Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 110
Offentligt
Udkast 26. januar 2017
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven
(Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilbagebe-
talingskrav m.v.)
§1
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af
27. april 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 7,
og
§ 10, stk. 7,
ændres ”Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold” til:
”Udlændinge- og integrationsministeren”.
2.
Overalt i loven ændres ”Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold” til: ”Udlændinge-
og Integrationsministeriet”.
3.
§ 6, 1. pkt.,
affattes således:
”Uanset
bestemmelsen i § 5 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning give
tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, hvis den
pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.”
4.
§ 7, stk. 2, nr. 6
affattes således:
”6) udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det tidligere opholdsland til personer, der er fyldt 18 år, hvis
der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring, på op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år. Hvis sygeforsik-
ring ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan kommunal-
bestyrelsen i stedet for at yde hjælp efter 1. pkt., udbetale 7.500 kr. pr. år i op til 4 år til personer, der er fyldt
18 år med det formål at dække behandlingsudgifter. Dækning af udgifter efter 1. eller 2. pkt. kan samlet højst
udgøre 30.000 kr.”
5.
I
§ 7, stk. 2, nr. 8,
ændres ”.” til: ”,”.
6.
I
§ 7, stk. 2,
indsættes som
nr. 9:
”9) udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for repatriering er fyldt 5 år, på 500 kr. om
måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16. år.”
7.
§ 7, stk. 4,
affattes således:
”Stk.
4.
Hjælp til udgifter til sygeforsikring, jf. stk. 2., nr. 6, 1. pkt., udbetales i to dele, således at hjælp til
udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden. Det er en betingelse for udbetaling af første del, at der
1
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
fremvises dokumentation for betalt forsikring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan tegnes i forbindelse med
ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan udbetaling af første del dog ske på baggrund af et
tilbud om forsikring. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2,
udbetales den resterende del af hjælp til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændin-
ge udbetales den resterende del af hjælp til sygeforsikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark.”
8.
I
§ 7
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
”Stk.
5.
I de tilfælde, hvor der ydes hjælp til behandlingsudgifter, fordi sygeforsikring ikke eller kun meget
vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, jf. stk. 2, nr. 6, 2. pkt., udbetales hjælpen i
to dele, således at hjælp til udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden. For udlændinge, der har
fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til be-
handlingsudgifter efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af
hjælp til behandlingsudgifter 12 måneder efter udrejsen af Danmark.”
”Stk. 6.
Hjælp til udgifter til skolegang efter stk. 2, nr. 9, udbetales i to dele, således at der ved tilbage-
venden udbetales 25. pct. af beløbet, der i alt kan ydes efter stk. 2, nr. 9. For udlændinge, der har fortrydel-
sesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til udgifter til sko-
legang efter stk. 2, nr. 9, efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del
af hjælp til skoleudgifter 12 måneder efter udrejsen af Danmark. Det er en betingelse for udbetaling af den
resterende del af hjælp til skoleudgifter, at der fremvises dokumentation for, at barnet er indskrevet i skole.”
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 7-10.
9.
§ 7, stk. 5,
der bliver stk. 7, affattes således:
”Stk.
7.
En udlænding kan kun modtage hjælp til repatriering efter repatrieringsloven én gang.”
10.
I
§ 7, stk. 7,
der bliver stk. 9, ændres ”stk. 6 til: ”stk. 8”.
11.
§ 9
affattes således:
Ӥ
9.
Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlæn-
ding anvender fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en udlænding, der har
modtaget støtte til repatriering, indgiver ansøgning om opholdstilladelse på ny i Danmark, inden for de først
to år efter udrejsen og i forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder
tilsvarende anvendelse.
”Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatrie-
ring, hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urigtige eller vildle-
dende oplysninger. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.”
12.
I
§ 9 a, stk. 4,
ændres ”6” til: ”8”.
13.
§ 11
og
overskriften
før § 11 ophæves.
14.
I
§ 13
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
Staten yder et resultattilskud på 25.000 kr. til kommunalbestyrelsen for hver udlænding med bopæl
i kommunen, som repatrierer med støtte i medfør af loven. ”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
15.
I
§ 13, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres ”udlændinge-, integrations- og boligministeren” til ”udlændinge- og
integrationsministeren”.
16.
§ 14
affattes således:
2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Ӥ
14.
De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 3, 5 og 8, er fastsat i 2004-niveau og reguleres fra og med
2005 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 3, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra og
med 2015 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent.
Stk. 3.
De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 6 og 9, og § 13, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau og reguleres
fra og med 2018 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregulerings-
procent.”
§2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved [indsæt lov], foreta-
ges følgende ændringer:
1.
I
§ 17 a, stk. 2,
ændres », når der er forløbet« til: »efter en periode på op til«.
2.
I
§ 17 a, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Ansøgning efter 1. pkt., som indgives efter udløbet af den i stk. 1 nævnte periode, afvises, medmindre der
foreligger helt særlige omstændigheder.«
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven
den 1. juli 2017 eller senere.
3
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Øget støtte til sygeforsikring
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Overvejelser og foreslået ordning
2.2. Hjælp til udgifter til skolegang
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Overvejelser og foreslået ordning
2.3. Kun hjælp til repatriering én gang
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Overvejelser og foreslået ordning
2.4. Indførelse af et absolut tilbagebetalingskrav ved fortrudt repatriering
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Overvejelser og foreslået ordning
2.5. Ophævelse af mulighed for ansættelse ved projekter
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Overvejelser og foreslået ordning
2.6. Genindførelse af resultattilskud til kommunerne
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Overvejelser og foreslået ordning
2.7. Konsekvensændring som følge af ophævelse af reglerne om introduktionsydelse i integrationsloven
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Overvejelser og foreslået ordning
2.8. Ændring af reglerne om forlængelse af fortrydelsesfristen efter udlændingeloven
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Overvejelser og foreslået ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
4
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning
Den 18. november 2016 indgik den tidligere Venstre-regering og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti aftale om tilskyndelse til frivillig hjemrejse som led i finanslovsaftalen for 2017.
Aftalen indeholder en række initiativer, der har til formål at øge den økonomiske støtte til repatriering samt at
tilskynde kommunerne til at styrke vejledningen af flygtninge og indvandrere om muligheden for repatriering.
Formålet med aftalen er således at motivere flere herboende udlændinge til at benytte sig af muligheden for
frivillig repatriering til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Det kan særligt være relevant for udlændin-
ge, der er dårligt integreret i det danske samfund og har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmar-
ked, og for hvem repatriering kan udgøre en mulighed for at etablere en bedre tilværelse.
Med henblik på at hindre misbrug af ordningen indeholder aftalen endvidere forslag om at indføre et krav om
absolut tilbagebetaling af hjælp, der er ydet til repatriering, i de tilfælde, hvor en flygtning og dennes eventu-
elle familie udnytter fortrydelsesretten efter udlændingeloven og vender tilbage til Danmark.
Nærværende lovforslag gennemfører de initiativer i aftalen, der kræver lovændringer. Det drejer sig navnlig
om følgende:
Øget støtte til repatriering
gennem øget sygeforsikring ved repatriering til lande med ringe eller ingen offent-
lige sundhedssystemer på op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år samt ved at indføre økonomisk støtte til skole-
gang i hjemlandet til familier med skolesøgende børn med op til i alt 24.000 kr., Der henvises til afsnit 2.1. og
2.2.
Genindførsel af resultattilskud
til kommunerne på 25.000 kr. for hver udlænding med bopæl i kommunen, der
repatrierer, med henblik på at styrke kommunernes fokus på repatriering. Der henvises til afsnit 2.6.
Indførsel af absolut tilbagebetalingskrav
af hjælp til repatriering, hvis en udlænding vender tilbage til Dan-
mark, uanset om den pågældende har gjort et reelt forsøg på repatriering eller ej, med henblik på at hindre
misbrug af ordningen. Der henvises til afsnit 2.4.
Herudover indeholder aftalen om tilskyndelse til frivillig hjemrejse initiativ
om justering af reintegrationsbi-
standen ved repatriering til visse lande.
Initiativet gennemføres administrativt ved i bekendtgørelse om rein-
tegrationsbistandens størrelse at reducere landegrupperingerne for den pensionslignende reintegrations-
ydelse fra tre til to således, at den nuværende landegruppe 1 og 2 fremover slås sammen til én. Dette inde-
bærer i praksis, at reintegrationsbistanden ved repatriering til lande i den nuværende landegruppe 1 (f.eks.
Irak, Somalia og Vietnam) hæves fra 2.500 kr. månedligt i fem år/2.000 kr. i livslang ydelse til samme niveau
som for den nuværende landegruppe 2 (Bosnien-Hercegovina, Libanon, Serbien og Tyrkiet), det vil sige
3.500 kr. månedligt i fem år/2.800 kr. i livslang ydelse. Ændringen medfører, at reintegrationsbistanden ved
repatriering til lande i den nuværende landegruppe 1 øges med 1000 kr. pr. måned i fem år/800 kr. pr. må-
ned i livslang ydelse.
En justering af reintegrationsbistanden for visse lande forventes at medvirke til at gøre repatrieringsmulighe-
den til et gunstigt og økonomisk mere realistisk alternativ til en tilværelse i Danmark for herboende ældre
udlændinge, som ønsker at tilbringe alderdommen i hjemlandet.
5
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Nærværende lovforslag indeholder endvidere forslag om en justering af betingelsen om, at det kun er muligt
at modtage hjælp til repatriering én gang, forslag om ophævelse af muligheden for at blive ansat ved projek-
ter i hjemlandet samt konsekvensrettelser som følge af afskaffelsen af reglerne om introduktionsydelse i
integrationsloven og ressortomlægninger.
