgifter til budgetgaranterede

indkomstoverførsler. Reserven forventes udmøntet som led i Aftale om kommunernes og regi-

onernes økonomi for 2018.

4.4 Nedsættelse af refusionsloftet for udgifterne til integrationsprogrammet

Forslaget om nedsættelse af refusionsloftet for udgifterne til integrationsprogrammet skønnes

at medføre offentlige mindreudgifter til integrationsprogrammet på 39 mio. kr. i 2018, 68 mio.

kr. i 2019 og 90 mio. kr. fuldt indfaset i 2020.

De statslige mindreudgifter skønnes at udgøre 32,5 mio. kr. i 2018, 56,7 mio. kr. i 2019 og

75,0 mio. kr. i 2020. Mindreudgifterne er på finansloven for 2017 indbudgetteret som en bud-

getregulering på § 14.11.76. Reserver og budgetregulering vedrørende statslige indkomst-

overførsler. Budgetreguleringen forventes på lov om tillægsbevilling for 2017 at blive udmøntet

på finanslovens § 14.71.03. Aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge under integrati-

onsprogrammet.

De kommunale mindreudgifter skønnes at udgøre 6,5 mio. kr. i 2018, 11,3 mio. kr. i 2019 og

15,0 mio. kr. i 2020. Mindreudgifterne er på finansloven for 2017 indbudgetteret på finanslo-

vens § 14.11.78.10. Reserve vedrørende kommunale udgifter til budgetgaranterede indkomst-

overførsler. Reserven forventes udmøntet som led i Aftale om kommunernes og regionernes

økonomi for 2018.

4.5 Klippekort til danskuddannelser

Forslaget om klippekort til danskuddannelser skønnes at medføre kommunale mindreudgifter

på 16,0 mio. kr. årligt fra 2019. Mindreudgifterne er på finansloven for 2017 indbudgetteret på

finanslovens § 14.11.78.10. Reserve vedrørende kommunale udgifter til budgetgaranterede

indkomstoverførsler. Reserven forventes udmøntet som led i Aftale om kommunernes og regi-

onernes økonomi for 2018.

4.6 Depositum for

udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. Forslaget om depositum for

udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.skønnes at medføre kommunale mindreudgif-

ter på 12,0 mio. kr. årligt fra 2017. Mindreudgifterne er på finansloven for 2017 indbudgetteret

på finanslovens § 14.11.78.10. Reserve vedrørende kommunale udgifter til budgetgaranterede

indkomstoverførsler. Reserven forventes udmøntet som led i Aftale om kommunernes og regi-

onernes økonomi for 2018.

4.7 Tilpasning af modultest

Der er som en del af forslaget om tilpasning af modultest afsat 1,8 mio. kr. årligt fra 2017 og

0,5 mio. kr. årligt fra 2018 til forslaget. Udgifterne afholdes fra finanslovens § 14.21.02. Udvik-

ling af prøver i dansk m.v.

4.8 Tilsyn med indplacering på danskuddannelser og moduler

Der er som en del af forslaget om tilsyn med indplacering på danskuddannelser og moduler

afsat 2,1 mio. kr. årligt fra 2017. Udgifterne afholdes fra finanslovens § 14.21.01. Styrelsen for

International Rekruttering og Integration.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes at medføre marginalt øget administration hos de private sprogcentre i

forbindelse med håndtering af depositum og klippekort. Lovforslaget skønnes dog at medføre

et tilsvarende fald i antallet af udlændinge, der frafalder undervisningen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

De foreslåede ændringer i danskuddannelseslovens § 2, stk. 5 betyder, at kommunalbestyrel-

sen fremover ikke skal tilbyde udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. en forlængelse

af uddannelsesretten i de tilfælde, hvor de pågældende på grund af sygdom, barsel mv. i en

periode ikke har haft mulighed for at benytte sig om tilbuddet om danskuddannelse eller ar-

bejdsmarkedsrettet danskundervisning. Samtidig gives udenlandske arbejdstagere og stude-

rende m.v. med klippekortet, jf. § 6 a, mulighed for fleksibelt at tilrettelægge samlet op til 42

måneders undervisning inden for den samlede uddannelsesperiode på 5 år.

De foreslåede ændringer indebærer, at kvinder, der får børn i forbindelse med deres ophold i

Danmark, fremover ikke vil kunne få forlænget deres uddannelsesret på grund af afholdt bar-

sel. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer imidlertid, at klippekortsmodellen giver

den fornødne fleksibilitet, idet kursisterne kan holde pause i op til 1�½ år. Herudover opholder

målgruppen for ændringsforslaget, nemlig udenlandske arbejdstagere og studerende m.v., sig

som udgangspunkt i Danmark i en kortere periode og har dermed ofte ikke flere barselsperio-

der inden for den givne tidsramme. Uanset at ændringen vil have betydning bl.a. for kvinder,

der skal have barsel, vurderes det på baggrund af ovennævnte ikke, at ændringsforslaget har

negative ligestillingsmæssige konsekvenser.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 3. februar 2017 til den 2. marts 2017 sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A2B, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen,

AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børne- og Kulturchefsforeningen, Dansk

Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Industri, Dansk

Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Sprogcen-

tre, Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Råd-

givningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, FOA-Fag og Arbejde, FOF’s

Landsorganisation, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af Ledere ved Danskuddannel-

ser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Frivillighedsrådet, FTF, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Indvan-

drerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL,

Kommunernes Revision, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberalt Oplysningsforbund,

Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Rigsrevi-

sionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Socialrådgiverforeningen,

Statsforvaltningen, Uddannelsesforbundet og UNHCR.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Lovforslaget medfører sam-

let set mindreudgifter for det

offentlige på i alt 5,5 mio.

kr. i 2017, 71,3 mio. kr. i

2018, 146,7 mio. kr. i 2019

og 200,4 mio. kr. i 2020.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Lovforslaget medfører isole-

ret set mindreudgifter for

staten på 357,7 mio. kr. i

2018, 381,8 mio. kr. i 2019

og 401,9 mio. kr. i 2020.

Lovforslag medfører isoleret

set mindreudgifter for kom-

munerne på 12 mio. kr. i

2017.

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

Ingen.

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Lovforslaget medfører isole-

ret set merudgifter for sta-

ten på 6,5 mio. kr. i 2017.

Lovforslaget medfører isole-

ret set merudgifter for

kommunerne på 286,4 mio.

kr. i 2018, 235,1 mio. kr. i

2019 og 201,5 mio. kr. i

2020.

Lovforslaget medfører ad-

ministrative merudgifter på

regioner

0,1 mio. kr. årligt i 2017 og

2018 til administration af

ansøgningspulje om virk-

somhedsrettet

danskud-

dannelse under § 14. Ud-

lændinge-, Integrationsmi-

nisteriet. Lovforslaget med-

fører endvidere administra-

tive merudgifter på 2,1 mio.

kr. årligt til tilsyn med ind-

placering på danskuddan-

nelser og moduler under §

14. Udlændinge-og Integra-

tionsministeriet.

Lovforslaget skønnes at

medføre et fald i antallet af

udlændinge, der frafalder

undervisningen,

hvilket

hermed kan forbedre den

samlede ressourceanven-

delse og effektivitet på

danskuddannelsesområdet.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen.

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Ingen.

Lovforslaget skønnes at

medføre marginalt øget

administration hos de priva-

te sprogcentre i forbindelse

med håndtering af deposi-

tum og klippekort.

Ingen

Miljømæssige konsekven-

ser

Ligestillingsmæssige kon-

sekvenser

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringerne er en konsekvens af ressortomlægninger i forbindelse med oprettelse af et ud-

lændinge-, integrations-, og boligministerium, hvor danskuddannelsesområdet blev flyttet fra

Undervisningsministeriet til Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet, som efterfølgende

er omdannet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der henvises til kongelig resolution af

28. juni 2015 og kongelig resolution af 28. november 2016.

