Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
20. marts 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 142
I forlængelse af dagspressens omtale af, at regeringen har besluttet at købe
for 107 mio. kr. artillerimorterer fra israelske Elbit, som bl.a. er boykottet af Jy-
ske Bank på grund af mistanke om brud på menneskerettighederne, bedes
ministeren redegøre for følgende:
a. Hvordan stemmer indkøbet overens med Folketingets beslutninger om for-
holdet til Israel og Palæstina?
b. Hvordan stemmer indkøbet overens med regeringens og Forsvarsministeri-
ets etiske regler for indkøb og udenrigsministerens seneste udtalelser om Is-
rael-Palæstina-konflikten?
c. Har regeringen/ministeren undersøgt Elbits mulige brud på menneskerettig-
hederne, før Elbit blev indbudt til at give bud på artilleri-ordren, og hvad er re-
geringen/ministeren i givet fald kommet frem til? I benægtende fald bedes mi-
nisteren oplyse, om regeringen nu vil undersøge Elbits mulige brud på men-
neskerettighederne?
d. Er regeringen/ministeren opmærksom på, at et sådant køb ensidigt kan
styrke Israel og opfattes som en opbakning til Israels politik på den besatte
Vestbred - og bør det ikke spille ind ved en beslutning om at handle med El-
bit?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Ane Halsboe-Jørgensen
formand
1/1