Endelig indeholder lovforslaget forslag til en justering af reglerne om muligheden for at forlænge fortrydelses-
retten yderligere 12 måneder til i alt 24 måneder efter udrejsen fra Danmark.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Øget støtte til sygeforsikring
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 6, at der kan ydes støtte til udgifter til sygeforsikring i ét år i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring.
Støtten kan ydes til en udlænding, der er omfattet af repatrieringslovens personkreds, og som ønsker at
vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl. Det er en
forudsætning for at få hjælp til repatriering, at den pågældende ikke har egne midler. Der kan ikke ydes støt-
te til sygesikring, hvis der i hjemlandet eller det tidligere opholdsland findes et sygesikringssystem.
Bestemmelsen fastlægger ikke en øvre grænse for, hvor dyr en sådan sygeforsikring kan være.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 7, stk. 4, hvoraf det fremgår, at
kommunalbestyrelsen i stedet
for at yde hjælp til udgifter til sygeforsikring i 1 år kan beslutte at udbetale et beløb på 6.671 kr. (2017-
niveau), så udlændingen enten selv kan tegne en sygeforsikring eller – i de lande hvor sygeforsikring ikke
eller kun vanskeligt kan tegnes – anvende beløbet til at dække udgifter til behandling. Betingelsen om, at der
ikke på anden måde må være etableret et sygeforsikringssystem, gælder også for denne bestemmelse.
Det fremgår af forarbejderne til § 7, stk. 4, at der er tale om en mulighed for kommunalbestyrelsen og ikke en
valgmulighed for den enkelte udlænding. Da beløbet er beregnet til dækning af fremtidige udgifter til behand-
ling, er det uden betydning, om udlændingen på tidspunktet for repatrieringen har behandlingskrævende
sygdomme.
Bestemmelsen i § 7, stk. 4, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde, idet bestemmel-
sen er subsidiær i forhold til hjælp til udgifter til sygeforsikring i 1 år efter bestemmelsens stk. 2, nr. 6. Der er
således alene tale om tilfælde, hvor sygeforsikringen ikke kan tegnes i hjemlandet, eller hvor det er meget
vanskeligt for kommunalbestyrelsen at gøre det i praksis, f.eks. hvor dette er forbundet med urimelig lang
sagsbehandling eller uforholdsmæssige administrative omkostninger.
Dansk Flygtningehjælp har på ministeriets forespørgsel oplyst, at praksis i kommunerne har udviklet sig så-
ledes, at repatrieringslovens § 7, stk. 4, der i henhold til forarbejderne var tiltænkt et snævert anvendelses-
område, har udviklet sig til at være hovedbestemmelsen. Det betyder, at udlændinge, der repatrierer, typisk
ikke vender hjem med en 1-årig sygeforsikring, som forudsat i § 7, stk. 2, nr. 6, men i stedet får udbetalt et
beløb på 6.671 kr. med henblik på, at vedkommende selv tegner en sygeforsikring eller anvender beløbet til
at dække udgifter til behandling.
Baggrunden herfor er blandt andet, at der har vist sig nogle praktiske vanskeligheder med at tegne sygefor-
sikringer i visse lande, f.eks. er det i Tyrkiet ikke muligt at tegne en sygeforsikring, før der er sket bopælsre-
gistrering i landet.
6
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.1.2. Overvejelser og foreslået ordning
Regeringen ønsker med ændringsforslaget at gøre det mere attraktivt for udlændinge i Danmark at repatrie-
re. Forslaget skal ses i lyset af, at sundhedsrelaterede udgifter ofte udgør en bekymring for udlændinge, der
ønsker at repatriere, og dermed ikke længere vil være dækket af det danske sygesikringssystem. Dette gør
sig i særlig grad gældende for ældre udlændinge, der i højere grad kan opleve helbredsmæssige problemer,
og som ser det som en meget stor beslutning at give afkald på det danske sundhedskort.
På den baggrund foreslås det, at hjælp til repatriering omfatter
udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland til personer, der er fyldt 18 år, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan for-
sikring, på op til 7.500 kr. pr. år i op til fire år, samt at hjælpen samlet højst kan udgøre 30.000 kr.
Med ændringsforslaget sker der således en udvidelse af støtten fra et år til fire år, og der etableres en fast
beløbsmæssig grænse for ydelsen. Herudover foreslås det, at støtten alene gives til personer, der er fyldt 18
år.
Dansk Flygtningehjælp, der varetager rådgivningsopgaven efter repatrieringsloven og yder individuel vejled-
ning til alle udlændinge, der overvejer at repatriere, vil som led heri informere kommunalbestyrelsen om,
hvorvidt der er tale om repatriering til et land, hvor der ikke allerede er etableret et sygeforsikringssystem, og
hvor det dertil er muligt at tegne en sygeforsikring.
Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at der f.eks. i lande som Bosnien-Hercegovina, Serbien
og Tyrkiet, som et
stort antal udlændinge gennem de seneste år er repatrieret til, enten er et offentligt sundhedsvæsen eller
mulighed for at tegne en privat sygeforsikring, hvorimod det i en række andre lande ikke er muligt at tegne
en privat sygeforsikring.
Dansk Flygtningehjælp vil som led i deres rådgivning endvidere kunne oplyse, om det efter de konkrete om-
stændigheder i den enkelte sag vurderes at være muligt for den pågældende udlænding at tegne en syge-
forsikring. Der kan f.eks. være tale om repatriering til et land, hvor det som udgangspunkt er muligt at tegne
en privat forsikring, men hvor forsikringsselskabet ikke tegner forsikringer for personer over en vis alder eller
for personer, der lider af eller har lidt af visse fysiske eller psykiske sygdomme.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
foreslås det, at hjælp til udgifter til sygeforsikring,
jf. stk. 2, nr. 6, 1. pkt., udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter til det første år udbetales ved tilbage-
venden. Det foreslås videre at det er en betingelse for udbetaling af første del, at der fremvises dokumenta-
tion for betalt sygeforsikring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan tegnes i forbindelse med ophold i hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland, kan første del af udbetalingen ske på baggrund af et tilbud om sygeforsik-
ring.
For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den reste-
rende del af hjælp til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales anden
del af hjælp til sygeforsikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
I nogle lande er det ikke muligt eller meget vanskeligt at tegne en sygeforsikring.
Det foreslås derfor i § 7, stk. 2, nr. 6, 2. pkt., at i tilfælde, hvor sygeforsikring ikke eller kun meget vanskeligt
kan tegnes, kan kommunalbestyrelsen i stedet for at yde hjælp til udgifter til sygeforsikring udbetale 7.500 kr.
pr. år i op til fire år med det formål at dække behandlingsudgifter.
7
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor det i henhold til oplysninger fra Dansk Flygtningehjælp
ikke er muligt eller meget vanskeligt at tegne en sygeforsikring, herunder hvis det ikke er muligt for den en-
kelte at tegne en sygeforsikring f.eks. på grund af alder eller sygdom.
Det foreslås i § 7, stk. 5, at
hjælpen udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter til det første år udbetales
ved tilbagevenden, og for udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2,
udbetales den resterende del af hjælp til sygesikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge
udbetales den resterende del af hjælp til sygesikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 7 og 8.
2.2. Hjælp til udgifter til skolegang
2.2.1. Gældende ret
Repatrieringsloven indeholder en regulering af herboende udlændinges muligheder for at opnå økonomisk
støtte og rådgivning i forbindelse med frivillig tilbagevenden til udlændingens hjemland eller et tidligere
opholdsland. Der kan ydes økonomisk støtte i form af hjælp til repatriering efter § 7 (engangsydelse), og
reintegrationsbistand, der er en løbende månedlig pensionslignende ydelse til ældre og/ eller
uarbejdsdygtige udlændinge, jf. § 10, såfremt udlændingen ikke selv er i besiddelse af tilstrækkelige midler
dertil.
Hjælp til repatriering har til formål at give udlændinge, der ønsker at repatriere, mulighed for at modtage
økonomisk støtte til tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis udlændingen ikke selv
har midler hertil, jf. § 7, stk. 1. Hjælp til repatriering omfatter blandt andet hjælp til etablering, støtte til hjem-
rejsen, transport af personlige ejendele, etablering af erhverv i hjemlandet, sygeforsikring samt medicin og
personlige hjælpemidler.
Derimod er der ikke i dag mulighed for at yde hjælp til udgifter, der er forbundet med børns skolegang.
2.2.2 Overvejelser og foreslået ordning
Både danske og internationale erfaringer med repatriering peger på, at børnenes muligheder i forhold til
skolegang udgør et vigtigt element i mange familiers overvejelser om en eventuel repatriering, og at en del
børnefamilier afholder sig fra at repatriere på grund af udfordringer med skolesystemet i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland. Udfordringerne består i blandt andet i, at skolegang er forbundet med økonomiske
udgifter, herunder til skoleuniform, lærematerialer og gebyrer.
Regeringen ønsker at modvirke, at udlændinge, der har et reelt ønske om at repatriere, afholder sig derfra
på grund af bekymringer om børnenes muligheder for fortsat skolegang i hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland. På den baggrund og med henblik på at give familier et bedre økonomisk grundlag for at etablere
en ny tilværelse i hjemlandet eller det tidligere opholdsland foreslås det at indføre hjælp til at dække udgifter,
der er forbundet med skolesøgende børns skolegang.