Til nr. 2

Efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde danskuddannelse

til alle udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt op-

hold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold i medfør af EU-reglerne

om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie

bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.

Herudover kan kommunalbestyrelsen tilbyde danskuddannelse til visse udlændinge under 18

år, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, samt til visse danske statsborgere, jf. danskuddan-

nelseslovens § 2, stk. 4.

I dag er en udlændings opholdsgrundlag afgørende for, hvilket danskundervisningstilbud

kommunen indledningsvist skal give den pågældende.

Kommunalbestyrelsen skal således indledningsvis give tilbud om arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, til alle udlændinge, bortset fra flygtninge og

familiesammenførte, jf. § 2, stk. 1 og 2. Det indebærer, at arbejdsmarkedsrettet danskunder-

visning er det indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud for udenlandske ar-

bejdstagere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, udenlandske studerende

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, jf. dog § 2 b, medfølgende ægtefæller til

udenlandske arbejdstagere og studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9

m og 9 n, au pair personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, udenlandske

praktikanter og volontører med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, udlændinge på

working holiday-ophold, jf. udlændingelovens § 9 l, udlændinge med opholdstilladelse med

henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 p, udlændinge med opholdstilladelse

efter fribyordningen, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 4, udlændinge, der tidligere har haft

dansk indfødsret, jf. udlændingelovens § 9 d, udenlandske religiøse forkyndere, jf. udlændin-

gelovens § 9 f, visse udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, visse udlændinge med fast, lovligt ophold i Danmark i medfør af udlændingelovens § 1,

og visse udlændinge omfattet af EU-reglerne. Flygtninge og familiesammenførte har derimod

ikke adgang til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, men begynder direkte på en ordinær

danskuddannelse, jf. § 2, stk. 2.

Som en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes som et særskilt

undervisningstilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der gennemføres en nyaffattelse

af danskuddannelseslovens § 2.

§ 2, stk. 1,

foreslås det, at kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse, jf. § 3, til udlæn-

dinge, der er fyldt 18 år og 1) har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Dan-

mark og er folkeregistreret i kommunen eller 2) har fast ophold i medfør af EU-reglerne om

ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie be-

vægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.

Bestemmelsen indebærer, at alle udlændinge – uanset om de har opholdsret som udenland-

ske arbejdstagere og studerende m.v. eller flygtninge eller familiesammenførte - skal tilbydes

en af de 3 ordinære danskuddannelser efter lovens § 3.

§ 2, stk. 2,

foreslås det, at udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1,

kan deltage i danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rime-

ligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog § 2 b.

Bestemmelsen indebærer, at udlændinge under 18 år også kan tilbydes ordinær danskuddan-

nelse, når der ikke er et andet relevant undervisningstilbud. Bestemmelsen skal fortolkes re-

striktivt og forudsættes alene at finde anvendelse på nyankomne 16-17 årige udlændinge, når

kommunen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise til et andet relevant undervisnings-

tilbud. Dog kan udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på et deltage i en

grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse ikke

få tilbudt danskuddannelse, jf. lovens § 2 b.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i danskuddannelseslo-

vens § 2, stk. 3.

§ 2, stk. 3,

foreslås det, at nogle grupper af danske statsborgere sidestilles med udlændinge,

jf. stk. 1. Det drejer sig 1) om herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige

grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske

samfund, og 2) om danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlan-

det ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske sam-

fund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet.

Bestemmelsen skal sikre, at grønlændere og færinger over 18 år samt danskere, der på grund

af langvarigt ophold i udlandet aldrig har lært dansk, herunder (voksne) børn født af danske

forældre med bopæl i udlandet, kan få undervisning i henhold til reglerne om danskuddannel-

se til voksne udlændinge. Der er i praksis tale om et meget begrænset antal personer.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i danskuddannelseslo-

vens § 2, stk. 4.

Til nr. 3

Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 2 a, stk. 4, har den kommune, som

tilbyder danskuddannelse til EU-grænsependlere, samme funktion som bopælskommunen

ville have haft, hvis den pågældende udlænding havde været bosat her i landet. Det gæl-

der i forhold til henvisning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller ordinær dansk-

uddannelse og stillingtagen til grænsependlerens nærmere ret til danskuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af danskuddannel-

seslovens § 2, som følger af lovforslagets § 1, nr. 4. Der ændres ikke ved princippet om,

at den henvisende kommune har samme funktion som en bopælskommune ville have

haft.

Til nr. 4

Efter danskuddannelsesloven skal kommunalbestyrelsen give tilbud om danskuddannelse til

udlændinge med mange forskellige opholdsgrundlag efter udlændingeloven eller som følge af

EU-retlige forpligtelser. Samtidig afhænger omfanget af retten til danskuddannelse af den en-

kelte udlændings specifikke opholdsgrundlag. Endelig indebærer nærværende lovforslag en

differentieret finansiering af kommunernes danskuddannelsestilbud til forskellige målgrupper.

På den baggrund er der behov for, at man af loven helt præcist kan udlede den enkelte ud-

lændings danskuddannelsesret, hvilket har betydning for hvilke finansieringsregler, der gælder

for danskuddannelsestilbuddet, samtidig med, at der sikres en forholdsvis enkel terminologi for

lovens overordnede målgrupper.

På den baggrund foreslås det, at der i danskuddannelsesloven sondres mellem hhv. integrati-

onskursister (I-kursister) og selvforsørgerkursister (S-kursister), og at der indsættes en be-

stemmelse, der nærmere definerer de to målgrupper på baggrund af opholdsgrundlag.

§2c

§ 2 c,

fastsættes, at der ved en integrationskursist (I-kursist) i danskuddannelseslovens for-

stand forstås en flygtning eller en familiesammenført, der henvises til danskuddannelse som

led i et integrationsprogram efter integrationsloven § 16, herunder

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (flygtninge),

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.

1(familiesammenførte),

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b(humanitær opholdstilla-

delse),

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2 (familie-

sammenførte af særlige grunde, udsendelseshindrede), eller

5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e (tidligere opholdstilladel-

se efter Kosovonødloven m.v.).

Ved I-kursister forstås således udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse eller

opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag samt udlændinge, der har fået opholdstilla-

delse med henblik på familiesammenføring med herboende personer på baggrund af udlæn-

dingelovens almindelige regler herom. Derimod omfatter bestemmelsen ikke uledsagede min-

dreårige asylansøgere. Bestemmelsen omfatter heller ikke familiesammenførte til

udenlandske

arbejdstagere og studerende m.v.,

som i stedet vil være omfattet af den foreslåede bestem-

melse i § 2 d om selvforsørgerkursister, se nærmere straks nedenfor. I-kursistbegrebet svarer

således fuldstændig til den personkreds, der skal tilbydes et integrationsprogram efter integra-

tionslovens § 16. I-kursistbegrebet kendes og anvendes i øvrigt allerede i praksis mange ste-

der i kommuner og sprogcentre.

§2d

§ 2 d, stk. 1,

fastsættes, at der ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) i danskuddannelseslo-

vens forstand forstås en udlænding, der henvises til danskuddannelse som led i et introdukti-

onsforløb efter integrationsloven § 24 c, herunder

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a (beskæftigelse),

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 i, jf. dog § 2 b, §§ 9 j-9 l

(visse studerende, au pair-personer, praktikanter/volontører og udlændinge på working holi-

day-ophold, eller § 9 p (beskæftigelse som følge af Danmarks internationale forpligtelser),

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4 (fribyordningen),

4) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d (tidligere dansk indfødsret),

5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f (religiøse forkyndere

m.v.),

6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en

familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, eller med opholdstilladel-

se efter udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n (medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere

og studerende m.v.),

7) en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 8 har fast, lovligt ophold her i landet i med-

før af udlændingelovens § 1 (nordiske statsborgere), eller

8) en udlænding, som har ophold her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrej-

se- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering

og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Ved S-kursister forstås således udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på

beskæftigelse, studier, au pair-ophold m.v. efter udlændingelovens regler, medfølgende fami-

liemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og studerende samt nordiske statsborgere og

udlændinge med opholdsret i medfør af de EU-retlige regler.

