Foreningen Afskaf Ulovlig Integrationsydelse
Side 1/ 2 Ndr. Vindinge 2. februar 2017
Folketingets UUI-udvalg
Folketinget
I forbindelse med Orienteringsbrev af 24 november 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
I dag Udlændinge- og Integrationsministeriet, omhandlende Integrationsydelse, samt Ankestyrelsens
Principafgørelse 103-16, ønsker vi som forening at gøre opmærksom på at en vildfarelse ikke bør medføre
en ny, som det tydeligvis er tilfældet.
I Lov om Aktiv Socialpolitik (LBK nr. 468 af 20-05-2016) fremgår det af
§ 11 Stk. 3. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at
personen lovligt har opholdt sig
her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4.
I beregningen af opholdstiden efter 1. pkt.
indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet
resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie,
studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl
her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med
ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for
militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.
Stk. 4. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år,
gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
I Prinz C-523/11 og Seeberger C-585/11 står der i præmis 40
Det følger heraf, at et enkeltstående krav om uafbrudt bopæl i tre år såsom det i hovedsagerne omhandlede har en
for generel og ensidig karakter og går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de forfulgte mål, og at det
følgelig ikke kan anses for at være forholdsmæssigt.
Dermed er
hovedkravet i stk.3 ikke i overensstemmelse med EU-retten, så enhver der kan påberåbe
EU-retten er undtaget uden yderligere krav,
her bruger vi så
præmis 23
Det bemærkes indledningsvis, at
Laurence Prinz og Philipp Seeberger i medfør af artikel 20, stk. 1, TEUF er
unionsborgere i deres egenskab af tyske statsborgere og som følge heraf kan påberåbe sig de rettigheder, der er
knyttet til en sådan status, herunder i givet fald over for deres oprindelsesmedlemsstat
(jf. dom af 26.10.2006, sag C-
192/05, Tas-Hagen og Tas, Sml. I, s. 10451, præmis 19, og af 23.10.2007, forenede sager C-11/06 og C-12/06,
Morgan og Bucher, Sml. I, s. 9161, præmis 22).
24 Som Domstolen gentagne gange har fastslået, er unionsborgerskabets formål at skabe den grundlæggende status
for medlemsstaternes statsborgere, idet det gør det muligt for de af medlemsstaternes statsborgere, som befinder sig i
samme situation, inden for EUF-traktatens materielle anvendelsesområde at blive undergivet samme retlige
behandling uanset deres nationalitet og med forbehold af udtrykkeligt fastsatte undtagelser i denne henseende (dom af
20.9.2001, sag C-184/99, Grzelczyk, Sml. I, s. 6193, præmis 31, af 11.7.2002, sag C-224/98, D’Hoop, Sml. I, s. 6191,
præmis 28, og af 21.2.2013, sag C-46/12, N., præmis 27).
Altså har du dansk indfødsret er du fritaget uanset hvad, da øvrige EU-borgere skal opnå arbejdstagerstatus
før de har ret til hjælp i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed. Dette står bl.a. EU-opholdsbekendtgørelsen
nr. 474 af 12-05-2011 § 3. Som jo er en omskrivning af EU-opholdsdirektiv 2004/38/EØF, det strider iøvrigt
mod almindelige retsprincipper at ændre betingelser, som man har gjort, Ankestyrelsen har sågar glemt at
angive hvilken dom de har taget afsæt i, men er tydeligvis bare en gengivelse af orienteringsbrevet fra
ministeriet. Sag 3 i principafgørelsen er derfor ufravigeligt i strid med EU-retten, som iøvrigt er bedre
beskrevet i EUD C-359/13, der netop omhandler et barns fri bevægelighed.