Konkret foreslås det, at repatrieringsloven ændres, således at det fremover bliver muligt for familier med
skolesøgende børn at få et bidrag til at finansiere børnenes skolegang i hjemlandet med henblik på at styrke
en families muligheder for en samlet repatriering til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Den foreslåede ordning omfatter børn, der på tidspunktet hvor repatriering finder sted, er fyldt fem år, og
som endnu ikke er fyldt 16 år. En udlænding regnes som repatrieret fra den dato, den pågældende er regi-
streret som udrejst af Danmark i Det Centrale Personregister (CPR).
8
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der kan ydes hjælp til skoleudgifter på 500 kr. pr. måned i op til fire år, dog kun indtil det fyldte 16. år. Et
barn, som repatrierer, vil således kunne modtage 6.000 kr. om året i hjælp til udgifter til skolegang de første
fire år efter repatriering har fundet sted, dvs. i alt 24.000 kr.
Beløbet vil i visse lande alene udgøre et tilskud til barnets skolegang, hvorimod beløbet i andre lande vil
dække alle udgifterne i forbindelse med barnets skolegang.
Det er i den forbindelse ikke en betingelse for udbetaling af hjælp til skoleudgifter, at forældrene dokumente-
rer at have udgifter forbundet med barnets skolegang i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, f.eks. ved
at barnet er indskrevet på en privatskole. Det er endvidere ikke en betingelse, at barnet, på tidspunktet for
familiens repatriering, er startet i skole i Danmark.
Det foreslås, at hjælp til skoleudgifter udbetales i to dele, således at 25 pct. af det beløb, der i alt kan ydes
efter den foreslåede bestemmelse, udbetales i forbindelse med udrejsen fra Danmark, mens den resterende
del udbetales 12 måneder efter udrejsen af Danmark eller – for de udlændinge, der har fortrydelsesret efter
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2 – efter fortrydelsesfristens udløb. Det er en betingelse for udbetaling
af den resterende del, at familien fremlægger dokumentation for, at barnet er indskrevet i en skole i hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland.
Det er derimod ikke en betingelse for udbetaling af første del, at der fremvises dokumentation for, at barnet
er indskrevet i skole. Dette skyldes, at det i visse lande kan være forbundet med vanskeligheder at indskrive
barnet i skolen, før personen er bopælsregistreret i landet, ligesom der kan være stor forskel på, hvornår
skolerne åbner for tilmelding til det følgende skoleår.
Med den foreslåede opdeling af udbetaling af hjælp til skoleudgifter sikres det, at familien har mulighed for at
afholde eventuelle omkostninger, der er forbundet med indskrivningen af barnet i skole, herunder eventuelt
indmeldelsesgebyr samt køb af skoleuniform og skolebøger m.v., samtidig med at man hindrer misbrug af
ordningen.
Endvidere medfører ordningen ikke øget administrativt arbejde for kommunen, da hjælpen til skoleudgifter
udbetales i samme kadence som hjælp til etablering efter § 7, stk. 2, nr. 4.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.
2.3. Kun hjælp til repatriering til én gang
2.3.1. Gældende ret
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 5, at der kun kan modtages hjælp til repatriering én gang.
Frem til 1990 kunne en udlænding modtage flyttehjælp i form af billetter og transport af ejendele til hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland efter § 47, stk. 3 i den dagældende lov om social bistand (bistandsloven).
Efter bistandslovens § 47 kunne der blandt andet ydes hjælp til flytning til udlandet under forudsætning af, at
den pågældende var statsborger i eller havde en særlig tilknytning til det pågældende land, eller at der var
sikret den pågældende varige arbejdsmuligheder i landet.
Ved aktstykke nr. 284 af 19. juni 1990, som blev optaget på tillægsbevillingsloven for 1990 og videreført på
senere finanslove, blev der indført en forsøgsordning med hjælp til etablering m.v. i hjemlandet. Ordningen
omfattede et tilskud på op til 2.559 kr. pr. person, dog højst 10.000 kr. pr. familie, til dækning af udgifter til
9
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
etablering i hjemlandet samt dækning af sygesikring i ét år. Hjælpen var et supplement til hjælp til udgifter til
billetter og transport af ejendele, der blev ydet efter bistandslovens § 47, stk. 3.
Ved lov nr. 464 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social bistand, lov om social pension og udlændinge-
loven blev der med virkning fra den 1. august 1993 indført en permanent repatrieringsordning for flygtninge
m.fl., som ønskede at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Samtidig blev der indført
en ny bestemmelse i udlændingelovens § 17 a om muligheden for at fortryde repatriering. Ved lov nr. 362 af
18. maj 1994 om ændring af lov om social bistand blev der endvidere med virkning fra 1. august 1994 indført
en repatrieringsordning for indvandrere. Den daværende repatrieringsordning omfattede hjælp til rejseudgif-
ter, hjælp til transport af personlige ejendele, hjælp til etablering med op til 5.118 kr. pr. person, dog max
25.000 kr. pr familie, samt udgifter til sygesikring det første år.
Det fremgår blandt andet af den dagældende bistandslovs § 47 a, stk. 1, at hjælp efter bestemmelsen kunne
ydes i stedet for flyttehjælp efter lovens § 47, stk. 3. Det fremgår endvidere af lovens § 47 a, stk. 4, at en
udlænding, der havde benyttet muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens
§ 17 a, kun kunne modtage hjælp til repatriering én gang.
Reglerne om repatriering blev videreført uændrede med bestemmelsen i § 86, stk. 4, i lov om aktiv socialpo-
litik.
Med henblik på at videreføre og styrke den hidtidige repatrieringsindsats blev repatrieringsordningen i 1999
samlet i en selvstændig lov, repatrieringsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2000. Hjælp til repatriering
bestod ved repatrieringslovens indførelse af:
udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele op til 2 m3 pr. person,
udgifter på højst 10.000 kr. til transport af udstyr, der er nødvendigt for udlændingens eller dennes fami-
lies erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland med indtil 18.000 kr. pr. person, der er
fyldt 18 år, og med indtil 6.000 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år,
udgifter på højst 10.000 kr. til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme udlændingens be-
skæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholdsland, samt udgifter
til transport af sådant udstyr,
udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis der ikke på anden måde
er etableret en sådan forsikring, og
udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug.
Samtidig blev bestemmelsen om, at man kun kan modtage hjælp til repatriering én gang, videreført uden
ændringer. En udlænding, der i perioden 1993-1999 har forsøgt at repatriere, og som har modtaget hjælp
hertil efter §§ 47 a og b i lov om social bistand eller § 86, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, har således været
afskåret fra at repatriere på ny med støtte efter repatrieringsloven af 1999.
2.3.2. Foreslået ordning
Repatrieringsordningen, der blev indført som en forsøgsordning i 1990, er blevet udvidet betragteligt gennem
årene, ikke blot i forhold til omfanget af den hjælp, en udlænding kan modtage, men også i forhold til karak-
teren af den individuelle vejledning og rådgivning, hver udlænding kan modtage forud for beslutningen om
repatriering træffes.
Dansk Flygtningehjælp har over for Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst, at Dansk Flygtningehjælp
med jævne mellemrum bliver kontaktet af personer, som har modtaget hjælp til repatriering i medfør af de
tidligere ordninger, og som efterfølgende måtte opgive repatriering, men som nu ønsker at repatriere på ny.
10
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Dansk Flygtningehjælp har endvidere oplyst, at det overvejende er personer fra det tidligere Jugoslavien,
som i slutningen af 1990erne havde et stærkt ønske om at vende tilbage til hjemlandet, men som ikke havde
den fornødne viden til at tilrettelægge en velforberedt og bæredygtig tilbagevenden.
Ministeriet finder det uhensigtsmæssigt, såfremt der i Danmark befinder sig nogle udlændinge, som er dårligt
integrerede, og for hvem repatriering kan udgøre en mulighed for en bedre tilværelse, men som er afskåret
fra at søge om repatriering, fordi de på et tidligt tidspunkt og med begrænset økonomisk støtte har forsøgt at
repatriere.
Samtidig finder ministeriet, at uagtet, at den hjælp til repatriering, der blev indført i 1993 ved ændringen af
den daværende bistandslov, minder om den repatrieringshjælp, man kender i dag, adskiller den sig alligevel
markant fra den hjælp, en udlænding fra 2000 kunne modtage efter repatrieringsloven, blandt andet ved at
være væsentligt lavere og ved i mange tilfælde ikke at udgøre et reelt grundlag for at etablere sig på ny.
Det foreslås på den baggrund, at repatrieringsloven ændres, således at det fremgår, at det kun er muligt at
modtage hjælp til repatriering efter repatrieringsloven én gang. Herved sikres det, at forsøg på repatriering
med støtte efter de tidligere ordninger i 1990’erne ikke stiller sig hindrende i vejen for, at en udlænding på ny
kan søge om hjælp til repatriering efter repatrieringslovens regler.
Dansk Flygtningehjælp anslår, at et begrænset antal på omkring 50-75 sager, primært i forhold til borgere fra
det tidligere Jugoslavien, Somalia og Irak på nuværende tidspunkt vil være interesserede i at repatriere på
ny.
Det bemærkes, at der ikke ændres på mulighederne for at fortryde repatriering efter udlændingelovens § 17
a. En udlænding, der tidligere har forsøgt at repatriere for derefter at vende tilbage til Danmark i medfør af
fortrydelsesretten, jf. udlændingelovens § 17 a, kan således ikke på ny fortryde repatriering. Vedkommende
vil derfor være sidestillet med en indvandrer, der repatrierer, og som dermed opgiver sin opholdstilladelse i
Danmark uden mulighed for at fortryde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.