S-kursistbegrebet svarer således til den personkreds, der skal tilbydes et introduktionsforløb

efter integrationslovens § 24 c. S-kursistbegrebet kendes og anvendes i øvrigt allerede i prak-

sis mange steder i kommuner og sprogcentre.

Herudover fastsættes det i

§ 2 d, stk. 2,

at der ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) i dansk-

uddannelseslovens forstand desuden forstås grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i

medfør af lovens § 2 a.

§2e

Nyankomne udlændinge, som opfylder betingelserne i danskuddannelseslovens §§ 2-2 a, har

som udgangspunkt ret til et tilbud om danskuddannelse. Længden af uddannelsesperioden og

tilbuddets karakter afhænger dog af den enkeltes opholdsgrundlag.

Flygtninge og familiesammenførte har således ret til ordinær danskuddannelse i op til fem år

fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen, jf. dansk-

uddannelseslovens § 2, stk. 2. Danskuddannelsesretten ophører dog senest på det tidspunkt,

hvor udlændingen har bestået den afsluttende prøve på den danskuddannelse, hvorpå den

pågældende er indplaceret.

Udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. har efter gældende regler indledningsvis ret til

danskuddannelse i form af et tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som skal

gennemføres inden for en periode på 1�½ år, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 1. I hen-

hold til § 2 c, stk. 1, gælder tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fra det tids-

punkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen. Såfremt de pågældende

gennemfører undervisningen inden for denne periode, har de i umiddelbar forlængelse heraf

ret til op til 3 års danskuddannelse på en af de ordinære danskuddannelser 1, 2 eller 3, jf.

danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 3. Dette betyder, at denne gruppe samlet vil kunne mod-

tage op til 4�½ års danskundervisning.

For begge grupper gælder det således, at uddannelsesperiodens start regnes fra det tids-

punkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen, jf. § 2, stk. 1, jf. § 2 c,

stk. 1 og 3, og § 2, stk. 2. Det er uden betydning for fastlæggelse af starttidspunktet, om ud-

lændingen rent faktisk benytter sig af tilbuddet. Hvis udlændingen ikke har benyttet sig af den

tilbudte danskundervisning, regnes uddannelsesperiodens starttidspunkt således fra det tids-

punkt, hvor den pågældende udlænding kunne have påbegyndt den tilbudte undervisning,

som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding er indkaldt til at møde

på sprogcenteret Dette afgøres af kommunen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det føl-

ger af danskuddannelseslovens § 5, stk. 1, at danskuddannelse som udgangspunkt skal kun-

ne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for

den pågældende udlænding. Der sigtes her til integrationsansvaret efter integrationslovens §

4. Det betyder, at danskuddannelsesperioden løber, hvis udlændingen ikke deltager i den ud-

dannelse, han er blevet tilbudt. Omvendt indskrænker det ikke en udlændings uddannelsespe-

riode, hvis en kommune ved en fejl ikke får sikret, at udlændingen kan påbegynde danskud-

dannelse inden for en måned.

Flygtninge og familiesammenførte modtager danskuddannelsestilbuddet som led i et integrati-

onsprogram efter integrationslovens § 16. Det fremgår af integrationslovens § 21, at danskud-

dannelse som led i integrationsprogrammet kan have en varighed på op til 5 år, efter at kom-

munalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 4. Den fem-

årige uddannelsesperiode afspejles således også i integrationsloven, men der anvendes ikke

den samme formulering i forhold til periodens start, og i praksis kan det betyde en afvigelse på

op til en måned.

Udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. modtager danskuddannelsestilbuddet som led i

et introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 c. Det fremgår af integrationslovens § 24 c,

stk. 4, at introduktionsforløbet har en varighed på højst 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har

overtaget ansvaret for en udlænding, jf. integrationslovens § 4. Hvis en sådan udlænding del-

tager i danskuddannelse længere end 3 år, gives den resterende del af danskuddannelsestil-

buddet efter danskuddannelseslovens § 2.

Tilsvarende gives danskuddannelsestilbud til grænsependlere, jf. danskuddannelseslovens § 2

a, ikke som led i et introduktionsforløb efter integrationslovens 24 c, men direkte efter dansk-

uddannelsesloven.

Det foreslås, at den samlede uddannelsesperiode for begge målgrupper fremover skal være

op til 5 år, og at starttidspunktet for beregning af perioden fremover skal være det samme.

Undervisningstilbuddet vil for begge målgrupper omfatte en af de 3 ordinære danskuddannel-

ser efter lovens § 3. Derimod skal omfanget af tilbuddet for arbejdstagergruppen begrænses til

højst 3�½ år inden for en klippekortsmodel.

For I-kursister foreslås det, at tilbuddet skal omfatte danskundervisning i op til 5 år fra det tids-

punkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 2 e, stk. 1.

For S-kursister foreslås det, at tilbuddet skal omfatte danskundervisning i op til 3�½ år inden for

en 5 årig periode, som ligeledes regnes fra det tidspunkt hvor udlændingen kan påbegynde

uddannelsen, og at tilbuddet gives inden for rammerne af et klippekort, jf. § 6 a, jf. de foreslå-

ede bestemmelser i

§ 2 e, stk. 2.

Forslagene til § 2 e, stk. 1 og 2, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3 og 4,

som gennemfører tilsvarende ændringer i integrationslovens § 21, stk. 3 og § 24 d, og inde-

bærer, at den 5-årige danskuddannelsesperiode for alle grupper og i både integrationsloven

og danskuddannelsesloven regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde

danskuddannelsen, normalt senest 1 måned efter ankomsten til kommunen.

Det foreslås i

§ 2 e, stk. 3,

at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlændinge, som ikke har

påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1 og 2,

eller har opbrugt klippekortet, jf. § 6 a, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.

Der er tale om en videreførelse af den gældende retsstilling. Denne bestemmelse giver kom-

munalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at udlændinge, som af andre grunde end nævnt i

den gældende § 2, stk. 5, ikke har lært dansk i den nævnte periode, kan fortsætte undervis-

ningen. Det vil sige, at der skal være tale om andre grunde end sygdom, barsel m.v. Kommu-

nalbestyrelsen kan ikke forlænge uddannelsesperioden, hvis udlændingen har bestået den

prøve, der afslutter undervisningen på det prøvebærende modul på den relevante danskud-

dannelse.

Bestemmelsen viderefører således den adgang kommunalbestyrelsen efter gældende regler

har til efter en konkret vurdering at tilbyde danskuddannelse til personer, der ikke længere har

danskuddannelsesret, jf. danskuddannelseslovens § 2 e, stk. 1 og 2.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 2 e, stk. 4, 1. pkt.,

skal kommunalbestyrelsen tilbyde I-

kursister, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at be-

nytte sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervisning i en periode svarende til det tidsrum,

hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Endvidere skal kommunalbestyrelsen

tilbyde I-kursister danskuddannelse, hvis de pågældende er eller har været i ustøttet beskæfti-

gelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har

indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om

danskuddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 2 e, stk. 4, 2. pkt.

Forslaget indebærer, at uddannelsesperioden i de nævnte tilfælde skal forlænges for I-

kursister, hvorimod den kommunale pligt til at forlænge uddannelsesperioden ikke længere vil

gælde for S-kursister.

Det bemærkes, at integrationsgrunduddannelsen, jf. lov om integrationsgrunduddannelsen,

anses som værende omfattet af § 2 e, stk. 4, 2. pkt.

Forslaget viderefører den eksisterende adgang til at forlænge danskuddannelsesretten for

flygtninge og familiesammenførte, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 5.

Derimod vil udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. som udgangspunkt ikke længere

have ret til at få forlænget uddannelsesperioden. Denne begrænsning skal ses i sammenhæng

med, at udlændingen med den nye klippekortsmodel får op til 5 år til at gennemføre det sam-

lede danskuddannelsestilbud på op til 3�½ år. Det indebærer, at udlændingen får mulighed for

at planlægge op til 1�½ års pause i uddannelsen, som vil kunne benyttes til fx barsel. Ved syg-

dom vil der kunne være tale om forsinkelse på op til 1�½ år, uden at det får betydning for

danskuddannelsesretten. Det er således vurderingen, at klippekortsmodellen sikrer den for-

nødne fleksibilitet, og at der ikke er behov for yderligere adgang til at forlænge uddannelses-

perioden for denne gruppe af udlændinge.

Udgangspunktet om, at der ikke kan ske forlængelse af uddannelsesretten kan dog fraviges i

de helt særlige tilfælde, hvor

en kursist bliver alvorligt og langvarigt syg og af den årsag ikke

er i stand til at deltage i danskuddannelsen.

Det foreslås i

§ 2 e, stk. 4, 3. pkt

., således at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan for-

længe uddannelsesperioden for

S-kursister, der på grund af alvorlig og langvarig sygdom, i en

periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.

Det vil være en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at der er fremlagt dokumenta-

tion for langvarig og alvorlig sygdom. Der vil som udgangspunkt således skulle være tale om

sygdom, der strækker sig over flere klip. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om kom-

pensation for klip og uddannelsesret. Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområ-

de.

Det foreslås i

§ 2 e, stk. 5,

at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsæt-

te nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk. 4. Det indebærer, at der kan fast-

sættes nærmere regler om forlængelse af danskuddannelsesretten for i-kursister. Bortset fra

begrænsningen til i-kursister svarer bestemmelsen til den gældende bestemmelse i danskud-

dannelseslovens § 2, stk. 7.

Til nr. 5

Danskuddannelseslovens kapitel 2 vedrører danskuddannelsernes struktur, indhold og tilrette-

læggelse.

Som følge af forslaget om at afskaffe arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 6, udgår henvisningen til dette tilbud i overskriften til kapitel 2.

Til nr. 6

Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilla-

delse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller har

fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i

forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydel-

ser m.v. og har bopæl i kommunen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 1, at tilbud om arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning efter § 2, stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i højst 1 år og 6

månederne fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen.

Det fremgår videre af stk. 2 i bestemmelsen, at udbyderen af arbejdsmarkedsrettet danskun-

dervisning skal tilbyde at evaluere udlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning

ved hjælp af en modultest.

En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er be-

rettiget til efterfølgende at deltage i en danskuddannelse i op til 3 år efter at den pågældende

første gang kan påbegynde danskuddannelsen, jf. § 2 c, stk. 3

Det foreslås, at § 2 c og øvrige bestemmelser, der er relateret til arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning ophæves.

For nærmere begrundelse for afskaffelse af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning henvises

der til de generelle bemærkninger i 3.1.1.2 samt nr. 9 i det efterfølgende.

Til nr. 7

Efter danskuddannelseslovens § 3, stk. 1, skal danskuddannelserne indeholde undervisning i

dansk sprog og kultur- og samfundsforhold. Det fremgår af § 8 i bekendtgørelse om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl., at det er et fælles mål for undervisningen på de tre

danskuddannelser, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering og introduceres

til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde og

fungere aktivt som samfundsborgere. Det nærmere indhold af undervisningen fremgår af fag-

beskrivelserne i bilag 1 til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det foreslås, at

§ 3, stk. 1, 1 pkt.,

præciseres således, at det fremgår, at danskuddannelsen

skal indeholde undervisning i dansk sprog og kultur, og arbejdsmarkeds- og samfundsforhold i

Danmark.

Ændringsforslaget vedrører hele danskuddannelsesforløbet på alle 3 danskuddannelser. Det

er dog hensigten, at særligt undervisningen på danskuddannelsens modul 1 og 2 skal målret-

tes yderligere til arbejdsmarkedet. Forslaget skal således ses i sammenhæng med ændrings-

forslaget i § 3, nr. 7, vedrørende erhvervsrettet begynderundervisning.

Allerede i dag undervises der på danskuddannelserne i arbejdsmarkedsforhold og beskæfti-

gelsesrelevante temaer. Med ændringen er det hensigten, at kursisterne i endnu højere grad,

end det er tilfældet i dag, skal modtage undervisning i beskæftigelsesrelaterede temaer for at

opnå sprogkundskaber og viden, der er relevant i forhold til det danske arbejdsmarked. Det vil

styrke kursisternes forståelse af og kendskab til arbejdsmarkedet og vil hermed øge den en-

kelte kursists motivation for at søge og finde et job.

Undervisningen skal således i øget omfang bygges op om beskæftigelsesrelaterede temaer

og viden, der kan anvendes på en arbejdsplads.

Det nærmere indhold af de enkelte moduler vil blive fastlagt i fagbilagene til bekendtgørelse

om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning afskaffes, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 9

I henhold til gældende ret skal kommunerne tilbyde danskundervisning til nyankomne udlæn-

dinge over 18 år. Tilbuddet skal gives til alle, der enten har opholdstilladelse eller i øvrigt fast,

lovligt ophold i Danmark og er folkeregisterregistreret i kommunen, jf. § 2 i lov om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl..

Flygtninge og familiesammenførte tilbydes ordinær danskuddannelse, jf. § 2 stk. 2, mens

udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. tilbydes arbejdsmarkedsrettet danskundervis-

ning, jf. § 2, stk. 1, som er et kortere introduktionsforløb med særlig fokus på beskæftigelse.

Sidstnævnte har et tydelig fokus på beskæftigelse, mens de ordinære danskuddannelser sig-

ter bredere på, at kursisten skal kunne fungere i sin hverdag, herunder på arbejdsmarkedet.

De ordinære danskuddannelser er tilrettelagt som en proces, hvor der lægges vægt på en

kontinuerlig fremadskridende indlæring af såvel mundtlige som skriftlige færdigheder. Ar-

bejdsmarkedsrettet danskundervisning lægger sig tæt op ad målene for de to første moduler

på de ordinære danskuddannelser.

Det foreslås i § 3, stk. 7, at danskuddannelsernes første og andet modul tilrettelægges med

særlig vægt på opnåelse af mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber.

Med forslaget ændres danskuddannelsesloven derved, at alle nyankomne voksne udlændinge

tilbydes en beskæftigelsesrettet begynderundervisning. Begynderundervisningen vil tage ud-

gangspunkt i de erfaringer, der er med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, og vil stræk-

ke sig over de første to moduler.

Forslaget bunder i, at mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber vurderes at være

afgørende for, at en nyankommen udlænding kan klare sig på arbejdsmarkedet.

Forslaget betyder, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes som et selvstændigt

undervisningstilbud. I stedet vil udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. fremover blive

tilbudt ordinær danskuddannelse på linje med øvrige nyankomne udlændinge, og for begge

gruppers vedkommende vil undervisningen blive indledt med en begynderundervisning, der

har særlig vægt på mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber.

Kursisterne vil fortsat blive visiteret til enten danskuddannelse 1, 2 eller 3 på baggrund af en

pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen, jf.

§ 6, stk. 3, i danskuddannelsesloven.