2.4. Indførelse af et absolut tilbagebetalingskrav ved fortrudt repatriering
2.4.1. Gældende ret
Efter repatrieringslovens § 9 kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repa-
triering efter repatrieringslovens §§ 7 og 8, hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til
repatriering er angivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Bestemmelsen har til formål at hindre misbrug og kan derfor navnlig anvendes, hvis hjælpen ikke er anvendt
efter hensigten, herunder i tilfælde, hvor den pågældende udlænding har gjort brug af fortrydelsesretten in-
den for kort tid og ikke har haft til hensigt at bosætte sig varigt i hjemlandet, eller hvis der til brug for behand-
lingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urigtige eller vildledende oplysninger
2.4.2. Foreslået ordning
Med henblik på at hindre misbrug af repatrieringsordningen foreslås det, at der indføres et absolut krav om
tilbagebetaling af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 7, hvis en person anvender fortrydelsesret-
ten. Kommunalbestyrelsen vil efter den foreslåede affattelse af
§ 9
således ikke længere skulle foretage en
konkret og individuel vurdering om eventuel tilbagebetaling i hver enkelt sag, da alle udlændinge, der repa-
11
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
trierer med støtte i medfør af repatrieringsloven og efterfølgende anvender fortrydelsesretten, skal betale
den udbetalte støtte tilbage.
Det foreslås endvidere, at et absolut krav om tilbagebetaling ligeledes skal omfatte udlændinge, der er repa-
trieret med støtte i medfør af repatrieringsordningen og efterfølgende via en ny ansøgning om opholdstilla-
delse ønsker at vende tilbage til Danmark indenfor en periode på to år fra det tidspunkt hvor repatriering
finder sted. En udlænding regnes som repatrieret fra den dato, den pågældende er registreret som udrejst af
Danmark i Det Centrale Personregister (CPR).
Indgiver en udlænding således inden for en periode på to år fra udrejsen af Danmark på ny ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark, skal kommunalbestyrelsen kræve tilbagebetaling af den udbetalte repatrierings-
støtte, såfremt den pågældende udlænding på ny opnår opholdstilladelse i Danmark.
Forslaget har til hensigt at hindre, at en udlænding, der er repatrieret med støtte i medfør af repatrieringslo-
ven, men som ønsker at vende tilbage til Danmark, søger at omgå reglerne om absolut tilbagebetalingskrav
ved at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse i stedet for at benytte sig af fortrydelsesretten efter ud-
lændingelovens § 17 a.
Det skal fremgå af kommunalbestyrelsens afgørelse om bevilling af hjælp til repatriering, at udlændingen vil
blive mødt med et tilbagebetalingskrav, hvis udlændingen vender tilbage til Danmark i medfør af fortrydelses-
retten, jf. udlændingelovens § 17 a, eller hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse på ny i Danmark
inden for en periode på to år fra udrejsetidspunktet.
En udlænding regnes som repatrieret fra den dato, personen er registreret som udrejst i CPR-registret, og de
to år skal således regnes fra denne dato.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at rejse krav om tilbagebetaling af hjælp efter repatrieringsloven, uan-
set om krav rejses efter den foreslåede § 9, stk. 1 eller 2. Det er udlændingens aktuelle bopælskommune,
der er handlekommune i forhold til at rejse krav om tilbagebetaling af hjælp efter repatrieringslovens § 9,
uagtet om udlændingen efter genindrejse i Danmark ikke har taget ophold i den kommune, der bevilgede
repatrieringsstøtten.
Bestemmelsen finder anvendelse på hjælp til repatriering udbetalt i medfør af §§ 7 og 8. Henvisningen til §
95 i lov om aktiv socialpolitik indebærer blandt andet, at der ved gennemførelse af tilbagebetalingskravet
skal fastsættes en betalingsordning under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at
mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold, samt at kommunen kan inddrive gælden efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.
2.5. Ophævelse af mulighed for ansættelse ved projekter
2.5.1. Gældende ret
Efter repatrieringslovens § 11 er der mulighed for i visse tilfælde at tilbyde en udlænding, der er omfattet af
repatrieringslovens § 3, stk. 1 eller 7, og som ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland med henblik på at tage varig bopæl, arbejde ved et bistands-, reintegrations- eller genopbygnings-
projekt eller lignende i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis der er mulighed herfor.
Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med lov nr. 353 af 2. juni 1999, hvorved den hidtidige repatriering-
sindsats, der var reguleret i lov om aktiv socialpolitik, blev samlet i en selvstændig lov, repatrieringsloven, der
12
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
trådte i kraft den 1. januar 2000. Det fremgår af bemærkningerne til § 11, at en udlænding efter de dagæl-
dende regler i lov om aktiv socialpolitik i stedet for hjælp til etablering kan tilbydes arbejde ved et bistands-
projekt i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, men at denne mulighed endnu ikke havde været anvendt
i praksis. Det fremgår endvidere, at idet ansættelse på et projekt kunne være et væsentligt element i forbin-
delse med reintegrationen i hjemlandet, burde indsatsen på dette område forstærkes betydeligt, samt at
muligheden for at opnå ansættelse ved et projekt fremover blev et supplement til etableringshjælpen i stedet
for et alternativ, idet den pågældende udlænding ville kunne have behov for midler til den umiddelbare gen-
etablering i hjemlandet.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 11, at der vil kunne tilbydes arbejde ved både danske og
andre bistands- og udviklingsprojekter, herunder projekter ledet af internationale organisationer som eksem-
pelvis FNs Flygtningehøjkommissær (UNHCR) eller International Organization for Migration (IOM), samt at
der eventuelt vil kunne være tale om arbejde som led i disse organisationers repatrieringsprogrammer i for-
skellige lande.
2.5.2. Foreslået ordning
Udenrigsministeriet har over for Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst, at den danske regering typisk
ikke iværksætter egne projekter, men at den danske regering i stedet yder støtte til udviklingsprojekter, som
gennemføres af danske private hjælpeorganisationer, internationale hjælpeorganisationer eller FN.
Udenrigsministeriet har endvidere anført, at såvel danske som internationale bistandsorganisationer normalt
ansætter både lokale og internationale medarbejdere på grundlag af åben annoncering, på basis af kvalifika-
tioner, samt efter de gældende personalepolitiske og lovgivningsmæssige regler for hver enkelt organisation
samt på et givet tjenestested. Det forekommer på den baggrund ifølge Udenrigsministeriet ikke sandsynligt,
at der reelt kan tilvejebringes muligheder for ansættelse på danske eller internationale bistandsprojekter,
udover hvad der kan tilbydes på baggrund af ansøgninger til opslåede stillinger.
Idet muligheden for projektansættelse således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger
aldrig har været benyttet, og idet en udlænding, der påtænker at repatriere, har mulighed for at søge om
ansættelse på projekter på lige fod med andre, foreslås det at bestemmelsen ophæves, idet den ikke kan
anses for at have nogen reel betydning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.
2.6. Genindførsel af resultattilskud til kommunerne
2.6.1. Gældende ret
Efter repatrieringslovens § 13, stk. 1, refunderer staten kommunalbestyrelsens udgifter til hjælp til repatrie-
ring efter repatrieringslovens §§ 7 og 8 samt til reintegrationsbistand efter § 10.
2.6.2. Foreslået ordning
Efter regeringens opfattelse er kommunernes indsats central i forhold til, at udlændinge, som står uden for
arbejdsmarkedet og er dårligt integrerede i det danske samfund i det hele taget, får den rette vejledning om
repatriering, som kan medvirke til afklaring af den pågældendes situation og bane vej for etablering af en
bedre tilværelse i hjemlandet.
Fra den 1. juli 2011 til den 1. juli 2012 ydede staten et resultattilskud til kommunalbestyrelsen på 25.000 kr.
for hver udlænding med bopæl i kommunen, der repatrierede med støtte efter repatrieringsloven.
13
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Med henblik på at tilskynde kommunerne til en styrket indsats foreslås det, at resultattilskuddet til kommu-
nerne på 25.000 kr. genindføres. Resultattilskuddet ydes for hver udlænding med bopæl i kommunen, der
repatrierer med støtte efter repatrieringsloven, og har til formål at tilskynde kommunerne til at fremme vejled-
ningen og informationen og dermed udbrede kendskabet til repatrieringsordningen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.
2.7. Konsekvensændring som følge af ophævelse af reglerne om introduktionsydelse i integrationsloven
2.7.1. Gældende ret
Efter repatrieringslovens § 6 kan kommunalbestyrelsen uanset bestemmelsen i § 5 i lov om aktiv socialpolitik
og § 25, stk. 2, i integrationsloven efter ansøgning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til for-
sørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, hvis den pågældende deltager i
praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med
henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.
Det er efter de gældende regler en betingelse for at medtage hjælp til forsørgelse, at opholdet sker som led i
et forløb eller et projekt, der er planlagt af en myndighed eller en organisation. Det fremgår af repatrierings-
lovens § 6, at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af ansøgningen skal indhente en udtalelse om ophol-
dets karakter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet eller den organisation, som ministeriet har overladt
rådgivningsopgaven til, dvs. for tiden Dansk Flygtningehjælp. Udtalelsen skal navnlig afgives til brug for
kommunalbestyrelsens vurdering af, om praktikopholdet, uddannelsesforløbet eller rekognosceringsrejsen er
egnet til at forberede udlændingens repatriering, og om opholdet er planlagt af en myndighed eller organisa-
tion på tilstrækkelig professionel vis.
Bestemmelsen giver kun mulighed for at træffe beslutning om at yde hjælp til forsørgelse under ophold i
udlandet, og der vil eksempelvis ikke kunne ydes hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv soci-
alpolitik.
Der er efter bestemmelsen ikke mulighed for at yde hjælp til rejseudgifterne i forbindelse med opholdet i
hjemlandet. Praktikophold eller uddannelsesforløb, der blandt andet kan være tilrettelagt som et tilbud under
integrationsprogrammet eller introduktionsforløbet, er ofte en del af et planlagt projektforløb, hvor der i bud-
gettet er taget højde for rejseomkostningerne. Rekognosceringsrejser og afklaringsrejser arrangeres af
blandt andet Dansk Flygtningehjælp, og rejseomkostningerne vil også i disse tilfælde være omfattet af bud-
gettet for rejsen, eventuelt med delvis egenfinansiering.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. L 190 af 25. februar 1999, at der i almindelighed kun er
mulighed for at yde hjælp til forsørgelse til kortvarige ophold på op til otte uger. Der kan således i almindelig-
hed kun ydes hjælp til forsørgelse til rekognosceringsrejser som led i en eventuel repatrieringsproces af op til
otte ugers varighed. Heraf følger omvendt, at kommunalbestyrelsen, såfremt særlige omstændigheder taler
herfor, efter en konkret og individuel vurdering kan give tilladelse til længere ophold ud over otte uger. Kom-
munalbestyrelsen bør ved vurderingen lægge særlig vægt på, om opholdet efter en konkret og individuel
vurdering må anses for en væsentlig forudsætning i forhold til en eventuel senere bæredygtig repatriering.
Der er ikke krav om, at opholdet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland sker inden for rammerne af akti-
veringsmulighederne efter lov om aktiv socialpolitik.
Ved lov nr. 1364 af 28. december 2011 blev introduktionsydelsen afskaffet, og personer, der tidligere modtog
introduktionsydelse efter reglerne i integrationsloven, blev herefter omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov
14
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
om aktiv socialpolitik. Lovændringen medførte samtidig en ophævelse af integrationslovens § 25, stk. 2,
hvorefter der ikke kunne ydes introduktionsydelse til udlændinge, der opholdt sig i udlandet.
2.7.2. Foreslået ordning
Med henblik på at bringe § 6 i repatrieringsloven i overensstemmelse med gældende ret foreslås det at fjer-
ne henvisningen til de nu ophævede bestemmelser om hjælp efter integrationsloven.
Der er således tale om en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lov nr. 1364 af 28. december
2011. Herudover er der tale om en videreførelse af den gældende retstilstand, og der er ikke tiltænkt andre
ændringer som følge af den ændrede affattelse af § 6.
Det er således fortsat en betingelse, at den pågældende udlænding er omfattet af repatrieringslovens per-
sonkreds, ligesom opholdet skal ske som led i et forløb med henblik på at træffe beslutning om eventuel
repatriering. Det er ligeledes en forudsætning, at den pågældende udlænding har modtaget rådgivning hos
Udlændinge- og Integrationsministeriet eller den myndighed eller organisation, som ministeriet efter repatrie-
ringslovens § 4 har overladt rådgivningsopgaven til, det vil sige for tiden Dansk Flygtningehjælp.
Der kan ikke ydes hjælp til udgifter for rejsen via repatrierings- eller aktivlovens øvrige bestemmelser hertil,
og den pågældende udlænding skal således selv afholde alle udgifter for rejsen.
Der kan endvidere fortsat som udgangspunkt kun ydes hjælp til forsørgelse til rekognosceringsrejser som led
i en eventuel repatrieringsproces af op til otte ugers varighed. Såfremt særlige omstændigheder taler herfor,
kan kommunalbestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, og såfremt opholdet efter en konkret og
individuel vurdering må anses for en væsentlig forudsætning i forhold til en eventuel senere bæredygtig re-
patriering, give tilladelse til længere ophold ud over otte uger.
Der er ikke krav om, at opholdet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland sker inden for rammerne af akti-
veringsmulighederne efter lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
2.8. Ændring af reglerne om forlængelse af fortrydelsesfristen efter udlændingeloven
2.8.1. Gældende ret
Det er en forudsætning for at modtage støtte efter repatrieringsloven, at tilbagevenden til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland sker med det formål at tage varig bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og
repatriering er således betinget af, at en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark.
Flygtninge m.v. kan imidlertid fortryde repatrieringen og ønske at vende tilbage til Danmark. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis mulighederne for genetablering i hjemlandet viser sig at være mere vanskelige end anta-
get på tidspunktet for beslutning om repatriering.
Reglerne om bortfald af opholdstilladelse og muligheden for at fortryde repatriering og vende tilbage til Dan-
mark på baggrund af sit hidtidige opholdsgrundlag er nærmere reguleret i udlændingeloven.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når en udlænding opgiver sin bopæl i
Danmark. En opholdstilladelse bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere
end seks på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt
15
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end to år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først,
når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er vendt tilbage som led i repatriering. Der er således som led i
repatrieringsordningen indført en fortrydelsesret i udlændingelovens § 17 a, hvorefter en udlænding, som
repatrierer til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har mulighed for at bevare opholdstilladelsen i Dan-
mark i en begrænset periode.
Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse – uanset udgangspunktet i § 17 – såle-
des først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder og
har opholdstilladelse efter
1) §§ 7 eller 8,
2) § 9 b,
3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,
4) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
5) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset,
6) § 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk.
3, eller
7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.
Efter § 17 a, stk. 2, kan en udlænding, der er omfattet af stk. 1, ansøge om, at opholdstilladelsen først skal
anses for bortfaldet, når der er forløbet højst 12 måneder efter den i stk. 1 nævnte periode, således at fortry-
delsesretten kan vare op til to år i alt.
Ansøgning herom skal efter forarbejderne til bestemmelsen, jf. pkt. 3.6. i de almindelige bemærkninger i
lovforslag nr. L 190 af 25. februar 1999, imødekommes, hvis den pågældende udlænding angiver en rimelig
begrundelse for at udskyde endelig stillingtagen til spørgsmålet om fortrydelse eller en rimelig begrundelse
for, at den pågældende først vender tilbage til Danmark senere end 12 måneder efter repatrieringen. Der
kan gives afslag på ansøgningen, hvis den ikke efter en konkret individuel vurdering er rimeligt begrundet.
Ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten skal som udgangspunkt indgives fra hjemlandet eller det
tidligere opholdsland. Ansøgningen kan indgives både før og efter udløbet af den generelle fortrydelsesret
på 12 måneder.
En ansøgning om, at opholdstilladelsen ikke skal anses som bortfaldet, indgives til Udlændingestyrelsen.
Fortrydelsesretten indebærer, at udlændingen bevarer sin opholdstilladelse i Danmark. Er opholdstilladelsen
udløbet i den periode, hvor den pågældende har opholdt sig uden for Danmark, vil en fornyet opholdstilladel-
se blive udstedt.
Hvis en flygtning m.v., der på tidspunktet for repatrieringen var omfattet af integrationsloven, benytter sin
fortrydelsesret og vender tilbage til Danmark, vil den pågældende blive stillet som om, at repatrieringen ikke
havde fundet sted. Dette indebærer blandt andet, at flygtninge som udgangspunkt skal tage ophold i den
kommune, hvor de var boligplaceret ved repatrieringen, og at integrationsprogrammet skal genoptages med
de justeringer, der måtte være nødvendige som følge af repatrieringsforsøget.
Hjælpen til etablering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, udgør et engangsbeløb på op til 133.866 kr.
(2017-niveau) pr. person, der er fyldt 18 år, og op til 40.826 kr. (2017-niveau) for børn under 18 år og har til
formål at støtte udlændingen på tidspunktet for tilbagevenden. For at forhindre misbrug af repatrieringsord-
16
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
ningen og samtidig øge den enkelte udlændings motivation til at blive i hjemlandet gennemførte regeringen i
folketingsåret 2003-04 en opdeling af hjælpen til etablering, således at denne udbetales i to dele, jf. herved
lov nr. 1157 af 19. december 2003. Denne opdeling følger af repatrieringslovens § 7, stk. 3.
Ved tilbagevenden udbetales henholdsvis 53.546 kr. (2017-niveau) pr. person, der er fyldt 18 år, og 16.330
kr. (2017-niveau) pr. person, der ikke er fyldt 18 år. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændin-
gelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til etablering efter fortrydelsesfristens
udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælp til etablering 12 måneder efter udrejsen
af Danmark.
2.8.2. Foreslået ordning
Med fortrydelsesretten sikres det, at en flygtning ikke afholder sig fra at repatriere, uanset at den pågælden-
de er usikker på mulighederne for en vellykket repatriering. Samtidig er det dog vigtigt at sikre, at fortrydel-
sesretten ikke giver mulighed for misbrug af repatrieringsordningen.
Efter de gældende regler kan en flygtning m.v., der har fortrydelsesret i medfør af udlændingelovens § 17 a,
stk. 1, få udbetalt den resterende del af etableringshjælpen efter et år, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 3, og
herefter i en periode på yderligere 12 måneder ansøge om, at opholdstilladelsen alligevel ikke skal anses for
bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at det er rimeligt, at flygtninge m.v., der efter et år har fået
udbetalt den resterende del af etableringshjælpen, i en periode på yderligere 12 måneder kan ansøge om, at
opholdstilladelsen alligevel ikke skal anses for bortfaldet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at udlændingelovens § 17 a, stk. 2, bør æn-
dres således, at en ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten skal indgives inden udløbet af den gene-
relle fortrydelsesfrist på 12 måneder, og at fortrydelsesretten i den forbindelse skal kunne forlænges med en
periode på op til 12 måneder.