Indhold og mål for begynderundervisningen vil blive fastlagt i fagbeskrivelserne for den enkelte

danskuddannelse, som er bilag 1 til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge m.fl. Modultest på modul 1 og 2 vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed. Etable-

ringen af en begynderundervisning ændrer ikke på kravet om at bestå modultest.

Beskæftigelsesrettede sprogkundskaber kan fx være navne på arbejdsredskaber, tiltaleformer

og pausesamtaler på en arbejdsplads, sprogbrug knyttet til en ansættelsessamtale og generelt

undervisning, der er bygget op omkring beskæftigelsesrelevant viden og kommunikation, fx

information om mødekultur, hygiejne på en arbejdsplads mv.

Den øgede vægt på mundtlige færdigheder betyder, at undervisningen på begyndermodulerne

i højere grad end hidtil vil fokusere på, at en nyankommen udlænding kan gøre sig forståelig

mundtligt på dansk. Det betyder, at undervisning i mindre grad vil have fokus på skriftlige

danskkundskaber på de første to moduler på Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2.

For så vidt angår danskuddannelse 3, bemærkes det, at progressionen både mundtligt og

skriftligt er høj, og det vurderes ikke at være nødvendigt – på samme måde som i danskud-

dannelse 1 og 2 – at omprioritere vægten mellem mundtlige og skriftlige sprogkundskaber.

Fokus i begynderundervisningen på danskuddannelse 3 vil derfor – som det også er tilfældet

på danskuddannelse 1 og 2 - være beskæftigelsesrettede sprogkundskaber.

Fagbeskrivelserne for danskuddannelserne vil blive tilpasset i overensstemmelse med forsla-

gene, således at kursisterne bringes op til det prøveafsluttende niveau (Danskuddannelse 1, 2

og 3). Med den generelle erhvervsretning af undervisningen og introduktionen af en beskæfti-

gelsesrettet begynderundervisning sker der således ingen ændringer i forhold til de afsluttende

prøver.

Efter de gældende regler i danskuddannelseslovens § 3, stk. 2, er danskuddannelserne opdelt

i tre uddannelser (Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3), der er

tilrettelagt efter den uddannelsesbaggrund, som kursisterne har ved ankomsten til Danmark.

De ordinære danskuddannelser er opdelt i moduler med klar mål, jf. § 3, stk. 6, og undervis-

ningen på de enkelte moduler er planlagt på baggrund af de mål og indhold, der er fastlagt i

fagbeskrivelsen i bilag 1 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Loven indeholder ikke bestemmelser om fælles undervisning af kursister.

I forlængelse af forslaget om at hele danskuddannelsen gøres erhvervsrettet og indledes med

en begynderundervisning foreslås det således i

§ 3, stk. 8,

at danskuddannelsen kan tilrette-

lægges med fælles undervisningsforløb på tværs af de tre danskuddannelser og på tværs af

moduler, når udbyderen af danskuddannelse skønner det fagligt eller pædagogisk hensigts-

mæssigt.

Med forslaget lægges der op til, at der i danskuddannelsesloven etableres adgang til, at udby-

der kan tilrettelægge fælles undervisningsforløb på tværs af de tre danskuddannelser og mo-

duler, når udbyderen skønner det fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt. Det er således

udbyder af danskuddannelse, der skal vurdere, om danskuddannelserne bør tilrettelægges

med fælles undervisningsforløb.

Som udgangspunkt vil der være naturligt at arrangere fælles undervisning mellem kursister på

danskuddannelserne 1 og 2 og mellem danskuddannelserne 2 og 3. Der vil ligeledes være

muligt at gennemføre fælles undervisning mellem kursister på forskellige moduler på samme

danskuddannelse, fx fælles undervisning for kursister på Danskuddannelse 2, modul 2 og mo-

dul 3.

Formålet med forslaget er at give udbyderne øget fleksibilitet ved tilrettelæggelse af

undervisningen og bedre muligheder for at tilrettelægge en effektiv og beskæftigelsesrettet

undervisning, herunder bedre muligheder for at udnytte lokaler og lærerressourcer samt

mulighed for at arrangere fælles forløb, fx besøg på lokale virksomheder.

Fælles undervisningsforløb må ikke stå i vejen for, at kursisterne hurtigst muligt føres til den

afsluttende prøve, og udgangspunktet er således fortsat, at undervisningen gennemføres som

modulundervisning på de tre danskuddannelser.

Til nr. 10

Den gældende danskuddannelseslov indeholder ikke krav til, hvor mange danskundervis-

ningstimer en kommunalbestyrelse kan tilbyde en udlænding under integrationsprogrammet.

Derimod fastsætter integrationsloven et krav om, at der ugentligt skal tilbydes minimum 15

timers virksomhedsrettet indsats, jf. integrationslovens § 17 a, stk. 2. Integrationslovens § 16,

stk. 2, fastsætter derudover, at kommunerne skal tilbyde kursister omfattet af et integrations-

program danskuddannelse, men stiller ikke krav til det ugentlige antal dansktimer for disse

kursister.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

at danskuddannelse for I-kursister udgør gennemsnitligt mak-

simalt 15 timer pr. uge beregnet inden for det igangværende modul.

Ved en time forstås i denne sammenhæng en undervisningslektion af 45 minutter. Det fore-

slås, at timeloftet på gennemsnitligt 15 timer ugentligt gælder for I-kursister på alle tre dansk-

uddannelser.

Det påhviler udbyder af danskuddannelse at planlægge undervisningen af I-kursister inden for

timeloftet.

Formålet med timeloftet er at fremme en omstillingsproces i kommunerne, hvor kommunerne

konkret revurderer tilrettelæggelsen af danskundervisningen for udlændinge omfattet af et

integrationsprogram efter integrationsloven.

Det foreslås videre i

§ 4, stk. 3, 2 pkt.,

at kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet efter 1.

pkt., når særlige forhold hos kursisten taler derfor.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fravige timeloftet, når udbyderen vurderer, at flere

danskundervisningstimer end gennemsnitligt 15 ugentlige timer vil kunne kompensere for sær-

lige forhold hos kursisten, fx ordblindhed, og sætte kursisten i stand til at gennemføre dansk-

uddannelsen.

Det er en betingelse for fravigelse af timeloftet, at I-kursisten over for kommunalbestyrelsen

ved hjælp af lægeerklæringer el.lign. kan dokumentere, at vedkommende har et handicap eller

andre problemer, der kan gøre det vanskeligt for kursisten at gennemføre danskuddannelsen

inden for timeloftet.

Forslaget om at fravige det ugentlige gennemsnitlige timeloft for danskuddannelse til I-

kursister med særlige forhold ændrer ikke ved de gældende regler om uddannelsesperiode på

op til 5 år.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3, 3 pkt.,

at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om administration af timeloftet, herunder om beregning af loftet og om forhold, der

kan begrunde fravigelse heraf.

Det er bl.a. hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at timeloftet udreg-

nes ud fra det antal timer, kursisten tilbydes, og ikke ud fra det antal timer, kursisten rent fak-

tisk deltager i, regler om hvilke forhold der kan begrunde dispensation for timeloftet og om

dokumentationskrav for disse forhold, og regler om hvorledes kommunalbestyrelsen stikprø-

vevis kan efterprøve, om reglerne for timeloftet overholdes. Udbyder af danskuddannelse regi-

strerer allerede i dag på ugebasis det antal timer, den enkelte kursist tilbydes, ligesom det

registreres, hvornår en kursist begynder på et modul, og hvornår det afsluttes.

Til nr. 11

Efter gældende skal danskuddannelsestilbuddet kunne påbegyndes senest en måned efter, at

kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. danskuddannelseslo-

vens § 5, stk. 1. For udlændinge, der har været indkvarteret på et asylcenter og i den forbin-

delse har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos ind-

kvarteringsoperatøren, skal danskuddannelsen dog videreføres umiddelbart efter, at kommu-

nalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. lovens § 5, stk. 3.