Det foreslås således med lovforslaget, at udlændingelovens § 17 a, stk. 2, ændres sådan, at det efter an-
søgning kan bestemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af udlændingelovens § 17 a, stk. 1,
først skal anses for bortfaldet efter en periode på op til 12 måneder efter den generelle fortrydelsesret på 12
måneder i § 17 a, stk. 1.
En ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten kan således efter forslaget imødekommes for en kortere
eller længere periode på op til 12 måneder.
Det bemærkes, at der med forslaget lægges op til, at fortrydelsesretten efter ansøgning som udgangspunkt
vil blive forlænget med 12 måneder, medmindre der i ansøgningen konkret er anmodet om forlængelse af
fortrydelsesretten for en kortere periode.
Det er som hidtil et krav for imødekommelse af en ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten, at an-
søgningen er rimeligt begrundet. Der kan således som hidtil gives afslag på ansøgningen, hvis den ikke efter
en konkret individuel vurdering er rimeligt begrundet.
Det foreslås endvidere med lovforslaget, at en sådan ansøgning om, at en opholdstilladelse ikke skal anses
som bortfaldet, skal indgives inden udløbet af den generelle fortrydelsesret på de 12 måneder, medmindre
der foreligger helt særlige omstændigheder, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 17 a, stk.
2, 2. pkt.
17
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Såfremt ansøgning indgives efter udløbet af den generelle fortrydelsesret på 12 måneder, skal ansøgningen
efter forslaget således som det klare udgangspunkt afvises.
Det bemærkes, at der efter forslaget alene i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der foreligger helt særlige
omstændigheder, kan ses bort fra en fristoverskridelse.
Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der kan
ses bort fra en fristoverskridelse, kan der blandt andet lægges vægt på længden af fristoverskridelsen, årsa-
gen dertil samt hvilken betydning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret på 12 måneder vil have for
den pågældende.
Den foreslåede ændring betyder, at en flygtning, der er repatrieret til hjemlandet eller det tidligere opholds-
land, og hvis ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten imødekommes, jf. udlændingelovens § 17 a,
stk. 2, først vil få udbetalt sidste del af hjælpen til etablering efter udløbet af den samlede periode med for-
trydelsesret, herunder en eventuel forlængelsesperiode, og dermed senest 24 måneder efter udrejsen.
Det sikres herved, at en flygtning ikke både kan få udbetalt den fulde etableringshjælp og samtidig benytte
sig af fortrydelsesretten og beholde sin opholdstilladelse i Danmark.
Der henvises til lovforslagets § 2.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 13 mio. kr. i 2017, 19 mio.
kr. i 2018, 25 mio. kr. i 2019 og 31 mio. kr. i 2020. Finansieringsbehovet er dog årligt 10 mio. kr. lavere, da
udgifterne til genindførsel af resultattilskud modregnes i kommunernes bloktilskud. De samlede økonomiske
konsekvenser af lovforslaget er indbudgetteret på en reserve på finansloven for 2017.
3.1 Øget støtte til repatriering
Forslaget om øget støtte til repatriering gennem øget sygeforsikring ved repatriering til lande med ringe eller
ingen offentlige sundhedssystemer (afsnit 2.1.) skønnes at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 0,4
mio. kr. i 2017, 3,4 mio. kr. i 2018, 6,4 mio. kr. i 2019 og 9,4 mio. kr. i 2020. Reserven udmøntes på lov om
tillægsbevilling for 2017 på finanslovens § 14.71.08. Repatriering af udlændinge.
Forslaget om øget støtte til repatriering gennem økonomisk støtte til skolegang i hjemlandet til familier med
skolesøgende børn (afsnit 2.2.) skønnes at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 0,2 mio. kr. i 2017,
0,5 mio. kr. i 2018, 0,7 mio. kr. i 2019 og 1,0 mio. kr. i 2020. Reserven udmøntes på lov om tillægsbevilling
for 2017 på finanslovens § 14.71.08. Repatriering af udlændinge.
3.2 Genindførsel af resultattilskud
Forslaget om genindførsel af resultattilskud til kommunerne for hver udlænding med bopæl i kommunen, der
repatrier (afsnit 2.6.), skønnes at medføre merudgifter på 10 mio. kr. årligt fra og med 2017. Merudgifterne til
resultattilskud modregnes dog i kommunernes bloktilskud. Reserven udmøntes på lov om tillægsbevilling for
2017 på finanslovens § 14.71.08. Repatriering af udlændinge.
3.3 Justering af reintegrationsbistanden ved repatriering til visse lande
Forslaget om justering af reintegrationsbistanden ved repatriering til visse lande skønnes at medføre merud-
gifter for det offentlige på ca. 2,6 mio. kr. i 2017, 5,1 mio. kr. i 2018, 7,7 mio. kr. i 2019 og 10,2 mio. kr. i
18
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
1715449_0019.png
2020. Reserven udmøntes på lov om tillægsbevilling for 2017 på finanslovens § 14.71.07. Reintegrationsbi-
stand.
Reserven udmøntes og indbudgetteres i 2018 og frem på forslag til finansloven for 2018.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative
konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [23. januar 2017 til den 20. februar 2017] været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Dan-
ner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund,
Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, , Datatilsy-
net, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Flygtningenævnet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frivillig-
rådet, , Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberalt Oplysningsforbund, NETOP - Netværk for oplysning, Oplys-
ningsforbundenes Fællesråd, PRO-Vest, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minori-
teter, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation
for Northern Europe og Ægteskab uden Grænser.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
19
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
1715449_0020.png
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
20
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2 og 15
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev det besluttet at oprette et Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
ministerium. Samtidig blev det besluttet, at ressortansvaret for repatrieringsloven blev overført fra Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Ved kongelig resolution af 28. november 2016 blev Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet omdannet
til Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med, at ressortansvaret for boligområdet blev overført
til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af ressortomlægningen.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lov nr. 1364 af 28. december 2011, hvor-
ved introduktionsydelsen blev afskaffet, og hvor personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, herefter
blev omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i lov om en aktiv socialpolitik kan der som udgangspunkt ikke ydes hjælp til forsør-
gelse til en person, der opholder sig i udlandet. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at
retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, herunder hvis modtageren deltager i aktiviteter,
der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet
efter integrationsloven. Det er i givet fald en betingelse, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde
de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller
aktivering.
Efter repatrieringslovens § 6 kan kommunalbestyrelsen uanset bestemmelsen i § 5 i lov om aktiv socialpolitik
efter ansøgning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv
socialpolitik, hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.
Der er således tale om en videreførelse af den gældende retstilstand, og der er ikke tiltænkt andre ændrin-
ger som følge af den ændrede affattelse af § 6.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.
Til nr. 4, 7 og 8
Efter gældende ret kan der ydes støtte til udgifter til sygeforsikring i ét år i hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr.
6. Beløbet betales i forbindelse med tilbagevenden. Det følger videre af § 7, stk. 4, at kommunalbestyrelsen i
stedet for at yde hjælp til udgifter til sygeforsikring i 1 år, når sygeforsikringen ikke eller kun vanskeligt kan
tegnes i hjemlandet, kan beslutte at udbetale højst
6.671
kr. (2017 niveau), med henblik på at udlændingen
enten selv kan tegne en sygeforsikring eller anvende beløbet til at dække udgifter til behandling. For udlæn-
dinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales det i § 7, stk. 4, 1. pkt.,
nævnte beløb først efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales dette beløb 12 måneder
efter udrejsen af Danmark.
21
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås i
§ 7, stk. 2, nr. 6, 1. pkt.,
at der kan ydes hjælp til
udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland til personer, der på tidspunktet for tilbagevenden er fyldt 18 år, hvis der ikke på anden
måde er etableret en sådan forsikring, på op til 7.500 kr. pr. år i op til fire år. Det fremgår videre af § 7, stk. 2,
3. pkt., at hjælpen samlet højst kan udgøre 30.000 kr. pr. person.
På baggrund af rådgivning fra Dansk Flygtningehjælp fastlægges det, om der er tale om et land, hvor der
ikke er et offentligt sygeforsikringssystem. I sådanne tilfælde rådgiver Dansk Flygtningehjælp om, hvorvidt
det er muligt at tegne en sygeforsikring i det pågældende land, herunder om der er tale om en forsikring,
som den repatrierende kan forventes at tegne. Hvis det f.eks. kun er muligt at tegne en meget dyr internatio-
nal forsikring for det pågældende land, vil Dansk Flygtningehjælp rådgive om, at der i det pågældende land
kun er mulighed for at tegne en forsikring, der økonomisk ligger over det niveau, den pågældende udlænding
med rimelighed kan forventes at tegne.
Dansk Flygtningehjælp vil som led i deres rådgivning endvidere oplyse, om det for den konkret udlænding,
der ønsker at repatriere, vurderes at være muligt at tegne en forsikring. Der kan f.eks. være tale om et land,
hvor det er muligt at tegne en privat forsikring, men hvor forsikringsselskaberne ikke tegner forsikringer for
personer over en vis alder eller for personer, der har en sygdomshistorie, der har betydning for, om der kan
tegnes en forsikring.
Det er den enkelte udlænding, der på baggrund af sit kendskab til oprindelseslandet eller det tidligere op-
holdsland er ansvarlig for at tegne sygeforsikringen.
Det foreslås i
§ 7, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
at hjælp til udgifter til sygeforsikring, jf. § 7, stk. 2, nr. 7, 1. pkt., udbeta-
les i to dele, således at hjælp til udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden. Det foreslås videre, at
det er en betingelse for udbetaling af første del af hjælpen, at der fremvises dokumentation for betalt forsik-
ring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan tegnes i forbindelse med ophold i hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland, kan første udbetaling ske på baggrund af et tilbud om forsikring.
For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den reste-
rende del af hjælp til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den
resterende del af hjælp til sygeforsikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
I nogle lande er det ikke muligt eller meget vanskeligt at tegne en sygeforsikring. Også i denne situation
gælder det, at der skal være tale om et land, hvor der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring.
Det foreslås derfor i
§ 7, stk. 2, nr. 6, 2. pkt.,
at i stedet for at yde hjælp til udgifter til sygesikring, kan kom-
munalbestyrelsen, når sygeforsikring ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det tidlige-
re opholdsland, udbetale 7.500 kr. pr. år i op til fire år med det formål at dække behandlingsudgifter.
Hjælp efter den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 6, 2. pkt. kan alene ydes til personer, der er fyldt 18 år på tidspunk-
tet for tilbagevenden.
Da beløbet er beregnet til dækning af fremtidige udgifter til behandling, er det uden betydning, om udlændin-
gen på tidspunktet for repatrieringen har behandlingskrævende sygdomme.
22
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Denne bestemmelse er subsidiær i forhold til bestemmelsen, hvorefter der ydes støtte til udgifter til en syge-
forsikring. Det er således kun i lande, som ikke har et offentligt sygesikringssystem, og hvor det ikke er mu-
ligt eller kun meget vanskeligt at tegne en sygeforsikring, at bestemmelsen finder anvendelse.
Dansk Flygtningehjælp vil i forbindelse med deres rådgivning oplyse, om der er tale om et land, hvor en sy-
geforsikring ikke eller kun vanskeligt kan tegnes.
Bestemmelsen finder også anvendelse i den situation, hvor det er muligt at tegne en sygeforsikring, men
hvor det ikke er muligt for den pågældende udlænding at tegne en forsikring, f.eks. på grund af vedkommen-
des alder eller sygdomshistorie.
For så vidt angår hjælp til dækning af behandlingsudgifter, jf. § 7, stk. 2, nr. 6, 2. pkt., foreslås det i
§ 7, stk.
5,
at hjælp til udgifter, der afholdes efter § 7, stk. 2, nr. 6, 2. pkt., udbetales i to dele, således at hjælp til ud-
gifter til det første år udbetales ved tilbagevenden. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændinge-
lovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til udgifter efter fortrydelsesfristens udløb.
For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælp til udgifter 12 måneder efter udrejsen af Dan-
mark.
Der stilles ikke krav om, at udlændingen skal fremlægge dokumentation for afholdte behandlingsudgifter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelse af et nyt nr. 9 i
§ 7, stk. 2.
Til nr. 6 og 8
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning hjælp til repatriering til en
udlænding, der ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage
varig bopæl, hvis udlændingen ikke selv er i besiddelse af midler hertil. Hjælp til repatriering omfatter blandt
andet hjælp til etablering, udgifter til hjemrejsen, transport af personlige ejendele, etablering af erhverv i
hjemlandet, sygeforsikring samt medicin og personlige hjælpemidler.
Med den foreslåede nye bestemmelse i
§ 7, stk. 2, nr. 9,
foreslås det at indføre en mulighed for, at familier
med skolesøgende børn kan ansøge om hjælp til at dække udgifter til børnenes skolegang i hjemlandet.
Den foreslåede ordning omfatter børn, der på tidspunktet for repatriering finder sted, er fyldt fem år, og som
endnu ikke fyldt er 16 år. En udlænding regnes som repatrieret fra den dato, den pågældende er registreret
som udrejst af Danmark i Det Centrale Personregister (CPR).
Efter den foreslåede bestemmelse kan der ydes hjælp til skoleudgifter på 500 kr.pr. måned pr. barn i op til
fire år, dog kun indtil det fyldte 16. år. Et barn, som repatrierer, vil således kunne modtage 6.000 kr. om året i
hjælp til udgifter til skolegang de første fire år efter repatriering har fundet sted, dvs. i alt op til 24.000 kr.,
såfremt barnet er mellem fem og 12 år på tidspunktet for repatriering.
Fylder et barn 16 år, inden der er gået fire år fra repatriering finder sted, kan der ydes hjælp frem til og med
den måned, hvor barnet fylder 16 år. Hjælpen kan maksimalt ydes i 48 måneder. Hjælpen beregnes må-
23
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
nedsvis startende med den førstkommende måned efter repatriering. Et barn, der endnu ikke fyldt fem år på
tidspunktet for repatriering, kan ikke modtage hjælp efter bestemmelsen.
Hjælpen efter den foreslåede
§ 7, stk. 2, nr. 9,
ydes pr. barn, og der er således ikke loft over, hvor mange
børn en familie kan ydes hjælp til udgifter til skolegang til.
Det er i den forbindelse ikke en betingelse for udbetaling af hjælp til skoleudgifter, at forældrene dokumente-
rer at have udgifter forbundet med barnets skolegang i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, f.eks. ved
at barnet er indskrevet på en privatskole. Det er endvidere ikke en betingelse, at barnet, på tidspunktet for
familiens repatriering, er startet i skole i Danmark.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 6,
udbetales hjælpen til skoleudgifter i to dele, således at 25
pct. af det beløb, der i alt kan ydes efter den foreslåede bestemmelse, udbetales i forbindelse med udrejsen
fra Danmark, mens den resterende del udbetales 12 måneder efter udrejsen af Danmark eller – for de ud-
lændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2 – efter fortrydelsesfristens
udløb.
Det er en betingelse for udbetaling af anden del af hjælp til skoleudgifter, at der fremvises dokumentation for,
at barnet er indskrevet i en skole i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Dokumentation kan være en
kvittering for betalt indmeldelsesgebyr, en skriftlig erklæring fra skolen eller lignende.
Beløbet foreslås reguleret én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre-
guleringsprocent, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 9
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 5, kan en udlænding kun modtage hjælp til repatriering én gang.
Med den foreslåede affattelse af
§ 7, stk. 5,
der bliver stk. 7, foreslås bestemmelsen ændret således, at det
alene er hjælp til repatriering, der er ydet efter repatrieringsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2000, der
omfattes af bestemmelsen.
Hjælp til repatriering, der er ydet i medfør af §§ 47 a og 47 b i lov om social bistand eller § 86, stk. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, vil således i medfør af den foreslåede ændrede affattelse ikke længere være til hinder for,
at en udlænding på ny efter ansøgning kan modtage hjælp til repatriering, såfremt de øvrige betingelser her-
for i øvrigt er opfyldt.
En udlænding kan som hidtil kun bevare sin opholdstilladelse én gang, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 6.
En udlænding, der er omfattet af personkredsen efter udlændingelovens § 17 a, og som tidligere har forsøgt
at repatriere og derefter benyttet sig af fortrydelsesretten og er vendt tilbage til Danmark, vil, såfremt ved-
kommende på ny repatrierer til sit hjemland eller tidligere opholdsland, ikke på ny kunne benytte sig af for-
trydelsesretten og dermed bevare sin opholdstilladelse i Danmark, uanset om repatriering foretages med
støtte i medfør af repatrieringsloven eller ej.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 10 og 12
24
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der er tale om konsekvensændringer som følge af indsættelse af nyt stykke 5 og 6 i
§ 7.
Til nr. 11
Med den foreslåede affattelse af repatrieringslovens
§ 9,
skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om
tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten efter udlændingelo-
vens § 17 a, stk. 1 eller 2. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af Udlændinge Informations Portalen (UIP), som kommunerne har adgang til, hvis en udlænding
har anvendt fortrydelsesretten i forbindelse med repatriering. Af UIP´en vil der fremgå dato for afgørelsen
om, at den tidligere opholdstilladelse ikke er bortfaldet, udfald af afgørelsen samt efter hvilken paragraf, der
er truffet afgørelse. Kommunalbestyrelsen vil således ved et opslag i UIP´en, have adgang til at se, om en
udlænding har anvendt fortrydelsesretten efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2. Det kan dog både
ske repatriering med eller uden støtte efter repatrieringsloven, f.eks. hvis en udlændig er i besiddelse af eg-
ne midler til repatriering, og fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a kan således anvendes, både når
der er sket repatriering med støtte efter repatrieringsloven, og når der er sket repatriering uden støtte.
I praksis vil en udlænding, der opholder sig i udlandet i forbindelse med et repatrieringsforsøg og som er
omfattet af fortrydelsesretten efter udlændingelovens § 17 a, skulle rette henvendelse til udlændingemyndig-
hederne og anmode om tilladelse til at genindrejse i Danmark. I den forbindelse vil udlændingemyndighe-
derne i det elektroniske sagsbehandlingssystem registrere, om udlændingen kan genindrejse ved at opdate-
re, at den tidligere opholdstilladelse ikke er bortfaldet.
Når en kommunalbestyrelsen i forbindelse med CPR-registrering af en nyankommen udlænding, der ønsker
at tage bopæl i kommunen, foretager opslag i UIP’en med henblik på at få bekræftet den pågældende ud-
lændings opholdsgrundlag, vil kommunalbestyrelsen dermed blive opmærksom på, at der er tale om en ud-
lænding, der har benyttet sig af fortrydelsesretten og er vendt tilbage til Danmark. Kommunalbestyrelsen
skal på den baggrund undersøge, om udlændingen har modtaget hjælp til repatriering med støtte efter repa-
trieringsloven, og hvis det er tilfældet anmode om tilbagebetaling af den hjælp til repatriering, der er udbetalt
i medfør af repatrieringslovens §§ 7 og 8.
En udlænding, der genindrejser efter at have anvendt fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, kan en-
ten tage ophold i den samme bopælskommune som tidligere eller en ny bopælskommune.