Som følge af, at lovens § 5, stk. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det,

at henvisning til stk. 3 udgår af bestemmelsen.

Til nr. 12

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning afskaffes, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 13

Efter danskuddannelseslovens § 5, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen for udlændinge, der har

været indkvarteret på et asylcenter og i den forbindelse har modtaget undervisning i dansk

sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, videreføre dansk-

uddannelsestilbuddet for udlændingen umiddelbart efter, at kommunalbestyrelsen har overta-

get ansvaret for den pågældende.

I praksis sker indplacering af den enkelte udlænding først i forbindelse med, at den pågælden-

de overgår til en kommune og henvises til det sprogcenter, hvor vedkommende skal følge

danskuddannelse. Præmissen for en umiddelbar videreførelse af danskuddannelse er således

ikke til stede.

På den baggrund foreslås det, at § 5, stk. 3, ophæves.

Til nr. 14

I henhold til danskuddannelseslovens § 6, stk. 4, skal indplacering på danskuddannelse og

modul af udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens

§ 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e modtager undervisning i dansk sprog og danske

kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, ske på foranledning af den kommu-

nalbestyrelse, som skal overtage ansvaret for den pågældende udlænding. Det fremgår videre

af bestemmelsen, at såfremt visitering til en kommune ikke har fundet sted, når undervisnin-

gen iværksættes, skal indkvarteringsoperatøren foretage en foreløbig indplacering på dansk-

uddannelse og modul.

Som et led i udmøntningen af topartsaftalen om integration er der ved at blive udarbejdet en

standardpakke for information og danskundervisning til flygtninge, der er blevet meddelt asyl,

og som fortsat opholder sig på asylcentret, og dermed befinder sig i overgangsfasen mellem

asylcentre og kommunen.

Standardpakken – som fremover vil blive anvendt på alle asylcentre - indeholder et forløb for

danskundervisning.

I forbindelse med dette arbejde er det bl.a. blevet klarlagt, at indplacering af den enkelte ud-

lænding ofte i praksis foretages i forbindelse med, at den pågældende er boligplaceret i kom-

munen og er henvist til det sprogcenter, hvor vedkommende skal følge danskuddannelse.

Det er vurderingen, at den indplacering, som kommunalbestyrelsen i henhold til bestemmelsen

skal foretage forud for boligplacering, er forbundet med unødige omkostninger. Den samme

vurdering gør sig gældende for så vidt angår den foreløbige indplacering, som indkvarterings-

operatøren skal foretage i tilfælde, hvor en udlænding endnu ikke er visiteret til en kommune.

Det foreslås på den baggrund, at danskuddannelseslovens § 6, stk. 4, ophæves, således at

kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at foretage en indplacering forud for boligplacering,

og at indkvarteringsoperatørerne – i de tilfælde, hvor der ikke er sket visitering til en kommune

- ikke har pligt til at foretage en foreløbig indplacering på danskuddannelse og modul. Ophæ-

velse af bestemmelsen ændrer ikke ved, at danskundervisning i overgangsfasen stadig skal

følge de samme retningslinjer for mål og tilrettelæggelse, der gælder for danskuddannelsens

begyndermoduler, og som er beskrevet i fagbilaget til bekendtgørelse om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl.

Til nr. 15

Efter de gældende regler i lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. fører den

kommunalbestyrelse, der har indgået driftsaftale med en udbyder om tilbud efter danskuddan-

nelsesloven, eller som udbyder undervisning på et kommunalt sprogcenter eller en anden

kommunal uddannelsesinstitution, tilsyn med udbyderens virksomhed efter danskuddannel-

sesloven, jf. danskuddannelseslovens § 11, stk. 2.

Det omfatter bl.a. tilsyn med reglerne om indplacering, som fremgår af danskuddannelseslo-

vens § 6, stk. 3, hvorefter udbyderne af danskuddannelse foretager indplacering af udlændin-

ge på danskuddannelse og modul på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte

udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen.

De driftsansvarlige kommunalbestyrelser indsender hvert andet år en rapport til Styrelsen for

International Rekruttering og Integration om udviklingen på området, jf. § 18, stk. 4, i bekendt-

gørelse om danskuddannelse til voksne udlænding m.fl. Det fremgår videre af bestemmelsen,

at rapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvordan tilsynet har været ført, og forholde sig til

data om undervisningens aktivitet og prøveresultater. Det fremgår videre, at kommunalbesty-

relsen i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten inddrager personale med pædagogiske

kompetencer i dansk som andetsprog for voksne i opfølgning og vurdering af undervisningens

kvalitet.

Det foreslås i

§ 6, stk. 4,

at udlændinge- og integrationsministeren fører tilsyn med udbydernes

indplacering af udlændinge på danskuddannelse og modul.

Det følger af ændringsforslaget, at der ud over det kommunale tilsyn med udbyderne som no-

get nyt etableres et statsligt tilsyn, der på tværs af kommunerne fører tilsyn med udbydernes

indplacering af udlændinge på danskuddannelse og modul.

Det foreslås konkret, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fører tilsyn med

udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse og modul ved hvert år at udtage

et antal stikprøver af sager om indplacering. Tilsynet foreslås gennemført som et peer review

af eksterne faglærere, der udpeges og honoreres af Styrelsen for International Rekruttering og

Integration.

Formålet er bl.a. at efterse, at de gældende regler som beskrevet i bekendtgørelse og i vejled-

ning om indplacering til danskuddannelse efterfølges, herunder at indplaceringen sker på det

rette sproglige niveau i forhold til den enkelte udlændings forudsætninger og mål med under-

visningen.

På grundlag af styrelsens tilsyn foretager Udlændinge- og Integrationsministeriet senest ultimo

2018 en vurdering af, om der er behov for at foretage en justering af danskuddannelsesloven,

herunder præcisere kravene til udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelser-

ne og moduler.

Der afsættes 2 mio. kr. årligt til at foretage stikprøverne.

Til nr. 16

Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 6, stk. 6, kan ressortministeren fastsætte

nærmere regler om det i stk. 1-5 nævnte forhold.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der i § 5 ind-

sættes et nyt stykke 4, som bemyndigelsesbestemmelsen i § 6, stk. 6, ikke skal omfatte.

Til nr. 17

Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen

udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i

højst 250 timer, der skal afsluttes i løbet af højst 1 år og 6 måneder. I umiddelbar forlængelse

heraf kan kursisten tilbydes danskundervisning i op til 3 år på de ordinære danskuddannelser.

I alt er der således mulighed for op til 4�½ års danskuddannelse. En kursist har mulighed for

inden for uddannelsesperioden for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddan-

nelse at holde pause fra undervisningen.

Herudover har kommunalbestyrelsen pligt til at forlænge uddannelsesperioden for udlændin-

ge, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig

af tilbuddet om danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. lovens § 2,

stk. 5.

Det foreslås, at der etableres en klippekortsmodel for udenlandske arbejdstagere og stude-

rendes m.v. ret til danskundervisning. Modellen sætter en ramme for den tidsmæssige ud-

strækning af den undervisning, der kan tilbydes den pågældende, og giver den enkelte kursist

mulighed for fleksibelt at planlægge sin deltagelse i undervisningen. Samtidig afskaffes kom-

munalbestyrelsens pligt til at forlænge uddannelsesperioden for S-kursister, som på grund af

sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om

danskuddannelse.

Det foreslås i

§ 6 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

at S-kursister tilbydes danskuddannelse inden for

rammerne af et klippekort, og at antallet af klip, som tildeles den enkelte kursist, fastsættes på

baggrund af udbyders indplacering af kursisten på danskuddannelse og modul, jf. lovens § 6,

stk. 3.