Hvis udlændingen tager ophold i sin tidligere bopælskommune, vil kommunen være i besiddelse af de sags-
akter, hvoraf det fremgår, om kommunen tidligere har bevilliget repatrieringsstøtte, og kommunen vil dermed
kunne rejse et tilbagebetalingskrav.
Hvis en udlænding derimod tager ophold i en anden kommune end den tidligere bopælskommune i forbin-
delse med genindrejsen, vil kommunalbestyrelsen ved opslag i UIP´en kunne konstatere, om udlændingen
har anvendt fortrydelsesretten. Den nuværende bopælskommune skal herefter rejse krav om tilbagebetaling
af hjælp til repatriering, hvis repatriering er sket med støtte efter repatrieringsloven.
Med den foreslåede
§ 9, stk. 1,
skal kommunalbestyrelsen endvidere træffe afgørelse om tilbagebetaling af
hjælp til repatriering, hvis en udlænding, der har modtaget støtte til repatriering, indgiver ansøgning om op-
holdstilladelse på ny i Danmark, inden for de første to år efter udrejsen og i forlængelse heraf meddeles op-
holdstilladelse. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse på ny og dermed ikke har benyttet sig af fortrydelsesretten,
vil det ikke fremgå af UIP´en, at det har været foretaget et repatrieringsforsøg. Kommunerne kan derfor ikke
25
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
via et opslag i UIP´en konstatere, at der er tale om en udlænding, der har forsøgt at repatriere til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland.
I de tilfælde, hvor udlændingen tager ophold i den samme bopælskommune, som vedkommende boede i
inden udrejsen, vil kommunen selv være i besiddelse af de relevante sagsakter, der viser, om der er tale om
en udlænding, der tidligere har repatrieret med støtte efter repatrieringsloven. Kommunen kan dernæst ved
et opslag i UIP´en få oplyst startdatoen for påbegyndelsen af den nye ansøgning om opholdstilladelse, og
dermed hvornår der er indgivet ansøgning om opholdstilladelse. Der vil i givet fald skulle rejses et tilbagebe-
talingskrav, hvis der er søgt om opholdstilladelse inden for de første to år efter udrejsen.
Hvis en udlænding ved tilbagevenden til Danmark tager ophold i en anden kommune end den tidligere bo-
pælskommune, kan kommunen ikke vide, om udlændingen tidligere har modtaget hjælp efter repatrierings-
loven. Det betyder, at når en kommune modtager en udlænding og skal registeret den pågældende i CPR-
registret, skal kommunalbestyrelsen samtidig foretage et opslag i UIP´en med henblik på at konstatere, om
udlændingen tidligere har haft ophold i Danmark. Hvis dette er tilfældet, og udlændinge, qua sit tidligere op-
holdsgrundlag har været omfattet af den personkreds, som kan modtage støtte efter repatrieringsordningen,
og det samtidig fremgår af UIP´en, at der er indgivet ansøgning mindre end to år efter, at udlændingen ud-
rejste fra Danmark, skal den nye bopælskommune rette henvendelse til den tidligere bopælskommune med
henblik på at undersøge, om udlændingen har repatrieret med støtte efter repatrieringsloven. Såfremt dette
er tilfældet, og udlændingen herefter på ny har søgt om opholdstilladelse i Danmark inden for to år fra ud-
rejsedatoen, skal den nuværende bopælskommune rejse et tilbagebetalingskrav.
Det er udlændingens aktuelle bopælskommune, der er handlekommune i forhold til at rejse krav om tilbage-
betaling af hjælp efter repatrieringslovens § 9, uagtet om udlændingen efter genindrejse i Danmark ikke har
taget ophold i den kommune, der bevilgede repatrieringsstøtten. Kommunalbestyrelsens sagsbehandling i
forbindelse med et evt. tilbagebetalingskrav skal ske i overensstemmelse med Retssikkerhedsloven, Forvalt-
ningsloven og Persondatalovens bestemmelser om indhentelse og afgivelse af oplysninger mellem kommu-
ner.
Med den foreslåede
§ 9, stk. 2,
skal kommunalbestyrelsen endvidere træffe afgørelse om tilbagebetaling af
hjælp til repatriering, hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet
urigtige eller vildledende oplysninger. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Henvisningen til § 95 i lov om aktiv socialpolitik indebærer blandt andet, at der ved gennemførelse af tilba-
gebetalingskravet skal fastsættes en betalingsordning under hensyn til, hvad den pågældende kan betale
uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold. I medfør af § 95 i lov om
aktiv socialpolitik er fastsat bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov
om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter
denne bekendtgørelse ydes der henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontant-
ydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de
minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgelsespligt over
for børn og personer uden forsørgelsespligt over for børn, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der kan dog opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under
hensyn til disse særlige omstændigheder, såfremt de har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt
høje skattefradrag,
Efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået 3 år efter hjælpens
ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
26
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til nr. 13
Der er tale om ophævelse af en bestemmelse med tilhørende overskrift, hvorefter der i visse tilfælde er mu-
lighed for at tilbyde en udlænding, der er omfattet af repatrieringslovens § 3, stk. 1 eller 7, og som ønsker at
vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tagevarig bopæl, arbejde ved et
bistands-, reintegrations- eller genopbygningsprojekt eller lignende i hjemlandet eller det tidligere opholds-
land, hvis der er mulighed herfor.
Såvel danske som internationale bistandsorganisationer ansætter normalt både lokale og internationale
medarbejdere på grundlag af åben annoncering, på basis af kvalifikationer, efter de personalepolitiske og
lovgivningsmæssige regler, der er gældende for hver enkelt organisation samt på et givet tjenestested, og
muligheden for projektansættelse efter § 11 har således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets oplys-
ninger aldrig har været benyttet.
En udlænding, der påtænker at repatriere fra Danmark, vil som hidtil kunne søge om ansættelse i sådanne
projekter på lige fod med andre ansøgere.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.
Til nr. 14
Det følger af de gældende regler, at staten refunderer en kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter
repatrieringslovens §§ 7 og 8 samt reintegrationsbistand efter § 10, jf. repatrieringslovens § 13, stk. 1.
Med det foreslåede
§ 13, stk. 2,
indføres et resultattilskud på 25.000 kr. til kommunalbestyrelsen for hver
udlænding med bopæl i kommunen, som repatrierer med støtte i medfør af loven.
Resultattilskuddet ydes, uanset om udlændingen senere vender tilbage til Danmark i medfør af udlændinge-
lovens § 17 a (fortrydelsesretten), og kommunalbestyrelsen som følge heraf træffer afgørelse om tilbagebe-
taling af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 9 som affattet ved dette lovforslag.
Beløbet foreslås reguleret én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre-
guleringsprocent, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.6.
Til nr. 16
Forslaget er en konsekvens af, at visse af beløbene i repatrieringslovens § 7 er angivet i henholdsvis 2004-
og 2014-niveau, mens andre af beløbene med de ændringer, der følger af lovforslaget, vil være angivet i
2017-niveau.
Med den foreslåede affattelse af § 13 præciseres det i loven, hvilke tal der er angivet i henholdsvis 2004-,
2014- og 2017-niveau, samt at alle beløb satsreguleres én gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringspro-
centen efter lov om en satsreguleringsprocent.
Til § 2
Til nr. 1
27
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Lovudkast - Orientering om lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingelovens § 17 a, stk. 2, ændres sådan, at det efter ansøgning kan bestemmes, at opholdstilladel-
sen for en udlænding omfattet af udlændingelovens § 17 a, stk. 1, først skal anses for bortfaldet efter en
periode på op til 12 måneder efter den generelle fortrydelsesret på 12 måneder i § 17 a, stk. 1.
En ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten kan således efter forslaget imødekommes for en kortere
eller længere periode på op til 12 måneder.
Der lægges med forslaget op til, at fortrydelsesretten efter ansøgning som udgangspunkt vil blive forlænget
med 12 måneder, medmindre der i ansøgningen konkret er anmodet om forlængelse af fortrydelsesretten for
en kortere periode
Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring af bestemmelsens materielle indhold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.
Til nr. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 17 a, stk. 2, 2. pkt. skal en ansøgning om, at en
opholdstilladelse ikke skal anses som bortfaldet, indgives inden udløbet af den generelle fortrydelsesret på
12 måneder, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 1, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.
Såfremt ansøgning indgives efter udløbet af den generelle fortrydelsesret på 12 måneder, skal ansøgningen
efter forslaget således som det klare udgangspunkt afvises.
Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der kan
ses bort fra en fristoverskridelse, kan der blandt andet lægges vægt på længden af fristoverskridelsen, årsa-
gen dertil samt hvilken betydning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret på 12 måneder vil have for
den pågældende.
Der kan efter forslaget alene i helt undtagelsesvise tilfælde ses bort fra en fristoverskridelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
De foreslåede regler vil således finde anvendelse for alle ansøgninger om repatriering, såfremt repatriering
først finder sted den 1. juli 2017 eller senere. Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at
genoptage allerede afgjorte sager, hvor repatriering først finder sted efter lovens ikrafttrædelse, med henblik
på behandling efter de nye regler. Der forventes at være tale om et mindre antal sager.
Afgørelse om tilbagebetaling af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 9, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 8, kan alene træffes i sager, hvor repatriering har fundet sted den 1. juli 2017 eller senere.
Resultattilskud i medfør af den foreslåede § 13, stk. 2, i repatrieringsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ydes
således for udlændinge med bopæl i kommunen, som repatrierer den 1. juli 2017 eller senere. En udlænding
regnes som repatrieret fra den dato, den pågældende er registreret som udrejst af Danmark i Det Centrale
Personregister (CPR).
28