Udbyder indplacerer som hidtil kursisten på danskuddannelse og modul på grundlag af en

pædagogisk vurdering af den enkeltes forudsætninger og mål med uddannelsen. Indplacerin-

gen sker, efter kommunalbestyrelsen har henvist udlændingen til danskuddannelse, jf. § 6, stk.

1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Forslaget indebærer, at en S-kursist, som udbyder indplacerer på danskuddannelsens modul

1, vil blive tildelt 6 klip. En S-kursist, der indplaceres til på modul 2, vil blive tildelt 5 klip osv.

Det foreslås i

§ 6 a, stk. 1, 3. pkt.,

at der højst kan tildeles klip svarende til 3�½ års (42 måne-

ders) danskuddannelse.

Et klips varighed afhænger af, hvilket modul der er tale om. Det foreslås, at det på bekendtgø-

relsesniveau fastlægges, hvor mange måneder det enkelte modul udløser. De første moduler

på en danskuddannelse udløser færre undervisningsmåneder end de sidste moduler, idet kur-

sisterne gennemsnitligt bruger mindre tid på de første moduler end de efterfølgende. Antallet

af måneder, det enkelte modul udløser, vil blive administrativt fastlagt i bekendtgørelse om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det foreslås i

§ 6 a, stk. 2,

at klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kursisten kan påbe-

gynde undervisningen, jf. § 2 e, stk. 2. Det første undervisningsklip aktiveres samtidig, jf. dog

stk. 5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 2, at den 5-årige uddannelsesperiode

starter fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde uddannelsen. S-

kursisten kan således begynde undervisningen, når den pågældende som led i introduktions-

forløbet, jf. § integrationslovens § 24 c, er henvist til danskuddannelse af kommunalbestyrel-

sen og er blevet indkaldt til at møde på sprogcenteret. Det første klip aktiveres samtidig – dvs.

at den undervisningsperiode kursisten er tildelt med klippet begynder at tælle - med mindre

kursisten i overensstemmelse med stk. 5, har oplyst kommunalbestyrelsen, at vedkommende

ønsker at udskyde starttidspunktet for klippet, se nærmere om stk. 5 i det følgende.

Det påhviler sprogcenteret at vejlede kursisterne om uddannelsernes gennemførsel, jf. § 6,

stk. 5, i danskuddannelsesloven. Sprogcenteret er således ansvarlig for at vejlede den enkelte

S-kursist om klippekortet, herunder særligt om den tidsmæssige ramme for de enkelte klip og

konsekvensen af ikke at gennemføre modultest inden for klippets gyldighedsperiode.

Det foreslås i § 6 a, stk. 3. 1. pkt., at et klip løber frem til afslutningen af klippets gyldighedspe-

riode, uanset om kursisten deltager i undervisningen. Det foreslås i 2. pkt., at et klip dog udlø-

ber, når kursisten består modultesten for det modul, hvor den pågældende er indplaceret.

Et klippekort udløber således enten, når klippets gyldighedsperiode er udløbet – uagtet om

kursisten har deltaget i undervisningen – eller når kursisten består modultesten for det modul,

hvor den pågældende er indplaceret. Det følger af stk. 3, 2. pkt., at en kursist, der består en

modultest midt i et klip har mistet den resterende undervisningstid på klippet. Det er således

ikke muligt at overføre ubrugt tid til det næste klip.

Det foreslås i

§ 6 a, stk. 4,

at når et klip udløber, påbegyndes i umiddelbar forlængelse heraf

automatisk et nyt klip, jf. dog stk. 5. Udgangspunktet er således, at et nyt klip begyndes direkte

efter udløbet af det foregående klip.

Såfremt kursisten har afsluttet sit klip med en bestået modultest, henviser kommunalbestyrel-

sen, jf. § 6 i bekendtgørelsen om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., til et nyt mo-

dul. Kursisten påbegynder hermed et nyt modul og et nyt klip. For at undgå uhensigtsmæssige

pauser mellem modulerne kan kommunalbestyrelsen give betalingstilsagn til næste modul

inden opstart, der skal være betinget af, at det forudgående modul er afsluttet med en bestået

modultest. Kommunalbestyrelsen skal uden unødigt ophold henvise til det næste modul med

henblik på, at sikre, at kursisten kan fortsætte undervisningen uden pause.

En kursist, der ikke har bestået modultesten inden for klippets gyldighedsperiode, fortsætter

undervisningen på det efterfølgende klip i umiddelbar forlængelse af det foregående klip.

Som en undtagelse til hovedreglen i § 6 a, stk. 4, fremgår det af den foreslåede bestemmelse i

§ 6, stk. 5,

at en S-kursist har ret til at udskyde starttidspunktet for danskundervisningen eller

holde pause efter en bestået modultest, hvis kursisten uden unødigt ophold og forud for un-

dervisningens start oplyser kommunalbestyrelsen i bopælskommunen herom. Det betyder, at

en kursist kan undgå eller begrænse spild af klip i forbindelse med forudset fravær.

Det er en forudsætning for, at kursisten kan udskyde starttidspunktet eller holde pause efter en

bestået modultest, at kursisten uden unødigt ophold og forud for undervisningens start oplyser

kommunalbestyrelsen herom. I praksis oplyser kursisten til udbyder af danskuddannelse, at

vedkommende ønsker at udskyde starttidspunktet eller ønsker at holde pause mellem modu-

ler. Med henblik på at sikre den bedst mulige tilrettelæggelse af danskuddannelserne er det

vigtigt, at kursisten oplyser overfor udbyderen, at vedkommende ønsker at udskyde starttids-

punktet eller holde pause.

Uddannelsesretten afsluttes med den afsluttende prøve, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl., eller ved udløb af uddannelsesperioden. En S-kursist, der har taget

den afsluttende danskprøve uden at have opbrugt alle sine klip, har dermed også opbrugt sin

danskuddannelsesret. En S-kursist, der har brugt alle sine klip, har opbrugt sin danskuddan-

nelsesret, også selv om den pågældende ikke har bestået den afsluttende prøve.

En kursist har i øvrigt altid ret til at færdiggøre det prøveafsluttende modul, som den pågæl-

dende er henvist til inden udløbet af uddannelsesperiode, også selvom kursisten derved mod-

tager undervisning ud over den pågældendes uddannelsesperiode.

Det foreslås

i § 6 a, stk. 6,

at udlændinge- og Integrationsministeren kan fastsætte nærmere

regler om klippekortet, herunder om de enkelte klips gyldighedsperiode og adgangen til at hol-

de pause efter en bestået modultest.

Bemyndigelsen tænkes anvendt derved, at det i form af en gradueret tabel bliver fastlagt, hvor

mange måneders danskundervisning, den enkelte kursist tildeles afhængig af, hvilket modul

vedkommende er indplaceret på.

Det vil herudover blive foreslået, at en kursist efter oplysning til sprogcentret kan holde pause

mellem to moduler samt udskyde tidspunktet for start på det først klip. Det vil bl.a. blive fast-

lagt, hvorledes pauser og/eller udskudt start kan ske inden for rammerne af den samlede ud-

dannelsesret på 5 år.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at danskuddannelseslovens § 2 nyaffattes

og § 2, stk. 2, derved ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning afskaffes, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning afskaffes, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 21

Reglerne for offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser, samt bygge- og anlægsopgaver er

fastsat i lov nr. 1564 af 15. december 2015, udbudsloven. Danskuddannelseslovens § 10 in-

deholder ikke regler om udbud.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

§ 10, stk. 5,

at når en gældende driftsaftale, jf. §

stk. 1, nr. 2-4, udløber, skal kommunalbestyrelsen sende opgaven i udbud, jf. udbudsloven,

med mindre kommunalbestyrelsen selv udbyder danskuddannelsen, jf. stk. 1, nr. 1.

Med ændringen tydeliggøres det, at en kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge udbudslo-

vens regler og i overensstemmelse hermed fx sende en danskuddannelse i udbud, når drifts-

aftalen udløber og kommunalbestyrelsen ikke ønsker at tage opgaven hjem.

Ønsker en kommunalbestyrelsen selv at varetage opgaven, jf. danskuddannelseslovens § 10,

stk. 1, nr. 1, gør udbudslovens regler sig ikke gældende.

Med ændringen tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsen i visse situationer er forpligtet til at

sende en opgave om danskuddannelse i udbud og således fx ikke kan fortsætte med den

samme danskudbyder i flere efterfølgende kontraktperioder uden forudgående udbud, med

mindre der er tale om kontrakter under tærskelværdien, se ovenfor.

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. juni 2016 om Klagenævnet for Udbud, er Klage-

nævnet for Udbud kompetent til at behandle klager over manglende overholdelse af udbudslo-

vens afsnit IV.

Til nr. 22

Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 13, stk. 1, afholder kommunalbestyrelsen

udgifterne til danskuddannelse af udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog § 15. Efter dansk-

uddannelseslovens § 15 ydes der 50 pct. refusion for kommunens udgifter til danskuddannel-

se.

Som følge af, at refusionsreglerne i § 15 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, udgår henvis-

ningen til § 15 i § 13, stk. 1.

Til nr. 23

Det følger af danskuddannelseslovens § 13, stk. 2, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til

udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul. I henhold til lovens § 10, stk. 3 indgår

kommunalbestyrelsen og en udbyder af danskuddannelse en driftsaftale om udbud af dansk-

uddannelse, og som led heri aftaler parterne størrelsen af modultaksten.

Det foreslås i

§ 13, stk. 5,

at kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf. § 10,

stk. 2-4, kan aftale differentierede modultakser, herunder for undervisning, der finder sted på

en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til

virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.

Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen i § 13.

Formålet er at styrke udbydernes økonomiske incitament for virksomhedsforlagt danskunder-

visning og skal ses i lyset af, at virksomhedsforlagt danskundervisning kan være mere om-

kostningstungt end almindelig holdundervisning på sprogentre, bl.a. undervises der typiskfær-

re kursister sammen og lærernes transporttid til og fra virksomheden indgår i undervisningsti-

den.

Til nr. 24

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning afskaffes, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede nyaffattelse af danskud-

dannelseslovens 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 26

Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilla-

delse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller har

fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i

forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydel-

ser m.v. og har bopæl i kommunen. I forlængelse heraf kan kursisten tilbydes danskundervis-

ning i op til 3 år på de ordinære danskuddannelser, jf. lovens § 2 c, stk. 3. I alt er der således

mulighed for op til 4�½ års danskuddannelse.

Efter de gældende regler er der ingen krav om, at udenlandske arbejdstagere og studerende

mv. betaler et depositum for at blive optaget på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og

danskuddannelse.

Det foreslås i

§ 14, stk. 4,

at udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursister et depositum

på 1.250 kr., når kursisten henvises til et modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1. 1. pkt.

finder dog ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j

(au pair-personer).

Når en kommunalbestyrelse har henvist en kursist til danskuddannelse, og udbyder har mod-

taget henvisningen og indplaceret udlændingen på et modul, opkræver udbyderen deposi-

tummet hos kursisten. Kursisten kan ikke påbegynde undervisningen, før depositummet er

betalt.

Det foreslås i

§ 14, stk. 5,

at depositum opkrævet efter stk. 4 tilbagebetales, når kursisten har

bestået den afsluttende modultest for det modul, kursisten er henvist til.

Depositummet betales per modul. Udbyder tilbagebetaler depositum, når kursisten har bestået

modultesten for det modul, hvor vedkommende er indplaceret. En kursist, der herefter ønsker

at fortsætte danskuddannelsen og fortsat har uddannelsesret, skal i overensstemmelse med §

6, stk. 1 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. henvises af kom-

munalbestyrelsen til et nyt modul og indbetaler på ny depositum til udbyder, før undervisnin-

gen kan påbegyndes.

Det foreslås videre i

§ 14, stk. 6,

at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om depositum efter stk. 4 og 5, herunder om opkrævning, tilbagebetaling og for-

ældelse af krav på tilbagebetaling.

Bestemmelsen træder i kraft 1. juli 2017 og har virkning for kursister, der tilmelder sig dansk-

uddannelsen fra 1. juli 2017, herunder også kursister der genindmeldes efter at have været

udskrevet.

Til nr. 27

Efter den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 15, stk. 1, refunderer staten

inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse

eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af integrati-

onsloven eller henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i

medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 15, stk. 2, er der hjemmel til at

fastsætte nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om

forældelse af kommuners krav på refusion efter danskuddannelsesloven. Bemyndigelsen er

udmøntet i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision

på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Under-

visningsministeriets ressortområder.

Den gældende refusionsadgang efter § 15 omfatter udelukkende udgifter til danskuddannelse i

de tilfælde, hvor danskuddannelse tilbydes til udlændinge under 18 år, jf. danskuddannelses-

lovens § 2, stk. 2, visse grupper af danske statsborgere, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk.

4, og i de tilfælde, hvor danskuddannelsesretten forlænges i medfør af lovens § 2, stk. 7, og

således rækker ud over det danskuddannelsestilbud, som tilbydes som led i et integrations-

program efter integrationslovens § 16 eller som led i et introduktionsforløb efter integrationslo-

vens § 24 c. Herudover dækker refusionsadgangen efter § 15 tilbud om danskuddannelse til

grænsependlere i medfør af danskuddannelseslovens § 2 a.

I forlængelse af forslaget om at afskaffe refusionen for udgifter til danskuddannelse til uden-

landske arbejdstagere og studerende m.v. foreslås det at ophæve refusionsbestemmelsen i

lovens § 15 i sin helhed. Forslaget indebærer, at der heller ikke længere vil være statslig refu-

sion efter danskuddannelsesloven for danskuddannelsesudgifter til mindreårige udlændinge,

danske statsborgere og grænsependlere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, og den foreslåede bestemmel-

se i integrationslovens § 45, stk. 5, hvor refusionsadgangen for danskuddannelsesudgifter

som led i et introduktionsforløb for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. afskaffes.

Det bemærkes, at refusion for danskuddannelsesudgifter som led i et integrationsprogram til

flygtninge og familiesammenførte efter integrationslovens § 16 videreføres, dog med en ned-

justering af det rådighedsbeløb for, hvilket der ydes refusion. Der henvises til lovforslagets § 2,

nr. 4, og den foreslåede ændring af integrationslovens § 45, stk. 4.

Til nr. 28

Ændringen er en konsekvens af ressortomlægninger. Der henvises til kongelig resolution af

kongelig resolution af 28. november 2016.

Til nr. 29

Ændringen er en konsekvens af ressortomlægninger i forbindelse med oprettelse af et udlæn-

dinge-, integrations-, og boligministerium, hvor danskuddannelsesområdet blev flyttet fra Un-

dervisningsministeriet til Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet, som efterfølgende er

omdannet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der henvises til kongelig resolution af 28.

juni 2015 og kongelig resolution af 28. november 2016.

Til nr. 30

Danskuddannelseslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., indeholder en videregivelsesregler, hvorefter

kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe og meddele ressortministeren de oplys-

ninger, herunder statistiske oplysninger, om danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet

danskundervisning, som denne måtte forlange.

Den foreslåede ændring af

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indebærer rettelse af en fejl i navnet på res-

sortministeren til udlændinge- og integrationsministeren.

Til nr. 31